Page 1

STYRK DE NATURFAGLIGE KOMPETENCER ONLINE AFSLUTTENDE RAPPORT 2018


Nanna Lagoni, projektleder Jesper Ingerslev, projektchef Jean Tonnesen, kommunikationsspecialist © Kata Fonden, marts 2018 Rapporten kan citeres med tydelig 
 kildeangivelse. Kata Fonden Alsion 2 6400 Sønderborg katafonden.dk Projektetstøtte: Undervisningsministeriet, Fremstillingsindustrien - en del af DI, Villum Fonden og Bitten & Mads Clausens Fond.


INDHOLD_ RESUMÉ_

.4

BAGGRUND FOR KLOG PÅ NATURFAG_

.5

HVAD ER KLOG PÅ NATURFAG_

. 6

INDHOLD PÅ KLOG PÅ NATURFAG_

. 7

INTERVIEW: 
 ARBEJDET MED KLOG PÅ NATURFAG HAR ÆNDRET MIN UNDERVISNING_

.8

HVORDAN KAN KLOG PÅ NATURFAG BRUGES PÅ SKOLEN?

. 9

UDBYTTE AF ARBEJDET MED KLOG PÅ NATURFAG_

. 10

KLOG PÅ NATURFAG KAN HJÆLPE MED AT ÆNDRE PRAKSIS_

. 11

INTERVIEW: NYE METODER HØJNER ELEVENGAGEMENTET_

. 11

KLOG PÅ NATURFAGS UDVIKLING_

. 13

PROJEKTETS UDBREDELSE_

. 14

INTERVIEW: FAGTEAMET FÅR FÆLLES PLATFORM_

. 17

CASESTUDIER OG RAPPORTER_

. 18

PILOTTEST VISER HØJ LÆRERTILFREDSHED_

. 18

PHD-STUDIE: GØR ONLINE KURSER EN FORSKEL?

. 19

FØLGEFORSKNINGSPROJEKT: KLOG PÅ NATURFAG KAN FACILITERE LÆRERDIALOG_

. 20

FREMTIDEN: KLOG PÅ NATURFAG DRIVES VIDERE_

. 22

KONKLUSION_

. 23

LITTERATURLISTE_

. 25

Dette er anden udgave af rapporten. Udgivet tirsdag den 17. april 2018.

3


RESUME_ Denne rapport henvender sig primært til lærere, fagkoordinatorer og ledere med behov eller interesse for naturfaglig opkvalificering. Personer, som har generel interesse for de muligheder, der ligger i online opkvalificering, kan også drage nytte af rapporten.

Rapporten sammenfatter og konkluderer på projektet Klog på Naturfag, der har haft til formål at give naturfagsundervisere i grundskolen en lettere adgang til faglig opkvalificering gennem en nyudviklet onlinetjeneste. Kata Fonden1 har med samarbejdspartnere over fem år både udviklet og stillet tjenesten til rådighed for alle danske skoler.

Klog på Naturfag er udviklet som en tjeneste, der kan benyttes uafhængig af tid og sted, i små forløb og med et mindre forbrug af tid og penge, således disse forhold ikke bliver forhindrende for en opkvalificering. Opkvalificering tilbydes på platformen klogpånaturfag.dk, hvor naturfagslærerne kan udvikle deres metodiske og teoretiske kompetencer gennem ”blended learning”, der er en blanding af online og offline læringsaktiviteter.

Samtlige danske skoler er blevet informeret om Klog på Naturfag og har fået tilbudt workshops i brugen af tjenesten. I alt 1.203 lærere fra 92 kommuner har gennemført 2.441 opkvalificeringsforløb. Vi har gennemført workshops for cirka hver tiende naturfagslærer i grundskolen.

Erfaringerne med Klog på Naturfag kan sammenfattes således:

• Har ramt et behov hos brugerene, fordi fokus på det metodiske udgør et supplement til eksisterende materialer og tjenester

• Benyttes bredt af naturfagslærere på alle klassetrin

• Sammenkædningen af online forløb med afledte aktiviteter offline er grundlaget for brug i undervisningspraksis

• Klog på Naturfag skal ses som en team-aktivitet

• Klog på Naturfag drives videre af Clio Online

Der har været gennemført forskning i tilknytning til brugen af Klog på Naturfag. Dels i form af et ph.d-arbejde (Schack, 2016 ) og dels i form af følgeforskning (Ørngreen, 2017).

Forskningen har vist, at Klog på Naturfag fungerer som opkvalificeringssted, men også at overførsel til praksis i klassen hænger direkte sammen med, hvordan tjenesten introduceres og integreres i skolens hverdag.

I det følgende præsenteres baggrund og indhold for projektet bag Klog på Naturfag. Klog På Naturfag præsenteres, og der videregives praktiske erfaringer fra brugere, samt fra den udførte forskning. Til sidst i rapporten har vi sammenfattet erfaringerne i form af ti anbefalinger til potentielle brugere og ansvarlige for kompetenceudvikling.

1

Navnet på fonden var oprindeligt Universe Fonden. Herefter omtales fonden som Kata Fonden.

4


BAGGRUND FOR KLOG PÅ NATURFAG_ Klog på Naturfag tog sit oprindelige udgangspunkt i problemstillingen, at for få danske børn og unge har lyst til naturfaglige og tekniske uddannelser og karrierer. I forarbejdet til projektet blev eksisterende viden om børns læring, herunder særligt den naturfaglige læring gennemgået. Konklusionen var, at:

1) elevernes ”faglige selvtillid” har betydning for deres lyst til at beskæftige sig med naturfag

2) erfaringer fra grundskolen kan have betydning for elevernes uddannelsesvalg

3) læreren er den vigtigste faktor på skolen for elevernes udbytte af undervisningen

Samtidig kunne vi på daværende tidspunkt finde, at:

1. Kun 30 procent af de lærere, der underviste i natur/teknologi (1.-6. klasse) var uddannet til at undervise i faget (UVM, 2009)

