Page 1

Tema:

2245-2346

HVEM ER JEG

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

2016

Inden landsmødet 2016 er der startet 2-3 pilotprojekter, der er baseret på en analyse af lokal relevans og når nye målgrupper

#4 DEC 2013


Mød redaktionen

Markant nr. 4 Årgang 3 · december 2014 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Er du altid den samme?

Kathrine Raabjerg Kjærsgaard kathrinerk@hotmail.com Jeg tror, at jeg altid er den samme. Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg springer fra den ene personlighed til den anden. Men nogle gange undlader jeg noget af mig selv, fordi det ikke passer ind i det rum eller til de mennesker, jeg er sammen med. Og så kan man så diskutere, om det er menneskene omkring mig, der bestemmer, hvem jeg er, eller om det er mig selv.

Jesper Hejlskov Thomsen jesperhthomsen@hotmail. com Jeg synes, det er vigtigt at være sig selv, så derfor prøver jeg også altid på at være den samme. Alligevel er der nok forskellige sider af mig, der kommer mere eller mindre til udtryk afhængig af, hvem jer er sammen med. Derfor mener jeg nu stadig, jeg er mig selv og håber også, det er det indtryk, jeg efterlader.

Henrik B. Videbæk henrikvid@gmail.com Jeg tror altid, man formes af den sammenhæng, man er i. Nogle gange tænker jeg meget over, hvad jeg siger eller fik sagt. Andre gange er de tanker fuldstændig fraværende, og jeg tror, det smitter af. Man vil gerne finde frem til det, der er ægte. Den dér autencitet. Men hvem er egentlig rigtig autentisk? Bonderøven? Frank Hvam? Tja...

Johanne Nørtoft Thomsen johannenoertoft@hotmail. com Jeg vil mene, at jeg grundlæggende er den samme i de forskellige situationer, jeg indgår i. Men jeg tilpasser mig alligevel efter hvilke mennesker, jeg er sammen med. Det, tror jeg egentlig, er et udtryk for høflighed, og ikke fordi jeg ikke er mig selv. Det ser jeg det i hvert fald selv som – men det kan også være, at jeg bare forsøger at efterkomme det, mine omgivelser forventer?

Udgiver KFUM og KFUK er en kristen børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder ud fra en vision om, at børn og unge skal vide de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Synspunkter og holdninger i artiklerne deles ikke nødvendigvis af udgiver og redaktion. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Thomas Godsk Larsen på tgl@kfum-kfuk.dk Deadlines Markant nr. 1/2014 udkommer ultimo februar Layout Kathrine Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow. Papir MultiArt Mat 200/150 g. Oplag: 4.500 Forsidebillede Line Meldgaard Madsen

Lea Vad Brændgaard leavad90@gmail.com Jeg er altid den samme, men jeg har mange sider af mig selv. Nogle gange er jeg helt hyperaktiv og kan slet ikke sidde stille, andre gange er jeg træt og gider ikke rigtigt andet end bare at se tv-serieafsnit på afsnit på afsnit, og andre gange igen er jeg midt i en dybt seriøs diskussion på universitet. Men selv om jeg har mange sider af mig selv, så tror jeg alligevel, at jeg har en kerne indeni, som er 100% mig.

2

Mie Sirich markant.sekr@kfum-kfuk. dk Ja, jeg er altid den samme. Jeg er meget åben, taler ofte før jeg tænker og har let til både grin og tårer – både på arbejde og privat. Det svære og det ensomme er så, når jeg bliver opfattet meget forskelligt af forskellige mennesker. Når generthed bliver opfattet som arrogance, eller en kærlig kommentar bliver opfattet som ironisk. Det kender jeg ikke løsningen på.

Henrik Birkbak henrikbl@hotmail.com

Thomas Godsk Larsen tgl@kfum-kfuk.dk

Min puls og mængden af adrenalin i mit blod har af og til indflydelse på min person. Der, hvor jeg har mine grimmeste sider, er når jeg træder ind i en sportsarena. Hvad enten det er som tilskuer eller deltager, er der noget i hovedet på mig, der pludselig retfærdiggør snyd – at tage indkastet 10 meter længere fremme eller at holde en modspiller i armen, når dommeren kigger væk. I dagligdagen forsøger jeg bare at være mig selv. Det er klart det letteste frem for at skulle spille skuespil over for folk.

Jeg har altid haft det svært med, at jeg skulle være en bestemt én, og derfor har jeg nok ubevidst altid opsøgt steder, grupper og personer, hvor jeg kunne være ham, der skilte sig lidt ud. Måske altid som den samme, men måske også som ham, der var lidt af det, de andre i gruppen ikke var. Hvad enten jeg har stået og headbanget til Copenhell, gået i kirke med min familie, stået og råbt på Aalborg stadion eller som kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK!

Markant søger løbende nye frivillige redaktører. Se www.kfum-kfuk.dk/markant

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 3614 1533 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 10.00 16.00. Fredag 10.00 - 15.00 Generalsekretær

Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef

Karin Boisen kb@kfum-kfuk.dk Formand

Bjarke Buhl bb@kfum-kfuk.dk


Noter

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Ildsjæle sætter ny ungdomsklub i søen KFUM og KFUK i Vejle beviser, hvor vigtigt det er med lokale ildsjæle, der tager ideer fra det landsdækkende projekt Foreningsudvikling op og gør dem til virkelighed. Efter et par aftener med Foreningsudvikling var det et par medlemmer af foreningen, der hen over sommeren tog initiativ til at stable en ny ungdomsklub på benene, som nu kører i Vejle. Den ubestridt vigtigste faktor, når man skal samle en bred flok af unge mennesker, er, mener vi, at lysten driver værket, siger en af initiativtagerne, Kristoffer Hjul Johannesen.

Unge vil slutte sulten

Sultkaravanen ruller i starten af 2014 igennem landet for at sætte fokus på sult blandt verdens fattigste, og det er stadig muligt at booke et besøg i foreningen. Volontørerne er elever på Silkeborg Højskole, som er i Afrika i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Når de kommer hjem, har de været ude ved et af Folkekirkens Nødhjælps indsatsområder i Malawi og Uganda, og de vil igennem spændende og tankevækkende oplæg tage jer med på en rejse til de folk, der lever med sulten tæt inde på livet. Sultkaravanen er på de danske veje i 2014 i uge 8, 9 og 10. Har I lyst til at få karavanen på besøg, kan den bookes på www.noedhjaelp.dk

Pragtfuld KURSUS 13 November var KURSUS 13-måned, hvor 240 KFUM og KFUKere fra hele landet var forsamlet i Vildbjerg. Det blev tre dage med forkælelse for såvel ånd, krop og hjerne. Fredag aften fortalte sogne- og sygehuspræst Preben Kok om, hvordan troen kan bruges som en aktiv ressource i hverdagen. Efter en intens lørdag med kursusmoduler både formiddag og eftermiddag talte Anders Agger om at skabe nærvær på tv med udgangspunkt i licensfinansieret narcissisme, røde sko og fodbold. Søndagen bød også på et kursusmodul, fælles afslutning og afrejse. KURSUS 13 blev lige præcis den weekend, vi havde drømt om, og vi håber, alle deltagerne har haft en stor oplevelse. Tak til alle for en skøn og inspirerende weekend. Vi ses til KURSUS 15!

3


Noter

Kolding bliver årets ungdomskommune Kolding kommune vinder DUFs pris som Årets Ungdomskommune 2014 for et stort og seriøst engagement i unges livsmuligheder og foreningsliv. Dommerkomitéen for prisen har lagt vægt på, at mange af kommunens tiltag er institutionaliserede og derfor ikke bare forsvinder, når projekterne er afsluttede. Samtidig understøtter kommunen også initiativerne gennem fokuseret økonomisk støtte. Det er fortjent, siger Mads Baltzer Kristensen, der er formand i KFUM og KFUK i Kolding. Han fremhæver blandt andet nye skaterbaner og events for frivillige, som kommunen står bag.

Nyt forum på Facebook for børneledere Børnelederforum er en Facebook-side for alle, som har med børn, børneklub og -aktiviteter at gøre. Børneudvalget håber, siden kan være med til at inspirere på forskellig måde med nye ideer, tanker og erfaringer – og siden er allerede godt oppe at køre! Siden tager emner op, som er relevante for børneaktiviteter, og lader forskellige fortælle, hvad de gør, så vi kan få mange erfaringer i spil. Kom med i gruppen – søg på Børnelederforum på Facebook.

Opvarmning til TeenEvenT 2014 Røgen har lagt sig fra sommerens festivalsucces Wonderful Days, og nu kan unge i KFUM og KFUK så småt fyre op under TeenEvenT 2014 under overskriften ”Join mit selfie”. Festen kommer til at foregå på Tommerup Efterskole på Fyn den 14.-16. marts, og det bliver stort! Følg alle forberedelserne på Facebook – skriv Teenevent14 i søgefeltet.

Politikerbesøg i KFUM og KFUK

Efteråret har budt på flere politikerbesøg i KFUM og KFUK arrangeret som rundture af DUF. Først fik KFUM og KFUK i Randers besøg af folketings- og lokalpolitikere, som blandt andet hørte om den kommende Børnefestival i Randers. Dernæst har både kulturminister Marianne Jelved (R) og kulturordfører/partiformand Lars Barfoed (K) været forbi Café K og hørt om så vel Hovedforeningen som de generelle landstilbud i KFUM og KFUK. Politikerbesøgene spiller en vigtig rolle i synligheden over for politikere, som når Lars Barfoed efter sit besøg udtaler: På bare få timer har jeg ved selvsyn set og oplevet, hvor facetteret foreningslivet i Danmark i virkeligheden er, og det har været både en rigtig god oplevelse og en øjenåbner.

4


Noter

Ny legestue godt fra start KFUM og KFUK på Bornholm fik en fin premiere på ny legestue i Aakirkeby, "Moklingerne", for børn fra 1-3 år, og legestuen har nu foreløbig kørt i tre måneder med et stabilt antal deltagere. Legestuen er en del af de nye tiltag, som det landsdækkende projekt Foreningsudvikling står bag. Da kirkens musikalske legestue kun foregår en gang om måneden, så blev vi enige om, at her kunne der godt være basis for endnu en legestue, fortæller Dorte Kristoffersen fra KFUM og KFUK på Bornholm. En vurdering, der har vist sig at holde stik.

Sigurd slår til igen ”Sigurds historier om at være til” er 10 helt nye film med Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper, som er sendt ud til alle børneledere i KFUM og KFUK. Hver lille film sætter fokus på et tema og stiller spørgsmål som: Skal man elske alle? Hvordan ser Gud egentlig ud? Hvad er uretfærdighed? Filmene kan bruges i forskellige sammenhænge, for eksempel som optakt til et programpunkt eller som andagt. De eksemplarer af ”Sigurds historier om at være til”, der er sendt ud til børneledere, var en gave fra Danmarks Kirkelige Mediecenter, der står bag produktionen. Indtil nytår kan alle andre købe filmene til en introduktionspris på 129 kr. Se mere på www. dkm.dk

KFUM og KFUK laver familiefestival Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK har godkendt et forslag om at lave en familiefestival, der favner de moderne familieformer i en festival spækket med shows, workshops, sang, musik, fortælling og forkyndelse. Festivalen løber af stablen første gang i foråret 2015. Børnefestivalen, der afvikles hvert andet år og er målrettet de 7-13 årige børn, tiltrækker 1.500 børn. Det er en stor gruppe at forholde sig til, når man går i 0. eller 1. klasse. Vi forestiller os derfor, at familiefestivalen kan være en god introduktion for børnene til senere at tage på Børnefestival, fordi de allerede så har oplevet noget lignende med deres familie, fortæller familiekonsulent i KFUM og KFUK, Tove Simonsen.

