Beboerbladet Tingbjerg og Utterslevhuse

Page 1

Beboerblad for

Tingbjerg og Utterslevhuse Nr. 2 - 2019 – 62. årgang

Kon ku se s rrenc id e e 11

Kon Vin kurr der e i s nce side idste n r 12

Tingbjerg Byudvikling Kære beboere Børnelitteraturfestival Skakte hører fortiden til Mød en nabo Årets kvindefest Tingbjergnet Genbrugsstationen Pensionistcentret

2 4 5 6 8 9 10 13 14 1


Nyt fra Tingbjerg Byudvikling Skrevet af Cecilie Rønnow Eskelund, bystrategisk konsulent i KAB, på vegne af fsb og SAB v. KAB’s projektgruppe for Tingbjerg Byudvikling

NREP har hyret arkitektfirmaet Vandkunsten til at se nærmere på hvordan rækkehuse kan passes ind i de mange forskellige gårdrum i Tingbjerg. I den nye udstilling vil man kunne følge arbejdet.

De seneste måneder har fsb, SAB v.KAB og kommunen arbejdet benhårdt på udviklingsplanen til ministeriet. Men der er også blevet plads til at sætte gang i en række beboerrettede aktiviteter for foråret.

Informationsmøde om udviklingsplanen til ministeriet d.10.april

Til det informationsmøde der blev afholdt d.8.januar, med over 140 deltagere, lovede vi at vende tilbage med mere information – det gør vi med et nyt møde d.10.april. På programmet er det konkrete indhold af den udviklingsplan, der skal afleveres til Ministeriet 1. juni i år. Mere information og program vil følge 14 dage inden mødet på tingbjerforum.dk – men sæt allerede nu et X i kalenderen d.10.april.

Nyt show-room åbner på Ruten

I samarbejde med NREP og Innovater arbejder vi på at skabe midlertidige aktiviteter i de mange tomme lokaler på Store Torv, frem til at et nyt projekt bliver klar til etablering. I de lokaler hvor Malerselskabet tidligere holdt til er der indgået en midlertidig brugsaftale med NREP, som derfra vil stå for at skabe liv og aktivitet i lokalerne. Bl.a. planlægger vi at udvide og flytte udstillingen om byudviklingen, som siden foråret 2018 har delt lokaler med en række foreninger i Beboercentrum.

2

Målet er at genåbne med en opdateret udstilling i starten af april – glæd dig bl.a. til arkitekternes opdaterede skitser og modeller, der viser hvordan de nye rækkehuse mellem husene kan placeres mellem husene og komme til at se ud. Modellerne og skitserne indgår i dialogen med kommunen om indholdet i den kommende lokalplan for hele Tingbjerg.

Pensionistforeningen flytter ind på Ruten

Som en del af samarbejdet om at skabe aktivitet på Ruten har der også været dialog imellem NREP og pensionistforeningen, der havde udsigt til at blive hjemløse, efter at være blevet opsagt fra deres nuværende lokaler. Der arbejdes på at også pensionistforeningen får plads i de lokaler, der tidligere husede Malerselskabet, med forventet indflytning ultimo marts 2019.

Nyt liv i Bygården

Folk har sikkert bemærket, at der er kommet lys i vinduerne i Bygården. Otte nye familier er flyttet ind, og de sidste boliger får nye beboere i løbet af april. Innovater har oplevet stor interesse for boligerne, og de nye beboere kommer fra forskellige steder i København – nogle af dem også fra Tingbjerg.


Bygården er ikke længere kun navnet på det nye byggeri, der opføres på Tingbjergs ”Lille Torv”. Bygården er nu også blevet navnet på den vej, der giver adgang til de nye boliger. Det betyder, at de nye boliger har adresserne Bygården 2 og 8 og det nye festlokale får adressen Bygården 6. Adresserne på disse enheder var tidligere Ruten 6B, 6D og 6E.

I de nye butikslokaler har man siden midt februar kunne handle i både slagteren og grønthandleren. I midten af marts flytter også pizzariaet ind i de nye lokaler. Herefter er der et ledigt erhvervslokale. Innovater er i gang med at lede efter et tilbud, som kan bidrage i lokalområdet. Gode idéer og forslag til brug af lokalet kan sendes til mk@innovater.dk.

Siden midten af februar har der været liv i både grønthandleren og slagteren, der er flyttet ind i de nye lokaler i Bygården.

