FAZE nr. 1, 2008

N R. 1

Î

F E B RU A R 20 0 8

nikola saric:

»Fodbold betyder alt«

C:nTACT

Teater – rap - dans

integrationstest Tør du blive i landet?

TosProGEDE PÅ EFTErsKolE FAZE2FAZE loUisE FisChEr shoW inTEGrATionslir KonKUrrEnCE DEn nYE AFTAlE GETToGEThEr inTEGrATionsTEsT PsAlMEVÆrKsTED YMCA EUroPE FEsTiVAl DEn TossEDE TUsCh KonFiDisKo 2007 C:nTACT WWW.sTAnDsAiDs.nU WWW.sTAnDsAiDs.n AnMEDElsEr

leder

De har brug for os – vi har brug for dem!

Vi nærmer os vinterens afslutning. Vinterdepressionen truer som altid, og vejret er – som februarvejr nu en gang er – hamrende kedeligt, hvis ikke sneen daler. Så træk du blot dynen op om ørerne, og lad øjnene nyde årets første FAZE magasin i stearinlysets skær. »De har brug for os, og vi har brug for dem.« Sådan udtrykker selveste Hendes Majestæt Dronning Margrethe sig om integration. Og når Hendes Majestæt har talt, så må der jo være noget om snakken. Okay, måske kun nogle gange. FAZE ser denne gang nærmere på, hvordan vi integrerer folk, det vil sige (ud fra en nudansk ordbog), hvordan vi får nogen til at indgå i en overordnet helhed.

Men som sagt kom Danmarks Dronning os i forkøbet. I sin nytårstale fortalte hun, hvordan det ikke altid er let at slå sig ned et i et fremmed land, og at man som indvandrer skal finde det åbne sind frem og forsøge at finde sig tilrette. Men også at vi danskerne skal være parat til at hjælpe, støtte og guide tilrejsende på vej til en bedre tilværelse.

Jeg er normalt ikke royal, men damen har en pointe.

Det kan ikke være let at rejse til et nyt land og pludselig skal lære alt på ny. Man må hurtigt føle sig fremmed, når man ikke kender tøjstilen, ikke har den perfekte accent eller aldrig har hørt om rød grød med fløde.

Vi kan i denne udgave af FAZE byde på blandt andet en reportage om provokatørerne fra Ung Uge C:NTACT, FAZE2FAZE med Villy Søvndal. Vi har også talt med Nikola Saric, et stort fodboldtalent, om

faZe nr. 01/2008

ansvarshavende redaktører Erik Vad Brændgaard E: evb@kfum-kfuk.dk Simon Wadmann Lauritsen Andreas Juul Johansen

freelance Børge Larsen Signe Bo Majbrit Billesø Jensen Rikke Bøgh Gitte Mygind Kathrine Bruun Troels Troelsen Signe Bruun Thomsen Elisabeth Kassow Grønlund laYout Kathrine Winther Iversen trYk Jørn Thomsen A/S Trykt på Cyclus Print 100 g.

foto Børge Larsen Morten Brandstrup Henrik Ortved imageafter.com Anders Wickström Gorm Olesen Sargon Georges René Stranbygaard deadline Materiale til næste nummer skal være redaktionen i hænde senest den 11. februar 2008

God fornøjelse

side 8 - 9

GettoGether side 14 - 15

intervieW Med nikola saric side 18 - 19

konfidisko c:ntact

udGiver KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby T: +45 36 16 60 33 oPlaG Ca. 3500

issn 0908-9997

Hvad venter du på!?

side 7

forsidefoto Istockphoto

Louise Fischer Show lægger op til

gens råd og integrer din næste.

den nYe aftale

redaktion Louise Fischer-Nielsen Jan Engrob Mette Marie Nissen

integration i sportsverdenen og

at sige: Læs bladet, følg Dronnin-

side 4 - 5

redaktionssekretær Bibi Sandegaard

aBonneMent Kr. 150,- pr. år

bibelslam. Så nu er der kun tilbage

to sProGede På efterskole

FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf.

De synspunkter, der kommer frem i artiklerne, står for forfatternes egen regning og deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller udgiver.

side 20 - 21 side 22 - 23

standsaids.nu PraG

faZe udkoMMer næste GanG 18. marts 2008

Kærlig hilsen Erik side 28

Villy Søvndal Mange danskere kom på fornavn med ham, da han førte SF til et rekordvalg i november 2007. Nu kan du møde ham her i FAZE 2 FAZE. Villy... Søvndal.

1) hvordan husker du din teenagetid?

er, hvor vi dyrkede sport, n sammen med mine kammerat Det jeg husker bedst er tide interessere mig for piger.

Og så begyndte jeg jo at spillede musik og så videre.

2) Du er jo blevet lige så kendt som nik og Jay hos de unge – hvad synes du om det?

Nja, det ved jeg nu ikke . Men det er rigtigt, at der er en utrolig positiv stem ning omkring SF og også mig i de her år.

Det synes jeg da er dejligt.

3) hvordan bliver integrationen i Danmark bedre? dem der gerne vil, Min største frygt er, at alle dem der knokler, alle med at blive dømt ude og alle dem der virkelig har anstrengt sig, ender se fanatikere. Men i pga. nogle få kriminelle eller nogle rabiate religiø tionen på et bedre integra er så øjeblikket, hvor arbejdsløsheden er lav, r, så deres familie spor. Og så skal vi være bedre til at hjælpe svage skal lade være med børn får reelle chancer i det danske samfund. Og vi og debattører, som lægden hadefulde tone, vi hører fra visse politikere veje. begge gælder Det ger gift for respekt og integration.

men for dig?

4) hvad bet yder kristendom

fyldte en del, af Indre Mission, og troen Mine forældre blev en del fyldt med måde. Mit barndomshjem var men ikke på en mørk og tung der blev og uge, Vi gik i kirke hver sang, og jeg gik til musik. d, en viden, run så meget, mere som en bagg bedt. I dag fylder det ikke jeg bærer med mig. en erfaring og en kultur

5) hvad er dit højeste ønske?

de ligesom jeg selv får At mine børn får nogle gode og spændende liv, og at de får mulighed for at lov til at opleve, rejse, erfare og ikke mindst, at st glade og engageallerme dem gøre gøre nogle af de ting i livet, som vil mere rede. Og så håber jeg selvfølgelig på, at verden bliver at vi retfærdig, at vi får styr på klimaforandringerne, i komme kan verden i undgår krige, og alle overalt skole eller på hospitalet og alt den slags ting, som man vel altid ønsker, når man er humanist.

6) hvornår bliver du statsminister?

Ja, det er jo et godt spørgsmål. 

Foto Venligst udlånt af SF

fa Z e 2 fa Z e

le o k s r e t f e å p e d e g o r Tosp istne sammenhænge At være minoritet i kr

og ind vandre, t om integration af fl ygtninge høj går en att deb r hvo , ark I et Danm n af en minori tet. er i Danmark ikke set skygge har de flest e kris tne eft erskol på sig, og der er hele e har de taget integrationen Men på Djursland Eft erskol teret. fire nationalit eter repræ sen Det kristne fællesskab er præget af rummelighed og næstekærlighed. Eller er det? Kristne unge har ofte en oplevelse af at være en minoritet i skolen, klubben eller på jobbet. Men på den kristne efterskole opstår et frirum, hvor de kristne kan være, som de

anden etnisk baggrund, og i dette skoleår har vi syv elever; tre fra Congo, en fra Burundi, to fra Irak og en enkelt fra Iran.

Integration døgnet rundt Et år på en efterskole kan ikke forklares, men må opleves – for en

er, og udleve troen i dagligdagen.

teenager med et andet modersmål og en anden kultur er det en

Men hvordan går det så, hvis

unik måde at blive integreret på i det danske samfund. Man taler

man er minoritet på den kristne

dansk stort set hele tiden, bor sammen med en etnisk dansker,

efterskole? Hvordan behandles

får danske kammerater, udvikler sit sprog og lærer at orientere

minoriteten af dem, der har søgt

sig i det danske samfund. Og så er det også rigtig godt og lære-

hen i et kristent fællesskab med

rigt for de danske kammerater at møde nogen på nært hold, som

en vis portion lukkethed?

har en anden kulturbaggrund og måske har oplevet både krig,

Etniske elever på efterskole På Djurslands Efterskole har vi i de senere år arbejdet en del

sult og flugt fra sit hjemland.

