horYsonr nr.4 2009

M N U M M E R 4 � N O V E M B E R 20 0 9

AG AS IN ET

T E M A : Forvalterskab og bæredygtighed � Møde med en distriktskonsulent � Danske Kirkedage i Viborg

horYsont – Magasinet

INDHOLD

Årgang 10 � november 2009 ISSN 1399-9117 Ansvarshavende redaktør: Evan Johansen Gjessøparken 58 8600 Silkeborg Mail evan@kfum-kfuk.dk Tlf. 97 12 12 01 / 21 44 05 18 Redaktionssekretær: Søren K. Sørensen Mail soeren.k@soerensen.mail.dk Tlf. 75 82 69 16 Redaktionen: Bjarke Friis Mail bjarkefriis@gmail.com Tlf. 33 15 13 31 Kirsten M. Brandhøj Pedersen Mail kmbp@kfum-kfuk.dk Tlf. 60 21 44 10 Annonceekspedition: KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33 Abonnement for ikke-medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kroner.

Du har andres liv i dine hænder

side 6

Kan det virkelig passe, at det får konsekvenser for 2-årige Gelmo i Etiopien, at jeg kører en tur i min gamle forurenende bil, og er der mad nok i verden? Det giver Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, et bud på.

Fairbar

side 8

Intet er overladt til tilfældighederne i KFUM og KFUKs cafe fairbar i Århus, C02-neutral og økologisk – men holder det?

Et fristed i et kummerligt liv

side 16

De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af redaktion og udgiver.

Deadlines: Nummer 1/2010: Lederblad – deadline 26. november 2009 Nummer 2/2010: Magasin – deadline 1. februar 2010 Oplag: 4.500 Layout: Kathrine Winther Iversen Tryk: Jørn Thomsen A/S Papir: Cyclus Print 100 g.

Forsidefoto: Gorm Olesen

KFUKs sociale Arbejde, en del af familien. Kendt for »Reden« et arbejde blandt prostituerede, men hvem er de og hvad laver de?

Løb for livet

side 18

Bede- og fællesskabugen har i år temaet »bæredygtighed«, hvordan forvalter vi det skabte – både materielt og medmenneskeligt?

Møde med en distriktskonsulent side 24

Har du lyst til at skrive for horYsont

Hvad beskæftiger en konsulent i KFUM og KFUK sig med? Vi har sat os

landskabet? Så skriv en mail til redaktør

for at finde ud af det, derfor har Kirsten Brandhøj fulgt Viktor Lindholm

Evan Johansen på evan@kfum-kfuk.dk

Jakobsen i et par dage

og fortæl lidt om dig selv.

Danske Kirkedage

side 28

Danske Kirkedage er en kombination af en fest og et laboratorium, hvor tingene får afsmittende virkning, fastslår Poul Erik Knudsen, formand for Danske Kirkedage. Hvem er han og hvilke tanker har han gjort sig om det store økumeniske arrangement?

2

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

og rapportere nyt fra KFUM og KFUK-

LEDER KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Landskontor: Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 14 15 33 Fax 36 16 08 18 Mail national@ kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk Giro 3 00 73 32 Åbningstider: mandag-torsdag kl.10.00 - 16.00 fredag kl.10.00 -15.00 Generalsekretær: Kirsten Lund Larsen Administrationschef: Gorm Skat Petersen Formand: Ole Thomsen Unitas Forlag: Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksbjerg Tlf. 36 16 64 81 Mail info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Forlagsdirektør: Henrik Nielsen Unitas Rejser: Glarmestervej 20 A 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 11 Mail rejser@unitas.dk www.unitas.dk Direktør: Knud Erik Bjerre

For meget klimasnak?

Tekst Evan Johansen

Til december samles alverdens statsmænd og andet godtfolk til FN´s klimakonference i København. Her skal man forsøge at nå til enighed om en samlet indsats mod de klimaforandringer, der truer vores verden.

Alle medier er fyldt med ord omkring klimaforandringerne og de katastrofale følger det får.

Vi bliver tæppebombet med forslag til, hvad vi skal gøre eller ikke gøre for at bidrage til at forhindre katastrofen.

Forleden sad jeg i et selskab med en flok engagerede mennesker, som har en holdning til alt mellem himmel og jord. Et par stykker slog til lyd for, at »al den snak om klima og bæredygtighed havde den modsattte virkning«.

De var ved at blive så trætte af snakken, at det havde den modsatte virkning på dem – de gad ikke spekulere mere på det.

Kan der snakkes for meget om klima og bæredygtighed?

Nej, set fra min stol må vi ikke stoppe snakken, at der snakkes for meget om verdens altoverskyggende problemer er løgn og latin. Det er bare en dum undskyldning for at »gøre som vi plejer«.

Derfor har vi også valgt at sætte fokus på klima og bæredygtighed i denne udgave af horYsont.

Alle kan være med til at gøre en forskel til gavn for vores medmennesker, nær som fjern.

God fornøjelse med kampen mod klimaforandringer og for at skabe en verden, hvor tingene bliver bæredygtige. Det er de små skridt der tæller, derfor kan du også gøre en forskel i din dagligdag.

Landsmøde 2010 Tilbage til Nyborg Strand!

Evalueringen efter landsmødet i Vildbjerg i 2008 viste, at det er bedre at vende tilbage til Nyborg Strand. Det gør vi derfor i 2010, som sædvanlig St. Bededag. Landsmødet finder sted fra fredag den 30. april kl. 15.00 til søndag den 2. maj kl. 11.00.

Sæt datoen i kalenderen og følg med på www.kfum-kfuk.dk/lm2010

h o r Y s o n t � n r.4 2 0 0 9

3

N Y T O M N AV N E

Nye ansigter i Helsingør S O P H I E J Ø R G E N S E N startede den 1. oktober som teenkonsulent i KFUM og KFUK i Helsingør.

Foreningen i Helsingør vil dermed forsøge at sætte nyt børne- og teenarbejde i gang, baseret på en kortlægning af, hvad der er interesse og mulighed for med hensyn til konfirmand-klubtilbud og minikonfirmandarbejde. Sophie Jørgensen er cand. teol. fra Århus Universitet og har gået på pastoralseminariet i København. Desuden har hun gennem de sidste ti år arbejdet som tilkaldevikar i Hørsholm Kommunes skoler, ved siden af studiet. Det indgår i stillingen, at Sophie Jørgensen også skal arbejde med et landsdækkende konfirmandprojekt. Hun er 28 år og bor i Hørsholm.

RI K K E W E I S S F E L D er oprindelig uddannet skuespiller, men læser nu teologi, og fra 1. oktober er hun desuden deltidsansat i KFUM og KFUK i Helsingør som led i den nye treårige satsning på børne- og teenarbejde i byen. Rikke Weissfeld har gode erfaringer med undervisning af konfirmander, som hun varetager i to sogne omkring Helsingør. Hun er 41 år og bosat i Helsingør med mand og tre børn i alderen 2-11 år.

Bestil Børnebilen på www.kfum-kfuk.dk/boernebil

Børnebilen kører stadig K RI S T I N A A NN A NI E L S EN stop-

Ny konsulent i Hærvejen

pede 1. september som chauffør på Bør-

H EL L E L O U I S E B Æ K startede den 15. oktober som kon-

mange foreningsarrangementer.

nebilen, som hun sammen med skiftende chauffører har kørt Danmark tyndt med de sidste tre år. Børneklubarbejdet er dermed blevet sat på dagsordenen ved

sulent i Distrikt Hærvejen. Helle er opvokset i København i en meget aktiv KFUM og KFUK familie, er uddannet pædagog og

Børnebilen har nu ikke længere nogen

har arbejdet i vuggestue og børnehave. Hun er gift med Anders Møller Bæk.

fast chauffør, men den er stadig til rådighed, idet KFUM og KFUK i Fredericia

Det primære bliver ungdomsarbejde for hele distriktet: café amok og amok

har lovet at betale driftsomkostninger-

disko. Men de lokale foreninger kan også bruge Helle til et projekt, for eksempel

ne, og KFUM og KFUK i Herning admini-

konfirmandklub-opstart.

strerer udlejningen.

A ND RE N Y H E D E R

Kvindeligt Voksenarbejde i Varde fylder 25 år 7. november er det 25 år siden Kvindeligt Voksenarbejde under KFUM og KFUK i Varde så dagens lys.

Vagtskifte i Århus

Klubben har studie og tjeneste som basisaktiviteter, som altid har taget udgangs-

C H RI S T I N A K L E I S, nyuddannet

punkt i aktuelle emner indenfor kristendom, tro og tjeneste. At gruppen kun

cand. theol., har i efteråret vikari-

består af kvinder har også betydet, at mange af emnerne har været relateret til

eret for P E T E R M U NK P O V L S EN

kvinders vilkår og stilling, såvel lokalt som internationalt.

som administrativ leder i Distrikt Århus. Peter har haft orlov i dette

Når det handler om tjeneste har en af de bærende aktiviteter været en aflast-

semester for at være i praktik hos

ningstjeneste. Oprindelig blev den etableret som en hjælp til pårørende til alvor-

Raasted Bryghus, der er leverandør af

ligt syge, kronisk syge og døende mennesker. I dag omfatter den også ensomme

fairbar´s gode øl.

gamle. En anden knopskydning er vågetjenesten, hvor man om aftenen og natten

M A RI A F R Ø J K H A N S E N har sam-

sidder ved ensomme døende. Foreningens 14 aktive medlemmer markerer jubi-

tidig afløst A N D E R S L U N D E som

læet med gudstjeneste, god mad og foredrag.

økonomiansvarlig i distriktet.

Der er løbende mere nyt om navne på www.kfum-kfuk.dk. Kender du nogen, der har jubilæum som medlem af KFUM og KFUK eller på anden vis fortjener at blive omtalt på navnesiderne, kan du skrive til horysont@kfum-kfuk.dk 4

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

ORDET ER OLES

Klima, kritik og mulighed Alle medlemmer i KFUM og KFUK bør tænke grøn ansvarlighed!

