Faze 4 2020

#4/2020

Tema: Stjernestunder

Leder

Kære læser Jeg håber, at julefreden har sænket sig, og at du er i fuld gang med julehyggen og nyder juletiden sammen med dine kære. Det blad, du nu sidder med i hænderne, handler om stjernestunder. Om de mange gode øjeblikke og timer, som vi – trods coronarestriktioner – har kunnet nyde sammen i KFUM og KFUK i løbet af året. Om julespas, fællessang og om det nye år, der venter os.

Når det er mørkt og koldt, lektierne er mange og coronapandemien ingen ende vil tage, er det nemlig smadder vigtigt, at vi husker på stjernestunderne. Dem, som varmer os, som får os til at smile, grine og le, og som får os til at glemme enhver bekymring. De stunder skal vi holde ekstra godt fat i og nyde fuldt ud!

Må din vintertid blive fyldt med stjernestunder!

Rigtig god læselyst.

Sarah redaktionssekretær

FAZE NR. 04/2020 – REDAKTØR: Sarah Wandall Grandjean.

REDAKTION: Marius Henneberg Josiassen og Emilie Juul Mousten.

FORSIDEBILLEDE: Vibeke Madsen. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. TRYK: Kailow Graphic A/S. UDGIVER: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist.

FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdoms­magasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf.

Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning.

FAZE 01/2021 udkommer april 2021.

2

faze

En stjernestund

i kfum og kfuk – redaktionen fortæller

af: Marius Josiassen, Emilie Juul Mousten og Sarah Wandall Grandjean foto: Christian Blom-Bloch

Den fedeste stjernestund, jeg har haft med KFUM og KFUK, var helt klart, da jeg i foråret var leder på en helt vildt hyggelig aktivitetsweekend for omkring 100 konfirmander. Både planlægningsmøderne op til, men specielt også selve weekenden, var ualmindeligt hyggelige og skabte relationer til andre fra foreningen, som jeg aldrig havde mødt før, men som jeg stadig har kontakt med i dag. Det er et øjeblik, jeg ofte tænker tilbage på og glæder mig over at have været en del af. – Marius

Som det nyeste medlem af redaktionen, har jeg endnu ikke stiftet fysisk bekendtskab med KFUM og KFUK – min tid i redaktionen har nemlig været præget af coronanedlukning, Zoom-møder og hjemmearbejde. Mine stjernestunder er derfor at finde i mit eget arbejde for FAZE: Jeg får mulighed for at dyrke min kommunikative side og tænke ud af boksen ift. ideer til artikler.

En stjernestund for mig var, da jeg i sidste blad skulle udtænke et DIY-projekt.

Efter selv at have siddet og leget med det i lidt tid, kom jeg frem til det endelige produkt: Vægdekorationer lavet af gamle FAZE-magasiner. En idé, der faldt i god jord hos resten af redaktionen, og som gjorde mig stolt af min indsats.

– Emilie

Der, hvor KFUM og KFUK virkelig kan skabe stjernestunder for mig, er de øjeblikke, hvor man kan mærke helt ind i kroppen, at man er en del af et langt større fællesskab. Et fællesskab, der kan bryde grænser og åbne op for helt nye møder mellem mennesker. Det kan for eksempel være til aftenkoncert i festivalteltet på en sommerlejr, når man står på scenen og giver den gas med sin MGP-sang til Ten Sing MGP, eller når fællessangen pludselig opstår, og den ene sang bare tager den anden.

De stunder, hvor man virkelig bare suger øjeblikket til sig. – Sarah

faze

3

Under Herrens varetægt

julestjernen fra Herrnhut

Du har måske set de lysende stjerner med 25 spidser hængende rundt om i de danske vinterstuer ved juletid. Nogle kalder den ‘adventsstjernen’, andre kalder den ‘Christianfeld-stjernen’, men den er nok mest kendt under navnet ‘Herrnhut-stjernen’. Den ligner måske en hvilken som helst anden julestjerne, men denne stjerne har en interessant betydning og historie bag sig. af: Carina Krogh Ørskov, Kristendomsudvalget (KU). fotos: Adventsstjerner.dk, arkiv.dk og Christian Blom-Bloch.

STJERNENS BETYDNING

“Herrnhut” er er tysk og kan betyde to ting: “At man er på vagt for herren” eller “at man er under herrens varetægt”. Dermed ligger der en symbolsk dobbeltbetydning i stjernens navn.

HVOR KOMMER STJERNEN FRA?

Stjernen hedder Herrnhut, fordi den netop kommer fra byen Herrnhut i Tyskland. Der produceres den af Brødremenigheden, som stammer helt tilbage fra 1400-tallet.

Brødremenigheden startede som følge af præsten Jan Hus’ kritiske prædikener om Ifølge traditionen hænges stjernen op lørda- den katolske kirke og dens, ifølge Jan Hus, gen før 1. søndag i advent, og efter kirketid pengegriskhed og manglende fokus på det, søndag tændes lyset i stjernen. Den tages der virkelig var vigtigt: Nemlig troen. For ned igen på Helligtrekongersdag,som er den Jan Hus var ordet vigtigt, og han prædikede 6. januar. derfor på tjekkisk i stedet for på latin, som man ellers normalt gjorde i den katolske 4

faze

kirke. Det brød kirken sig ikke om, så derfor dømte man ham som kætter (en person, der går imod den officielle trosretning), og han blev i 1417 brændt på bålet.