Redaktion Redaktion: Pernille Høholt, Said Hussain, Kirsten Madsen, Marie Bredager og Karin Hansen Kontakt: Karin Hansen kah@kab-bolig.dk Stof til næste nummer skal være Karin Hansen i hænde senest den 7. maj 2019. Forsidefoto: Karin Hansen

3


Kære beboere For nyligt havde vi et møde med bl.a. Pia Nielsen og Jan Horskjær. De havde fået et tilbud om at låne nogle pavilloner som ikke længere skulle bruges i Lufthavnen. Vi blev spurgt, om de kunne sættes op i 2,5-3 år i den gamle pavillon by på Tingbjerg Ås. Firmaet der ejer disse, vil ombygge dem til ungdomsboliger, Det ville ikke koste fsb noget. Bestyrelsen sagde ja til dette på betingelse af, at beboerne fik skriftlig besked om, hvad skal de bruges til, hvor længe skal de stå der og økonomien. Dette krav opfyldte Administrationen ikke. Og nu står pavillonerne der! Bestyrelsen er blevet bekendt med at kommunen endnu ikke har givet tilladelse til at opsætte pavillonerne eller ombygge dem som ungdomsboliger. Man kan undre sig og bekymre sig over at, administrationen/direktørerne ikke har tjek på regler og love, når de fleste af dem før har været ansat i kommunen. Jeg må indrømme at, tilliden til administrationen og kommunen fra en skala fra 0-5, ligger på 0. Vores gode og dygtige medarbejder Per (Driftschef) som bestyrelsen selv har været med til at ansætte, og med hjertet gik ind for beboerdemokrati og indflydelse. Fsb Rådhuspladsen ønskede ham ikke længere i fsb. Dette fik bestyrelsen ingen information om; Per fik ikke engang lov at sige farvel til os. Årsagen er, at fsb ønskede en ny profil for Tingbjerg. I stedet for har de ansat John Hesager Langhorn, som er blevet overflyttet fra Østerbro. Tingbjergs afdelingsbestyrelse i fsb blev ikke inviteret til ansættelsessamtalen, hvilket områdeleder Claus Robl har beklaget. I 2016 sagde organisationsbestyrelsen i fsb nej til at rive rækkehusene ned. For nylig ændrede de holdning og vedtog at de godt måtte rives ned. Beboerne i rækkehusene har været i skriftlig dialog med Frank Jensen og har nu fået meddelt at rækkehusene skal rives ned, da det bliver for dyrt at renovere dem, og Frank Jensen har jo i medierne sagt, at han ikke vil rive SUNDE almene boliger ned. Jeg er sgu seriøst bekymret for Tingbjerg’s fremtid og Afdeling 1-50. Hvis Frank Jensen også syntes at de er for dyre at renovere. NREP (firmaet der skal bygge privat) har ansat Jens Kramer Mikkelsen (By og Havn) sammen med hans tidligere kollega Carsten Mai (Kom-

4

munikation) Hvis I ikke ved hvem de er og ønsker at vide det, kan I google dem på nettet. Kloakkerne trænger og skal skiftes og der skal laves affaldsøer, så vi kan sortere og genanvende affald ordentligt. Dette er et krav fra kommunen, som senest træder i kraft 2021, dette medfører lukning af skakter, og etablering af affaldsøer. Der bliver derfor afholdt et ekstraordinært afdelingsmøde den 21. maj 2019 kl. 18.30. Fsb fremstiller deres forslag til afdelingsmødet, som beboerne skal stemme om. Letbane, Store Torv, nye rækkehuse på vores legepladser, nye boligblokke på vores grønne områder. 60% færre familie boliger, ekstra plejehjem, kæmpe børneinstitutioner. Vi kommer til at leve isoleret i et stort bygge rod. Det kan blive svært for busserne at komme ud og ind af Tingbjerg, pga. af de tunge lastbiler. Jeg håber, at flere vil komme aktivt ind i kampen, for bevarelse af de Almen Boliger, se mere på Almen Modstand på Facebook, så kan I følge med i hvad der sker lokalt og på Landsplan. Tingbjergs lokale Almen modstand gruppe, holder til på Ruten 20 (gamle malerselskab) hvor vi snart bliver naboer til Pensionist klubben som skal dele lokaler med NREP. Godt det snart bliver forår sol og sommer, så vi har lidt at glæde os over. Med venlig hilsen På bestyrelsens vegne Pia Wiborg Afdelingsbestyrelsen fsb


Vi elsker Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus Det skorter ikke på opmærksomhed for bydelens nye mødested. Mindre end seks måneder efter indvielsen, er Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus nomineret til flere anerkendte arkitekturpriser, fået positiv omtale lokalt, nationalt og i internationale medier for dets unikke arkitektur. Men det er også det, som huset lægger ramme til, og de brugere, der støtter op om arrangementerne, der gør huset til et særligt sted. Og det gjorde de under Københavns nye børnelitteraturfestival Vi elsker bøger. Ni dage med gratis tilbud til københavnerne, med besøg af børnebogsforfattere og kreative workshops med bl.a. illustratorer Tove Krebs Lange, kendt for Max og Bella. Programmet bød også på teaterforestillinger for de yngste brugere. Her fornøjede Teatergruppen Batida med deres musikalske udgave af Aben Osvald. Gruppen har turneret i 25 år, og det mærkes tydeligt i den gode energi og samspil, der er imellem de to talentfulde skuespillere og ikke mindst måden, de inddrager tilskuerne i forestillingen. Børneteater når det er bedst. Store danske børnebogsforfattere, som Kim Fupz Aakeson, Adam O og Nicole Boyle lagde vejen forbi. Sidstnævnte delte sin personlige historie om, hvordan hun endte med at blive forfatter på trods af store udfordringer med at stave korrekt, om at skrive i det skjulte for forældre og venner. For hvem ville tro, at hun kunne blive forfatter?

