HorYsont nr.5 2008

Y

HORYSONT Nummer 5

November 2008

Networkere i London Et nyt horYsont på vej Skabelsen garanterer gåsehud Salmer om menneskelivet

UD MED TROEN

- eller skal den være helt privat?

 Religion og

Kvinder i nutiden fejrede fortiden - KFUK fyldte 125 år

religiøse symboler i det offentlige rum

Året hælder dybt

- efteråret i ord og farver

KFUM og KFUK i Danmark

HORYSONT Å RG A NG 9 NO V EMBER 20 08 IS SN 1399 -9117 Ansvarshavende redaktør Astrid Bjørg Mortensen Valby Langgade 19 2500 Valby E-mail abm@kfum-kfuk.dk Tlf. 36 14 15 37 Redaktionssekretær: Michelle U. Quitzau E-mail mq@kfum-kfuk.dk Tlf. 26 13 31 14 Redaktionen: Bjarke Friis E-mail bjarkefriis@gmail.com Tlf. 33 15 13 31 Evan Johansen E-mail evan@kfum-kfuk.dk Tlf. 97 12 12 01 Bibi Sandegaard Email: bibi@kfum-kfuk.dk Tlf: 24 60 19 12

INDHOLD Side 4-5:

Interview

Lars Busk Sørensen er aktuel med en ny bog. Den 78-årige salmedigter har samlet 30 nye salmer i den nye bog. I dette interview kan du komme tættere på manden, der omsætter personlige refleksioner til smukke salmer.

Side 6-12: Tema Det er in at tro, men det er yt at missionere, og vi bryder os ikke om at blive konfronteret med de synlige tegn på religion, som for eksempel reli-

Annonceredaktion: KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Mandag til torsdag 10.00-16.00 Fredag 10.00-15.00 Abonnement for medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kr.

De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatterens og deles ikke nødvendigvis af redaktion og udgiver.

Deadlines: Nr. 1/2009: Lederblad - deadline 10. december Nr. 2/2009: Magasin - deadline 1. februar 2009 Oplag: 4.500 Layout: Pernille Rosenbak Hansen Tryk: Jørn Thomsen A/S Papir: Cyclus Print 100 g.

Forsidefoto: Istock.com

giøse symboler. Temaet tager denne gang fat på spørgsmålet om religion og religiøse symboler skal have en plads i det offentlige rum - eller om det er en privat sag.

Side 16-17: Fotoreportage Her kan du lade tankerne svæve og få ny inspiration til en dejlig meditativ andagt.

Side 28-29:

KFUK 125 år - og stadig lige relevant

Mød præsidenten for KFUKs verdensbevægelse Susan Brennan, der kæmper for ligestilling og kvinders rettigheder verden over.

HENVISNINGER PÅ FORSIDEN:

2

HORYSONT

Ud med troen: side 6-12.

Religion og religiøse symboler i det offentlige rum: side 6-12.

Kvinder i nutiden fejrede fortiden: bagsiden. Året hælder dybt: side 16-17.

November 2008

Har du lyst til at sk rive for horY sont og reportere ny t fra KFUM og KFUK -landskabet?

Så sk riv en mail til redaktø r Astri d Bjørg Mor tensen på abm@kfum-kfuk .dk og fortæl lidt om dig selv.

”

Nu er det tid til at sige farvel, men også velkommen.

Frivillige er guld

Af næstformand Tove Haunstrup Møller.

Børn og unge er med visionen for alvor kommet

måske endda provokeret! Nu er det tid til at sige

på dagsordenen. I lokale aktiviteter og klubber

farvel, men også velkommen. Fremover vil vi

møder de unge og voksne, der brænder for at

kunne se i vores medlemsblad, at frivillige har

videregive budskabet om at kunne tro på Gud, og

særlig betydning for vores organisation.

Gud tror på os. Måske er det muligt at nå endnu Du vil i 2009 modtage fem blade, hvoraf de tre

flere?!

tjener den fornemme opgave at give ny energi til Frivillige må i denne sammenhæng betragtes

det daglige arbejde med børn og unge. Bladene

som guld! Flere lokale initiativer er allerede i

vil have fokus på inspiration, ideer og erfaringer

gang for at fi nde værdifulde lederkræfter.

til brug hos børn og unge i det lokale klubarbejde. Læs mere om de nye medlemsblade på side

På kommunikationsområdet vil vi om kort tid

15 i dette sidste nummer af horYsont.

også kunne mærke, at frivillige har høj prioritet.

I ni år har vi modtaget det velkendte horYsont,

God arbejdslyst og god læselyst i de nye med-

der har givet stof til eftertanke, inspireret og

lemsblade.

KFUM og KFUK i Danmark KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Landskontor Valby Langgade 19, 2500 Valby tlf. 36 16 60 33, fax 36 16 08 18 Mail: national@kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk giro 3 00 73 32 Åbningstider: mandag-torsdag kl. 10.00-16.00, fredag kl. 10.00-15.00

Generalsekretær Kirsten Lund Larsen Administrationschef Gorm Skat Petersen Formand Ole Thomsen

Unitas Forlag Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksbjerg Tlf. 36 16 64 81 Mail: info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Forlagsdirektør: Henrik Nielsen Unitas Rejser Glarmestervej 20 A 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 11 Mail: rejser@unitas.dk www.unitas.dk Direktør: Knud Erik Bjerre

HORYSONT

November 2008

3

Personlige refleksioner omsættes til salmer Oplevelsen af at Gud kommer til os, satte gang i salmeskriveriet hos 78-årige Lars Busk Sørensen. I dag beriger han mange med sine salmer.

Af Evan Johansen.

G

ennem hele livet har Lars

var stærk. Så jeg begyndte at skrive om

Lars Busk Sørensen og fortsætter:

Busk Sørensen sat ord sam-

det, og pludselig fik jeg det, som Grundt-

”I en periode var jeg meget optaget af

men. I starten handlede det

vig kalder for sin mageløse oplevelse.

teolog og filosof K. E. Løgstrup og ska-

ikke om salmer, men om digte. Digte

Min oplevelse handlede om, at jeg opda-

belsesteologiske tanker, og det smitte-

der til tider var meget samfundskriti-

gede, at Gud kommer til os mennesker,

de selvfølgelig af på det jeg skrev. Men

ske. Lars Busk Sørensen var ung lærer

og pludselig var det slet ikke så svært,”

jeg synes, jeg kommer hele vejen rundt i

i tresserne, og var med i oprøret mod

fortæller Lars Busk Sørensen.

kristentroen, med det jeg skriver. Nogle

det bestående.

4

har ment, at jeg var alt for meget opta-

”Jeg havde egentlig aldrig tænkt på, at

Refleksioner

get af første trosartikel, men det holder

det skulle ende med salmer. Men på et

Lars Busk Sørensen stiller stadig

ikke, man kan jo bare læse min nye bog

tidspunkt havde jeg nogle meget stærke

spørgsmål til kristendommen, og det

”Gør os til mennesker Gud”, hvor flertal-

kampe i mig selv i forhold til kristen-

præger hans salmer.

let af salmerne handler om Kristus.”

dommen. Jeg er vokset op i et indremis-

”Jeg tror aldrig, jeg holder op med at

sionsk miljø på Ikast-egnen, men havde

stille spørgsmål. Der dukker hele tiden

Menneskelivet

svært ved at finde ud af det med Gud.

tanker op, og så bruger jeg skriveriet

Lars Busk Sørensen har ikke nogen

Det var så svært at tro. Jeg stillede

for at reflekterer over livet, og det kom-

faste ritualer, når han skriver salmer.

mange spørgsmål til troen, og tvivlen

mer der så en salme ud af,” fortæller

Ordene kommer til ham.

HORYSONT

November 2008

GØR OS TIL MENNESKER, GUD Lars Busk Sørensen har netop udgivet en ny bog på Unitas Forlag. Bogen hedder ”Gør os til mennesker, Gud” og indeholder 30 nyskrevne salmer. Melodierne er komponeret af kendte danske sangkomponister, og salmerne er krydret med salmedigterens egne kommentarer.

Læs anmeldelsen side 31.

FAKTA Lars Busk Sørensen 78 år Bor i Lemvig Uddannet lærer Salmedigter og foredragsholder

”Hvis jeg skulle sætte sig ned og vente

og det er også rart, at folk holder af

Sørensen.

på, inspirationen kom, så tror jeg aldrig

det, jeg skriver, og derfor ofte spørger,

En af dem, der ofte laver melodierne

det blev til noget. Jeg skriver ud fra det,

om jeg vil skrive en lejlighedssalme til

er organist Willy Egmose. Men Lars

der kommer til mig, siger han.

en landslejr, et jubilæum eller lignende,”

Busk Sørensen samarbejder med flere

Lars Busk Sørensen er ikke uddannet

siger Lars Busk Sørensen.

andre, når det gælder melodierne.

for, at hans salmer ikke holder teologisk.

Samarbejde

En af de Lars Busk Sørensen-salmer

”Egentlig har jeg aldrig forestillet mig

Lars Busk Sørensen er ikke musikalsk

der slides mest på, er ”Menneske din

selv som salmedigter, men sådan er det

anlagt, så derfor har han brug for, at

egen magt”. Selvom digteren har rundet

blevet. Hvad gør det, at mine salmer

andre sætter melodi til hans tekster.