Jeg har talt med nogle af vores tosprogede elever om, hvorfor de valgte en efterskole, og hvad de synes om at være på en kristen efterskole.

med at oplyse om, hvad en efterskole

På efterskolen er det bare megafedt; man har det godt sammen, og ingen tænker på, om man er af dansk eller irakisk oprindelse

er, og hvilke muligheder, der er

Krig – flygtningelejr – Danmark

for at tage 9. og 10. klas-

Rhoda (15 år) og Samuel (17 år) kommer oprindelig fra Congo og

se på en efterskole. Vi

har oplevet borgerkrigens rædsler på nært hold. Rhoda var tre

har f.eks. haft besøg af

år, da hendes far blev skudt, og hun mistede sin mor året efter.

lokale sprogcentre, haft

Som fireårig flygtede hun på må og få sammen med sin lillebror

kontakt med folkeskoler

og endte i Uganda, hvor hun og hendes bror blev samlet op og

og besøgt etniske for-

ført til en flygtningelejr, hvor de blev forenet med deres større

eninger. Oplysningsar-

brødre, der også var på flugt. Efter ni år i flygtningelejren, hvor

bejdet har resulteret i,

de måtte klare sig alene uden voksne, blev de udvalgt som kvota-

at vi nu i en del år har haft elever med

4

flygtninge til Danmark, hvor de nu har boet i to år.

Af Børge Larsen, lærer på Djursland Efterskole

Samuel har en lignende historie. Som otte-

er kristne, og de har familiemedlemmer

også, der er mere ro til at lære noget på

årig mistede han begge sine forældre;

spredt over det meste af verden, da de

en efterskole, og så er det bare dejligt at

han og tre brødre flygtede og kom til den

kristne i Irak i mange år har været forfulgt

have kammerater, man kan være så me-

samme flygtningelejr i Uganda som Rhoda.

og undertrygt, og derfor er blevet flygtninge.

get sammen med. Delaram har oplevet, at

Også han har boet i Danmark i to år og har en storebror, der stadig bor i Congo.

Vejen til superligaen!

På spørgsmålet om hvorfor de har valgt at gå på en efterskole, svarer de begge,

Delaram har oplevet, at det er let at få kammerater på en efterskole, så hun har ikke fortrudt, at hun forlod folkeskolen derhjemme.

at det er deres sagsbehandler/værge, der har anbefalet en efterskole. Og så vil

Som mine fætre

det er let at få kammerater på en efter-

de gerne lære dansk, møde danskere og

På spørgsmålet om hvorfor han endte på

skole, så hun har ikke fortrudt, at hun

få danske kammerater. Fra fl ygtninge-

Djurslands Efterskole, svarer Sargon, at

forlod folkeskolen derhjemme.

lejren i Uganda har de været vant til at

det primært er, fordi hans to fætre har

gå i kirke og høre om Jesus, så de ville

været elever her, og synes det var ret

Et fantastisk tilbud

begge gerne på en kristen efterskole.

fedt! – Sargon ville gerne på en kristen

Som lærer på efterskolen har jeg det rig-

efterskole, selv om f.eks. gudstjenesten

tig godt med, at vi får lov til at have elever

Rhoda og hendes søskende kom i en

i folkekirken er ret så forskellig fra den

med en anden etnisk oprindelse, som det

evangelisk menighed, og Samuel hos

måde, man i Assyrerkirken fejrer gudstje-

jo hedder. Det er spændende og givende

Syvendedagsadventisterne. De er begge

neste på. Da han gik i folkeskolen, tænkte

for alle; blot en skam, at så få ser værdien.

glade for det kristne fællesskab på sko-

han de første 4-5 år ikke på, at han var

Selv om vi i efterskolen som helhed i disse

len; men Samuel synes, det er lidt svært,

anderledes end danske børn; men fra 6.-7.

år gør meget for at oplyse, er det stadig

fordi folkekirken på mange måder er

kl. mærkede han de forskellige etniske

under en halv procent af vore elever, der

forskellig fra den kirke, han er døbt og

grupperinger på skolen, og det var ikke

ikke er etniske danske; et forhold, der

altid har kommet i. Og så er det lidt svært

altid lige sjovt. På efterskolen er det bare

forhåbentlig i årene fremover vil ændre

for ham, at der er forskellige ting, f.eks.

megafedt; man har det godt sammen, og

sig. Efterskolen er et fantastisk tilbud – et

svinekød, som han ikke må spise. Men der

ingen tænker på, om man er af dansk eller

år eller to, hvor man

er mange ting, han er glad for på skolen;

irakisk oprindelse – ingen bliver udeluk-

ud over den faglige

han lærer meget dansk, og så spiller han

ket af fællesskabet. »og så har det også

undervisning får

meget fodbold. Hans storebror spiller på

betydet meget for min kristne tro, at jeg

mulighed for

det bedste hold i Randers, så han træner

det sidste årstid har været i et kristent

i fællesskab

for at blive lige så god – måske ender han

fællesskab«, slutter han.

med andre

med selv at blive superligaspiller!

Af omveje til Danmark

Nyt møde med kristendommen

Sargon (16 år) er født i Danmark. Hans far

Delaram (15 år) kom til Danmark sam-

flygtede fra Irak sammen med sin bror

men med sin mor og søster fra Iran for

under Iran-Irakkrigen midt i 1980erne.

syv år siden. Hendes far bor stadig i Iran.

Hans far blev under et slag alvorlig såret

Delaram og hendes familie var muslimer,

og tilbragte 6-7 måneder på sygehus. Da

da de kom til Danmark; men hendes mor

han blev erklæret rask, blev både han og

blev kristen for fire år siden, og hendes

broderen sendt tilbage til fronten, men

storesøster for to år siden. Derfor ville

deserterede, og ad omveje kom de til

hun gerne på en kristen efterskole for at

Danmark. Her blev han senere gift med en

lære noget mere om kristendommen og

pige fra Syrien. Begge Sargons forældre

lære kristne unge at kende. Hun synes

unge at dyrke sine interesser og lære at stå på egne ben.

louise fischer The louise Fischer show præsenterer: Creative Workshop: Bibelslam I de kolde måneder kan det være svært at finde på noget at lave. Her kommer Louise Fischer dig til hjælp. Unge mennesker i dag læser ikke nok i bibelen, så derfor vil jeg spore jer unge ind på opbyggende fritidsinteresser. Derfor bibelslam. Man tager en bibeltekst, læser den og så skriver man fem minutter. Det kan være alt fra analyse, tanker om bibelteksten eller en nyfortælling. Go ahead and go crazy!

Eksempler på bibelslam: Stormen på søen, Mark. 4, 35 - 41

Babelstårnet, 1. Mos. 11, 1 - 9

det rusker og blæser. det er som om verden bløder. vandet bløder og blæsten puster bandeord ind i mit venstre øre. sejlet knækker snart, og jeg knækker som en tændstik i hånden på en kæmpe.

»hok thasol dutri a gasto, bablotik fy rok sa epoistik vadak rømnis fruller na.« jeg står bare – hvad?! »hok ha tobilsta?«. hvad pokker siger du? jeg fatter ikke en brik! skal du bruge en

gud er kæmpen, der kan knække mig, tror jeg, vand og fisk fæst-

hammer eller den der skruetvinge? skal du høvle eller hvad?

ner sig i mit hår, inden de blæser væk igen. peter gled i en vand-

jeg fatter ikke den dialekt, er du fra Jylland? så hent dog selv

mand, og jakob kæmper med en blæksprutte på skinnebenet.

værktøjet hvis du skal skabe dig sådan, det gælder om at få tårnet færdigt så hurtigt som muligt. jeg skal op til gud, og jeg

det lyder som om blæsten snorker, verden snorker, gud snor-

skal snart derop, jeg har pakket sydfrugterne og skal holde

ker, men det er jesus der ligger på puden og snorker og savler,

påskeferie hos gud, tror jeg. lillemor derhjemme glæder sig

som om han ikke har opdaget, at båden roterer om mastens

meget. jeg skal altså derop nu, så hold kæft med det der vola-

akse, og at vi alle må holde fast i rælingen for ikke at falde over bord. men vi vækker ham, og han kigger strengt på os og på bølgerne og siger, »schh«, og alt bliver stille. han putter plaster på verden, han helbreder vindens galskab, han vækker alt det gode, han redder gang på gang mit liv.