Tekst Ole Bjerglund Thomsen

S

lutspurten frem mod klimatop-

er skabt i Guds billede som kreative og

MEN: Jeg håber og forventer, at vi alle

mødet i København er indledt.

intelligente væsner. Vi har masser af

i KFUM og KFUK vil lade temaet indgå i

Utallige organisationer, virk-

muligheder og ressourcer. Historien

forkyndelsen. Jeg håber og forventer

somheder og politikere kæmper for at

viser, hvordan vi hele tiden udvikler og

også, at alle medlemmer i KFUM og

komme til orde. Hvordan skal en kirkelig

forfiner videnskaberne og teknologi-

KFUK vil tænke kritisk efter, hvordan

organisation forholde sig? Hvor står

erne – nu skal vi gøre det til gavn for

vi som aktive på hvert vores sted, kan

KFUM og KFUK?

miljøet og klimaet. Vi ikke bare kan, vi

tænke grøn ansvarlighed, og bæredyg-

skal! Vi kan og skal spare på energien,

tighed ind i vores arbejde, i alt lige fra

og dermed CO2 -udledningenn og tænke

transport til energiforbrug i forenings-

Som kristne har vi grundlag for en

bæredygtighed ind i vores forbrug –

bygningen, papir- og tryksager, til rengø-

særlig etisk tilgang til klimasagen: Vi

f.eks. i rejsevaner, indkøb af madvarer

ringsmidler og genbrug af gamle sager.

tror på, at Gud har skabt os og verden,

og »brug-og-smid-væk artikler«.

Ansvar og kritik

og givet os ansvar for jorden. Når vi

Vi har i KFUM og KFUK en opgave i at be-

blader i Bibelen, kommer vi fra skabel-

Klimasagen er ikke bare en forfalds-

vidstgøre børn og unge om klimasagen,

sesberetningerne hurtigt til fortællingen

historie. Som kristne tror vi, at der er

og de kristelige vinkler på den, og vi har

om, hvordan Gud engang holdt stor-

tilgivelse for fortidens synder, og vi har

et ansvar for selv at tænke klimavenligt

vask, og lod hele verden oversvømme.

et håb om, at vi som kreative Guds-

og bæredygtigt.

Efterfølgende sætter han regnbuen,

skabte væsner kan blive bedre til at

som et tegn på, at han vil opretholde

passe på jorden.

skaberværkets orden og aldrig mere oversvømme verden.

Forkyndelse og handling Bevidsthed om klima og bæredygtighed

Syndflodsberetningen er ikke historie-

hænger i en kirkelig organisation som

skrivning, men en myte. Alligevel er det

KFUM og KFUK derfor helt naturligt

tankevækkende, at det i dag er vi men-

sammen med tro, forkyndelse og hand-

nesker – vi, der har fået ansvaret for

ling. Hovedbestyrelsen har forholdt

skaberværket – der forstyrrer naturens

sig til emnet – på baggrund af en god

orden, så liv trues af oversvømmelser og

opfordring fra projektgruppen for

tørke. Det fører nødvendigvis til kritik af

IND I EN anden verden. Har KFUM og

vores måde at bruge skaberværket på.

KFUK da en klimapolitik? Nej, for vores

Mulighed og håb

formål er et andet. Klima og bæredygtighed er ikke et primært fokusområde,

Vi pådrager os kritik, men der er også

men vi skal tænke det med, hvor det er

opmuntring. For vi tror, at vi mennesker

naturligt.

Klimatopmødet finder sted fra den 7. til den 18. december i år.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

5

TEMA

Du har andres liv i dine hænder Tekst Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Foto Henrik Stubkjær, Michael Bjerrum og Sumit Dayal

N

år du kører i din gamle forurenende bil i Danmark, så får det konsekvenser for Gelmo, som er en lille underernæret pige på 2 år, jeg mødte i det sydlige

Etiopien. Når vi spiser oksekød, er der brugt over 11 kg korn for at fremstille 1 kg oksekød. Der er mad nok i verden, men den måde, vi bruger ressourcerne på, er problematisk. Verden hænger tæt sammen, og problemerne med overforbrug, og voldsom udledning af drivhusgasser hos os i den rige del af verden, kan nu direkte ses i mange af verdens udsatte og sårbare lande, i form af højere fødevarepriser, mangel på mad, og ustabile regntider.

Jones Laviwa fra Malawi fortæller om, hvordan man nøjagtigt vidste, hvornår regnen begyndte, og hvor længe den blev ved, da han var barn. Man vidste, hvornår man skulle så, og høsten var forudsigelig. Men i dag er regnen fuldstændig uforudsigelig i Malawi, med tørke og sult til følge i nogle områder, og med voldsomme oversvømmelser i andre.

6

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Han satte os mennesker til at værne om jorden, og dens dyreog planteliv. Gud gav os et ansvar forhinanden.

nødvendigt, at de politikere, vi har valgt til at styre, tager deres ansvar på sig og sikrer markante og retfærdige globale initiativer.

Vi står foran det vigtigste globale topmøde nogensinde – Klimatopmødet i København – i december. Her samles verdens ledere, og her skal de nå til en enighed om, at reducere udledningen af drivhusgasser med over 40 % i år 2020, hvis vi skal undgå, at verdenstemperaturen stiger over to grader. Hvis temperaturen stiger over dette niveau, er der stor risiko for, at det sætter nye processer i gang, som vi ikke længere vil være i stand til at standse. Verdenshavene vil stige flere meter, og mange landområder vil forsvinde. Metangassen, som i dag er bundet af permafrosten i nordlige egne, vil blive frigivet og speede yderligere temperaturstigninger op. Ørkenen vil brede sig, så landbrug vil blive umuligt i hidtil uset målestok.

Gør som du siger!

Derfor skal vi lægge pres på politikerne for en fair klimaaftale, som betyder både kraftige reduktioner i udledningen, og samtidig forpligter vi rige lande, som har stået for forureningen, til at betale kompensation til verdens fattigste lande,

Klimaforandringer er ikke fremtid

når vi ser, at den måde vi lever vores liv

som nu skal bruge enorme ressourcer

Klimaforandringer, og skæv verdens-

på, ødelægger livsmuligheder for andre.

for at beskytte sig mod tørke og over-

orden er ikke en trussel engang i fremti-

svømmelse. Og DU kan gøre det ved at

den – det er den skinbarlige virkelighed

»Grøn kirke«

for millioner af mennesker. Det vil tvinge

Derfor giver det rigtig god mening, at

kampagne Countdown to Copenhagen.

millioner af mennesker til at flygte til

kirker og organisationer er gået sam-

De mange underskrifter vil blive over-

andre dele af verden, hvor der stadig er

men om initiativet »Grøn Kirke«, hvor vi

rakt til FN af ærkebiskop Desmond Tutu

mad at få.

sammen kæmper for, at vi nedbringer

den 13. december i København. Samtidig

vores ødelæggende fremfærd overfor

kan du gå foran med et praktisk eksem-

Verden hænger sammen. Gud skabte

både mennesker og jordens ressourcer.

pel, for når vi gør, hvad vi siger, så flyt-

den i sin kærlighed – som en vidunderlig

Som kirke og kirkelige organisationer

ter vi noget, og så er vi med til at skabe

gave. Han satte os mennesker til at vær-

må vi kæmpe side om side med det

håb midt i det, som ser håbløst ud.

ne om jorden, og dens dyre- og planteliv.

sårbare menneske, hvis liv er truet på

Gud gav os et ansvar for hinanden.

grund af vores livsførelse.

underskrive den internationale kirkelige

Du kan skrive under på: www.noedhjaelp.dk/i_danmark/kam-

Som kirke og kirkelige organisationer

Al ændring begynder hos os selv. Men

pagner/countdown_to_copenhagen/

har vi et ansvar for den jord, vi er blevet

skal vi ændre adfærd i så stort et om-

skriv_under

givet. Vi har et ansvar for at råbe op,

fang, det er nødvendigt, så er det også

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

7

TEMA

120 frivillige står bag bæredygtig café i Århus Økologi, fairtrade og bæredygtighed er nøgleord for fairbar i Århus.

Overskuddet går til hjælpearbejde i Indien Tekst Mette Søndergård Foto Morten Ebbesen

T

jeneren, der står bag disken og

– Et af formålene med caféen er også, at

fairbar ugentligt får 2-3 henvendelser

smiler, får ikke løn for sit arbejde.

udbrede kendskabet til KFUM og KFUK.

fra frivillige, der gerne vil være en del

T-shirten, hun arbejder i, er CO2 -

Man ønskede at nytænke og række ud

af fairbar.

neutral, og lavet af økologisk bomuld.

over det, vi ellers når i KFUM og KFUK.

Kaffen hun skænker er fairtrade-mær-

Omkring halvdelen af de frivillige havde

ket, og tallerkenen, hun sætter på dit

ikke kendskab til foreningen, da de starte-

overskuddet går til velgørenhed. Fairbar

bord, er fra genbrug.

de, men er blevet positivt overraskede og

støtter KFUM og KFUKs projekt »IND

er interesseret i den kristne profil vi har.

I EN anden verden,« som blandt andet

Intet er overladt til tilfældighederne i

handler om at skabe tilbud til unge

KFUM og KFUKs café fairbar i Århus.

Rift om at optræde

som er faldet ud af uddannelsessy-

– Vi ønsker at generere penge til gode

120 frivillige arbejder i dag i fairbar. De

stemet på grund af HIV/Aids i byen

formål for at hjælpe andre mennesker.

fleste som bartendere, men der er også

Salem. Endnu giver caféens drift ikke

Men for ikke at ødelægge hele ideen skal

mange i udvalgene, som blandt andet

overskud, men alligevel er 50.000

vi sikre, at varerne er produceret under

har ansvaret for events, design, perso-

kroner i budgettet øremærket til

ordentlige forhold, som vi kan stå inde

nale og kommunikation.

Indien, og bliver sendt af sted allerede

for, og som er miljøvenlige, og ikke træ-

det første år.

der andre mennesker over tæerne. Gen-

Flere gange om ugen inviterer fairbar

brug er for eksempel en del af fairbar,

på livemusik, foredrag eller andre ar-

Nye initiativer på vej

fordi vi gerne vil gøre det bedst muligt

rangementer. Kunstudstillingerne skif-

Emballage, fragt og miljø er noget af

for alle mennesker, forklarer Merete

ter jævnligt, og der er rift om at få lov

det, der bliver taget hensyn til, når va-

Juel Jensen, der er med i styregruppen

til at optræde på den musikalske scene,

rer skal bestilles hjem til fairbar. Derfor

bag fairbar.

lige som det store udvalg af specialøl er

er næsten alle varer økologiske, handlet

blevet en succes.

ved en fairtrade-bonde eller danske le-

en bæredygtig non-profit café for næ-

Ingen får penge for at optræde. Både

fragt, og derfor er bedst for miljøet.

sten fire år siden. Den 31. oktober 2008

kunstnere, musikere og foredragsholde-

De første var med til at udvikle ideen om

8

At caféen er non-profit betyder, at

verandører, fordi det giver den korteste

blev dørene slået op til en moderne og

re stiller gratis op for at støtte fairbar.

Gitte Wallmann er bestyrer, og café-

hyggelig café i det centrale Århus.

