Page 1

IBBL

KOM BACHELORPROGRAM KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS 18/19


UDGIVET AF Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen 18/19 Bachelorprogram KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS KOM REDAKTØR Morten Meldgaard Peter Henning Jørgensen DESIGN Peter Henning Jørgensen Susanne Eeg TRYK PRinfoParitas A/S, Rødovre TYPOGRAFI Georgia Akzidenz PAPIR Color Copy 250 g, omslag Munken Print White 115 g, indhold PRINT 400 stk ©2018

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab


KOM KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

18/19

1


KOM 18/19

2

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


FORORD Kompleksitetshåndtering i Praksis

Verden ændrer sig og vi ændrer os med den. Menneske, by og landskab smelter sammen til en ny enhed. Næppe nogensinde tidligere har de forhold, som bestemmer vores landskaber og byers udformning, ændret sig så meget og så hastigt som nu. Måske er de opgaver, der findes i spændet mellem bygning, by og landskab netop nu fagets mest komplekse og dermed også mest relevante. At kunne håndtere kompleksitet er i vores optik en forudsætning for, at kunne arbejde som arkitekt og orkestrere de møder mellem kunst, socialitet, teknologi, økonomi og livsverden, som ethvert projekt og enhver byggesag inkorporerer. Arkitekturen sætter ramme omkring vores livsverden, de handlingsrum og de fællesskaber som vi deler og muliggør dermed nye måder at tænke og leve verden på. Derfor gives der ikke én facitliste, men en række problemstillinger, som det er op til arkitekten at håndtere og åbne op for gennem nye spørgsmål og praksisformer. Arkitektarbejde er komplekst – i alle henseender. Hver opgave har sine egne vilkår, som må fortolkes, prioriteres og sammenfattes til helheder. Læg dertil de mange samarbejder, som opgaven byder på – også her forskellige fra gang til gang. For at kunne deltage og bidrage som arkitekt i denne skabende proces er det nødvendigt at udvikle en arkitektonisk faglig position. En position der med et kunstnerisk, videns-baseret og intuitivt afsæt kan argumentere for en særlig formgivning eller organisering. På bachelorprogrammet Komplekshåndtering i Praksis har vi et særligt fokus på at udvikle den enkelte studerendes position i faget. Programmet tilbyder en bred vifte af tilgange til den skabende proces, så den enkelte kan finde og udvikle sin personlige tilgang og sprog. Vi betragter vores kandidater som de beslutningstagere, der giver form til de rammer og planer, som kan løfte vores verden videre. Vi lærer at lede, os selv og andre med en tro på, at vi bedst kan ændre verden ved at ændre os selv. Vi lærer at sætte de rammer som får livet til at folde sig ud i en verden under forandring. Efter tre års studier har vores studerende fået de grundlæggende værktøjer, som er nødvendige, når der skal tages del i samarbejder, stilles spørgsmål og tænkes i kunstneriske og karakterfulde løsninger. På de følgende sider gennemgås semesterplanerne for bachelorstudiets 6 semestre på IBBL - med ugeplaner, der giver et samlet overblik over aktiviteterne. Semesterplanerne er udviklet med baggrund i U-planerne, som er godkendt af Studienævnet.

Morten Meldgaard / Mathilde Petri

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

3


U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE

Semestrets lede-begreb, Bosætning, introduceres og de begreber, forestillinger og fagligheder der knytter sig hertil diskuteres løbende gennem forelæsninger, film og korte workshops. Undervisningen i projektudviklingsforløbets 4 faser er bygget op med fokus på at omsætte disse begreber og metoder i et enkelt arkitektonisk forslag til en serie af rum: Indledningsvist gennemføres en række formøvelser, hvor forskellige materialer anvendes og forskellige regelsæt følges. Atmosfærebegrebet introduceres – projektmodeller afprøves i Lyslaboratoriet. Der udleveres beskrivelser af karakterer som skal bebo de skitserede rum. Der udføres undersøgelser af, hvordan rum på den ene side betinger livsformer og hvordan livsførelsen på den anden side med-udvikler arkitekturen. Der arbejdes med materialet beton som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion. I seminarform udvikles en forståelse for en række grundlæggende æstetiske og filosofiske vilkår for gribe begrebet om bosætning i den antropocæne epoke. I semesterforløbets sidste fase sættes der et særligt fokus på landskab og natursyn. I workshop form arbejdes der gruppevis med indplacering af mindre bebyggelser i landskabet. Der introduceres gennemforelæsninger til landskab og havekunst, samt til plansystemets historik og produktionslandskabets rationale. Kurser i anvendelse af såvel analoge som digitale modelværktøjer omsættes i projektundervisningen til at udvikle og formidle forslagene. Sammenhænge mellem form og rum undersøges ved anvendelse af analog rumlig skitsering i 2D såvel som 3D. Resultatet af undersøgelserne formidles ved hjælp af den konstruerede tegning. Der arbejdes såvel individuelt som i mindre arbejdsgrupper, der også gennem udstillinger og fælles gennemgange forholder sig til den samlede årgang. Der introduceres til grundlæggende arbejdsmetoder i forhold til projektudvikling, herunder det personlige arkiv og basale metodemæssige værktøjer. Der afholdes én eller flere workshops i løbet af modulet under temaet ’Ledelse’. På 1. og 2. semester er fokus for disse workshops studieteknik/selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper.

LÆRINGSMÅL

VIDEN: Fremviser kendskab til og forståelse for livsformernes arkitektoniske manifestation, deres udvikling og betydning i arkitekturens historie, teori og praksis. Dertil kommer kendskab til relevant videnskabsteori og relevante kunstneriske tilgange // Formulerer sammenhængen mellem den abstrakte, teoretiske tænkning og sansningen af det tredimensionale rum //Fremviser kendskab til arkitektens forskellige roller som medbestemmende for livsformers udvikling // Fremviser kendskab til betonkonstruktioner, støbningens tektonik, herunder overflade bearbejdning, patinering og skivekonstruktioner // Fremviser kendskab til grundlæggende filosofiske og æstetiske kategorier i relation til tænkningen omkring det antropocæne, herunder klimaproblematiker, natursyn mv. FÆRDIGHEDER: Demonstrerer færdigheder i tegning, notat og skitseteknik samt digitale programmer til layout og billedbehandling, udviklet på grundlag af det basiskendskab, der er etableret i 6-ugersblokken // Demonstrerer skriftlig formidling af et arkitektonisk forslag i et let forståeligt sprog. KOMPETENCER: Håndterer enkle undersøgelser, programmer og forslag i relation til livsformers rumlige behov og betingelser // Anvender rumlig tænkning i bygningens, i bebyggelsens og i landskabets skala i projektudviklingen // Anvender tegning og model, i analog såvel som digital form som værktøjer til erkendelse, projektudvikling og til formidling // METODE: Fremviser første erfaringer med at udvikle og reflektere eget arkiv over faglig inspiration med fokus på atmosfære samt metodemæssig værktøjskasse, herunder erfaring af hvordan valg af arkitektfaglige værktøjer er bestemmende for udviklingen af den arkitektoniske idé // LEDELSE: Fremviser første kendskab med samarbejde i såvel mindre grupper som i studiets større netværker, herunder kendskab til grundlæggende teorier om gruppedynamik og gruppeudviklingsværktøjer samt grundlæggende teorier om selvledelse og planlægning af egen arbejdstid.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 17,5 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER Fase Fase Fase Fase

1: 2: 3: 4:

Model mål 1:50 / lysstudier 2 A2 ark Sketch-up-model og bearbejdede renderinger Tekst - 4 A4 sider + redigerede illustrationer fra fase 2 Plan-, snit- og facade-tegninger mål 1:100, isometrier, rumlige skitser og renderinger samt modeller 1:100 og 1:50

U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.