De personer, som havde lyttet til Jan Hus begyndte at leve efter hans bud, men fordi de var anderledes end de andre kristne, altså katolikkerne, blev de ofte fordrevet og jaget på flugt. Som årene gik, blev Brødremenighedens ideer dog mere og mere accepterede, og med hjælp fra en tysk adelsmand blev det muligt for dem at slå sig permanent ned på en lille høj kaldet “Hut”, deraf navnet Herrnhut.

BRØDREMENIGHEDEN BYGGER CHRISTIANSFELD

Som følge af at den protestantiske bevægelse, i høj grad pga. Martin Luther, vandt større og større indpas i Europa i 1500-tallet, bredte Brødremenigheden sig også. De byggede byer rundt omkring i Europa, og man fandt hurtigt ud af, at Brødremenigheden ofte havde en høj arbejdsmoral og bestod af dygtige håndværkere. I Brødremenigheden troede man på, at hårdt arbejde, disciplin,

▶

“Herrnhut” betyder “på vagt for herren” eller “under herrens varetægt”

▶

Stjernen produceres af Brødremenigheden i den tyske by Herrnhut og sælges af Brødremenigheder over hele verden

▶

Køber man en stjerne, så går overskuddet til Brødremenighedens velgørende projekter i verdens fattigste lande

▶

Stjernen skulle efter sigende være opfundet af en matematiklærer i Brødremenigheden som en opgave til menighedens børn op til jul

Den herrnhutiske brødreby, Christiansfeld, i 1780. Kobberstik af Johann Meno Haas. foto: Det Kgl. Bibliotek, Billedsamlingen

godt håndværk og sparsommelighed var måden at ære Gud på. Disse ideer fungerede godt for brødrene, og det gjorde dem efterspurgte i Europa. I løbet af 1700-tallet var de europæiske brødre-byer blevet kendt for deres interne by- og menighedsstruktur samt brødrenes flid, orden og dydighed.

Dette var også grunden til, at Christian d.

7.s livlæge, Struensee, inviterede dem til at bygge en by i Sønderjylland.

vindue, så lad det minde dig om, at vi er under Herrens varetægt. Selvom mørke, kulde og corona kan virke trykkende, så har vi et klart lys i Herren, for ligesom vi står på vagt for ham, så holder han også os under sin beskyttende vinge.

Glædelig adventstid!

Struensee ville genopbygge landet gennem handel, håndværk og industri. Han mente, at Sønderjylland manglede den egnsudvikling, som den driftige Brødremenighed kunne bringe med sig. De fik derfor et stykke land, som de byggede en by på, og byen skulle hedde Christiansfeld som en hyldest til kongen.

UNDER HERRENS VARETÆGT

Via Christiansfeld er Herrnhut-stjernen derfor kommet til Danmark. Flere og flere butikker uden for Christiansfeld er også begyndt at sælge dem på grund af efterspørgslen efter dem. Hvis du derfor har en stjerne eller blot går forbi én, der lyser i et faze

5

EN KLIMAORIENTERET

RELEASEFEST 2020 har været et år, som har udfordret mange begivenheder, sammenkomster og fællesskaber ved at begrænse fysisk samvær.

Også Ten Sing MGP har været hårdt ramt af den coronaprægede virkelighed, vi står i. Men en aflysning kunne ikke komme på tale! Heldigvis var det intet problem for Ten Sing’erne at skabe virtuel feststemning, der nåede helt ud på den anden side af skærmene. af: Agnes Olander, Ten Sing MGP-arbejdsgruppen.

ONLINE RELEASE PARTY

Efter først at være blevet udskudt fra den oprindelige dato i marts til at skulle finde sted i efteråret, blev det alligevel ikke muligt at afholde arrangementet som planlagt. Men alt det hårde arbejde skulle ikke være spildt, og der blev derfor i stedet afholdt Ten Sing MGP 2020 den 31. oktober – dog i et nyt og endnu ikke afprøvet format.

Nemlig i form af et “Online Release Party”, hvor Ten Sing-grupperne hver især havde optaget deres MGP-sange og indsendt dem, således at de sammen kunne blive frigivet online. På den måde kunne alle mødes og høre hinandens MGP-sange, men hjemme fra hver enkelt gruppes Ten Sing-mødested.

Selve aftenen bød på klima-kahoot, stjerneløb, røgmaskiner, festhatte og selvfølgelig de eminente MGP-sange fra Ten Singgrupperne. I alt fem Ten Sing-grupper deltog til arrangementet og bidrog til den digitale Ten Sing stemning, som nåede hele vejen ud på den anden side af skærmen på trods af småproblemer med teknikken og det online format.

AT AFLYSE ELLER IKKE AT AFLYSE?

Da det i starten af oktober stod klart for arbejdsgruppen, at det endnu en gang ikke ville kunne lade sig gøre at afholde Ten Sing MGP 2020 efter den kendte opskrift, blev det hurtigt besluttet, at en fuldstændig aflysning ikke kunne komme på tale.

Ten Sing MGP kan nemlig det, som alle lejre, festivaler og nationale begivenheder i KFUM og KFUK kan – og det er at skabe fællesskab 6

faze

på tværs af de lokale foreninger og minde os om, at vi er større, end dem vi mødes med til hverdag. Og hvis vi aflyste MGP’et, ville vi endnu en gang skulle udskyde dette fællesskab.

Samtidig ville vi gerne anerkende alt det hårde arbejde, hver enkelt Ten Sing’er havde lagt i at forberede sig til Ten Sing MGP, og give grupperne mulighed for at forløse det arbejde, selvom det ikke ville være i det kendte liveshow-format, som vi plejer. Derfor kom vi frem til, at det både var mest hensigtsmæssigt, men forhåbentlig også forløsende, at afholde arrangementet virtuelt. Det er klart, at et online format ikke kan erstatte en hel weekend, men det kan give mulighed for at blive mindet om hinanden, og det som Ten Sing også kan, når mange mennesker mødes.