78 år, ligger han slet ikke stille, men for-

ikke holder teologisk, for jeg skriver

- Jeg skriver ofte salmer på kendte

sætter arbejdet med at skrive moderne

poesi, og folk synger dem gladelig. Det

melodier, for så er jeg sikker på, at de

tekster, der kan slides på, og mon ikke

er måske på baggrund af det teologiske,

er gangbare, men i stort set alle tilfælde

flere af hans tekster finder vej til KFUM

at jeg kun fik tre salmer med i den nye

får jeg en komponist til at skrive en ny

og KFUKs nye sangbog, der dukker op

salmebog. Det er jeg lidt skuffet over,

melodi. Nye salmer skal ikke synges

om et lille års tid.

men sådan er det jo. Så er det rart, at

på gamle melodier, for så lægger man

de kan bruges i andre sammenhænge,

ikke mærke til teksten,” siger Lars Busk

teolog, og han er også blevet kritiseret

Interview | HORYSONT

November 2008

5

T E M A : Symboler og religion i det offentlige rum REDAKTIONENS KOMMENTAR: Debatten om mus-

hvad man tror på, og det er noget

man forbyde religiøse symboler, og

limske kvinders

man skal holde for sig selv i dette

hvorfor har vi pludselig større behov

lov til at bære

land!

for at vise, hvad vi tror på? Og hvad

tørklæde i det of-

Samtidig bliver det mere og mere

stiller KFUM og KFUK op med dette

fentlige rum blus-

moderne at få tatoveret kristne sym-

forsøg på at ignorere religionen i det

ser op med jævne

boler på sin krop. Men hvad handler

offentlige rum?

mellemrum - for

alt dette egentlig om: Hvorfor skal

God læselyst på de næste sider.

det signalerer jo

religionen være en privat sag, kan

Astrid Bjørg Mortensen

Symboler på kristendommen

På latin danner begyndelsesbogstaverne i "Jesus fra Nazaret, jødernes konge" forkortelsen I.N.R.I. Denne titel stod på et skilt, som sad på korset over Jesu hoved, da han blev korsfæstet. I dag står bogstaverne på mange kors.

Astrid Bjørg Mortensen

De mest velkendte symboler på kristendommen er korset og fisken, men der findes faktisk andre.

Korset Det er ganske vist ikke nogen vi støderKorset på ofte i det offentlige rum, nogle afsige dem: er kristendommens kendetegn og men symbolher - ellerer som man vil i dag: Kristendommens Af Bjarke Friis og Astrid Bjørg Mortensen, foto: Istock.com, sxc.hu.

DEN HEMMELIGE FISK Fisken er et af de ældste symboler.

Det blev brugt

logo. Et kendetegn, en enkel figur, der sammenfatter og udtrykker en

masse, som det vil være svært at gøre med få ord. Som sådan skal korset pege hen på og forkortelsen I.N.R.I. Denne titel stod på findes også som det tomme kors, og da minde om Jesu lidelse og død på korset, især når der er en Jesusfigur på. Men korset et skilt, som sad på korset over Jesu udtrykker det i stedet dødens overfindes også som det tomme kors, og da udtrykker det i stedet dødens overvindelse, sejr, hoved, da han blev korsfæstet. I dag vindelse, sejr, opstandelse og nyt liv. opstandelse og nyt liv. Der findes mere end 400 forskellige korsformer. står bogstaverne på mange kors.

Der findes mere end 400 forskellige

som hemmeligt

korsformer.

tegn af de første kristne menighe-

Xp-monogrammet…

CHI RHO

der. Romerrigets officielle religion var

Chi Rho

Labarum eller Chi-Rho., de to første bog-

dyrkelsen af de gamle olympiske guder,

staver i , græsk forKristus.

Kristus.

Labarum eller Chi-Rho. , de to første bogstaver græsk for

kristendommen var ikke tilladt før år 311.

Udtales der [KI er RO]brugt er måske det ældste Udtales [KI RO] er måske det ældste monogram for navnet Jesus Kristus. Det monogram der er brugt for navnet Jesus blev fundet skrevet langs væggene i katakomberne i det gamle Rom. Chi og Ro er de

Fra år 81 til 311 blev de kristne forfulgt, tortureret eller henrettet, fordi de ikke ville tilbede de romerske guder. Fisken blev brugt som tegn mellem kristne,

Kristus. Det blev fundet skrevet langs første to bogstaver i det græske ord for Kristus.

Ch er på græsk X og det græske R var væggene i katakomberne i det gamle formet som et P. Som et tidligt kristent symbol, betød Chi Ro held og lykke.

Rom. Chi og Ro er de første

så de kunne genkende andre kristne.

Bogstaverne i Jesus, Kristus, Guds Søn, Frelser - ”Iesous Christos Theou Hyos Soter” - danner det græske ord for

To bogstaver i det græske ord for Kristus. Ch er på græsk X og det græske Trekant + cirkler + cirkel med fisk + evt. skjoldet hvis det er ok R var formet som et iP.opløsningen Som et tidligt kri-

Treenigheds-symbolet

stent symbol, betød Chi Ro held og lykke.

fisk ICHTHYS. Men fisken er også et vand, liv og dåb og om at blive mæt.

Egentlig burde der stå symboler, for der er mange symboler på treenigheden. Trekanten KORSET i dem alle sammen, hvad enten det er som tre cirkler, der er flettet sammen, tre Korsetgår er igen kristendommens kendetegn

Alle de kristne er fisk i vandet, for

fisk eller som en almindelig trekant. og symbol - eller som man vil sige i dag:Cirklerne har ingen begyndelse og ingen ende, og det

Jesus har kaldt disciplene for men-

symboliserer logo.

GudsEt evighed.

Trekanten er formentlig et af de første symboler på Kristendommens kendetegn,

neskefiskere.

en enkel figur, der sammenfatter og sider repræsenterer Gud i tre personer. treenigheden, og de tre lige lange

godt symbol, fordi det handler om

udtrykker en masse, som det vil være I.N.R.I.

svært at gøre med få ord. Som sådan

På latin danner begyndelsesbogstaverne i ”Jesus fra Nazaret, jødernes konge”

6

HORYSONT

November 2008

skal korset pege hen på og minde om Jesu lidelse og død på korset, især når der er en Jesusfigur på. Men korset

Symboler på andre religioner Andre religioner har også symboler, der er synlige, kendte og bærer en tradition med sig. Det mest kendte og omdiskuterede udtryk for islam er tørklædet, og for jødedommen er det stjernen, der har en lang historie bag sig.

TØRKLÆDE I Fran krig er det forbudt at bære religiøse symboler i det offentlige rum, det vil sige i parlamentet,

EST

tre cirkler, der er flettet

T

hvad enten det er som

T

T

DEUS

ES

igen i dem alle sammen,

FILIUS

ES

N

heden. Trekanten går

T

NO

ge symboler på treenig-

ES

ES

symboler, for der er man-

PATER

N

Egentlig burde der stå

NO

TREENIGHEDS-SYMBOLET

i skoler og på

NON EST

SPIRITUS SANCTUS

andre uddannelsesinstitutioner med mere. Siden 1905 har Frankrig haft en skarp adskillelse mellem kirke og stat. Historisk har det været et opgør med krucifikser og andre kristne symboler, men i dag anses forbuddet hovedsageligt at være rettet mod muslimske kvinders tørklæ-

sammen, tre fisk eller som en alminde-

der. Tyrkiet har ligeledes et forbud mod at bære

lig trekant. Cirklerne har ingen begyndelse og ingen ende, og det symboli-

tørklæder i skoler og offentlige bygninger. Det

serer Guds evighed. Trekanten er formentlig et af de første symboler på

diskuteres i øjeblikket om forbuddet skal ophæ-

treenigheden, og de tre lige lange sider repræsenterer Gud i tre personer.

ves.

JESU MONOGRAM IHS

JØDESTJERNEN

IHS er en forkortelse for Jesus, Ihsous på græsk, men fortolkes også

Fra omkring år 1200 dukkede jødestjernen op

som en forkortelse af ”Iesous Hominum Salvator”, der betyder ”Jesus

som et almindeligt jødisk symbol. I Nazityskland

menneskets frelser”.

skulle jøderne bære en synlig jødestjerne. Det kunne enten være et hvidt armbånd med en blå jødestjerne eller en gul jødestjerne, der sad fast på tøjet. Det blev brugt som et nedværdigende symbol, så jøderne kunne kendes i forbindelse med det systematiske folkemord under anden verdenskrig. I dag er jødestjernen en del af det israelske flag.

HORYSONT

November 2008

7

TEMA

Religion er privat Privatiseringen af religion i dagens samfund betyder, at det er ok at tro, men det er ikke ok at missionere. Religionerne er dog ikke blevet helt usynlige, men har nærmere ændret sig.

Af Bjarke Friis, foto: Mary Gasho/Istock.com.

D

et er ikke nogen nyhed, at

Identitetsreligion

officielle statsideologi så skævt til

religion på vore breddegrader

De sidste mange år har været ken-

religion. Konsekvensen af det var, at

har mistet sin betydning de

detegnet ved, at religion har mistet

tilslutningen til religiøse fællesskaber

fleste steder i samfundet. Religion spil-

indfl ydelse, men Lars Ahlin peger på

var nedadgående. I dag er det østlige

ler ikke længere nogen væsentlig rolle

en anden tendens.

Tyskland stadig karakteriseret ved

”

inden for jura, økonomi og

lovgivning. Religionssociolog Lars Ahlin, der er lektor på Aarhus Universitet, mener

ikke nødvendigvis, at det har medført, at religion ikke er

markant flere ikke-troende

Der er mange eksempler på forbud mod religioner, og det har en noget blandet effekt”

til stede i det offentlige rum.

vestlige Tyskland. Et andet eksempel er Polen, hvor tendensen er nærmest stik modsat. Under kommunismen havde Polen samme of-

Tværtimod er der meget i dagens Dan-

”Religion oplever en genkomst, men

ficielle statsideologi, men den katolske

mark, der peger i en anden retning.

det er en anderledes religion, som ta-

kirke stod stærkt under kommunismen.

ger udgangspunkt i jeg-et. Det betyder,

Præster optræder i mange forskel-

at religionerne ikke har grundlæggen-

Enestående tilbud

lige sammenhænge, lige fra Etisk

de læresætninger som forudsætning,

Trods religionernes tilbagetog i det

Råd til debatprogrammer i tv og

men er præget af selv-identitet,” siger

moderne samfund er der stadig noget

sågar i officielle kommissioner, hvor

Lars Ahlin.

der trækker. Sverige er et eksempel på,

for eksempel biskop Kjeld Holm har

Med andre ord sammensætter man

at stat og kirke inden for de seneste år

været formand for Nævnet for Etnisk

sin egen religion, så den passer til ens

er blevet adskilt, men i Sverige har man

Ligestilling. Præster bliver opfattet

identitet.

ikke oplevet et dramatisk fald i antallet af

som repræsentanter for kirken, men

8

i sammenligning med det

medlemmer.

bruges i verdslige sammenhænge. En

Forbud kan have forskellige effekter

”Kirken kan tilbyde noget, som ingen

anekdote om virksomhedspræster

Der er mange eksempler på forbud

andre kan, for eksempel kirkebryllup og

illustrerer en almindelig opfattelse:

mod religioner, og det har en blandet

begravelse. Undersøgelser viser, at der

”Præster er velkomne, bare de ikke

effekt. Et eksempel er det tidligere

ikke findes tilsvarende ritualer andre

snakker om Gud”.

kommunistiske Østtyskland, hvor den

steder end i kirken”, slutter Lars Ahlin.

