Markant 3 2020

Page 1

Tema: Sprog Kan du andre sprog end dit modersmål? 20 års samarbejde mellem Palæstina og Danmark

2245-2346

Tag med på Landsmøde 2020

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

Vil du

være med til at lave Markant? Så kontakt redaktionen: markant@kfum-kfuk.dk

#3

1 juli

2020


MARKANT NR. 3 ÅRGANG 10 · JULI 2020 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Mød redaktionen

Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Hvad er dit yndlingsordsprog?

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt Abigail Josephsen på aj@kfum-kfuk.dk Deadline Næste Markant udkommer den 28. december. Deadline for annoncer og andet indhold er den 28. oktober 2020. Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800

Solvej Lynge

Karen Hertz

Laura Haaning Sigh

KFUM og KFUK i Aarhus

Forside Helle Hauge

“What if I fall? Oh, but my darling, what if you fly?”

“Den, som er vældig stærk, bør også være vældig rar”

“At rejse er at leve”

Jeg ved godt, at det ikke helt går under kategorien ‘ordsprog’, men netop disse ord står skrevet over døren i mit hjem. En daglig, dejlig påmindelse om, at nogle af de mest mindeværdige oplevelser hænder, når man følger nysgerrigheden frem for fornuften.

Ingen anden end Pippi Langstrømpe kan så simpelt minde mig om, hvad der er vigtigst i livet. Uanset hvor stærk man er, kommer man længst ved at være rar. Zlatan Ibrahimovic siger det lige så fint: “It’s nice to be important, but it’s more important to be nice”.

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32

KFUM og KFUK i Vejle

KFUM og KFUK i Hurup Thy

Der er så mange steder i verden, jeg gerne vil nå at se i løbet af mit liv. Nogle steder har jeg allerede set, og de rejser har betydet utroligt meget i mit liv. Derfor måtte jeg vælge dette ordsprog af H.C. Andersen. Samtidig er jeg dog også nødt til at sige “ude godt, men hjemme bedst”. Det er altså rart at komme hjem igen.

Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.0016.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Kim Fredsted Nielsen kfn@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

2


siden sidst Redigeret af: Solvej Lynge

Bliv MOVER Vi søger de typer, som både tør gå forrest samt lade sig provokere, og som vil gøre en forskel. Vi sammensætter holdet ud fra motiverede ansøgninger. Send derfor en mail til move@kfum-kfuk.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv, samt hvorfor du har lyst til at blive en del af MOVE-holdet. Ansøgningsfrist den 5. oktober.

Ikke flere TeenEvents Der vil ikke længere blive afholdt TeenEvents i KFUM og KFUK. Det skyldes, at vi har flere andre lignende tilbud til målgruppen, og at vi har brug for de frivillige kræfter ved vores andre store events. Udvalget for Festivaler og Lejre sender en stor tak til alle, der har været med til at skabe fantastiske TeenEvents!

Coronaretningslinjer

De samlede og opdaterede retningslinjer for foreningslivet findes på intranet.kfum-kfuk.dk På intranettet kan du i øvrigt finde mange andre gode redskaber og viden.

intranet. kfum-kfuk.dk

Den ny lederuddannelse MOVE MOVE er en ny lederuddannelse i KFUM og KFUK for unge mellem 15 og 19 år fra hele Danmark. MOVE har til formål at give et rum til personlig udvikling og en mulighed for udvikling af lederkompetencer. Vi tror nemlig på, at man skal kende og arbejde med sig selv for at kunne blive en god leder. Uddannelsen finder sted over fire weekender fra efteråret 2020 til foråret 2021.

Tip os Har du fede billeder fra et fedt event, så send en mail til vores kommunikationskonsulent på kommunikation@kfum-kfuk.dk

3


siden sidst

Klub 3R I Silkeborg Aktiviteter Her kan du se nogle af de aktiviteter lederne havde arrangeret i Klub 3R, Silkeborg. Regnbue til at sætte i vinduet

Lav din egen regnbue til at sætte i vinduet.

Papirflyver aften

Vi havde en aften nede i klubben, hvor vi lavede papirflyvere, og derefter spillede golf med dem.

Lege aften – online

I aften skal vi lege sammen. Så i skal have fat i en computer/telefon/tablet så vi kan se hinanden.

Krammekort

Lav et krammekort og send det til dine bedsteforældre eller en anden som du ikke har set længe og gerne vil give et kram – på afstand.

4

Én af opgaverne bestod i at lave krammekort, som børnene skulle sende til bedsteforældre eller andre, som de gerne ville give et kram.

Hos KFUM og KFUK i Silkeborg var lederne i børneklubben ‘Klub 3R’ hurtigt meget kreative, da Danmark blev lukket ned i marts.

De producerede en aktivitetskasse til alle klubbens medlemmer, som de kørte rundt med til børnene. I kassen var der en pose til hver mandag aften i april og maj måned. Der var i hver pose materialer til en aktivitet, som børnene skulle lave den pågældende aften sammen med deres familie. To af aftenerne foregik digitalt, hvor børnene mødtes online og lavede aktiviteten sammen.


siden sidst Stormester på Cykel

Da chancen bød sig for igen at lave udendørs aktiviteter for små grupper i foreningslivet, samlede der sig hurtigt en gruppe i Distrikt Syd og Distrikt Trekanten med det formål at sætte gang i en fælles aktivitet.

Foto: Vibeke Madsen

Kristi Himmelfartsdag inviteredes lokale teenklubber og -grupper til aktiviteten 'Stormester på Cykel'. Her skulle man møde op ved sit lokale foreningshus i grupper af maksimalt ti personer. Kl. 13 blev aktiviteten skudt i gang med livestreaming til de deltagende fra 'hovedkvarteret' i Kolding. Her blev man givet steder, som man cykle hen til for dernæst at få tildelt en opgave. Det var steder, man kunne finde i enhver by. For eksempel skulle man finde 'et gult hus', 'et byskilt' og 'et dyr (større end en kat)'. Opgaverne gik bl.a. ud på, at man skulle vise sig som 'den bedste bjergrytter' eller 'sende et brev ud i verden'. Det resulterede i mange kreative løsninger, der medførte adskillige grin. Dagen blev sluttet af hver for sig med kager, der var tilføjet reklamerende sukkerprint for årets Teensommerlejr, og livestreaming med kåring af vinderholdet.