4

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


1. SEMESTER PLAN UGE 40

ERINDRINGSRUM Med afsæt i de rum vi bærer med os i erindringen udveksles erfaringer gennem fortællinger i tegning og ord. Skabe en collage af de rum vi bærer med os. Introduktion til IT-værktøj, Illustrator.

UGE 41 UGE 42 UGE 43

BLOK 1 FORTSAT EFTERÅRSFERIE FORM Fokus på udvikling af formsans. Gennem øvelserne udvikles desuden en opmærksomhed på begrebet Vilkår.

UGE 44

RUM Fra form til rum - øvelsen består i at se det rum, som formen bærer, atmosfærebegrebet introduceres - rummene stemmes

UGE 45

LYS Gennem hele ugen arbejdes der i lyslaboratoriet. Midt i ugen afholdes en farveworkshop - farveforsøgene afprøves i Lyslaboratoriet

UGE 46

FREMKALDELSE Fotooptagelserne fra Lyslaboratoriet viderebearbejdes ved anvendelse af Photoshop - nye rum og rumligheder fremkaldes

UGE 47

PROGRAM/BOSÆTNING Vi lader en person flytte ind og bebo rummene og lader beboerne flytte sammen i en bebyggelse efter særlige regler.

UGE 48

KONSTRUKTION I løbet af ugen afholdes en workshop af en dags varighed med fokus på betonkonstruktioner

UGE 49

SKETCHUP Kursus i brugen af SketchUp - de modeller, der er udviklet i løbet af efteråret modelleres

UGE 50

LANDSKAB Parallelt med kurset i digital 3D-modellering gennemføres et kursus der introducerer til landskabskunst og naturforståelse

UGE 51

LANDSKAB Gennemgang af bebyggelser i landskab og visualiseringer

UGE 1

SAMMENFATNING Sammenfatning og projektrevidering. Forberedelse til optegning.

UGE 2

PLAN SNIT OG FACADE Særlig vejledning i brugen af Illustrator - tegning af plan, snit og facade samt isometriske afbildninger

UGE 3

FREMSTILLING AF PLANCHE Særlig vejledning i brugen af InDesign / grafisk produktion med det mål at fremstille en planche til gennemgang i auditoriet

UGE 4 UGE 5

GENNEMGANG OG BEDØMMELSE VINTERFERIE

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

5


E 18 1.SEMESTER

6

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BOSÆTNING Form og rum Dimensioner og proportioner Atmosfærer

Komposition, landsk ab og natursyn

1. SEMESTER Semesteransvarlige: Morten Meldgaard og Anne Mette Frandsen

Studier af form og rum, dimensioner og proportioner – atmosfærer. Undersøgelser af, hvordan rum betinger livsformer og hvordan livsførelsen udvikler arkitekturen. Semesteropgaven er i princippet meget enkel – der skal udvikles et forslag til tre rum med tre forskellige karakterer efter et enkelt givet regelsæt. I grupper à fire studerende bringes forslagene sammen til en meningsfuld helhed. I semesterforløbets sidste fase sættes der et særligt fokus på komposition, landskab og natursyn. Hele forløbet består af en række øvelser, der er sammensat i et forløb, hvor kompleksitetsgraden vokser, og hvor de basale værktøjer introduceres et efter et – de analoge, skitsen og modellen, og de digitale, de grafiske og de tredimensionale modelleringsværktøjer. I princippet meget enkelt, men omfattende nok til at udvikle en forståelse for arkitektfagets komplekse karakter.

6 ugersblokken: I 6-ugersblokken, som indleder bachelorstudiets første semester, gives den første grundlæggende tegneundervisning. Der undervises i, hvordan såvel den analoge som den digitale tegning kan anvendes ved såvel udviklingen som formidlingen af et projekt. Ved forelæsninger og i studiekredse udvikles den grundlæggende forståelse for begrebet bosætning, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken på IBBL.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

7


8

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


FORM OG RUM Illustrationerne på opslaget viser arbejder fra hele efterårets øvelsesforløb - fra de indledende formøvelser til de sammenbragte modeller hvor grupper à 4 studerende udvikler en bebyggelsesplan i fællesskab. I løbet af semesteret tilegnes en grundlæggende beherskelse af de tegneredskaber som benyttes dagligt i de kommende studieår - de analoge såvel som de digitale. Modelfotografiet øverst og plantegningen nederst er resultater fra den del af øvelsen hvor fire studerende samarbejder. Helt grundlæggende begreber omkring livsførelse, bosætning og arkitektur diskuteres.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

9


Tilde Thorleifsson

10

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


Nikolina Zeljic

WORKSHOP: LYSLABORATORIET / FREMKALDELSE I en hel uge arbejdes der med analoge modeller i skolens lyslaboratorier. Gennem forsøgene udvikles en forståelse for hvordan man med dagslyset kan forme og stemme rummene. I den næstfølgende uge benyttes optagelserne fra lyslaboratoriet i et eksperimenterende forløb hvor Photoshop benyttes til at fremkalde de rum som modellerne gemmer på.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

11


12

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

13


Mia Groth Ludvigsen 14

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


Josefine Westre Lærke Harder Rasmussen Marius Trier Brøgger Nina Viltoft Overgaard

WORKSHOP: LANDSKAB I de sidste uger før Jul afsluttes forløbet med et tre uger langt kursus, hvor der gives en grundlæggende forståelse for landskab, landskabskunst og naturforståelse. Alle holdets 50 studerende arbejder sammen på samme projekt, som endnu engang udvikles i såvel analoge som digitale modeller. På bordet i auditoriet en analog model i mål 1:500, der repræsenterer et landskab, 800 m bredt og 4,5 km langt - og på den fælles server modelleres det samme landskab i programmet SketchUp. I januar tegnes projektet igennem i plan, snit og facade. De digitale redskaber, Illustratator, InDesign læres.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