EN KLIMAVENLIG LØSNING

Temaet for Ten Sing MGP 2020 var “klima og miljø”. Det blev valgt, fordi emnet er meget oppe i både medierne og manges hverdagssamtaler. Derfor tænkte vi, at det var et emne, som deltagerne ville have opbygget en holdning til hjemmefra. På den måde ville disse holdninger og potentielle løsninger blive skrevet ned i deres MGPsange og måske relatere Ten Sing til resten af verden.

Så på trods af verdens ydre omstændigheder lykkedes det for en stund at samles på tværs af både Ten Sing-grupper og internetforbindelser. Men forhåbentlig bliver næste gang, alligevel, i det virkelige liv!

Ten Sing MGP kan nemlig det, som alle lejre, festivaler og nationale begivenheder i KFUM og KFUK kan – og det er at skabe fællesskab på tværs af de lokale foreninger og minde os om, at vi er større, end dem vi mødes med til hverdag.

→ På næste side kan du læse to af MGP-sangene fra henholdsvis Ten Sing Online og Ten Sing Midtjylland faze

7

KLIMAHYKLERNES SANG TenSing online VERS 1:

Jeg har været til klimamarch, det var ikke særligt rart Jeg cykler gerne i skol’, men kun hvis der sol Jeg slubrer havremælk, når det’ på tilbud Har købt en divacup, selvom jeg er dreng Jeg børster tænder, med børster af bambus Billigt fra Kina, det’ vel et plus?

BRO:

Måske skulle vi alle blive vege-, pesce- eller flesketar????

OMKVÆD:

Vi redder jo klimaet med denne sang, vi tager den bare en dag af gangen Uh wow Polerne smelter og isbjørne dør, vi skulle have gjort noget noget før, Oh noo MELLEMSPIL VERS 3:

Vil køre el-bil, men kun hvis det’ en tesla Mit tøj er sustainable – købt i H&M Jeg skyller med lille skyl til en kæmpe pølle ja, jeg er en ægte klimahelt BRO:

Måske skulle vi alle blive vege-, pesce- eller flesketar????

OMKVÆD: X2

Vi redder jo klimaet med denne sang, vi tager den bare en dag af gangen Uh wow Polerne smelter og isbjørne dør, vi skulle have gjort noget noget før, Oh noo C-STYKKE:

Jeg så træt af alt det klimahykleri De lukker øjnene og håber alt bare går forbi Som klimahelt er det en pligt for mig at sige Spred opmærksomhed med instaopslag og musik OMKVÆD:

Vi redder jo klimaet med denne sang, vi tager den bare en dag af gangen Uh wow Polerne smelter og isbjørne dør, vi skulle have gjort alting lidt før, Oh noo Vi redder jo klimaet med denne sang, vi tager den bare en dag af gangen Uh wow Polerne smelter og isbjørne dør, vi skulle have gjort alting før, Oh noo

8

faze

VERDEN VAR STABIL TenSing Midtjylland INTRO VERS 1:

Polen smelter lad os flyve derop Tage et shot med pingviner på is top Regnskoven den fælder vi ned Orangutangen mangler kærlighed BRO:

Isen den smelter, Træerne vælter Jorden den kalder Verden den falder ned OMKVÆD:

Men det er ikke vores problem Så kør i bil mens der stadig benzin Vi gir den vidre lisom I gjord Vi giver op på denne jord VERS 2:

Vores yndlings kød det er ko For det udleder jo Co2 Fem grader varmere det er fedt Vi sir farvel, (klap klap) lig om lidt...

BRO:

Isen den smelter, Træerne vælter Jorden den kalder Verden den falder Isen den smelter, Træerne vælter Jorden den kalder Verden den falder ned OMKVÆD:

Men det er ikke vores problem Så kør i bil mens der stadig benzin Vi gir den vidre lisom I gjord Vi giver op på denne jord INSTRUMENTALT MELLEMSPIL

ENGLEKOR:

Spis salat, gør det nu C-STYKKE:

(Kor synger lavt omkvæd) 2030, regnskoven brænder 2040, isen smelter 2050, koralrevet dør 2080, jorden er udpint 2100, næste masseudryddelse OMKVÆD:

Men det er ikke vores problem Så kør i bil mens der stadig benzin Vi gir den vidre lisom I gjord Vi giver op på denne jord OMKVÆD: ANDERLEDES

Men det er jo vores problem Tag nu cyklen skønt der stadig benzin Vi tar den til os giver ik op Kom nu alle vi må ik stop OMKVÆD: ANDERLEDES

For det er jo vores problem Tag nu cyklen skønt der stadig benzin Vi tar den til os giver ik op Kom nu alle vi må ik stop OUTRO

Drømmer du om at stå på scenen?

et, TenSing findes over hele land og alle må være med. / Klik dig ind på kfum-kfuk.dk aktiviteter/ten-sing og find en gruppe tæt på dig.

faze

9

Stjernestunder på efterskolen FAZE har bedt en håndfuld elever fra Tommerup Efterskoles årgang 20/21 fortælle om én af deres mange stjernestunder fra deres foreløbige tid på efterskole. af: Marius Henneberg Josiassen. foto: Caroline Schjødt-Pedersen.

10

faze

Én af de bedste oplevelser, jeg har haft på efterskolen, var den første aftensang. Den aften skulle lærerne holde underholdning omkring bålet. Vi sidder i en stor cirkel omkring bålet, inddelt i vores fire primærgrupper, som er dem, vi må kramme osv. Bare dét, at vi sad og sang og grinede sammen, fik det til at føles som om, at de to meter, der var mellem os, blev nedbrudt. Det var den første gang. hvor jeg følte, at jeg var en del af én stor samlet efterskole.