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUKs nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/menu/nyheder

5


6


Foto Katrine Kjærsgaard

Tema: Hvem er jeg? Her sidder jeg og skal skrive en intro til bladet, og det giver mig næsten sved på panden. Det er lidt samme situation, som når man sidder til jobsamtalen, og der bliver spurgt, om man ikke lige kan fortælle lidt om sig selv, hvorefter alle blikkene bliver rettet mod en. Og det burde være et af de letteste spørgsmål at svare på, eftersom man har alle svarene. Men der er et eller andet, som gør det svært. Det med at sætte ord på sig selv kan nogle gange være ubehageligt, synes jeg, med mindre det er fakta om alder, bopæl og job. Man kan selvfølgelig altid fortælle om sine interesser, og hvad man går op i og bruger sin tid på, men er det nok til at sige, hvem man er? Hvad med ens holdninger, væremåde, tro, svagheder eller hvad man går og tænker - og tør man at stå ved det? Hvordan beskriver du dig selv, og hvem er du egentlig? Dette nummer af Markant sætter spot på dig. Hvem er du som menneske, og hvad har gjort dig til den, du er.

INDHOLD Hvor stammer identiteten fra

side 8

Med troen på tomlen

side 12

Guide: Hvem er vi?

side 15

HB svarer

side 23

Ekspertpanel

Side 24

Klumme: Hvornår har du sidst talt med dig selv?

side 25

YMCA midt i Afghanistans ørken

side 26

Kristendom: Hvem er jeg?

side 30

Navne

side 34

Kalender

side 35

På redaktionens vegne. Jesper

7


Hvor stammer i Hvem er jeg? Det er utroligt kompliceret, fordi jeg’et består af mange forskellige sider og udtryk. Markant har spurgt seks vidt forskellige eksperter med hver deres profession om, hvordan de ser mennesket, hvordan de definerer identitet, og om deres syn på hvem jeg’et egentlig er. Af Lea Vad Brændgaard og Johanne Nørtoft Thomsen

Tina Brixtofte Andersen, præst i Aarhus Domkirke

PRÆSTEN

Vi dannes også gennem de gudsbilleder, som vi har gennem livet. På et tidspunkt i livet ser vi måske Gud som tryghed, som meget fjern, som en dommer eller som en bedstefar på en sky. Gudsbilledet får betydning for, hvordan vi reagerer i bestemte situationer. Hvorfor er mennesket her? Mennesker er her for hinanden og ikke kun for os selv. Modsat er mennesket her også for sin egen skyld og ikke kun for andre. Heri ligger forståelsen af at elske din næste som dig selv. Det stopper ikke ved blot at elske din næste, for Gud tilføjer 'som sig selv'. Dermed skal vi elske både andre og os selv. Kærligheden finder vi i Jesu ord som en påmindelse om, at det, vi fører ud, har betydning i andres liv. Hvad er mennesket, og hvad består det af? Mennesket består af flere ting, både tanker, idéer, følelser, krop, intellekt og også ånd. I dåben slåes korsets tegn for både pande og bryst, hvilket skal symbolisere både fornuften og hjertet. Mennesket har en grundlæggende frihed til at handle. Men det betyder samtidig, at mennesket ikke altid gør det gode og ofte synder i stedet for. Vi har dog altid et ansvar for de handlinger, vi udfører, men vi bærer ikke vores byrder alene, vi bliver tilgivet af Gud. Mennesket er kendetegnet ved aldrig at være alene. Vi kan godt lukke alt og alle ude, men vi er ikke fortabt. Gud vender os ikke ryggen, selvom vi lukker alt ude. Det er den grundlæggende tro på Gud.

8

Hvad er identitet? Overordnet er identitet, den person man er, og de personlighedstræk man har. Der kan både tages udgangspunkt i det indre, hvor man kan tale om en personlighed eller et selv; og om hvem jeg selv tænker, jeg er. Personlighed og identitet er noget, vi har. De fleste har en oplevelse af at være den samme person fra i går til i dag, og fra vi var små, til vi bliver store, men vi kan selvfølgelig udvikle os.

PSYKOLOGEN

Vi bliver formet gennem vores liv i medgang og modgang og igennem vores erfaringer med livet. Hele livet igennem møder vi andre mennesker, som er med til at danne vores identitet. Dertil er der mulighed for at vælge Gud til eller fra. Gud er med os, hvis vi vil det, men han har ikke en vilje med hvert menneske. Mennesket danner sig selv og kan vælge Gud til. Gud kan rumme hvert enkelt menneske.

Louise Bjerg Pedersen psykolog, Aarhus

I stedet for at se på det indre kan man også se på relationer og grupper, og på hvordan andre ser os. Vi siger tit, "det kan jeg identificere mig med". Vi spejler os i omverden, fx når en anden fortæller noget, så overvejer vi, om vi kan identificere os med det eller ej. I samspillet med andre bliver identiteten til.

Hvad består mennesket af? Celler og kemiske processer ville nogle nok sige, at mennesket består af, men det bliver lidt for klinisk og simpelt i forhold til psykologien. Farverne mangler. Mennesket består også af personlighed, humør, tanker, ånd, sjæl, temperament, ressourcer, kompetencer, styrker og svagheder. Identitet er også interesser – fx er fodbold en interesse for nogle og deraf også en stor del af deres identitet. Man kan også have en arbejdsidentitet. Hvis man mister sit arbejde, eller det man alternativt har bygget sin identitet op omkring, vil man miste en stor del af sin identitet sammen med det. Er mennesket noget i sig selv? På den ene side ja – på den anden side nej.

Ja, vi er noget i os selv, fordi vi kan sige, at vi har et kerneselv. Kerneselvet kan komme til udtryk ved at se på, hvad der er det rigtige valg for lige præcis mig. Det er en skelnen mellem, hvilke valg er mine egne, og hvilke valg træffer jeg ud fra hvad andre synes. Nej, vi er ikke noget i os selv, fordi fra det øjeblik vi fødes, så er vi afhængige af andre. Vi er små spædbørn, som ikke kunne overleve uden hjælp. Vi er påvirkelige af omgivelserne, og vi bliver noget i kraft af relationerne. Vi præges af både arv og miljø, til at blive dem vi er. I forhold til om man selv bestemmer, eller om andre bestemmer, skal man ikke se det som enten eller. I vores verden er der meget fokus på individet. Man er noget i sig selv. Hvert barn er unikt, men vi er også opdraget til, at det er vigtigt at deltage. Det er positivt at blive påvirket, og det er vigtigt, at vi kan tilpasse os omgivelserne - men samtidig er det vigtigt at være tro over for sig selv.


identiteten fra? Identitet er et personligt brand, som man har gjort sig kendt på. Det brand er opbygget af værdier og udgør ens identitet. Værdierne er samlet sammen hele livet og er ikke noget statisk, men noget man løbende udvikler. – Helle Lundsgaard

LIVSSTILEKSPERT Helle Lundsgaard, kommunikationsrådgiver og livsstilsekspert, Ringsted

Hvad er identitet? Identitet er et personligt brand, som man har gjort sig kendt på. Det brand er opbygget af værdier og udgør ens identitet. Værdierne er samlet sammen hele livet og er ikke noget statisk, men noget man løbende udvikler. Nogle værdier er medfødte, andre er et resultat af opdragelsen og opvæksten med de relationer, den har budt på. Det behøves ikke være store påvirkninger eller vigtige relationer, der skaber identiteten, det kan lige så godt være en elev, der får at vide af sin lærer, at han ikke er særlig god i skolen, hvilket former, hvad der sker med hans personlighed. Hvem er mennesket? Mennesket er en sammensætning af relationer og oplevelser – en akkumuleret samling af gener, påvirkninger og indtryk. Hvis man går til instinktet i mennesket, er det tydeligt allerede ved små børn, at vi spejler os i hinanden. Vi spejler vores omgivelsers ageren. Vi er kun noget som mennesker i kraft af, hvordan vores omgivelser opfatter os.

Derudover skal mennesket ikke sætte ambitionerne højere end, det kan indfri dem. Så bliver mennesket lykkeligt. I jo højere grad man indfrier sine ambitioner, jo lykkeligere bliver man. Hvis det bare gør en glad, at det er godt vejr, og der er mad på bordet, så kan man være lykkelig sådan.

Er mennesket noget i sig selv? Hvis man går tilbage til urinstinkterne, spejler mennesket sig. Det kan ses, når man laver grimasser til en baby, og den aber efter. Det kan ses på udbuddet af realityshows og på hele modeindustrien, vi spejler os, og derfor sælger det. Man er kun noget i kraft af, hvordan andre opfatter en. Hvis der ikke er nogen til at reagere, så ville ens brand ikke være til nogen nytte. Det ville være en mærkelig udgave af et menneske, som ikke indgår i sociale relationer, for selv de, der står udenfor, spejler sig i egne værdier. Spejlingen er også det, der skaber trends – og som gør, at trends som miljøbevidsthed pludselig spreder sig som ringe i vandet. Men uanset hvad man gør, også hvis man ikke gør noget, så sender man et signal.

9


FORS

– Line Hovgaard-Hansen

Line Hovgaard-Hansen, tidigere professionel håndboldspiller. Er op mod OL ansat i Team Danmark som fysisk træner Hvad er identitet? Enkelt sagt er identiteten dét, at hvad, jeg gør i dag, er noget, der hjælper til, at jeg i morgen bliver endnu bedre, og at jeg samtidig kan stå ved, den jeg er. Identiteten er bestemmende for, hvordan du reagerer på de omgivelser, du er i, men også hvordan du øver dig i at tage dem ind og lære af dem. Identiteten skabes i høj grad af de omgivelser, du færdes i, og den måde hvorpå du tager imod de signaler, der kommer fra omgivelserne. Du kan altid vælge, om noget skal påvirke dig positivt eller negativt – så må det være din opgave at bringe dig i den situation, hvor den identitet, du har, er noget, du kan stå ved og noget, du ikke er bange for. Hvis du ikke er bange for din identitet, så vil du heller ikke være bange for at indgå i nye ting. Hvad består mennesket af? Rent biologisk er det ret simpelt, men for mig at se består mennesket af et utal af muligheder – ud fra min fysiologiske baggrund er jeg fascineret af mennesket som organisme, og dét at man bevidst kan begynde processer i kroppen, der optimerer organismen. For mig at se er det

10

SPORTSKVINDEN

For mig at se er det et rent tilfælde, at mennesket er her på jorden. Mennesket er evolutionært udviklet, og jeg tror, det er et tilfælde, at vi har udviklet os til den komplicerede organisme, vi er, som kan overtage hele verden

et rent tilfælde, at mennesket er her på jorden. Mennesket er evolutionært udviklet, og jeg tror, det er et tilfælde, at vi har udviklet os til den komplicerede organisme, vi er, som kan overtage hele verden. Vi er et individ som ingen andre levende væsener og i stand til at overleve og tilpasse os stort set alle miljøer – vi er en unik organisme. Vi adskiller os fra dyrene, idet vi har det, mange dyr ikke har: bevidstheden. Vi er klar over, at vi eksisterer, og det gør os i stand til at udvikle os, fordi vi altid kan søge nye grænser – og også søger mod at optimere og forny os. Er mennesket noget i sig selv? Det kan udtrykkes med et afrikansk udtryk: ubuntu – ”et menneske er et menneske gennem andre mennesker”. Det er utroligt vigtigt, at man har sit ståsted og tør vælge sin egen vej, men vi er heller ikke noget uden et fællesskab. Rent sundhedsmæssigt slår relationer både kost, motion osv. Så jeg mener ikke, at man kan klare sig alene – i hvert fald ikke hvis man vil have et langt og indholdsrigt liv.