15


F 19 2. SEMESTER


ORGANISATION Kropslig adfærd

Byers og landområders organisering

2. SEMESTER Semesteransvarlig: Nikoline Dyrup Carlsen

Studier af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til rummets betingelser – studier af byers og landområders organiseringer med afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklingsscenarier. Semesteropgavens titel er Den delte Bolig – en helårsbolig/fritidsbolig, eller en bolig, som deles af flere eller en bolig med flere funktioner. Værktøjerne tegning og model benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret, men i et sammenhængende kontinuerligt forløb hvor projektforslaget fremkaldes gennem fortsat udvikling af egne regelsæt. Gennem diagrammets tematik introduceres der til at navigere mellem indhentet data, registrering, notationer, form og komposition. ,

6 ugersblokken:

I 6-ugersblokken, som indleder semesteret, studeres byens rum og byens organisering gennem registrering, tegning, opmåling og analyse. Gennem studierne af byens organisering udvikles der en grundlæggende forståelse for begrebet organisering, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS [KIP]

17


U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE

Semesterets lede-begreb, ’Organisering’ studeres særlig gennem forskellige organiseringsformer af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til rummets muligheder og betingelser. Semesterets opgaver fokuserer på Den tætte by/Den delte bolig, og i løbet af semesteret udvikles et forslag til et arkitektonisk udsagn for en delt boform i relation til tæt bebyggelse. Der arbejdes med stål som udgangspunkt for en forståelse af rammen som materialitet, tektonik og konstruktion. Værktøjerne tegning og model benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret. Der introduceres til diagrammets tematik og til anvendelse af diagrammer til at navigere mellem indhentet data, registreringer, notationer og form og komposition. Gennem øvelsen og de tilhørende forelæsninger diskuteres byers og landområders organiseringer med afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklings-scenarier. Temaer som den fleksible bolig, den adfærdsrelaterede arkitektur, det tilpasningsdygtige, det mangfoldige introduceres, og de forskellige dimensioner af kontekst-begrebet udfoldes og kvalificeres. Begrebet Stedsforståelse introduceres igennem et særskilt seminar, der fokuserer på stedets rolle i de systemiske og virtuelle organisationsformer som kendetegner moderniteten og det kontemporære. Udvalgte bykvarterer registreres og analyseres i forhold til de forslag, der er udviklet på tegnesalen. På ekskursioner undersøges forskellige landskabstyper gennem tegning. På workshops sættes særligt fokus på udvikling af arbejdsmetoder, med fokus på udvikling af projektets konsistens. På alle semestre afholdes der én eller flere workshops i løbet af modulet under temaet ’Ledelse’. På 1. og 2. semester er fokus for disse workshops studieteknik/selvledelse samt gruppedynamik og gruppearbejde i mindre og i større grupper.

LÆRINGSMÅL

VIDEN: Demonstrerer kendskab til og forståelse af arkitekturens rolle i udformningen og den rumlige organisering af det sociale livs processer // Demonstrerer kendskab til urbanitet, landskab og natur som begreber og som tilstande // Demonstrerer kendskab til begrebet kontekst som tilgang til og grundlag for rumlig organisering // Demonstrerer forståelse for sammenhængene mellem ovenstående. Demonstrerer kendskab til stålkonstruktioner, herunder grundlæggende forståelse for søjler og bjælker i konstruktioner af metal //Demonstrerer kendskab til relevant teoridannelse indenfor stedsforståelse og nutidig kontekst debat. FÆRDIGHEDER: Udfører fremstilling og formidling af enkle arkitektoniske objekter og rum i tegningsarterne projektion, aksonometri og perspektiv // Anvender digitale programmer til 2D tegning og 3D modellering, vektortegning, billedbehandling og digitale præsentationer KOMPETENCER: Fremviser kompetencer i håndteringen af enkle undersøgelser særlig gennem diagrammer og forslag til formgivning og rumlig organisering af et begrænset arkitektonisk program // Fremviser kompetencer i enkle analyser af et givet sted og dets kontekster med fokus på sociale, kulturelle, morfologiske, topografiske og klimatiske betingelser, samt dets relation til bymæssige og/ eller landskabelige situation // Fremviser kompetencer indenfor digital skitsering og produktion af et skitseprojekt // METODE: Etablering af en grundlæggende forståelse for udvikling af en for projektet egen grammatik samt udvikling af selvstædig arbejdsmetode // LEDELSE: Har kendskab til at arbejde i såvel mindre grupper som i studiets større netværker, herunder anvende viden om gruppedynamik og gruppeudviklingsværktøjer samt eksemplificere grundlæggende teorier om selvledelse gennem planlægning af egen arbejdstid.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 17,5 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER

Grafisk repræsentation: Research materiale præsenteret i diagramform. Diagram af relation til bolig 1:5 (over døgnet, adfærdsrelateret design) og 1:500 (boligens relation til byen/ landets organisering) Den delte bolig præsenteret i plan, snit, opstalt 1:100, rumlig fremstilling, renderinger, m.m. Modeller 1:10/1:500. Tekst: 2 A4-sider.

U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.

18

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


2. SEMESTER PLAN UGE 11

KROP OG RUM / REGISTRERING OG REFLEKTION Relationen mellem krop og rum studeres med fokus på komposition, konstruktion og dimension.Der arbejdes registrerende, reflekterende og eksperimenterende med forskellige skitseringsteknikker.

UGE 12

KROP OG RUM / TEGNING OG KONSTRUKTION Der arbejdes videre med produceret materiale som sættes op som serie, kategoriseres i en form som danner grundlaget for en kontinuerligt udviklende og konstant spørgende proces.

UGE 13

VÆRKSTED: MODEL / KOMPONENT På værkstedet bygges en ’egenskabsmodel’, en rumlig knude. Modellen skabes med inspiration, mere eller mindre direkte, fra tegningskonstruktionerne.

UGE 14 - 15

DEN DELTE BOLIG / PROGRAM Programmeringsøvelse med studier af boformer og bostrukturer danner grundlaget for udvikling ef forslag til typologi for den delte bolig. Adfærdsrelateret arkitektur, tilflytning til byer – tætte byer vs åbent land.

UGE 16

PÅSKEFERIE Med det særlige blik som er udviklet gennem arbejdet med den delte bolig afsøges byen for mulige byggefelter.

UGE 17 - 18

DEN DELTE BOLIG / KONCEPT De kontekstuelle forhold og relationer møder de etablerede forestillinger om rumlige situationer. Nye rumlige forestillinger finder fortælling og form.

UGE 19 - 21

PROJEKTBEARBEJDNING

UGE 22

KURSUS: AUTOCAD

UGE 23 - 24

PROJEKTBEARBEJDNING / GENNEMGANG

UGE 25

PROJEKTREVISION / EKSAMINATION

I

UGE 26

VÆRKSTED / FÆLLES MODELLER / UDSTILLING

I 26emesterets anden værkste

I semesterets anden værkstedsøvelse bygges udsnitsmodeller af projektforslaget. Arbejdet udvides til at omfatte gruppen og modellerne sammenstilles i nye kompositioner.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

19


EGENSKABER

Pernille Christensen

20

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

21


Nikolina Zeljic

22

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

23


Astrid Frischknecht Ansbjerg 24

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

25


26

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


Michael C Anyanwu

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

27


Nikolai William Buch

28

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


Laurits Honoré Rønne

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

29


E 18 3.SEMESTER

30

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Tidlige konceptskitser A. Konstruktionen syr sig sig ind i det fastsatte. Konstruktionsplantegninger. En lavere sekundær trækonstruktion bliver et udslag fra den regelmæssige bærende konstruktion. Ved sine forskellige anslag indrammes mindre rumdannelser i et ellers stort og åbent halrum. B. Konstruktion-strukturen er en procesfortælling. Konstruktionssnittegning.


