FAZE nr. 4, 2016

Page 1

Tema: FREMTIDEN KOMMER

FAZE 4 December 2016

Myanmars fremtid • Nutidens pres • Hvad tænker landsmødet om fremtiden? Billedserie • Hvad ville du gøre, hvis du var statsminister?


Leder Kan I mærke det? Lige om lidt er det jul, der bliver kysset un­ der misteltenene, og ønskelisterne bliver tjekket efter. For mig er jul traditioner, familie og hygge. For min skyld må julen gerne være præcis som den var sidste år. Der skal helst ikke laves for meget om. Og alligevel vælger vi at lave et tema om fremtid lige her midt i tarteletter og klejner. Hvorfor? Al­ bert Einstein sagde engang: ”Jeg tænker aldrig på fremtiden. Den kan komme tidsnok.” Egentlig er jeg ret vild med det citat, for jeg er alt for god til at bruge meget energi på at overveje, hvad der mon skal ske i mit liv. Hvad skal jeg blive til, hvordan skal jeg opnå de ting, jeg gerne vil? Jeg øver mig i at lade være med at tænke så meget på fremtiden. Samtidig er der nogen overvejelser, at som vi på FAZE gerne vil sætte fokus på. Der er nogle ting i vores samfund, i verden, i klubben, som ikke bliver bedre i fremtiden, hvis vi ikke gør noget nu – der skal ligesom et forarbejde til, for at ting kommer til at ske senere. Lige præcis derfor har vi i denne udgave at FAZE valgt lige præcis det tema – fremtid. Så glæd dig til at høre, hvad et par efterskoleelever ville gøre, hvis de var statsministre, glæd dig til at høre om fremtiden i Myanmar og glæd dig til alle de andre spændende ting, vi har lavet til jer!

G er tr ud Anne

God jul, godt nytår og god fremtid! Julehilsner Mathilde Møller Bech Redaktionssekretær på FAZE

rke

09

em

19

Sva n

æ

t tr y k s a g 5 0 4

1

Mathilde

Astr id

Heidi

Kolofon FAZE nr. 04/2016 – REDAKTIONSSEKRETÆR Mathilde Møller Bech (faze@kfum-kfuk.dk). REDAKTION: Astrid Møller Bedsted, Heidi Lund Pedersen, Anne Vingborg, Gertrud Payal Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. Forsidefoto: Daniel C Østergaard, dspot.dk TRYK: Nybæk grafisk. Udgiver: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUKs formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE nr. 01/2017 udkommer: 20. februar

2


FAZE2FAZE – Kristendom i fremtiden Af Gertr ud Payal Pilgaard Thomsen

Der er så mange tanker om fremtiden. Selvstyrende biler, robotter på plejehjemmene. En teknologisk og videnskabelig udvikling der kører i højere og højere tempo. Har religion en plads i en sådan fremtid? Har kristendommen stadig en rolle at spille og noget at sige om 100 år? FAZE har være ude at spørge Inge Pilegaard Thomsen, som arbejder som sygehuspræst på Vejle sygehus om, hvordan hun tænker kristendommen i fremtiden. Har kristendommen en plads i fremtiden? Ja, det har den. Jeg har tidligere være korshærspræst i 17 år. Dvs. at jeg primært har været og er præst for mennesker med svære liv eller i svære situationer. Derfor er det heller ikke vanskeligt for mig at se kristendommens plads i en moderne, teknologisk fremtid. Det kristne budskab kan noget enestående, hver gang vi kon­ fronteres med de store og til enhver tid gældende grundvilkår: Fødsel og død, sorg, angst og glæde. Hvordan forestiller du dig, at kristendommen vil komme til udtryk i fremtiden? Kristendommen har noget at sige, hver gang vi stiller de store spørgsmål om mening og meningsløshed, fællesskab og ensomhed, skyld og tilgivelse, fortvivlelse og håb. Når hverdagens ord slipper op, og vi ikke ved, hvad vi skal sige, fordi vi er bundulyk­ kelige eller tindrende lykkelige, så kan kirken låne os et sprog og nogle ord, bønner, samler og ritualer, der er større end hverdagens ord. Også i fremtiden. Hvad bliver kristendommens fornemste rolle for det fremtidige menneske? For det første at låne os ”store ord” at leve på. For det andet at videreføre den kristne tanke om at tage vare på den svage og hjælpeløse, som hele vores samfund er bygget op på. Også i fremtiden er der brug for en stemme, der fastholder, at ingen er sin egne lykkes smed, men at vi er forpligtet på at inddrage, dele og drage omsorg, for ”hvad I har gjort (eller ikke gjort) mod en af mine mindste, det har I gjort (eller ikke gjort) imod mig. Er Kristendommen truet i fremtiden? Kristendommens rolle eller kirkens, skolens, familiernes opgave er at blive ved med at give den tradition videre, så vores børn og unge, også i fremtiden, får noget slid­ stærkt med i rygsækken, for det der ikke gives videre, det mister vi, og det har vi ikke råd til. Det der kan true kristendommen, i fremtiden er derfor, hvis vi glemmer at give for­ tællingerne, salmerne og de store ord videre.