HORYSONT

November 2008

”

Missionsdimensionen i kirken skal genopdages. Går vi tilbage til Det nye Testamente, så er al teologien jo missionsteologi. Det er mission, der er årsag til, at den kristne kirke bredte sig og blev den religion, den er i dag. Derfor må vi tage

slår, at mange menigBiskop Kar sten Niss en fast d de i dag befinder ethe lukk den af ud heder skal samfund. Religion de iven omg sig i i forhold til det rum - tværtimod! skal ikke ud af det offentlige

missionsforpligtelsen på os.

Menigheden skal være i mission S Af Evan Johansen, foto: Ole Blume.

amfundet er i forandring, og de

”Missionsdimensionen i kirken skal

en etik og værdidebat, hvis vi glemmer

ting der er sket, er af sådan en

genopdages. Går vi tilbage til Det nye Te-

kristendommen?” Spørger Karsten

karakter, at der er behov for, at

stamente, så er al teologien jo missions-

Nissen.

der skal ske et nyt møde mellem kirken

teologi. Det er mission, der er årsag til,

og samfundet. Derfor skal kirken genop-

at den kristne kirke bredte sig og blev

Mission - hvordan?

dage missionstanken”.

den religion, den er i dag. Derfor må vi

Kirken skal drive mission, men hvor-

Det er hovedtanken i de ord Karsten

tage missionsforpligtelsen på os.”

dan?

Nissen, der er biskop i Viborg Stift har

”Jeg vil ikke komme med et svar på

sat på tryk i sin bog En gammel folke-

Kirken skal forstå kulturen

det spørgsmål. Jeg slutter heller ikke

kirke i en ny tid. Spændende tanker, som

Som tingene er i dag, er der ikke læn-

min bog med et stort og velovervejet

vi har bedt biskoppen om at uddybe.

gere en syntese mellem kirke og sam-

program. Det er helt bevidst, for det

fund på samme måde som tidligere.

er noget hver menighed skal diskutere.

Forholdene i samfundet er anderledes

Hvordan skal kirken ændre på dette?

Hvordan kan vi være menighed for vo-

i dag end da kirken blev grundlagt, men

”Først og fremmest skal kirken blive

res sogn? Hvordan kan vi gøre tærsk-

hvad er kirkens rolle i en ny tid?

bedre til at forstå, hvad der sker i

len til kirken lavere? Det er blot nogle

”Folkekirken må ikke sygne hen i en mis-

samfundet, og kirken skal forstå,

af de spørgsmål, der skal drøftes.

forståelse af, at tingene er, som de altid

at der ikke længere er en naturlig

Mange sogne er måske lukket i forhold

har været. Vi må forholde os til virkelig-

syntese mellem folk og kirke. Kirken

til samfundet, og der skal der åbnes

heden. Per tradition har der været en

var engang bindeleddet, det er den

op,” fastslår Karsten Nissen, der ikke

syntese, der knyttede kirken og sam-

ikke mere. Folkekirken står så tilbage

tror, det er for sent at kirken ændrer

fundet sammen i den vestlige verden.

som et moment over noget, der var

sig i forhold til at møde mennesker. Han

Sådan er det ikke mere. Snakken om

en gang. Det skal vi have ændret på.

henholder sig til, at Paulus heller ikke

religion ud af det offentlige rum er et

Vi skal ud af de lukkede rum, som vi

spurgte, om det var for sent at forkyn-

ganske godt eksempel på, at samhørig-

risikerer at stå i, hvis vi går ind i den

de evangeliet, da han blev kaldet.

heden har forandret sig. Derfor må vi

tanke, at der er for meget religion i det

”Vi har en udfordring, og den må vi

som kirke vende tilbage til udgangspunk-

offentlig rum. Kirken skal være i sam-

som kirkefolk tage op,” slutter Karsten

tet og være i mission. Det er en nødven-

fundet. Det er det, Gud har skabt den

Nissen.

dighed, hvis der skal genetableres en

til. Vi skal som kirke se de muligheder,

binding mellem kirken og den kultur, der

der ligger i samfundet. Vi skal gøre

Karsten Nissens tanker er uddybet i bo-

præger samfundet”, fastslår Karsten

op med den tanke, at kun det der kan

gen En gammel folkekirke i en ny tid, som

Nissen og fortsætter:

bevises er sandt. Hvordan kan vi have

er udgivet på Aros Forlag tidligere i år.

HORYSONT

November 2008

9

TEMA

10

HORYSONT

November 2008

Mere religion i det offentlige rum Religion skal kunne tåle at være genstand for offentlig debat, og lige nu er der en øget interesse for de store menneskelige spørgsmål. Derfor skal religion frem i lyset og ikke bare være et privat anliggende, mener sognepræst Henrik Bang-Møller.

Af Astrid Bjørg Mortensen, foto: Joseph C./Istock.com, sxc.hu.

M

an vil aldrig kunne fjerne

fornuft og politik” siger han.

muslimernes meget synlige religion. Det

religion fra det offentlige

For Henrik Bang-Møller går det menne-

provokerer os danskere så meget, at vi

skelige og det religiøse hånd i hånd.

snakker om at forbyde tørklæder som

”Det menneskelige er gået til de steder,

et synligt tegn på religiøsitet.

”

rum. Religion er en stærk

kraft, som man ikke kan lægge bånd på.

Ligesom når vandet koger,

så skal dampen altså ud et sted,” så klart formulerer Henrik Bang-Møller, der

er sognepræst i Skagen,

sin holdning til det han kalder, ”de snerpede løftede pegefingre” om religion skal være privat.

Det ligger i kristendommens væsen og vores

”At forbyde tørklæder er at lave en regel for et liv,

protestantiske arv, at religionen ikke skal

der ikke lader sig regulere.

være så synlig… Islam er meget synlig og det

klæder, men et forbud vil

provokerer os danskere.”

i vores demokrati, der er

Henrik Bang-Møller er fortaler for, at

Jeg er modstander af tørvære et fremmedelement kendetegnet af en fri og

hvor vi har forbudt religion og det gud-

åben meningsudveksling,” siger Henrik

dommelige, for eksempel de tidligere

Bang-Møller og fortsætter:

kommunistiske stater,” forklarer han.

”Det ligger i kristendommens væsen og

religion skal fylde mere i det offentlige

vores protestantiske arv ikke at være så

rum. Dels fordi religion har godt af at

RELIGION SKAL AFPRØVES

synlig. Og så er vi jo også danskere og

blive afprøvet i en offentlig debat, og

Et andet argument for at religion ikke

har en stor blufærdighed og ”ved jorden

fordi tiden kalder på en større interesse

skal privatiseres, er at religion skal

at blive, det tjener os bedst”. Selv ville jeg

for de eksistentielle og menneskelige

kunne tåle at se dagens lys, blive mod-

heller ikke bryde mig om en meget synlig

spørgsmål.

sagt og udsat for kritiske spørgsmål i

religion, jeg synes kristendommen mere

”Af mange grunde melder der sig en

den offentlige debat.

er en udlevet næstekærlighed. Men

større interesse for de store spørgsmål

”Så sker der nemlig det, at religionen

tidligere havde man i missionshuset en

om liv, død, kærlighed og Gud. Derfor

bliver nødt til at forklare sig ordentligt.

mere udvendig og tydelig religion.”

synes jeg, at politik bør fylde mindre i for-

Kristendommen har også godt af at

hold til det, jeg kalder de grundmenneske-

komme ud og blive prøvet af, så det ikke

PRESSET UDEFRA ER

lige spørgsmål, og det er religion. Politik

bare bliver påståelighed og et spørgs-

EN GAVE OG EN UDFORDRING

er rammen og det grundmenneskelige

mål om følelser. Det giver ingen mening,

Det nye pres udefra øger behovet for at

er indholdet. Det trænger vi til at snakke

når fundamentalister vil forbyde kritik

kende mere til kristendommen og vide,

mere om” siger Henrik Bang-Møller og

af religion,” siger Henrik Bang-Møller og

hvad vores egen religion betyder.

påpeger ordet religions oprindelige betyd-

henviser til ”Durban 2”, FNs antirascis-

”Mine egne konfirmander aner ikke,

ning: at binde fast eller binde sammen.

me-konference til marts næste år.

hvad faste er, men de kender musli-

”Religion er det, der binder tilværelsens

mernes ramadan. Det er da virkelig

løse ender sammen, dem der opstår,

SYNLIG RELIGION PROVOKERER

tankevækkende. Det er en gave og en

når man stiller de store spørgsmål. Re-

Når vi nu ser en tendens til, at religion

udfordring til os, og det gælder om at

ligion giver svar på de spørgsmål, som

skal væk fra det offentlige rum, er det

smede mens jernet er varmt” slutter

man ikke blot kan få svar på ved sund

ifølge Henrik Bang-Møller, fordi vi ser

Henrik Møller-Bang.

HORYSONT

November 2008

11

TEMA

En vision om mission - holder den i dag?

KFUM og KFUKs vision og mission forpligter os til at fortælle andre, at vi tror, hvad vi tror på og ligefrem også, at de kan tro på Gud. Men hvad stiller KFUM og KFUK op i et samfund med lige dele forskrækkelse og fornægtelse af religion på den ene side og nysgerrighed og uvidenhed om religion på den anden side? horYsont stillede det spørgsmål til formand Ole Thomsen.

Af Astrid Bjørg Mortensen, foto: Rune Hansen.

K

FUM og KFUKs vision ”Børn og

er så mere naturligt end at fortælle an-

forsøge at pakke vores vaner, tradi-

unge skal vide, de kan tro på

dre om den? Vi er sendt til at fortælle

tioner og religioner ned, når vi møder

Gud – og at Gud tror på dem”

og vise, hvad vi tror på, og hvad der

hinanden i det daglige liv,” sige Ole

har værdi for os.”

Thomsen.

