Beboerbladet for Tingbjerg og Utterslevhuse

Page 1

Beboerblad for

Tingbjerg og Utterslevhuse Nr. 1 - 2019 – 62. årgang

Tingbjerg Byudvikling 2 Velkommen til Fritidsdelen 4 Nyt fra FSB 6 Udviklingsplan for Tingbjerg 7 Almen Modstand 8 Der bygges bro 9 Ghetto-list 10 Seniorbofællesskabet 11 Referat fra afdelingsmøde 12

Kon ku se s rrenc id e e 14

1


Nyt fra Tingbjerg Byudvikling Skrevet af Cecilie Rønnow Eskelund, bystrategisk konsulent i KAB, på vegne af fsb og SAB v. KAB’s projektgruppe for Tingbjerg Byudvikling Siden sidste Beboerblad udkom i efteråret 2018 er der især én ting, der har fyldt i arbejdet med Tingbjerg Byudvikling, og det er Regeringens Ghettoplan, som i slutningen af november medførte at Folketinget vedtog en ny lovpakke. Loven har betydning for, hvordan den såkaldte ”ghettoliste” opgøres, og ikke mindst for de krav, der fremover stilles til de boligområder, der optræder på listen – herunder Tingbjerg/Utterslevhuse. Det fortalte vi om på et velbesøgt informationsmøde om Regeringens Ghettoplan i starten af januar, som man kan læse mere om længere nede i det her indlæg.

Ruten forandres

På Bygården skrider Innovaters byggeri planmæssigt frem. De første boliger er lejet ud med indflytning i marts og butikkerne åbner allerede i februar – der vil i den forbindelse blive arrangeret et åbningsarrangement med gode tilbud. I februar går etape to så i gang, med forventet indflytning/åbning inden årsskiftet. Se mere om boligerne på www.bygaarden.com.

Tingbjerg Byudviklingsplan vedtaget og offentliggjort

”Tingbjerg Byudviklingsplan 2018-2025” kan hentes online på Tingbjerg Forums hjemmeside.

På et fælles møde d.25.oktober vedtog boligselskaberne fsb og SAB en fælles byudviklingsplan for Tingbjerg. Byudviklingsplanen danner grundlag for at fsb og SAB over de kommende år vil sælge jord til den private ejendomsudvikler NREP, der til gengæld vil udvikle det Tingbjerg mangler; private boliger til en bred gruppe af familier. Find byudviklingsplanen på www.tingbjergforum.dk under nyheden: ”fsb og SAB vedtager Tingbjerg Byudviklingsplan”, eller kig forbi udstillingen i Beboercentrum i åbningstiden og hent et printet eksemplar.

Samarbejdet med NREP

Det andet spor, der har fyldt er samarbejdet med NREP, som løbende bliver mere og mere konkret. Vi er i fuld gang med at forberede lokalplanarbejdet, som for alvor går i gang fra februar og frem. Der har været afholdt indledende forhandlingsmøder og NREP har hyret Vandkunsten, til at tegne mere detaljeret på de enkelte byggefelter, som grundlag for lokalplanarbejdet. Snart vil vi vise nogle af tegningerne i udstillingen om Tingbjerg Byudvikling – så hold øje med åbnings­ tiderne i Tingbjerg Forum og på hjemmesiden.

2

Visualiseringer af en 3-værelses lejlighed på 1. sal (tv.) og en 4-værelses lejlighed på 2. sal (th.).


I den anden ende af Ruten, rykker forandringerne også tættere på. Lokalplanen for Store Torv, blev endeligt vedtaget i december. Nu skal SAB v.KAB og fsb i samarbejde med Innovater og NREP have tegnet de konkrete projekter – byggeriet forventes tidligst at gå i gang når Lidl er færdigopført som en del af Bygården, så Aldi på Store Torv vil kunne forsyne Tingbjerg med dagligvarer, indtil der åbner en ny dagligvarebutik.

Regeringens Ghettoplan – vi arbejder for at bevare Tingbjerg/Utterslevhuses almene boliger

Omkring 140 beboere deltog i det informationsmøde om Regeringens Ghettoplan som fsb og SAB v. KAB afholdt d.8.januar 2019. Mødet var indkaldt med kort varsel, fordi vi er udsat for nogle skrappe tidsfrister i forhold til de nye krav Folketinget nu stiller til de såkaldte ”hårde ghettoer” – herunder Tingbjerg/Utterslevhuse. Inden den 1. juni i år skal fsb, SAB og Københavns Kommune aflevere en udviklingsplan til ministeriet, som både er godkendt af boligorganisationerne og kommunen. Planen skal vise, hvordan vi vil nedbringe andelen af almene familieboliger i Tingbjerg til 40 pct. fsb og SAB er ikke enige i, at det er den rigtige måde at

håndtere de udfordringer, der er i Tingbjerg/Utterslevhuse og andre boligområder – men nu er det vores opgave at finde den mest fornuftige vej inden for de rammer som Folketinget har besluttet. Vi går efter en løsning, hvor vi bevarer så mange almene boliger som muligt. Derfor arbejder vi benhårdt på at få bygget de nye private boliger, som hele tiden har været en del at Tingbjerg-Husum Byudviklingsstrategi og Tingbjerg Byudviklingsplan. Derudover så ser vi på mulighederne for at bygge yderligere,på især kommunens og kollegiets områder. Og så vil vi se på mulighederne for at ommærke nogle af de almene familieboliger til ældreboliger og ungdomsboliger – det betyder at man kan ændre boligens status og dermed hvilken målgruppe den udlejes til, i takt med at egnede boliger fraflyttes. Målet er at undgå at skulle gøre brug af frasalg og nedrivning for at opnå de påkrævede 40 pct. almene familieboliger i området Tingbjerg/Utterslevhuse. På mødet oplevede vi stor spørgelyst fra de fremmødte beboere. Der var enighed om at Regeringens Ghettoplan er en dårlig idé – men også om strategien med at bevare de almene boliger i Tingbjerg. I slutningen af januar udkom en længere opsamling fra mødet, som kan findes i print i Tingbjerg Forum eller digitalt på www.tingbjergforum.dk

Der var godt fyldt op i den store sal i Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus. I slutningen af marts inviteres til et opfølgende møde om den udviklingsplan, der skal sendes til ministeriet.