Landets mest moderne lejrbygning indviet

Distrikt Sydvestjylland har som de allerførste taget den spritnye og moderne lejrbygning Blåvandgård i brug. Lejrbygningen er netop blevet indviet. Søndag den 14. juni blev den spritny Blåvandgård indviet. Varde kommunes borgmester Erik Buhl holdt indvielsestalen og hejste for første gang flaget til tops. Borgmesteren var tydelig imponeret af den store frivillige indsats, der står bag. Og han understregede, at det vigtigste nu er, at der bliver masser af aktiviteter og indhold ud fra KFUM og KFUK's værdigrundlag i de både smukke og opdaterede rammer. Det er lykkedes de seje og initiativrige vestjyske KFUM og KFUK’ere at skaffe en økonomi, så man har kunnet beholde den store grund med fodboldbane og langt til naboer. De første brugere af lejren bliver Distrikt Sydvestjyllands egen børnesommerlejr med start den 28. juni. Derefter vil utallige lejroplevelser følge i de kommende årtier. STORT TILLYKKE!

Find din bolig i Aarhus Mangler du et tag over hovedet i Aarhus? Så hold øje med KFUM og KFUK Distrikt Aarhus’ Facebookgruppe “KFUM og KFUK boliger til leje i Aarhus”. Her bliver frie boliger i Gellerup, på Frederiksbjerg og i Midtbyen slået op.

5


Foto: Magnus Najbjerg

Indholdsfortegnelse Unge strømmer til Fællesklang..............................................................8 Bibelen 2020: Et supplement til den autoriserede bibel.....................11 Kan du andre sprog end dit modersmål?............................................ 12 Medlemspanelet: Hvad har Ten Sing betydet for dig?........................ 15 Internationale samarbejder: Vinterferie i Ukraine..............................16 Tag med på Landsmøde 2020...............................................................18 20 års samarbejde mellem Palæstina og Danmark.............................20 Dit eget sprog… måske dit modersmål?..............................................22 Et skridt videre sammen! Tag på Kursus 20 i september.................... 24 Fotoreportage: Renovering af Hovedforeningen................................26 Hilsen fra Hovedbestyrelsen................................................................28 Navne......................................................................................................29 Spejderlejr på schweizertysk................................................................32 Andagt....................................................................................... Bagsiden

6


Tema: Sprog

Det kan skabe såvel som nedbryde barrierer, benyttes om både videnskab og volapyk samt udtrykkes af stemmebåndet og kroppen. Sproget. Et virkemiddel, vi alle kender til, og som både er interessant, når det gælder formidling i lokale, nationale og globale sammenhænge. Benny Andersen sagde engang: “Det er uforsvarligt at sætte ord i verden”. Han har, som så mange gange før, uendeligt meget ret. Der er ingen smerte som ved en verbal mavepuster, intet nederlag som ved en kølig afvisning og ingen skønhed som musikkens og kærlighedens sprog. Dette nummer af Markant tager på opdagelse i sprogets verden, og jeg kan love dig for, at det spænder vidt. Det rummer artikler om de sproglige udfordringer, der kan opstå i KFUM og KFUK’s internationale samarbejder, om modersmål og fremmedsprog, om at formidle kristne budskaber både i og uden for foreningen samt mange andre spændende historier. Rigtig god læselyst! På vegne af redaktionen, Solvej Lynge

7


Unge strømmer til Fællesklang Af: Karen Louise Clausen Foto: Fællesklang

8


Man skal bare kunne være, det er hele formålet! Sangerne skal opleve, at de er gode nok, som de er, uanset hvordan de synger, og de skal mærke, at koret er et frirum fra hverdagens kamp om hele tiden at præstere tilstrækkeligt. Karen Louise Clausen Stifter af Fællesklang

Flere undersøgelser viser, at unge strømmer til kor som aldrig før, men hvorfor? Hvad er det, de søger i korfællesskabet? Og er Fællesklang vejen frem? Læs videre og bliv klogere på, hvordan Fællesklang-konceptet blev udviklet, og hvorfor det er blevet så populært. Fællesklangs historie – en eksplosiv start

Fællesklang-konceptet, som i tidernes morgen startede i Ungdomskirken i Aarhus (2014) som mit eget frivillige sideprojekt til mit musikstudie, blev alt andet, end hvad jeg havde forventet. Jeg havde et par måneder inden forhørt mig ad på Kursus 13, om der blandt nogle af de deltagende fra Aarhus kunne være stemning for et hyggeligt uforpligtende kor, og efter umiddelbar opbakning fik jeg hurtigt delt et facebookevent og nogle amatør-flyers rundt i byen. Jeg forventede ikke det store fremmøde, og især ikke fra folk uden for KFUM og KFUK, men overraskende nok kom der hele 43 sangere første aften, hvoraf kun en tredjedel var KFUM og KFUK’ere! Så der VAR åbenbart et reelt behov blandt unge! Siden da voksede koret eksplosivt (de er nu 160 sangere i “Fællesklang Aarhus”), og i takt med at jeg flyttede til Fyn, fik jeg i samarbejde med KFUM og KFUK i Odense stablet søsterkoret “Fællesklang Odense” på benene i 2018. Allerede første aften havde vi et fremmøde på 130 unge mennesker – det var fuldstændig vanvittigt! Koret blev hurtigt en del af lokalforeningen i Odense, hvilket betød, at sangerne skulle melde sig ind i foreningen for at kunne deltage i

koret, så medlemstallet steg ekstremt med de sangglade nye medlemmer. Da Fællesklang Odense i efteråret 2018 deltog til KFUM og KFUK’s landsmøde, fik KFUM og KFUK i Aalborg og Hovedforeningen i København også blod på tanden, hvilket har resulteret i, at KFUM og KFUK nu har tre etablerede Fællesklang-kor i henholdsvis Aalborg (35 pers), Odense (100 pers.) og København (60 pers.), der alle vokser i fuldt flor. Men hvorfor er det, at Fællesklang er så populært – hvad er det konceptet kan?

Fællesklang som frirum

Uanset hvilket Fællesklang-kor, som du sætter dine ben i, tror jeg, at du som noget af det første vil lægge mærke til korenes mangfoldighed i forhold til forskellige typer mennesker og musikalske evner, en særlig åbenhed og samhørighed blandt sangerne, og især en følelse af at du kan være en del af fællesskabet uden at skulle præstere. Man skal bare kunne være, det er hele formålet! Sangerne skal opleve, at de er gode nok, som de er, uanset hvordan de synger, og de skal mærke, at koret er et frirum fra hverdagens kamp om hele tiden at præstere tilstrækkeligt.

Hvorfor strømmer folk så til?

