Program for afgangsprojekt · Kasper Schwartz

PROGRAM KASPER SCHWARTZ AFGANGSPROJEKT INDUSTRIEL DESIGN FORÅR 2015

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Program for afgangsprojekt ved Kunstakademiets Designskole - For책r 2015 Studerende: Kasper Emmanuel Hansen-Schwartz Institut: Produktdesign | Kandidatprogram: Industriel Design Vejleder: Michael Frederiksen

Virksomhedssamarbejde:

Kontaktperson hos Kildemoes: Martin Petersen (Product Manager)

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING ........................................................................4 PROBLEMSTILLING .............................................................8 PROBLEMFORMULERING .................................................11 METODE + AFLEVERINGSFORM OG OMFANG ..................12 TIDSPLAN ...........................................................................14 REFERENCER ....................................................................15

INDLEDNING Jeg har altid være en stor tilhænger af cykler og cykling generelt. Da jeg er født og vokset op i København, en af verdens mest cykelvenlige byer, så har cykling altid været en naturlig og selvsagt transportmetode for mig, og jeg har med egne øjne set den løbende udvikling byen har gennemgået med bla. stigende antal cyklister, forbedrede cykelstier og et generelt øget fokus på cyklisme og dets betydning for byen og samfundet som helhed.

Jeg har også længe gået med et ønske om at designe en cykel fra bunden, og jeg har det sidste halve års tid løbende gjort mig en række observationer og registreringer i min hverdag som cyklist, med henblik på at jeg skulle designe en cykel til mit afgangsprojekt. Jeg har f.eks. taget min cykel med på S-toget en del gange, noget som et stigende antal af københavner benytter sig af og som DSB også har imødekommet med bla. et forhøjet antal cykelpladser i togene, bortskaffelsen af cykelbilletten, tilladt medbringelse af cykler i myldretiden og forbedrede forhold for cyklister på stationerne. Men noget som jeg hurtigt bemærkede, er de besværligheder der er forbundet med parkering samt ind- og udstigning med cykler i S-toget, især i myldretiden! Mange bakser længe med at få sin cykel parkeret, især fordi det er baghjulet der skal ind i cykelstativerne, hvilket kræver man vender sin cykel og derefter bakker den ind cykelstativet - noget der kan være ret så krævende hvis kupéen er fuld af cykler og travle passagerer.

En væsentlig årsag til det store besvær der er forbundet med håndteringen cykler i disse situationer, skyldes dimensionerne på den gennemsnitlige hverdagscykel. Dimensioner der i Danmark og resten af et europa, stort set har været uændrede siden ‘safety-cyklen’, der er udgangspunktet nytidens hverdagsbycykel (også kaldet citybike), blev introduceret tilbage i 1880’erne. Disse dimensioner giver rigtig god mening ud fra et køredynamisk-perspektiv, men i takt med at cyklens anvendelsesområder,

4 / 15

i en cykelfremmende by som København, har udvidet sig mere og mere, er denne størrelse ikke altid den mest hensigtsmæssige. Når cyklen medbringes på S-toget og tog i almindelighed, indebærer dette også transport af cyklen til og fra togperronen. Dette involverer ofte et niveauskift i forhold til gadeplan, som enten klares med elevator, rulletrapper eller almindelige trapper, med eller uden cykelskinne. Men selvom der ofte er mulighed for at benytte en elevator, så kan den ofte være optaget og tidskrævende, og mange har typisk ret så travlt og benytter derfor trapperne. Når man skal transportere en cyklen op og ned af trapper, så har cyklens størrelse og især vægt en stor betydning. På trods af at der i mange tilfælde er en skinne til cykler monteret på trappen, så kan det for mange være en stor udfordring at skubbe en tung cykel op af en lang trappe, og det er heller ikke den hurtigste løsning mange vælger simpelthen at bære cyklen op ad trapperne, noget som selvfølgelig er en nødvendighed i de tilfælde hvor der ikke er en cykelskinne tilknyttet trappen.

5 / 150

Et andet aspekt jeg har registreret ved mange cykler i København, er det store antal tilbehør der er monteret på cyklen, det være sig cykelkurve, bagagebærere, induktionslygter, skærme, barnestole (både for og bag), diverse reflekser osv. Alle disse typer tilbehør, visse som er et lovkrav at have monteret, udvider cyklens funktionalitet og anvendelsesmuligheder og de har afgjort alle en berettigelse. Men det som de tilsammen ofte resulterer i, er efter min mening, en betydelig forstyrrelse og forringelse af cyklens æstetik. Oven i dette kan der også være en del besvær og/eller omkostninger forbundet med at monteringen af sådanne tilbehør, da det ofte involverer en del værktøj, skruer, beslag og så videre.

Hvad angår det æstetiske, så der helt sikkert en stor andel er der ikke finder dette synderligt betydningsfuldt, dog ville det nok tiltale de fleste hvis det blev nemmere, billigere og hurtigere at på- og afmontere diverse udstyr.