2. En undersøgelse af natur/tekniklærernes (1.-6. klasse) eget perspektiv viste, at lærerne selv oplevede at have en mangelfuld uddannelsesmæssig baggrund. Mange lærere manglede ganske enkelt metoder til naturfagsundervisningen (Lüthi, 2012)

3. Mange lærere gik på pension, og at der ikke blev uddannet et tilsvarende antal nye lærere (UVM, 20. august 2007)

4. Kun cirka syv procent af en årgang på læreruddannelsen valgte et naturfagligt linjefag (KL, 2016). Med en gennemsnitlig frafaldsprocent på læreruddannelserne på 39 procent, forventedes meget små årgange af naturfagslærere (DLF, 2007)

5. Eksperter pegede på generel forsømmelse af naturfagslærernes kompetenceudvikling (Horst Nielsen, 2017-3)

5


En undersøgelse af rammerne for naturfag i folkeskolen viste endvidere, at 40 procent af de lærere, der havde søgt efteruddannelse inden for de seneste 18 måneder, ikke havde fået den bevilget. Omfanget af lærere, der manglede opkvalificering, var på daværende tidspunkt cirka 1.000 lærere. (DLF, 2010).

Særligt vikardækning i forbindelse med efteruddannelse er en økonomisk belastning, da det er en udgift, der typisk skal afholdes lokalt på den enkelte skole. I 2013 lavede Danmarks Evalueringsinstitut (EVA, 2013) en kortlægning og analyse af opkvalificering af lærere og pædagoger i den danske folkeskole.

Her var omkostninger til opkvalificering af lærere og pædagoger opgjort til cirka 585 millioner kroner årligt, hvoraf 100 millioner kroner gik til vikardækning direkte afledt af kompetenceudviklingen. Det svarer til, at der i Klog på Naturfags levetid er brugt en halv milliard kroner - alene på vikardækning.

Indenfor efteruddannelse skelnes generelt mellem formel opkvalificering og uformel opkvalificering. Formel opkvalificering er kursus og uddannelsesaktiviteter, der udbydes af en uddannelsesinstitution. Uformel opkvalificering er opkvalificering, der sker på skolen for en eller flere medarbejdere. Klog på Naturfag tilhører denne sidste kategori.

Uformel opkvalificering har et lavere procentvis vikarforbrug, da man på skolerne kan lave fleksible løsninger og derved minimere udgifterne til vikardækning. Dette gør det derfor relevant at undersøge, om man kan effektivisere opkvalificeringen af lærere og pædagoger i folkeskolen (EVA, 2013).

For at give flere lærere mulighed for kompetenceudvikling - og dermed bedre forudsætninger for at øge elevernes engagement i naturfagene - udviklede Kata Fonden Klog på Naturfag. En online-platform, baseret på princippet om blended learning, med gratis, fleksible opkvalificeringsforløb til alle lærere, der underviser i naturfag i grundskolen.

HVAD ER KLOG PÅ NATURFAG?

6


Klog på Naturfag er en online læringsplatform for naturfagslærere. Platformen tilbyder en række opkvalificeringsforløb, der gør det muligt at opkvalificere sig uden at skulle være væk fra sin daglige undervisning. Læreren kan få metoder og redskaber til at udvikle sin undervisning. Metoder og redskaber der kan afprøves direkte i undervisningen.

Tilbuddet består af 21 opkvalificeringsforløb, der tilbydes i et blended learning-format, hvor der veksles mellem læring gennem video, interviews, præsentationer af metoder og redskaber samt offline samarbejds- og forberedelsesøvelser, der gennemføres i samarbejde med en eller flere naturfagskollegaer.

I opkvalificeringsforløbene veksles der mellem at lære og at afprøve direkte i egen undervisning, hvilket knytter lærernes nye viden tæt til den daglige undervisningspraksis. 
 Forløbene på Klog på Naturfag bidrager til at øge lærerens fokus på undervisningen og styrker det faglige fællesskab blandt naturfagslærerne på skolen.

INDHOLD PÅ KLOG PÅ NATURFAG_ 


Klog på Naturfag er bygget op af en række forløb, der er fordelt på fem kategorier.

Screendumps fra klogpånaturfag.dk

Under de fem kategorier ligger der i alt 21 opkvalificeringsforløb. I hvert forløb guides lærerne igennem en række moduler, hvor de kan finde inspiration og konkrete redskaber til at gøre undervisningen i naturfag mere involverende og engagerende for eleverne, arbejde med fælles mål og planlægning, samt få hjælp til arbejdet med den fællesfaglige naturfagsprøve.

De fire første kategorier på Klog på Naturfag er målrettet natur/teknologi. De adresserer emner, der er centrale for at gøre undervisningen mere engagerende og undersøgende for eleverne. Der er for eksempel fokus på at bygge undervisningen omkring den naturvidenskabelig arbejdsmetode, gøre undervisningen mere undersøgende, bruge sprog og begreber mere bevidst, samt at styrke læringen ved brug af eksterne læringsmiljøer. Endelig er der også forløb, der styrker lærernes indsigt i de faglige mål for natur/teknologifaget og bygge både timer, undervisningsforløb og årsplaner omkring disse.

Den femte kategori er målrettet naturfagene i udskolingen. Målet er at støtte lærerne i arbejdet med den fællesfaglige naturfagsprøve lige fra de formelle krav over fælles planlægning og gennemførsel af prøven til evaluering af prøvens forløb, efter den er gennemført.

7


INTERVIEW: ARBEJDET MED KLOG PÅ NATURFAG HAR ÆNDRET MIN UNDERVISNING_ Kristina Wulff bruger Klog på Naturfags onlineplatform og workshops til at ændre undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Det øger elevernes undren og engagement i undervisningen

SØNDERMARKSKOLEN Vejle Kommune 0.-9. klassetrin Elever: 499 Lærere: 38

Kristina Wulff er lærer på Søndermarksskolen i Vejle og underviser i fysik/kemi, geografi, matematik. Hun har brugt Klog på Naturfag til at ændre undervisningen i de naturvidenskabelige fag.

- Jeg har generelt været meget optaget af, hvordan man kan skabe undren og begejstring i min undervisning, og at min undervisning tager udgangspunkt i, hvad elever begejstres for eller undrer sig over - i stedet for hvad jeg synes, de skal undre sig over, siger hun.

