Faze 1 2020 by YMCA-YWCA Denmark

#1/2020

Tema: FN’s Verdensmål

Leder

Selvom alle verdensmålene hænger uundgåeligt sammen, er der ét verdensmål, som skiller sig en smule ud, men som ikke desto mindre står helt centralt for vejen mod en bæredygtig verden. Nemlig verdensmål nr. 17: Partnerskaber for handling. Man kan sige, at dette verdensmål på en måde beskriver metoden for at nå målene. Det handler om at stå sammen, løfte i flok og dele viden, erfaring og kunnen. I fællesskab når vi længere, end den enkelte kan alene. Sarah Wandall Grandjean Redaktør

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Vi producerer for meget til, at planeten kan følge med. Landbrug, industri og virksomheder er nødt til at forstå alvoren – og du og jeg kan hjælpe. For eksempel kan vi droppe de billige, hurtige køb, og i stedet satse på at købe færre og lidt dyrere ting, som holder længe og er produceret bæredygtigt. På den måde fortæller vi virksomhederne, at de er nødt til at tænke på klima og miljø, hvis de vil beholde os som kunder. Og dét vil de! Clara Sundien Redaktør

Verdensmål nr. 5: Ligestilling mellem kønnene står mit hjerte særligt nær. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er for alt andet her i verden. At fjerne alle former for diskrimination mod piger og kvinder er ikke kun en menneskeret, det vil også have effekt på tværs af alle andre udviklingsområder! Også herhjemme tror jeg, at vi kan gøre det bedre. Derfor er min anbefaling, at du går og tygger lidt på ord som ‘pigefnidder’ eller ‘mand dig op’. Prøv at have blik for, hvor mange ‘kønnede’ ord, vi bruger hver dag. Anne Hjul Johannessen

FAZE NR. 01/2020 – REDAKTØRER: Sarah Wandall Grandjean og Clara Sundien. REDAKTION: Anne Hjul Johannessen, Sarah Wandall Grandjean, Clara Sundien. FORSIDEBILLEDE: Vibeke Madsen. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. TRYK: Kailow Graphic A/S. UDGIVER: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 02/2020 udkommer maj måned 2020.

faze

Hvordan bliver FAZE til?

ud at gå

▶

med kfum og kfuk – FAZE-redaktionen

▶

I dette blad vil vi her på redaktionen gerne invitere dig ind i maskinrummet. Hvordan bliver et nummer af FAZE til? Hvordan er det at skrive bladet, og hvorfor gør vi det overhovedet? Vi har sådan lyst til at invitere dig med – det er ret fedt! tekst og foto: Sarah Wandall Grandjean og Anne Hjul Johannessen.

Redaktionen mødes fire gange om året og finder på et tema til bladet og idéer til indholdet, mens vi spiser aftensmad. Efter mødet går vi hver især ud i felten og researcher, interviewer, fotograferer osv. Oftest er vi ude og snakke med en masse forskellige mennesker i foreningen – og det er altid sjovt og spændende. Historierne finpudses og sendes til korrekturlæsning, til grafikeren og til sidst med posten ud til alle jer!

Vil du også være en del af redaktionen? Eller har du måske en god idé til en artikel, fotoserie eller noget helt tredje? Så send en mail til os på faze@kfum-kfuk.dk

ANNE

SARAH

Jeg har været med til at skrive FAZE i nogle år nu, og der er mange gode ting, jeg har lyst til at fremhæve. For det første synes jeg jo bare, at det er fedt at få lov til at skrive så mange forskellige ting lige fra lidt længere artikler om et spændende emne til opskrifter og andet sjov.

Det fede ved at være med i redaktionen er, at man får lov til at fortælle historier om en masse seje mennesker og unikke fællesskaber i foreningen. Man kan ikke andet end at blive smittet af al den energi, glæde og drivkraft, der er i alle hjørner og kanter af foreningen. Om det er Ten Sing’ere, der skriver sange om klima til MGP, eller unge som bare må afsted på Nordisk Lejr igen – begge ting kan du for øvrigt læse mere om i dette nummer af FAZE.

Derudover elsker jeg det indblik, jeg får i KFUM og KFUK’s arbejde rundt omkring i landet! Og så er det bare altid en fornøjelse at mødes med de andre fra redaktionen og planlægge et fedt blad over en aftensmad sammen.

For mig er FAZE et godt billede på, hvor stort et fællesskab KFUM og KFUK egentlig er.

Jeg er selv sådan én, der skriver tingene på dagen for deadline, og sådan har jeg været lige så længe tilbage, som jeg kan huske. Min mor og min mormor er på samme måde, så der er vist lange udsigter til, at det ændrer sig. Og det er egentlig også okay, for jeg kan ret godt lide at gå og ‘summe’ over de artikler, jeg skal lave.

Sarah: Jeg har altid en kop kaffe eller te ved hånden, når jeg skal skrive! Så ryger der en slurk ned, hver gang jeg lige skal tænke mig om. Anne: Jeg sætter mig helst, så jeg kan kigge ud af vinduet, mens jeg skriver. Et kig op på himmelen er altid godt til at få tankerne i gang.

faze

Da Clava rejste til Ukraine

for at lære mere om YMCA og verdensmålene Som ung i KFUM og KFUK er du en del af noget stort. Du er en del af de kæmpe, verdensomspændende ungdomsorganisationer YMCA and YWCA, og det var netop dét fællesskab, som fire unge mennesker fra Vejle ville udforske, da de i efteråret rejste ned og besøgte YMCA Ukraine for at lære mere om landet og om FN’s verdensmål. af: Anne Hjul Johannessen. fotos: Maja Skjærbæk Sønderby.

I begyndelsen af november 2018 sad et par unge fra KFUM og KFUK i Vejle på Nyborg Strand Hotel og tænkte stort. Til daglig var de medlemmer af Vejles ungdomsklub, Clava, og denne weekend i november var de med på KFUM og KFUK’s Landsmøde. Det var en weekend, der summede af globalt engagement, og hvor ideerne nærmest fløj rundt i luften. Det var her, at drømmen om at arrangere en udlandstur for Clava opstod. En af de unge fra Clava, der var med i Nyborg, er Maja Sønderby, og hende har FAZE fanget til en snak om deres rejse:

faze

Hvordan fandt I ud af, at I ville til Ukraine? Ideen om at planlægge en tur for Clava opstod til Landsmødet for mere end et år siden, og selve Ukraine som destination kom først på tale senere.

nogle samtaler med dem om, hvad de tænkte, der kunne være spændende for os at opleve. Vi fik en tidligere volontør i Ukraine, Anne Roersen, koblet på vores gruppe. Hun introducerede os til landet og kom med nogle bud på, hvad vi kunne undersøge, hvilke dokumentarfilm vi skulle se og så videre. Hun hjalp os til at finde ud af, hvad vores fokus skulle være.