Aksel Tommerup Efterskole, årgang 20/21

Vi skal i Legoland, og alle er glade. Det er lærernes form for undskyldning for, at vores weekendplaner, på grund af corona, er aflyst. Vores forældre skulle være kommet, og Efterskolernes Dag skulle have været en kæmpe succes. I stedet for spritter vi af, tager masker på og hopper ind i bussen. Stemningen er høj, soundboksen brager med alle klassikerne, og alle skråler med. Vi springer frem og tilbage mellem genrerne, alt fra TopGunn til Queen.

Karla og Diana Tommerup Efterskole, årgang 20/21

Vi når til Legoland, og alle er spændte på dagen. Det regner, men det gør os ikke noget, vi tænker ikke over det. Vi springer fra forlystelse til forlystelse, og selvom alle går i hver sin gruppe, er det hyggeligt at møde og hilse på dem rundt i parken. Frokosten kalder, og vi skal alle mødes. Der går konkurrence i den, og vi udfordrer forstanderen, Peter, til dyst i brandbilerne. Vi bliver kalder ind af startfløjtet, og vi spæner alle frem til brandbilerne. Adrenalinen pumper hos alle, mens vi ihærdigt kører bilen frem. Der bliver sprøjtet med vand, og konkurrencegenet kicker ind. Det står mega tæt, men Peter slår os med millisekunder. Han havde trods alt også samlet et godt hold.

Der bliver hygget og grinet i stor stil. Drengene har vundet bamser til pigerne, og de fører sig stolte frem. Corona-reglerne er som baggrundsmusik, for selvom afstanden skal overholdes, forhindrer det ikke den gode stemning blandt lærere og elever. Så selvom corona forhindrede de originale planer, blev Legolandsturen stadig en stjernestund, som vi alle vil huske.

Efterskole er mange ting – hygge, fællesskab og venner. Jeg har masser af fede stunder på efterskolen. Her i weekenden havde vi for eksempel Den store bagedyst, hvor vi selv fik lov til at lave grupper og selv finde en opskrift på en kage. I min gruppe endte vi med at ville bage en banankage formet som en banan. Bagefter skulle vi så ned i køkkenet og bage kagen sammen med resten af eleverne på efterskolen. Problemet ligger så i, når du er sammen med 30 andre mennesker, og I skal holde afstand, mens I bager en kage, og I farer frem og tilbage som høns i et bur.

Man kan prøve at holde afstand på bedste vis og huske at spritte sine hænder intensivt, og heldigvis gik alt vel! Min gruppes kage endte med en fin 2. plads.

Mathilde Tommerup Efterskole, årgang 20/21

Hvis jeg skal vælge en stjernestund, så må det nok være i dag.

Det lyder måske lidt kliché, men jeg synes, at hver dag her på Tommerup er en stjernestund. For alt det, som forløber i løbet af dagen, de valg, du skal tage stilling til, kommer til at forme dig og dit efterskoleliv. Selv hvis dagen har været lidt dårlig, er der altid mindst én, som gør dagen bedre.

Der er selvfølgelig dage, som er bedre end andre, men der er ingen dårlige dage – kun hvis man ønsker at gøre dagen dårlig.

I dag har været en stjernestund, fordi jeg har hjulpet mine bedste venner. Jeg er blevet givet et smil på læben, og jeg har givet det videre. Det gør, at alle i dag har fået chancen for at gøre dagen fantastisk. I morgen bliver en stjernestund, fordi jeg vil gå i seng med et smil på læben i aften. Og når jeg vågner, stadig med smilet, vil jeg sørge for at gøre dagen til en af de bedste.

Derfor er hver eneste dag en stjernestund.

Kristian Tommerup Efterskole, årgang 20/21

faze

11

Kursus

20

12

faze

Kursus 20 blev afholdt i efteråret på Det ny Sletten lidt uden for Silkeborg. I år bød programmet på alt fra workshops om Palæstina til foredrag med Sebastian Klein. FAZE har her samlet nogle af de fedeste billeder fra kurset.

Ses vi næste år til Kursus 21? af: Marius Henneberg Josiassen. foto: Christian Blom-Bloch og Laura Damgaard.

faze

13

Jørgen i helikopteren Om lidt står der 2021 i kalenderen og et højst mærkværdigt år er gået. Derfor har vi bedt KFUM og KFUK’s generalsekretær, Jørgen Kvist, tage os med op i helikopteren for at tage temperaturen på året, der gik, og årene, der kommer. af: Sarah Grandjean. fotos: Vibeke Madsen

Hvad har været det bedste i KFUM og KFUK i 2020?

At møde unge ledere, der gjorde alt, hvad de kunne for at gennemføre en lejr eller en aktivitet, selvom coronaregler gjorde det meget lettere at give op.

Og det var fantastisk, at mange mødte op til Landsmødet for sammen at skabe fremtid i stedet for at gå til i et sort corona-hul. Det bedste er, at vi stadig er en levende bevægelse og i gang med at finde aktiviteter, der passer til børn og unge.

I år blev KFUM og KFUK 142 år. Det, der holder os levende, er at vores fokus er på, hvordan vi kan være et godt og relevant sted for børn og unge – lige dér, hvor de er i deres liv.

14

faze

Hvordan synes du, at KFUM og KFUK’erne har tacklet corona-udfordringen?

Coronaen har fyldt så meget og kan let komme til at splitte os. Men forhåbentlig kan vi se den som en fælles fjende, der får os til at stå endnu mere sammen, og giver os følelsen af, at vi hænger sammen.

