Nynaturfag afsluttende rapport (kata fonden) by KataFonden

INDRET â&#x20AC;¨ GODE NATURFAGS LOKALER AFSLUTTENDE RAPPORT 2018

Stian Rasmussen, projektleder Jesper Ingerslev, projektchef Jean Tonnesen, kommunikationsspecialist © Kata Fonden, marts 2018 Rapporten kan citeres med tydelig   kildeangivelse. Kata Fonden Alsion 2 6400 Sønderborg katafonden.dk Projektstøtte: Bitten & Mads Clausens Fond, Det Obelske Familiefond og Fremstillingsindustrien - en del af DI.

INDHOLD_ RESUMÉ_

BAGGRUND FOR PROJEKTET_

PROJEKTETS UDVIKLING_

. 7

FREMTIDENS UNDERVISNINGSFACILITET - KONCEPTUDVIKLING_

. 8

NYNATURFAG SOM SPREDNING AF FUF_

. 11

NYNATURFAGSPAKKEN_

. 13

PROJEKTETS UDBREDELSE_

UDBREDELSE_

. 13

CASESTUDIER: TRE BUD PÅ LØSNINGER FRA VIRKELIGHEDEN_

. 15

. 16

RENOVERING AF SKOLENS SCIENCE-CENTER PÅ ET LILLE BUDGET_

. 16

RENOVERING OG ÆNDRET BRUG AF LOKALE PÅ ET LILLE BUDGET_

. 20

NYBYGGET SKOLE MED ET STORT BUDGET OG NYE MULIGHEDER_

. 22

FORSKNING AFDÆKKER PRODUKTIVE INTERAKTIONER I NYT N/T-LOKALE_

. 25

PROJEKTETS FREMTID_

. 28

KONKLUSION_

. 29

LITTERATURLISTE_

. 31

Dette er anden udgave af rapporten. Udgivet mandag den 23. april 2018.

RESUME_ Denne rapport henvender sig til naturfagslærere og naturfagskoordinatorer, der ønsker inspiration til renovering eller nybygning af naturfagslokaler. Skoleledere og forvaltninger, der er involveret i større skolerenoveringer eller nybygninger, vil også kunne finde inspiration.

Rapporten sammenfatter aktiviteter og erfaringer fra det femårige spredningsprojekt, NyNaturfag, som har haft til formål at hjælpe skoler med at indrette naturfagslokaler, så de er inspirerende og lægger op til en eksperimenterende undervisning.

Behovet herfor har været stort, idet mange skoler ønsker lokaler, der dels gør op med den frontale undervisningsform, dels søger inspiration til, hvordan lokaler kan indrettes ud fra læringsprincipper - fremfor rene ingeniørmæssige eller arkitektoniske hensyn.

NyNaturfag bygger på konceptet bag Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF), som blev etableret i 2012 ved oplevelsesparken Universe på Als. Konceptet bygger på ni forskellige læringszoner, der hver understøtter forskellige former for naturfaglig læring og dermed også børns forskellige måder at lære på.

NyNaturfag har muliggjort støtte til indretningen af 208 lokaler på 96 skoler i 33 kommuner. Støtten er udmøntet i form af materialer og eksperter fra Kata Fonden.

Indretningskonceptet har vist sin bæredygtighed, da det:

• kan anvendes både til små naturfagsområder ned til 30 kvadratmeter og større naturfagsområder op til 800 kvadratmeter

• kan anvendes både til små indretningsbudgetter ned til 50.000 kroner og til projekter på over 10 millioner kroner

• hjælper lærere og pædagoger, der ikke har indretningskompetencer, med at formulere deres ønsker, samt måder de kan realisere disse på

• er undervisernes involvering i indretningen, der lægger fundamentet for en ændret læringspraksis i lokalerne

Aalborg Universitet har gennemført før- og efterforskning på en af indretningerne og har blandt andet gennem omfattende videoobservationer konstateret, at indretning efter NyNaturfags principper øger børnenes autonomi, engagement og produktive interaktioner.

Kata Fonden har kommunikeret og informeret om NyNaturfag til samtlige kommuner og skoler i Danmark. Vi har søgt at tilfredsstille den store efterspørgsel så godt som muligt. Erfaringerne fra NyNaturfag stilles fortsat til rådighed for alle grundskoler i Danmark på nynaturfag.dk.

På de følgende sider findes informationer om baggrund, mål og resultater for projektet. Du vil også få en introduktion til konceptet NyNaturfag og til de udviklede ressourcer.

Til sidst i rapporten findes, på basis af fem års erfaring med indretningsprocesser, ti anbefalinger til de, der selv står overfor at skulle påbegynde en nybygning, renovering eller nyindretning af naturfagslokaler.

BAGGRUND FOR PROJEKTET_ Da Kata Fonden1 gik i gang med Fremtidens Undervisningsfacilitet, som er baggrunden for NyNaturfag, var det nogle dystre tal, man så både i forhold til elevernes holdning til naturfag og deres faglige resultater inden for naturfagene. På det tidspunkt gav 71 procent af eleverne udtryk for, at de ikke forestillede sig en fremtid med et job eller uddannelse inden for det naturfaglige område (Egelund, 2007). På samme tidspunkt lå danske elever på en 19. plads i forhold til OECD-landende, når det gjaldt naturfag (UVM, 2009).

Flere årsager blev trukket frem i den forbindelse; blandt andet det faktum, at 70 procent af de undervisere, der havde natur/teknologi på skemaet, ikke havde det som linjefag. Samtidig gav 55 procent af naturfagslærerne udtryk for, at en forbedring af de fysiske rammer ville gøre eleverne mere interesserede i naturfag (Danmarks Lærerforening, 2010).

Når man samtidig ved, at en traditionel indretning af undervisningslokaler hæmmer elevengagementet, var det et område, der havde brug for ny inspiration (Misfeldt & Horst, 2010). Konceptet NyNaturfag skulle spredes med en indretningsmodel, der støttede en undersøgelsesbaseret pædagogik.

Det samlede initiativ skulle gennem projektperioden nå målet om at påvirke 200 lokaler, og samtidig skulle projektet Klog på Naturfag inspirere 20.000 danske skoleelever.

Over en årrække har interessen for de naturfaglige uddannelser været svigtende, og de nyeste tal viser, at tendensen stadig vil skabe en mangel på over 10.000 ingeniører i 2025 (Engineer The Future, 2015). Der er en klar sammenhæng mellem naturfagenes positionering i skolerne, elevernes oplevelse af naturfagsundervisningen og valg af videre uddannelse (Sjøberg & Schreiner, 2010). Det er derfor interessant at se på elevernes opfattelse af undervisning i fag med science og teknologi, og hvordan undervisningens relevans opfattes af eleverne.

ROSE-projektet har afdækket dette område og peger på, at især de skandinaviske lande har svært ved at holde interessen for disse fag høj hos eleverne. Der tegner sig et billede af, at det især er hos pigerne, der mangler en interesse for disse fag, og mange er skeptiske i forhold til fagenes betydning for dem selv og samfundet (Sjøberg & Schreiner, 2010). Resultaterne fra PISA taler sit tydelige sprog: Det er vigtigt at afsøge, hvilke faktorer der kan have indflydelse på undervisningen ud over undervisernes tilgang til faget (Christensen, 2016).