Velegnede bibelcitater til din egen lille vinter-slam: skabelsen, 1. Mos, 1 - 31 stormen på søen, Mark. 4, 35 - 41 nadver, Mark. 14, 12 - 25 Peters fornægtelse, Mark. 14, 66 - 72 opstandelsen, Mark. 16, 1 - 8 Kain og Abel, 1. Mos. 4, 1 - 16 Arbejderne i vingården, Matt. 20, 1 - 16 Babelstårnet, 1. Mos. 11, 1 - 9

6

pyk og byg nu videre!

DET NYE TESTAMENTE – nu på hverdagsdansk?

Af Erik Brændgaard

sådan har du aldrig læst fadervor før! Bibelselskabet har udgivet en ny oversættelse af Det nye Testamente. i den nye bibel: »Den Nye Aftale – Det Nye Testamente på nudansk« er sproget frisket op med nutidige udtryk, så alle kan forstå bibelen. Den nye Aftale skal ikke bruges i hver gudstjeneste, men til fx familiegudstjenester.

Det nye fadervor: Far i himlen!

Du kan selv sammenligne med den version, som jeg kender fra bibelen:

Lad alle forstå at du er Gud,

Vor Fader, du som er i himlene!

10

Helliget blive dit navn,

lad dit rige blive til virkelighed,

og lad alting blive som du vil have det

v10

– her på jorden ligesom det allerede er i himlen.

ske din vilje

11 Giv os det brød vi har brug for i dag.

12 Tilgiv os det vi har gjort forkert

som i himlen således også på jorden;

Lad være med at sætte os på prøve,

og befri os fra ondskabens magt.

men fri os fra det onde.

For du er Gud, du har magten, og vi vil altid hylde dig.

For dit er Riget og magten og æren i evighed!

Amen

Amen

Læs mere på www.bibelselskabet.dk/nudansk

Matthæusevangeliet kapitel 6, vers 9 - 13

Den Nye Aftale

v11 giv os i dag vort daglige brød, v12 og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, v13 og led os ikke ind i fristelse,

ligesom vi har tilgivet andre.

13

komme dit rige,

Den Nye Aftale

Den N Aftale Den Nye Aftale den Den Nye Aftale

7

Ge t toge the r

– KFUM og KFUK for Muhammed og Yasmin Af Majbrit Billesø Jensen

Det er onsdag eftermiddag, heldagsskolen og fritidsklub-

onsdag efter onsdag fodbold med en flok drenge. Lederne

ben lukker ned for endnu en dag med fuld gang i både børn,

blev velsete, og hurtigt var det ikke kun en flok drenge, der

lærere og diverse aktiviteter. Muhammed, Yasmin og deres

kom, men en blandet flok af piger og drenge i forskellig alder.

venner har fri, og det er tid til Gettogether. Allerede når vi ledere ankommer, står de og venter. Så snart vi kommer

Møde dem, der hvor de er

rundt om hjørnet, og de genkender os med vores T-shirt, kan

Det handler om integration i Gettogether, men det er integra-

vi høre dem »jaaaa, Gettogether Gettogether« – og de kommer

tion på børnenes præmisser. Vi møder børnene, der hvor de er

løbende i flok. Det er noget af en velkomst, vi bliver mødt med,

og på deres hjemmebane. Dermed er det ikke sagt, at vi giver

og det giver gejst til at lege, udfordre og udforske hinandens

køb på vores værdier, og det vi som kristne står for.

forskelligheder og ikke mindst lære af hinanden.

Tør gå nye vej

I Gettogether er der klare regler for, hvad der er tilladt, og hvad der ikke er tilladt. Men vi ønsker ikke at være pædagoger,

Gettogether er et integrationsprojekt under KFUM og KFUK i

som kun er ude på at sætte regler og pådutte nogen noget. Vi

Gellerup vest for Århus. Projektet startede for fem år siden

vil bare gerne være sammen med børnene, lege og have det

og har siden udviklet sig stødt. Baggrunden, for at projektet

sjovt sammen – længere er den ikke!

den dag i dag er en velfungerende klub, er, at en gruppe unge

8

ledere turde, og stadig tør, gå nye og utraditionelle veje. Uden

»Får I ikke penge for det?«

at kende meget til området, børn med anden etnisk baggrund

I Gettogether er det lysten, der driver værket. Børnenes mange

og Gellerupparken, tog de en bold under armen og spillede

spørgsmål om, hvorfor vi ledere er der ulønnet, viser deres

uforståenhed overfor foreningsarbejdet.

Det er en fremmed verden for dem, at unge vil bruge deres fritid på at spille fodbold med dem. Men det er netop én af de ting, vi gerne vil i Gettogether, at vise dem en gren af foreningsarbejdet.

Med engagement og lyst som drivkraft, tror vi, at vi med Gettogether kan gøre en forskel. Det tager dog sin tid indenfor integrationsarbejdet – men de små skridt tæller i længden.

respekt I GettoGether arbejdes der ud fra et kristent værdigrundlag, som lyder, at alle mennesker grundlæggende har samme værdi, fordi vi er skabt af den samme Gud. Lederne vil gerne være med til at gøre en forskel og påtage sig et socialt ansvar i Gellerup. Men det handler også om at møde hinanden med respekt og forståelse; respekt for den man er og den kultur og religion, man har med sig. Af og til er der tid til blot at lytte og at snakke på tomandshånd om jul og ramadan, om familie og fodboldregler. Samtaler der er givende for både børn og ledere.

Jalla, jalla – spil mig Der er kæmpefodbold på programmet, og alle løber ivrigt efter kæmpefodbolden. »Jalla, jalla – spil mig«, råbes der fra den ene ende af banen. På trods af forskellige fodboldtalenter, religiøs baggrund, kulturel baggrund, alder og udseende, er der her helhed og et fællesskab.

Dagen sluttes af med fællessang, eller fællesskrål om man vil. Ikke som i en traditionel KFUM og KFUK børneklub med andagt, for den traditionelle forkynd-

kfuM oG kfuk har en inteGrationsGruPPe, soM arBeJder Med

else findes ikke i GettoGether. Men i

inteGration, reliGionsMøde oG reliGionsdialoG. de arran-

samværet med børnene ud fra kristne

Gerer Bl.a. dialoGseMinar oG reJser – oG holder Gerne en

værdier og næstekærlighed, giver vi en

aften i din kluB oM inteGration, reliGionsMøde

anden form for forkyndelse til Muham-

eller reliGionsdialoG.

med, Yasmin og deres venner.

Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at skrive til integration@kfum-kfuk.dk

9

Af Simon Wadmann Laur itsen

inteGrationstest

nå ven, der skal bestås for at op rø sp et sr fød ind på t se r ha FAZE statsborgerskab Danmark. det… er vej, om du tør blive i lan ov og n ste te af ag dr ud et t. lv rek Prøv se spørgsmål besvares kor for at bestå skal 8 ud af 12 Kategorierne er blandede, og

1) hvordan kan udlændinGe tildeles dansk indfødsret (STATSBORGE

RSKAB)?

A: Ved at statsministeren beslutter, hvilke udlændinge der kan tildeles dansk indfødsret (statsborgerskab) B: Ved at Folketinget ved lov tildeler udlændinge dansk indfødsret (statsborgerskab) C: Ved at Udlændingeser vice træffer afgørelse om, hvorvid t en udlænding kan få dansk indfødsret (statsborgerskab)

2) Grønland oG færøerne har i daG hJeMMestYre. hvilket af følGende saGsoMråder hører ikke under hJeMM

A: Uddannelsesområdet

estYret?

B: sundhedsområdet C: Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område

3) i en Periode var de skandinaviske lande saMlet i en union under den danske reGent. hvad hed denne union?

