faze #1/2019
Tema:
Her har jeg hjemme
Leder I Danmark elsker vi hygge! Anne Clara Sundien redaktionssekretær
Forårshilsner fra Anne Clara Sundien, redaktionssekretær på FAZE.
Men faktisk findes ordet “hygge” kun på dansk. Prøv at tænke over, hvordan du ville forklare “hygge” for én, der ikke taler dansk? Det er svært! Vi ved helt præcis, hvordan hygge føles, men det er vanskeligt at sætte ord på.
Mange af FAZEs læsere føler sig hjemme i KFUM og KFUK. Det er ikke helt sådan med mig endnu: jeg er FAZEs nye redaktionsskretær og kun lige ved at finde mig til rette.
Lidt på samme måde er det, når vi vil beskrive det at “føle sig hjemme”. Hvorfor føler vi os hjemme, når vi er i det hus eller land, hvor vi bor? Hvad vil det sige at føle sig hjemme i sin tro, sin krop og sit køn?
Uanset om du selv har følt dig hjemme i KFUM og KFUK i laaang tid eller er ny ligesom mig, håber jeg, du vil tage godt imod første FAZE i 2019. Velkommen hjem!
FAZE nr. 01/2019 – REDAKTIONSSEKRETÆR: Anne Clara Sundien (faze@kfum-kfuk.dk). REDAKTION: Anne Simonsen, Anne Vingborg, Anne Hjul Johannesen, Gertrud Pilegaard Thomsen, Sarah Wandall Grandjean. FORSIDEBILLEDE: Kathrine Kate Oddershede. LAYOUT: Rydendahl Mediegrafisk. TRYK: Kailow Graphic A/S. UDGIVER: KFUM og KFUK i Danmark, Valby Langgade 19, 2500 Valby. OPLAG: ca. 3500. ISSN 09089997. GENERALSEKRETÆR: Jørgen Kvist. FORMAND: Henriette Lunderup Kirkeskov. FAZE er et kristent ungdomsmagasin, der udgives af KFUM og KFUK i Danmark og i henhold til KFUM og KFUK's formålsparagraf. Synspunkterne i bladet, er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens eller redaktionens fælles holdning. FAZE 02/2019 udkommer 7. maj 2019.
2
faze
ud at gå med
At føle sig hjemme i YMCA og YWCA Når du er del af KFUM og KFUK, er du automatisk også en del af YMCA og YWCA, som har foreninger i mange af verdens lande. Udnyt muligheden, kig forbi når du er udenlands, og udvid din hjemlighedsfølelse til hele verden. TEKST: Anne Lund Vingborg. FOTO: Kathrine Kate Oddershede
KFUM og KFUK er, som du måske ved, en del af verdens største ungdomsbevægelse YMCA og YWCA. Når du tager ud i verden, behøver du derfor ikke undvære de ting, du kender og holder af i KFUM og KFUK. Bare kig efter de trekantede logoer, og gå ind og hils på. Om du er på interrail i Østeuropa, sommerferie i Schweiz eller på efterskolerejse i Indien, kan du støde på YMCA og YWCA’s logoer, og her kan du vide dig sikker på, at du er velkommen. Man kan sige, at KFUM og KFUK sammen med andre landes afdelinger alle har hjemme i et kæmpestort YMCA og YWCA-hus.
længere besøg, er hjemligheden og trygheden der stadig, for alle verdens foreninger hænger sammen med netop dit KFUM og KFUK.
Tag ud, og føl dig hjemme
Forskellige rum – samme tapet
Når du sidder i sofaen i din stue, føler du dig hjemme. Det er måske også sådan, du har det, når du er i din lokale KFUM- og KFUKforening. Hvis du en dag rejser til eksempelvis Lviv i Ukraine og tager på besøg hos YMCA, kan det måske føles som om, at du i stedet for at være i stuen holder til køkkenet. Der er måske lidt nye dufte, men de grundlæggende værdier er de samme som dem, du kender, og det er et sted, hvor du kan være tryg. En anden gang tager du på et kort visit hos YWCA i Schweiz eller besøger en Ten Sing gruppe hos KFUK og KFUM i Norge, og dét føles måske som, at du bevæger dig gennem en gang i dit store hus. Uanset om det er kortere eller
Fælles for alle steder er, at vi arbejder mod at opnå det samme. Duften, lyset og temperaturen er måske forskellig fra rum til rum, men farven på værditapetet er den samme, muligvis med en forskel i nuance. YMCA arbejder for at styrke børn og unge og gøre dem handlekraftige. YWCA har til formål at styrke især kvinders rettigheder. Og som en del af begge bevægelser er det ting, der også ligger grund for meget af det arbejde, vores danske KFUM og KFUK står bag. Næste gang du står foran et af de trekantede logoer, vil jeg opfordre til at tage et smut ind forbi. Det kan jo ske, du på den måde får skabt en YMCA- eller YWCA-relation for livet. faze
3
I 70’erne var kvindekampen også en klassekamp. Foto af Sonja Iskov/Scanpix
Føler du dig hjemme i din krop? Fat shaming, kropsaktivisme, bodypositivity. Det offentlige rum er fyldt med begreber og udtryk, der handler om retten til at have lige præcis den krop, man har, og ikke mindst retten til at elske den. FAZE melder sig ind i koret og sætter fokus på kroppen. TEKST: Anne Hjul Johannessen. FOTO: Henning Elstrup, Sonja Iskov/Scanpix, DR, US Weekly, Sex and the City
Kropsaktivisme gennem tiden Gennem historien har kroppen skulle finde sig i meget. I den vestlige verden begyndte kvinder i 60’erne og 70’erne at kæmpe for frigørelse fra det traditionelle kvindebillede og retten til at bestemme over egen krop. BH’er blev brændt og kropsbehåring fik lov at gro. I 80’erne opstod lipstickfeministerne, som kæmpede for at være stærke og selvstændige samtidig med, at de dyrkede et feminint udseende. De fire hovedpersoner fra Sex and the City er eksempler på lipstickfeminister, der kræver retten til at være både feminine og stærke. © Sex and the City
Do · Råb op!