”

er formuleret i en tid, hvor mission nærmest er et politisk ukorrekt

fænomen. Alligevel vover KFUM og

KFUK at sige det højt: Vi har noget, der er godt, og vi vil gerne fortælle

gerne vil gå med det om halsen – ja, så

jer om det.

skal man da gøre det. Og frem for alt

”Ja, hvad er mere naturligt? Hvis man har noget, der er godt, hvis

skal man have lov til at gøre det.

man har fundet den bedste lille restau-

12

Han mener, at vi har brug

Hvis korset er et vigtigt symbol, og man

for vores forskellige religioner og fortællinger, hvis vi skal få samfundet til at fungere. Vi har brug for fortællinger om, hvad et menneskeliv er, hvad der er

op og ned, og hvad der har værdi.

rant, det gode middel mod solskold-

VIS HVAD DER ER VIGTIGT FOR DIG

ning, eller hvis man har læst en bog,

Ole Thomsen mener afgjort ikke, at

Derfor er missionsbefalingen og

som har gjort et stort indtryk, er det så

religiøse symboler skal være usynlige:

KFUM og KFUKs vision også mere

ikke naturligt at fortælle det til andre?

”Hvis korset er et vigtigt symbol, og

relevant nu end nogensinde før.

Det er da en absurd tanke at skulle

man gerne vil gå med det om halsen –

”Det er vigtigt, vi er tydelige på det

holde det for sig selv,” siger Ole Thom-

ja, så skal man da gøre det. Og frem

felt og tør deltage i debatten og vise,

sen, formand for KFUM og KFUK.

for alt skal man have lov til at gøre

hvad vi tror på. Kristendomsprofilen

Ole Thomsen drager en parallel fra den

det. På samme måde med tørklædet

og visionen er måske også et produkt

udtalelse til KFUM og KFUKs forplig-

og alle mulige andre mere eller min-

af, at vi i højere grad må ud og vise,

telse til at forkynde:

dre religiøse, politiske og ideologiske

hvad det er, der har værdi for os, og

”På samme måde er det vel med evan-

symboler. Når bare vi anerkender

hvad vi synes er godt i et samfund,

geliet og den tro, som beriger vores liv.

den forskellighed og respekterer

der både er angst og nysgerrig over-

Når troen betyder noget for os, hvad

hinanden for den, så behøver vi ikke

for religion,” siger Ole Thomsen.

HORYSONT

November 2008

N Y T O M N AV N E

NYT ANSIGT PÅ LANDSKONTORET

SUPPLEANT IND I HB

KFUM og KFUK ansatte 1. oktober Birgitte Castberg Lar-

Rikke Dorte Rottbøll fra København holder orlov fra

sen som bogholder på Landskontoret, hvor hun også skal

hovedbestyrelsen indtil september 2009, da hun skal

stå for kursusadministration og lønudbetaling. Birgitte

arbejde i udlandet.

Castberg Larsen er 34 år, bor i Solrød syd for København

I stedet for Rikke Dorte Rottbøll indtræder Trine Sch-

og har to børn på fire og et år. Birgitte Castberg Larsen

midt fra Sønderjylland. Trine Schmidt er 25 år, og har

har været grøn pigespej-

de seneste år været lejrchef på Teensommerlejren i

der i otte år, og hun har

Distrikt Syd og Trekanten. Før det har hun været leder

en del års erfaring som

i en teenklub, deltager på adskillige kurser i KFUM og

regnskabsassistent i

KFUK, på Ung Uge og på YMCA

bil-finansieringsfirmaer.

festivalen i Prag. Trine Schmidt

Hun afløser Anette Tho-

læser på sidste år til lærer på

rup Lange, der startede

Den frie Lærerskole i Ollerup på

på Unitas Forlag i juli

Fyn. Hun er glad for at få chancen

og Tanja Breitenkamp

i hovedbestyrelsen, og glæder sig

Kreuger, der var ansat

til at få indblik i organisationens

meget kortvarigt, fordi

overordnede plan og være med

hun ikke matchede stil-

til at præge linierne i det overord-

lingens profil.

nede arbejde.

ÅRHUSIANER BAG RATTET I BØRNEBILEN

JUBILÆUM

Når Børnebilen fremover

Udviklingskonsulent Dorte

kører rundt i KFUM-KFUK-

Hougaard Madsen har

landskabet kan det være

den 1. december 2008

Jens Barslev, der sidder ved

10 års jubilæum som

rattet. Jens Barslev er 24 år

landsansat i KFUM og

og læser teologi på Aarhus

KFUK. Der er dog tale om

Universitet, og han er god til

et snarligt kobberbryl-

at gøgle. Jens Barslev er aktiv

lup med bevægelsen, da

i bestyrelsen i Århus Midtby

Dorte Hougaard Madsen

og er også med til at starte

var kredssekretær i to år,

KFUM og KFUKs caféprojekt

inden hun blev ansat på

Fairbar i Århus. Jens Barslev

landsplan. I dag arbejder

og Kristina Anna Nielsen, der

hun med børneområdet

skal have tid til at passe studi-

og i forhold til bestyrelser

erne, vil skiftes til at sidde bag

og lokale ansættelser.

rettet i Børnebilen.

NYT JOB

NY CAFÉLEDER I august bød Cafe K i

Sine Hertz Bjerregaard, der har været distriktskonsulent i Distrikt Thy-Mors siden 2006, har fået nyt job fra 1.

København velkommen til en ny projekt/caféleder, der allerede er godt i gang med at modtage unge i caféen. Hun hedder Christine Toftdahl Sørensen, er 30 år og uddannet cand.mag. i religionsvidenskab og

november 2008. Signe

fransk. Før Christine Toftdahl Sørensen blev ansat

Hertz Bjerregaard, der

i Café K arbejdede hun som ungdomskonsulent i

er læreruddannet, skal

den danske kirke i Paris.

fremover undervise på kursuscentret EUC Nordvest i Thisted.

HORYSONT

November 2008

13

!

KFUM og KFUK nYheder – de ligger i din mailboks – husk at åbne den!

b heÄ

f

Do

s på Foku musik og sang

Få mere at vide på:

;\j[hiaeb[ · \kbZ W\ iWd] e] cki_a · Flerstemmig sang for alle · Mini-kor for dig, der vil mere · Mulighed for soloundervisning i sang og musikinstrument · Veludstyret musiklokale

mmm$h_da[dW[i$Za

14

HORYSONT

November 2008

farvel... ...goddag.

Farvel til det kendte horYsont - men goddag to nye horYsonter

Af Astrid Bjørg Mortensen.

I

flere år er horYsont udkommet fem

der giver lederne ny inspiration og tager

i lokale foreninger. Ligesom de mange,

gange om året til alle medlemmer af

emner op, som lederne synes, er vig-

der giver gaver til KFUM og KFUK også

KFUM og KFUK over 20 år. Det er imid-

tige. Det ligger i direkte forlængelse af

skal have nyheder fra bevægelsen og

lertid lidt af en kunst at lave et blad, der

visionen om børn, unge og forkyndelse,

oplysninger

skal ramme så bredt og være interes-

at vi skal have et medie, der understøt-

stævner. Magasinet vil to gange om året

sant og relevant uanset, hvad man la-

ter det”, siger Rikke Rottbøll, der som

tage aktuelle temaer op, og magasinet

ver i KFUM og KFUK. Derfor har hoved-

medlem af hovedbestyrelsen arbejder

kommer til at indeholde interviews, de-

bestyrelsen besluttet, at horYsont tre

med kommunikationsområdet.

bat, portrætter, bognyheder og andet

gange om året skal være et lederblad

Lederbladet kommer hver gang til at

stof til eftertanke.

og to gange et mere kristent magasin-

handle om børn, unge og forkyndelse,

”Det er meningen, at det skal være et

præget blad. Alle medlemmer får beg-

pædagogik, psykologi, aktiviteter, leder-

blad, der rækker længere end bare den

ge blade, der fortsat hedder horYsont.

uddannelse,

samt

uge du har fået det. Ellers er der jo langt

Men det bliver alligevel tydeligt, om det

nyheder fra landsbevægelsen i et min-

imellem bladene, når der kun udkom-

er lederbladet eller magasinet, der lig-

dre omfang. Det første nummer af le-

mer to. Men der er stadig begrænsede

ger i postkassen, så du ved, hvad du kan

derbladet udkommer 23. januar 2009.

resurser, og udgangspunktet har væ-

foreningsudvikling

forvente, når du åbner bladet.

om

arrangementer

og

ret, at det ikke må koste meget mere

”Vi har fokus på foreningsudvikling,

Samtidig vil hovedbestyrelsen gerne

end det gør nu,” siger Rikke Rottbøll, der

klubarbejdet og lederpleje i disse år, og

imødekomme de mange voksne med-

glæder sig til at se de nye blade.

det skal vores bladstruktur gerne af-

lemmer, der ikke har en lederfunktion

Det første magasin udkommer i marts

spejle. Derfor vil vi gerne have et blad,

og ikke har mulighed for at være aktive

måned 2009.

”

Vi har fokus på foreningsudvikling, klubarbejdet og lederpleje i disse år, og

det skal vores bladstruktur gerne afspejle.

horYsont udkommer fremover som lederblad tre gange om året og et mere magasinpræget blad til voksne to gange om året.

15

Dybt hælder året i sin gang - salme 732 Mel.: Johann Crüger 1653 - Udrust dig, helt fra Golgata

1. Dybt hælder året i sin gang, snart ødes eng og lund.

5. Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,

Farvel med al din lyst og sang,

når øde mark står hvid;

du korte sommerstund!

hint frydekor fra Betlehem forstummer ingen tid.

2. Snart sukker vinterstormens røst: Alt visner og forgår!

6. Jeg ved, hvor håbet grønnes da,

Lad visne kun, jeg ved den trøst,

når alting falmer her;

som ligefuldt består.

min frelsers træ på Golgata en evig krone bær’.

3. Lad solen korte af sin vej, og natten vokse til,

7. Lad synke kun med løvets fald

Guds vældes arm forkortes ej,

hver markens blomst i rad;

hans visdom fór ej vild.

min tro på ham bevare skal sit friske hjerteblad!

4. Lad gulne hvert et blad på kvist, lad falme alle strå,

8. Han lover mig en evig vår,

Guds kærlighed, jeg ved for vist,

trods vinterstorm og død;

omskiftes ikke så.

thi livet frem af graven går, som Kristus gennembrød.

C.J. Boye 1833.