Nogle foreninger er gået lidt i sort. Men i Gellerup ved Århus brugte de anledningen til at lukke mange kendte og måske lidt slidte aktiviteter og så starte helt nye op – f.eks. GellerKlub.

I landsorganisationen prøver vi hele tiden at lytte til foreningernes behov, ikke mindst når verden ændrer sig så hurtigt som under coronaen.

Coronaen har været som et spejl for os alle og afsløret, hvordan vi ser ud, når vi er presset af usikkerhed og spørgsmål. Generelt har spejlet afsløret SÅ mange smukke KFUM og KFUK-ansigter, der rodfæstet har smilet, selvom nutid og fremtid har været mere tåget end normalt.

Hvad er visionen for foreningen i 2021-2022?

Vores langsigtede vision hedder ‘Vision 2025’. Heri er målet, at børn og unge får styrket ‘deres livsmod og handlemuligheder i forhold til både trosliv og samfundsliv.’

Stjernestund

i KFUM og KFUK ifølge Jørgen: De største stjernestunder er at møde et åbent ansigt, der vover at vise personen bagved

Visionen for 2021-2022, som vi kalder ‘Toårsmål 2020-22’ har 3 overskrifter: 1. Vores by 2. Gode ledere 3. Lettilgængelige aktiviteter Hovedpointen er, at stolte og engagerede ledere bærer vores aktiviteter, som skal være lettilgængelige for børn og unge i den by, vi lever i. At invitere andre med er helt centralt i kristendommen. Derudover er det i mødet med andre, at man finder og finder ud af sig selv.

3 ting, som du ser frem til i 2021 Wonderful Days, Wonderful Days og Wonderful Days den 5.-10. juli på Tommerup Efterskole. Wonderful Days ‘19 var det bedste jeg har oplevet i KFUM og KFUK. Det skal vi gentage i 2021 og med dobbelt så mange deltagere. Så jeg glæder mig til sommer på Fyn! Trods corona regner Roskilde Festival og Smukfest i Skanderborg med at gennemføre for op til 100.000 deltagere, så mon ikke vi sagtens kan mødes 1000 til sommer midt på Fyn. Vi ses.

faze

15

UngWeekend 2020

Teknologi(fri) UngWeekend 23.-25. oktober bød UngWeekend E20udvalget velkommen til efterårets udgave af UngWeekend. Med temaet “Teknologi(fri)” var der lagt op til en anderledes og, for nogle, udfordrende weekend. af: Marius Henneberg Josiassen. fotos: KFUM og KFUK i Distrikt Syd, Trekanten og Hærvejen.

16

faze

I en skov lidt uden for Silkeborg blev 40 spændte unge budt velkommen til en weekend, hvor hverdagen og teknologien blev lagt på hylden. Alle var de klar på en noget anderledes weekend uden telefoner, computere og andet teknologi, men til gengæld fyldt med hygge, nærvær og muligheden for at udfordre sig selv. Allerede ved ankomst blev alle deltagere opfordret til at lægge telefoner op i det såkaldte “teknologi-rum” og bogstavelig talt lægge dem på hylden for en stund.

Musikken i løbet af weekenden blev heller ikke streamet over Spotify som normalt, men blev i stedet afspillet på gammeldags båndafspillere eller fra cd’er. Om morgenen lå telefonen heller ikke klar under hovedpuden til at vække deltagerne. Her blev der brugt clockradioer som vækkeur. Derudover

er alle billeder fra weekenden blevet taget af deltagerne selv med engangskameraer og er efterfølgende blevet fremkaldt.

Udover hygge, måneskinsture i skoven og gåtur til Himmelbjerget, var der også plads i programmet til creative coder Andreas Refsgaard, som fortalte om de positive såvel de negative konsekvenser digitalisering og kunstig intelligens kan have og allerede har for både samfundet og individet. Derudover kom højskolelærer Tobias Hjertmann og gav sit syn på, hvordan teknologien påvirker os i hverdagen. Teolog Kristine Nørtoft var også forbi og holde ‘Tid til Tro’ med udgangspunkt i, hvordan teknologi og tro kan kobles sammen. Weekendens højdepunkt fandt sted lørdag aften, hvor der blev indbudt til høstfest med udfordringer og konkurrencer i alt fra dans til sønderjysk udtale.

Teknologien, og især mobiler, fylder helt klart en del i vores hverdag, ligemeget om vi er unge eller gamle. Jeg mener, at det er et smart redskab helt praktisk, men at det også er fantastisk at få muligheden for at lægge mobilen fra sig, som vi for eksempel kunne vælge at gøre på UngWeekend. Det giver mulighed for refleksion over hverdagen og en bredere bevidsthed om, hvor meget man egentlig benytter sig af, gavnes af og påvirkes af teknologien.

Elvira Wiwe Løbner

faze

17

Wonderful days Hvis Mr. Corona tillader det, skal der igen afholdes Wonderful Days i juli 2021. Jeg har snakket med to tidligere deltagere, som fortæller, hvorfor Wonderful Days er så fedt, og hvordan festivalen giver en helt speciel fællesskabsfølelse og åbner øjnene op for, hvor stort KFUM og KFUK faktisk er. af: Stine Kjær Bredtoft, kommunikationsudvalget til Wonderful Days ’21. foto: Christian Blom-Bloch, Magnus Najbjerg og Laura

Damgaard.

Wonderful Days er en ungdomsfestival for unge mellem 13-19 år arrangeret af KFUM og KFUK. Festivalen finder i 2021 sted på Tommerup Efterskole, og der er lagt op til en brag af en uge med spas, fede aktiviteter, mindeværdige koncerter og meget mere. Men hvorfor synes deltagerne egentlig, at det er så fedt at være med?