At finde sin ”Du kan blive, lige hvad du har lyst til”

Vi er hele tiden tvunget til at tage valg. Små og store valg. Valg som har indflydelse på hvordan livet former sig, og valg som ingen betydning har. Margrete står netop nu over for et svært og ikke mindst skræmmende valg. Læs hendes historie – måske du kan kende dig selv i hendes historie.

4

Det kræver mod at tage valg. Især de valg, som har indflydelse på hele ens fremtid. Den situation står vi unge i, når vi er imel­ lem uddannelser. Og det er nu, vi skal vælge. Men hvad? Med min så-almene-at-man-skulle-tro-det-var-løgn-gym­ nasiale uddannelse i ryggen - tilmed med et snit, der kan få mig ind de fleste steder - har jeg alle muligheder åbne. Mine forældre siger altid: ”Du kan blive, lige hvad du har lyst til”. Men skulle det være en befriende tanke? Jeg står overfor et uddannelses-ta’-selv-bord, der er så enormt, at det er svært at rumme. Og så er princippet endda, at man skal vælge én af retterne, som man vil spise resten af livet. Det er jo nærmest umuligt. Og hvis jeg da bare havde en livret, som jeg havde været sikker på, siden jeg var helt lille, som nogen mennesker har… Men nej. For mig ser alle retterne ufattelig lækre ud, og jeg har lyst til at smage det hele. Dog er jeg tvunget til at vælge. Jeg kan ikke komme udenom det.

Et valg man ikke tager er også et valg – et ikke-valg ”Mennesket er dømt til at være frit” siger den franske eksi­ stensfilosof Jean-Paul Satre. Vi er simpelthen tvunget til, at tage valg for os selv og vores eget liv. Det er uundgåeligt. Lige meget om vi så vælger ikke at tage et valg, så er dét også et valg – et ikke-valg. Og lige meget hvad man vælger, vil man


egen vej altid vælge en masse ting fra. Det er en ubehagelig følelse. For hvad nu, hvis den uddannelse og vej i livet, som jeg til sidst be­ slutter mig for, slet ikke er den rigtige? Så er det ene og alene mig, der står med ansvaret for at have valgt forkert. Lige nu står jeg ved en skillevej i mit liv. Jeg er dømt til at vælge min egen fremtid. Det forventes nemlig i dag, at unge menne­ sker selvstændigt og uafhængigt tager den beslutning på egen hånd. Når jeg taler med mine veninder om fremtiden, er det som regel den samme stemning, der opstår. Udmattelse over alle de valg, forvirring over snit, optagelseskrav og ansøgnin­ ger, usikkerhed på sig selv og ikke mindst et enormt pres fra samfundet. Så vi udsætter valget, og fortæller os selv og hin­ anden, at der stadig er en masse, vi skal nå, inden vi bevæger os videre i det bindende uddannelsessystem. Arbejde, rejse, højskole osv. Men i virkeligheden tror jeg mange af os sid­ der med frygten for at vælge forkert. Tage den forkerte vej og styre vores fremtid i en retning, der kunne have været bedre.

Min tro hjælper mig

Af Heidi Lund Pedersen

skulle være lille mig, der styrer retningen på mit liv blot ved at gå ind på optagelse.dk og klikke ét sted frem for et andet. Men hvis jeg kigger på det hele i et større perspektiv, og sætter min lid til, at Gud nok skal sørge for, at jeg ender et godt sted lige meget hvad, så forsvinder noget af det uundgåelige pres plud­ selig, og jeg får en følelse af ikke at stå alene med valget. For et par måneder siden var jeg til et foredrag med pilgrims­ præst Elisabeth Lidell, der fortalte om dét at vandre med Gud. Pilgrimsvandring. Særligt én sætning fra den aften har sat sig fast i mit hoved, en bøn faktisk: ”Vis mig vejen, og giv mig mod til at gå den”. En pilgrimsbøn der bruges som en slags medita­ tiv gentagelse under selve vandringen. Det er en bøn, jeg ofte tænker på, når hele ta-selv-uddannelses-bordet bliver en for stor mundfuld for mig. Der ligger en tryghed i, at det ikke kun er mig selv, der står med valget, at også Gud er der til at bane vejen for mig. Og at han giver mig modet, til at stå ved det valg jeg nu træffer. Modet til at turde bevæge mig mod min fremtid med ro og vished om, at jeg nok skal kunne gøre nytte et eller andet sted her i verden. Lige meget hvad for et valg jeg træffer.

For mig er hele uddannelsesvalget nemlig også et spørgsmål om at finde min vej her i livet. Hvad skal jeg dedikere mig selv til? Hvad skal jeg bruges til? Det er en svær beslutning at stå med selv. Og det er her, jeg synes, min tro hjælper mig. Jeg bliver helt svimmel ved tanken om, at det ene og alene

