Program Kunstværksteder på Otto Busses Vej

Page 20

PROGRAM - DEL I - SIDE 18

Trælageret Ansvar: Peter Længst mod vest på projektområdet finder man de gamle trælagre, ni tætliggende kvadratiske bygninger. Bygningerne er er identiske og ca. 8 meter på hvert led. Bygningerne er beklædt med tjærede forskallingsbrædder i vandret forbandt i etagehøjderne og lodret over tagremmen. Bygningerne fremstår helt aflukkede uden vinduesåbninger. Hver bygning huser to kvadratiske rum – ét på hver etage. Rummene er kun brudt af to søjlerækker. Rummene er meget fleksible da de er stort set uopdelte. Nuværende er der adgang gennem en port på nederste etage med en trappeopgang til anden etage. Fra anden etage øjnes resterne af hejseværk til fragt af diverse genstande.

Betragtninger om bevaringsværdier Trælagrene er en samling simple bygninger af fin håndværksmæssig kvalitet. Selve bygningernes tilstedeværelse er en påmindelse om en tid hvor forfinede håndværkstraditioner trivedes og dermed bidrager bygningerne også i høj grad til stedets egen historie. Rummenes egen fleksibilitet rummer store potentialer, men også rummene imellem bygningerne har potentiale for forskellig aptering og in-fill. Der er dog også en række udfordringer ved nyanvendelse især med fokus på dagslys. Bygningernes placering i den skovlignende natur bidrager med en helt unik fænomenologisk oplevelse af disse bygninger - Denne kobling til naturen er også i høj grad værd at bevare.

Nuværende stand Trælagrene fremstår tydeligt forfaldne. Mange steder er tagpappen blæst op, hvilket har ladet vind og vejr tære på det underliggende trætag og -konstruktion. Det er nødvendigt snart at gribe ind med reparation og restaurering for at have noget tilbage at bevare. En udskiftning af tagrem og tagspær er nødvendig.

Omdrejningspunkt og afgrænsning Tranformationen af trælagrene vil tage udgangspunkt i bygningernes forhold til hinanden – Deres takt, mellemrum, åbninger til omgivelser og hinanden mm. Den fænomenologiske og kropslige oplevelse af rummene, manifesteres i lysforhold, facadeåbning og materialernes stoflighed.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.