Men der er helt klart også en brugergruppe af betydelig størrelse, der bryder sig om og har en klar holdning til hvordan designet af deres cykel tager sig ud, og hvordan diverse udstyr påvirker denne. Et klart eksempel på dette er den store stigning i popularitet som de såkaldte fixie-cykler har oplevet de sidste par år. Disse cykler kendetegnes ved at

6 / 15

være meget stilrene og med raffinerede detaljer, og som funktionelt er skrabet helt ind til benet dvs. ingen gear, skærme, ringklokker, ja sågar håndbremser - kort sagt alt det tilbehør der er nævnt ovenfor. Dette resulterer i at disse cykler fremstår med en særlig æstetik der er ren, uforstyrret og meget stilsikker - noget som står i skarp kontrast til en typisk citybike med et væld af udstyr påmonteret.

7 / 150

PROBLEMSTILLING Med afsæt i de ovennævte registreringer og overvejelser, ser jeg en række problemstillinger at bygge videre på. Dels er der det størrelsesmæssige aspekt, hvilket der allerede eksisterer visse alternativer til. Der er mindre udvalg af cykler med kompakte stel og mindre hjul som den finske Jopo-cykel, så eksisterer der en række mere niche-prægede cykler i stil med Cannondales Hooligan, og så er der den mere ekstreme løsning i form af et utal forskellige foldecykler. Men for det første ser jeg ikke foldecyklen som et særligt holdbart alternativ, da langt de fleste ikke vil bruge tid på at folde sin cykel sammen og ud igen, når de f.eks. kun skal med S-toget i 5-10 minutter.

8 / 15

Derudover er de køredynamiske egenskaber også væsenligt ringere end dem man ser ved en citybike og så er der også en række æstetiske ulemper forbundet med foldecyklen, som heller ikke gør den særlig attraktiv for mange. Så jeg ser klar størst potentiale i en cykel med et let, mindre stel og et generelt mere kompakt layout. Der ligger dog en stor udfordring i at designe en cykel af denne type, hvis den skal kunne udgøre et reelt og appellerende alternativ til den klassiske citybike. Selve størrelsesforholdet udgør nemlig en stor barriere for mange potentielle brugere, i det netop dimensionerne for den typiske gennemsnitscykel er så fasttømret. Disse dimensioner er igennem mange generationer blevet præget af både geografiske forhold, industrielle standardiseringer og kulterelle normer. Jeg ser det derfor som et helt afgørende element i udviklingen af dette cykelkoncept, at tage højde for denne barriere og jeg vil tilstræbe at designe cykel der kan minimere denne, ved at kombinere fordelene ved et kompakt cykeldesign med de køredynamiske og ergonomiske fordele, samt signalværdi der er forbundet med en veludført citybike.

9 / 150

Dernæst er der også den væsentlige problemstilling med af- og påmontering af udstyr på cyklen, samt hvordan dette kan lettere og enklere. Ydermere hvordan dette udstyr bliver en langt mere selvklar og integreret i cyklens overordnede design. Jeg ser det som helt afgørende at denne problemstilling bliver løst på en overbevisende måde, for at dette cykelkoncept skal kunne appellere til dens målgruppe, og stå som et stærk alternativ til eksisterende citybikes på markedet.

Jeg har på baggrund af disse problemstillinger og overvejelser kontaktet Kildemoes, et af Danmarks mest erfarne og succesfulde cykelproducenter, og indgået et virksomhedssamarbejde med henblik på at få sparring, feedback og støtte til at udarbejde et designforslag, der kan imødekomme de ovenstående problemstillinger.

MÅLGRUPPE • Personer i aldersgruppen 25-40 år • Har mellem til høj indkomst • Benytter cyklen i hverdagen til kørsel i byen - korte og mellemlange distancer • Medbringer ofte cyklen på s-toget • Stilbevidste og Lægger stor vægt på kvalitet og design • Betaler gerne en højere pris produkter der har lang holdbarhed og er gedigent produceret

10 / 15

PROBLEMFORMULERING Min problemformulering lyder således:

Hvordan kan jeg udarbejde et cykelkoncept, der gør det langt mere bekvemt, overskueligt og håndterbart at medbringe cyklen i S-toget og tog i almindelighed, samt transport af cyklen op og ned af trapper, til og fra togstationen og hvor det ellers er nødvendigt et bymiljø?

Hvordan kan jeg udarbejde en designløsning til dette cykelkoncept, der gør det nemt, hurtigt og brugervenligt at på- og afmontere diverse udstyr og tilbehør, og på en måde så dette udstyr fremstår som en selvklar og integreret del af cyklens overordnede design?

Hvordan skaber jeg et design og brand til dette cykelkoncept, så det over for min målgruppe kan fremstå som et reelt og appellerende alternativ til den normsættende citybike?