5


u d r e g a t m e v h – ? d å r å me d p What-to-do-refleksion

Det er fedt at bestemme selv! Men det er også rart at have nogen at spille bold op af. For nogle år siden stod jeg i en lidt tilspidset situation. Jeg havde i lang tid vidst, at jeg skulle starte på højskole, men ugen før ringende forstanderen og meddelte, at der desværre ikke blev noget hold. Pludselig stod jeg i no-mans-land. Fra den ene dag til den anden var mine planer for det næste halve år forduftet! Jeg så ved en tilfældighed, at en af mine gamle ledere, Peter, var online – jeg tænkte why not? – og gav ham først en besked og ringede derefter til ham. Han var et par år ældre og jeg vidste, at han havde prøvet alt muligt. 20 minutter senere var jeg faldet meget mere til ro, og jeg så med nye og friske øjne på min nærmeste fremtid. Det var bare 20 min., men de 20 min. betød alverden den dag, og de næste mange dage. I hverdagen er det ikke altid, der er nogen at spille små og store bolde op af, og det er heller ikke altid, at jeg bare har lyst til at dele alting. Nogle gange kan jeg godt bare lide at høre nogle historier – både for at komme lidt væk og for at spejle mig i noget andet. Til den slags har jeg mange favoritter, men af dem er ’den nye aftale’ (ny-oversættelse af det nye testamente). Man finder ikke altid svaret, men for mig giver det en ro og et håb, der batter - også langt ind i fremtiden. Henrik B. Videbæk

6


7


KFUM og KFUK i spåkuglen Hvert 2. år afholdes der landsmøde i KFUM og KFUK. FAZE var selvfølgelig til stede og kiggede sammen med nogen af deltagerne i spåkuglen. Læs med hvad landsmødets yngste deltagere spår om fremtiden for vores forening.

Astrid Andreassen │ 19 år │ Silkeborg Hvad synes du er KFUM og KFUK´s største udfordring? ”Jeg synes vores største udfordring er at være åbne overfor alle og samtidig beholde de kristne værdier.”

Hvilket projekt håber du, KFUM og KFUK har skabt om 5 år? ”Jeg håber på at flere lokalforeninger bliver en del af local2local, som er et koncept, hvor en forening i Danmark samarbejder med en forening i et andet land.”

Kort, lækkert og lige til

8

Hvordan ser KFUM og KFUK´s logo ud om 20 år?


Emma Højhusr │ 20 år │ Herning Hvad synes du er KFUM og KFUK´s største udfordring? ”At få nye medlemmer, som ikke, ligesom jeg, er født ind i foreningen.”

Hvilket projekt håber du, KFUM og KFUK har skabt om 5 år? ”Genskabe Provokatour da jeg synes det er vigtigt, at vi som forening sætter fokus på, at vi som unge skal udvikle os.”

vordan ser KFUM og KFUK´s logo H ud om 20 år?

Nytænkende, fancy og twisted

Emilie Agergaard │ 19 år │ Lemvig Hvad synes du er KFUM og KFUK´s største udfordring? ”Jeg synes, det er en stor udfordring at følge med tiden. Samfundet er trosforskrækket, men vi i KFUM og KFUK ønsker at bygge vores aktiviteter på et kristent grundlag. Det tror jeg kan blive svært at få til at hænge sammen.”

Hvilket projekt håber du, KFUM og KFUK har skabt om 5 år? ”Jeg håber, vi i fremtiden har flere projekter, som hjælper flygtninge til en nemmere hverdag.”

Hvordan ser KFUM og KFUK´s logo ud om 20 år?

En del af noget større

9


2017-quiz

Den

store

Af Astrid Møller Bedsted

- Test din viden om året der kommer! Skriv dine svar ned på et stykke papir og gem det et sikkert sted. Tag dem så frem om et år, og se hvor mange rigtige svar du lavede. Det sjoveste er, hvis man gør det sammen med et par venner, og lav det til en konkurrence – det er altid sjovest at vinde, hvis man vinder over sine venner.

Joachim og Marie samt billedet fra Den store bagedyster fra Flickr. Alle andre billeder er fra Wikimedia Commons.

Overlader Dronning Margrethe tronen til Frederik i år? Giver Justin Bieber koncert i Danmark? Får Donald Trump bygget en mur mellem Mexico og USA? Hvordan går det håndboldherrerne til VM i Frankrig? (1. eller 2. plads, 3.-5. plads, 6. plads eller derunder) Får Danmark en ny statsminister? Laver DR en dansk udgave af SKAM? Hvilken placering får Danmark til årets internationale melodi grand prix? (1., 2.-10. eller 10.+?) Bliver der født børn i kongehuset? Kommer der en ny sæson af ”Den store bagedyst”?


11


Hvad ville du gøre, hvis du var statsminister? Af Anne Vingborg

Mange unge snakker tit om politik, vi snakker om, hvordan politikerne ikke altid gør, som vi ville have gjort. Men lad og lave et lille tankeeksperiment. Hvad nu hvis DU var startminister? Hvad ville du så gøre? Det er præcis hvad FAZE har spurgt to efterskoleelever fra Sydvestjyllands Efterskole om – og her er, hvad de svarede.

Billedet af koen samt hønsene er fra Pixabay. De andre billeder er fra Wikimedia Commons.