Flere melder sig selv på banen, lige som

ens eneste lønnede medarbejder. Ofte

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Fakta om fairbar � Fairbar åbnede den 31. oktober 2008 og har netop fejret 1 års fødselsdag. � Ideen til fairbar har været under udvikling i næsten fire år. � Cirka 120 frivillige og en lønnet Flere gange om ugen inviterer fairbar på livemusik, foredrag eller andre arrangementer. Kunstudstillingerne skifter jævnligt, og der er rift om at få lov til at optræde på den musikalske scene.

medarbejder står i dag bag succesen. � Ingen tjener penge på caféen.

Overskuddet går til velgørende formål.

står hun med et dilemma, når de mest

til at hvile på laurbærrene, forklarer

bæredygtige varer skal sikres.

Gitte Wallmann.

– Vores nachos er for eksempel ikke

� Det er KFUM og KFUK i Århus, der står bag caféen.

– Udfordringerne nu er at højne omsæt-

økologiske, fordi vi kun kan få økologiske

ningen, trimme sortimentet og mindske

nachos i poser med 75 eller 100 gram.

spild, ligesom vi har gang i at etablere

Hvis man skal købe så små portioner, vil

et par nebengesjæfter, i form af bære-

vi forbruge alt for meget emballage, og

dygtige gaveposer som firmagaver, og

skabe for meget affald, i forhold til det vi

formiddagsarrangementer for virksom-

får ud af det, siger Gitte Wallmann.

heder, der har lyst til at holde møde

Med et år på bagen er fairbar allerede

et uformelt sted, og samtidig

blevet betegnet som en succes. Det får

fremhæve sit eget sociale

dog hverken bestyrer eller styregruppe

ansvar.

� L æs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på www.fairbar.dk

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

9

TEMA

Jeg tænker meget over ordet naturlighed Jens Krogh har som økologisk landmand erfaring med bæredygtighed og ser økologi som et forsøg på ansvarlighed

1 0

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Tekst og foto Bjarke Friis

B

Om Jens Krogh

æredygtighed får Jens Krogh til at tænke på ansvar-

� Er gift med Lisbeth og har fire børn i alderen 5 - 15 år.

lighed i den måde, man lever på. Vi har alle et ansvar

� Driver slægtsgården »Kroghsminde«, og er syvende

for, at flest muligt har så godt et liv som muligt, men

generation på gården, med 120 køer og 200 ha jord.

ansvarligheden udleves forskelligt. Landmænd har dog et

� Har været landmand i 20 år, heraf 16 år som økologisk.

særligt ansvar som fødevareproducenter.

� Er i dag næstformand i Økologisk Landsforening.

Og det resulterer for dig i økologi?

– Ja, jeg vil gerne være med til at producere fødevarer så

� Har været med i KFUM og KFUK i mange år og har blandt andet siddet i Fællesbestyrelsen og været landsformand.

sunde og fornuftige som muligt. Da jeg lagde om til økologisk produktion for 16 år siden, var økologi en ny måde at drive landbrug på, beretter gårdejeren. Det var nyt for hans generation, der tænkte på maksimering med gødning, og var et opgør med datidens trend og »kemiske tænkning« i lærebøgerne på landmandsuddannelsen.

Naturlighed Et ord, han ofte vender tilbage til er naturlighed, som »vi i alt for mange sammenhænge har glemt«. Naturlighed kommer til udtryk i den måde vi omgås og behandler natur og dyr på. Det kommer også til udtryk på den måde vi varetager vores jord på, og drivkraften er egentlig at behandle tingene ordentligt.

Kan økologi harmonere med økonomi?

Når man producerer fødevarer kan man enten satse på kvantitet eller kvalitet. Økologiske produkter smager godt og er sund næring, og det er forudsætningen for at økologiske produkter kan sælges til en højere pris, forklarer landmanden, som også har en interesse i at følge fødevarerne helt frem til forbrugerne. Det har eksempelvis resulteret i, at han leverer mælken til et lille mejeri, hvor han har større indflydelse på sine produkter.

Gør økologien en forskel?

– Det tror jeg da, lyder svaret. Eksempelvis er køerne på græs hele sommeren, hvilket der en naturlighed over.

– Personligt kan jeg mærke en stor forskel. Jeg oplever økologi som fornuftigt og godt, og for mig er der i høj grad en faglig stolthed, tilfredsstillelse og glæde ved at producere økologiske fødevarer, slutter Jens Krogh.

Økologi i Danmark � Begyndte sidst i 1980’erne. � Op gennem 1990’erne var der en begyndende efterspørgsel efter mere ansvarlighed over for dyrene og miljøet. � I dag er hver 3. liter solgte mælk økologisk, mens ca. syv % af det dyrkede jordareal er drevet økologisk.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

11

TEMA

Gør en forskel Tekst Redaktionen Foto CoffeeRoad

Det er Kina, Indien, USA og andre store lande, der skal blive enige om at gøre noget alvorligt for at passe på klimaet og jordens ressourcer.

Det arbejdes der på politisk, og det kan man vælge bare at vente på.

Men vi kan også selv prøve at gøre en forskel i mellemtiden. Vi kan alle begynde med at tænke energi- og klimahensyn med i vores beslutninger om forbrug. Både som enkeltperson og familie, og som kirke og organisation. Det er der allerede masser af muligheder for at gøre.

Her viser vi blot nogle få af dem.

Tænd for Nødstrøm

Gør din kirke grøn

Drik mere Kirkekaffe

Nødstrøm er et nyt samarbejde mellem

GRØN KIRKE er et initiativ fra klima-

Hvis man kan gøre verden til et bedre

det grønne elselskab Natur-Energi, og

gruppen under Danske Kirkers Råd.

sted ved at drikke kaffe, så bør KFUM

Folkekirkens Nødhjælp. Ved at købe

Hensigten er at få danske menighe-

og KFUK´ere og kirkefolk i almindelig-

produktet Nødstrøm opnår man tre

der til at være opmærksomme på

hed have gode chancer for at gøre en

ting: at man køber sin strøm fra ved-

energi- og ressourceforbruget i alle de

forskel! Ét sted i verden kan man i hvert

varende energikilder, f.eks. vindmøller,

bygninger, de har ansvaret for, og gøre

fald gøre en forskel, hvis man køber

i stedet for kul og olie; at man er med

noget for at formindske det. Som hjælp

sin kaffe gennem initiativet Kirkekaffe.

til at sikre investeringer i udbygning af

til at komme i gang, har klimagruppen

Den kommer nemlig gennem en særlig

vedvarende energikilder, og at 8 % af

udviklet en liste med 48 punkter, som

Fairtrade-aftale fra en andelsforening i

ens regning for forbrugt strøm, går

kirker og menighedsråd kan bruge som

landsbyen El Coyolar i det nordlige Nica-

til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for

inspiration og vejledning. De omfat-

ragua. Kirkekaffe-projektet blev startet

verdens fattigste – dem, der bruger

ter gudstjenesteliv, undervisning,

i 2007 på initiativ af sognepræst Kjeld

mindst energi, og har bidraget mindst

indkøb, energiforbrug, transport og

B. Nielsen, Hinnerup. Kaffen er ikke

til verdens klimakrise, men som ofte

affaldshåndtering. Opfylder man 25

billig, men den er velsmagende, den er

rammes hårdest af den.

af de 48 punkter, kan man komme på

miljøvenlig, og handlen med den bygger

Danmarkskortet over grønne kirker.

ikke på udnyttelse af de fattige bønder,

Det er let og enkelt at skifte elselskab,

Hvis man vil, kan man bruge det til at

for ca. en tredjedel af salgsprisen går

det kræver hverken nye ledninger eller

skabe opmærksom om klimadebatten i

tilbage til bønderne. Det er op til 15

kabler.

sit eget sogn.

gange mere, end ved en pose almindelig tilbudskaffe i supermarkedet.

TJ EK S ELV www.natur-energi.dk

12

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

F IND gode praktiske råd, og find de 48 punkter på: www.gronkirke.dk

L Æ S mere om landsbyen og historien bag idéen: www.kirkekaffe.dk

Køb mærkevarer

Ta’ toget for fremtiden

Man kan stadig »stemme« med sin

Allerede for 35 år siden startede en

indkøbskurv, men der er meget at tage

idealistisk nordmand bevægelsen

stilling til, hvis man vil købe ind med

»Framtiden i våre hender«. Den sætter

omtanke: Hvad har friske grøntsager

kritisk fokus på forbrugersamfundet

fra fjerne lande kostet i flybenzin? Er

og arbejder for at skabe et mere men-

det asiatiske børn, der har slidt for

neskeligt samfund. En af deres mærke-

at fremstille mit billige tøj? Får kaf-

sager er, at få indført en miljøafgift på

febønderne en rimelig andel af den

flybilletter. Udslippet af klimagasser er

pris, jeg giver for kaffen? Heldigvis

to en halv gange større fra fly end fra

er der hjælp at hente fra de forskel-

bilkørsel, og ca. 30 gange højere end

lige mærkningsordninger, der giver

fra tog. Alligevel har den internationale

garanti for bæredygtig produktion og

luftfart indtil nu ikke bidraget til reduk-

fair handelsprincipper. Svanen (miljø),

tionen af CO2 -udslippet – tværtimod

Ø-mærket (økologi) og Fairtrade (fair

stiger det, fordi billetterne samtidig

handel) er de mest kendte. Der er nu

er blevet billige. Løsningen er, siger

over 400 forskellige produkter, der er

»Framtiden i våre hender«, at indføre

mærket med Fairtrade, og omsætnin-

afgifter, miljøadvarsler på billetterne

gen stiger fortsat trods det økonomi-

som på cigaretpakker og begræns-

ske tilbageslag.

ninger i antal årlige rejser. Selvom det ikke bliver populært, så skal vi simpelthen flyve mindre, og tage toget i stedet.