A: Den skandinaviske union B: Kalmarunionen C: Københavnerunionen

4) hvad Medførte reforMationen Blandt andet i danMa rk?

A: Den katolske kirkes position i Danmark blev styrket B: Danmark blev protest antisk C: Der blev bygget flere klostre i Danmark

5) hvilken BeGivenhed fandt sted i danMark i Marts 1848?

A: Bønderne brugte deres store antal til at indlede en revolut ion B: Borger skabet afsatte kongen midlertidigt C: Kongen indvilligede i at afskaffe enevælden

6) hvilken forfatter skrev i 1700-tallet en række koMedier, hvoraf noGle stadiG Bliver oPført – for ekseMPel JePPe På BJerGet? A: søren Kierkegaard B: ludvig holberg C: Georg Brandes

10

7) hvornår fik danMark sin første kvindeliGe Minister?

A: 1853 B: 1924 C: 1960

8) hvilken lovsaMlinG, der fik stor BetYdninG for dansk

lov, Blev skaBt i Middelalderen?

A: Københavns lov B: Jyske lov C: De Fynske love

9) hvornår Blev dansk folkeParti dannet?

A: 1973 B: 1982 C: 1995

10) i danMark har de fleste reGerinGer siden 2. verde

nskriG været

A: flertalsregeringer B: mindretalsregeringer

11) hvilke af følGende oPGaver er koMMunale?

A: Børnehaver og folkeskolen B: sygehuse og sygesik ring C: Politi og videregående uddannelser

12) hvilke forBehold har danMark i forhold til saMar

BeJdet i eu?

, forsvar sområdet og dele af samarbejdet om en fælles A: Danmarks forbehold angår unionsborgerskabet, euroen rets- og udlændingepolitik B: Danmarks forbehold angår EU’s miljøpolitik C: Danmarks forbehold angår EU’s fødevarepolitik

på e ts pr ø ve or ter er/rapp indføds r e g ti ig r blikation n u e p d / v k ø te r P lio ation k.dk/bib ll_public idanmar /html/fu e v www.ny e o r p rets indfoeds /2007/ og r gs mål, . f 40 s pø a r tå s r a t bes tå e or r ek t fo P r ø ve n b k s e r a v s 8 s k al b e minds t 2

hvis du Bestod:

sborgerskab værdig Tillykke til lykke!!! Du er dit stat og har gjor t regeringen glad. blive rigt ig dansk, Det eneste, du mangler for at på ligge og lægge, er at øve dig i at kende forskel det og sids t, men ikke lagde og lå, en og et, den og mindst, hans og sin. konstruere de mes t Rigt ige dansker e kan nemlig e udtr yk, og du vil vel krea tive sæt ninger med diss ikke føle dig anderledes vel!?

hvis du ikke Bestod:

nok have læs t lidt sorry min ven! Så skulle du i, de støvede lovsammer e i den stor e encyklopæd bøgerne. En anden linger og ikke mindst historie kigger i vores fine mulighed er selv følgelig, at du du finde svar ene på danske kulturkanon. I den kan r bør vide. alt, hvad en rigt ig kernedanske 11

8) B

4) B

7) B

3) B

6) B

2) C

5) C

1) B

12) A 11) A 10) B 9) C

rigtige svar:

se oM du har Bestået indfødsretsPrøven nedenfor oG læs derefter videre.

Af Mette Marie Nissen

Psalmeværkstedet hylder i dette februarnummer hønsene og klokkerne med denne smukke salme af Grundtvig, da især høns er nævnt alt for sjældent i Den Danske salmebog! som hønen klukker mindelig som hønen klukker mindelig,

Tolkning for høns

Tolkning for mennesker

så kirkeklokken ringer:

Kluk-kluk-kluk-kluk = ding-dong, ding-

o, kommer, små, nu brat til mig, se, hvor jeg breder vinger

dong Alle mine kyllinger, kom hjem! For ræven er ude, og farerne lurer, men under mine hønemor-vinger er der

Ham Grundtvig må have haft en meget forvrænget hørelse! Eller også

at vogte jer med kraft og flid

lød kirkeklokkerne noget anderledes

for høg og ræv til evig tid,

og væsentligt sjovere i 1836, end de

som hønen sine spæde!

gør i dag, hvis han faktisk syntes, at

trygt og rart.

de lød som høns, der klukker!

Kluk-kluk-kluk-kluk = ding-dong, ding-

Det herren er, som kalder så med klare klokketoner;

dong

o, lad om kap til ham os gå,

Men men men... hvis man læser lidt videre i strofen, kunne han også tænkes

vor kærlige forsoner!

at mene, at klokkerne kalder på os og

er som Jesus, der passer på de små

hos ham er fred og hvile ret,

siger, at vi skal komme i kirke, ligesom

mennesker, som kan kravle trygt ind

hans åg er godt, hans byrde let,

Det er mine kluk I skal gå efter, for jeg

Jesus bærer kun på gode ting, og han

Ikke nok med at klokkerne kan sam-

slapper enormt meget af, så det er skønt at klukke med ham.

Kluk-kluk-kluk-kluk = ding-dong, dingdong

hønen kalder på sine små kyllinger.

som hønens for de spæde!

under hans engle-høne-vinger.

menlignes med en høne, det kan n.F.s. GrUnDTViG 1836

Jesus også – for det er ham, der gen-

Mel.: August Winding 1864

nem klokkerne kalder på os og siger,

DDS nr. 409

at han vil passe på os, som en høne, der vogter sine kyllinger.

Grundtvig har været så sød at skrive en lille henvisning til det sted i Bibelen, som har inspireret ham til denne salme: Matt. 23,37: »Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig.

Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke.«

12

Den tossede tusch Af Signe Bo

Der er altid dem, der tror, de kan mase sig om bord på et tog, før alle andre er kommet ud, og der er altid de udstigende passagerer, der synes, det er passende at holde store velkomstseancer med kys og tårer lige foran døren. Der er altid ham, der springer ud i midtergangen, når fl yet er landet, og med sin brede bagende blokerer hele strømmen af passagerer, mens han sirligt lægger sine papirer i sin sirlige mappe og ligeså sirligt vikler sin kones hjemmehæklede rædsel af et halstørklæde otte gange omkring halsen, før han kan stige ud… i ankomsthallen, hvor der jo som bekendt altid er frostgrader!

Der er altid ham på rækken foran eller bagved, der ikke har fattet at sætte sig roligt ned i et fl ysæde. Siden hvornår er det blevet normalt, at man smider sig ned i et sæde med hele sin dødvægt, så passageren bagved får trykket knæskallerne helt om i haserne? Der er altid dem, som synes, det er helt okay at høre... for fuld volumen, dem, som synes, vi alle skal høre lyden på deres dvd. Det er så ophidsende at høre lyden til en film, man ikke kan se.

Og der er dem, der tror, vi andre synes, det er vildt spændende at blive delagtiggjort i deres i øvrigt temmelig uinteressante private telefonsamtaler. Jeg er da ligeglad med, hvad Lonni sagde, da hun slog op – for tredje gang i den uge.

Jeg kan med denne klumme stille mig bag i køen af selvfede, brokkende danskere, der beklager sig over det offentlige transportvæsen. Det er irriterende, når toget er forsinket, men det mest irriterende er de rejsendes totale mangel på respekt for andre mennesker i det offentlige rum. Et togsæde er ikke en øde ø. Og ja! Det gør ondt på damen overfor, når du sparker hende over skinnebenet. Og nej! Det er ikke meningen, at al din bagage skal stå under bordet! Bagagehylde – ringer der nogle klokker?

slUK TElEFonEn, sKrU nED For lYDEn oG oPFØr JEr orDEnTliGT – og hvis I møder en bistert udseende dame i en ternet frakke, der fra tid til anden vender det hvide ud af øjnene og hvæser »så tag jer dog sammen« eller noget værre, så er det nok bare mig, der er ude og nyde min pendlertilværelse.

GoD rEJsE. DET Er liGETil oG hJEM. »SÅ TAG JER DOG SAMMEN!«

13

fodBold BetYder alt Af Gitte Mygind Î Foto Venligst udlånt af Herfølge Boldklub

For nikola saric kan dagligdagen nogle gange være en forvirrende blanding af nationaliteter, mentaliteter og fordomme. Men på fodboldbanen er alting anderledes. Der giver det hele mening for ham.