Nogle af de mest essentielle grunde til, at unge strømmer til Fællesklang, er især, at der ikke er optagelsesprøve, men åbent for alle 18-35-årige, hvor de mærker, at de bidrager til fællesskabet blot ved deres tilstedeværelse. Ja, faktisk er fællesskabet vigtigere end alt andet i koret, og det er dét, der gør Fællesklang unikt. Korets kagepauser, fællesspisninger og fester er dét, der får folk til at vende tilbage uge efter uge, for pludselig er man blevet en del af et stort netværk i en ellers måske ensom hverdag. Det oplevede jeg selv, da jeg flyttede til Odense uden at kende nogen, og nu er min primære vennekreds faktisk fra Fællesklang. Som den skarpe læser du er, har du sikkert bemærket, at det jo faktisk er KFUM og KFUK’s værdier, der på fineste vis har flettet sig ind i konceptet. Med det vil jeg slutteligt sige, at det er ubetydeligt om det er kor, volley eller strikning vi samles om, for det handler ikke om hvad vi samles om, men hvordan vi samles om det. Så jeg kan ud fra min erfaring kun opfordre dig til at komme i gang med at skabe et fællesskab, der er hviler på vores forenings grundsten, for de unge står klar derude! 

9


Hvad er Fællesklang?

Fællesklang er et korkoncept under KFUM og KFUK og henvender sig til alle 18-35-årige, der elsker at synge gospel og rytmiske hits. Koret har ingen optagelsesprøve og vægter fællesskabet højt! I Fællesklang handler det om at skabe et frirum for unge, så processen er vigtigere end produktet. En del af Fællesklang er desuden årlige velgørenhedskoncerter og et kirkeligt samarbejde. Som en aktivitet under KFUM og KFUK vil sangerne blive inviteret til relevante aktiviteter i foreningen – lokalt, nationalt og internationalt.

Bliv en del af KFUM og KFUK’s Fællesklang-kor eller spred rygtet: Aalborg:

Find gruppen ‘Fællesklang Aalborg’ på Facebook

Odense:

Find gruppen ‘Fællesklang Odense’ på Facebook eller besøg https://odense.kfum-kfuk. dk/faellesklang-odense/

København (Hovedforeningen):

Find gruppen ‘Fællesklang KBH’ på Facebook

10

Gode tips til at opstarte Fællesklang i din lokalforening: f Skaf et lokale med klaver og en 3-4 frivillige, der vil hjælpe med opstarten. f Skaf en rytmisk korleder (snak med din forening om aflønning). f Reklamér for kor-opstarten i god tid - især via Facebook, og post noget af det eksisterende PR-materiale fra Fællesklang på jeres første korevent. Reklamér evt. for det til højskolesangaftener, studiemesser osv. f Hold en uforpligtende koraften forinden korets opstart som en teaser, og hav derefter de første rigtige koraftener åbne for alle, før sangerne melder sig ind i foreningen. f Start jeres korsæson op i enten januar eller sidst i august. f Hold et møde med KFUM og KFUK’s kor-konsulent, Karen Louise Clausen, som vil skubbe jer godt i gang. Kontakt hende på klc@kfum-kfuk.dk


‘Bibelen 2020’ – et supplement til den autoriserede Bibel Af: Solvej Lynge

»Læg ikke hånden på drengen, og gør ham ikke noget. Nu ved jeg, at du frygter Gud og end ikke vil nægte mig din eneste søn« 1. Mosebog 22,12. Den autoriserede Bibel fra 1992.

særlige fokusområde har været, at budskabet skulle være forståeligt for alle. Derfor har Bibelselskabet haft et særligt blik på de ord, som har udviklet sig gennem tiden – for eksempel ‘frygt’.

»Rør ikke drengen! Du må ikke gøre ham noget. Du var klar til at give din eneste søn til Gud, så nu ved jeg, at du virkelig stoler på ham.« 1. Mosebog 22,12. Bibelen 2020.

Søren Holst pointerer, at det næppe er muligt at lave en oversættelse uden at fortolke eller støde på forskellige forståelser af enkelte ords betydning: “Det er som at trække i et tov med fire ender. I den ene ende har den hebraiske oversætter revet sig i håret: “Dét betyder det altså ikke!”. I den anden ende har sprogspecialisten fastslået: “Det forstår folk ikke”. En udvalgt læsegruppe i den tredje ende har konstateret: “Det fungerer ikke”. Og i den sidste ende af tovet har Bibelselskabet befundet sig med et krav om, at oversættelsen skulle give mening i sammenhæng med Bibelens øvrige tekster.”

Således lyder Herrens engels råb til Abraham, idet han skal til at ofre sin eneste søn til Gud, men betyder det så, at vi skal være utrygge ved Gud? Tidens tanker og forestillinger om frygt gør det svært at forstå, hvordan det kan være en positiv egenskab at frygte Gud. Er frygt ikke nærmere lammende ubehag og følelsen af at være, ja, utryg? Hvordan skal vi begribe, at frygt i bibelske sammenhænge benyttes om vores stærke relation til Gud? Søren Holst, lektor i Det Gamle Testamente ved Københavns Universitet, har været involveret i oversættelsen af Bibelen fra hebraisk til nudansk. Han fortæller, at det

Et tydeligt eksempel på et tekststykke, der er oversat ud fra en dybere betydning i stedet for ordret, er den førnævnte historie om Abraham og ordet ‘frygt’. ‘Bibelen 2020’ har lagt særligt vægt på, at man indgår i en relation til Gud, man respekterer ham og stoler på ham. I situationer som denne er de vanskelige, men kendte ord, enten erstattet eller uddybet med tekstforklaring.

Søren Holst fortæller, at generelt har ‘Bibelen 2020’ modtaget stor ros, men også oplevet kritik: “Nogen føler, at vi tager noget fra dem ved at lave en oversættelse som denne, at vi hindrer nogen i at lære det kirkelige sprog. Her er det vigtigt at pointere, at ‘Bibelen 2020’ ikke er lavet som en erstatning for den autoriserede bibeloversættelse, men til gengæld som et supplement.” 

Fakta

‘Bibelen 2020’ er en samlet oversættelse af Bibelen i et nutidigt og letforståeligt sprog. Den har været næsten 20 år undervejs og er udgivet af Bibelselskabet.

Læs mere om ‘Bibelen 2020’ på www.bibelselskabet.dk/ bibelen2020

11


Kan du andre sprog end dit modersmĂĽl? Af: Laura Haaning Sigh Foto: Magnus Najbjerg

12


13


Når man bor i et lille land som Danmark og taler et svært og ikke særligt udbredt sprog som dansk, kan det være en fordel at kunne tale mindst ét andet sprog også. Ifølge Theknowledgeacademy.com’s analyse af tal fra Eurostat er dette dog også tilfældet i Danmark, hvor hele 95,8% af befolkningen kan tale mindst ét andet sprog udover deres modersmål. Det vil altså sige, at det kun er 4,2% af os danskere, der ikke kan andre sprog end dansk. Sammenlignet med resten af landene i EU (inklusiv Storbritannien) ligger vi på en delt 2. plads med Letland. Vi er kun overgået af Sverige, hvor procentdelen af befolkningen, der ikke kan andet end svensk, ligger på 3,4%.

