Issuu on Google+

FAZE 1 MARTS 2013

Tema: Forandring MATHILDE NORHOLDT:

– Det har ikke været lutter lagkage Flugten fra mit hjemland Er det nødvendigt med plastikkirurgi? FAZE på landsmøde

Faze2Faze

Line fra X-factor EFTERSKOLEN � DEBATTEN � QUIZ � DKG PÅ SKITUR � ANMELDELSER


Leder Vær klar på ”forandringen” Du er vokset op i en tid, hvor de voksne kalder dig curlinggeneration. Du er en genration, der har fået leveret meget ind med ske, og du er blevet passet på, og vejen er blevet fejet foran dig, inden du skal træde på den. I hvert fald sådan i overført betydning. Men betyder det også, at styringen bliver taget fra dig?

Indhold Mathilde Norholt 4-6

Flugten fra mit hjemland 8-9

Test dig selv 10-11

Efterskolen 14-15

Wonderful Days 19

DKG på skitur 20-21

Faze på Landsmøde 22-23

YMCA Europe Festival 28

Hvis det gør, så synes jeg, at du skal til at gribe den chance, du har for at få lige det liv, som du går og drømmer om. For livet er dit – TAKE IT! Du kan selv være med til at styre, hvad det er, dit liv skal byde på. Der er så mange muligheder i dag, når man er ung. Du kan forandre dit udseende, din hverdag, dit liv. ALT! Og du skal være klar til forandringen, for i det samfund, vi lever i i dag, så har du ikke muligheden for at være lukket over for forandringer. iPad, intelligente køleskabe, robotter, google – ord og ting som dine forældre måske ikke er trygge ved. Men det skal du være. Det er nemlig sådan vores verden er i dag. Forandringernes legeplads. Den seneste forandring i mit liv er, at jeg er blevet Rasmus Bech på Twitter og har fået nye briller. To ting, der virker ret så uskyldige, men det er ikke altid, at forandring bare er nogle helt små ting i udseendet eller i vanerne på det kære internet. Det er derfor, at vi i dette nummer af FAZE kigger nærmere på ”Forandring”. Hvad betyder det, når man bliver kendt? Hvad ændrer man, når man vil udleve drømmen? Hvad sker der, når man bliver tvunget til at forandre sit liv? Er forandringer overhovedet godt? Og hvad skal folkekirken gøre anderledes? Disse spørgsmål kan man få svar på i dette nummer. Jeg håber, at I kommer til at hygge jer med bladet. Vi hyggede os i hvert fald med at lave det. Og det ændrer sig aldrig! På vegne af redaktionen Rasmus Møller Bech Redaktør på FAZE

Kolofon FAZE NR. 01/2013 · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Rasmus Møller Bech [faze@kfum-kfuk.dk] FACEBOOK: www.facebook.com/UngdomsmagasinetFaze REDAKTION: Christiane Friis-Madsen · Nanna Ringbo · Maria Lindberg · Mathilde Møller Bech · Emma Müller · Katrine Landberg Degn · Stine Adelskov · Martin Thomsen · Julie Hægstad LAYOUT: Kathrine Iversen TRYK Kailow UDGIVER KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby T: +45 36 14 15 33 OPLAG Ca. 3.500 ABONNEMENT Kr. 200- pr. år ISSN 0908-9997 FAZE er et kristent ungdoms-magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver. FAZE NR. 2/2013 UDKOMMER: april 2013

2


Line

Faze2faze

Line fik 2. pladsen ved X-factor i 2012, hun levede drømmen ud på scenen og gør det da bestemt stadig. Siden X-factor har Line udgivet singlen ”Os to”, og det er nok ikke det sidste, vi hører fra hende. Af Christiane Friis-Madsen og Rasmus Møller Bech

Hvordan har din måde at arbejde med musikken, ændret sig siden du fik en pladekontrakt? Jeg har jo ikke arbejdet med det på den måde før, da vi jo har sunget covernumre i X-factor. Her har vi samlet et hold, som jeg 100 procent kunne se mig selv være sammen med, og lave musik med, og jeg stoler 100 procent på dem.

Hvad med de fordomme der er omkring X-factor og deltagerne? Jeg synes bare, at vi må tage det med os. Jeg vidste godt, hvad det var jeg gik ind til, da jeg meldte mig til X-factor. Der er en forskel på, hvordan man hver især opfatter X-factor. Jeg synes, det er sejt at have X-factor, for jeg ved, hvor meget jeg har været igennem under hele forløbet.

Er der nogen ulemper ved X-factor? Der ville være fordele og ulemper ved at vinde, og der ville være både fordele og ulemper ved at blive nr. 2. Jeg så nok allerflest fordele ved at blive nr. 2, fordi jeg følte, at jeg havde fået så meget ud af programmet. Både af mine sangtimer, Pernille og de andre dommere og alle tøjprøverne. Jeg behøvede ikke mere, så det ville passe mig rigtig godt bare at komme videre derfra og få lavet en plade.

Hvordan har du forandret dig mest igennem X-factor? Jeg har altid vidst, at jeg vil være sangerinde, men efter X-factor er jeg kommet tættere på drømmen. Jeg er ikke kun tættere på det, jeg lever ligesom i drømmen lige nu og har planer om at blive ved med det i lang tid. Derudover er jeg som person blevet meget mere moden, jeg er blevet bedre til at snakke med folk og har fået en bedre forståelse for en masse ting.

Hvad skal du ren uddannelsesmæssigt? Jamen altså, alle vil jo have, at vi tager en gymnasialuddannelse, men jeg tror bare ikke, at jeg kan blive kæmpe stor, hvis jeg sidder på et gymnasium de næste 3 år, så det bliver sådan noget med, at jeg sikket vil arbejde næste år og have musikken. Jeg optræder jo stadig en del og bruger rigtig meget tid på musik. Hvilket jeg da også har tænkt mig at blive ved med. Nu har jeg jo også så mange kontakter igennem X-factor, og jeg har mange rigtig gode venner inden for musik. Så jeg tror helt klart på, at jeg kan gøre et stort forsøg inden for musikken.

Hvad ville din næste store forandring være? Det er vel egentlig, at jeg er ved at være færdig her på skolen. En stor forandring ville selvfølgelig også være at producere og udgive mit eget og se hvad folk siger til det. Jeg tror også helt klart, at studiet vil støtte op omkring det.

Line er i øvrigt i gang med at lægge den sidste hånd på en single, hvor hun synger sammen med den tidligere X-factor-deltager Basim. Den udkommer i starten af februar.