”Det er så værdifuldt for de unge at møde forfattere og andre kendte og dygtige mennesker, der bidrager med kunst og kultur.”, fortæller husets børnebibliotekar Betina Falsing og fortsætter: ”Jeg var med til at overrække præmien til den bedste fantasynovelle i Vi elsker bøgers konkurrence. Det er glædeligt at se så mange talentfulde og håbefulde unge skribenter byder ind. Antallet af deltagere i denne del af København var overvældende”, afslutter Betina.

Udover litterære vitaminer bød ugen også på de lidt mere syndige hapsere. I de tætpakkede programweekender solgte den lokale Tingbjergs Eves Univers lækkerier i pop-up caféen. Der var gang i de kreative workshops, hvor husets nye laseskærer havde sin debut og meget, meget mere… Vi ser frem til at lægge hus til endnu flere gratis tilbud til byens borgere. Og du kan være med.

Bliv kulturskaber i Tingbjerg Bibliotek\ Kulturhus

Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus søger frivillige, der har lyst til at skabe kulturelle arrangementer i samarbejde med husets kulturmedarbejdere. Det kan være alle former for arrangementer: koncerter, foredrag, workshops, kurser, debatter, filmvisninger, højtlæsning, håndarbejde, skriveværksted eller lige hvad du synes kunne være godt og relevant for andre at deltage i. Det vigtigste er, at dit arrangement er åbent for alle, der har lyst til at deltage, og at det styrker fællesskabet blandt borgerne i Tingbjerg. Hvis du har en god idé, så ring eller skriv til kulturmedarbejder Laust Færch og aftal et møde, hvor du kan fortælle mere om din idé og i sammen kan udvikle videre på arrangementet: Kontakt Laust på mail jp5l@kk.dk eller telefon 21 20 65 56

FOTOGRAF: Charlotte Brøndum

• T ove Krebs Langes og en række øvrige illustratorers værker, kan opleves i huset frem til udgangen af april. • Laserskæren tages for alvor i brug i løbet af forår 2019.

5


Skakte hører fortiden til Af Pernille Høholt, afdelingsbestyrelsen SAB Hvorfor lukke skakte?

Skakte er noget der er i alle opgange i Tingbjerg, og det er jo dejlig nemt bare at smutte ud til skakten med sit affald, så hvorfor ændre det? Det skal vi, fordi det ikke længere er en god måde at komme af med affaldet. Det er der flere grunde til: Det er sundhedsskadeligt og passer ikke ind i det arbejdsmiljø, vi gerne vil have for vores ejendomsfunktionærer. Det er tidskrævende og den tid, der bruges kan frigives til at gøre udendørsmiljøet bedre, så området bliver pænere og mere indbydende. Det er ikke befordrende for affaldssortering. Affald er nemlig ikke bare affald, det er ressourcer så som plastik, metal, pap og papir bare for at nævne nogen af de ting der ofte ryger i affaldsbeholderen. Behovet for at sortere og genbruge - det vi før betragtede som affald - vil blive større i årene fremover.

Fokus på sortering

Miljøministeren og miljømyndighederne har i disse år fokus på affaldssortering og ikke mindst at man finder ens måder at sortere på. ”Hvis vi i højere grad skal gøre affald til en ressource, til noget som nogen faktisk vil betale penge for, så er vi nødt til at have en mere ensartet måde at sortere det på” udtaler miljøminister Jacob Elleman-Jensen til DR nyheder.

Fremtidens affald handler om sortering af brugbare materialer og her passer skaktene ikke længere ind

Hvad gør vi i Tingbjerg?

I Tingbjerg har drift og bestyrelser fuld fokus på at vi skal finde andre måder at håndtere affaldet. Der arbejdes med løsninger, hvor vi lukker skaktene og samtidig får nogle pæne løsninger til at komme af med affaldet. SABs bestyrelse har sammen med driften været ude at se på affaldsløsninger i andre boligselskaber.

Økonomi

Det vil være en gevinst også økonomisk. Man kan tage Titanparken (et andet KAB administreret område) som eksempel: ”I Titanparken vil nedlæggelse af skakterne og etablering af 3 nye affaldsstationer med mulighed for sortering koste omkring 2,2 mio. kr. Penge der er betalt tilbage på ca. to et halvt år – og allerede første dag vil afdelingen spare penge på den nye løsning.” (kilde: KAB nyt) Der vil være ældre mennesker i Tingbjerg, der ikke har mulighed for at gå ned med skraldet og der vil blive fundet en løsning for denne gruppe af beboere.

Er der guld i affald?

6

Gårdmændene bruger meget tid på at tage skraldet. Heldigvis kommer der (overraskende) mange sjove historier ud af det. Gårdmand John Nielsen fortæller om affald på en måde, du aldrig har hørt før! Lyt til podcasten ”Tingbjerg Podcast: Johns Guld” på iTunes, Spotify eller www.tingbjergpodcast.podbean.com

I vil snart kunne se et affaldsskab på ejendomskontoret, hvor vi stiller et op.