International forskning om elevers udbytte af undervisning viser klart, at læreren er den stærkeste enkeltfaktor i den sammenhæng (Darling-Hammond & Bransford, 2007). Der er

Navnet på fonden var oprindeligt Universe Fonden. Herefter omtales fonden som Kata Fonden.

dog også undersøgelser, der peger på rummets betydning for, hvor godt underviseren lykkes med de intentioner, han eller hun har, med undervisningen (Misfeldt & Horst, 2010). Dette er især vigtigt for naturfagsundervisningen, da man her ønsker at styrke den praksis, der er forbundet med naturfag og ikke kun den faktuelle viden.

Lokalet har en stor mulighed for at præge og diktere, hvad der skal foregå i et bestemt lokale. Det har den praktiske foranstaltning, at alle ved, hvad der skal ske, men det bliver også en udfordring at ændre praksis, hvis lokalerne har defineret, hvad der skal foregå og hvordan (Mottelson, 2010).

Hvis man ønsker at ændre en praksis, hvor læreren har en viden, der skal overleveres til eleverne, må man ændre på lokalet, hvis det i sit udtryk lægger op til frontalundervisning og et klart fokus på læreren. Mange undervisningslokaler i folkeskolen er sat traditionelt op efter en skabelon, der går igen på de fleste skoler rundt om i landet.

Figur 1. Salle étude lycée Molière.

Især naturfagene har været stærkt præget af traditioner, når det gjaldt indretningen, og har til forskel fra de fleste andre undervisningslokaler været bundet af et regelværk, som knytter sig til en del af det udstyr, som er i disse lokaler. For eksempel gas.

Disse bindinger har været medvirkende faktor til, at man ofte har overladt indretningen af disse lokaler til leverandører uden nødvendigvis at have gjort sig nye didaktiske overvejelser om indretningen. Man har alligevel ønsket at udvikle og ændre undervisningen til en mere 6

praksisnær undervisning og en undervisning, hvor eleverne i højere grad bliver involveret i at udføre eksperimenter og opstille hypoteser.

Dette ses tydeligt i Fælles Mål, hvor der i kompetencemålene for natur/teknologi sættes mål for, at eleverne kan udføre enkelte undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. De skal også kunne beskrive egne undersøgelser og modeller (Undervisningsministeriet, 2016).

Udnyttelsesgraden af lokalerne på skoler er interessant i forhold til indretningen. Når man gør et byggeris udnyttelsesgrad op, kigger man på byggeriets aktuelle kvadratmetertal i forhold til de antal kvadratmeter, man har til undervisning. Meget plads går for eksempel ofte til gangarealer og opbevaring.

Hvis man revurderer de kvadratmeter, man har at gøre godt med, og ser om brugen af dem kan ændres, vil man faktisk have mulighed for øge udnyttelsesgraden. Det betyder, at man ud over at øge den pædagogiske gevinst i forhold til at skabe nicher, gruppearbejdspladser og lignende, også får en økonomisk gevinst i forhold til at flere kvadratmeter bliver bragt i spil. Dette er især muligt, når man skal bygge nyt (Andersen & Antorini, 2017).

Projektet NyNaturfag fik også sin berettigelse i forhold til de baggrundstal i forbindelse med lokaleindretning. Hvert år indrettes eller bygges der cirka 4.000 lokaler på landsplan. Af disse lokaler er cirka 150 science-lokaler 2 .

Det er også et spørgsmål om økonomi, når man, som skole eller kommune, går i gang med lokaleindretning. Det gælder for de fleste lokaler, at en sådan investering skal holde i mange år og har derfor et perspektiv, der rækker 15 til 20 år ud i fremtiden. Det er derfor vigtigt, både økonomisk og pædagogisk, at man rammer rigtig første gang. Her kan NyNaturfag være en god guideline i forhold til at komme i mål med nogle lokaler.

PROJEKTETS UDVIKLING_ Med udgangspunkt i de faktorer, man ved har en positiv indflydelse på undervisningen i naturfagslokalerne, påbegyndte Kata Fonden et udkast, der tog højde for disse faktorer.

Området, der omhandler selve undervisningen, havde fokus på elevernes mulighed for at gå i dybden med materialer og idéer. Samtidig skulle der skabes en narrativ ramme. Der skulle være mulighed for at kunne eksperimentere, udforske, ændre og forsøge nye ting. Et andet vigtigt fokuspunkt var muligheden for at få tingene i hænderne. Der skulle også være mulighed for at arbejde tværfagligt med et projekt – og en problemløsende tilgang, hvori viden bliver aktivt anvendt.

I en sådan konstruktion fungerer læreren som leder, og eleverne skal i højere grad reflektere over egen arbejdsmetode og processer. Eleven har muligheden for at løse opgaven inden

Baseret på Kata Fondens analyse af de kommunale budgetter og estimater fra leverandører.

for de givne rammer og bruger derved sine styrker og kompetencer for at løse opgaven (Grud, Andersen, Bentsen, Grønbæk, & Nissen, 2015).

Det gode naturfagslokale har også nogle karakteristika, som kan bidrage til en god undervisning. Det gælder for disse lokaler, at de skal give mulighed for, at eleverne kan finde ro og koncentrere sig. Samtidig skal lokalet sende signaler om, at det er et sted, hvor der eksperimenteres og arbejdes, og at det, der laves i lokalet, tages seriøst ved blandt andet at have let adgang til materialer, udstyr og viden.

Dette skal sættes i en narrativ ramme, som understøttes af æstetikken og ordentligt udstyr. Indretningen skal lægge op til en varierende og forskelligartet undervisning. Det skal også være let at se, hvad der sker for alle, og en åben og synlig indretning giver mulighed for at dokumentere læring (Grud, Andersen, Bentsen, Grønbæk, & Nissen, 2015).

FREMTIDENS UNDERVISNINGSFACILITET   - KONCEPTUDVIKLING_

I Danmark var Kata Fonden med til at starte en udvikling, der havde fokus på indretningens betydning for engagement i undervisningen og muligheden for at være hands on i forhold til det faglige stof ved at lave forsøg og eksperimentere.

Det rum skulle skabes i sammenhæng med den sociale udvikling, der er sket, og har gjort, at eleverne i større grad er repræsenteret ved mere heterogene elevtyper, der har brug for forskellige måder at gå til naturfagsundervisningen på.

I 2012 blev Fremtidens Undervisningsfacilitet (FUF) indviet i forbindelse med oplevelsespark Universe på Als. Forud for åbningen var udviklingen af et koncept for indretningen af naturfagslokaler, der gjorde op med den traditionelle indretning af naturfagslokaler.