MATERIALER 1:1 kant, flade og åbning At føje til

3. SEMESTER Semesteransvarlig: Mathilde Petri Studier af sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, sted og atmosfære. Stedet er afgørende for et forslags tilblivelse og muligheder. Den første øvelse handler om at sanse og fortolke et givent sted gennem opmåling, sanselige notationer og rumlige øvelser. Overgange, grænser, kanter og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Øvelsen er én ud flere tilgange til, hvordan man igangsætter en skabende proces. Resultatet er udgangspunkt for semesteropgavens programmering af et mindre bygningsanlæg med fokus på sanselig oplevelse og atmosfære. Et særligt materiale vælges ud og konstruktioner og egenskaber studeres. Rumlig organisering, bevægelse, flow og funktioner knyttes til og medvirker i udviklingen af projektforslaget. Studier af lys og skygge som rumdannende og stemnings mættede virkemidler får særligt fokus.

6 ugersblokken: Et bygningsværk studeres med fokus på sammenhængen mellem den arkitektoniske ide og bygningens fysiske udformning. Udvalgte steder studeres og materialer gengives. Der arbejdes i aksonometrier samt i plan- og facadeudsnit 1:5 og 1:50. Forelæsninger og workshops.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

31


U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE

Semesterets overordnede tema, ’Materialer’, studeres udover semesterets øvrige formål særlig med henblik på materialernes potentiale for at etablere en specifik atmosfære i relation til et givet sted. Sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, konstruktion, struktur, sted og atmosfære introduceres gennem forelæsninger samt kortere ekskursioner, workshops og øvelser. Semestret indledes med øvelser i stedsforståelse gennem opmåling, analyse, indhentning af fakta, sanselige notationer og rumlige afbildninger. Overgange, kanter, og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Resultatet er udgangspunkt for semesteropgavens programmering af et mindre bygningsanlæg med fokus på såvel funktionalitet som sanselig tilstedeværelse. Der arbejdes med træ og dets egenskaber i forhold til at danne konstruktioner, klimaskærm, strukturer, signifikante samlinger og detaljer, rum og rumlige organisering og atmosfærer studeres. De logistiske og produktionsmæssige (herunder digitale) implikationer overvejes, samtidig med at der introduceres til en grundlæggende forståelse af resourcers levetid, genanvendelighed, energiaftryk mv. Lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler i forhold til materialitet, konstruktion og detaljering får særligt fokus. Der introduceres til planlægningsværktøjer og metoder til organisering af tid og arbejdsindsat over en længere periode. Der afholdes én eller flere workshops i løbet af modulet under temaet ’Ledelse’. På 3. og 4. semester er fokus for disse workshops værdibaseret ledelse.

LÆRINGSMÅL

VIDEN: Viden om og forståelse af bygningers statik, struktur og fysiske fremtræden og deres udveksling med omverdenen: klima, ressourcer og bæredygtighed // Viden om byggeprincipper og at bygge, herunder digitale fabrikationsmetoder // Demonstrerer kendskab til trækonstruktioner, herunder grundlæggende forståelse for sammenføjninger og samlinger, primære og sekundære bygningsdele, bæringer og beklædninger, resourcetænkning og bæredygtighedsproblematikker. FÆRDIGHEDER: Færdigheder i fremstilling og formidling af bygningsstrukturer, deres materialer og konstruktion i tegning, model og diagram // Færdigheder i digital modellering // Færdigheder i at gengive og formidle rummets karakter med fokus på dets sanselige fremtræden og dets atmosfære i relation til et givet sted. KOMPETENCER: Kompetencer i håndtering, udvikling og formidling af rumlige forestillinger i tegning, model, diagram og tekst // Kompetencer i håndteringen og udviklingen af tektoniske undersøgelser, programmer og forslag i relation til helheden af bygningsstrukturers funktion, materialer, lysforhold og kontekst // METODE: Kan fastholde overblikket over en længerevarende projektudviklingsproces, og selvstændigt reflektere over forløbet og betydningen af de valgte metoder // LEDELSE: Fremviser erfaringer med samarbejde i studiets netværker, herunder kendskab til værdibaseret ledelse i små og store grupper.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 17,5 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER

Rumlige skitser, digitale modeller, renderinger og materialegengivelser. Rumlig afbildning af hovedkonstruktionens bærende princip. Planer, snit og opstalter i 1:500 og 1:50 Udvalgte konstruktive deltaljer i 1:5 og 1:20 Modeller 1:500 og 1:50

U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.

32

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


3. SEMESTER PLAN UGE 41

STEDET Registrering, analyse og fortolkning af et givent sted. Studiet spænder ud mellem analyser af stedets tilblivelse og subjektive sansninger af stedets rumlige og stoflige karakter. Begrebet ”sanselig tilstedeværelse” introduceres.

UGE 42

EFTERÅRSFERIE

UGE 43

STEDET

UGE 44

MATERIALET Studier af materialet træ. Konstruktion, aptering, patinering. Forelæsninger og workshops.

UGE 45

KONSTRUKTION

UGE 46

DAGSLYS Rummenes karakter afsøges i modelforsøg og tegning. Forelæsninger og workshop.

UGE 47

PROJEKTUDVIKLING Forslaget til bygningsanlægget udvikles. Rummenes karakter og funktioner afsøges i modelforsøg og tegning. Forelæsninger ogorkshop.

UGE 51

GENNEMGANG

UGE 1 - 2

LYS OG MATERIALER I DEN DIGITALE MODEL Kursus i visualiserieng ved anvendelse af IT-værktøjet 3D StudioMax. Forslag gengives og udvikles i løbet af kurset.

UGE 3

PROJEKTREVISION Forslagene revideres på grundlag af den nye viden, som er udviklet i løbet af kurset.