Fra fsb’s bestyrelse I februar måned var 3 bestyrelsesmedlemmer til årsmøde sammen med andre repræsentanter fra alle boligsociale helhedsplaner i København. Her skulle der kåres en anerkendelsespris til de frivillige beboers indsats i deres nærområde. Der var 3 nominerede og Lolita fra Kirsebærhaven i Folehaven vandt prisen. Lolita har været ildsjælen i at opstarte en genbrugsforretning og café, drevet af frivillige. De har fået stillet lokaler til rådighed af deres boligselskab 3B. Vi blev så inspireret af deres fortælling, at vi gerne ville ud og besøge dem. En dejlig solskins eftermiddag i februar kørte vi 3 til Folehaven sammen med Güler og Christina fra områdesekretariatet. Vi blev inviteret på kaffe og kage i cafeen, hvor Lolita fortalte os om deres arrangementer. Cafeen er åben daglig, og er meget brugt af hele nærområdet. Ca. en gang om måneden er der et aften arrangement, arrangeret ud fra beboernes ønsker, Såsom f.eks. bankospil, mavedans og kvindernes kampdag. Den drives af frivillige kræfter og der er et korps af 9-10 som driver genbrugsforretningen/cafeen. Alle beboere på tværs af generationer/nationaliteter nyder at gå ind og se på genbrugsting samt få en sludder over en kop kaffe. Forretningen/cafeen har en meget stor social betydning i området og er med til at fremme den sociale integration.

Vi syntes, at beboerne i Tingbjerg ville have godt af, at have sådan et sted at komme. Dette kunne måske på sigt udvides til at indeholde værksteder, f.eks. cykler, håndarbejde og anvendelse af diverse genbrugsmaterialer.

Lidt fra SABs bestyrelse v. formanden

Der hænger to regeringsbeslutninger over hovedet på os. Den ene er beslutningen om de mange penge som alle de almene boligforeninger skal spare, svarende til 8,2 % af budgettet, dette skal være sket senest 2020. Som de opmærksomme beboere kunne se sidste år var der ingen huslejestigninger sidste år. Vi kæmper for at undgå stigninger i år også. Det giver en reel besparelse, i det at de udgifter til ejendomsskatter, vandafgifter osv. stiger jo hvert år. Vi kigger på steder at spare. Vaskerierne blev vedtaget og kører fint og vi sparer penge der. Et andet sted i bladet kan du se om affaldsløsninger, som vil give en betydelig besparelse. Driften har optimeret gårdmæn-

denes arbejdsgang. Der er LED belysning i alle kældre og opgange. Der bliver også kigget på mulige små besparelser. Ghettoplanen bliver der arbejdet med, både lokalt og på organisationsplan. Vi skal have handleplanen klar i slutningen af april og så har kommunen lige 1 måned til deres del. Den skal ligge på ministerens borg 1 juni. Nu pibler de små forårsblomster frem og gåse-skiltene på Åkandevej er blevet foldet ud, så foråret er på vej. Vi ses på afdelingsmødet d. 30 april. Pernille

7


Mød en nabo:

DEWA SAFI

Af Marie Bredager

Dewa er 15 år og går på Tingbjerg Skole. Hun har boet hele sit liv i Tingbjerg: ”Jeg elsker at bo i Tingbjerg, for jeg føler mig meget hjemme her. Her bor ikke kun én slags mennesker. Alle her er meget forskellige – men det er også derfor vi er ens. Det føles trygt og sikkert.”

Wow, Tingbjerg?!

Dewa oplever tit, at andre har fordomme om Tingbjerg – især folk, der aldrig har været her. Hvis folk har hørt noget negativt om Tingbjerg, så husker de kun det, og tror, at her altid er sådan. Når hun bliver spurgt, hvor hun er fra, så reagerer folk tit med at svare: ”Wow, Tingbjerg?! Er der ikke farligt?” Og hun skal desværre ikke længere væk end til Brønshøj Tov for at få den reaktion. Nogle gange hjælper hun sin far, der har haft en restaurant på Brønshøj Tov i 19 år. Og der kan gæsterne godt spørge, om Tingbjerg ikke er farligt. Og så må Dewa fortælle dem, at: ”Nej, der er helt fredeligt. Der er ikke forskel.”

Fordomme siger mest om dem, som har dem

Elsker tandlæge

For nylig blev Dewa interviewet til avisen Berlingske Tidende om, hvordan det er at bo i Tingbjerg. Avisen skrev også artikler om andre elever på Tingbjerg Skole og deres forældre, skoleleder og lærer. Dewa synes, at artiklen blev god, og at journalisten, der interviewede hende, var sød.

Så der er ingen tvivl: Efter folkeskolen er det HTX og så tandlægestudiet.