12

Erik Sahlholdt Hansen Sydvestjyllands Efterskole, 9. klasse Hvis jeg blev statsminister, ville jeg først og fremmest sørge for, at ministerpo­ sterne blev uddelt til kvalificerede og velegnede personer. Jeg ville også forsø­ ge at få indført, at alle ministre fremover har erfaring, inden for det fag, de ender som ministre i. Baggrunden for det er, at jeg har set flere ministre, som ikke kan se alle de problemstillinger som opstår, når de ændrer og indfører forskellige ting. Man kan for eksempel se, at når en byboer bliver landbrugsminister, vil per­ sonen helst have økologi, dyrevelfærd og naturvenlige sprøjtemidler. Dog ser han/ hun ikke, at landmanden, som i forvejen skal overholde mange regler, ikke bare kan ændre måden, han driver landbrug, og at han vil mangle et tilskud. Noget andet jeg ville ændre, er fængsels­ straffen for diverse forbrydelser. Jeg tror nemlig ikke at man på 4 år, efter at være dømt for vold med døden til følge, kan nå at ændre sig nok til, at det ikke kunne ske igen, men man bør selvfølgelig også tage højde for den dømte. Jeg har godt nok ikke noget imod bødepriserne, og sy­ nes ikke de skal hæves det mindste. Hvis det er nødvendigt, bør man også hjælpe, især hvis personen er uden uddannelse.


Katharina Kofoed Petersen Sydvestjyllands Efterskole, 9. klasse Jeg ved ikke, om jeg ville være en god statsminister. Man har som statsmini­ ster meget magt, som man kan bruge på at forbedre det danske samfund. Og jeg ville selvfølgelig gøre, hvad jeg kunne, for at det ville ske. Jeg ville som ud­ gangspunkt altid prøve at tage hensyn til alle, men det kan bare ikke altid lade sig gøre. Det er et kæmpe ansvar, som jeg ikke tror, jeg ville bryde mig om at have. Men det ville være en kæmpe mu­ lighed, for at få udført nogle af de ting jeg brænder for. Først og fremmest jeg ville bruge tid på økologi. For jeg tror, at regeringen bliver nødt til at stramme reglerne for sprøj­ temidler og dyrevelfærd. Jeg hører tit folk, der mener, at det burde være op til den enkelte, hvor mange penge og hvor meget energi, man vil bruge på at købe økologisk. Derfor ville jeg prøve så vidt muligt at gøre det billigere at købe øko­ logisk. Så prisforskellen på økologiske og konventionelle varer ikke skal være afgø­ rende for, om folk køber økologisk. Jeg vil allerhelst kunne boykotte konventionelt landbrug helt. Fordi økologisk landbrug generelt er bedre for miljøet, som også er noget, der har betydning for mig.

Jeg ville også lægge meget vægt på flygtninge. Jeg ville elske at kunne lukke alle ind i Danmark og give dem en lys fremtid. Jeg føler, at vi, som et rigt land, har et ansvar overfor folk, som har få ressourcer. Og vi har muligheden for at hjælpe disse mennesker. Men jeg ved, at det er ønsketænkning og knap så reali­ stisk. Der er mange problemer indblan­ det. Med integration, kultur, penge osv. Jeg tror ikke, at der findes en løsning, som tilfredsstiller alle og kommer alle til gode. Og jeg tror ikke, jeg ville bryde mig om, at mine valg har konsekvenser for menneskers hverdag. Jeg ser derfor nok opgaven mere som en byrde fremfor en fordel. Jeg ville konstant være bange for at træde nogen over tæerne, fordi jeg som udgangspunkt allerhelst vil hjælpe.

13


Fremtidsdrømme i Myanmar Af Mette Ozol og Anette Holdensen

Hvad drømmer du om? Hvad vil du gerne i fremtiden? Drømmer du om at rejse til eksotiske steder og møde andre kulturer? Drømmer du om at tage en uddannelse? Blive Teenklubleder eller stå forrest på scenen til den næste Ten Sing koncert? Drømmer du om at få en kæreste eller noget helt andet? Det er nok ikke første gang, at du bliver stillet disse spørgsmål. I Danmark spørger vi ofte hinanden om, hvad vi har af drømme. Vi har mulighed for at drømme, tage vores eget liv i hånden og sætte vores egne personlige mål.

Dialog og fællesskab Langt væk fra Danmark sidder vi i en park i Yangon, den største by i Myanmar. Vi er på TaskForce rejse med KFUM og KFUK og FDF, som en del af det interna­ tionale projekt, MinglabarMyanmar. Vi har været i Myanmar nogle dage nu, og vi er ved at vende os til den høje tempe­ ratur, de mange karakteristiske dufte og bilernes konstante dytten fra den hek­ tiske trafik. Mange mennesker bor tæt sammen og der er færre penge at gøre med. Alligevel er det smil og nysgerrig venlighed, som møder os. Vi sidder sammen i en lille gruppe af unge fra Danmark og Myanmar. Samta­ len går lystigt, for selvom Danmark og

14

Myanmar ligger meget langt fra hinan­ den, har vi meget til fælles. Vi er alle frivillige i organisationer som KFUM og KFUK og FDF, hvilket giver os et fæl­ les udgangspunkt og forståelse for hinanden. Vores emne for samtalen er fremtidsdrømme. Som en del af vores samtale kommer vi ind på vores familiers indflydelse på, hvad vi tør drømme om. Turen er kommet til Mette. Hun for­ tæller om, hvordan familie og venner har støttet hende i hende drømme, og hvordan de har hjulpet hende til at tage beslutninger. For eksempel da hun gerne ville rejse til Canada. Egentlig var hendes forældre skeptiske, men alligevel gav de hende råd og vejledning, og opfordrede

hende til at stå på egne ben. For os dan­ skere kan det måske virke banalt; foræl­ dre som giver råd og vejledning.

