horYsont nr. 4 2010

M N u m m e r 4 � N O V EM B ER 20 10

AG AS IN et

Kærlighed og singleliv � Livslangt fællesskab � Gud kan rumme al kærlighed � Elsk dig selv som din næste!

Temanummer om kærlighed

indhold

horYsont – Magasinet Årgang 11 � november 2010 ISSN 1399-9117 Ansvarshavende redaktør: Bessie Rauff Mail: br@kfum-kfuk.dk Tlf. 36 14 15 36 Redaktionssekretær: Søren K. Sørensen Mail: soeren.koldkjaer@gmail.com Tlf. 75 82 69 16

Leder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Redaktionen: Evan Johansen Gjessøparken 58 8600 Silkeborg Mail: evan@kfum-kfuk.dk Tlf. 97 12 12 01 / 21 44 05 18

Ordet er Oles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Annonceekspedition: KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 16 60 33

Tema: Kærlighed

Abonnement for ikke-medlemmer af KFUM og KFUK: 200 kroner.

Kort Nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Singlelivet er også fuldt af kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kærligheden blomstrer stadig - efter 57 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Nyforelskede tror på evig kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Uden kærlighed er sex frygtelig kedeligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Interview med Joan Ørting

Kærlighed og seksualitet handler om det hele menneske . . . . 12 Interview med Elisabeth Dons Christensen

De i artiklerne fremførte synspunkter er forfatternes og deles ikke nødvendigvis af redaktion og udgiver.

Deadlines: Nummer 1/2011: Lederblad – deadline 8. december 2010 Nummer 2/2011: Magasin – deadline 16. februar 2011 Oplag: 4.500 Layout: Rasmus Sigvaldi Tryk: Kailow Papir: Cyclus Print 100 g.

Forsidefoto: Nicolai Diemer

Kærligheden i varmestuen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Kirkens Korshær i Vejle

Kærlighedsbudet fører til ja til homofile vielser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Kristendom som et sus? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Elsk dig selv – for dit liv er fra Gud! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Hvad elsker du? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Spiseklub i Herning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Solidaritet og fællesskab er nøgleord, . . . . . . . . . . . . . . . . . når der skal føres politik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Interview med Mette Frederiksen

Anmeldelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Kalender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Bliv giver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

2

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

Har du lyst til at skrive for horYsont og rapportere nyt fra KFUM og KFUK-landskabet?

Så skriv en mail til redaktør Bessie Rauff på br@kfum-kfuk.dk og fortæl lidt om dig selv.

Le d er KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, som har til formål at forkynde evangeliet om Jesus Kristus.

Landskontor: Valby Langgade 19 2500 Valby Tlf. 36 14 15 33 Fax 36 16 08 18 Mail national@ kfum-kfuk.dk www.kfum-kfuk.dk Giro 3 00 73 32 Åbningstider: mandag-torsdag kl.10.00 - 16.00 fredag kl.10.00 -15.00 Generalsekretær: Kirsten Lund Larsen Administrationschef: Gorm Skat Petersen Formand: Ole Thomsen Unitas Forlag: Peter Bangs Vej 1D 2000 Frederiksbjerg Tlf. 36 16 64 81 Mail info@unitasforlag.dk www.unitasforlag.dk Forlagsdirektør: Henrik Nielsen Unitas Rejser: Glarmestervej 20 A 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 56 11 Mail rejser@unitas.dk www.unitas.dk Direktør: Knud Erik Bjerre

Kærlighed Velkommen til et magasin som har ”Kærlighed” som tema. Kærlighed er vel nok et af de mest populære temaer i kunst, film, litteratur og musik. Det har været en spændende udfordring for redaktionen at arbejde med nummeret og finde emner, som ikke bare var ligegyldige og heller ikke bare var for meget. Vi håber, vi har fundet en balance, og at I vil lade jer udfordre, forundre og være nysgerrige, når I dykker ned i magasinet.

Kærligheden kan udvikle sig fra den altoverskyggende forelskelse til den spirende kærlighed og til den livslange hengivenhed. Dan Turèll skriver i et digt om forelskelsens vanvid: Hvad skal vi - med kærlighed?

Jeg hader at være forelsket.

Sig noget jeg ikke ved.

Giv mig besked. Åh, kærlighed.

Fortæl mig hvordan?

Fortæl mig noget mere.

Kærligheden er umulig at begribe, formulere og forfatte, men mennesket prøver i lighed med Dan Turèll konstant at sætte ord på den forunderlige størrelse, som ikke er til at få hold på eller fatte helt og fuldt. For hvis der er noget, vi alle tror på, så er det nok kærligheden. Uanset om vi bliver gift eller skilt eller hvordan vi vælger at leve vores liv.

Hvad er kærlighed for dig? Hvad med kærligheden fra Gud? Kan man elske alle? Og må man elske alle? Kan man elske ting? Eller sit arbejde? Hvordan elsker man sig selv? Kan man elske for meget? Eller for lidt? Kan kærligheden dø? Medfører kærlighed også tab?

Spørgsmålene er mange, og der findes sikkert et svar for hvert menneske, som giver sig i kast med at forklare sig eller filosofere over, hvad kærligheden egentlig er for noget. Fra Paulus'’ første brev til korinterne kan vi i hvert fald til stadig inspiration genkalde os hans beskrivelse af kærlighedens egenskaber: ”Kærligheden er langmodig, kærligheden er mild; den misunder ikke; kærligheden praler ikke, opblæses ikke, gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, lader sig ikke ophidse, bærer ikke nag, glæder sig ikke over uretten, men glæder sig over sandheden; den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.” (13, 4-7) Med kærlige hilsener

Bessie Rauff, redaktør

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

3

TE k oK rt S Tn yt

Nyt om navne: Nye udvalgsformænd - og tak til de 'gamle'!

2010 har budt på formandsskifte i fire landsudvalg. I Børneudvalget overtog Carsten Vingborg posten efter Natashia Peterson, da hun faldt for reglen om, at man kan være medlem af et udvalg i maksimum otte år.

Bente Hjul Johannessen er blevet ny formand for Voksenudvalget, hvor hun har afløst Knud Erik Jørgensen, der også er faldet for otteårsreglen. René Høeg er blevet ny formand for Kristendomsudvalget efter Jørgen Lasgaard. Senest har Kursusudvalget fået en ny formand i Majken Skjølstrup, som har overtaget formandsposten i efter Jakob Hausgaard Lyngs, der ligeledes er faldet for otte-årsreglen.

Som det ses, har vi haft nogle udvalgsformænd, der har været særdeles udholdende og trofaste.

Hovedbestyrelsen siger dem hermed alle en stor tak for indsatsen.

Udsendt til Indien Efterårets to volontører, Lea Vad Brændgaard og Diana Holm Clausen, er i fuld gang med at undervise i engelsk og computerbrug på lektiecaféen hos YMCA i Madurai i Sydindien. De blev udsendt fra Erritsø Kirke af menigheden, familie, venner og KFUM og KFUK. I sin udsendelsestale sagde international konsulent og præst i KFUM og KFUK, Lene Suh Nicolaisen: Vi sender jer ud med en kærlig påmindelse om Guds løfte til os om, at han altid er med. Både de dage hvor livet er en fest og udfordringerne matcher det, vi selv synes vi kan, og de dage hvor regnestykket ikke rigtigt vil gå op.

Altid er vi i Guds hænder, aldrig kan vi falde uden for hans nærvær, om end det kan føles sådan. Du kan følge volontørernes oplevelser på deres blogs http://dianaholm. tumblr.com og http://leavad.tumblr.com.

Lea Vad Brændgaard (nr. 2 fra venstre) og Diana Holm Clausen sammen med Lene Suh Nicolaisen, international konsulent og præst i KFUM og KFUK (t.v.) og Jakob Damm Knudsen, præst ved Erritsø Kirke og medlem af IND I EN anden verdens projektgruppe.

Ny start for Haitis unge Knap otte måneder efter jordskælvet er Haitis KFUM på vej på fode igen - blandt andet med hjælp fra den Solidaritetstier, som alle medlemmer af KFUM og KFUK betaler en gang om året til gennem den lokale forening.

Solidaritets-tieren giver KFUM og KFUK i Danmark mulighed for at reagere hurtigt med økonomisk støtte til eller gennem YMCA og YWCA i andre lande, når katastrofen rammer dem. Jordskælvet i Haiti er et af de tilfælde, hvor der blev givet hjælp, og det var med meget stor glæde, at KFUM i Haiti d. 29. august kunne indvie et helt nyt kontor og ungdomscenter. Over 200 mennesker deltog i indvielsen. KFUM og KFUM i Danmark har støttet genopbygningen med 3000 dollars, som blev bevilget så hurtigt som muligt efter at det voldsomme jordskælv ramte Haiti d. 12. januar 2010.

Børnedisko med stor succes Både i Esbjerg og Hillerød oplever KFUM og KFUK overvældende succes med at tiltrække deltagere til børnedisko. I Hillerød foregår det i Støberihallen med 4-500 deltagere en fredag hver anden måned, og der er så stor søgning, at billetterne sælges via Billetnet. 20-25 frivillige er involveret i at afvikle arrangementerne. I Esbjerg samles for tiden op mod 600 deltagere til disko hver anden fredag i KFUM og KFUKs bygning i Kirkegade. Interessen har været så stor, at man en aften måtte afvise omkring 80 deltagere, fordi bygningen ikke kunne rumme flere på grund af brandtilsynets regler.

For KFUM og KFUK i Danmark betyder disko-succesen flere medlemmer, fordi deltagerne bliver medlemmer ved

4 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

at være med til arrangementerne nogle gange. Landsorganisationen har da også fra 25. oktober ansat en projektmedarbejder i tre måneder til at få udviklet forkyndelsesmateriale, der kan bruges af interesserede i børnedisko-klubberne.

Det er Zenia Larsen, 36 år, som er cand. mag. i informationsvidenskab og bosat i Århus. Foruden børnediskoopgaver omfatter projektansættelsen også kommuni­ka­tions­ opgaver, som der hidtil ikke har været tid til.

Af Ole Bjerglund Thomsen, formand

O R D E T E RT E OL KE SS T

Plads til kærlighed Kærlighed og KFUM og KFUK giver mig her i efteråret to tanker: Hvor er det godt at være del af en organisation, hvor alle knokler med noget, de brænder for. Vi gør det frivilligt – dels fordi vi holder af arbejdsfællesskabet og dels fordi vi gerne vil være med til at sparke fortællingen om kærlighedens Gud ud til børn og unge. Børnefestival, Ung Uge festival og mange andre arrangementer lokalt og nationalt, kan kun lade sig gøre, fordi vi gør det vi gør, med kærlighed. Måske er det for meget sagt, at vi elsker KFUM og KFUK – men vi elsker aktiviteterne og fællesskabet, og vi vil noget med børn og unge – derfor bliver det vi laver – i al ubeskedenhed – fantastisk.

Hvor er det også godt – her mens debatten om homofile vielser raser - at være del af en organisation, hvor der er plads til kærlighed – i bred forstand. Altså ikke bare den luftige foreningskærlighed som ovenfor.

Men sådan rigtig kærlighed. Med hede forelskelser, vilde følelser, krop, sårbarhed og hvad, der hører til.

I KFUM og KFUK er der plads til både hetero og homo – fordi vi tror, at al kærlighed er Gud-villet. Gud har givet os kærligheden som en velsignet gave – så lad da mennesker høre velsignelsen over den kærlighed de oplever og ønsker at leve i!