FUF skulle tjene som en prototype og være til inspiration for skoler, der ville tænke nyt i forbindelse med indretning af faglokaler. FUF var forløberen til NyNaturfag. Det koncept, der var udviklet som grundlag for FUF, var det, der skulle spredes til hele landet i NyNaturfag.

NyNaturfag bygger videre på det indretningskoncept, der blev udviklet af Kata Fonden i FUF. Konceptet tog udgangspunkt i ovenstående parametre, og nåede frem til flere elementer, der skulle tages i betragtning i en udviklingsproces omkring et nyt naturfagslokale. Det første element handler om de mennesker, som skal benytte lokalerne, og deres forskellige tilgange til undervisningen og lokalet.

For at kunne drøfte lokalet, uden gentagende gange at skulle bringe repræsentanter ind fra de forskellige elev- og lærergrupper, udviklede man nogle personaer, som repræsenterer disse grupper.

Den første gruppe var lærerne, og deres personaer er beskrevet som følger:

Figur 2 Lærerpersonaer, (Grud, Andersen, Bentsen, Grønbæk, & Nissen, 2015). Figur 2 Lærerpersonaer, (Grud, Andersen, Bentsen, Grønbæk, & Nissen, 2015)

Den anden gruppe, der også skulle beskrives, var elevgruppen, og den er beskrevet som følger:

Figur 3 Elevpersonaer, (Grud, Andersen, Bentsen, Grønbæk, & Nissen, 2015):

Disse personaer gør det muligt at se på de forskellige dele af rummene og med deres øjne få en idé om, hvilken opfattelse de vil få af indretningen, og om den indretning, man har valgt, giver mulighed for at dække de behov, den enkelte har.

Spændvidde  Et af de centrale elementer i projektet er tesen om spændvidde. Lokalet skal rumme muligheden for at facilitere aktiviteter, der går fra det generelle til det specifikke naturfaglige. Samtidig skal lokalet rumme muligheden for at gøre noget, der helt fysisk kræver lidt plads og samtidig skabe muligheder for at aktiviteter, der kræver meget plads og bevægelsesfrihed. Denne grundlæggende tanke kan illustreres med følgende figur:

Figur 4 Spændvidde i naturfagslokalet, (Grud, Andersen, Bentsen, Grønbæk, & Nissen, 2015)

Lokalet rummer altså muligheder for at arbejde med alt fra mikroskopet, som kræver meget lidt bevægelsesrum i det naturfaglige område, til en præsentation for hele klassen, som kan karakteriseres som en generel aktivitet, der kræver meget plads. Det betyder, at lokalerne giver rum for en kognitiv og adfærdsmæssig spændvidde. Der gives også mulighed for, at elever med sociale og emotionelle udfordringer kan trække sig tilbage til særlige steder og stadig være en del af fællesskabet ved at være sig selv i nicher, men samtidig følge med i, hvad der foregår (Andersen F. Ø., 2017).

8 anbefalinger • Bred spændvidde (variation), hvor der både er plads til at arbejde med det generelle og med det specifikt naturfaglige

• Indretningen tilbyder forskellige og varierede undervisningsformer

• Plads til koncentration i stilhed og koncentration i larm

• Eleverne kan eksperimentere og udforske forskellige naturfaglige emner

• Let adgang til inspiration, udstyr og materialer

• En rolig æstetik, et godt indeklima og ordentlige materialer

• Inspirerende indretning i en narrativ ramme. Fleksibelt møblement og autentisk udstyr og materialer, som inspirerer eleverne til at leve sig ind i temaet og forskellige roller

• Muligheder for at komme i flow. Elever glemmer tiden, og det øger elevernes evne til at koncentrere sig om de opgaver, de bliver stillet

Disse anbefalinger blev virkeliggjort i FUF, som er placeret tæt på oplevelsesparken Universe i Nordborg på Als. Her skabte man lokaler, som klart eksemplificerede, hvordan et 10

sådan lokale kunne indrettes. I lokalet har man placeret det, man kan kalde læringszoner, som understøtter forskellige måder at lære på og har forskellige karakteristika.

9 læringszoner  De ni læringszoner, der er i Fremtidens Undervisningsfaciliteter, er: • Arena – et område til præsentation, ikke forelæsning

• Researchbar med studiepladser – der graves i information til projektet

• Reflektorium – samtale i gruppen til fordybelse

• Modelbyggerniche – her kan man trække sig tilbage og fokusere

• Faldlab – et sted, hvor man kan kaste ting ned, men også sende ting op

• Orange Lab – værksted, stedet hvor appelsinkanonen bliver til

• Blå Lab – dissektionsbord og sjaskekar

• Dokumania – tegn og fortæl, hvad du har lært

• Grøn lab – gas og kemi holder til her

NYNATURFAG SOM SPREDNING AF FUF_

Når man skal i gang med en indretning er det vigtigt, at man følger en klar struktur for at få alle deltagere involveret og derved give dem et ejerskab til lokalerne. En struktur er også vigtig for at huske alle de elementer, der skal med i en sådan proces. For at skabe en sådan struktur er der udarbejdet fire faser, der understøtter den proces, som brugerne skal i gang med.

Figur 5 Faseoversigt

Fase 1 – Forberedelse  I den første fase er det vigtigt at få afklaret, hvilke rammer man har at arbejde indenfor. Det er vigtig at få fastlagt projektets omfang, og hvilken gruppe der skal arbejde med udviklingen af lokalerne. I denne del af projektet vil det være godt at besøge skoler, som har været i gang med at arbejde med NyNaturfag eller Fremtidens Undervisningsfaciliteter (FUF-huset på Als). Her skal de mål og værdier, man har som skole eller som naturfagsgruppe, italesættes, så det videre arbejde tager disse som udgangspunkt. Det er også vigtigt tidligt i projektet at forventningsafstemme for at undgå skuﬀelser senere i projektet, hvis bestemte ting ikke kan justeres eller påvirkes - de faste upåvirkelige faktorer skal identificeres.

Fase 2 - Behov og ønsker  Fasen som handler om behov og ønsker skal tage udgangspunkt i, hvilke funktionsbehov man har i forhold til de værdier, man som gruppe har opstillet for naturfagslokalet. Når man afdækker undervisningsbehov, er det ikke med udgangspunkt i en shoppingliste, men med udgangspunkt i de aktiviteter, man ønsker skal fremmes og faciliteres i lokalet. Det betyder, at gas ikke er et behov, men muligheden for at eksperimentere og opstille hypoteser er. I denne fase vil det være en god idé at holde en workshop. På dette tidspunkt afsøger man spørgsmålet om, hvilke naturfaglige kompetencer man ønsker, at eleverne skal opnå i lokalerne. Ved at have dette fokus, får man en naturlig refleksion over, hvilke funktioner man ønsker i lokalet, og herefter hvilke indretningselementer man, som følge heraf, har brug for. Herefter kan man tage en runde med udgangspunkt i det, man har fundet frem til, hvor man så afdækker det reelle behov.