Forældre i Myanmar og Danmark Nogle af de unge fra Myanmar havde al­ lerede fortalt om gode forhold til deres familier, og vi forventede derfor, at dette ville være endnu en ting, som vi havde til fælles. Alligevel var det her, at vi plud­ selig oplevede en forskel på at være ung i henholdsvis Danmark og Myanmar. De unge fra Myanmar studsede over hvor­ dan Mette fortale om sin egen drøm, som var helt hendes egen. Spørgsmål rejste sig, kunne du selv bestemme hvad du ville? Hvad var dine forældres plan? Synes dine forældre ikke, at du kunne


bruge tiden bedre? Vi forstod ikke helt, hvor de ville hen, og hvorfor de blev så forundrede. For at vi bedre kunne forstå, hvad de unge mente, fortalte de om fa­ milieliv og drømme i Myanmar. I Myanmar har man et andet forhold til sin familie, eksempelvis bliver man boende sammen med familien, også selvom man er voksen og måske endda gift. Hvor vi i Danmark bliver opdraget til, at have vores egen mening og selv tage initiativ for vores liv, er forældrenes planer og drømme i fokus, når det gælder myanmarernes fremtid. De unge myan­ marer, som vi var sammen med, er alle studerende. De fortæller, at det for deres forældre er enormt vigtigt, at de bruger deres tid på studierne, så de kan klare sig godt og få gode resultater. De unge har selv besluttet, at de vil være frivillige og være en del af MinglabarMyanmar. Men

det har ikke været nemt for dem at få lov til at være med for deres forældre. For­ ældrene har svært ved at forstå, hvorfor det er vigtigt at være frivillige. For at de unge får lov til at være med og bruge tid på frivillighed, skal de overbevise og love deres forældre, at de alligevel vil klare den næste eksamen godt.

Verden ligger åben

MinglabarMyanmar er KFUM og KFUK's internationale projekt som har været i gang i to år, og fortsætter to mere. Få meget mere at vide om MinglabarMyanmar på minglabarmyanmar.dk.

Det at snakke med de unge fra Myan­ mar gjorde stort indtryk på os. Det fik os til at reflektere over hvordan verden i højere grad ligger åben for os, og at vi har lov til at drømme, og nemmere kan handle ud fra vores drømme. Det er ikke en selvfølge, at man som ung bliver op­ fordret til at drømme og vælge hvad man selv vil. Så husk at spørg dig selv, hvad drømmer du om, og hvad kan du gøre for at dine drømme bliver til virkelighed?

15


Fremtidsplaner på hovedet Læge, musiker, astronaut, skuespiller, lærer, prinsesse… Eller? Hvad er dine fremtidsplaner? Langt de fleste mennesker, unge som gamle, har en idé om, hvordan fremtiden skal se ud. Eller i hvert fald om hvordan den bestemt IKKE skal se ud. Men ind i mellem kommer livet bag på os i en sådan grad, at vi tvinges til at revidere fremtidsplanerne, vende drømmene 180 grader, og genfinde modet i en helt ny verden.

Lige efter jeg kom til skade, kunne jeg ikke se en fremtid

Af Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

FAZE har talt med 20 årige Barbara Holt Bøgh, der om nogen har fået vendt sit liv på hovedet. Barbara er nyudklækket student. Verden ligger på mange måder åben og hun er som alle andre unge pi­ ger. Lige bortset fra kørestolen. Barbara har en rygmarvsskade, der gør at hun har en lammelse, der går fra brystet og ned, samt en delvis lammelse i arme og hæn­ der. Skaden kommer af en udsprings­ ulykke. Da Barbara som knap 13 årig elitesvømmer skulle lave et hovedspring til træning, ramte hun en anden svøm­ mer i vandet i stedet. Vi har talt med Barbara om, hvordan det er, når alt vendes på hovedet og fremti­ den skal ses i helt nyt lys.

Før ulykken Før Barbara kom til skade, var hun en meget aktiv svømmer, og ca. tre uger før hun brækkede nakken, var hun begyndt i en sportsklasse i Holstebro, som blev drevet af Holstebro Elitesport.

16

Mine fremtidsplaner før ulykken var at fortsætte med at svømme på højt plan. Jeg var lige begyndt at kunne være med til Kravtidsstævner, og det var nok min drøm at drive det så langt, jeg kunne. Ud over svømmerdrømmen havde hun også planer om at tage gymnasiet. Der var ikke de store, klare planer rent uddannelsesmæssigt. Kun løse ideer og overvejelse om bl.a. jurastudie og udlandsrejser.

Når tæppet rives væk Men da ulykken skete, blev alt sat i stå. Alle drømme og planer druknede i den akutte situation. Lige efter jeg kom til skade, kunne jeg ikke se en fremtid. Jeg var fuldstændig lammet i arme og hænder også. Jeg kendte ikke alvoren af ulykken og tænkte, at det ville gå over igen.


Tre gode råd Vi har til slut spurgt Barbara, om hun har nogle gode råd til andre, der har oplevet at alt vendes på hovedet. Hun nævner tre: • Det at tale med ligesindede kan være godt. Når man ser andre, som lever et meningsfyldt liv, får man troen på, at det også kan ske for én selv. • Jeg tror, at det er vigtigt at forholde sig til den situation, man nu er havnet i. Nogle bruger ordet ”accept”, men jeg ved ikke, om man kan acceptere alle ting. Alligevel skal man forholde sig til det, man kan nu, og så leve sit liv med de forudsætninger man nu har, så man ikke bliver fastlåst i gamle drømme, som ikke kan udleves på præcis samme måde, som de kunne engang.