11 / 150

METODE + AFLEVERINGSFORM OG OMFANG Jeg vil dele mit projekt op i fire faser med følgende indhold og metode: OPSTART OG RESEARCH Denne fase omfatter programskrivning samt forskellige former af research. Researchen vil omfatte en grundig ‘desk-reseach’ og vidensindsamling om cykeln og cyklismens historie, eksisterende produkter og designløsninger, det danske og europæiske cykelmarked og dets aktører, min målgruppe, samt eksisterende og opkommende teknologi, produktion og materialer der kan have relavans for projektet. Dernæst følger en felt-reseach i form af diverse observationer og registreringer i det københavnske bymiljø, med særlig fokus på medbringelse af cykler i S-toget samt transport af selve cyklen i byrummet. Afslutningsvis vil jeg gennemgå, opsummere og analysere resultaterne af min research med henblik på den efterfølgende ide- og konceptudvikling.

IDE- OG KONCEPTUDVIKLING Denne fase vil overlappe den første fase, og indeholder idegenering og afprøvelse af forskellige koncepter og designløsninger. Idegenereringen vil foregå i kombination med skitsering, efterfulgt af diverse formundersøgelser i skalamodeller og 1:1, samt en opstart af 3D-modellering i SolidWorks.

UDVÆGELSE, DETALGERING OG FÆRDIGØRELSE Denne fase vil starte med udvælgelse af et koncept og designforslag, der skal resultere i en færdig løsning på min problemformulering. Udvælgelsen sker på baggrund af en gennemgang og evaluering af resultaterne fra de forrige faser. Når det endelige designkoncept er udvalgt, påbegynder en detaljering og løbende justeringer af

12 / 15

designforslaget, hvilket skal munde ud i en detaljeret SolidWorks 3D-model. Med basis i 3D-modellen bliver der udarbejde en skuemodel i fuld skala. Endeligt, vil jeg supplere med en række computerrenderinger af mit løsningsforslag i studio- og kontekstmiljøer.

OPSUMMERING, AFLEVERING OG PRÆSENTATION Den fjerde og afsluttende fase består i af sammenfatning, analyse og refleksion af projektforløbet og dets resultat i form af en projektrapport. Dernæst gøres klar til den afsluttende eksamen med en præsentation af hele projektet og det færdige designforslag.

VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE Som nævnt har jeg indgået et virksomhedssamarbejde med Kildemoes A/S, hvor jeg vil have produktionschef Martin Petersen som kontaktperson, med mulighed for indragelse af andre fagpersoner fra Kildemoes. Jeg vil under projektet løbende være i dialog med Martin og ud fra en række milepæle i projektet, arrangere en række møder med feedback og sparring. Jeg vil også søge hjælp til udarbejdelsen af 1:1 prototypen, i den udstrækning der kan passe for begge parter.

AFLEVERINGSFORM OG OMFANG • Procesmateriale (skitser, formundersøgelser) • Detaljeret 3D-model (SolidWorks) • Skuemodel i fuld skala

• Renderinger af designforslaget • Slideshow præsentation • Diverse præsentationsplancher og prints

13 / 150

TIDSPLAN februar UGE -

6

7

marts 8

9

10

11

april 12

13

14

15

maj 16

17

18

19

juni 20

21

22

23

24

25

OPSTART OG RESEARCH

PROGRAMUDFØRELSE DESK RESEARCH FELTOBSERVATIONER OPSAMLING OG ANALYSE IDE- OG KONCEPTUDVIKLING

IDEGENERERING SKITSERING 1:1 FORMUNDERSØGELSER UDVÆLGELSE, DETALJERING OG FÆRDIGGØRELSE

3D-MODELLERING 1:1 PROTOTYPE RENDERINGSARBEJDE OPSUMMERING, AFLEVERING OG PRÆSENTATION

RAPPORTSKRIVNING PRÆSENTATIONSMATERIALE FORBEREDELSE NØGLEDATOER aflever projektrapport 21. maj

aflever færdigt program 20. februar

14 / 15

1

eksamensperiode 28. maj - 19. juni

REFERENCER BĂ˜GER Kesteven, Guy: 1001 Bikes to Dream of Riding Before You Die Quintessence - 2014 Hadland, Tony: Bicycle design - An Illustrated History MIT Press - 2014 Ehmann, Sven: Velo - 2nd gear Bicycle Culture and Style Gestalten - 2013 Embacher, Micheal: Cyclepedia - A tour of Iconic Bycycle Designs Thames & Hudson - 2011 Vanman, Cecilia: Cyklernes by Copenhagen - City of Bicycles Nyt Nordisk Forlag, Arnold Busck - 2010 INTERNET Kildemoes - www.kildemoes.dk Bycycling - www.bicycling.com Commute by Bike - www.commutebybike.com Cycling Forums - www.cyclingforums.com

15 / 150