De store lande scorer lavt på kendskab til andre sprog

Ser man nærmere på de forskellige landes placering på listen, fremgår det tydeligt, at det især er i de lidt større lande med mere

udbredte og velkendte sprog, at en større procentdel af befolkningen ikke kan andre sprog end deres modersmål. Dette er blandt andet et land som Storbritannien, som ligger på sidstepladsen, og hvor over halvdelen af befolkningen ikke kan nogen andre sprog. Derudover er det også værd at nævne lande som Spanien, Frankrig og Italien, der indtager henholdsvis 6., 7. og 8.-pladsen. Fælles for alle disse lande er, at deres modersmål er sprog, der bliver talt i andre lande - nogle af disse sprog er sågar også officielle sprog i flere andre lande. Fælles er derudover også, at man kan lære dem i skolen i mange forskellige lande. Dét er stærkt medvirkende til, at disse sprog er så udbredte, at man måske ikke har lige så stor brug for at kunne et andet sprog, hvis man har et af dem som modersmål.

Lær et af de store landes sprog

Vil man være sikker på at kunne kommunikere med mennesker i de førnævnte store lande, er det altså en god idé at lære ét eller flere af disse landes sprog. Sandsynligheden for, at det menneske, du møder, kan tale et andet sprog end deres modersmål er i hvert fald væsentligt lavere, end hvis man tager til et af de mindre lande med modersmål, der ikke er så udbredte. En bonus er også, at de udbredte sprog kan bruges i mange lande. Sæt i gang med sprogtræningen! 

Statistikken er indhentet fra www. theknowledgeacademy.com

14


Hvad har Ten Sing betydet for dig? Redigeret af: Karen Hertz Foto: Privat

Sanne Grothe Wiwe Jeg tror, det vigtigste var, at Ten Sing var et frirum og en mulighedernes markedsplads. Det var et sted, hvor der var plads til tvivl og usikkerhed, og hvor man kunne tale åbent om det. Kærligheden til musikken har altid været der – og er der stadig. Det er bedst, hvis jeg ikke selv spiller, men nu har jeg i en alder på over 40 fundet ud af, at jeg skal være noget ved musikken: Booking, projektledelse, fundraising osv. Og jeg er skidegod til det! Det havde jeg aldrig bundet an med, hvis ikke jeg kom fra den baggrund, jeg kommer fra, hvor nærmest alt var muligt i Ten Sing. Jeg har faktisk ikke ret meget lyst til at tænke på, hvordan mit liv ville have set ud, hvis ikke jeg havde haft muligheden for at finde mig selv skridt for skridt i Ten Sing!

Tre gamle Ten Sing’ere fortæller om deres tid i Ten Sing, og dens betydning for dem hver især.

Lasse Nyrup Ten Sing har først og fremmest udviklet mig menneskeligt, både socialt og ledelsesmæssigt. Min interesse for at skabe noget, lede og udvikle andre mennesker blev skabt i Ten Sing. Jeg har siden taget en HD-uddannelse på CBS og har stået i spidsen for en håndfuld virksomheder. I dag er jeg medstifter og direktør i BookBites, som er en digital platform, der dagligt hjælper børn i Danmark og Norge (indtil videre) med at blive bedre læsere. Jeg brænder for at opbygge gode teams og godt samarbejde, der kan gøre en forskel i verden. Den flamme blev første gang tændt som leder i Ten Sing. Ten Sing har lært mig, at alle mennesker er værdifulde og skal behandles med respekt, og at man er stærkere sammen end hver for sig.

Mathias Sebastian Rasmussen Ten Sing har givet mig enormt mange ting i løbet af mit liv. Da jeg var yngre, gav det mig et ugentligt frirum, hvor jeg kunne være mig selv. Ten Sing har været min indgangsvinkel til hele den verden, som KFUM og KFUK i Danmark lukker op for. Det hele startede for mig i Ten Sing, men med alderen er jeg blevet gjort bevidst om langt flere muligheder. Derudover har Ten Sing også givet mig muligheden for som frivillig at være med til at give Ten Sing-viben videre til andre. Det har været, og er stadig, en sand fornøjelse! Musikken i kombination med stærke sociale relationer har givet mig så mange gode oplevelser af fordybelse, glæde og harmoni. Helt klichéagtigt står jeg ved, at musikken har bragt mange mennesker sammen i Ten Sing – helt simpelt på grund af den fælles interesse og glæde ved musik.

15


Vinterferie i Ukraine Af: Laura Haaning Sigh Foto: Emma Kviesgaard

I uge 7 var seks KFUM og KFUK’ere med Local 2 Local i Ukraine. Her besøgte de to lokale YMCA- og YWCA-foreninger i byerne Lutsk og Lviv. Der blev delt erfaringer, skabt relationer til de frivillige, og de seks fra Danmark blev klogere på, hvordan man driver en frivillig organisation som YMCA i Ukraine. Maria Nørby Rasmussen og Emma Kviesgaard, der var to af deltagerne på turen, fortæller her om de spændende oplevelser.

16


Sproget var en større udfordring i Lutsk end Lviv

Både Maria og Emma er enige om, at sproget kunne give lidt udfordringer - især i Lutsk, hvor en workshop blev kompliceret af, at den skulle oversættes til de fleste af de deltagende, men “i Lviv var der dog ikke nogle udfordringer, hvor engelsk er meget mere udbredt, da den er en større by end Lutsk. På trods af lidt sproglige udfordringer var de lokale unge dog meget engagerede og interesserede i at vise seks danskere rundt, præsentere deres foreninger og diskutere alt fra politik til hvordan man laver de bedste dumplings”.

Engagerede unge

For Emma var noget af det allerfedeste at opleve, hvordan jævnaldrende unge i

Ukraine investerede så meget tid og energi i det frivillige i YMCA-arbejde: “Udover at vise stor interesse og engagement omkring vores besøg, præsenterede ukrainerne os også for initiativer, hvor hver enkelt i foreningen kunne bruge netop sine kompetencer og evner i projekter og programmer, hvor det passede ind”.

Et spændende land med ligheder og forskelle Både Maria og Emma giver udtryk for, at det var en spændende tur i et interessant land, hvor de blandt andet også fik rundvisninger i historiske bydele. Derudover lagde de også begge mærke til forskelle mellem de to ukrainske byer: ”Lviv er en meget kunstnerisk by fyldt af ungdom og liv, der virker meget som enhver anden

større og ældre europæisk by. Lutsk er en lidt mindre by, der er lidt mere ‘klassisk’ østeuropæisk.” Denne forskel synes også at gælde for de to YMCA-foreninger: “Hvor Lviv var meget rige på nyere og lidt mere eksperimenterende initiativer, var der en lidt mere ‘tung’ og traditionel tilgang til tingene i Lutsk. Begge steder virkede det til at fungere godt på trods af forskellene i tilgangen”. Når det kommer til forskelle mellem Danmark og Ukraine, fremhæver Maria, at ukrainernes forhold til sociale medier virkede lidt anderledes end danskernes, hvorimod Emma var overrasket over, hvor få forskelle, der egentlig var. 