XXX-XXX Svanemærket tryksag

FÅ O V ERBL IK over mærkerne her: www.miljoeogsundhed.dk

L Æ S M ERE om andre »upopulære« idéer: www.framtiden.no

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

13

K R I S T E N D O M S U D VA L G E T S K L U M M E

Danmarks største fællesskab Tekst René Høeg, cand.theol. og medlem af kristendomsudvalget i KFUM og KFUK Foto Nikolaj Hansen

anmarks Radio (DR) og TV2

D

Dåbens fællesskab

og ord, der under tiden kan synes svært

kæmper om førstepladsen som

I KFUM og KFUK er vi overordentligt pri-

oversættelige, men dagligt må vi hver

Danmarks største fællesskab.

vilegerede. Vi arbejder nemlig allerede

især forsøge at øve os i oversættelses-

Bedømmelsesparameteret er flest

for Danmarks største fællesskab og er

processen – og lade indsigterne tage

mulige seere til flest mulige udsendel-

en del af dette ved dåbens gave. Vi behø-

livtag med vores konkrete liv, på samme

ser. Der er et eller andet sejrrigt over

ver ikke at kæmpe for at blive Danmarks

måde som tv-serierne gør det. Evange-

at have så mange som muligt i folden,

største fællesskab, det har vi været en

liet kan imidlertid meget mere end popu-

så man kan bryste sig af det faktum, at

del af i mange, mange år. Men hvor irri-

lærserierne på tv, det kan tale imod, og

man har forstået folkets smag og omsat

terende det end er at indrømme, så kan

provokere os og vores livsførelse. Det

dette til tv. Kendetegnende for en del

vi godt lære lidt af tv-mediet. Vi kan blive

er således både spejl og modspejl – et

tv i dag er, et langt stykke hen ad vejen,

endnu bedre til at lade børn og unge

særdeles spændende felt at befinde sig

at tv-mediet søger at indkapsle det mo-

spejle sig i evangeliet og det livsperspek-

i, og dét kan populærserier ikke slå.

derne menneskes liv, så seeren kan se

tiv, der er at hente deri. Evangeliet er

sig selv genspejlet, ja ligefrem genkende

måske nok skrevet i former, vendinger

sig selv i diverse populærserier og udsendelser. Der er noget behageligt ved at opleve de problematikker, man selv bakser med, udstillet på tv. Dér bliver det alment og mere legitimt.

1 4

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Søger du inspiration til det fortsatte arbejde for Danmarks største fællesskab, kan du tage et kig på: www.kfum-kfuk.dk/ kristendomsprofil

Vi er trekantede Vi tror på den treenige Gud KFUM og KFUKs logo er trekantet, som et billede på, at vi består af ånd, sjæl og krop. Sådan har Gud skabt os, og KFUM og KFUK vil skabe rammer for, at alle tre sider får plads til at udfolde sig i fællesskab. Ånd, sjæl og krop er et fællesskab, ligesom Gud, mig og dig er et fællesskab I KFUM og KFUK betyder det, at vi mener troen på Kristus har betydning for alle aspekter af livet: Ånden er det der har med Gud at gøre. Gud har radikalt knyttet sit liv sammen med dig og mig, gennem fortællingen om Kristus.

Den fortælling kan man læse beretninger om i Bibelen, og den fortælling giver mig identitet, som elsket af Gud, og evnen til at elske dig.

Sjælen er det der har med mig at gøre. Jeg er unik, ligesom du er unik. Vi hylder forskelligheden, og beder Gud hjælpe os med at respektere den, så den også bliver udtrykt i en ansvarlighed overfor hinanden, og verden.

Kroppen er det der har med dig at gøre. Vi giver fællesskabet krop gennem kreativitet, musik, gudstjenester, venskaber, fester og samtaler.

KFUM og KFUK er et fællesskab af vidt forskellige mennesker, med vidt forskellige historier, der mødes af vidt forskellige årsager, men med det omdrejningspunkt, i fællesskab at træne i at leve med Gud, hinanden og os selv Sådan skrev daværende kristendomskonsulent Hanne Jul Jakobsen 31. maj 2007, efter at det daværende kristendomsudvalg havde haft en brainstorming, som udgangspunkt for formuleringen af kristendomsprofilen. Vi har nu færdiggjort profilarbejdet i vores udvalg, og du kan se den lettere reviderede kristendomsprofil på nettet. Men vi vil gerne gribe tilbage til Hannes tekst, og udfordre jer til i vinterens løb at arbejde med trekanten, som er en vigtig slut-sammenfatning af profilen. Vi har her tilføjet et sidste slutfløjt: Trekanten husker os på livet.

Kristendomsudvalget har planer om at lave en plakat med statements, der hænger sammen med profilen og med billeder, og hvor I i foreningen eller klubben, udfordres til at skrive noget i boblerne. Så snakker jeg med René om det i toget hjem fra udvalgsmødet, og René siger noget ikke så pænt: »Hvis den kommer op?« Ja, det er jo altså forudsætningen for at vores arbejde i udvalget bærer frugt. Så brug den, når den kommer! Og vi vil da gerne høre fra jer, hvordan I har kunnet bruge plakaten, og så vil vi bringe det videre på forårets landsmøde. Men inden jeg kommer for godt i gang, så siger René igen noget ikke så godt: »Hvis der er nogen der ser den!« Ja, det er selvfølgelig ikke lige meget hvor I hænger den plakat. Vi håber jo under alle omstædigheder plakaten kan give nogle impulser til at snakke om hvad vi står for. Så sørg for at plakaten bliver set – både indadtil, til gode snakke og udadtil, når I har gæster. Så kan I jo pege på den og sige, det her er et slags visitkort.

God arbejdslyst og gør kristendomsprofilen til jeres helt egen. Så lever den stærkest og gør livet trekantet.

Venlig hilsen Jørgen Lasgaard, kristendomsudvalget

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

15

PÅ B E S Ø G H O S FA M I L I E N

Et fristed i et kummerligt liv KFUKs Sociale Arbejde har siden 1947 været på banen og hjulpet mennesker i nød. Organisationen er en del af KFUM og KFUK familien og ser som sit store formål at være der, hvor andre giver op. Blandt andet arbejdet ud fra »Reden« i København, Odense og Århus har været med til at profilere organisationen, men det er blot en af mange indsatser.

Reden i København

16

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Tekst Evan Johansen Foto KFUKs Sociale Arbejde

O

rganisationens navn kunne

Almindelige mennesker

der, hvor de er, uden at have en skjult

indikere, at det er kvinder, der

– Når kvinderne dukker op i Reden, mø-

dagsorden om at lave dem om. Og det er

er målgruppen. Sådan har det

der de både professionelle, der har en

samtidig vores opgave at være dem, der

været oprindelig, men i dag er det ikke

særlig faglig indsigt, og samtidig frivil-

er der for dem og støtte dem i det, hvis

udelukkende kvinder, der arbejdes med.

lige, der »bare« er almindelige medmen-

de selv giver udtryk for et ønske om at

Indtil 1970 var det primært unge piger,

nesker. Selvfølgelig har vi ledere, der er

komme i behandling eller på anden måde

der fik en håndsrækning, men i dag

ansatte, og som har nogle helt særlige

få hjælp til at komme ud af prostitutio-

driver KFUKs Sociale Arbejde et vidt

faglige forudsætninger for at arbejde

nen eller misbruget, fastslår Birgitte

forgrenet arbejde, hvor der er også er

blandt kvinderne. Og derudover er der

Graakjær Hjort.

plads til at tage sig af mænd med sociale

frivillige medarbejdere, der er drevet

problemer af den ene eller anden art.

af lysten til at være noget for andre. Og

Det er det mest meningsfulde arbejde,

– Vi retter vores arbejde og tilbud mod

det er rigtig godt for kvinderne at møde

jeg nogensinde har været med i. Det er

mennesker i udsatte livssituationer – det

mennesker, der bare er der, og kan lytte

et arbejde, hvor man ikke er i tvivl om, at

være sig alkoholmisbrugere, stofmisbru-

og give en hjælpende hånd, hvor det er

det gør en forskel for dem, der bruger

gere, prostituerede og hjemløse. Vores

påkrævet, fastslår formanden.

vores væresteder og institutioner.

arbejde bygger på det kristne menne-

Derfor vil jeg også opfordre andre til at

skesyn, og det betyder, at vi arbejder

Der er et stort behov for at hjælpe

søge ind i det som frivillige. Vi bruger

ud fra den opfattelse, at hvert eneste

mennesker i udsatte livssituationer, og

både frivillige i Rederne, på Hovedkonto-

menneske er unikt og skabt til noget

derfor har KFUKs Sociale Arbejde til sta-

ret i København, i genbrugsbutikkerne

helt særligt, fortæller Birgitte Graakjær

dighed behov for at rekruttere nye frivil-

rundt omkring og til særlige arrange-

Hjort, der er formand for KFUKs Sociale

lige, der vil bruge nogle timer om ugen

menter rundt i landet som høstmarke-

Arbejde og sognepræst i Århus.

på at være med til at gøre en forskel.

der og lign., hvor vi samler penge ind.

Er der, når andre giver op

– Kunne man tænke sig at være med i vores arbejde, er man meget velkommen

Mange andre tilbud

Organisationen finder sin inspiration i

til at henvende sig og høre nærmere.

Organisationen har mange andre tilbud

den måde Jesus omgikkes mennesker

Når det gælder arbejdet med de prosti-

end fristeder for prostituerede. Det

på. Han var der, hvor de udstødte var og

tuerede, kan vi kun bruge kvinder. Det er

drejer sig om institutioner for hjemløse

troede på muligheden for at give dem en

vigtigt, at brugerne af værestederne kan

og andre i social nød, bespisning m.v..

bedre og mere værdig tilværelse.

være i et miljø, hvor der ikke er mænd.

Endvidere driver man genbrugsbutikker,

– Vi vil gerne være dem, der er der, når

Mange af dem har et kompliceret forhold

som giver et afkast til arbejdet.

andre giver op. Vi arbejder ud fra det

til mænd, fordi nogle er bagmænd,

menneskesyn, at hver enkelt vi kom-

andre kærester eller kunder. Reden skal

mer i kontakt med, er noget unikt. Vi

være et fristed på alle områder.

ud, og til trods for, at andre har givet

Fristed

Disse tilbud kan der læses meget mere om på hjemmesiden www.kfuks-socialearbejde.dk

op, fastslår Birgitte G. Hjort, der selv i

KFUKs Sociale Arbejde oplever, at beho-

På denne side kan man også se,

mange år har arbejdet som frivillig på

vet for at have et arbejde for prostitue-

hvordan man kan støtte arbejdet,

Reden i Århus.

rede er stigende. Der bliver til stadighed

og hvordan man bliver frivillig

flere i branchen, heraf er en stor del

medarbejder.

giver ikke op, selvom det kan se håbløst

Rederne er ikke offentlige kontorer,

kvinder med udenlandsk baggrund, der

hvor brugerne bliver registreret. Det er

lever en kummerlig tilværelse, og ofte

steder, hvor kvinderne bare kan komme

en tilværelse, hvor de konstant er jaget.

uden at blive sat på et kartotekskort.

– Kvinder er ofte presset, ikke mindst af

Reden er et fristed – ikke bare når det

deres bagmænd og -kvinder. De bliver

gælder om at give kvinderne et puste-

presset til konstant at skaffe penge. Der-

rum fra gaden og deres alfonser og

for har de brug for et fristed som vores,

bagmænd, men også et sted, hvor de

hvor de også mærker en kærlighed, og

kan få hjælp til mange ting, uden at blive

hvor de kan få lov til at være sig selv.

registreret som sådan.

