Issuu on Google+

Tema: MOTIVATION AF FRIVILLIGE Hvorfor laver du frivilligt arbejde? Sådan kommer din forening på Facebook

Spørgsmål til Hovedbestyrelsen: Hvad skal vi med snakkeklubberne for unge voksne?

Fire skridt til et sjovere frivilligt arbejde

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

79,8%

af de unge mellem 13 og 16 fravælger en fritidsaktivitet, hvis de er utilfredse med lederen

#1 MARTS 2011


1/1

Markant nr. 1 Årgang 1 · marts 2011 Markant er KFUM og KFUK i

Du står nu med et helt nyt magasin i hånden – Markant nr. 1 årgang 1. Måske undrer du dig over, hvorfor magasinet har fundet vej til din postkasse, og du overvejer måske at smide det i bunken med uadresserede reklamer? Det kan også være, at din opmærksomhed er blevet skærpet af forsidens henvisninger, og måske har logoet allerede afsløret os? Markant er den første udgave af KFUM og KFUK i Danmarks magasin til voksne medlemmer. Et nyt magasin, der skal inspirere og kunne fungere som praktisk redskab, for arbejdet med børn og unge. Den er altså god nok. Magasinet er til dig, og vi håber, du kan bruge det i dit frivillige arbejde. Vi udvikler Markant sammen Det er en lang proces at udvikle et magasin, og arbejdet er ikke færdigt med dette første nummer af Markant. Vi vil gerne blive ved med at udvikle, og håber du vil være med til at præge Markant fremover. Det er nemlig også dit magasin, og du er altid velkommen til at kontakte redaktionen, hvis du har input og ideer. Magasinet på Facebook Markant udkommer fire gange om året, men der er også liv mellem udgivelserne. Det vil vi gerne indfange på facebook.com/markantweb. Her bliver der mulighed for at debattere og dele perspektiver på temaet, og redaktionen vil sørge for at opdatere dig med nyheder og links. Vi vil også åbne redaktionsprocessen op for gruppens medlemmer, og på den måde kan du få indflydelse på det kommende temanummer.

Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK er en er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Deadlines Markant nr. 2/2011 udkommer medio juni (deadline 04.05) Markant nr. 3/2011 udkommer ultimo september (deadline 16.08) Layout Rasmus Sigvaldi rs@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g.

Vi glæder os til at se dig på nettet!

Oplag: 4.500 Forsidefoto Roberto Boccaccino. Se flere billeder side 26-29. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Hilsen redaktionen

Tlf.: 3616 6033 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-

Helle W. Elmholdt (ansv.)

Bessie Rauff

Kirstine Stensig

torsdag kl. 9.00-15.00. Fredag 9-15

hwe@kfum-kfuk.dk / 3137 9744

br@kfum-kfuk.dk / 6021 4402

kstensig@gmail.com / 6165 5264

Generalsekretær

Peter Vittrup

Gorm Olesen

Marie Munk Povlsen

kll@kfum-kfuk.dk

peter@vittrup.dk / 6133 8820

gormolesen@gmail.dk / 2019 4082

marie_munk@hotmail.com / 2287 4545

Administrationschef

Kirsten Lund Larsen

Gorm Skat Petersen gsp@kfum-kfuk.dk Formand Ole Bjerglund Thomsen ot@kfum-kfuk.dk

2


Noter [Markants noter over KFUM og KFUKs frivillige engagement siden sidst] Top 10 over største foreninger Medlemmer Heraf eventmedl. KFUM og KFUK i Esbjerg KFUM og KFUK i Hillerød Netforeningen   KFUM og KFUK i Ikast KFUM og KFUK i Kolding KFUM og KFUK i Vejle KFUM og KFUK i Aarhus Midtby KFUM og KFUK i Gellerup KFUM og KFUK i Aulum KFUM og KFUK i Silkeborg

1155 662 596 315 271 255 231 213 207 182

Medlemmers aldersfordeling

1044 602 398 5 38 12 3 4 10 7

KFUM og KFUK i Esbjerg er årets frivillige forening

December | Foreningsprisen 2010

Ti frivillige foreninger var nominerede til Foreningsprisen på DUFs delegeretmøde i december måned sidste år. To af dem var lokale KFUM og KFUK foreninger. Der var mange gode bud på godt foreningsarbejde blandt indstillingerne, men fælles for de nominerede projekter var, at de har fornyet foreningslivet. Anerkendende klapsalver fyldte den store sal i DGI-byen i København, da Statsminister Lars Løkke Rasmussen kunne afsløre, at KFUM og KFUK i Esbjerg løb med DUFs foreningspris 2010. Esbjerg modtog prisen på baggrund af deres udvikling af aktiviteter for børn og unge i lokalområdet. Blandt initiativerne er Diskoklubben - et populært sodavandsdiskotek, hvor flere hundrede unge fester i trygge rammer hver anden fredag. Foreningen har desuden startet en lektiecafé, og det nyeste initiativ er et projekt for socialt udsatte piger. Projektet hedder Café S@F – Save a Friend.

Dommerkomitéen motiverede tildelingen med, at KFUM og KFUK i Esbjerg formår at kombinere det klassiske foreningsliv med udadvendte sociale aktiviteter, der har gjort foreningen kendt og respekteret både i kommunen og i SSP-samarbejdet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde blandt andet i talen til prisvinderne: ”Samspillet med nærmiljøet gavner ikke kun de børn og unge, som KFUM og KFUK rækker ud til. Der skabes også indhold og mening for foreningens frivillige, når de skal planlægge og udføre aktiviteter for andre børn og unge end dem selv. De frivillige bliver rollemodeller for deres jævnaldrende”.

Esbjerg er KFUM og KFUK i Danmarks største forening. Sidste år havde Diskoklubben alene besøg af næsten 1800 forskellige børn, hvoraf over 1000 blev medlemmer. Vil du vide mere om, hvordan de organiserer aktiviteterne i Esbjerg, så se deres hjemmeside eller ring til foreningens administrator.

Christian Bendixen

Christian Bendixen cb@kfum-kfuk.dk / 2147 8011/ esbjerg.kfum-kfuk.dk

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer. Du kan læse mere om, hvordan du indstiller foreninger og projekter til foreningsprisen 2011 på www.duf.dk/foreningsprisen

... fortsættes »

3


Noter

December | Foreningsprisen 2010

KFUM og KFUK i distrikt Aarhus var også godt med i opløbet om DUFs Foreningspris og endte på en tredjeplads med den frivilligt drevne café, fairbar. Projektet fik den flotte placering, fordi fairbar tænker nyt i mødet mellem det frivillige foreningsliv og byens aktive kulturliv. Overskuddet fra caféen går til humanitære projekter.

Deer Bear

Marts | Undersøgelse fra DUF

Februar | Kammeratskabsaftener på Facebook

KFUM og KFUK halter bagefter i opgørelse over frivilligt engagement

Facebook bruges aktivt af Sønder­jylland og Trekantsområdet

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har i en ny spørgeskema­ undersøgelse forsøgt at opgøre den konkrete værdi, som skabes af frivillige i de 70 medlemsorganisationer DUF repræsenterer herunder KFUM og KFUK i Danmark. Undersøgelsen er indsamlede svar fra mere end 5000 frivillige, og viser blandt andet at: • Tre ud fire bruger mellem en og ti timer om ugen på frivilligt arbejde   • De frivillige er generelt højere uddannet end resten af befolkningen For os på Markantredaktionen bekræfter det, at frivillige er seje og engagerede mennesker, og at det frivillige er med til at skabe veluddannede danskere. Til gengæld blev vi overraskede, da vi fik adgang til et udtræk af besvarelserne fra 420 frivillige fra KFUM og KFUK i Danmark. Frivillige i KFUM og KFUK er tilsyne­ladende mindre aktive, end dem vi normalt sammenligner os med...

Antal timer om ugen på frivilligt arbejde

Alle

Spejdere Kirkelige KFUM og KFUK

0

6%

3%

3%

4%

1-5

54 %

54%

55%

72%

6-10

25 %

28%

31%

17%

11-15

7%

8%

4%

3%

16-20

3%

2%

1%

1%

20+

2%

2%

3%

1%

Ved ikke

3%

2%

3%

2%

Nu kan man sjældent rigtig stole på statistik, og på redaktionen har vi derfor også ihærdigt ledt efter den oplagte fejlkilde i undersøgelsen - dog uden at have fundet den endnu. Til det lykkes må vi vælge at se resultaterne som en halvprovokerende opfordring til færre aftener foran Paradise Hotel og Hammerslag, og flere vilde projekter i foreningen. Er det ikke alligevel der, det rykker? Læs hele rapporten på DUFs hjemmeside duf.dk

4

Mange klubber, foreninger og udvalg i KFUM og KFUK bruger efterhånden det sociale netværk Facebook til at understøtte de fysiske arrangementer både før, under og efter. Der har senest, været masser af aktivitet i forbindelse med ungdomsfestivalen TeenEvent 2011 i marts, men der sker også rigtig meget lokalt.

Facebooks-strømmen er fra en weekend for unge i distrikt Sønderjylland og Trekantsområdet. Deltagerne er selv med til at opbygge forventningen ved at skrive beskeder og spørgsmål til hinanden inden weekenden. Og efter weekenden postes billeder og videoklip. Forbilledlig brug af de sociale medier.

Foto: Kathrine Forster

Caféprojektet fairbar fik en tredjeplads


Noter Februar | Debatindlæg på kristendom.dk

Generalen beklager Indre Missions splittelse I begyndelsen af februar forlod Indre Missions formand gennem fem år, Anders Dalgaard, formandsposten i uenighed med hovedbestyrelsens beslutning om at tillade valgmenigheder, frimenigheder og gudstjenester udenfor folkekirken. KFUM og KFUKs generalsekretær Kirsten Lund Larsen er fast kommentator på Kristendom.dk, og skrev følgende indlæg. Kirsten Lund Larsen, generalsekretær i KFUM og KFUK i Danmark:

Det gavner ikke kirkens udvikling og ærinde, eller hele vores fælles mission for den slags skyld, hvis vi hver især putter os i ’ghettoer’ sammen med dem, der ligner os mest.

Vi skal ikke samle os i ghettoer. Selvom KFUM og KFUK og Indre Mission i vid udstrækning ikke deler bibelsyn, er det ikke godt nyt, at Indre Mission vil lægge sine kræfter andre steder end i folkekirken. Vi tror nemlig stadig, at det er godt at have en rummelig folkekirke som en samlende ramme om danskernes kristendom. (...). Selvfølgelig er det ikke rart at opleve, at ens kirke ikke står for det, der er ens faste trosgrundlag og bibelforståelse. Sådan er det fra tid til anden for mange grupperinger i en bred kirke som folkekirken. Men det gavner ikke kirkens udvikling og ærinde, eller hele vores fælles mission for den slags skyld, hvis vi hver især putter os i ’ghettoer’ sammen med dem, der ligner os mest, og vender ryggen til de andre. Kommentar fra Kaj Skjølstrup Helt enig i Kirsten Lund Larsens kommentar. Vi har ikke brug for et ensporet meningsfællesskab. Jeg har fået udvidet min horisont mest, når jeg har mødt nogen, som mener og tror noget helt andet end mig selv. Kommentar fra Knud Lund Kristensen Er det ikke ved at være en folkets kirke

frem for Guds hus? Skal folkets kirke mere være for den brede befolkning, som ikke ved, hvad de tror på, frem for dem, som tror på en frelser - Jesus, og forsøger at leve efter biblens ord som fundament og ramme om ens liv? Sagen er jo, at folkekirken efterhånden har bevæget sig så langt væk fra biblens ord, at dem, som er grundfæstet i troen, har problemer med at se sig selv som en del af denne folkets kirke.

Hvad mener du? Er frikirkernes succes et syg­doms­ tegn for folkekirken? Kræver det mere eller mindre spaghetti at gøre evangeliet relevant? Deltag i debatten på facebook.com/markantweb

Fem foreningsblade, der udtrykker frivilligt engagement Vi har bedt landskontorets layouter, Rasmus Sigvaldi, om at vurdere forsiderne på relevante foreningsblade ud fra spørgsmålet: “Hvilket blads forside udtrykker mest frivilligt engagement”: 1

2

Af Rasmus Sigvaldi rs@kfum-kfuk.dk / 3614 1531 Det er et anderledes kriterie at skulle vurdere ud fra, og bestemt ikke det første

3

4

jeg vægter, når jeg skal forholde mig til en magasinforside. Ikke desto mindre er der dog særligt én forside, der springer i øjnene, som en helt klar vinder. Det er Magasinet for De Grønne Pigespejdere Nektar. Vi ser oven ­i købet to ildsjæle dyste

Rasmus Sigvaldi er barselsvikar for Kathrine Winther Iversen frem til oktober 2011.