SKEREN

Jørgen Bundgaard, lektor i Bioscience på Aarhus Universitet

Hvad består identitet af? Ud fra en biologisk synsvinkel så begynder det med generne – med DNA’et. Vi dannes alle ved sammensmeltning af en sædcelle og et æg, og så får vi et tilfældigt udtræk af den DNA, der findes hos vores to forældre. Alle kønsceller, der dannes, er enestående og aldrig før set i historien – det lille encellede menneske, som det begynder med, er derfor fuldstændigt unikt. Resten af vejen dannes identiteten ved påvirkninger fra det omkringliggende miljø. Miljøet kan være allerede inde i moren, hvor barnet kan påvirkes af morens biokemiske miljø. Størstedelen af identiteten dannes meget tidligt i livet, men identiteten kan ændres lidt hele tiden med alderen. Den bestemmer vores adfærd i samspil med andre mennesker og de naturlige påvirkninger som fx drifterne. Der er en kerne inden i ethvert menneske, som udgør dets selvstændige personlighed. Men identiteten formes i samspil med omgivelserne – genetikken betyder helt sikkert noget, og der kan ligge en selvstændig komponent af jeg’et allerede der, men det kan som nævnt blive ændret i forskellige retninger sidenhen. Hvorfor er mennesket her på jorden? Mennesket er her på jorden, fordi vi ikke er uddøde. Langt de fleste arter, der har eksisteret på jorden, findes ikke mere. Mennesket selv er dannet sammen med aberne i Afrika for flere millioner år siden. Ligesom alle andre arter på et tidspunkt uddør, så vil mennesket også på et tidspunkt uddø. Men da mennesket er verdens farligste dyr, set med andre organismers øjne, vil mulighederne for menneskelighedens udslettelse næppe komme fra andre dyr. Enten slår vi os selv ihjel, vi rammes af en alvorlig epidemi eller jorden rammes af en kæmpe meteor eller et vulkanudbrud, som udelukker al sollys i generationer. Men det vil sikkert tage tid, da disse hændelser er sjældne. Hvem er mennesket? Mennesket er et pattedyr, og dens nærmeste levende slægtning er chimpansen. Men mennesket er meget mere opfindsomt end mange andre dyr. Vi bruger redskaber og har tæmmet ilden – udviklingen som følge af vores opfindsomhed er især taget til i løbet af de sidste 200 år med en voldsom fart. Men den vigtigste forskel fra dyrene er, at vi har et sprog og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt og at vi har en klar opfattelse af os selv. På den måde kan vi fastholde kulturen og sende den videre til kommende generationer. Derudover er mennesket helt utroligt tilpasningsdygtigt. Vi lever med de vilkår, der er, og hvis de ændrer sig, ændrer vi os med dem, bl.a. ved hjælp af teknologien.

Elsebet Tvede, pædagog i Børnegården Rundhøj, Aarhus Hvad er identitet? Mennesker fødes med en identitet. Det er ikke noget, der skabes, men noget der skal understøttes, og derfor har man et stort ansvar som pædagog, når det gælder børns identitet. Som pædagog skal man være i stand til at se forskelligheder og ikke låse sig fast i forestillinger om, hvordan børnene er. Pædagogen skal skabe rammerne - ikke pege fingre. Man kan nedbryde et barn, hvis man låser barnet fast i en bestemt forestillingsramme, i stedet er det vigtigt at gå bag om handlingen og finde forklaringen til, hvorfor et barn opfører sig, som det gør. Børn rummer forskelligheder og har forskellige behov. I forhold til identiteten så består mennesker af byggeklodser. Forældrene bygger fundamentet, og når det er godt opbygget, er det nemmere at opbygge relationer. Pædagoger og andre omkring barnet hjælper med at lime byggeklodserne sammen, så barnet bliver bygget op som person. Hvad betyder relationer for børn? Relationer er altafgørende. I relationen spejler vi os i hinanden. Hvis opbygningen af relation lykkes, kan man se det på barnet. At blive spejlet af andre børn gør, at barnet vokser lidt hver dag. Ligesom voksne indgår børn i sociale spilleregler og skal med hver deres forskellighed finde ud af, hvordan de får en ven, og hvordan de bliver en god ven. Pædagogen skal være en socialiseringshjælper og udfordre det enkelte barn, men samtidig bevare respekten. Det er vigtigt at finde det frem, som barnet er god til. Alle børn er gode til et eller andet, her er det vigtigt for pædagogen at sige meget ja til børnene og forklare hvorfor, når man er nødt til at sige nej, med troværdighed. Det er vigtigt for børnene, at pædagogen er nærværende, reflekterende og stabil i fremmødet. Ændres identiteten? Der er en kerneidentitet, som er helt personlig, og senere påvirkes identiteten i relationen. Hver person spejler sig i de personer, der siger én mest. Som menneske bliver man aldrig færdig, man kan altid lære nye ting og lære noget nyt i den måde, man agerer på. Nogle børn er skrøbelige, og måske vil det følge dem altid, derfor er det vigtigt at give redskaber til at håndtere det. Når pædagogen giver redskaber til et barn, har pædagogens syn på barnet betydning for påvirkningen af barnets identitet. Der kan være et clash mellem barnets egne forestillinger om sig selv og pædagogens forestillinger om barnet. Fx hvis barnet ser sig selv som glad og vild, men pædagogen ser barnet som en ballademager. Det er vigtigt, at pædagogen aldrig stigmatiserer eller har forudsatte holdninger om et barn. Børn skal mødes med åbenhed og et positivt sind, så viser børnene helt sikkert noget positivt igen.

PÆDAGOGEN 11


Med troen p책 tomlen

12


30 lande på 2 år. Adam Laugesen har blaffet verden rundt. Tomlet i forskellige kulturer og søgt efter den rette tro og de vigtigste værdier. Mødet med tusindvis af mennesker har lært ham om ydmyghed og kærlighed – og udfordret hans fordomme om andre mennesker. Af Henrik Birkbak 22 år gammel, men alligevel klogere på tro og identitet end nogle teologer. Adam Laugesen har de sidste 2 år rejst verden rundt i sin søgen efter oplevelser. Brændstoffet har været en nysgerrighed på at lære sig selv og Gud at kende. Han har besøgt munkerepublikken Athos i Grækenland, siddet til højbords hos abbeden i et armensk kloster og er blevet smuglet ind i Tibet på motorcykel. Han har været til bryllup i en flygtningelejr i Thailand og er blevet smidt ud af en restaurant for at spille violin. Prisen for 2 års rejse? 35.000 kroner. ”Jeg brugte ikke så mange penge på turen, men blaffede i stedet. Klimabevidstheden fylder meget for mig, og jeg går altid i genbrugstøj. Inden rejsen var det mit CO2-spor, der betød mest for mig, og det var derfor, jeg valgte at blaffe. Under rejsen gik det dog op for mig, at noget af det fedeste ved at rejse er at lægge sin skæbne i andres hænder. At kaste sin tillid efter vidt fremmede og turde gøre sig afhængig af dem,” siger Adam. Oplært som munk Et af de første steder, Adam besøgte, var Athos i Grækenland. Munkerepublikken lukker kun 10 ikke-grækere ind om dagen, men han var heldig at få et specielt visum. Der var særligt én munk, som tog Adam under sin vinge og lærte ham om tro: ”Han pressede ikke sin ortodokse tro ned over hovedet på mig, men lærte mig i stedet om værdier. Der var masser af tid til at tænke og reflektere. Jeg skrev dagbog, og på den måde kunne jeg gøre værdierne personlige. Det er vigtigt at leve i ydmyghed og kærlighed til andre, og det er vigtigt ikke at dyrke sin stolthed.

13


Under rejsen gik det dog op for mig, at noget af det fedeste ved at rejse er at lægge sin skæbne i andres hænder Jeg kunne stille en masse spørgsmål til munken om, hvordan man for eksempel undgår at dyrke stoltheden – og om det var forkert af mig at være stolt af at være her på Athos,” forklarer han. Adam er blevet interviewet til både Politiken og Kristeligt Dagblad om sin rejse, og skal nu rundt i landet og holde foredrag. Han var dog meget i tvivl, om han overhovedet ville dele sin historie med andre. Frygten for at blive opfattet som arrogant og bedrevidende nager, og derfor har han været påpasselig med at sige ja til journalister. ”Jeg er jo ikke nogen helt. Jeg har bare været ude at rejse, hvilket i sig selv ikke er specielt. I Kina besøgte jeg en Kung Fu-mester, som boede i en grotte i bjergene. Han talte meget om, hvor vigtigt det var at være ydmyg, men udstrålede det stik modsatte. På den måde kommer det til at klinge hult at tale om ydmyghed, og det er jeg blevet bevidst om,” fortæller Adam.

til Gud om, at han måtte vågne op igen, hvis han lå blandt sigøjnere. Men hver gang vågnede han op uskadt – og blev flov over, at hans fordomme ikke havde hold i virkeligheden. I Tyrkiet blev han sågar vækket af fremmede, der kom med kaffe og morgenbrød og spurgte ham, hvorfor i alverden han sov udenfor. Som tiden gik, blev han mere og mere dumdristig. Der kunne jo ikke ske noget alligevel! Den tankegang var tæt på at koste ham dyrt: ”I Cambodien havde jeg lagt mig til at sove midt på gågaden. Det var et meget fattigt kvarter, men alligevel havde jeg slået min hængekøje op. Pludselig blev mit myggenet sprættet op med en kniv, og en fyr forsøgte at hive min taske væk fra mig. Jeg fik heldigvis min taske igen, og han løb væk. Der skete ikke noget, men det var ret traumatiserende. Derefter blev jeg lidt mere forsigtig

– der er alligevel en grænse for, hvor blindt man kan stole på folk,” fortæller Adam. Han har lært sig selv bedre at kende. Lært at stå ved sin tro, men fortsat være søgende og nysgerrig på forskellige trosretninger. Taget de bedste ting fra forskellige religioner og skabt et værdisæt, der er betydningsfuldt for ham. Men uanset hvor mange gange han uforvarende er konverteret til andre religioner, er det den kristne tro, der er hans holdepunkt: ”Jeg kommer fra en kristen familie, og det er der, jeg har mine rødder. Men jeg ønsker ikke at missionere eller pådutte andre min tro. Hvis folk finder mening i, hvad jeg gør, og jeg på den måde kan inspirere andre, bliver jeg glad,” siger han.