Foto: Flemming Schreiber Pedersen

I KFUM og KFUK er der plads til kærlighed – lad os sammen fylde pladsen ud!

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

5

TEK MSAT

Singlelivet er også fuldt af kærlighed Kærligheden er ikke et fremmedord, selvom man er single. Drømmen om tosomheden lever og er til tider stærk, men kærligheden er ikke afhængig af tosomheden. Den trives i bedste velgående i samværet med andre, som man deler sorger og glæder med.

Tekst og foto Evan Johansen

Marie Steffansen fra Herning har i flere omgange været single. Senest valgte hun selv at bryde ud af et parforhold, fordi hun følte, hun havde brug for meget mere, end hun kunne få ved at være i et parforhold.

- Selvfølgelig er det ikke altid lykken at være single, og når man som jeg også er aleneforælder, kan det da godt sommetider være rigtig træls. Men jeg havde brug for meget mere, end jeg kunne få i mit parforhold. Blandt andet det at være noget for andre var en af årsagerne til, at jeg valgte at blive single igen. Men det var ikke helt så let, som jeg havde

6 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

troet. Det første år efter jeg gik fra min kæreste var præget af, at jeg desperat søgte tosomheden. Når jeg kom ind i et lokale, så sendte jeg lige blikket rundt, og undersøgte om der var potentielle kæresteemner. Det gjorde mig faktisk stresset, og det var først, da jeg indså det, og begyndte at pleje fællesskaber med andre, at jeg fandt hvile i min situation, og oplevede helt nye sider i min tilværelse, fortæller Marie Steffansen.

Hun bruger rigtig meget tid på at være aktiv i KFUM og KFUK og tager del i mange opgaver, men det der trækker allermest er fællesskabet i foreningen Spisefællesskab for enlige forældre. Her møder hun forståelse, accept og ikke

mindst mennesker, der kan give hende noget og som hun samtidig kan være noget for.

Dobbelt ramt Som single og mor til en søn, der går i første klasse, kan man godt føle sig dobbeltramt. Tanken har strejfet Marie. Det har givet nogle begrænsninger, og når der dukker en ny kæreste op, kan det give lidt problemer.

Marie er ikke helt så meget single som hun har været, der er dukket en ny mand op i hendes liv, men hendes søn har sagt til hende, at hun ikke må blive forelsket eller gifte sig med ham. Han er lidt jaloux, fordi han har været vant til at have mor for sig selv. På andre måder har han dog taget godt imod den nye mand, der kommer på besøg.

TEMA

- I min periode som single og alenemor har jeg oplevet, at andre giver udtryk for, at det er synd for mig. Det hørte jeg af og til i en familieklub jeg kom i, men det er ikke det, jeg har brug for. Jeg har brug for at blive accepteret, som den jeg er.

Og det er det jeg har oplevet i vores spiseklub. Her er vi ens og kan støtte hinanden i de udfordringer, det giver at være single og samtidig være mor eller far, fastslår Marie.

Savner tosomhed I de perioder Marie har været single har hun savnet tosom­ heden. Der er mange ting i parforholdet, som man ikke lige kan få opfyldt, når man er alene.

- Jeg har savnet en, jeg kan være tæt på og snakke med om alt. En der accepterer mig som jeg er, en jeg kan læsse af på og få lov til at være Marie med de ting, der følger med det. Jeg har også haft brug for en, jeg kunne snakke med om min søns opdragelse, og en jeg samtidig også kan give min kærlighed til.

Jeg har utrolig meget brug for den fysiske nærhed i form af kram, knus, en kærlig hånd og så videre, fortæller Marie.

For mange singler kan det også være svært at undvære erotikken og det seksuelle samvær.

- For mig har det ikke været det store problem, men man drømmer jo altid om det romantiske samvær med sin partner, hvor man kan give sig fuldt og helt til hinanden, men der så mange andre ting, der også er vigtige i et parforhold, fastslår Marie.

D

et at være noget for andre var en af årsagerne til, at jeg valgte at blive single igen.

Men det var ikke helt så let, som jeg havde troet.

Selvom hun nu er på vej ind i et nyt parforhold, så slipper hun ikke fællesskabet med pigerne og drengene i singlefællesskabet. Den fejl har hun tidligere begået, men klog af skade er hun meget bevidst om, at venskaber skal bevares. For der er tale om dybe venskaber.

Hun er heller ikke bange for at kaste sig ud i et nyt forhold.

- Jeg er en pige med mod på livet, så jeg gør lige det jeg har lyst til, så derfor er jeg heller ikke bange for at prøve tosomheden igen. Sporene skræmmer ikke, men jeg har lært meget af mine tidligere forhold, og ved hvad jeg ikke vil, slutter Marie.

NY SNE OPLEVELSER REJSEKAMMERATER GOD MAD ELSKELIGT VÆRTSPAR

11. febr – 19. febr. 2011 For priser og yderligere info: www.hermon-skitur.dk

TEMA

Peder og Gertrud Bang Jakobsen har været gift i 57 år, og kærligheden lever i bedste velgående. Der har været skærmydsler i årene, men aldrig noget alvorligt.

Kærligheden blomstrer stadig - efter 57 år Det er omkring 60 år siden Gertrud og Peder Bang Jakobsen mødte hinanden ved et fællesarrangement i KFUM og KFUK. Siden blev det ægteskab og den dag i dag trives kærligheden.

Tekst og foto Evan Johansen

Der er ifølge parret ikke tale om den brusende forelskelse mere, den blev ret hurtig afløst af kærligheden, som den dag i dag binder dem sammen. De har dog aldrig siddet lårene af hinanden, men givet hinanden frihed til at udfolde sig. Det er nok mest Peder, der har været engageret uden for hjemmet, men det er sket med hustruens opbakning.

De to deler oplevelserne med hinanden, og det er med til at give nye impulser i livet.

- Hemmeligheden bag det at vi stadig er sammen er kærligheden, som kan deles op i to ord – kær og lighed. Vi holder af hinanden, og mange års samliv har skabt en lighed mellem os, dog uden at vi er ens. Vi kender hinanden og vores tanker, og det er med til at skabe det fællesskab, der binder os sammen, fastslår Peder Bang Jakobsen.

De to kunne ikke tænke sig et liv uden hinanden.

- Fik vi muligheden for at gøre vores liv 8 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

om, så ville vi ikke vælge noget andet end at dele livet, tilføjer Gertrud.

Snakke ud Det er blevet til et livslangt ægteskab, hvor de to har gennemlevet mange ting.

Det begyndte i små kår, hvor der ikke var meget at gøre godt med i hjemmet på det lille sted i Bindeballe, som blev deres første hjem. Siden gik turen til Peders barndomshjem i Hornstrup sammen med den børneflok på fire, der var kommet til, og langsomt blev kårene bedre.

- Det kunne da være hårdt engang i mellem, når vi skulle have tingene til at hænge sammen, men det lykkedes, og vi har aldrig været rigtig vrede på hinanden i de mange år. Det kan da godt være vi har skændtes lidt, men vi har altid snakket ud om tingene, inden vi lagde os til at sove, fastslår Peder Bang Jakobsen.

- Vi har heller aldrig truet med at gå fra hinanden, erindrer Gertrud, der oplever, at det er et af de store problemer blandt unge i dag.

- Man har en tendens til bare at gå fra hinanden, hvis tingene ikke rigtig fungerer. De unge får ikke snakket tingene igennem, sådan som vi har gjort, fastslår Gertrud.

Ifølge parret er egoismen i dag et af de store problemer.

- Vi har altid hjulpet hinanden med tingene. Det var nødvendigt, men også en god ting. Selvfølgelig havde vi en arbejdsdeling. Jeg tog mig af gården, og Gertrud tog sig af hus og børn. Af og til hjalp vi dog hinanden, når der var brug for det, fortæller Peder.

Frihed I ægteskabet har der været plads til at begge har kunnet udfolde sig. Da børnene var blevet så store, at de ikke lige havde behov for mor hele tiden, kom Gertrud på arbejdsmarkedet, og Peder engagerede sig uden for hjemmet som byrådspolitiker og aktiv i organisationsarbejde med etablering af efterskoler som en af opgaverne.

I dag er de stadig aktive i kirken og Y´s Men Clubben, og det er med til at berige dagligdagen, hvor også børn og børnebørn fylder meget, og er med til at gøre livet endnu bedre.

Nyforelskede tror på evig kærlighed ”Vi skal være sammen altid” – så præcist formulerer et helt nyt par deres ønske for fremtiden og deres forhold. Forelskelsen stråler ud af deres øjne, og når de kigger på hinanden er der slet ingen tvivl, her er et par, der bare har det rigtig godt sammen.

Tekst og foto Evan Johansen

Dorthe Rasmussen fra Stauning og Simon Møller Taasinge fra Odder har været kærester i lidt over en uge, da horYsont sætter dem stævne for at høre lidt om forelskelse og kærlighed.

- Jeg håber, det her varer evigt, og det tror jeg også på, for Simon er bare alle tiders. Vi passer så godt sammen, fastslår Dorthe.

- Hun er bare så sød, og vi har så mange fælles interesser, så jeg håber, det vi altid skal være sammen, tilføjer Simon.

De to er elever på Lystruphave Efterskole og er meget sammen i dagligdagen.

Når den ikke står på undervisning og lektier er de sammen. Der bruges rigtig meget tid på at snakke og lære hinanden bedre at kende. Men selvom de gerne vil være sammen, bliver der også tid til at pleje fællesskabet med de andre elever på skolen.

Kammerater Deres kæresteforhold er nyt, men de to unge har kendt hinanden gennem lang tid.

- Vi har været rigtig meget sammen.

Jeg har det bedst, når jeg er sammen

med drenge, derfor har jeg været en del sammen med Simon og hans venner i fritiden. Hvordan vi blev kærester, ved jeg ikke rigtig. Det skete bare sådan lige pludselig. Vi svingede godt sammen, og lige pludselig var vi bare kærester, fortæller Dorthe.

Simon kan heller ikke rigtig sætte mange ord på, hvordan de to blev kærester.

- Vi havde det bare godt, og pludselig begyndte vi at holde hinanden i hånden, konstaterer han.

De to har været hele turen igennem med kammeraternes drillerier, og traditionen tro er de blevet ”døbt” i søen nedenfor skolen.

Snakke sammen Lige nu kunne de to slet ikke forestille sig, at det ikke skal være dem resten af livet. De har allerede gjort sig tanker om, hvordan de undgår, at forholdet går i stykker.

- Det er rigtig vigtigt, at vi kan snakke sammen. Vi skal lære at blive gode til, at fortælle hinanden alt, og vi skal aldrig gå i seng uden at vi har fået snakket problemerne igennem, hvis der kommer sådan nogen, fastslår Dorthe. Hun hentyder til et eller andet ordsprog, som hun har

hørt voksne bruge, og nikker bekræftende til ordene ”Lad ikke solen gå ned over din vrede”.

De to unge nyforelskede har allerede fortalt forældrene om deres kærlighed, og præsenteret hinanden for deres forældre.

- Der var forældredag her på skolen, og så var det jo naturligt, at vi fortalte dem om os. Jeg skal med Dorthe hjem her i weekenden, og det bliver rigtig hyggeligt, konstaterer Simon.

Fælles interesse En af årsagerne til, at det blev Simon og Dorthe er også, at de har fælles interesser. I første omgang har de fundet ud af, at de deler musiksmag sammen.