Redaktion Redaktion: Pernille Høholt, Said Hussain, Kirsten Madsen, Marie Bredager og Karin Hansen Kontakt: Karin Hansen kah@kab-bolig.dk Stof til næste nummer skal være Karin Hansen i hænde senest den 12. marts 2019. Forsidefoto: Pernille Høholt

3


Velkommen til Fritidsdelen på Terrasserne 40 Skrevet af Lea Astrid Darmon Gratis adgang for hundredvis af børn

Som noget temmelig unikt i Københavns Kommune er Fritidshjemmet på Terrasserne gratis for elever, der går på Tingbjerg Skole. Børn fra andre skoler skal betale for fritidshjem og denne indmeldelse foregår via pladsanvisningen. Klubben er et gratis tilbud for alle børn og unge. Fritidshjemmet er for børnene i 0.-3. klasse og Klubben for 4.-9. klasser samt unge op til deres 18. år.

Faciliteter og aktiviteter

Bygningen er indrettet, så den følger årgangenes inddeling. I den ene ende ligger Fritidshjemmet, som er fra 0. – 3. klasse. Her er der blandt andet adgang til: • Lego-rummet, hvor der bliver bygget og konstrueret fantasifulde kreationer. • Dukkekrogen med teater og familielege. • Computerrummet, hvor der både er wii, Playstation og xbox. • Hobbyrummet, der opfordrer til kreativitet, syning, maling og klippe-klistre. • Legerum til rollelege og udklædning. Fritids – og Ungdomsklubben hører til i den anden ende af bygningen. Her er der adgang til: • Computerrummet, hvor der spilles E-sport, FIFA, Fortnite og diverse andre spil. • Krea-rummet, hvor man fx kan sy, knytte, male og lave smykker. • Køkken-alrum, hvor der hver dag serveres lidt eftermiddagsmad i form af sund og varieret kost. Endvidere kan man være med til at bage, lave bolcher samt andre sjove køkkenaktiviteter. • Snart er der også et musikrum tilgængeligt, hvor man kan lære at spille på instrumenter og synge i bands.

Bondegården og Udelivet

Når man træder ind på Terrasserne eller ”T40”, bliver man straks imponeret af husets mange tilbud. De fleste forældre vil nok i smug misunde deres børn de utallige aktiviteter og faciliteter, der er til rådighed her. De to pædagogiske ledere, Gitte og Heidi, viste os stolt rundt og præsenterede os for “Fritidsdelens” mange muligheder. Fritidsdelen på Terrasserne er en integreret del af Tingbjerg skole med samme ledelse og personale. 4

Når man går rundt udenfor, får man et klart indtryk af, at der også hér er fokus på at give børnene tonsvis af aktiviteter at give sig i kast med. Området er fælles og man finder blandt andet en kæmpe bålplads, svævebane, parkourbane, sandkasse med indbygget vandleg og en stor bondegård med alverdens søde dyr. Her kan børnene lære at blive trygge i dyrenes nærvær og sågar strigle og ride på heste, så længe de er sammen med en voksen. På vores rundvisning faldt vi alle pladask for hængebugsvinet Pelle, som fik klap på maven, mens æslet forsøgte at få vores opmærksomhed i døråbningen.


Ture ud af huset

Børnene har også rig mulighed for nye sjove oplevelser, når Klubben arrangerer ture ud af huset. De tager på shopping-ture, i biografen, svømmehallen, ud at bowle, i Airtrix, Go Monkey, Lasertag, og ud at køre Gokart. Desuden arrangeres der kolonier i ferierne. I år går turen til Hamborg i vinterferien for Ungdomsklubben, mens der for Fritidsklubben blandt andet er en endagstur til Isaberg for at stå på ski. Fritidshjemmet tager på sommerkoloni den første uge af sommerferien. Alle børn og unge mennesker er velkomne i Fritidshjemmet og Klubben på T40. Indmeldelse kan ske ved at kontakte medarbejderne i huset, eller lederne for Fritidsdelen: Gitte Larsen i Fritidshjemmet og Heidi Larsen i klubben.

Arrangementer I løbet af året er T40 også samlingspunkt når der skal fejres højtider i fællesskab med venner og familie. Der bliver afholdt både halloween, fastelavn, julefest, nytårsfest, påske, Eidfest og Sankt Hans.

Åbningstider i Fritidsdelen Fritidshjem, 0.-3. klasse: hver dag kl. 6:30-17 Fritidsklubben, 4.-7. klasse: mandag-fredag kl. 14-18 Juniorklubben, 6. klasse: tirsdag og torsdag kl. 18-20 Ungdomsklubben, 7. klasse op til det 18. år, mandag-fredag kl. 18-22

Gitte Larsen Pædagogisk leder for Fritidshjemmet Telefon: 40 33 34 12 E-mail: gilars@kk.dk

Heidi Larsen Pædagogisk leder for Klubben Telefon: 24 94 01 53 E-mail: qq3h@kk.dk

5


Nyt fra FSB Med ønske om et godt nytår vil vi hermed ridse op, hvad der er sket i det forgangne år. Det har bestemt ikke været et kedeligt år, og der har været forskellige udfordringer.