Den naturvidenskabelige metode lægger op til, at eleverne selv skal undre sig og finde svar. Det er en udfordring, når man er lærer.

- Det har været interessant at lære at tøjle egen lyst til at dele ud af al min viden overfor eleverne, men prøve at holde lidt igen og ikke bare give dem svarene, men prøve at lade dem gå ind i en undersøgende proces for at finde svar på nogle af de spørgsmål, de stiller, siger hun.

Onlineplatformen Klog på Naturfag har været en stor hjælp i arbejdet med at indføre den naturvidenskabelige metode i undervisningen i overbygningen på skolen, fordi den på en let måde har givet fundamentet til at bygge undervisningen op på en anden måde. Det er hårdt

8


arbejde at ændre den klassiske undervisning, hvor hun, som lærer, kender svaret, inden eleverne går i gang. Hun oplever dog, at eleverne er glade for at arbejde med metoden.

- Jeg har hørt udtagelser som “hvor er det fedt, det her” og “hvorfor kan vi ikke få lov til det hver gang”. Altså selv at nørde med de spørgsmål, som de stiller. Jeg har også arbejdet med lukkede og åbne opgaver, og når jeg prøver at åbne lidt mere op for opgaverne, og eleverne selv kan træffe nogle flere valg, så oplever jeg også den der begejstring i forhold til at få lov til at nørde med nogle af de ting, de interesserer sig for, siger hun.

Den naturvidenskabelige metode betyder, at eleverne selv skal opstille hypoteser, foretage undersøgelser og formidle deres resultater. Det har ændret lærerrollen markant.

Processen har taget tid, men eleverne begynder at forstå, hvad den naturvidenskabelige model rent faktisk drejer sig om; idéer, som de afprøver, og igennem afprøvningen finder de ud af, om idéen holder, eller om de skal tilbage og justere på dem.

- Hvis man skal lære at forstå den metode, så nytter det ikke noget, at alle svarene er givet på forhånd, slutter Kristina Wulff.

HVORDAN KAN KLOG PÅ NATURFAG 
 BRUGES PÅ SKOLEN? 


Klog på Naturfag er designet til at blive brugt i samarbejde, men kan også bruges af enkelte lærere. Materialet på læringsplatformen er opdelt i korte forløb, der igen er opdelt i små moduler.

Man kan løbende vælge at arbejde med lige netop de dele af materialet, der giver mening i forhold til den undervisning, man - som lærer - er i gang med. Hvis man for eksempel arbejder med et forløb om fødevarer og skal på besøg på en lokal fabrik, kan man med fordel arbejde med materialerne om inddragelse af eksterne læringsmiljøer for at sikre det størst mulige læringsudbytte for eleverne i forbindelse med besøget.

Fleksibiliteten giver mulighed for at oparbejde lige netop de kompetencer, som lærerne har brug for, når det passer dem.

På grund af donationer er brugen af Klog på Naturfag gratis. Arbejdet med Klog på Naturfag er uafhængigt af tid og sted, og der er ingen udgifter forbundet med brugen, hverken i form af brugerbetaling eller vikarudgifter.

Lærerne sammensætter selv programmet og gennemfører de moduler, der passer til deres behov.

Modellen på næste side viser, hvordan man kan arbejde med Klog på Naturfag i praksis.

9


1. VÆLG 
 FORLØB

4. EVALUER HVAD VAR 
 BRUGBART?

MODEL FOR AFPRØVNING AF ET FORLØB I PRAKSIS

2. PLANLÆG
 FORLØBET

3. AFPRØV I EGEN UNDERVISNING

Brugerne af Klog på Naturfag har blandt andet givet følgende råd til, hvordan man mest effektivt arbejder med tjenesten:

• Find en kollega at samarbejde med

• Vælg at arbejde med et opkvalificeringsforløb, der er relevant for den umiddelbart forestående undervisning

• Vælg hellere ét forløb, I er sikre på at få arbejdet igennem, end flere, hvor I risikerer at gå i stå

• Sæt jer ind i læringsmålene for forløbet

• Planlæg hvornår I vil arbejde med forløbet

• Afprøv det I lærer i jeres undervisning

• Husk at I ikke altid lykkes 100 procent første gang, men prøver noget nyt

UDBYTTE AF ARBEJDET MED 
 KLOG PÅ NATURFAG_ For den enkelte lærer er udbyttet af arbejdet med Klog på Naturfag et nyt blik på egen naturfagsundervisning igennem afprøvning af konkrete redskaber og metoder. Det knytter læring og praksis tæt sammen og skaber basis for en oplevelse af, at det man har lært kan hjælpe til at forbedre undervisningen. De primære gevinster er:

• Kendskab til nye værktøjer til planlægning af naturfaglige undervisningsforløb

• Viden om nye metoder i naturfaglig undervisning

• Ny praktisk erfaring med grundlæggende metoder i naturfagene

10


For naturfagsteamet som helhed er der også gevinst at hente ved at arbejde med Klog på Naturfags forløb. Det hjælper til at sætte et fælles fokus og at etablere et fælles sprog omkring undervisningen på skolen.

KLOG PÅ NATURFAG KAN HJÆLPE 
 MED AT ÆNDRE PRAKSIS_ 


Lærerne kan ud fra opkvalificeringsforløbene på Klog på Naturfag sætte fokus på elevernes undren og engagement i undervisningen, så eleverne opnår en følelse af at undervisningen bliver tilrettelagt ud fra deres spørgsmål og undren.

Eleverne skal have mulighed for, ud fra deres undringsspørgsmål, at opstille hypoteser. Disse hypoteser afprøves efterfølgende i praksis. På denne måde får eleverne be- eller afkræftet deres hypoteser.

Det handler om at gøre en god undervisning endnu mere skarp. Elevernes undren bliver omdrejningspunktet for selve undervisningen. Klog på Naturfag lægger op til, at man anvender den naturvidenskabelig arbejdsmetode i praksis.

