Markant nr. 2, 2018 by YMCA-YWCA Denmark

På flugt

Tema:

Sådan fungerer kroppens ‘kamp og flugt’-system? Læs side 8

“Intet menneske, der lever og elsker, går igennem livet uden at opleve sorg” Læs om flugten fra de tunge følelser

Lav en temaaften i lokalforeningen om flugt

2245-2346

– se hvordan i Guiden

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

700

så mange deltog i årets efterskolefestival

#2 MAJ 2018

Hvad er din foretr uk ne oversprin gshandlin g?

Mød redaktionen

Markant nr. 2 Årgang 8 · maj 2018 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige. Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv. Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK. Annoncer Kontakt markant@kfum-kfuk.dk

Camilla Bøgelund camilla.boegelund@hotmail.com

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com

Connie Ejskær Braüner ceb@kfum-kfuk.dk

Dem jeg alligevel skulle gøre på et tidspunkt, eller som er relativt fornuftige. Det kunne f.eks. være at støvesuge, løbe en tur eller vaske tøj. Ofte hjælper de mig faktisk med at komme ned i gear og blive klar til den opgave, jeg skal løse. Og derfor har jeg også sluttet ret meget fred med mine overspringshandlinger.

Jeg har en klar favorit overspringshandling, og det er at gøre rent eller organisere i lejligheden. Det giver mig en god samvittighed, der kan overskygge den dårlige samvittighed ved ikke at lave det, jeg burde. En anden overspringshandling, som er en af mine farvoritter, er at søge på rejser. Så kan jeg drømme mig væk fra hverdagen. For nyligt endte det med flybilletter til Gdansk, som skal besøges efter mine eksamener er afsluttet på uni.

Min absolut foretrukne overspringshandling er at åbne en ny fane og søge rundt efter supergode tilbud på ting, som jeg rigtig godt kunne tænke mig. På det seneste har jeg søgt efter et par nye sneakers fra Asics, boligting og sommerferierejser i Europa. Jeg har nogle søde veninder, som helt afgjort vil mene, at min foretrukne overspringshandling er at svinge en tur med støvsugeren. Men. Det andet er altså sjovere.

Deadline Teamet for næste Markant er ’Penge’. Hvis du har forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk inden 31. maj. Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Martin Hove KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.00-16.00. Fredag 10.00-15.00 Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk

Martin Hove hove0407@gmail.com

Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk

En af mine all-time-favorites, når det kommer til overspringshandlinger, er at lave budgetter. Der er altid småting, der kan justeres på eller detaljer, der skal tilføjes. Hvis ikke andet kan man farvelægge nogle af rubrikkerne! Det er for mig super spændende at følge med i, om pengene slår til. Noget af det absolut smukkeste er synet af, at tingene går nul, og man derfor hverken har brugt flere eller færre penge end forventet.

Jeg har egentlig to foretrukne overspringshandlinger. Når jeg er ”hjemme” i Thy, prøver jeg så vidt muligt at få gået lange ture i nationalparken med min storebror for at se efter krondyr. Det giver et fantastisk sus, når man spotter en stor flok rende rundt eller hører dem brøle! Min anden foretrukne overspringshandling er at lede efter rav på stranden. Her er fred og ro, man bliver blæst godt igennem, og hvem har nogensinde sagt nej til en lille skattejagt?

Min overspringshandling nummer ét er helt klart at sy. Jeg syer det meste af mit eget tøj og i mit syrum finder jeg ro og fordybelse. Jeg kobler af, glemmer alt om vasketøj og hverdag, når jeg sidder ved min symaskine. Med denne overspringshandling følger mange andre, såsom at google lækre metervarer, inspiration og smarte mønstre.

Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

331-009

Markant søger frivillige til redaktionen. Se opslaget på www.kfum-kfuk.dk/markant_frivillig

Noter

BRICKS-TV i luften

Vinderen af Ten Sing MGP

Af Ditte Lindved

Den første weekend i marts blev der afholdt Ten Sing MGP hos KFUM og KFUK i Roskilde. Omkring 50 Ten Singere fra fem forskellige Ten Sing-grupper deltog.

Siden januar har et hold af frivillige arbejdet på et nyt projekt. For at nå ud til organisationens yngste medlemmer – og nye medlemmer – lanceres nu en YouTube-kanal, BRICKS-TV, hvor indholdet er rettet mod børn i alderen 6-12 år. Vi vil som forening gerne være til stede dér, hvor børnene også er. KFUM og KFUK har meget at tilbyde denne aldersgruppe, og gennem YouTube som platform ønsker vi at invitere børn ind i et univers af tro, tvivl og andre emner, som vi mener rammer vores målgruppe.

Vinderen af KFUM og KFUK’s helt eget MGP blev i år Ten Sing Online med sangen ‘Anti-roadtrip med farmors eks’. På den måde gentages mønsteret fra sidste år, hvor Ten Sing MGP blev afholdt i Kolding, hvor det også var ‘hjemmebane’-gruppen, der løb med sejren. Sangen skal nu med til Norge, hvor alle danske deltagere optræder med den til European Ten Sing Festival til august.

SE MERE PÅ kfum-kfuk.dk/brickstv

Tak til frivillige på Børnefestival 2018 Af Heidi Seidelin De børn, der deltog på dette års Børnefestival, blev på mange måder “Levende Brikker”, som var temaet for dette års festival. Temaet udspillede sig i en mangfoldig palet af aktiviteter, sange og fortællinger fra Bibelen. Spørger vi børnene om deres vigtigste nedslag fra festivalen, spænder svarerne bredt fra: “hvis man prutter, skal man bare pege på, at det var sidemanden” til “Man er den brik, man er. Man skal ikke gøre sig til en anden brik, for så mangler den første brik jo til sidst i det store puslespil.” Udvalget for Festival og Lejre vurderer, at festivalen var en stor succes målt på flere parametre. Blandt andet blev der skabt nye muligheder med lokale aktører, og vi havde internationale gæster med - alt sammen nogle af de mål, der ligger for kommende festivaler i KFUM og KFUK. En stor tak til alle frivillige der har bidraget på alle niveauer. Uden jer, ingen Børnefestival – godt I er der og stor tak!

Få nyhederne først. Tilmeld dig KFUM og KFUK´s nyhedsbrev på www.kfum-kfuk.dk/nyheder

Noter EFTERSKOLEFESTIVAL

“Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit” Af Mia Vogntoft Vad Elever fra ni efterskoler og over 100 frivillige var i dagene op til påske på Efterskolefestival arrangeret af KFUM og KFUK. ”Sådan er landet, jeg gerne vil kalde for mit”, skrålede 700 efterskoleelever på årets Efterskolefestival. Dét var nemlig overskriften for tre dage, hvor eleverne skulle blive klogere på, hvad de selv mener, ’danskhed’ er. Og sikke en fest, det har været! En ’fest’ fyldt med skøre påfund, nye bekendtskaber og tankevækkende indslag til de store fællessamlinger. Men hvorfor diskutere danskhed? Det svarer festivalcheferne Johanne Nørtoft og Kristine Strunge på: "Det er et politisk varmt emne, og i den offentlige debat er der rigtig mange forskellige holdninger til, hvornår man er dansk," siger Johanne Nørtoft. "Vi ville gerne vise eleverne en masse forskellige bud på, hvad ’danskhed’ er og sætte dem selv i gang med at diskutere, hvad danskhed er. Så der har ikke været noget rigtigt svar, men målet var tværtimod, at eleverne skulle blive klogere på sig selv, og hvad de mener," siger Kristine Strunge.

Nyt fredags-koncept er et hit i Thisted En månedlig fredagsklub for alle har afløst en skrantende familieklub hos KFUM og KFUK i Thisteds juniorforening. Det har åbnet op for nye målgrupper og skabt relationer på tværs. Hvor familieklubben tidligere mødtes forskellige fredage, som ikke altid lige blev skrevet i familiekalenderen, er det nu altid den anden fredag i måneden. Programmet følger også en fast skabelon, som ifølge Kristina Brogaard er meget klassisk KFUM og KFUK. Der er først fællesspisning, efterfulgt af sang i 30-40 minutter og måske en leg, stafet eller dans. “Vi har en stor sangskat i KFUM og KFUK, og det er både noget af det, vi kan på tværs af landet, men det er også med til at binde generationer sammen. Det vil jeg gerne give videre til børn og unge,” siger Kristina Brogaard. Et af de nye tiltag er også at åbne arrangementet op, så det er for alle, og ikke kun familier. Det har medført, at der nu dukker folk op i alle aldre, både med og uden børn. Mens omkring halvdelen af de fremmødte er “gamle” kendinge, så kommer der nu også familier fra Syrien og Eritrea, enlige forældre og familier, der måske ikke har så stort socialt netværk.

KFUM OG KFUK FÅR OPDATERET LOGO

Nyt logo fra september

KFUM og KFUK får en mere nutidig grafisk profil, når et opdateret logo tages i brug fra september. Samtidig bliver der bedre værktøjer til produktion af materialer for lokalforeninger og øget adgang til logo-beklædning mv. Målet er, at en ensartet brug af logo i hele organisationen vil skabe bedre branding og forhåbentlig en stærkere sammenhængskraft. KFUM og KFUK i Danmark indgår et samarbejde med Norges KFUKKFUM om den grafisk profil. Det nye logo har et mere markant fokus på trekanten og vil fungere bedre i grafiske materialer på såvel tryk som online. Logoet kan bruges i en flerfarvet version og i en hvid eller sort version på farvet baggrund. SE MERE under Nyheder på hjemmesiden.