- Vi er begge to til lidt ældre musik. Vi bryder os ikke rigtig om det helt moderne, men vil gerne lytte til musik fra firserne og sådan noget, fortæller Simon.

- Der er også mange andre ting vi er fælles om, og det er noget vi er ved at finde ud af. Vi skal jo først til at lære hinanden rigtig at kende nu, tilføjer Dorthe, mens hun sender sin Simon kærlige blikke.

Selvom forholdet skal vare evigt, kender de begge risikoen, for at det kan gå i stykker. En tanke der lige nu ligger dem fjernt, men de er enige om, at skulle de en dag gå fra hinanden, så skal det ske på en ordentlig måde, så de kan bevare venskabet.

hhoorrY Yssoonntt �� nnr.r.44 220001 9 0

9

TEMA

Uden kærlighed er sex frygtelig kedeligt Tekst og foto: Nicolai Diemer

R

edaktionen har bedt mig interviewe sexeksperten over dem alle, Joan Ørting, og hun har sagt ja. Udrustet med diktafon og kamera sidder jeg klar på den aftalte café på Christianshavn og genovervejer prioriteringen af mine spørgsmål. Hun er kendt som sexolog, men hvad har hun mon at sige om forholdet mellem sex og kærlighed?

Fra mit runde bord ved vinduet ser jeg på lang afstand Joan Ørtings røde hårpragt nærme sig på cykel. Jeg tager imod sexologen ude foran caféen og får med det samme tildelt et stort, varmt

knus. Vi bestiller kaffe og går så direkte til sagen. Jeg tør ikke spilde tiden.

Hvad er god sex?

- Det er sex, hvor man engang i mellem siger, at nu handler det ikke om orgasme eller udløsning, nu er værdien udelukkende samhørigheden imellem os. Nu er det ekstasen og det, vi mærker, der er i fokus. Hvis man har som mål at få udløsning, så vil man altid trykke på de tre kontakter, man kender fra andre gange. Det er helt centralt at have masser af tid og ikke jage hen mod et mål. Hvis der er et mål, så vil man altid skynde sig hen mod det, ubevidst.

Og så ved man allerede, hvad man skal forberede sig på, hvad man skal tænke på, hvad man skal gøre, hvor lang tid det varer og så videre – og så kan man ligeså godt lade være med at have sex, for man kender hele forløbet på forhånd. Sex skal dyrkes med hjertet, ikke med hjernen. Det er jo også derfor, der er så mange, der siger: ”Det har ikke noget med dig at gøre, jeg har bare ikke lyst lige nu, skat”. Min mand og jeg dyrker tantrasex. Det betyder, at der ikke er et mål, og så bliver det pludselig langt mere interessant. I stedet for at arbejde mod målet, arbejder vi med ekstasen.

Sex skal altid dyrkes med hjertet og være uforudsigeligt, hvis det står til hele Danmarks sexolog, Joan Ørting 1 0 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

TEMA

Hænger sex og kærlighed altid sammen?

- Ja, det gør det. Jeg synes, det er enormt kedeligt kun at have sex for sex'ens skyld. Uden kærlighed er det da frygteligt. Så er det bare to kønsdele der gnider sammen – en friktion. Jo flere følelser, der er, jo bedre. Om det så bare er for en nat, gør jo ikke noget. Men følelserne er altafgørende.

Hvad er det vigtige, når man er gift?

- Hvis man er gift, handler det om at ryste posen, prøve noget nyt og for eksempel ikke fokusere så meget på samlejet, men meget mere på intimiteten, at ligge i ske og så videre. Det er en måde at vække hele kroppen i stedet for at gå direkte til kønsdelene, hvad ægtefolk har en tendens til.

I et parforhold bliver man også nødt til at sætte hinanden lidt mere fri til inspiration, for sex skal have inspiration. Vi kan ikke bare tro, at vi kan bruge de samme tre stillinger. Det vil vi ikke kunne holde ud gennem 60 år. For der er ikke nogen af os, der skal sluge kameler – det er der ingen af os, der vil ligge under for. I dag vil vi have et liv med kvalitet.

Sex bliver stort Joan er et ualmindeligt nærværende og ærligt menneske, og jeg er hurtigt blevet bekræftet i, at hun er dybt engageret i sit projekt. Men da jeg spørger, om sex ikke fylder lige lovligt meget i vores samfund, bliver det tydeligt, at jeg har spurgt til det, der optager hende allermest.

i parforholdet på en måde, så ingen af os skal gå så meget på kompromis. Det vil dreje sig om, hvordan vi skaber et parforhold, hvor vi kan kommunikere om vores behov, vores tanker, vores fantasier og ønsker, uden at vi bliver dømt af den anden.

- Den måde vores bedsteforældre og forfædre har levet på, kan vi ikke udelukkende leve på i dag. For det første skal vi være gift mange flere år, fordi vi bliver ældre, og for det andet er vi jo moderne mennesker, som er vant til at tænke frie tanker og have lyster. Vi har så mange tilbud i dag, at vi bliver nødt til at kommunikere meget mere i ægteskabet om, hvad vi hver især har brug for. Det indbefatter også at tage på rejser alene eller måske tage på tre måneders uddannelse i USA alene. Vi kan ikke som moderne mennesker i længden ofre os så meget, som vores forfædre gjorde. Det kommer ikke til at du. Så bliver vi skilt. For man kan ikke leve inde i den firkant. Vi skal give plads til hinanden.

- Den helt store trend bliver at skabe den samtale, der handler om ”Hvordan har vi det bedst?” Der er jo allerede flere, der, selvom de har små børn, bor hver for sig eller har hver deres værelse, nogle laver trekant og så videre. Der er mange nye måder, man bliver nødt til at have parforhold og ægteskab på i dag.

- Sex kommer til at fylde meget mere! Det har aldrig rigtig været trendy, men de næste 10 år bliver det så stort. Der vil komme flere og flere sexklubber, man vil tage på sexhøjskole, og der vil blive talt om sex på en helt anden måde.

Kirken har nok generelt haft lidt svært ved at finde den dybere mening med sex…

- Jo, men jeg forstår ikke, det er så vanskeligt for kirken. Der er så tydelige bånd til det spirituelle i seksualiteten. Det at have et samleje, som er så nærværende og så åbnende, at lyset nærmest strømmer igennem en, og man dirrer af energi, det er jo nærmest en religiøs oplevelse. Man glemmer tid og sted, to kroppe blevet til ét. Det er jo dér, vi er tættest på Gud, synes jeg. Det er en smuk kærlighedshandling.

- Den næste store samtale i vores samfund kommer til at handle om parforholdet. Det vil handle om, hvordan vi kan leve

Læs hele interviewet på www.kfum-kfuk.dk/joanoerting

Hun kigger mig intenst i øjnene og sænker stemmen, som når man afslører en hemmelighed:

hhoorrY Yssoonntt �� nnr.r.44 220001 9 0

11

TEKST Foto: Etisk Råd

Kærlighed og seksualitet handler om det hele menneske Erfaren kvinde er god at gæste, også når det gælder en snak om kærlighed, parforhold, erotik og relaterede spørgsmål. Biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe hører til den slags. Derfor har horYsont besøgt biskoppen, der lidt i spøg kalder sig for ”Biskoppernes familie- og kærlighedsminister”.

Tekst: Evan Johansen

Gennem et langt liv og via præstegerningen har Elisabeth Dons Christensen samlet store erfaringer, når det gælder kærligheden mellem to mennesker. Hun kender til glæden og smerten ved kærligheden. Det er ikke teorier hun giver videre, men egne personlige erfaringer, som hun blandt andet har formidlet via en bog med titlen ”Det sårbare samliv”, der udkom på Rosinante i 2005.

Hvad er kærligheden for en størrelse?

- Kærligheden er forbundet med indføling, at man holder af det andet menneske, og at man til en vis grad formår at sætte sig i det andet menneskes situation, at man tager ansvar for det andet menneske. Selve kærligheden

12 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

betyder, at man er mere nænsom, mere ansvarlig og mere indfølende, end man ellers ville være overfor en anden person. Det er hvad enten det er ens børn eller det er ens elskede i et voksent parliv. Når vi siger noget om kærlighed, skal der være andet end bare en følelse!

Følelsen hører til i forelskelsen. Her er der næsten tale om en sygdom, den skal gå over og blive til kærlighed. Det bliver den i det samliv, vi har med hinanden.

I forelskelsen er der tale om noget dybt egoistisk. I kærligheden er det i langt højere grad tale om et venskab og en godhed, hvor viljen til at ville den anden er der, også selvom man ikke er forelsket.

Er der ikke egoisme i kærligheden?

- Det tror jeg der er, men den egoisme skulle gerne blive sat på plads af, at man vil den anden. At man sætter sit hjerte, sit sind og sin styrke ind på, at den anden også skal leve, og vi skal leve sammen.

Hvordan hænger kærlighed og erotik sammen?

Det spørgsmål har i kristne sammenhæng ofte været lidt tys, tys, og jeg kan sagtens forstå, at mange har været ude efter kristendommen, når det handler om det seksuelle aspekt. Groft sagt har der i kristendommen været en adskillelse mellem det legemlige og det sjælelige. Det er kommet fra det antikke Grækenland, klosterbevægelsen og andre ting. Der er opstået en kropsangst.

Jeg kan ikke finde denne angst i Jesu liv og gerning, men den kommer ind og præger kristendommen. Det er for mig meget væsentligt, at vi fastholder, at vi er skabt som sjæl og legeme, og de to

TEKST Foto: Christian Bendixen

Jeg kan jo se, hvor meget det betyder, at man ikke opfatter sig selv som en brugsting, og derfor kan man heller ikke opfatte andre som en brugsting.

skal blive et kød. Det er en helhed, vi er skabt i. Den skal også leve i det erotiske. Derfor kan jeg heller ikke forestille mig et erotisk, varmt kærlighedsliv, seksuelt liv, uden at det er det hele af den anden, der bliver elsket. Ikke bare kroppen, men også sindet, der hører sammen med kroppen. Det er dybest set en prostitution, hvis ikke det hele mennesker er omfattet, når to bliver til et kød. Der hvor det seksuelle bliver uden den sjælelige dimension, så får vi et parforhold, hvor man ikke kan blive ved med at respektere hinanden, og så dør forholdet.

brugsting, og derfor kan man heller ikke opfatte andre som en brugsting. Det seksuelle er noget dybt, som omfatter det hele menneske. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der kommer en tendens som modreaktion mod seksualog pornoficeringen i samfundet, hvor man vil sige: ”Det her kan jeg ikke leve med, det ødelægger os som mennesker, vi bliver brugsgenstande!”.

Der er en tendens til, at det seksuelle skilles fra kærligheden og bliver til noget, man bare dyrker mest for sin egen skyld – hvordan ser du på det?

- Jeg synes det er synd, for den, der opfatter det seksuelle som en ting, der bare skal forbruges. Jeg er ikke moralsk forarget, det hjælper ingenting, men jeg kan jo se, hvor meget det betyder, at man ikke opfatter sig selv som en

Tilbage til kærligheden. Hvordan skal den plejes i parforholdet?

- Der har været en tendens til, at mange giver op i parforholdet og bliver skilt, men undersøgelser viser, at der er flere og flere, der synes det er forkert. Det tror jeg ikke er, fordi man har moralsk kvababbelse, men det er fordi de kan se, at det har nogle omkostninger bagefter.