UGE 4

GENNEMGANG OG BEDØMMELSER Forslagene præsenteres ved en fælles gennemgang før den individuelle bedømmelse.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

33


34

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


Sofia Nilsson





Grundplan, 1:200 1. Administration 2. Mødelokale











































35

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS


Thomas Mellergaard

36

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

37


38

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

39


40

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

41


F 19 4.SEMESTER

42

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


ÆSTETIK Bebyggelsesplan Boformer Utopi

4. SEMESTER

Semesteransvarlig: Knud Kappel

Studier af emnerne strategi, planlægning og bosætning - og dermed udvekslingen mellem forskellige skalabetragtninger for det levede liv. I det fjerde semester ‘Æstetik’ undersøger vi, gennem en bosætningsopgave, skalabegrebet som æstetiske forhold mellem krop og verden. Mere detalteret beskrevet består semesteropgaven i at udvikle et forslag til en bebyggelsesplan med et overskueligt antal boenheder (50-100) i en konkret kontekst tæt på skolen, som gør det muligt at foretage grundige undersøgelser af stedet, ikke kun i starten, men også i løbet af processen. Forslaget udvikles fra helhed til detalje. Der gives forslag til mindst én boligenhed og der studeres og udvikles i alla skalaer. Under det fælles tema ‘Mellem Jeg og Vi’, overvejer vi forskellige forhold mellem det offentlige og det private. I løbet af hele semesteret arbejdes med tekster der introducerer til teorier og anskuelses-former, som kan medvirke til at etablere et fælles reflektions-rum for arbejdet med de forskellige skalatrin. Onsdage er aftat til teori, hvor der i studiekredse arbejdes med såvel de tekster, der knytter sig til semesteropgaven som de tekster, der knytter sig til fællesundervisning i arkitekturteori og arkitekturhistorie (Onsdagsrækken). Projektforløbets skalaskift ledsages herudover af forelæsninger og ekskursion, hvor vi vil undersøge specifikke eksempler fra arkitekturens praksis.

6 ugersblokken: En gennemgående opgave som afsluttes med aflevering af en digitalt

produceret publikation. Enkeltkurser, forelæsninger, workshops etc. Med udgangspunkt i den klassiske vestlige æstetik, fokuserer kurset på skønhedsbegrebets relativering og udviklingen af æstetikker og æstetiske virkemidler knyttet til fx særlige epoker og kulturelle strømninger, herunder såkaldt normative æstetikker. BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

43


U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE

Semesterets lede-tema, ’Æstetik’, studeres udover semesterets øvrige formål særlig med henblik på hvordan det æstetiske forstået som haptiske erfaringer af verdenen kan formuleres, fastholdes og anvendes som grundlag for udvikling af et arkitekturprojekt. Gennem forelæsninger og tekstlægning introduceres til nutidige forståelser for forholdet mellem natur og kultur. Gennem workshops, tekstlæsning og gennem projektudviklingen reflekteres der over erfaringer af forholdet mellem oplevelsen af hhv. stor (abstrakt) skala og lille (håndgribelig) skala. Semesterets opgaver fokuserer på Bebyggelsesplanen og Boformer. Gennem forelæsninger, tekstlæsning og ekskursioner introduceres til eksisterende boformer og typiske såvel som utopiske eksempler på disse. De stedlige kvaliteter i opgavens område studeres ud fra tidligere introducerede kontekstforståelser som udgangspunkt for at danne en anskuelse. Der udarbejdes en programmatisk hensigt der indeholder æstetiske overvejelser om boligen som en skalabestemt og skalabestemmende kunstform, med udgangspunkt i møder mellem kroppens, rummets, bygningens og by/ landskabets skalaer. Der arbejdes med tegl som udgangspunkt for en forståelse af materialitet, tektonik og konstruktion i større bebyggelser, historisk og nutidigt. Gennem skriveøvelser videreudvikles tekstskrivning som disciplin, udtryksform og værk. Som led i tekstudviklingen udvikles tilhørende repræsentationer som objekt, billede eller tegning. Tekstens stof står således i et bestemt forhold til rummets og stedets stof. Studierne sammenfattes i et forslag (værk) til en bebyggelsesplan for et boligområde i en kompleks by/ landskabelig kontekst. Der redegøres for bebyggelsens relationer til konteksten, for relationerne mellem bebyggelsesplanens elementer og for udvalgte elementers (boligers) organisering. På 1 eller flere workshops introduceres redskaber til løbende refleksion over egne valg af faglige arbejdsmetoder i relation til det æstetiske, og på evne til at planlægge og administrere parallelle læringsforløb. Det æstetiske sættes endvidere i perspektiv til en nutidig tænkning af det antropocæne, herunder topologi, relationel æstetik, progressiv økologi og hyperobjekter. På 1 eller flere workshops introduceres til værdibaseret ledelse med fokus på organisation i kreative virksomheder der arbejder med projektudvikling og vidensdeling indenfor det æstetiske felt.

LÆRINGSMÅL:

VIDEN: Demonstrerer viden om og forståelse af æstetiske paradigmers betydning og udvikling i arkitekturens historie, teori og praksis // Viden om det æstetiske og sansemæssige som udgangspunkt for erkendelse // Demonstrerer forståelse af sammenhængene mellem den store og den lille skala – fra byens og landskabets rum til bebyggelsens og boligens // Har udviklet forståelse for, og kan føre en diskussion om sammenhængen mellem begreberne natur og kultur i relation til projektudviklingen // Fremviser kendskab til tegl som bygningsmateriale, stablingens tektonik, herunder tegl som konstruktion og/eller beklædning // Fremviser kendskab til ledende teoridannelser indenfor de æstetiske fag med særlig fokus på relationelle æstetikker og praksisformer indenfor kunst, filosofi og klimatænkning. FÆRDIGHEDER: Kan anvende analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys samt analog og digital 3D modulering // Kan anvende GIS-værktøjet til simpel korttegning og grundlag for etablering af diagrammer der understøtter forståelse af by/landskabsforståelse. KOMPETENCER: Demonstrerer kompetencer i håndteringen af æstetiske undersøgelser, programmer og forslag i relation til arkitektonisk værkproduktion // METODE: Kan forholde sig refleksivt til egne valg af faglige metoder i forbindelse med de æstetiske aspekter af projektudviklingen. Evner at planlægge sin tid med henblik på at kunne være i flere læringsrum samtidig // LEDELSE: Forståelse for potentialerne i værdibaseret ledelse i forhold til at orkestrere de samarbejder som udviklingen af ’et arkitektur-værk’ kræver.

ECTS // PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR 17,5 // Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / ekstern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER

Diagrammer over by/landskabelig kontekst samt kort i relevant skala Planer, snit og opstalter 1:50/1:200, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger. Modeller 1:50, 1:200 Tekst: 10 A4-sider: idéskitse/program/procesredegørelse/projektformidling/analytisk essay

U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.

44

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


4. SEMESTER PLAN UGE 11

STUDIEREJSE / BILLEDDAGBOG & UTOPI Ved brug af kameraet foretages undersøgelser af bosætninger, hjemme og ude. Der fokuseres på private sfærer og mødet mellem mennesker og kontekst. Med afsæt i det private velkendte, formuleres drømme om det at bo, samt hvordan det private og offentlige mødes.

UGE 12-13

RHEINO / ITERATION / HVERDAGENS POETIK Gennem studier af en eksisterende bolig, bruger vi Rhino som værktøj til at manipulere boligens geometrier i nye modeller, der undersøger og fremkalder kvaliteter. Vi læser udsagn om boligen og formulerer et personligt illustreret manifest. I uge 12 afholdes kursus i IT-Rhino.