Noter

Danmarks første børnehøjskole åbnede med fællessang, snobrød og leg Dannelse i børnehøjde. Det er visionen hos folkene bag Danmarks første børnehøjskole, som nu officielt har slået dørene op. Nu har de aarhusianske børn et hus, hvor det er børnene, der er med til at bestemme. Mange børn havde taget sine forældre med i dagens anledning, da det røde bånd til Aarhus Børnehøjskole skulle klippes over. Og at det var en helt særlig dag, kunne mærkes hos både børn og voksne. Børnehøjskolen er nemlig et medborgerinitiativ til gavn for børnene og den første af sin slags. Tilfredsheden hos forstanderen Jacob Solsø Holm var da heller ikke til at overse: "Som I ser, så oplever vi en stor opbakning og nysgerrighed omkring vores nye skole. Jeg og de mange frivillige glæder os til at få de næste kurser op at køre her i foråret. Her skal alle føle sig velkomne – det skal være fedt at være barn i det her hus," udtaler Jacob Solsø Holm. Der var taler til både børn og voksne, og børn i alle aldre der havde travlt med at nå at prøve alle aktiviterne i og uden for huset. Fællessang prægede åbningen, hvor Sara Randorff havde skrevet en sang specielt til lejligheden. Og dagen afspejler meget godt, hvad Aarhus Børnehøjskole ønsker at være, mener Jacob Solsø Holm: "Vi plejer at sige, at vi gerne vil kunne gøre verden større for de mindste. Og det kan børnene opleve i et forum, hvor de igennem leg og kreative kurser kan møde højskoletankerne om fællesskab, værdighed og nysgerrighed. Her handler det simpelthen om at være noget for andre i fællesskab og være nysgerrige på livet – og selvfølgelig om at have det sjovt sammen med andre," fortæller han.

Aarhus Børnehøjskole åbnede officielt den 7. april 2018, og er drevet af KFUM og KFUK. Visionen for højskolen er dannelse for børn på et folkekirkeligt grundlag. Højskolen drives primært af frivillige og udbyder kreative fritidsaktiviteter til børn i alderen 6-13 år. www.børnehøjskole.dk

Hv a Dette er ikke et spørgsmål, vi får så tit. Men mon ikke vi alle kan nikke genkendende til, at vi fra tid til anden flygter fra et eller andet – eller ønsker, at vi kunne flygte fra noget? Tankerne, hverdagens bekymringer, opvasken, den voksende vasketøjsbunke, den lange to do-liste eller sorgen over at have mistet én, man havde kær? Nogle gange kan det være rart at søge tilflugt hos en god ven. Andre gange kan det være rart at søge tilflugt i kirken. Engang imellem kan en udflugt være lige dét, der skal til for at bringe smilet frem. I dette blad kan du blandt andet læse om, hvordan kroppens ‘kamp og flugt’-system fungerer. Du kan læse om Astrid, der søgte tilflugt i vildmarken, eller om hjemløse i Aarhus som flygter fra hverdagen. Bladrer du længere om, får du fem kærlige påmindelser, hvis du er eller har været i sorg. I guiden kan du blive inspireret til, hvordan du i din lokalforening kan holde en aften over temaet ”På flugt”. Hvis du har større interesse i den glemte konflikt og flygtningestrøm eller ønsker at flygte fra opvasken ved at læse om kirken som tilflugtssted for unge, så er den mulighed også lige hér. Rigtig god læselyst. På vegne af redaktionen Connie Ejskær Braüner

g y l f

r e d t uf g r

a? Indholdsfortegnelse Sådan fungerer kroppens ’kamp og flugt’-system.................. side 8 Astrid søgte tilflugt i vildmarken............................................side 10 Essens: Nyt kristendomskursus............................................side 12 Efterskolefestival 2018..........................................................side 14 På flugt fra de tunge følelser..................................................side 16 Guide: På flugt med Markant.................................................side 17 Andagt: På flugt – et kendt tema i Bibelen..........................side 21 Kirken som tilflugtssted for unge?.........................................side 22 Ekspertpanel............................................................................side 23 Den glemte konflikt og flygtningestrøm.................................side 26 På flugt fra gaden i Aarhus.....................................................side 30

Udarbejdet af Pia Smith Baun

Under frigivelsen af adrenalin bliver blære og tarm afslappet

Adrenalin udskilles fra binyrerne og sendes ud i blodbanerne, hvor det stimulerer nervesystemet til at gøre kroppen ”kampklar”. Hvis binyrerne konstant skal producere adrenalin og stresshormoner, skaber det ubalance i krop og sind, og du kan blive syg

Du får øget svedproduktion

Under frigivelsen af adrenalin udvides pupillerne

Når adrenalin er i dine blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til muskler, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe med at klare fysiske udfordringer

Adrenalin forbereder vores krop på fysisk og psykisk belastende tilstande ved at øge hjertets pumpning

Når adrenalin er aktivt, oplever du, at du kan klare det hele. Men adrenalin kan også forstærke dine følelser – eksempelvis vrede og irritation

Sådan fungerer kroppens ‘ Du står i en utryg situation. Det kan være, at du skal til eksamen, du skal prøve bungyjump, du skal konfrontere en anden, du er stresset eller er ved at blive fundet i gemmeleg. Når der opstår en utryg situation, reagerer kroppen ved at udskille kroppens eget ‘kamp og flugt’-hormon; Adrenalin. Her på siden kan du se, hvad der sker i kroppen, når adrenalinen sætter ind.

Du får gåsehud

Blodet går til hoved og fødder, så du tænker hurtigere og er klar til at løbe

‘kamp og flugt’-system

Udsætter du din krop for hyppige adrenalinkick – eksempelvis ved arbejdsrelateret stress eller psykiske belastninger over længere tid - risikerer du hjerte- og kredsløbsforstyrrelser, nyreskader, forhøjet blodtryk, diabetes II, øget stofskifte, problemer med fordøjelsen, vægttab, fedme, manglende iltoptagelse i blodet, dårligt immunforsvar m.m. Kroppen er indrettet til at klare kortvarige adrenalinkick – ikke hele tiden. Så husk derfor at få kroppen til at slappe af. Her kan du med fordel læse mere om nogle af kroppens andre hormoner. Nemlig oxytocin, som er kroppens kærlighedshormon, der kan frigives ved kram, eller endorfin som blandt andet frigives, når vi griner eller er forelskede.

Kilder: feetback.dk, institut-for-stress.dk

Astrid søgte tilflugt i vildmarken Af Arne Hørlück Høeg Foto United Productions ApS

Den 28 årige Astrid Hadberg er blevet lidt af en kendis efter at have deltaget i DR-programmet ”Alene i vildmarken”. For mange har det vagt opsigt, at Astrid åbent og ærligt deler sin tro og endda ligefrem synger til Gud for åben skærm.

Astrid kommer fra Odense og læser til daglig Idræt og sundhed på Syddansk universitet

Fascineret af at være alene Da Astrid i første omgang meldte sig til programmet, var motivationen ikke at komme væk fra tilværelsen, men i stedet at prøve sine egne kræfter af: ”Det, der fangede mig, var netop det, at det foregik i naturen, og at jeg skulle være helt alene. Jeg var meget optaget af, hvordan jeg ville reagere, når jeg skulle være alene i længere tid. Og så var jeg meget fascineret af det her med, at jeg skulle leve af naturen. Jeg har aldrig på den måde skulle klare mig af naturen, og det var jeg egentlig ret fascineret af, og jeg synes det kunne være sjovt at udfordre mig selv på den måde.” Tanker om at komme væk fra hverdagen kom først efter, at Astrid havde tilmeldt sig og var blevet optaget til programmet. Selvom hun havde en meningsfuld hverdag med venner, sport og studie, glædede hun sig alligevel til at komme væk: ”Jeg kunne mærke, da jeg havde meldt mig til programmet og var blevet optaget, så glædede jeg mig til også at komme væk fra alting. Jeg glædede mig til ikke at skulle leve op til alle mulige forventninger hele tiden. Jeg glædede mig til at være fri for at svare på beskeder, tjekke Facebook og følge en fuldstændig proppet kalender. Og så glædede jeg mig virkelig bare til at komme helt væk og nyde friheden.” Alene og 100% offline For mange kan tanken om at være væk fra sin smartphone og ude af kontakt med omverdenen være skræmmende, men for Astrid var dette en af de helt store oplevelser ved at være med i programmet. ”Det var virkelig dejligt, og jeg savnede virkelig ikke et sekund min telefon eller computer og mit køleskab for den sags skyld. Det var bare en kæmpe frihed at være de ting foruden.” For Astrid var tiden alene og væk fra alting en måde at gøre sig selv fri på, hvor de almindelig hverdagsting ikke fik lov til at fylde i opmærksomheden. Tiden alene og stilheden i kombination med de smukke omgivelser gav rum til at gøre sig grundige overvejelser og tanker om sin almindelige tilværelsen. For Astrid var oplevelsen med til at sætte tingene i perspektiv: ”Det er ikke de materielle ting, der betyder noget, og det vidste jeg også godt inden, men det blev virkelig tydeligt, mens jeg var afsted. Jeg havde jo en god tid og en god hverdag i vildmarken, selvom jeg ikke havde ret mange ting.” Det var ikke de materielle ting, som Astrid længtes efter, mens hun levede under meget sparsomme kår i vildmarken. I sin tid i vildmarken oplevede Astrid, at det, der virkelig har betydning og værdi, er noget helt andet end det, man kan købe sig til:

"Det var ikke fordi, jeg havde det dårligt, at jeg meldte mig til programmet, men på en eller anden måde var det alligevel rart at komme væk, fordi det er dejligt at opleve noget andet og være fri fra det, man gør normalt. Når man er det, så kan man få lov at sætte mere pris på det, man gør normalt." ”Det, der virkelig betyder noget, er at have mennesker omkring sig. Det betyder meget at have nogen at dele oplevelser med. Det er bare som om, at en solopgang er flottere, når man kan glæde sig over den sammen. Hvis jeg bare kunne have én med og få besøg af dem, jeg holder af, så kunne jeg godt forestille mig at leve på den måde, som jeg gjorde i vildmarken” Tiden i vildmarken gjorde Astrid opmærksom på, hvor betydningsfuldt det er at have sine nærmeste tæt på sig, og det var noget af det, hun savnede allermest, mens hun var væk. Udover sine relationer fik Astrid også indsigt i sig selv: ”En af de helt store ting, som blev betydningsfuldt for mig, var, at jeg fik lov til at give slip på ”konkurrence-Astrid”. Normalt vil jeg rigtig gerne vinde og præstere, når jeg er med i en konkurrence. Oplevelsen af at være alene, uden nogen der kan stille krav til mig, var virkelig befriende. Jeg kunne bare hvile, nyde nuet og glæde mig over at være til hver eneste dag, i stedet for at tænke på om jeg nu gjorde det godt nok og præsterede godt nok.” Tættere på Gud I programmet ser man, at Astrid synger og snakker til Gud. Det er helt tydeligt, at troen betyder meget og er noget, der får plads i Astrids tilværelse. Selvom det ikke var muligt at komme til gudstjeneste i vildmarken, blev Gud ikke glemt: ”Jeg fik tid til Gud på en anden måde, end jeg har i min hverdag. Jeg kan have rigtig svært ved at prioritere Gud og læse i bibelen, fordi der er rigtig mange andre ting, jeg gerne vil og som fylder. Jeg oplevede i vildmarken, at der ikke var lige så mange ting, der fyldte længere og som tog min tid. I og med at der ikke var andre mennesker at snakke med, blev det bare meget naturligt at snakke og synge til Gud. På den måde kom Gud til at fylde meget mere i vildmarken, end Gud har gjort i min hverdag herhjemme.”

Tilflugt frem for flugt For Astrid var naturen den drivende motivation for at deltage. I ugerne op til hun skulle afsted glædede hun sig til at være i naturen og prøve sig selv af. Selvom tilværelsen hjemme i Odense var god, søgte hun alligevel væk: ”Det var ikke fordi, jeg havde det dårligt, at jeg meldte mig til programmet, men på en eller anden måde var det alligevel rart at komme væk, fordi det er dejligt at opleve noget andet og være fri fra det, man gør normalt. Når man er det, så kan man få lov at sætte mere pris på det, man gør normalt. På den måde kan man måske snakke om en flugt, men det var i højere grad en tilflugt.” Vildmarken gav Astrid tid til at tænke over, hvad der virkelig betyder noget. Tilflugten var med til at give blik for hvilke ting, der bør vægtes højere i hendes normale tilværelse: ”Jeg vil gerne vægte mine relationer højt og have tid til de mennesker, jeg holder af. Helst mere end en time mellem klokken fire og fem. Nogen gange så tager vi bare hinanden lidt for givet. Der vil jeg gerne være mere bevidst om også at få sagt til folk: “Jeg holder faktisk helt vildt meget af jer, og I betyder meget for mig”.” Udsigt til indsigt Vi kender alle til, hvordan det føles at komme hjem til sin normale tilværelse efter at have været væk hjemmefra i længere tid. Når vi søger ud og oplever en anden måde at leve på, sætter det vores egen tilværelse i et nyt og klarere lys, som giver os indsigt i, hvordan tingene kan gøres anderledes og bedre. Andre gange får vi øjnene op for, hvor værdifuldt det, vi har derhjemme, er, og vi bliver mere taknemmelige og bevidste om det. Det kan af og til være nødvendigt at søge væk, for at se alt det gode i vores liv. For Astrid gav tilflugten til vildmarken nye indfald, som kunne tages med hjem og endda gøre den gode tilværelse endnu bedre.

Af Morten Hougaard Sørensen

Nyt kristendomskursus i KFUM og KFUK

Essens består bl.a. af: Video Trykte materialer Bog-udgivelse Kursus-løb Pilgrimsvandring Online Prezi-undervisning Podcasts Tegnefilm ...og meget mere.

Et stort og ambitiøst kristendomskursus i KFUM og KFUK vil inden for det næste års tid løbende blive lanceret. Det kommer til at hedde “Essens”. Essens bliver en slags universal-materiale, der tilsammen giver en stærkere og dybere forståelse for både kristendom og KFUM og KFUK. Essens består således af mange forskellige materialer og formater, for eks. video, podcasts, en bog samt online undervisningsmaterialer – endda en pilgrimsvandring bliver en del af Essens. Den første del af Essens er allerede lanceret: En undervisningsvideo om kristendom i KFUM og KFUK, som samtidig også er en del af introkurset for frivillige, InFri. I denne video gennemgås der basisviden om kristendom i KFUM og KFUK, rent organisatorisk set. Formand for Kristendomsudvalget, Brian Jørgensen, siger om Essens: “Vi håber, at Essens bliver et fælles og anerkendt undervisningsmateriale i KFUM og KFUK, som alle frivillige kommer i berøring med på et eller andet niveau. Samtidig ønsker vi med Essens at skabe et stærkere fælles sprog om os selv og kristendom i KFUM og KFUK.” Baggrunden for Essens Visionen for Essens er at give KFUM og KFUK’s frivillige mulighed for at finde et nuanceret ståsted i kristendommen. Derfor er der to overordnede mål med Essens: • At gøre det lettere for frivillige i KFUM og KFUK at opleve kristendommens relevans • At give frivillige i KFUM og KFUK mulighed for at dykke ned i KFUM og KFUKs tilgang til kristendommen Disse to mål er den røde tråd i de forskellige materialer i Essens, hvor enten begge mål eller ét af målene bliver belyst og udfoldet. Samtidig har Essens tre gennemgående niveauer, som fremgår enkelt og gennemskueligt via de tre forskellige farver, som Essens’ logo kan findes i. De tre farver indikerer sværhedsgraden i de enkelte dele af Essens.

Formand for arbejdsgruppen omkring Essens, Camilla Lyskjær Due, fortæller om de tre niveauer: ”Vi har gennem arbejdet med Essens haft fokus på at gøre de forskellige dele brugbare lige til at gå til, men uden at gå på kompromis med tyngden i indholdet. Formålet med Essens er ikke at alle frivillige skal igennem alle tre niveauer, men i stedet finde det niveau som passer dem. KFUM og KFUK-kristendommen er den samme på alle tre niveauer, blot formidlet fra et lettilgængeligt niveau til et teologisk sværere niveau. Det dybdegående niveau tilgodeser de frivillige som søger og efterlyser materialer, der kan give dem noget at tygge på. Arbejdet omkring Essens har været utrolig spændende og til tider udfordrende, men jeg tror og håber på, det bliver taget ned fra hylden og brugt i mange forskellige sammenhænge ude lokalt.” Samlende teologisk platform Essens vil rent teologisk være baseret på den såkaldte “kirkeårs-teologi”, som ifølge kristendomsudvalget bedst afspejler KFUM og KFUK, både som organisation og i forhold til de aktiviteter, der foregår. Kirkeårs-teologien har følgende fordele:

• Den er trinitarisk • Den er økumenisk • Den knytter os teologisk tæt på Folkekirken • Den har en dyb teologisk tyngde • Den er hverdags- og handlingsorienteret Brian Jørgensen fortæller: “Kirkeårs-teologien har været en ret stor øjenåbner for mig selv. Den satte ord på både det, jeg vidste i forvejen, og det, som jeg ikke vidste. Den gav mig sammenhæng og kombinerer på fornem vis den aktivisme, jeg elsker ved KFUM og KFUK, med en klar forankring i kristendommens univers og menneskesyn. Derfor tror jeg, at Essens kan blive en samlende platform for KFUM og KFUK.” Essens vil som nævnt blive lanceret løbende, i takt med at de forskellige dele bliver færdigproduceret. Lige nu er der i alt 13 forskellige koncepter på tegnebrættet, hvoraf nogle af dem i sig selv består af mange dele, fx. videoer, podcasts og prezis. Hvorvidt Essens når sine ambitiøse mål, afhænger dog i sidste ende af jer frivillige. Det er dig og dine medfrivillige, som skal tage Essens til jer og debattere, tale og reflektere sammen.

BRUG FOR HJÆLP? Vi vil selvfølgelig gerne hjælpe jer, enten hvis I har spørgsmål eller generelt gerne vil have mere information om Essens. Kontakt: Morten Hougaard Sørensen ● Kristendomskonsulent i KFUM og KFUK mhs@kfum-kfuk.dk ● tlf. 21 44 41 80 Brian Jørgensen ● formand for KFUM og KFUKs kristendomsudvalg brianj@kfum-kfuk.dk, tlf ● 60 71 12 77 Camilla Lyskjær Due ● formand for arbejdsgruppen omkring Essens camillalyskjaer@kfum-kfuk.dk ● tlf. 61 46 52 11

Essens har tre niveauer:

Hverdagsnær og lettilgængelig. For den nysgerrige.

Kobler frivillighed med refleksion. For den videbegærlige.

Tyngde og sammenhæng. For den, der søger dybde. 13

Efterskolefestival 2018

Fotografer: Jonatan RĂ¸nn, Daniel Roved Langgaard, Marian Sand Nielsen, Kirstine Kirkegaard og Martin Hove

Klumme

Journalist, mastercoach og yogalærer

På flugt fra de tunge følelser Sorg er en lige så stor del af livet som lykke, men vi har svært ved at være i trøstesløsheden og begiver os ofte ud på en ensom flugt væk fra den. I stedet burde vi tale om sorgen og erkende, at den aldrig forsvinder, men at vi kan lære at leve med den. Intet menneske, der lever og elsker, går igennem livet uden at opleve sorg. Det er naturlig reaktion på oplevelsen af at miste noget, som har betydning for os. Det kan være et nært og kært familiemedlems død, et brud med en kæreste eller knuste drømme om karriere eller børn. Sorg er en finurlig følelse, fordi den på én gang rummer uendelig stor kærlighed og uudholdelig smerte, magtesløshed og frygt for at miste igen. Da min far døde af lungekræft, oplevede jeg for første gang sorgen helt tæt på. Dengang var jeg ni år og kunne ikke sætte ord på, hvordan jeg oplevede det pludselige tab. Jeg var bare ked af det, vred og havde ikke lyst til at være sammen med andre end min far. Min mor havde svært ved at tale med mig om det og samtidig være der for mine to yngre søstre. I skolen blev min fars død ikke nævnt med et ord, og jeg fik fornemmelsen af, at sorgen var til besvær og prøvede at gemme den væk. Inden i mig voksede den sig til destruktive sandheder om verden, og hvordan jeg skulle være i den. Den altoverskyggende sandhed blev, at jeg ikke kunne stole på nogen og måtte klare alting selv. Hvis jeg elskede, ville jeg alligevel bare blive svigtet igen. Mange børn flygter fra sorgen, fordi de ikke oplever at blive mødt i den. For nogle popper den op senere i livet som selvdestruktive mønstre eller udfordringer med at knytte sig følelsesmæssigt til andre igen. Mange voksne flygter fra sorgen, fordi den mere end noget andet i livet vækker følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed. Vi kan ikke fikse sorgen, som vi kan med så meget andet. Hvis vi forsøger at tage sorgen fra et andet menneske, fratager vi også den sørgende den kærlighed, som sorgen er bevis på. Alt, vi kan gøre, er derfor blot at være med den sørgende eller tillade os selv at være med sorgen, hvis vi er den sørgende. Men hvordan er vi med sorgen uden at lade dens

“Da min far døde af lungekræft, oplevede jeg for første gang sorgen helt tæt på” mørke skygge for livets lyse sider? Nogle gange føles sorg som en livsomvæltende tsunami, der skyller ind over os og river alt med sig. De fleste af os reagerer ved at kæmpe imod og holde fast i, at alt skal falde på plads på samme måde, som det var før. Men det kan det ikke. I stedet for at holde fast må vi lade os rive med og vente på, at sorgens bølger stilner af, og vi skyller i land et nyt sted. Et sted, hvor vi kan kigge ud over vandet og mindes den eller det, vi har mistet. Lad tårerne trille, vreden få frit løb eller tænde et lys. Vente på, at den næste bølge rammer, uden at lade visheden om den styre vores liv. Sorg er som bølger og varierer i styrke og intensitet. Hvis vi konstant kæmper imod, bruger vi alt den energi, vi skulle bruge på at leve, på at holde sorgen på afstand. Overgiver vi os i tillid til, at bølgerne på et tidspunkt stilner af – også selvom vi slet ikke kan forestille os hvordan – har vi meget mere energi til at møde livet. Er det svært at have tillid til, fordi du hele tiden venter på den næste tsunami? Så gør ligesom dyrene og ryst de traumatiske oplevelser af dig, når du har grædt, raset og mindet den eller det tabte. Traditionelt fokuserer meget sorgarbejde på det mentale, men sorg sætter sig også i kroppen. Dyr ryster sig efter en traumatisk oplevelse, som for eksempel at blive jagtet af et andet dyr. De ryster helt konkret hele kroppen for at slippe de spændinger og det høje energiniveau, de stadig befinder sig i efter at være kommet i sikkerhed. Sorg kan sætte sig i kroppen på samme måde, fordi vi spænder op i kroppen for at undgå smerten. Problemet er bare, at vi på den måde ikke kun forsvarer os mod sorgen, men også holder lykken på afstand. Vi kan ikke vælge kun at flygte fra nogle følelser. Hvis vi flygter fra sorgen, så lukker vi også ned for den kærlighed, som sorgen udsprang af, og den kærlighed, der kan opstå, når vi tillader os igen at knytte os til et andet menneske.

5 kærlige påmindelser til dig, der lever med sorg Tillad dig selv at være i sorgen. Lad tårerne trille, ras ud, træk dig tilbage for at minde den, du sørger over uden at gøre noget af det forkert eller føle, at du skulle gøre noget andet. Fortæl dine nærmeste, hvad du har brug for. Det er okay, hvis du har brug for at blive lyttet til uden at skulle have råd eller blive analyseret på. Vær opmærksom, når sorgen bliver til katastrofetanker om at blive forladt igen. Hvis du konstant venter på den næste negative forandring, så ryst tankerne af dig, ligesom dyrene ryster. Tal med andre om din sorg, men også om hvad du har fået den til at betyde om dig, og hvem du gerne vil være, nu hvor du ved, hvordan det er at miste. Lav ritualer for at mindes den eller det tabte og manifestere nye drømme. Sorgen over en elsket forsvinder aldrig, men den kan transformeres til et mildt og kærligt minde og et løfte om at leve og elske uden konstant at frygte for at miste igen.

Forfatter til bogen "Vis mig dine tårer – til dig, der har mistet far eller mor", der udkom 26. april på Byens Forlag. Læs mere på www.ditteclemen.dk

Foto: Deena Jensen

Af Ditte Clemen

Redigeret af Martin Hove

PÃ&#x2026; FLUGT MED MARKANT 17

markant guide

TEMAAFTEN: markant

guide

markant guide

Flugt i børnehøjde Her er Markants guide til en temaaften, hvor I kan arbejde med emnet ”På flugt”

Omdrejningspunktet for aftenen er filmen: ”69 minutes of 89 days”, som I skal se. Det kan være en god idé at se den selv på forhånd. FORLØB 1. Giv en kort introduktion til, hvad det er for en film, som deltagerne skal til at se. I filmen følger vi den treårige flygtning Lean og hendes flugt gennem Europa. Det hele er sammensat til 69 minutters dokumentar af en 86 dages flugt.

2. Når filmen er set, får deltagerne to minutters stille refleksionstid. I kan også vælge, at de skal snakke sammen to og to om filmens indhold. 3. De inddeles nu i grupper af 4-5 personer. Her trækker de skiftevis et af følgende spørgsmål og har nu en refleksionsrunde. Spørgsmålene kan evt. tilpassses en ældre eller yngre målgruppe.

• Hvad tror du, det gør ved mennesker at flygte? • Kender I nogle flygtninge? Hvis ja, hvor og hvad er de flygtet fra? • Hvad tror du, det gør ved børn at flygte? • Har man altid sit hjemland med sig? • Hvad er verdens rolle ift. at hjælpe flygtninge? • Forestil dig der var krig i Danmark – hvad ville du gøre? • Du skal flygte i dag, og du kan kun nå at tage to ting med dig: hvad ville du tage med på din flugt?

On a path littered with lifejackets, in the middle of a crowd of people on the run, a 3-year-old girl slowly emerges. Full of a child’s energy and curiosity, carrying her little “Frost” backpack on her back, she takes in her surroundings between hundreds of adult trouser legs. She understands the gravity of the situation she and her family find themselves in, but filled with childlike wonder she continues her journey. For every step she takes, she emanates a longed-for feeling of hope. To Lean, it’s a step closer to her grandfather in Sweden. Kilde: www.taskovskifilms.com

Ledertip

markant guide

fængselsflugtsflim fra kino.dk

➊

'Escape from Alcatraz' (1979)

markant guide

markant guide markant guide

➋

'Hullet' (1960)

Der er herunder givet syv forskellige måder at flygte fra det, vi ellers ikke er vilde med!

➌

'The Shawshank Redemption' (1994)

➍

'Midnight Express' (1978)

En god ide kunne være at få deltagerne i lokalklubben til at skrive ned, hvad de gerne vil flygte fra. Det kan lede til mange spændende temaaftener, hvor det modsatte kommer i spil. Se eksempler herunder: • Flygt fra kulden med en Hawaiifest! • Flygt fra ensomheden med en venskabsaften! • Flygt fra kedsomheden med en sjov leg! • Flygt fra mørket ved at sidde blandt tændte stearinlys!

➎

'Cool Hand Luke' (1967)

• Flygt fra stress ved at gå en lang tur! • Flygt fra stilheden ved at danse til højt musik! • Flygt fra den dårlige skyldfølelse og ring til en savnet ven!

TEMAAFTEN med syv gode ”flugte”

TOP FEM

markant guide

markant guide markant guide

markant guide

Hverdagsflugt

ktio af Markant-reda st og grå? Prøv et tri ret. s ire le sp fø in n ka ive bl m markant markant ideer til at hverdag, so af en r i se fra as e m gt er fly r at De t Mangler du noge guide guide e lidt fra hverdagen! se om du kan flygt og g, la rs fo ns ne du: Eksempelvis kan

markant markant guide Ma le et bi llede guide erne favoritmusi k i ør in d ed m r tu en Gå r i teateret Tage i biffen elle læse en god bog Give dig tid ti l at e! r er noget for a ll de – st ca od p en Ly tte ti l lsen Banden-fi lm Se en ga mmel O ne – det er så moder Lære at hæk le m inder du finder ga m le e k ås m – ab sk Rydde op i dit og for voksne Prøv en tegneb ven inde en god ven eller ed m le ta af en g så la ngt Lav k, så der er a ldri ar m an D i r bo i l vandet – v Tag en tur ud ti

❑ ❑ ❑ ❑ ❑ ❑ ❑ ❑ ❑ ❑ ❑

Hør playlisten “Flygtningestemmer” på Spotify "Flygtningestemmer" er 12 sange lavet med flygtninge, fortolket og fremført af dygtige danske kunstnere Initiativtageren, musikeren og psykologen Gert Barslund har i tæt samarbejde med Rehabiliteringscenter For Torturofre ønsket at sætte fokus på, hvordan det er at leve som flygtning med de traumer, der følger efter krig og flugt. Med projektet "Flygtningestemmer" fortæller flygtninge fra Bosnien, Syrien, Iran og Irak hver deres historie gennem sange, der fortolkes af en lang række danske frivillige musikere, der giver et musisk udtryk på den enkelte flygtnings egen historie.

Kilde: www.flygtningestemmer.dk

ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

På flugt – et kendt tema i Bibelen Udarbejdet af Inge Dalum Falkesgaard, konsulent hos Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Debatten om flygtninge raser i medierne. Når vi tænder fjernsynet eller logger på internettet, sender det billeder af udbombede byer, mennesker med fjerne blikke, der vandrer langs uendelige veje, lig, der skyller op på stranden, kaotiske folkemasser ved Europas grænser og mennesker, som i vrede demonstrerer mod, at politikerne gør for meget eller for lidt ind i vores stuer – ind i vores liv. Gennem medierne er mennesker, som rent geografisk er langt væk, pludselig kommet tæt på. Vi er dagligt øjenvidner til disse menneskers nød i form af sult, vold, død mv. Men hører disse mennesker ind under betegnelsen ’næste’ ? Eller bor de for langt væk? Hvor går grænsen? Er der en grænse? Kristendommens begreb om næstekærlighed står altså helt centralt også i nutidens etiske debatter. Syrien Borgerkrigen i Syrien er den konflikt, der har tvunget flest mennesker på flugt: 5,4 mio. mennesker er flygtet fra Syrien og 6,1 mio. er internt fordrevne. Situationen er gået fra slem til værre. Man vurderer, at omkring en kvart million mennesker er dræbt i konflikten siden 2011. Det fleste dræbte er civile, som også udsættes for tortur, massehenrettelser og drab, der specifikt er målrettet civile. Derudover har krigen medført, at halvdelen af landets befolkningen er dagligt afhængige af nødhjælp, og mere end 80 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, hvoraf FN skønner, at over fire millioner befinder sig helt eller delvist uden for nødhjælpens rækkevidde. Befolkningen i Syrien dør ikke alene på grund af bomber og kugler, men også af sult, kulde og

mangel på lægehjælp. UNHCR (FN´s Flygtningeorganisation) vurderer, at 13.1 mio. mennesker har brug for hjælp bare i Syrien. Et kendt tema i Bibelen Mange tekster i Bibelen beskæftiger sig med flugt og at være fremmed/flygtning. Der er andre end mig 5. Mosebog. Kapitel 24, 19-22 Uddrag: Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det […] Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan. Jøderne kendte flygtningers vilkår. De har selv været fremmede i Egypten, da de var slaver hos Farao, og han ikke ville lade dem rejse hjem. Det er en del af jødernes historie og identitet og har stor betydning for deres forhold til fremmede. Den barmhjertige samaritaner Lukasevangeliet kapitel 10, 25-37 Uddrag: En mand [… ] faldt i hænderne på røvere. De tog tøjet af ham og slog ham […] og lod ham ligge halvdød […] Men en samaritaner […] bragte ham til et herberg og sørgede for ham […] Gå du hen og gør ligeså! Den barmhjertige samaritaner er den uventede, der hjælper os. Den for hvem følelsen af at være forbundet - skabt i samme billede af den samme Gud - er stærkere end frygten for den fremmede. Ved at lade samaritaneren være næsten viser Jesus, at man aldrig kan vide, om man selv får brug for hjælp. Han udvider samtidig næstebegrebet til også at omfatte mennesker - samaritaneren - med anden tro

og nationalitet, mennesker som ikke regnedes som ’næste’ inden for den jødiske tradition. Jeg var fremmed, og I tog imod mig Matthæusevangeliet kapitel 25, 31-46 Uddrag: For jeg var sulten og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig […] Jeg var i fængsel, og I besøgte mig […] Alt, hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Ordene peger direkte på vores evige forpligtelse. Og på at godhed er konkret. Det er ikke en tanke, men en handling. Nærheden i teksten er meget stærk, og man kan ligefrem høre en indre stemme: Ham, jeg mødte nede foran Kvickly i går, tog jeg mig af ham? Eller købte jeg i det mindste det blad, han tilbød mig? Tog jeg ud til hende, som jeg ved har brug for det? Besøgte jeg min sygemeldte veninde? Stoppede jeg op? Hvad nu hvis, det var mig? Fortællingerne minder os også om, at der pludselig kan ske en skelsættende begivenhed, der gør os udsatte og ensomme. Alt kan rives væk fra os, og vi kan blive udelukket fra det, vi kender. Hvem ville jeg være, hvis alt det og endnu værre alle dem, jeg var knyttet til, blev taget fra mig? Så tror og håber jeg, at der er nogen – måske en fremmed – der tager imod mig! Er det en forsimplet og naiv tilgang til en kompliceret flygtningedebat? Det er det ganske givet, men det er den tilgang, jeg vælger!

Illustration af Christina E. Ebbesen, www.christinaebbesen.dk

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

Kirken som tilflugtssted for unge? For de fleste danskere er kirken ”den der” hvidkalkede kirke, der ligger på bakketoppen et eller andet sted i det fjerne og ikke har noget med mig og mit liv at gøre. Som nyudklækket præst har det faktisk slået mig hvor mange, der ligefrem forbinder kirke med synd og skam og alt muligt, man ikke må. Det gælder både unge og gamle i alle samfundslag.

Af Sarah Høgh Lodberg. Præst i projekt Kirken i Midtbyen, Horsens Foto Lars Salomonsen fra BorderPress For mig er kirken det ultimative tilflugtssted, man kan søge til, når man er i åndelig nød – som de fleste af os nok er af og til. Kirken er stedet, hvor man kan blive mindet om sin tro, i bedste fald blive styrket i sin tro og få ny energi til at leve sit liv. Problemet er, at rigtig mange tænker, at man kun går i kirke, hvis man allerede har styr på ”det der” med tro. 77% af Danmarks befolkning er medlemmer af folkekirken. Så selv om den journalistiske vinkel på ”det med kirken” oftest er noget med tilbagegang i medlemstallet, så har folkekirken alligevel en overraskende stor berøringsflade i det danske samfund. For på trods af, at de fleste danskere tænker, at kirken ikke har noget med dem at gøre, så er mange danskere alligevel i kontakt med kirken i løbet af et livs store overgange som f.eks dåb, konfirmation, bryllup og begravelse. Og netop de her nævnte kirkelige handlinger er måske dem, der er med til at understøtte opfattelsen af kirken som et sted, hvor alt skal gå på en bestemt, traditionel (kedelig?) måde. For i de kirkelige handlinger er der bestemte ritualer, hvor man bliver bedt om at gøre forskellige ting på bestemte tidspunkter: f.eks rejse sig under evangelielæsningerne og sidde mens, man synger eller svarer ja på det rigtige tidspunkt. Den sorte kjole og den hvide pibekrave gør det heller ikke nemmere at give kirken et moderne udtryk.

Men folkekirken er på nuværende tidspunkt inde i en rivende udvikling, hvor der bliver tænkt nyt mange steder i landet – også i forhold til unge. For ligesom der generelt sker store omvæltninger i det danske samfund pt. (f.eks på medieområdet og i diskussionen om kernevelfærd), så er folkekirken som en del af det danske samfund også påvirket af samfundsomvæltningerne. Og ingen kan rigtig sige, hvilke konsekvenser denne udvikling får for kirken. Men det spændende er, at mange præster lige nu – måske endda mere end tidligere – er optaget af, hvordan kirken og dens 2000 års gamle budskaber kan gøres relevant – især for unge. Rigtig mange præster arbejder med, hvordan man kan tænke form og indhold bedre sammen, og hvordan man kan eksperimentere, så man i højere grad kan ”gøre kirke”, dvs. skabe kirke sammen, så kristendom ikke bare forbindes med noget gammelt i en hvidkalket bygning på bjergtoppen. I Horsens, hvor jeg arbejder som præst for 2040 årige, blev jeg kontaktet af en ung kvinde, der syntes det kunne være fedt, hvis byens gamle klosterkirke kunne bruges til et arrangement, der kunne skabe ro. For i en tid med masser af ord, skærme, stress og jag syntes hun, at det kunne give mening at bruge kirken som et tilflugtssted for ro og eftertanke. Det er blevet til et arrangement, der hedder ”Tid uden

ord”. For en nat omdannes kirken til en unik sal indhyllet i musik og visuals. Arrangementet varer fra fredag aften til lørdag morgen, 9 timer i alt, hvor man vil få tid til bare at være. Der bliver god tid til at ligge og kigge op i kirkehvælvingerne, reflektere over et par spørgsmål hentet i bibelen og lade drømmene svæve, høre musik – og måske sove. Det er et eksempel på, hvordan en af kirkerne i Horsens arbejder på at tilbyde unge kirken som et tilflugtssted fra hverdagens stress og jag. Generelt tror jeg, at der i fremtiden bliver et stort behov for rum uden skærme. Her har kirken mange fantastiske rum at byde ind med, som man vil kunne bruge på alle mulige måder, hvis bare man tør. En anden ting kirken kan tilbyde unge er det kristne budskab om, at mennesket er skabt og derfor en del af noget større, som mennesket ikke selv er herre over. Det er derfor ikke meningen, at mennesket skal kunne kontrollere alt, gøre alting selv og præstere på højeste niveau hele tiden. I stedet skal vi hvile i, at vi som mennesker er skabt af Gud, der elsker os, sådan som vi er. Guds kærlighed skal vi ikke gøre os fortjent til, men blot indse, at vi allerede er elsket. Det budskab skal vi søge tilflugt i, så snart vi tvivler.

Hvis du har en god idé til, hvad kirken bør lave af nutidige tilflugtssteder til unge, så kontakt din lokale præst – forhåbentlig vil hun eller han være med til at arbejde videre med idéen. Du finder din lokale præst på www.sogn.dk

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet. I denne udgave har vi være forbi Bedsteforældre- og børnbørnlejr i KFUM og KFUK i Distrikt Hærvejen.

Refleksioner over flugt

Astrid 9 år

Esther 9 år

Vilhelm 10 år

Hvad er den bedste udflugt, du har været på? Det ved jeg ikke helt. Måske en tur til Legoland.

Hvad er den bedste udflugt, du har været på? Den bedste tur var min tur til Lalandia.

Hvad er den bedste udflugt eller tur, du har været på?

Hvad vil det sige at være på flugt? Det ved jeg ikke.

Hvad vil det sige at være på flugt? Det betyder, at man kan flygte fra politiet, hvis man altså er en røver. For det er jo ret irriterende at blive jagtet. Man kan også godt være meget på flugt fra én, der gør en ked af det.

Hvad laver du, når du skal slappe af? Så læser jeg en bog. Flygter du nogle gange fra noget? Nej, det gør jeg ikke.

Hvad laver du, når du skal slappe af? Når jeg slapper af, så er det tit, at jeg bare sådan lægger mig til at se iPad - måske Netflix eller nogle film. Og så begynder jeg nogle gange at sove, fordi jeg bliver meget træt af det. Flygter du nogle gange fra noget? Ja, jeg er flygtet fra to drenge fra min gamle skole. Jeg synes, at de var ret irriterende. Jeg har også prøvet at flygte fra at lave matematik.

Bearbejdet af Connie Ejskær Braüner

Det var natløbet på lejren, fordi vi fik kager bagefter. Hvad vil det sige at være på flugt fra noget? For eksempel hvis nu man er forsvarsløs, og der så er nogle, der kommer og prøver at dræbe en eller noget, så tager man på flugt for at få et bedre liv. Hvad laver du, når du skal slappe af? Så lægger jeg mig på sofaen og kigger på Youtube. Flygter du nogle gange fra noget? Om jeg flygter fra et eller andet? Nej, ikke rigtig. Jo jo, når min mor beder mig om, at jeg skal putte i opvaskemaskinen.

Mine personlige tilflugtssteder Udarbejdet af Martin Hove

â&#x20AC;&#x153;Mine personlige tilflugtsstederâ&#x20AC;? Udarbejdet af Martin Hove

Den glemte konflikt og flygtningestrøm Af Lea Vad Brændgaard og Jana Thomsen

I de seneste år er fordrivelse, migration og tilstrømningen af flygtninge steget i Subsaharisk Afrika. Regionen er udsat for store kriser, og årsagerne er blandt andet politisk undertrykkelse, konflikt og krige. For nylig er regionens flygtningepopulation steget markant, og denne voksende tendens virker uløselig på grund af de økonomiske, sociale og økologiske udfordringer, som Afrika står overfor.

Når flygtningestrømme og -kriser opstår, mærkes effekten hos flygtningene selv men også i både hjemland og værtsland. Mange afrikanske lande, der er nabolande til konfliktramte stater, har selv meget begrænsede ressourcer og store socioøkonomiske udfordringer, når de bliver konfronteret med udfordringen at rumme og hjælpe tusindvis af flygtninge. Værtslandene udfordres til at strække deres ressourcer ud over deres grænser for at hjælpe de nyankomne flygtninge. Dette gælder især for republikken Cameroun. I 2013 fører politisk ustabilitet og oprør i den tidligere franske koloni Den Centralafrikanske Republik (CAR) til fordrivelsen af halvdelen af landets befolkning, og ca. 350.000 mennesker flygter til nabolandene. I marts 2018 er det samlede antal flygtninge i Cameroun 340.252, hvoraf omkring 73% (249.370) er fra Den Centralafrikanske Republik. De fleste flygtninge er anbragt i flygtningelejre og lokale landsbyer i det østlige Cameroun. Den oversete konflikt i Den Centralafrikanske Republik Den Centralafrikanske Republik bliver uafhængig i 1960, men sidenhen har et militærkup afløst et andet, hvilket har drevet tusindvis af mennesker på flugt og hæmmet landets sociale og økonomiske udvikling. Efter fredsaftaler og flere med relativt rolige forhold, blusser konflikten op på ny, da oprørsgruppen Séléka,

hovedsagligt bestående af muslimer, gennemfører et kup og tvinger præsidenten Bozizé til at flygte fra landet. En ny overgangsregering formår ikke at stabilisere forholdene, og i 2013 fører kampe mellem Séléka og den kristne gruppe Anti-Balaka til, at halvdelen af CAR’s befolkning enten er internt fordrevne eller flygtet fra landet. Kristelig Dagblad har i 2014 beskrevet situationen i CAR som en af de 10 mest oversete konflikter i verden.

Den Centralafrikanske Republik (CAR)

Støtte til flygtninge Tilstedeværelsen af de mange flygtninge i Cameroun har altid været et af regeringens fokusområder. Den camerounske regering giver beskyttelse til flygtningene i form af lejre. Cameroun arbejder med en åben-grænse politik og har underskrevet alle juridiske dokumenter på området, f.eks. flygtningekonventionen fra 1951 og flygtningekonventionen fra 1969 om afrikansk enhed (OAU). I juli 2005 vedtog regeringen en lov, der fastlagde den retslige ramme for beskyttelsen af flygtninge, som trådte i kraft i november 2011. Gennemførelsen af flygtningeprogrammer er således delvist blevet udført af den camerounske regering og dels af initiativer som Verdensfødevareprogrammet (WFP) og af FN og Røde Kors, men også af andre NGO’er, kirker mv. I 2015 besluttede FN at lægge vægt på afhjælpningen af stigende konflikter mellem værtsland og flygtninge. Da ressourcerne i Cameroun • Ligger centralt i Afrika og grænser op til Sydsudan, DR Congo, Chad, Sudan og Cameroun. • Den muslimske oprørsgruppe Séléka kæmper mod den kristne militsgruppe Anti-Balaka. Navnet Anti-Balaka referer til en machete, som Séléka er kendt for at bruge. Landet har et kristent flertal og muslimer udgør ca. 15%. • Først i 2014 bliver verden for alvor opmærksom på uhyrlighederne i CAR. Flere internationale organisationer og fredsmæglere har siden konfliktens udbrud forsøgt at standse den barske virkelighed, men uden held. FN’s fredsbevarende styrke har ikke formået at skabe ro og tryghed og risikerer selv at blive ofre i konflikten. • Borgerkrigen har kostet tusindvis af mennesker livet, flere dele af landet lider af hungersnød og mangler adgang til basale fornødenheder som vand, husly og mad.

En af de ansatte i UNHCR håbede, at vi ville fortælle andre om konflikten og komme tilbage igen. Som hun sagde, ”det er som om verden har glemt os. Der er hårdt brug for hjælp”. er begrænsede, er infrastrukturen fattig, og flygtningene er tilmed placeret i et af landets fattigste områder. Der har siden 2013 været vedvarende sammenstød og konflikter mellem flygtninge og lokale beboere, som føler sig truet af flygtninges privilegier og frygter for at miste land, vand og arbejde til flygtningene. Derudover står især flygtninge over for store udfordringer, da deres grundlæggende behov og rettigheder ikke er opfyldt. Mange af dem har begrænset eller ingen adgang til deres civile, sociale og økonomiske rettigheder, mens de i høj grad mangler muligheden for selvforsyning. Det er således presserende at udvikle bæredygtige løsninger for at støtte unge flygtninge i disse situationer for at forbedre deres livskvalitet og handlemuligheder. Dette bliver endda understreget af Camerouns præsident, Paul Biya, som opmuntrer og tilskynder lokalsamfundet og de internationale organisationer til at støtte de hundredtusindvis af flygtninge, som hans land byder velkommen hver dag. På besøg i Cameroun I foråret 2017 tager vi fire repræsentanter fra KFUM og KFUK på en forundersøgelse i Cameroun for at undersøge muligheden for et samarbejde, der skal styrke unge flygtninges sociale levevilkår og civile kompetencer. Forundersøgelsen bunder i en partnerskabsaftale med Cameroun, der er indgået i 2016. Målet med forundersøgelsen er at få indblik i flygtninges behov og mødes med lokale autoriteter og instanser for at blive klogere på, hvordan Cameroun YMCA i samarbejde med KFUM og KFUK kan styrke unge flygtninge. Derfor arrangerer Cameroun YMCA en rejse for os og camerounske YMCA frivillige til flygtningelejren Timangolo i det østlige Cameroun. Vi har beskrevet vores oplevelser på en 13-timers rejse fra hovedstaden Yaounde til flygtningelejren Timangolo, en af Camerouns fem store

flygtningelejre, der ligger 2 timers kørsel fra den nærmeste store by. På vej til verdens ende Henover Camerouns røde hullede lerveje kørte vi i to store biler. Regnen silede ned og lavede hullerne større. På grund af hullerne tippede bilen ind i mellem så skævt til siden, at vi næsten troede bilen ville vælte. Et sted måtte vi krydse ind over nogle camerounske familiers grund, fordi vejen var så ødelagt og fyldt af vand. Her mødte vi to drenge – nok omkring 8 år – som havde spærret vejen med en hjemmelavet vejbom. Drengene rankede ryggen, lagde armene over kors og insisterede på bompenge. Vi gav dem nogle franc i byttehandel for at komme forbi. Da de modtog pengene, afslørede deres store smil og grin, at de ikke blot var små hardcore businessmænd, men at de havde startet en sjov leg. Det virkede som om, at de ikke kunne tro, at vi betalte, men vi ville gerne være med i legen. Gennem bilruderne fløj camerounernes hverdagsliv forbi med modne mangotræer, arbejde i markener, geder, kulørte mønstre på tøjsnoren, tre mænd eller en hel familie på en scooter, røg fra potter og pander og piger, der fik flettet hår. Forskellen mellem by og land i Cameroun blev meget tydeligt for os jo længere, vi kørte. I byen mødte vi mænd og kvinder i jakkesæt, små centre med fine butikker og glasmontre fyldt med smukt dekorerede kager, storslåede ministeriebygninger og asfaltveje. På landevejen var der små boder langs vejen med en dame omgivet af ananas, lerhuse med palmeflettet tag og folk der vandrede mange kilometer langs vejen med en klase bananer eller en brændestabel på hovedet. Jo længere vi kørte, desto fattigere blev områderne. Husene blev mere hullede og kun vasketøj og røg afslørede, at der faktisk boede camerounere. Det blev ret surrealistisk, at vi snart ville komme ud til en flygtningelejr, hvor det ville være endnu mere fattigt.

På kanten af kanten i en flygtningelejr Surrealismen blev dog til virkelighed i flygtningelejren Timangolo, hvor 7500 flygtninge fra den Centralafrikanske Republik bor 15 km fra grænsen til deres eget land. På trods af flere organisationernes tilstedeværelse i flygtningelejren heriblandt FN’s Flygtningeorganisation (UNHCR) blev det gennem interviews med de centralafrikanske flygtninge tydeligt, at der var store mangler. De fleste flygtninge bor, efter 4 år i lejren, stadig i nødtelte, da der mangler penge til at skifte dem ud med de planlagte overgangstelte. Nogle steder bor de utroligt tæt. Det gør, at især piger og kvinder er udsatte, da manglen på ”safe spaces” hindrer deres psykologiske og intellektuelle udvikling. Derudover øger dette antallet af tvungne eller arrangerede ægteskaber med piger ikke ældre end 12 år. Flygtningene og nødhjælpsorganisationerne fortalte, at der var store problemer med vand og sanitære forhold. Der var 20 vandhaner med rent drikkevand i lejren, men kun fem af dem virkede. Flere pegede også på muligheden for at kunne deltage i aktiviteter, der kunne give dem mulighed for at tjene penge. Det kunne f.eks. være træning i landbrug, så de fik mulighed for at dyrke nogle områder. Der var ikke nok medicin i lejren, og helt konkret var der flere, der manglede briller. I et interview med de unge drenge i lejren fortalte de, at de ikke er prioriteret på hospitalerne, da kvinder og små børn kommer først. Som afslutningen på besøget gav Cameroun YMCA en gave i form af tandbørster, ris, mel mm. til flygtningene i lejren. I Cameroun er der nemlig tradition for at give en gave, når man besøger nogen. Pengene gik fra Solidaritets 10’eren, som er danske medlemmers bidrag via medlemskabet. Selvom de var utroligt taknemmelige, så var det kun en lille dråbe i et stort hav. En af de ansatte i UNHCR håbede, at vi ville fortælle andre om konflikten og komme tilbage igen. Som

1960

2011

2013

Den Centralafrikanske Republik bliver uafhængig.

Bozizé bliver valgt til præsident.

Oprørsgruppen Séléka gennemfører et kup, og Michel Djotodia bliver valgt som midlertidig præsident.

Nye kampe tvinger 210.000 mennesker til at flygte

hun sagde, ”det er som om, verden har glemt os. Der er hårdt brug for hjælp”. Kan vi ændre noget? Men hvordan kan vi som KFUM og KFUK i Danmark og Cameroun YMCA hjælpe i så nødstedt et område? YMCA ville gerne arrangere sportskampe for de unge og børnene i flygtningelejren. Det var et stort ønske for de unge drenge, som fortalte, at ”der er ikke nogen plads til at lave noget sjovt fx et sted at spille fodbold”. Men selvom Cameroun YMCA har et stort ønske og vision om at gøre en forskel i lejren, er det en kæmpe udfordring. For det første er YMCA ikke en nødhjælpsorganisation og de frivillige er (endnu) ikke uddannet til at være frivillig i en flygtningelejr. Selvom de blot vil arrangere en sportskamp, så kræver det alligevel en del ressourcer, blandt andet i form af forståelse for flygtningenes situation. Mange af de flygtninge, som vi mødte, har været igennem forfærdelige situationer i deres hjemland og er derfor meget traumatiseret. For det andet er Cameroun YMCA (endnu) ikke særlig ressourcestærk. Den nærmeste lokalforening ligger 2 timers kørsel fra lejren, og selvom der er mindst 30 frivillige, er der langt ud til lejren. Indtil videre kan Cameroun YMCA derfor mest være med til at skabe opmærksomhed omkring situationen i flygtningelejren ved at råbe regeringen op med et ønske om at sikre bedre vilkår for de centralafrikanske flygtninge. Cameroun YMCA’s store visioner Cameroun YMCA har et brændende ønske om at hjælpe de svageste samfundsgrupper i Cameroun. For dem er det et helt naturligt udgangspunkt i deres kristne tro at være der for de allersvageste. De frivillige har enormt store visioner for landet og ønsker blandt andet at forbedre forholdene for flygtninge, gadebørn og indsatte i fængslerne. Cameroun YMCA har allerede, i samarbejde med KFUM og KFUK, startet et pilotprojekt i to camerounske fængsler. Her hjælper frivillige fra YMCA de indsatte gennem faglig og teoretisk uddannelse, der kan give dem mulighed for at tjene penge efter tiden i fængslet. Samtidig yder de frivillige grundlæggende retshjælp i form af at skaffe og bearbejde papirer, der er

nødvendig for at de indsatte kan få deres sag for en dommer eller løslades fra fængslet, hvis deres straf allerede er afsonet. Men Cameroun YMCA har på nuværende tidspunkt ikke kapacitet og ressourcer nok til at gennemføre alle deres visioner. Helt konkret mangler organisationen træning af de frivillige, bedre organisering og penge for at kunne muliggøre nogle af deres drømme for deres land. Samarbejde, der give handlemuligheder Det vil vi i Danmark gerne være med til at bakke op om. For i Cameroun er der nogle, som virkelig ønsker at gøre en forskel. De har idéerne og planerne, men mangler blot opbakning for at kunne lykkes. Derfor, som led i KFUM og KFUK’s nye internationale samarbejde med Sydafrika og Cameroun, vil vi gerne være med til at styrke en organisation, der brænder så meget for deres sag. I det nye internationale samarbejde er vores hovedfokus at samarbejde om at få unge til at være aktive samfundsborgere, som tager ansvar for dem selv og medvirker til at skabe positiv forandring i samfundet. Her følger vi ”Subject to Citizen” metoden (S2C), som er udviklet af Africa Alliance of YMCA’s (paraplyorganisation for alle YMCA organisationer i Afrika). S2C går i sin kerne ud på at inddrage den afrikanske ungdom til at være en aktiv del af kontinentets ledelse for at sikre medbestemmelse, udvikling og ejerskab. Vores nye internationale samarbejde lanceres på landsmødet i november 2018 og bygger på ligeværdighed og gensidighed mellem partnerne. Vi har derfor en fælles vision om at styrke børn og unges handlemuligheder og engagement i samfundet i både Cameroun, Sydafrika og Danmark. En vigtig del af samarbejdet er at opbygge kapacitet og ressourcer i vores partnerorganisationer for at give dem handlemuligheder, der tillader dem at engagere sig på den måde, de ønsker det. Kernen i KFUM og KFUK’s internationale arbejde er at være med til at skabe en bedre verden. Vi kan ikke forestille os en bedre måde at gøre det på end ved at støtte vores partnerorganisation i at opbygge de ressourcer og den kapacitet, der er nødvendig for, at de kan udleve deres vision og støtte nogle af Afrikas mest udsatte samfundsgrupper.

REFLEKSION:

Fremmedfrygt i Danmark og Cameroun Med flygtningestrømmen til Europa er det svært ikke at drage paralleller til Danmark og Europa efter et besøg i en afrikansk flygtningelejr. I Cameroun mødte vi flere camerounere, som var stærkt imod flygtningenes tilstedeværelse. Der er ikke noget at sige til, at et i forvejen fattigt land med få ressourcer ser flygtningestrømmen som en udfordring. Helt konkret fortalte nogle af camerounerne, at de havde oplevet flygtninge, som prostituerede sig, var traumatiserede og begik indbrud eller som tog camerounernes job. Nogle af de flygtninge, der kommer, er desperate og traumatiserede, men de fleste søger blot et sted, hvor de kan skabe sig en tilværelse. På grund af ressourcemangel i Cameroun er der flere camerounere, der ønsker, at flygtningene kun bor i flygtningelejrene. Men i flygtningelejrene er der ikke adgang til ressourcer i form af træer, marker mm., hvilket gør det meget svært for de centralafrikanske flygtninge at skabe sig en tilværelse. På samme måde i Danmark er der danskere, der ser flygtninge, som nogle der nasser på staten. De kommer til Danmark og lever på overførselsindkomst. Nogle danskere føler sig truet på jobmuligheder, når flygtningene rykker ind i landet. Der bliver skabt en fremmedfrygt og et billede af Danmark som et ressourcesvagt land, der ikke har plads til eller mulighed for at modtage flygtninge. I både Cameroun og Danmark findes denne fremmedfrygt og frygten for at ressourcerne slipper op. Der findes en ”os og dem”følelse. Det er vores land, vores identitet, vores kultur, vores sprog og vores religion, der er det rigtige. Men i begge lande findes der også mennesker, som ser flygtninge som mennesker, der trænger til en værdig tilværelse og ser deres eget samfund og sig selv som havende overskud i ressourcer og derfor ønsker at hjælpe.

2014 Omkring 900.000 mennesker er internt fordrevne og halvdelen af befolkningen befinder sig i akut krise

Kilde: UNHCR 2018 – Operational Portal

På flugt fra gaden i Aarhus Matt. 25,35-36. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.

Af Kenneth Hoffmann Mikkelsen Denne tekst fra Matthæusevangeliet er en meget god ramme for de mennesker, jeg møder, som er på flugt, og hvordan jeg hjælper dem i deres dagligdag. Væk fra tanker, væk fra træthed. I Aarhus findes der mange, der er på flugt fra det ene eller det andet. Jeg møder i min dagligdag rigtig mange mennesker, der er på flugt, og som langt fra sikkert finder et sted, de kalder hjem. Jeg arbejder hos Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus som socialpædagog og diakon. Her møder jeg hver dag mennesker, der flygter fra et eller andet i deres hverdag. De mennesker, jeg normalt møder på varmestuen, har alle deres unikke historie, som er med til at fortælle deres livshistorie. De mange mennesker i varmestuen Men en fælles ting i deres historier er, at de alle har oplevet noget, de hver især prøver at flygte fra. Der er personerne, der har aldrig har haft en barndom og lært, hvordan et “rigtig” voksenliv skal leves. De har ikke lært at leve i egen lejlighed, ikke lært at betale regninger og købe mad ind til næste dag. De går ofte rundt meget af dagen, hænger ud lidt her og der, og de finder så os, når sulten eller behovet for søvn bliver for stor. Der findes den uddannede, hvis liv engang har fungeret godt, men hvor snoren til familien eller netværket er knækket gennem mistillid. Det har blandt andet resulteret i et alkoholmisbrug som en slags flugt fra virkeligheden og de konsekvenser, som livet har budt dem. Der er den ensomme, som er på flugt fra ensomheden og finder et sammenhold på varmestuen. Pause fra flugten De er alle på flugt fra noget og søger enten svar eller bare et sted at være, hvor de kan holde

"De er alle på flugt fra noget og søger enten svar eller bare et sted at være, hvor de kan holde pause fra flugten." pause fra flugten. Alle mennesker har brug for et sted, hvor de kan slappe af og undgå at bekymre sig om, hvad det næste træk skal være. Her er det, vi prøver at hjælpe disse mennesker. Vi vil gerne kunne tilbyde dem det rum eller det sted, hvor der er mulighed for at kunne sidde og kigge ind i en væg, snakke om hvordan det går AGF i Superligaen eller blot gruble over vejret. Ingen dagsorden I Kirkens Korshær har vi en sætning, som vi bruger om vores arbejde: “Vi møder mennesker uden nogen krav om forandring, og de er velkomme lige netop, som de er.” Det betyder, at vi ikke har nogen dagsorden for de personer, der kommer ind til os, men at værdien hos dem ligger i den blotte tilstedeværelse som menneske. Og alle de andre værdier, der ligger i det kristne menneskesyn. Det handler om at være med dem i flugten og acceptere, at nogen i en periode af livet har valgt denne livsform. En livsform, hvor du bliver nødt til at komme helt ned og ramme bunden, før det kan skifte til noget positiv. Her vil jeg gerne være med på den vandring og hjælpe til i flugten.

Flugten fra det “onde” Lad os vende tilbage til starten med uddraget fra Mattæusevangeliet, der er det essentielle netop i det arbejde, jeg møder på varmestuen. En af vores vigtigste opgaver er at sikre så tålelig en tilværelse i flugten fra det ”onde”. Og for de mennesker, der kommer ind på varmestuen, er det de helt basale ting, der er svære at klare i hverdagen. Så dét at servere en portion mad, give et sæt tøj, give plads til søvn eller en snak bliver noget af det, som vi kan hjælpe med i flugten, eller som kan være med til at gøre den mere tålelig. Måden, du møder dine medmennesker på, kan mange gange løsne op for ting, der måtte trykke. Jeg lægger meget stor energi i, at de mennesker, der kommer ind på varmestuen, bliver mødt af et “hej” med navns nævnelse. Når du bliver kaldt dit navn, forbinder du det med en genkendelse af din person og personlighed. Og netop dét kan være med til at gøre, at personen bliver anerkendt og oplever, at han eller hun har værdi, som vedkommende nu engang er.