Her er vi nogle fornuftige mennesker,

Alle længes efter at blive set på og ikke overset, også når man elsker. Derfor tror jeg heller ikke, at den seksuelle bølge vi oplever nu, kan overleve.

der skal kunne sige, at det gør ikke så meget, at et parforhold i en periode ikke har det så godt, men man må fastholde viljen til at passe på hinanden og ville hinanden. Dybest set skal man ikke være bange for modgang. Det er den modgang, man sammen overvinder, der er med til at styrke forholdet. Det er noget af det, jeg lægger meget vægt på i min bog om parforholdet. Det er utrolig væsentligt, at man er loyal overfor hinanden. Og så skal man give sig tid til hinanden. Man skal passe sin kærlighed, og man skal bøje sig langt dybere for hinanden, end man egentlig havde tænkt sig man skulle gøre for noget andet menneske. Det gælder ikke bare den ene, men begge to. Det er kærlighedens væsen.

Kærligheden bliver til, den er ikke noget der bare er der. Den store fejl er, at man tager den for givet og glemmer, at det er noget der bliver til undervejs.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

13

TEMA

Kærligheden – som den ser ud i varmestuerne ved Kirkens Korshær i Vejle

Tekst Jens Lundsgaard Når Foto Kirkens Korshær

Kærligheden har mange ansigter eller farver. Kærligheden mellem et kærestepar har en farve. Kærligheden mellem gode venner har en anden farve. Kærligheden mellem Gud og mennesker har igen en helt tredje farve.

Kærligheden i en varmestue har også sin farve, sit ansigt. I Kirkens Korshær bruges der tre ord til at hjælpe med at beskrive kærligheden som den former sig i varmestuer, på herberger, i Arresthus­ tjenesten, i Sct. Nicolajtjenesten med flere.

Det er ordene: VARME, OMSORG og NÆRHED. Ordene tager afsæt i den overbevisning; at Gud elsker alle mennesker. Gud holder af sin dyrebare skabning og overfor Gud er vi alle lige. Når vi tror på, at Gud er kærligheden selv og holder lige meget af alle mennesker, er det egentlig også nærliggende at tænke, at Gud ønsker at alle mennesker skal have et godt og ordentligt liv. Det kan vi så ved selvsyn og ofte af egne erfaringer konstatere, at sådan er menneskelivet ikke altid. Det leves også under fattigdom, sygdom, udstødelse og i ensomhed og afmagt. Både globalt set, men så sandelig også i Danmark!

I Bibelen, nærmere betegnet Matt. kap. 25 også kaldet Verdensdommen, står der:

1 4 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.

Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene. Fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre.

Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt.

For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig. Jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.

Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke

imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.

Det er på sin vis barsk og tydelig læsning, men også en meget konkret anvisning i, hvordan vi skal tage os af hinanden, når livet går i stykker mellem hænderne på os. Derfor er det egentlig heller ikke svært at se opgaverne i - og formålet med - eksempelvis en varm­estue.

Her kommer mennesker, hvis liv leves på kanten af og ofte uden for det eksisterende samfund. Nogle kommer for at få noget at spise, et bad og rent tøj. Andre kommer for at være sammen med andre mennesker. Nogle skal have hjælp til at kontakte læge, sagsbehandler eller noget helt tredje.

I varmestuen er man ligeværdige; lige meget værd. Men man er ikke ligestillede.

De fleste har deres eget hjem. Nogle ikke.

Mange slås med et misbrug. Andre igen slås med psykiske vanskeligheder. Rigtig mange kender ensomhedens uhyggelige mørke.

I de to varmestuer i Vejle er målsætningen at have tid til det enkelte menneske

TEMA

I de to varmestuer i Vejle er målsæt­ningen, at have tid til det enkelte menneske og møde det, hvor det er.

Der er forskellige behov, som skal dækkes.

til medicinkøb. Vi vurderer, at der er en begrænset hjælp i at få stillet diagnosen ”lungebetændelse” og få udleveret en recept af lægen på penicillin, hvis man ingen penge har at købe for. Hvis der er afleveret recepter i varmestuen dagen i forvejen, går en medarbejder fra varmestuen derfor på apoteket og henter medicin. Nogle får tøj eller andre ting foræret, da de har så håbløs en økonomi, er så fattige, at det er den eneste rigtige måde at hjælpe på.

I en varmestue er der også andre målsætninger end at hjælpe med det helt basale. For mange år siden udtrykte Kaj Munk i prædikesamlingen ”Ved Babylons Floder ” det sådan:

og møde det, hvor det er. Der er forskellige behov, som skal dækkes. De som kommer for at få noget at spise har ofte en madaftale. Det er en slags konto- eller kreditaftale. Nogle kommer selv og betaler deres regning, når de har fået penge, men de fleste får regningen betalt via kommunen. Beløbet man har købt for, bliver opgjort af Kirkens Korshær en gang om måneden og sendt til Vejle Kommune. Efterfølgende bliver det trukket fra ens kontanthjælp eller pension, inden den kommer til udbetaling. Den ligner en kontoaftale, som mange danskere har, hvor man selv er ansvarlig for at få betalt til tiden. For madaftalens vedkommende er

det Vejle Kommune og Kirkens Korshær, der sammen har ansvaret for betalingen.

Det er en værdig måde at hjælpe på. På den måde er det ens egne penge, man betaler med, for det man har fået. Man skal ikke tigge om mad eller på anden vis stå til regnskab for igen og igen, hvorfor man ingen penge har. Det er nemlig ikke så nemt at være afhængig af andres hjælp; Mange kommer nemt til at føle, at man står i gæld til dem, der har hjulpet.

Man kan også gå ind i genbrugsbutikken, der ligger ved siden af den ene varmestue og købe sig lidt ”nyt” tøj og få det skrevet på madaftalen. Den bruges også

”At vidne om Gud betyder jo ikke noget dogmatisk; det er ikke begrænset til at holde Prædikener. At vidne om Gud det vil først og fremmest sige at leve sådan at livet bliver dyrebart for andre og det gode i dem styrkes”.

Det er en god sætning, som også siger noget om det, der er målet for arbejdet i en varmestue; at være overfor de mennesker, der kommer i varmestuen, så det gode i dem styrkes. Det er en sætning alle mennesker fint kan leve efter, eller i hvert fald forsøge. Skulle dette lykkes – at alle levede; så det gode styrkes i andre - ville der med stor sandsynlighed ikke være behov for varmestuer.

Men det ligger nok rigtig, rigtig langt ude i fremtiden.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

15

TEK MSAT

Kærlighedsbudet fører til ja til homofile vielser

Folkekirkens forhold til registrerede partnerskaber er et emne, der vækker stærke følelser. Derfor kan det også være svært at diskutere. Meningerne deler sig sikkert også tværs gennem KFUM og KFUK som organisation. Generalsekretær Kirsten Lund Larsen formulerer her sin holdning til emnet ud fra den kristendomsprofil, som er formuleret gennem de senere år.

I KFUM og KFUK i Danmark har vi allerede for nogle år siden sat ord på vores opfattelse af, at kærligheden i et homoseksuelt forhold er en gave fra Gud, som må værdsættes på lige fod med den i et heteroseksuelt forhold.

Argumentet herfor er den kærlighed og respekt for det enkelte menneske, som vi møder, når vi læser Biblen ud fra et helhedssyn.

Kristus er den røde tråd I den formulering, som den daværende hovedbestyrelse var enige om, hedder det: ”Vi er naturligvis bevidste om, at enkelte skriftsteder kan bruges som argument imod accept af homoseksualitet, men vi anser dem for at være historisk og/eller kulturelt betingede.”

Siden hen har vores kristendomsprofil synliggjort, at vi følger Luthers opfattelse af, at man skal læse Bibelen efter, hvad der ”driver på Kristus”. Med andre

ord er Jesus Kristus den røde tråd i Bibelen – både i Det gamle og Det nye Testamente. Det er ham, der får os til at forstå, hvor uendeligt meget Gud elsker alle skabte liv. Kærlighedsbudet er den målestok, alt måles på i et kristent fællesskab - uanset tolkning af enkelte skriftsteder.

Det vigtigste, der er at sige om et menneske, må derfor være, at det er skabt i Guds billede til at elske Gud og sin næste som sig selv. Og at Gud gennem Jesus Kristus har vist mennesket vejen til forsoning og frelse. Ægteskab ikke helligt Det er klart, at mand og kvinde er skabt til et fællesskab, der kan sikre forplantningen, og der har udviklet sig mange forskellige sociale og kulturelle normer omkring dette ægteskab gennem tiderne. Men man kan ikke udlede af Bibelen, at hverken ægteskab, singleliv eller

KFUM og KFUKs holdning KFUM og KFUKs hovedbestyrelse vedtog i 2004 følgende formulering: "Ud fra et kristent menneskesyn mener vi, at kærligheden i et homoseksuelt forhold er en gave fra Gud, som må værdsættes på lige fod med den i et

16 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

heteroseksuelt forhold.

Argumentet herfor er den kærlighed og respekt for det enkelte menneske, som vi møder, når vi læser Bibelen ud fra et helhedssyn.

andre samlivsformer som for eksempel registreret partnerskab er afgørende for menneskets frelse. Det er alene troen. Det er for mig at se selve kernen i kristendommen som religion.

Jeg tror altså, at Gud godt kan holde til, at mennesker vælger at leve sammen med et menneske af samme køn. Og velsigne deres kærlighed og det samliv, som de to ønsker at leve i og stå ved overfor Gud og mennesker.

Om det så kræver et eller to vielsesritualer har jeg ikke nogen færdig mening om. Jeg kan ikke overskue, om der går noget fra ægteskabet mellem mand og kvinde ved at gøre ritualet kønsneutralt.

Men jeg har svært ved at opfatte de homofile par, jeg personlig har kendt gennem årene, som andet og mindre end gode, kærlige og ansvarlige ægtefolk. » fortsættes side 18

Vi er bevidste om, at enkelte skrift­s teder kan bruges som argument imod accept af homoseksualitet, men vi anser disse for at være historisk og/eller kulturelt betingede. Kærlighedsbudet må være den målestok, alt måles på i et kristent fællesskab - uanset tolkning

af enkelte skriftsteder.

Med formuleringen af denne holdning har hovedbestyrelsen ikke taget stilling til spørgsmålet om et ritual for kirkelig velsignelse eller vielse af homoseksuelle parforhold."

TTEEKM SA T

- Jeg tror, at den store skaber besidder uendelig tolerance, rummelighed og kærlighed til alle mennesker, uanset hvordan de vælger at leve og bo sammen.

Og derfor ikke har problemer med, at civilsamfund, kirker og trossamfund vier, anerkender eller velsigner. Sågar vil der være venlig overbærenhed overfor de præster og lovgivere, der ikke besidder den samme rummelighed.

Kurt Jørgensen, Herning

- Folkekirken er for alle mennesker, som vil komme der og vil være en del af en menighed, uanset hvor mange gange man kommer der i løbet af året. Når det så er sagt, kan man så vie alle mennesker som ønsker det? Nej ikke i mit hoved, da jeg ikke kan se, at man kan vie personer af samme køn, da jeg finder det uforenelig med, at det kun er en mand og kvinde, der kan det, i forhold til Bibelen. Jeg tror, at personer kan holde meget af hinanden, også selv om de er af samme køn.

Kærlighed og sex behøver ikke at hænge sammen, og derfor kan man ikke sige, at fordi der står kærlighed i Bibelen er det samme som om Gud vil, at vi skal elske med en af samme køn.