I løbet af den otte måneder lange gen­ optræning på et genoptræningscenter i Viborg, fandt hun imidlertid ud af, at hun ikke ville komme til at gå igen. Hele mit verdensbillede blev væltet rundt. Jeg brugte stort set de første to år efter ulykken på at vænne mig til at være hjemme igen, til det at side i kørestol og til at have hjælpere ansat 24/7. I tiden efter har familien betydet utrolig meget for Barbara. Især båndet til hen­ des to brødre er blevet så stærkt, at hun i dag tør sige, at hun tror, de vil gøre alt for hende. Ud over familien har dét at møde andre mennesker i samme situa­ tion også betydet meget for Barbara. Min far og jeg tog på et sommerhøjskoleophold sammen med andre rygmarvsskadede i året, hvor jeg kom hjem. Der så jeg andre, som havde været skadede i både 10 og 15 år, og de havde liv med familie og interesser.

Fremtiden blev langsomt en mulighed igen.

Fremtiden nu Det er syv år siden, Barbara kom til skade, og hun har ikke sluppet alle sine gamle drømme.

• Man skal ikke leve livet på en lottokupon”. Altså man skal ikke leve livet i en fase, hvor man hele tiden tænker; hvis nu det ene eller det andet, så kunne man måske komme til at gå igen. Barbara prøver derfor at leve sit liv, ud fra de forudsætninger hun har nu.

Jeg vil stadig gerne rejse, men det bliver måske til andre steder under andre præmisser, da jeg skal kunne komme rundt, og jeg vil skulle have nogle stykker til at rejse sammen med mig Hun vil også stadig gerne have en ud­ dannelse, også selvom det nok vil tage hende lidt længere tid. For Barbara er det vigtigt at have drømme for fremti­ den – eller i hvert fald forestillinger om, hvad man ønsker, at fremtiden skal in­ deholde. Hun er selv blevet opmærksom på, at man skal forsøge at ”rykke” på de drømme, man har, så de ikke forbliver drømme.

17


te FAZE spurg ole, sk Horne Efter te, k hvad de tæn når vi sagde fremtid deres d a v h r e r e –h nker fotolinje tæ i billeder.

18


d i t m e r F

rie – en billedse 19


Guf og hans flotte julepynt – en sand historie fra 1905

Af Heidi Lund Pedersen og Gertrud Payal Pilegaard Thomsen

Julen stod for døren. Rundt omkring i byen begyndte den at krybe frem fra sit sommerskjul. Julelyset blev tændt i gaderne. Det duftede af klejner i bageren. Og i børnehaverne flettede børnene julepynt. Guf brugte ventetiden på at blive en af de bedste i børnehaven til at flette julehjerter. En dag fik han lov til at tage pynten med hjem. Hans forældre troede ikke på, at han, sådan en lille dreng, havde lavet så flot julepynt. Hans forældre tog dog fejl. I børnehaven havde de nemlig fået smarte ark, så alle børnene nemt kunne lave flot julepynt til juletræet. I år 1900 var man begyndt at pynte juletræerne. Guf glædede sig meget til at netop hans julepynt skulle pynte årets juletræ. Guf stoppede ikke med at lave julepynt. Han blev ved selv efter, han var gået ud af børnehaven. I år 1910 begyndte han at lave kræmmerhuse. Han puttede silkepapir i, så pebernødderne kunne pakkes ind og ligge trygt og godt, inden de, når juletræet plyndres, skulle spises.

Guf b 190 lev fød 0 hvo i Køb t i en r me ha n b havn d , o o g sin e fo ed e søs ken rældr e de

20


Lav dit eget julepynt: Det er altid hyggeligt at sidde og hygge med julepynt, men bliver du også træt af at lave musetrapper og folde julestjerner? Vi har alternativet til dig – lav din egen flotte stjerne! Vi har gjort det, og her er en guide til, hvordan du gør.

p ne to n ø r ts g træe a r f n, t ”Høj lanse igt op g e l yst er ju spil l strål , d n , ma sen. i min spille nder dan d n n hå egy kt di nu b u ! m rosin nu s n e d Læg ed s, rør’ v e t vise k k æ i r t l es.” t ska t spis Førs e d l ska siden

21


Klubaften om

fremtiden

Vi har simpelthen forsøgt at lave en klubaften, som I bare kan tage ud og bruge, uanset om I er med i en Teenklub, er på efterskole eller noget helt tredje. Konceptet er, at vi har lavet forskellige elementer, og så kan I sætte dem sammen, så de passer lige præcis til jer. Der er tre elementer i vores temaaften, og de kommer her:

Af Mathilde Møller Bech og Astrid Møller Bedsted

Speed-dating Det er altid rart at starte en klubaften med at lave noget lidt aktivt sammen. På FAZE elsker vi speed-datingkonceptet, fordi det er så rart at nå, at snakke med alle inden aftenen for alvor er gået i gang. Derudover er det også rart, lige at få vækket hjernen, så man er klar til, hvad afte­ nen ellers bringer. Man stå i to rækker, og snakker med den der står overfor. Lederen tager tid, man må ikke snakke mere en et minut med hver person. Når det ene minut er gået, stiller lederen et nyt spørgsmål, som man snakker om, med en ny makker.