3


Af Nanna Ringbo

Mathilde Norholt

Det er ikke lutter lagkage

4


Du kender hende sikkert fra den danske hitserie ”Lykke”. Eller måske voksenjulekalenderen ”Jul i kommunen”? Hvis ikke så har du nok set hende i ”2900 Happiness”. Mathilde Norholt er ikke til at undgå i de danske medier. Men hvem er denne skuespillerinde egentlig? ”Uha, det er et godt spørgsmål. Det spørger jeg også tit mig selv om. Jeg er filmnørd. Jeg elsker især kunstneriske film og filmhistorie. Udover det så interesserer jeg mig også meget for musik og mode, som jeg tror, mange andre gør,” fortæller Mathilde om sig selv.

Vejen til drømmen Mathilde har altid drømt om at blive skuespiller, men der har dog også været andre fremtidsplaner på spil gennem årenes løb. ”Jeg begyndte at overveje at blive skuespiller, da jeg var fire, og så er det ellers den karrievej, som er poppet op oftest. Selvfølgelig har jeg også haft tanker om at være andre ting lige fra danser til designer. Da jeg var mindre, ville jeg i en periode faktisk gerne være forsker om krabber i floder!” siger Mathilde med et smil. Vejen til livet som skuespiller har dog ikke været let. Det er en meget svært at få succes inden for dette erhverv, men er det alligevel lykkedes for den talentfulde Mathilde Norholt. ”Jeg søgte ind på Statens Teaterskoler 3 gange, og man kan kun søge 1 gang om året. Udover det gik jeg i den tid til en masse castings, kurser og læste en del, men jeg kom aldrig ind. Så var det egentlig meningen, at jeg skulle søge ind på teaterskolen igen, men jeg har ikke rigtig haft tid siden.”

Denne vej har for Mathilde været lang, men skuespillerverdenen var i forvejen ikke helt ukendt for den smukke skuespillerinde. ”Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, for begge mine forældre er skuespillere, men alle andre skal vide, at det ikke er lutter lagkage. Det er sygt hårdt arbejde. Man skal være skide skarp og bygge sit eget brand op” fortæller Mathilde. For Mathilde har det hårde arbejde og den store personlige indsats givet pote. Hun er ikke kun blevet et kendt ansigt i Danmark, hun har også udviklet sig som menneske. ”Det har målrettet mig meget, og som menneske er det meget interessant at udforske en rolle og finde ud af, hvem denne person er. Også samspillet med andre spillere er meget interessant. Det har gjort mig meget nysgerrig på menneskets psyke.”

Der har også været enkelte roller, som har forandret Mathildes liv – både karrieremæssigt og personligt. ”I ”2900 Happiness” begyndte jeg at eksistere. Maja i ”Lykke” var karrieremæssigt en stor forandring, for der kom jeg igennem nåleøjet. Da jeg var med i ”Closer”, var det første gang, at jeg arbejdede med teater sammen med nogle andre, så der var en del, der skulle udforskes. Der arbejdede jeg sammen med nogle rigtig dygtige mennesker!” Mathilde har også optrådt i andre sammenhænge. Eksempelvis var hun vært på Zulufonen, hvor hun skulle rådgive andre mennesker. ”Det var skide skægt at medvirke i Zulufonen. Jeg synes, at det sjoveste var rent faktisk at give folk gode råd. Drengene, som også var værter på programmet, syntes, det var mere sjov og ballade, men de er jo også komikere og ja, så var jeg jo den eneste pige” siger Mathilde.

I ”2900 Happiness” begyndte jeg at eksistere. Maja i ”Lykke” var karrieremæssigt en stor forandring, for der kom jeg igennem nåleøjet. Da jeg var med i ”Closer”, var det første gang, at jeg arbejdede med teater sammen med nogle andre, så der var en del, der skulle udforskes.

5


De seneste år har den største forandring nok været min søde kæreste. I starten vidste vi ikke rigtig, hvad vi ville, men det endte med, vi fandt sammen, hvilket jeg er meget glad for. ”Det har været sjovt at prøve at stå ved sine egne meninger for åben skærm, men politiker; det tror jeg aldrig jeg skal være!” griner Mathilde.

Genert og usikker Mathilde optrådte for et par uger siden i en dokumentar på DR om mobning. Og trods hendes udadtil stærke personlighed har den unge skuespillerinde også nogle usikkerheder. ”For at være ærlig, har jeg aldrig tænkt, at jeg var et offer. Man er ikke svag, når man bliver mobbet,” fortæller Mathilde om mobning, inden hun fortsætter: ”Jeg er jo ikke kun et mobbeoffer, men en masse ting. Personligt er jeg nok meget genert og usikker. Det har jeg altid været, og det har til tider været pisse hårdt, men jeg er født genert, ligesom mange andre også er. Ærligt talt så synes jeg ikke, at alt det der med at rende rundt på en rød løber og få taget billeder er særligt sjovt. Jeg hader rød løber. Jeg føler mig akavet og genert. Eller hvis folk kommer og siger noget, så bliver jeg også meget genert, men samtidig også glad, hvis der bliver sagt noget godt.” Trods Mathildes generthed, er dette ikke noget der påvirker hende professionelt.

Forandring Udover skuespillet har Mathilde også oplevet en masse andre ting, som har været med til at forandre hendes liv. ”Forhåbentlig har jeg forandret mig fra jeg var 0 til 29 år. Som så mange andre har jeg oplevet både dødsfald, mobning, forskelligt arbejde indimellem roller, som alt sammen har været med til at forandre mit liv. For eksempel stod jeg i tøjbutik, hvilket jeg lagde mange kræfter i også,” fortæller Mathilde og fortsætter: ”De seneste år har den største forandring nok været min søde kæreste. I starten vidste vi ikke rigtig, hvad vi ville, men det endte med, vi fandt sammen, hvilket jeg er meget glad for. Han er utrolig dejlig og omsorgsfuld” siger Mathilde. Det kan trygt siges, at Mathilde er en stærk personlighed og en utrolig dygtig skuespiller, som vi forhåbentlig ikke har set det sidste til.