‘Local 2 Local’ f Det er KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus, der har samarbejdet med de to lokale foreninger i Ukraine. f YMCA Lutsk er en af de ældste YMCA's i Ukraine, mens YMCA Lviv er en af de yngre. f Lutsk har cirka 220.000 indbyggere, mens Lviv har 750.000 indbyggere. f Vil du med næste gang, der sker noget i Local 2 Local Aarhus-Lutsk-Lviv, så hold øje med Distrikt Aarhus’ Facebookside ‘KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus’ og Local 2 Local’s hjemmeside, hvor aktuelle rejsetilbud vil blive slået op.

17


Der indkaldes hermed til KFUM og KFUK i Danmarks Landsmøde den 20.-22. november 2020 på Nyborg Strand

Tag med på Landsmøde 2020 Landsmødet er for alle medlemmer og vi håber på at se DIG! f Spørg evt. din forening, om de giver tilskud til deltagelsen. f Dagsorden samt oplysninger om delegerede og valg til Hovedbestyrelsen fremgår af vedtægterne for KFUM og KFUK i Danmark §7-8. f Sidste frist for indsendelse af forslag til Landsmødet samt opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen er den 2. oktober.

Tekst: Nicolai Diemer, organisationskonsulent i KFUM og KFUK Foto: Christian Blom-Bloch

Fællesskab, fyld os op

2020 glemmer vi aldrig. Corona har kastet en særlig skygge over alt, hvad vi lever og ånder for. Den skygge har allerede fået ry for at ændre vores samfund for altid. Sådan en situation kalder på os og det, vi kan i KFUM og KFUK. Vi har en opgave i at trække håbet, nuet og de værdifulde fællesskaber ud af skyggen. 2020 skal huskes for andet og mere end en verdensomspændende virus. Derfor fylder vi hinanden op med fælles fokus på børn og unges liv og fremtid, når vi ses til Landsmøde i november.

Rammer for liv og vækst

På Landsmødet skal vi forny rammen om vores fællesskab: Vores vedtægter. Det vil fylde, men langt fra det hele. Vi skal også sætte os toårsmål for de kommende år og booste hinanden med inspiration på tværs. Med enkle og klare rammer kan vi bruge vores kreativitet og energi på liv og vækst i aktiviteterne. Landsmødet 2020 sender os i den retning sammen. Vi glæder os vildt til at mødes med gode ideer og tillid i metermål, så vi kan holde fokus på det vigtigste og rykke i fællesskab. På vegne af hele Hovedbestyrelsen, Jens Christian Kirk – næstformand Henriette Lynderup Kirkeskov – formand

18

Find alle informationer om Landsmødet og tilmeld dig senest den 26. oktober på landsmoede. kfum-kfuk.dk


Vedtægtsændringer

Hovedbestyrelsen foreslår ændringer til stort set alle paragraffer i vedtægterne – både vedtægterne for landsorganisationen og KFUM og KFUK’s foreninger og distrikter. Nogle af ændringerne er blot strukturelle og/eller sproglige, mens andre er indholdsmæssige ændringer. Alle forslagene vil være tilgængelige på Landsmødehjemmesiden fra sidst i august og udsendes også i nyhedsmail. Ønsker man at stille andre forslag/ ændringsforslag til Landsmødet, skal de indsendes senest den 2. oktober via Landsmøde-hjemmesiden. Man kan få sparring på sine forslag ved at skrive til redaktionsudvalg@kfum-kfuk.dk Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til Hovedbestyrelsens ændringsforslag på to videomøder, der afholdes den 1. september og den 21. september. Begge dage kl. 19.30-21.00. Find links til møderne på Landsmøde-hjemmesiden.

19


20


20 års samarbejde

mellem Palæstina og Danmark

Til efteråret er det tid til at finde fødselsdagsflag og kage frem, når KFUM og KFUK i Danmark fejrer 20 års samarbejde med YMCA i Østjerusalem og YWCA i Palæstina. Af: Malthe Dam Christensen, medlem af KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk Foto: Tommy Serup Petersen samt privatfotos

Fra 2000-2002 var KFUM og KFUK’s internationale projekt ‘Salam Aleikum’ rettet mod Palæstina. Projektet havde fokus på at støtte og styrke det lokale arbejde hos de to søsterorganisationer i landet. Da perioden udløb, opfordrede vores palæstinensiske samarbejdspartnere os til at fortsætte samarbejdet, og på landsmødet i 2002 vedtog KFUM og KFUK i Danmark at blive ved med at arbejde for initiativer for fred og retfærdighed i Israel og Palæstina. I dag koordineres KFUM og KFUK’s samarbejde med Palæstina af Palæstinanetværket, som er en arbejdsgruppe under Globale Fællesskaber. Netværket arbejder med formidling og oplysning om konflikten og sender hvert år unge medlemmer på partnerskabsrejsen ‘Journey for Justice’, hvor deltagerne får indblik i både YMCA’s internationale arbejde og den almindelige

palæstinensers hverdag. I netværket glæder vi os til at kunne fejre fødselsdag med vores palæstinensiske samarbejdspartnere, men ligesom med enhver anden milepæl, er denne også en anledning til at kigge tilbage i tiden på tidligere oplevelser og skue ud i fremtiden med håb og forventning. Siden år 2000 har KFUM og KFUK’s arbejde i Palæstina fokuseret på at vise støtte til vores palæstinensiske søsterorganisationer ved at oplyse om konflikten og udbrede kendskabet til den. I de sidste to årtier har en lang række medlemmer rejst til landet, holdt oplæg og arbejdet for fred og retfærdighed mellem Palæstina og Israel. Dette arbejde tager udgangspunkt i KFUM og KFUK’s vision 2025: KFUM og KFUK ønsker at styrke børn og unges “livsmod og handlemuligheder i forhold til

både trosliv og samfundsliv”. Samarbejdet med vores søsterorganisationer i Palæstina kan lære os en vigtig lektie om, hvordan vores stemme kan gøre en forskel for unge mennesker i resten af verden. Samtidigt åbner det også øjnene for, at vi er en del af verdens største børne- og ungdomsbevægelse, og at “livsmod og handlemuligheder” er værdier, som alle børn og unge fortjener. Til efteråret er der endnu en gang Landsmøde for KFUM og KFUK i Danmark. Her vil vi markere 20 års samarbejde med vores søsterorganisationer i Palæstina. Forhåbentligt kan vi i samme anledning give vores samarbejdspartnere en fødselsdagsgave i form af opmærksomhed og en fortsat lyst til at arbejde for fred og retfærdighed for unge i Palæstina, såvel som resten af verden. 