22

Forslag til spørgsmål: · Hvad laver du om tre år? · Og hvad med 10 år? · Hvad er vigtigst, familie eller arbejde? · Hvad ville du gøre på vores bryllupsdag? · Hvad stemmer du på til næste valg? ·H vis du vandt en million i morgen, hvad ville du så bruge dem på? · Vil du gerne have børn?


Bucketlist

Sæt et lækkert stykke musik på, sæt dig godt til rette, og tænk så over hvad DU har lyst til at nå, inden du dør. Måske kan tanken være lidt mærkelig, men egentlig er denne øvelse en god samtale­ starter i forhold til at beskrive, hvad der er vigtigt for netop dig. Ikke to bucketlister er ens, og mange gode snakke kan starte netop her. Jeg har valgt, at min bucketlist kun skulle have fem punkter, selvom den kunne være meget læn­ gere, det er helt op til dig, hvordan din skal se ud.

1. At bo mindst et år i Indien. 2. At få børn – men kun hvis de bliver søde. 3. At blive mega god til at strikke. 4. At købe en potteplante, som ikke dør. 5. At nyde livet mest muligt. Når man har skrevet sin liste, kan man snakke med en anden om spørgsmål som dem her:

Hvorfor har du valgt lige præcis de punkter? Hvordan får du dem ført ud i livet? Har I nogen punkter, som er ens? Er der en af punkterne, der er ekstra inte­ ressant, så brug gerne mere tid på den. Aktiviteten afsluttes med, at alle for en konvolut og man gemmer sin bucketlist et sikkert sted, så man kan tage den frem om fem år, og se om nogen af punkterne allerede er opfyldt, eller om man måske har fået nye planer.

Planterefleksioner

Flere steder kan man købe de her potter med en eller anden slags plante i. Så gælder det bare om at passe og pleje den, indtil der vokser et eller andet op. Så kan det være, der kom­ mer en solsikke, en tulipan eller måske en magisk bønne op. Man ved altså ikke, hvad man får på forhånd. Er man heldig eller uheldig? Og hvornår er man egentlig heldig? Eller sker der måske noget, man slet ikke havde forventet? Sådan en potteplante kan måske minde lidt om de overve­ jelser, man har i forhold til fremtiden. Gad vide hvordan det kommer til at gå? Måske får man det arbejde, man altid har drømt om, møder en ny ven henne i fodboldklubben, får en ny interesse, bliver brandmand i stedet for lærer, snakker med den søde dreng fra parallelklassen til næste fest eller opdager, at man egentlig ikke synes, Pokemón Go er så fedt længere. Livet kan gå i mange retninger, og vi kan aldrig helt vide, hvor det ender. Det kan nok være svært at acceptere indi­ mellem, men måske må man lægge nogle af disse overve­ jelser fra sig. Måske kan man prøve at stole på, at Gud kan være med til at bære vores bekymringer og overvejelser omkring fremtiden. At vi kan overlade nogle ting til Gud og tro på, at Gud kan hjælpe os henad vejen. Bibel-bonus: ”Stol altid på Herren, for Herren er en evig klippe.” (Esajas’ bog 26, 4)

PULS-forslag: 141 – du skal plante et træ

23


Redaktionen anbefaler Heidi: Tag til julekoncert - det er den bedste løsning mod manglende julestemning. Tjek din lokale kirke, der er altid en hyggelig koncert at finde. letræ på igpakket ju rd fæ n e d re y vedrag te øbe et alle hoppe i fl n a nd t k Hvorfor k ru lv e e s ask , når man e ét. At tr ld fæ t a byens torv p d nu e sig å ed familie dt og varm li e s y fr og tage m å , sm . plantagen julehygge i juletræs rendyrket r e t é d o varm kaka

Gertrud:

men være sam t a d e m ånden r julen lig er ef terh ie il m a For mig e f in der jeg familie. M rk, og der for glæ med sin a n at nm dover Da men, ude u m t a d s re re p s t væ befaler a est til at gerne an il mig allerm v g Je . mulig t t et spil. skulle alt og spille , e rn e n o lef slut te te gsspil: er yndlin v o 3 p o T

: Mathilde

1. Hint rs ist 2. Par tne lt spil wh e m m a g t 3. Et god

24


o Ch gså Ved b r d m istm live u m illi r a on s e t r æ e d d Så g a f t e t a ig vi ng r a f W se Sar til l jeg lv a ea th jul de for lle av ham , at h: Ch es go es in re e h s d L u ris an de lå d d tm ge g di e i e fi ør t d ast as . O am g a dec re d en er tis le s t ta em ag ih R e o g ve ed uls e e ber? r t din an t l fa ge y t ld gs r hi et Whi es t h si t os kke e m r i g. en

Anne: No ge t a f det beds te ved ju må være len , når hele familien kr yber sa mmen fo ran t v 'et til årets julekalen d e re, mens duf ten a f stearin lys, gløg julebag f g og ylder hus e t - De t e r hygge.