6


Teologens klumme

Jakob Damm Knudsen

d u G e r æ K

samme. at være de . tiske verden iv er ved med as bl g nt fa tin s e re gl no gaver. Tak for vo rer sig, og at ings fulde op ting forand arende men ev er ng Tak at nogle læ r og lang tid. ende af tale har kendt i Tak for bind ilie, som vi m fa og næ ste dag. til er Tak for venn vi vågner op ad hv , om r en ide Tak, at vi ha n kede os. gle gange ka no vi Tak, at sker os. r sig. Tak, at du el ig forandre rlighed aldr kæ Tak, at din

Amen

Ny spændende kæreste hver dag! Forestil dig en verden, hvor alting forandrer sig. En verden, hvor man aldrig skal kede sig. Ja, den perfekte verden. Man vågner hver dag op i en ny seng til nye forældre, nye venner, et nyt hus, nye børn, et nyt job eller studie, en ny ægtefælle og nye arbejdskolleger. I sådan en fantastisk verden transporteres man hver nat til et nyt sted. En stor computer styrer det hele, sammensætter hvilken familie man skal have næste dag og finder ud af, hvad dagens opgaver skal være. Det ville være fantastisk at leve sådan et sted. Et drømmesamfund, hvor man

hele tiden bliver udfordret. Alle har lige muligheder for at skabe sig et godt liv. På jobbet får man hele tiden nye udfordringer, og intet bliver rutiner, for hver dag får man et nyt arbejde. Og har man fået en kedelig eller grim ægtefælle, gør det heldigvis ikke så meget, for næste dag er man formentlig heldigere. Jo, her bliver man hele tiden tilfredsstillet og udfordret. Man tvinges til at være omstillingsparat. Man bliver aldrig rigtig træt af et andet menneske, for man møder hele tiden nye. Er man træt af sin lærer, gør det

ikke noget, for næste dag får man en ny. Man sidder ikke fast i kedelige rutiner. Der er ikke trælse øgenavne, man ikke kan komme af med. Det er en god verden, hvor Ingen bliver mobbet, for dagen efter får man altid en ny chance for at gøre et godt indtryk. Man bliver ikke undertrykt af håbløse forældre. Der er ingen faste trælse regler, ens forældre har sat op, for næste dag er der nye forældre og nye regler. Der er ingenting, der bliver kedeligt - i hvert fald ikke mere end en enkelt dag! Det ville da være lykken eller…

7


N E T G U FL fra mit Af Ma ria Lindbe rg

hjemland

8


17 årige Amy fra Esbjerg flygtede til Danmark med sin familie, da hun var 10 år fra en lille by – Tikir i Burma. Amys barndom og hverdag i Burma Amy kan ikke huske så meget fra hendes barndom i Burma, men hun husker tydeligt hvor hårdt det var at overleve i Burma. – Mine to søskende og jeg brugte meget mere tid sammen med min bedstemor, fordi mine forældre skulle arbejde i andre byer, siger Amy. Hendes forældre var typisk væk i flere dage og nogle gange flere uger af gangen, men hun satte pris på at hun havde sin familie, selvom det var hårdt for hele familien at være adskilt så ofte. Amys forældre arbejdede som landmænd, så de skulle sælge varerne til andre landsbyer, men da familien ingen bil havde, måtte de gå, og det var grunden til at det tog så lang tid. – Vi var nødt til at rejse fra Burma, fortæller Amy og fortsætter: – Det var alt for hårdt at bo i Burma, når der ikke var så mange muligheder for at have et godt liv med en uddannelse og en god fremtid. Derfor er det en stor

forandring at komme til Danmark og have mulighed for at komme til læge, når man er syg og komme i skole. Det var langt fra alle, der kunne gå i skole i Burma, og det var næsten umuligt at komme til lægen, hvis man ikke havde så mange penge. Amy og hendes to søskende oplevede, at de var nødt til at tage ansvar og blive voksen, da de var 7 år. De blev nødt til at klare husarbejde og dyrke jord og lave landbrugsarbejde for at hjælpe deres forældre, når de var ude og sælge.

Refugee Agency. De kunne hjælpe familien med at starte et nyt liv i et andet land. Det eneste, de skulle gøre, var at de skulle lave en ansøgning for at komme i betragtning. Amys familie blev godkendt, og hendes far ringede hjem til familien med den gode nyhed. Men det var ikke alle, der kunne komme til Malaysia med det samme.

Der var langt til nærmeste landsby. Når der skulle hentes olie, som var en af de ting Amys familie ikke selv dyrkede, måtte de gå omkring 10-15 km. Det kunne tage flere dage.

– Det var kun min mor og lillesøster, der kunne rejse med det samme. Da de havde boet i Malaysia i to måneder, fik de mulighed for at rejse til Danmark. Min storesøster og jeg kom først til Malaysia 10 måneder senere, og vi måtte bo hos vores tante i et stykke tid, før vi kunne komme til Danmark og blive genforenet med vores familie, fortæller Amy.

Flugten

Fremtid i Danmark

Efter mange år i fattigdom og med en hverdag præget af borgerkrig, besluttede Amys far at gøre noget for at deres familie kunne få en god fremtid. Amys far flygtede først til Malaysia uden resten af familien for at tjene penge til familien. Efter lang tid i Malaysia fandt Amys far en organisation kaldet The UN

Amy bor i dag i Esbjerg, og hun er glad for at bo i Danmark. Hendes familie klarer sig godt. Hun er lige nu i gang med sit første år på gymnasiet, og hendes bedstemor er også kommet til Danmark for halvandet år siden. Familien er også blevet lidt større siden ankomsten til Danmark. Amy har fået en lillebror.

Burma Uafhængig fra Storbritannien i 1948 Befolkningstal: Cirka 50 millioner Siden uafhængigheden har der været et utal af borgerkrige i landet.

9


Forandring

v l e s g i d t s e T

Hvert år giver vi os selv et løfte. Et løfte og forandring og forbedring. Men hvad gør at vi holder disse løfter, og kan vi være sikre på at vi forbedrer os selv? Hvorfor er vi så opsat på at forandre os selv hvert nytår, og hvorfor er det nogen gange, det ikke altid bliver holdt? Kan du holde dit ord om forandring? 1. Som alle andre vælger du at starte med at gå i fitness efter nytår. Men er det nu også noget du kan holde? a. Nej ikke rigtig. Du kører død i det efter noget tid og kommer aldrig rigtig i gang med at holde på formen. b. Det tager noget tid ja, men efter noget tid har det fanget dig, og det er blevet til en rutine. c. Du starter med det samme! Og ikke nok med det. Du ændrer også hele din kostplan.

2. Du har det med at være i dårligt humør og vil egentlig gerne ændre lidt på det. Er det så svært at ændre på det, som du kunne tro? c. På ingen måde. At ændre på din attitude var noget af den bedste forandring, du har gjort længe. a. At ændre på sig selv er meget svært. Og det tager tid. At forandre sig på den gode måde er ikke bare noget der er nemt. b. Det tog tid, men i sidste ende gjorde du noget anderledes og forbedret på humøret.

3. Hvorfor skulle det være, at du skulle have lidt forandring?

c. Der er altid noget man kan ændre og forandre ved sig selv, og det er altid rart med lidt forandring. b. Du vil prøve at leve lidt bedre, men det er ikke noget, der skulle kræve det helt store.

4. Hvad betyder ordet forandring for dig? a. Forandring for dig er at gå en anden vej i skole, end den du plejer. b. Forandring for dig er at spise mindre usundt. c. Forandring for dig er at leve et bedre liv, men en bedre indstilling til livet.

