Forår 2020 koncertprogram for KEC Jammerbugt

Page 17

Søndagsmatiné inkl. kaffebord

carl i caféen

HP lange big gumbo

søndag d. 26. april kl. 14.00 Billetpris kr. 150,-

fredag d. 1. maj kl. 20.00 Billetpris kr. 150,-

En poetisk koncertfortælling med afsæt i Carl Nielsens sange og salmer, og med nedslag i komponistens selvbiografi ”Min Fynske barndom”.

HP lange har været på blues/folk scenen i mere end 30 år. Han har modtaget de priser der er på den danske blues scene og hans udgivelser har været nomineret til et væld af DMA’er – to har taget prisen.

“Carl i caféen” tager fat på en række af Carl Nielsens smukke sange og sætter dem ind i en ramme ledsaget af mesterens egne ord og barndomserindringer samt fortællinger om opvæksten ved Nørre Lyndelse på Midtfyn. Eksempelvis da han finder ud af, at køkkenbordet egentlig er et forhenværende spinet, et slags klaver med strenge, eller da han laver små melodier ud af brændestykker. Som publikum får man rum til at danne sig de billeder, der opstår, når Karsten Holm & trio fremfører et bredt udsnit af sangene. Musikalsk fortolker ”Carl i cafeén” komponistens sange på en ny måde. Indimellem tæt på originalen, men mest i nye og originale arrangementer, tilsat stænk af jazz, folk og pop. Sangene var nærmest en bibeskæftigelse for Carl. De store værker, symfonier, korværker, operaer og violinkoncerter skulle han kæmpe for, hvorimod sangene og salmerne nærmest kom til ham af sig selv.

2020 er han og bandet aktuel med nyt album ”I feel fine” og nyt bandnavn - HP Lange Big Gumbo. Det er netop sådan musikken er i Big Gumbo umiskendeligt blues men tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i tilpassede mængder. Det sker i en søgen efter at gøre musikken til et personligt udtryk, der både rummer den traditionelle blues, som bandets medlemmer altid har spillet i utallige sammenhænge, samt noget af den amerikanske folkemusik, der er påvirket af den europæiske folkemusik. "Med Travelling man blues har H.P. Lange begået, hvad der utvivlsomt vil stå som en af årets bedste danske bluesudgivelser. Han viser sig ikke blot som en af landets absolut bedste fortolkere af country blues’en, men også – endnu en gang – som en kunstner af stort internationalt format." skrev J. Wandam Blues news

KEC FORÅR 2020 | 17


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.