horYsont nr.1 2007

Page 27

Af: kristendomskonsulent Karen Klemmed Lorentzen � Foto: Per Køhler Vestergaard

Vi er altid på vandring ”Pilgrimmens vandring er at bede med fødderne” – Elisabeth Lidell

KFUM og KFUK er en bevægelse. Så enkelt kan det siges. Vi tror på en levende Gud, og vores arbejde og forkyndelse må også være levende og i bevægelse. På vores vandring i livet er vi undervejs, som på én lang pilgrimsvandring, hvor målet er at skabe rum for mødet med den levende Gud. Pilgrimsvandring er en gammel tradition i kirken. Men i grove træk kan vi skitsere middelalderens pilgrimsvandringer som en higen efter vandringens endemål – med målet i fokus. Hvor vor tids pilgrimstanke har fokus på vandringen undervejs og lægger vægt på, at vi altid vil være undervejs, både på vandringen og i livet. ”I en tid med mange hurtige skift, endeløse informationsstrømme, højt tempo og overfyldte kalendere fremstår pilgrimsvandringen som en anden livsstil med tid til stilhed, eftertanke, langsomhed, enkelhed og indre ro,” siger Elisabeth Lidell, der er Danmarks første pilgrimspræst og sognepræst i Risskov. Pilgrimmens vandring er ”at bede med fødderne”. Hvor turistens ydre rejse går fra a til z, horisontalt, har pilgrimsvandringen også den vertikale dimension med: indad og opad. Kristenlivet er ikke at have nået et endeligt mål eller at have fundet facit på alle livets store spørgsmål. For Livets vej går ad korsveje og T-kryds, hvor vi skal vælge, og af og til kan vi blive i tvivl, om vi nu vælger den rigtige vej. Som disciplene bad, kan også vi bede: ”Herre, vis os vejen!” Og Jesus svarer os: ”Jeg er vejen, sandheden og livet!”(Joh 14,6). Disse ord kan vi altid have med os, både når vejen er let og lys, og når vejen er stenet og vores byrde tung at bære. Vi kommer alle ud for at måtte rave rundt i mørke og fortvivlelse – og da er det godt at vide, at der altid er en udvej. En af de gammeltestamentlige salmedigtere udtrykker det således: ”Guds ord er en lygte lys for min fod, et lys på min sti” (Sl 119,105).

Artiklen er inspireret af en pilgrimsvandring til Nidaros Domkirke i Trondheim, og af EliPilgrimsvandringen er en bevægelse mod Gud – en søgen efter Gud, og samtidig en bevægelse mod dig selv. Du kan ikke komme til dig selv uden

sabeth Lidell og Anette Foged Schultz’ bog ”Pilgrimsvandring med børn og unge”.

om Gud, og du kan ikke komme til Gud uden at have dig selv med. Jesus siger: ”Jeg er vejen!”. Vejen til Gud. Vejen til livet, som fornyes og forvandles i mødet med Gud.

27


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.