5. Hvis en du kendte burde forandre sig radikalt, ville du så sige noget? c. Ja helt klart. Det ville være svært for dig bare at stå og kigge på, hvis personen kunne gøre noget bedre. Du ville sige det på en pæn måde. Du vil jo bare hjælpe. b. Det ville være svært for dig at vide, hvordan du skulle sige det, men du ville prøve. a. Højst sandsynlig ikke. Det er jo personens problem og ikke dit.

a. D  u har egentlig ikke nogen ide om, hvorfor du gør det. Alle andre har et nytårsfortsat, så hvorfor skulle du ikke også finde på noget.

10

Flest a

Flest b

Flest c

Du er helst fri for at lave en drastisk ændring i dit liv. Forandring er ikke lige dig, og du tilpasser dig bedst, med det du er vant til, og den måde du altid har levet. Men måske er det altid en god ide at tænke over, om der er noget du kunne forandre. Der er altid plads til forandring.

Du kan forandre dig, hvis der er noget, du føler der går dig eller andre på. Men du er nogenlunde tilfreds med hvordan tingene går.

Du prøver som regel at gøre tingene bedre og forbedret. Du ser altid noget, der kan forandres ved dig selv. Men det kan også være skidt at ændre på sig selv hele tiden. Man er den, man er, og det er der intet galt i. Så længe du har gjort dit bedste.


11


KOSMETISKE OPERATIONER – en nødvendig forandring? ”Gud skabte mennesket i sit billede.” Sådan står der i skabelsesberetningen. Gud har skabt os, som han synes, vi skal se ud. Men betyder det, at vi ikke må ændre på vores krop?

12


Af Katrine Landberg Degn

Ifølge Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, får flere end 20.000 personer hvert år udført en kosmetisk plastikoperation. Det kan dreje sig om alt fra løftning af øjenbryn til brystforstørrelser. Men er det okay at ændre på sin krop på en måde? Og hvorfor skulle man overhovedet gøre det, hvis vi er skabt ”perfekt” i Guds billede?

Blogger sig til større bryster Bette (Anna-Marie) er 18 år og går i 3.g på Silkeborg Gymnasium. Hun har længe haft et ønske om at få lavet større bryster. – Jeg synes ikke de bryster, jeg har, passer til mig. For tre år siden blev mine forældre skilt, og i den forbindelse tabte jeg mig rigtig meget. Kinder og bryster er det første en kvinde taber under kur eller ufrivilligt vægttab, så derved mistede jeg alt, hvad jeg så som ”ydre-kvindeligt” ved mig, da jeg er en meget bredskuldret og muskuløs pige. Derfor vil hun gerne have lavet saltvandsimplantater, der kan gøre hendes bryster to skåle større. Men sådan en operation er ikke gratis. Saltvandsimplantater koster 20.-30.000 kr. – et beløb, der virker uopnåeligt for Bette, der er flyttet hjemmefra, endnu ikke modtager SU og kun har tid til få vagter på sit fritidsjob. Derfor har hun lavet en blog, hvor hun beder læserne om at donere penge til brystoperationen. På den måde har hun indtil videre indsamlet 1900 kr., men der er stadig langt til de 20.000 og den brystforstørrende operation.

Selvtillid eller selvværd? Helle Bentsen fra DKG´s efterskoleteam kan ikke forstå Bettes ønske om at få lavet større bryster:

Det er ikke flovt at få lavet bryster, det er ikke flovt at have dårlig selvaccept, det er ikke flovt at gøre noget for sig selv.

– Jeg synes, det er en ærgerlig måde at forsøge at booste sin selvtillid på, og jeg tror ikke, at det i sidste ende giver nævneværdigt mere selvværd, som for mig er langt vigtigere end selvtillid. Bette er da også enig i, at selvtillid og selvværd ikke er det samme, og at ydre forandring ikke nødvendigvis medfører en ”indre” forandring: – Jeg har arbejdet rigtig meget med mig selv, da jeg følte, at jeg mistede min kvindelighed. Og jeg har fundet frem til, at mine bryster er en oplagt start til at forbedre min ”selvaccept”. – Ikke min selvtillid, for det er ikke det samme, selvom mange forbinder de to ting og dømmer mig ud fra den tankegang.

Flovhed over brystoperationer For mange er det et tabu at ville have lavet sine bryster større. Det gælder dog ikke Bette, som gerne taler åbent om sit ønske om at få lavet en brystoperation. Men hun er ikke i tvivl om, hvad tabuiseringen skyldes: – Det er ganske enkelt: flovhed. Men det er ikke flovt at få lavet bryster, det er ikke flovt at have dårlig selvaccept, det er ikke flovt at gøre noget for sig selv.

”Gud skabte mennesket i sit billede”

det så ikke, at et kristent syn ”forbyder” os at ændre på os selv? Det mener Helle ikke helt er tilfældet: – Jeg tror ikke på en Gud, der forbyder os ret meget. Jeg tror derimod på, at Gud har skabt os i sit billede, og at vi derfor ikke behøver at ændre på os selv for at være gode nok. Men hvad så når vi får klippet hår hos frisøren, bruger make-up og barberer ben? Er det ikke også at ændre på sig selv? – Det er her, at jeg løber panden ind i min egen argumen tation. For jeg starter også hver morgen med at tage make-up på, jeg barberer mine ben, farver hår, og jeg går stort set aldrig uden neglelak. Derved ændrer jeg også på mit udseende og er ikke ”au natural”. Jeg vil dog stadig sige, at der er forskel på at lægge neglelak og få lavet større bryster – det er efter min mening end noget mere omfattende, og bunder, efter min mening, i en utilfredshed med sin egen krop. Jeg er jo ikke utilfreds med, at mine negle ikke er farvede fra naturens side. Jeg synes bare det er pænt.

Hvad mener du? Er det okay at få lavet kosmetiske operationer, eller skal man ikke ændre på sit udseende? Vær med i debatten på facebook.com/UngdomsmagasinetFaze

Men er det overhovedet nødvendigt at få foretaget en operation for at få det bedre med sig selv? Hvis vi skabt i Guds billede og er perfekte i hans øjne, betyder

Jeg synes, det er en ærgerlig måde, at forsøge at booste sin selvtillid på.

Du kan følge Bettes indsamling til større bryster på bettesbryster.blogspot.dk

13


14

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef tersk

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef tersk


kol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Elever tænker ud af boksen På Hestlund Efterskole tænker eleverne stort, eksperimenterer og lader opfindelserne flyde i en lind strøm. Innovation er på skoleskemaet. Går man i 10. klasse, eller Innova10 som det hedder, på Hestlund Efterskole, så er flere ugentlige timer dedikeret de gode ideers legeplads. – Når eleverne kommer ud på arbejdsmarkedet er det de innovative personer, der er efterspurgt. Vi vil gerne hjælpe dem til at blive idérige, kunne strukturere ideerne og skabe produkter, som kan bruges. Derfor har vi Innova10, forklarer Johannes Fomsgaard Pedersen, der er forstander på Hestlund Efterskole.