TIP TIL ANDAGT Syng salmen. Vælg hver især et billede, som siger jer noget særligt. Det kan være ud fra, hvad I tænker, når I synger salmen, noget der viser jer Guds nærvær eller Guds kærlighed.

Eller noget I bare er optagede af hver i sær. Del det med hinanden og slut af med en bøn.

Vi har brug for dig i fællesskabet!

KFUM og KFUK arbejder for, at børn og unge i Danmark skal opleve, at kristendommen giver dem et godt sted at stå i livet. Vi skaber rammerne for gode fællesskaber, hvor børn og unge erfarer, at de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Det er vores vision. Tak om du vil hjælpe os med, at gøre visionen til virkelighed for flest mulige børn og unge. Et hvert bidrag hjælper os.

I 2008 deltog 1.278 børn på tre dages Børnefestival i Ikast, 350 unge deltog i TeenEvenT i Lunderskov og hver uge har flere tusinde børn og unge deltaget i KFUM og KFUKs mange faste aktiviteter over hele landet.

Har vi dit cpr-nr? Gør det nemt Fra årsskiftet skal du ikke længere selv oplyse for dig selv!

SKAT om dine gaver til KFUM og KFUK eller andre organisationer. Det er fremover os, der sender disse oplysninger til SKAT. Men det kræver, at vi har dit cpr-nr. Har du ikke givet det til os tidligere, så husk at gøre det.

 Beslut dig for, at du vil støtte KFUM og KFUK  Vælg et fast beløb og hvor ofte du vil give dette beløb  Tilmeld dig betalingsservice på www.kfum-kfuk.dk/pbs Glemt alt om girokort eller indtastninger i netbanken.

Giver du mere end 500 kr. om året, opnår du endda skatte-

Støt os når du handler på nettet Bliv en moderne aktivist og få tusindvis af online butikker til at støtte KFUM og KFUK i Danmark – uden at det koster dig ekstra! Det er ganske enkelt.

Du skal blot downloade programmet AidMaker fra www.engodsag.dk 18

HORYSONT

September 2008 | Landet rundt

fradrag – og vi sørger for, at beløbet automatisk havner på din selvangivelse!

Tak for din støtte til KFUM og KFUKs aktiviteter for børn og unge.

Vi kan planlægge arbejdet endnu bedre, når vi kan budgettere med faste indtægter.

I september var 15 unge i London på et kursus sammen med KFUM og KFUKs kursusudvalg. Kurset, det får støtte

Tænk hvis KFUM ikke var her...

15 danske unge har været på besøg hos Europas største KFUM forening for at blive undervist i at navigere i netværk. Her får du et lille indtryk af de unges mange oplevelser.

Netværkspilotuddannelse� og er arrangeret af Kursusudval-

værd for KFUM og KFUM

get, lokaltansatte fra Herning,

hjemme. Når vi for eksem-

distrikterne Syd, Trekanten og

Det gør stort indtryk på ham

pel har nogle børn eller unge

Skjern.

at opleve, hvor meget for-

med, som er henvist af kom-

skelligt KFUM laver ude i den

munen, så får vi ikke noget

FORMÅL MED UDDANNELSEN:

store verden. Han konsta-

for det, selvom det er ekstra

At deltagerne bliver opmærk-

terer, at KFUM har en helt

ressourcekrævende,” siger

somme på vigtigheden i at

anden berettigelse i London

Lonnie Sørensen

have øje for alle i deres lokale

bo og må bo på et hostel.

netværk.

i kraft af det store sociale engagement. 17-årige Mette

STORE ØRER

At deltagerne kan bruge det i

fra Skjern supplerer:

OG MASSER AF CHIPS

klubber, lejre, events og unge

ingston & Wimbledon

”Jeg har virkelig fået øjnene

Londons røde dobbeltdæk-

voksne og så videre.

Af Lene Suh Nicolaisen.

K

fra internationalt udvalg, er en

YMCA er Europas

op for, hvor stor en bevægel-

kere brummer forbi uden-

At deltagerne er brobyggere

største KFUM forening. Her

se KFUM og KFUM er en del

for, og en flok deltagere

mellem ugen, det vil sige plejer

er alt fra fi tnesscenter over

af, og hvor vigtig et arbejde

har netop spredt posevis af

netværket ved blandt andet at

hostel for hjemløse til en kli-

foreningerne gør. Tænk

frugt, chips, slik og kiks ud

får folk til at snakke sammen.

nik, hvor områdets unge får

hvis nu KFUM ikke var her!

på bordet, hvor de også kan

At deltagerne kan være binde-

seksualundervisning og kan

Den gør mange af de ting

forsyne sig med sodavand,

middel for et godt netværk.

blive undersøgt for kønssyg-

som staten gør hjemme, for

the og kaffe. Når deltagerne

domme.

eksempel sørger for bolig til

har brug for det, henter

hjemløse og seksualunder-

de et tilskud til blodsukke-

foreningerne. Poul siger:

Amanda, en af de ansatte,

visning til unge. Det får de

ret, mens Michael Bager

”Det er jo rart at vide noget om

viser os rundt og fortæller,

ikke i skolen.�

fra kursusudvalget med

faser i gruppers liv, og at nogen i

fagter, øvelser og power-

starten godt kan komme til at sige ja

at hun som kontaktperson for nogle af de hjemløse

Lige netop aspektet med det

points underviser i, hvordan

til noget, de ikke får gjort, fordi de er

unge støtter dem i at vende

stærke sociale engagement

deltagerne kan støtte og

nye i gruppen.”

tilbage til en eller anden

gør stort indtryk på Lon-

skabe netværk i de klub-og

form for skolegang. Der er

nie Sørensen, der til daglig

bestyrelsessammenhænge,

Udover at det var fedt at det var

godt 100 sengepladser på

er pædagog i Vejle. Hun er

de fungerer i til daglig.

i London lægger Mette vægt på,

Kingston YMCA og i gen-

lejrchef på distrikt Trekan-

nemsnit er 20 af dem, der

tens teenweekend og skal

I løbet af disse dage har

redskaber med hjem, som hun

benytter hostellet under 18

være teenklubleder i Vejle

deltagerne lært om grup-

kan bruge i processen med at

år. For Poul, der selv er 18

fra efteråret af.

pers dynamik og projektsty-

starte børnedisko i Skjern. Lonnie

år og med i børneudvalget i

�KFUM gør et kæmpe socialt

ring. Deltagerne erfarede,

Sørensen slutter af med at slå

distrikt Skjern, er det svært

arbejde her, og de bliver be-

hvordan de med en aner-

fast, at det er et undervisnings-

at kapere, at unge yngre end

talt af samfundet for at gøre

kendende tilgang til netværk

forløb som burde komme ud til

ham selv ikke har et sted at

det. Det er da en overvejelse

kan skabe nye muligheder i

alle foreninger!

at hun har fået nogle konkrete

HORYSONT

November 2008

19

Sjov kirkelig julekalender for 6-12-årige Kirkens Adventskalender er forvandlet til en sjov, indbydende og lærerig julekalender med opgaver, skrabekalender og mange autentiske historier om hverdagens helte i Afrika.

Ud med de gammeldags julekalendere med låger, og ind med skrabekalender for børn, aktivitetshæfter og inspirerende historier om hverdagens helte i Afrika. Temaet for Kirkens Adventskalender 2008 er ”Stjerner i Afrika”, og børnene vil blandt andet møde 13-årige Vialeth fra handicaphjemmet Mugeza Mseto i Tanzania. Med et trendy og indbydende design tager Kirkens Adventskalender børn og unge med på et juleeventyr i Afrika, hvor også julens stjerne, nemlig Jesus, rejser med på eventyret. Kirkens Adventskalender er velegnet som en tidlig julegave til børn og unge mellem 6 og 12 år. Den lanceres af Afrika InTouch og bestilles på jul@afrikaintouch.dk eller telefon 8676 1864. Adventskalenderen koster 15 kr. pr. stk. + forsendelse.

Nyheder i medlemsbutikken

S O F T S H EL L J A K K E Findes i farverne blå, grøn og sort. Både til damer og herrer.

Pr. stk. 525,H U M M EL RE T RO D R A G T Fåes i flere farver, både til damer og herrer.

Pr. sæt 600,T- S HI R T Fåes i flere farver, både til damer og herrer.

Pr. stk. 125,HORYSONT

September 2008

Kom og vær med til at fejre Frøstruphave Efterskoles 25 års jubilæum. 14. eller 15. november.

Se mere på www.frostruphave.dk

Landet Rundt

Jubilæum i Odense

KFUM og KFUK i Odense indbyder medlemmer og venner til 125-års-jubilæum den 22. november 2008.

Jubilæet bliver fejret med en festgudstjeneste kl. 13:00 i Munkebjerg Kirke og efterfølgende reception og sangforedrag ved Per Krøis Kjærsgaard og Suzette Munksgaard.

Tidsrum: Kl. 13.00 til kl. 17.00 Adresse: Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87, Odense M Tilmelding: Telefon 2460 1912 eller mail til

TØR DU?

bibi@kfum-kfuk.dk

Rejse til en verden fuld af oplevelser?

Visionsdag

Give en sommer af dit liv?

Opleve børn komme helt tæt på?

sætter fokus på unge KFUM og KFUK har ikke et udvalg, der arbejder med unge. Men konsulent Dorthe Kjærgaard og de to hovedbestyrelsesmedlemmer, Bjarke Buhl og Jakob Bjældager sørger for, at der alligevel sker noget for unge på landsplan i KFUM og KFUK. Den 31. januar til 1. februar 2009 er der Visionsdag, og her skal der udarbejdes en vision for ungdomsarbejdet frem til 2015. På visionsdagen skal repræsentanter fra alle distrikter og udvalg og projektgrupper på ungeområdet

diskutere, hvor kræfterne skal lægges de kommende år, hvad de unge har brug for, og hvordan vi kan fastholde dem.

Så er det måske dig vi søger!

KFUM og KFUK tilbyder i sommeren 2009 en oplevelse, du ikke kan sige nej til: Bliv counselor på Camp Duncan – en YMCA lejr, der ligger nordvest for Chicago, i USA. Vi søger en modig, udholdende, humoristisk, selvstændig,

Visionsdagen afholdes på Houens Odde ved Kolding.

entusiastisk og ikke mindst børne- og ungdomsglad livsny-

Hold øje med www.kfumkfuk.dk eller kontakt udviklingskonsulent på ungeområdet Dorthe Kjærgaard på dk@kfum-kfuk.dk eller telefon 3614 1582, hvis du vil vide mere, har ideer, meninger eller kender nogen, du synes, der skal med på visionsdagen.