I dag er kampen mere fragmenteret. Nogle kæmper for bredere repræsentation af forskellige kropsstørrelser, mere behåring og frie bryster; andre kæmper for retten til at bruge botox, være letpåklædte og tage udfordrende billeder af sig selv.
Do’s & dont’s
En kropsaktivist har fortalt, at når nogen skriver en grim kommentar på hendes Instagramprofil, får hun bagefter en masse søde beskeder - privat! Hvorfor ikke lade alle se, at man er uenig? Sig fra og vis, hvad du mener.
Don’t · Lad være med at give andre lov til at bestemme, hvordan du skal se ud! Ifølge en artikel i Vanity Fair skrev Donald Trump en kontrakt med sin kone, Melania, før hun blev gravid. Hun skulle love ham, at hendes krop bagefter ville komme til at se ud som før - ellers ville han ikke have et barn! Husk, at kun du bestemmer over din krop.
4
faze
Donald og Melania Trump, som eftersigende skulle have klare aftale om, hvordan hendes krop må se ud. Foto: Us Weekly
Tre TV-serier om kroppen Petra elsker sig selv
Foto: ”Petra elsker sig selv”, DR
Foto: ”Tykke Ida”, DR
Gennem otte afsnit følger vi tv-værten Petra Nagels kamp for at slutte fred med sin krop. Vi er med hos plastikkirurgen, psykologen, danseterapeuten, kropsaktivisten og meget mere.
Tykke Ida
Ida har været overvægtig hele sit liv, og som kropsaktivist kæmper hun for sin ret til at se ud præcis, som hun har lyst. Vi møder hende, når hun er ovenpå, og når hun er ked af det. Når verden bader hende i kærlighed, og når hun ikke kan gå på gaden for grimme tilråb.
Foto: “For grim til kærlighed”, DR
For grim til kærlighed Dokumentaren handler om Julie, hvis krop ser anderledes ud på grund af en sygdom. Julie drømmer om at få en kæreste, men det er svært, når man selv synes, at man er så frastødende, at en fyr aldrig ville kunne forelske sig i én.
Jamen... Hvad med drengene? I min research er jeg blevet bombarderet med vinkler på pigernes kamp mod samfundets kropsidealer, men har fundet meget få mandlige kropsaktivister. Hvordan kan det være? Det er svært at tro, at eksempelvis billeder af muskuløse mænd ikke giver nogle drenge kropskomplekser. Jeg faldt dog over Dennis Doggy, som bruger sin krop til at gøre op med både mandlige og kvindelige idealer. Dennis Doggy er en af de få, der heldigvis bringer mandekroppen på banen. Foto: Henning Elstrup
faze
5
Podcast
ESSENSEN af hjemlighed Podcasts bliver mere og mere populære i Danmark, og nu er KFUM og KFUK kommet med med på noderne med vores helt egen podcast: Essens. Læs her, hvordan de to værter føler sig hjemme. TEKST: Brian Jørgensen. FOTO: Christian Blom-Bloch og Kristendomsudvalget
Hjemme i KFUM og KFUK: Et kristent fællesskab
Brian: “Ja, at det hele handler om skyld og skam, og hvor man oplever det som om, der De to værter på Essens, Henrik Videbæk og kun bliver kigget efter, hvad man gør forkert. Brian Jørgensen, stak hovederne sammen til Og det kan jeg faktisk ikke bruge til noget en uformel snak om, hvad det for dem bety- som helst.” der at føle sig hjemme. Henrik: “Hvad er det så for en slags tro, du Brian: “Jeg har altid følt mig hjemme i KFUM kan bruge?” og KFUK. Jeg har faktisk en gang været en del af en anden kristen forening og kirke i Brian: “Det er troen på, at vi er Guds nærvær Aarhus. Men jeg føler mig allermest hjemme i verden.” i KFUM og KFUK.” Henrik: “Guds nærvær i verden ... hmm …. Vil det sige…” Henrik: “Hvordan kan det være?” Brian: “Jeg tror, det er fordi, at her kan jeg være mig selv. Her har jeg en masse gode venner, og så er det fedt, at fællesskabet bygger på et kristent fundament.”
Brian: “Altså … at vi skal gøre en forskel for de mennesker, vi er sammen med. Ens efterskolekammerater, naboen eller hende henne i klubben. At gøre en positiv forskel for nogen … også nogen man ikke kender.”