Katrine Bredtoft og Cecilie Kjær Lind har begge været med på Wonderful Days før. De deltog begge i 2019, hvor festivalen foregik på Blåkilde Efterskole, og de var hver især taget afsted sammen med deres efterskolekammerater. Cecilie var også deltager i 2015, hvor hende og en lille flok var lige på grænsen til at være gamle nok. “Vi spurgte om, vi måtte komme afsted, fordi vi gerne ville, og det fik vi så lov til”, siger Cecilie.

De to piger er enige om, at festivalen skaber en ualmindelig fed fællesskabsfølelse, som ikke findes andre steder: “Jeg ved ikke hvorfor, men man føler bare, at man alle er sammen om én ting på Wonderful Days. Og man har alle sammen noget til fælles”, fortæller Cecilie.

VINGUMMI OG STORETÆER

ok n r e t De , der l t e g o n fu sådan å Wonder re rp ba opstå fordi der le Days, r noget he er ske – og dét tiden ga fedt! me

På festivalen sker der en helt masse ting – der er forskellige aktivitetsløb, adskillige koncerter, tilbud som keramik, spikeball, vildmarksbad, andagter og meget andet.

Da jeg spurgte pigerne om, hvilke ting fra Wonderful Days 2019, de huskede bedst, nævnte de forskellige ting.

Katrine husker tydeligt koncerten med festivalbandet Lunchbox oppe i TreeHouse, som er adskillige platforme og gangbroer bygget i trætoppene af frivillige med rafter og reb: “At sidde der sammen med nogle af sine venner, halvsove og alligevel høre musikken – det var ret hyggeligt”, siger Katrine. Udover koncerten i trætoppen var onsdagens escape-room-løb også et af højdepunkterne: “Jeg synes, at alle var mega meget på... og så var det virkelig også gennemarbejdet”.

For Cecilie var det efterskoledysterne, der særligt havde indprentet sig.

“Der var nogle, der skulle spise vingummi mellem hinandens storetæer! Men folk gik bare 100 procent ind i det, fordi det bare var ens gode kammerater”, fortæller Cecilie med iver i stemmen over, hvor vild (og ulækker) en oplevelse det tydeligvis havde været.

MAX GAS!

En anden oplevelse, som stod lysende klart for begge piger, var koncerten med festivalbandet Lunchbox i det store telt. Pigerne fortæller, hvordan koncerten skabte en helt magisk og festlig stemning, som samlede alle deltagere, både danske og internationale.

“Alle gav den bare mega meget gas”, forklarer Katrine.

Generelt om oplevelsen af de ting, der sker inde i det store telt, fortæller Katrine: “Det er lidt der, hvor alle er samlet, så det er der, man føler, at Wonderful Days er rimelig stort”. Og desuden synes begge piger, det var fedt og overraskende, hvordan de internationale deltagere var en lige så stor del af festen som de danske: “Man får en følelse af, at KFUM og KFUK nok er lidt større, end hvad man lige går og tror”.

18

faze

“Det sker kun på Wonderful Days” Cecilie og Katrine er også helt enige om, at “Wonderful Days er noget, man ikke må gå glip af!” Cecilie fortæller blandt andet om en episode, hvor hun og en flok veninder en dag endte med at jagte deres venner og gamle efterskolelærere iført gammelt kluns, sølet til i mudder fra top til tå: “Det er nok sådan noget, der opstår på Wonderful Days, fordi der sker bare noget hele tiden – og dét er mega fedt!”

Man får en følelse af, at KFUM og KFUK nok er lidt større, end hvad man lige går og tror.

faze

19

Palæstinanetværket fejrer:

20-års jubilæum

20

faze

I år har samarbejdet mellem KFUM og KFUK i Danmark, YMCA East Jerusalem og YWCA i Palæstina varet i 20 år – og det blev fejret med manér den 23. oktober i FairBar i Aarhus.

Selvfølgelig med falafler, taler og palæstinensisk musik. af: Lise Bagger Hviid, KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk. fotos: Jonas Holmgaard Mortensen.

Israel-Palæstinakonflikten Konflikten mellem Israelerne og Palæstinenserne går langt tilbage. Under 2. verdenskrig flygtede en masse jøder fra Europa til Palæstina for at bosætte sig, da Gud ifølge biblen har givet dem landet. Da krigen var ovre besluttede FN (De Forenede Nationer), at Palæstina skulle deles i en arabisk og en jødisk stat, og på den måde blev landet Israel oprettet i 1948.

Palæstinenserne afslog at anderkende FN’s deling, og selvsamme år opstod den første ud af mange krige mellem Israel og Palæstina og de omkringliggende lande.

Både palæstinenserne og israelerne mener nemlig, at området historisk og religiøst tilhører dem. Siden da har konflikten være præget af stor splittelse, utallige sammenstød og krige, blandt pga. Israels besættelser af Vestbredden.

Vil du høre mere om Israel-Palæstina-konflikten?

Så kan du booke et foredrag med et af Palæstinanetværkets medlemmer, der kan gøre dig og din lokalforening eller aktivitet meget klogere på konflikten og sætte den i perspektiv.

Skriv til palaestina@kfum-kfuk.dk

Palæstinanetværkets samarbejde med de to palæstinensiske søsterorganisationer har i høj grad bestået i at oplyse om konflikten i Palæstina/Israel. Både gennem forskellige oplæg, vores årlige ’Film og falafler’, hvor vi sammen spiser falafler og derefter ser en palæstinensisk relateret film i biografen, og vores rejser ‘Journey for Justice’ og ‘Palæstina i bevægelse’.