Det første opkvalificeringsforløb i den naturvidenskabelige arbejdsmetode lægger op til at undervisningen tager udgangspunkt i elevernes engagement og undren.

INTERVIEW: NYE METODER HØJNER ELEVENGAGEMENTET_ Lykke Mejdal Jensen er fysiklærer på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Her har hun med stor succes arbejdet med Klog på Naturfags onlineplatform i sin undervisning. Hun har blandt andet introduceret Problem- og Løsningshuset fra platformen

BAGSVÆRD KOSTSKOLE OG GYMNASIUM
 Gladsaxe Kommune 0.-10. klassetrin Elever: 750 Lærere: 67

11


Bagsværd Kostskole og Gymnasium er en skole med en mere end 100 år lang historie. De cremegule bygninger byder på klassisk undervisning og nytænkende naturfag. Det sidste står Lykke Mejdal Jensen, der er fysiklærer for.

- Nu har jeg været lærer i 20 år, og jeg fornemmer, at mine kollegaer, som også har undervist i naturfag i flere år, har rigtig stor glæde af at bruge Klog på Naturfag, siger hun og fortsætter:

- Siden giver os nogle nye vinkler på vores undervisning, og den giver os fokus på forskellige områder, som vi måske glemmer i vores traditionelle arbejdsmetoder.

Lykke Mejdal Jensen oplever, at hendes undervisning efter introduktionen til Klog på Naturfag er blevet mere varieret, og at hun kan finde nye vinkler på svære emner.

Klog på Naturfag gavner ikke kun lærerne, men bestemt også eleverne, forklarer hun.

- Jeg mærker tydeligt et engagement. Inden timen er jeg mere opmærksom på, at eleverne er klar over, hvilket emne de skal arbejde med. Jeg bruger meget det, at de skal tage en ting med hjemmefra, eller at de skal undersøge noget på forhånd, og så giver det en helt andet type engagement. Jeg møder dem tit dagen før, hvor de siger “jeg har husket at tage en ting med, og jeg ved godt, hvad vi skal lave". Det betyder også rigtigt meget for forældresiden. Forældrene er med i engagementet og er med til at finde på, hvilke ting eleverne kan tage med, siger hun.

- Jeg og mine kollegaer oplever ofte, at når vi arbejde med den naturvidenskabelige metode, så opstår der en helt masse problemstillinger og en helt masse fagligt stof, som vi måske ikke havde forudset. Vi skal vænne os til, at vi begiver os ud i noget, uden at vi faktisk har et svar på tingene. Der har vi haft glæde af at bruge Problemhuset og har haft postere hændende i klassen. En med problemhuset og en med løsningshuset. Og så har det været rigtigt godt for eleverne at opleve, at de har kunne lave en poster og sætte de hen i problemhuset, og vi har kunnet se, hvor mange problemer og problemstillinger vi har og skal arbejde med.

12


Metoden betyder også, at eleverne føler, at de spørgsmål, de har stillet, ikke bare drukner, fordi der ikke lige er tid til at finde svaret. Eleverne oplever, at det bliver taget seriøst, og at hele klassen har et fællesskab, fordi det hænger oppe på tavlen. Det giver engagement og motivation.

KLOG PÅ NATURFAGS UDVIKLING_ I foråret 2013 blev MOCH A/S udvalgt som udvikler og leverandør af onlineplatformen til Klog på Naturfag. Der var blevet afholdt indledende møder med adskillige e-læringsbureauer, og to af disse blev udvalgt til at give et konkret tilbud.

Prototypen 
 I februar 2014 var den første prototype klar. Den indeholdt fire forløb - tre metodeforløb og et forløb om sprog og begreber. Prototypen blev udsat for en grundig field test frem til juni 2014. Syv lærere på tre folkeskoler testede udvalgte dele af materialet.

Lærerne gav feedback via spørgeskemaer og interviews. Dertil blev de filmet, når de arbejdede med Klog på Naturfag platformen og i deres undervisning. Den primære læring fra testen var, at forløbene var for lange. Selvom de enkelte læringsmoduler var korte, så strakte læringsforløbene sig over for lang tid, når der skulle veksles mellem onlineelementer, samarbejdsøvelser og afprøvning i praksis.

Version 1
 Baseret på testen af prototypen blev den første offentlige version af Klog på Naturfag lanceret i begyndelsen af skoleåret 2014/15. Forløbene var blevet delt i kortere versioner, så der nu var i alt ni tilgængelige forløb - stadig inden for temaerne "Metode" og "Sprog og Begreber".

Version 2
 Næste version bestod af en udbygning af indholdet. Der blev tilføjet i alt seks forløb i to nye kategorier: To forløb om at inddrage eksterne læringsmiljøer, samt fire forløb om at arbejde målstyret i naturfagsundervisningen. Udvikling og test af forløbene foregik i foråret 2015, og de nye forløb blev lanceret i forbindelse med opstart på skoleåret 2015/16.

13


KLOG PÅ NATURFAG

UDV. BRUGERLADE

- UDVIKLING 2013-2017

6 FORLØB F/K-BIO-GEO 8 FORLØB N/T

4 FORLØB N/T

REVISION

PROTOTYPE

7 FORLØB N/T

VERSION 1

VERSION 2

VERSION 3

VERSION 4

Version 3
 I projektplanen for Klog på Naturfag var det planlagt, at der i skoleåret 2015/16 skulle påbegyndes udvikling af materiale målrettet 7.-9. klasse. Dette faldt sammen med, at der fra det følgende skoleår var obligatorisk krav om at afvikle en fællesfaglig naturfagsprøve i 9. klasse. Prøven stillede store udviklingskrav, og det blev besluttet at udvikle materiale, der kunne støtte lærerne i arbejdet frem mod den nye prøveform. I juni 2016 lanceredes seks nye forløb, der dækkede alt fra prøvens formalia til evaluering af prøven i lærerteamet. De 21 forløb, der nu var udviklet, er det indhold, der i dag udgør Klog på Naturfag.

Version 4
 Baseret på erfaringerne fra fem års arbejde med Klog på Naturfag har Kata Fonden iværksat ændringer i brugerfladen Det drejer sig blandt andet om bedre introduktion på sitet og bedre oversigt over materialer.