21


Dit eget sprog …

måske dit modersmål? Af: Brian Jørgensen FOTO: Wikimedia

Søren Kierkegaard

Emma Gad

“Man kan ikke forlange, at nogen skal forstå eller “Jeg føler mig lykkelig blot nogenlunde tålved at være bunden til modigt høre på en mit Modersmaal”. samtale, der benytter andre ord end dem, der er fælles for alle danskere”. I Stadier paa Livets Vej (1845) findes en hyldest til det danske sprog, hvori det blandt andet lyder:

22


Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 14, vers 10-12: Der er så og så mange slags sprog i verden, og intet sprog er stumt; men kan jeg ikke sproget, vil jeg stå som en fremmed for den, der taler det, og han, som en fremmed for mig. Sådan er det også med jer: Når I lægger så stor vægt på åndsgaver, så søg at blive rige på gaver, som tjener til at opbygge menigheden.

Martin Luther

N.F.S. Grundtvig

Det var en hovedsag for Luther, at evangeliet skulle gøres tilgængeligt for alle. I middelalderen fandtes Bibelen kun i latinske udgaver samt på de originale sprog, og derfor blev den ikke læst af almindelige mennesker, som kun forstod deres modersmål.

“Modersmaal er vort Hjertesprog, kun løs er al fremmed Tale”, skrev Grundtvig i 1837 i sangen Moders Navn er en himmelsk Lyd.

Derfor var det skelsættende, da Luther i 1521-34 oversatte hele Bibelen til tysk. Nu fik enhver, der kunne læse, adgang til selv at studere – og fortolke – de bibelske skrifter. Takket være bogtrykkerkunsten udkom Luthers Bibel i store oplag, og den vandt stor udbredelse både i og uden for Tyskland.

23


Tag pĂĽ Kursus 20 i september

24


Kursus 20 Fakta Tid og sted:

18.-20. september 2020 på Nøvlingskov Efterskole

Et skridt videre sammen!

Pris:

1.000 kr. for medlemmer af KFUM og KFUK (ikke-medlemmer: 1.200 kr. ). Mange foreninger giver tilskud. Snak med din kasserer eller formand og hør, hvad du kan få eller tjek, når du tilmelder dig.

Kursuskatalog og tilmelding: kfum-kfuk.dk/kursus20

Kontakt: Af: Nina Frøjk Hansen, projektleder for Kursus 20 Foto: Magnus Najbjerg, Laura Damgaard og Rune Kløve Junge

kursus20@kfum-kfuk.dk

Når jeg lukker øjnene og tænker på KFUM og KFUK, træder billedet af en blå himmel, sensommervarme og workshops, oplæg og samtaler med andre frivillige på Kursus 19 frem. Det har været et mærkeligt forår, hvor vi alle har skullet holde afstand fra hinanden og på en måde er blevet til små øer midt i et forvirrende og omskifteligt hav. Men heldigvis begynder hverdagen at vende tilbage, og dermed også KFUM og KFUKaktiviteterne. En af dem er Kursus 20 til september. Hvis du aldrig har hørt om kurset, så er her, hvad du kan forvente: At du bliver inspireret af andre frivillige og lokale aktiviteter, at du bliver klogere gennem moduler og foredrag, og at du tager hjem med et større netværk og rygsækken fuld af fede ideer.

Hvad er det, du siger?

Det kan nogle gange være svært at forstå, hvad en anden person mener, og så opstår der nemt misforståelser. Nogle gange har jeg også svært ved at forklare, hvad KFUM og KFUK er, for hvordan rummer jeg alt,

hvad KFUM og KFUK er i én sætning? Måske er det også okay, for nogle ting har så mange sider, at det ikke kan rummes i én sætning. Når vi taler sammen, er det vigtigt, at vi også tør tale om det, som er svært, det som vi ikke umiddelbart har svaret på, og som skaber tvivl. På Kursus 20 er der plads til de samtaler, der åbner for spørgsmål som: Hvem er jeg som menneske? Hvilket aftryk vil jeg gerne sætte på børn og unges liv? Hvordan byder jeg flere med i fællesskabet?

Tre anbefalinger til moduler på Kursus 20:

1) “Hvordan formidles Bibelens fortællinger for børn og unge?”, et modul, der handler om, hvorvidt vi kan gøre fortællingerne fra Bibelen mere nærværende i dagens Danmark.

2) “Formidl din forening på sociale medier”, om hvordan du ved hjælp af de sociale medier kan øge sammenholdet i foreningen og give flere lyst til at deltage i de gode fantastiske aktiviteter i KFUM og KFUK. 3) “The Art of Escape”, om hvordan vi kan være sammen på en anden måde, når vi laver aktiviteter i KFUM og KFUK. Coronaen har i den grad udfordret vores måde at være sammen på og kommunikere, og derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi er gode til at skabe kontakt med omverdenen. Det er blot en af grundene til, at du skal tage med på Kursus 20 og blive inspireret af andre, både fra mennesker som er en del af KFUM og KFUK og fra mennesker, som kommer med en anden tilgang. 

25


Hovedforeningens bygning i Skindergade skal renoveres for 14 mio. Forfatter: Fortalt af Selma Munksgaard Hansen fra KFUM og KFUK’s Hovedforening Fotos og arkitekttegninger:Tilsendt af Selma Munksgaard Hansen

Vores bygning i Skindergade emmer af gamle historier, og nu vil vi skrive en masse nye ind i vores dejlige lokaler. Første spadestik sker i slutningen af august, og det glæder vi os til. Projektet startede småt, men voksede sig hurtigt stort med de frivilliges ambitioner, helt op på et budget på 14. mio. kr.

26


I Hovedforeningen er der aktiviteter som Højskolesang, Loppemarked, Fællesspisning og Fællesklang. Det er vigtigt at værne om vores aktiviteter og vores frivillige ved at skabe nogle fede rammer for vores forening. Vi glæder os til, at vi kan byde Københavns børn og unge velkommen med højt humør og højt til loftet i vores nyrenoverede lokaler. 

Det er vigtigt at værne om vores aktiviteter og vores frivillige ved at skabe nogle fede rammer for vores forening.