Du vil sammen med andre counselors fra hele verden

der, som drømmer om en oplevelse for livet.

indgå i et lederteam, der skal tage ansvar for de børn, som er på sommerlejren. YMCA Camp Duncan er en lejr for børn og unge mellem 7-16 år.

Du skal kunne rejse fra midt i maj til midt i august. Flybillet tur-retur, visum samt forsikringer er betalt, så skynd dig og send os en ansøgning!

Tør du tage denne udfordring – en gratis tur til USA – og til gengæld komme hjem med oplevelser du sent vil glemme?

Bolivia & Peru

Yderligere oplysninger kan findes på:

Andesbjergenes kulturskatte

http://www.kfum-kfuk.dk/internationalt/oplevelser/

nas,

20 dage – regnskov, eco-

g

tourismpark, unikt møde med

Vi ser frem til at læse din ansøgning!

og or alt er met.

lokalbefolkningen, Titicaca-søen

www.unitasrejser.dk 87 231 253

camp_duncan_usa/

Spørgsmål, kommentarer og ansøgninger sendes til:

og Machu Picchu.

ingerthomsen@sol.dk

Kr. 25.985,- afr. 3. april

Ansøgningsfristen er 1. december 2008, men send gerne din ansøgning allerede i dag.

Landet rundt | HORYSONT

November 2008

21

Har dit distrikt brug for en saltvandsindsprøjtning i form af et superkursus, så læs mere på www.kfum-kfuk.dk. Du kan

Gode giraffer Bestyrelserne i Distrikt ThyMors var den 4. oktober indbudt til at blive klogere på rollen som bestyrelse.

også vælge at kontakte Michael Bager, udviklingskonsulent for kurser og lederuddannelse, eller Kamilla Bundgaard, udviklingskonsulent for kristendomsområdet.

Der gik dog ikke længe før Elsa Højga-

Ahaoplevelser og nyt mod

ard og de 10 andre kursusdeltagere var

Da deltagerne skulle sætte ord på

opslugte af kurset, og de spørgsmål der

udbyttet af dagen lød det blandt andet:

blev stillet: Hvordan er det lige, vores

”Det har været en ahaoplevelse, at

Af Sine Hertz Bjerregaard.

bestyrelsesarbejde fungerer? Hvordan

man skal dele sin energi så mindst

KFUM og KFUK i Distrikt Thy-Mors

forholder vi os til at være ledelsen i for-

halvdelen af bestyrelsens arbejde

holdt et en-dags bestyrelseskursus

eningen? Er der noget vi kan gøre bedre

bruges på udvikling frem for drift”,

med et meget tætpakket program,

og anderledes i forhold til mødeformer,

”Det har givet nyt mod på at være med

men på den måde havde flere mulig-

dagsordner, den demokratiske proces.

i bestyrelsen” ”Vi skal i hvert fald hjem

hed for at deltage og lade sig uddanne,

”Det var spændende at få flere vinkler

og kigge vores mødekultur efter i søm-

udvikle og udfordre.

på bestyrelsesarbejdet, for eksempel

mene”.

den del der handlede om de menneskeli-

Elsa Højgaard kunne sige, at hendes

Elsa Højgaard, der er formand for

ge relationer, og hvordan vi forholder os

skepsis var gjort til skamme.

seniorforeningen i Thisted, mødte op

til konflikter og konfliktløsning. Teorien

”Vi fik sat ord på nogle ting, vi måske

uden de store forventninger.

og øvelserne med girafsprog og ulve-

ikke bruger tid på i det daglige. Jeg vil

”Jeg var nok lidt skeptisk overfor

sprog var rigtig gode til at pege på, at

gerne give en anbefaling til både unge

udbyttet. 12 timer er lang tid at tage

man skal finde frem til, hvad den anden

og ældre om at tage på kursus. Det

imod, og efter 20 års erfaring med

egentlig siger – også uden ord. Og det er

er virkelig nogle dygtige instruktører,

bestyrelsesarbejdet var det måske

altså svært at blive ved med at være ulv,

der formår at lave et afvekslende og

også lidt svært at forestille sig, at man

når man står overfor en god giraf!” siger

spændende forløb, hvor man selv skal

kunne gøre en masse anderledes.”

Elsa Højgaard.

være aktiv.”

KFUM og KFUK gav kirken et Kick KFUM og KFUK i Århus indbød lørdag den 5. oktober minikonfirmander fra de fire provstier i Århus til ”KirkeKick”. Godt 100 minikonfirmander fra 6 kirker deltog og fik et Kick.

CAFÉ FAIRBAR NETOP ÅBNET De seneste måneder er det kun håndværkerne, der har fået serveret kaffe i ”Café Fairbar” i Århus, men

noget fælles. Resultatet blev

Rygtet om det nye koncept,

i sidste uge slog café-

KirkeKick for 100 minikon-

der er inspireret af KFUM

dørene op for første

firmander den 5. oktober.

og KFUKs børnefestival, er

gang. De første dage

KirkeKick var fire timer med

allerede nået vidt omkring,

var der fuld fart på

sceneshow, et væld af akti-

og udvalget er blevet spurgt,

programmet i caféen,

viteter og en gudstjeneste,

om de rejser rundt med det.

og mange gæster

hvor minikonfirmanderne

”Det gør vi ikke, men det er

lagde vejen forbi til en

selv medvirkede.

bare om at tage konceptet

kop god kaffe, der er

”Der var god stemning og

til sig. Udvalget overvejer

handlet på retfærdig

stor opbakning. Tilbagemel-

at lave et konceptpapir, så

vis. Caféen giver alt

dingerne var utrolig positive,

andre kan gøre dem kun-

overskuddet til inter-

I Århus Distrikt ønskede

og flere gav udtryk for, at de

sten efter. KirkeKick er god

nationale hjælpepro-

de at give børn en anderle-

gerne ville med til næste år,

reklame for KFUM og KFUK,

jekter og signalerer

des oplevelse med kreativ

hvis det blev arrangeret,”

og så er det essensen af alt

også gennem salget af

forkyndelse, aktiviteter og

fortæller Helle W. Elmholdt,

det, vi er rigtig gode til på

Fairtrade-produkter, at

det fællesskab man mærker,

der er informationsmedar-

børneområdet,” siger Helle

de lever op til navnet.

når mange er samlet om

bejder i Distrikt Århus.

W. Elmholdt.

KÆRE MINIKO NFIRMA Kirkekick-logo: Ole Steen Pedersen, www.pede rsen-pedersen.dk

Vil du have et KICK ?

ND

l være Der vi er af mass i den! gang

Nu kan du opleve, hvad kirke også kan være med 350 andre miniko sammen nfirmander. Mød helte heltinder, oplev en og anderledes gudstj lavet til børn. Det bliver eneste specielt stort!

KirkeKick den 5/10 2008

22

HORYSONT

November 2008

Fred være med dig. Venlig hilsen Turisme-ministeriet!

Her ses Nassar med en af bosættelserne i baggrunden.

Hans gård er næsten omringet af bosættelser.

Ude af øje, ude af sind?

Af Morten Hougaard Sørensen.

M

ener de virkelig det alvorligt? Det

Nassars gård har efterhånden udviklet sig

var den første tanke, som kom

til et slags center for palæstinensisk kultur

til mig, da jeg så den store plakat

og symbolet

Ved porten ind til Nassars gård står

fra Israels turisme-ministerium klistret på

på palæsti-

den høje betonmur. Jeg var endelig kommet

nensernes

gennem checkpointet fra Betlehem (på Vest-

kamp for de-

bredden) til Jerusalem sammen med mine

res eget land.

rejseledsagere. Det havde været meget bøvlet

Fordi der altid

at komme igennem, for de israelske vagter

er unge in-

kedede sig. De fordrev tiden med at gøre det

ternationale gæster, kalder man også hans

besværligt for os ved at dobbelttjekke alt.

gård for ”Tent of Nations”. Ved porten ind til

der på flere forskellige sprog: ”Vi nægter at være fjender”.

Nassars gård står der på flere forskellige Vi havde hjulpet en palæstinensisk bonde ved

sprog: ”Vi nægter at være fjender”. Nassar

navn Nassar med hans mandelhøst. Hans

fortalte os om en dag, hvor nogle israelske

gård ligger på en bakketop inde på Vestbred-

bosættere var stoppet op ved hans port.

den. Han var meget glad for vores hjælp.

Han bød dem indenfor, men de skulle lægge

Generelt er han altid glad, når der kommer

deres pistoler først. Det ville de ikke og gik

MORTEN HOUGAARD

internationale gæster, for han er fuldstæn-

videre. De var egentlig meget nysgerrige

SØRENSEN deltog i som-

dig afhængig af dem. På de fire bakketoppe

og ville gerne have besøgt ham, men der

mer på en økumenisk

rundt om hans gård ligger der israelske

er desværre så meget mistillid mellem is-

konference i Israel og

bosættelser. Og disse bosættere ser meget

raelere og palæstinensere, at sådan nogen

Palæstina om forsoning.

gerne, at han forsvinder, så de kan bygge

møder er umulige.