Vi ville gerne opleve mødet mellem det globale og det lokale, og vi begyndte så småt at undersøge, hvilke muligheder, der var. Vi kom i kontakt med Udvalget for Globale Fællesskaber, og det var dem, der foreslog Ukraine, hvor KFUM og KFUK allerede havde nogle gode kontakter. Hvad lavede I, da I var afsted? Det meste af tiden var vi i Kiev, hvor vi var Hvordan forberedte I jer til turen? rundt og se byen og høre om dens blodige Hele vejen igennem var Globale historie. Det var enormt interessant, og der Fællesskaber en uundværlig hjælp! Vi havde var rigtig meget ny viden for os.

Vi var på besøg hos YMCA Ukraines hovedkontor, hvor vi hørte en masse om deres arbejde, tilbud til børn og unge og deres samarbejder. Det gav et overordnet billede af YMCA Ukraine, og derudover var vi ude at besøge to lokalforeninger. Vi blev positivt mødt alle steder! Folk var glade for, at vi viste interesse i landet, og for at vi ville tage turen til Ukraine for at mødes med dem. Og vi var jo bare glade for, at de ville se os! Vi fik nogle gode samtaler ung til ung, og det var spændende. Vi snakkede i små grupper om verdensmål nr. 16: Fred, retfærdighed og stærke institutioner. Det var en god oplevelse at høre om, hvilke ting der fylder i deres ungdomsliv, og det var spændende at høre dem fortælle om at være ung i et land præget af høj korruption og lav tillid til landets magthavere. Hvad tog I med jer hjem? Det var en øjenåbner at være afsted! Vi kom hjem med et stort engagement i forhold til YMCA i Ukraine og landet i det hele taget. Det var også spændende at komme ud og blive klogere på, hvad YMCA og YWCA kan og gør af alle mulige forskellige ting rundt omkring i verden. I Ukraine er YMCA blandt andet et sted, hvor børn på flugt kan komme hen og få et frirum, og verdensmål nr. 16 er helt vanvittigt nærværende, når der arrangeres ‘peace camps’ for børn og unge. Det var ret vildt at opleve, hvordan YMCA tilpasser aktiviteter efter behovet i forskellige lande.

På et personligt plan er jeg kommet hjem med en stor lyst til at arbejde videre med YMCA Ukraine. I dag sidder jeg med i den arbejdsgruppe, der har fokus på samarbejdet. Den her tur har for mig sat en tyk streg under, at man som ung i KFUM og KFUK har en stærk forening i ryggen, som gør det muligt at sætte ting i gang selv, hvis bare man har interessen!

I Ukraine er YMCA blandt andet et sted, hvor børn på flugt kan komme hen og få et frirum

faze

Ten Sing MGP I flere uger har de fundet på ordspil og rim, øvet og sunget og forberedt dansetrin og kostumer, for snart går det løs: Ten Singere fra hele landet mødes til årets Ten Sing MGP. Temaet er klima, og vi har spurgt fire unge om deres forventninger til weekenden. af: Sarah Wandall Grandjean. foto: Caroline Schjødt-Pedersen.

faze

Hvad synes du om temaet til årets Ten Sing MGP? Jeg synes, det er et godt emne, da det er noget, der bliver talt om på mange planer og er vigtigt at sætte fokus på. Samtidigt glæder jeg mig meget til at høre de forskellige sange, da temaerne ofte får et twist, når det er Ten Sing MGP. Det er et bredt emne, så det bliver spændende at høre, hvad folk finder på. Hvad glæder du dig mest til ved årets MGP? Ten Sing MGP er et af mine yndlingsarrangementer. Det er med de andre Ten Singgrupper, som man jo ikke ser så tit, så det er skønt at se dem igen. Sangene er altid vidt forskellige og virkelig gode, så det er også superspændende. Der er sang og musik, både planlagt og spontant, og helt ærligt er det bare en skøn weekend med et skønt fællesskab. At skulle vælge en ting ud, som jeg glæder mig mest til, er nærmest umuligt – jeg glæder mig bare til det hele!

Hvad synes du om temaet til årets Ten Sing MGP? Et meget aktuelt emne, og det er sjovt at prøve at sætte ord og stemning på problemet. Hvad handler jeres MGP-sang om? De forskellige syn på klimakrisen – både de positive og negative (og dem midtimellem). Har du et yndlingsverdensmål? Det er svært. Men hvis jeg skulle vælge et par stykker ud, ville jeg vælge nr. 7: Bæredygtig energi og nr. 13: Klimaindsats. Selvom de er ambitiøse, så tror jeg på, at det gør en forskel, når FN sætter fokus på målene, og at de bliver omtalt så meget.

Noa Ten Sing K

Hvad synes du om temaet til årets Ten Sing MGP? Jeg kan faktisk godt lide det, fordi nu når man skal lave en sang, skal man jo også lave lidt research om, hvad der sker rundt omkring i verden, og så kan man ikke undgå alt det negative. Derefter er det bare at lade tankerne komme til én og få skrevet det ned. Hvad glæder du dig mest til ved årets MGP? Jeg glæder mig til at se alle de folk, der kommer. Nu har jeg selv været til mange arrangementer med KFUM og KFUK, så jeg kender et par ansigter og glæder mig til at se folk fra hele landet!

Hvad synes du om temaet til årets Ten Sing MGP? Jeg synes, at klima er et godt emne, fordi det er vigtigt, at vi også tænker og sætter fokus på klimaet. Hvad glæder du dig mest til ved årets MGP? Jeg glæder mig mest til at have endnu en hyggelig weekend med min Ten Sing-gruppe og til at møde nye mennesker og se de andre seje Ten Sing-grupper og høre deres sange.

Karoline Ten Sing K

Julie Ten Sing Tune Henriette Ten Sing Tune

faze

Temaet for årets Ten Sing MGP er klima, som alle grupper altså har fået til opgave at flette ind i deres sange. FAZE har været ude og tage billeder af to af grupperne, mens de forbereder sig til årets weekend, og desuden interviewet fire deltagere for at høre, hvad de glæder sig til op til Ten Sing MGP 2020. af: Clara Sundien. fotos: Theresa Engelst Lassen og

Kathrine Dahlmann Oddershede.