Gud elsker alle, men elsker han alt hvad vi gør? Nej. Alan Bjerregaard, Nørskovlund, Kjellerup

- Diskussionen er absurd i den forstand, for for mig er det helt indly­ sende, helt ligetil, hvad det rigtige er. Ægteskabet handler om kærlighed. Og som jeg har forstået det, så er Gud fortaler for kærlighed! Det er fuldstændig ligegyldigt, hvem kærligheden forekommer mellem. Mand-kvinde, mand-mand eller kvinde-kvinde. Det er underordnet. Kærlighed er kærlighed!

Så selvfølgelig har homoseksuelle lige så meget ret til at blive både velsignet og viet i kirken, som heteroseksuelle har det. Det kan undre mig gang på gang, at nogen har et problem med det, og hvorfor der overhovedet bruges så meget tid på at diskutere spørgsmålet, når svaret er så ligetil. Det burde slet ikke være en problemstilling. Men nu, når det desværre er en problemstilling, er det en vigtig diskussion at tage, og jeg vil håbe, at fokus kunne blive rettet mod kærlighed frem for seksualitet!

Majken Skjølstrup, Aalborg

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

17

TEK MSAT

Vi skal ganske vist være ét i Kristus, men vi skal ikke være ens. Og vi er heller ikke ens i KFUM og KFUK. Men vi skal respektere og forsøge at forstå hinandens synspunkter – og så må vi kunne være sammen i troen på, at Guds målestok er uendelig meget større end vores.

Kan folkekirken tåle det?

Kan folkekirken så også holde til det? Til at vie dem og velsigne alle parforhold ud fra det dobbelte kærlighedsbud? Ja, det tror jeg helt afgjort, selvom man nogle gange godt kan få den opfattelse, at både folkekirken og andre kirker er noget mere sårbare og snævre, end jeg tror og håber at Gud er. Der er jo i forvejen plads til, at ingen præst bliver tvunget til at handle mod sin tro og overbevisning, og det skal der også være fremover.

Meningerne vil sikkert være meget delte. Det er kun naturligt, når man skal tage livtag med tro og følelser.

Det er alvorlige anfægtelser, der er på spil hos den enkelte, hvis man ikke kan læse sin bibel ud fra den røde tråd, der sætter kærlighedsbudet over alt. Jeg har hæftet mig ved, at det fra flere sider er blevet fremhævet, hvor sober og respektfuld dialogen har været i kirkeministeriets udvalg. Det kan vi alle lære noget af, når vi skal snakke om følelsesmæssige spørgsmål.

Vi skal ganske vist være ét i Kristus, men vi skal ikke være ens. Og vi er heller ikke ens i KFUM og KFUK. Men vi skal respektere og forsøge at forstå hinandens synspunkter – og så må vi kunne være sammen i troen på, at Guds målestok er uendelig meget større end vores.

Rapporten fra kirkeministeriets udvalg Folkekirken skal kunne velsigne homofile par ved en kirkelig velsignelse efter et autoriseret ritual, men registreret partnerskab med juridisk gyldighed skal fortsat indgås på rådhuset. Det anbefaler ni af tolv medlemmer af dét udvalg, som kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) nedsatte i april om folkekirken og registreret partnerskab.

Halvdelen af udvalget vil gå et skridt videre og acceptere vielse i kirken af homofile par på lige fod med heteroseksuelle par. Heriblandt er formanden, Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. Det er fem andre medlemmer imod, heriblandt Viborgs biskop Karsten Nissen. Fyns biskop, Kresten Drejergaard, ønsker som den eneste i udvalget den juridisk gyldige ægteskabs- og partnerskabsindgåelse helt ud af folkekirken og går ind for ligestilling af alle

18 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

par med hensyn til efterfølgende velsignelse i kirken. Et mindretal på tre medlemmer, heriblandt Folketingets tidligere formand, Christian Mejdahl (V), ønsker ingen form for kirkelig accept eller velsignelse af samliv mellem to af samme køn.

Hele udvalget er enige om, at præster i folkekirken ikke skal kunne tvinges til at vie homofile par. De skal kunne fritages på samme måde som at præster kan afvise at vie fraskilte personer. Udvalgets rapport er sendt i høring til præster og menighedsråd indtil den 17. december i år.

Læs hele rapporten eller dele af den på kirkeministeriets hjemmeside www.km.dk og følg debatten på www.kristeligtdagblad.dk/homoseksuelle-vielser

Foto: Rasmus Mikkelsen med flere

TEKST

Kristendom som et sus?

Gud er ikke en følelse, et sus eller en oplevelse. Gud er kærlighed.

Kernen i Jesu forkyndelse er, at vi skal elske Gud, medmennesket og os selv.

Fordi vi er elsket.

Tekst René Høeg

På landsmødet i Nyborg var flere deltagere inde på, at vi i KFUM og KFUK skal give børn og unge mulighed for at opleve suset ved et kristent fællesskab.

Ung Uge Festival blev blandt andet fremhævet som en oplagt ramme herfor. Som sagt, så gjort. Ung Uge Festival blev i den grad rammen om adskillige sus-oplevelser. Der er vist ikke mange, der kan undsige sig gåsehud og rejste nakkehår, når 1500 mennesker står og synger en total cool festivalsang med et fedt omkvæd: ”For Gud vil liv i DIT liv – som et fælles perspektiv, så vi liver op i flok i Guds levende menneskekrop. Find dit eget motiv, få liv i dit liv. Lev, liv i dit liv” Wow. Der er ikke meget andet at sige end TAK!

Men der er noget, der nager mig en smule. For det der med suset er egentlig noget underligt noget. Vi lærer jo fra barnsben, at Gud vil mennesker, hvad enten man oplever suset eller ej.

Vi lærer, at uanset hvad den enkelte måtte føle eller bestemt ikke føle, så er Gud med os alle.

Gud er også tilstede i hverdagen I det daglige går vi normalt ikke rundt og oplever suset. Til daglig lever vi vores hverdag sammen med venner, familie og kolleger, og ret ofte er oplevelsen af at være kristen alt andet end et sus. Måske har man ligefrem svært ved at få tid til det med Gud og tro. Måske kniber det med at tro det utrolige i en hektisk hverdag?

Det er vigtigt, nu hvor vi efterhånden har fået pusten igen efter en god Ung Uge Festival, at vi husker, at suset ved at være mange mennesker forsamlet på ét sted, ikke er ensbetydende med, at Gud er mere tilstede dér end i vores helt almindelige hverdag. KFUM og KFUK skal række evangeliet til børn og unge på utallige måder, og Ung Uge Festival 2010 var et formidabelt eksempel herpå. Når det er sagt, må vi holde os for øje, at vi i alle vores forkyndelsesaktiviteter holder fokus rettet mod dette ene væsentlige: at Gud er med os, også på en dårlig dag, og på dage, hvor suset nærmest opleves som en provokerende modsætning til den helt almindelige hverdag.

Gud er ikke en følelse, et sus eller en oplevelse. Gud er kærlighed. Kernen i Jesu forkyndelse er, at vi skal elske Gud, medmennesket og os selv. Fordi vi er elsket.

hhoorrY Yssoonntt �� nnr.r.44 220001 9 0

19

TEK MSAT

Elsk dig selv – for dit liv er fra Gud!

Det kan være svært nok at opfylde budet om næstekærlighed i praksis. Men hvad så, når det også hedder, at man skal elske sin næste som sig selv? Hvad betyder det egentlig? Det skriver sognepræst Mia Lund Rao fra Brønshøj om her.

Jeg vil gerne fortælle om et usæd­ vanligt middagsselskab. Det finder sted d. 15. december 1885 – nærmere bestemt i Karen Blixens fortælling: ”Babettes gæstebud”. Det er fortællingen om et mindemåltid, der bliver til et kærlighedsmåltid.

Men middagen har en forhistorie. Den handler om en gruppe fromme kristne i en lille by i Norge. Den lille flok, med provsten i spidsen, betragter alt jordisk som gøglebilleder. Deres sande hjem ligger i det himmelske, det ny Jerusalem.

Fromhed og forsagelse Provsten går op i rollen som ”Mester” og ”Fader”. Han og hans tro disciple lever af øllebrød og klipfisk, for al vellevned er synd. De praktiserer from pilgrimskristendom, mens de skelner skarpt mellem det himmelske lys og denne verdens flammer.

Provsten har to døtre, Martine og Philippa, som i deres ungdom har haft hver deres ihærdige bejler. Philippas vidunderlige sangstemme kunne desuden have gjort hende til en stor diva.

Men det blev alt sammen ikke til noget – hverken med ægteskab og familieliv eller karriere. Søstrene øjner kun det himmelske lys.

Nu var provsten imidlertid død, og døtrene fortsatte livet i hans fodspor. De gik nu helt op i bekymringen for menig-

2 0 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

hedens udødelige sjæle og levede selv yderst spartansk, men bragte vedholdende suppespande og madkurve ud til sognets fattige. Med tiden opstod der dog splid og strid i den lille menighed; gammelt nag og smålige diskussioner havde fundet deres vej ind i den fromme forsamling.

Babettes entré Til dette lille isolerede samfund kommer en dag Babette – hun er flygtet fra borgerkrigen i Paris, hvor hun har mistet alt, hvad hun ejede. Søstrene tager hende til sig som deres tjenestepige, og selvom Babette i Frankrig havde fungeret som en sublim kok på en fin restaurant, lærer hun snart at tilberede både øllebrød og klipfisk.

Fjorten år er nu gået, og en dag modtager Babette pludselig underretning om, at hun har vundet titusind francs i det franske lotteri. Søstrene indstiller sig med sorg på, at den nu velhavende Babette vil forlade dem og vende tilbage til Frankrig.

Imidlertid nærmer tiden sig for hundredeårsdagen for den gamle ”Mester”s fødsel, og alle i huset får travlt med at forberede en mindehøjtidelighed til ære for ham. Babette står for middagen, og uden søstrenes viden bruger hun hele sin nyvundne formue på at kreere et festmåltid, der er på niveau med det bedste, hun i sin tid serverede på Café Anglais i Paris.

En aften i stråleglans Dagen oprinder, og middagen bliver serveret. Den gamle menighed nærmer sig skeptisk og ængsteligt måltidet uden at kommentere det med ét ord. Men måltidet har en forunderlig virkning på forsamlingen… Karen Blixen fortæller: Om hvad der hændte den aften kan her ikke afgives nogen bestemt beretning.

Ingen af de tilstedeværende havde siden nogen helt klar erindring herom. De huskede kun at stuen havde været fyldt med himmelsk lys, som om en samling små glorier var løbet sammen til en stor stråleglans. Fåmælte gamle mennesker modtog tungetalens gave. Tiden selv løb sammen til en evighed. Indtil over midnat strålede husets vinduer, og sang strømmede ud i vinternatten.

Og så fortæller Karen Blixen videre om, hvordan de stridende i menigheden blev forsonet, og hvordan to gamle i menigheden, der aldrig havde fået hinanden i deres ungdom, forenedes i et langt kys. De havde set verden, som den virkelig var…

Da gæsterne er draget hjem, har søstrene en samtale med Babette, hvor det går op for dem, at hun har brugt hele sin formue på dette ene måltid. Det får den ene søster til at udbryde: ”Kære Babette, du skulle ikke have givet alt hvad du ejer ud for vores skyld” Babette sendte sin frøken et dybt blik, der var mange ting i det: medlidenhed for medlidenhed, og på bunden noget andet, der kunne tydes som ringeagt: ”For Deres skyld” sagde hun ”Nej, for min egen skyld. Jeg er en stor kunstner”.