Konferencen var orga-

endnu en bosættelse på hans bakketop.

niseret af Sabeel, som

Derfor ligger Nassar i konstante retssager

Resten af dagen rumsterede plakaten inde

er et økumenisk center i

med de israelske myndigheder, og bosæt-

i hovedet på mig. Den mur er det ultimative

Jerusalem, der fokuserer

terne saboterede i begyndelsen hans gård og

symbol på den mistillid, der hersker i Israel.

på konflikten.

redskaber. Det er de heldigvis holdt op med,

Ude af øje, ude af sind? Ej vel? Mistilliden er

Folk fra ni forskellige

for nu bor der altid tre-fire frivillige internati-

svær at overse, selv om turisme-ministeriet

lande deltog på konferen-

onale observatører hos ham. Det har hjulpet,

pynter den med et ønske om fred.

cen.

for internationale observatører er nemlig

Se mere på www.sabeel.

mere troværdige i verdens medier end en

Læs om Nassars gård, Tent of Nations, på

almindelig palæstinensisk bonde.

www.tentofnations.org

org

HORYSONT

November 2008

23

Inter nat ional t

Volontører i en anden verden KFUM og KFUK har udsendt to volontører til Indien, Henriette og Nicoline. De er en del af vores internationale projekt og skal hjælpe os alle til at komme Ind I En anden verden. Her er nogle uddrag fra deres blog, skrevet af Nicoline fra en af deres arbejdsdage på en skole for mentalt handicappede børn.

the of fice Ju st another dayrteat pr de mentalt handica

res led sta ”For at få gang i de r dag. De t er ikke mi nu tters yoga hve pede bø rn med 45 selv efter start kommer til tiden, for alle bø rnene, som r de t meste er roligt dry ssende. Fo kommer de stille og man bliver mødt eller generte bø rn, de t nogle smilende de laver yoga. der og kigger på, at af, når man stille sid ind og går sko udenfor og løber De stiller pæ nt deres til. Her i dag r de andre er nået str aks i gang, der hvo smilende hen og en sød dreng kom var jeg så heldig, at de, gav han og mens ingen kigge sagde ”Hello” til mig, han til mig og panden. Så smilede mig et stille kys på d at lave yoga”. gik ellers i gang me

Det lille smil

”Efter et par timer på skolen var der frokostpause, og det vil sige, at vi har fri. Jeg sagde farvel til Marvin - en dreng der har spasmer. Han kan hverken gå eller stå selv, så der bliver båret rundt på ham hele tiden. En ting Marvin er specielt god til, er at smile, og det er ikke et lille smil. Det er et smil, der går fra det ene øre til det andet. Han har en fantastisk livsglæde og det er super fedt”.

te og Nicoline I kan følge med i, hvad Henriet ossindia.blogspot. laver på deres blog www.acr r til dem, og book com. Skri v ger ne kommen tare ) et foredrag k.dk aller ede nu (på lsn@kfum -kfu i foråret. med dem, når de kommer hjem

Et stem ningsbillede

”Så er der myggene, trafikken og de meget overfyld te skraldes pande, som lugter rigt ig fælt. For bedst som man sidder der i sin auto -rick shaw og nyder de hullede veje og forhindr ingsbanen mel lem menneskemyldr et, så de indr e dele hopper og skvu lper rund t (det er ikke nu man skal tisse!), kommer der til tider en dunst uden lige. Det er virkelig ulækker t, og det virker ikke til, at der bliver gjor t noget ved det i lang tid, for både geder, køer og fluer nyder god t af det.

Heldigvis er det hur tigt videre, og lugten fors vinder hur tigt ud af næsen.

På hvert gadehjø rne ser man kvinder sidde og lave yasminkr anse dag ud og dag ind. Kvinder ne bruger kransene som pyn t til håre t, med den bonus at de dufter rigt ig god t”.

OM PROJEKTET Ind I En anden verden er KFUM og KFUK’s internationale projekt 2008-2012.

Det er et indsamlings og oplysningsprojekt. Vi vil, at alle vores medlemmer skal vide, at verden er skæv. Der er etableret et samarbejde med YMCA Madurai, hvor vi støtter en lektiecafe i et slumområde. Gennem projektet vil vi også oplyse om FN´s 2015 mål (se www.2015.dk).

24

HORYSONT

November 2008

HVAD HAR I EGENTLIG GANG I? Projektet Ind I En anden verden, der arbejder med mange ideer til de næste fire år, som projektet varer. Men der er

Vanakam*

allerede nu gang i en masse ting: • I efterårsferien 2008 var 10 unge i Madurai i Sydindien hos vores YMCA partnere. Mange oplevelser rigere har de nu betrådt dansk jord igen. Har I lyst til at høre om deres oplevelser? Kontakt lsn@kfum-kfuk.dk.

• Aktiviteter, sange og opskrifter lige til at hente ned til en klubaften - du finder det hele på www.kfum-kfuk.dk/indien.

• Lej en aktivitetskasse i tre uger med et færdigt program til tre klubaftener i børneklubben. Der er masser af farverige indiske ting i kassen. Med disse ting er det ingen sag at

Vanakam velkommen øjne, øre luk dig op se hvad du ikke har set hør hvad du ikke har hørt Mangfoldighedens rige står foran dig

komme helt Ind I En anden verden. Book kassen hos lsn@ kfum-kfuk.dk.

• Har du lyst til at vide mere faktuelt om projektet eller få fat i projektfolderen. Kontakt lsn@kfum-kfuk.dk.

• Bliv volontør på Løgumkloster Højskole fra januar 2009.

Se mere på www.lkhojskole.dk/bliv-volontor.

• Bliv officielt venner med Ind I En anden verden på facebook gruppen: Ind I En anden verden.

OM INDIEN

Tag imod luk det ind Guds rige er stort Mangfoldigheden skaber vi selv min næste på min nethinde jeg er i Indien – Indien er i mig (Martin Kallesen)

Indien har verdens næststørste befolkning med cirka 1,3 mia. indbyggere.

*Tamil for goddag/velkommen

Der tales cirka 200 forskellige sprog.

Kastesystemet er formeldt afskaffet i Indien, men praktiseres i bedste velgående især i landområderne. Der er cirka 165 mil. kasteløse i Indien.

Der er en mangfoldighed af religioner og religiøse trosretninger i Indien. De tre mest udbredte religioner er hinduisme (80%), islam (12%) og kristendommen (3%).

Cirka 75% af inderne bor på landet, mens resten bor i de mange stærkt voksende byer.

BØRN OG UNGE SKAL VIDE, VERDEN ER SKÆV Sådan lyder projektvisionen. Med visionen er der sat fokus

Kom Ind I En anden verden Der er også brug for dig gå til kamp mod nøden, smerten slut dig ind på vores vej det er ikke kun de største der kan ændre verdens gang du skal vide som det første verden ændres med en sang (Projektsangen)

på, at vi selv skal guides ind i en verden med smukke farver, mønstre, smage og dufte. Men det er også en skæv verden, hvor få er rige, og flertallet lever i fattigdom. Det er vores håb, at rigtig mange medlemmer vil høre om Indien, tage fattigdomsproblematikker op til diskussion og overveje, hvilket ansvar vi som kristne har.

HORYSONT

November 2008

25

Garanteret gåsehud

Af Henriette Storbjerg Larsen, Sangbogsudvalget.

Mit forslag til en sang/salme, der helt

melodien eller teksten, der rykker ved no-

sig, hvor fantastisk og vildt skabelsen var.

klart må med i den nye sangbog, er ”Ska-

get specielt i mig, er jeg ikke helt klar over.

Melodien af Bjarke Clausen er rigtig flot

belsen”. Sangen er magisk på den måde,

Jeg tror netop, det er fordi de matcher så

og understreger det eventyrlige i skabel-

at den giver mig gåsehud, hver eneste

perfekt. Historien fortælles af Ketty Dahl

sen. I skulle prøve det: Spil og syng den

gang jeg spiller den igennem. Om det er

på en måde, så man levede kan forestille

igennem – i får garanteret gåsehud!

26

HORYSONT

November 2008

All Hallows Eve

H

vorfor sælger kirken ikke sine produkter bedre?

Hvorfor er det et græskar der gør halloween eller allehelgen kendt? Hvorfor har kirken dog ikke grebet

chancen? Sådan lød det forleden fra en bekendt. Hendes børn havde netop været til halloweenfest i skolen med græskarlygter og udklædning, og der havde de fejret helte og heltinder i bedste keltiske stil. Den yngste var endda kommet hjem og havde fortalt om, hvorfor der stod græskarlygter ved husene. Han havde stolt berettet om, at det var fordi den onde Jack-O-Latern havde været forbi. Jack var åbenbart så ond, at han hverken kunne komme i himmelen eller helvede.

Afvisningen fra helvede skyldtes vist mest Jacks drillerier i forhold til djævelen. Så nu vandrede Jack hvileløst rundt, og skar græskarlygter af de græskar, han spiste.

Her stod min bekendte så og sagde: ”Hvorfor virker allehelgen eller halloween nu mere som en ny og kommerciel tradition vi har adopteret fra amerikanske tv-serier, og hvorfor det ikke kirken, der har formået at markere sig på den tradition?” For faktisk stammer den kristne tradition omkring All Hallows Eve eller Allehelgensdag fra Ludvig den frommes tid. Han havde indset, at det ikke længere var muligt at give alle helgener deres egen dag. Derfor besluttede han at lave en fest for alle helgener den 1. november.

I dag fejres allehelgen den 31. oktober, og i mange kirker mødes mennesker, der i løbet af det sidste år har mistet en, de havde kær. Her bliver navnene på de afdøde ofte læst op - derved skabes der mulighed for de pårørende til at få ”en helle midt i larmen” og plads til den sorg og smerte, som et moderne liv i højt tempo slet ikke har tid til. Og netop den plads har både børn og voksne brug for - og netop kirken har højt nok til loftet til at rumme både glæden, smerten og sorgen.

Glædelig allehelgens!

Kamilla Lundager Bundgaard Nielsen, kristendomskonsulent.

HORYSONT

November 2008

27

Kloden rundt for kvinders rettigheder Ligestilling og kvinders rettigheder verden over ligger hende så meget på sinde, at hun gerne rejser kloden rundt for at holde tale om det. Mød australieren Susan Brennan, den yngste præsident for KFUKs verdensbevægelse nogensinde, der var i Danmark til KFUKs 125 års jubilæumsfest den 4.-5.oktober.

Af Astrid Bjørg Mortensen / Lene Suh Nicolaisen.