5

De valgte magasiner er: 1: Nektar. Magasinet for De Grønne Pigespejdere 2: FDF Lederen 3: Kirken Underviser 4: IMT Indre Missions Tidende 5: Kirke og Medier

om det orange “ildsjæle-tørklæde” og forsiden oser i det hele taget af glad, frivilligt engagement. Bladet indeholder endda forslag til, hvordan du “holder dig vågen under landsmødet” og guides til sociale medier. Sjovt og inspirerende.

5


DERFOR GÅR UNGE TIL FRITIDSAKTIVITETER Undersøgelse af 13 til 16-åriges fritidsliv anno 2010

Metode: Spørgeskemaundersøgelse blandt 1122 elever i 7. til 9. klasse med efterfølgende interviews. Afsender: Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik

83%

(CUR) og Ungdomsringen. Udgivelsesdato: December 2010

INFO

4%

af de unge deltager i kirkeligt ungdomsarbejde.

Antallet af elever i 9. klasse, der ikke går til fritids­aktivi­ teter er:

6

Går til faste fritidsaktiviteter

Ingen fritidsaktivitet

Går til faste fritidsaktiviteter

Idræt er den primære aktivitet for langt de fleste (62,8%)

Går til idræt

10% af eleverne i 7. klasse går ikke til faste fritidsaktiviteter.

25%


95% synes det skal være sjovt, når de går til en fritidsaktivitet.

Det skal være sjovt og spændende Det er vigtigt for de fritidsaktiviteter, du går til? Det skal være sjovt

95,5

Det skal være spændende

91,8

At jeg er tilfreds med lederne

79,8

At jeg er sammen med mine venner

77,2

At der er tid til at hygge sig

76,1

At det er seriøst

73,9

Sjovt dækker i vid udstrækning over den samlede oplevelse af at gå til en aktivitet – selve aktivitetens indhold, samværet med venner, oplevelsen af trænere og le­dere m.v. Spændende knytter sig i højere grad til selve aktiviteten – det at man op­lever progression og bliver udfordret!

Lederen skal være dygtig og engageret

30% vil udfordres noget mere

FIRE UD AF FEM påpeger vigtigheden af, at de er tilfredse med lederen eller træneren. At man er tilfreds knytter sig såvel til trænerens faglighed, pædagogiske evner – herunder evnen til at skabe en tryg ramme – samt sociale kompetencer. Unge deltager som regel i aktiviteter, fordi de vil lære noget. Derfor fravælges aktiviteten hurtigt, hvis leden opleves som uengageret eller inkompetent.

Venner er ikke længere nok Hvad kunne du godt tænke dig var anderledes i forbindelse med de faste fritidsaktiviteter,  du går til?
 Vil gerne udfordres noget mere

30,0

Vil gerne have flere spændende oplevelser

29,0

Vi gerne lære noget nyt

24,2

Vil gerne have nye venner

18,4

At der er mere tid til at hygge sig

15,9

Vil gerne have mere ansvar

7,0

Vil gerne have flere voksne at snakke med

1,6

Tidligere var de organiserede fritidsaktiviteter en primær ramme om vedligeholdelsen af sociale relationer. Sådan er det sjældent længere – der er masser af muligheder for at dyrke sociale relationer i skolen, hjemme på værelset eller på Facebook. Fritidsaktiviteterne er blot én af mange arenaer og derfor er det afgørende, at de unge oplever aktiviteterne som et aktivt tilvalg.

SPØRGSMÅL

HVAD FÅR DE UNGE I DIN FORENING, SOM DE IKKE FÅR MED HINANDEN HJEMME PÅ TEENAGEVÆRELSET? Det handler om at gøre aktiviteterne bedre, men også kombinere dem med det vi kan som frivillig børne- og ungdomsorganisation. Intense oplevelser. Stærke arbejdsfællesskaber. Formelle og uformelle samtaler, der gør os klogere på os selv. Oplevelsen af at få ansvar og udvikle sig både fagligt og individuelt. Når vi kan tilbyde den livsarena, tilbyder vi et unikt produkt.

Alle resultater fra undersøgelsen er samlet og analyseret i bogen ”Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder - måske”, ungdomsanalyse.nu, 2010

7


10

r te

Ka p pelg a a

s r d,

id

e

n te R e r g , s yb

2 ide

0

16

Do

Be

e R yt

-H a n s

s en,

id

e

e

de

id

Ro

b e r to o c c B

in acc

si d

d, ar

d æn

ga

id e

30

E r i k Va d B r

An

ette

Be n n e d

o,

si

atte n

,s h øj

e 22

ren K

,s

26

14

Mi

a sga

rd

Ru

n e Sigl v, side e

25


”Jeres foreninger formå r at få unge til at vælge , engagere sig og arbejd der rækker ud over dem e for en sag, selv. Det bliver ofte sag t, at nutiden er karakteris være individualistisk og eret ved at egoistisk. Jeg synes, at I repræsenterer et modbe påstand.” vis på den Lars Løkke Rasmussen, DU Fs Delegeretmøde 2010

Motivation af frivillige Markants første tem a handler om motivation af frivillige – ganske enk det er det absolut vigtigs elt fordi, te tema overhovedet for en organisation som vor og KFUK i Danmark eks es. KFUM isterer kun, fordi engage rede frivillige siden 1878 pet for at sprede kristen har kæmdommen til børn og ung e. Det er vores opgave, også fremover har lyst at frivillige til at arbejde for det fæ lles projekt på alverdens måder. forskellige For lokale ildsjæle i for eningsbestyrelserne er det ikke nødvendigvis følge at overveje, hvorda en selvn vi motiverer hinanden til det frivillige arbejde. os er opvokset med så Mange af stærk en pligtkultur, at spørgsmål af typen hvo frivillig? ligesom ikke har rfor er du været relevante. Det var man bare, også selvom imellem kunne være svæ det ind rt at forklare hvorfor. Men den går ikke læng

ere.

Moderne frivillige for venter som minimum , at det er fuldstændig arbejdet er vigtigt. Derfo klart, hvorfor r må vi i foreningerne bliv e skarpe på, hvad vores virkeligheden handler om projekt i , og derefter arbejde ser iøst med at skabe optima mer for, at vi som frivillig le rame kan udfolde vores ide er og drømme mest mu ligt. Vi håber, du vil lade dig inspirere til arbejdet. Vores projekt er vigtig

t.


HVORFOR LAVER DU og halvanden million andre danskere frivilligt arbejde? Hvad motiverer frivillige til i gennemsnit at arbejde 17 timer hver måned uden at få en krone for det? Tydeligt formål, fællesskab, ros og anerkendelse og mulighed for at være en del af udviklingen, er nogle af nøgleordene for de frivilliges motivation.

Hvad motiverer dig? Ros, kontakten med de unge, anerkendelse, ting på CV’et, fællesskabet, gratis mad, rejser, ansvar, kurser, hvis-ikke-jeg-gør-det-er-der-ingenog-så-lukker-foreningen, børnenes glæde, at sprede det kristne budskab, at være rollemodel eller andet?

Af Bessie Rauff br@kfum-kfuk.dk 6021 4402

”Motivation er ønsket om, at arbejde for en fælles sag, men hvad der skaber dette ønske, er forskelligt fra person til person. Man kan, som frivillig, både være drevet af en ydre og en indre motivation for at arbejde frivilligt,” siger sociolog Dorte Kappelgaard.

om oplevelsen af at tilhøre et fællesskab eller at være betydningsfuld i andres øjne. Forhold, som muligheden for at præge udviklingen i foreningen og udvikle sig som menneske, er også gulerødder for mange frivillige, fortæller Dorte Kappelgaard. Hun vurderer, at kristne foreninger som KFUM og KFUK har en styrke i forhold til at dyrke den indre motivation: ”Den kristne tanke om næstekærlighed over for både

andre og hinanden kan være med til at fremme de faktorer, som Rie Skårhøj og jeg, i en række undersøgelser har set virke motiverende på frivillige. Det handler om at arbejde for en god sag, men også om at sætte tid af til at lytte til hinanden som frivillige og følge hinanden på

Ydre motivation er de mere konkrete gevinster ved det frivillige arbejde, som f.eks. at få udvidet sit CV, rejser, gratis mad eller kurser. Den ydre motivation kan ofte ”lokke” folk ind i det frivillige arbejde og forstærke deres motivation, men den kan ikke i sig selv fastholde dem. At fortsætte som frivillig over en længere periode kræver en indre motivation. Den indre motivation kan være oplevelsen af, at

arbejdet giver mening og gør en forskel. Eller det kan være tilfredsstillelsen ved at sætte sig et fælles mål og nå det. Den indre motivation kan desuden handle

Dorte Kappelgaard

Fire centrale oplevelser, som vil vække motivation hos mange frivillige

1. Du oplever, at du udretter noget sammen med andre 2. Du mærker fællesskabet og den gode energi 3. Du oplever, at du personligt gør en forskel, og at du lykkes med dine opgaver 4. Du oplever, at blive anerkendt som et helt menneske, både for den du er, og for det du gør 10

Dorte Kappelgaard er sociolog og har forsket og holdt foredrag i frivillige organisationer i to år. Hun har skrevet speciale om, hvad der får unge til at udføre frivilligt arbejde, og har selv bred erfaring med bestyrelsesarbejde og kirkeligt frivilligt arbejde.


Foto: Rasmus Mikkelsen

Det kræver mange frivillige hænder at skabe en succes som f.eks. Ung Uge Festival 2010.

gode og dårlige dage. Det er motiverende at få lov til at være den man er, og at blive set som et helt menneske, og ikke bare som én, der skal udføre et stykke arbejde,” siger Dorte Kappelgaard. Hun mener også, at kristne foreninger har en fordel ved, at man arbejder ud fra et grundlæggende, eksistentielt formål, som kan give et fællesskab på tværs af erfaringer og alder. Muligheden

10

trin til at dræbe enhver motivation, hvis du er leder for andre frivillige

1. Lok og plag den frivillige til at løse opgaver 2. Betragt den frivillige som en, der burde ofre sig for den gode sag og være tilfreds med det 3. Hav lave ambitioner og vær ligeglad med kvaliteten i det, I laver 4. Sørg for at ingen ved, hvem der har ansvaret for hvad 5. Sørg for, at der er en fuldstændig uigennemskuelig struktur, så ingen aner, hvem man skal spørge 6. Tag beslutninger hen over hovedet på de frivillige, og lav om i de opgavebeskrivelser, som du allerede har uddelegeret 7. Sørg for, at den frivillige ingen fornemmelse har af, hvornår en opgave er løst godt nok 8. Brug ikke tid på at kommunikere beslutninger, værdier og forventninger i foreningen 9. Lad være med at give udtryk for, at du sætter pris på de frivilliges arbejde, og at du bakker dem op 10. Lad være med at lytte til de frivilliges tanker og forslag til ting, som kunne gøres anderledes og endnu vigtigere: handl ikke på deres forslag.

for at kunne dele erfaringer og tale om eksistentielle temaer, kan være med til at styrke de kristne organisationer, da frivillige her får muligheden for at få noget dybde og perspektiv, i et ofte ellers meget hektisk liv. Motivationen der blev væk

”Mange frivillige oplever, at motivationen til at arbejde videre ind i mellem forsvinder. Hvis de frivillige ikke har nogen positiv motivation til at udføre arbejdet, vil de næppe investere ret meget af sig selv i det. Mange vil på et tidspunkt forlade arbejdet eller brænde ud. Fortsætter man som frivillig gennem lang tid, kun drevet af pligt, uden egentlig at have overskuddet til arbejdet, f.eks. fordi man ikke kan finde nogen til at tage over, hvor meget godt kommer der så ud af det? Så burde man måske hellere bare lade være,” siger Dorte Kappelgaard, der mener, ”at man i stedet må se på, hvordan man kan fremme den positive motivation, eller komme af med det, der fjerner motivationen.” Det er ikke altid, man selv er bevidst om, hvorfor interessen bliver mindre. ”Er motivationen væk, så kan man overveje, om det er muligt at finde tilbage til et eller flere tidspunkter, hvor motivationen er blevet slidt. Opstod der en konflikt, som aldrig er blevet løst, eller var det et projekt, som ikke lykkedes, og som tog al energien? Er der en bestemt type tilbagevendende situationer eller opgaver, der dræner én? Eller savner man bare generelt at blive anerkendt? Det næste spørgsmål er: Hvad har jeg brug for for at komme videre - hvis jeg da har lyst til at komme i gang igen?” Måske handler det om, at man er nødt til at bede om en pause, eller at en anden overtager en bestemt opgave. Måske skal man sige, at man savner en kultur, hvor man er bedre til at anerkende hinanden og at kommentere på det gode arbejde, der bliver gjort. Alt dette kan være svært at få hul på, hvis man ikke er vant til at tale om den slags, da det kan kræve en form for konfrontation og blottelse. Dorte Kappelgaard foreslår, at man skaber nogle rammer, der gør det lettere at tale om motivation. Man kan tage en runde f.eks. hvert