Henrik: “Det er der da mange steder, det Henrik: “Ja, det synes jeg er rigtigt.” gør…”
Brian: “Ja, men her har vi et kristent fælles- Brian: “Hvornår føler du dig hjemme, skab, der ikke holder nogen ude. Vi bygger Henrik?” på en kristendom, hvor alle har lige værdi.” Henrik: “Når jeg sidder på et ledermøde Giv af dig selv, og gør en forskel på en sommerlejr. Hvor deltagerne er gået i Henrik: “En kristendom hvor alle har lige seng efter en lang, fed dag. Hvor vi alle har givet og delt noget af os selv.” værdi. Sig lige noget mere om det.” Brian: “Ja, altså … hmm. Jeg synes nogle Brian: “Hvad sker der der?” gange, at kristendommen bliver set som en Henrik: “Den der følelse af, at der bliver samvittighedstro…” mere og mere fællesskab som dagene går. Dét er fællesskab. Og fællesskab er hjem.” Henrik: “… en samvittighedstro?”
6
faze
Har du lyst til at være med i Henrik og Brians podcast, ESSENS? Så kan du møde dem på Efterskole Festival og Wonderful Days.
Vidste du, at ESSENS podcast ▶▶
... startede i december 2018?
▶▶
... findes på Soundcloud og iTunes?
▶▶
... tager udgangspunkt i Kirkeårets tekster?
▶▶
... giver en god forståelse af kristendom?
▶▶
... giver indblik i KFUM og KFUK’s tilgang til kristendom?
▶▶
... bliver uddybet på www.kfum-kfuk.dk/essens?
faze
7
kom indenfor
Hjemme på efterskolen FOTO: Caroline Schjødt
For mange unge er efterskoleværelset deres første hjem uden for barndomshjemmet. Kig med, når FAZE bliver budt indenfor på Tommerup Efterskole.
8
faze
faze
9
Hvornår føler du dig hjemme?
På Oliebladsgade i København ligger et enormt hus, som har været en del af KFUM i næsten 100 år. Sidste år satte en flok frivillige i gang for at skabe liv i de flotte sale, og da FAZE besøgte KFUM-huset i november, var der ikke andet end god stemning og højt humør. TEKST: Anne Clara Sundien. FOTO: Rasmus Kongsgaard
KFUM-huset på Amager har store sale, stuk i lofterne, og skabe og skuffer er fulde af gamle plakater og lodsedler fra 1930’erne. Dengang kunne man vinde et års forbrug af tobak. Det var vist andre tider! Huset har har en lang historie som del af KFUM og KFUK, men de senere år har huset stået lidt hen. Det, syntes en flok frivillige, var synd. Derfor satte de i foråret sidste år i gang for at få liv, latter og hjemlighed tilbage i salene. ALLE må være med! FAZE mødte en af initiativtagerne, Peter, i KFUM-huset på en novembertorsdag, hvor huset satte rammen om en hyggelig julestue med klip og æbleskiver. “Alle må være med”, slog Peter fast og fortalte, at huset allerede havde godt gang i fællesspisning, aftensang, filmklubber og andre mere eksperimenterende aktiviteter. Og faktisk er det sådan, at alle har lov til at byde ind med idéer og føre dem ud i livet. I KFUM-huset på Amager er der højt til loftet på mange måder! FAZE fangede et par af de frivillige og deltagerne i julehyggen og spurgte, hvad der skal til, for at netop de føler sig hjemme.
10
faze
voxpop
Christine, 23 år. Blandt andet Change Agent i KFUM.
Rebekka, 28 år. Efterskolelærer og ”praktisk mus” i KFUM.
Det vigtigste i mit hjem må nok være mit køleskab!... Nårh ja, og dem jeg bor med selvfølgelig. For at føle sig hjemme skal man kunne slappe af. “Hjem” er et sted, hvor man glæder sig til at smække benene op. I mit hjem har jeg brug for mit flotte, ægte gulvtæppe, et klaver, bøger, min hovedpude og min West Wing DVD Box naturligvis.
Den vigtigste ting i mit hjem er helt sikkert min seng. Den er virkelig god! Hjemlig hygge er, når jeg sidder foran brændeovnen med min mand og en flaske god rødvin. For at føle mig hjemme har jeg brug for mit spejl, hvor rammen er én, jeg har fået af mine bedsteforældre. Og en plante, jeg har fået af min veninde, strikketøj og min stavblender. Haha, nårh ja! Og selvfølgelig min plakat, hvor der står “Du kan tage pige ud af Århus, men ikke Århus ud af pigen! Tobias, 29 år. For tiden med til at opstarte en KFUM ungdomsklub i Palæstina.
For mig bliver et hus til et hjem, når der er plads til hygge. Der skal være plads til sjove ting, som ikke er for pæne, men som fortæller en historie. Hjemlig hygge er en god lænestol, stearinlys og mad lavet med kærlighed. Mit hjem skal have en toastmaskine, en god lænestol, familiebilleder, brændeovn og min hund Molly.
faze
11
Højskolesang i Munkebjerg Kirke ▶▶
Højskolesang i Odense startede op i vinteren 2017.
▶▶
Arrangementet afholdes 6-7 gange om året i Munkebjerg Kirke.
▶▶
Det er gratis at deltage, og man kan købe kaffe og kage. Overskuddet går til KFUM og KFUK’s internationale samar bejde: Y-Glocal.
▶▶
Kontakt din lokale KFUM og KFUK forening for at høre, om de tilbyder højskolesang for unge, eller om de vil hjælpe med at starte det op.