Åben for andre religioner Adam har altid været vant til at rejse. Hans far, DR-journalisten Anders Laugesen, har prioriteret at vise andre religioner og andre dele af samfundet, når de har været på ferie. Adam var åben over for påvirkninger fra andre religioner. Derfor kunne han knæle og bede fredagsbøn med muslimerne: ”Jeg kom til at konvertere til islam flere gange, fordi jeg ikke rigtigt vidste, hvad jeg sagde og gjorde. ”Så, nu er du muslim!” sagde de. Men det var jeg jo ikke, for det var ikke helhjertet. Det var bare nogle ord,” siger Adam. På trods af at han ikke for alvor konverterede til islam, har Adam lært noget af de religioner, han har mødt. Det afgørende er, hvordan man håndterer troen. Han mener, at der er noget enestående og mystisk i mødet mellem Gud og mennesker. Buddha, Allah eller Gud? Det er ikke afgørende. Gud kan opleves ligeså kraftigt i islam eller andre religioner som i kristendommen. Han har dog slet ikke været hele vejen rundt om religionen: ”Min fornemmelse er, at jeg kun lige har nået at kradse lidt i overfladen. Der er mange, der har fundet en stor, personlig mening i troen, og den vil jeg fortsætte med at søge efter,” siger han. Global gæst Noget af det største ved turen var den gæstfrihed, der viste sig over hele verden. Uanset hvor Adam kom, var der imødekommende mennesker, der tog sig af ham og hjalp ham. Han bad

14

Ruten: Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Kroatien, Bosnien, Montenegro, Albanien, Makedonien, Grækenland, Bulgarien, Tyrkiet, Cypern, Israel, Palæstina, Georgien, Armenien, Nagorno-Karabakh (i Aserbajdsjan), Iran, Turkmenistan, Usbekistan, Kirgisistan, Kina, Tibet, Laos, Thailand, Cambodien, Vietnam, Kasakhstan, Rusland, Finland, Sverige.


Redigeret af Henrik Videbæk, Lea Vad Brændgaard og Kathrine Kjærsgaard Illustrationer Natalie Hanssen

M AR K A NTS GUIDE TIL F O R E N I N G S U DV I K L I N G

? i v r e m e Hv

Illustrationerne er denne gang hentet i Holland. Bag dem står Natalie Hanssen, der slår sine streger for Stickelsbergs Bureau. Se mere på stickelberg.dk/freelance-tegner-natalie-hanssen

15


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Hvor står jeres forening?

10

Det er ikke, Svar på hvert spørgsmål ved at placere jeres forening, som den ser ud i dag, på en skala fra 1-10, hvor 1 er lavest og 10 er højest hvad en person markant markant Tegn derefter en cirkel mellem punkterne med en blå tusch guide guide vælger, der Gentag øvelsen med fokus på, hvad I ønsker at være fx om et år, svar på hvert spørgsmål, og tegn tæller… Det er måden, en ny cirkel med en rød tusch markant markant guide Området mellem de to cirkler viser foreningens udviklingspotentiale denguide pågældende Giver det jeres forening lyst til udvikling? Kontakt foreningsudvikling@kfum-kfuk.dk for hjælp! engagerer sig i den • HVOR GODE ER I TIL ledelse og organisering i foreningen? • HVOR GODE ER I TIL AT rekruttere nye frivillige og pleje og motivere jeres målgruppe? valgte livsudfoldelse • HVOR GODE ER I TIL AT få flere medlemmer og skabe tilbud til nye målgrupper? GODE ER I TIL AT tilbyde tidssvarende og fleksible aktiviteter? på, der er afgørende. • • HHVOR VOR GODE ER I TIL AT udnytte jeres fysiske rammer og faciliteter optimalt? • HVOR GODE ER I TIL AT kommunikere internt og eksternt? Et menneske, der • HVOR GODE ER I TIL AT samarbejde med andre partnere i lokalsamfundet? • HVOR GODE ER I TIL AT udvikle foreningen i takt med tidens tendenser og behov? helhjertet søger at udrette noget Ledelse arbejdsmæssigt, vil 110 gøre det på en ægte 8 Frivillige Foreningsudvikling 2 8 og overbevisende 6 måde. Et menneske, 4 der gør det 2 halvhjertet, vil være Lokal Medlemmer samfund 7 3 delvis fremmedgjort, vil optræde lunkent. 8

10

6

8

4

6

2

4

6

8

10

2

4

2

2

2

2

4

10

8

6

4

2

8

8

10

6

4

Aktiviteter

10

16

6

10

Foreningsudvikling er et tilbud til Jeres forening, hvor målet er at skabe aktiviteter og tiltag, som frivillige brænder for, og hvor børn og unge kan være en del af et udviklende og vedkommende fællesskab. I denne guide giver vi dig inspiration til, hvordan din forening kan udvikle sig.

Kommunikation

8

KFUM og KFUK er rigtig gode til at skabe trygge og gode fællesskab med børn og unge. Et fællesskab, hvor det netop er de frivilliges hjerte og engagementet, som gør, at børn og unge kan lide at være en del af fællesskabet.

6

Måske Sartres ord kan oversættes til din frivillige indsats?

4

6

4

Jean-Paul Sartre, fransk filosof og forfatter (1905 – 1980)

5

Faciliteter

Tour de Forening Har din forening brug for en saltvandsindsprøjtning? Så tag med på Tour de Forening i det aarhusianske foreningsliv og få ny inspiration til din forening. Del erfaringer med frivillige KFUM og KFUKere fra hele landet. Touren bliver gentaget i foråret, hvor vi besøger lokalforeninger i det sydvestjyske, som også gør noget ekstraordinært.

DATO: 15.-17. november i Aarhus og igen 25.-27. april i Sydvestjylland


Hvor er jeres forening på vej hen?

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Er jeres forening attraktiv? Brug et bestyrelsesmøde eller en foreningsaften på at diskutere, hvordan I er, og hvordan I bliver mere, akttrakive. Er der områder I kan blive bedre til? I kan for eksempel fokusere på holdånd, ledelse og ambitioner.

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

3 skarpe til din forening... 1. Stryg en tændstik og fortæl...

2. Til minde om...

3. Sæt pris på dit lokalområde

Kan du fortælle formålet med jeres forening? Stryg en tændstik – du har indtil tændstikken går ud igen

Hvem ville savne jer, hvis I ikke var der?

Hvordan viser din lokalforening at I elsker lokalområdet?

Til et bestyrelsesmøde får alle medlemmerne 10 minutter til at skrive en nekrolog for foreningen (forestil jer, at I lukkede i dag, hvad ville I gerne huskes for, hvad drømmer I om, at I giver lokalområdet?)

Lav en kort, der viser hvilke andre organisationer, institutioner eller lignende, der befinder sig i jeres område og skriv, hvordan de har gavn af jer. Overvej om I kan gøre mere for at blive tydelig I jeres lokalområde, og hvordan de kan hjælpe jer.

Er I enige om foreningens retning? Bed alle om at stille sig om, ryste kroppen, lukke øjnene og pege mod nord! Herefter åbner alle øjnene og formentlig peger man i forskellige retninger. Legen kan bruges til en kort snak om, at det er godt, når man går i samme retning. Og hvordan sikrer I det?

Læs nekrologerne op for hinanden og brug dem som udgangspunkt for en debat om, hvilke tiltag I kunne igangsætte for at drømmene bliver til virkelighed (og at I ikke lukker naturligvis)

17


18

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Du kan lĂŚse meget mere om foreningsudvikling og de enkelte moduler pĂĽ www.kfum-kfuk.dk/foreningsudvikling


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Kontakt Bessie Rauff (br@kfum-kfuk.dk) for en fiks og færdig ”gør det selv guide” til et bestyrelsesmøde om foreningsudvikling

19


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Vision 2025 – What to do? markant guide markant guide

markant ”I 2025 vil KFUM og KFUK være en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og guideVi tilbyder aktiviteter, der på et tydeligt kristent grundlag møder de behov, nye målgrupper. som børn og unge omkring os har, og styrker deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.” markant guide

På landsmødet i 2012 blev der vedtaget en ny vision, i den tilhørende strategi står der: •Drivkraften i foreningerne skal sigte mod at nå nye og flere målgrupper •Foreningerne skal tilbyde aktiviteter, der med tydeligt udgangspunkt i KFUM og KFUK’s værdier møder de behov, børn og unge omkring os har. •Tyngdepunktet skal flyttes fra overvejende at fokusere på vores/foreningsmedlemmernes egne behov til at fokusere på, hvordan vi samtidig kan skabe et fællesskab med børn og unge, som ikke før har kendt KFUM og KFUK’s tilbud. Kun sådan kan organisationen være relevant i fremtiden.

(uddrag fra KFUM og KFUKs strategipapir vedtaget på Landsmødet 2012, læs mere om vision og strategi på www.kfum-kfuk.dk/vision)

”Kristendom i ord og handling… Vi vil nå dette mål ved at udvikle ideer til, hvordan KFUM og KFUKs visioner og værdier kan tænkes ind i samfundsvendte aktiviteter for børn og unge". Kontakt udvalget på goernoget@kfum-kfuk.dk for hjælp. Tjek facebookgruppen ”Gør noget” eller bildung.dk/goernoget/ – Hvad kan du og din forening gøre?

"Alle KFUM og KFUKs foreninger skal have tilbud, der opleves som relevante i lokalsamfundet. Vi vil nå dette mål ved at understøtte at foreningerne arbejder ud fra behov blandt børn og unge i det lokalsamfund, som de er en del af…” Er jeres foreningstilbud med til at understøtte børn og unges behov?

”KFUM og KFUK skal nå nye målgrupper ved at samarbejde med kirker, skoler, kommuner, idrætsforeninger eller andre frivillige organisationer… Vi vil nå dette mål ved at støtte op om foreninger, der har store drømme og ambitioner for deres tilbud.” Hvad drømmer din forening om, og hvordan kan foreningsudvikling hjælpe? Vi sidder klar, så skriv på foreningsudvikling@kfum-kfuk.dk

”Inden landsmødet 2016 er der startet 2-3 pilotprojekter, der er baseret på en analyse af lokal relevans og når nye målgrupper...” Er det jeres forening, som skal være med til at lave et pilotprojekt? Kontakt foreningsudvikling@kfum-kfuk.dk, så kommer vi og hjælper

"Alle foreninger skal have tilbud til børn og unge under 30 år eller familier. Ved udgangen af 2016 har alle foreninger fået tilbud til børn, unge eller familier, ellers er de ophørt eller lagt sammen med andre foreninger." Har jeres forening tilbud til målgruppen? Eller har I brug for hjælp til at komme i gang? Så kontakt foreningsudvikling@kfum-kfuk.dk

20

"KFUM og KFUKs internationale dimension skal være kendt og indarbejdet i foreningens tilbud". Kender jeres forening Lokal 2 lokalprojektet? Ungdomsrejser? Myanmarprojektet? Hvis ikke så kontakt Internationalt udvalg og hør om mulighederne – iu@kfum-kfuk.dk


Nye tiltag i KFUM OG KFUK

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Andagter – how tomarkant markant guide

Af Anni Albæk

guide

Hvad er en andagt?

markant Ordet andagt kommermarkant af det tyske andenguideken, der betyder at tænke på. guide En andagt er

Esbjerg Cykelløse teenagere opstarter cykeludlån for andre unge uden cykler. Projektet “YMCYCLE” indeholder istandsættelse af ældre cykler (som allerede er skaffet), opstart af værksted mv.

Aakirkeby Legestue for 0-3 årige og deres forældre. Samarbejde mellem kirken og KFUM og KFUK på Bornholm.