Fase 3 – Idéudvikling  Fra fase 2 har man nu en behovs- og fravalgsliste, som kan danne grundlag for et udkast til et rumprogram. På dette tidspunkt i processen er det også tid til at arbejde med moodboards. En del af konceptets anbefalinger går ud på, at man skaber en inspirerende stemning i lokalerne og æstetikken i rummene. Rumprogrammet lægger nu de overordnede rammer for projektet og giver de fagpersoner, der skal arbejde videre med projektet, værktøjet til at indrette efter principperne. Det skal her tilføjes, at ikke to projekter er ens, og i nogle tilfælde er det de samme personer, der skal arbejde videre med et indretnings- og ombygningsforslag, og i andre tilfælde vil man her inddrage arkitekter, enten private eller kommunale, som vil stå for de sidste finpudsninger af projektet. Det er dog vigtigt i alle tilfælde, at man kigger planerne igennem til sidst, og at brugerne her får mulighed for at kommentere på tegningerne.

Fase 4 - Indretning  Når det færdige forslag lægges frem, vil der være mulighed for, at de lærere, som skal undervise i lokalerne, kan se på tegningerne og måske forudse steder, indretninger eller udformninger, som vil være uhensigtsmæssige. Den erfaring, som undervisere har med lokalerne, er vigtig at inddrage inden den sidste godkendelse, da de har en bedre forudsætning for at se, hvor der kan blive flaskehalse eller andre uhensigtsmæssige udfordringer, inden bygningerne står færdige. Det er en god idé at tage sig tid, da det er svære at rette til efter, at projektet er færdigt.

NYNATURFAGSPAKKEN_

Gennem hele projektperioden har der været en værktøjskasse til rådighed for skoler. Værktøjskassen har været tilgængelig via projektets hjemmeside og har indeholdt:

• procesbeskrivelser, metoder og redskaber

• beskrivelse af personaer for både lærere og elever

• casebeskrivelser fra udvalgte skoler, NyNaturfag har arbejdet med

• mulighed for workshop og sparring fra Kata Fonden

De elektroniske dokumenter, man har kunnet udskrive og bruge, har været instruktioner i processen plus eksempler på spørgsmål og emner, som det har været vigtigt af have fokus på i sådan en proces.

Samtidig har skolerne også haft mulighed for at få et inspirationsoplæg til den lærergruppe, som det har drejet sig om. Kommuner har også haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet som en fælles kommunal indsats.

Materialet beskriver, som illustreret ovenfor, alle de faser, man skal igennem i et sådant forløb, og der har i tilbuddet været meget ekstra materiale - udover det, der er præsenteret her. Hvis man som leder står over for et indretningsprojekt, har man, ved at benytte sig af NyNaturfags værktøjskasse, altså hele drejebogen.

Det kommunerne eller skolerne selv skal finansiere er ombygningen, møbler og inventar. Man er så til gengæld godt klædt på til at møde arkitekter og leverandører med et konkret udspil.

PROJEKTETS UDBREDELSE_

Ved udgangen af 2017 havde NyNaturfag haft indflydelse på 208 lokaler på 96 skoler i 33 af landets 98 kommuner.

Det har været på skoler af meget varierende størrelse. Helt fra en lille privatskole, som kun har elever til 6. klasse, til helt nybyggede skoler, hvor man forventer et elevtal på over 800. Fra efterskoler, der har været i gang med en renovering, til folkeskoler, der har haft et tidligere fysiklokale, som skulle indrettes til natur/teknologi-lokale for indskoling.

Der har været mange forskellige cases, men fælles for dem alle har der været et ønske, enten fra underviserne, naturfagsvejlederen eller skoleledelsen, om at opprioritere indretningen i forbindelse med ombygningerne.

Kendetegnende for projektet er en kombination af allerede tilrettelagte strategier for naturfagsundervisningen og engagerede medarbejdere, der har villet forandring.

NYNATURFAG Påvirkede lokaler fra 2013 til 2017

Figur 6 Kort over skoler

Projektet har også været repræsenteret i forbindelse med en arkitektkonkurrence i Høje Taastrup Kommune. Her skal man bygge en ny skole, hvor man skal arbejde projektbaseret med fokus på STEM og det 21. århundredes kompetencer. Man ønsker med dette byggeri at skabe en helt ny skole med en helt ny måde at organisere sig på. Kata Fonden blev inviteret til at være fagdommer på projektet med fokus på den pædagogiske indretning og udformning af skolen (Klausen, Onsdag d. 25. oktober 2017).

Figur 7 Billede fra Nærheden, en helt ny skole under planlægning i Høje Taastrup

UDBREDELSE_

MAILINVITATION

De har været to primære tilgange til at udbrede kendskabet til konceptet i videst muligt omfang:

Åbent Hus i lokalerne i Nordborg fire gange om året i 2016 og 2017. I 2015 var der tre arrangementer, og i 2014 var der to muligheder for at komme til et Åbent Hus-arrangement. Alle skoler, der har været mulig at invitere, er blevet tilbudt muligheden for at hente inspiration i konceptet.

Over 250 besøgende har benyttet sig af dette tilbud, og cirka halvdelen har efterfølgende brugt muligheden for at bruge Kata Fondens ekspertise på en workshop. Et typisk forløb kunne være som illustreret her.

BESØG I FUFLOKALERNE

WORKSHOP PÅ SKOLEN

UDARBEJDELSE AF FORSLAG

Opsøgende arbejde. Kata Fonden har også været opsøgende for at sprede kendskabet til NyNaturfag. Kommuner er blevet kontaktet med henblik på inspiration og hjælp. Dette har gjort, at nogle INDRETNING kommuner har ønsket et længerevarende samarbejde med Kata Fonden. Her kan nævnes Aarhus Kommune, som har benyttet NyNaturfag i forbindelse med flere renoveringer af skoler. Vejle Kommune har også benyttet sig af tilbuddet ad flere omgange og har efterfølgende gjort det muligt for andre skoler at besøge blandt andet Søndermarksskolen for på den måde blive inspireret til egne projekter. Bornholm har også været i gang med en større indsats omkring naturfagsundervisningen og har i den forbindelse igangsat en større renovering og modernisering af naturfagslokalerne på øen. Kommunen har samtidig benyttet sig af Kata Fondens projekt Klog på Naturfag for at opkvalificere lærerne for at få det bedste udbytte af den indsats der er gjort.

Følgende illustrerer aktiviteternes progression over den periode projektet har kørt.

Figur 8 Diagram med udviklingen i antal lokaler, som er inspireret via NyNaturfag 15

Det store fokus på lokalernes betydning for undervisningen ses også af mange andre projekter, der, som NyNaturfag, tager fat på indretningen som et pædagogisk greb. Her kan nævnes RULL-projektet i Aarhus (Aarhus Kommune, 2018), Autens (Autens, 2018) og [RUMMETS SPROG] (Design For A Better Future, 2018). Det øgede fokus har gjort, at kommuner, skoler og lærere opmærksomme på, at det ikke er uden betydning at gøre en ekstra indsats, og at mange skoler er nu selv er opsøgende i forhold til at få hjælp til disse projekter. Projektet har derfor gode vilkår for at nå endnu flere skoler og dermed det vigtigste; eleverne og lærerne får bedre rammer til inspirerende undervisning. Projektet er også nævnt i bøger med fokus på at indrette inspirerende lokaler; som for eksempel Kloge Kvadratmeter (Andersen & Antorini, 2017, s. 93).