Selma Munksgaard Hansen Frivillig

27


Hilsen fra Hovedbestyrelsen Af: Martin Hejlskov Thomsen

KFUM og KFUK's vedtægter har været et stort fokus for Hovedbestyrelsen i den seneste hovedbestyrelseperiode. Umiddelbart efter landsmødet i 2018 nedsatte vi en arbejdsgruppe med repræsentanter fra lokalforeninger, fra landskontoret og fra hovedbestyrelsen. Arbejdsgruppen har arbejdet meget grundigt med at behandle vores nuværende vedtægter og komme med anbefalinger til, hvordan vi kan sikre, at vi fremadrettet har nogle gode og moderne juridiske rammer for vores organisation. I forbindelse med hovedbestyrelsesmøderne har vi drøftet de

forskellige inputs, der løbende er kommet fra arbejdsgruppen, og i starten af dette år besluttede vi at sende udvalgte emner i høring, som alle medlemmer kunne give deres inputs til. Dertil har vi deltaget i generalforsamlinger og stormøder hos lokalforeninger og distrikter, som har givet os mulighed for at lytte til mange gode og konstruktive kommentarer. På det seneste hovedbestyrelsesmøde i juni gennemgik Hovedbestyrelsen et samlet forslag til nye vedtægter for KFUM og KFUK, som nu bliver sendt ud

Der er brug for dig i Hovedbestyrelsen!

til alle medlemmer. Vi håber på, at I vil se nærmere på forslaget og diskutere det med andre omkring jer. Inden landsmødet indkalder vi også til to digitale møder, hvor der vil være mulighed for at stille spørgsmål til det samlede forslag og drøfte evt. ændringsforslag. På den måde håber vi på, at vi kan få en konstruktiv og frugtbar debat på landsmødet til november, der forhåbentlig kan føre til, at vi kan vedtage et nyt og opdateret sæt vedtægter for vores fælles bevægelse.

Facts om Hovedbestyrelsen (HB) f Er KFUM og KFUK’s overordnede ledelse.

Vil du være med til at rykke KFUM og KFUK fremad? Vil du lære nye sider af organisationen at kende? Så skal du melde dig som kandidat til Hovedbestyrelsen.

f Består af fem kvinder og fem mænd.

Der er valg på Landsmødet den 20.-22. november.

f Vælges af Landsmødet for to år ad gangen.

Det er foreningernes opgave at opstille kandidater. Deadline er den 2. oktober. Læs mere om arbejdet i Hovedbestyrelsen og hvordan man rent praktisk opstilles som kandidat på landsmoede.kfum-kfuk.dk

f Man kan højst være med i Hovedbestyrelsen i otte år. f Opgaven er at lede landsbevægelsen, herunder at nedsætte udvalg og ansætte medarbejdere. f Hovedbestyrelsen holder fem møder om året - typisk fra fredag aften til lørdag middag, forskellige steder i landet. f Hvert HB-medlem er kontaktperson til et landsudvalg.

28


Navne

Redigeret af: Abigail Josephsen

Formanden for Efterskolefestival fortsætter Gertrud Payal Pilegaard Thomsen har sagt ja til at fortsætte som formand for Efterskolefestival. Dette års festival blev desværre aflyst pga. coronasituationen. Med Gertrud i spidsen sikres det, at det gode og omfattende planlægningsarbejde bliver videreført til næste års Efterskolefestival, som afholdes i påsken 2021. Robert Østergaard, Frederik Bisgaard og Mads Ørts fortsætter også i festivalkomiteen.

Bjerget Efterskole lukker

Christian Bendixen fejrer 30 års jubilæum Den 1. juni 2020 havde Christian Bendixen været ansat 30 år i KFUM og KFUK i Esbjerg. På vegne af de mange børn og unge, der har nydt godt af mødet med Christian, tillader vi os at sige TAK for den store og vedholdende indsats, og et stort TILLYKKE med det flotte jubilæum!

Der mangler elever på Bjerget Efterskole i Han Herred, og bestyrelsen har desværre måtte træffe den svære beslutning at lukke skolen. Elevholdet 2019/2020 blev altså det sidste for Bjerget Efterskole, der for 43 år siden blev oprettet af de folkekirkelige ungdomsorganisationer: KFUM og KFUK, Indre Mission, KFUM-spejderne, De Grønne Pigespejdere og FDF.

Kim Fredsted Nielsen valgt som medlem af DUF’s Tipsudvalg KFUM og KFUK’s administrationschef Kim Fredsted Nielsen er for en to-årig periode blevet valgt som medlem af DUF’s Tipsudvalg. Tipsudvalget er sammensat af repræsentanter for en række af DUFs medlemsorganisationer, og udvalgets største opgave er at behandle og afgøre organisationernes ansøgninger om driftstilskud.

29


Vi har boligerne

tag påog højskole rejs ud i verden

Kom med din hverdag

Aarhus

Nyttehaver

Studievenlige lejligheder

tænk, drøm og rejs i fællesskab med andre

Lyse og rummelige lejligheder - 2, 3 eller 4 værelses - i grønne omgivelser til en fornuftig pris. Velegnet både til par og som delelejlighed - i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner.

Linjefag: Friluftsliv, kunst, musik, politik, idræt & vandsport, change makers (international linje). Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx kajak, filosofi, æstetik, keramik, intercultural learning og skrivekunst.

Tjek ind på vores hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

Studierejser: 10 dage i Palæstina, Indien, Japan, Norge eller Danmark. Explorer: 3-8 uger i Malawi, Nepal, Libanon, New Zealand, Cuba eller Canada.

Hæftet, 92 sider, 120,-

TILVÆRELSE OG TRO I TASKEFORMAT

Tro i hverdagen

Kristendommen ifølge … Niels Brunse

Kristendommen ifølge … Anne Cathrine Riebnitzsky

   

   

”En god bog ... smuk og gribende.”

Delebil

Lynhurtigt fibernet

silkeborghojskole.dk

Kristendommen ifølge …

Tro er ikke viden

Grønne områder

Hæftet, 108 sider, 120,-

“Frisk og utraditionel vinkel på kristendommen” KRISTELIGT DAGBLAD

”Generøs ... et klart statement.”

KRISTELIGT DAGBLAD

”Lille, letforståelig og uden tvivl meget åbenhjertig.” WEEKENDAVISEN

Køb bøgerne på internetboghandlen eksistensen.dk

WEEKENDAVISEN


Hvem tager du med på Børnefestival 2020? Alle børn har brug for fede oplevelser. Vi skaber rammerne, og du kan give muligheden. Der er masser af børn, der gerne vil afsted på festival, og masser af børn har sikkert også brug for det. Vi byder alle børn velkomne, så kig rundt i din by og find ud af, hvem du inviterer med.

Den 2. - 4. oktober 2020 i Hurup Thy

Børnefestival er mest for børn mellem 6 og 12 år, og man behøver ikke at være medlem af KFUM og KFUK.

Temaet magiske hænder Læs mere om festivalen, mulighed for pop-up klub og få inspiration på

børnefestival.dk

giver børn en forståelse af, at de bidrager til, hvordan livet leves, men også at magien opstår i fællesskabet; sammen kan vi meget mere.