6. Tingbjerg har fået nyt Kulturhus, der blev indviet i september.

1. Renoveringen i afd. 1 nærmer sig afslutningen. Denne har budt på en del udfordringer, så som asbest-genhusnings- og ventilationsudfordringer.

7. Der er arbejdet intensivt med byudviklingsplanen for Tingbjerg/Husum. Der er mange ting, der ikke er på plads endnu, f. eks i forhold til infrastruktur, fredninger, Store Torv og antallet af nye boliger. Der skal i løbet af 2019 tages de endelige beslutninger.

2. Tingbjerg Forum blev vært for et nyt Lægehus, hvilket betød at afdelingsbestyrelsen måtte flytte til et nyt lokale. Vi var rigtig kede af, at vi igen skulle skifte lokale, men har dog nu fundet os godt tilrette i det nye.

8. Rækkehusene på Langhusvej kender fortsat ikke deres skæbne, skal de renoveres eller skal de rives ned? Bestyrelsen ønsker bevarelse af disse rækkehuse og ønsker ikke nye rækkehuse mellem vores nuværende boliger.

3. Den mangeårige formand Keld Fredericia valgte til afdelingsmødet ikke at opstille til genvalg som formand, men som suppleant. Kirsten Madsen blev valgt som ny formand. Bestyrelsen sætter stor pris på, at Keld fortsætter som suppleant, da den så kan drage nytte af Kelds viden og erfaring. Bestyrelsen takker Keld for sin ihærdige indsats samt sit store engagement i bestyrelsen.

9. Tingbjerg er stadig kategoriseret som en hård ghetto og er derfor underlagt regeringens nye ghettoplan. Denne fordrer bl.a., at der kun må være 40 % almene familieboliger i Tingbjerg. Bestyrelsen foreslår, at der evt. kan bygges et højhus bestående af unge og ældre boliger, og dermed være med til at opfylde kravet og undgå at vores almene familieboliger forsvinder.

4. Begge vores afdelinger har fået nye vaskerier. Der har været lidt begynder vanskeligheder, men nu mærker vi stor tilfredshed.

10. Året blev afsluttet med den årlige julefest lørdag d. 08.12. Der var ca. 400 børn og voksne, og det var en festlig eftermiddag. Vi siger tak til de 5 fsb bestyrelsesmedlemmer, der fredagen inden, pakkede godteposer og lavede grandekorationer, de ungarbejdere, der hjalp på selve dagen og de af vores gårdmænd, der hjalp med det grove arbejde samt de 2 bestyrelsesmedlemmer fra SAB.

5. Den boligsociale helhedsplan har fået ny leder. Gert Korvig er tiltrådt som leder, og virker som en engageret og kompetent person.

Reklamer og gratis aviser i brevkassen Fra mandag den 17. september 2018 er det ikke længere PostNord, der administrerer Nej tak-ordningerne. Vigtig information om ”Nej tak” I stedet skal du henvende dig til FK Distribution. FK Distribution Bredebjergvej 6 2630 Taastrup Via hjemmesiden www.fk.dk Tlf. 70 10 40 00 Der har siden postvæsenet stoppede med at sende nye mærker ud, været problemer med om man som

6

beboer vil have reklamer og Brønshøj-Husum avisen. FK Distribution siger at de får mange klager over at der er forkerte mærker på postkassen. Nu kan man endelig bestille nye mærker hos dem. Jeg har lige bestilt et mærke med ingen reklamer, gratisavis ja tak. Så nu regner jeg med at jeg får Brønshøj-Husum avisen hver uge igen. Man kan også vælge kun at få reklamer fra nogle få butikker.

Pernille


Udviklingsplan for Tingbjerg: For at opfylde kravet om andelen af almene familieboliger kun må udgøre 40 % i 2030, foreslår vi, afdelingsbestyrelsen FSB, at man kan bygge almene ældre- og ungdomsboliger indtil de udgør 60 % af dets samlede antal boliger.

Den 25/10-2018 stemte organisationsbestyrelsen i FSB ja (med to stemmer imod) og SAB stemte ja. Der blev desværre ikke taget referat af dette møde.

Når vi ikke længere står på G-listen, vil vi søge at blive fri for kravet, og i stedet vælge en langsommere udvikling med et bredere udvalg af almene boliger.

Beboerne er ikke blevet partshørt.

København mangler 8000 ungdomsboliger. Tingbjerg (/Utterslev Huse) har behov for cirka 3450 boliger, der ikke er almene familieboliger for at bevare de nuværende almene familieboliger, samtidig med at disse familieboliger kun må udgøre 40 % af boligerne i området i 2030. Cirka halvdelen af de nye ungdomsboliger kan ligge i et højhus på 16 etager i Tingbjerg Nord med fælleslokaler og butikker i stueetagen og 100 ungdomsboliger på hver etage derover. I alt 1500 almene ungdomsboliger med et gennemsnitligt areal på 30 m2. Det vil ikke kaste skygge på Tingbjerg, men på motorvejen. Motorvejssiden kan lydisoleres som lufthavnshotellerne i Kastrup eller som fsb-ungdomsboligerne i Engbakken ved Bispeengbuen. Sydsiden mod resten af Tingbjerg skal være med (glasinddækkede) altaner og grønne planter indenfor og udenpå, så det bliver en forlængelse af skoven opad i stedet for en bygningskolos. Dette kan bygges i 2025-2026. De andre knapt 2.000 ungdomsboliger kan dels ligge på nogle af de mulige byggefelter, nemlig der, hvor det ikke ødelægger gårdrum eller ligger for tæt på eksisterende boliger. Dels kan de skabes ved ommærkning af flyttelejligheder til dele ungdomsboliger til studerende. Mange flere unge under uddannelse i området vil give en anden balance i beboersammensætningen på forskellige parametre plus give en større efterspørgsel på vare og cafeer i en prisklasse, hvor alle nuværende beboere også kan være med. Dette kan endvidere medføre øget andel af arbejdspladser i Tingbjerg. En stor del af de unge vil også kunne være interesserede i at flytte til en familiebolig, når de er færdige med deres uddannelse. Her vil det være oplagt med køkkenhaver til eksisterende lejligheder og evt. byggeri af almen+ lignende boliger, når vi er fri af ghettolisterne og kravene.