CASESTUDIER: TRE BUD PÅ   LØSNINGER FRA VIRKELIGHEDEN_

Skoler er meget forskellige og har forskellige udfordringer. NyNaturfag principperne kan bruges i mange forskellige situationer og følgende casestudier viser eksempler på brugen af NyNaturfag på skoler med et meget lille budget, på skoler, der skal bygges helt fra bunden, og på skoler, hvor brugen af lokalerne skal ændres. De efterfølgende tre cases giver indblik i forskellige projekter og deres resultater, og her kan man hente inspiration til egne projekter.

RENOVERING AF SKOLENS SCIENCE-CENTER   PÅ ET LILLE BUDGET_

Ellemarkskolen i Køge havde som mål, at skolen skulle opdateres på den naturfaglige profil, og et af de tiltag, man ønskede for at løfte naturfagsundervisningen, var at renovere naturfagslokalerne for dermed at sikre optimale rammer.

Skolen havde et meget stramt budget til denne renovering. Der blev afsat 300.000 kroner over en tre-årig periode for at nå i mål med projektet.

Ellemarkskolen fik støtte i form af inspiration fra NyNaturfag, og flere medarbejdere fra naturfagsområdet tog sammen med ledelsen fra skolen til Åbent Hus i FUF-lokalerne i Nordborg.

PROJEKT PÅ ELLEMARKSKOLEN  KØGE KOMMUNE   Renovering af naturfagslokalerne og et nyt samlet science-center 0.– 9. klasse; 453 elever • Budget: 300.000 kr. • Areal efter renoveringen: 280 m2 (før 239 m2) • Området bruges af èn årgang. Dvs. 2-3 klasser ad gangen, 60 – 70 elever • Kvadratmeterpris: 1.100 kr. • Privat arkitektfirma

Inspirationen fra dette besøg blev fulgt op af et samarbejde med projektlederen fra Kata Fonden. Der blev undersøgt, hvilke muligheder man havde for at ændre på lokalerne.

Der blev undersøgt hvilke lokaler man kunne bringe i spil, og her var det muligt at hente cirka 40 kvadratmeter ved at inddrage forskellige depoter, der lå i nærheden af de undervisningslokaler, som var i fokus. De tre originale lokaler – fysik, biologi og et håndarbejdslokale – udgjorde et samlet et areal på 239 kvadratmeter. Da depoterne blev en del af undervisningslokalet, i form af et brainstorms-område og mikroskopi, nåede man samlet op på cirka 280 kvadratmeter.

Figurer Arkitekterne Køge A/S

Fysiklokalet er et af de dyreste lokaler at renovere på grund af de mange installationer, som er kostbare at skifte eller flytte rundt på.

Her var det muligt at lave eﬀektive forandring blot ved at ændre på indretningen ved hjælp af det løse inventar. Lokalet havde oprindeligt en traditionel opstilling med udgangspunkt i frontalundervisning.

Man besluttede som et tiltag at flytte bordene rundt, så der i stedet blev lagt op til gruppearbejde, og man besluttede også at fjerne alle stolene.

På den måde blev der skabt et lokale, der lagde op til aktiviteter frem for lange forelæsninger. Det var en beslutning, som en af underviserne beskriver som en meget drastisk forandring. Man besluttede, at man ville prøve det for en periode. Hvis der var et ønske om at bringe stolene tilbage, ville man tage det op igen. Stolene er ikke tilbage, og som læreren understreger ville det blive betragtet som mærkeligt, hvis man begyndte at tage stole ind i lokalet igen.

En anden udfordring, man stod over for, var ønsket om et område til dissektion i forbindelse med biologi og natur/teknologi. Man havde på besøget i Nordborg set obduktionsbordet fra Sønderborg Sygehus og var interesseret i af få noget lignende. Det var dog meget bekostelig og ikke noget, man lige kunne komme til.

Man benyttede sig af den sociale kapital, der var i lokalsamfundet, da en lokal svejser var meget interesseret i sådanne projekter, og man fik i samarbejde med ham designet et bord som kunne opfylde det behov, man havde, samtidig med at det blev til en fornuftig pris.

I området med brainstorming udstyrede man den ene væg med en coating, som gør, at man kan skrive på den med whiteboard-tusser. Her havde man også brug for møbler, man kunne sidde og arbejde ved. Man fandt nogle møbler, som var ikke var i brug på skolen. De kom til sin ret her og området bliver brugt flittigt både af undervisere og elever - også uden for undervisningstiden. Fysiklokalet er nu det mest bookede rum på skolen.

Som en forlængelse af brainstorm-området har man indrettet et mikroskopi-område. Her er mikroskoperne placeret på en hylde over bordet. Det betyder, at det er nemt for eleverne at flytte mikroskopet ned og bruge det, når det er nødvendigt. Det er placeret i en niche, og man kan derfor sidde i fred, når man skal lave disse undersøgelser. Dette depotrum er blevet et aktiv for undervisningen, og da det er placeret i et fælles område kan elever både fra fysik og biologi hurtigt undersøge det, de lige nu og her arbejder med.

Det har på Ellemarkskolen været helt afgørende, at man ledelsesmæssigt har støttet op om at skabe en naturfaglig profil og har vist faggruppen en ekstra opmærksomhed ved at sørge for at faciliteterne understøtter det arbejde, der skal foregå der.

Der er en stor tilfredshed med lokalerne og forandringerne er nogle, som underviserne har taget til sig, og der er kommet et helt nyt fokus på mulighederne i science-området.

Hvordan har lokalerne påvirket undervisningen? En af naturfagsunderviserne fortæller om det, at man fjernede stolene i fysik/kemi. Før var der en tendens til, at - især pigerne - sad og var meget lidt engageret og aktive i undervisningen. Ved at fjerne stolene har man skabt et lokale, som lægger op til aktivitet og handling. Det er blevet sværere at sidde og lave ingenting. Det har samtidig krævet af undervisereren, at man har en plan for aktiviteter, så man ikke faldt tilbage i den gamle rille med lange forelæsninger. Der er skabt en kultur, som gør det naturligt, og man ville ikke acceptere, at der igen kom stole ind i lokalet.

RENOVERING OG ÆNDRET BRUG AF LOKALE   PÅ ET LILLE BUDGET_

Strandby Skole var en lille skole, som lå i Vesthimmerlands Kommune, og som havde et elevtal på cirka 100. Som en lille skole i et yderområde var der behov for en nøjsom tilgang til renoveringen.

Man ønskede samtidig en tydelig faglig profil, og her kunne NyNaturfag bidrage positivt til begge dele.