Nedtælling til

Ten Sing

MGP

Vidste du… ekend,

we Ten Sing MGP er en per fra hele up gr gSin n Te or hv ekenden slutlandet mødes. We af en fest tes af med et brag dans, inden med koncerter og s sang et år vinderen af t. re kå r blive

Jeg glæder mig specielt til at høre alle sangene, fordi temaet i år kan synges om på mange forskellige måder, og så glæder jeg mig til at se forskellen på sangene. Jeg glæder mig uden tvivl allermest til fællesskabet og aktiviteterne, når vi samles.

Jeg glæder mig uden tvivl allermest til fællesskabet og aktiviteterne, når vi samles. Valdemar Christiansen Degnbol

Valdemar Christiansen Degnbol, 16 år KFUM og KFUK i Kolding Rolle i Ten Sing: Spiller primært klaver, men også trommer og guitar. Erfaring i Ten Sing: På fjerde år i Ten Sing med tre MGP’er under bæltet, hvoraf Ten Sing Kolding har vundet to.

faze

Ten Sing MGP 2020 ▶ ▶ ▶ ▶ ▶

21.-22. marts på Tommerup Efterskole Målgruppe: Ten Singere fra hele landet (13-19 år plus skubbere og ledere) Pris: 200 kroner for medlemmer af KFUM og KFUK Kontaktperson: Agnes Olander Christiansen, agnes.olander@kfum-kfuk.dk Frist for tilmelding: 10. marts

Jeg glæder mig meget til at høre, hvad de andre deltagere har fundet på, og så glæder jeg mig til at høre nogle sjove tekster og vilde melodier. Jeg glæder mig allermest til at synge vores egen sang. Jeg synes, den er vildt sjovt og lyder virkelig godt – så jeg glæder mig til, at vi forhåbentlig vinder.

Jeg glæder mig mest til at høre vores egen sang og Ten Sing Kolding, fordi jeg kender nogle af dem fra Spekterfestival i Norge. Niels Christian Aarestrup, 14 år. KFUM og KFUK i Kolding Rolle i Ten Sing: Sanger og saxofonist, men spiller også andre instrumenter.

Jeg glæder mig meget til at se Ten Sing Online, men mest glæder jeg mig til at komme ned og være en del af et fedt fællesskab.

Erfaring i Ten Sing: Har næsten været med i et år og i år bliver første MGP.

Lasse Skorstengaard, 17 år. KFUM og KFUK i Kjellerup Rolle i Ten Sing: Tekniker, særligt inden for lys. Erfaring i Ten Sing: I gang med sit tredje år i Ten Sing og har deltaget i MGP én gang tidligere.

Katrine Graff Nielsen, 15 år. KFUM og KFUK i Kjellerup Rolle i Ten Sing: Danser og er for det meste med i drama. Erfaring i Ten Sing: I gang med sit tredje år i Ten Sing og var med til MGP for første gang sidste år.

faze

Er du en dramaqueen eller en rigtig drengerøv? Verdensmål nummer 5 er lighed mellem kønnene. Delmålene i dette mål handler blandt andet om at udrydde tvangsægteskaber, menneskehandel og omskæring af piger. Det er – gudskelov – ikke den hverdag, vi kender herhjemmefra. Men er vi i mål, når det gælder ligestilling mellem kønnene? af: Anne Hjul Johannessen.

DANMARK HALTER EFTER

Danmark ser ud til at sakke bagud i den internationale kamp for ligestilling. Ifølge en rapport fra 2019 faldt Danmark fra en 13.-plads i 2018 til en 14.-plads i 2019, når det gælder landenes ligestilling. Island, Norge, Finland og Sverige ligger henholdsvis nummer et, to, tre og fire. En stor del af grunden til, at Danmark er sakket bagud, har ikke noget med dig at gøre – det handler for eksempel om barsel. Men der er også ting, du kan gøre:

faze

Har du nogensinde overvejet, hvor mandsdomineret vores sprog er? Man kan for eksempel være formand, og hvis man skal være modig og handlekraftig, så mander man sig op. Og det er i hvert fald ikke særlig fedt at være en tøsedreng. Helene Uri, som har en doktorgrad i anvendt lingvistik, mener, at vi gennem sproget accepterer en form for hierarki, hvor drenge står over piger. Det samme gælder homoseksualitet: Når der i skole gården bliver råbt “bøsse!” efter nogen som skældsord, så taler det ind i en stereotyp opfattelse af, hvordan man i hvert fald ikke er en rigtig mand. OG HVAD SÅ?

Måske er det dét spørgsmål, du sidder med. Rundt omkring i verden bliver små piger tvunget til at gifte sig med voksne mænd, og her bruger jeg spalteplads på at skrive om, at man ikke må kalde nogen for en tøsedreng. Men ifølge Helene Uri betyder vores ordvalg noget, for virkeligheden former vores sprog, og sproget former virkeligheden. Som eksempel fortæller hun om et eksperiment, hvor nogle forskere besøgte to klasser. I klasse 1 fortalte de børnene om, hvad en politimand laver. I klasse 2 gjorde de det samme, men her brugte de både ordene politimand og politikvinde. I klasse 1 var det kun drengene, der sagde, at det kunne være noget for dem at komme ind i politiet, mens børn af begge køn mente, at arbejdet kunne være interessant for dem i klasse 2. Det er et eksempel på, at vores ordvalg kan have betydning, og at vi kan blive påvirket af selv de mest indgroede vaner i vores sprog. Kilde: Artikel i Politiken af Malene Jensen om Helene Uri, december 2019

En lille gåde ‘Kønnede’ talemåder: ▶ ▶ ▶ ▶ ▶ ▶ ▶

En far og en søn kommer kørende i en bil. Pludselig kører de galt. Faren overlever ikke, men det gør sønnen. Der bliver tilkaldt en ambulance, som straks kører sønnen på hospitalet, hvor han skal opereres for at overleve. Overlægen ser ham og siger: “Ham kan jeg ikke operere. Han er min søn.”

Tøsedreng Du kører bil som en gammel dame Hår på brystet Mande sig op Dramaqueen Sladdertante Tøsefornærmet

Hvordan kan det lade sig gøre?

▶ ▶ ▶

Kan I finde på flere?