Derfor stemte vi nej:

Beboerne har ikke fået lov til at stemme om Tingbjerg Byudvikling. Vi siger nej til nedrivning af boliger. Vi siger nej til privatisering af boliger samt legepladser. På vores grønne områder og legepladser vil vi gerne have blomster og plantekasser, faste grillpladser, aktiv legeplads, boldbane, cykelbane, flere borde og bænke, legehuse med terrasser (gerne bygget af hamp) og adgang til vand. Ældre og handicapvenligt så alle kan være med. Den fysiske Helhedsplan for afdeling 1-50 har endnu ikke været til afstemning, og vi mener den bør være på plads, før der bliver bygget nyt. Gladsaxe kommune sagde nej til åbning af busforbindelse d. 22/10-2018. Vi ønsker letbane og miljøvenlige busser. Vi ønsker en grøn og sund profil samt prisvenlige boliger. Vi ser Tingbjerg som et grønt og smukt boligområde med lys og luft og en attraktiv beliggenhed 8 km fra Københavns Rådhusplads. Tingbjerg har løftet sig meget i de seneste 5-10 år. Dels pga. kommunens opgradering af skolen og andre institutioner. Dels pga. indsatsen fra de almene boligselskaber og beboerne, herunder den boligsociale indsats og renovering af nogle af boligerne. Andelen af dømte beboere og andelen af beboere, der ikke er i arbejde/uddannelse er faldet meget og er stort set under grænserne i ghettolisterne. Vi kan frygte, at de snart færdigbyggede private udlejningsboliger i Bygården i Tingbjerg (bygget af firmaet Innovator), vil have en husleje på den næsten dobbelte m2 pris i forhold til de eksisterende almene boliger.

Mvh. Afdelingsbestyrelsen FSB, Tingbjerg.

FSB- bestyrelsen i Tingbjerg stemte nej til Tingbjergsbyudvikling.

7


Almen Modstand KBH afdeling holdt strategi seminar lørdag den 19/1-2019 i Malerselskabets lokale, Ruten 20. Vi var ca.20 deltager, der deltog også repræsentanter fra Fyn og Jylland. Her besluttede vi at holde Beboermøde i Tingbjerg Ruten 20. onsdag den 30/1-2019 kl. 16-20. Vi håber, at flere beboere vil deltage aktivt i kampen for bevarelse af vores almene boliger ikke kun i Tingbjerg. I Mjølnerparken er der lørdag den 9/2-2019 demonstration kl. 14, Boligselskabet Bovita har planer om at sælge 300 boliger til privat udlejning i Mjølnerparken. Det store spørgsmål er så, hvor de nuværende beboere der bor i disse lejemål i fremtiden skal bo? I Jylland er der allerede revet mange boligblokke ned. Vi anbefaler at I følger med på Almen Modstand Facebook. Afdelingsbestyrelsen fsb Tingbjerg har lavet vores egen udviklingsplan for Tingbjerg, som vi sender til Borgmesteren, fsb organisationsbestyrelse og admini-

stration, lokaludvalget og Brønshøj-Husum avisen, samt i vores lokale blad. Vi håber, hermed at vi kan bevare vores legepladser i mellem blokkene, så vi undgår at private investorer bygger private boliger der, samt undgå at tvangsflytte beboer fra Tingbjerg. Der vil være åbent i Almen Modstand på Ruten 20, følgende dage. Januar : 30/1. Februar : 20/2. og 27/2. Marts : 6/3., 13/3., 20/3. og 27/3. April : 3/4., 17/4. og 24/4. Maj : 8/5., 22/5. og 29/4. Der kan også være åbent andre dage, følg med på Facebook ALMEN MODSTAND. God Kamp, sammen er vi stærkest Kærlig Hilsen Pia Wiborg Almen Modstand lokal Gruppe i Tingbjerg

Mød Bente fra Tingbjerghjemmet Af Salma Chouikhi Bente er pensionist og beboer på plejehjemmet ’Tingberghjemmet’. Hun er 78 år, og har boet i Tingberg i seks år. Inden hun flyttede til Tingberg, havde Bente hørt rygter om Tingberg i medierne. Som hun siger i et interview ’’Man hører meget om overfald og skyderier i medierne, men jeg har aldrig ikke oplevet noget. Det er vildt overdrevet!’’

Hvad betyder Tingbjerg

Hun mener at ’’at bo her, er slet ikke som forventet’’. Tværtimod er hun blevet rigtig glad for det, og hun nyder at hilse på folk i ALDI, og at sidde på bænkene udenfor og hygge sig – når vejret er til det. Når hun går rundt i Tingbjerg får hun glade og positive indtryk af de folk, hun møder på sin vej. Tidligere i livet har hun boet i Brønshøj i 19 år, og arbejdede som en laborant, hvor hun kontrollerede fyrværkeri. Hun forklarer os også, at plejehjemmet tit tager på ture, hvor de fx cykler rundt om mosen omgivet af den 8

smukke natur, eller i skoven for at kigge på efterårsfarverne. På plejehjemmet som hun bor på, er der 55 beboere, de har alle hver især har en lejlighed på ca. 60 kvadratmeter.