Højskolesang
Når vi samles om sangen I Odense er den månedlige Højskolesang lidt af et tilløbsstykke. Kom med indefor og mærk hyggen. TEKST: Anna Rebien Lund og Henriette Kruse, Odense KFUM og KFUK. FOTO: Mathias Sebastian Rasmussen og Henriette Kruse
Hygge, kage og kamp om stolene Det er tirsdag d. 4. december i Odense, og klokken er 19.00. Det betyder, at det er tid til månedens Højskolesang i Munkebjerg Kirke. Henriette er en del af udvalget, som forinden har lavet kaffe og stillet borde op. Anna er frivillig i foreningen og kommer med sin hjemmebagte kage, som hun med møje og besvær har slæbt med på cyklen. De første 100 deltagere sidder klar ved bordene, men flere og flere unge kommer til. Efterhånden må de nytilkomne selv finde ekstra stole og borde, mens en enkelt ældre, gråhåret herre henvender sig ved kagebordet og spørger, om han er gået forkert - er dette virkelig bare en sangaften? Stemningen er afslappet og allerede inden, vi er kommet i gang, har man fået snakket lidt med sidemanden. Her er der rart at være!
12
faze
Skrålende nostalgi
dres køkken. Én for én trækker pianisten et Klokken er nu 19.15 og efterskolelærerne forslag op af kanden, og folk bryder ud i juSøren Snogdal-Bech og Brian Hansen fra bel, når netop deres sang bliver trukket ud, Tommerup Efterskole står for valget af de for alle har deres favoritter. første sange. Fra krogene i lokalet kommer der under sanVi synger blandt andet ”Barndommens gene skiftevis udbrud, fagter og klap, som Land” af Benny Andersen. En sang, der væk- tydeligt viser traditioner fra efterskoler, højker nostalgien både i Søren og os, der synger skoler eller lokale klubber. med. Sørens mission er, at det ikke nødvendigvis skal lyde kønt, men at vi skal syn- Selvom de 120 deltagere kommer med forge KRAFTIGT! Det løfter stemningen, at alle skellige baggrunde og ikke kender hinanden, lykkes det alligevel i dette øjeblik at skråler med. samles om én ting - sangen. Snart tager vi hul på nogle af de julesange, som vi alle kender. Vi synger ”En stjerne skinner i nat”, ”Glade jul” og til sidst ”Dejlig er den himmelblå”, som synges i et tempo, hvor vi næsten ikke kan få alle ordene med.
Sangønsker direkte fra kaffekanden Efter en velfortjent kaffepause er det deltagernes tur til at ønske sange – men kun ét ønske per mand. Sangønskerne lægges i den røde kaffekande på klaveret, som i sin tid har stået hjemme i Henriettes bedsteforæl-
Sørens mission er, at det ikke nødvendigvis skal lyde kønt, men at vi skal synge KRAFTIGT!
faze
13
Her har jeg hjemme:
om at være adopteret Jeg hedder Gertrud, og jeg kom til Danmark, da jeg var ét år, én måned og 18 dage. Og lige siden da har Danmark været mit hjem. TEKST: Gertrud Payal Pilegaard Thomsen. FOTOS: private fotos
Om at være adopteret Det her er mig. En liiidt yngre version, men stadig. Man skulle tro, jeg havde fødselsdag. Men hjemme hos mig har der altid været en ekstra dag, der var lige så meget værd at fejre: Kommedagen. Den dag, jeg kom til Danmark. Jeg er adopteret fra Indien. Til mit held kunne min mor og far ikke selv få børn, så de fik mig. Gertrud Payal Pilegaard Thomsen blev mit navn. Både dansk og indisk. Nogle adoptivbørn føler en splittelse. En tvivl om, hvor deres hjem er. Det gør jeg ikke. Jeg kom til Danmark d. 14. oktober 1997 – da var jeg ét år, én måned og 18 dage gammel - og hver eneste dag lige siden har Danmark været mit hjem.
Hvad er ”hjemme”? ”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme. Der har jeg rod, derfra min verden går.” I kender sikkert sangen, der begynder med netop denne linje. Den er skrevet af H.C. Andersen, og for H.C. Andersen er ”hjemme” det sted, han er født. Fædrelandet, hvor han har rod. For mig er ”hjemme” noget andet og mere.
Jeg tror på, at ”hjemme ”er noget, nogen kan få andre til at føle sig. Hjemme er ikke nødvendigvis der, hvor man er født. Det er ikke nødvendigvis der, hvor man ligner de andre af udseende. Det er ikke nødvendigvis et fysisk sted. Et hjem er noget, vi har ansvar for at give hinanden.
14
faze
Tilbage til Indien For et år siden var jeg på højskole i Silkeborg. Her var vi på studietur til Indien. Det var første gang, jeg som voksen besøgte landet, og det var uden min familie. Sammen med min familie er jeg aldrig i tvivl om, hvor jeg har hjemme. Men med højskolen stod jeg pludselig selv og var alene. I mødet med Indien følte jeg mig både anderledes end mine hvide højskolevenner, jeg rejste med, og anderledes end de indere, vi mødte, og som jeg lignede. Jeg tror, jeg var bange for, om mødet ville rokke ved min danske tilhørsfølelse og skabe en ny splittelse. På den måde var det en vild rejse, men det var også en god oplevelse. Jeg vedblev at være mig, og mit danske tilhørsforhold har ikke lidt last, omend Indien blev noget, jeg er mere bevidst om, at jeg også bærer med mig.
Hvem er så din ”rigtige mor”?