PROJEKT PÅ STRANDBY SKOLE  VESTHIMMERLAND KOMMUNE   Gammelt fysiklokale ombygges til natur/teknologi lokale 0.-6. klasse; 100 elever • Budget: 220.000 kr. • Areal efter ombygning: 130 m2 (før 72 m2) • Bruges af en årgang ad gangen • Kvadratmeterpris: 1.692 kr. • Kommunal arkitekt

Projektet gik ud på at skabe natur/teknologilokaler i et gammelt fysik/kemi-lokale. Dette lokale skulle samtidig bevæge sig væk fra at understøtte den traditionelle frontalundervisning og i stedet understøtte en undervisningsform, der gav eleverne større mulighed for hands on-oplevelser.

Den oprindelige indretning var et klassisk fysiklokale med faste installationer. Dette gav et bevægelsesmønster, der mest af alt minder om et Pac Man-spil. Dette gav dårlig mulighed for at omrokere lokalet, og det gav en meget ringe bevægelsesfrihed i lokalet.

Projektgruppen, der arbejdede med indretningen af de nye lokaler, var, sammen med en projektleder fra Kata Fonden, igennem NyNaturfags forskellige faser. Da beløbet, der kunne renoveres for, var lille, blev der i høj grad brugt gamle elementer, som blev genbrugt og bygget om.

Et eksempel på en tilgang til renovering, som krævede kreativitet, så man omkring linoleumsbelægningen i lokalet. Her blev det foreslået, at der skulle nyt linoleum på hele lokalet. Man ønskede samtidig at få lyddæmpende plader på loftet. Begge dele kunne ikke lade sig gøre for det afsatte beløb. Her valgte man at lappe gulvet i forskellige farver, hvor de gamle installationer havde været, så man kunne få lyddæmpningen.

Der blev i lokalerne plads til et værksted og til et sjaskekar til eksperimenter med vand, jord og dyr. Det store sjaskekar blev placeret der, hvor der før havde været et lærerkateder. Den centrale placering gjorde, at mange kunne stå omkring karet og følge med i, hvad der foregik.

NYBYGGET SKOLE MED ET STORT BUDGET OG NYE MULIGHEDER_

Projektet Lyreskovskolen udsprang af en sammenlægning af tre skoler, der skulle blive til én.

Projektet var derfor en helt ny skole, der skulle bygges i tilknytning til Bov Skole, og man havde derfor mulighed for at præge projektet fra begyndelsen.

Det blev skrevet ind i arkitektkonkurrencen, at principperne fra NyNaturfag skulle bruges i forbindelse med indretningen af science-fløjen.

Undervisere fra de naturvidenskabelige fag, der skulle have deres gang i de nye lokaler, var på besøg i Nordborg for at blive inspireret, og arkitektfirmaet, der vandt konkurrencen, var også på besøg i Nordborg.

PROJEKT PÅ LYRESKOVSKOLE  AABENRAA KOMMUNE   Tre skoler lægges sammen i et helt nyt byggeri i tilknytning til eksisterende skole 0.-10. klasse; 651 elever • Budget: 11,5 mio. kr. • Færdigt areal: 900 m2 • Området bruges af en årgang, dvs. 3-4 klasser ad gangen, 80-100 elever. • Kvadratmeterpris: 12.777 kr. (nybyggeri) • Privat arkitektfirma

Et af de punkter, arkitekterne især lagde mærke til, var rummenes størrelse. De ønskede, efter at have set FUF-lokalerne i Nordborg, at opjustere størrelserne på rummene. Da der var angivet, hvor mange kvadratmeter der var sat af til området, betød det, at man ville få færre rum, som til gengæld ville værre større og have flere faciliteter og muligheder. Det ville også betyde, at man flere gange ville have to klasser i lokalerne, men det ville der også være mulighed for med de nye størrelser.

Figur Arkitema Architects

På rigtig mange områder lod man sig direkte inspirere af FUF-lokalerne i Nordborg, og der er tydelige referencer til rumindretningen. Blandt andet farvebrugen er meget tydelig i projektet. De forskellige laboratorier er navngivet efter, hvilke farver der er i lokalet. Der er grøn, turkis og petroleum, som farver på gulvene i de forskellige lokaler.

I lokalet med blåt gulv var man så heldig at få fat i et gammelt obduktionsbord, som blev placeret sådan, at man fra gangen kan se ind, når der foregår noget i laboratoriet. Her blev der også installeret et sjaskekar med inspiration fra FUF.

I tilknytning til fysik/kemi lokalet har man indrettet et teorilokale, hvor man hurtigt kan samle eleverne og give dem en introduktion. Lokalet er indrettet med en siddetrappe, så der ikke er lagt op til den lange forelæsning. Da det ligger lige i tilknytning til forsøgsområdet, er det let at veksle mellem forskellige undervisningsformer.

Et andet karakteristisk træk ved alle gange og nicher er brugen af store folier med billeder af naturfaglige emner - blandt andet det periodiske system. Dette er med til at understøtte den narrative rammesætning af undervisningen.

Nicher spiller også en stor rolle her, og gør det muligt for grupper af elever at lave noget andet samtidig med, at der foregår noget ved forsøgsstationerne. Det betyder, at læreren ikke skal forlade lokalet for at hjælpe gruppen af elever, der måske er i gang med at skrive rapport. Gulvets farver er med til at styrke rummets forskellige zoner og deres brug.

Hvordan har lokalerne påvirket undervisningen? Naturfagsunderviserne peger på forskellige ændringer i måden, man bruger lokalerne på, og især muligheden for at veksle mellem små korte præsentationer og forsøg ved arbejdsstadionerne. En anden mulighed, der fokuseres på, er området, hvor man kan sjaske og svine. Dette giver gode muligheder for mere hands on-undervisning. Samtidig nævner en af underviserne, at muligheden for at fortælle en naturfaglig historie, blandt andet ved at udstille skolens samling af raﬃneret olie, skaber en atmosfære som emmer af naturfag, undersøgelse og nysgerrighed. Begge undervisere svarer bekræftende på at den ændrede indretning har bragt undervisningen mere i retning af en eksperimenterende undervisning, at man er tvunget til at tænke over sin undervisning, og man kan ikke falde tilbage til en traditionel undervisning i disse lokaler.

FORSKNING AFDÆKKER PRODUKTIVE INTERAKTIONER I NYT N/T-LOKALE_

I samarbejde med Aalborg Universitet og støttet af Det Obelske Familiefond gik Kata Fonden i gang med et forskningsprojekt på Strandby Skole om indretningen af et nyt naturfagslokale og dets betydning for undervisningen.

Der blev i undersøgelsen foretaget observationer før og efter ombygningen med forskningsværktøjet Observer XT fra Noldus. Resultaterne fra disse 25

observationer gave en indikation af den ændring af lokalets brug, som den nye indretning havde skabt.

En interessant observation er mængden af multimodale interaktioner mellem eleverne, som i de nye lokaler er steget med 11,89 procent, hvilket svarer til ti gange så mange. Dette er udtryk for, at eleverne i højere grad orienterer sig i tekster i forhold til det, de arbejder med.