PROJEKTETS UDBREDELSE_ Målet for Klog på Naturfag har været, at 1.000 lærere skulle gennemføre 2.000 forløb i projektets løbetid. Dette projektmål er nået. Med udgangen af 2017 havde 1.203 lærere gennemført 2.441 forløb. Hermed var projektmålet blevet opfyldt.

MÅL

RESULTAT

1.000 lærere

gennemfører

2.000 forløb

1.203 lærere

gennemfører

2.442 forløb

14


Der har været iværksat en række tiltag for at sikre projektets spredning, herunder:

1. Mailkampagner

2. Webinarer

3. Workshops

4. Video og opslag på Facebook

5. Annoncering på Kata Fondens hjemmeside

6. Oplæg på konferencer og seminarer

7. Indgåelse af kommuneaftaler

Hvert tiltag er blevet evalueret på basis af sin gennemslagskraft. Det viste sig, at mailkampagner med tilbud om en opstartsworkshop på egen skole var det mest effektive tiltag.

Ved udgangen af 2017 havde der været afholdt 71 workshops for 684 deltagere, geografisk spredt rundt omkring i Danmark, svarende til cirka ti procent af naturfagslærerne i Danmark (DLF, 2010).

Der har været afholdt workshops på skoler af meget varierende størrelse; alt fra den store byskole til de meget små skoler på de danske øer. Der har været besøgt skoler af forskellige typer; folkeskoler, efterskoler, privatskoler og specialskoler har alle benyttet sig af Kata Fondens tilbud om en workshop på egen skole. Vi har således kørt cirka 20.000 kilometer for at gennemføre disse workshops lokalt.

Klog på Naturfag
 Workshops fra 2013 til 2017

15


De gennemførte informationskampagner via e-mail har, for at kunne maksimere effektiviteten af de ressourcer, der blev lagt i spredningsarbejdet, haft hver sit tema. Dette betød, at Kata Fondens medarbejder har afviklet 10-20 workshops med samme indhold over en kort periode, hvilket har givet mulighed for at nå ud til mange skoler.

Det tog tid i begyndelsen af projektet at oparbejde kendskab hos brugergruppen. Som nedenstående graf viser, har der ikke været en lineær udvikling i brugere.

Gennembruddet kom i forbindelse med indførslen af den fællesfaglige prøve i naturfagene i skoleåret 2016/17.

Klog på Naturfag havde udviklet seks opkvalificeringsforløb om dette emne. Der blev lanceret til sommeren 2016 med tilbud om en opstartsworkshop. Der var meget stor efterspørgsel på denne workshop, og det var med til at øge kendskabet til platformen betydeligt. Efterfølgende oplevedes en markant øget efterspørgsel på tilbud om workshops også til natur/teknologi-lærerne.

Følgende illustrerer de data, der er samlet fra Klog på Naturfag. Grafen viser sammenhængen mellem de opstillede mål og de opnåede resultater på Klog på Naturfag over den periode, projektet har kørt.

Mål og opnåede resultater for Klog på Naturfag Genneførte forløb 
 Mål for antal gennemførte forløb 
 Lærere, der har gennemført mindst et forløb Mål for antal lærere, der har gennemført mindst et forløb

Mailkampagner med tilbud om opstartsworkshop Hver kampagne kontaktede alle grundskoler i Danmark.

Mailen har tilbudt skolerne en gratis opstartsworkshop, hvor de blev introduceret til, hvordan de kunne bruge Klog på Naturfag til at løfte naturfagsundervisningen på skolen.

Opstartsworkshoppen har taget sit afsæt i læringsplatformens mange muligheder. Workshoppens formål var at give et fundament til det videre selvstændige arbejde i naturfagsteamet på skolen.

16


Video og opslag på Facebook

Facebook er blevet brugt som et aktivt medie til at sprede kendskabet til Klog på Naturfag. Det har været brugt med varierende indhold.

1. Videopræsentation med information om læringsplatformen

2. Opslag med eksempler på indhold

3. Små reportager fra workshops på skoler

Kommuneaftale I den første strategi for spredning af kendskab til Klog på Naturfag indgik forsøg med at lave aftaler med hele kommuner. Der blev lavet aftaler med to kommuner – en stor og en lille.

Der var meget forskellige rammer for de to aftaler, men en fælles erfaring fra de to forløb var, at det ikke var en effektiv måde at sprede kendskab og brug af Klog på Naturfag. Dels var der for mange led mellem Kata Fonden som afsender og læreren som modtager. Dels blev vi afhængige af andres indsats, hvor Klog på Naturfag kun var en lille del af deres opgaver.

INTERVIEW: FAGTEAMET FÅR 
 FÆLLES PLATFORM_ Mette Jung underviser i natur/teknologi på Smidstrup-Skærup Skole. Her bruger fagteamet Klog på Naturfag til at udvikle didaktikken i fællesskab

SMIDSTRUP-SKÆRUP SKOLE
 Vejle Kommune 0.-9. klassetrin Elever: 315 Lærere: 23

17


Lærerne på skolen har fem fagudvalgsmøder om året og diskuterer hver gange et emne, som de plukker på Klog på Naturfag. De har blandt andet arbejdet med “grader af åbenhed i undervisningen” eller “sprog og begreber”. Efterfølgende får lærerne “hjemmearbejde”. De skal introducere et emne i de respektive klasser, og på det efterfølgende møde samler de op: Hvad er lykkedes, hvad virkede, hvad var svært, og hvad tages med videre.

- Alene den snak har mine kollegaer givet udtryk for, at de er superglade for, fordi vi netop bliver klogere på os selv. Strukturen og den røde tråd er blevet meget mere tydelig. Vi arbejder i samme retning og bliver samtidig fagligt klædt på, forklarer Mette Jung.

Introduktionen til Klog på Naturfag og lærernes arbejde med at gentænke undervisningen har indtil videre resulteret i, at eleverne tænker selvstændigt, og, som Mette Jung siger, så kan hun se, at eleverne har fået noget viden med, som hun ikke har set elever fra 5.-6. klasse kaste sig ud i og kan bruge egne ord på.