T ema

”Men så bliver du jo fattig hele dit liv”, indvendte den anden søster. ”Fattig?” sagde Babette, hun smilede hen for sig. ”Nej, jeg bliver aldrig fattig, jeg siger Dem Mesdames; en stor kunstner er aldrig fattig”.

For sin egen skyld…

Her ender Karen Blixens sære fortælling, der giver sit eget bud på, hvad det vil sige at elske sin næste som sig selv.

To søstre har selvopofrende viet deres liv til kristen velgørenhed i en lille menighed. De har fornægtet og tilsidesat deres lidenskab, deres talenter, deres trang til jordisk lykke – og nok har deres suppe mættet de fattige, men de har ikke formået at skabe glæde og forløsning i den lille menighed; her hersker splid og kævl og traurigt tungsind.

Så træder Babette ind på scenen og investerer hele sin formue (hvor meget suppe til de fattige kunne der ikke være kommet ud af den?) på ét eneste luksuriøst måltid… men på mirakuløs vis bringer dette måltid Himlen ned på jorden og slår dørene op til en ny tilværelse. Babettes mad forløser og forsoner og giver himmelsk fylde i menighedens liv.

Evangeliet vil ikke, at vi placerer os på livets tilskuerplads, men lader fordringen lyde at vi skal fuldbyrde vort liv, lade vor egen historie tage form, så vi kan blive os selv fuldt ud.

hun var, og derfor blev hendes mad til et kærlighedsmåltid for andre.

Du vender i lige høj grad ryggen til Gud, hvad enten du svigter livet i dit medmenneske eller du svigter livet i dig selv. For livet er ikke dit eget liv - livet er fra Gud. Livet er ikke noget vi har, men noget vi hvert eneste øjeblik får skænket af Gud. Derfor er kærlighed til én selv og ens medmenneske to sider af samme sag. Det viser fortællingen om Babette. Et langt skrig fra hendes kunstner-hjerte går gennem verden: ”Giv mig lov, giv mig lejlighed til at yde mit ypperste.”

Hun afviser pure søstrenes antagelse af, at hun skulle have sat sin formue til for deres skyld. Nej - hun gjorde det for sin egen skyld – hun måtte bare gøre det, som kunstner!

Evangeliet vil ikke, at vi placerer os på livets tilskuerplads, men lader fordringen lyde at vi skal fuldbyrde vort liv, lade vor egen historie tage form, så vi kan blive os selv fuldt ud.

At yde sit ypperste er at elske sig selv Kærlighedsbudet siger, at du skal elske dit medmenneske, fordi han eller hun er Guds elskede enestående skabning.

Men lige såvel skal du elske dig selv, fordi du er Guds elskede enestående skabning. Babette elskede sig selv som netop den

Vel er vi ikke alle en Babette, men vi har alle dybt i os trangen til at yde vores ypperste. Når vi gør dét, elsker vi os selv – som vor næste.

hhoorrY Yssoonntt �� nnr.r.44 220001 9 0

21

– DET NYE TESTAMENTE MED SALMERNES BOG

VA

d. 12. marts 2011

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 12. marts 2011.

T

Børneleder­ kursusdag

DET TERRÆNGÅENDE TESTAMENTE

N DTÆ

Du skal ikke længere spejde langt efter en bog, der kan holde til det danske vejr …

Spejdere slæber sjældent bøger med sig ud i naturen, for det ender oftest med fugtige, krøllede sider. Problemet er løst, for du kan tage Det terrængående testamente med dig, uanset om du vil ligge og læse i bivuakken eller bare tage den med i bad, for Det terrængående testamente er nemlig 100 % vandtæt.

Her slår børneudvalget dørene op til Børnelederkursusdagen, som er et tilbud til alle jer der er ledere i KFUM og KFUKs børneklubber.

Kurset holdes på Unge Hjems Efterskole i Århus.

Dagen byder på en masse muligheder for at blive inspireret og få nye ideer med hjem til klubarbejdet.

Vi starter med et spændende foredrag ved

John Aasted Halse Om emnerne: Anerkendelse, inklusion og selvværd - modeord eller virkelighed?

John Halse er uddannet cand. pæd. og psych. Han har gennem mange år været formand for Landsorganisa­ tionen Børns Vilkår og han har tidligere været medlem af Børnerådet samt Børnesagens Fællesråd.

Fås i alle landets boglader eller på tlf. 3393 7744 Efter foredraget er der forskellige workshops og ideudveksling.

Kombinationen af Det Nye Testamente og den gammeltestamentlige Salmernes Bog er i sig selv en nyhed på dansk. Den findes på mange andre sprog og efterspørges ofte, fordi Salmernes Bog og Det Nye Testamente supplerer hinanden på både smuk og poetisk vis.

Vandtæt og miljøvenlig Det terrængående testamente er lavet med en helt særlig type vandtæt ”papir”, som ikke belaster miljøet, da det syntetiske ”papir” kan smeltes og genanvendes i det uendelige. Man undgår fældning af træer og reducerer samtidig mængden af giftstoffer, der udledes i jordens økosystem.

Udkommer 8. november | ISBN 978-87-7523-630-5 469 sider | Pris kr. 249,95

Fås i alle landets boglader eller på tlf. 3393 7744

Vi glæder os til at se dig!

15.

4.

18.

16.

1.

17.

10.

24.

3.

21.

2.

11.

19.

14.

7.

8.

6.

22.

20.

9.

12.

13.

23.

Der tages forbehold for udsolgte varer. Priserne er gældende til den 24.12.2010 Forsendelsesomkostninger for alle 24 gaver: 40,50 kr.

5.

Mangler du idéer til julens pakkekalender? Så se her!

1. Logomagnet 5,- 2. Tyggegummi 5,- 3. Refleks 5,- 4. Tandbørste 5,- 5. Balloner (5 stk.) 5,6. Armbånd 5,- 7. Læbepomade 10,- 8. Pin 10,- 9. Lineal 10,- 10. Farveblyanter 10,- 11. Nøglering 10,12. A6 blok 10,- 13. Vognmønt 10,- 14. Kuglepen 10,- 15. Puslespil 10,- 16. Cykelsaddelbetræk 15,17. Keyhanger 15,- 18. Knæklysbriller 15,- 19. Bolcher (5 stk.) 5,- 20. Strømper 15,- 21. Headbuff 20,22. Pung 25,- 23. Kasket 30,- 24. CD med børnesange 30,-

SAMLET PRIS: 245,- Du sparer 50,- Bestil på kfum-kfuk.dk/medlemsbutikken

Malene Mogensen, 20 år Jeg elsker håndbold. Jeg elsker intensiteten i kampens hede og sammenholdet man får på holdet.

Hvad får du ud af det?

Det gør mig glad, fordi jeg elsker de elementer håndbold består af. Her tænker jeg specielt på motion, konkurrence, taktik og fællesskab. Det er en lækker kombination.

Håndboldtræningerne giver mig et afbræk fra hverdagens "trummerum", og det er der indimellem behov for.

Andreas Sahl, 25 år Jeg elsker at tage billeder. Jeg er bryllupsfotograf og elsker at være med til at give brudeparret en uforglemmelig dag. Jeg elsker det ansvar det indebærer.

Nogle gange er jeg jo den, der snakker mest med brudeparret i løbet af brylluppet, simpelthen fordi tingene tit går så stærkt! Det er fedt når man kommer hjem fra et bryllup og føler, at man nu kender parret. Det føles rart, når man ved, at ens billeder glæder andre. Jeg oplever tit, at venner til et brudepar spørger om mit nummer, og så ringer de nogle uger senere, fordi de selv snart skal giftes. Det er fedt at kunne genkende ansigter blandt gæsterne og vide, at det er noget godt de husker en for.

Hvad får du ud af det?

At mit arbejde som fotograf kommer til at stå som et af de eneste minder, sammen med kjolen og ringene, om den måske største dag i folks liv, det er en fantastisk tanke! Jeg er hele tiden bevidst om, at de billeder, jeg tager, skal holde i måske 100 år. At de skal blive til glæde for familie og venner, bedsteforældre og børnebørn på tværs af generationer og familier.

Det elsker jeg!

2 4 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

Hvad elske r du?

Hvad får du ud af det?

Jeg elsker musik, fordi den kan bearbejdes, vurderes og sågar spilles af alle, og på alle niveauer, uanset kendskab til musikteori eller ej. Når jeg hører musik til og fra skole, er det ren og skær underholdning. Der hører jeg hvad jeg vil, og jeg tænker f.eks. ikke videre over musikkens form, struktur og brug af skalaer.

I skolen derimod må jeg anderledes forholde mig til musikken, for eksempel til et partitur af et stykke klassisk musik eller til en guitarsolo af Jimi Hendrix - begge med henblik på at studere og analysere musikkens elementer fremfor “bare” at beskrive den som glad eller trist osv. Denne tilgang til musikken kan hurtigt blive meget teknisk og fjerne fokus fra den umiddelbare kærlighed og begejstring ved et stykke musik, men ikke desto mindre kan det være meget interessant.

Henrik Østergaard, 25 år Jeg elsker musik, og den fylder meget af min hverdag. Om morgenen når jeg står under brusebadet kører radioen i baggrunden. Videre på cyklen, på vej til skole, har jeg iPod'en i ørerne, for eksempel med noget John Mayer eller The Beach Boys, som jeg hører lige i tiden. På musikvidenskab står jeg sammen med mine medsturende omkring et flygel og modtager undervisning i Rytmisk Vokalsats. Sidst på eftermiddagen løber jeg en tur med up-tempo musik i ørerne, inden

jeg senere skal mødes med bandet og øve resten af aftenen. Musik er mange ting, og som så mange andre hører jeg også musik, når jeg er på farten, men derudover beskæftiger jeg mig også mere professionelt med musikken. Jeg læser på kandidatuddannelsen i musikvidenskab på Aarhus Universitet, og i fritiden spiller jeg i Queen Machine, som er et Aarhus-baseret orkester, der udelukkende spiller numre fra Queens bagkatalog.

Sidst, men ikke mindst, er der den praktiske side af musikken. For er der noget bedre end selv at stå med mikrofonen i hånden eller guitaren over skulderen og selv udøve musikken - Nej! Med Queen Machine har jeg fået mulighed for at udleve den drøm, det er at stå på en scene og agere “rockstar” for en aften.

Siden maj måned i år, hvor vi spillede vores første koncerter i professionelle rammer, har over 25.000 publikummer sunget med på de mange Queenklassikere, og det er gang på gang helt fantastiske oplevelser, vi får med hjem i bandbussen. Lige i øjeblikket er vi i fuld gang med efterårets indendørs koncerter på spillesteder som Tinghallen (Viborg), Horsens Ny Teater, TRAIN (Århus) med flere. I og med vi tilbringer så meget tid sammen i bandet, er der opstået et særligt venskab os bandmedlemmer imellem, og jeg betragter dem alle som værende blandt mine allerbedste kammerater.

Jeg elsker musik, og den vil altid være en del af mit liv, hvad enten det er i undervisningssammenhæng, som musiker eller som baggrunds­musik i en eller anden sammenhæng. h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

25

TE S PK OS TT

Gruppen er sammentømret, men ikke mere end at der er plads til, at nye kan være med. Den aften horYsont har fået lov til at spise med, dukker der da også en enkelt op, som kun er med for anden gang. Vedkommende føler sig dog allerede hjemme i fællesskabet.