Vidste du at… Hvis man kigger i Dansk Sprognævns retskrivningsordbog, så ender 187 ord på ‘-mand’, mens kun 14 ord ender på ‘-kvinde’. Mange af ordene er jobtitler, der afspejler, at arbejdsmarkedet har været (og stadig er) meget kønsopdelt.

Vidste du at… I Danmark vælger vi oftest ordet ‘formand’, men i Norge er der næsten ingen formænd tilbage – der kalder man det bare ‘leder’.

Tal med en ven

Hvad synes I? et er helt fint. På stadion er der en D særlig kultur med tilhørende særlige regler et er ikke i orden, på stadion eller ej D – homoseksualitet må aldrig være et skældsord

Rundt omkring på mange danske efterskoler hænger der ‘ku’ godt’-lister på gangene, som rangordner elever (især piger) efter udseende. Er det ok? Ja da, det er jo bare for sjov ej, det er forkert og nedværdigende N at rangordne folk efter udseende

Svar: Lægen er hans mor. Langt de fleste bøvler med denne gåde, fordi vi automatisk ser en mand for os, når vi hører ordet ‘overlæge’.

Sidste år var fodboldspilleren Viktor Fischer ude og sige fra efter en episode, hvor modstanderholdets fans råbte ‘homo’ efter ham. Selv var han ude at sige, at det ingen steder hører hjemme i 2019 at bruge homoseksualitet som et skældsord.

faze

En klubaften i verdensmålenes tegn KFUM og KFUK har som forening besluttet, at vi vil forpligte os på at arbejde med verdensmålene. Det sidder der nogle kloge folk og arbejder på i de forskellige landsudvalg og på hovedkontoret, og du kan også være med! Her er nogle ideer til, hvordan I kan lave en aften om verdensmålene i din klub. af: Anne Hjul Johannessenn. fotos: Magnus Najbjerg. grafik: FN. aktiviteter og andagt: Y-Glocal.

SPIS KLIMAVENLIGT SAMMEN

Det er altid hyggeligt at lave og spise mad sammen. Og der er faktisk mange ting, man kan gøre for at spise mere klimavenligt. Vi gør vores klode en tjeneste, hvis vi skærer lidt ned på kødforbruget. Derudover er det også godt for klimaregnskabet at købe lokalt producerede råvarer, så vores madvarer ikke skal transporteres flere hundrede kilometer med færge og lastbil, før det havner i vores lokale dagligvarebutik. Her er nogle ideer til kødfrie retter, I kan lave: ▶ Kartoffelpizza ▶ Grøntsagslasagne ▶ Jordskokkesuppe ▶ Chili sin carne ▶ Dhal Psst! Det er altid godt at spise sæsonens grøntsager. Her i foråret er det blandt andet agurk, gulerødder, jordskokker, kartofler, rødbeder, radiser og hvidkål. AKTIVITETER

Levende vendespil: To deltagere går udenfor døren. Resten af deltagerne parres sammen to og to. Hvert par får et verdensmål. Parrene skal nu sammen finde på en ting, som kan repræsentere deres verdensmål. Ligestilling mellem kønnene kunne eksempelvis repræsenteres med en barnebrud. Den ene af de to personer er så ‘verdensmål nr. 5’, mens den

faze

anden er ‘barnebrud’. Hele flokken blander sig og de to, der var udenfor, kommer nu ind igen. De to skal parre de andre par sammen ligesom i et normalt vendespil. Når en person vælges, fortæller personen, hvad han/ hun er. Sådan bliver man ved, indtil alle er parret sammen. De to, der var udenfor døren, kan spille mod hinanden eller man kan spille på tid, så man arbejder sammen i par mod hinanden. Når man har fundet et par, skal parret sætte sig væk. Redesign Denne aktivitet har fokus på genbrug og genanvendelse af eksisterende produkter på en kreativ måde. Vi kan nemlig reducere affaldsmængder ved at genbruge gamle ting og gøre det til nye og anvendelige ting. Tag ud på en genbrugsstation eller i en genbrugsbutik og find nogle ting, I vil give nyt liv og gøre til jeres egne. I kan også medbringe ting hjemmefra, som I normalt ville smide ud. Det kan være puder, stole, tøj, møbler osv. Sammen skal I nu reparere dem eller finde på nye måder, man kan anvende tingene på i stedet for at smide dem ud. Kun fantasien sætter grænser – og internettet flyder over med gode DIY-ideer! Psst! I kan finde mange flere aktiviteter med verdensmål på KFUM og KFUK’s hjemmeside.

▶

En andagt om verdensmålene 0.

Print et billede af alle verdensmålene ud. Det kan enten være hver for sig eller som en stor plakat.

Oplæs Matt 6,8-13: Når I beder, så lad ikke munden løbe, som hedningerne gør, fordi de tror, at de bønhøres for deres mange ord. Dem må I ikke ligne. Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det. Derfor skal I bede således: Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Giv os i dag vort daglige brød

▶ ▶

Verdensmålene og Fadervor 13+ år. 5-15 min.

Se så på billederne af verdensmålene sammen og se, om der er ligheder mellem målenes og Fadervors budskab. I kan eventuelt have nogle tekstbidder udklippet, som I kan sætte fast på de forskellige verdensmål. Løsningsforslaget er til inspiration. Måske I kan finde på endnu flere koblinger?

Stil spørgsmålet “Hvorfor har vi kristne ansvar for at hjælpe med at nå verdensmålene?” Giv eventuelt 1 minuts ‘summetid’ eller lad deltagerne snakke sammen to og to, inden der samles op i plenum. Prøv generelt at få gang i så meget samtale som muligt, selvfølgelig alt efter hvor gamle deltagerne er.

Afslut med fadervor og en sang – det kunne for eksempel være Hvor du sætter din fod.

Giv os i dag vort daglige brød

... ske din vilje, som i himlen således også på jorden

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere

Led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde

faze

Fairbar

vil vĂŚre en bĂŚredygtig bar 14

faze

Fairbar, der er KFUM og KFUK’s café i Aarhus, har bæredygtighed højt på dagsordenen. Meget af dekorationen i caféen er genbrug, og caféen har også et bæredygtighedsudvalg bestående af frivillige, der vil sørge for, at Fairbar bliver endnu bedre til at være en bæredygtig bar. af: Cecilie Klok Dupont, pr-medarbejder hos Fairbar, og Abigail Josephsen. foto: Lina Dubina.