Det er vores opgave at møde kvinderne

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

17

or liv f b ø

et

L

I N T E R N AT I O N A LT A R B E J D E

Te k

18

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

st

Ma

r ie

Mu

nk

Po v

ls e n

, Kar e

n Fr e nd ø t e Ju - S ø r ens e n og Me r e

ns e l Je

en

o Fo t

sx w. ww

c.h

u

Bede- og fællesskabsugen, uge 46 2009 – en uge, som har været afholdt af YMCA og YWCA hvert år siden 1875. Denne uge samles vi med vores brødre og søstre i KFUM og KFUK verden over til aktiviteter som bøn og refleksion. I år over temaet bæredygtighed.

Bøn: Gud. Jeg bekymrer mig.

Toilettet løber.

Mit vandforbrug stiger.

Iskapper smelter øer forsvinder.

Mon vi nogensinde får hvid jul igen?

En løber fortæller:

at passe ordentligt på Guds skaberværk.

– For et par år siden løb jeg maraton.

I stedet ødelægges det af global opvarm-

Gud.

Jeg vidste at målstregen var 42,195 km

ning og økologisk katastrofe.

Hjælp mig til at tænke på andre end

væk. Det betød alt. Det at have noget at

mig selv.

spejde efter i horisonten gav mig styrke.

Vi er ikke her på jorden som menne-

Giv mig din kraft til at vælge rigtigt og

sker, der svæver frit i luften. Vi hører

gåpåmod til at blive ved.

Men efter 30 km kunne jeg ikke længere

sammen med vores medmennesker

se nogen ende på løbet. Jeg mistede gej-

i Danmark og vores medmennesker,

Tak for din forunderlige jord, som du

sten til at fortsætte – havde svært ved at

som er langt væk – måske i et land, som

lader os leve på.

se en mening med galskaben. Det gjorde

påvirkes meget mere af klimaforandrin-

Tak for mennesker der elsker mig.

ikke længere nogen forskel, at jeg vidste,

gerne end Danmark. Måske er det tørke

Hjælp mig til at vise kærlighed.

der var et mål.

eller oversvømmelser, der ødelægger

Amen

høsten eller bringer sygdomme med sig.

Du kender det sikkert. Alt det der om at

At passe ordentligt på jorden er også

handle, være og gøre bæredygtige ting.

næstekærlighed.

Vi skal sikre os, at vi kun handler på må-

Bæredygtighed er også vigtig i forholdet til vores medmennesker. Gud anser ikke

der, der ikke skader miljøet eller udnytter

Vi har et ansvar for at passe på vo-

nogen for affald, vi er alle uendelig vær-

andre mennesker. Købe økologisk, bruge

res jord og give den videre til vores

difulde. Vi skal have bæredygtige forhold

genbrugspapir, tage korte bade, cykle på

efterkommere.

til hinanden og ikke udnytte andre, men

arbejde og slukke lyset, når vi går hjem-

bære med på hinandens byrder. (Gal. 6,2)

mefra. Det kan fuldstændig slå luften ud

Jorden er Guds kærlighedsgave til alle

af os – en ordentlig klimapuster!

i verden, før, nu og fremover, som Can-

Skaberværket er forunderligt, og vi kan

terburys ærkebiskop Rowan Williams

stirre os små, når vi kigger ud i univer-

Bæredygtig kristendom?

udtrykker det. Vi handler uretfærdigt

set. Midt i en kritisk situation må vi som

At være ansvarsfuld i sin måde at omgås

mod fremtidige generationer, hvis vi kun

kristne være midt i verden og turde tro,

jordens ressourcer på findes også i Bi-

tænker på os selv lige nu, og ikke på,

vi kan gøre en forskel!

belen. I begyndelsen skabte Gud himlen

hvad vores efterkommere har brug for.

og jorden og alt som er derpå, og Gud

Kristendommen handler om at give slip

– Maratonmålet var langt væk – men

skabte mennesket i sit billede. Menneske-

på nogle af vores krav om fremgang og

hvert eneste skridt førte mig tættere på

ne fik til opgave at forvalte den. Jorden

velstand, for at hele verden må blom-

målstregen. Hvert skridt talte. Og hver

tilhører Gud, og han har givet os denne

stre, også om 30 år.

skridt tæller i livet!

fantastiske jord, som kan dække alle vores behov, generation efter generation. Når vi forbruger uden at tænke os

Bæredygtighed:

om, har vi glemt, at vi har fået til opgave

Der er forskellige former for bæredygtighed – den menneskelige og den miljømæssige.

Andagts- og aktivitetsmateriale:

Den miljømæssige bæredygtighed handler om at bruge jorden på en måde, så vi ikke ødelægger de kommende generationers muligheder for at bruge den.

I uge 46 kan du hente færdige forslag til andagter og aktiviteter på

Den menneskelige bæredygtighed fokuserer på ikke at udnytte vores medmen-

www.kfum-kfuk.dk

nesker – vi er en del af et fællesskab med andre kloden rundt.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

19

BE DSTEFOR ÆLDRE- OG BØ RNEBØ RN EF TERÅRSLEJR

Bedsteforældre- og børnebørnlejr på Tommerup Efterskole fra 10.- 13. oktober.

Foto Thorkild Specht

2 0

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

21

ANMELDELSER

At sætte ord på, hvad jeg tror på ����

Er det den samme Gud?

Sangbog med styrker og svagheder!

����

����

Materialet er lavet som ny inspiration til

Bogen er et værk, som på en velargu-

Der lød et bump, og et eksemplar af

konfirmandundervisningen. Ideen med

menteret og let læst måde tager et af de

sangbogen PULS landede i min post-

materialet er at få kristendommen og de

mest centrale problemstillinger i det kir-

kasse. Jeg gik med stor fornøjelse i

unges liv til at spille sammen. Som et led

kelige samfundsliv i dag op: Er der basis

gang med at læse forordet og gennemse

i det bruges erfaringsbaserede meto-

for en form for religiøst fællesskab på

udgivelsen.

der som refleksion og projektarbejde.

tværs af trosretninger?

Materialet behandler følgende emner:

Som det vil være horYsonts læsere

Kirken og gudstjenesten, Gud, Jesus

Biskop Niels Henrik Arendt tager livtag

bekendt, erstatter sangbogen PULS hele

Kristus, Dåb og bøn, Nadver og kristent

med guddommeligheden i kristendom-

to sangbøger, De Unges Sangbog og

liv. Der lægges op til, at der arbejdes

men og de største verdensreligioner

Teensangbogen. Alene dette forhold gør

projektorienteret ud fra de unges egne

og argumenterer sig frem til essensen

udgivelsen interessant at granske nær-

forudsætninger.

heraf. Dernæst diskuterer han både,

mere, da en sådan udgivelse vel aldrig i

hvordan de stemmer overens, og hvor-

nuet kan tilfredsstille alle parter?

Derfor vil ideerne kræve bearbejdning

vidt selve denne diskussion giver me-

og udvælgelse til den enkelte situation.

ning. Arendt tager udgangspunkt i sin

Ved gennemgang af indholdsfortegnel-

Dertil kommer, at den projektoriente-

egen kristne tro og griber fat omkring

sen grunder jeg over målet: sangbo-

rede undervisningsform i klubberne kan

nælden i problemstillingen – vores angst

gen skal dække behovet for sange fra

virke lidt for voldsom, men mange af

for at sætte evangeliet på spil. Med stor

teenager til pensionist. Det er meget

elementerne magter at stå alene.

respekt for den religiøse integritet påpe-

ambitiøst! Men jeg må medgive, at der

ger Arendt, at trosfriheden fordrer en

er sange til næsten enhver lejlighed:

I forbindelse med klubarbejde mener

»åndskamp«, som han med sin storar-

Lige fra »Hil dig, Frelser og Forsoner«

jeg, at materialet er godt som inspi-

tede bog ruster os til.

(Grundtvig) til »Der går min klasselærer«

ration, da der er en lang række meto-

(popgruppen TV2). Men hvilke musiske

debeskrivelser og oplæg til brug af de

Arendt kommer ikke med de endelige

og æstetiske valg, der ligger bag valget

bibelske tekster. Disse kan omsættes

svar, men tilbyder nogle redskaber,

af f.eks. »Der går min klasselærer«, kan

til alternative andagtsformer, særligt

begreber og udgangspunkter for at gå

jeg ikke gennemskue. Er den overhove-

for målgruppen unge. Udformningen af

ind i denne trosmæssige dialog. Han

det velegnet til fællessang? Skal sangen

materialet er i et lækkert layout.

slutter sigende af med Grundtvigs salme

være en del af KFUM og KFUKs kerne-

»De levendes land« og minder os om

repertoire? Lignende overvejelser kan

Materialet lægger op til at være person-

ordene: menneske først – og kristen så.

gøres ved andre kompositioner.

ligt udfordrende, og det inspirerer til at

Med disse ord – og Arendts debatoplæg

lade de unge »opleve« kristendommen,

i hånden – er du godt rustet til en god,

Sangbogen er tydeligt et resultat af

på egen krop.

sund debat i troens navn! Er velegnet

en række kompromisser og fremstår

til inspiration til egen refleksion og til

derfor uden en egentlig profil. Dette er

studiegrupper.

sangbogens styrke og dens svaghed.

Et spændende materiale – som særlig er brugbart til konfirmander, men det kan klart inspirere og bruges i KFUM og KFUK. Titel: At sætte ord, hvad jeg tror på Forfattere: Signe Rørdam Thomsen og Lars Nymark Forlag: Aros Underviser Pris: Underviserbogen: 349 kr. Î Î Î Î Î Den Elevens bog: 139 kr.

Antal sider: Den ÎÎÎÎ Underviserbogen 80 sider Den Elevens bog 80 sider ÎÎÎ Anmeldt af: Kamilla Bundgaard

ÎÎ Î

22

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Titel: Er det den samme Gud? Forfatter: Niels Henrik Arendt Forlag: Unitas Forlag Antal sider: 141 Pris: 199 kr.

Anmeldt af: Hanne Bohnstedt

ikke leve uden kan du simpelthen se/ læse er absolut væ rd at for skel i dit liv n vil ikke gø re noge gevel keder dig Læs/se hv is du alli Hold dig langt væk

Tilbage sidder jeg med glæden over, at vi har fået en ny sangbog, som helt sikkert vil give anledning til mange timers glad sang! Lad sangen få vinger!

Titel: PULS Forlag: Unitas Forlag Antal sange: 250 Pris: 139 kr. (179 kr. med spiralryg) Anmeldt af: Per Bhutho

JORDENS OG SJÆLENS OVERLEVELSE EN BREVVEKSLING FRA 2018

i klimadebatten k ar sp d in e d en kk væ Tanke og biolog af kendt svensk teolog

s jæ l?