Her har jeg rod, herfra min verden går
Jeg har mange gange mødt spørgsmålet: ”Kunne du tænke dig at være med i sporløs?”. I ved, det der Tv-program, hvor folk tager ud i verden for at finde deres forældre eller andre familiemedlemmer, de aldrig har kendt. ”Vil du ikke gerne opsøge dine rødder?” ”Vil du ikke gerne møde din rigtige mor?”. Men sagen er jo den, at mine rødder er her. Ens rødder er noget, der skal vandes, passes, plejes og flettes sammen med et stærkt rodnet af relationer og minder.
Det, jeg vil frem til, er, at ”hjem” for mig er meget mere relationelt. Der, hvor jeg har hjemme, er der, hvor de mennesker, jeg holder af, er. Der, hvor jeg har skabt minder og følt mig tryg. Og den tilknytning har jeg på ingen måder til Indien. Heller ikke selvom jeg følte en større genkendelse, da jeg var dernede sidste år, end jeg havde forventet.
I Indien var der ingen til at passe mine rødder. Heldigvis fik jeg mulighed for at slå rod her. Og min rigtige mor er her. I Danmark. Jeg har aldrig haft andre, og jeg får aldrig andre. Selv da jeg var lille og gik i legestue, og de andre børn spurgte, hvem min rigtige mor var, var jeg ikke et sekund i tvivl: Hun hed Inge, var ikke heeeelt så brun som mig, passede på mig, puttede mig om aftenen, sang for mig, læste for mig. Elskede mig. Og er det måske ikke ret typisk mødre?
Hvis jeg ikke følte, at jeg hørte til her i Danmark, kunne det tænkes, at Indien havde fået en større plads. Men jeg føler mig heldigvis mindst lige så meget hjemme, lige så dansk og lige så tryg her, som alle mine blege venner. Og dét har jeg kun to personer i hele verden at takke for: min mor og far. Selvfølgelig også alle de andre mennesker, der har været og stadig er en del af mit hjem her i Danmark. Men min mor og far tog sig af mine rødder, da de var små og skrøbelige, flettede dem uløseligt sammen med deres rodnet og fik dem til at vokse og gro. Og det er jeg dem evigt taknemmelig for.
Det samme gælder mine søskende. Jeg har tre små søskende, som også er adopteret fra Indien. Vi er adopteret af fire omgange, hvilket vil sige, at vi altså ikke er født af den samme kvinde. Alligevel er de mine søskende 110% procent. Vi deler livshistorie, skændes, holder sammen. Ligesom alle andre søskende.
faze
15
07:00
En dag som global
frivillig i Cambodja Maibritt Vemmelund Pedersen har været med YMCA i Cambodja. FAZE bringer her hendes dagbogsnoter fra en typisk dag som frivillig. TEKST OG FOTO: Maibritt Vemmelund Pedersen
Morgenmaden består for det meste af yoghurt med en smule havregryn og en lille, sød banan. Det smager overraskende godt.
07:15
16
faze
En helt normal arbejdsdag starter omkring klokken 7, hvor jeg bliver vækket af solens stråler, som skinner ind i værelset.
Vi tager en tuktuk ud til Youth Institute, hvor vi arbejder tre gange om ugen på en skole for gadebørn.
07:50
07:55
08:00
Her venter en masse dejlige unger på os. Nogle af dem løber os i møde langs togskinnerne.
Vi arbejder fra klokken 8-11 og igen fra 14-17. I løbet af en dag underviser vi i engelsk og matematik, men en stor del af tiden går også med leg. Børnene er helt vilde med at lege “gulerødder”, “banke banke bøf” og dyrke sport.
19:00
17:00
Når det er blevet aftensmadstid, laver vi oftest selv mad, eller vi tager ud at spise på eksempelvis et gadekøkken. Det er vildt lækkert!
Når vi har fri klokken 17, går vi indimellem de 2,5 km tilbage til YMCA, hvor vi bor. Det kan de lokale ikke forstå, at vi orker, men med en iskaffe i hånden er det intet problem.
Efter aftensmaden har vi fri resten af aftenen. Her går meget af tiden med håndarbejde eller en tur til Mekongfloden i midtbyen.
20:00
faze
17
Bliv en del af
Fotokorpset Elsker du at tage billeder, og vil du gerne blive endnu bedre til det? Så har du mulighed for at blive en del af KFUM og KFUK’s nye Fotokorps.
Som en del af KFUM og KFUK's Fotografkorps vil du få inspiration til, hvordan du skaber spændende billeder, og få øvet dine evner med andre fotografer.
TEKST: Sara Amos Pedersen FOTO: Christian Blom-Bloch
KFUM og KFUK har derfor netop oprettet et korps af frivillige fotografer, der har lyst til at tage billeder fra vores events og deltage i kurser, hvor de bliver undervist i kamerateknik og billedbehandling.
Feedback og netværk på Facebook Fotokorpset er både for professionelle fotografer, dygtige amatører og nybegyndere. I Facebook-gruppen ‘Netværksgruppe for fotografkorps i KFUM og KFUK’ bliver der delt informationer om nye kurser og fotoopgaver. Det er også her, du kan dele billeder, idéer, ros og erfaringer, så fotograferne i fællesskab bliver endnu dygtigere bag et kamera.