» 11


Tema: Motivation af frivillige Foto: Rasmus Mikkelsen

halve eller hele år, hvor man taler om, hvad der motiverer én, og hvad man har brug for, for at trives i arbejdet. At fremme motivationen på møder

Flere af de motiverende faktorer kan man fremme på de møder, man i forvejen har. Man kan begynde hvert møde med at spise sammen, eller med at tage en runde, hvor man fortæller, hvad der fylder i éns liv for tiden. Det kan fremme oplevelsen af fællesskab, og af at blive anerkendt som menneske. Et andet vigtigt, og ofte overset punkt, ift. at sikre motivationen, er at snakke om, hvorfor man egentlig er frivillig netop der, hvor man er. ”Formålet bliver ofte noget, som bare står på hjemmesiden, og som man tager for givet, at alle har helt tjek på. Men det er vigtigt, at man i foreningen eller udvalget jævnligt minder hinanden om, hvad man laver og hvorfor. Man skal blive så konkret som overhovedet muligt, når man snakker om formålet med arbejdet. Fortæl gode historier til hinanden om, hvad I har oplevet i jeres frivillige arbejde. Få folk til at sætte ord på, hvorfor det giver mening for dem at yde en frivillig indsats,” siger Dorte Kappelgaard. Ved af og til at sætte ord på, hvad det er man vil og gør, kan man styrke oplevelsen af at skabe succeser og fastholde hinanden på, hvor man gerne vil hen med det frivillige arbejde. Ledelse af frivillige – en håndbog Rie Frilund Skårhøj og Dorte Kappelgaard Ankerhus forlag, 2011 299 sider Pris 279 kroner

Håndbogen giver inspiration og redskaber til ledere af frivillige. Der er inspiration og masser af konkrete redskaber i håndbogen. Bogen er delt op i overskuelige afsnit, og kommer omkring emner som motivation, teams, konflikthåndtering, mødeledelse, lederudvikling og meget mere. Bogen kan klart anbefales, hvis man vil have lidt praktiske staldtips til sit arbejde som og med andre frivillige.

Motivation eller manipulation? Motivation er at være villig til eller have et ønske om at udføre et stykke arbejde. Motivering er at bevæge et andet menneske til at udføre et stykke arbejde. Motivering handler om at gøre det positivt og attraktivt for en person at være frivillig. Manipulation er ikke det samme som motivering. Manipulation handler om at få frivillige til at udføre et stykke arbejde, som de i virkeligheden ikke har lyst til, som de oplever, de ikke kan sige nej til. Kilde: Ledelse af frivillige side 40.

HVAD MOTIVERER DIG? Jytte Due

Formand for KFUM og KFUK i Toftlund

”Sidst havde vi gjort meget for at lave et godt program og lavede blandt andet et sejt natløb.” Jeg er frivillig i KFUM og KFUK, fordi jeg brænder for det. Jeg synes, det er fedt at have et fællesskab, hvor jeg kan mødes med andre fra mit lokale område, der er kristne ligesom

12

mig, og hvor vi kan tale om vores tro og være sammen om det, uden at det er mærkeligt. Et af de konkrete projekter, som har givet mig motivation og energi er, at jeg er med til at arrangere en foreningsweekend for alle unge, som vi gerne vil holde kontakten med. Det er fedt at mærke, at vi hele tiden udvikler os og får gjort weekenderne bedre og bedre. Sidst havde vi gjort meget for at lave et godt program og lavede blandt andet et sejt natløb, som gjorde, at også deltagerne fra teenklubben syntes, at det var rigtig sjovt at være med.


Tema: Motivation af frivillige

Ole Peter Andersen

Lokalformand i Kræftens Bekæmpelse

”Jeg er pensionist og frivillig i Kræftens Bekæmpelse, fordi jeg gerne vil lave noget meningsfuldt arbejde, som gavner andre.” Som foreningsformand har jeg, sammen med en gruppe frivillige, haft ansvaret for at sikre, at Kræftens Bekæmpelses forskellige tiltag også bliver løst lokalt. Det betyder, at jeg finder folk til at hjælpe med eksempelvis sol- og brystkampagner. Jeg er pensionist og frivillig i Kræftens Bekæmpelse, fordi jeg gerne vil lave noget meningsfuldt arbejde, som gavner andre. Jeg har tidligere selv været syg med leukæmi, og jeg er især optaget af forebyggelse og af at fortælle, hvordan man kan undgå at få kræft. Det giver mig motivation og energi f.eks. at være tovholder på vores solkampagner. Sidste år var jeg lokal kampagneleder, hvor jeg også selv var med ude i børnehaver og institutioner for at fortælle om, hvorfor det er vigtigt at smøre sig ind med solcreme og passe på den skrappe middagssol. Det er sjovt at blive mødt af børnene, der råber 'hej gamle!', når jeg kommer, og som er nysgerrige efter at prøve vores armbånd, der skifter farve, når de er ude i solen. Det er både vigtig og sjovt.

løbeinstruktør i DGI og den viden og de færdigheder, som jeg har fået der, vil jeg gerne give videre. Og så elsker jeg bare at løbe, og jeg synes, at det er fedt at kunne få andre til også at føle den samme løbeglæde. På min uddannelse som løbeinstruktør var der meget fokus på, at vi skulle anerkende og motivere deltagerne. Jeg kan huske en sommer, hvor vi skulle ud og løbe 17 kilometer, og det var varmt og rart. Jeg løb og snakkede om, hvor dejligt det var, at solen skinnede, himlen var blå, og jeg spurgte til, om de skulle hjem og grille i det gode vejr, og jeg peppede deltagerne gevaldigt. Men da vi havde løbet otte-ni kilometer forsvandt solen, og det begyndte at styrtregne og blæse. Så begyndte de alle at drille mig og være ironiske omkring ”det helt utroligt dejlige vejr og den bløde, skønne regn og vind man fik lige i ansigtet”. Men det var med et grin og et glimt i øjet, og jeg fornemmede, at de havde fanget, at det handlede om at se lyst på tingene, og de mærkede glæden også her midt i møgvejret. Ingen gav op, og vi klarede de 17 kilometer i højt humør.

Niels Fernstrøm

Medlem af Venstres Ungdom

”Det er sjovt for mig at sidde med ved bordet, når vi diskuterer Jakobs valgkamp.”

”Og så elsker jeg bare at løbe, og jeg synes, at det er fedt at kunne få andre til også at føle den samme løbeglæde.”

Jeg er primært frivillig i Venstres Ungdom for at have mulighed for at påvirke samfundet i en liberal retning, og for at kunne præge Venstre igennem arbejdet i Venstres Ungdom. Derudover giver det mig selvfølgelig et godt netværk og gode kammeratskaber, hvor det er sjovt at være, og hvor jeg kan være sammen med ligesindede og diskutere politik med andre, som også brænder for sagen.

Jeg er frivillig i DGI, fordi jeg synes, at det er hyggeligt at møde nye mennesker og mærke fællesskabet. Og fordi jeg gerne vil hjælpe deltagerne til at nå deres mål ift. et sundt og aktivt liv. Jeg er uddannet

Siden sensommeren har jeg været en aktiv del af landsformand Jakob Engel-Schmidts valgkampagne til Folketinget. Det giver mig en masse energi, at jeg forhåbentlig kan være med til at hjælpe en dygtig politiker ind på Christiansborg. Det er sjovt for mig

Martin Kristensen Løbeinstruktør for DGI

Hvad med dig? Hvorfor gider du arbejde frivilligt i KFUM og KFUK? Hvornår har du sidst været rigtig motiveret, og hvordan kan du opsøge flere af den slags oplevelser?

at sidde med ved bordet, når vi diskuterer Jakobs valgkamp. Det giver mig meget at opleve, at jeg kan bidrage direkte til en folketingskandidat, og at mine tanker og ideer kommer med i betragtning under diskussionerne.

Daniel Jakobsson

Frivillig koordinator i Dansk Skoleskak

”Det er fedt at arbejde sammen med idealister, der også brænder for det, vi laver.” Jeg er frivillig i Dansk Skoleskak, fordi de har et formål, som jeg virkelig brænder for. Det er fedt at arbejde sammen med idealister, der også brænder for det, vi laver. I Dansk Skoleskak er vores formål at hjælpe børn og unge. Vi tror på, at børns koncentration, læring og sociale evner bliver bedre ved at spille skak. Og det, vi lærer dem igennem skoleskak, er noget, som de også kan bruge senere i livet. Det er primært formålet, som motiverer mig, men også det, at man kan få utrolig meget indflydelse på rigtig kort tid. Jeg deltog for nylig i en event, hvor vi havde skattejagt rundt på Nørrebro i forbindelse med et socialt projekt, som vi kører der. Vi havde en række poster rundt på hele Nørrebro, og så fik børnene et skattekort, hvor der var indtegnet poster, som de skulle finde. På posterne skulle de løse små skak- og matematikopgaver. Der kom på et tidspunkt to små indvandrerpiger hen til min post, og de var ikke så gode til skak. Jeg hjalp dem lidt på vej, så de fik løst opgaverne. Det var rigtig fedt at mærke, hvor glade og begejstrede de blev, da de fandt løsningerne og opdagede, at de godt kunne. Det motiverer mig at mærke børnenes glæde ved spillet.

13


EKSPERTpanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres oplevelser i de klubber, de er med i.

EN GOD LEDER PASSER PÅ OS og hjælper os og beder en bøn

Søren Kattenhøj 11 år, Ryde Går i Ryde-Handbjerg teenklub

Mathias Sørensen 15 år, Bredsten Går i Vejle teenklub

Ida Borregaard 10 år, Tjæreby Går i klubben Bjørnebanden

Hvad tror du gør, at din leder har lyst til at komme i klubben?

Hvorfor tror du, lederne kommer i din klub?

Hvorfor tror du, din ledere kommer i Bjørnebanden?

Jeg tror de frivillige gør det, fordi de har lyst, og fordi de gerne vil lære, hvordan man er leder. Det betyder også noget, at de kender mange af dem, der er der. De kommer, fordi de glæder sig, og har det sjovt. De har lyst til det.

De vil gerne bruge tid på det, fordi de synes det er sjovt. Når de laver klub for os, så møder de en masse glade børn, og det er rart.

De synes, det er sjovt at være der og være sammen med os. Det er rigtig dejligt, at de vil lave noget for os. Hvordan er en god leder?

Når de laver klub for os, så møder de en masse glade børn, og det er rart. 14

En god leder passer på os og hjælper os og beder en bøn. Han leger med én og finder på sjove ting. Han skal se, om vi har det godt. Min leder fandt på en sjov ting til en bibeltime, vi havde. Vi hørte en historie om Jesus og Gud, og så skulle vi bygge det ud af Lego.

Hvad er en god leder?

En der er med på det, børnene vil lave. Vi skal selvfølgelig være med til tingene, men det er vigtigt, at de tager initiativ, og er en del af det hele i klubben. De skal have en personlighed og være sjove at være sammen med. Man skal kunne mærke, at de er der, og de skal gå med på vores niveau.

Hvad er en god leder?

En god leder er sød, og vil gerne hjælpe til. Han skal holde øje med, at folk har det godt. Han skal prøve at finde ud af, hvad der er sjovt for os, og ikke bare lave hvad han selv synes er sjovt. Han skal gøre, så vi gerne vil være i klubben, for det er dejligt at være der sammen med mine venner.


markant guide

m g

Ideer og anbefali nger, der hjĂŚlp er dig op af lĂŚnest olen

Markants guide til motivation af frivillige Redigeret af Peter Vittrup og Rasmus Bro Henriksen Tegninger af Andrea Joseph, Creative Commons

15


m g

markant guide

Fire skridt til et sjovere frivilligt arbejde Af Mie Ryt-Hansen Udviklingskonsulent på ungeområdet mrh@kfum-kfuk.dk / 6021 4405

FORMÅL: Gøre det sjovere at lave frivilligt foreningsarbejde. VEJLEDNING: Find et stykke papir og en kuglepen og tag punkterne i rækkefølge. Når du har læst et punkt, så brug nogle minutter på at overveje, hvordan det hænger sammen med arbejdet i din forening eller klub - og skriv dine tanker ned. Brug noterne som et oplæg til et kommende møde, eller send det rundt til andre frivillige du arbejder sammen med.   

3 1

Du skal gøre en forskel

Det handler om at finde ud af, hvorfor det I gør, er vigtigt. Det er f.eks. mere motiverende at være med til at skabe en sund festkultur for unge i Nakskov, end det er ”bare” at være vagt eller slikbodssælger til et diskoteksarrangement. Hvad ville der ske, hvis jeres klub eller forening ikke var her, og hvis det I er samlet om, ikke sker? Hvilken helt afgørende forskel gør jeres arbejde?