Der bygges bro mellem Brønshøjs U11 og Innovater Innovater er nemlig ny sponsor for U11 og har sponsoreret tøj og tasker til holdet. På U11 får man ikke træningstøj, derfor fik forældre til drengene en god ide. De spurgte nemlig Innovater, som er i gang med at opføre butikker og boliger på Lille Torv, om de kunne tænke sig at sponsere spillertøj til drengene. Det kunne de. Vi har spurgt Mahad Farah om, hvorfor Innovater har valgt at blive sponsor i Brønshøj boldklub. ”Vi er jo en udviklingsvirksomhed, der arbejder med opførelse af byggerier og når man beskæftiger sig med den slags, så bygger man reelt set i andre menneskers nabolag. Det er et privilegie, og vi prøver at behandle det som sådan.

Vi er blevet behandlet så godt af lokalområdet, da vi planlagde byggeriet, og nu hvor vi opfører byggeriet. Vi er glade for og stolte af at have fået lov til at bygge i Tingbjerg. Vores aftale med Hvepsene skal ses i det lys, og vi vil selvfølgelig gerne give et bidrag til et godt formål, som knytter sig til området” siger Mahad Farah. Mahad understreger at det har været vigtigt, at de med købet af Lille Torv har kunnet lave et projekt med inddragelse af både boligselskaber og lokalområde. Tilbage til U11, hvor vi har talt med en af forældrene til U11. ”Det ser meget bedre ud, når hele holdet har ens spillertøj, og vi er meget glade for den hjælp vi har fået fra Innovater” siger Abdifatah som foruden at være en af initiativtagerne også sidder i afdelingsbestyrelsen i Utterslev Huse”

Hvor er min knap? Kulturhuset I Tingbjerg står nu rankt og færdigbygget og jeg har glædet mig i flere år til at tage det i brug. Nu har vi fået Københavns flotteste bibliotek og kulturhus og jeg kan se, at folk har taget godt imod det. Jeg har allerede selv været til flere arrangementer. Jeg ser, at der også i weekender og aftener er stor aktivitet. Lige hvad vi trænger til i vores ellers ikke så positivt omtalte bydel. Men, og der er selvfølgelig et men, når jeg lægger ud med min overskrift. Hvad jeg ikke kan forstå er, at der ikke er en arkitekt eller byggeleder der har tænkt, at

der selvfølgelig også skal være en døråbner? For i 2018 bygger man selvfølgelig handicapvenligt. Til de ansvarliges oplysning, kan jeg fortælle, at der er dage hvor jeg ikke har overskud til at råbe folk an ude på fortovet eller at holde udenfor, i håb om at få øjenkontakt med personalet eller vente på nogen der skal ud eller ind. Derfor håber jeg, at dette lille skriv vil gøre, at nogen hurtigst muligt retter op på fejlen.

Med venlig hilsen Stine Jammeh 9


Ghetto-list of superficial bliss do you see this ghetto-list? a list generated to degenerate. a list to feed authorities with superficial bliss. It seems as it is there to make a point and redeem the notion of stigma. it’s there to remove all hope for the possibility of unity and as the youth grow old their impatience turns to expressionlessness. fingers are pointing from way up high creating a stigma that is hard to defy childhood memories flash by of eating wild berries and plucking apple from apple trees why? why? Oh why? I can’t stop but wonder is this kind of division going to continue when I die? Third degree minority is what they think of me but a wholesome human is what I THRIVE to be although pressure is coming at me from multiple corners I try to function and keep my sanity in order in what seems like non-functional moral disorder but as our fathers and mothers are seen down upon my brothers and sisters will keep on challenging the blissful ignorance fighting to gain integrity and intelligence thriving to live an honest life full of significance and tolerance so, put me and my respective brothers and sisters on delusional lists that feeds your illusion of bliss try to define us with sporadic statistics But behold We will rise above no, WE ARE RISING ABOVE Every negativity pointing at us.

10

Iman Chouikhi December 2018


Seniorbofællesskabet i Utterslevhuse – Tryghed i den 3. alder Af Stine Jammeh Seniorbofællesskabet er fra 1996 og består af to punkthuse, hvor der er to opgange med 16 lejligheder i alt. Der er ikke tale om et kollektiv, men et fællesskab, hvor man kommer hinanden ved. Alle lejlighederne er på 85 kvm med 3 værelser i hver, samt køkken og bad. Seniorgruppen består pt af 22 beboere i alderen 56-87 år. Husene går til 3. sal, desværre er der ingen elevator. Samtlige lejligheder er handicapvenlige, uden dørtrin og med brede døre. For at komme i betragtning til en lejlighed i Seniorbofællesskabet, skal man minimum være 55 år, man må ikke have husdyr eller hjemmeboende børn. Endvidere skal man tale og forstå dansk. Man skal have lyst til at deltage i fællesskabet og det vigtigste af alt, der skal være kemi med de andre beboere. Fællesskabet repræsenteres af to beboere fra hver opgang, som inviterer interesserede på besøg. De har samtaler med ansøgere til fællesskabet, samt viser rundt og fortæller om hvilke fordele der er ved at bo i et Seniorbofællesskab. Herefter indstiller man dem fællesskabet har valgt, til godkendelse hos KAB. Lige nu er der flest enlige beboere i fællesskabet. Årsagen er bl.a., at mange har boet i fællesskabet i mange år og har mistet ægtefællen. Man prioriterer derfor at få par til de kommende ledige lejligheder. Hanne Vittrup har boet i Seniorbofællesskabet i 20 år og er glad for det fællesskab hun har omkring sig. ”Vi er her for hinanden og vi hjælper hvor der er behov. Det er rart at have et fællesskab med andre jævnaldrende, vi forstår ligesom hinanden. Selvfølgelig kommer man tættere på og får større fortrolighed til nogen mere end