Med i internationalt magasin Hestlund Efterskole samarbejder blandt andet med virksomheder, ingeniører og arkitekter og deltager i flere årlige konkurrencer. Foreløbig har eleverne haft stor succes.

kol en

– Her i januar blev et af elevernes projekter, som er nogle små mobile boliger, der er tegnet og konstrueret til at stå i Nairobi, publiceret i et internationalt magasin over nogle af de bedste designs. Det har eleverne samarbejdet med en arkitekt omkring, fortæller John Laue, som er lærer i Innova10.

Sølvmedalje i DM i SOL lærerteamet omkring Innova10 har meget at være stolt af. I efteråret fik nogle af eleverne sølvmedalje i en konkurrence, som handlede om at bekæmpe kræft. – Vi lavede en brainstorm efter de principper, vi har lært i forhold til at være positiv og åben over for alle ideer. Vi gik videre med den bedste, som var at give gratis parasoller til unge til f.eks. festivaller. Parasollerne skulle sponsoreres af virksomheder, som til gengæld fik deres

logo på, siger Cecilie Horn, der er elev i Innova10.

Slå blokeringerne fra Eleverne har også haft en innovationscamp sammen med elever fra Frankrig, hvor de skulle udvikle fremtidens by. I virksomheden Danish Design Group står prototypen på et bord, som er designet af elever, og ved den årlige innovationskonkurrence ”Next leve”, tog eleverne to guldmedaljer og en sølvmedalje med hjem til det midtjyske. – Det er sjovt at deltage i konkurrencerne, men den største gevinst er, at eleverne lærer at tænke frit. Ofte tænker vi om en idé, at den ikke dur eller vi ikke tør holde fast i den. Men her lærer de en metodik til netop at tænke skævt og slå blokeringerne fra, forklarer John Laue.

FAKTA OM HESTLUND  80 elever fordelt på 9. og 10. klasser.  Der tilbydes tre linjer: Musik & Teater, Kunst & Design og Idræt & Adventure.  Skolen er Macbook-partner.  Der er niveaudelt undervisning og høj faglighed. Se mere på www.hestlund.dk

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

Ef terskol en

15


P X O V Anita Gregersen ·· 16 år · Mors Hvordan ser du på folkekirken? Folkekirken er et sted, hvor man altid er velkommen. Jeg er dog bange for, at folkekirken ikke vil vare ved for evigt, hvis der ikke snart sker en drastisk drejning. Folkekirken er en af de få institutioner, som ikke har fulgt udviklingen i gennem årene. Den sidder stadig fast i de gamle tekster og har svært ved at ændre sproget til det lidt mere moderne. Jeg synes dog, at de i de seneste par år er ved at indhente det og er blevet lidt mere moderne.

Synes du folkekirken har brug for forandring? Jeg synes stadig ikke, at de altid når frem til os unge. De er blevet bedre gennem årene til at nå frem til os unge, og det vil jeg gerne rose dem for. Det med at de er begyndt at sætte TV ind i kirkerne, og at de perspektiverer til serier, julekalendere osv. Det er noget af det, der fanger os unge mennesker. Jeg tror på, at hvis folkekirken, fortsætter deres udvikling til det lidt mere moderne, vil der komme flere unge i kirke, end der gør nu.

Synes du, der er områder eller traditioner i folkekirken, der absolut ikke må ændres? Jeg synes, at højtiderne er en af de ting, som ikke skal tages fra kirken. Min familie og jeg er for eksempel alle sammen i kirken juleaften, og jeg glæder mig altid til at komme i kirke den aften. Det er så hyggeligt, at alle er samlet. At kirken altid er fuld af naboer, venner og familie.

16


P O P Af Stine Adelskov

Christian Cæsar ·Villumsen ·· 15 år Skjern

Anne Balsby Roersen ·· 16 år Daugbjerg

Hvordan ser du på folkekirken?

Synes du folkekirken har brug for forandring?

Jeg synes folkekirken er et hyggeligt sted. Da jeg var mindre synes jeg det var helt vildt kedeligt, men nu hvor jeg er blevet lidt ældre, er det blevet mere spændende.

Ja, jeg tror på at folkekirken snart skal tage sig en drastisk forandring for ikke at udtørre og blive en del af Danmarks fortid. Personligt mener jeg, at der skal mere energi i kirken. Kirken skal fange interesse hos de unge, og den skal have fleksibilitet som stemmer over ens med unge i dag.

Hvad er det fedeste, du har oplevet i folkekirken? Jeg har været til rockgudstjeneste, og det var kanonfedt, at der kom lidt gang i det, og så var det superfedt at prøve noget andet end det almindelige.

Synes du, der er områder eller traditioner i folkekirken, der absolut ikke må ændres? Det ville være en skam, hvis man lavede om på dåb, konfirmation og bryllupper. Det er bare noget af det man ser frem til, noget af det der forener. Det ville være ligesom at fjerne sovsen fra kartoflerne, og det ville være en synd og en skam.

Hvad er det fedeste du har oplevet i folkekirken? De fedeste oplevelser, jeg har haft i folkekirken, er de gange, hvor der har været rockgudstjeneste. Jeg synes, det er en fed måde at kombinere det nye med det gamle på. Jeg føler, man mærker glæden på en helt anden måde, når man sætter andre former for musik og energi inden for de hvide mure.

Synes du, der er områder eller traditioner i folkekirken, der absolut ikke må ændres? Jeg tror da, at julens traditioner for mange danskere finder sted i folkekirken. Julen er en tid, hvor man endelig får plads og rum til at nyde hinandens nærvær. Det er også en tid, hvor du kan blive fortrolig med Gud og de kristne budskaber om næstekærlighed. Jeg mener ikke, at folkekirkens budskab er tidsbestemt, men jeg mener, at det er måden budskaberne formidles på, der skal kigges drastisk på.