Varde Madklub for børn

Vejle Ny klub for teenagere – styret af teenagere

DE HER FORENINGER ER OGSÅ I GANG

Hvordan er den bygget op? En andagt er bygget op af elementer, der kan variere alt efter, hvem man holder andagten med, og hvilket tema man belyser. Ofte vil en andagt have følgende elementer: bøn (fri bøn, bøn fra en bønnebog eller fadervor), sange eller salmer, læsning fra Bibelen, refleksion og evt. stilhed/musik/ kreativt indslag. Et eksempel på en opbygning kunne være: • Sang • L æsning • Salme • Refleksion • Bøn med afsluttende fadervor • Kreativt indslag/musik/stilhed • Sang En andagt er en kort gudstjeneste og skal derfor ikke vare mere end 10-15 minutter.

Vorbasse: Teenklub med målrettet indsats for at inkludere de skæve børn. Samarbejde med skolen, SSP mm.

Hvilket indhold skal den have? Når man skal afholde en andagt, skal man tage udgangspunkt i enten et skriftsted eller et tema, der kan være alt fra frihed til håbløshed. Det er ikke vigtigt, at man vælger et tema, hvor man kender alle svarene på forhånd. Det er langt mere frugtbart at turde vælge et tema, hvor man selv stiller spørgsmål og er usikker. Vi skal som mennesker have åbnet vores øjne for, at vi aldrig står alene med vores tvivl og spørgsmål, og at det er helt ok at stille spørgsmål. Når man holder en andagt, og tør vise deltagerne, hvem man selv er, giver man dem mulighed for at kunne spejle sig selv i en.

Hovedforening: Juleaften for børn og unge, og de voksne de gerne vil have med. Aalborg: Arbejder praksis-værdier i foreningen – hvordan skal foreningens værdier komme til udtryk? Hillerød: arbejder på en lokalansættelse og samarbejde med provstiet omkring muligt cafetilbud for byens unge Roskilde: Minikonfirmandtilbud i samarbejde med de lokale kirker (fødekæde til Ten Sing gruppen) Ikast: Åbnet ny børneklub med fokus på ”vilde” aktiviteter. Samt arbejder med foreningens sammenhængskraft.

en kort gudstjeneste, hvor man tænker på Gud, og hvor man vender sine tanker, øjne, ører og hjerte op over for Gud. Man giver sig selv en stund, hvor man kan finde ro til refleksion og til at lytte. Det er en vigtig øvelse i en hverdag, der for mange går hurtigere og hurtigere og er fyldt med larm, at man netop kan stoppe op og få fokus på Gud.

Kast dig ud i det

Sorø Æbletræerne blev rystet i oktober. Frivillige KFUM og KFUKere inviterede nærområdets beboere til æbledag for at udnytte naturens goder og få gode snakke ved bålet og mostpresseren.

En andagt er ikke en eksamen! Kast dig ud i det. Husk, at en andagt i højere grad handler om, hvad deltagerne er fyldt op af, end det handler om, hvor dygtig man er til at lede den.

21


markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

Idéer til andagter IDÉ 1: markant Indtogetguide i Jerusalem

Alternativ målgruppe

markant Hvis man har en målgruppe, der er for gammel til at lave stomp, kan man som alternativ vise guide

et klip fra youtube, hvor nogle laver flash-mob. Pointen her er, at flash-moben og glæden Tekststykke (Luk. 19,28 - 19,40) herved opstår ud af intet, og at den ikke kan markant markant Efter at have sagt det gik han videre på sin stoppes – ligesom menneskeskarens jubel. guide vej op mod Jerusalem. Da han nærmede sig guide Udfordring Betfage og Betania ved det bjerg, som hedder Oliebjerget, sendte han to af disciplene af sted Gå ned i byen og lav en flash-mob. Brug evt. og sagde: "Gå ind i landsbyen heroverfor; når I facebook for at få andre med. kommer ind i den, vil I finde et føl, som står bundet, og som ingen nogen sinde har siddet på. IDÉ 2: Løs det, og kom med det. Og hvis nogen spør"Alletiders Gud" julekalender ger jer, hvorfor I løser det, skal I svare: Herren har brug for det." De to disciple gik, og de fandt Målgruppe: Børn det, sådan som han havde sagt dem. Mens de Tekststykke var ved at løse føllet, spurgte dets ejere dem: "Hvorfor løser I føllet?" De svarede: "Herren Bibelstykket til denne andagt er Matt. 5, 14-16: har brug for det." De kom så hen til Jesus med "man skal ikke sætte sit lys under en skæppe" føllet og lagde deres kapper på det og lod Tekstens pointe Jesus sætte sig op. Og hvor han kom ridende, bredte folk deres kapper ud på vejen. Da han Idéen med denne julekalender er, at få os til at allerede nærmede sig vejen ned ad Oliebjerget, tænke over hvordan vi kan sprede lys og glæde begyndte hele discipelskaren glad at prise Gud i julemåneden, samtidig med vi forbinder det med høj røst for alle de mægtige gerninger, de med vores tro. I denne julekalender er det ikke havde set. De råbte: Velsignet være han, som blot en nisse, der sidder bag lågen, men et cikommer, kongen, i Herrens navn! Fred i himlen tat, et bibelvers, en tegning eller en opmuntring og ære i det højeste! Nogle farisæere i skaren fra én, som betyder noget for os. sagde da til ham: "Mester, sæt dine disciple i Andagtens forløb rette!" Men han svarede: "Jeg siger jer: Hvis de tier, vil stenene råbe." • Til indledning er det en god idé at synge en sang. Tekstens pointe Jesus rider ind i Jerusalem, og folket hylder • På et stykke karton tegnes 24 firkanter, som ham. Nogle farisæere beder Jesus om at få passer med størrelsen på en post-it. disciplene til at tie stille, hvortil Jesus svarer, at det er umuligt. Troen på, at Jesus er Messias, er • Der uddeles 24 post-it sedler blandt de så udbredt, at det ikke kan ties ihjel. deltagende. Målgruppe: Børn

Andagtens forløb • Børnene placeres i to rækker med næserne mod hinanden, så de danner en vej imellem dem. Alle børn får noget at spille på (spande, pinde, gryder og lignende). En leder sætter en rytme i gang, og børnene får lov at spille med. En leder kommer ridende ind gennem rækkerne som Jesus på æslet. En anden leder (farisæren) beder Jesus få børnene (menneskeskaren) til at tie stille, men Jesus svarer, at det er umuligt. Børnene får lov at spille videre. • Snak med børnene om bibelteksten og dens pointe eller læs den højt fra en børnebibel. • Man kan for eksempel synge sangen "Barnlig undren er en puls" (PULS nr. 124) Materialeliste • Spande, pinde, gryder og lignende. • Udklædning til Jesus, farisæren og evt. æsel. • Æsel tøjdyr. • Evt. børnebibelen ”De mindstes bibel”

22

• På dem skal man skrive noget, der kan gøre dagen lidt bedre for den, der skal åbne kalenderen. Det kan være en opmuntring, et bibelvers, en tegning eller et citat for eksempel. • Når man er færdig med at skrive, går man op og sætter sin post-it på kalenderen. • Når alle sedler er sat på, kan man tænde et lys i stage og læse historien op fra Biblen. • Herefter sluttes af med bøn og gerne en sang, for eksempel sangen "Se hvilket menneske". Materialeliste • Et stykke karton • Post-it sedler • Tusch • Et lys i stage • Evt. glimmertuscher og andet til at pynte med.

IDÉ 3: Eftertænksomhed om frelse Målgruppe: Efterskoleelever og unge-voksne Andagtens forløb • Deltagerne sidder/ligger i et mørkt rum, kun oplyst af stearinlys. • Konceptet i andagten er, at der bliver læst tre tekster fra Biblen højt, og der stilles spørgsmål efter hver tekst. Når spørgsmålet er stillet, og der har været en lille tænkepause, fortæller en eller to af lederne om deres undren i forbindelse med spørgsmålet. Der er ikke ét svar på spørgsmålene, men de giver anledning til at stille nye spørgsmål og til eftertænksomhed – både for de der afholder andagten og for deltagerne. Efter Taizé-sangen spilles et eller flere numre stille musik, hvor alle kan slappe af og tænke over andagten. Man er fri til diskret at forlade rummet, når man ikke ønsker at blive liggende længere. Tekststykker og spørgsmål Matt 25, 1-13 – Lignelsen om de ti brudepiger – Skal man gøre sig fortjent til at blive frelst? Joh 3, 16 ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” – Bliver Anders Breivik frelst? (Andre personer som f.eks. Adolf Hitler eller Osama Bin Laden kan også bruges) – Ville du være i himlen, hvis Anders Brevik også var der? Matt 28, 1-7 – Jesu opstandelse – Bliver man frelst hvis man ikke ønsker det? (for eksempel børn, der ikke er nået at blive døbt, eller ikke er bevidste om at blive frelst) Bøn til andagten Kære Gud! Tak fordi vi har muligheden for at blive frelst! Tak for en dejlig dag, giv os flere af dem. Hør os, når vi sammen beder Fadervor. Sang Jordens mørke er ikke mørke, 160c i PULS. Sangen er en Taizé-sang, og synges op til 6 gange i træk, indtil én synger ”Amen” i sidste linje. Den kan eventuelt synges flerstemmigt. Musik F.eks. James Blake, ”Life Round Here” eller Tycho, ”A Walk"


HB svarer. Markant forsøger i hvert nummer at tage aktuelle spørgsmål i organisationen op med et medlem i KFUM og KFUK i Danmarks Hovedbestyrelse. I forbindelse med dette nummer har vi bedt Søren Jellesmark svare på, hvad de næste 20 år i KFUM og KFUM skal give Frederik på 5 år.

Spørgsmål

Hvad drømmer du om, at 5-årige Frederik har oplevet efter 20 år i KFUM og KFUK?

Hovedbestyrelsen svarer Svar fra Søren Jellesmark Noget af det bedste, Frederik ved, er at mødes fredag aften til familieklub sammen med sine forældre. Han kender alle dem, der kommer, og de hygger sig og laver en masse sjove ting. Når Frederik begynder i skole, starter han i børneklubben, hvor han sammen med jævnaldrende laver aktiviteter og hører om Gud. Frederik synes, det er sjovt, og den helt store oplevelse bliver at tage på børnefestival. Her er der masser af nye legekammerater, masser af sjove tilbud og spændende forkyndelse. Frederik er blandt andet med til at synge og spille musik. Noget som han ikke har prøvet før, men som han og de andre børn synes er meget sjovt. De opfordrer lederne til, at de skal prøve det i klubben. Efter sommerferien kommer der en ny leder. En som Frederik ikke har set før. Hun kommer ikke i familieklubben, men de andre ledere siger, at hun er god til at spille musik, og at de nu skal prøve og spille og synge sammen. I 9. klasse kommer Frederik på efterskole. Han har ikke været aktiv i KFUM og KFUK nogle år, da der ikke er nogen teenklub i hans hjemby. På efterskolen kommer Frederik på den internationale linje. En linje hvor de tager ud i verden og møder unge fra YMCA og YWCA med fokus på, at de unge mennesker skal lære hinanden at kende og forstå den virkelighed, de hver især lever i.

I sommerferien kommer de udenlandske venner til Danmark, hvor de alle deltager i en stor regional festival for efterskoler, og hvor lokale klubber også deltager.

gamle venner er vendt hjem fra efterskoler, og i løbet af de næste år er de sammen med til at udvikle musikklubber i foreninger, der finder det relevant.

Frederik synes, det er en fest. Han går rundt og viser stolt sine udenlandske venner, hvad hans efterskole kan. Sammen oplever de blandt andet koncerter spillet af lokale tensing grupper og de andre efterskolers kerneområder.