Spejderlejr på schweizertysk Tekst: Laura Haaning Sigh Foto: Nikolaj Sørvad Søgaard

32


33


Når man gør sådan nogle ting, som aldrig var faldet en ind derhjemme, så føler man, at man vokser – og dén følelse kan man faktisk næsten ikke få nok af! Nikolaj Søgaard Frivillig

En hverdag som pædagogmedhjælper og barista

Hverdagen som frivillig i Zürich hos Cevi, der er navnet for KFUM og KFUK i Schweiz, kan bestå af flere forskellige opgaver. Nikolaj Søgaard beskriver, at han typisk gik fra sit værelse i kollegiet i Cevis bygning ned i deres vuggestue, hvor han var pædagogmedhjælper. Om eftermiddagen hjalp han til i deres non-profit café, hvor man kan komme ind og få en snak med det frivillige personale. Derudover kunne arbejdstiden også gå med at gøre rent på kontorerne eller andre lette kontoropgaver. Nikolaj beskriver Cevi som en forening, hvor værdigrundlaget er meget sammenligneligt med KFUM og KFUK i Danmark, men hvor der i højere grad fokuseres på små aktiviteter som keramikkurser og bevægelsestræning fremfor foreningslivet med diverse børne- og ungdomsklubber.

Gode oplevelser på trods af sproglige udfordringer

Der var dog også tid til andet end hverdagens gøremål, og det Nikolaj selv nævner som den fedeste oplevelse, var også en af dem, der gav størst sommerfugle i maven. Når man kun har lidt skoletysk med i rygsækken, kan det godt give sommerfugle i maven at skulle på en uges spejderlejr, hvor man ikke kender et øje, og alle taler schweizertysk. Sådan havde Nikolaj Søgaard det også, inden han skulle med den lokale spejdergruppe på lejr. Det viste sig dog at blive en kæmpe oplevelse med glædeligt deja vu til børnesommerlejre og skønne dage med joggintøj, lugt af bål og smukke bjergvandringer. Selvom det i starten var hårdt at lære et nyt sprog, fandt Nikolaj dog alligevel en måde at komme igennem det på: ”Det er i særlig grad udfordrende, fordi man naturligvis

34

gerne vil vise sig frem fra sin bedste side, når man kommer et nyt sted hen. Men når man ikke kan sproget, kan det være svært at give så meget af sig selv, som man gerne vil. Manglen på nuancer i sproget gør det derudover svært at balancere på den line, det er at være både sjov og alvorlig. Folk sætter dog utrolig stor pris på, at man forsøger at snakke deres modersmål. Min løsning blev at klø på, kompensere med et overordentlig stort smil og at lære mig selv at anlægge en grimasse, der fik folk til at tro, at jeg forstod alt, hvad de sagde til mig.” Man kommer ud af sin comfort zone og vokser som menneske i trygge rammer Nikolaj Søgaard er ikke i tvivl om, at han vil anbefale andre at rejse ud på denne måde: ”Først og fremmest er der en vis tryghed i at rejse ud gennem KFUM og KFUK. Når det så er sagt, kommer man virkelig ud af sin comfort zone, hvilket er en lærerig oplevelse! Tingene kommer ikke så let til en, som hjemme i vante og trygge rammer, så man skal lægge lidt flere kræfter end normalt i for at skabe “det gode liv”. Men når det så lykkes at møde nye venner, snakke med forældrene på tysk, når de henter deres børn i vuggestuen eller noget så simpelt som at vaske tøj for første gang, er det bare en kæmpe tilfredsstillelse. Hver dag er selvfølgelig ikke et kæmpe eventyr, men jeg har drukket øl med en 82-årig, ældre, dansk dame på en mandag formiddag. Pludselig befundet mig iklædt de forkerte farver blandt de mest hardcore Zürich-fans på et vindblæst stadion. Og været på søndagsvandretur med spaniere og albanere, som jeg havde fundet i en WhatsApp-gruppe. Når man gør sådan nogle ting, som aldrig var faldet en ind derhjemme, så føler man, at man vokser – og dén følelse kan man faktisk næsten ikke få nok af! 


Har du lyst til at være frivillig i Schweiz hos Cevi? f Ansøgninger modtages i foråret f Opholdet starter i august/ september f Man rejser afsted gennem European Solidarity Corps og får dermed opholdet betalt f Man får et tyskkursus med i opholdet f Tjek rejsud.kfum-kfuk.dk og skriv til udveksling@kfum-kfuk.dk, hvis du har lyst til endnu mere information

35


SMP ID-nr. 46678

AF: Kristendomsudvalget Foto: Daniel Hougaard

Andagt Teksten er her: Morild, livsfare, Skærsild, kampklar Mursten, revelsben, vejmand, rig mæcen Solbad, sølvfade, guldfletning, birkeblade Solskin, genskin, togskinne, min kvinde Usikker, solsikker, bombesikker, afstikker Gasflasker, skoletasker, oldgræsk og gasmasker Trækroner, grundtoner, spåkoner, afsoner Madspild, gavmild, Kill Bill, hvem har ild? Vi står hernede sten på sten Stil dig på os én til én Sten på sten på sten på sten på sten på sten Vi er din grundvold Sten på sten på sten på sten på sten på sten Vi er din grundvold Det var ikk' os, der started' Der er noget i grunden, bygget op fra bunden Det var ikke os, der started' Åh, baghold, halvkold, bandevold, bakketrold Velhængt, henslængt, gennemgående og gennemtænkt Guldæg, flødepop, fuldskæg, kødflop Afgjort, nedgjort, listig hjort, bette lort Usikker, røvslikker, helt sikker, gold digger Sagsøger, dagbøger, fagskøger, pletbløder Hestesko, te for to, indre ro, kom og glo Slagsider, bagsider, urtider, hvem vil videre? Vi står hernede sten på sten Stil dig på os én til én

Sten på sten på sten på sten på sten på sten Vi er din grundvold Sten på sten på sten på sten på sten på sten Vi er din grundvold Det var ikk' os, der started' Der er noget i grunden, bygget op fra bunden Det var ikke os, der started' Der er noget i grunden Så kig ned Kig ned Så kig ned Vi står hernede sten på sten Stil dig på os én til én Kig ned (Åh, hvis du vil se himlen, så kig ned) Vi står hernede sten på sten, åh Kig ned Vi står hernede sten på sten Ståsted, kig ned, gå med, kig ned Afsked, kig ned, gravfred, kig ned

2) Refleksion

Overvej, hvad det er, du står på i dit liv. Hvad er det for en grundvold, du har? Hvem har betydning for dig? Hvad betyder dit sprog? Hvad betyder kristendommen for dig?

3) Bøn

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan, og visdom til at se forskellen.

4) Slut af med Fadervor

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

1) Skriv ’Nephew – Grundvold’ på YouTube og lyt til sangen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.