Katteliv
Sjælesørger søgte stilling Katten Herman bor på Frederikssund Kirkegård. Her trøster han tit de besøgende ved gravene. hånden en rutineret trøste-kat, og mens han også er rigtig god til at holde musene væk fra grunden, er hans vigtigste rolle, at han har en enorm indflydelse på de besøgendes trivsel, fortæller kirkegårdslederen. »Når folk kommer ind på kirkegårdskontoret, er det tit for at have den svære samtale, efter en nærtstående er gået bort. Her kan Herman være en god isbryder, der får folk til at slappe af. Så kan de kæle lidt med ham, imens vi tager snakken, og så er det som om, det får dem til at slappe mere af,« fortæller hun.
En vedholden killing
Kirkegårdsleder på Frederikssund Kirkegård, Judith Pearce: ”Hvis her er mennesker, og især hvis de er kede af det, så er det som om, Herman kan mærke det og går hen til dem.«
Af Ea Marie Schausen /Sjællandske Medier
Med halen i sky slentrer den rødstribede hankat hen over gruset på Frederikssund Kirkegård, Han vender det lille hoved ind ved hvert gravsted, lader de grønne øjne granske blomster og pynt, for igen at vende hovedet og gå videre til det næste gravsted, som holder han konstant øje med, hvor der er besøgende. Herman har de sidste mange år boet på kirkegården, og det har været til stor glæde for både Herman, kirkegårdspersonalet og de besøgende, fortæller kirkegårdsleder Judith Pearce. »Hvis her er mennesker, og især hvis de er kede af det, så er det som om, han kan mærke det, og så går han hen for at blive kælet og trøste dem,« siger hun og uddyber, at selv om Herman ikke er på kontrakt på Frederikssund Kirkegård, er han helt klart en fast del af holdet.
Rutineret trøste-kat Med sine godt otte år på bagen er Herman efter-
14 Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk
Hvor Herman præcis kommer fra, er der ingen, der ved. En dag, da Judith Pearce og assistent på kirkegårdskontoret, Ina Nielsen, kom på arbejde for godt otte år siden, sad Herman ude foran. En lille, spinkel killing, fortæller de to. »I starten lod vi ham egentlig være, for vi ved jo godt, at så snart man begynder at fodre dem, så bliver de hængende. Men efter nogle dage, hvor jeg bare følte, han blev tyndere og tyndere, tog jeg noget mad med til ham,« fortæller Judith Pearce. Først fodrede de ham ude foran kontoret, men hurtigt fik han lov til at komme ind i varmen på kirkegårdskontoret, hvor han nu tit er at finde på en kontorstol eller et bord. »Så fik han navnet Herman. Fordi han var så stædig, og fordi vi er os to kvinder, og så er han herren i hytten,« siger Judith Pearce og understreger, at alle udgifter til Herman, herunder kastration og chipning, betales af kvindernes egne lommer – og frivillige donationer. »Han er jo blevet en del af stedet, men fordi han ikke er offentligt ansat, så må han godt få gaver – og han elsker godbidder,« griner Ina Nielsen.
Går ikke til gudstjeneste Mens man ofte kan være heldig at støde på den store og kælne kat på kirkegården eller kontoret på Ved Kirken 7, så skal man dog ikke forvente at møde ham inde i kirken. Det er nemlig et af de få steder, hvor han ikke er velkommen, fortæller Ina Nielsen. »I starten ville han rigtig gerne med ind. Nok
01 · 2020