JUBILÆUMSFEST I AARHUS

Vi har i Palæstinanetværket længe set frem til og planlagt jubilæumsdagen, så vi fik fejret både de 20 år, der nu er passeret med et stærkt samarbejde, og ligeledes hvordan vi fremover bevarer netop dette – og gør endnu mere end nu. Meningen var, at vi ville have inviteret vores palæstinensiske samarbejdspartnere, så vi sammen kunne fejre vores samarbejde, men det kunne des-

værre ikke lade sig gøre på grund af coronaen. Selve fejringen fandt sted på FairBar i Aarhus, hvor både KFUM og KFUK’s generalsekretær, Jørgen Kvist, tidligere rejseledere på vores rejser, rejsedeltagere, frivillige og andre interesserede sjæle deltog. Aftenen startede med bobler i bedste jubilæumsstil, da det jo var en rigtig festdag. Herefter spiste vi i bedste palæstinensiske ånd falafler, og efterfølgende holdt Jørgen Kvist en jubilæumstale. Her lagde han blandt andet vægt på, hvorfor vi i KFUM og KFUK har et Palæstinanetværk:

Har du set, har du ansvar

den. Og det er dét ansvar, vi i Palæstina­ netværket de sidste 20 år har haft og de næste 20 år vil forsøge at tage. I den forbindelse blev der vist en video af, hvad vi i løbet af vores nu efterhånden lange samarbejde har foretaget os i Palæstina. For at fuldføre stemningen spillede en ven af Palæstinanetværket, Bilal, palæstinensiske sange på det avancerede instrument oud.

Til sidst stod programmet på Palæstinaquiz, og vi søsatte også vores nye brætspil, kaldet ‘Palæ-stien’.

Vi i Palæstinanetværket er stolte af det 20 år lange samarbejde – og glæder os til flere projekter og tiltag, der skal sætte Palæstina på dagsordenen.

Hvis man har set konflikten eller har fået fortalt om den, har man et ­ansvar for

faze

21

HJÆLP, vi savner sang til vores klubaften!

Kender I det, når man samles til Teenklub, Ten Sing eller andet, og fællessangen er “sparet” væk fra aftenens program? Måske ikke fordi I ikke har lyst, men fordi der ikke er nogen, der lige tager teten? Hvordan skal man lige komme i gang? Der er heldigvis hjælp at hente! af: Karen Louise Clausen. fotos: Daniel Roved Langaard, Christian Blom-Bloch og Magnus Najbjerg.

Måske hænger det sammen med, at der ikke er nogen pianist, eller måske mangler I bare én, der tør at synge for. Uanset hvad grunden er, vil jeg nu give 5 gode råd til, hvordan I kan få flettet sang ind som en del af klubaftenen, så sangen ikke dør helt hen. Der opstår nemlig et helt særligt fællesskab, når man synger sammen, og det må ikke spares væk!

22

faze

Tips og tricks til fællessang fra Karen Louise Clausen – frivillig korleder i KFUM og KFUK's ungdomskor ‘Fællesklang’ Måske kender du hende fra forårets Live Fællessang-aftener på KFUM og KFUK's Facebook-side

De 5 gode råd:

Gode råd til pianisten

1. S pørg ud i klubben, om der er en, der kan spille lidt klaver (eller guitar), evt. bare til husbehov

▶

Som ny pianist (eller guitarist) vil der naturligvis opstå fejl, men det er ubetydeligt, for folk kan sagtens fortsætte på sangen, selvom man kludrer lidt rundt. Måske du kan hoppe ind undervejs, og ellers hopper du bare med på næste vers.

▶

Fællessangen foregår på DINE præmisser. Hvis du ikke har så stort et repertoire endnu, og de ønsker en sang, du ikke kan spille, så kan du enten foreslå en anden sang eller sige, at de må synge uden klaver denne gang. Ellers kan du foreslå at øve den til næste gang. Det er altid i orden at melde ud, at du gerne vil vide, hvilke sange, der skal spilles, på forhånd, så der er tid til at øve.

▶

Som pianist er det dig, der angiver tempoet.

Hvis det er en svær sang, så spil hellere for langsomt end for hurtigt, så du kan nå at følge med.

▶

Det er helt okay bare at spille akkorder (og ikke melodi) til en sang, men så skal sangerne have et tydeligt clue på, hvornår de skal starte (syng for eksempel selv med eller tæl dem ind).

▶

Spil for eksempel sidste linje fra sangen som forspil, så de syngende ved, hvornår de skal starte.

2. Vælg i starten sange folk (og især pianisten) er trygge ved 3. Giv pianisten tid til forberedelse 4. Find én til at synge for – især hvis ikke man har en pianist 5. Gør fællessang til en fast del af aftenens program, for eksempel før og efter andagten, så I ikke skal tage stilling til, om I skal synge

Gode råd til forsangeren, hvis ikke der er en pianist ▶

Din vigtigste opgave som forsanger er at turde starte på sangen, så du skal være udholdende, da det første sekund primært er dig, der synger. Der er ingen krav om en vanvittig sangstemme, så længe du kender sangen og synger nogenlunde.

▶

Syng eller tænk sangen igennem forinden, så du har et passende tempo og en passende starttone, så I ikke kommer for højt op/ langt ned. Det lærer man kun ved at prøve det af mange gange.

▶

Syng højt og tydeligt! De andre skal lige høre din tone, før de kan synge med. Lige så snart at de synger med, skifter fokus fra dig til den fælles sang, og så kan du slappe af igen.