2

Du skal sprede din begejstring

Begejstring smitter. Fortæl hinanden hvorfor I er her, og hvilke opgaver I synes er sjove og udfordrende. Som leder af en gruppe (formel/ uformel) er det ekstra vigtigt, du at også fortæller andre, hvordan du forestiller dig, at de kan bidrage til opgaven med deres personlighed og viden. Det giver også mening, selvom de ikke er valgt af en leder, men hvor alle er ”dem der lige var”. Vi skal sætte ord på vores engagement som frivillige, spotte hinandens begejstring og lade os smitte af den. Hvorfor er du frivillig?

16

Du skal tage små skridt

Alle synes det er uoverskueligt at spise en elefant - langt de fleste vil hellere vælge noget andet, eller kommer bare aldrig i gang. Uanset om du skal finde frivillige til opstart af en børneklub, afholdelse af en konfirmandlejr eller design af et internationalt projekt, så del projektet op i mindre dele. Skriv faserne ind i en kalender. Giv dem navne, og find frivillige til de første dele først. Når man som frivillig har løst en opgave og set, at det man har gjort har rykket, så er sandsynligheden for, at man kan overskue de næste skridt, ret stor.

4

Du skal synliggøre resultaterne

Integrer alles idéer i den opgave, I står overfor. Lav en plan og gør det tydeligt, når I har nået de forskellige steps i planen. Gør det gerne visuelt, og tænk i andre måder end sort på hvidt i et referat eller mundtlige beretninger. De gode resultater er meget motiverende, så tænk over, hvordan I husker dem imellem I mødes, og hvordan I kan fortælle andre om dem. Det frivillige foreningsarbejde skal være en legeplads, hvor det skal være sjovt at være.

Mie er opvokset som frivillig i KFUM-Spejderne med masser af ledererfaring og et rebelsk engagement, der blandt andet har rykket meget i spejdernes internationale arbejde. Nu er hun barselsvikar i KFUM og KFUK. Her styrer hun blandt andet nationale arrangementer som TeenEvent2011, men er også klar til hjælpe din forening med at udvikle ungearbejdet. Bare ring.


3

små øvelser til bedre møder

FORMÅL: At gøre udvalgsmøder mere inspirerende. VEJLEDNING: Det kan virke underligt at skulle lave opstillede øvelser med folk, du måske kender rigtig godt. Men det kan samtidig være en god måde at bryde gamle vaner og skabe nyt engagement. Øvelserne skal forberedes og styres af én person. Husk at afsætte tid og skrive det på dagsordenen.

markant guide

m g

Markant jagter den ultimative kageopskrift Kaffe og kage kan muligvis ikke revolutionere det frivillige arbejde, men en god kage vækker altid begejstring. Vi har derfor igangsat en omfattende efterlysning på den ultimative kageopskrift på Facebook. Her kommer de første bud:

Mødestemning Titel: Check ind Formål: At skabe en god start på et møde Start mødet i en rundkreds på gulvet og bed alle om at svare på samme spørgsmål. Afhængigt af gruppen og situationen, kan det handle specifikt om forventninger til mødet. Eks.: Hvad glæder du dig mest til i dag? eller det kan åbne for noget mere personligt, som hvornår havde du det sidst rigtig godt? Kan varieres på utallige måder – eksempelvis med en bold, som I kaster mellem jer og på den måde styrer, hvem der skal foretage Check ind.

Gruppedynamik Titel: Missing person Formål: At åbne for en snak om hvordan dit udvalg fungerer Opdel i mindre grupper (eks. tre-fire personer). Brug 15 minutter på at overveje spørgsmålet: Hvis I skulle have en ny person i jeres udvalg, hvem skulle det så være?”. Beskriv den fiktive person, navngiv vedkommende og noter egenskaber. Tegn gerne personen med ansigt. Præsenter jeres personer for hinanden til sidst og brug det til en konkret snak om, hvilke ting I kan gøre, for at jeres udvalg bliver endnu bedre.

Ideudvikling Titel: Extreme Characters Formål: At spotte nye muligheder i dit projekt Find profilbilleder af en række ekstreme personligheder på forhånd og print dem ud. Eksempelvis: Moses Hansen, Obama, Bill Gates, Hanna Montana osv. Sæt et konkret projekt på dagsordenen og læg personerne på bordet foran jer. Udvælg nogle enkelte personer og overvej sammen, hvordan de ville gribe jeres opgaven an. Hvad ville Bill Gates gøre? Det åbner for nye ideer og muligheder.

Flere øvelser i bogen Anerkendende Procesøvelser – veje til engagement og forankring, Dansk Psykologisk Forlag 2011

Karina Boeriis: Kan helt sikkert anbefale denne chokolade­ kageopskrift - den vil vælte kegler og skabe VILD begejstring til møderne!! :-)

Chokoladekage 600 g. mel 600 g. sukker 3 tsk. natron 6 spsk. kakao 1 l. kærnemælk 1½ dl. olie 200 g. mørk chokolade

Glasur 150 g. margarine/blødt smør 40 g. kakao 2-3 spsk. mælk 300 gr. flormelis 2 tsk. vaniljesukker

Mel, sukker, natron og kakao blandes sammen. Olie og kærnemærk tilsættes. Chokoladen hakkes og vendes i. Bages i ca. 35 min ved 200 grader i en stor bradepande. Glassur røres sammen og smøres på, når kagen er næsten kold.

Flere kagekommentarer: Anne Bjerregaard Kristensen: Amerikansk opskrift på bananmuffins. Ligger MEGET tungt i maven, men smager FANTASTISK. Så behøver man ikke mere mad til et langt bestyrelsesmøde ;-) sarahskager.dk/ den-ultimative-opskrift-pa-bananmuffins

Bessie Rauff: Jeg bager verdens bedste hindbærsnitter, som har bragt stor lykke i spejderkredse, og også på landskontoret en gang. Har ingen fast opskrift, men denne side kan vist hjælpe: hindbærsnitten.dk - lækkert!

Kagejagten fortsætter på Facebook. Du kan byde ind med dine bedste opskrifter, og stemme på de bedste på facebook.com/markantweb.

17


m g

markant guide

Sådan kommunikerer du med frivillige på Facebook

plads, og arranger et møde med foreningens bestyrelse (hvis du ikke selv sidder i den), så alle trækker i samme retning.

der skal skabe gode betingelser for, at netværkets medlemmer føler sig godt tilpas. Det er en god idé at udnævne flere administratorer og samle en lille redaktion omkring siden, men den netværksansvarlige koordinerer indsatsen og sørger for, at arbejdet prioriteres af hele foreningen. Vedkommende er redaktør for et medie, der udkommer i statusopdateringer – måske flere gange om ugen – og det arbejde skal prioriteres og værdsættes mest muligt af foreningen.

På bestyrelsesmødet skal I overveje, hvad formålet er med Facebook-siden, og hvem den henvender sig. På den baggrund skal I blandt andet kunne formulere sidens navn, og den korte beskrivelse, som ligger under profilbilledet på alle Facebook-sider. Overvej hvorfor jeres målgruppe skulle synes godt om siden, hvilke opdateringer de vil finde interessante. Tænk over, at Facebook mod­ sat løbesedler og plakater kan involvere enga­gement og opbygge stærke relationer. Hvordan vil du bruge det?

Man kan sammenligne opgaven som netværksansvarlig med at være en god vært ved en fest med alt, hvad det indebærer af forpligtelser. Det handler om at skabe en god stemning, og eksempelvis byde nye folk velkommen og kommentere på deres opslag. Og helt praktisk handler det om at styre køkkenet, så der løbende serveres opdateringer og forfriskninger, så gæsterne ikke begynder at kede sig og smutter hjem, men holdes glade og engagerede så de har lyst til at komme tilbage.

Det kan også være, der hverken er lyst til eller behov for en Facebook-side for foreningen, og så er det absolut bedre at lade være. Måske er den aktuelle udfordring derimod helt konkret at engagere unge ledere fra børnediskoteket mere direkte i foreningens arbejde, så måske skulle siden i stedet fokusere målrettet på det, og eksempelvis hedde Jeg er diskoleder i byens KFUM og KFUK.

Lav gode opdateringer Når foreningens Facebook-side er åbnet og festen er i gang, begynder arbejdet med at formulere gode og relevante statusopdateringer for alvor. Undgå at formulere dig som polerede pressemeddelelser, men brug et sprog, der er personligt og naturligt – det virker mere troværdigt, og skaber større lyst til deltagelse. Stil gerne spørgsmål og spørg om hjælp. Og vedhæft masser af links, billeder og videoer.

Engang handlede kommunikation om foldere, plakater og annoncer. Så kom Facebook. Vi har undersøgt mulighederne, og guider din forening godt fra start på verdens største sociale netværk.

Af Peter Vittrup peter@vittrup.dk / 6133 8820 Facebook er som bekendt en side på internettet, hvor du kan logge ind og holde dig opdateret på dine venner og interesser. Man kan vælge at afskrive Facebook som overfladisk og navlepillende underholdning, men det er dumt, for på den måde misser vi som frivillige foreninger store muligheder. Et forskningsprojekt fra Aalborg Universitet viste sidste år, at vi primært bruger netværk som Facebook til at forstærke og udvikle vores sociale relationer. Og det er lige præcis derfor, Facebook er et interessant redskab for alle eksisterende fællesskaber i KFUM og KFUK. Fra ledergruppen i konfirmandklubben eller bestyrelsen – til alle frivillige medlemmer af foreningen: Med Facebook kan du sætte strøm til dit allerede eksisterende fællesskab, og hvis du angriber dialogen på den rigtige måde, vil det kunne skabe større engagement blandt dine frivillige – også på de tidspunkter, hvor I måske ikke lige mødes.

Opret en side Hvis din forening ikke allerede har en side på Facebook, så opret den på facebook.com/ pages, og begynd at eksperimentere med, hvordan den kunne fungere. Men vent med at invitere venner til planerne, før siden er på

Udpeg en netværksansvarlig Lige meget, hvor godt du forbereder dig, så kommer deltagelsen på sociale netværk som Facebook ikke af sig selv. Derfor skal der udpeges en engageret netværksansvarlig,

Med Facebook kan du sætte strøm til dit allerede eksisterende fællesskab. 18

Hvert minut på Facebook: 500.000 nye kommentarer // 150.000 nye billeder // 100.000 nye venskaber Afrundet fra Facebooks officielle tal for 2010


Her er fem typer af opdateringer du kan lade dig inspirere af: PERSONLIGE Det er generelt vigtigt at anvende en personlig tone, når man kommunikerer på Facebook. Det kan være okay at skrive i jeg-person. Det gør det lettere at relatere til indholdet. Eks. Er der andre end mig, der glæder sig til Ten Sing koncerten på fredag?

1

BUDSKABER Fortæl passioneret omkring, hvorfor foreningens arbejde er vigtigt. Vi vil gerne høre store visioner og klare budskaber. Eks. Efter en dag med 20 smukke konfirmander er det svært ikke at tro på Helligånden…

2

ARRANGEMENTER Hver gang klubber eller foreninger mødes fysisk, er der masser af mulighed for at skabe deltagelse på netværket. Se dig selv som en slags onlinejournalist for foreningen, der deler oplevelserne før, under og efter. Eks. Så er der masser af godt fra weekend. Jaaaaaarh, hvor var det fedt !!! (+ billeder)

3

BESTYRELSESSTOF Kan både være interessant - og drønkedeligt. Tænk på at gøre det relevant for medlemmerne. Eks. Vi har netop fået bevilliget 200.000 kr. til restaurering og vedligeholdelse af bygningen. Hvad skal vi bruge pengene på?

4

NYHEDER Vi vil gerne føle os opdaterede, og her virker det meget effektivt at fortælle, hvad der sker lige nu. Vi kan godt lide at føle os opdaterede. Eks. Tre af vores bartendere interviewes lige nu om unge og alkoholkultur. Glæd jer til deres guldkort i avisen i morgen. 

5

markant guide

m g

Brug profilbilleder af alle frivillige Facebook tager udgangspunkt i vores personlige relationer. Der er årsagen til sidens succes. Med foreningsfællesskaber som KFUM og KFUK er det på samme måde, men det har vi en tendens til at glemme midt i klubaftenerne, lederweekenderne og sommerlejrene. Vores aktiviteter eksisterer kun på grund af de mennesker, som har lyst til at engagere sig i dem. Det skal vi sætte på dagsordenen i foreningen. Helt konkret. Sæt eksempelvis et punkt på hver dagsorden til bestyrelsesmødet, som handler om foreningens enkelte frivillige, og hvordan I bedst muligt giver plads til dem. For at gøre snakken om de frivillige konkret, kan det være en stor hjælp at bruge profilbilleder af alle. Med ansigterne liggende på bordet foran jer bliver det lettere at snakke om den enkelte og I undgår at glemme nogen. I kan udvælge, flytte rundt og gruppere afhængigt af opgaven.

