Kunstværksteder på Otto Busses Vej Afgangsprogram forår 2015
PROGRAM
Indhold Del I Kort projektoversigt Læsevejledning Kunstværksteder til Otto Busses Vej Området Otto Busses Vej Statens Værksteder for Kunst Intention Program Afgrænsning Metode Rumprogram Udearealer på projektområdet Malerværkstedet Trælageret
side 3 side 5 side 7 side 8 side 10 side 11 side 11 side 12 side 12 side 13 side 14 side 16 side 18
Del II Strategiernes formål Princip I - Overordnede Intentioner Princip II - Forbindelsesveje Princip III - Indre sammenhænge Princip IV - Klimatilpasning Princip V - Bygningstransformationer Princip VI - Økonomisk bæredygtighed
side 23 side 24 side 26 side 28 side 30 side 32 side 34
Del III Studieforløb Kildehenvisninger
side 36 side 38
Kuntsakademiets Arkitektskole, KADK Spatial Design, Perception and Detail, Institut for Bygningskunst og Design Studerende Peter Villemoes 3980 og Karen Rathje 4338 Vejledere Merete Ahnfeldt-Mollerup og Tom Mose Petersen
PROGRAM - DEL I - SIDE 3
Kort projektoversigt Projektets mål og dele Et begyndende kulturmiljø på Otto Busses Vej området som aktivt og rekreativt bindeled mellem Vesterbro og havneområderne. Projektet kan ses i tre dele, hvoraf det første ligger i programmeringsfasen: • En overordnet strategi for områdets udvikling (fælles ansvar) • Udendørsområde på matriklen (delvist individuelt ansvar) • Omdannelse af malerværksted og trælageret til værksteder for kunst (henholdvist Karen og Peter) Lokation og arealomfang Otto Busses Vej på Vesterbro; DSBs gamle centralværksted på størelse med indre Vesterbro, med Enghavevej og Ingerslevgade mod nordvest og Sydhavn og Teglværkshavnen mod sydøst. Projektområdet, “matrikel 6” er 48.696 m², heraf er 10.071 m² bebygget
Projektområdets brugere Statens Værksteder for Kunst og Københavns boboere. I projektet undersøges hvordan Statens Værksteder for Kunst kan anvende projektområdet i tilfælde af en muligt flyning fra Strandgade på Christianshavn. Kontakt hos DSB Ejendomme Ingeniør Jesper Olsen. Møde i januar og undervejs i projektet. Kontakt hos SVK Direktør Frederik Hardvendel. Møde i januar og undervejs i projektet.
Kødbyen
Vesterbro Tidsmæssigt perspektiv Lokalplan 433-1 for Otto Busses Vej, bekendtgjort 18. april 2012, angiver at området pt. er godkendt til teknisk anlæg, men som perspektivområde for byudvikling efter år 2018. DBS oplyser dog at de først er fuldt ud relokeret andetsteds om godt 25 år.
OBV Vestre Kirkegård
Otto Busses Vej (OBV) mellem Vesterbro og havnen, 2013.
PROGRAM - DEL I - SIDE 5
Læsevejledning Kære læser Dette er vores program for afgangsprojektet Kunstværksteder på Otto Busses Vej. Programmet er delt i tre afsnit for at øge gennemskueligheden af projektet. Første del indeholder ”essensen” af projektet så at sige; projektets karakter, dets kontekst og hvilke forhold vi vil bearbejde i vores projekt. Vores visioner for projektet understøttes af programmets anden del.
Anden del af programmet udgøres af en række strategier, som vi har udarbejdet i programmeringsfasen. De omhandler den større sammenhæng, som vores projekt indfælder sig i og lægger retningslinjer, som projektet vil følge. Programmets tredje del består af formaliteterne kildehenvisning, projektets overordnede tidsplan og et kort CV.