26 26 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1009

T sp EKo ST t

Latter, fællesskab og alvorlig snak

Tekst og foto Evan Johansen

Der er plads til det hele i Spiseklub for ”aleneforældre” og andre singler i KFUM og KFUK i Herning. Hver onsdag samles gruppen til lidt mad og frem for alt fællesskabet, hvor der er plads til et grin, men også en snak om livet og de ting, der præger hverdagen som alene­ forældre og singler.

Den gode stemning fornemmes straks man træder ind i foreningsbygningen på Brændgårdvej en onsdag aften omkring klokken 17.30. Fra køkkenet lyder der latter og megen snak. Det er aftenens køkkenhold, der er mødt frem for at tilberede menuen. Og flere end dem der er på holdet er mødt ind, for allerede i køkkenet trives fællesskabet. Snakken går, mens Marie Steffansen har travlt med at fremtrylle stribevis af de pizzaer, der denne aften er på menuen.

Gruppen er sammentømret, men ikke mere end at der er plads til, at nye kan være med. Den aften horYsont har fået lov til at spise med, dukker der da også en enkelt op, som kun er med for anden gang. Vedkommende føler sig dog allerede hjemme i fællesskabet.

På lige fod Spiseklubben for ”aleneforældre” og andre singler har eksisteret i to et halvt år og opstod, fordi behovet var der.

- Jeg var selv blevet alene, og jeg havde behov for at være sammen med nogen, der var i samme situation, så derfor tog jeg initiativet, fortæller foreningsudvikler Kirsten Vindum.

- Vi var kun tre i begyndelsen, men ret hurtig dukkede der flere op, og i dag er vi jo ganske mange, fortæller Diana Johannesen.

Hun er ved at trække sig ud af klubben, idet hun ikke længere er helt så alenemor, som hun var i begyndelsen, og der er en uskreven lov om, at man ikke har kæresten med i klubben og heller ikke deltager aktivt, når man ikke længere er alene.

- Jeg vil komme til at savne fællesskabet, men sådan er det nu engang. Jeg har fået meget ud af at være med her. Vi har et fantastisk fællesskab, hvor der er tryghed, og hvor vi kan støtte hinanden, fortæller Diana, der denne aften lige har brug for lidt hjælp til en svær situation, hun skal have løst.

Samme situation Det er ikke for at skille sig ud fra de øvrige medlemmer i foreningen, at singlerne og aleneforældrene har fundet sammen.

- Jeg kommer her, fordi vi har de samme oplevelser af hverdagen. Det er ikke altid lige let at være aleneforældre, og det kan vi drøfte her. I de familieklubber, der eksisterer i foreningen, er der meget fokus på, at man er to forældre.

Når der planlægges program, er det ofte familien dit eller dat, der skal stå for den enkelte aften. Det er ikke så let at klare sådan en opgave, hvis man kun er en ­familie, der består af en voksen og et barn eller to. Derfor har jeg valgt at være med i spiseklubben og ikke en familieklub, fortæller Marie Steffansen.

Fællesskab ud over onsdag aften Medlemmerne i Spiseklubben for ”aleneforældre” og andre singler kan ikke nøjes med at mødes onsdag aften.

Flere gange er man sammen i andre sammenhænge. Det være sig til private sammenkomster, men flere af deltagerne er også engageret i singlefællesskabet på distriktsplan, og tre af

medlemmer er aktive omkring landsarrangementer for aleneforældre og singler.

- Vi kan ikke undvære hinanden. Fællesskabet er så godt, at vi bare bliver nødt til at mødes på andre tidspunkter også.

Når vi ikke lige kan være sammen rent fysisk, så tyr vi til vores facebookgruppe – Herningtosserne, som er en lukket gruppe, hvor vi skriver lidt sammen. Her handler det for det meste om skæg og ballade, fortæller Adam Johansen, der hører til blandt gruppens singler uden børn.

Plads til alle Spiseklubben har plads til alle, og det kommer Adam Johansen til gode. Han er erklæret homofil og oplever, at han bliver accepteret fuldt ud af de øvrige i gruppen.

- Jeg har fundet et fristed, hvor jeg bare kan være mig selv. Jeg er måske ikke helt som alle andre, men har oplevet at gruppen her bare har taget mig til sig.

Jeg trives vældig godt i fællesskabet, og måske er det fordi vi ligner hinanden lidt. De andre er aleneforældre, jeg er homofil og er dermed en minoritet, og det betyder, at vi har fælles oplevelser af, at det somme tider kan være svært at klare hverdagen, fastslår Adam, der også er gruppens spasmager.

Spiseklub for ”aleneforældre” og andre singler.

Mødes i Herning hver onsdag klokken 18.00 – 19.30 Program: Bibelhistorie Spisning Børnene leger og de voksne snakker

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

27

Solidaritet og fællesskab er nøgleord, når der skal føres politik Solidaritet med de svage i samfundet har altid været en drivkraft hos Mette Frederiksen, der i 10 år har været medlem af Folketinget. Inspirationen til den holdning fik hun under en af sine mange rejser i Afrika, hvor blandt andet Mandelas kamp mod apartheid optog hende.

Tekst Evan Johansen Fotos Lars Svankjær

Mennesket er i centrum, når Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet udfolder sit politiske liv på Christiansborg. I de seneste knap 10 år har hun været medlem af tinget, og i de senere år har hun arbejdet med socialpolitikken.

- Jeg har altid været optaget af socialpolitik og kampen for at yde hjælp til dem i vores samfund, der har det svært.

Det handler om de dårligt stillede, de kriminelle og andre, der har brug for en hjælpende hånd, fortæller Mette Frederiksen. Det var for hende naturligt at

28 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

melde sig ind i Socialdemokratiet som helt ung. Her følte hun sig hjemme, og var sikker på, at det var her hun kunne være med til at gøre en forskel for mennesker.

Forholdene i Afrika optog hende, og gennem mange år i FDF fik hun også syn for vigtigheden af stærke fællesskaber.

Næstekærlighed Nogle ville kalde drivkraften for næstekærlighed, men det er ikke et ord, som Mette Frederiksen ynder at bruge.

- Det er ikke et ord, som jeg bruger i mit daglige arbejde. For mig handler politik om retfærdighed og om at skabe og un-

derstøtte fællesskaber. Både i Danmark og globalt. Det er vigtigt, at vi tager alle mennesker alvorligt, og rækker en hånd, der hvor der er brug for det, fastslår Mette Frederiksen.

Hun er af den opfattelse, at der skal være plads til at tænke på mennesker i politik.

Efter hendes opfattelse, vil der ikke være brug for politik, hvis ikke det handler om mennesker.

- Taler vi ikke om mennesker, når det drejer sig om politik, så kunne vi ligeså godt nedlægge Folketinget og andre instanser, og lade embedsmænd klare opgaven.

Mennesket skal være i centrum for det vi gør, konstaterer Mette Frederiksen.

Hvad kommer først?

Når der laves lovgivning og besparelser kan man godt få den fornemmelse, at det hele handler om økonomi og andre ting,

og mennesket glemmes. Hvad er det vigtigste økonomien eller mennesket?

- Man kan ikke skille de to ting ad, de hænger uløseligt sammen.

Man kan ikke tænke rent økonomisk i politik, og det er heller ikke muligt bare at tænke i mennesker. Hvis vi bliver bedre til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge, så høster vi først og fremmest nogle menneskelige gevinster. Men det er da også økonomisk meget mere bæredygtigt. Man kan sige at forebyggelse af sociale problemer er den bedste måde at spare penge på som samfund, siger Mette Frederiksen.

Plads til mennesker I Mette Frederiksens verden skal der være plads til at tænke i mennesker.

- Eksempelvis synes jeg ikke, det er sagen at putte børn på 14 år i fængsel. Hvis børn og unge involveres i kriminalitet eller på anden måde lever udsat, så er det jo da en kollektiv opgave at få dem inkluderet i det øvrige samfundsliv. Eller med et andet ord resocialiseret. Fængsler for børn skaber ikke bedre mennesker, og det giver ikke et mere trygt samfund. Derfor skaber det heller ikke mere rigdom, fastslår Mette Frederiksen.

Kulturarven Det danske samfund bygger blandt andet på den kristne kulturarv, men for Mette Frederiksen handler det ikke bare om den kristne kulturarv, men på en lang række andre ting, som vi har med fra fortiden.

- Vi skal kende vores fortid, og bygge ovenpå de ting, som ligger i fortiden. Og her er den kristne kulturarv bare en af mange ting, som vi kan tage med os. For mig handler det også om, at bringe nogle grundlæggende værdier med i næste ”kapitel” af historien om Danmark. Det gælder eksempelvis princippet om ret og pligt, og at det er de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder. Vi skal bygge videre på de gode ting, der ligger i det, der er gået forud, fastslår Mette Frederiksen, og tilføjer: - Det er med til at føre samfundet videre.

Brug for kamp Selvom det de sidste mange år er gået fremad i det danske samfund, og forholdene for langt de fleste er blevet bedre, så er der stadig brug for at kæmpe. Der er stadig mange, der falder igennem, og derfor er der brug for at der gøres en indsats for de svage, når der skal føres politik.

- Der er behov for, at vi er bevidste om, at der er mennesker, der har brug for hjælp. Der er desværre stadig mange sociale problemer i vores samfund: ensomhed, misbrug, hjemløshed, stigende fattigdom og familier, der har svært ved at få enderne til at nå sammen. Her kan vi tage en lang række tiltag som politikere, men der er også brug for organisationer som blandt andet KFUM og KFUK, der kan være med til at gøre en forskel for mennesker i hverdagen. Der er brug for alle, der vil mennesker noget godt, slutter Mette Frederiksen.

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

29

A N M E LD E L S E R

IN T E R N A T ION A L T A R B E J D E

Ruth i krig – reservemor for de danske soldater I december 2009 modtog Ruth Brik Christensen, der arbejdede i Afghanistan, prisen som ”Årets helt”. I flere perioder har prismodtageren opholdt sig i krigszoner og virket som bestyrer af KFUM's Soldaterhjem – ”Kuffen”, som det hedder i daglig tale blandt de udsendte.

I forbindelse med modtagelsen af prisen, har hverdagens helt og reservemor for de danske soldater, fortalt sin historie om livet på ”Kuffen” og som udsendt, til journalisten Marie Houen Andersen, og det er der kommet en rigtig fin bog ud af.

I bogen skildres de udfordringer, der opstår, når man skal etablere et fristed for de danske soldater midt i en krigszone. Man får som læser et indblik i det daglige liv med op- og nedture, når tingene ikke lige fungerer, når døden trænger sig på og når livet bare er værd at leve, fordi man oplever taknemmeligheden fra soldaterne, for det man gør.

Bogen handler om en ”pige”, der øser af sin kærlighed til medmennesket, men også en ”pige” der har mødt modgangen i sit liv.

Den er værd at stifte bekendtskab med.

Altid elsket - tanker om tro og kærlighed I bogen Altid elsket – Tanker om tro og kærlighed mødes man af både en glæde og en dybde, der formår at sætte tanker i gang. Bogen spænder vidt lige fra citater, små billedrige fortællinger, bønner og vers. Bredden i bogen gør, at den bør læses langsomt. Teksterne har vidt forskellige grundtoner nogle rummer alvor, eftertænksomhed, mens andre møder læseren med humor. Som for eksempel. Hvis du har svært ved at sove - lad være med at tælle får. Snak med Hyrden i stedet for. Enkeltdelene er nøje udvalgt, og de fortjener deres plads. Teksterne kredser alle omkring bogens hovedtitel Altid elsket, et budskab den leverer uden at forfalde til floskler.