Efterhånden som Frederik bliver ældre, synes han dog, at tiden til fordybelse mangler i nogle af de aktiviteter, der er i KFUM og KFUK. Der er ifølge ham så meget fokus på at tilbyde relevante tilbud, som inkluderer flest mulige til at komme ind i organisationen, at det at fortælle og vise troen på Gud risikerer at glide i baggrunden. Derfor har han sammen med Mads kontaktet landskontoret for at få hjælp til at opstarte et nyt forum, hvor formålet blandt andet er at diskutere tro og tvivl, og hvor målet også er, at lederne i musikklubben deltager.

Samtidig oplever han en mangfoldighed på festivalen, som han ikke har oplevet før. Der er alle typer mennesker, og der bliver diskuteret på kryds og tværs om tro, tvivl og livets andre store spørgsmål. Frederik får meget ud af at diskutere med en flok unge, der ikke tror på Gud. De er langt fra enige om alting, men der er en god gensidig respekt for hinandens holdninger, og Frederik får nogle ting at tænke over i forhold til den tvivl, der til tider nager hans tro. Nogle tanker som han deler med en præst, der er med på festivalen. Til sin forundring ser han en af de sidste dage, at en af de unge, han diskuterede med, sidder i kirketeltet og snakker med en præst. Det var åbenbart ikke kun Frederik, der fik noget at tænke over ved diskussionerne. Efter efterskolen starter Frederik i lære hos tømreren i hjembyen. Tilbuddet fra den lokale forening er et lederfællesskab med fokus på at videreudvikle det musiktilbud, som startede, da Frederik var 7 år. Dét er nu blevet sammenhængskraften i deres forening. Mange af hans

Det her var min drøm om, hvad Frederik kan opleve på de næste 20 år i KFUM og KFUK. Hvad er din drøm for Frederik? Vi ses på vejen derhen!

Venlig hilsen Søren Jellesmark Hovedbestyrelsen for KFUM og KFUK i Danmark

Søren Jellesmark er 35 år og sidder i Hovedbestyrelsen. Han bor i Aulum og arbejder til daglig som tekniker hos Jyden Bur, der laver staldinventar. I Hovedbestyrelsen er børn og foreningsudvikling blandt ansvarsområderne.

23


EKSPERTPanelet Visionen i KFUM og KFUK er, at børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Klubber, lejre og festivaler landet over viser, at der er liv i KFUM og KFUK, men rammer vi målgruppen, og føler de sig mødt der, hvor de er? Markants ekspertpanel består i hvert nummer af tre medlemmer, som fortæller om deres tanker i forbindelse med magasinets tema.

Hvem er du? Af Kathrine Raabjerg Kjærsgaard

Mikkel Leicht Thomassen 13 år Hvem er du?

Jeg er mig selv selvfølgelig. Eller – det ved jeg ikke, jeg har aldrig fået det spørgsmål før. Jeg får mere spørgsmålet, "hvad laver du?" Og det kan jeg godt svare på. Jeg sejler, eller det stoppede jeg med, så cykler jeg og kan godt lide at være sammen med venner, og dem bruger jeg også meget tid med på Skype. Så går jeg i klub, hvor jeg er sammen med vennerne og snakker med de voksne, og det er det jeg får tiden til at gå med. Hvis man nu spurgte dine klassekammerater, hvem, vil de så sige, Mikkel er?

Jeg håber, de vil svare lidt det samme, som jeg sagde. Og så vil jeg håbe, at de synes, jeg er sød i stedet for flabet - det synes jeg ikke selv, jeg er. 3 ord om dig selv

Aktiv, kan godt lide at være sammen med venner og cykle

Mads Hofflund 13 år Hvem er du?

Jeg er en dreng med briller og rødt hår, jeg er 13 år og hedder Mads. Hvordan, tror du, andre ser dig?

Det ved jeg ikke, eller det er nok lidt forskelligt. Mærkelig, underholdende og sjov.

Anne sofie 13 år Hvem er du?

Jeg er stædig, en dårlig taber, perfektionist, og nogle gange tror jeg godt, at min klasse kan blive lidt træt af mig, fordi jeg er så perfektionistisk. Så er jeg også sjov, hvis du spørger andre folk, og så er jeg god til at være sammen med andre. Hvordan, vil din familie sige, du er?

Min far vil sige, at jeg er utrolig intelligent og helt fantastisk - selvfølgelig. Og det synes min mor også. Og min søster synes bare, at hun er heldig at have mig som lille søster.

24

Til dette nummer har Markant spurgt tre konfirmander fra Fredenskirkens konfirmadklub, hvem de er.


Klumme Af Anne Bjerregaard Bang

Hvornår har du sidst talt med dig selv? Jeg er en pleaser, har jeg fundet ud af. Sådan en, der har det bedst med harmoni og med, at alle er glade. Typen, der altid skal sige noget sjovt, når stemningen er lidt trykket. Som underholder med pruttende armhuler, elendige jokes eller sætter speedsnakken på repeat, når ingen kender hinanden på det nye kursus. Mig, der slår knuder på mig selv for ikke at fornærme nogen, og smiler overbærende og overrasket, når nogen sender en sviner i min retning. I mange år har jeg betragtet mit pleasergen som noget meget dannet og vellykket. En god vært, en spændende ny bekendt, et overskudsmenneske – det må være hende, der tager hånd om den anden, om de andre. Som overbevist personalist ser jeg mennesket som produktet af de relationer, det indgår i. Jeg er, fordi du er, og fordi de andre er. Sammen er vi. Denne sommer faldt jeg om med et epileptisk anfald, og en scanning afslørede en hjernetumor på størrelse med en tennisbold i min højre frontallap. Et nærmest mirakuløst tilfælde, bemærkede min sygedagpengerådgiver efter operationen, mens hun i referatet fra vores første møde på jobcenteret noterede, at ”Anne har haft svært ved at sige fra over for besøg under sin sygdomsperiode, og Anne har generelt svært ved at sige fra”. Hun havde kendt mig i en time. Og hun havde ret.

Jeg har længe overset, at der i relationer ikke kun er ”os” og ”de andre”. Der er også et ”jeg”. Som vel at mærke skal vedligeholdes og stimuleres, før det kan bidrage helt og fuldt til de andre. Alle siger, vi lever i en ego-tid med se mig-typerne på reality-tv og karrieremenneskerne, der går ned med stress, endnu før de er halvvejs i deres arbejdsliv. Men er det sandt, at vi er så selvfikserede og selvrealiserende? Hvornår har du sidst taget et karbad og ligget der, til vandet blev koldt. Siddet i en stol med en god bog og funderet. Måske bare kigget ud ad vinduet. Sagt tak for den du er, og det du har. Arbejdet med at lære dig selv endnu bedre at kende? Været så stille og afslappet, at du kunne mærke dit hjerte slå og din puls dunke. I et fantastisk øjeblik været så meget til stede, at du glemte alle de andre tanker og bare var – helt som du er.

Men er det sandt, at vi er så selvfikserede og selvrealiserende?

I en ego-tid, hvor alt er selvpromovering og følelsesporno, må du tage tiden til dig selv. Til stilhed og eftertanke og til ikke hele tiden at være der for de andre. Kontroversielt! Men først når du er dig selv, og ved hvem det er, kan du ærligt være i og bidrage til dine relationer. Vigtigst af alt er det, at det oftest er i stilheden, du hører Gud tale, og du selv får roen til at lytte og svare. Og måske bare være. Det er nemlig den eneste relation, du har, hvor det er det eneste, der forlanges af dig: At du er.

Selv da min hjerne og min krop havde allermest brug for at trække sig ind i sig selv og hvile, havde jeg travlt med at glæde alle dem, der så gerne ville forbi og kondolere. Det var jo hyggeligt, og de var kørt så langt, og de virkede så glade for at se, at jeg stadig var mit gamle jeg trods hullet efter tennisbolden.

Anne Bjerregaard Bang er journalist og skribent på www.personalisme.dk

25


YMCA i Afghanistans ørken Af Bjarke Friis, der i efteråret besøgte Camp Bastian og KFUMs soldaterhjem i Afghanistan

26

Bjarke Friis er formand for KFUM og KFUK i Esbjerg – B&U og informationsmedarbejder i KFUMs Soldatermission


Jeg påstår, at kristendom ikke er for de mennesker, der kan klare sig selv Det er min sidste aften i Camp Bastion. Jeg står under bruseren og skyller sand af kroppen og håret. Vandet lugter let af klor, men egentlig ikke særlig meget. En spændende uge ligger bag mig som deltager på en tur for journalister til en stor militærlejr i Afghanistan, hvor 287 danske soldater er udstationeret. En international ø i ørkenen

Camp Bastion fungerer som en ø midt i den afghanske ørken. Landet Afghanistan er stadig en abstrakt størrelse for mig, eftersom jeg ikke har mødt en eneste afghaner i den forløbne uge. Der er ca. 30.000 soldater i militærlejren fra mange forskellige nationer. Flest amerikanske soldater, rigtig mange britiske, men også bosniske soldater, der for øvrigt er under dansk ledelse. En enkelt canadisk soldat har jeg også set. Mange forskellige nationale identiteter er samlet i campen, der som følge heraf bliver meget international. Vi spiser britisk mad tilberedt af indere og vietnamesere. Ris og en karrysovs har vist været en af valgmulighederne alle aftner. I det internationale miljø er YMCA glædeligvis også til stede. Det er i form af KFUM’s Soldaterhjem, der i bedste danske stil fungerer som stedet, hvor danske og bosniske soldater hænger ud i pauser, og når der ikke er arbejdsopgaver. Krig er meget ventetid, og soldaternes valgmuligheder i fritiden er stærkt begrænsede. Umiddelbart kunne man tro, at mangel på valgmuligheder er en væsentlig forklaring på soldaterhjemmets succes i Afghanistan, men spørger man soldaterne, fremhæver de atmosfæren på KFUM. Det er lige som om, der sker noget med én, når man træder op på soldaterhjemmets terrasse, har en overkonstabel fortalt mig. Tilstrømningen af udenlandske soldater på KFUM’s Soldaterhjem, der egentlig er tiltænkt danske soldater, vidner også om stedets popularitet. De tiltrækkes af dansk hygge, forklarer de, mens de prøver at udtale ”hygge” med kraftig accent. Atmosfære er bedst at opleve, og dén oplevelse har gjort størst indtryk på mig i den forløbne uge. Omsorg, fortrolighed og kage

Når antallet er fritidstilbud er begrænsede, er det godt, at YMCA dækker det hele menneske. Ånd, sjæl og legeme. Soldaternes legemer er der

også andre, der tager sig af i form af træningsog spisefaciliteter. Men soldaterhjemmet supplerer med kaffe og kage i pæne mængder. Duften af kaffe og duften af kage er karakteristisk for det døgnåbne hjem, hvor der er tillid – og høflig selvbetjening. Sjælen vises der omsorg for i den tilgang, som soldaterhjemslederne udstråler. Den varme nysgerrighed som kommer til udtryk i friske bemærkninger til soldaterne. Og den personlige fortrolighed som soldaterne er bevidste om, at hjemmets ledere Selma og Judy udleverer, hvis soldaterne oplever, at livet brænder på. Selma og Judy gør det fantastisk, det er i hvert fald min vurdering efter at have oplevet dem og interviewet soldater om soldaterhjemmets virke. Den åndelige del hører også med til hjemmets virke. Aftensang på terrassen er en mulighed for at sætte ord på den kristendom, der præger atmosfæren og inspirerer til diakoni – at være der for soldaterne og yde dem service i et ydmygt forsøg på at reflektere Guds kærlighed til hvert eneste menneske. Soldatermissionen på mission