andre, men sådan er det jo alle steder, hvor mennesker mødes”. Seniorbeboerne mødes en gang om ugen et par timer i klublokalet eller om sommeren i en af beboernes haver, hvor de drikker kaffe og taler om stort og småt. Kvinderne har en månedlig klubaften, hvor de spiser sammen og hygger sig med kortspil. Så er der den festlige fællesspisning i festsalen en gang om måneden fra september til april. Det koster 100,- kr. at deltage. Det er mændene der står for indkøb og madlavning, og kvinderne ankommer i fineste skrud kl. 18.30. Der er som regel lidt overskud fra arrangementerne, som bruges til en opmærksomhed ved sygdom, ligesom man samler ind til en gave til runde fødselsdage og guld- og diamantbryllupper. En gang om året rejser dem, der har tid og lyst på en tredages ferie sammen. Seniorbofællesskabet har snart været det meste af Danmark rundt og i år går turen til Gilleleje. Alle betaler selv for rejsen og opholdet. Der er fælles ture under opholdet og man samles og spiser middag sammen om aftenen. I hver opgang er der en opslagstavle, hvor ideer til fælles aktiviteter og forslag til ture slås op. Til sidst i interviewet siger Hanne; ”Forskellen på os og de andre opgange i Utterslevhuse er, at her bliver vi boende. Det skaber større tryghed og styrker det gode sammenhold vi har. I alle andre opgange flytter folk hele tiden ud og ind”.

Fra udflugten til Gilleleje. Foto: Steen Friborg 11


Referat fra afdelingsmøde den 28. november 2018 I SAB afdeling I,II,III,IV og V Tingbjerg Forum, Kantinen 1. Velkomst og valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg og referent 3. Fremlæggelse af beretning v. Pernille Høholt 4. Præsentation af den sociale helhedsplan v. Gert Korvig 5. Godkendelse af regnskab 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer Valg af formand Pernille Høholt - modtager genvalg Valg af kasserer – Linda Henriksen modtager valg (for et år) Valg af 5 bestyrelsesmedlemmer: Susanne Rørbye – modtager genvalg Mohamed Hamod – modtager genvalg 8. Valg af suppleanter 9. Eventuelt Ad. 1 Velkomst og valg af dirigent Pernille bød velkommen og startede med at beklage, at mødet blev flyttet fra Kulturhuset til Midtfløjene 16. Der var desværre sket nogle misforståelser i de aftaler, der var indgået. Herefter præsenterede Pernille dirigent Laurits Roikom, som indledte med at fortælle lidt om sig selv. 2. Valg af stemmeudvalg og referent Dirigenten konstaterede, at alle indkaldelser er udsendt rettidigt. Karin Hansen blev valgt som referent på mødet. Forsamlingen accepterede, at man venter med at vælge et stemmeudvalg, såfremt det bliver nødvendigt. 3. Fremlæggelse af beretning v. Pernille Høholt Herefter overgik man til beretningen. Dirigenten spurgte om der var nogen, der havde bemærkninger til den udsendte beretning. En beboer spurgte til ghettoudspillet og hvilke konsekvenser det vil få for Tingbjerg. Vil der blive nedrevet boliger? Også Kurt Jespersen spurgte til nedrivning af boliger. Pernille svarede, at der er vedtaget en ghettopakke som KAB arbejder videre med og når man har et overblik over hvad det kommer til at betyde for Tingbjerg, så vil der blive holdt et separat møde, kun med dette på dagsordenen. Du kan se mere om byudviklingen i Tingbjerg her. http://tingbjergforum.dk/sites/default/files/tingbjerg_ byudviklingsplan_endelig_komprimeret_spread.pdf Kurt J mente at der må være noget, der er vedtaget, og 12

Birgit Bech spurgte, hvorfor der skal bygges ekstra 1000 boliger i Tingbjerg. BB mente, at det vil være ødelæggende for Tingbjerg. Laurits afsluttede debatten og konstaterede, at der – som Pernille havde fremført – kommer et separat møde, når der er mere konkrete planer. Sikkerhedsdøre. Birgit Bech ærgrede sig over, at der ikke kommer sikkerhedsdøre og fremførte, at man jo har brugt ressourcer på forarbejdet. Johnny beklagede, at sikkerhedsdørsprojektet er skrinlagt. Københavns kommune har desværre givet endeligt afslag i forhold til at garantere for lånet med henvisning til, at de ikke lovmæssigt har hjemmel til det. Arbejdet har været i gang i 3 år, men de forberedende arbejder er ikke spildt, da man vil kunne bruge den viden man har ervhervet ved etablering af sikkerhedsdøre i de kommende helhedsplaner. Johnny udtrykte håb om, at sikkerhedsdørene kan blive en del af disse. Herefter var der afstemning om beretningen. Beretningen blev godkendt.