Bogen er lavet i et holdbart og praktisk format, der gør den nem at have med og rar at læse i. Derudover er der i bogen god plads til egne refleksioner, da siderne ikke er udnyttet 100%.

Hvis man som læser hører til dem, der kan lide at læse noget, der inspirerer og sætter tanker i gang, så er bogen absolut brugbar. Bogen rummer en igangsættende kraft, der gør den brugbar til egen gavn og til inspiration i arbejdet med andagter for særligt teenagere og voksne. Der er altså tale om en bog, der kan bruges som ren oplæsningsbog, hvis man ønsker at sætte tilhøreren på arbejde. Samtidig med at den også kan bruges som inspiration for selv at lave sine andagter.

����

����

Titel: Ruth i krig – reservemor for de danske soldater Forfattere: Ruth Brik Christensen Forlag: Turbulenz Antal sider: 285 - rigt illustreret Pris: 299,95 kr.

Anmeldt af: Evan Johansen

Titel: Altid elsket – Tanker om tro og kærlighed Forfatter: Kristina Reftel Forlag: Unitas Forlag Antal sider: 190 Pris: 129 kr.

Anmeldt af: Kamilla Bundgaard

3 0 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

Vente­­- værelset

Bogen er blevet til i samtaler mellem den unge kræftramte mand Jacob og den erfarne hospicesygeplejerske Rita Nielsen.

Igennem intense samtaler i perioden maj til august 2009 åbnes for den virkelighed, der er Jacobs. En døendes tanker om livet, sygehusophold, behandlingen af det enkelte menneske, lægefejl og det helt nære: tabet af sin far og tabet af samværet med sin elskede kone og søn.

Jacob deler på fornemmeste vis ud af både sine konkrete oplevelser og sine tanker til læseren. En rejse som den opmærksomme lytter (forfatteren) støtter opmærksomt og nænsomt.

For fortællingen er Jacobs, og er kun vores til låns. Jacob formår på trods af sin situation at dele ud af det liv, der er blevet hans.

Bogen er utrolig livsnær og livsbekræftende, da Jacob netop sætter fokus for os, på vigtigheden af at turde tage livtag med døden og ikke blot sige: Hvis jeg dør, men i stedet sige når jeg dør. Det er inspirerende læsning at se, hvordan overblikket over livet netop kommer til Jacob, som han står for at miste det.

Bogen er til alle os, der lever i relationer med vores næste – for igennem Jacobs overblik og overskud, får vi et kig ind i den virkelighed som er en døendes fortælling om livet.

���� Titel: Venteværelset – en døendes fortælling om livet Forfatter: Rita Nielsen Forlag: Unitas Forlag Antal sider: 156 Pris: 199 kr.

Anmeldt af: Kamilla Bundgaard

leve ude n du simpel the n ikke Î Î Î Î Î De n kan se læ se/ at rd væ De n er absolu t Î Î Î Î skel i dit liv for en nog re gø e De n vil ikk Î Î Î gevel keder dig Læs/se hvis du alli Î Î Hold dig langt væk Î

ka l e n d er

Kalender: 12.-13. november: Hovedbestyrelses- og efterskolemøde 13. november:

Voksenstævne i Dalum Kirkes anneks og på Dronninglund Efterskole

15.-16. januar: Hovedbestyrelsesmøde

Foto: Anna Maria og Jørgen Knudsen

21.-23. januar: Landsstævne for voksne på Nyborg Strand 12.-20. februar:

Ungdomsrejse IND I EN anden verden

1. marts:

Påskeindsamling starter

4.-6. marts:

TeenEvent 2011 på Nr. Nissum Efterskole

12. marts: Landsdelsstævner i Kvindeligt Voksenarbejde i Varde, Ikast, Tåstrup, Hjørring 12. marts:

Børnelederdag på Unge Hjems Efterskole

26.-27. marts: Hovedbestyrelsesmøde 17.-20. april:

Bedsteforældre og børnebørnslejr på Skrødstrup Efterskole

24. april:

Kollektdag i landets kirker

Se mere på www.kfum-kfuk.dk

h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 0 9

31

ren m,

æn e

lge

DE VEDERSTYGGELIGE

KÆRLIGHED GØR IKKE BLIND

SYV INTERVIEW OM HOMOSEKSUALITET OG KRISTENDOM Red. Marianne Søndergaard

af Poul og Birgitte Nygaard

“

Bogen kommer omkring en række centrale og vigtige emner i parforholdet, bl.a. livssyn, svigerfamilie, hemmeligheder, tilgivelse, seksualitet, ærlighed, pligter, sorg, samtale og skilsmisse og giver derudover konkrete forslag til praktiske øvelser, som det enkelte par kan gå i gang med.

Du er besat af det onde, sagde min far til mig for 10 år siden … Det stod jo i Biblen, at en kvinde og en mand skulle blive ét kød. At det at ligge med en af sit eget køn var vederstyggeligt.

MARIANNE SØNDERGAARD

DE VEDERSTYGGELIGE

epgi l. for n n

Bøger fra Unitas Forlag

Marianne Søndergaard Jounalist og forfatter

Marianne Søndergaard er journalist på forbrugerbladet Tænk. Hun har tidligere skrevet ‚Tænk – Guide til sunde og sikre småbørn‘ og ‚Tænk – Guide til sunde og smagfulde fødevarer‘ – begge udgivet i kommission på Informations Forlag.

”

DE VEDERSTYGGELIGE SY V INTERVIEW OM HOMOSEKSUALITET OG KRISTENDOM

UNITAS FORLAG

ALTID ELSKET

Kr. 199,140 sider

Kr. 199,158 sider

af Kristina Reftel

Kr. 129,190 sider

Bogen indeholder inspirerende og opmuntrende fortællinger og citater og en række velsignelser til forskellige anledninger. Teksterne er oplagte som indledning eller afslutning til et møde, til brug i andagter og gudstjenester og til egen læsning.

Hold dig orienteret om Forfatteren har også skrevet bogen ”Der er altid en vej”.

fås hos din boghandler eller på www.unitasforlag.dk

nyudggivelser på www.unitasforlag.dk vælg service derefter mailingliste

Unitas Rejser

til hele verden alle

red Glæd d en u - ig afre gara nte jse re

t

New Zealand med dansk rejseleder - inklusiv besøg i spændende Sydney Fra syd til nord i Kiwiernes verden Oplev Stillehavets enestående metropol, Sydney, og New Zealands mageløse natur. En rejse med oplevelser i særklasse! Dramatisk bjerglandskab med snedækkede tinder, dybe fjorde og gletschere, frodig regnskov, vulkaner, dampende gejsere, gamle minder fra maori-kulturen og palmeomkransede strande.

Et møde med en meget imødekommende og gæstfri befolkning, et behageligt klima og et rigt dyreliv. Tag med - nu er chancen her!

Få pladser tilbage!

Rejseledere Bente og Torben Iversen 5. - 24. februar 2011, 20 dage

kr. 34.990

Få inspiration til din næste rejse på www.unitasrejser.dk

Tlf. 87 231 240

B l i v g i ver

Bliv giver – så hjælper du KFUM og KFUK dobbelt!

Foto: Nicolai Diemer

Støt på den mest værdifulde måde Tusindvis af frivillige arbejder gennem KFUM og KFUK for, at børn og unge skal opleve, at kristendommen giver dem et godt sted at stå i livet.

Vi har brug for din opbakning til, at der fortsat er ressourcer til KFUM og KFUKs vidtforgrenede arbejde. Du kan støtte os på flere måder, og enhver gave bliver brugt med omhu. Den mest værdifulde måde at støtte på, er gennem en aftale om regelmæssig støtte via Betalingsservice.

Du kan sende en sms lige nu. Så støtter du fremover KFUM og KFUK hver måned.

Det er nemt at støtte regelmæssigt.

Vi kan bedre organisere og planlægge vore aktiviteter, når vi ved, hvilke indtægter vi kan forvente. Pengene kan bruges mere effektivt, og din gave bliver dermed udnyttet bedre.

Eksempel: Send teksten GAVE 150 til modtagernummeret 1919. Dermed giver du 150 kr. hver måned, det vil sige 1.800 kr. årligt. Beløbet over 500 kr., det vil sige. de 1.300 kr., trækkes automatisk fra i skat. (Fra 2012 ændres lovgiv­ ningen, så det fulde beløb trækkes fra i skat).

Du kan lave en aftale om at støtte KFUM og KFUK lige nu.

Send en sms med teksten GAVE [det beløb du vælger] til 1919.

KFUM og KFUK sørger for at indhente bankkontooplysninger hos dig og opretter en aftale, så du hver måned giver en gave til KFUM og KFUKs arbejde. Beløbet overføres automatisk fra din bankkonto. Der hæves ikke noget beløb på din telefonregning. Aftalen kan uden videre opsiges. KFUM og KFUK indberetter din gave til SKAT. Det er en stor fordel at lade Betalings­ service stå for det praktiske. KFUM og KFUK sparer administrationsomkost­ ninger, og du skal ikke betale gebyr for girokortet.

I stedet for at sende en sms kan du indtaste alle oplysningerne på www.kfum-kfuk.dk/betalingsservice, eller kontakte landskontoret.

Når du støtter KFUM og KFUK, støtter du blandt andet …

Ten Sing En levende organisat ion

3 4 h o r Y s o n t � n r. 4 2 0 1 0

ter Familieak tiv ite

Festivaler f

Festivaler for børn ktiviteter Ugentlige kluba

BLIV GIVER

Jeg kan godt forstå, at det er en fordel for KFUM og KFUK at kende en stor del af indtægterne på forhånd. Da jeg gerne vil give en gave til KFUM og KFUK, har jeg valgt at give et beløb hver måned. På den måde er det sat i system - både for KFUM og KFUK og for mig selv.

Lisbeth Frølund, Silkeborg

Når du støtter KFUM og KFUK, giver du børn og unge oplevelser for livet … Årets MEST fantastiske weekend for mig var Distrikt Nordvestjyllands børnelejr. 250 børn, unge og voksne var samlet til en weekend, der stod i Talent og X Factors tegn. Jeg var med til at stå for forkyndelsen. Vi lod børnene opleve, at de alle er med i Guds store X Factor-show. Her er alle vindere, her bliver talenter ikke vejet, men vokser, når de bruges.

Søskendeparret Naja og Sandra oplevede fra scenen, at man godt kan gøre noget galt, men alligevel have X factor i Guds øjne.

Ung Uge festival har helt klart været det fedeste ved mit KFUM og KFUKår, og på en flot andenplads kommer børnesommerlejren i Midtjylland. Men det var nu Ung Uge, der tog førstepladsen.

Stemningen var bare så fed, at du drømmer om det til hverdag. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der allerede har bestemt, at jeg skal med igen næste gang!

Kristian Damholt Markusen, 16 år

Maria Ørts, 19 år

for unge Foreningsudv ikli

ng

Nutidig forkyndelse

Fotos: Rasmus Mikkelsen, Jakob Haugsgaard Lyngs, Gorm Olesen, Daniel Langgaard m. fl.

So mmerlejre

Unikke fællesskaber

En stæ rk bevægelse

h o r Y s o n t n r. 4 2 0 1 0

35

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

Husk adresseændring Vi modtager ikke automatisk besked fra folkeregisteret, når du flytter.

Husk at give besked til din forening eller national@kfum-kfuk.dk Husk også at give besked, hvis du ændrer e-mailadresse.

Foto: Daniel Langgaard

UMM ID-nr. 46678