Samtidig er deres interaktioner med læreren faldet, hvilket kan være et udtryk for, at de i højere grad selv prøver at finde svar på deres spørgsmål, enten selv eller sammen med andre elever. Før ombygningen af lokalet havde man følgende observationer.

• Eleverne bevæger sig ikke så meget, men sidder for det meste på deres pladser uden at interagere på tværs af grupperne – lav autonomi og mulighed for bevægelse

• Læreren hjælper og bliver ofte kaldt hen af eleverne. Interaktionerne mellem dem er kortvarige

• Multimodale interaktioner (text) udgør kun en lille del af undervisningen, og eleverne bruger sjældent tekst i grupperne. Computer og elektronisk tavle anvendes ikke i undervisningen

• Lærerne anerkender og roser ofte eleverne for deres idéer og inputs. Det får eleverne til at føle sig godt tilpas, og det skaber en positiv atmosfære

Figur 9 Elementer i undervisningen før ombygning (Otrel-Cass & Antonsen, 2017)

Som man kan se i listen af observationer giver den meget statiske indretning få muligheder for samarbejde eleverne imellem. Samtidig er det også besværligt at bevæge sig rundt i lokalet, hvilket gør at eleverne for det meste sidder.

En af observationerne i undersøgelsen gik på mængden af elev/lærer-interaktioner, som før ombygningen var meget høj. Dette er udtryk for, at eleverne ofte henvender sig til en lærer, hvis man har brug for hjælp eller er i tvivl omkring noget i forbindelse med en opgave. Dette er udtryk for en lav grad af autonomi hos eleverne (Otrel-Cass & Antonsen, 2017).

Det bliver også klart, at en traditionel indretning gør det svært at samle alle eleverne til en hurtig opsamling, instruktion eller opfølgning.

Lokalet har et smartboard og en tavle, men disse bliver ikke brugt til at interagere med eleverne, og de modtager i stedet A4-ark med opgavebeskrivelser. Hvis der i lokalet skal diskuteres eller samarbejdes er det på lærerens initiativ. Det betyder, at elevernes mulighed for at skabe og fremme handling og autonomi er meget lave.

Opsamlingen på iagttagelserne af undervisningen i lokalerne efter indretningen af lokalerne efter principperne fra NyNaturfag samles til følgende hovedpunkter.

• Eleverne bevæger sig meget rundt i lokalet. De følger med i, hvad de andre grupper laver, de hjælper og lærer af hinanden

• Lærerens interaktioner med eleverne er blevet en smule længere, men der er til gengæld færre af dem

• Undervisningsformen har afstedkommet empowerment hos eleverne, som selv er blevet aktive medskabere af undervisningen og deres egen læring

• Lærerne må med jævne mellemrum irettesætte elever, som støjer og ikke laver det, de skal

• Lærerne anerkender og roser ofte eleverne for deres idéer og inputs. Det får eleverne til at føle sig godt tilpas og det skaber en positiv atmosfære

• Multimodale interaktioner (text) udgør en større del af undervisningen, og lærerne anvender elektronisk tavle i undervisningen

Figur 10 Elementer i undervisningen efter ombygningen (Otrel-Cass & Antonsen, 2017)

Et af de punkter, som kommer frem, er lærerens behov for at irettesætte elever, der ikke laver det, de skal. Dette kan lyde som et tab i forhold til den mere statiske indretning. Den større grad af autonomi og de øgede handlingsmuligheder kan for nogle af eleverne være svære at håndtere. Dette er ikke nødvendigvis negativt, men snarere en mulighed for, at læreren kan udvikle sin rolle som facilitator og herigennem få eleverne til at forstå den sociale læreproces. Her får de mulighed for at tage ansvar for den frihed, som den nye indretning giver dem.

Et andet fokuspunkt, som er meget interessant, er den multimodale interaktion eleverne imellem. Indretningen får en positiv indflydelse på samarbejdet, og eleverne søger oftere svar på problemstillinger i tekster og via billeder og vælger ikke at søge svaret hos læreren som det første. På den måde tager eleverne i højere grad ansvar for at tilegne sig den viden, de har brug for i forhold til opgaven, der arbejdes med.

Generelt bliver der i de nye lokaler en større mulighed for at samle alle eleverne, og når de er samlet er det en mulighed for at se på hinanden og ikke ind i ryggen på den foran. Samtidig er det her muligt for læreren at diskutere forsøg, og det bliver muligt at give en fælles feedback, som alle eleverne kan deltage i. Brugen af den elektroniske tavle bliver også mere aktivt, og eleverne kan gennem de oplæg, der bliver præsenteret her, tænke sig mere ind i emnet. Eleverne får i højere grad mulighed for at udvikle selvstændige identiteter, og de bliver medskabere af deres egen læring (Otrel-Cass & Antonsen, 2017).

Forskningen pointerer, at underviserne er en vigtig faktor i læringssituationen, og en indretning efter NyNaturfags principper giver flere muligheder for at gode læringsinteraktioner mellem lærere og elever. Hvis man allerede har gode interaktioner mellem elever og lærere bliver de mere udtalte i lokaler, der giver mulighed for det. De nye lokaler understøtter de naturfaglige rutiner, og der ses tydeligt aktiviteter, der støtter det at læring er en social proces. Disse aktiviteter giver eleverne en større fortrolighed med naturfaget, og eleverne får mere autonomi i forhold til naturfagsundervisningen (Otrel-Cass & Antonsen, 2017, s. 36).

PROJEKTETS FREMTID_

Projektet og dettes læringstilgang til indretning har fået mange skoleledere, naturfagsundervisere og kommunale beslutningstagere til at revurdere den praksis, der har været i indretningen af naturfagslokaler. En praksis som i høj grad har været præget af en lang tradition, der har været baseret på et andet undervisningssyn med udgangspunkt i en instruerende tilgang til undervisning fremfor en inddragende.

Der er lagt et grundigt forarbejde, som på længere sigt kan ændre disse traditioner og skabe nye, spændende læringsmiljøer, der også vil gøre undervisningen mere interessant og spændende.

Projektet er pr. 1. januar 2018 overdraget til Højer Møbler, som har gjort det muligt at projektet også i fremtiden kan bringe disse principper i spil i forbindelse med indretningen af naturfagslokaler.

Højer Møbler har forpligtet sig til at holde projektet frit tilgængeligt på nynaturfag.dk, og det vil derfor være muligt for alle, der skal i gang med en renovering, ombygning eller et helt nyt byggeri at bruge principperne og hente inspiration i konceptet.

KONKLUSION_

Vi har sammenfattet erfaringerne fra de 96 indretningsprojekter, Kata Fonden og NyNaturfag har været involveret i. Vi har analyseret, hvilke faktorer der i særlig høj grad synes at have medvirket til både gode lokaler og succesfuld ibrugtagning. Denne analyse har resulteret i ti anbefalinger, der kan være til gavn for de, der står overfor en renovering eller på anden måde skal i gang med at indrette naturfagslokaler.