Astrid:

g i den lækre tin e g n a m julebag. En a f d e turlig vis a n r e id t sikker t søde-jule r altid et e d d ø rn id be lgelig alt Her er pe er selv fø rs o m g o hit – e! de bedst

25


le ko 7 rs 1 te 20 år Ef uar -19 um br 13 ss fe n Ni 26. ere rre 4.- ald Nø 2 lle i ra fo

W

H

ER

E

n en ka lass dsen Du ialk en ec Sv s Sp ob ’U en R Jak s’ y nT r ng di elle st Bo i S og pe le ly å n Te r du rup ko e p Ha g g ters ræd ? Sin ef pt t 17 ndin at o ven il Te nt@ r til enE riv t eve k fo . Te sk een k.d ler ner Så g-t -kfu g el tio st sin um din rma ene kf mel nfo g s 17. til re i ldin 20 fle me ruar Til feb 1.

O N a: e m plev Te o

e er g ed na . e m g te ark r o ert l r fo nm tete onc d ti t i en i Da tivi ld k t t v de UK e ak r, vi sam n ke KF fed ene ing e e og d d ldn w t UM me træ ho e r F ldt op er e d K nT af r fy Sing un e Ev eret en e en sjov n . T e g d Te ran en ps, t og tro ar eek sho nde r og W ork tba ne w en ksio ev fle re

u d l a k S

d e m

T n e? v E nT e v n E n e ee e T r T e d a å p Hv

Læs mere og tilmeld dig fra 5. januar på www.kfum-kfuk.dk/teenevent17

1

? 7


MIDTSJÆLLANDS EFTERSKOLE

Besøg Hestlund Efterskole på

www.mse.dk

EFTERSKOLERNES AFTEN DEN 11. JANUAR KL. 18-21

Se mere om os på facebook og www.hestlund.dk EFTERSKOLE MED NÆRVÆR,

FAGLIGHED OG KRISTEN HOLDNING

FODBOLDLINJE KOKKELINJE – lær alt om gastronomi og ernæring

5 LINJER Kunst & Design Musik & Performance Idræt & Adventure Gastronomi & Ernæring Fodbold

Skyggevej 21 – 7441 Bording – tlf. 86 86 21 11 he@hestlund.dk – www.hestlund.dk

– med “Farlige” Frank Kristensen og Thomas Sommer som trænere

Tag på en efterskole med værdi Midtsjællands Efterskole (MSE) er for dig, der både vil gå i skole for at lære noget og samtidig være en del af et godt og trygt - men også stærkt og udfordrende fællesskab. Vi er 110 elever og 23 medarbejdere. Vi er en både boglig og praktisk/kreativ efterskole for 9. og 10. klassetrin. Vores fokus er på Friluftsliv & Natursport, Musik & Teater samt Kreativitet & Håndværk. Vi er tilknyttet KFUM og KFUK samt FDF. På skolen søges skabt et fællesskab af unge og voksne, hvor der udover at bibringe eleverne almene kundskaber, færdigheder og oplevelser - forkyndes kristendom ind i unges aktuelle situation, således at eleverne får styrke, mod og kræfter til at leve som velorienterede og ansvarlige i hverdagen. TOLSTRUPVEJ 29, 4330 HVALSØ | 46 49 60 96


De fem nytårsbud

SMP ID-nr. 46679

Af Sarah Wandall Grandjean

Du kender dem godt. Spørgsmål som: Hvad vil du efter dine skoleår? Hvordan går det med kærlighedslivet? Dem tanter og onkler altid piner en med til diverse familiesammenkomster. Et trick udenom er at dreje samtalen over på nytårsforsæt. Så forbered dig!

1

Drop gengangere! Hvis du de sidste mange år har sat dig selv de samme mål om at leve sundere, være bedre i skolen og bruge dine penge bedre – så er det nok heller ikke i år 2017, at de store livsforandringer sker helt af sig selv.

2

Konkrete mål! Prøv i stedet at være mere præcis. Det er meget lettere at drikke mindst en liter vand om dagen end bare ’drik mere vand.’

3

Drøm! Det er meget lettere at opfylde sine forsæt, hvis de er drømme og ønsker. Ikke alle mål skal være byrder, hårdt arbejde og slid. Hvad med at sætte sig selv for at arrangere ’den store bagedyst’ med veninderne eller en picnic for hele klassen?

4 get, når du står klar på stolen fem sekunder i midnat – så er du nok ikke

Tænk! Reflektér og gennemtænk dine forsæt. Hvis du bare hitter på no­

5

Skriv ned! Det er jo liiidt svært at holde sine forsæt, hvis man har glemt halvdelen, før det bliver februar. Skriv dem ind i kalenderen på din tele­ fon, så får du den til at minde dig om dine forsæt i løbet af året.

”Du har chancen for at ændre dit eget image hvert sekund. Så hvorfor vente helt til nytår, når du alligevel kan sige ny dag – nyt jeg? Folk føler sig pressede til at skulle blive sunde eller stå tidligere op. Så svigter integriteten, når forsættet ikke bliver overholdt. Hvis du virkelig godt vil tale mere med din mormor, så kom i gang i dag!

God jul!” - Carolina, Ten Sing K

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby

så seriøs. Giv dig tid til at tænke over, hvad du er glad og knap så glad for i din dagligdag.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.