Fairbars overskud går udelukkende til Y-Glocal, der er KFUM og KFUK’s partnerskabsprojekt med Sydafrika og Cameroun. Formålet med Y-Glocal er, at “styrke børn og unges handlekraft og livsmod i alle tre lande gennem erfaringsdeling og tilegnelse af ny fælles viden”.

Alle bag baren i Fairbar arbejder frivilligt. Der er en stor opbakning fra det internationale fællesskab i Aarhus, så Fairbar har både internationale bartendere og gæster, og de hjælper til at gøre Fairbar til et mangfoldigt sted.

I Fairbar er der tit oplæg om de udfordringer, vi står med på globalt plan.

faze

et udtryk for åndelig krise

Ressourcespild er vold Ressourcespild er et udtryk for en åndelig krise. Ligesom syndefaldet resulterede i fremmedhed mellem Gud og Adam og Eva, resulterer nutidens ressourcespild i fremmedhed imellem mennesker.

Verdens ressourcekrise afspejler en åndelig krise Morten Stensig Sørensen

af: Morten Stensig Sørensen. fotos: Christian Blom-Bloch og Laura Damgaard.

Det fortælles, at Gandhi engang forlangte af sit barnebarn på 12 år, at han skulle gå tilbage og bruge timer på at finde en halvbrugt blyant, han havde smidt ud af vinduet fra bilen. Et eller andet sted havde nogen arbejdet for at lave denne blyant. Der var blevet fældet et træ for at få træ til blyanten. Der var blevet gravet grafit op af jorden for at give blyanten den grafitkerne, der gør, at den kan skrive. Alt sammen arbejdskraft og forbrug af jordens ressourcer. Miljøet og naturen påvirkes nemlig også af grafitminer og træfældning, hvilket påvirker dyreliv og så videre. 16

faze

Ressourcespild er vold, misbrug af ressourcer og andres slid. Det var den læring, Gandhi ønskede at give sit barnebarn. FREMMEDHED OVER FOR VERDEN

Verdens ressourcekrise afspejler en åndelig krise. For hvorfor er det, at vi ikke som noget helt naturligt føler og tænker os forbundet med jorden og dens ressourcer? For slet ikke at tale om forbindelsen til hinanden. At føle at sig forbundet med noget, der er større end én selv, er en åndelig ting. Ergo: Åndelig krise. I Bibelen kan vi læse, hvordan Adam og Eva gemte sig fra Gud, da de havde spist af den

frugt, de ikke måtte spise af. Den historie kaldes syndefaldet og er en af kernefortællingerne i kristendommen. Jeg synes, det er interessant, at én af konsekvenserne af syndefaldet er fremmedhed mellem Gud og mennesket, men også fremmedhed mennesker imellem. Det moderne menneske handler som om, det bare kan skalte og valte med dyrene og planterne. Den rigtige forståelse af ‘at herske’ er nærmere at vogte og dyrke til fælles gavn – og så er vi tilbage til den åndelige krise. For ånd har med det fælles at gøre.

Håb er noget andet end optimisme. Håb er noget, man har, på trods af store udfordringer. Morten Stensig Sørensen

Vi skal overvinde vores egen fremmedhed over for jorden og naturen og se os selv som forbundet med dem. Morten Stensig Sørensen

ALTING ER FORBUNDET

Vi er nødt til at besinde os på, at hele verden er forbundet: At den T-shirt, jeg køber, har krævet ressourcer at producere i hele kæden fra den enkelte bomuldsmark, til at jeg tager den på. At det plastik, jeg smider i grøften, uvægerligt med tiden vil ende i Atlanterhavet. At råstofferne i min mobiltelefon stammer fra en mine et sted i Afrika, som igen påvirker naturen og dyrelivet. Alting er forbundet.

Vi skal overvinde vores egen fremmedhed over for jorden og naturen og se os selv som forbundet med dem. En del af denne besindelse er, at ressourcespild er vold.

per også mine nærmeste ved at gøre mit til, at mennesker langt væk får det bedre. Vi kan ikke isolere os selv fra verdens udfordringer. Det er åndelig dovenskab at tro det.

KFUM OG KFUK OG FN’S VERDENSMÅL

Samtidig er håb kristendommens puls. Ikke kun et håb for nogle af os, men for alle. Håb for verden. Det er vigtigt at huske, når vi overvældes af, hvor store udfordringerne kan se ud. Håb er noget andet end optimisme. Håb er større og dybere. Håb er noget, man har, på trods af store udfordringer. På den måde er tro og kristendom et sted at finde mod og fornyet energi til handling.

KFUM og KFUK ønsker, at unge engagerer sig i arbejdet med FN’s verdensmål. Kristendommens kernedyd, næstekærlighed, bliver nødt til i dag at have et globalt udblik også. For alt er forbundet: Jeg hjæl-

KFUM og KFUK’s formål er, at unge møder den kristne tro og oplever dens relevans i deres liv. Derfor skal vi være et sted, hvor unge kan handle i fællesskab og tage ansvar for den verden, de lever i, men samtidig også gøre det med håb.

faze

Verdensdrømme – hvordan drømmer du om, at verden skal være, når du bliver stor? Når ‘de voksne’ snakker om verdens fremtid, handler det ofte om målsætninger og metoder. Om hvad der er realistisk, men sjældent hører vi, hvad de faktisk drømmer om. Derfor er temaet for årets Efterskolefestival: Verdensdrømme. For det er vigtigt at drømme stort – og det er netop det, vi skal på Efterskolefestival 2020! af: Anna Bilde. foto: Helle Hauge og Jakob Hoff Larsen.

Jeg drømmer om en mere lige og retfærdig verden Emma, 22 år

Lad mig tage jer med til et møde på Nørre Allé 29 i Aarhus på en helt almindelig tirsdag i oktober. Her mødtes en lille gruppe unge for at fastlægge temaet til årets Efterskolefestival. På det store bord lå en lang liste med forslag fra den forrige festivals evaluering. Ord og sætninger som ‘fremtid’ og ‘når jeg bliver voksen’ gik igen. Og sidste års tema ‘verdensmålene’ summede stadig rundt i baghovedet på os.

Jeg drømmer om en verden, hvor alle supermarkeder kun sælger ‘etiske’ varer, så jeg ikke skal vælge mellem økonomi og værdigrundlag hver gang, at jeg handler Maja, 24 år ER UNGE FOR FYLDT OP AF SNAK OM VERDENSMÅLENE?