Ad. 4. Præsentation af helhedsplan (Gert Korvig) Gert Korvig har arbejdet med boligsociale aktiviteter i 10 år. Formålet med helhedsplanen er at skabe tryghed og trivsel i Tingbjerg. Dette gøres bl.a. ved at holde de unge ude af kriminalitet, arbejde med lommepengeprojekter, praktikjob, samarbejde med skolen, beboerrådgivning, hjælp til at skrive breve mm Herudover er der lektiehjælp og et værksted hvor man kan få afprøvet værkstedsmæssige færdigheder, så som cykelreparation. Dirigenten takkede Gert for indlægget og Gert forlod herefter mødet. 5. Godkendelse af regnskab Regnskaberne kan findes på SABs hjemmeside og der blev foreslået at der lægges et link til, hvor man kan finde dem forud for møderne. I afdeling 1 er der et overskud på 537.268. Per Jørgensen redegjorde for regnskabet og afvigelserne. Der blev spurgt til stigning i regnskabet på vaskerierne. Denne stigning skyldes en anden måde at opgøre ud-


gifterne. Man tager alle udgifter med, det har man ikke gjort før. I afdeling 2 er der et overskud på 344.905. I Afdeling 3 er der et overskud på 170.257 Der blev spurgt til kto. 114 renhold. Det er her der konteres udgifter for drift både inde og ude. Kto. 115 er uforudsete udgifter. Afdeling 4 har et overskud på 176.248. Endelig har afdeling 5 et underskud på 125.656. Dette skyldes større udgifter til vand og lån end budgetteret. Kurt og Birgit ville gerne vide, hvorfor man ikke har fået forrentning af indskud i regnskabsåret? Organisationsbestyrelsen har afskaffet denne ordning i afdeling 1, da det kræver et stort arbejde i forhold til det lille beløb (under 100 kr.) Ordningen findes ikke i andre afdelinger under KAB’s administration. Der kan læses mere detaljeret om beslutningen i referatet fra organisationsbestyrelsen november 2017 www. sab-bolig.dk/om-sab/referater-fra-organisationsbestyrelsen Samtlige regnskaber blev taget til efterretning. Ad. 6. Behandling af indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag. Ad. 7 Valg til bestyrelse Valg af formand Pernille Høholt blev valgt for 2 år Valg af kasserer Linda Henriksen blev valgt for 1 år Valg af bestyrelse Herefter skulle der vælges 4 medlemmer for 2 år og 1 person for 1 år Mohamed Hamod blev valgt for et år Susanne Rørbye blev valgt for 2 år Lena Grantun blev valgt for 2 år Warsan Dierie blev valgt for 2 år Connie Ejlersen blev valgt for 2 år Ad. 8 valg af suppleanter Herudover blev der valgt 3 suppleanter: Per Silberg Per Cortsen Kyle Eggers Alle for 1 år

Stemmer til rådighed på mødet: Afdeling 1: 22 stemmer, afdeling 2: 20 stemmer, afdeling 3: 12 stemmer, afdeling 4: 20 stemmer og afdeling 5 2 stemmer. Ad. 9 Evt. En beboer i Bygårdstræde har sendt en mail til ejendomskontoret vedr. belysning, men har ikke hørt noget. Beboeren blev opfordret til at genfrem-sende den Per Jørgensen fremhævede, at der skal svares på henvendelser. Der var en enkel bemærkning om at man i beretning burde have skrevet mere præcist om hvor bestyrelsen holder til. Bestyrelsen holder til på den første repos i Tingbjerg Forum. Birgit fremførte, at man bruger for store maskiner når man slår græs sent på året. Det ødelægger plænen. Desuden bad BB om, at man ikke bruger den store fejemaskine tæt på vinduerne. Der var en del snak om rotter i kælderen. Connie supplerede med at overfyldte kælderrum også bidrager til rotteplagen. Susanne opfordrede til at man ikke fodrer fugle, da mad til fuglene også gavner rotterne. Per Jørgensen svarede hertil, at der forestår en renovering af kloakkerne, og det bl.a. vil betyde at rotterne bliver i kloakkerne. Ingeborg spurgte om bestyrelsen er positivt stemt over for altaner. Pernille opfordrede til, at man stiller forslag om det, så vil der blive regnet på det. Der blev spurgt til ødelagte affaldscontainere. Det er Københavns kommune der sørger for disse fortalte Peter Madsen. Og der vil komme nye containere. En beboer efterlyste, at der er mere samling på affaldet, så man ikke skal gå mange forskellige steder hen. Man bør i de nye vaskerier oplyse om, at beboerne ikke selv skal bruge eget vaskepulver. Ingeborg spurgte hvor børnene skal lege, når der komme en ny cykelsti. De kan jo ikke lege på cykelstien. Herefter sluttede mødet, og Pernille takkede for fremmødet.

Dirigent: Laurits Roikum Referent: Karin Hansen

13


Konkurrence for alle der bor i Tingbjerg: Vidste du at der har været en cykelklub i Tingbjerg. Den hed ABC og var i 1972 Danmarks største. I 1972 skrev cykelklubben en lille notits i Tingbjergbladet om en af de mest berømte ryttere der har været i klubben. Han har været professionel i Italien. Hvad hedder mon denne cykelrytter? Kom med dit bud på email: ab3026-0@kab-bolig.dk. Hvis der er flere der har et rigtigt svar, vil der blive trukket lod om en æske chokolade blandt de rigtige svar. Svaret skal være os i hænde senest den 1. marts. Svaret vil blive offentliggjort i næste nummer af TB. God fornøjelse Bestyrelsen

Konkurrencen i nr 4. Svaret er 1973, vi har desværre ikke fået nogle gæt, så der er ingen der får præmier denne gang.

Bestyrelserne ønsker John Langhorn velkommen. John er ny driftchef i Tingbjerg. 14


Indskrivningen på Tingbjerg Skole boomer Igen i år er indskrivningen på Tingbjerg Skole øget betragteligt. I 2019 starter mindst 80 nye elever på skolen. Sammenlignet med 2014 er det en forøgelse på 60 %. Særligt indskolingen mærker forøgelsen og til sommer vil 0.-2. klasse blive tresporet. Vi ønsker Tingbjerg Skole tillykke med de mange nye elever.