S

usan Brennan er forkvinde i en

eget formål, løsrevet fra græsrød-

arbejder i og hjælpe dem med at for-

international bevægelse, der

derne. Formålet er at støtte op om

mulere de forandringer, der skal ske

arbejder nationalt og lokalt. Og det er

det arbejde, kvinder laver i deres

for kvinderne,” siger Susan Brennan.

vigtigt for hende, at det er det lokale

lokale sammenhæng, hvad enten det

og nationale arbejde, der er i cen-

er bibelstudier, udviklingsprogram-

Det vigtigste for hende er, at YWCA

trum.

mer, mødregrupper eller andre ting

refl ekterer de nationale sammen-

”YWCAs største styrke er det lokale

kvinder samles om. Vores vigtigste

hænge og forskellige forudsætninger,

eller nationale arbejde. Det er ikke

formål er at forstå de forskellige

som YWCA arbejder under og for.

en global organisation, der har sit

kontekster som de nationale YWCAs

Det betyder også en respekt for, at

”

Det, der er fælles i YWCA, er, at vi har rod i den kristne tro og arbejder ud fra kristne værdier - og at vores dagsorden er kvinders lederskab. Vores vision afspejler retfærdighed, tålmodighed, sundhed, frihed og værdighed. Den slags værdier er meget naturlige i en kristen tradition,

Generalsekretær Kirsten Lund Larsen og Susan Brennan

28

HORYSONT

November 2008

Fra venstre: Formanden for europæisk KFUK, Muffi Anderson, Susan Brennan og KFUM og KFUKs internationale konsulent Lene Suh Nicolaisen til jubilæumsfesten

organisationen i nogle lande har en

Vores vision afspejler retfærdighed,

tidspunkt ledte YWCA ef ter unge

tydelig kristen identitet, og andre

tålmodighed, sundhed, frihed og

kvinder til deres bestyrelse, så da

steder lever den i mere sekulær sam-

værdighed. Den slags værdier er me-

studiekammeraten fly ttede, sprang

menhæng. Ligesom man må have

get naturlige i en kristen tradition,”

Susan Brennan til og fik hendes

respekt for, at der er nogle lande,

mener Susan Brennan.

plads i bestyrelsen. Allerede da hun

herunder Danmark, hvor KFUK er en

”De spændinger, der er i nogle dele

var i slutningen af ty verne delte

del af en fælles bevægelse.

af verden, som har gjort, at man

hun formandsposten i det nationale

”Mange af fællesbevægelserne er i de

ikke har koncentreret sig så meget

YWCA i Australien sammen med en

dele af verden, hvor ligestillingen er

om C'et - det kristne - er en tabt

anden ung kvinde - det var første

udviklet bedre end andre dele af ver-

mulighed. Ikke for at omvende nogle,

gang, der var unge kvinder - og

den. Jeg forstår, det er lettere i den

men for at anerkende den åndelige

endda flere af dem - på den post.

kontekst at have en fælles bevægelse.

dimension i kvinders liv” siger Susan

Men jeg mener, der er dele af verden,

Brennan, der selv er vokset op med

Når Susan Brennan engang forla-

hvor kvinders rettigheder er absolut

kirkegang og hurtigt følte sig hjemme

der posten i verdensbevægelsen,

kritisable, og der vil det ikke være

og på den helt rette hylde i YWCA.

vil hun gerne have fået integreret

muligt at have en fælles bevægelse”

den næste generation og fået flere Netværk af kvinder

unge kvinder ind i arbejdet. Hun vil

Susan Brennans egen karriere i

også gerne have optrådt i rollen som

Glem ikke C’et

YWCA startede i Australien, da

NGO, der har fokus på kvinders ret-

Selvom KFUK har mange ansigter

hun var 23 år og studerede inter-

tigheder og kan fortælle de virkelige

rundt om i verden, er der dog al-

nationale menneskerettigheder på

historier om kvinders livsvilkår med

ligevel noget, der binder det hele

universitetet. Hun boede sammen

mulighed for forbedring. Og endelig -

sammen.

med en anden studerende, der var

eller selvfølgelig - vil hun gerne have

”Det, der er fælles i YWCA, er, at vi

aktiv i YWCA og derigennem havde

klædt de nationale organisationer

har rod i den kristne tro og arbejder

et netværk af unge kvinder fra hele

så godt på, at de kan kæmpe for de

ud fra kristne værdier - og at vores

verden, og hun fortalte meget om

forandringer, der er nødvendige for

dagsorden er kvinders lederskab.

YWCAs arbejde for kvinder. På et

verdens kvinder.

siger Susan Brennan.

HORYSONT

November 2008

29

DOMMEDAG ER AFLYST!

FÅ FAT I DEN...

Denne letlæste og medrivende roman tager sit udgangs-

Følg mig... er et forkyndelses- og inspirationsmateriale

punkt i Sverige i 1950'erne. Vi følger den 7-årige fortæl-

for ledere, der har med 8-12-årige at gøre. Det er bygget

lers opvækst med en far, som er prædikant med en

op over seks bibelske personer, der hver fortæller fem

særlig interesse for de sidste tider. Fortælleren ønsker

historier. Til hver historie er der formuleret en bøn, og

at gå i farens fodspor, og han er derfor blandt andet be-

der er aktivitetsforslag. Desuden er der skrevet en sang

gyndt at øve sig på at skrive nekrologer. Moren derimod

til hver person.

gør, hvad hun kan for at give sønnen en tidssvarende opdragelse og et styrkende udendørsliv.

Fortællingerne kan bruges både til oplæsning og som inspiration til genfortælling. Personerne er skildret på

Pludselig en dag forsvinder forældrene, og fortælleren

en levende og medrivende måde, og der er materiale til

tilbringer derfor sommeren med overboen Viola. De

rigtig mange andagter. Layoutet er indbydende, og bogen

tager til Skåne, hvor Viola indleder en jagt på hendes

er nem at komme i gang med.

store idol, Dag Hammarskjöld. Fortælleren, som er af den opfattelse, at de sidste tider nu er begyndt, må

”Hvis I også oplever tvivl på Gud, mangler en at snakke

efterhånden sande, at virkeligheden ikke stemmer helt

med, har brug for hjælp eller bare vil sige tak, så prøv at

overens med de dystre dommedagsprofetier.

bede til Gud - jeg synes, det hjælper” (s. 83). - Sådan slutter disciplen Thomas sin fortælling om bøn og Fadervor,

Alt i alt en spændende roman med humor og dybde,

og sådan slutter alle andagterne med en kort opsumme-

som skildrer en religiøs opvækst set indefra og uden

ring af budskabet.

fordømmelse.

Følg mig... er en gennemført og god andagtsbog. Få fat i Da tiden holdt op

den og brug den rundt i børneklubberne og også gerne i

Göran Sahlberg

børnefamilierne.

Samlerens Forlag, 255 sider, 249 kroner.

Følg mig...

Anmeldt af Helene Høg Friis.

Red. af Kamilla Lundager Bundgaard.

Unitas forlag 2008, 142 sider, 199 kroner.

30

HORYSONT

November 2008 | Anmeldelser

ÎÎÎ ÎÎ D en kan du sim ÎÎÎ pelthe Î Den e n ikke r abso leve u ÎÎÎ lut væ den r d at se Den vil / ik læ ke gør se ÎÎ e noge Læs/ n f o r s skel i d e hvis Î it liv du allig Hold d evel ke ig lang der dig t væk

TAG HIMLEN NED PÅ JORD

MERE END TEOLOGI PÅ VERS

En lørdag ledte jeg efter en film, der kunne slå et par timer ihjel.

Gør os til mennesker Gud er en flot udgivelse, som forlaget

Mit blik faldt på et cover, hvor der stod: Oscarnomineret. Så kan

selv kalder ”pletskud i sangens år”. Den kan både læses som

det da ikke være helt galt, tænkte jeg og købte Som i Himlen. Det

digte, men fungerer også virkelig godt som sungen digtekunst.

skulle vise sig, at være en god investering.

Melodierne er gode og sangbare, og det er da også nogle af de mest kendte komponister, blandt andet Willy Egmose og Erling

Den berømte dirigent Daniel Daréus vender tilbage til sin lille sven-

Lindgren, der står bag. Alt i alt er det god poesi, der lever på

ske fødeby med et nedslidt hjerte. Han er ude efter fred og ro

egne præmisser og ikke bare teologi sat på vers, og med gode

efter mange år med en fyldt kalender, men bliver modvilligt leder

hverdagsnære billeder!

af byens lille kirkekor. Daniels drøm har altid været at åbne folks hjerter gennem musikken, hvilket han aldrig rigtig er lykkedes

Tanker og ideer fylder i salmerne – den grundlæggende ide,

med, men i det kolde nord vender han, som en slags messias, op

som vi ikke fatter med vores menneskehjerner, men som vi

og ned på alt. Han vækker følelser til live i alle, på godt og ondt.

er givet alligevel, fordi vi er til. De efterfølgende forklaringer til

Indestængte følelser og stridigheder kommer op til overfladen.

hver salmetekst er gode, fordi man som læser får et indblik i

I koret blomstrer livsglæden, mens de udenforstående bliver

Lars Busk Sørensens tanker bag salmen. Man kan diskutere,

bange, for de forandringer det bringer med sig.

om det er at være for pædagogisk og tage sin læser for meget i hånden, men det fungerer godt langt hen ad vejen.

Filmen tegner måske et lidt karikeret billede af kirken, som dobbeltmoralsk og sort. Der er ingen tvivl om, at instruktørens

Den eneste reelle anke er, at det stadig er Lars Busk Sørensen

sympati ikke ligger hos kirkens prædiken om syndere. Præstens

og hans generation, der står for den gennemslagskraftige nye

kone udbryder da også efter et skænderi med sin mand: ”Der

salmedigtning med enkelte undtagelser. Hver generation må

findes ingen synd. Det er noget kirken har opfundet for at holde

nyfortolke evangeliet, men så mange nye er der heller ikke at

folk nede!” En oplagt film til diskussion af kirken.

tage af. Måske det var en opgave for blandt andet KFUM og KFUK at lave nogle seminarer, hvor salmedigtningen var på

Budskabet? Brug den korte stund du har fået foræret her på

programmet for at fremme de nye digtere, der gerne skulle

jorden og lev dit liv, så du mærker, at du lever. Jeg vil dog varmt

være i stand til at tage over?

anbefale, at du bruger noget af din sparsomme tid på denne fine film!

Gør os til mennesker, Gud Lars Busk Sørensen.

Som i Himlen

Unitas Forlag, 88 sider, 199 kroner.

Instruktør: Kay Pollak.

Produktionsår: 2004/Sverige.

Anmeldt af Christian Hougaard-Jakobsen.

Anmeldt af Bodil Christine Andersen.

Anmeldelser | HORYSONT

November 2008

31

Afsender:

Magasinpost B

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby ID.nr.: 46678

FEST FOR EN ALDRENDE KVINDE KFUKs 125 års jubilæumsdøgn 4.-5. oktober i København