Fremkald billederne som papkort Det kræver, at du samler billeder af alle frivillige i en mappe på computeren – måske taget på den årlige foreningsweekend. Derefter skal de sendes til fremkaldelse. På flere online fotosider kan du få fremkaldt billederne som små papkort uden, at det koster ret meget, og det fungerer genialt på møder. Tjek produktet vendespil på fotosiden www.pixum.dk.

God fornøjelse J Peter

Meget mere om Facebook Hvis du har brug for mere hjælp, så læs magasinet Ungdomskultur på Facebook - nye sociale muligheder for foreninger, organisationer og institutioner, som blev udgivet i februar 2011 af Center for Digital Pædagogik i samarbejde med Seismonaut. Du kan hente det på vores Facebook-side facebook.com/markantweb, hvor du også kan dele dine erfaringer med Facebook i foreningen.

19


m g

Gundsømagle, er det ikke konkret nok at sige, at I gerne vil forkynde evangeliet for børn og unge i byen. Det er både for let og for svært – og derfor vil det sandsynligvis ikke bringe foreningen videre. I stedet kan I bl.a. overveje: ”Hvilke børn og unge?” og ”Hvordan?”

markant guide

Ingen gider være kæreste med en taber Bente Ryberg Frivillig i KFUM og KFUK og afdelingsleder i DUF br@duf.dk / 3913 4033 FORMÅL: At tiltrække flere frivillige til foreningen VEJLEDNING: Syv spørgsmål, som er væsentlige at overveje, hvis I vil tiltrække flere frivillige. Brug dem som udgangspunkt for en aften i foreningen.     Hvad får man ud af at være medlem eller frivillig hos jer? Hvis ikke I let kan svare på det spørgsmål, har I allerede svaret på, hvorfor det er svært at tiltrække frivillige – og få nye medlemmer. Hvem vil I gerne have som frivillige? At rekruttere frivillige er salgsarbejde. Man sælger ikke støttestrømper og iPhones på samme måde. Ligeledes rekrutterer man ikke frivillige på samme måde. Find ud af, hvem I ønsker som frivillige og sælg opgaven, så den passer til den/dem I gerne vil rekruttere. Er opgaven klar for jer selv? Hvorfor eksisterer jeres forening? Hvem gør den en forskel for? Hvad er dens primære aktiviteter? Når I skal gøre klart, hvorfor der er KFUM og KFUK her i

Hvis det man laver i foreningen, ikke er noget man er stolt over at være med i, er det sikkert fordi det ikke er godt nok.

Udfylder I et behov? Andet steds i bladet er der en liste over de KFUM og KFUK-foreninger, som har flest medlemmer. Fælles for dem alle må være, at de udfylder et konkret behov i deres lokalområde. Ellers ville de ikke være så store. Kunsten er at koble lokale behov med KFUM og KFUKs formål. Hvilke behov er der i jeres lokalområde? Og hvordan skal de smitte af på den måde, I arbejder med KFUM og KFUKs formål? Signalerer I overskud? Hvis I gerne vil have nye frivillige, er I nødt til at pakke alle frustrationer væk. Man kan ikke rekruttere frivillige, hvis det man signalerer er: ”kom og aflast mig”. Ingen gider være kæreste med en taber, og ingen gider være frivillig, hvis det ikke er tydeligt, at den opgave man bliver spurgt til er konkret, sjov eller udfordrende at være med til. Sætter I konkrete og realiserbare mål? ”Jeg vil gerne tabe mig 30 kg og løbe en maraton inden næste sommer.” Alle kan se at den slags mål ikke bliver til noget, men kun noget der ender med at dræne en for selvtillid. Alligevel sættes tilsvarende mål ofte i KFUM og KFUK i forbindelse med brainstorms etc. Hvis man beslutter sig for at få 10 nye børnemedlemmer inden næste sommer, og laver en projektplan, som man løbende følger op på, er der en god sandsynlighed for, at foreningen har 20 nye børnemedlemmer året efter. Hvis målet er 100, har man sandsynligvis ikke fået nogen. Det er ingen sag at få ideer. Udfordringen er at realisere dem. Forlanger i kvalitet? Hvis jeres forening skal vokse, skal den være sjov og udfordrende at være med i. Det skal være tydeligt, hvad I laver og hvilken forskel I gør. Der skal være styr på pengene og administrationen og jeres faciliteter skal være i orden. Forkyndelsen skal have kvalitet. En ven sagde på et tidspunkt til mig: ”Jeg vil aldrig mere være med til aktiviteter i KFUM og KFUK, som jeg er flov over at deltage i”. Det er en god målestok. Hvis det man laver i foreningen, ikke er noget, man er stolt over at være med i, er det sikkert fordi, det ikke er godt nok. Så må man lave det om. Det lyder måske svært, men det er det egentlig ikke. Trænger I til nye frivillige og ny energi, så må I selv synes, at jeres forening er fantastisk, og at den gør en forskel. Så vil andre også få øje på det. For så signalerer I glæde og begejstring over jeres arbejde. Held og lykke.

20

Bente Ryberg har som frivillig blandt andet stået bag en gennemgående nytænkning af festivalkonceptet for Ung Uge-festival, og sidder nu med om bordet i det nyoprettede FremtidsForum. Hun arbejder til daglig som chef for DUFs afdeling for organisationsudvikling.


markant guide

m g

Hvilken frivilligtype er du? Nonnen

Rockmusikeren

”It’s not how much you do, but how much love you put in the doing”

”When the story of these times gets written, we want it to say that we did all we could, and it was more than anyone could have imagined.”

Den politiske aktivist ”I’ve always thought the best solution for those who feel helpless is for them to helt others”

Moder Teresa

Bono 

Daw Aung San Suu Kyi

født Agnes Gonxha Bojaxhiu (26. august 1910, Skopje – 5. september 1997, Calcutta). Hun var en verdenskendt katolsk nonne, især kendt for sit arbejde blandt fattige i Calcutta i Indien, hvor hun ligger begravet. Hendes uhyre konsekvente fastholdelse af det enkelte menneskes værdi og ret gør hendes indsats til noget ganske særligt i hjælpeorganisationernes historie. Hun ydede muligvis den mest konsekvente indsats siden Frans af Assisi, der indførte fattigdomsidealet i munkevæsenet.

(født 10. maj 1960). Hans rigtige navn  er Paul David Hewson. Forsanger i den irske rockgruppe U2, der anses for at være Irlands største eksportvare i de sidste 20 år. Bandet har siden 1980erne været kendt som samvittighedens stemme inden for rockverdenen, og bandet har lige siden begyndelsen skilt sig ud som et stærkt religiøst band.

(født 19. juni 1945 i Rangoon, Burma) er en politiker fra Myanmar, der er kendt for sine ikke-voldelige, prodemokratiske aktiviteter i landet. Hun modtog i 1991 Nobels fredspris. Efter at have siddet i husarrest i 15 af de seneste 21 år, blev Aung San Suu Kyi den 13. november 2010 løsladt af det myanmarske diktaturregime.

Tal om frivillige • • • •

Der findes mere end 100.000 frivillige foreninger og organisationer i Danmark Hver tredje dansker laver frivilligt arbejde Frivillige bruger i gennemsnit 17 timer om måneden på frivilligt arbejde Værdien af det frivillige arbejde svarer til 10% af Danmarks produktion

Kilde: Frivilligundersøgelsen 2004

21


m g

3

markant guide

lokale eksempler på motivation af frivillige Af Erik Vad Brændgaard Frivillig erikvad@yahoo.com / 2240 8963

Den engagerede bestyrelse i Herning PROJEKTNAVN: Herning bestyrelse AKTIVITETENS FORMÅL: Styre KFUM og KFUK i Herning KONTAKTOPLYSNINGER: Poul Erik Bollerup, formand@herning.kfum-kfuk.dk, 3020 1387 og Allan Bergholt, uabergholt@gmail.com og 2334 3420 Det er svært præcist at definere, hvorfor det er fedt at sidde i KFUM og KFUKs bestyrelse i Herning. Men det er det! Men motivation kommer blandt andet fra, at der aldrig er negative toner, ofte muntre bemærkninger og ”generelt et kanont godt samarbejde”, siger Allan Bergholt fra bestyrelsen. De er måske ikke altid enige, men de har stor respekt for hinanden. Den positive energi hænger også sammen med, at folk kun tager opgaver efter deres ressourcer. Det vil sige, at de aldrig bliver presset til opgaver, og derfor har de sjældent hængepartier. Det er lysten, der driver værket i bestyrelsen. Samtidig ligger alle visionære diskussioner først på dagsordenen, og ”hvis der er en go’ ide, så gennemfører vi den”, siger bestyrelsesformanden, Poul Erik Bollerup. Både formanden og Allan Bergholt påpeger desuden, at motivationen får et ekstra løft af at have en ansat til at hjælpe med at udføre sine visioner.

22

Luksus lederweekend på Rømø PROJEKTNAVN: Lokal Luksus Lederweekend AKTIVITETENS FORMÅL: Pleje og påskønnelse af lederes indsat. KONTAKTOPLYSNINGER: Maja Hørlyck, majamchr@yahoo.dk, 3026 2627. Lederne i distrikt Syd og Trekanten skulle forkæles og danne netværk. ”Der er altid behov for gode ledere, og de frivillige trækker læsset i hverdagen. Derfor syntes vi, at de skulle forkæles”, siger Maja Hørlyck. Hun var med til at planlægge en Lokal Luksus Lederweekend tilbage i november 2009, hvor 20 unge mellem 18-25 år tog i to luksussommerhuse på Rømø i en weekend – helt gratis. Weekenden var ren kræs for lederne. De boltrede sig i swimmingpoolen, kokke stod for en kulinarisk lørdagsmiddag, de kite-surfede på stranden og lavede teambuilding. Alt i alt en rigtig luksusweekend. I distrikt Trekanten og distrikt Syd har de et Lederfokusudvalg, der har til formål at pleje og fremtidssikre ledere. De stod for luksusweekenden, og ifølge Maja Hørlyck virkede det: ”Det er i dag deltagere fra den weekend, som står for vores teensommerlejr. Jeg tror, vores tur har givet dem et større skub til at fortsætte som ledere.”

Diskofrivillige med afgrænsede opgaver PROJEKTNAVN: Disko i Hillerød AKTIVITETENS FORMÅL: Skabe et sjovt arrangement for unge fra 4. til 7. klasse. KONTAKTOPLYSNINGER: Kasper Jakobsen, taxa912@gmail.com, 2872 6348 Der er ingen tvivl om, at Disko Hillerød er et hjertebarn for Kasper Jakobsen. Han var med i opstartsfasen, og er i dag primusmotor for projektet sammen med vennen Rene Højen Pedersen. Og de har stor succes. Til sidste diskoaften måtte de afvise 100-150 unge i døren, fordi de kun har plads til 550 unge på en aften. Det kræver sin leder at styre så mange unge, men Kasper Jakobsen har let ved at motivere ledere til at møde op til disko-aftenerne. Han sender blot en email ud, og så dukker fire-seks ledere op sammen med en fast kerne af Y’s Men. ”Folk synes jo, det er sjovt”, siger Kasper Jakobsen. Samtidig har de været gode til at skabe et miljø, hvor det er let at være leder. Alle har en enkel og afgrænset opgave til diskoaftenen. Resten styrer Kasper Jakobsen og Rene Højen Pedersen. Alligevel oplever Kasper Jakobsen, at det kan være svært at samle lederne ud over disko-aftenerne – selv til lederhygge. Disko-aftenen er måske belønning nok i sig selv.

Erik Vad Brændgaard er moderne frivillig, der blandt andet bruger sit engagement til at opbygge politiske erfaringer. Han læser statskundskab i Aarhus og har senest repræsenteret KFUM og KFUK i Danmark i styrelsen for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).


I alle organisationer er der spørgsmål, som ingen rigtig tør diskutere. Markant tager i hvert nummer trolden ved halen, og trækker den frem for et medlem af KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse.