I vores egen brainstorm poppede ord som ‘bæredygtighed’, ‘ligestilling’ og ‘globale fællesskaber’ op. Alle var enige om, at når man får 500 efterskoleelever ind ad døren, kan man lige så godt gribe chancen og snakke om noget vigtigt; noget, der kan rykke. Men selvom verdensmålene er enormt meningsfulde, kunne vi ikke undgå at være en lille smule nervøse for, hvordan temaet ville blive modtaget. Har folk fået nok? Hvad vækker ord som ‘ligestilling’ og ‘bæredygtighed’ i efterskoleelever i dag? Det er ord, som har fyldt i den offentlige debat i lang tid nu. Og ærligt talt kan vi godt forstå, hvis man er lidt fyldt op eller mest bare får dårlig samvittighed. For selvom vi selv synes, at verdensmålene er enormt spændende, kan vi godt selv blive ramt af netop de følelser.

Jeg drømmer en verden, hvor vores levestandard ikke skal være på bekostning af andres Gertrud, 23 år

faze

Jeg drømmer om en verden, hvor alle kan blive uddannet og oplyst Kristine

FOKUS PÅ DRØMME OG FORANDRING – UDEN DÅRLIG SAMVITTIGHED

På en post-it på bordet stod ordet ‘drømme’, og i løbet at mødet smeltede to ord ‘verdensmål’ og ‘drømme’ sammen til det, der blev årets tema: ‘Verdensdrømme’. Holdet bag Efterskolefestival vil nemlig gerne sætte fokus på verdens fremtid på en positiv måde. Målet er at skabe et rum, hvor vi kan snakke om, hvad vi kan gøre for at hjælpe forandringerne på vej – uden at skamme os over at spise på McDonald’s eller flyve til Malaga på familieferie. For drømme er anderledes uforpligtende end mål; de sætter ikke standarder, vi måske ikke kan leve op til. Og selvom vi synes, at verdensmålene er ret geniale, så glæder vi os til at drømme lidt for en gangs skyld. FÆLLESSKAB ER BEDSTE KUR MOD MODLØSHED

Skulle det alligevel blive svært at tale om verdens største udfordringer, har vi en idé om, at fællesskab er den perfekte kur mod modløshed og dårlige samvittighed. For vi er sammen om at skabe forandring. De 500 elever og 120 frivillige, som samles på festivalen, gør en forskel bare ved at mødes og snakke om det. Og hvem ved – måske kan vi rykke mere, end vi troede? Så derfor vil vi fra Efterskolefestival 2020 gerne spørge dig om noget:

Jeg drømmer om en verden, hvor man kan flyve uden at have dårlig samvittighed Anna, 21 år

HVORDAN DRØMMER DU OM, AT VERDEN SKAL VÆRE, NÅR DU BLIVER STOR?

Jeg drømmer om en verden, hvor flere opdager, at der er så meget, der er større end os Adam, 22 år

Jeg drømmer om en verden fri for korruption

Hvad er Eftersko lefestiva Eftersko l? le

festival e leelever, r som arra en læringsfestiv al for eft ngeres a påskefer ersk f KF ien forskellig . I år deltager ca UM og KFUK hve ort . 500 efte e eftersk oler. Ord rskoleele år i at man få e v t er fra ‘lærings r underv fes isning, n Men i ste år man e tival’ betyder, det for a r på fest t det er d dagen, d ivalen. e lærere er under , m an har i v iser, er d har lave hveret u t underv isningsfo nge frivillige, so m rløb om noget, d brænder e for.

Robert

faze

Turen går til

Nordisk Lejr Til sommer mødes unge KFUM og KFUK’ere fra de nordiske lande igen til Nordisk Lejr, og denne gang bliver det i Finland. Her kan du få chancen for at møde andre på din egen alder fra Island, Færøerne, Norge, Sverige og Finland og lære deres kulturer og traditioner at kende. af: Sarah Wandall Grandjean. foto: Elisabeth og Miriam Mundbjerg

Det sidste verdensmål – nr. 17: Partnerskaber for handling – handler om, hvordan vi skal nå i mål med at udrydde fattigdom, sult, overfiskeri, temperaturstigninger og så videre. Det er nemlig ved at arbejde sammen, at vi er stærkest og kan nå længst. Og det er Nordisk Lejr et godt eksempel på: Her styrkes deltagerne i at være den forskel, som de gerne selv ser i

faze

verden, samtidig med at de bliver en del af et stærkt, trygt fællesskab på tværs af landegrænser. FAZE har snakket med Miriam og Elisabeth, der begge var med på Nordisk Lejr 2017 i Island. Her fortæller de om deres oplevelser:

Nordisk Lejr 2020 Det vil du opleve: ▶ ▶ ▶ ▶ ▶

Lejrprogram fyldt med finske specialiteter Sjove oplevelser i naturen Hvad ‘reilu meininki’ betyder Hvordan karjalanpiirakka smager Hvad man gør med saunavihta i saunaen

Miriam

Hvorfor har du tilmeldt dig Nordisk Lejr? Jeg var på Nordisk Lejr i 2017, og det var en helt fantastisk og givende oplevelse, som jeg bare bliver nødt til at opleve igen! Jeg glæder mig helt vildt til at opleve Finland sammen med en masse andre dejlige danskere og selvføl-

Hvad synes du om destinationen? Det er vildt fedt, at lejren er i Finland denne gang. Jeg ved ikke ret meget om landet, men det kommer jeg forhåbentlig til.

Hvilke forventninger har du til lejren? Jeg regner med, at jeg vil grine helt vildt meget på turen, mens jeg vil opleve en helt fantastisk finsk natur og lære mere om alle de nordiske lande.

Hvorfor Nordisk Lejr? Arrangementer som Nordisk Lejr får Hvilke forventmig til at føle mig ninger har du til som en del af noget lejren? større. Det er vildt at At få nye bekendttænke på, at KFUM skaber både fra og KFUK også findes Danmark og resten i udlandet, og at så af Norden. Det er mange mennesker altid sjovt at komme samles om det. Når lidt ud af sin comfort- jeg er med på en lejr zone og lave en mas- som Nordisk Lejr, se skøre aktiviteter mærker jeg, at jeg med andre unge, og er en del af et stort det tror jeg, vi komfællesskab. mer til. Desuden glæder jeg mig til at tale lidt finsk.

Elisabeth

gelig også med en masse dejlige svenskere, islændinge og så videre.