17


Debatten

Om at være ung i kirken og kirke for de unge

Af Sognepræst i Silkeborg, Susanne Kolby Rahbek

Væk med kulissen! – Om at være ung i kirken og kirke for de unge Gudstjenesten er som en kulisse eller et teater, hvor der spilles et absurd og komplet uforståeligt skuespil. Man skal vide en hel masse for at kunne følge med, og det orker jeg bare ikke at være en del af. (Cecilie 17 år) Cecilie er en ung pige på 17 år. Hun går i gymnasiet, og livet drøner derud af med fester, venner, lektier og en masse aftaler hver dag. Det går stærkt. Men ind i mellem mærker hun, at der også er brug for åndehuller. Der er brug for steder eller mennesker, som kan stå stille og lytte og tænke med, når hun bekymrer sig for fremtiden, tænker over livet og døden eller oplever, at livet går skævt for hende selv eller andre. En dag sendte Cecilie en SMS til præsten, som hun havde mødt ved en morgensamling på gymnasiet, for hun vidste ikke, hvem hun ellers skulle gå til. Det handlede om det at miste og det at slå til og turde være der over for en kæreste, der havde mistet en lillebror. Vi mødtes og havde en god snak, men da jeg spurgte hende, om hun havde prøvet at være i kirke, kom det negative, men meget reflekterede svar. Hvad er det, at være kirke? kunne man spørge. Som præst i en storby møder jeg en masse mennesker, der aldrig kunne drømme om at møde op til højmessen søndag morgen. Det kan jeg godt forstå,

18

og jeg kan sagtens sætte mig ind i tankegangen om ”kulissen”, hvor der foregår noget, man ikke synes, man er en del af. For mig at se, handler det dog ikke om at lave om på de højmesser og gudstjenester, der allerede fungerer rundt omkring, og som mange gerne besøger og holder af. Det er blot én måde at være kirke på. Over for de unge mener jeg dog, at vi må blive bedre til at være kirke på mange andre måder. Kirken skal være sig bevidst, at de unge gerne vil mødes af kirken. De fleste gør sig mange tanker om kristendommen. For de unge er det positive møde med kirken det samme som at møde et menneske, der vil dem noget og tager dem alvorligt, og ikke en ”forestilling” søndag kl. 10.00. Som præst bærer jeg rundt på min teologiske rygsæk, og ind i mellem kan der være behov for at åbne op og tage værktøjer frem. Oftest oplever jeg dog, at det snarere handler om at tage rygsækken af, sætte sig ned og bare være det menneske i mængden, der har tid og

ro til at lytte, tænke med og snakke om stort og småt. For de unge kan det være helt afgørende, at de ved, hvor der findes en ”anden” voksen end deres forældre, lærere eller trænere. Jeg tror ikke, at kirken skal forsøge at være ”med på moden” og gøre som alle andre i forhold til at brande sig på sociale medier, tale ”ungdommeligt” sprog eller spille den nyeste musik. Kirken skal i stedet være sig bevidst, at kristendommen har noget væsentligt at byde på – også for de unge. Kristendommen er en fortælling om liv og død, om tolerance, frihed og respekt, der alt sammen danner et billede af, hvad det vil sige at være menneske blandt andre mennesker. Men fortællingen kræver tid og ro, og netop det er vel sagtens kirkens største udfordring; Kirken skal ikke være en scene, der enten opfører absurd teater eller lægger op til X-factorshows, begge dele vil få de unge til at blive væk. I stedet handler det om at åbne op og skabe rum for ro, refleksion og samtale – hvor i alverden findes det ellers?


Spar penge s y a D l u f r e d n på Wo onderful Days fra

Du skal helt sikkert på W ? e k ik u d l a k s , g in rr jø H i den 6.-13. juni e g li v rø p å S t? n e m u rg a t Mangler du et god at hør her: t tørste even s r ter. s K U F K g andet konce Mo t U d F n K la r B e t r. e te D • vite sser af ak ti fork yndelse • Der er ma g o r te s e n stje • Der er gud get mere... e m • Og meget AT! får du RAB n 1. maj, så de in g di ng r melde dk/tilmeldi Og hv is du til .k fum -k fuk. rskole) ved dig på w w w de el m til n ng (eller ef te ni re Du ka fo er, en a lt agere fr i vi er klar ov muligt, ford let gruppe de m er sa te ok et en fl D de r. or der en st t at tilmel ndskonto r, der tilmel Det er mulig og K FUK s la terskolelære lse til K FUM ef de r le en el nv r he de direkte re en kluble steder vil væ at det nogle . um -k fuk.dk på én gang national@kf medlemmer ontoret på sk nd La til l mai , så send en de en gruppe V il du tilmel ful Days?

der ler for Won e unge ta e b u d r å ,n n mass Hvad får du velse med e ine le p o k s ti s llerede er d a e k ik • En fanta e d is som hv mennesker, det. an de blive k smad å s r, e n n e v ad og aften m s g a d id m , d • Morgenma i prisen. t r e er inklud e

19


Med DKG på Nytårsskitur Saunaen er ved at blive varm, mens vi drikker en kop varm kakao og deler de bedste oplevelser fra skipisterne. De gode styrt skal fortælles, og et af årets bedste endte i en lille bæk med to støvler som selvfølgelig havde mistet sine ski på vejen dertil. Herefter op og finde de tabte ski og stave og videre ned ad pisten, som i mellemtiden er blevet til lysløjpe, da det er sidste tur på dagen. Derfor kører vi ned til bussen, hvor skistøvlerne skal af, men denne gang ville spænderne ikke op, da vandet fra bækken nu havde frosset spænderne helt fast. Uheldig har man lov at være, men dette styrt gav anledning til at køre rundt i årets dummebuks, som hver aften blev uddelt til dagens bedste/sjoveste/dummeste styrt.… Så er den varme kakao ved at være drukket og kiksene ved at være spist, men samtidig er saunaen også blevet varm. For nogen er det dermed blevet tid til at svede og dyppe sin bare hud i sneen - for andre tid til at forberede aftenens aftensmad, mens de sidste sidder i stuen og får varmet tæerne foran pejsen, mens der spilles på guitar, Bezzer Wizzer eller klodsmajor. Dagens ret er chili con carne, som vi alle nyder samlet i den hyggelige spisestue. Herefter er det tid til aftenprogrammet, som starter med ”Sort Pist”, som rejselederne har forberedt. I aften handler det om Den Frie Vilje, eller Determinisme, hvor vi diskuterer, om vi alle har den frie vilje, om Gud har bestemt skæbnen for os, om den sociale arv har bestemt for os eller om samfundet har bestemt noget. På 45 minutter blev vi klogere på dette og fik selv lov til at sætte ord på, hvad vi tænkte om determinisme. Herefter var det tid til underholdning, som en gruppe frivillige deltagere stod for denne aften. Vi legede en mærkelig leg, som blev meget sjov, fordi alle bare var med, og derudover var der en konkurrence, hvor nogle forskellige skulle fortælle en skør historie. Efter underholdningen var det tid til at reflektere over dagen til en aftenandagt, hvor vi sad i et mørkt rum kun med stearinlys tændt. Her sang vi og fik fortalt noget, inden vi bare kunne sidde og lytte til noget musik og tænke over dagens oplevelser eller noget helt andet. Sidst på aftenen/først på natten var der altid mulighed for at bage en kage eller lave lækre pandekager, mens mange spillede alle mulige forskellige spil eller slængede sig i sofaen under den udstoppede elg. Men inden længe bliver man træt, og derfor er det også tid til, at jeg nu går i seng og får 5 timers søvn, inden jeg skal op og stå på ski igen i morgen!