Bestil bogen på www.unitasforlag.dk 826-1 ISBN 978-87-7517eller køb den hos din boghandler 9 788775 178261

levelse

revveksling indtræffer Midt i denne fremtids-b fe gtet – en naturkatastro fry r ha ge an m m so t de r ner som umiddelbart se af gigantiske dimensio alt… ud til at ville ødelægge

Lö

klima ude n

enmed fakta og naturvid I bogen blandes fantasi edologi. Men det hele kr skab med filosofi og te vikvordan skaber vi en ud ser om spørgsmålet: H er holdbar for både ling og en fremtid som jorden og sjælen?

er Jordens og sjælnneebnos ov

Hvad er

Stefan Edman | Martin

Kr. 199,at Moder Jord sveder i ved rn ba 236 sider „Hvert eneste aflbrede hende?“ Sådan feber. Tror du vi kan he første brev til Martin slutter Stefan Edman sit ce-fiction-brevveksling“ Lönnebo i denne „scien ed udgangspunkt i bl.a. der foregår i år 2018. M el FN’s klima-ekspertpan videnskabelige fakta og ude i fremtiden hvorfra har de skabt en platform om det de håber på, og de skriver til hinanden det, de frygter.

„Hvert eneste barn ved, at Moder Jord sveder i feber. Tror du, vi kan helbrede hende?”

o

PORTRÆT

Møde med en distriktskonsulent Tekst Kirsten Brandhøj Pedersen Foto Torben Pedersen

V IK T O R L IND H O L M J A C O B S EN er en af de 15 konsulenter, der er ansat lokalt.

Han er ansat af to distrikter, Distrikt Syd og Distrikt Trekanten.

De to distrikter tæller tilsammen 24 foreninger med fem unge-voksenafdelinger og ca. 10 teenklubber.

2 4

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Jeg har sat Viktor stævne midt i en teenweekend på Philipsborg ved Hejlsminde. Godt gemt væk fra uro og larm finder jeg ham inde i skoven, et stenkast fra vandet.

Fortæl mig om Viktor: Jens 15 år, fra Kolding: »Han er mega nice og total sjov. Nem at snakke med, og man har en oplevelse af, at han rent faktisk lytter…

har indtaget huset for weekenden. Det

Hvor har dit fokus som konsulent været indtil nu?

emmer af liv, unge mennesker der

Helt klart teenområdet. At styrke

snakker og griner, tegner og spiller

samarbejdet imellem distrikterne, så

bold. Inde i fællessalen er der ved at blive

alle kender alle. De unge skal kende

Kristine 14 år, fra Haderslev

pyntet op til aftenens temafest: fødsels-

hinanden, de skal kende lederne, de skal

»Han er sej.«

dag med masser af flag og balloner, over

kende mig, vi skal kende dem, og deres

det hele.

forældre. Jo mere vi samarbejder, jo

Julie 15 år fra Haderslev

mere knytter vi båndene til det fælles-

»Han er flink og med til alting, og det

skab, som jo er kernen i KFUM og KFUK.

er fedt, for så ved man bare, at det

70 unge inklusive Viktor og 15 ledere

Vi sætter os ned og laver vores egen lille oase i solen. Omkring os bliver der

Det er så fedt, at han har valgt KFUM og KFUK, for det kan virkelig mærkes, at han går meget op i det.«

bliver helt vildt sjovt.«

kastet med vand og spillet fodbold, men

Projekt for Unge før, under og efter ef-

som altid så er Viktor lige her og meget

terskole, i form af inspirationsmateriale

Mikkel 13 år fra Randerup

nærværende.

til foreningerne med ideer, til hvordan vi

»Han er møj flink.«

Hvad er det bedste ved dit job?

kan gøre noget, for de unge. I projektet har det været vigtigt, at alle har

at skabe noget mere i KFUM og KFUK.

Det hele – menneskene jeg møder i

været en del af det, og det er der blandt

Andre lokalt ansatte var med på ideen,

KFUM og KFUK, at se dem samarbejde

andet kommet Raptus ud af. Raptus er

og ja, så greb det om sig, og blev til et

på tværs af distrikterne, at arbejde

distriktsarrangementer for unge efter

helt koncept, med Michael Bager som

sammen med dem, og se at jeg mange

efterskole, planlagt af de unge selv.

underviser. Rammen er en tur til London

steder kan undværes, men det kan de

Raptus betyder på latin: Anfald af begej-

for at vise, at KFUM og KFUK er en del af

frivillige ikke.

string – og der er bestemt begejstring,

en international bevægelse. Undervejs

når de for eksempel disker op med

er der indlagt teambuildingsopgaver og

Det er jo min primære opgave at kaste

brunch den 1. januar kl.11, til »kom som

netværksopbygning deltagerne imellem.

stenene i vandet og så følge, hvordan

du er« arrangement, og der så kommer

Deltagerne kommer hjem med konkrete

ringene breder sig i vandet. Det bedste

mellem 30 og 40 unge mennesker, som

værktøjer som de kan bruge i deres for-

er ikke altid at komme ud til noget, men

bare har lyst til lige at hænge ud.

eninger. Vi glæder os til at tage af sted

derimod at komme ind til noget.

sammen med 25 unge mennesker i den

bedste, en teenweekend med en masse

Du er en af idemagerne til netværkspilot-uddannelsen, hvordan opstod den?

unge mennesker, som har det sjovt, og

Jeg synes lige, at der manglede noget

Hvor er din oase, hvor du tanker op?

som gør, at mit job giver mening.

til de 17 til 25-årige, der vil være med til

Min familie – min kone og 3 børn –

Og så sidder jeg jo lige nu midt i det

sidste weekend i oktober.

betyder alt, og det er dem, der giver mig ny energi ved at give mig rum til at arbejde, når andre holder fri.

At mødes med mine kollegaer fylder også på tanken med gode ideer og masser af positiv energi.

Derudover har jeg lige fundet nogen, som har lyst til at spille fodbold fredag morgen kl. 8, måske ikke det mest oplagte tidspunkt, men det er det tidspunkt vi kan, så det er der, vi gør det!

Og så sidder jeg jo lige nu midt i det bedste, en teenweekend med en masse unge mennesker, som har det sjovt, og som gør, at mit job giver mening.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

25

SPOT

En rigtig Ung Uge-familie Familien Christensen bor på en gård i Bedsted i det sønderjyske. Ikke langt derfra ligger byen Løgumkloster, hvor der sommeren 2010 igen vil blive liv og glade dage på Ung Uge. Tekst Bodil Christine Andersen

Ung Uge… Det er da vist noget for teenagere, ikke? Joh, men der er også rigelig af muligheder for voksne, der gerne vil have en stor oplevelse og opleve fællesskabet. Familien Christensen er samlet om arbejdet med Ung Uge 2010 – alle bortset fra den ældste søn og hans familie skal nemlig på Ung Uge 2010, og nogen af dem er allerede i gang med forberedelserne.

Navn: Annette og Christian

Navn: Maja Meilandt Hørlyck

Navn: Peter Hørlyck

Christensen

Alder: 29 år

Alder: 31 år

Alder: 53 og 56 år

Hvor længe har du været medlem?

Antal Ung Uger:

Hvor længe har I været medlem?

Det har jeg vel siden 1982-83

Fem stk. 1992, 1996, 2000, 2004 og

Ca. 40 år

Antal Ung Uger:

2007

Antal Ung Uger:

Tre, i 2000, 2004 og 2007

Hvad er din bedste Ung Uge oplevelse?

Èn, da det var i Løgumkloster i 2007

Hvad er din bedste Ung Uge oplevelse?

Det var nok min første Ung Uge, der blev

Hvad er jeres bedste Ung Uge

Det bedste ved Ung Uge er helt sikkert

afholdt i Horsens. Der var ligesom en

oplevelse?

at mærke suset, når vi alle er samlet i

stemning, som jeg blev meget betaget

Det var rigtigt sjovt, udfordrende og

storteltet og f.eks. synger velsignelsen

af. Og flækkeledere var flinke til at holde

spændende at være med i arbejdsfæl-

stående – eller når Ung Uge bandet

party med chips om aftenen, det var

lesskabet. Fællesskabet med andre

spiller op, og alle mand skråler med af

fedt.

voksenmedlemmer, som hjalp til, var

lungernes fulde kraft.

Hvorfor vil du med på Ung Uge?

berigende. Den største glæde var nok

Hvorfor vil du med på Ung Uge?

Der er bare noget ved den type festival,

at møde alle de dejlige unge mennesker

Ung Uge skal jo afholdes i Løgumklo-

der fanger mig. Det er nok derfor, jeg

og opleve det store fællesskab, de har.

ster, meget tæt på min hjemby Bed-

har været med, siden jeg blev gammel

Vi var bare høje efter sådan en uge!

sted, så selvfølgelig skal vi med på

nok.

Hvorfor vil I med på Ung Uge?

Ung Uge. Det er jo nærmest en lokal

Hvad skal du lave?

Vi havde en super god oplevelse i 2007

begivenhed.

Jeg er også så heldig at have en lille-

og vil gerne give de unge mennesker

Hvad skal du lave?

bror, som er godt i gang med forbere-

en rigtig god uge.

Det ved jeg endnu ikke, men min bror,

delserne til Ung Uge, og jeg skal hjælpe

Hvad skal I lave?

der sidder i programudvalget, har sik-

til med nogle ekstreme aktiviteter. Så

Vi har sagt ja til at stå for cafeteriet

kert et Ung Uge-job til mig.

vi ses ved den store svævebane!

sammen med to andre dejlige ægtepar

Hvad glæder du dig mest til?

Hvad glæder du dig mest til?

– og vi er godt i gang.

Jeg glæder mig til at være med i Ung

At komme ned og være en del af den

Uge fællesskabet og at hygge mig med

kæmpe oplevelse, som Ung Uge er

familie og venner, og selvfølgelig til at

hver gang. Og så er det jo altid dejligt

møde bekendte, som jeg ikke har set

at holde ferie sammen med en masse

længe.

gode venner.

Navn: Mads Meilandt Hørlyck Alder: 3 år Hvor længe har du været medlem?

Siden 2007 Antal Ung Uger: Et stk. i 2007 – og jeg husker intet herfra...

26

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

i Hvad glæder du dig mest til på Ung Uge festival?

Børnelejren og at lege en hel uge med de andre børn.

Navn: Gustav Meilandt Hørlyck Alder: Otte måneder Antal Ung Uger: Har min første til gode endnu – glæder mig…

Navn: Katja Steengård Christensen.

Alder: 25 år.

Hvor længe har du været medlem?

Siden 1990 Antal Ung Uger: Tre, i 2000, 2004 og 2007 Hvad er din bedste Ung Uge oplevelse?