Hvorfor Nordisk Lejr? Nordisk Lejr er vigtig, fordi den åbner os op for andre kulturer og måder at gøre tingene på, mens den minder os om, at vi egentlig ikke er så forskellige endda. Vi bliver bundet meget tættere sammen på tværs af de nordiske grænser, når vi plud-

selig opdager, at vi kan forstå hinanden, når vi taler vores eget modersmål, og når vi opdager, at vi kender mange af de samme lejrsange og lege. Derudover giver lejren unge mennesker mulighed for en givende og uforglemmelig rejse i trygge rammer uden deres forældre.

Efter, jeg havde afsluttet det Europæiske lederskabs akademi, spurgte ledelsen i min lokale YMCA, om jeg havde lyst til at blive Change Agent. Det var en ny og spændende oplevelse, som jeg lærte rigtigt meget af.

Det praktiske Hvor: ▶

Tievatupa, Saariselkä, Lapland, Finland

Hvornår: ▶

9.-19. juli 2020 (uge 28-29)

For hvem: ▶

12-17 år (lederkursus for dig som er 17-18 år)

Kontakt: ▶ ▶

Mikael Langberg, mlol@kfum-kfuk.dk Tilmeld dig via hjemmesiden, find ‘Nordisk Lejr 2020’ under ‘Events’

faze

Håbet om retfærdighed

I samfundsfagstimerne i Danmark lærer vi, hvordan grundlaget for et samfund er stærke institutioner, som opretholder fred og retfærdighed. Vi stoler på, at domstolene er retfærdige, og at alle er lige for loven. Det er præcis dét, verdensmål nr. 16 dækker over. For os, der bor i Danmark, er fred, retfærdighed og stærke institutioner en selvfølge, men flyver vi knap fem timer til Tel Aviv i Israel, kan vi opleve et samfund og en hverdag, der er helt anderledes.

I Palæstina er fred og retfærdighed blot et håb, som palæstinenserne hver dag kæmper for at holde i live. Igen i år sender KFUM og KFUK syv unge afsted, som får et unikt indblik i den palæstinensiske hverdag.

WAKE-UP CALL

af: Thomas Østergaard. foto: Thomas Østergaard og Aysam Lyrot.

At retfærdighed er noget, man kan være nødt til at kæmpe for, er et wake-up call for os danskere, der kommer på besøg. Selvom situationen er anderledes, end vi er vant til fra vores trygge rammer, er det inspirerende for os at opleve, hvordan unge palæstinensere arbejder for retfærdighed.

Palæstina og Israel har i over 70 år været i konflikt, og det betyder, at kampe og uenigheder har fyldt hverdagen for helt almindelige, unge mennesker i lige så lang tid. Både Israel og Palæstina ønsker at være frie, uafhængige stater, og det betyder, at israelere og palæstinensere den dag i dag stadig kæmper dagligt for retfærdighed.

YMCA East Jerusalem, som vi i Journey for Justice besøger i Palæstina, arbejder for at gøre de unges stemme stærk og væsentlig. De unge lærer, hvordan de kan bidrage til at skabe håb for sig selv og andre. Vi unge fra Danmark kan her bidrage gennem samtaler med de lokale om udfordringer og håb på tværs af nationaliteter. KULTURMØDET

Forskellen på palæstinensiske og danske unge kan virke stor, når vi møder hinanden. Unge palæstinensere kæmper en konstant kamp for rettigheder, vi danskere opfatter som basale. I Palæstina og Israel er adgangen til skole, sundhed og retten til at stemme ved valg ikke lige. Rettighederne afhænger af, hvilket IDkort du bærer på. Faktisk oplever unge palæstinensere, at de ikke nødvendigvis kan gå frit rundt i deres egen by – imens kan vi som danskere gå lige, hvor vi har lyst. Kulturmødet er på trods af store forskelle fascinerende. Vi mødes, snakker og udveksler drømme. Det, at vi mødes på lige fod, skaber håb, hvilket gør hele rejsen værdifuld og mindsker skellet mellem ’dem’ og ’os’. Hjemme i Danmark bruger vi mange kræfter på, hvordan vi kan bruge vores stemme, så den også er stærk og væsentlig. Vi ønsker at videreformidle de oplevelser og erfaringer, vi får i Palæstina og Israel. På den måde giver vi vores bidrag til arbejdet for fred, retfærdighed og stærke institutioner ude i den store verden.

Det, at vi mødes på lige fod, skaber håb, hvilket gør hele rejsen værdifuld og mindsker skellet mellem ’dem’ og ’os’. 22

faze

Journey For Justice 2020 Journey for Justice giver danske unge mulighed for at få et unikt indblik i YMCA’s arbejde og den almindelige palæstinensers hverdag, der er stærkt præget af den israelske besættelse. Vi møder, diskuterer og snakker med palæstinensere og israelere. Vi møder bosættere, soldater, flygtninge, studerende og religiøse ledere. På rejsen er vi sammen med en international delegation og lokale palæstinensere, som giver os mulighed for at knytte venskaber på tværs. Efter rejsen arbejder deltagerne videre med formidling af oplevelserne som en del af KFUM og KFUK’s Palæstinanetværk. Årets rejse til Palæstina og Israel er fra 2. april til 16. april. Nysgerrig? Kontakt Thomas, som er dette års rejseleder, på thomas.ostergaard@kfum-kfuk.dk

At retfærdighed er noget, man kan være nødt til at kæmpe for, er et wake up call for os danskere

faze

Hvem tager du med på Børnefestival i thy? Har du været med på Børnefestival før og græder dig i søvn over at være blevet for gammel? Så slår du til her. Du har en unik mulighed for at komme med på Børnefestival igen, hvis du finder nogle børn som du kan være leder for. Der er masser af børn der gerne vil afsted på festival, og masser af børn har sikkert også brug for det. Vi byder alle børn velkomne, så kig rundt i din by og find ud af hvem du inviterer med.

Den 15. - 17. maj 2020 i Hurup Thy

Børnefestival er mest for børn mellem 6 og 12 år, og man behøver ikke at være medlem af KFUM og KFUK.

Temaet er magiske hænder Læs mere om festivalen, mulighed for pop-up klub og få inspiration på

børnefestival.dk

og vi kommer til at opleve magi på mange niveauer.