20


21


Landsmødet har

KOLOSSAL STOR betydning for dig Af Martin Thomsen

I en kold weekend i november afholdte KFUM og KFUK i Danmark landsmøde. Her blev fremtiden for bevægelsen diskuteret af unge så vel som gamle. Men hvad betyder alt den snak, og har Landsmødet overhovedet noget med dig at gøre? For Per Stærk, der har været med til engagere unge i Landsmødet, er den ingen tvivl – landsmødet er stedet hvor netop du kan få indflydelse.

22


Når man træder ind af døren og kigger ud over den store sal, mærker man det med det samme. Udenfor er bladene faldet af træerne, og på en kold novemberdag er følelsen endnu klarere. Man rammes med det samme af varmen, som fylder salen. Den kommer fra de mange medlemmer, der er troppet op fra hele landet for at være samlet til et fælles landsmøde. Når man kigger ud over bordene i salen, får man øje på de mange mennesker. Unge som ældre og kvinder som mænd er mødt op for at være en del af Landsmødet. Et øjeblik efter det første indtryk har sat sig, opdager man hurtigt, at der ét bord som skiller sig ud fra mængden. Ved dette bord er der nemlig kun unge repræsenteret. Blandt dem sidder Per Stærk, som længe har glædet sig til denne dag. Han har sammen med to andre ildsjæle været med i det projekt de kalder ”Brug Din Stemme”. De har rejst ud til medlemmer af KFUM og KFUK og fortalt om Landsmødet og debatteret om fremtiden for landsbevægelsen.

Per Stærk står på talerstolen til Landsmødet sammen med Maria Skov, som også har været med i projektet ”Brug Din Stemme”.

– Vi har mødt en masse unge, der har vist sig at mene meget om KFUM og KFUK, og mange af dem har først opdaget det, efter vi tog debatten med dem, siger Per Stærk. Mange unge medlemmer fra lokalforeninger rundt i landet, er mødt op til Landsmødet for at opleve den helt specielle stemning, og det er der ifølge Per Stærk en meget god forklaring på. – Landsmødet har en kolossal vigtig betydning for alle medlemmer af KFUM og KFUK, fordi det er her de vigtigste beslutninger bliver taget. Her har man muligheden for at få indflydelse og bestemme retningen for hvilken vej vi sammen skal gå. Det er mange år siden, at så mange unge har været med til et landsmøde for KFUM og KFUK i Danmark, og Per Stærk synes det er en rigtig god udvikling.

– En 17-årig er lige så kompetent på landsmødet som en 30eller 40-årig. De unge har endda den fordel, at de selv benytter sig af de tilbud som KFUM og KFUK tilbyder. De unge kan tilføre Landsmødet en ny dimension, fordi de ved, hvad der virker på dem selv. På Landsmødet står Per Stærk sammen med holdet bag Brug Din Stemme til rådighed for hjælp til unge, der første gang er med på et landsmøde, og som kan nyde godt af at blive guidet igennem weekenden. De mange unge viste sig også at gøre brug af deres indflydelse, og Per Stærk mener, at de har været med til at bidrage positivt til landsmødet ved at være engageret. – Der har virkelig været mange unge med noget på hjertet, og det har været fedt, at de har grebet deres muligheder og se, at der er nogle der har et hjerte der banker for KFUM og KFUK.

23


Anmeldelser Kapringen Af Thomas Vad

Fragtskibet MV Rozen befinder sig langt ude i Det Indiske Ocean og er på vej i havn, da somaliske pirater kaprer skibet og tager kontrollen med skibet og dets besætning. To danske sømænd er om bord. Skibskokken Mikkel (spillet af Pilou Asbæk) og maskinmesteren Jan (Roland Møller) bliver taget som gidsler, og skibets rederi skal betale 15 millioner dollars, hvis de vil se skibet og dets besætning igen. I Danmark sidder direktøren for rederiet(Søren Malling) og flere eksperter og forhandler med piraterne. Og i flere omgange tager filmen en uventet drejning.

En kongelig affære Af Rasmus Møller Bech DKposterALT-EKA.indd 1

”Kapringen” er en fantastisk film, og Pilou Asbæk og Søren Malling spiller så godt, at man flere gange sidder og snapper efter vejret i spænding. Det er en barsk historie, som desværre jo kan være 100 procent virkelighed. Man føler med sømanden, direktøren og de pårørende igennem hele filmen, og det er klart et film, man skal se, hvis man er til den type spænding, som kommer direkte fra virkelighedens verden.

2/20/12 10:34 AM

”En kongelig affære” er en fortælling om en dramatisk del af Danmarks historie. I slutningen af 1760erne bliver den danske Kong Christian VII (spillet af Mikkel Boe Føls) gift med engelske Caroline Mathilde (som spilles af svenske Alicia Vikander), men det er ikke et lykkeligt ægteskab. Kongen er mere interesseret i druk og damer, end han er i sin kone, og han har det heller ikke godt med helbredet. Derfor bliver den tyske længe Johann Struensee (Mads Mikkelsen) ansat som personlige læge, og de to får et stærkt venskab, mens tyskeren får mere og mere politisk magt. Samtidig begynder Struensee og Carolie Mathilde at få følelser for hinanden, og et hav af problemstillinger skal udredes i løbet af filmen. Filmen vandt imponerende to Sølvbjørne i ved Berlin filmfestival for Bedste originale manuskript og Bedste mandlige hovedrolle. Og ”En kongelig affære” er også nomineret til en Oscar for Bedste udenlandske film.

Nordisk Film præseNterer “kapriNgeN” søreN malliNg pilou asbæk dar salim rolaNd møller gary skjoldmose porter abdihakiN asgar FotograF magNus NordeNhoF jøNck, dFF klipper adam NielseN lyddesigNer morteN greeN kompoNist hildur gudNadottir sceNograF thomas greve stylist louise hauberg belysNiNgsmester suNe lolk 1st ad aNders barlebo liNe producer maj-britt paulmaNN dalsgaard executive producers heNrik ZeiN, leNa haugaard & thomas heiNeseN producere tomas radoor & reNé eZra skrevet og iNstrueret aF tobias liNdholm © 2012 Nordisk Film Production A/S DKposter-Kapringen.indd 1

31/07/2012 15:25

Hvis man bare har en lille smule lyst til at se det, som måske er 2012s bedste romantiske drama, så skal man se at få købt denne film på DVD. Det er en fantastisk fortælling, som man også lærer noget af. ”En kongelig affære” SKAL du se!