Juletræsfesten 2018

Lyskunst i Tingbjerg

15


AFDELINGSBESTYRELSEN FSB

Afdelingsbestyrelsen FSB Kirsten Madsen,formand

Keld Fredericia, formand Janni Olsen,næstformand Langhusvej 8, 1.th. Henrik Duusgaard,kasserer Kirsten Madsen, næstformand Langhusvej 34, st.th. Bestyrelsesmedlemmer: Henrik Duusgaard, kasserer Lykke Andersen Virkefeltet 1, 1.th. Olly Thorndahl Bestyrelsesmedlemmer: A.Hoffmann Lykke AndersenMortensen Langhusvej 35 Christa Jørgensen Skender Abdiu Rabia Sheikh Omar Tårnhusstræde 23, st.tv. Pia Wiborg Olly Thorndahl Rikke Jensen Langhusvej 28, st.tv. Sascha Janni OlsenMalika Gehrke Midtfløjene 10, st.tv. Karin Lundgren A. Hoffmann Mortensen Skender Abdiu Gavlhusvej 15, 2.th. Dorthe Harring Sekretær i Afdelingsbestyrelsen: Virkefeltet 14, st.th. Anne Michelini Rabia Sheikh Omar Vestgavl 7, 1.tv. KONTORTIDER Pia Afdelingsbestyrelsen Wiborg FSB: Virkefeltet 14, 16, 2.mf. Midtfløjene tlf. 38 27 90 00 Lebohang Belli Personlig henvendelse: Terrasserne 2.tv. kl. 10-12 Mandag -35, torsdag Rikke Jensen Tirsdag også kl. 16-18 Hækkevold 11, st.tv. Fredag lukket Sekretær i Afdelingsbestyrelsen: Telefonisk henvendelse: Anne Michelini Man-, ons- og torsdag kl. 10-15 Tirsdag kl. 10-18 Fredag lukket afd.best.fsb@tingbjergnet.dk

KONTORTIDER

Udlejning af selskabslokaler: Afdelingsbestyrelsen FSB:

Mandag 16, - torsdag Midtfløjene tlf. 38kl. 2710-12 90 00 Tirsdaghenvendelse: også kl. 16-18 Personlig Mandag - torsdag Fredag lukket kl. 10-12 Tirsdag også kl. 16-18 Fredag lukket FSB’s ejendomskontor Telefonisk henvendelse: Midtfløjene 16, tlf. 38 90 00 Man-, ons- og torsdag kl.27 10-15 Personlig henvendelse: Tirsdag kl. 10-18 Fredag Alle lukket dage fra kl. 10-11 afd.best.fsb@tingbjergnet.dk Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Udlejning af selskabslokaler: Alle dage fra kl. 8.30-10 Mandag - torsdag kl. 10-12 Tirsdag også kl. 16-18 Vagttelefon: Fredag lukket Ved akut opståede driftsforstyrrelser udenejendomskontor for kontorets åbningstider. FSB’s Midtfløjene 16,27 tlf.903800 27 90 00 Telefon 38 tingbjergforum@kab-bolig.dk Personlig henvendelse: Alle dage fra kl. 10-11 Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Alle dage fra kl. 8.30-10

Vagttelefon:

Ved akut opståede driftsforstyrrelser uden for kontorets åbningstider. Telefon 38 27 90 00 tingbjergforum@kab-bolig.dk

AFDELINGSBESTYRELSEN UTTERSLEVHUSE Åbningstider & bestyrelsesmøder: Træffetid for bestyrelsen: Hver anden tirsdag kl. 18:30-19.00 Bestyrelsesmøder: hver anden tirsdag kl.19:00-21:00 Bestyrelsesnavne: Formandskab Said Hussein (formand) Abdifatah Aden (næstformand) Medlemmer Ajaz Ahmed Hanne Vittrup Lise Winther Suppleanter Børge Andersen Ole Langen

AFDELINGSBESTYRELSE

AFDELINGSBESTYRELSE Pernille Høholt, formand Afd. 1

Mohamed Hamod, næstformand Afd. 2 Bestyrelsesmedlemmer: Iljas Zymberi Afd. 1 Connie Ejlersen Afd. 1 Ferdinand Adibe Afd. 1 Lena Grantun Afd. 4 Warsan Dirie Afd. 1 Susanne Rørbye Afd. 5 Linda Henriksen Afd. 2 Suppleanter: Per Silberg, afd. 3 Per Cortsen, afd. 1 Kyle Eggers, afd. 5 Sekretær i afdelingsbestyrelsen: Karin Hansen KONTORTIDER Afdelingsbestyrelsen SAB: Midtfløjene 16, tlf. 38 27 90 00 Mandag til torsdag kl. 10-12 ab-tingbjerg@kab-bolig.dk SAB’s ejendomskontor Midtfløjene 16, tlf. 38 27 90 00 Personlig henvendelse: Alle dage fra kl. 10-11 Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Alle dage fra kl. 8.30-10 Afdelingsbestyrelsen SAB: Midtfløjene 16, tlf. 38 27 90 00 Vagttelefon: Mandag til torsdag kl. 10-12 Ved akut opståede driftsforstyr­ ab-tingbjerg@kab-bolig.dk relser uden for kontorets åbnings­ tider. ejendomskontor SAB’s Midtfløjene 16,90tlf. Telefon 38 27 0038 27 90 00 tingbjergforum@kab-bolig.dk Personlig henvendelse: Alle dage fra kl. 10-11 Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Alle dage fra kl. 8.30-10

KONTORTIDER

Vagttelefon:

Ved akut opståede driftsforstyrrelser uden for kontorets åbningstider. Telefon 38 27 90 00 tingbjergforum@kab-bolig.dk Litotryk København A/S • 43 43 66 00 Litotryk København A/S • 43 43 66 00


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.