Svar fra HB Spørgsmål

HVAD SKAL VI MED SNAKKEKLUBBERNE FOR UNGE VOKSNE? På sidste landsmøde lod Hovedbestyrelsen medlemmerne vælge et specielt indsatsområde, som KFUM og KFUK i Danmark skal satse ekstra tid og ressourcer på at udvikle. Man valgte arbejdet for de unge mellem 18 og 30 år – de såkaldte Unge Voksne, der mødes i snakkeklubber over hele landet. Men er det godt nok, hvis vi som ressourcestærke medlemmer af KFUM og KFUK, i Danmark bare mødes og diskuterer? Burde vi ikke motivere hinanden til aktivt at gøre en forskel for børn og unge - fremfor at spille bowling og snakke om det?  På forhånd tak for svaret :-) Peter Vittrup, Markant-redaktionen

Svar fra Bjarke Buhl

FOKUS SKAL VENDES – OG RETTES UDAD Jeg har selv været med i mange forskellige klubber for Unge Voksne i Hammerum ved Herning, og de har alle været kendetegnet ved et indadrettet fokus, og det er ikke en enestående tendens. Unge Voksne-klubber over hele landet er gode fællesskaber, hvor man mødes, laver aktiviteter og diskuterer emner, som har relevans for det enkelte medlem. Selvom mange medlemmer også er ledere, er hovedtemaet i Unge Voksne rettet mere indad. Unge Voksne som aldersgruppe er en styrke for KFUM og KFUK, men ikke i den nuværende form. Det er paradoksalt, at situationen er sådan, for som frivillige ved vi fra vores erfaring, at de bedste fællesskaber er arbejdsfællesskaber. Det er der, vi har udrettet noget og skabt noget. Det er i de situationer, hvor vi har gjort noget for at møde andre mennesker – oftest børn og unge – og hvor vi løfter panden og er stolte.

Og det er sagens kerne. KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsorganisation, grundfæstet i vores formål og vores vision. Også de Unge Voksne skal bakke op om det og ændre fokus fra indadrettet til udadrettet. Der skal fokuseres på, hvordan vi kommer ud og møder endnu flere børn og unge. Vi skal vise, at vi også ønsker, at børn og unge uden for vores foreninger skal vide, at de kan tro på Gud - og at Gud tror på dem. I det arbejde bør Unge Voksne stå centralt, som muligheden for et lederfællesskab og arbejdsfællesskab. Hvis vi bliver ved at rette fællesskabet indad, forpasser vi den chance – og hvad der kunne være, bliver blot en tanke.

Unge Voksne er en stor ressource, som desværre bliver alt for dårligt udnyttet. Jeg tror vi skal afsætte flere timer til refleksion over det at være leder, hvilke udfordringer der er ved at være leder, hvordan der kunne skabes flere muligheder for børn og unge i lokalområdet eller på distriktsplan. Det kunne gøres i lederfællesskaberne i Unge Voksne, og de unge må også selv komme ud busken og stille større krav. Samtidig skal den lokale bestyrelse turde diskutere formålet med den enkelte Unge Voksne. Og stille nye krav, ved at åbne for nye muligheder, og give dem muligheder for at udvikle deres kompetencer til at kunne rette fokus udad, og understøtte vores fælles formål. Selvom alle ikke er potentielle klubledere, så har alle kompetencer, der kan styrkes. Det kan hjælpe os på vej mod vores vision og formål. Unge Voksne er en stor ressource, som desværre bliver alt for dårligt udnyttet. Det er ærgerligt, for det er en ressource, som kun bliver større, stærkere og bedre hver gang, den bliver anvendt. Hvis vi formår at udvikle klubberne for Unge Voksne, vil det have afsmittende effekt på resten af vores forening og på hele landsorganisationen. Med venlig hilsen

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk 2232 9331

Gør jeres lokale Unge Voksne en forskel for andre end sig selv? Bør fokus vendes fra indadrettet til udadrettet – og hvordan gør man det? Deltag i debatten på facebook.com/markantweb

Bjarke Buhl bor med sin familie i Hammerum, arbejder som afdelingsleder hos Grundfos og sidder i Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark. Her er han blandt andet ansvarlig for det FremtidsForum, der blev iværksat på sidste Landsmøde.

23


Hvad nu hvis?

Tema: Motivation af frivillige

Hvad nu hvis er et tilbagevendende tanke­ eksperiment, som du vil kunne læse om i Markant. Her vil der blive tænkt skørt, skævt, udfordrende eller bare stort… for hvad nu hvis…

Maj 2020

Test af frivillige har givet medlemsvækst på 300 procent KFUM og KFUK i Danmark lancerede for et år siden et screeningsprogram for frivillige. Siden da har alle gennemgået et omfattende testforløb, som har placeret frivillige på de opgaver, hvor deres kompetencer giver mest udbytte i udviklingen af KFUM og KFUK. Programmet er en succes. - ”YMCA Denmark det er Mette,” Mette: KFUM og KFUK, det er Mette.t Allan: Hej Mette, jeg hedder Allan. Jeg var forbi jeres lokale foreningsbygning i Nr. Snede i tirsdags, fordi jeg gerne vil være frivillig i ”EtikButikken”, men jeg fik at vide jeg skulle frivilligscreenes og kontakte jer først. Mette: Ja det er rigtigt nok, Allan. Vi screener alle, der ønsker at være frivillige. Når vi har resultaterne, bliver du placeret i den forening, café eller projektgruppe, hvor dine kompetencer vil gøre mest gavn, og hvor du vil opleve, at du kan gøre den største forskel. Allan: Øh ok, men altså hvad skal jeg så nu, jeg vil virkelig gerne være med i ”EtikButikken”. Mine venner har talt så varmt om det. Mette: Ja Allan, det forstår jeg, men først skal du gennemgå testen, og hvis dine kompetencer passer til det, de søger i ”EtikButikken”, så skal du være velkommen. Hvis du ikke er kvalificeret, så må du først gennemgå vores kompetenceudviklingsprogram Allan: Øhh ok, jamen hvad skal jeg så gøre nu? Mette: Du vil modtage et link til vores elektroniske udredningsprogram, og når du har gennemgået de elektroniske test, bliver du indkaldt til kompetencesession ved vores rekrutteringskonsulent. Allan: Ok tak for det, farvel. Mette: Farvel

pligten. Og pligt er meget lidt motiverende på sigt.” Kompetenceprogram placerer alle på rette hylde Siden programmet begyndte, er der kommet en tilvækst blandt frivillige på 300 procent. Dette skyldes ikke mindst det veludviklede kompetenceprogram, som gør, at de frivillige får en reel uddannelse hos KFUM og KFUK, som de kan bruge aktivt i deres arbejdsliv. ”Det er ikke sådan, at man kun må få lov til at lave det, som testen siger. For os handler det også om, at hvis man har nogle ambitioner og drømme om, hvor man gerne vil gøre en forskel, så skal man klædes på og uddannes til opgaven. Det betyder, at vi undgår, at man som frivillig ender på dybt vand, men at man tværtimod oplever en reel kompetenceudvikling,” siger Peter Svendsen, som er rekrutteringskonsulent. Peter Svendsen tilføjer, at programmet er med til at sikre en høj grad af motivation hos de frivillige, da de fra begyndelsen ender på netop den hylde, hvor deres kompetencer kommer i spil, og hvor de kan navigere sikkert. Derudover giver programmet de frivillige en oplevelse af, at de hele tiden oplever en progression i deres aktiviteter og engagement, således de ikke gror fast i en position, som de egentlig ikke brænder for.

Sådan ser en almindelig dag ud på KFUM og KFUKs store screeningskontor i Herning. Dagligt ringer 100-150 potentielle frivillige ind til kontoret. Enten for at blive optaget i organisationen, eller fordi de ønsker at skifte position, og derfor skal i gang med et udredningsprogram. Programmet har givet stor vækst til KFUM og KFUK i Danmark, og generalsekretær Lotte Jensen er ikke i tvivl om hvorfor: ”Det kan virke som et overgreb, at vi på den måde er så konsekvente og målrettede i vores rekruttering. Tidligere oplevede vi, at de frivillige endte på de helt forkerte pladser, og de ikke løste de opgaver, som de synes var sjovest, men i stedet endte med at handle på

24

 u vil modtage et link til vores elektroniske udrednings­ D program, og når du har gennemgået de elektroniske test, bliver du indkaldt til kompetence­session ved vores rekrutterings­ konsulent.

Hvordan forestiller du dig fremtiden i KFUM og KFUK? facebook.com/markantweb


Klumme Tema: Motivation af frivillige

Pssst!… det er Frivillighedsår Det er ikke lige til at se det eller mærke det, men det er faktisk EUs Frivillighedsår. I år skal vi derfor anerkende alt det gode, der sker i det frivillige Danmark, og forhåbentligt få flere aktive frivillige i hele EU. Desværre er den danske regerings linje, at EUs Frivillighedsår ikke skal bruges på at fremme det samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde, men i stedet på at få flere frivillige på ældrecentrene, som besøgsvenner eller supplement til andre velfærdsopgaver. Dette snævre fokus skyldes enten manglende viden om det frivillige Danmark, eller et bevist valg om at finde nogle potentielle samfundsøkonomiske besparelser. Jeg er alvorligt bekymret for, at politikerne i deres jagt på løsninger på de konkrete opgaver, overser de vigtigste udfordringer: Hvordan vi skaber et samfund med medborgerskab, demokrati og sammenhæng de næste 10, 100 eller 1000 år? Samfundet har mere end nogensinde brug for frivillige foreninger, der vil udvikle børn og unge til kreative, selvstændige og ansvarlige medborgere. Det har samfundsengagerende børne- og ungdomsforeninger derfor en stor opgave i at få fortalt.

Man kan dele det frivillige Danmark ind i to kategorier. Den første kategori er de velfærdsfrivillige, som yder en indsats som f.eks. indsamlere, besøgsvenner, medhjælpere i væresteder eller butikker. De velfærdsfrivillige er oftest frivillige, som tilpasser deres engagement løbende i forhold til, hvad de har tid og lyst til. Den anden kategori er værdifrivillige. De er drevet af nogle fælles værdier, som de arbejder for at udbrede. Det er foreninger som f.eks. KFUM og KFUK, eller spejderorganisationer og politiske ungdomsorganisationer. I disse foreninger er de frivillige både udførende og bærende for organisationen. Forudsætningen for at foreningen kan fungere, er at de frivilliges engagement er konstant, og at de frivillige engagerer sig i foreningens fællesskab og foreningens aktivitet. Derfor har I en opgave i at fortælle omverdenen, hvorfor I ikke bare bruger ét frivillighedsår, men bruger år efter år på frivilligt arbejde for børn og unge – og hvorfor I er stolte af det. De næste ti måneder vil der fra tid til anden være fokus på frivilligt arbejde, husk at fortæl, hvorfor I er bare lidt vigtigere end de andre.

.....................................................................

Hvordan skaber vi et samfund med medborgerskab, demokrati og sammenhæng de næste 10, 100 eller 1000 år? .....................................................................

Rune Siglev rsiglev@duf.dk / 4056 5255

Rune Sigvlev er opvokset som frivillig i KFUM-Spejderne, og er i dag næstformand i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

25


Rītdiena I morgen

MARKANT HANDLER DENNE GANG om motivation af frivillige. Men der findes også unge i verden, som ikke ser en lys fremtid. Unge der er demotiverede. FOTOGRAF ROBERTO BOCCACCINO er meget optaget af, hvor han selv står i livet, som et ung menneske. Hvad skal han med sit liv, og hvad vil fremtiden bringe? Derfor optog det ham straks, da han hørte om, hvordan den økonomiske krise ramte de Baltiske lande hårdt. Han ville prøve at forstå, hvordan de unge så på situationen. Om den ændrede deres måde at se på fremtiden og på livet. Roberto Boccaccinos viser ikke krisen direkte i sine fotografier, men han forsøger i stedet at vise de unges følelser og sindsstemning. Krisen er den kontekst de unges følelser udspringer af.

KRISEN ER IKKE NØDVENDIGVIS SYNLIG i Letland, hvor billederne er taget. Men den lurer under overfladen, og fremtiden er usikker for de unge. De er vokset op i økonomisk fremgang med masser af løfter om fremtiden. Men nu hvor de er på vej til at blive voksne er økonomien næsten kollapset. Det placerer dem i en venteposition, krisen er ikke deres skyld, men de kan heller ikke se, hvordan de skal løse den. BILLEDERNE FORTÆLLER HISTORIEN om ventetiden, de unge bekymrer sig ikke om fremtiden, men de føler sig fanget i de dårlige tider. Måske ligesom unge mange andre steder i verden. Billederne kan virke ind i vores liv til at vi få øjnene op for, hvordan andre lever og føler. Hvordan ser vi selv på fremtiden?

FOTOS Roberto Boccaccino

26

Roberto Boccaccino er italiener og freelancefotograf. Han er 26 år gammel og beskæftiger sig især med at portrættere sin egen generation gennem sine billeder. Han har boet i Aarhus et halvt år, hvor han tog diplomkurset Advanced Visual Storytelling på Danmarks Journalisthøjskole. Rītdiena var hans afgangsprojekt fra kurset. Han har været udgivet af blandt andet New York Times Lens, Foto8 og Euroman.