Nordisk Lejr 2020 i Finland

Skal du og din klub med? 9. - 19. juli 2020 Aldersgruppe: 12-17 år

kfum-kfuk.dk /nordisklejr

tag påog højskole rejs ud i verden tænk, drøm og rejs i fællesskab med andre Linjefag: Friluftsliv, kunst, musik, politik, idræt & vandsport, change makers (international linje). Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx kajak, ﬁlosoﬁ, æstetik, keramik, intercultural learning og skrivekunst. Studierejser: 10 dage i Palæstina, Indien, Japan, Norge eller Danmark. Explorer: 3-8 uger i Malawi, Nepal, Libanon, New Zealand, Cuba eller Canada.

silkeborghojskole.dk

Talentfabrikken Hurup Thy den 15.-17. maj 2020 13-15 år Øv dig i at være en dygtig leder og planlægge aktiviteter for børn.

16-20 år Planlæg lederkursus for yngre og bliv derved en stærkere leder.

Se mere på www.boernefestival.dk

Gode råd til indkøb

Livet til lands og til vands

Vores vaner er noget af det sværeste for os at ændre. Men flere er så småt begyndt at blive klar over, at ændringer skal der til, hvis vi skal passe bedre på vores blå planet. FAZE har samlet et par gode råd til dig, der gerne vil værne om livet til lands og til vands. af: Sarah Wandall Grandjean fotos: Helle Hauge, Christian Blom-Bloch og Sarah W. Grandjean.

Vidste du, at quinoa er lidt af en ‘superafgrøde’, der kan modstå store ændringer i klimaet, såsom tørke, frost og utilregneligt vejr? Det gør planten helt genial at dyrke i fattige dele af verden og i områder, der er hårdt ramt af klimaforandringer. Derudover indeholder quinoa så mange kalorier, proteiner, vitaminer og minera26

faze

ler, at den faktisk har samme næringsværdi som mælkeprodukter. Planten er altså både sund og mættende og derfor effektiv i kampen for at udrydde sult i fattige land og overvægt i rigere lande. Ved at bytte kødbollerne ud med quinoadeller (se opskriften nedenunder) bidrager du dermed til flere af FN’s verdensmål:

TIP #2: Sådan undgår du overfiskeri, TIP #1: Sådan laver du quinoafrikadeller

Tun er en truet dyreart. Alt for mange fiskere rundt omkring i verden fanger flere tun, end arten selv kan nå at reproducere, og dermed falder antallet af tun løbende. Desuden bliver mange delfiner, hajer og skildpadder også fanget i fiskernes net uden at blive sat levende fri igen. For at sikre sig, at den tun man spiser, er fanget under ordentlige forhold, skal man kigge godt på dåsen med tunen.

Det skal du bruge: 2 dl quinoa (hvid, rød eller sort) 1 løg ½ dl havregryn 2 æg 1 tsk salt 1 tsk oregano 50 g feta 4 kugler frossen spinat Sådan gør du: 1. Kog quinoaen (følg anvisningen på pakken) 2. Hak løget fint 3. Varm spinaten op i en gryde og pres derefter vandet fra spinaten 4. Smuldr fetaosten 5. Bland alle ingredienserne sammen og steg quinoa-dunserne i lidt olie på en pande, til de er gyldne på begge sider

MSC-mærket

når du køber tun

Snyde-mærke

Det er svært at finde hoved og hale i alle de mange mærkninger, der er på fødevarerne i supermarkedet. Du kender måske Ø-mærket for økologi, men hvad betyder alle de andre mærker, og kan man overhovedet stole på dem?

Faktisk er der rigtigt mange producenter, der opfinder deres egne mærker for at få fødevarerne til at se gode og bæredygtige ud, selvom de ikke er det. Derfor er det vigtigt at vide, hvilke mærke man skal gå efter, hvis man gerne vil spise bæredygtigt. Se, hvad de forskellige mærker på dåsetunen betyder her: GÅ EFTER MSC-MÆRKET

Det bedste mærke, du kan gå efter, er MSC-mærket. Her skal producenten leve op til en masse strenge krav og igennem en masse forskellige kontroller for at få lov til at bruge mærket. For eksempel må producenten ikke overfiske eller fange andre fiskearter, såsom delfiner, i nettene. DOLPHIN SAFE-MÆRKET GARANTERER IKKE TUN UDEN ANDRE BIFANGSTER

Dette mærke vil sige, at tunen er fanget med fiskemetoder, der mindsker risikoen for at delfiner bliver skadet eller dør undervejs – men det er ikke en garanti for, at andre truede arter som havskildpadder eller hajer ikke havner i nettene. PAS PÅ LIGEGYLDIGE MÆRKER

På mange dåser tun er der mærker, som slet ikke har nogen betydning, udover at være der for at snyde forbrugeren. Vær derfor kritisk over for de mange symboler, som du ikke kender, og gå helst efter MSC-mærket!

Inspirér, og bliv inspireret

Kilde: Artikel på dr.dk af Emilie Aagaard, marts 2019

Del jeres Verdensmålshandlinger- og initiativer under hashtagget #globalheroes og følg hashtagget på sociale medier. Her inspirerer vi hinanden og viser, at vi alle løfter i flok. Find desuden mange flere sjove aktiviteter på: sites.google.com/kfum-kfuk.dk/verdensmaal/ glocal-heroes/aktiviteter

faze

Konkurrence:

SMP ID-nr. 46679

Vil du gerne vinde en lækker, blød KFUM og KFUK-hoodie?

Vil du gerne deltage i konkurrencen om en grå KFUM og KFUK-hoodie i super kvalitet? Så udfyld spørgeskemaet her, tag et billede af det med en telefon og send billedet til os på mail: faze@kfum-kfuk.dk eller tlf.: 20854595 Vi trækker lod blandt alle deltagere, og vinderen får direkte besked. 5) H ar du et forslag til, hvordan vi kan gøre FAZE endnu bedre?

2) Læser du hele bladet? ☐ Ja ☐ Nej ☐ Jeg bladrer det bare igennem 3) Hvor læser du bladet? ☐ Derhjemme ☐ I klubben ☐ Hos venner ☐ Andre steder 4) Hvilken del af bladet er din yndlings? ☐ Voxpop ☐ Billedserier ☐ Artikler ☐ Andet

Mit navn er: Min mail eller telefonnummer er: Min adresse er:

Afsender: KFUM og KFUK i Danmark · Valby Langgade 19 · 2500 Valby

1) Læser du FAZE? ☐ Ja ☐ Nej ☐ Nogle gange