14

nikola saric er 16 år oG Blev født i Bosnien-herceGovina • Han kom til Danmark, da han var et år gammel.

• Han har siden sommeren 2007 spillet på Herfølges førstehold, som i øjeblikket befinder sig i 1. division.

• Han har spillet 9 kampe og scoret to mål for U/17 landsholdet. nikola er angriber og spiller i trøje nummer 20.

• Til daglig går Nikola i 10. klasse.

deres egen kultur og vil leve, som de gjorde i deres hjemland. Men jeg tror, at danskere generelt har sværere ved at lukke folk ind, end udlændinge har.

Danskere er mere indelukkede. Men jeg ved det ikke. Det er det, alle spørger om: »Hvorfor er der alle de problemer?«

Fodbolden giver så meget mening, at

»naarj, altså jeg er kristen, men det er

Nikola griner lidt. »Jeg ved ikke, hvad jeg

Nikola i november måned blev hædret

ikke sådan … overdrevet. hvis du spør-

skal svare på det.«

med Arlas talentpris, hvilket vidner om,

ger, om jeg tror på Gud – så vil jeg sige ja.

at han anses for at være et af de største

Men jeg har nok min egen form for Gud.«

fodboldtalenter i Danmark lige nu. Det be-

Fodbold som frirum Når han bliver spurgt, hvad fodbolden

tød rigtig meget for Nikola at få den pris.

Problemer og fordomme

betyder for ham, er svaret til gengæld

Måske har det også betydet meget for

Nikola har fået tilbud om at spille på både

helt klart:

Danmark, at lige netop Nikola fik den. Han

det bosniske, det serbiske og det danske

er nemlig den første af anden etnisk her-

fodboldlandshold. Han valgte det danske.

»Alt, virkelig. Alt. når det går godt med

komst, som modtager en Arla Talentpris.

Det er i de rød-hvide farver, han føler sig

fodbolden, så er jeg nærmest verdens

hjemme, selvom han godt kan blive lidt

gladeste.«

»når man tænker over det, er det

usikker.

da stort. Det gør prisen endnu mere

Alting bliver enkelt, når Nikola er på fod-

speciel. Det kunne være fedt, hvis jeg

»Jeg er bange for, at folk vil se ned på

ligesom var starten på noget nyt«, siger

mig, og at jeg bliver behandlet anderledes

Nikola, der er 16 år gammel.

end andre, fordi der står saric på trøjen,

»Der er det bare mig og fodbolden. Der

i stedet for hansen eller Jensen.«

er det lige meget, om man er gul, rød,

En god blanding

boldbanen.

grøn eller blå. Det er en helt anden ver-

Nikola kom til Danmark, lige inden han

Nikola har oplevet nogle af de fordomme,

den. så spiller man bare. Der tænker

fyldte to år.

der er om udlændinge i Danmark.

man ikke over noget som helst, man ny-

»hvis du spørger, hvad der er mit hjem-

»Der har været mange problemer med

Der er ikke noget bedre end at komme

land, vil jeg stadig sige Bosnien, for der er

udlændinge i Danmark. Tidligere kunne

ud og spille, og så er det lige meget,

jeg er født. Jeg føler mig ikke mere dansk

jeg godt se, at nogle folk troede, jeg

hvem det er med.«

end serbokroatisk og heller ikke om-

var ligesom alle de andre, sådan en lille

vendt. Jeg er både dansk og serbisk eller

gadedreng, som ikke lavede andet end

bosnisk, eller hvad du nu vil kalde det.«

problemer. Det var nogle fordomme, jeg

der det bare. Jeg elsker det. hver dag.

godt ville have vasket væk. Det føler jeg, Det bliver hurtigt klart, at Nikola ikke

at jeg har gjort nu. De fleste folk, der

umiddelbart lader sig kategorisere.

har haft fordomme om mig, har lært mig at kende nu.«

»Mentaliteten er meget blandet. Jeg tror, jeg har fået det bedste fra begge

Selvom Nikola har baggrunden til fæl-

dele. Derhjemme snakker jeg mit hoved-

les med nogle af de udlændinge, der

sprog, og når jeg er sammen med ven-

skaber problemer, kan han ikke tale på

ner, så er det dansk. Det er ikke noget,

deres vegne.

jeg tænker så meget over.« »når udlændingene kommer, så er der Spørgsmålet om religion kan heller ikke

mange af dem, der ikke vil integrere sig.

besvares entydigt:

Konflikterne opstår, fordi de har helt

Formålet med Arlas Talentpris er at øge og stimulere interessen for dansk fodbold ved at påskønne de unge talenter, der kan udvikle sig til at komme på A-landsholdet. Prisen gives hvert år til en spiller fra henholdsvis U/17, U/19 og U/21 landsholdet, som må forventes at kunne præge dansk fodbold fremover. Prisen uddeles i et samarbejde mellem DBU, Danske sportsjournalister og Arla.

Med prisen følger 25.000 kr.

Brændg Erik Vad ngrob og Af Jan E

aard

H vad var Danmark uden indflydelse fra udlandet? le være Tænk over, hvad Danmark vil uden udenlandsk indflydelse!

Men har Danmark da ingentin g opfundet!

Vi ville mangle:

> Spaghetti > Fodbold

200 0 år siden. I Middel (Opfunde t i Kina for mer e end ne »fod bold« med menneskealderen spillede landsbyboer det ved karneval og lignende hoveder, som var blevet myr englænder ne gjor t spillet arrangemen ter. Siden hen har og ligaer). mer e civiliser et med regler

> Internettet

(Det amerikanske forsvar opfandt

Interne ttet til internt

brug)

> Kartoflerne

u. Indianerne har dyrket, tilbe (Kar toflerne kommer fra Per sinder) red t og spis t kartoflerne i årtu

> Telefonen

(Opf undet af englænderen Bell –

p.s. hvem ringede han til

førs te gang?)

> Pizza

16

Jo, fx har vi fundet på:

, siger kineserne og fra Italien, (Spaghe tti stammer fra Kina siger sjov t nok italienerne)

ensk opfindelse) (Den står som en sikker itali

> Isterningeposen

(Genialt koncep t)

> Legoklodsen

(Hvem legede ikke med Lego som bar n?)

> Vindmøllen

(Energi, energi, energi)

> Antabus (He r beh øve s måske en fork laring: Ant abus er et lægemiddel, som bruges ved afvæ nning fra alkohol. Det give r voldsom t ubehag, hvis man drik ker alkohol sam tidig med , at man tage r det)

> Båndoptageren

(Opf undet af dansker en Vald emar Poulsen – ikke så hipt mer e, men vigt igt for videre forskning).

Vidste du?…

Om integration i DK At vores integrationsminister hedder Birthe Rønn Hornbeck (V).

At den nuværende integrationslov blev vedtaget i 1999.

At man som ny i Danmark ikke er berettiget samme sociale ydelser som danske statsborgere – men i stedet færre penge i form af starthjælp. Starthjælpen er den nedsatte ydelse, som nye flygtninge og indvandrere får i stedet for kontanthjælp.

At efter integrationslovens § 19, stk.

1 skal kommunalbestyrelsen inden en

Betydning af udenlandske navne

måned, efter at kommunen har overtaget

Kilde: baby-names.adoption.com

ansvaret for en udlænding, udarbejde en integrationskontrakt sammen med den

Ali/Arabisk/Dreng/Gud, den højeste

pågældende.

Aisha/Arabisk/Pige/Kvinde Habib/Arabisk/Dreng/Elsket Hassan/Arabisk/Dreng/Smuk

At udlændingeservice afgør, i hvilken

Kalil/Arabisk/Dreng/God ven

kommune flygtningen skal bo. Man kan ikke klage til andre administrative myndig-

Essien/Afrikansk/Dreng/Søn nummer seks

heder over Udlændingeservices afgørelse

Juma/Afrikansk/Dreng/Født på en fredag

om boligplacering.

Eberhard/Tysk/Dreng/Stærk orne Helmuth/Tysk/Dreng/Hjelm

At Rådet for Etniske Minoriteter vejleder integrationsministeren i emner, der

Ayla/Hebraisk/Pige/Egetræ

relaterer til flygtninge, indvandrere og

Naomi/Hebraisk/Pige/Behagelig

integration.