Da artiklen blev lagt ud på avisens Facebookside, kom der en masse fordomsfulde kommentarer. Dewa var forberedt på det, for hun har tidligere været i Politiken og i Godaften Danmark. Og hun lader sig ikke stoppe af sure mennesker på nettet: ”Det siger mere om dem, end det siger om mig. Hvis der er negative kommentarer, så griner jeg lidt af dem eller skriver noget sødt tilbage til dem. For de kender mig jo ikke. De dømmer bare – og det kan man jo ikke. Vi er ligesom mennesker, der bor fine steder. Vi bor bare her.”

Det eneste, Dewa ville ændre ved Tingbjerg, er at her godt kunne være en café, så hun og veninderne ikke behøver tage til Nørrebro eller Rødovre Centrum.

Siden anden klasse har Dewa gerne ville være tandlæge. Da hun var lille, elskede hun duften i tandlægeklinikken på skolen. Hun kunne slet ikke forstå, hvorfor de andre børn ikke ville til tandlæge, for hun blev altid selv glad, når det var hendes tur. Nu har tandlægen sagt til hende, at hendes tænder er så gode, at hun kun skal til tandlægen hver tredje år - og det synes hun er alt for sjældent.

FOLKETINGSVALG Sæt kryds i kalenderen den 13. maj – og bliv klogere på, hvor du skal sætte dit kryds til folketingsvalget. Mød politikerne til debat: 13. maj kl. 19-21 i Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus, Skolesiden 4

8


Gang i årets Kvindefest! Af Camilla Sunesen Så blev det endnu engang tid til Kvindefesten i Tingbjerg og Utterslevhuse. 50 kvinder i alle aldre ankom til arrangementet i det flotteste festtøj, med det lækreste mad og det gladeste humør.

Besøg fra Folketinget

Aftenen startede ud med et besøg af folketingsmedlem Yildiz Akdogan, der holdt en motiverende åbningstale. Det var en tale med opfordring til, at kvinder fremover skal blive bedre til at støtte op om hinanden ude i samfundet.

Zumba med Frencis

Efter talen stod den på fællesspisning af alle de spændende hjemmelavede retter, som kvinderne havde taget med. Retterne bar præg af både det afrikanske, nordiske og mellemøstlige køkken. Efter nogle gode snakke over den lækre mad, røg humøret til tops og hofterne blev udfordret, da Frencis underviste i zumba.

Højgravid DJ

Efter en times zumba, stod en højgravid DJ for at holde den festlige stemning i gang ved at spille de allerbedste festsange. Her kom alle ud på dansegulvet og var med til bl.a. marokkansk, somalisk og tyrkisk fællesdans. Kvindefesten var igen i år en vellykket aften der bar præg af festlig dans, fællesspisning og gode snakke på tværs af kulturer.

9


TINGBJERG-NET Lynhurtigt bredbånd og du bestemmer selv hastigheden

Vi har fra it-udvalget ofte tænkt på, om alle her i Tingbjerg ved at vi har vores eget bolignet som tilbyder alle husstandene i SAB og FSB lynhurtigt bredbånd samt billigt telefoni. Vores bolignet er i dag bygget til at kunne håndtere forskellige hastigheder til de enkelte boliger, dette betyder at du som beboer selv bestemmer hvor hurtig en hastighed du ønsker at abonnere på hos Dansk Kabel TV. Når du bestiller din hastighed er det vigtigt at tænke over, hvad du (og din familie) foretager jer, når I er på nettet. Desto mere krævende de ting, I foretager jer er, desto højere bredbåndshastighed skal I vælge. Streaming, online gaming og billede/video backup, er nogle af de online aktiviteter der kræver hurtigt internet. En stille og rolig surf på nettet, en tur i netbanken eller en googlesøgning, sætter derimod ikke de store krav til din hastighed. Det er dermed ikke altid givet på forhånd, at den bedste løsning altid er den hurtigste løsning. Den bedste løsning er den, der passer til dig og din familie og giver jer en løsning, hvor I ikke betaler for mere, end det I har behov for. (HUSK: hvis du skal have WIFI i husstanden at din router er i orden og er af nyere dato) Fællesskabsløsningen Til dig der bare skal online og ikke har mange enheder på ad gangen. Du bruger nettet til nyheder, facebook og e-mail. 100-149Mbit Til dig der stiller lidt større krav til din forbindelse, uden det store behov for at dele forbindelsen med flere i husstanden.

10

Du streamer f.eks. Netflix, mens du tjekker mobilen. 150-199 Mbit Når der skal lidt mere fart på til de gode oplevelse på nettet. Ventetider bliver lavere og du har ingen problemer med at streame Netflix i knivskarp 4K-kvalitet. 200-299 Mbit Her kommer du for alvor ud på motorvejen, hvor du ikke begrænses af ventetider. Fin hastighed, hvis I er flere i hjemmet eller hvis du forbinder dit tv og flere andre enheder til nettet. 300- +Mbit Til dig der ikke går på kompromis og som vil have det ypperste. I er måske flere i boligen som deles om forbindelsen og derfor ønsker rigeligt med båndbredde. Denne lynhurtige hastighed sørger for, at alle nettets oplevelser bliver leveret til dig med raketfart.