UGE 14

STEDETS POETISKE POTENTIALER På felttur til et udvalgt sted, afdækkes stedets potentialer. Der anvendes forskellige teknikker til notationer om stedet. Stedet vil udgøre en fælles geografisk samme for resten af semestret. Materialet samles i en fælles kortbog.

UGE 15

DET TÆTTE OG DET ÅBNE Gennem modelstudier undersøges forholdet mellem kultur og natur og hvordan forskellige tætheder i det bebyggede og ubebyggede genererer forskellige kvaliteter, steder og begivenheder.

UGE 17

PROGRAMSKRIVNING Gennem en sammenfatning af forudgående studier, formuleres et personligt program. Med afsæt i overskriften “Mellem Jeg og Vi” beskrives en særlig personlig tilgang til boligen, byen og mødet mellem forskellige kulturer. Programmet illustreres og udvikles i et fælles format. Programmet vil danne afsæt for den endelige aflevering.

UGE 18

BEBYGGELSESPLAN Semesterprojektet udvikles ved tegnebordene og i kritikergrupper, hvor fokus er på materialets skalamæssige repræsentationer samt formidling af projektets særlige æstetiske blik. I uge 20 afholdes kursus i IT-autocad. I uge 22 afholdes kursus i IT-visualisering, hvor der arbejdes med konkrete nedslag i projektet.

UGE 20 - 23

PROJEKTUDVIKLING / FREMSTILLING

UGE 24

FREMSTILLING

UGE 25

PROJEKTREVISION

UGE 26

GENNEMGANGE / BEDØMMELSE / UDSTILLING

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

45


Anna Wahlén Kristin Stokland

46

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

47


Olivia Thomsen Nina Christine Hansen Benjamin Mosgaard

48

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

49


Signe Clevin Sibina Ross

50

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

51


U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE Modulets lede-tema er Urbanisme, og der arbejdes konkret og abstrakt med byen gennem pendling mellem skala 1:1 og 1:10.000. Byen analyseres og studeres gennem undersøgende nedslag og egentlig forslagsstillelse i skitseform. Der introduceres bredt til en række konkrete discipliner der hører til i arbejdet med byens planlægning og udvikling, der bygger ovenpå de forudgående semestre: registrering af byen // mapping af byen // byens struktur // byens rum // byens vision // byens bebyggelsesplan Der udvikles nye overordnede visioner for en kommende transformation af byen samt lokale visioner for den/de optimale by- og bylandskabelige rum, bolig- og arbejdssituation. Visionerne omsættes til konkrete realistiske såvel som utopiske forslag til en helhedsplan for et byudviklingsområde. Undersøgelser, analyser, visioner og forslag udvikles aktivt og selvstændigt i skiftende komplekse netværker. Gennem forelæsninger og tekstlæsning introduceres til historiske og aktuelle urbane udviklingsstrategier. Gennem hele forløbet introduceres til instituttets faglige positioner og deres forskellige perspektiver på byudvikling, og gennem workshops og øvelser introduceres til tværfaglige samarbejdsformer mellem de forskellige fagligheder, perspektiver og interesser der er involveret i byudviklingen,

LÆRINGSMÅL VIDEN: Demonstrerer viden om byens elementer og rumtyper – deres betydning, dimensionering, materialer, udtryk og atmosfærer // Demonstrerer viden om byens rumlige strukturer // Demonstrerer viden om konsekvensen af forskellige tætheder FÆRDIGHEDER: Kan selvstændigt vælge relevante strukturformer og argumentere herfor // Kan fortolke og konkretisere abstrakte by-repræsentationer og opstille programmer for den sansede by // Har erfaring med og færdigheder i at oversætte koncepter og visioner til et konkret sted og en konkret kontekst. KOMPETENCER: Kan selvstændigt, aktivt og professionelt deltage i faglige og tværfaglige samarbejder // Kompetencer for identificering af egne læringsbehov samt strukturering af egen læring i forskellige miljøer.

ECTS 10

PRØVEFORM Aktiv deltagelse

BEDØMMELSE Bestået / ikke-bestået

KRAV TIL AFLEVERINGER Rumlige illustrationer – analoge skitser og renderinger. Skalamodeller. U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.

52

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


5. SEMESTER/BLOK1 Semesteransvarlig: Knud Kappel

BLOK 1: 6 UGER - URBANITET Overskriften for blokken er URBANITET, og i løbet af de 6 uger gives der, i et meget intenst forløb, en bred introduktion til arbejdet med byen i alle skalaer. Der arbejdes med regionsplanens store skala, hvor der er fokus på infrastrukturelle og demografiske problemstillinger - på udvikling af den bæredygtige by - og der arbejdes med den lille/nære skala hvor der udvikles en forståelse for byrummets skala og materialitet. Der arbejdes indenfor en fast geografisk ramme gennem alle 6 uger. I studieåret 17/18 er det Kulbane-kvarteret i Valby, der danner ramme. I løbet af de 6 uger udvikles et bredt kendskab til byens komplekse processer på flere niveauer hvor en pendling mellem forskellige skalaer kvalificerer et arkitektonisk udsagn.

UGE 36

REGISTRERING Forløbet starter med en række feltstudier, hvor der anvendes forskellige registreringsmetoder - i spændet fra den præcise, objektive og opmålende registrering over den mere subjektive sansning, og oplevelse afkodes byområdets kvarterer, steder og elementer. Forståelsen for det særlige og det generelle og evnen til at formidle begge tydeliggøres.

UGE 37

MAPPING Her afdækkes nye lag og sammenhænge i byområdet. Gennem studier af kortmateriale, luftfoto og udtræk af temakort som supplement til feltstudier opbygges et kendskab til de større overordnede sammenhænge koblet til mere lokale tilstande. Materialet giver et samlet overblik over kendte og nye betydninger i byområdet.

UGE 38

STRUKTUR Gennem studier af eksisterende bystrukturer og samplinger heraf skabes grundlag for ideudvikling. Der opstår nye verdener og det velkendte opleves på ny. Strukturerne omsættes til 3D modeller hvor der tages stilling til skala, tæthed, volumen i en pendling mellem et smukt grafisk udsagn, en abstraktion og en konkret forståelse. Forløbet rejser en række spørgsmål til, hvordan en stuktur kan tolkes.

UGE 39

BYENS RUM Med afsæt i en eller flere strukturer med et særligt rumligt potentiale, undersøges de forskellige typer af rum gennem en udmåling, indramning og programmering med fokus på hverdagsrum, trafikrum, mødesteder og formelle/uformelle rum. Rummets/ rummenes karakter/er og gestaltning studeres og fremkaldes gennem en involvering.

UGE 40

BYENS PLAN Der introduceres til byplanlægningsværktøjer - visions, helheds- og lokalplaner. Med afsæt i en fælles forståelse for byområdet udvikles en (ny) vision der peger udviklingen i en særlig retning. Visionen konkretiseree gennem en række arkitektoniske medier og formidles indenfor et idékonkurrenceformat. Materiale vurderes og gennemgås af et panel og der debatteres virkemidler og greb med henblik på formidling uden tilstedeværelse.