▶

Et godt sted at starte er for eksempel at synge for på bordvers eller en fødselsdagssang, da sangen er nem og alle hurtigt synger med.

Håber disse råd kan bruges, så I får sat gang i fællessangen!

Held og lykke med det! faze

23

GLOBETROTTER Få en rejseoplevelse ud over det sædvanlige.

det handler ikke om at blive til noget – men om at blive til

På rejse med Globetrotterne vil du både blive udfordret, provokeret og styrket gennem forskellige aktiviteter.

Du vil møde YMCA og YWCA i et andet land og opleve, hvordan der arbejdes med frivillige.

nogen

Linjefag: Friluftsliv, idræt & vandsport, musik, kunst, politik & debat, change makers (international linje).

KNIPS OG HUSK

Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx antropologi, pædagogik, ølbrygning, adventure race, cross cultures, Kierkegaard & Pixar, havkajak, keramik, musikgarage, skrivekunst, den lille håndværker.

Rejser: Spændende rejseeventyr til lands og til vands i Danmark og Norge.

silkeborghojskole.dk

LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk

Foto: Magnus Najbjerg

Fællesskab | koncerter | fede aktiviteter

WONDERFUL DAYS

5.–10. juli 2021 | merup efterskole

Juletraditioner kan se meget forskellige ud, alt efter hvor man bor henne i verden. Den juleaften, vi kender til i Danmark, er unik for os, og kigger man mod vores nabolande eller mod andre verdenshjørner, så ser deres decemberdage meget anderledes ud

Juletraditioner

verden over

af: Emilie Juul Mousten. fotos: Signelements.com.

ET ÅR ER GÅET, OG JULEN ER OVER OS ENDNU EN GANG

For mange er det lig med lange ønskelister, varm julemad, proppede gågader, slud og en tur i kirke på selve juleaften – men det er ikke alle, som har samme oplevelse med højtiden. Rundt omkring i verden fejrer folk denne kristne højtid meget forskelligt.

TROPISKE JULETRADITIONER

I AUSTRALIEN fejrer man slet ikke juleaften. I stedet vågner man her den 25. december om morgenen og åbner gaver, hvorefter familier mødes over en julefrokost. Dette frokostbord består ofte af rejer. Faktisk bliver der hvert år spist 45.000 ton rejer i løbet af juletiden i Australien! Derudover består australsk julemad af salater, frugt og andre lettere anretninger i modsætning til det danske julebord, som primært består af varme (og tunge) retter.

I FILIPPINERNE ses også en helt anderledes juletradition. I byen San Fernando bliver der hvert år på lørdagen før jul afholdt en stor lysfestival med lanterner. 11 landsbyer deltager i denne festival og konkurrerer om, hvem der kan fremstille den vildeste og flotteste lanterne. Oprindeligt blev lanternerne lavet af japansk origamipapir og blev tændt med stearinlys, men nu til dags bliver lanternerne lavet af diverse materialer, bliver tændt med elektriske pærer og er større end 6 meter i diameter.

26

faze

VORES NABOERS JUL

Man skal ikke langt væk fra vores landegrænser for at se en forskel i juletraditionerne. To timers kørsel fra STOCKHOLM, i byen Gävle, ses en anderledes måde at skyde julen i gang på. Siden 1966 har man bygget en stor ged ud af halmballer og vist den frem på byens torv.

Derefter er der opstået en tradition om at sætte ild til geden.

I TYSKLAND har man, ligesom i Danmark, julemanden som julens “frontfigur”. Men tyskerne fejrer også ham, som var den oprindelige julemand: Sankt Nikolaus. Sankt Nikolaus rejser rundt i landet på æsel den 6. december, hvor han efterlader små gaver som chokolader, mønter, appelsiner og legetøj i ly af natten, som man vågner op til næste morgen. Det er dog ikke altid sjov og ballade, for Sankt Nikolaus har sin ven Rupert Knægt med sig. Han medbringer en pind eller pisk til at slå de børn, som ikke har opført sig ordentligt.

En anderledes tradition ses også flere steder i NORGE, hvor folk gemmer deres koste og mopper væk. Denne tradition er flere hundrede år gammel og stammer tilbage fra dengang, hvor man mente, at hekse og andre onde ånder kom frem juleaften og stjal folks koste til at flyve bort på.

ET SMUT TIL SYDAMERIKA

“Día de las velitas” betyder “de små lys’ dag”, og denne dag markerer starten på juletiden i COLOMBIA. Her tænder folk stearinlys eller lanterner og placerer dem i deres vindueskarme, haver eller på deres altaner til ære for Jomfru Maria. Rundt omkring i landet er der konkurrencer om, hvem der har den flotteste lys-udstilling.

I VENEZUELAS hovedstad, Caracas, ser juletiden også lidt anderledes ud.

Her bliver flere gader lukket ned juleaften, for befolkningen foretrækker at transportere sig på rulleskøjter, når de skal til og fra kirken.

Vi danskere kan måske lade os inspirere lidt af omverdenens farverige juletraditioner. Måske du selv med disse eksempler på, hvordan andre befolkninger rundt omkring på kloden fejrer juletiden, er blevet inspireret til at pynte lidt på din december måned. Om du er til rejer eller rulleskøjter i juledagene, så ønsker FAZE-redaktionen dig en glædelig jul og et godt nytår!

faze

27

Hvad er dit

nytårsforsæt?

SMP ID-nr. 46679

I 2021 vil jeg lære

I 2021 vil jeg bruge mindre tid på

I 2021 vil jeg blive bedre til

I 2021 vil jeg bruge mere tid på

I 2021 vil jeg begynde på

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

I 2021 vil jeg stoppe med