Første gang hvor jeg var med som deltager, syntes jeg, det var en stor oplevelse, at man kunne få et så godt fællesskab med sin flække på bare en uge.

Ungdomsrejse til Indien Er du mellem 18 og 30 år? Har du lyst til at komme til Indien og skal du ikke noget fra fredag den 12. til søndag den 21. februar 2010 (uge 7)?

Hvorfor vil du med på Ung Uge? Det er dejligt at medvirke i et så stort projekt med det

Har du lyst til at smage stærk, krydret mad og spise med

formål at samle en masse unge mennesker og give dem

fingrene? Føle templets varme sten under dine bare fødder

en fantastisk oplevelse. Og for os frivillige er det en god og

og blive klogere på Indien og FN´s 2015 mål?

anderledes måde at være sammen med venner og familie.

Hvad skal du lave?

Du får også mulighed for at shoppe silke, guld, farver, lir,

Jeg tror, jeg skal hjælpe til i caféerne, ligesom jeg gjorde

glimmer og plastic fantastic. Måske får du lov til at bade i 3

i 2007. Det er en hyggelig tjans, hvor vi møder mange af

oceaner på én gang, danse bollywood og dyrke yoga.

deltagerne, og hvor vi kan få os en sludder over sandwichproduktionen og de belgiske vafler.

Og så koster det KUN 5000 kr

Hvad glæder du dig mest til?

Jeg glæder mig til at genopleve den specielle stemning, der altid er på Ung Uge. Stemningen i spiseteltet, den fantastiske følelse når alle skråler med på festivalsangen den sidste dag og masser af tid til hygge og fællesskab med unge og frivillige.

Er det noget for dig?

Tilmeldingsfrist den 1. december 2009 Se mere på hjemmesiden www.kfum-kfuk.dk/indien

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

27

PORTRÆT

Danske Kirkedage – en fest der sætter spor Kirkedagene i Viborg bliver et laboratorium, hvor der skal afprøves nye ting, men det bliver også en fest, der sætter spor hos deltagerne.

Derfor håber formanden for det store økumeniske arrangement fra 13.16. maj 2010, at mange bakker op og kommer til Viborg.

Tekst Evan Johansen Foto Karsten Poulsen

D

anske Kirkedage har mange år

form for festival, hvor kirkefolk fra alle

på banen, end den var sidst i tresserne.

på bagen, og i sine unge leveår

kirkesamfund og organisationer mødes

Men det betyder ikke, at Danske Kirke-

var der tale om en bevægelse,

til nogle dages fest.

dage har tabt i værdi. Der sker stadig

der så det som sit formål at revse

– Det er nok rigtigt, at der ikke er så

ting og sager på kirkedagene, som smit-

kirken og skabe »oprør«. Som årene

meget bid i Kirkedagene, som der var

ter af på livet i menighederne rundt om

er gået, har Danske Kirkedage ændret

engang, men tiderne har også ændret

i landet. Sådan vil det selvfølgelig også

karakter og fremstår i dag mere som en

sig, og kirken er kommet meget mere

være i Viborg. Der præsenteres mange

Jeg ser en stor udfordring i at arrangere Kirkedage og håber, at mange – såvel unge som ældre – tager mod vores tilbud.

28

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Poul Erik Knudsen � 50 år � Sognepræst i Lemvig-Heldum � Inkarneret KFUM-spejder � Medlem af Mission Afrikas bestyrelse � Formand for Kirkedagskomiteen � Formand for Danske Kirkedage i Viborg

nye ting, som deltagerne vil kunne tage

Danske Kirkedage.

med hjem og bruge. Kirkedagene bliver

Denne gang delta-

en kombination af en fest og et labora-

ger blandt andet

torium, hvor tingene får afsmittende

Menighedsfakulte-

virkning, fastslår Poul Erik Knudsen.

ket på Muligheder-

Læs mere om Danske Kirkedage på www.danskekirkedage.dk

nes Marked, fortæller Poul Erik Knudsen.

Danske Kirkedage har tre undertitler:

Han er inkarneret Kirkedagsdeltager

Deltagerkredsen er også blevet bre-

Spiritualitet og tro i bevægelse

og har været med de fleste gange siden

dere, og det skyldes blandt andet, at

Kirke i bevægelse

Kirkedagene i Ålborg i begyndelsen af

dagene nu er placeret i Kristi Himmel-

Verden i bevægelse

firserne.

fartsferien. Det gør, at flere kan være

– Jeg har altid været optaget af kirke-

med i arrangementet.

Gennem gudstjenester, workshops, pil-

dagene, og derfor er det jo helt naturligt,

– Jeg tror, vi langsomt kommer længere

grimsvandring, sang og musik, dialog og

at jeg har engageret mig i de kommende

ud, og Kirkedagene har også appel til folk,

mange andre ting sættes der fokus på

Kirkedage i Viborg. Jeg ser en stor

som ikke er så kirkevante, idet program-

det at være en aktiv kirke i verden.

udfordring i at arrangere Kirkedage, og

met sætter fokus på mange ting, som har

håber at mange, såvel unge som ældre,

med menneskelivet generelt at gøre.

Formanden ved, hvad han snakker om.

tager mod vores tilbud.

Himmel og jord i bevægelse

– Vi bestræber os på at lave en bred vifte af tilbud, som kan fange den enkelte, og sætte deltagerne i bevægelse. Lige nu

Bred opbakning

Årets tema er med til at sætte livet i

sidder der mange og arbejder med at få

Det var en lille snæver kreds, der stod

perspektiv. Det sætter fokus på de ting,

tingene på plads. Vi arbejder ihærdigt

bag de første kirkedage, der bar navnet

der optager det moderne menneske i

på at få et fat i en hovedtaler, desværre

Haslev møderne. I dag er kredsen af

dagligdagen.

kiksede det med at få Tony Blair til at

organisationer og kirkesamfund bag

– Himmel og jord har altid været i

komme, men vi håber at finde en anden,

Danske Kirkedage blevet rigtig stor, og

bevægelse. Sådan har det været siden

der kan give et overordnet input til delta-

den udvides hele tiden.

skabelsen, hvor Gud for første gang

gerne, fortæller Poul Erik Knudsen.

satte tingene i bevægelse. Vi vil med – Vi oplever, at stadig flere bakker op om-

temaet sætte fokus på kristenlivet, og på

Komiteen bag Kirkedagene håber, at

kring Kirkedagstanken. Der er kommet

de ting der rører sig i vores liv, og som

mange vil dukke op i Viborg for at være

en stor bredde i flokken bag arrangemen-

påvirker os. Vi skal på Kirkedagene sæt-

med til at sætte »Himmel og jord i bevæ-

tet, og det, at vi løbende har taget nye

tes i bevægelse, både når det gælder det

gelse«, og dermed være med til at vise,

ting ind i programmet, har gjort, at også

åndelige perspektiv, men også når det

at kirken stadig er levende.

mange frikirker nu bakker op og deltager

gælder dagliglivet, hvor vi skal tage an-

aktivt i arrangementet. Også organisatio-

svar for næsten og den verden vi lever i,

ner fra den traditionelle højrefløj har fået

konstaterer Poul Erik Knudsen.

øjnene op for, at de kan være en del af

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

29

Kirsten Auken, International Klimakampagne koordinator Kirkedagene bliver et vigtigt mødested for os der ønsker at sætte himmel og jord i bevægelse, for at der også skal være en verden til vores oldebørn.

Danske Kirkedage 13.-16. maj 2010

R A P S 25% Medlemsbutikken holder efterårsudsalg!

På alle varer, der bestilles i november 2009 får du 25% rabat.

Benyt lejligheden til at gøre en god handel – og få foreningens beholdning af profilvarer opdateret!

Rabatten fratrækkes inden vi trækker beløbet via netbank eller inden faktura udskrives til foreningens konto.

Oplev det spændende passionsspil i Oberammergau og kombinerer det med smuk natur i Østrig og den spændende

by Salzburg

Tag med Unitas Rejser og Elly Østergaard og Bente Sørensen fra Ikast som rejseledere på en 7 dages rejse til Oberammergau og Østrig, hvor passionsspillet i Oberammergau er rejsens højdepunkt.

PRIS kr. 9.995,-.

Kontakt Unitas Rejser på 87 231 240 for at modtage et uddybende program for rejsen. BEMÆRK tilmeldingsfrist 1. januar.

DANSKE KIRKEDAGE

Præstepanelet er et panel, der vil give hver deres synspunkt på forskellige spørgsmål i horYsont-magasinet.

Mødes vi i Viborg?

Emnerne kan være kirkelige, trosmæssige spørgsmål eller samfundstendenser, som debatteres i KFUM og KFUK. Denne gang er spørgsmålet: Skal kirken beskæftige sig med miljøspørgsmål og bæredygtighed?

– Det er jo næsten som at være til et KFUM og KFUK-stævne, udbrød en førstegangs-deltager begejstret, da hun på Danske Kirkedage i Haderslev endnu engang var stødt på en anden deltager, med en T-shirt med det velkendte trekantede logo.

Hendes positive følelser skyldtes nu ikke bare antallet af genkendelige T-shirts, men i lige så høj grad, at programmets indhold også godt kunne være taget, ud af et af vores egne stævner. Fælles gudstjenester med nye salmer og ny liturgi, sangtimer, foredrag med kendte kirkelige personligheder, paneldebatter, internationale input, møder med andre kirkesamfund, workshops og fysiske aktiviteter, god musik og

Jacob Zakarias Larsen,

natcaféer – det er der alt sammen.

præst i FDF.

Det er også grunden til, at rigtig mange KFUM og KFUK´ere bør sætte kryds i kalenderen i Kristi himmelfartsferien, når Danske Kirkedage 2010 løber af stabelen i Viborg. Landsbevægelsen arbejder på forskellige tilbud om overnatning, som vil være klar, når tilmeldingen åbner til februar, og vil desuden være til stede, med medlemsbutik på Mulighedernes Marked.

Der er også mange gode KFUM og KFUK-kræfter i udvalgene bag hele arrangementet. Så derfor: hold øje med de tilbud, der kommer og sæt kursen mod Viborg til Kristi himmelfart!

Læs mere om Danske Kirkedage på www.danskekirkedage.dk

32

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

Peter Kiel Nielsen,

PR

sognepræst i Sommersted og Oksenvad samt flyverpræst.