Men hvorfor lige soldater? Er det ikke en støtte til krigen? Og hvordan passer det lige sammen med fordringen om, at vi skal elske vores fjender? Egentlig er svaret enkelt: At interessere sig for soldater er ikke det samme som at bakke op om krig. Et politisk flertal i Danmark har besluttet, at danske Jens’er skal kæmpe for danske interesser med våben. Uanset om man er personligt enig eller uenig i disse politiske beslutninger, så har vi som samfund et ansvar for at behandle danske Jens’er godt. Og KFUM’s Soldatermission byder ind på denne samfundsmæssige opgave, hvor fokus i de seneste år i høj grad har været rettet mod at få soldaterne godt hjem igen efter udsendelse i krigsområder. Hver sjette soldat oplever karakteristiske psykiske efterreaktioner, og på flere af KFUM’s Soldaterhjem i Danmark tilbydes veteraner et værelse til rekreation. En rolig ramme til at genskabe sunde sociale relationer og finde tilbage på et fornuftigt adrenalinniveau efter at have kørt på den store klinge i en periode. Det er en mission. Mission bliver brugt i adskillige sammenhænge, men her er en næstekærlig mission – en næstekærlig mission, der bliver lagt mærke til. “Den der næstekærlighed, den er fantastisk”, lyder det fra en kvindelig soldat. En anden udtrykker først en skepsis over for den

forkyndende del af soldaterhjemmets virke ved at betone, at hun ikke bryder sig om krigskristendom. “Det er fint med aftenandagter, og soldaten kan fornemme, at der bliver bagt kærlighed ind i hver eneste kage fra soldaterhjemmet. Men man skal ikke udnytte folk i en svag situation”, mener soldaten. Det fører til ugens mest spændende samtale for mig. Jeg påstår, at kristendom ikke er for de mennesker, der kan klare sig selv. Tro er kun for os, der erkender, at vi har brug for hjælp. Svage eller ej - det må andre vurdere. Men for mig giver det mening at præsentere troens mulighed for os, der i perioder tumler med tilværelsen. Det er for øvrigt også derfor, at jeg bruger fritid på KFUM og KFUK i Esbjerg, hvor jeg er stolt over foreningens sociale fokus i sammenligning med andre KFUM og KFUK-foreninger. Når mission bliver diakoni præsenteres evangeliet med en troværdighed, der bliver lagt mærke til i en sådan grad, at nysgerrigheden vinder over skyttegravskrigen, når tro møder ikke-tro. Der skabes rum for en ægte dialog i stedet for en parade af færdigstøbte argumenter. En uge er gået i Camp Bastion. En uge, hvor der hele tiden har været mennesker omkring mig. En spændende uge med konstant baggrundsstøj fra generatorer, som jeg er ved at vænne mig til. Ligesom jeg har vænnet mig til den sand, der hele tiden er i luften – selv om det er lidt irriterende, når sandet lægger sig på tastaturet. Jeg glæder mig til at komme hjem beriget med et nyt indtryk af, hvilken mangfoldighed YMCA kan antage forskellige steder i verden – og alligevel så dansk som kaffe og hjemmebagt kage.

KFUM og KFUK-familien KFUMs Soldatermission, Ungdommens Vel, KFUM Spejderne, De Grønne Pigespejdere, Y’s Men, KFUM’s Idrætsforbund, KFUMs Sociale Arbejde og KFUK’s Sociale Arbejde er 8 selvstændige organisationer med rødder i KFUM og KFUK. De har hver deres speciale og løser vidt forskellige opgaver, og de bygger alle på et stort frivilligt engagement. De er alle sammen en del af YMCA bevægelsen.

27


Portræt af en bager

28

Fotos af Tommy Frost www.tommyfrostphoto.dk


29


H E m e R

30

J g

Martin Herbst er uddannet teolog fra Københavns Universitet i 2003 og er prÌst ved Korsvejskirken i Türnby. Ved siden af sit embede i folkekirken fungerer Martin Herbst som sparringspartner for erhvervsledere, foredragsholder og underviser i det private erhvervsliv.


KFUM og KFUKs formål bliver populært omtalt som “Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem.” Men hvad betyder det mere præcist for dig og mig, at vor herre og de mange bibelske fortællinger får en plads i rygsækken? Forfatter og sognepræst, Martin Herbst, giver her sit bud på et af livets helt store spørgsmål. Af Martin Herbst Hvornår bliver man far eller mor? Når man får et barn. Hvornår bliver man storebror? Når man får en lillesøster eller lillebror. Hvornår bliver man nabo? Når man får en genbo. Ovenstående er lige så indlysende som tankevækkende: Vi skaber ikke os selv. Vores identitet som børn, forældre eller medmennesker skabes af vores indbyrdes relationer. Uden børn, ingen forældre og omvendt.  Kun i kraft af vort medmenneske bliver vi selv en næste. Vor skabelse er med andre ord ikke et overstået kapitel med fødslen. Den er heller ikke et selvskabelsesprojekt, hvad der ellers er meget på mode for tiden. Vi er skabt med visse anlæg og egenskaber, og dog skabes vi kontinuerligt. Det var derfor, Søren Kierkegaard sagde, at man skal blive den, man er. Vi skabes af jorden Allerede på Biblens første sider understreges det, at mennesket skabes i kraft af relationer. I skabelsesberetningen læser vi, at mennesket er skabt af jordens muld. På hebraisk er der et ordspil mellem jord og menneske. For adamah ’jord’ bliver til det første menneske ’Adam’. Således er det via relationen til jorden, jordens muld og i videre betydning landet og landets historie, at mennesket får sin identitet. Hvilken vidunderlig tanke! Vor jordklode og land er med til at bestemme, hvem vi er. Det er derfor, Biblen lægger så stor vægt på særlige geografiske områder som ørkenen, Bethlehem, Jordanfloden og Genesaret Sø. Budskabet er rettet til enhver. For mit eget vedkommende er jeg blevet formet af min opvækst på Amager gennem de vilde 1970ere. Jeg har også taget meget med mig fra

de seks lande, jeg har boet i gennem længere årrækker. Endelig har min hustrus japanske nationalitet været med til at forme mig og vores familie. Vores børn betragter sig selv som 100% danske og 100% japanske. Det er vigtigt at huske på, at vor identitet er forbundet til den jord, vi lever på eller det land, vi kommer fra. Uden adamah ingen Adam. Forstod vi dette, ville vi erfare ødelæggelsen af naturen som selvmord. Vi ville nok også sætte os ind i vor egen historie for at forstå os selv og andre bedre. Vi former hinanden For det andet påpeger Biblen, at vi ikke kun skabes af jorden eller vor nationale identitet. Vi skaber tillige hinanden. Det udtrykkes billedligt med den bibelske fortælling om kvinden, der bliver skabt af mandens ribben. Omvendt kommer alle mænd som bekendt til verden via en kvinde. Hvilken herlig tanke. Vi formes af dem, vi elsker. Dette er kærlighedens skabende kraft. Den er god. Men i denne kraft er der også en magt, der kan være destruktiv. For når man modtager sin identitet, værdighed og lykke fra den, man elsker, er der en fare for, man går til grunde, hvis kærligheden fra den elskende hører op. Det er en smertelig erfaring for mange. Hvordan skal man sikre sig mod kærlighedens destruktive magt, der altid følger med som en skygge? Skal man lade være med at forelske sig? Lukke sit hjerte inde bag lås og slå? Eller skal man holde krampagtigt fast i den udkårne? Aldrig slippe ham eller hende af syne? Kierkegaard svarer, at man skal søge kærlighedens sikkerhed i Gud. Det betyder, at de elskende

ikke blot retter blikket mod hinanden. De retter det mod noget, der er større end dem selv og alt andet. Gør man det, bliver man formet af det på en god og livsbekræftende måde. Vi er Guds børn Sammenfattende påpeger kristendommen, at vi er skabt af Guds godhed og kærlighed. Vi er Guds børn. Vor identitet kommer fra Gud. Det kan lyde abstrakt. Det forekommer nu også abstrakt at påstå, at mennesket blot er et forvokset dyr. Faktisk giver troen på Gud god mening. Den indebærer, at man forholder sig til sit land, sine elskede og medmennesker på en sund måde. Når Gud er Gud for hele skabelsen, rummer det en respekt for særlige områder såvel som helheden. Det betyder, at man er fri til at elske sin egen nation uden at underkende andres. Dermed åbnes der op for, at man både kan være patriot og universalist. Og bevidstheden om, at min identitet kommer fra Gud, bevirker, at jeg ikke dyrker andre mennesker som det eneste saliggørende eller lader dem få magten over det liv, jeg lever. Dermed har jeg skånet både mig selv og dem for mange problemer. Jeg er fri til at hengive mig, og jeg fri til at gøre det igen og igen. For selvom kærligheden skulle holde op mellem mennesker, holder den aldrig op mellem Gud og mennesket. Det betyder, at Guds kærlighed kan skænke mig og dig en ny begyndelse og et nyt liv - ikke blot her og nu, men i evigheden. At leve sit liv i lyset af det er at vide, hvem man er med de spørgsmål, det altid indebærer.

Martin Herbst har skrevet bogen "Sunde og syge fællesskaber" udgivet på forlaget Alfa

31


Rejsen begynder her i 2014

Kulturhistoriske rejser med dansk rejseleder 24/03 26/03 29/03 05/04 09/05 09/05 19/05 08/06 11/09 19/09 11/10

Israel Israel Israel Israel Armenien Israel Italien Israel Tyskland Israel Israel

Pilgrimsvandring på Jesus Trail i Galilæa, 10 dage Højskolerejse til Israel og Palæstina, 11 dage Pilgrimsrejse til Israel, 10 dage UDSOLGT Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage I samarbejde med Mission Øst, 9 dage Fordybelse - for dig, som har været der før, 8 dage Toscana - for dig, der rejser alene, 6 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage Valfart til Hildegards Klostre, 8 dage Klassisk rundrejse i Det Hellige Land, 8 dage Rejsen for teenagere og resten af familien, 8 dage

14.595 kr. 14.995 kr. 15.495 kr. 11.495 kr. 10.995 kr. 12.995 kr. 9.995 kr. 11.495 kr. 6.695 kr. 11.495 kr. 11.495 kr.

Kulturhistorisk rundrejse med engelsktalende guide på rejsemålet 08/06 07/09 14/09 12/10

Israel Israel Israel Israel

“Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers. “Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers. “Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers. “Highlights Tour” i Det Hellige Land, 10 dage. Pr. person v. 2 pers.

10.995 kr. 10.995 kr. 10.995 kr. 10.995 kr.

Rejser med engelsktalende guide på rejsemålet - KUN for kvinder 10/05 14/06 30/08 20/09

Spanien Spanien Spanien Spanien

Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra Pilgrimsvandring på Caminoen, 8 dage. Pr. person v. 2 pers. fra

9.595 kr. 9.595 kr. 9.595 kr. 9.595 kr.