1. Lærerne skal sikre en indretning efter læringsprincipper  Dette er vores hovedanbefaling. Det er underviserne, der skal bruge lokalerne, og derfor skal disses ejerskab grundlægges. Såfremt man fra starten får formuleret de læringsprincipper ind i kravspecifikationen for lokalerne, sikrer man også, at alle både beslutningstagere, rådgivere og leverandører har fokus på disse. Som inspiration kan de otte principper i NyNaturfag benyttes.

2. Udpeg en indretningskoordinator, der er fagligt respekteret  Det er en ekstra opgave for skolens personale at skulle deltage i en indretningsproces. For at undgå stilstand i travle perioder, er det vores erfaring, at en af ledelsen udpeget indretningskoordinator, kan sikre fremdrift. Indretningskoordinatoren skal være respekteret af kollegaerne for at sikre disses motivation og skal helst sikres et mindre timetal til opgaven.

3. Skoleledelsen skal være med i processen for at sikre hurtig fremdrift  Skolelederens eller viceskolelederens deltagelse er vigtig for at rammesætte, holde fokus og træﬀe afgørelser, som underviserne ikke kan. Derved sikres fremdrift med indretningskoordinatorens støtte. Ledelsen kan ved sin deltagelse opnå den fordel, at de får indsigt i og forståelse af de fagdidaktiske diskurser, der er i naturfagsteamet.

4. Indretningsprocessen bør gennemføres indenfor halvanden måned  Det er vores erfaring, at den ”læringsmæssige” kravspecifikation skal udformes hurtigt for at sikre størst mulig indflydelse på den efterfølgende proces i kommunen og hos rådgiverne. Indretningsprocesser, der tager længere tid end en-to måneder, synes at få mindre eﬀekt på det endelige resultat.

5. Udnyt de ”skjulte” kvadratmeter, skolen har  Inddrag gangarealer og depotrum til undervisning og samarbejde. Dermed kan man øge de kvadratmeter, som er sat af til et bestemt fagområde med 10-20 procent. Der kan for eksempel skabes gruppearbejdspladser i gangområder og læsenicher i kroge og hjørner. Brandmyndighedernes krav skal naturligvis overholdes.

6. Budgetbegrænsninger fremmer indretningskreativiteten  Nogle af de mest kreative indretningsløsninger, vi har set set udført, findes på skoler med et meget lille indretningsbudget, for eksempel 200.000 kroner. Dette har tvunget skoler til at udvikle billige løsninger ud fra de definerede principper. Disse løsninger rummer om- og

udflytning af eksisterende møblement og for eksempel donation af inventar fra lokale sygehuse eller virksomheder. Involvering af skolens pedel er vigtig.

7. Sæt tid af til ibrugtagning  For at få den bedste brug af lokalerne er det vigtigt, at underviserne - ved gensidig hjælp bruger tid på at forberede to-tre undervisningsforløb, der passer til den nye indretning efter ibrugtagning. En intern træningsuge i brug af lokalerne kan anbefales.

8. Observer hvordan lokalerne bliver brugt   Bliver lokalerne brugt sådan, som det var tiltænkt? Få eventuelt en kollega til at observere, hvordan eleverne bruger lokalet. Giv mulighed for at udveksle erfaringer i naturfagsteamet om brugen af lokalerne og undervisningspraksis i disse. Der vil typisk være brug for justeringer af undervisningspraksis og lokaler indenfor de første 6-12 måneder.

9. Stil didaktiske krav til leverandørerne  Ofte har leverandører af møbler, udstyr og andet inventar indretningsmodeller, de arbejder efter. Såfremt skolen har klare krav til den læring, der skal foregå, bliver det også nemmere at vurdere de løsninger, leverandørerne foreslår. Forklar indretningsprincipperne til leverandørerne, hold fast i principperne, og gør leverandøren til medskaber af lokalet.

10. Sæt mål og strategi for naturfag på skolen  Dette burde måske være den første anbefaling, men er typisk et resultat af et længerevarende og målrettet arbejde med naturfag på en skole. Vores erfaring er, at skoler, der arbejder med mål for naturfagslæringen og børnenes engagement i denne, også får større udbyttet af en ny lokaleindretning, netop fordi lokalerne og den undervisning, der praktiseres er en strategi til at nå målene. En bredt forankret strategi skal også sikre, at en ny lokaleindretning ikke er afhængig af en enkelt ildsjæl.

LITTERATURLISTE_ Andersen, F. Ø.: Motiverende undervisning. Aarhus Universitetsforlag, 2017.

Andersen, G., & Antorini, C.: Kloge Kvadratmeter - Skjulte ressourcer til bedre læringsmiljøer. Praxis, 2017. Autens:. Autens. Hentet fra http://www.autens.dk/, 2018.

Christensen, T. V.: PISA 2015 - En sammenfatning. KORA, 2016. Danmarks Lærerforening: Undersøgelse af undervisningen i naturfagene, 2010.   http://www.dlf.org/media/644191/undersoegelse-af-undervisningen-i-naturfagene.pdf.

Darling-Hammond, L., & Bransford, J.: Preparing Teachers for a Changing World: What Teachers Should Learn and Be Able to Do. John Wiley & Sons, 2007. Design For A Better Future: Laguage of Space, 2018.   http://rummets-sprog.dk/languageofspace/ Egelund (red), N.: PISA 2006 – Danske unge i en international sammenligning. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2007. Engineer The Future: Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025, 2015.

Grud, J., Andersen, F. Ø., Bentsen, P., Grønbæk, A., & Nissen, G.: Fremtidens Undervisningsfacilitet. Sønderborg: Kata Fonden, 2015.

Klausen, J. S.: To er videre i konkurrencen om ny skole. Licitationen, s. 7, onsdag d. 25. oktober 2017.

Misfeldt, M., & Horst, S.: Fremtidens undervisningsmiljø på universitetet Baggrundsrapport. Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet & Institut for Didaktik, DPU, Aarhus Universitet, 2010.

Mottelson, M.: Lærerens praksis. København: Hans Reitzels Forlag, 2010.

Otrel-Cass, K., & Antonsen, T. W.: Produktive interaktioner i natur/teknologilokalet: Analyse af videodataobservationer. Aalborg: Institut for læring og filosofi, Aalborg Universitet, 2017.

Otrel-Cass, K., Harter, C., & Agerbo, J. N.: Læringsmiljøer NyNaturfag - Fremtidens Naturfagslokale - Projektrapport. Aalborg: Aalborg Universitet, 2015.

Sjøberg, S., & Schreiner, C.: The ROSE project An overview and key findings. Oslo: University of Oslo, 2010.

Undervisningsministeriet: Natur/teknologi - Fagformål for faget natur/teknologi, jan. 2016.  https://www.emu.dk/modul/naturteknologi-m%C3%A5l-l%C3%A6seplan-og-vejledning,

Undervisningsministeriet: Naturfag i PISA 2009, 2017.   https://uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/pisa/pisa-2009/ pisa-2009-naturfag

Aarhus Kommune: RULL - Rum til Leg og Læring, 2018.  http://www.aarhus.dk/rull

NOTER_ __________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

ÂŠ Kata Fonden, marts 2018