18
faze
Kursus klæder fotograferne på
Oplev det store engagement
På kurser for Fotokorpset vil du få inspiration til, hvordan du skaber spændende billeder, og få øvet dine evner med andre fotografer. “Det gode fotografi handler både om motiver, kameraindstillinger og billedredigering. Du kan lære nyt, uanset om du er erfaren fotograf eller nybegynder. Målet er at klæde vores frivillige på til at tage bedre billeder, når de deltager i et event hos KFUM og KFUK,” fortæller Christian Blom-Bloch, udviklingskonsulent for KFUM og KFUK’s Udvalg for Uddannelse og Udvikling.
På Landsmødet deltog to fotografer fra Fotokorpset. Daniel Roved Langgaard fra KFUM og KFUK på Frederiksbjerg fotograferede både gensynets glæde mellem børn og unge, men også eftertænksomme stunder og dybe diskussioner. “Jeg nyder meget at fange de øjeblikke, hvor kameraet ikke tager fokuset fra situationen, men hvor smil, glæde og øjeblikke er oprigtige og ikke opstillet foran kameraet. Det fantastiske ved at være fotograf på vores lokale og nationale events er, at du ser det store engagement. De bedste billeder er dem, som får deltagerne til at huske tilbage på situationen efterfølgende.”
cop24 i Katowice
Klimakonference 1200 km, 11 timer, 4 togture, 2 madpakker og 1 musikquiz, så er man i Katowice. I december tog vi toget til det sydlige Polen for at deltage i COP24. TEKST: Lena Lykkegaard Laursen. FOTO: Den danske delegation
Unge bekymrer sig om klimaet Siden 2014 har YMCA også været repræsenteret på COP. Nogle deltagere har akkreditering til at deltage i forhandlingerne, hvor de forsøger at få unges stemmer hørt. Andre arbejder med, hvordan vi kan arbejde med klima lokalt i YMCA. Flere store undersøgelser viser, at klimaforandringerne er en af ungdommens største bekymringer. Derfor er miljø også et af YMCA's fire fokusområder.
påvirker hinanden i højere grad, end vi måske lige tror. Derfor tager vi opløftede og optimistiske hjem fra COP. For vi har mødt andre unge, som utrætteligt kæmper den samme kamp og som minder os om, at dette er en bevægelse som bare vokser. Så hvorfor ikke tage toget næste gang, du skal rejse i Europa? Det kan anbefales!
COP er en årlig konference, hvor de 198 lande, der har skrevet under på FN's konvention om klimaforandringer, mødes. Men COP er ikke kun midaldrende mænd i jakkesæt, der forhandler bag lukkede døre. Sideløbende mødes foreninger, forskere, aktivister og virksomheder for at fortælle om deres arbejde med klima og følge forhandlingerne.
I YMCA kæmper vi for klimaet – sammen Men det kan virke uoverskueligt og ligegyldigt at involvere sig, når man tænker på omfanget af problemet. Hvad nytter det, at jeg sorterer mit affald, hvis USA trækker sig fra klimaaftalen? Ser man sine egne handlinger i isolation, er det nemt at blive apatisk. Men når vi mødes i YMCA, bliver det tydeligt, at vi netop ikke handler alene, og vi inspirerer og
faze
19
Kender du typen?
Foreningslokale-edition TEKST: Anne Hjul Johannessen FOTO: Rasmus Anker Rysgaard/VOSTOK Kommunikation og Anne Hjul Johannessen.
1
2 Forbind de billeder, beskrivelse og steder med streger, som du mener hænger sammen
Vejle
beskrivelse A I disse foreningslokaler er der klubber for teens, familier, voksne og fra september også et tilbud til de 7-12-årige. Lokalerne bliver også brugt af folkekirken og Natteravnene i byen. 20
faze
Børnehøjskolen Aarhus
beskrivelse B I disse lokaler er der fire børne- og ungdomsklubber, fire familieklubber og en klub for voksne. Ud over KFUMKFUK benytter en spejderklub og Folkekirken lokalerne dagligt.
Rundt omkring i landet har KFUM og KFUK hjemme i forskellige foreningslokaler. Nogle er nye, andre er gamle. Nogle bruges flittigt af børn, andre danner ramme for familieklubber. Kan du gætte hvilke billeder og beskrivelser, der hører til de forskellige lokalforeninger?
3
4
beskrivelse c KFUM-huset Amager
Her synger man sammen og lytter til fortællinger på det flotte multimøbel. Der bliver hygget ved spillebordene, hvor man også spiser aftensmad, og i kælderen foregår der kreative aktiviteter.
Haderslev
beskrivelse d Foreningslokaler har ligget her siden 1925, og i 2018 arbejdede et hold af frivillige på at genopfinde huset som ramme for fællesskab, engagement og højskoleånd. Det indebærer f.eks. fællesspisning og sangaftener.
faze
21
Svar: 1, C, Børnehøjskolen i Aarhus - 2, A, Haderslev – 3, D, KFUM-huset Amager – 4, B, Vejle
Se det rigtige svar til højre på denne side...
Festivaller i KFUM-KFUK: Tag ansvar for vores hjem på jorden 2019 byder på to store festivaler i KFUM og KFUK med i alt flere tusind unge gæster. FAZE har interviewet Efterskolefestival og Wonderful Days for at høre om arrangementerne og om, hvad de tænker om vores tema “her har jeg hjemme”. TEKST: Getrud Payal Pilegaard Thomsen. FOTO: Efterskolefestivl 2016 og Wonderful Days 2016
Hvad er tankerne bag jeres tema/ fokus? Efterskolefestival: Det er kun fjerde gang, vi holder festival for 700 efterskoleelever. Vores tema er FN’s 17 Verdensmål, som skal få hele verden til samarbejde om en bæredygtig fremtid. Det, ønsker vi, at festivalen skal være med til, så her vil vi finde ud af, hvordan vi kan støtte op om en lysere fremtid.