Trådløst bredbånd

Vi bruger i stigende grad WiFi i hjemmet. Flere og flere enheder kræver onlineadgang, heriblandt vores mobiler, iPads, pc, tv m.v. Det trådløse netværk er imidlertid en følsom teknologi, som kan forstyrres af forskellige forhold udefra – f.eks. andre elektroniske enheder, betonvægge m.v. samt din routers kvalitet og placering. Det betyder, at du måske oplever, at den hastighed, som du forventer at have, ikke er til rådighed og at internettet dermed virker sløvt og langsomt. Derudover kan du opleve udfald på nettet, hvis du kobler på i yderområderne i dit hjem.


5GHz & AC

Dækker mange

HD Streaming

Hvordan kan du selv optimere din oplevelse af dit bredbånd?

Der kan (og gøres) mange tiltag for at sikre et ordentligt signal udefra og ind til din bolig. Når det først kommer ud af stikket i din bolig, er det dog begrænset hvad der kan gøres – derfor kan det ikke siges nok: Når du laver dit bredbånd trådløst, er det nærmest umuligt at undgå tab på hastighed. I de værste tilfælde, kan der opstå decideret ustabilitet. Samtidig er vores hastigheder også efterhånden blevet skruet så højt op, at du bør sikre dig, at din router overhovedet kan følge med. Mange (typisk ældre) routere rammer nemlig loftet for hvad de kan sende videre, ved 100 Mbit og har en meget begrænset rækkevidde – især i et etagebyggeri som her i Tingbjerg.

Fortsat fokus på stabiliteten

Vi håber, at vi med ovenstående, har belyst nogle af de indsatsområder vi alle skal være opmærksom på, for at forbedre den samlede tilfredshed for bredbåndet her i Tingbjerg-net.

Gaming

Høj Hastighed

Husk: det altid er det svageste led der bestemmer din oplevelse på nettet. Vi kan sige at vi er sikre på én ting – vi fra IT-udvalget har fokus på stabiliteten og på at der leveres en tjeneste som til fulde skal leve op til vores og beboernes forventninger.

Lidt om kundeservice hos Dansk Kabel TV

Dansk Kabel TV tilbyder support alle ugens dage og du kan finde guides og vejledninger på www.danskkabeltv.dk/guides. De sidder altid klar til at hjælpe dig på 69 12 12 12 og ks@danskkabeltv.dk. Har du brug for mere viden om hvordan du får det bedste ud af din bredbåndsforbindelse, kan du søge mere information : https://www.danskkabeltv.dk/kundeservice/boligforening/support/faa-det-bedste-bredbaand/

Konkurrence for alle der bor i Tingbjerg: Vidste du, at der engang lå en farvehandel på Ruten 2. Den pågældende farvehandel havde også butikker på Enghave Plads og i Griffenfeldstgade. I Tingbjergbladet fra 1968 var der en annonce for butikken. De solgte både maling, tæpper, havemøbler, plastikartikler og meget mere. Spørgsmålet er, hvad hed denne farvehandel?

1. Malerbøtten 2. Københavns farvehus 3. Farvehandlen 3 bjørne Ved du det ikke, så gæt der er jo stor chance for at svare rigtig og blive vinder af en dejlig æske chokolade. Send dit svar til ab3026-0@kab-bolig.dk eller aflever det til afdelingsbestyrelsen SABs kontor mandag til torsdag 10-12 Svar: Senest 7. maj 2019

11


Mød en boligsocial medarbejder: Beboerrådgiver

METTE NOWAK

Af Marie Bredager

Mette har være beboerrådgiver i Tingbjerg forum i tre år. Her hjælper hun alle beboere, der har brug for det. Mette kan give rådgivning, hjælp og støtte ved både mindre og større økonomiske eller sociale udfordringer.

Rådgivning for alle

Beboerrådgiveren hjælper dig videre

Beboercafé med mad fra hele verden

Mette hjælper fx, når beboere har svært ved at betale husleje, er blevet skilt, har mistet overblikket over økonomien – eller har fået et brev fra de offentlige myndigheder, som er svært at forstå. Mette kan også hjælpe, hvis du skal ringe til offentlige myndigheder, og gerne vil have støtte til samtalen. Hvis du har svært ved at få fat i den rigtige medarbejder i kommunen. Eller hvis du har brug for en bisidder til en samtale. Kort sagt er intet for stort eller for småt – hvis Mette ikke kan hjælpe dig, kan hun hjælpe dig videre.

Alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse, som har brug for en snak, er velkomne til at kigge forbi Mettes kontor eller ringe eller skrive hende en sms. Alle samtaler er fortrolige.

Hver tirsdag kl. 11-13 åbner Mette og hendes kollega Fadi Beboercaféen på Ruten 269. Alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse er velkomne til at komme forbi til en bid mad og hyggeligt selskab. Her kan du møde dine naboer og have en uformel samtale med Mette, hvis du har brug for det. Madtjansen går på skift, og der er både blevet serveret libanesisk, marokkansk, somalisk, pakistansk og dansk morgenmad. Beboercaféen er altid velbesøgt og nye ansigter bliver budt varmt velkommen.