Vind”En kongelig affære”

Send en mail til faze@kfum-kfuk.dk med svar på følgende spørgsmål, så er du med i konkurrencen om ”En kongelig affære” på DVD. Hvor foregår ”En kongelig affære”? Sverige eller Danmark? Husk at skrive navn og adresse i mailen.

24


Den Tomme Plads – J.K. Rowling Af Mathilde Møller Bech

Der er ikke meget magi over den nye bog der er kommet fra Harry Potters mors hånd. Tvært imod er der gået sociale klasser, ulighed og familieproblemer i den og det må siges at der på alle måder er tale om en ny, og mindre magisk stil. I ”Den Tomme Plads” er det lokaldrama der er i fokus – en lokal politikker er død og der skabes en tom plads som skal besættes. Det medfører at der bliver rippet op i gamle uoverensstemmelser og alliancer. Bogen er, som det er populær for romaner i dag, bygget op med flere hovedpersoner, og flere historier der bliver flettet sammen. I dette tilfælde bliver de løse ender sammenfattet til et gribende og dystert bybillede i en mindre engelsk by. Personerne er noget af det, der kan trække den ellers triste historie om familier der lever dobbeltliv, børn der hader deres forældre og forfærdelig vilkår for underklassen op. De er med til at give bogen den kant som ellers ville have manglet. Min ynglings er Howard Mollison, den selvudnævnte borgmester af byen der, med et flommet ydre og et udspekuleret inder er en genial karakter – ikke sympatisk, men så karikeret og gennemført at man kommer til at trække på smilebåndet fordi vi alle sammen kender personer, eller personer med træk som hans. Og han er ikke alene om at være en underholdende personlighed. For at lære dem ordenligt at kende er man simpelthen nødt til at læse bogen. Selvom det er slut med trylleriet og ” wingardium leviosa” så er den værd at læse .

Rokokoposten – De første 280 år Af Rasmus Møller Bech

Har du brug for et godt grin? Så skal du læse Rokokoposten – De første 280 år. Rokokoposten er et site på nettet, som skriver usande historier på en måde, så flere tror, at det faktisk er sandt, det der står. Og via de sociale medier – specielt Facebook – har Rokokoposten fået mange læseres kærlighed. Nu har ”avisen” så samlet artiklerne fra de første to år, Rokokoposten har levet, og det er der kommet dette værk ud af, og det kan på det varmeste anbefales, at man sætter sig ned med bogen og får sig et godt grin. Du får alle historierne fra Rokokoposten serveres på 400 sider, og de små korte historier gør, at man kan springe frem og tilbage lige så meget, som man overhovedet har lyst. Rokokoposten – De første 280 år er primært for den del af Fazes læsere, som følger lidt med i den daglige nyhedsstrøm.

Jeg er en inkarneret Harry Potter fan og jeg må indrømme jeg har været svært at imponerer. Den er hvad jeg vil kalde en dyster kommedie, og jeg vil anbefale at man læser den hvis man godt kan lide kantede og mærkværdige personer.

One Direction – Take me home Af Julie Hægstad

Hvis du elsker rendyrket pop og boyband-power er One Directions nye album ”Take me home” lige noget for dig! Det britisk-irske boyband One Direction, der blev kendt i det britiske x-factor, har med deres andet album vist, at de kan fastholde deres gode stil. Mange gode sangskrivere har været med til at skabe dette album, her i blandt sangeren Ed Sheeran. Dog er der ikke meget variation imellem de forskellige sange, og versionerne minder derfor meget om deres første album. Men det er som sagt tydeligt at høre, at de forbliver ved deres poppede boyband-stil. Man kan sige at dette album er det sikre valg – men også det valg der passer bedst til dem og deres fans. Der er dog sket en udvikling i deres stemmer. Man kan høre at deres stemmer er modnet og at de er vokset med opgaven. Der er både stille ballader som sangen ”Little things” og en masse af de originale One Direction sange som for eksempel: ”Live While We´re Young”. One Direction – ”Take me home” er derfor et album, der vil gå rent ind hos dig der elsker god gammeldags boyband pop.

25


Synes du godt om KFUM og KFUK på Facebook? /KFUMKFUK

Carol og Sam har viSioner for fremtiden... de vil nå dereS drøm, gi´r du en hånd?

bliv indsamler søndag d. 10. marts SmS tur til 1220 koster alm. trafiktakst


T I K L A V I V SUR 3 1 0 2 s y a D l u onderf til W

erful Days d n o W å p l ta e b g o • Afhent BESTIL SAMLET NU k fum-k fuk.dk r@ p å p e ill rn e P l ti Skriv Tandbørster Tandbørster i assorterede farver. Medium i hårdhed.

5 kr.

Flaskeholder

Flaskeholder med logo til vandflaske eller sodavand. Genial til festivaler, lejre, vandreture, m.m.

20 kr.

Regnponcho i kugle

Regnponcho i smart genbrugelig kugle med karabinhage - lige til at hænge i rygsækken eller i bæltet.

25 kr.


SMP ID-nr. 46679

LOVE 2 LIVE FESTIVAL – 3.-11. AUGUST 2013

I løbet af en uge, vil du sammen med de andre 9999 andre unge i alderen 15-25, blive taget med på en rejse: udforske drømme, ambitioner og talenter, udvikle lederevner og udfordre til at skabe mening i den verden vi lever i lokalt, nationalt og globalt.

Love 2 Live Festival We love to live. We celebrate and renew our passion, commitment and faith in ourselves, in others and in God. The YMCA is a global youth movement empowering people and serving communities. Let´s work together to change lives

Det bliver en mega fed oplevelse, for alle der deltager. Som en ekstra bonus, for alle medlemmer i KFUM og KFUK i Danmark introduceres helt vilde priser! – se for eksempel

prisen for Wonderful Days + YMCA festival – 3500 kr. for 14 dages vild ferie med alt; aktiviteter, fællesskab, drømme, udfordringer, mad , hygge og meget meget mere!

Tilmeld dig på www.kfum-kfuk.dk/tilmelding Tilmeld dig inden 1. maj 2013 og få den billigste pris: Deltager i Prag: 2.500 kr. Frivillig i Prag: 1.100 kr.

Du får rabat, hvis du også deltager på Wonderful Days (WD) Deltager i Prag (15-19 år): 3.500 kr. Medarbejder på WD og deltager i Prag: 3.000 kr. Medarbejder på WD og frivillig i Prag (+ 25 år): 2.000 kr.

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

Skal DU ikke med til YMCA Europe festival i Prag til sommer?


FAZE nr. 1, 2013