Hvordan hænger “ansvar” og “hjem” sammen? Efterskolefestival: Alle mennesker har et ansvar for at gøre verden bedre. Også vi der har hjemme i lille Danmark. FN’s verdensmål skiller sig netop ud ved at være mål, som alle lande skal leve op til. Vi har så mange unge med energi, mod og håb, og de kan og vil meget mere, end man skulle tro. “Hjem” er et sted, hvor vi løfter ansvaret sammen, og derfor skal vi tage ansvar for mere end vores egen del af verden.
22
faze
Efterskolefestival: “Hjem er et sted, hvor vi løfter ansvaret SAMMEN” – Efterskolefestival Hvilke muligheder giver I unge for at tage ansvar? Efterskolefestival: Vores frivillige undervisere fra KFUM og KFUK underviser i noget, de brænder for, og i år er det med udgangspunkt i verdensmålene. De laver spændende, anderledes og engagerende undervisning, og efter festivalen skal alle elever gerne vide mere om verdensmålene, og hvad de kan gøre for at efterleve dem.
Hvad er jeres drøm for det, I kalder “hjem”? Efterskolefestival: Vi vil gerne påvirke festivaldeltagernes følelse af “hjem” til at være der, hvor de er motiverede til at inspirere deres venner og veninder til at blive lige så seje og bevidste om verdensmålene som dem selv.
Hvornår? Efterskolefestival: 15.-17. april i Ikast Wonderful Days: 8.-13. juli, Blåkilde Efterskole i Tarm
Hvad er tankerne bag jeres tema/fokus? Wonderful Days: Vi er en festival for 13-19-årige, som fremover afholdes hvertandet år. Til sommer er temaet ACT|REACT, fordi kristendommen ikke kun skal være tale. Med ACT opfordrer vi til at gøre en forskel i verden og for hinanden. REACT opfordrer til refleksion og minder os om, at vores handlinger har rod i tro, kultur og historie.
wonderful days: “Det er vigtig at tage ansvar for sig selv. ” – Wonderful Days
Hvordan hænger “ansvar” og “hjem” sammen? Wonderful Days: Det er vigtig at tage ansvar for sig selv. Og selvom det kan føles uoverskueligt at tage ansvar for nogen på den anden side af kloden, skal vi danskere, som har det godt, også gøre noget for andre. Vi har et ansvar for vores allesammens hjem, jorden. Det er nødvendigt, at man gør sit bedste og ikke bare ser på.
Hvilke muligheder giver I unge for at tage ansvar? Wonderful Days: På festivalen gør vi det muligt for de unge helt konkret at tage ansvar for kloden. Vi laver eksempelvis affaldssortering, opfordrer til kortere brusebade, og vi vil gøre det billigere for deltagerne at købe kaffe, hvis de medbringer egen kop.
Hvad er jeres drøm for det, I kalder “hjem”? Wonderful Days: Til sommer, når Wonderful Days går i gang, vil vores hjem for en uge være telte ved Blåkilde Efterskole. Vi håber, at ugens hjem vil være velsignet med nærvær, fællesskab, godt vejr og inspiration til at handle og reflektere. faze
23
ASMR:
Velvære og hovedbundsmassage på lyd
En ung, smuk kvinde kører blidt neglene hen over en plastikglobus, mens hun hvisker i mikrofonen. ASMR Darling, som hun kalder sig på YouTube, har i skrivende stund over to millioner abonnenter, som opsøger hendes videoer for at opnå fysisk velvære gennem lyd. FAZE undersøger i denne artikel fænomenet ASMR. TEKST: Anne Hjul Johannessen. FOTO: YouTube
Sanseindtryk kan give os en følelse af tryghed. Mange af os har oplevet, at et hjem kan have en helt særlig duft, og for mig vil citronfromage for evigt være smagen af ferie hos mormor. Og måske er det fordi, det er lyden af ”hjem”, at jeg elsker lyden af et tikkende ur som det, der har hængt i mine forældres stue lige siden før, jeg blev født. Det er tilsyneladende ikke kun for mig, at høresansen og en følelse af fred og ro er tæt forbundet. Med en simpel YouTubesøgning på ”ASMR” bliver jeg mødt af en lang række videoer med flere millioner visninger.
Bonusinfo: Der findes mere end 30 millioner ASMRvideoer på nettet. Blafrelyde i hovedbunden I begyndelsen var jeg skeptisk, og det virkede komisk, når unge kvinder hviskede ind i mikrofonen og blidt bankede med neglene på diverse hverdagsgenstande. Jeg viste en video til min mor, og hendes reaktion lignede min. Vi sad enige og rystede på hovedet indtil det øjeblik, jeg afspillede en video, hvor ASMR darling lavede blafrelyde med fingrene. Da udbrød min mor: ”Det kilder i hovedbunden!” Jeg var målløs, men måtte acceptere, at jeg havde været for hurtig til at dømme ASMR.