Konkurrencen i nr 1. Det rigtige svar på konkurrencen er Ole Ritter. Vi har trukket lod blandt de rigtige svar og den heldige vinder er Johnna Streit. 12


Genbrugsstationen Genbrugsstationen i Tingbjerg kan vi i Fsb. Afd. Bestyrelse varmt anbefale. Hvis I har noget i ikke længere skal bruge, og som andre måske kan få glæde af så aflever det på genbrugspladsen, og måske har de noget andet i lige står og mangler. Der er nipsting, køkkengrej, møbler, cykler, tøj, bøger og meget andet, og så er det GRATIS og EN SUPER GOD OG BEHAGELIG SERVICE. Afdelingsbestyrelsen fsb

13


Rådgivning om køn og krop Gabriela Rehfeld

Benedicte Haavardsholm

Unge mellem 13 og 24 tilbydes gratis og anonym rådgivning i T-huset i Tingbjerg Hver torsdag mellem kl. 15 og 17 er døren åben for projektet ”Køn og Krop” i T-huset, Langhusvej 89, Tingbjerg. Her tilbyder jordemoder Gabriela Rehfeld og socialfaglig medarbejder Benedicte Haavardsholm råd og vejledning til de unge om det, der vedrører kønnet, kroppen og livet i øvrigt. Det kan bl.a. handle om seksualitet, prævention, relationer, følelser, store krav, tanker om fremtiden eller noget helt andet. I rådgivningen kan man som ung søge svar på fysiske, psykiske såvel som sociale spørgsmål. Ingen spørgsmål eller problematikker er for store eller for små, uvigtige, mærkelige eller forkerte.

Man kan møde uanmeldt op i Rådgivningen hver torsdag kl.15-17 eller sende en sms i hverdagen på mobilnummer: 20914770. Der svares som regel indenfor et døgn. Du kan også finde rådgivningen på Facebook under ”Køn og Krop, anonym rådgivning – Tingbjerg”. Venlig hilsen Benedicte N. D. Haavardsholm Socialfaglig medarbejder i Tingbjerg Lægehus

For Gabriela og Benedicte er det vigtigt at møde den unge med respekt, ligeværdighed og åbenhed uanset, hvorfor den enkelte kommer.

Pensionistcentret flytter

Pensionist Centeret flytter pr. 1. april til Ruten 20 (ved siden af Aldi).

Vi har åbent alle hverdage kl. 9.30 – 14.30. Du kan træne/genoptræne i nye fitness maskiner, som er lette at betjene. Maskinerne er magen til genoptræningscenteret i Vanløse. Banko hver tirsdag kl. 12.30. Billard hver tirsdag og fredag kl. 9.30 Brætspil om onsdag formiddag Strikning og hækling torsdag formiddag Kun for kvinder alle mandage og torsdage kl. 12.3014.30. Gymnastik og hygge v/ Chakira

14

Kun for mænd alle torsdage kl. 12.30 -14.30. Gymnastik og motionsspil, fitness med mere v/ Tahir Og så de hyggelige fredagsfrokoster – tag din madpakke med. Vi sørger for sild. Kig ind – og vi sørger for en kop kaffe.

Pensionistklubben


Fyn—Langeland, Tåsinge Tingbjerg Pensionist Center

Sommerferie 2019 12.—16. aug. 2019

Ø-hopper tur Fyn—Langeland, Tåsinge

Pris: 3.700 kr på dobbeltværelse Pris: 4.700 kr på enkeltværelse Ikke medlemmer plus 1.000 kr Som dækker ½ pension og alle entreer Alle kan deltage, også hvis du er dårligt gående

Tilmelding og betaling senest 12. april 2019 - gerne på konto: 1551-103 58 329

Pris: 3.700 kr på dobbeltværelse Pris: 4.700 kr på enkeltværelse Ikke medlemmer plus 1.000 kr Som dækker ½ pension og alle entreer Alle kan deltage, også hvis du er dårligt gående