Rītdiena er det lettiske ord for ”i morgen”.

27


28

Roberto Boccaccino har lavet et projekt om forholdet mellem byen Billund og firmaet LEGO. Det er et helt sĂŚrligt og finurligt projekt, der bestemt er vĂŚrd at se. Det er udstillet pĂĽ Brandts Museum i Odense fra Markants udgivelse og frem til den 25. april 2011.


Til Året Pressefoto 2011 i Danmark vandt Roberto Boccaccino 1. prisen i kategorien årets portræt. Portrættet er fra en anden serie, og det kan ses på robertoboccaccino.it. Alle billederne fra Årets Pressefoto kan ses på Det Kongelige Bibliotek i København frem til 4. april.

29


Interview om kristendom og frivillige med sognepræst Annette Bennedsgaard.

LYS OG SALT I VERDEN Frivillige bruges i stor stil i mange forskellige organisationer i Danmark. I Gellerup kirke er der en fast tradition omkring frivilliges medvirken til at skabe kirke. Sognepræst Annette Bennedsgaard fortæller om, hvorfor de frivillige er så vigtige for kirkelivet, og hvordan kristendommen hænger sammen med frivilligt arbejde.

Af Marie Munk Povlsen marie_munk@hotmail.com / 2287 4545 Hvorfor bruger I frivillige?

I Gellerup kirke har det fra starten været en del af grundstrukturen at arbejde med frivillige. Når man snakker om frivillige, kan det betyde mange ting. For os betyder det, at det er menigheden, som bærer gudstjenesten og livet omkring kirken. De ansatte skaber rammerne, og er de frivilliges assistenter. En gudstjeneste, hvor menigheden ikke har været med til at bære, er en fiasko – selvom prædiken har været god. Atmosfæren i menigheden er forhåbentlig sådan, at hvis man har en god idé, kan man ikke bare give det videre til de ansatte, men hvis man har en god idé, og vil være med til at føre den ud i livet, så kan næsten alt lade sig gøre. Hvorfor tror du folk gider være frivillige?

Det der gør, at man vil være frivillig er, at vi som mennesker gerne vil biddrage. Det er en del af menneskets væsen, at vi gerne vil indgå i en sammenhæng. Vi vil

De ansatte skaber rammerne, og er de frivilliges assistenter. En gudstjeneste, hvor menigheden ikke har været med til at bære, er en fiasko – selvom prædiken har været god.

30

Læs mere om Gellerup Kirke på gellerupkirke.dk

gerne have, at det skal give mening. Der er stor forskel på, om vores handlinger dikteres, eller om vi får lov til at være med til at skabe ramme og indhold. Som frivillig kan man være med til at præge processerne. Det skal ikke være gold aktivisme, hvor man altid skal have flere. Det handler om, hvad der er vigtigt for os, og hvad meningen er. Det handler ikke om at gøre mest muligt. Vi skal ikke gøre tingene på rutine, men fordi der er en mening med det. Folk beskriver, at det særlige ved vores kirke er, at det at være med i arbejdet forandrer ens oplevelse, fra at være bruger af kirken til at være ejer. Desmond Tutu siger: Jeg er til, fordi du er til. Det grundlæggende i mennesket er, at man gerne vil høre sammen, og man vil gerne yde. I menighedsrådet spurgte vi på et tidspunkt medlemmerne om, hvornår de havde haft deres bedste oplevelser i kirken, og alle nævnte oplevelser, hvor de havde fået lov at være med. Det der giver sammenhængskraft for os som mennesker er, at vi får lov at være med. Vi skal ikke misbruges, men vi vil gerne yde noget.

Hvad siger Jesus om det at være frivillig?

Jesus taler om fællesskab. Alle er lige vigtige i fællesskabet. Han bruger et billede med, at vi alle er lemmer på kroppen. Når vi ansætter konsulenter, er det ikke for, at de skal udføre det hele og sørge for folks kristentro. Det de skal, er at skabe gode rammer for fællesskabet. Vi skaber rammer, så det er godt at være her. De ansatte har tid til at tage sig af andre opgaver end frivillige, men et kristent fællesskab kræver ingen eksperter af nogen arter. Vi er her i Gellerup meget inspirerede af Martin Modéus, en svensk teolog, som skriver om menighedslivet. Han siger, at gudstjenesten og menighedslivet har en alvorlig systemfejl, hvis vi misforstår, hvad meningen med vores kirke eller organisation er. Hvis vi tror, at alt skal have høj professionalitet, tager vi fejl. Det er ikke en dyd, at tingene skal være anonyme. Det er vigtigt, at man forstår forholdet mellem ansatte og fællesskabet. Frivillige i vores sammenhæng kommer til at lyde som om, de ansatte er de rigtige, og de andre er de frivillige. Sådan er det ikke her, alle er medarbejdere, men nogen er lønnede og andre er ulønnede.


Flere af de frivillige initiativer, som I arbejder med involverer muslimer, hvordan hører det sammen med evangeliet, når de tilhører en anden religion?

Vi arbejder ikke med muslimer for at integrere dem i kristendommen, men vi vil ikke lukke os ind i hver vores osteklokke. Vi skal møde dem, fordi Jesus altid møder andre mennesker. Vi møder bl.a. hinanden i livsværkstederne. Det er en klon mellem en varmestue og et beskæftigelsesprojekt. Det er ikke kun for muslimer, men for alle der har lyst. Der er en masse sociale udfordringer i Gellerup, bl.a. at skabe tryghed og bekæmpe kriminalitet. Hver jul holder vi julefest for muslimer, og taler om, hvorfor julen er vigtig, og omvendt med Ramadan. Vi er kirke med hinanden, ikke for at lave noget for de andre – de stakkels gamle, de stakkels fattige mm. Vi er fælles med hinanden. Alle problemer som verdenen har, dem har vi også i kirken. Vi er en del af verden, og vi er kirke med hinanden.

Det der giver sammenhængskraft for os som mennesker er, at vi får lov at være med. Vi skal ikke misbruges, men vi vil gerne yde noget.

Bliver vi bedre kristne af at være frivillige?

Det er et mantra det med det ene legeme. Hvis man er hånd og prøver at være fod er det en stor misforståelse. Vi skal have et sandt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed. Det handler her i Gellerup om, at man finder ud af med sig selv og sin gud, hvad det er, man skal gøre her og nu. Det

er én ting i år og noget andet næste år. Der skal være plads til forskellighed. Alle skal kunne nyde og bidrage, på den måde de har lyst til. Man skal gerne kunne komme ind i arbejdet og ud igen med oprejst pande. Man bliver ikke bedre kristen af at være frivillig. Vores problem er, når nogen af os bliver så meget frivillige, at vi glemmer, at der er et liv, som ikke er vores organisation. Når vi glemmer det, så svigter vi evangeliet, for det er ikke det, vi er kaldet til. Jesus kalder os ikke til at være i en organisation eller en kirkebygning, men til at være i verden. Kristus kalder os til at være sammen med andre, for det er u-evangelisk at lukke sig inde i sin egen glasklokke, hvad enten den hedder KFUM og KFUK, Gellerup Kirke eller noget helt tredje. Kristus kalder os ikke til at være inde i én organisation, men til at være lys og salt i verden.

Gellerup kirkes vision er at være en kirke, der: • Har Jesus i centrum. Gennem forkyndelse og omsorg at pege på Guds betingelsesløse kærlighed til den enkelte, og invitere til et fællesskab, der har Guds søn, Jesus Kristus i centrum. • Er båret af fællesskab. At give den enkeltes og menighedens liv og tro plads og udtryk i gudstjenesten, og i åbne fællesskaber. • Er engageret i verden. At være en vedkommende miljøbevidst storbykirke, der er engageret i den verden, vi er en del af.

Annette Bennedsgaard er præst på 9. år ved Gellerup kirke i Aarhus Vest. Kirken er fra 1976, og har fra starten haft frivillige med i arbejdet omkring kirken. Kirken har otte ansatte og omkring 100 frivillige.

31


4

1

5

2 3

k

r

IN

6 En fil

Filmen er produceret som en del af oplysningsmaterialet for børn.

ande E N UM og KFUK n v i Da KF e nm 09 ar 20

©

n

KFUM og KFUK i Danmark Att. International konsulent Lene Suh Nicolaisen Valby Langgade 19 2500 Valby T: 36 14 15 33 M: international@kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk/indien

KFUM og KFUKs internationale projekt IND I EN anden verden handler om FN´s 2015 mål og bruger Indien som eksempel. Projektet varer frem til 2012. KFUM og KFUK samarbejder med YMCA i Madurai og med YWCA i Salem for at gøre 2015 målene nærværende og forståelige for børn og unge.

I

e

Varighed: 40:15

D

d

DVD´en indeholder to bonustrack med indisk dans. Filmen er produceret med støtte fra Danida.

IND I EN anden verden

Filmen handler om livet og dagligdagen for børn fra Lektiecafeen i Muthupatty, der er et af de fattigste områder i den sydindiske storby Madurai. Et liv hvor hverdagen er helt anderledes og nogle gange meget vanskelig. Gennem filmens fortælling får børnene en introduktion til FN´s 2015 mål. Målene er en række konkrete, tidsbestemte mål for at bekæmpe fattigdom, sult, sygdomme, analfabetisme og diskrimination af kvinder. Til filmen fås et supplerende oplysnings- og aktivitetsmateriale til brug i klubber, på lejre og weekends.

FN’s 2015 MåL 1. Udrydde fattigdom og sult 2. Sikre grundlæggende uddannelse til alle 3. Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 4. Reducere spædbarnsdødeligheden og børnedødeligheden 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6. Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme der truer menneskeheden inden 2015 7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling

ND D I EN II N N aa nn dd eenn vveer rd de en n

verden

ål m

anden

Filmen indbyder børn fra 8-13 år på en rejse IND I EN anden verden sammen med Marianne Leer, kendt fra KFUM og KFUKs Børnefestval 2008.

5

EN

INDIEN o de om gF høj N’s ne 20 ør ib 1

I

m

IND

En film i børnehøjde om INDIEN og FN’s 2015 mål

Se www.kfum-kfuk.dk/indien for flere oplysninger om projektet og forslag til aktiviteter.

© 2009 KFUM og KFUK i Danmark Produceret af www.imageproduction.ch

Støt vores hjælpeprojekt IND I EN anden verden Du kan købe gaverne via medlemsbutikken: www.kfum-kfuk.dk/ medlemsbutikken

[1] Pung med lynlås, kr. 20,- [2] Lækre og bløde tørklæder i forskellige stoffer og mønstre, kr. 50 -175,- [3] DVD om lektiecafeén i Madurai, kr. 150,- [4] Fødselsdagskalender, kr. 60,[5] Smukke skuldertasker, kr. 50,- [6] Lille rund pung med snorelås, kr. 10,-

Vi har holdninger til dit liv 1 2

6

5 3

4

Du gør en forskel

Du udvikler Du påvirker Du gir mening Du deltager Du modnes Du elsker Du ånder Du tror Du er

Sammenslutningen af

EFTERSKOLER

Gode tasker! 1 · Sort pung 25,- 2 · Sportstaske 100,- 3 · Sort rygsæk 199,4 · Toilettaske med mange detaljer 100,- 5 · Haglöfs Rygsæk, med smart sidevendt åbning 399,- 6 · Rød og sort rygsæk 199,- [Alle taskerne har broderede logoer].

UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efterskole . Bjerget Efterskole . Blidstrup Efterskole Blåkilde Efterskole . Borremose Ungdomsskole . Dronninglund Efterskole . Farsø Efterskole Finderup Efterskole . Frøstruphave Efterskole . Grejsdalens Efterskole . Haslev Idrætsefterskole Hestlund Efterskole . Hørby Ungdomsskole . Lunderskov Efterskole . Lystruphave Efterskole Midtsjællands Efterskole . Nordsjællands Efterskole . Nørre Nissum Efterskole . Nøvlingskov Efterskole Odsherred Efterskole . Rinkenæs Efterskole . Rydhave Slots Ungdomsskole . Rønde Efterskole Skrødstrup Efterskole . Sommersted Efterskole . Svankjær Ungdomsskole . Sydvestjyllands Efterskole Sydøstsjællands Idrætsefterskole . Søndbjerg Efterskole . Tommerup Efterskole . Vesterbølle Efterskole HØJSKOLER: Børkop Højskole . Diakonhøjskolen

S V A R PA AT I LV A E R E LS E N . D K

COMPLOT 11110.229

& HØJSKOLER med tilknytning til KFUM og KFUK og Indre Mission


Vi tilbyder: • En aktiv, engageret og velfungerende medarbejderstab i et godt arbejdsmiljø. • Et spændende og udfordrende lederjob i et levende skolemiljø • En skole med fokus på videreudvikling af skolens undervisningstilbud og pædagogiske læringsmiljø Vi ønsker en forstander der: • Er personlig kristen • Formår at tilrettelægge sit liv i en god balance mellem arbejde og fritid • Er tillidsvækkende, og udadvendt • Er god til at strukturere skolens arbejde og skabe tryghed for medarbejderne • Har ledererfaring og gerne en lederuddannelse • Har en pædagogisk uddannelse og erfaring – gerne som lærer • Har erfaring med målgruppen af elever Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt Organisationsaftale for ledere og lærere ved efterskoler. Den årlige løn fastsættes i intervallet mellem kr. 420.721,86 og kr. 493.201,36 Se den fulde stillingsprofil, jobbeskrivelse og yderlige oplysninger om skolen på www.sommerstedefterskole.dk eller ved henvendelse til skolens formand: Erling Due Pedersen Tlf.: 20424918, Mail: erdueped@gmail.com Ansøgningsfristen er 25. marts 2011. Ansøgning sendes til: Erling Due Pedersen Hyrupvej 28, 6520 Toftlund.