Danske TheOneLilium hvisker og prikker på mikrofonen i videoen: “BEST ASMR Triggers for Sleep”
Som at gå i barndom Information bragte i 2016 en artikel, hvor to ASMR-brugere fortæller om både kilden i hovedbunden og ned ad ryggen, følelsen af at være værdsat og bedre søvn. Den ene af dem, en 29-årig kvindelig studerende, udtaler: ”Det er som at gå i barndom igen. Måske er det lyden af at ligge inde i ens mors mave og høre de her svømmelyde fra man var baby, som jeg genkalder mig.” (Stryhn Kjeldtoft, 2016)
Bonusinfo: ASMR Darling har 29 millioner visninger på sin video ”ASMR 20 triggers to help you sleep”
ASMR Darling i en julespecial: “ASMR Christmas Triggers To Help You Sleep”
Videnskaben bakker op om ASMR Jeg tror, jeg mærker, jeg føler. Det er udtryk, der går igen, når brugere skal beskrive effekten og oplevelsen af ASMR. Men også videnskaben har noget at sige om emnet. I et studie fra af 475 ASMR-brugere fremgår det, at både brugere med smerter og depression oplever, at de får det bedre af ASMR. Et andet studie viser, at der både kan måles en følelsesmæssig og en fysisk effekt i form af nedsat hjertefrekvens og en respons i huden. Meget tyder på, at det er forkert, når vi adskiller de fysiske sanser fra følesansen. Vi forstår lyd som noget, man hører, men dets vibrationer går gennem hele kroppen, musklerne og knoglerne, og kan altså tilsyneladende føles som hovedbundsmassage, tryghed og nærvær for nogle mennesker.
Bonusinfo: Den mest populære danske ASMR-stjerne, TheOneLilium, har mere end 200.000 abonnenter
Fakta om ASMR: ▶▶
Bogstaverne står for: Autonomous Sensory Meridian Response
▶▶
ASMR udløses af lyde og opleves som en behagelig fornemmelse i ryg og hovedbund
▶▶
De sidste 5-10 år har ASMR spredt sig på nettet som del af mindfulnessbølgen
Kilder: Anders Legarth Schmidt og Helene Navne, 2018: ”ASMR: Når hjernen får orgasme” Politiken.dk: https://politiken.dk/ forbrugogliv/s±±undhedogmotion/art6804643/Når-hjernen-får-orgasme, 02-01-2018 Sebastian Stryhn Kjeldtoft, 2016: ”Lyden af tryghed” Information.dk: https://www.information.dk/mofo/smaa-kildrendelyde-hjaelper-falde-soevn, 02-01-2018
faze
25
Vil du have en kæmpe oplevelse?
Ønsk dig en
WONDERBOX – Et gavekort til Wonderful Days! Wonderful Days er KFUM og KFUK’s festival for 13-19-årige.
Prisen for WonDerBoX er For medlemmer: 1600 kr. For ikke-medlemmer: 1775 kr.
WonDerBoX kan køBes
WONDERFU L
DAYS 2019
via Landskontoret tlf 36 14 15 33, på wonderfuldays.com/wonderbox og på Voksenstævne.
GLOBETROTTER
Palæstina
Få en rejseoplevelse ud over det sædvanlige.
Rejs til Israel og Palæstina med KFUM og KFUK
På rejse med Globetrotterne vil du både blive udfordret, provokeret og styrket gennem forskellige aktiviteter. Du vil møde YMCA og YWCA i et andet land og opleve, hvordan der arbejdes med frivillige.
Tag til Israel og Palæstina på KFUM og KFUK´s årlige Journey for Justice rejse! På rejsen får du mulighed for at høre om konflikten fra både den israelske og palæstinensiske side.
KNIPS OG HUSK
LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk
LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk
KNIPS OG HUSK
Rejs ud som praktikant eller global frivillig.
Du kan arbejde med aktiviteter for børn og unge, kommunikation, organisationsudvikling, frivillighed og meget mere. Der tilbydes ophold i alle dele af verden.
LÆS MERE rejsud.kfum-kfuk.dk
Palæstina Maraton
Du har også mulighed for at rejse med KFUM og KFUK til Vestbredden for at deltage i Palæstina Maraton. Løbets formål er at sætte fokus på palæstinensernes svære situation og deres begrænsede bevægelsesfrihed.
KNIPS OG HUSK
REJS UD
Journey for Justice
Krydsord
SMP ID-nr. 46679
FAZE Her har jeg hjemme - Hvad har du læst? Ethvert godt blad har en kryds og tværs! Hvis du synes den er lidt svær, er der hjælp at hente inde i bladet. Bare slå op på de forskellige sider, der er angivet, læs nogle fede artikler, se flotte billeder, eller se, hvad du bare ikke må gå glip af det næste stykke tid!
1: Hvor er Gertrud adopteret fra? (s. 14-15) •
• 8: I hvilket foreningslokale holder byens Natteravne til? (s. 20-21)
Afsender: KFUM og KFUK i Danmark Î Valby Langgade 19 Î 2500 Valby
• 7: Hvad er temaet for årets Efterskolefestival? (s. 22-23) • 9: I hvilken by var der Højskolesang d. 4 december? (s. 12-13)
6: Hvad hedder verdens største ungdomsbevægelse? (s. 3) •
2: Hvilken form for make-up kom til at danne navn for
5: Hvem er Youth Institute en skole for? (s. 16-17) •
• den type feminisme, der opstod i 80’erne? (s. 4-5)
3: Hvad står A’et for i “ASMR”? (s. 24-25) •
4: Hvilken efter skole har FAZE besøgt for at se på værelser? (s. 8-9) •