Kyoko/Japansk/Pige/Spejl Sila/Tyrkisk/Pige/Lider af hjemve Kajal/Hindu/Pige/Eyeliner

17

– var du der?

18

Af Simon Wadmann

KONFIDISKO 2007

Fire gange årligt afholdes Café Christian, der er et non-alcoholic konfidisko drevet af frivillige i KFUM og KFUK. Café Christian byder på et særligt ViP-medlemskab og på groovy danserytmer til tonerne fra husets DJ’s »sPACEMoon«. Der afholdes også biografnat og andre spændende surprises…

FAZE har besøgt fotoalbummet på www.cafechristian.dk og ser tilbage på en forrygende diskofest på Diakonhøjskolen i Århus.

DAns, orD oG BillEDEr P, rA i T ns KU oG Ur lT KU inTEGrATion, Redigeret af Bibi Sandegaard ud fra www.bettynansen.dk og uddrag fra »C:NTACT Hvidbog 3 2006/2007«

uppe af c:ntact taskforce er en gr forskelunge sk ue spillere med vidt nd, som lig etnisk og kulturel baggru ner i Be tty alle har deltage t i produk tio ns - og nans en Teat re ts int egratio . uddannels es af deling c:ntact Tryghed ved det velkendte

kender. De menoftest blandt mennesker, man I hverdagen bevæger man sig velkendte skaber , er venner og familie, og det nesker, man omgiver sig med Når man støder på . este er nødvendig for de fl en tryghedsfor nemmelse, som Man deler ikke , opstår der utryghed og angst. det ukendte og forskelligartede rere ved at forstå referencer og har derfor svæ længere samme historier og dte velkendt og i høj grad om at gøre det uken hinanden. Integration handler Det handler om i der er plads til forskellighed. skabe en fælles historie, hvor r et spø rgsblive lem forskelligheder aldrig at skabe tryghed, så mødet mel ner at skabe øger gennem teaterproduktio mål om enten-eller. c:ntact fors mødet melgen er omdrejningspunktet for et forum, hvori historiefortællin bliver centrum kelighed frem for fordomme lem mennesker. Hvor mennes i integrationsprocessen.

 c:ntact har spillet forestillinger siden 2004 på diverse skoler, seminarer og virksomheder rundt om i landet og var at opleve på Ung Uge 2007.  skuespillerne i c:ntact taskforce er alle mellem 15 og 25 år med udenlandsk såvel som dansk baggrund.  over 300 unge har været involveret i c:ntacts produktioner.  hvis du vil være med i en c:ntact produktion, kan du sende en mail til contact@bettynansen.dk

20

PuBlikuMsevaluerinG af forestillinGen ”PiGekluBBen ii”: »Da vi dagen efter talte om oplevelsen, var eleverne meget overraskede over, hvor barske nogle af pigernes historier var.

Og at de turde fortælle dem fra en scene, og at pigerne kæmper de samme kampe som drengene.« Julia schreblowski, Enghave Plads skole.

hvad er c:ntact?

c:ntact taskforce spil ler små fore still inge r med hist orie r og situatio ner fra der es ege t liv og

der es hve rdag. Styk kerne vise r de alvo rlige og de mer e humoris tisk e side r af hve rdagen i et Dan mar k, der er præ get af kult urelle forand ringer på god t og ond t. Typi sk berø rer forestillingerne emn er som racisme, kulturmøde, forældre konflikter, teen ageproblemer og lignende.

evaluerinGer fra de Medvirkende På c:ntacts ProJekter: »Jeg har lært, at folk ikke altid er, som de ser ud til.« isabell »Selvom jeg synes, at jeg i forvejen havde et ret fordomsfrit syn på mennesker med en anden etnisk baggrund, ser jeg helt anderledes på dem nu, når jeg går på gaden. Jeg er blevet klogere på andre mennesker og er blevet mere åben overfor andres meninger og ideer, og det er rigtig fedt!«

Et indblik i det per sonlige

c:ntact bes tår af almindelige unge, som gennem træ ning af prof essionelle skue spillere og med et prof essionelt teater i ryggen har iscenesat deres egne per sonlige historier. Pub likum får servere t histor ier, de nor mal t ikke ville få indblik i. Forestillingerne er effektfulde og underho ldende sam tidig med, at de berø rer svæ rt tilgæ ngelige emn er. TASKFORCE rykker på den måde ved publikums ford omme og hold ninger.

Katrine »Jeg har lært mange ting! En af dem er, at der er mange forskellige mennesker i den her verden; men man skal respektere dem alle sammen, og det vigtigste jeg har lært er, at man skal tro på sig selv, og det gør jeg nu.« Martina

21

www.standsaids.nu

Hjemmeside sætter fokus på liv med hiv Af Rikke Bøgh

»

Kære gud. jeg ber´ dig, hjælp folk der er i nød.

For det meste føler jeg mig uretfærdigt behandlet bare fordi min mor ikke lige ville give mig den D&G top jeg så gerne ville have. Men er det overhovedet en ting at brokke sig over? Jeg har vand bare jeg går ud og tænder for vandhanen?

Jeg har mad hvis bare jeg går ud og åbner køleskabet? -Jeg brokker over at jeg SKAl gå i skole, så nogen gange pjækker jeg... men hvad med de børn nede i afrika, på min alder? de skal gå flere kilometer med an spand på hovedet bare for at få lidt vand. De skal arbejde næsten fra da de bliver født, for at få en enkelt kartoffel og en skive brød om dagen? De går ikke i skole, for det har de ikke råd til? Gud? Hvorfor er verden så urimelig?

Hvorfor skal jeg sidde her hjemme i Danmark

Test dig selv. skriv en bøn. Eller prøv dilemmaspillet for at se, om du kan undgå at blive smittet med hiv.

Ville du kunne klare dig som forældreløs i Afrika?

På hjemmesiden www.standsaids.nu kan du teste dig selv. Du

med mit fjernsyn, mobiltelefon, og dyre mærketøj? når de mennesker ingenting har? Jeg er pinlig over at jeg har det så godt, når andre mennesker lider? Jeg vil så gerne rede hele verden, men jeg er kun en lille selvoptaget 14årig pige der kun tænker på drenge og mit udseende? hvad kan jeg

kan også prøve dilemmaspillet »Fremtiden er på spil« og finde

dog gøre? Gud? - Den her urimelighed må høre op.

ud af, om du kan undgå at blive smittet med hiv. En udfordring,

Skal vi ikke alle være lige? jeg ber´dig... Pas på folk

som unge afrikanere står i hver dag.

ik mister troen til dig.

Via fortællinger, billedserier og meget mere fortæller hjem-

Helene Jensen, 14 år

mesiden, hvordan det er at være ung i Afrika og leve med truslen fra hiv og aids i hverdagen. Du kan gå på opdagelse i fortællinger om børn og unge, der har mistet deres forældre,

(Bøn fra www.standsaids.nu)

«

om unge, der selv har aids, og om unge, der prøver at gøre en forskel i deres landsby, så sygdommen ikke rammer andre på grund af uvidenhed. Du kan også skrive en bøn og læse, hvad andre unge har gjort sig af tanker, downloade en ringetone på swahili eller deltage i konkurrencen »Vind på viden«.

Og endelig kan du finde ud af, hvordan du kan være med til at gøre en forskel, så børn og unge i Afrika også kan få lov til at være børn og unge.

Hjemmesiden er en del af kampagnen standsaids.nu, som Folkekirkens Nødhjælp står bag. Det hele slutter søndag den 2. marts med sogneindsamling i hele landet.

Besøg www.standsaids.nu og gør en forskel!

23

anMeldelser og hvad er det så lige, den handler om?

Hallam Foe (Jamie Bell) er en teenager med seriøse problemer. Han mistænker sin gudesmukke stedmor for at have dræbt hans mor.

Efter at have konfronteret hende med mistanken, og hun som svar har forført ham, flygter han fra familiens landssted. Flugten går til Edinburgh, hvor han får arbejde som opvasker på et hotel, hvor Kate (Sophia Myles) arbejder.