CASESTUDIER OG RAPPORTER_ I forbindelse med projektet Klog på Naturfag er der gennemført et casestudie og to forskningsprojekter.

1. Et casestudie af den første test Klog på Naturfag

2. Et phd-studie også med udgangspunkt i testen af prototypen af Klog på Naturfag

3. Et større forskningsstudie med fokus på Klog på Naturfags effekt på naturfaglærernes undervisning

PILOTTEST VISER HØJ LÆRERTILFREDSHED_ 


Pilottesten blev gennemført i foråret 2014 af phd-studerende Signe Schack Noesgaard (Schack Noesgaard, Signe, 2016), Kata Fonden og med deltagelse af syv natur/teknologilærere. De syv lærere kom fra tre forskellige skoler. Pilottestens formål var dels at undersøge, om Klog på Naturfag forandrer lærernes måde at undervise på, dels at undersøge om brugerfladen og struktureringen af indholdet virkede for lærerne.

Resultaterne viste blandt andet, at:

• lærerne overordnet var tilfredse med forløbet og indholdet

• Klog på Naturfag havde en overordnet tilfredshed på 4,94 på en 6-punktsskala

• alle lærerne har ændret på deres undervisning efter et forløb med Klog på Naturfag

• 44 procent opfyldelse af læringsmål (mod normalt 15 procent)

• der er tegn på at elevernes engagement bliver positivt påvirket, når lærerne anvender Klog på Naturfags metoder

Pilottesten blev gennemført med en brug af en række forskellige forskningsmetoder, herunder observation i undervisningen, spørgeskemaer, videooptagelser og interviews.

18


Pilottesten viste også gode resultater i lærernes tilfredshed: De ønskede i høj grad at anvende Klog på Naturfag og troede på, at det vil forbedre deres undervisning. Noget af det, som trak ned i forhold til tilfredsheden, var transfer-miljøet på skolerne, blandt andet forventningen om tid til at oparbejde nye kompetencer.

Pilottesten kom med en række forslag til forbedringer af Klog på Naturfag; for eksempel ændringer i øvelserne og forkortelse af længden på de første forløb. Anbefalingerne blev brugt til at forbedre prototypen inden den første egentlige version blev lanceret.

PHD-STUDIE: GØR ONLINE KURSER EN FORSKEL? Kan et online opkvalificeringsforløb i at undervise elever i folkeskolen ændre lærernes måde at undervise på? Og hvis det kan, hvad skal der så til? Signe Schack Noesgaard ph.d. har undersøgt onlineopkvalificering af lærere

Ovenstående er nogle af de spørgsmål Signe Schack Noesgaards publikationer og ph.d.afhandling prøver at besvare på baggrund af empiri fra projektet Klog På Naturfag.

Forskningen “Advancing work practices through online professional development” gør op med flere almene antagelser om kompetenceudvikling.

Ofte antager man, at det at have lært noget nyt på et kursus automatisk får en til at ændre adfærd på jobbet. Praksisforbedring kan dog ikke vurderes ud fra, hvor meget vi har lært af et kursus. Det er efter kurset, at den store opgave finder sted.

Signe Schack Noesgaards forskning pointerer, at det er en stor udfordring for lærere at initiere ændringer i undervisningen – specielt efter e-læring uden personlig facilitering.

19


Det er egentlig ikke noget nyt, men det er til gengæld det forhold, at selv, når ny adfærd initieres, er kurset stadig under afprøvning, og læreren skal se en positiv effekt i klasseværelset for at vedholde den nye undervisningsadfærd.

Når vi er interesserede i en konkret praksiseffekt af vores initiativer, er det altså vigtigt at forstå, at praktikeren vurderer initiativernes effekt i praksis og på den baggrund vedholder den initierede ændring i undervisningen eller går tilbage til den forhenværende undervisning.

Det er ikke kun læreren, der skal ændre adfærd, når kurset er slut. Eleverne står også i en ny situation, når deres lærer begynder at undervise på en anden måde.

Eleverne skal hjælpes til at kunne præstere i en ny kontekst. Det er noget man ironisk nok ofte glemmer, selvom hele målet med initiativerne er at påvirke elevernes engagement og præstationer positivt.

Netop den del er afgørende, fordi læreren kan tage elevernes forvirring som et tegn på, at den nye undervisningsform ikke fungerer - og vender derfor tilbage til status quo.

Samtidig er det helt naturligt, at læreren føler sig inkompetent og famlende, når man skal undervise på en ny måde, hvilket igen kan bevirke til at læreren vurderer, at initiativet ikke fungerer.

Denne sårbarhed og uforudsigelighed i lærerens vurdering af effektivitet understreger, at kompetenceudvikling må tænkes ud over vores sædvanlige kursusformater.

Forskningen konkluderer, at vi må sørge for at kompetenceudvikling i langt højere grad end i dag bliver kontinuerlig, rettidig og kontekstuel, og at vi støtter op der, hvor effektivitet bedømmes; i praksis.

Vi skal ikke dømme e-læring ude i denne sammenhæng. I stedet kan vi gentænke e-læring som adaptive “just-in-time” uddannelsesteknologier (EdTech), der kan følge og udvikle praktikeren samtidig med at denne hjælpes med de daglige opgaver.

Der er utvivlsom et utappet innovationspotentiale og marked indenfor denne form for EdTech, netop fordi vi bliver ved med at placere kompetenceudviklingsinitiativer i kursusformater under antagelse af, at vi dermed ændrer praksis. Resultaterne fra ovenstående forskning har løbende informeret udviklingen af Klog på Naturfag.