Karen og Peter Kunstakademiets Arkitektskole, februar 2015
PROGRAM - DEL I - SIDE 7
Kunstværksteder til Otto Busses Vej På Vesterbro i København, på banestrækningen fra Dybbølsbro til Sydhavn Station, åbner tog- og biltrafikkens forløb sig for et terræn, der i togdriftens storhedstid husede en mægtig arbejdsplads for værkstedssjak og togfolk - DSB’s Centralværksted. Men meget er forandret i person- og godstransport siden de første værksteders åbning i 1909. Gennem de seneste år er brugen af nogle af de fine bygninger kommet under afvikling, nogle er allerede funktionstømte og ejendommene sat til salg. Om godt 25 år forventes al DSB’s virke på området at være afviklet. Begivenheden Togarbejdspladsen som historisk begivenhed gør området til et stykke rigt koncentreret industriel kulturarv, tilmed med bygninger af høj arkitektonisk og håndsværksmæssig kvalitet omend sammenstillet i en lidt collagelignende plan - efter vores optik et bevaringsværdigt miljø. Som en gødet grobund kan bevaring af bygninger virke som et historisk bindeled med en kontekstbundet identitet, der sætter rammer for den videre sociale og funktionelle udviklingen.
Potentialer Det er ikke svært at se området som et godt udgangspunkt for at skabe byliv. Området i sig selv er meget karakterfyldt og tilmed placeret midt i byen. Bygningernes store ude- og inderum lægger op til publikumsorienterede programmer, mens det omkringliggende tætbebyggede Vesterbro ville have glæde af et “grønt brud”, der på integreret og aktiv vis forbinder bydelen med havnefronten. Funktionen Ved at fylde liv i de store bygninger med publikumsorienterede funktioner som kunstværksteder, galleri, restauranter, bibliotek med videre, vil stedet komme til gavn for flere end ved rent kommercielle formål, og gøre området til et naturligt center for oplevelser og rekreation. Etablering af kunstværksteder opfylder både den publikumsorienterede og den aktivitetsskabene funktion, alt imens programmet for kunstværksted lægger sig naturligt i de eksisterende rammer. Idealt vil det liv, der skabes ved dette projekt også være trækplaster for både de publikumsrettede og kommercielle kommende indflyttere på OBV.
PROGRAM - DEL I - SIDE 8
Området Otto Busses Vej Navnegiveren til området ‘Otto Busses Vej’ (OBV) er den “trafikale hovedåre” på baneterrænet. Den smalle blinde vej forgrener sig fra Vasbygade mod nord forbi en lille enklave af tidligere tjenesteboliger, den pittoreske “Gule By”, og nedenom mellem murede værkstedsbygninger store nok til at rumme de tog, det hele har drejet sig om i godt et helt århundrede. Nu, som ved værkstedets begyndelse i 1909, figurerer området som Vesterbros nedre afgrænsning syd for Sønder Boulevard, hvor netop den gamle havnefront
og jernbaneføring lå inden opfyldningen af havnen til etablering af dette centralværksted med godsbanegård. Bymæssige identitet OBV-området ligger indkapslet mellem togspor mod nord og Vasbygade og industri mod syd. Sammen med områdets fagspecialisering har det skærmet for de fleste københavneres bevidsthed om stedet. Én facet af OBV-områdets identitet opstår i en spænding imellem industriel fortid og begyndende afvikling.
OBV set fra Vesterbro med jernbane, “Den Gule By”, værksteder, skydebro og havnen bagved. Ca. 1950. Kilde: Frandsen, s. 21.
PROGRAM - DEL I - SIDE 9
I de bygninger, der allerede er funktionstømte efter togdriftens relokation, efterlades et funktionsvakuum, hvor alene vind og vejr bestemmer tilstanden. Fordi området lægger sig som en barriere mellem det etablerede Vesterbro og de nyere sydlige udvidelser af havneområdet, ligger der et stort potentiale og nødvendighed i at koble områderne sammen. Ny anvendelse af bygningsmassen, infrastruktur indtænkt i en helhed og etablering af tiltrækkende offentlige arealer ligger ligefor. Bygningernes karakter Bag de fleste af Otto Busses Vejs første bygninger stod daværende overarkitekt for statsbanerne H. Wenck.
Bygningerne relaterer sig til andet arbejde af Wenck på Vesterbro, blandt andre den nuværende Hovedbanegård og Centralpostbygningen fra samme periode. Det ses, at hans bygninger på Otto Busses Vej har fået opmærksomhed på detaljering og fornemt håndværk, og de udgør den tidligste af områdets arkitektoniske typologier. Op mod 1950´erne er også andre fine bygninger kommer til, der har ligheder med den tidligere arkitektur. Herefter har eksisteret et “knopskydningsprincip” af selvstændige og tilkoblede bygninger, rejst som behovet for dem er opstået. