Markant nr. 2, 2017

Tema:

2245-2346

Hva´ med dig selv?

Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige, der tror verden er større end dem selv – og udlever det ved at gøre en forskel for børn og unge.

600

elever og 120 frivillige deltog på dette års efterskolefestival

#2 MAJ 2017

G ø r du nog ensi noget, de nde dobbeltmo r er ralsk?

Mød redaktionen

Markant nr. 2 Årgang 7 · maj 2017 Markant er KFUM og KFUK i Danmarks magasin for frivillige.

Udgiver KFUM og KFUK’s formål er at skabe aktiviteter og fællesskaber, hvor børn og unge møder den kristne tro og oplever dens relevans for deres liv.

Abonnement 200 kr. Magasinet er gratis for medlemmer af KFUM og KFUK.

Annelene Højvang Larsen ahl@kfum-kfuk.dk Som ansat i KFUM og KFUK kører jeg tit med tog, og jeg irriteres, når nogen tager lugtende mad med. Forleden fik en ung fyr f.eks. kupeen til at lugte af banan i tre timer. Øv. Kort tid efter havde jeg et møde i Slagelse og kunne lige nå at spise aftensmad i toget. Jeg blev fristet af grillen i Valby og købte en pitamenu. Da jeg pakkede maden ud i toget, fornemmede jeg de misbilligende blikke fra de andre passagerer og indså, at friture lugter langt værre end banan.

Casper Lykkegaard Pedersen casperlykkegaardpedersen @gmail.com Jeg er tit og ofte dobbeltmoralsk, men det synes jeg faktisk også, at man gerne må være. Til en vis grad i hvert fald. Det er nemlig vigtigt, at vi mennesker tør forvente noget af hinanden. Jeg forventer meget af mine medmennesker, og jeg håber også, at de stiller krav og forventninger til mig – Og så må man engang imellem falde i og være dobbeltmoralsk. Men hellere det, end at vi stopper med at forvente det bedste af hinanden.

Pia Smith Baun pia_s_baun@hotmail.com Det er altid nemmere at udpege, når andre er dobbeltmoralske og ikke sig selv – hvilket i sig selv jo er dobbeltmoralsk. Et område, hvor jeg dog har bidt mærke i min egen dobbeltmorale, er, når det kommer til at svare på sms beskeder. Jeg er ekstremt dårlig til at svare, når folk skriver til mig.

Problemet er bare, at jeg selv hader, når andre ikke svarer mig.

Her har jeg tit indrømmet mig egen dobbeltmorale, men jeg har gjort for lidt for at ændre på det.

Annoncer Kontakt Annelene Højvang Larsen på ahl@kfum-kfuk.dk Deadline Temaet for næste Markant er ‘ Verden 2030’. Har du forslag til indhold, kan du skrive til markant@kfum-kfuk.dk inden 28. maj Layout Kathrine Winther Iversen kwi@kfum-kfuk.dk Tryk Kailow Oplag 4.800 Forside Michael Madsen KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf.: 36 14 15 33 Mail: national@kfum-kfuk.dk Giro: 3 00 73 32 Landskontoret har åbent mandag-torsdag kl. 09.00-16.00.

Fredag 10.00-15.00

Camilla Bøgelund

camilla.boegelund @hotmail.com Det her spørgsmål rammer min dårlige samvittighed. Jeg er vegetar på ottende år, fordi jeg af klimamæssige årsager vil nedsætte mit CO2-udslip. Men alene i løbet af det sidste år har jeg i forbindelse med frivilligt arbejde fløjet til tre forskellige kontinenter, hvilket samlet har udledt langt mere CO2, end jeg har ’sparet’ ved ikke at spise kød. Det er helt skævt, og noget jeg tænker meget over, hvordan jeg kan ændre.

2

Arne Hørlück Høeg arne-hoeg@live.dk Jeg synes, at spørgsmålet er udfordrende denne gang. Enten skal jeg svare ærligt, hvilket jo hurtig kunne blive grimt, eller også skal jeg forsøge at overtale jer om, at jeg aldrig gør noget dobbeltmoralsk. Ingen af delene er nemme, men det nemmeste er nok at krybe til korset og indrømme at ja, jeg gør af og til noget, der er dobbeltmoralsk. Det er ikke så godt, men det sker da af og til. For eksempel har jeg overtalt min studiegruppe om, at det var en dårlig idé at spise kage fra kantinen, fordi jeg vidste, at der kun var een tilbage. Efter de var gået, skyndte jeg mig ind for at købe den sidste kage. Puha. Det var ren sukker på dårlig samvittighedsmøllen!

Mia Vogntoft Vad miavad@hotmail.com Jeg synes, det er enormt vigtigt ikke at stille for høje krav til sig selv – det kan jeg nemlig være slem til. Alligevel kan jeg blive en lille bitte smule irriteret, hvis en veninde f.eks. aflyser en aftale på grund af manglende overskud.

Egentlig burde jeg jo netop synes, at det er godt hun lytter til sig selv. Dér føler jeg mig altid meget dobbeltmoralsk. Læs evt. mere om nogle af mine tanker på det her område i klummen.

Markant søger løbende frivillige til redaktionen. Se opslaget på www.kfum-kfuk/markant

Generalsekretær Jørgen Kvist jk@kfum-kfuk.dk Administrationschef Hanne Roj-Larsen hrl@kfum-kfuk.dk

Noter

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

KFUM og KFUK til kamp mod ensomhed På et møde i marts besluttede Hovedbestyrelsen at melde KFUM og KFUK i Danmark ind i Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det sker på baggrund af en indstilling fra KFUM og KFUK i Aarhus Midtby og Fairbar.

Folkebevægelsen mod Ensomhed er en sammenslutning af mere end 70 organisationer, foreninger, skoler, kommuner og virksomheder, der vil bryde ensomheden og halvere antallet af ensomme danskere inden 2020.

Om KFUM og KFUK’s medlemskab af Folkebevægelsen mod Ensomhed siger formand Henriette Lynderup Kirkeskov: “Det er helt oplagt, at vi tilslutter os det stærke fællesskab i Folkebevægelsen. Vi er allerede med til at bekæmpe ensomhed, når vi samler mennesker om vores sag lokalt, nationalt og globalt. Det her skridt er en invitation til fornyet stolthed, en mere bevidst indsats og tættere samarbejde med andre. Tak til de to lokalforeninger, der har skubbet os i den helt rigtige retning.”

Fællesdag med flygtninge i Asp I begyndelsen af april var ca. 40 flygtninge fra Struer inviteret til frokost i danske hjem omkring Asp og Langhøj, hvor der blev hygget og spist typisk dansk mad. Efter frokosten mødtes alle familier og flere til, i alt 120 mennesker, til en aktivitetsdag ved Langhøjskolen.

Bag fællesdagen stod KFUM og KFUK i Asp. Idéen er opstået under et forløb med foreningsudvikling, hvor fokus har været på at vende sig ud mod samfundet. ”Vi vil være en del af et aktivt lokalsamfund, der også tager del i integrationen af de flygtninge, Struer Kommune modtager, og derfor har vi bogstaveligt talt inviteret flygtninge indenfor. Det er for os vigtigt, at vi og vores børn møder de mennesker, som vi ellers kun hører om i medierne,” siger Lisbeth Nykjær fra bestyrelsen i KFUM og KFUK i Asp. Foreningen lagde vægt på, at det ikke kun var en dag for egne medlemmer, men for alle i lokalsamfundet, og både under planlægningen og på selve dagen deltog flere, der ikke normalt kommer hos KFUM og KFUK. Det har givet ny energi, og bestyrelsen var høj i flere uger efter arrangementet: “Det har givet en masse snak og åbnet op. Jeg tror, det er positivt at vise, at KFUM og KFUK vil mere end bare sig selv. Det har givet gode vinde til foreningen,” siger Lisbeth Nykjær.

Formand Henriette Lynderup Kirkeskov hl@kfum-kfuk.dk Synspunkterne er ikke nødvendigvis et udtryk for redaktionens holdning.

3

Noter

Noter

Kulturpris til Tante Andantes Hus

I februar var 70 elever og 5 lærere fra Vesterbølle Efterskole med KFUM og KFUK i Tyskland. Her besøgte de bl.a. vores søsterorganisation i Nürnberg, som arbejder med integration af de mange flygtninge, som er kommet til landet det seneste år.

Stort tillykke til Tante Andante og KFUM og KFUK i Lemvig, som i marts fik Kulturprisen 2016. Prisen uddeles af Kultursamarbejdet Midt-og Vestjylland, og i begrundelsen lød det bl.a.: ”Tante Andante når bredt ud, fordi de selv opsøger både kulturliv, skoler, kirker og andre aktører. På den måde tilfører de konstant noget nyt, og kan løfte deres aktiviteter op på et særdeles højt plan – men altid i børnehøjde. De fortjener al anerkendelse”.

Vesterbølle i Tyskland

Eleverne besøgte også mindesmærker fra 2. verdenskrig, lærte om Luther samt fik indblik i menneskerettigheder, og hvordan de påvirker vores samfund i dag.

Tante Andante til Børnefestival 2016

Efterskolefestival med 600 elever i Horsens Fællesskab kommer ikke af sig selv, det skal dyrkes. Det er præcis, hvad 600 efterskoleelever og 100 frivillige gjorde på årets Efterskolefestival i dagene op til påske. Frivillige underviste i spor, hvor eleverne oplevede et fællesskab på tværs af efterskoler. Med afsæt i reformationens tematikker gav de sig i kast med at opleve, udforske og sanse sig selv og deres medmennesker.

Læs om elevernes oplevelser på bloggen: www.kfum-kfuk.dk/vesterboelle_tyskland

Ten Sing Kolding vandt MGP ‘17

Louise Thomsen var en af de mere end 60 undervisere, og hun mener, at det er det hele værd at melde sig som frivillig:

Ukrainsk festival inspireret af TeenEvenT I 2016 deltog over 13.000 i den ukrainske festival ’Island of Childhood’. Idéen til festivalen opstod, efter at fem unge fra Ukraine deltog i TeenEvenT15 som del af deres Lokal til Lokal-samarbejde med KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus.

På festivalen var et stort udvalg af aktiviteter: spil, sjove aktiviteter, workshops, fotografi, mad, sport, kunst, spændende gæster og kurser, musik, teater og meget mere.

”Jeg får en glæde tilbage fra eleverne. De synes, at der er en helt anden stemning, fordi vi frivilligt har valgt at bruge vores påskeferie på at være sammen med dem. De kan mærke, at vi virkelig vil det her, og at vi selv har valgt os ind på det, vi underviser i.”

Island of Childhood afholdes igen i sommeren 2017, og de forventer, at endnu flere børn, unge og familier vil deltage i festivalen.

I begyndelsen af april blev der afholdt Ten Sing MGP i Kolding med 72 deltagere fra 7 Ten Sing-grupper.

Stemningen bar præg af stor lyst til at optræde for hinanden og hygge sammen på tværs af grupper.

”Denne form for udveksling er meget fordelagtig, fordi unge fra begge sider lærer mange nye ting. Det bedste for de ukrainske teenagere var muligheden for at lære og bringe den viden med hjem. Da de var tilbage, havde de alle mulighed for at bruge det i deres lokalsamfund,” siger formand for Lutsk YMCA, Ivanna Horbachuk.

Temaet for weekenden var SKAM, og vindersangen handlede om ikke at ville skamme sig over at elske sin bedstemor. ”Før du stiller dine træsko Skal det være dig og mig og os to Jeg vil ikke gå og skamme mig Bedstemor jeg elsker dig!”

Tillykke til Ten Sing Kolding – og tak til de frivillige for at stable alletiders MGP på benene i Kolding.

Se mere på www.kfum-kfuk.dk/nyheder/efterskolefestival17

4

Anastasia Galan (t.h.) fortalte sin mor om sine oplevelser på TeenEvenT15, og det blev startskuddet til Island of Childhood i Ukraine.

Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/islandofchildhood

5

Udtrykket ‘Hva´ med dig selv?’ er for mange nok mest kendt fra Anders Matthesens animationsfilm Terkel i knibe. Men udtrykket kan handle om meget mere end skolegårdens problemer.

Du er jo ikke engang bedre selv!

Har du det godt?

‘Hva med dig selv?’ udtrykket kan have flere forskellige betydninger. Det kan henvise til dobbeltmorale. Når en person mener noget, som han/hun ikke selv kan eller vil leve op til.

Udtrykket kan også henvise til de personer, der bruger al sin tid på at bekymre sig om andre og hjælpe andre. Det er ikke en dårlig ting, men nogle gange er det vigtigt også at passe på sig selv, før man kan være der for andre.

I denne udgave af Markant spørger vi: “Hva´ med dig selv?”.

Du kan læse om Langha fra YMCA South, som spurgte sig selv: “Er det sådan, jeg vil leve mit liv?”. I guiden får du hjælp til at holde en temaaften om dobbeltmorale. Du kan læse om Louise Heldgaards forhold til spørgsmålet: “Nå, så du tror på Gud?”. Og I klummen sætter Mia Vad ord på pleaser-generationen og det pres, der kan høre til.

God læselyst!

På vegne af redaktionen Pia Smith Baun

Indholdsfortegnelse Hvor meget tid bruger du på din næste i hverdagen? ...........side 8 Er det her virkelig det liv, jeg vil leve?................................... side 10 “De unge skal ikke lytte for meget til os” ............................ side 12 ”Nå, tror du så på Gud?”........................................................ side 14 Guiden: NU ER DET DIN TUR!................................................ side 17 Andagten: Fjern bjælken i dit eget øje før splinten i din broders ........ side 21 Debatten: Frivillighed: ”Hvad med dig selv?” ..................... side 22 HB svarer: Skal vi være frivillige for os selv eller andre?... side 24 Klumme: En pleaser-generation .......................................... side 25 Hvad ser du, når du ser dig selv?.......................................... side 26 Globetrotter giver unge nye tanker om livet ........................ side 28 Troens gennembrud og vækst i kærlighed .......................... side 30

6

7

HVOR MEGET TID Medmenneskelighed

bruger du på din næste i hverdagen?

8

Du spørger ind til vedkommende, der sidder ved siden af dig i bussen – ikke fordi du føler du skal – men fordi du oprigtigt er interesseret

Du arbejder over tid for at hjælpe din travle kollega

Du giver kage til morgenkaffen på jobbet Du går på Facebook i arbejdstiden

Du laver morgenmad til din familie

Du snyder dig foran i køen til bussen

Du rejser dig for en ældre dame i bussen og giver hende dit sæde

Tid 9

Er det her virkelig det liv, jeg vil leve?

Vores sol. Det er betydningen af Langalethu Mbathas zulunavn. Og det er lige netop, hvad han er. For Langa er ikke bare et menneske. Han er også personificeringen af formålet med YMCAs sociale arbejde. Med andre ord er han YMCA South Africas helt egen solstrålehistorie.

Af Casper Lykkegaard Pedersen

"Kan vi ikke bede Langa om at tage limen fra dem? De lytter ikke, når jeg siger, at de skal give mig deres stoffer."

Socialarbejderne på YMCA er rådvilde. Stoffer er ikke tilladt til organisationens programmer.

Alligevel løber en af fodbolddrengene rundt med en juicekarton fyldt med lim inde under sin beskidte trøje. En gang imellem stopper han med at spille fodbold og går ud på toilettet. Når han kommer tilbage er sveddråberne på hans næse væk. En af socialarbejderne henter Langa. Da han viser sig i døråbningen til sportshallen løber drengen hen og afleverer sin lim. Før i tiden tog Langa selv stoffer med disse drenge. I dag er han den eneste, der kan tage stofferne fra dem.

Fra tanke til handling Langa boede selv på gaden i tre år. Dagene gik med at tage stoffer. Ikke bare lim eller hash.

Nej, Langa røg Whoonga. Et streetdrug, man kun finder i KwaZuluNatal. Whoonga er en cocktail af alt det værste, man kan byde sin krop.

Pulveriseret rottegift, hash og AIDS-medicin er opskriften.

Mens Langa boede på gaden mødte han hver tirsdag og torsdag op på YMCA. For de hjemløse er YMCA en ø af civilisation midt i et hav af misbrug og kummerlighed. Her kommer de ind og får et bad. De vasker deres tøj, og de får et måltid mad. En dag i 2014 skete der noget forunderligt med Langa. Efter YMCA-programmet var slut satte han sig et sted for at ryge Whoonga. Ganske som han plejer. Men den dag blev han ikke høj på samme måde som han normalt. Hans fix blev noget helt andet. Et skud refleksion over tilværelsen.

"Den eneste tanke, jeg havde i hovedet, var: Er det her virkeligt det liv jeg vil leve? Jeg kunne ikke komme af med tanken. Det var det eneste, der var i mit hoved."

10

”Fodbold kan være en nøgle til at ændre ens liv. Når man spiller fodbold, glemmer man for en stund livet på gaden.”

Langa involverede YMCA i tankerne. Han er kristen og han indså, at Gud ikke har sat ham på jorden for at leve et sådant liv. Efter mange tiltag og hårdt arbejde lykkedes det ham at forlade gaden. I dag arbejder han som leder i det sociale arbejde på YMCA, og det vigtigste for ham er at kunne inspirere andre til at stille sig selv det samme spørgsmål.

Rollemodel med forpligtelser Når Langa åbner munden på YMCA bliver der stille blandt gadedrengene. Når han danser, så danser alle andre med. Og når han lader sig falde på fodboldbanen, så får han frispark. Helt uden dikkedarer. Langa har en aura af respekt omkring sig, og det bliver især tydeligt, når man spørger gadedrengene, hvad de vil med deres liv.

"Langa", siger de bare. De vil også være en sol.

Langa er en tydelig rollemodel. Med denne rolle følger både respekt og en masse ansvar. Et ansvar som Langa er meget opmærksom på.

"Jeg skal gøre alting rigtigt, når jeg er sammen med gadedrengene. Jeg må ikke slappe af, for så kan jeg komme til at dumme mig og miste respekt. Det er vigtigt, at jeg inspirerer dem og opfører mig ordentligt. For de har brug for mig."

Hver tirsdag og torsdag er der andagt på YMCA. En dag tager Langa sin bibel i hånden og sine læsebriller på næsen. Rummet er mørkt og indelukket. Det samme er deltagerne. Ved

andagterne kigger drengene altid ned i jorden med et tomt og stift blik, men da Langa går op til podiet, løftes blikkene.

"Succes handler om respekt. Hvis ikke I behandler folk med respekt, kommer I ingen vegne. I skal behandle alle med respekt i dag, for I ved ikke, hvem der står med nøglen til at ændre jeres liv i morgen."

Fodbold kan ændre alt I dag er Langa ikke i tvivl om, at han lever det liv, han gerne vil leve. Hans valg om at forlade gaden i august 2014 har ikke blot givet ham en ny livsstil. Det har også indfriet nogle store drømme for ham. Da han netop havde forladt gaden blev han nemlig udtaget til hjemløselandsholdet i fodbold. Han spillede med ved verdensmesterskaberne i Amsterdam, og som fodboldtræner hos YMCA håber han, at han kan hjælpe andre til at opnå samme drøm. En drøm, der kom meget tættere på, da tre gadedrenge fra YMCA Pietermaritzburg i marts 2017 blev udtaget til bruttolandsholdstruppen.

"Fodbold kan være en nøgle til at ændre ens liv.

Når man spiller fodbold, glemmer man for en stund livet på gaden. Og de stunder kan hjælpe en til at reflektere over livet. Det kan hjælpe én til at stille sig selv spørgsmålet: "Er det her virkeligt det liv, jeg vil leve?"

11

Historien bag Det Etiske Råd • Rådet blev oprettet i 1984 som en midlertidig konstruktion, der skulle hjælpe regeringen med at tage stilling til lægers og barnløses ønske om at bruge den nye teknologi kunstig befrugtning.

Medlem af Det Etiske Råd:

"De unge skal ikke lytte for meget til "

• Rådet skulle hjælpe til med at finde den gyldne middelvej, og når det var lykkedes, kunne rådet afskaffes igen. Men siden da er der kun kommet flere problemstillinger, rådet skal forholde sig til.

• I dag arbejder rådet både med sundhedsog bioetik og klima- og biodiversitet.

Det Etiske Råd skaber debat og giver anbefalinger til danskerne om etiske dilemmaer. Markant har spurgt Mia Amalie Holstein, medlem af rådet og til dagligt velfærdspolitisk chef i Cepos, om hvordan det er for hende personligt at sidde i Det Etiske Råd, og hvad unge kan bruge rådet til.

Af Camilla Bøgelund Der har været mange argumenter både for og imod Det Etiske Råd. Den debat lader vi ligge og ser i stedet på, hvordan det er at være et af de 17 medlemmer, der skal rådgive danskerne i etik på områder så forskellige som aktiv dødshjælp, genteknologi og fødevarer.

en problemstilling, og jeg føler mig forpligtet til at gå til arbejdet med stor grundighed og engagement. På det personlige plan er det vigtigt at vedblive med at være nysgerrig på andres ståsted – også selvom man ikke er enig. Det er også en vigtig udfordring.

Hvis du med få ord skal forklare, hvad Det Etiske Råd er, hvad vil du så sige?

Det Etiske Råd er et råd nedsat med det formål at rådgive Folketinget og skabe debat i befolkningen om de etiske problemstillinger, som berører menneskers liv. Det kan f.eks. være inden for sundhed, miljø, natur, fødevarer eller bio- og genteknologier. Vores vigtigste rolle er i min optik at udspænde rummet af argumenter og dermed gøre de etiske spørgsmål mere tilgængelige.

Har du oplevet at stå i et dilemma mellem, hvad du mener som privatperson, eller tror du selv ville gøre i en situation, og hvad du har været med til at anbefale andre eller samfundet at gøre gennem en udtalelse, et høringssvar eller en rapport for Det Etiske Råd?

Nej, ikke endnu. Det hænger måske sammen med, at vi i Etisk Råd altid har mulighed for at give en mindretalsudtalelse, hvis vi ikke er enige i flertallets anbefalinger. Det, mener jeg, er en god mulighed. For pointen er jo netop ikke, at vi altid skal være enige, men at vi skal repræsentere forskellige holdninger.

Hvordan er det for dig personligt at være medlem af Det Etiske Råd?

Det er en stor glæde for mig, at få lov til at være medlem af Etisk Råd. Jeg har altid haft en stor interesse for etik og de etiske spørgsmål. Af samme årsag tog jeg en kandidatgrad i filosofi umiddelbart efter min kandidatgrad i økonomi.

Jeg finder det enormt privilegeret at få lov til at arbejde med etikken på et mere professionelt niveau.

Hvornår giver det allermest mening for dig?

Det giver allermest mening for mig, når vi berører emner som er aktuelle, væsentlige og når det er emner, som mange kan identificere sig med. Det kan f.eks. være aktiv dødshjælp eller organdonation. Her tror og håber jeg, at vi leverer et bidrag.

Hvad er for dig den største udfordring ved arbejdet?

Det kræver en del arbejdstimer for at være godt klædt på til en etisk debat. Særligt med et fuldtidsjob og en familie, som jeg også skal passe.

Men det er vigtigt at forstå alle nuancerne af

12

Hvad er ifølge dig Det Etiske Råds eksistensberettigelse?

Grundlæggende er jeg ikke tilhænger af tanken om en ”stats-etik”. Etik er noget, der hører til civilsamfundet. I den bedste af alle verdener ville etikken i civilsamfundet være modvægt til det juridiske og politiske i staten. Men givet, at det ikke er en mulighed. Givet at politikerne har brug for at holde etikken lidt på afstand, så er jeg glad for at der findes et Etisk Råd. Og jeg er glad for at bidrage til det.

Hvordan kan særligt unge bruge Det Etiske Råd?

Det er vigtigt for mig, at sige til de unge, at de ikke skal lytte for meget til os. Vi er hverken eksperter eller en repræsentativ gruppe. Vi er politisk udpeget og det bedste, vi kan gøre, er, at udspænde et argumentrum for etiske problemstillinger. På den baggrund vil jeg anbefale de unge danner deres egne meninger. Vi har masser af materiale på vores hjemmeside netop målrettet unge.

Om Det Etiske Råd: • Der er 17 medlemmer i Det Etiske Råd, og de kommer alle med forskellig baggrund • Deres opgave er at rådgive og skabe debat om nye bio- og genteknologier, der berører menneskers liv, vores natur, miljø og fødevarer • Aktuelle teamer er: Aktiv dødshjælp og døende, genteknologi og behandling af sygdom, sundhedsdata, natur, klima og fødevarer

Om etik og moral: • Etik er teori, og moral er praksis • Etik er altså de mere teoretiske og principielle idéer, dvs. hvad der er godt og ondt, og hvad der ligger bag moralske normer • Moral er mere direkte knyttet til, hvad der er rigtige og forkerte handlinger inden for specifikke afgrænsede områder

13

"Nå, tror du så på Gud?" Jeg har en absolut hadesituation, og jeg er nok ikke ene om at opleve den fra tid til anden. Man sidder i et selskab og har netop fortalt, at man kommer i KFUM og KFUK, og efter den obligatoriske forklaring af, at det ikke er spejder, følger typisk det spørgsmål, som jeg frygter: ”Nå, tror du så på Gud?” Jeg kan slet ikke holde det spørgsmål ud. Jeg vil faktisk hellere svare på, hvad jeg vejer.

Af Louise Heldgaard Jeg burde måske have det let med det spørgsmål. Jeg er teolog, jeg sidder i kristendomsudvalget, jeg skal måske være præst en dag, jeg kan alle teorierne, argumenterne, analyserne udenad.

Alligevel kan jeg ikke rigtig svare på, om jeg tror på Gud. I bund og grund synes jeg, det er møghamrende svært at tro. Langt de fleste dage bliver det max til et spinkelt håb. Og spinkle håb er simpelthen ikke nok til, at jeg kan se halvfremmede mennesker i øjnene og med selvsikkerhed svare: ”Ja, det gør jeg.” Det bliver typisk et svar i retning af: ”Altså jeg kommer i kirke ind i mellem og sådan. Nå, jeg skal lige på toilet, hej hej.”

”Jesus er Herre!”

Ved siden af min yderst vattede knapt nok eksisterende bekendelse af tro står min gode ven Charlottes. Charlotte er baptist og blev døbt for et par år siden, 20 år gammel. Jeg var med til dåben, som var den første voksendåb, jeg har oplevet. Charlotte står i det store dåbsbassin midt i kirken. Ved siden af hende står præsten, som spørger: ”Hvad er din kristne bekendelse?” Og Charlotte svarer: ”Jesus er Herre!” Og med et svuptag svinger præsten Charlotte bagover, og mens jeg forfærdet bekymrer mig, om hun banker hovedet i kanten af bassinet, og hvordan i alverden hun skal komme op igen, bliver hun nærmest elegant svunget tilbage på benene og står helt våd og smilende foran menigheden, også var Charlotte blevet døbt. ”Jesus er Herre!” Hun sagde det uden at blinke, ingen undskyldninger, indvendinger eller flugt til toilettet eller baren. Jeg har siden tænkt, at det er godt, at mine forældre barnedøbte mig, for jeg ville da aldrig nogensinde komme dertil, hvor jeg vil synes, min tro er stærk og sikker nok til, at jeg kunne stå og sige ”Jesus er Herre!”

"Når jeg næste gang bliver stillet det forfærdelige spørgsmål: "Tror du så på Gud?” så skal jeg på en eller anden måde prøve at finde modet til blive, selvom jeg stadig har mest lyst til at stikke af." anden måde formået at få sin tro ud af alle spekulationerne i hovedet og videre ud i kroppen, hænderne og fødderne, så hun kan begive sig afsted på sin rejse i nysgerrighed.

Vi skal ikke have gennemskuet alt Paulus sammenligner netop det at være troende med en krop. Alle kristne er lemmer på et legeme med hver sin berettigelse og velsignelse. Alle har sin plads og kan ikke undvære hinanden, da de netop er Guds hænder, fødder, øjne og ører på jorden. I sammenligningen er det Kristus, der har pladsen som hoved. Der er ikke nogen af os, der skal være hovedet. Vi skal netop være alle

de dele, som skal begive sig ud på rejsen sammen og turde sige ja til at leve livet nysgerrigt.

Jeg tror ikke, at det betyder, at vi skal slå hjernen fra på rejsen. Vi skal bruge vores indsigt, erfaring og fantasi, men vi skal bruge den til at komme afsted og gøre os umage. Vi skal ikke blive i hjernen og privat spekulere, argumentere og frustreres. Vi skal ikke forvente, at vi skal have regnet troen, tvivlen og livet ud, før vi kan udfylde vores plads på den store mangfoldige krop.

Så, min udfordring til mig selv må være, at når jeg næste gang bliver stillet det forfærdelige

spørgsmål: ”Tror du så på Gud?” så skal jeg på en eller anden måde prøve at finde modet til blive, selvom jeg stadig har mest lyst til at stikke af. Jeg skal prøve at acceptere min tro i al sin usselhed, som den nu ser ud den dag, og gå dedikeret ind i samtalen og spørge interesseret tilbage. Det er måske blandt andet sådan, jeg kan være fod, hånd eller øre på vores store fælles legeme. Det er måske sådan, at jeg kan finde min trosbekendelse, om at Jesus er Herre, som får sit udtryk i at turde begynde rejsen og leve nysgerrigt.

Lev nysgerrigt Da jeg blev spurgt til at skrive denne artikel om tro og mig selv, tænkte jeg tilbage på Charlottes dåb og blev nysgerrig på, hvad Charlotte egentlig selv tænkte og tænker om den beslutning, hun traf dengang. Hvor var hun i sit trosliv, og hvordan blev en 20-årig ung pige så sikker, at hun kunne stå der? Jeg skrev derfor til Charlotte, og hun sendte mig de mest forunderlige og ægte svar, som jeg har fået lov at dele her.

Sådan formulerer Charlotte det altså. Da hun stod der i karet og sagde ”Jesus er Herre,” var det altså ikke målet for en færdig og sikker tro, men begyndelsen på en rejse, et ja til at leve nysgerrigt. Noget tyder altså på, at det, der adskiller Charlottes og min tro, ikke er sikkerheden i overbevisningen men snarere modet til at tage livtag med og stå ved sin tro. Charlotte har på en eller

14

Louise Heldgaard er teolog og medlem af kristendomsudvalget

Charlotte er baptist og blev døbt som 20-årig. Hun ser dåben som starten på en længere rejse, der vil vare resten af livet.

15

Redigeret af Pia Smith Baun

Tak til alle frivillige på Efterskolefestival

M AR K A NTS GUIDE

Nu er det din tur!

16

Efterskolefestival er et nyt koncept fra KFUM og KFUK, hvor over 600 efterskoleelever deltager i skabelsen af en fælles festival. Underviserne er frivillige, der gerne vil dele det, de brænder for.

17

markant guide

markant guide

markant guide

Temaaften om dobbeltmoral Aftenens forløb markant markant • Som indledning i mange modeller” fra PULS-sangbogen guidesynges ”Danskerne findes guide • Hør sangen D.T.A.P af Nephew • Løb: Ta-teten-løb • Samtalespørgsmål ud fra uddrag af bogen ”Papmachéreglen” af Hella Joof

markant guide

1. Guide til aftenens forløb I denne guide får du indhold til en temaaften om dobbeltmorale. Indholdet kan tilpasses alt efter hvilken aldersgruppe, du henvender dig til. Måske du ikke finder løbet relevant for en ældre målgruppe, eller måske spørgsmålene er for svære for de yngre, men det styrer og tilpasser du selv. Formålet er at få deltagerne til at reflektere over dobbeltmorale både i verden omkring dem, men også hos dem selv.

God fornøjelse!

Opgave 1: Gør noget godt for et medmenneske Opgave 2: Gør noget godt for miljøet Opgave 3: Gør noget godt for dig selv/gruppen.

I sætter en tidsramme alt efter, hvor meget tid I har. Men giv god tid til at brainstorme og udføre opgaverne ordentlig.

Resultaterne vises fælles.

Vinderne kan kåres ved enten at have et dommerpanel eller fælles afstemning med resten af deltagerne. Point gives selvfølgelig efter kreativitet og udførelse.

4. Samtale: Walk the talk-reglen Til at afrunde aftenen skal der reflekteres over dobbeltmorale med udgangspunkt i uddrag fra bogen ”Papmachéreglen” af Hella Joof. (Til kathrine: Indsæt evt et billede af bogen) Start med at læse dette uddrag fra kapitlet Walk the talk-reglen, som handler om, at vi skal kunne stå bag det, vi siger:

”Det nemmeste i verden er at mene noget. At sidde på sin brede mås og synes alt muligt. Det har jeg også selv brugt mange år på.

Ment noget om børneopdragelse, indtil jeg selv blev mor. Ment noget om folk, der blev skilt, som jeg ikke syntes kæmpede nok for deres ægteskab, indtil jeg selv blev skilt. Ment noget om levende hegn, indtil jeg selv byggede et raftehegn for at få noget privatliv. [...] Og nu om dage er det blevet endnu nemmere at mene noget på et uoplyst grundlag. Man behøver ikke længere vide noget for at synes noget. Snarere tværtimod, tænker jeg. Jo mindre man ved, jo mere synes man. Og føler og ved, at man har ret.”

Spørgsmål: • Synes du, der er en generel tendens til, at vi mener noget uden at kende hele historien? Kom gerne med eksempler.

• Hvor går grænsen for, hvad man kan tillade sig at udtale noget om? Er det nok bare at have læst en overskrift, eller skal man have haft en dyb samtale med nogen, der ved noget om det?

• Det med at ændre holdning til f.eks. børneopdragelse, når man har fået børn og generelt ændre holdning, når man selv står i situationen – er det noget, du selv har oplevet?

• Er det okay at ændre holdninger i løbet af livet, eller er det dobbeltmoralsk?

Hella Joof skriver i samme kapitel: ”Det, jeg vil frem til, er, at vi ikke kan hive det store, moralske kavaleri frem, når folk gør noget, der i vores øjne er forkert, hvis ikke vi selv kan leve op det moralkodeks, vi lægger ned over verden. Og hvem kan det? Vi kommer alle sammen til at parkere på en handicapplads mindst én gang i vores liv, selvom vi er friske og raske. Det betyder ikke, at vi ikke skal drømme om en bedre verden. Det betyder bare, at vi selv skal skabe den.”

Spørgsmål: • Er det ikke okay at forvente noget af andre, selvom vi ikke er perfekte selv?

• Hvordan skaber vi selv en bedre verden?

Gør noget er en kampagne, som KFUM og KFUK kørte i 2014.

Projektet var opfordring til alle frivillige om at åbne vores fællesskaber – og gøre en forskel i lokalsamfundet

18

Mangler du en andagt til at afrunde aftenen, så se på side 21 her i magasinet

markant guide

markant guide

markant guide

DIGT AF METTE SARUP markant markant guide

Har du svært ved at svare på, hvad KFUM og KFUK er for en størrelse?

Så tag et kig på kursusvideoerne “Mellem Linjerne” på www.kfum-kfuk.dk/mellemlinjerne

En stjerne er født.

Jeg sermarkant stjernen. guide Stjernen er langt væk.

Jeg kan ikke nå den.

guide

markant guide

Stjernen er kendt.

Jeg ønsker at være som den.

Stjernen i dit liv er dig.

Stjernen i mit liv er mig.

Du kan vælge at være, som andre mennesker.

At gøre det, der føles rigtigt.

Har du en ven, der trænger til lidt komplimenter?

Du kan vælge at være dig.

Stjernen i dit liv.

At gøre det, som du har lyst til.

Så indsæt nogle søde ord på de tomme pladser, klip postkortet ud og send det afsted.

Vær dig selv.

Hva´ med dig selv?

Hva’ med dig selv der?

Du’ da bare en ________ Kalder du mig for _______, _______og _______? Årh ja, så’ så man li’ dig selv Du’ da nok en ________ Helt ærligt du’ totalt for ________ alligevelsagtig Så kom ______ så hvis du tørklæde, dit _______ _______ For ______ _______ _______ når jeg giver dig __________ Og en ________ lige i _________ Jeg ____ ____ ____ ____ ____ ____ ____, råber: “____ ____ ____ ____!”

Dem der ligger på jorden må man _______ _______ Og dem der hvisker de lyver Hvis ik’ de hvisker jeg er _______ Min mund har ingen holdeplads _____ ______ ______ ______ Og hvis ______ ______ ______ ______, så bli’r det sagt For det man siger er man selv (hvad?)

Det står i Aktuel (hvad?)

At du er en ______________ (nåå...)

Så bytte-bytte købmand Og klappe-klappe kage Send den videre, __________!

Men aldrig tilbage

Omskriv teksten

Men er der ikke noget vi kan gøre, hvis vi starter med os selv?

3. Ta-teten-løb Rammerne for løbet er simple.

Deltagerne deles op i hold på 3-4. Alle skal ud og fuldføre tre opgaver og foto- eller video dokumentere det.

markant guide

Indsæt komplimenterende ord

2. Sangen ”D.T.A.P” (Decideret træt af pis) Som indledning til aftenen afspilles nummeret ”D.T.A.P” af Nephew. Et nummer som netop sætter fokus på den dobbeltmorale, der ofte er at finde hos folk. Vi siger noget – men gør noget andet. Stemmer på rød – men betaler sort.

Sangen slutter med at sige, at når vi ikke engang selv vil gøre det, som vi siger bør ske, og vi ikke selv kan høre, hvor dumme vi lyder, når vi siger det – så er der ikke så meget at gøre ved det. Udover at være decideret træt af pis.

markant guide

LEDERTIPS

markant guide

19

markant guide

markant guide

markant guide

markant guide

markant

markant

markant guide

markant guide

Hvornår var du sidst god ved dig selv?

Udarbejdet af Markantredaktionen

Er du typen, der ofte er mere opmærksom på, om alle omkring dig har det godt i stedet for at se på, om du egentlig selv guide guide har det godt? Det er altid en god idé at starte med dig selv, hvis du vil være der for andre. Tag derfor en mig-dag. Gør det du allermest har lyst til, og sørg for at der ikke er nogle forstyrrelser – medmindre det er den gode slags fra venner. Her kommer vi med nogle forslag til en mig-dag.

Wellness Vil du forkæle dig selv med lidt wellness kan du vælge den dyre løsning og tage på spa ophold. Meen du kan også selv klare den hjemmefra selvfølgelig. Her kommer vi med nogle få men gode opskrifter til DIY(Do It Yourself) behandlinger.

ANSIGTSMASKE: 2 tsk honning 1-2 tsk kanel pulver Påfør masken på et rengjort ansigt og lad det sidde i 20 minutter, derefter skal det grundigt fjernes med varmt vand. Slut med en creme.

Inviter vennen hen til det sted I altid har snakket om Hverdagen tager tit over for de impulsive ideer.

Selvom ideer er der nok af. Tag en ven eller vennerne under armen og besøg den restaurant, kro, park, museum eller andet, som I har snakket om. Giv tid til at give hinanden en ordentlig catch-up.

ANDAGT

I hvert nummer af Markant vil du få inspiration til andagter, du frit selv kan bruge. Andagten tager udgangspunkt i temaet og kan ofte bruges i sammenhæng med Guiden til at forme en klubaften i lokalforeningen eller andre steder.

Tag ned til vandet – hvis vejret er til det Af en eller anden grund har vandet en afslappende effekt. Synet og lyden kan ofte få de værste stress symptomer væk for en stund.

Lev i nuet og brug ikke vand-/strandturen til at tænke på alt det, du skal nå. Brug i stedet tiden på at nyde omgivelserne og lad ellers tankerne falde hen på alt mellem himmel og jord.

Fjern bjælken i dit eget øje, før splinten i din broders

Se filmen “Ferris Bueller's Day Off”

SCRUB: 2 spsk. kaffegrums 2 spsk. oliven olie 1 tsk. honning Tag et varmt bad, så porerne åbner sig. Masser scrubben i cirkulære bevægelser. Lad det sidde i 3-5 minutter og skyl herefter efter af. Tilfør herefter creme.

Sang Giv os lyset tilbage – Sangbogen PULS

Læs Lukasevangeliet, kap. 6 Jesus siger: v37 Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse. v38 Giv, så skal der gives jer.

Et godt, presset, rystet, topfyldt mål skal man give jer i favnen. For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med.« v39 Han fortalte dem også en lignelse: »Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? v40 En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester.

med det, jeg forventer af andres handlinger.

I Bibelen findes der ikke en direkte definition af dobbeltmorale, men der findes flere eksempler på at have dobbelte standarder. Det kaldes i bibelsk sprog også hykleri.

Hykleri kan ofte være nemmere at spotte hos andre før sig selv. Derfor er beskrivelsen med splinten i broderens øje og bjælken i sit eget også et godt billede for vores konstante fokus på alle omkring os. Her burde vi i stedet kigge os selv i spejlet og se, om vi kan fjerne bjælken i eget øje først. Først når vi har gjort det, er vi klar til at hjælpe andre.

Bøn Herre, tilgiv os og kald på os, når vi fortaber os i det, som er uvæsentligt, når vi bekymrede kredser om os selv og gør vort liv småt når vi glemmer, at vort liv er rodfæstet i din kærlighed.

Fadervor …

Sang Du kom med alt det der var dig – Sangbogen PULS

v41 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v42 Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje.

Overvejelser Det man siger, er man selv. Eller det man gør ved andre, skal man også kunne klare ske mod sig selv. Er det ikke en vigtig overvejelse at have med? Hvis jeg dømmer andre, skal jeg også selv være klar til at blive dømt. Hvis jeg i stedet undlod at dømme andre, skal jeg ikke selv dømmes. Hvis jeg tilgiver andre, kan jeg også selv få tilgivelse.

Hvis jeg forventer noget af andre, som jeg ikke selv imødekommer, er det dobbeltmoralsk. Altså hvis mine handlinger ikke stemmer overens

20

KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, på lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA

Illustration af Christina E. Ebbesen, www.christinaebbesen.dk

21

Debatten

Markant er et navn, der lægger op til holdninger og debatter. Derfor vil vi her i magasinet bringe emner på banen, som kan tåle at blive diskuteret. Måske du er enig, og måske du ikke er. Lige meget hvad, håber vi, at du har fået noget at tænke over.

Frivillighed: ”Hvad med dig selv?”

Af Peter Worm Madsen Kristendommen har spillet fallit, hvis prædikenens budskab ikke omformes til handlinger i hverdagen. Ja, kirken kan ikke være kirke, hvis den ikke forsøger at gøre godt for de mest udsatte i sognet.

Jeg synes, at der er noget helt galt med størstedelen af kirkerne og menighederne i de danske kirker pt. Faglitterære kirkehistoriske kilder nævner omsorgen og diakonien som den anden side af kirkens liv - ved siden af gudstjenester og de kirkelige velkendte handlinger. Men hvilke kirker hjælper? Hvorfor sker der stort set ikke noget derude?

Jeg er ansat i en kirke, der forsøger at komme i kontakt med stamgæsterne på værtshuset, børnene på det lokale børnehjem, de ensomme studerende på sognets kollegier og de ældre ensomme på sognets to lokalcentre. Samtidig er det en del af mit arbejde at inspirere andre kirker til at gøre mere for de udsatte i sognene.

Kirker og kristne bør nemlig adskille sig fra det almindelige levede liv. Hvis jeg tænker på det verdslige samfund, så kender jeg personer uden for kirken, der bruger millioner på sig selv, på deres hus, bil og udenlandsrejser. Det er

normen blandt deres netværk og venskaber – især hvis det ser godt ud på facebook. Men som kristne bør der være et helt andet mål for livet, hvis vi virkelig tror og har forstået blot en smule af evangeliets budskab. Kristne skal hjælpe og støtte andre mennesker – det er kernen i troen. Hvis man som kristen ikke værdiger de svage eller udsatte et blik, eller ønsker at hjælpe generelt, så skal man spørge sig selv om man virkelig har en tro. Jeg erkender at dette kan være en bitter pille at sluge for mange, men forstår man præstens prædikener som undervisning og uddannelse i kristendommens formål, så er diakonien praktikken, hvor man viser hvad man har forstået. Gudstjenester, hvor deltagerne blot går ud med ordene, de har hørt, men ikke er udfordret til at udleve det i deres kommende uge, er tomme gudstjenester uden den vigtige appel til at gøre noget for andre af et frit hjerte.

Det er ok at starte med at blive frivillig hjælper ved et kortvarigt social-diakonalt projekt eller lignende. Ofte giver det så meget tilbage, at konceptet om at hjælpe frivilligt er slået igennem. Vi kristne har troen på Jesus som vores energikilde, og ud fra troen mener jeg, der bør

strømme ideer og muligheder frem, til gavn for de udsatte og ensomme. På den måde viser vi vores virkelige ansvar som troende, eller kirken viser dens rette forkyndelse, hvis menigheden gør godt mod sognets mest udsatte.

Der kommer mange til den kirke jeg arbejder i og giver deres frivillige tid til gode projekter.

For eksempelvis ved at hjælpe i en lektiecafe for børn på børnehjem. De frivillige kommer ikke bevidst for at få point på deres CV. Når det enkelte menneske gerne vil hjælpe med frivillige kræfter eller tid, så afspejler det oftest en mental og fysisk sundhed, men alligevel er det vigtigt, at man er kritisk på den frivilliges tilstand. Er der måske brug for at den frivillige hjælpes, før han eller hun kan gå ud og hjælpe andre? Jeg fornemmer at en forståelse for kristendommens indhold altid – og i ethvert menneske – vil give den effekt, at kærligheden forsøges omsat til handling.

En afsluttende pointe, jeg gerne vil understrege, er, at det kræver, man bevidst er troende, søger at forstå evangeliet og hele tiden forsøger at se de muligheder i hverdagen, hvor man kan gøre godt mod andre. Hele tiden!

EKSPERTPanelet KFUM og KFUK arbejder for at styrke børn og unges livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv. Derfor har Markant selvfølgelig også bedt om netop børn og unges mening i forhold til temaet i dette nummer.

Hvad med børnene selv?

Albert 10 år

Asger 8 år

Caroline 10 år

Opfører du dig ordentligt?

Opfører du dig ordentligt?

Opfører du dig ordentligt?

Nogle gange, nogle gange ikke. Jeg driller mine småbrødre for sjov

Jeg opfører mig mest ordentligt i skolen. Jeg opfører mig ordentlig derhjemme, med mindre min lillebror driller.

Hvis det er her – JA (på børnebørns og bedsteforældrelejr, red.). I frikvartererne er det midtimellem.

Hvad!? Det har jeg ikke hørt før.

Hvad betyder ordet dobbeltmoral?

Hvad betyder ordet dobbeltmoral?

Det ved jeg ikke

Det ved jeg ikke.

Dicte 7 år

Johanne 10 år

Marie 10 år

Opfører du dig ordentligt?

Opfører du dig ordentligt?

Opfører du dig ordentligt?

Ja, nogle gange.

Ja, hvis det er her (på børnebørns og bedsteforældrelejr, red.) I skole kan man nogen gange godt fjolle lidt. Jeg hører efter i timerne.

Ja, sådan for det meste.

Hvad betyder ordet dobbeltmoral?

Hvad betyder ordet dobbeltmoral?

Det ved jeg ikke.

Hvad betyder ordet dobbeltmoral?

Hvad betyder ordet dobbeltmoral?

Det ved jeg ikke, mener jeg har hørt ordet før.

Min lærer har sagt det mange gange, men jeg har ikke forstået, hvad det betyder.

22

Peter Worm Madsen er uddannet cand. Theol og er diakonimedhjælper i Christianskirken i Aarhus

Børnene var deltagere på Børnebørns- og bedsteforældrelejr i april

23

I hvert nummer af Markant stiller redaktionen et medlem af Hovedbestyrelsen i KFUM og KFUK et spørgsmål, der forholder sig til temaet.

Skal vi være frivillige for os selv eller andre?

Klumme

En pleasergeneration Hvad med dig selv?! …er egentlig et spørgsmål, vi godt kunne blive bedre til at stille hinanden. Eller i hvert fald – hvordan har DU det med at være til? Med at være i det liv, du er i?

Hovedbestyrelsen svarer: Det er jo et godt spørgsmål – hvilket er det samme som at sige, at der nok ikke findes et entydigt svar. Men skal jeg give et bud, så skal vi først ned og have fat i de mere grundlæggende behov for os som mennesker.

medlemskab af KFUM og KFUK, men også et lag dybere gennem min tro på, at jeg er elsket af Gud og forpligtet af den overbevisning. Man kan kun være forpligtet, hvis man er en del af fællesskab.

Der er efterhånden en del kloge mennesker, der har forsøgt sig med beskrivelser af, hvilke behov der kan anses som grundlæggende fællestræk ved os mennesker. Maslows behovspramide er nok den mest kendte. Selv foretrækker jeg en lidt mere simpel model, som har hentet inspiration fra Maslow, men som alligevel giver en anden mening.

Det femte og sidste behov er et behov for at bidrage. Et behov for at gøre noget som rækker ud over dig selv.

Vi mennesker har et behov for tryghed/forudsigelighed, men samtidig har vi også et behov for afveksling/variation. Det stritter selvfølgelig i hver sin retning, men prøv at tænk over hvad der sker, når alt er i system, styret og forudsigeligt.

Så begynder vi at kede os, og så bliver vi pludselig rigtig kreative.

Vi har også et behov for at blive set eller skille os ud. Det er det, der kan få folk til at blive voldelige, men også det der kan få os til at gå forrest for at skabe positive forandringer i vores lokalsamfund.

Det fjerde grundlæggende behov er behovet for fællesskab. Behovet for at føle samhørighed med andre, som jeg bl.a får dækket gennem mit

24

I denne model kan der være store forskelle på, hvor meget vi har behov for at få dækket de fire første behov. Vi kender alle sammen dem, der har behov for meget tryghed, eller et stort behov for anerkendelse. Selv har jeg et, til tider urimeligt, stort behov for variation. Jeg starter hele tiden nye projekter, eller forsøger at lave om på det, som har virket fint indtil nu. (Jeg kalder det at udvikle…..)

Alle vores handlinger stræber mod et mål om at få disse grundlæggende behov dækket. Og når vi får de fire første opfyldt, så trives vi. Men det femte behov, behovet for at bidrage, er det, der gør os lykkelige.

I min hverdag her på Bjerget Efterskole, ser vi dette behovsmønster udfolde sig hele tiden, og må hele tiden forholde os til den enkelte individ og de behov de hver især søger at tilfredsstille, men samtidig skal vi vise dem, at lykken gemmer sig i, at gøre noget for andre. Når det lykkes, og det gør det heldigvis tit, så bliver vi pludselig bekræftet i modellen også gælder

Til daglig er Steffen forstander på Bjerget Efterskole

for os, der har det som et arbejde, men som ganske ofte opfører os som vi var frivillige.

Så skal vi være frivillige for os selv eller andre?

Jeg håber, at vi kan komme væk fra debatten om, hvad vi får ud af det. Væk fra spørgsmålet ”What’s in it for me?” og i stedet fokuserer på, at vi som frivillige i KFUM og KFUK får en lang række muligheder for at indgå i et fællesskab og lave noget som er sjovt, udviklende, trygt, tilfredsstillende, værdiskabende og som giver andre mulighed for at se og anerkende os, samtidig med at det rækker langt ud over os selv.

Kort sagt, så giver det at være frivillige os en mulighed for at tilfredsstille alle vores grundlæggende behov på en gang. Men kun hvis vi anerkender, at vi ikke udelukkende gør det for vores egen skyld. For det er lige der skillelinjen går mellem at trives og at være lykkelig.

Så det lidt uklare svar på spørgsmålet om, hvem vi skal være frivillige for, må efter min bedste overbevisning være, at vi er nødt til at være frivillige for andre, for vores egen skyld.

Venlig hilsen

Af Mia Vognstoft Vad

Jeg er glad for det meste, men jeg synes, livet kan udfordre mig i at være glad. Men jeg tror, det er sådan, det er, og det er okay. Samtidig synes jeg, der lige nu er en tendens til, at vi helst ALTID skal være glade. Og det er måske ikke okay.

Selvfølgelig er det rarest at være glad – men det kan man jo ikke altid være. Alligevel går de fleste af os langt for at forsøge at være det hele tiden. Og ikke altid på en god måde. Det kan jeg i hvert fald sige for mig selv. For vores opfattelse, af hvad der skal til for at være glade og have det godt, har udviklet sig i en mindre god retning, vil jeg vove at påstå. I dag skal vi helst være sunde, have styr på studiet med gode karakterer og en fornuftig og realistisk fremtidsplan, have en god kæreste, få det rigtige job – og så skal vi gøre en masse godt for andre (men ind imellem mest for vores egen samvittigheds skyld). Mange – inklusive mig – har kæmpe forventninger til os selv. Og det er netop dem, der er de værste og mest uoverskuelige forventninger.

For ikke at komme til at lyde alt for klicheagtig nu, så skyder jeg skylden på vores tid. I hvert fald er jeg selv og mine jævnaldrende en del af en pleaser-generation i min optik. Vi er så bange for at sige nej til noget, og vi vil helst, at alle kan lide os. Men egentlig er det en umulig mission, for når jeg tænker over det – og det lyder lidt hårdt – så kan jeg jo ikke selv lide alle mennesker.

Hvorfor skulle alle så kunne lide mig?

“Jeg er ikke den bedste til noget.

Men jeg er god til rigtig mange ting.”

Lidt sat på spidsen, så tror jeg, mange af os tænker, at vi skal være de bedste til alt. Jeg er ikke den bedste til noget. Men jeg er god til rigtig mange ting. Jeg er også dårlig til mange ting. Men min indstilling er, at det kan jeg jo arbejde på at blive bedre til – uden at have som mål, at jeg skal være den bedste eller gøre det til perfektion.

Ind imellem har jeg haft perioder, hvor jeg har følt, jeg næsten kan begynde at græde, hvis små ting ikke går, som jeg regner med. Og jeg er ret sikker på, at jeg ikke er den eneste, der har oplevet dét. Måske er det, fordi alting altid er gået så godt. Vi lever i et samfund, hvor man er utroligt godt stillet, hvis man er vokset op i en helt almindelig familie. Her er det hele faktisk utroligt nemt. Altså alt det basale. For så kommer der jo bare andre problemer. SÅ er det netop, at jeg bekymrer mig, om der er lidt for meget fedt på min mave, om jeg har en jakke der afspejler min stil og personlighed overfor andre, og om jeg har fået 10 eller 12 for min seneste opgave. Ting der dybest set er fuldstændig ligegyldige for, om jeg er glad – eller i hvert fald burde være det.

Når idealet er perfektion, hvor stiller det så os?

Jeg kender i hvert fald godt til at føle mig utilstrækkelig. Selvom jeg jo godt ved, at jeg ikke er det. Jeg kender godt følelsen af, at jeg kunne have gjort det bedre på arbejdet. At jeg kunne

have bidraget lige lidt mere til gruppearbejdet.

Jeg kender godt følelsen af, at de andre nok er lidt bedre venner med hinanden, end de er med mig. Jeg kender godt følelsen af, at alle har meget mere succes end mig.

Og så på andre dage – så føler jeg præcis det modsatte på alle områder. Og heldigvis er det sådan de fleste dage. Så er himlen lidt mere blå og smilene på min vej lidt større. Men de førstnævnte dage findes altså også. Og det vigtigste er egentlig, at jeg ved, de går væk igen. Det er værd at huske, for heldigvis er livet egentlig bare vildt fedt.

Jeg har vist bevæget mig tilbage på kliche-stien… Men pyt med det – lad os bare blive. For al den tankevirksomhed over “hvad med dig selv” og om hvem jeg er, giver mig lyst til at skrive, at ”det er vigtigere at blive til nogen – end at blive til noget”. Og det synes jeg faktisk, at KFUM og KFUK kan hjælpe mig med. Det kan min familie også – og mine bedste venner. Her skal jeg nemlig ikke være noget bestemt – her skal jeg være nogen. Her skal jeg bare være mig, og hvis jeg absolut skal være noget – så er det at være noget for andre. Og dét kan jeg godt lide. Måske er det netop de her steder, det handler om at finde og bruge mest tid på? Måske jeg så for en stund kan glemme alt det, der dukker op i hovedet, når jeg bevæger mig rundt i det samfund, vi lever i lige nu.

Steffen Krøyer Medlem af Hovedbestyrelsen

Mia er journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er på nuværende tidspunkt journalistpraktikant i Holstebro

25

Hvad ser du, når du ser dig selv?

26

”Hvad med dig selv” af Martin Hove.

Til daglig læser Martin til lærer i Aarhus.

Tak til “modellerne” Simon, Michael, Signe og Susanne

27

Globetrotter giver unge nye tanker om livet Globetrotter er et koncept for unge mellem 16 og 19 år, der tør spørge sig selv, hvad deres rolle i både livet og verden er.

Gennem mødet med lokale partnere i YMCA og YWCA bliver de udfordret til at overveje, hvordan de kan skabe forandring ved at engagere sig både lokalt, nationalt og internationalt.

FAKTA Indtil nu er Globetrotter-rejserne gået til: 2015: Kosovo 2016: Portugal

I år går rejserne til: 2.-11. juli: Israel/Palæstina Efterårsferien: Destination Unknown

Af Anna Gundersen, frivillig i KFUM og KFUK

Konceptet Globetrotter er en blanding af kurser og rejse. Tilsammen giver det unge en mulighed for at få øjnene op for, hvilke muligheder der er ved at være en del af den verdensomspændende organisation, som YMCA og YWCA er, og at opleve hvordan en anden forening under samme organisation kan se ud og fungere et helt andet sted I verden under nogle helt andre forhold.

Herigennem oplever deltagerne at være en del af noget større, og at de gennem KFUM og KFUK kan engagere sig både lokalt, nationalt og internationalt alt efter, hvad der giver mest mening for dem selv. Selvom om man har kendskab til og erfaringer inden for KFUM og KFUK på forhånd, bliver ens indsigt i bevægelsen styrket.

Meget mere end en rejse Globetrotter startede i KFUM og KFUK som to uafhængige rejser. Både deltagere, rejseledere og andre involverede kunne dog hurtigt se, at der var potentiale for meget mere, og Globetrotter er nu et fast etableret udvalg under Globale Fællesskaber og Udvalget for Uddannelse og Udvikling i KFUM og KFUK. Som denne konstellation er Globetrotter et endnu nyt projekt, hvis formål er at arrangere rejser for unge, der har lyst til at opleve, være nysgerrige og blive klogere på verdenen omkring dem og sig selv. Men en rejse med Globetrotter er meget mere end en rejse.

Udover at være en rejse er der også en kursusdel, hvis fokus varierer efter destination, aktualitet og interesse. Her har de unge mulighed for at lære om alt fra frivillighed, lederskab og teambuilding til det lokale lands historie, konflikthåndtering og demokrati. Rejserne indeholder derudover programpunkter, der giver stof til eftertanke, erfaringer og perspektiver, der kan være med til at forme deltagerne og giver dem mulighed for at udvikle sig og blive mere afklaret i forhold til deres egne værdier og ståsteder.

”Hvilken rolle kan jeg spille i verden?”

“Før vi tog afsted, havde jeg ingen anelse om, hvad Kosovo er, og hvor i verden det ligger. Jeg tog bare med og tog imod alle de indtryk, man blev givet.”

28

Læs mere om Globetrotter på kfum.kfuk.dk/globalt/globetrotter

Et af formålene med rejserne er at udfordre og provokere de unge, men også at styrke dem gennem forskellige aktiviteter. Mødet med lokale, engagerede og inspirerende mennesker er centralt for rejserne, og dette giver deltagerne en unik mulighed for både at få indblik i at være ung et helt andet sted i verden og at få venskaber på tværs af landegrænser. Alt sammen dele, der er med til at sætte rammerne for, at de unge kan få svar på nogle af de spørgsmål mange unge går med: Hvad brænder jeg for?

Hvad skal jeg med mit liv? Hvordan kan jeg bidrage? Hvordan skaber jeg en meningsfuld hverdag? Spørgsmål der kan være med til at gøre dem klogere på, hvem de er, og hvilken rolle de kan spille i den store verden.

Dygtigere frivillige og ledere Jeg tror, de fleste kan blive enige om, at disse visioner og intentioner alle sammen lyder meget gode, men kan en enkelt rejse leve op til disse høje forventninger? Svarene har jeg prøvet at finde i tidligere deltageres ytringer efter en endt rejse, og det virker faktisk til, at mange af hensigterne med rejserne er gået hen og blevet en realitet. Blandt andet fortæller de tidligere deltagere, at de fået et bedre kendskab til organisationen samt redskaber, erfaringer og viden, der har klædt dem på til at blive en endnu dygtigere leder og frivillig. Efter endt rejse vil udvalget ligeledes hjælpe deltagerne med at skabe kontakt til deres egne lokale foreninger, for at undersøge hvordan netop deltagernes interesser og kompetencer kan blive engageret lokalt.

Mødet med en anden kultur og mennesker med en helt anden baggrund end dem selv er også et af de punkter, som flere af de tidligere deltagere fremhæver. I forlængelse af dette har de erhvervet sig en større evne til i mødet med ukendte mennesker og fremmede kulturer at være mere åbne og nysgerrige, og som en af deltagerne beskriver, har rejsen givet blod på tanden til at opleve endnu flere kulturer og erfare, hvilken forskel man selv kan gøre. Kristine Hansen, der var med på rejsen i Kosovo i 2015, fortæller: “Rejsen har klart givet mig en masse. Før vi tog afsted, havde jeg ingen anelse om, hvad Kosovo er, og hvor i verden det ligger. Jeg tog bare med og tog imod alle de indtryk, man blev givet. Nu synes jeg, at jeg har et særligt forhold til landet, fordi jeg selv har været der og mødt unge mennesker, som bor der. Når der kommer noget i nyhederne eller på nettet om Kosovo, lytter jeg altid ekstra godt efter. Så på den måde har Globetrotter givet et fantastisk udsyn ud i verden”.

Nye venner og nye tanker om livet Både viden om og lysten til at engagere sig i KFUM og KFUK har derudover gjort, at flere af de tidligere deltagere nu er engageret både lokalt, nationalt og internationalt i diverse udvalg og klubber inden for KFUM og KFUK. Det sociale og nye venskaber, der skabes på ture, vægtes også højt af deltagerne – også med de unge i et helt andet land. Som en af deltagerne forklarer, har rejsen været med til at give vedkommende nye tanker – både om livet, og om hvad hun vil med det. Kort sagt giver Globetrotter-rejser deltagerne mulighed for at sætte aftryk i hinanden, sig selv, KFUM og KFUK og samfundet omkring os.

29

"Jeg begyndte at tvivle på, om jeg troede. Sådan set ikke på, at Gud var til. Men om min tro på Gud var ægte tro eller bare en slags viden."

Jeg begyndte at tro, da jeg mødte andre, som troede på en smittede måde. Folk for hvem troen betød noget for dem og gav dem udstråling. Jeg var på det tidspunkt 17 år og undersøgte for første gang, hvordan det stod til med min egen tro.

Anders Michael Hansen fortæller

Troens gennembrud gav mig kærlighed

Det var svært at skelne mellem tro som viden – fordi jeg var blevet oplært i det hele – eller tro som personlig overbevisning, der havde betydning for mit liv. Troede jeg egentlig selv?

Jeg begyndte at tvivle på, om jeg troede. Sådan set ikke på, at Gud var til. Men om min tro på Gud var ægte tro eller bare en slags viden. De gamle mystikere i kirken og Luther selv kalder dette for anfægtelse. Et gammelt ord for angreb i samvittigheden. En slags nødvendighed for troens gennembrud. Igen og igen. Den uanfægtede tro er den døde tro. Men levende tro kæmper med Gud, eller rettere: Gud kæmper med os. Det vidste jeg ikke dengang.

Bibelen som et personligt spejl Jeg satte gang i et eksperiment. Jeg ville læse bibelen på et års tid. Så i hele 1g læste jeg bibelen igennem fra ende til anden. Jeg ville bruge bibelen som et spejl. Se om det som bibelen regnede for tro, var lig den tro jeg havde. Ved at læse bibelens beretninger grundigt fandt jeg ud af, at tro først og fremmest var noget mennesker levede ud i praksis – sådan en slags trofast vandring med Gud som en nær ven. Men ikke før de havde haft et møde med den levende Gud selv. Moses og tornebusken eller på Sinaj bjerg. Profeten Esajas, der fik et himmelsk syn i en ud-af-kroppen oplevelse. Mennesker som Jesus helbredte. Jesu

disciple på pinsedagen, da Helligånden kom over dem med kraft. Paulus der fik en åbenbaring af Jesus i hans opstandelses herlighedslys på vej til Damaskus, så han var blind i flere dage. Lidt ligesom journalisten Charlotte Rørth fra Nordjyske Medier beskriver det i ”Jeg mødte Jesus” efter at hun fik en vision af ham i et spansk kapel i Andalusien. Fra ateist til troende – i en vision af Jesus.

Altså: tro er et møde. Først og fremmest.

En indre forandring Da jeg havde læst en del i Bibelen, kom der i løbet af et par måneder en helt ny type bøn i mig.

Indtil da havde jeg bare bedt Fadervor som et slags ritual, der var trygt og godt. Men nu sagde jeg pludselig noget personligt til Gud: ”Gud, hvis du er sådan, som du beskrives i Bibelen, så kender jeg dig ikke særligt godt. Hvis du virkelig er den, du siger du er, så må du gøre noget i mig og i mit liv, så jeg erfarer, at du er den du siger du er. Ellers kan jeg ikke tro sådan, som Bibelen beskriver mennesker der tror!”. Den bøn blev ikke besvaret på én gang. Men hen ad vejen blev den.

Bønnen var til at begynde med en ærlig vurdering af mig selv og min tro. Bønnen udviklede sig til en desperat tørst. Jeg blev intenst søgende.

Jeg længtes dybt efter mere af Gud. I kirkens lutherske troslære siger vi, at Helligånden skaber troen, når vi hører evangeliet.

"Troen er ikke vores præstation.

Troen er dynamisk, fordi den indleder en kærlighedsrelation til Gud. Den kæmper, søger, anfægtes, bliver svag, styrkes, vokser, fyldes med ny vished eller nye erkendelser. Hele livet."

30

Anders Michael Hansen er Cand. Theol og præst i Københavns frimenighed

Den samme Gud som i bibelen Da jeg som ung 17-årig begyndte at møde andre, som havde mødt Gud, sammenlignede jeg det, de sagde, med det som jeg kunne læse i Bibelen.

Jeg fandt ud af, at deres vidnesbyrd svarede til det som evangelierne i Ny Testamente handlede om. Jesus som herre, frelser, helbreder, forsoner og genopretter. Jesus havde gjort noget for disse mennesker i alle aldre - som svarede til beskrivelsen af det, Jesus gjorde i evangelierne.

Det overbeviste mig. Jesus er den samme i dag som dengang. Han er opstanden og levende.

Han kan erfares. I dag er jeg blevet 36 år ældre.

Det holder stadigvæk. Men troen må modnes.

Jeg læser stadig i bibelen. Nogen gange meget dybt og intenst. Livet ændrer sig. Nye spørgsmål dukker op. Nye bønner til Gud fødes i mit indre som råb, vrede, længsel, tvivl, tørst, tomhed, fryd, fred, modstand, kamp. Men i stilheden, når jeg lytter til Gud i Ordet, opdager jeg af og til i mit indre en stemme, der hvisker, trøster, vejleder, oplyser, opbygger, formaner, advarer, giver løfter.

Det ”ydre” ord bliver til et ”indre” ord - sådan beskriver Luther det. Troen er som en tom skål, der skal fyldes af Guds eget nærvær i Jesus. I hjertet.

Troen er tom uden Guds nærvær. Guds nærvær fødes ud af det Gud selv taler til os i sit Ord.

Troen er en gave Troen er en gave, hvor Gud virker i os. Den er ikke vores præstation. Troen er dynamisk fordi den indleder en kærlighedsrelation til Gud. Den kæmper, søger, anfægtes, bliver svag, styrkes, vokser, fyldes med ny vished eller nye erkendelser. Hele livet. Den går fra ”kraft til kraft” gennem mørke, tvivl, tomhed, anfægtelse. Gud har styr på det hele – også vores trosudvikling.

Også selvom jeg ikke har. Og det kan jeg være helt ærlig over for Gud omkring. For Gud taler tydeligt til mig, når jeg i dyb kontakt med mit eget indre og beder bønner af rå ærlighed. Når jeg siger sandheden til Gud om mig selv som til en nær ven Gud taler ikke til mig, når jeg forestiller mig som noget, jeg ikke er. F.eks. et fromt menneske uden ambivalens eller ulyst til Gud. Det er ret befriende, men også afslørende og ydmygende i første omgang, at Gud vil have os, som dem vi er, ikke som dem vi burde være eller forestiller os til at være. For netop der bliver kærligheden virkelig: når vi oplever os elsket helt og fuldt, som dem vi er.

31

tv æ rs

på

–F æ lle ss ka b

Hu sk

at sæ tt e

E v ni i d æ r k ns p it t ø ir a f ri j e t i vi r t on lli i l sw g e at e v i s e e ke rk ny n e. e d m fo ul r d ig ig he , s de om ro ø g ns pe k r s er p e at k t få iv er

rs ku

ik al en

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER

de

ST

7 01 n r 2 je be Ve 16+ em le • E: PÅ ov ko PP OS .dk . n js U T k 1 9 H ø S GR A K k f u T 7.- v : 1 ko ER ON um TO A s LD K k f : A @ D A ED 17 us

UNITAS REJSER

re n

Hvad skal du vælge - højskole eller rejse?

Hvorfor ikke vælge en løsning med begge dele?

_

Læs om mulighederne for at kombinere et højskoleophold med en eventyrlig rejse på: silkeborghojskole.dk/rejse

FÅ ADVENTURE OPLEVELSER I

Norge

Polen

Tjekkiet

Italien

Tyskland

Malta

fra kr. 1.015

fra kr. 1.425*

fra kr. 1.495**

fra kr. 1.595

fra kr. 1.625**

fra kr. 2.995*

*inkl. morgenmad, **inkl. helpension

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste grupperejse?

RING TIL OS PÅ 8723 1240

Conni, Kim, Patrick og Niels Gruppeafdelingen

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8682 5611 rejser@unitas.dk

Der er det gamle, der er det nye, og så er der dit Hvad giver du videre med dit testamente?

STØT OS PÅ www.kfum-kfuk.dk/arv

Navne

Redaktionen har udvalgt en række arrangementer, som du kan lade dig inspirere af og måske deltage i.

Kalenderen

Juni - august 2017

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

2 nye Change Agents for 2017-18

Redigeret af Annelene Højvang Larsen

Forstander på Aarhus Børnehøjskole I april begyndte Jacob Solsø Holm som forstander på Aarhus Børnehøjskole. Jacob bor i Testrup sammen med sin kone og to børn. Han er uddannet lærer, og kommer fra et job på Aarhus Efterskole. Jacob har mange ideer og ambitioner om, hvordan den nye børnehøjskole skal udformes.

Change Agents er et to-årigt ledertræningsprogram under YMCA for 18-30-årige. Gennem træninger og rejser vil deltagerne blive klogere på verdensorganisationen, skabe nye kontakter og spille en central rolle i at bringe det globale ind i KFUM og KFUK lokalt og nationalt i Danmark.

Change Agents-programmet begynder i marts 2017 og kulminerer ved YMCA World Council i Thailand 2018.

“Jeg vil bringe den lokale og nationale realitet med ind i den internationale kontekst og vice versa. Derudover vil jeg gerne udfordres og udvikle mine lederegenskaber. Som Change Agent håber jeg på at kunne få en masse viden og værktøjer til at arbejde for youth empowerment gennem inddragelse og deltagelse.”

Maria Hougaard Sørensen, 25 år, fra KFUM og KFUK i Aarhus Midtby “Jeg håber på at få nogle uforglemmelige oplevelser gennem forløbet sammen med de andre Change Agents. Jeg ser frem til en spændende proces, hvor vi bliver klædt på med gode værktøjer gennem uddannelse og samtidig har det for øje at arbejde med og udvikle noget konkret i et trygt, men samtidigt udfordrende miljø, for til at sidst at få lov til at føre et projekt ud i livet. Det bliver sejt!”

Christine Lund, 21 år, er netop skiftet til Vesterbros KFUM og KFUK fra Herning.

Følg de to Change Agents på bloggen: www.kfum-kfuk.dk/blog/changeagents17

"Jeg er glad for, at jeg har fået muligheden for at være med til at starte Aarhus Børnehøjskole, for jeg synes, at alle børn har ret til lidt højskole i deres liv. En højskole, hvor der plads til at være lige præcis den, man er. Et sted, hvor man kan få venner og føle sig som en del af et godt fællesskab. En højskole, hvor man kan være nysgerrig på livet og undre sig over, hvorfor livet er, som det er. Et sted, hvor man kan stille spørgsmål og filosofere over det at være et menneske. Hvor fællessang og fortællinger er en naturlig del af hverdagen. En højskole, hvor der er en masse forskellige kurser og læringsaktiviteter, der opsluger en, så man glemmer verden omkring sig. Og ikke mindst en højskole, hvor vi skal have sjovt sammen!"

Farvel til 10-års jubilar Den 1. april 2017 kunne Bessie Rauff fejre 10-års jubilæum som konsulent i KFUM og KFUK. Hun begyndte som kommunikationskonsulent, men fokus flyttede sig efterhånden til uddannelse og udvikling. Markeringen af jubilæet bliver samtidig et 'farvel og tak for indsatsen', da Bessie den 1. juni tiltræder en stilling som konceptkonsulent hos Krifa.

Nye ansatte i administration I slutningen af november 2016 begyndte Betina Sander Etnis som ny administrations- og regnskabsmedarbejder, og flere af jer har måske allerede talt med hende, da hun bl.a. tager telefonen på Landskontoret. Betina bor på Rungsted Kyst, er 50 år, gift og har tre voksne børn.

Betina elsker at opholde sig i naturen og have børn og unge mennesker omkring sig.

KFUM OG KFUK-ARRANGEMENTER Familiefestival ØST 9.-11. juni Familiefestival afholdes for første gang i ØST. Festivalen er for småbørnsfamilier, og der er plads til både tulleri og fart over feltet. Børnene kan bl.a. bytte deres legetøj i en stor genbrugsstation og fodre dyr med madrester, så der ikke er noget spild. www.kfum-kfuk.dk/familiefestival Globetrotter: Palæstina 2.-11. juli Globetrotter er kursus og rejse i ét, og i juli får turen til Palæstina. Her kan de 16-20-årige deltagere møde jævnaldrende unge og få indblik i, hvordan det er at være ung et andet sted på jorden, der ofte bliver beskrevet som konfliktfyldt.

Nordisk Lejr 8.- 18. juli Nordisk Lejr har gennem over 70 år været afholdt hvert andet/tredje år på skift mellem de nordiske lande, og i afholdes den på Westmannaeyjar i Island. Vi sender op til 50 teenagere afsted, og der bliver både tid til sightseeing og udveksling med de andre nordiske grupper.

Journey for Justice 2017 29. juli - 12. august Siden 2000 har KFUM og KFUK sendt unge til Vestbredden for at deltage i solidaritetsrejsen Journey for Justice. De første 8 dage arrangeres af YMCA og YWCA i Palæstina, og efterfølgende tager de danske deltagere videre til Israel for at tilbringe 6 dage der.

International reformationslejr i Wittenberg 14.-20. august 'Beyond limits' er overskriften på en camp for 18-27-årige, der arrangeres af YMCA i anledning af 500-året for Luthers reformation.

Vi fylder en bus med unge danskere og sætter kurs mod Tyskland for at møde unge fra hele verden og opleve kristendommens grænseløse fællesskab.

Tilmeldingsfrist den 11. juni 2017. www.kfum-kfuk.dk/beyondlimits

Få overblik over alle arrangementer på hjemmesiden KFUM og KFUK har fået en ny kalender på hjemmesiden. Her kan du vælge mellem forskellige kategorier, så du får vist lige det indhold, der interesserer dig. Se fx alle lejre på tværs af foreninger og distrikter, få overblik over aktiviteter for børn eller vælg at se alle kurser eller globale rejser.

Se mere på www.kfum-kfuk.dk/kalender

SKAL DU MED PÅ

SOMMERLEJR I KFUM og KFUK er sommer for mange lig med lejr, og det er der en grund til. Over hele landet kan du finde lejre for både børn, unge, voksne og familier. Har du lyst til at tilbringe en del af sommeren med andre KFUM og KFUK’ere, så er der helt sikkert også noget for dig. Du må også godt invitere andre med, der kunne have lyst til at opleve vores fællesskab.

2017

Se årets sommerlejre på www.kfum-kfuk.dk/sommerlejre

“Jeg glæder mig hver dag til at komme på Landskontoret. Vi er en stor familie og arbejder godt sammen som team.”

Den 1. maj tiltrådte Jens Münchow som ny økonomimedarbejder i en deltidsstilling. Ved siden af har han sit eget firma, hvor han udfører regnskabsmæssige opgaver for kunder.

Jens vil primært beskæftige sig med DKG.

Stopper formanden efter 20 års tro tjeneste? Har I fået en ny frivillig, der på sejeste vis har startet noget nyt op? Har dit udvalg fået ny frontfigur? Eller noget helt fjerde? Skriv til Markants navneredaktion på ahl@kfum-kfuk.dk – og husk at vedhæfte et billede.

34

Find flere arrangementer på kfum-kfuk.dk/kalender Har du et arrangement, der skal i kalenderen, så skriv til ahl@kfum-kfuk.dk

35

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

SMP ID-nr. 46678