UGE 41

BEBYGGELSESPLAN Med beggrund i forrige uges workshop arbejdes på en fælles bebyggelsesplan for et givent område. Planen konkretiserer en overordnet vision og skaber et fælles udgangspunkt for hvordan hverdagsrum, mødesteder, boliger og arbejdspladser mv. indpasses i en kendt kontekst med et visionært udgangspunkt og potentiale til at sætte en udvikling i gang. BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

53


Uge 1

54

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


URBANITET Illustrationerne er hentet fra tidligere års studier og viser resultaterne fra kursets uge 2, mapping. Østamager dannede den fysiske ramme for opgaven dette år og opslagene viser planer over området set gennem forskellige filtre.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

55


E 18 5.SEMESTER

AGGER

MAPUTO

TOKYO 56

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


5. SEMESTER/BLOK2

Semesteransvarlig: Morten Meldgaard

BLOK 2: 12 UGER - BACHELORPROJEKT Overskriften til opgaveformuleringen for bacheloropgaven har i de seneste tre år været den samme - et hus til kropskultur i bymæssig kontekst. Oftest har der været givet en konkret fysisk ramme, men opgaven har været formuleret strategisk - som en del af besvarelsen har hver enkelt studerende skullet foretage sin egen detailprogrammering. Forrige studieår blev rammerne, de fysiske såvel som de programmatiske, udvidet. For første gang gav vi mulighed for at arbejde med opgaven udenfor de kendte rammer. Alternativet til Københavns Nordvestkvartér var et slumkvartér i Maputo hvor problemkomplekset var så anderledes, at de opstillede programmatiske rammer måtte udvides. I efterårssemesteret kan de studerende vælge mellem tre sites: Agger i Sydthy, et forstadsområde i Tokyo og en forstad, Bairroen i Maputo, hovedstaden i Mozambique. Omend meget forskellige har de tre områder fælles træk. I alle tre områder finder vi en spredt og lav bebyggelse. Tæthederne er forskellige, antallet af beboere er forskellige, men det, man betragter som de væsentligste problemstillinger er endog meget forskellige. I løbet af semesteret vil der blive holdt gennemgang hvor der udveksles erfaringer fra de tre områder. Studierne i Agger ledes af studielektor Knud Kappel. I Maputo leder lektor Jørgen Eskemose og PhD-stipendiat Johan Mottelson, som begge har området som deres forskningsfelt. Endelig ledes studierne i Japan af lektor René Kural, som igennem en årrække har haft forskningsprojekter i Japan. Bachelorprojektet sammenfatter to og et havlt års læring. Læringsmålene er ens for alle institutter, men toningen er forskellig. På IBBL skriver vi, at der gennem arbejdet med bacheloropgaven udvikles den særlige arkitektfaglige kompetencerne: at forstå en kompleks problemstilling, sammenfatte forståelsen i et program, opstille en arkitektonisk strategi og grammatik, der udvikle et arkitektonisk forslag og formidle det i tegning, model og tekst. Ved besvarelsen af den afsluttende opgave gives den studerende således mulighed for at markere sit faglige ståsted.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

57


58

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BYSTUDIER Som en del af arbejdet med bacheloropgaven registreres de bymæssige kontekster, der arbejdes i. Byernes strukturer registeres gennem opmålinger, byens liv gennem iagttagelser og interviews. I mindre grupper opmåles private boliger. I løbet af de tre ugers feltarbejde udvikles der en forståelse for den livsførelse som praktiseres på stedet og hermed, grundlaget for programmeringen af den bygning, der skal udvikles hjemme på tegnesalen. De viste illutrationer på opslaget er fra forrige års bystudier i Maputo og den japanske ø Honjima. På de førlgende tre opslag vises illustrationer bachelorprojekter - Maputo, Honjima og Agger.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

59


24 60

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


ISELIN BJØRNEVIK MAPUTO

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

61


62

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


SIGNE CLEVIN HONJIMA

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

63


64

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


BENEDICTE ZORDE RAHBÆK AGGER

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

65 67


U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE Med afsæt i en konkret geografisk rammer arbejdes med at registrere, strukturere , udvikle og kvalificere et bykvarter eller byudviklingsområde. Introduktion til udviklingsstrategier og planredskaber som udviklings-, helheds-, ramme- og lokalplaner i en pendling mellem bygnings- og byrumsorienterede skalaer. Forskellige typologier indenfor arbejdspladser, infrastruktur, boliger, by- og landskabsrum samt hybrider heraf udvikles. Typologierne afprøves, studeres, vurderes og konkretiseres i forhold til udviklingsstrategi og danner udgangspunkt for programskrivning. Der arbejdes med programmering af et større område hvor helhed, byrum og bygning undersøges i model i skala 1:2 000, 1:200 og 1:20. Arkitekter fra flere af Københavns Kommunes forvaltninger, samt arkitekter fra tegnestuer, der arbejder med planlægning i hovedstadsområdet redegør for deres praksisser ved forelæsninger og deltagelse i projektgennemgange.

LÆRINGSMÅL Viden om og færdigheder i at analysere og håndtere komplekse arkitektoniske problemstillinger på regionalt niveau, på bydelsniveau og på lokalområdeniveau // Viden om arkitektfagets praksis med særlig fokus på det urbane // Kompetencer i håndteringen og udviklingen af undersøgelser, programmer og forslag i relation instituttets særlige genstandsfelt – byen og landskabet // Kompetence i forhold til at kunne konkludere og træffe beslutninger om forslag og programmer, indgreb og strategier på baggrund af en analytisk proces samt formidling heraf, formulere udviklingsstrategier for et konkret område, strukturere og forme en bydel samt formidle helhedsplaner, konkretisere og kvalificere helhedsplaner i en bebyggelsesplan.

ECTS 20

PRØVEFORM Mundtlig eksamen / Intern censur

BEDØMMELSE Karakter efter 7-skalaen

KRAV TIL AFLEVERINGER Planer, snit of opstalter, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger samt analoge modeller. Tekst: 10 A4-sider: idéskitse/program/procesredegørelse/projektformidling/analytisk essay U-planer gengives med forbehold for mindre rettelser i forbindelse med Studienævnets endelige godkendelse.