Kenneth arbejder på Kirkens Korshærs varmestue i Aarhus

"Vi mĂ¸der mennesker uden nogen krav om forandring, og de er velkomme lige netop, som de er." 31

Invitation til Landsmøde 2018 Der indkaldes hermed til KFUM og KFUK i Danmarks Landsmøde den 9. - 11. november 2018 på Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenter.

Deltag i de store og vigtige debatter om KFUM og KFUK. Få stærke indspark og inspiration med hjem. Sæt dit aftryk på landsbevægelsen.

OVERVEJ hvem din forening opstiller som kandidat til Hovedbestyrelsen, og overvej hvilke forslag I vil stille på Landsmødet. Vi skal bruge hinanden bedre Vi er en del af verdens største ungdomsbevægelse. Vi har en stærk landsorganisation. Vi har mange spændende initiativer lokalt. Alt dette skal vi bruge og sammen bringe i spil for at skabe endnu flere aktiviteter og fællesskaber til gavn for børn og unge. Vi tror på endnu bedre sammenhæng, mere inspiration og masser af fornyet liv over hele landet. Det starter på Landsmødet På Landsmødet skal vi bl.a. vedtage ny fælles strategi. Arbejdet med at omsætte strategien lokalt starter allerede på Landsmødet. Vi har sat tid af til det i programmet - og vi kommer til at gøre det i et inspirerende fællesskab. Alle foreninger kommer derfor hjem med et konkret arbejdsredskab til de næste to år. Derfor er det vigtigt, at alle foreninger er godt repræsenteret.

Landsmødet er for alle medlemmer – og vi håber på at se DIG! Spørg evt. din forening, om de giver tilskud til deltagelsen. Dagsorden, oplysninger om delegerede, valg til Hovedbestyrelsen mv. er fastlagt i Grundlov for KFUM og KFUK i Danmark § 7-8. Forslag, herunder opstilling af kandidater til Hovedbestyrelsen, skal være Hovedbestyrelsen i hænde senest 5 uger før mødet, dvs. senest den 21. september 2018. Indsend venligst via Landsmøde-hjemmesiden.

TILMELD DIG fra den 15. maj - 15. oktober 2018.

Læs mere om Landsmødet på www.kfum-kfuk.dk/lm18

Spænd hjelmen og tag med på en cykeltur i Malawi

Vi har boligerne

Silkeborg Højskole og Folkekirkens Nødhjælp inviterer alle unge med på en fabelagtig rejse. Tag på et højskoleophold på Silkeborg Højskole og efterfølgende rejser vi sammen afsted i 2 måneder til Malawi i det sydlige Afrika.

Kom med din hverdag

Rejsen består af: - 10-dages cykeltur - Et familieophold i en landsby - Mødet med seje frivillige i Malawi - Et indblik i livsvigtig udviklingshjælp

128 Aarhus lejligheder i grønne omgivelser

Læs mere og drøm dig afsted allerede nu på www.silkeborghojskole.dk/malawi

Lyse, rummelige og delevenlige lejligheder 2, 3 eller 4 værelses - til en fornuftig pris, i cykelafstand fra Aarhus C og de fleste uddannelsesinstitutioner. Tjek ind på vores nye hjemmeside og få indtryk af lejlighederne og dem der bor i dem.

foto: Silkeborg Højskole

FDF_SilkeborgHoejskole_Malawi18_Magazine104_280x210_2.indd 1

2/6/2018 6:59:26 PM

Har KFUM og KFUK haft en betydning for dig? Giv noget af det videre, som du selv fik i din barndom og ungdom igennem KFUM og KFUK.

Hjælp KFUM og KFUK med at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Opret testamente til KFUM og KFUK i Danmark.

“Tag en rask beslutning nu og få det gjort. Selv mindre beløb hjælper.” Ivar Brændgaard Tidligere formand for KFUM og KFUK i Danmark

Kontakt os på tlf. 29 41 98 44 og få en uforpligtende samtale om mulighederne for at oprette testamente til KFUM og KFUK eller læs mere på www.kfum-kfuk.dk/arv Testamentariske gaver til KFUM og KFUK i Danmark er fritaget for arveafgift.

Navne Udarbejdet af Markant-redaktionen

Martin H. Thomsen er ny repræsentant i Samrådet

Styregruppe for BRICKS-TV KFUM og KFUK’s helt egen YouTube-kanal for børn gik i luften efter Børnefestival, og udover mange seje frivillige er der også valgt de første to til styregruppen. Som formand sidder nu Ditte Lindved (tv) og som udvalgsmedlem sidder Cecilie Fihl-Jensen.

Martin H. Thomsen fra Udvalget for Globale Fællesskaber og suppleant for Morten Stubkjær i DUF's styrelse er indtrådt som den ene af KFUM og KFUK’s to repræsentanter i Landssamrådet. Martin brænder for DUF-arenaen og vores rolle i den. Han afløser Michael Bager, der har fået nyt job hos DUI.

Tre nye medlemmer af Globale Fællesskaber I udvalget for Globale Fællesskaber indtræder tre nye medlemmer. Det er Kasper Lei Fischer, Frederikke Løndorf Jørgensen og Nina Madsen. Kasper har en kandidat i Arabisk og Islamstudier fra 2017 og er lige nu i praktik hos KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus. Frederikke bor i København, læser fransk på Københavns Universitet og er ny inden for KFUM og KFUK. Nina er blevet en del af Europa arbejdsgruppen og ny i KFUM og KFUK på Amager. Til dagligt arbejder Nina som organisationskonsulent i en NGO, hvor hun har ansvaret for internationale projekter. Velkommen til alle tre.

Ny kommunikations- Ny redaktionssekretær konsulent ansat i Markant

Sara Amos Pedersen er pr. 1. juni ansat som ny kommunikationskonsulent i KFUM og KFUK. Sara er 28 år, uddannet journalist og bor på Nørrebro i København. Sara kommer fra en stilling som journalist og SoMe-manager i Hjemmeværnskommandoen. Hun har været KFUM-spejder og gået på Vallekilde Højskole.

Der sker udskiftninger i Markant redaktionen. Derfor vil vi gerne sige tak til Pia Smith Baun og Mia Vognstoft Vad, som begge har siddet i redaktionen i omkring tre år. Den nye person på posten som redaktionssekretær for Markant er Connie Ejskær Braüner. Connie holder til på kontoret i Aarhus, hvor hun samtidig besidder posten som konsulent for Distrikt Hærvejen.

NINA FRØJK HANSEN (Man får lyst til at sige: "en æra er slut") Efter ni år i bestyrelsen, hvoraf 7,5 år har været som formand, har Nina valgt at træde ud af bestyrelsen for KFUM og KFUK i Aarhus Midtby. Hun forlader en blomstrende forening, som hun i høj grad har været med til at tegne med stort engagement lokalt og som aktiv medspiller i landsbevægelsens visioner. Øget opbakning til Midtpunkt (Unge Voksne), flere lokale arrangementer, opstart af ‘Frydenlund 4 Friends’, Tensing, Teenklub og Studiestartsmesse er blot noget af det, der er sket under Ninas ledelse. Tak for en kæmpestor indsats i Aarhus Midtby.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på markant@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

Juni - september 2018

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Sommerhøjskole Fra: torsdag 5. juli 2018 Til: søndag 8. juli 2018 Sted: Blåkilde Efterskole, Blåkildevej 19, 6880 Tarm

Remmerstrand Familielejr Fra: søndag 15. juli 2018 Til: lørdag 21. juli 2018 Sted: Remmerstrandvej 75, Gudum, 7620 Lemvig

Tree Houses Camp Fra: fredag 6. juli 2018 Til: fredag 13. juli 2018 Sted: Lystruphave Efterskole

Vestjysk familielejr på Homlsborg bibelcamp Fra: fredag 20. juli 2018 Til: lørdag 28. juli 2018 Sted: Holmsborgvej 65, Søndervig, 6950 Ringkøbing

Voksenlejr Fra: lørdag 7. juli 2018 Til: lørdag 14. juli 2018 Sted: Vesterbølle efterskole, Sognevejen 300, 9631 Gedsted Hvide Klit familie camp Fra: lørdag 14. juli 2018 Til: lørdag 21. juli 2018 Sted: Nellemannsvej 48, Lyngså, 9300 Sæby

Familielejr ved de hvide klitter Fra: søndag 29. juli 2018 Til: lørdag 4. august 2018 Tilmeldingsfrist: søndag 15. juli 2018 Sted: Hvide Klit, Nellemannsvej 48, Lyngså, 9300 Sæby Globetrotter: Destination Unknown Fra: mandag 6. august 2018 Til: søndag 12. august 2018

European Teen Sing Festival Fra: tirsdag 7. august 2018 Til: søndag 12. august 2018 Sted: SPEKTER, Kalvøya/Oslo, Norge Højskolecamping uge 34 Fra: søndag 19. august 2018 Til: fredag 24. august 2018 Sted: Løgballe Camping, Løgballevej 12, 7140 Stouby Højskolecamping uge 36 Fra: søndag 2. september 2018 Til: fredag 7. september 2018 Sted: Løgballe Camping, Løgballevej 12, 7140 Stouby Bedsteforældre- og børnebørnlejr Fra: lørdag 15. september 2018 kl. 09:30 Til: søndag 16. september 2018 kl. 13:30 Tilmeldingsfrist: lørdag 1. september 2018 Sted: Løgumkloster Efterskole, Tønder Landevej 6, 6240 Løgumkloster

Skal du på sommerlejr? Igen i år er der sommerlejre for både børn, unge, voksne og familier over hele landet. Har du lyst til at tilbringe en del af sommeren med andre KFUM og KFUK’ere, så er der helt sikkert også noget for dig. Du må også godt invitere andre venner med.

Se årets sommerlejre på www.kfum-kfuk.dk/kalender

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til national@kfum-kfuk.dk

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

”Hverdagsflugt” – sudoku SMP ID-nr. 46678