Kate ligner til forveksling Hallams mor, og han begynder fascineret at betragte hende gennem en kikkert, mens han sidder gemt oppe på hotellets loft. Efterhånden får han et forhold til Kate til trods for den store aldersforskel. Fortiden indhenter dog Hallam, da hans far og stedmor tropper op på hotellet. I filmens slutning går sandheden om morens tragiske død op for Hallam, efter at han har gjort et desperat forsøg på at tage sagen i egen hånd.

Filmen minder mig om!

Et skønsomt miks af »Catcher in the rye« og »Den kroniske uskyld« – bare uden tragiske selvmord. og hvorfor skulle jeg dog se den? Î Fordi Verity som den (måske) onde udspekulerede stedmor er helt eminent. Î Fordi filmen vitterligt har sine charmerende og hysterisk morsomme øjeblikke.

hvem er det, der er med?

James McAvoy – nok bedre kendt for sin hovedrolle i »The Last King of Scotland« Keira Knightley – »den henrivende Elisabeth Swann i Pirates of the Caribbean«

og hvad er det så lige, den handler om?

Tænk at være 13 år og skrive et skuespil! Det er det som den nok lidt for fantasifulde Briony gør, og det bliver lidt for fantasifuldt for hende. Hun lyver om, at hendes søsters kæreste skulle have gjort noget slemt. Brionys fantasifulde skuespil får den konsekvens, at søsterens kæreste ryger i fængsel. Hendes søster bliver rasende på hende, og de bliver aldrig gode venner igen. Dog gør Briony alt for at blive gode venner med sin søster igen – mon det lykkes? Glimrende tudefi lm dog med lidt irriterende skrivemaskinehakken gennem fi lmen.

Filmen minder mig om!

De lidt for mange gange jeg er blevet sur på min søster. og hvorfor skulle jeg dog se den?

Hvis du elsker historien om den fattige dreng, der ikke må få den rige pige, så er det lige noget for dig.

Af Troels Troelsen

Af Kathrine Bruun Thomsen

og hvad er det så lige, den handler om?

Filmen handler om den ikke særlig succesfulde forfatter Clifford Irving (Richard Gere), der, efter at have fået afvist endnu en bog hos et forlag, får en »genial« ide. Ideen går ud på at skrive en biografi om den, i 1970erne, excentriske milliardær Howard Hughes (The Aviator). Problemet er bare, at Howard Hughes ikke har vist sig til offentligheden i mere end 15 år og aldrig ville gå med til at få skrevet denne bog. Clifford opdigter derfor selv en fantastisk historie og lyver sig dermed til en stor kontrakt hos et af USA’s største forlag. Løgnen bliver dog sværere og sværere at holde skjult, og Clifford må dække den ene løgn med den anden.

og hvad er det så lige, den handler om?

Manfred, Peter Gantzler, er lektor i psykologi på Københavns Universitet og kæreste med Therese (Stine Stengade), som også arbejder på instituttet. Hans højeste ønske er at få et professorat, og dette mål viser sig at være inden for rækkevidde, da den gamle professor dør.

Men ind i kampen om et professorat, kommer en gammel studiekammerat og kollega, Poul, som har været gæsteunderviser på flere højtprofilerede universiteter i udlandet. Poul bliver gode venner med chefen og tager æren for et projekt, som Manfred har udarbejdet. Manfred føler, han bliver kørt ud på et sidespor, og tager en fatal beslutning for at følge »spillets regler« og for at få stillingen som professor.

Filmen minder mig om!

Samtlige danske film med underspillet humor. og hvorfor skulle jeg dog se den? se den hvis: Î Du har lyst til at se Gantzler personificere samtlige psykologiske forsvarsmekanismer og aggressionsmekanikker. se den iKKE hvis: Î Du hader kiksede lærere, der drikker kaffe i døgndrift. Î Hader dogmelyde, dvs. kysselyde, raslen af fl øjsjakker og synkelyde, som ikke bliver slugt af baggrundsmusikken.

Premiere den 25. januar 2008 hvem er det, der er med?

En hel masse vaskeægte afghanere, hvis navne der alligevel ikke giver mening på dansk. Men den er instrueret af Marc Forster, som også har lavet »Finding Neverland«.

og hvad er det så lige, den handler om?

Amir vokser op i overklassen i Afghanistan og er bedste venner med Hassan, som er søn af familiens tjener. Drengenes venskab ødelægges, da Amir svigter Hassan og ikke kommer ham til undsætning under et groft overfald. Amir fl ygter fra krigen i Afghanistan til Amerika sammen med sin far, men lider stadig af dårlig samvittighed over sit svigt mod Hassan. Da han mange år senere får muligheden for at gøre uret godt igen, drager han tilbage til sit hjemland og oplever Talebans rædselsregime på egen krop.

Filmen minder mig om! »Catch Me If You Can«

Filmen minder mig om!

Indiana Jones med et alvorligt budskab og et uhyggeligt realistisk univers.

og hvorfor skulle jeg dog se den?

Se den, hvis du er til den altid charmerende Richard Gere, og det selvom hans bakkenbarter er noget større end sædvanligt.

og hvorfor skulle jeg dog se den?

Fordi den kan få de små hår i nakken til at rejse sig og få tårerne frem i selv de mest mandhaftige macho-øjne!

Af Jan Engrob

24

hvem er det, der er med?

Peter Gantzler (Taxa-Mike) Stine Stengade (»En kærligheds historie«)

DrAGElØBErEn Foto Nordisk Film

hvem er det, der er med?

Richard Gere – Manden der altid har været næsten gråhåret og nok er bedst kendt fra »Pretty Woman«.

Premiere den 17. april 2008

Af Kathrine Bruun Thomsen

En sAnD lØGn Premiere den 12. februar 2008

Foto Nordisk Film

Premiere den 22. februar 2008

Foto Nordisk Film

hvem er det, der er med?

Jamie Bell (»Billy Elliot«) Sophia Myles (»Tristan og Isolde«)

Foto Nordisk Film

Premiere den 8. februar 2008

sPillETs rEGlEr

soninG

Foto Sandrew Metronome Filmdis tributio n

hAllAM FoE

Af Signe Bruun Thomsen

ISBN: 978-87-638-0739-5

9 788763 80 7395

med_r2.indd 1

11/23/07 2:09:26 PM

og hvad er det så lige, bogen handler om?

Hovedpersonen bor på en ungdomspension i København og går i gymnasiet. Sammen med sine to venner, Skildpadden og Petter, lever han i et alkohol- og stofmisbrug. Hovedpersonen ser til tider sit liv som en film, han selv skaber.

En nat ser han pigen Miriam, som ligner en engel, til en fest. Han bliver forelsket i hende, og de bliver kærester. De er lykkelig forelskede, og i et stykke tid er han fri af sit misbrug. Men på et svigerforældre-besøg får han et flashback, der gør forholdet meget vanskeligt. Miriam tror, han er på stoffer igen, og der kommer flere og flere skænderier. Det hele ender i et rod af misforståelser, og til sidst kan Miriam ikke klare det mere. og hvorfor skulle jeg dog læse den?

Bogen er rigtig god, selvom den til tider er svær at fi nde rundt i. Den er skrevet ud fra hovedpersonen, som ikke altid er ved sine fulde fem, men han er sjov og bestemt ikke kedelig.

Desuden foregår den i nutiden, så det er nemt at leve sig ind i den.

Bogen minder mig om!

Alle de andre ungdomsbøger, jeg har læst. og hvorfor skulle jeg dog læse den?

Man skal læse den, hvis man er til ungdomsproblemer, kærlighed osv.

KollEGiET

2x150

Foto Nordisk Film

68487_om_date

Ronnie Andersen

HØST & SØN

hvem har skrevet den?

Ronnie Andersen

Date me en enged l

Forlag Høst og Søn

– Citat fra bogen

Tre drenge fordriver tiden i de københavnske et heftigt misbrug. gader med Hovedpersonen ser verden som en film, han skaber, men den er samtidig en labyrint, han farer vild i. En nat møder han Miriam. Hun ligner – ”ikke en med vinger en engel og alt det der fis” – men den perfekte date, som han falder pladask for. Men kan man blande evig rus med kærlighed?