52 66

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


5. SEMESTER/BLOK2 Semesteransvarlig: Knud Kappel

BLOK 2, 12 UGER / ALTERNATIV: URBANITET+ Studerende der påbegyndte uddannelsen september 2018 er omfattet af den nye studieordning hvor bacheloropgaven er placeret i 5. semester og hvor den studerende i 6. semester enten skal i praktik eller på udveksling. For studerende, der er omfattet af den gamle studieordning er der mulighed for at tilbringe hele tredie studieår på skolen og tage bacheloropgavesemesteret i 6. og sidste semester. For disse studerende tilbydes der på IBBL et 5. semester under overskriften URBANITET+ som starter i uge 43. De studerende, der følger dette kursus skal forinden deltage i kurset Praksisformer, som varer 6 uger. De seneste år har stort set alle studerende på IBBL valgt at følge programmets anbefaling som lyder: Bacheloropgave i 5. semester / Praktik i 6.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

67


F 18 6.SEMESTER

68

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


PRAKTIK

F 18 6. SE

Som en del af praktiksemesteret gives der teoretisk undervisning, hvor der etableres viden om arkitektfagets praksisformer. I løbet af semesteret arbejdes der med en case, som findes på praktikstedet, og arbejdet afsluttes med skrivning af praktikopgaven. Erfaringen viser, at de fleste studerende vælger at udnytte muligheden for studiepause efter endt bacheloruddannelse. Gennem praktikopholdet og en arbejdsperiode i studiepausen kvalificeres valget af kandidatstudie og der etableres et netværk, som giver de bedste muligheder for at komme i gang med en professionel karriere efter endt uddannelse. I løbet af efterårssemesteret afholdes der informationsmøder hvor der gives mulighed for at orienteres sig i arbejdsmarkedet generelt og hvor de praktiksteder, som er særligt knyttede til IBBL præsenterer sig. Første informations afholdes i starten af oktober, andet møde i januar 2018.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

69


BY OG LANDSKAB Arkitektur skal kunne mange ting på én gang. Vi forstår umiddelbart, at et bygningsværk der taler direkte til vores sanser, og som åbenlyst gør det sted det ligger til et bedre sted at være, er arkitektur. Arkitektur er en stedsbunden kunstart. Den kræver af os at vi kan analysere og anvende de spilleregler og de muligheder der i en given by og i et givet landskab. Skønhed, siger Vitruvius. Arkitektur kræver meget af mange for at blive til. Det koster sit samfund noget, og det giver noget tilbage til sit samfund. Arkitektur er en social kunstart. Den kræver af os at vi forstår hvilke behov der er i den kultur vi arbejder i og at vi kan lytte, samarbejde og sætte mål for en arkitektur frem der kan møde dem. Derfor er arkitektur også en strategi, en plan og en proces. Brugbarhed, siger Vitruvius. Arkitektur forbruger. Det forbruger den mulighed der er for at bygge netop her, den forbruger andre menneskers tid, og den forbruger ressourcer både mens der bygges, når der bebos og når der rives ned. Som arkitekter har vi et meget stort ansvar for at forbruge disse ressourcer på måder der giver det meste tilbage. Derfor er arkitektur en bæredygtig kunstart der afkræver os en etisk position. Holdbarhed, siger Vitruvius. Gennem de sidste fire semestre har projektarbejdet trænet til at kunne leve op til forskellige dele af arkitekturens tre-delte grundlov. På 5. semester skal alle tre dele honoreres samtidig. Projektets skala udvides til også at omfatte den by, det landskab og den kultur der arbejdes i, og derved stiger kompleksitetsgraden nok engang, og stiller derved nye krav til håndteringsevnen. Gennem projekterne i Tokyo, Maputo og Agger udvikles forståelsen for hvad det er vi skal kunne og hvad det er vi skal vide for at vi kan udnytte byen, landskabet og kulturen som arkitekturprojektets grundlæggende forudsætninger - og samtidig som dets primære drivkraft.

Institutleder Katrine Lotz

70

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]


UNDERVISERE Morten Meldgaard, programansvarlig Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole 1997 Filminstruktør, Den Danske filmskole, 2003, Ph.d., KADK, 2009 Ansat på KADK som Lektor. Arbejde som filminstruktør på Barok film, Nordisk. Forskningsleder på Den Danske Filmskole. Underviser på KADK siden 2009 Mathilde Petri Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, 1985 Lektor, semesteransvarlig 3. semester Selvstændig praksis Postgraduate grad i History og Theory, Architectural Association, London, AA.Grad.dipl. 1988-89. Medansvarlig KIP, BA IBBL samt forskning, Underviser på KADK siden 1990 Anne Mette Frandsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2006 Studielektor, semesteransvarlig 1. semester. Egen kunstnerisk praksis. Praktisk erfaring fra Domus arkitekter 2006-2012, en lang række tværfaglige samarbejder, samt gæsteunderviser på andre kunstskoler, tilknyttet 6 ugers blokkene æstetik og materialer på KA. Nikoline Dyrup Carlsten Arkitekt, KADK i 2006, Studieadjunkt, semesteransvarlig 2. semester Selvstændig praksis Spacon & X, Medstifter af ANARK Tidligere Praksis: Henning Larsens Tegnestue, Johnny Svendborg Architects Underviser på KADK siden 2006. Knud Kappel Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2001 Studielektor, semesteransvarlig 4. semester + 5. semester BLOK 1 Selvstændig praksis. Tidligere praksis: Tegnestuen Vandkunsten, Gottlieb Paludan Architects og Juul Frost Arkitekter. Underviser på KADK siden 2010

Staben af faste undervisere på IBBL`s bachelorprogram tæller ca 25 medarbejdere hvoraf de fleste har deres faglige baggrund i praksis. Der er ved sammensætningen af vejlederne på hver enkelt årgang lagt vægt på at forskellige faglige positioner mødes samtidigt med, at de specialer, som knytter sig til semestrene, er til stede. Der er organiseret efter et matrixprincip. Hver enkelt semester ledes af en semesteransvarlig, som skriver opgaverne og lægger semesterplanen. Til hver årgang er knyttet at antal lærerne, som følger gruppen fra første til tredie studieår.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

71


De fire programmer på Institut for Bygningskunst, By & Landskab uddanner arkitekter, der formår at skabe arkitektur, som bidrager til, at vi som samfund kan møde de store udfordringer, vi står overfor. Det kan de, fordi de ved at arkitektur på én og samme gang kan være et bygningsværk, en proces, en strategi og en plan, der altid er en uadskillelig del af det samfund og den kultur, det er en del af. Det kan de, fordi de i praksis kan håndtere de mange forskellige former for kompleksitet, der er i de processer, der driver arkitektur-værket frem. Det kan de særligt, fordi de kan stille de konkrete rumlige og materielle – ja, arkitektoniske – forslag, der løfter en given situation til en oplevelsesmæssig helhed, som er mere end summen af sine dele. Institut for Bygningskunst, By & Landskab fungerer som en tænketank på sine områder. Sammen med de studerende stiller instituttets praktikere, forskere og undervisere skarpe spørgsmål til byernes store, aktuelle problemstillinger og viser nye måder, vi kan møde dem på. Instituttet samarbejder desuden med de mest relevante tegnestuer, kunstnere, organisationer og forvaltninger på vores områder, så vi kan fremstille håndgribelige og velunderbyggede billeder af en fremtid, hvor den arkitektur vi er med til at skabe, giver mere end den tager. Katrine Lotz Institutleder på IBBL


Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Institut for Bygningskunst, By og Landskab

KADK :: IBBL :: BACHELOR PROGRAMME :: KOM  
KADK :: IBBL :: BACHELOR PROGRAMME :: KOM  
Advertisement