FØLGEFORSKNINGSPROJEKT: KLOG PÅ NATURFAG KAN FACILITERE LÆRERDIALOG_ – af Rikke Ørngreen En forskningsgruppe fra Aalborg Universitet fulgte lærernes brug af Klog på Naturfag over en periode på flere år. Nedenfor sammenfattes resultaterne (Ørngren, 2017). Målene med forskningsprojektet var:

20


• Afprøve og dokumentere løsningens effekt på lærernes undervisningspraksis

• Videreudvikle, implementere, evaluere og opdatere læringsscenarier og læringsrammer for, hvordan løsningen bedst rammesættes ind i henholdsvis individuelle, kollaborative og organisatoriske kompetenceudviklingsforløb

• Gøre løsningen klar til overdragelse

Data fra brugerstatistikken på klogpaanaturfag.dk viser, at:

• Der er 2.358 unikke brugere, der har logget ind 10.418 gange i de tre år, og at 4.876 aktiviteter er foretaget af 1.079 unikke brugere

• Brugerne kommer fra 92 kommuner (ud af 98), hvoraf 563 grundskoler er repræsenteret (ud af 2.396)

Det viser, at der er mange, der logger ind på Klog på Naturfag, men at det kun er cirka halvdelen, der bruger aktiviteterne på portalen.

En af forklaringerne kan være, at lærere, der fra start har logget ind på siden, efterfølgende har valgt at lave fælles forberedelse sammen med en kollega ved én computer, og at deres aktiviteter derfor er registreret på ét login.

Der blev også identificeret en nye brugergrupper, som ikke er grundskolelærere; for eksempel professionshøjskoler, læreruddannelser og forlag. Disse var oprindeligt ikke tænkt ind i målgruppen for portalen, men har alligevel benyttet sig af de metoder og redskaber, der ligger på Klog på Naturfag.

Når den nye målgruppe er sorteret fra, står man tilbage med:

• 969 lærere som har været aktive brugere af indholdet på Klog på Naturfag

• Halvdelen af disse bruger har brugt 1-2 aktiviteter, og op til 25 procent har brugt 5 eller flere aktiviteter

• De har tilsammen gennemgået 4.264 aktiviteter

Udviklingen i nye brugere er stigende. Der har været en stigning på næsten 70 procent af nye, aktive brugere på bare syv måneder fra 1. november 2016 til 1. maj 2017. Årsagen til denne stigning kan findes i:

• at der er gjort et stort stykke arbejde for at udbrede kendskabet til portalen via introducerende workshops/seminarer i Kata Fondens regi

• et udtryk for at denne form for online-ressourcer kræver tid for at blive implementeret i grundskolen

Projektet har givet viden om, at mange naturfagslærere føler sig kompetente til at undervise i faget og er sikre på de naturfaglige metoder, men undersøgelsen viser også, at 25-30 procent af lærerne ikke føler sig kompetente.

21


Det har også vist sig, at der er behov for mere samarbejde og kompetenceudvikling blandt lærerne på skolerne.

Naturfagslærerne peger på tid som en faktor. Tiden er afgørende for, at når der samarbejdes, så er det af den mere praktiske orienterende karakter, og ikke den fagdidaktisk udvikling, der ligger øverst på dagsorden til møderne. For nogle lærere gav det ikke samme mening og værdi, da det, de efterspørger, i en travl hverdag, er ready-to-go og how-to-materialer og læringsdesign.

De empiriske data viser, at Klog på Naturfags nuværende design og indhold opfattes som et brugbart læringsmiljø, hvor læringmaterialer kan tilbyde lærerne muligheden for kompetenceudvikling.

Rapporten stiller spørgsmålstegn ved, hvor meget aktivitet der skal til, førend det giver læring, forandring og forankring i praksis. Online læring måler effektiviteten af, hvor meget af indholdet deltagerne kan huske og genkalde. Her er konklusionen, at i professionel kompetenceudvikling og lærerudvikling er der andre faktorer, der er i spil. Her handler det ikke om at lære materialet udenad, men om at handle for at ændre en praksis. Hvilke opmærksomhedspunkter, der skal til for at handle, er individuelt bestemt.

Rapporten anbefaler, at man kan overveje følgende ved et online kompetenceforløb:

• Udpeg en projektleder

• Lav tydelige aftaler om igangsættelse og afslutning med tydelig evaluering

• Arbejd bevidst med fagudvikling i teams

• Skolelederne skal prioritere at deltage i fagteam løbende

• Brug online videndeling

• Ændring af eksisterende praksis tager tid

Forskning viser, at online læringsforløb, som Klog på Naturfag, kræver en facilitering af processen for at kunne lykkes optimalt. Designet på Klog på Naturfag lægger op til dialog med kollegaer og opfordrer til at aktiviteterne laves i fællesskab, men det kræver en organisatorisk rammesætning og tydelig forpligtende facilitering for at kunne gennemføres i praksis.

FREMTIDEN: KLOG PÅ NATURFAG DRIVES VIDERE_ 


Det har fra projektets start været et mål, at Klog på Naturfag skulle have en fortsat eksistens efter projektet stoppede i regi af Kata Fonden. Det har vist sig interessant for eksterne partnere at drive Klog på Naturfag videre.

Klog på Naturfag er pr. 1. januar 2018 overdraget til Clio Online. Clio Online stiller Klog på Naturfag til rådighed, og det vil derfor være muligt for alle, der gerne vil have et kompetenceudviklingsforløb i naturfag, at hente inspiration på klogpånaturfag.dk.

22


KONKLUSION_ Vi har sammenfattet erfaringerne fra workshops og dialog med 75 skoler og brugere, resultaterne fra de to forskningsprojekter, samt brugerstatistikker i en række anbefalinger og erfaringer om online opkvalificering af naturfagsundervisere.

Vores anbefalinger bygger på Klog på Naturfag, men det er vores håb, at de også kan være til gavn for de, der generelt overvejer at benytte sig af opkvalificering online.

Anbefalinger: 1. Vær mere end én person
 Klog på Naturfags forløb er designet til og virker bedst, hvis man er flere, der arbejder sammen om at gennemføre dem. Dialog, fælles forberedelse, afprøvning og refleksion øger læringen for den enkelte og opbygger en stærkere faglig kultur blandt naturfagslærerne på skolerne.