P R Æ S T E PA NE L E T

Gud og grønne skove A F J A C O B Z A K A RI A S L A R S E N

de problemstillinger, som presser sig

elsparepærer, mindre varmeforbrug el-

Døren går op, og ind træder mennesket

på, så ender kirken som et museum og

ler genbrugstoiletpapir, må den enkelte

med et MUS-skema i den ene hånd og

jorden som en rosin. Og ind imellem be-

kirke vurdere. Det kan også betyde,

stillingsbeskrivelsen som medforvalter

tyder det, at kirken bliver politisk. Martin

at man peger på staten som den, der

af jorden i den anden. Mennesket sætter

Luther sagde om forholdet mellem

bedst løser klimaopgaven, men det

sig og kigger på chefen. Chefen peger

religion og politik: ikke sammenblande,

fritager os ikke hver især, og os som

med fingeren på de nyeste klimatal og

ikke adskille. Det samme kan man sige

kirke, for et medansvar.

siger: »Jeg ansatte dig til at herske over

om religion og klimaspørgsmålet. At

alle jordens dyr og dyrke og vogte den,

deltage i indsatsen for et bedre klima

Det er muligt, at Gud dumper vores ind-

men polerne smelter, og naturkatastro-

som kristen handler ikke om at gøre sig

sats for den jord, vi skal forvalte, men

ferne tager til i styrke. På en skala fra

retfærdig over for Gud eller andre, men

han er nådig og dumper ikke os som

et til ti, hvor godt synes du så selv, det

om at tage ansvar. Om det betyder flere

mennesker.

går?« Bibelen giver ingen færdige svar og løsninger på ret mange ting, heller ikke på klimaspørgsmålet, men det er vores opgave som kristne og som kirke at holde hinanden fast på det ansvar, vi har som forvaltere af jorden. Hvis kirken

At deltage i indsatsen for et bedre klima som kristen handler ikke om at gøre sig retfærdig over for Gud eller andre, men om at tage ansvar.

ikke beskæftiger sig med vores liv og

Verden er ikke en gave fra fortiden – men til låns fra fremtiden A F P E T E R K I EL NI EL S E N

mad og liv til kommende generationer.

verden, hvori jeg er sat. Og at elske det

Et afrikansk ordsprog siger, at verden

Det har jeg et medansvar for. Og derfor

medmenneske, jeg er sat sammen med

er ikke en gave fra mine forfædre, men

skal det forkyndes i kirken.

på denne dejlige klode.

kirken gerne forkynde. Og forkyndelsen

Går verden under? Ja, måske. Men

Og det er ikke bare bønderne, der spre-

af dette handler i bund og grund om, at

som Luther svarede på spørgsmålet

der for meget gylle, eller fabrikkerne

jeg skal elske Gud og elske min næste.

om, hvad han ville gøre, hvis verden går

der oser for meget. Men det handler om

Om taknemlighed og gavmildhed.

under i morgen: jeg vil plante et træ. Om

det enkelte menneske – om mig. Lige fra

til låns af mine børnebørn. Og det må

og hvordan verden går under overlader

valg af bil til isolering af huset og køb af

Naturen er ikke bare en brugsgenstand,

jeg til Gud. Men Gud har overladt til mig

ordentlig producerede varer. At værne

men et sårbart system, der skal give

at pleje, værne, forvalte og dyrke den

om det, Gud har skabt.

RÆSTE-

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

33

FUNDRAISING

Har du tænkt på arv og testamente?

Hvad skal der ske med dine penge og ejendele, den dag du dør? Det er et spørgsmål, som du måske kun sjældent har tænkt på. Med den nye arvelov er der skabt bedre muligheder for også at tilgodese velgørende formål. Mød to medlemmer, der testamenterer til KFUM og KFUK. Vi testamenterer til KFUM og KFUK Helge Larsen, Esbjerg

Inger Riiskær, Århus

At skrive testamente er både en alvorlig og glædelig sag.

Da jeg for nogle år siden blev enig med mig selv om, at jeg

KFUM og KFUK har betydet så uendeligt meget for os begge

måtte skrive mit testamente, var det helt naturligt, at KFUK og

i næsten hele vort liv, at det var en kær opgave for os at føje

KFUK i Danmark skulle have sin part.

KFUM og KFUK ind i testamentet på et tidligt tidspunkt efter de nære personer, vi er tilknyttet – og har et særligt ansvar for.

Gennem KFUM og KFUK har jeg fået del i livslange trosfællesskaber, og fået givet dyrebare venskaber. Så ved at testamen-

Jeg er næsten sikker på, at mange, som vil tage sig tid til at se

tere et beløb til KFUM og KFUK, betaler jeg lidt tilbage som tak

tilbage, vil opleve, hvor meget af det allervigtigste, vi har fået

for det, jeg selv har fået.

givet her i livet, vi skylder Gud tak for – også i handling! Vi, som lever i dag, er i den grad en privilegeret slægt. Vi har erfaring,

Det var en god oplevelse at få skrevet testamente. Så bliver

mange af os har kræfter, og endnu flere har økonomiske mid-

det, som jeg gerne vil have det. Livet kan jo pludselig tages ud

ler, som vore forældre ikke havde.

af hænderne på os.

KFUM og KFUKs børn og unge har store muligheder, og de har også brug for at høre Jesu Kristi klare evangelium.

Sådan opretter du et testamente 1) O vervej hvordan din arv skal fordeles (tænk fx i procenter).

Måtte den arv, vi fik, også bære den frugt, at den nye slægt får bud-

2) Kontakt en advokat for at få testamentet udarbejdet

skabet at høre – og om-

korrekt i to eksemplarer. Ønsker du at gøre brug

sorgen at mærke – at

af KFUM og KFUKs tilbud om gratis advokat-

mange testamenter

bistand, kontaktes i første omgang KFUM

i tide må få KFUM

og KFUKs administrationschef, Gorm Skat

og KFUK prentet

Petersen, på tlf. 36 14 15 45 eller gsp@

ned med en god

kfum-kfuk.dk

andel!

3) Testamentet registreres hos en notar (på det lokale dommerkontor), som arkiverer det ene eksemplar hos Centralregistret for Testamenter.

34

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

FUNDRAISING L Æ S M ERE: Læs mere på www.kfum-kfuk.dk/testamente eller ring til Gorm Skat Petersen på tlf. 36 14 15 45 for at bestille en folder.

Fakta om testamenter Formelle krav

Tekst Nicolai Diemer Foto Rune Hansen, Jakob Lyngs m.fl.

For at et testamente kan træde i kraft, skal det være udarbej-

Det er vigtigt i tide at gøre sig klart, hvad der skal ske med ens

er det en god ide at benytte en advokat, når testamentet

formue og ejendele, når man ikke mere selv kan bestemme.

udarbejdes. KFUM og KFUK tilbyder gratis advokatbistand i

Ved at oprette testamente sikrer man sig, at ens efterladte

den forbindelse.

det i overensstemmelse med arveloven. Blandt andet derfor

værdier bliver fordelt sådan, som man selv ønsker. Hvis der ikke oprettes testamente, vil værdierne blive fordelt efter

Advokaten sørger for, at testamentet overholder de lovmæs-

arvelovens regler, som fastsætter, at den nærmeste familie

sige krav og sikrer samtidig, at det opfylder ens specifikke

arver. Har man ingen arvinger og ikke skrevet testamente,

ønsker og behov.

tilfalder alle de efterladte værdier staten.

Procedure for registrering

Opretter man et testamente, kan man derimod selv bestem-

Testamentet udarbejdes i to eksemplarer, hvoraf det ene skal

me, hvordan arven skal fordeles. Det kan for eksempel være,

være skrevet på Justitsministeriets genpartspapir (advoka-

at man både ønsker at testamentere til sin familie og til en

ten har dette). De to eksemplarer medbringes derefter til

eller flere organisationer. Man kan frit testamentere de tre

en notar (på et dommerkontor) og underskrives først dér.

fjerdedele af arven, der ikke skal tilfalde ens tvangsarvinger,

Testamentet registreres nu i Centralregistret for Testamen-

det vil sige ægtefælle og livsarvinger (den lige linje nedad:

ter, som skifteretten altid laver en forespørgsel hos, når et

børn – børnebørn – oldebørn). Har man ingen tvangsarvinger,

dødsfald bliver anmeldt.

kan man frit disponere over alle sine værdier og ejendele.

Ændringer i testamente

Arv sætter ting i gang

Ønsker man at ændre i et testamente, for eksempel for at be-

En række foreninger – deriblandt KFUM og KFUK i Danmark –

tænke KFUM og KFUK med en andel, skal man henvende sig til

er ved modtagelse af arv fritaget for at betale afgift til staten.

en advokat. Det behøver ikke være den samme advokat, som

De arvebeløb, man betænker KFUM og KFUK i Danmark med,

man tidligere har benyttet. Advokaten kan lave de tilføjelser

vil således gå ubeskåret til organisationens arbejde. Og det er

eller ændringer, som man ønsker. Samtidig kan advokaten se

penge, der kommer til at arbejde for børn og unge, fortæller

testamentet efter i sømmene. Vær også opmærksom på, at

KFUM og KFUKs formand, sognepræst Ole Bjerglund Thomsen:

alle navne skal være skrevet tydeligt og korrekt, for eksempel

– Vi har en vision om, at børn og unge skal vide, de kan tro på

»KFUM og KFUK i Danmark«.

Gud – og at Gud tror på dem. Det er en ambitiøs vision, som organisationens mange frivillige med imponerede engagement

Et ændret testamente skal registreres hos en notar på

har arbejdet for i mere end hundrede år, og som vi fortsat vil

samme måde som beskrevet ovenfor.

lægge alle vores kræfter i. Når KFUM og KFUK arver, bliver pengene brugt med omhu til at finansiere og styrke arbejdet med at forkynde evangeliet for nye generationer. Vi er yderst taknemmelige for, at venner af KFUM og KFUK vælger at prioritere dette i deres testamenter.

KFUM og KFUK møder flere tusinde børn og unge over hele landet gennem klubber, børnediskoteker og sommerlejre. Vi skaber rammerne for gode fællesskaber, hvor børn og unge mærker, de kan tro på Gud – og at Gud tror på dem. Det er vores vision.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

35

Afsender:

Magasinpost B

KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby ID.nr.: 46678

Kalender 20.- 22. november Kursus 09 – Vildbjerg 16.- 17. januar

TtT – Distrikt Midtjylland

22.- 24. januar

Landsstævne for voksne – Nyborg Strand

22.- 24. januar

Unglederkursus – Blåkilde Efterskole

10. februar

Påskeindsamling starter

12.- 14. februar

TtT – Distrikt Midtjylland

13.- 21. februar

Ungdomsrejse IND I EN anden verden

13. marts

Landsdelsstævner, Kvindeligt voksenarbejde – Varde, Ikast, Tåstrup og Hjørring

26. marts

Sidste frist for forslag til Landsmødet

28.- 31. marts

Bedsteforældre- og børnebørnlejr – Skrødstrup Efterskole