Sommersted Efterskole er en kristen efterskole oprettet i 1951 af Indre Mission. Sommersted Efterskole er en velanskrevet skole med et trofast bagland i Indre Mission og KFUM og KFUK. Skolens grundlag er Bibelens budskab om Jesus Kristus og Den danske Folkekirkes bekendelsesskrifter. Værdierne tillid, respekt, næstekærlighed, ansvarlighed og tilgivelse omsat i praksis står i centrum for fællesskabet på Sommersted Efterskole. Et ophold på SES er med til at udruste unge til at leve livet som hele mennesker.

Forstander-stillingsannonce-v2.indd 1

08-02-2011 17:01:14

NATURLIV

FODBOLD

MUSIK Ved du, at du kan tilmelde dig fire forskellige klasser: Den traditionelle 8. og 9. klasse, et særligt 10. klassetilbud og en LiX-klasse, hvor den faglige støtte er større og klassekvotienten mindre. På Søndbjerg forsøger vi at omsætte kristen teori til praksis i hverdagen. Tjek vores hjemmeside og læs mere om de forskellige tilbud.

www.soendbjerg.com soendbjerg@soendbjerg.dk

Derfor søger vi med tiltrædelse 1. august 2011 en ny forstander til Sommersted Efterskole.

Søndbjerg Efterskole

FORSTANDER Vores forstander har søgt nye udfordringer.

efterskole i øjenhøjde

Sommersted Efterskole søger


Navne a:

ik Sl m Te

!

Bricks snakker med Jens Jødal

1 • 2011

Kom med på Nordisk Lejr!

Læs også om

Hvordan kan en bil køre � Slikkets historie � Lav kager og kort til valentinsdag � En kirke bygget på flødeboller

Sings ideologi, og udformning af Ten Sings nye statement ”performance, tro og fællesskab”, samt kontaktpersonen til det europæiske samarbejde. Jesper blev afløst af Andreas Lund Rasmussen, der er 23 år og vokset op i Ten Sing Tune i Odense. Andreas er skubber hos Ten Sing K i København. Når Andreas ikke er til Ten Sing arrangementer, læser han til lærer. Hele Ten Sing Udvalget: Andreas Lund Rasmussen, Benedicte Refshauge, Kenneth Jensby Hove, Nina Boel Bergholt, Rasmus Milling Overbye og Maria Klaris Søgaard (Studentermedhjælper for Ten Sing). Kontakt udvalget på tsu@kfum-kfuk.dk ................................................................

................................................................

NY REDAKTØR PÅ BRICKS Efter fem år i redaktionen for børnebladet Bricks har Bodil Christine Andersen (tv) valgt at takke af. Stor tak for hendes indsats. Christinna PerezMerrild er den nye redaktør. Hun er tidligere Ten Singer og har blandt andet været frivillig i Ungdomscaféen K og Unge Voksne i København. Christinna læser Samfundsvidenskabelig International Basisuddannelse på RUC. Hele Bricks-redaktionen: Majken Skjølstrup, Per Stærk Andreasen, Susanne Cecilie Nielsen, Rune Hoff Lauritsen og Mette Krawiec.  Kontakt redaktionen på bricks@kfum-kfuk.dk

FREMTIDSFORUM NEDSAT Fremtidsforum er nu nedsat. Fremtidsforum arbejder for at udvikle og fremtidssikre KFUM og KFUK mod år 2020. Bjarke Buhl fra hovedbestyrelsen er formand for udvalget, og de øvrige medlemmer er Peter Munk Povlsen, Gorm Olesen, Gitte Holmgaard, Lisbeth Trinskjær, Bente Ryberg, Connie Yilmaz Jantzen og Simon Rasmussen (HB). Kontakt fremtidsforum gennem Bjarke Buhl på bb@kfum-kfuk.dk ................................................................

TEENKONSULENT STOPPER Rikke Weissfeld er stoppet som teenkonsulent i Helsingør, da hun skal på pastoralseminariet og dette kræver hendes fulde tid. I KFUM og KFUK i Helsingør havde Rikke blandt andet ansvaret minikonfirmander Klub Y for de 9-13-årige.

................................................................ ................................................................

Sprog og Litteratur (dansk) og Medievidenskab, og læser medievidenskab på kandidatoverbygningen. NYE I KURSUSUDVALGET Maria Klogborg er 22 år, og under uddannelse til lærer, hun stammer fra Sørvad, og er blandt andet aktiv i Unge Voksne i Aarhus. Klaus Videbæk er 21 år, stammer fra Nøvling og bor i Aarhus. Klaus er ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus og er aktiv i Gellerup KFUM og KFUK, unge voksne samt konfirmandleder i Brabrand Kirke.  Hele kursusudvalget: Majken Skjølstrup (formand), Mads Ingemansen, Trine Søndergaard, Kristina Anna Hove, Edel Kjær Pedersen (HB) og Bessie Rauff (udviklingskonsulent). Kontakt udvalget på ksu@kfum-kfuk.dk ................................................................

NY I PROJEKTGRUPPEN IND I EN ANDEN VERDEN Christina Lykkegaard er nyt medlem i projektgruppen IND I EN anden verden. Christina var i 2009 i Indien, hvor hun i fire måneder arbejdede som volontør på projektet. Christina er 22 år, bor i Aars og starter på lærerseminariet i Aarhus til sommer. Kontakt projektgruppen på indienandenverden@kfum-kfuk.dk ................................................................

NY STUDENTERMEDARBEJDER PÅ LANDSKONTORET Andreas Lund Rasmussen er for nylig begyndt som studentermedhjælper på landskontoret. Han skal løse opgaver i forbindelse med medlemsregistrering, Portalen, hjemmesiden mv.

NY FORMAND FOR TEN SING UDVALGET Efter otte år som formand forlod Jesper Damgaard posten. En stor tak til Jesper, som har sat gang i en masse Ten Sing arbejde, blandt andet retænkning af Ten

REDAKTIONSSEKRETÆR PÅ MARKANT Dorte Holst er Markants nye redaktionssekretær. Dorte er 24 år gammel og bor i Aarhus. Hun er bachelor i Nordisk

34

TIP EN VEN. Har I fået ny formand, ny klubleder, cafeleder, et specielt jubilæum eller andet, som I gerne vil have med på navnesiderne, så send et tip til markant@kfum-kfuk.dk

Kontakt Andreas på alr@kfum-kfuk.dk


Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

23. marts-30.juni

NATIONALE ARRANGEMENTER 26. – 27. MARTS | KOLDING Møde i Hovedbestyrelsen På dagsordenen er bl.a. distrikterne, HBs politikker og årsregnskabet for 2010. Internationalt Udvalg deltager i en del af mødet. 17. – 20. APRIL | SKRØDSTRUP Bedsteforældre og børnelejr Skrødstrup Efterskole danner rammen om forårets lejr for bedsteforældre og børnebørn. Pladserne var udsolgt få timer efter, der blev åbnet for tilmelding, men du har mulighed for at tage dine børnebørn med på lejr igen til efteråret www.kfum-kfuk.dk/familie 17. – 23. APRIL | BERLIN Provokatour til Berlin I påsken rejser 18 unge fra hele landet med KFUM og KFUK på en nutidig dannelsesrejse til Berlin. Provokatour er bare ét af landsbevægelsens mange kursustilbud – læs mere på www.kfumkfuk.dk/kurser 24. APRIL Kollektdag I landets kirker samles der Påskedag ind til KFUM og KFUK. Temaet for årets Påskeindsamlingen er ”Et tegn på kærlighed”. Læs mere på www.kfum-kfuk. dk/paaske 13. – 14. MAJ | DRONNINGLUND Efterskolekursus KFUM og KFUK uddanner efterskoleelever i projektledelse mv. på Dronninglund Efterskole. 28. – 29. MAJ | BORDING Møde i Hovedbestyrelsen HB mødes på Hestlund Efterskole og får besøg af Børneudvalget.

2. JUNI | VEJLE Single-temadag Singlefællesskabet kan fejre 10 års jubilæum på forårets single-temadag, der afholdes i Vejle. www.kfum-kfuk.dk/ single

LOKALE ARRANGEMENTER 2. APRIL | HERNING Børnedag i Baboon City Fælles klubdag for alle børn i Distrikt Midtjylland i forlystelsescenter i Herning. 16. APRIL | KØBENHAVN Påskefrokost KFUM og KFUK Hovedforeningen i København holder stor påskefrokost for alle voksne medlemmer på Sjælland, Lolland-falster og Bornholm. Find arrangementet på Facebook ”Påskefrokost to the max med Hovedforeningen”. 30. APRIL | SOMMERSTED Store Lederdag i Distr. Syd og Trekanten Bestyrelser, distriktsudvalg og ledere i Distrikt Syd og Trekanten mødes til ”store lederdag” på Sommersted Efterskole. Eftermiddagen er afsat til møde, men programmet byder også på spændende fælles aktiviteter, 3-retters menu, og et foredrag med håndboldtræner Peter Bredsdorff-Larsen om motivation, samarbejde og godt humør. www.trekanten. kfum-kfuk.dk MAJ OG JUNI | ESBJERG Blå Mandag hos KFUM og KFUK 4 mandage arrangerer af KFUM og KFUK i Esbjerg i samarbejde med SSP & Forebyggelse, og en lang række af byens øvrige foreninger. Blå mandage for konfirmander fra et stort opland. KFUM og KFUK i Esbjerg er vært for forskellige aktiviteter i foreningsbygningen, og står om aftenen for den store Konfirmandfest, der traditionelt afholdes på byens populære spillested ”Tobakken”.

EKSTERNE ARRANGEMENTER – 1. APRIL | KØBENHAVN Udstillingen Young men I seks fotoserier skildres unge arabiske og danske mænds hverdag, som den tager sig ud fra ”den anden side”. Billederne kan evt. bruges til andagter og temaaftener. Udstillingen vises i Den Sorte Diamant til den 1. april, og billederne kan også ses på www.berlingske. dk/verden/young-men-unge-maend 5. APRIL KL. 17 | AARHUS Projektpilen - sådan styrer du dine projekter DUF arrangerer kurset, der er gratis og åben for alle medlemmer af KFUM og KFUK. Arrangementet foregår i Aarhus, og du skal tilmelde dig senest den 1. April – www.duf.dk/arrangementer 12. APRIL KL. 17 | AARHUS ”Den svære ungdom” - Hvordan tackler jeres forening mødet med unge, der mistrives? DUF arrangerer kurset, der er gratis og åben for alle medlemmer af KFUM og KFUK. Arrangementet foregår på Danmarks Pædagogiske Universitet, og du skal tilmelde dig senest den 5. april www.duf.dk/arrangementer

TV-tårnet i Berlin

Kender du til et arrangement, som andre frivillige kan lade sig inspirere af, eller deltage i, så send redaktionen et tip på markant@kfum-kfuk.dk eller del det på facebook.com/markantweb

35


PÅSKEINDSAMLINGEN 2011 Støt KFUM og KFUK i Danmark

ET TEGN PÅ KÆRLIGHED Husk KFUM og KFUKs Påskeindsamling 2011. Der samles ind i landets kirker påskedag og 2. påskedag. Du kan også give din støtte på giro 3007332, via www.kfum-kfuk.dk/paaske eller ved at sende en sms til 1919 med teksten GAVE (du støtter med 75 kroner).

ET TEGN PÅ KÆRLIGHED Husk KFUM og KFUKs Påskeindsamling 2011. Der samles ind i landets kirker påskedag og 2. påskedag. Du kan også give din støtte på giro 3007332, via kfum-kfuk.dk/paaske eller ved at sende en sms til 1919 med teksten GAVE (du støtter med 75 kroner).

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 2500 Valby

Foto: Gorm Olesen

UMM ID-nr. 46678


Markant nr. 1, 2011