2. Hav fokus på praksis for at få det største udbytte af opkvalificeringen
 En del af forskningen relateret til Klog på Naturfag har haft fokus på ”transfer”, det vi sige hvor stor en del af det, man lærer, der bruges i praksis. Brug Klog på Naturfag til at komme i gang med små forsøg i undervisningen, så man med metoder og principper fra Klog på Naturfag hurtigt kan se, hvordan man kan forbedre undervisningen.

3. Sæt mål for brugen af opkvalificering – og følg op
 Sæt konkrete og klare mål for arbejdet med Klog på Naturfag. Hellere færre og opnåelige mål, end for mange og for ambitiøse. Målet kan hurtigt komme til at virke uopnåeligt. Hvad skal der komme ud af opkvalificeringsforløbet? Hvornår skal opkvalificeringen været gennemført? Hvordan kan man se, om de ønskede mål er nået?

4. Der skal være én person, der har ansvaret for opkvalificeringsforløbet
 Udnævn en leder, naturfagskoordinator, vejleder eller engageret naturfagslærer som koordinator for opkvalificeringsforløbet, hvis man arbejder som samlet naturfagsteam. Sørg for at koordinatoren er ”blåstemplet” af ledelsen, så det er tydeligt for alle, at det er koordinatoren, der har det samlede ansvar for forløbet.

5. Brug Klog på Naturfag i skolens eksisterende struktur 
 Naturfagskoordinatorer eller ledere kan benytte Klog på Naturfag til at sætte fokus på den grundlæggende naturfaglige metode eller andre centrale elementer i naturfagsundervisningen. Man kan bruge fagudvalgsmøder til at sætte fokus på ét af de 21 opkvalificeringsforløb. Man kan sammen gennemgå online materialer, aftale afprøvning i praksis samt opfølgning og evaluering.

6. Der skal være allokeret tid til opkvalificering
 Der skal være tid både til at tilegne sig ny viden og til at gennemtænke, hvordan denne kan omsættes i undervisningspraksis. Det kan enten ske ved at bruge eksisterende fora (for eksempel fagteam) eller ved at tildele særskilt tid dedikeret til arbejdet med Klog på 23


Naturfag. Det vigtigste er, at der er allokeres og planlægges tid til fælles læring via Klog på Naturfag, forberedelse, afprøvning og opfølgning.

7. Afprøvning i klassen støttet af kollega 
 Vi har set mange gode eksempler på to natur/teknologi-lærere, der har samarbejdet om brugen af Klog på Naturfag, og om hvordan metoderne skal bruges i praksis. Et samarbejde har bestået af fælles forberedelse, afprøvning i klassen og derefter fælles evaluering. Teamet kan bestå af en linjefagsuddannet og en ikke-linjefagsuddannet underviser.

8. Online opkvalificering kræver en stærkere motivation
 Vores erfaring er, at online opkvalificering kræver en stærkere motivation og vilje hos brugeren, fordi der ikke hele tiden er en direkte interaktion med en ”levende” modpart. Det er derfor, det er vigtigt at være flere om indsatsen.

9. Klog på Naturfag er et opslagsværk - ikke kun et opkvalificeringsforløb
 Vi har erfaret, at Klog på Naturfag bruges hyppigt som reference for skolens naturfagslærere. Selvom Klog på Naturfag er udviklet som 21 sammenhængende forløb, så benyttes dele faktisk som en reference. For eksempel; hvordan stiller man undrende spørgsmål i naturfagsundervisningen.

10. Brug Klog på Naturfag, når der er brug for det på jobbet med dine kollegaer
 Brugerne af Klog på Naturfag udtrykker, at den største fordel ved tjenesten er, at den kan bruges på jobbet, når der er brug for det, og kan deles med kollegaer. At tjenesten er blevet udbudt gratis fjerner en blokering for brug. Klog på Naturfag skal ikke ses som efteruddannelse, men som en gennemtænkt indføring i grundlæggende naturfaglige emner og en mulighed for at holde den faglige dialog i gang.

24


LITTERATURLISTE_ Andersen, F. Ø.: Motiverende undervisning. Aarhus Universitetsforlag, 2017.

Danmarks Evalueringsinstitut: Kortlægning og analyse - Opkvalificering af lærere og pædagoger i folkeskolen, Danmarks evalueringsinstitut, 2013. 
 
 Danmarks Lærerforening: NATURFAG - en udfordring for alle, Danmarks Lærerforening, oktober 2007

Danmarks Lærerforening: Undersøgelse af undervisningen i naturfagene, Danmarkslærer forening, 2010.

Egelund, N., & Brock, T.: Naturfag og teknik – hvad ved vi i dag om elevinteresser, om forudsætninger for undervisningen og om resultater? Danmarks Pædagogiske Universitet, 2002B.

Engineer the future: Prognose for mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025, maj 2015.

Hattie, John: Synlig læring - for lærere. Dafolo, 2013.

Horst, S., & Nielsen, K.: Sammen om naturfagsstrategien - Aktuel analyse. MONA, 2017.

Kommunernes Landsforening: Rekrutteringssituationen på lærerområdet, KL, 2016

Lüthi, C.: Natur og tekniklærernes vilkår anno 2012. Universe Fonden, 2012.

Schack Noesgaard, Signe: Advancing Work Practices Through Online Professional Development: A Study of the Effectiveness of Online Professional Development Illustrated by an Empirical Case of Danish K-5 Science Teachers, Aalborg Universitet København, 2016.

Undervisningsministeriet: Lærerprognose, UNI-C Statistik og Analyse. Undervisningsministeriet, 20. august 2007.

Undervisningsministeriet: Undersøgelse af linjefagsdækning i folkeskolen. Undervisningsministeriet, 2009.

Undervisningsministeriet: Kompetencedækning i folkeskolen, Undervisningsministeriet, juni 2017.

Ørngreen, Rikke: Forskningsprojektet Klog på Naturfag – online opkvalificering af naturfagslærer i grundskolen, Aalborg universitet, 2017.

25


EGNE NOTER_ __________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

26


__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________

27


Š Kata Fonden, marts 2018


Klog på Naturfag afsluttende rapport (Kata Fonden)  
Klog på Naturfag afsluttende rapport (Kata Fonden)  
Advertisement