Tilmelding og betaling senest 12. april 2019 - gerne på konto: 1551-103 58 329

15


AFDELINGSBESTYRELSEN FSB

Afdelingsbestyrelsen FSB Kirsten Madsen,formand

Keld Fredericia, formand Janni Olsen,næstformand Langhusvej 8, 1.th. Henrik Duusgaard,kasserer Kirsten Madsen, næstformand Langhusvej 34, st.th. Bestyrelsesmedlemmer: Henrik Duusgaard, kasserer Lykke Andersen Virkefeltet 1, 1.th. Olly Thorndahl Bestyrelsesmedlemmer: A.Hoffmann Lykke AndersenMortensen Langhusvej 35 Christa Jørgensen Skender Abdiu Rabia Sheikh Omar Tårnhusstræde 23, st.tv. Pia Wiborg Olly Thorndahl Rikke Jensen Langhusvej 28, st.tv. Sascha Janni OlsenMalika Gehrke Midtfløjene 10, st.tv. Karin Lundgren A. Hoffmann Mortensen Skender Abdiu Gavlhusvej 15, 2.th. Dorthe Harring Sekretær i Afdelingsbestyrelsen: Virkefeltet 14, st.th. Anne Michelini Rabia Sheikh Omar Vestgavl 7, 1.tv. KONTORTIDER Pia Afdelingsbestyrelsen Wiborg FSB: Virkefeltet 14, 16, 2.mf. Midtfløjene tlf. 38 27 90 00 Lebohang Belli Personlig henvendelse: Terrasserne 2.tv. kl. 10-12 Mandag -35, torsdag Rikke Jensen Tirsdag også kl. 16-18 Hækkevold 11, st.tv. Fredag lukket Sekretær i Afdelingsbestyrelsen: Telefonisk henvendelse: Anne Michelini Man-, ons- og torsdag kl. 10-15 Tirsdag kl. 10-18 Fredag lukket afd.best.fsb@tingbjergnet.dk

KONTORTIDER

Udlejning af selskabslokaler: Afdelingsbestyrelsen FSB:

Mandag 16, - torsdag Midtfløjene tlf. 38kl. 2710-12 90 00 Tirsdaghenvendelse: også kl. 16-18 Personlig Mandag - torsdag Fredag lukket kl. 10-12 Tirsdag også kl. 16-18 Fredag lukket FSB’s ejendomskontor Telefonisk henvendelse: Midtfløjene 16, tlf. 38 90 00 Man-, ons- og torsdag kl.27 10-15 Personlig henvendelse: Tirsdag kl. 10-18 Fredag Alle lukket dage fra kl. 10-11 afd.best.fsb@tingbjergnet.dk Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Udlejning af selskabslokaler: Alle dage fra kl. 8.30-10 Mandag - torsdag kl. 10-12 Tirsdag også kl. 16-18 Vagttelefon: Fredag lukket Ved akut opståede driftsforstyrrelser udenejendomskontor for kontorets åbningstider. FSB’s Midtfløjene 16,27 tlf.903800 27 90 00 Telefon 38 tingbjergforum@kab-bolig.dk Personlig henvendelse: Alle dage fra kl. 10-11 Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Alle dage fra kl. 8.30-10

Vagttelefon:

Ved akut opståede driftsforstyrrelser uden for kontorets åbningstider. Telefon 38 27 90 00 tingbjergforum@kab-bolig.dk

AFDELINGSBESTYRELSEN UTTERSLEVHUSE Åbningstider & bestyrelsesmøder: Træffetid for bestyrelsen: Hver anden tirsdag kl. 18:30-19.00 Bestyrelsesmøder: hver anden tirsdag kl.19:00-21:00 Bestyrelsesnavne: Formandskab Said Hussein (formand) Abdifatah Aden (næstformand) Medlemmer Ajaz Ahmed Hanne Vittrup Lise Winther Suppleanter Børge Andersen Ole Langen

AFDELINGSBESTYRELSE

AFDELINGSBESTYRELSE Pernille Høholt, formand Afd. 1

Mohamed Hamod, næstformand Afd. 2 Bestyrelsesmedlemmer: Iljas Zymberi Afd. 1 Connie Ejlersen Afd. 1 Ferdinand Adibe Afd. 1 Lena Grantun Afd. 4 Warsan Dirie Afd. 1 Susanne Rørbye Afd. 5 Linda Henriksen Afd. 2 Suppleanter: Per Silberg, afd. 3 Per Cortsen, afd. 1 Kyle Eggers, afd. 5 Sekretær i afdelingsbestyrelsen: Karin Hansen KONTORTIDER Afdelingsbestyrelsen SAB: Midtfløjene 16, tlf. 38 27 90 00 Mandag til torsdag kl. 10-12 ab-tingbjerg@kab-bolig.dk SAB’s ejendomskontor Midtfløjene 16, tlf. 38 27 90 00 Personlig henvendelse: Alle dage fra kl. 10-11 Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Alle dage fra kl. 8.30-10 Afdelingsbestyrelsen SAB: Midtfløjene 16, tlf. 38 27 90 00 Vagttelefon: Mandag til torsdag kl. 10-12 Ved akut opståede driftsforstyr­ ab-tingbjerg@kab-bolig.dk relser uden for kontorets åbnings­ tider. ejendomskontor SAB’s Midtfløjene 16,90tlf. Telefon 38 27 0038 27 90 00 tingbjergforum@kab-bolig.dk Personlig henvendelse: Alle dage fra kl. 10-11 Tirsdag fra kl. 16-18 Telefonisk henvendelse: Alle dage fra kl. 8.30-10

KONTORTIDER

Vagttelefon:

Ved akut opståede driftsforstyrrelser uden for kontorets åbningstider. Telefon 38 27 90 00 tingbjergforum@kab-bolig.dk Litotryk København A/S • 43 43 66 00 Litotryk København A/S • 43 43 66 00


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.