HUSK

Vi arrangerer også gerne din rejse uden rejseleder, hvis du foretrækker denne rejseform. Find inspiration på www.unitasrejser.dk

Ring på tlf. 87 23 12 40 eller se www.unitasrejser.dk


Så længe der er brug for fællesskab vil vi give børn og unge store oplevelser sammen Så længe der er brug for noget at tro på vil vi fortælle børn og unge at de kan tro på Gud og at Gud tror på dem Så længe der er brug for en bedre verden vil vi støtte nye generationer i at gøre en forskel

Giv en julegave til børn og unge ved at støtte her: WEB kfum-kfuk.dk/julegave MOBIL send GAVE til 1919 og giv 100 kr. GIRO 300 7332 KONTO 8075 0000140685 www.kfum-kfuk.dk | facebook.com/kfumkfuk

#

VI YDER MERE for din ejendom

Vi synes (vildt) godt om at du bruger #kfumkfuk på Instagram og Twitter

kfum kfuk Følg strømmen på kfum-kfuk.dk/social

Søger du en bolig eller søger du en administrator til din ejendom? Vi udlejer og administrerer boligejendomme i Aarhus, Aalborg, Vejle, Kolding og flere andre byer i Jylland og på Fyn. Tjek ledige lejemål på lej-en-bolig.dk

Skovbrynet 10•DK-8000 Aarhus C t. 20 40 74 20 dacas@dacas.dk dacas.dk•lej-en-bolig.dk


Navne Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

Ny international konsulent i KFUM og KFUK Den 1. november startede vores nye internationale konsulent i jobbet. Det er 34-årige Gritt Rhinstrøm Kristensen, som kommer fra en stilling som projektleder i ISS Faculty Services’ HRafdeling og ud over projektledelse har erfaring som hhv. proces- og HR-konsulent. Hun har en kandidatgrad i Antropologi og Etnografi bag sig og er certificeret Business Coach. Gritt har en lang frivilligerfaring, blandt andet fra KFUM og KFUK. Før sin ansættelse udtalte hun: ”I KFUM og KFUK har vi en unik mulighed for at bruge vores internationale platform til at skabe livsmod og handlemuligheder for børn og unge, og dermed bidrage til at opfylde visionen for KFUM og KFUK.” Velkommen til Gritt, som til dagligt får kontorplads i Aarhus, men med arbejdsopgaver i hele landet – og naturligvis internationalt.

34

FDF og KFUM og Ny formand for KFUK ansætter internationalt kampagneleder udvalg Anja Bollerup-Jensen er ansat som ny kampagneleder for det kommende internationale projekt i Myanmar. Hun er 32 år og uddannet cand. soc. med fokus på den globale udvikling i den asiatiske region. Anja har erhvervserfaring fra Mellemfolkeligt Samvirke, Frivillighedscenter Vesterbro/Sydhavn/Valby og Det danske Kulturinstitut i Kina. Hun har derudover været frivillig hos blandt andet Amnesty og er i dag forkvinde for China Nao Netværket. Anja bor med kæreste og barn i København. Anja Bollerup-Jensen starter den 1. december og får base hos KFUM og KFUK på Valby Langgade. Velkommen til Anja!

Filip Hove Kristensen er ny formand for Internationalt Udvalg. Filip har gennem flere år været engageret i KFUM og KFUK og har blandt andet markeret sig internationalt i KFUM og KFUK i sit engagement i Ukraine. Velkommen på posten, Filip!

 topper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt S op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på tgl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.


Redaktionen har udvalgt en række arrangementer som du kan lade dig inspirere af, og måske deltage i.

Kalenderen

Januar - april 2014

Redigeret af Thomas Godsk Larsen • tgl@kfum-kfuk.dk

ANDRE KURSER OG ARRANGEMENTER

LANDSARRANGEMENTER Landsstævne for voksne 24.-26. januar 2013 Hotel Nyborg Strand Voksenstævnet er en traditionsrig begivenhed arrangeret af KFUM og KFUK. Her mødes mere end 500 voksne i en weekend i et kristent fællesskab med hyggeligt samvær og spændende oplæg om f.eks. etik, livsglæde og livsmod. Programmet for 2014 er netop blevet offentliggjort – find det på hjemmesiden. Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Ten Sing Melodi Grand Prix 1.-2. februar 2014 KFUM og KFUK i Kolding Ten Sing gentager Grand Prix-succesen fra 2013 og inviterer alle Ten Sing-grupper til at lave musik til konkurrencen og deltage på en pragtfuld event i musikkens og hyggens tegn. www.tensing.kfum-kfuk.dk Kursus for sommerlejrledere 21.-23. februar Se hjemmeside for sted Et kursus for alle ledere over 18 år. Bliv klogere på lederrollen, samtale med sårbare unge, forkyndelse og samtale om tro med deltagerne. Og få rig mulighed for at netværke og udveksle ideer med andre ledere. www.kfum-kfuk.dk/kalender Børnefestival 4.-6. april 2013 Randers Festivalen, der afholdes hvert andet år, er det store sus for alle vores børnemedlemmer. En weekend fyldt med musik, sjov, hygge, natkasser, forkyndelse – og måske en masse nye venner. Hovednavnet er blevet offentliggjort – se hjemmesiden, hvor du også finder programmet for hele festivalen. www.boernefestival.dk

Debatmøde: Civilsamfundet fra nye vinkler 10. december kl. 16-17, 5. november kl. 10-16 DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Kulturminister Marianne Jelved deltager i en paneldebat med DUFs formand Signe Bo og DUFs medlemsorganisationer, som fra tilskuerrækkerne deltager i debatten om unges deltagelse i foreningslivet, vigtigheden af deres frivillige engagement og folkeoplysningens betydning for civilsamfundet. Kom og bland dig! www.duf.dk/medlemstilbud Bestem 2014 – lederuddannelse for bestyrelser og ledertalenter 1. februar, 20.-22. marts og 26. april DUF, Scherfigsvej 5, 2100 København Ø Er du en nøgleperson i din forening? Her er kurset, der styrker din lederkompetencer og giver dig overblik over dine muligheder som leder. Bestem er et uddannelsesforløb, der knyttes sammen af fire intensive undervisningsdage: en opstartsdag, to døgns internatkursus og en udviklingsdag. På kurset introduceres ledelsesteoretiske værktøjer med en tæt kobling til deltagernes egne ledelsesopgaver og refleksioner over det at lede en frivillig organisation. www.duf.dk/medlemstilbud Storytelling – personlig og levende kommunikation 4. og 5. februar kl. 10-16 Center for frivilligt socialt arbejde, Albanigade 54 E, 5000 Odense C Nogle mennesker kan altid fortælle en god historie på rette tid og sted – de er naturtalenter. Og så er der alle os andre, som må lære det. Det gode er, at det kan læres. På dette kursus lærer du det, som naturtalenterne kan, nemlig, hvordan du gennem storytelling opbygger og formidler dit budskab på en fængende og vedkommende måde (deltagerpris kr. 2.150). www.frivillighed.dk DKG Forårsweekend 28.-30. marts 2014 Løgumkloster Højskole Retfærdighed er et vigtigt begreb, som vi alle stifter bekendtskab med hver eneste dag. Retfærdighedsbegrebet er i spil, når studiegruppens arbejde skal fordeles, når pligterne i hjemmet skal klares eller når der skal gives en straf for at lektierne ikke er i orden. Men hvad betyder retfærdighed egentligt? Det vil vi forsøge at gå i dybden med på Forårsweekenden. www.dkg.dk

TeenEvenT 2014 14. marts -16. marts 2014 Tommerup Efterskole Tag med på TeenEvenT 2014 og bliv klogere på dit selfie! Weekenden byder på en masse spændende aktiviteter for både den eftertænksomme dreng, den sportslige pige, den musikalske unge og for alle dem, som synes, det er for fedt at stå med 500 unge og skråle ”giv os lyset tilbage”. www.kfum-kfuk.dk/teenevent

Se alle KFUM og KFUKs arrangementer på www.kfum-kfuk.dk/kalender

35


SKOLEREFORM – nye muligheder, nye målgrupper

SMP ID-nr. 46678

KFUM og KFUK vil være en del af den nye folkeskole, og Landsbevægelsen hjælper dig og din forening i gang! Af Thomas Godsk Larsen, tgl@kfum-kfuk.dk To pilotforeninger ser allerede på samarbejde med lokale skoler, og vi skal endnu bredere ud i Danmark. Skolereformen er vores mulighed for at nå en masse nye børn og unge, der skal mærke og vide, hvad KFUM og KFUK er.

samfundsrelevante, og vi kan nå flere og nye målgrupper. Synlighed kan kort sagt give nye medlemmer, og reformen er en chance for at lave foreningsaktiviteter på en ny måde.

Her er din og din forenings ”Skolereform for dummies”, der hjælper jer i gang. Tændt på ideen? Kontakt Landsbevægelsen på foreningsudvikling@kfum-kfuk.dk for at komme i gang.

Gode råd i samarbejdet med skole og kommune? • Tag kontakt til din kommune for at høre om, hvor langt de er med arbejdet, og giv dem et signal om, at I gerne vil medtænkes. Mange kommuner holder konferencer om reformen de første måneder i 2014, og det kan være en rigtig god måde at vise flaget. Landsbevægelsen hjælper jer gerne med at tage kontakt til kommunen.

Hvad kan vi byde ind med? I KFUM og KFUK kan vi en masse om bibelfortællinger, aktiviteter der inkluderer alle, lederudvikling, musik osv., og i KFUM og KFUK møder børn og unge voksne, der har noget hjerte, og som tør at sætte sig selv i spil. Eksempler på, hvad vi kan byde ind med, er: • ”Leder i dit liv”; KFUM og KFUK-valgfag • Ten Sing og Tween Sing • Teambuilding: Inklusion og gruppedynamik i skolegården • Kristendomsundervisning – kristendom i handling • Bevægelses- og aktivitetstilbud • Find selv på. Måske I har noget, der passer perfekt ind i jeres lokalområde Hvordan og hvor meget? Et samarbejde kan bestå i alt fra en enkeltstående event, to moduler i et fagforløb eller et helt valgfag. Det afhænger helt af, hvad man kan aftale at samarbejde med skolen om.

• Kontakt jeres lokale skole og fortæl om, hvem I er, og hvad I tror, I kan tilbyde. Vær så konkrete som muligt, og kig på, hvad der er læringsmål for fagene. Landsbevægelsen hjælper jer gerne med at formulere, hvad I gerne vil og kan tilbyde. • Overvej, om der er nogen, I kan lave det i samarbejde med i jeres lokalområde. For eksempel en lokal kirke eller en anden forening? • Der skal være frivilligressourcer i foreningen til en opgave, der måske kan ligge inden for almindelig arbejdstid. • Når I kommer længere, er det en rigtig god idé at lave en samarbejdsaftale med skolen, som formulerer fælles mål. Beskriv også i fællesskab, hvem der står for hvad. Lands bevægelsen hjælper gerne.

Hvorfor skal vi gøre det? Vi skal gøre det for at skabe relationer og blive synlige i lokalområdet og for at gøre flere børn og unge interesserede i at komme i KFUM og KFUK. Vi kan være LÆS MERE På Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk kan du læse hovedpunkterne i reformen. Søg på ”Overblik over reformen”. Find inspiration til, hvordan man indgår partnerskaber med andre og meget mere på foreningsredskaber.dk

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

Hvad kommer folkeskolereformen os ved? Det bliver et lovkrav, at folkeskolen skal åbne sig over for det lokale foreningsliv og inddrage lokale idræts-, kultur- og foreningsliv, og at eleverne stifter bekendtskab med foreningslivet. Reformen åbner op for, at også politiske og religiøse organisationer som KFUM og KFUK kan inviteres indenfor.

Markant nr. 4, 2013  

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel fo...

Markant nr. 4, 2013  

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel fo...