Er udkommet

Date med en engel

K

ærestesorger og abstinenser har det til fælles, at man kan dø af dem,” siger jeg køligt og puster på min te.

Lars Martin tænker igen. Jeg har slet ikke lyst til at høre, hvad han kommer frem til, så jeg skynder spørge ham: ”Hvis mig at det her var en film, hvilket nummer skulle så være det første på soundtracket? ”

Ronnie Andersen

DATE MED En EnGEl

Premiere den 12. februar 2008

hvem er det, der er med?

Neel Rønholt – Storesøsteren i »Krummerne – så er det jul igen« Mira Wanting – Hende den lyshårede fra Anja og Viktor-filmene.

Julie Ølgaard – Hende der bliver myrdet i »Forbrydelsen«, og som måske påtager sig samme rolle en gang til. og hvad er det så lige, den handler om?

Katrine flytter, da hun skal starte på sit engelskstudie, ind på det alt andet end hyggelige kollegium.

Der går rygter om, at en pige for 20 år siden døde under mystiske omstændigheder på værelse 205, og at hun nu spøger på kollegiet. Under en fest ser Katrine hende i spejlet på vær. 205 og smadrer derfor spejlet. Det varer ikke længe, før hun også viser sig andre steder, og der begynder at ske uhyggelige ting rundt omkring på kollegiet.

Filmen minder mig om! »Midsommer« eller »Sidste Time«. Og »Nattevagten« pga. de lange uhyggelige gange med blinkende lys. og hvorfor skulle jeg dog se den?

Hvis du er til danske gysere, vil du sikkert også synes om denne. Der er nogle ret skræmmende lys- og lydeffekter.

Af Jan Engrob

K O N K U R R E N CVED D å p T E I G E Vind KOLL

Af Elisabeth Kassow Grønlund

PinBoYs – TEEnAGE WAsTElAnD

Foto Nordisk Film

2x150

Er udkommet Det er godt nok næsten et år siden, PinBoys udkom med deres debutalbum »Teenage Wasteland«. Men når FAZE nu ligefrem helt uopfordret modtager et eksemplar af cd´en, er det mindste, vi kan gøre da at høre den.

Det blev jeg så sat til en kølig og ellers kedelig torsdag aften og sikke et held for mig.

Det var en overraskende udmærket gang pop-punk, der fuldt ud fortjener 4 stjerner.

PinBoys er, som de selv siger, inspireret af hele punk-rock scenen, men skiller sig dog ud ved både at have en mandlig og kvindelig vokal – en af de ting jeg personlig rigtig godt kan lide. Har du lyst til selv at smuglytte til PinBoys, skulle du prøve at stikke et smut ind forbi deres MySpace side, hvor man blandt andet kan høre »Tonight We beat the beats« og »My Everlong«.

Af Jan Engrob

FAZE udlover i alt 5 stk. dvd’er, som du har mulighed for at vinde, hvis du kan svare på nedenstående spørgsmål.

På hvilket værelsesnummer døde en pige under mystiske omstændigheder.

A: 2 B: 356 C: 205 D: 999 Send en SMS til 1919 med teksten »FAZE« efterfulgt af dit svar inden den 20. februar.

Det koster 80 ører + almindelig SMStakst at deltage i konkurrencen. FAZE trækker lod blandt de rigtige besvarelser og ringer vinderne op på mobiltelefonen.

25

7J VEGPSESFS EFU TBNNFO

t 4QPSUTMJOJF J GPECPME PH WPMMFZCBMM NFE JOETQBSL GSB FMJUFUS OFSF

t .VTJLMJOJF QÌ I KU OJWFBV NFE

PQUJNBM NVMJHIFE GPS VEGPMEFMTF

t &U G MMFTTLBC IWPS (VE FS FO OBUVSMJH EFM BG IWFSEBHFO

t 'PLVT QÌ M SJOH GBHMJH WJEFO PH LSFBUJWJUFU

S ø n d b j e rg Ef ter s ko l e

FMFWQMBETFS J LMBTTF QÌ FGUFSTLPMF UJMLOZUUFU *. ,'6. PH ,'6, PH ,'6. *ES U

"HHFSIPMNTWFK t 5IZIPMN t 5MG t XXX TPFOECKFSH EL

3% &AZE TIL TRYK 2%44%4 INDD

Sammensæt din egen linje

b heÄ

f

Do

s på Foku musik og sang

;\j[hiaeb[ · \kbZ W\ iWd] e] cki_a · Flerstemmig sang for alle · Mini-kor for dig, der vil mere · Mulighed for soloundervisning i sang og musikinstrument · Veludstyret musiklokale

Få mere at vide på:

mmm$h_da[dW[i$Za

Louise har valgt 6 timers musik: • Ten sing • Rytmisk kor • Orkester • Sangundervisning • Trommer • Klaver • Guitar • Bas

Louise har også valgt: • Billedkunst • Badminton • Psykologi

i et aktivt kristent fælleskab

Nøvlingskov Efterskole www.noevlingskov.dk

T - s h ir T s

Dame- og herr emodel.

P r. st k.

skal din annonce i FAZE? Kontakt Bessie Rauff på br@kfum-kfuk.dk eller tlf. 36 14 15 37 KFUM og KFUK i Danmark

Afsender ID.nr. 47767 KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19 2500 Valby

loKUMs Pr

nding på, at det øret er i top, og alle venter i spæ Forventningerne er høje, hum allerede nu på XCON fra Århus forbereder sig bliver tid til festival. Teenklubben agere herf ra. delt 10 i Prag kan du møde omk ring sommerens største event, og fra flere XCONer. bliver endnu bedre« lyder det »Ung Uge var fedt, men Prag ikke, at man ikke skal med til Prag, men det betyder De fleste fra teenklubben skal Mar ia og Lise ved skulle også ger ne med, og AL, lave PR. Res ten af foreningen fest ival… Det gør es sprede budskabet om YMCA lige præcis, hvordan de skal Og stra tegien er gen over holderen til toile tpapir. bedst på toile tvæggen – lige ro til at læse og tænke. r det lille hus, er der fred og nem tænkt! Når man benytte fest ival! Hvis du støer vejen til at få flere med på Pigerne er sikr e på, at dette på toiletvæggen siger; »Jeg tog med, fordi der der på en delt ager i Prag, der edes. så ved du, at stra tegien lykk stod, at det ville blive fedt«,

Anne Siri 15 år – Årh us Sebastian 14 år – Årh d til Hvorfor skal du me ?

YMCA Festival i Prag

tig fedt, Fordi UngUge var rig lide at n og fordi jeg godt ka t er et være i udlandet. De det ville rigtig godt tilbud, så ringe sp at e være dumt ikk er dag, til. Det er jo ikke hv n for at man får mulighede ropa.

Eu le he mø de unge fra

me Hvad glæder du dig

st til?

ikke så meget m! Men ellers ved jeg rejsen derned og hje er til at ligne u, men hv is det komm om fes tivalen endn re aftenshow. r jeg mig til det sto Ung Uge, så glæde

?

Hvad ved du om Prag

rs ved, er noget, ! Det enes te, jeg elle Det ligger i Tjekk iet get med at byen tasybog. nemlig no jeg har læ st i en fan el og en ny bydel. er delt op i en gamm

Hvad glæder du dig mest til?

us

Det er selve festiva len, jeg glæder mig mest til, altså aktiviteter og sådan noget. og så glæder jeg mi g meget til at møde en masse mennesker fra andre lan de.

Hvad ved du om Prag ?

Der er rigtig mange tyv

e… så man skal holde øje med sin taske, hvis man fx kø rer i metro. og så er der sådan nogle sjove køer for an cafeerne.

Der er også et flot ur – noget med nogle du kker, der kommer ud, når klo kken slår. Det vil jeg gerne se, for vi kunne ikke nå det, sid st vi var der.

Hvad er dit bedste rå d til teenagere, der mangler penge ti l turen? sla

p liiige lid t af, når du shopper, og hu sk, at de t er en god ide at fed te for sine for ældr e. Alt så tage op va sken og sådan noge t. Man kan og så tage små job s, me n jeg br uger bare af mine konfirmation spenge .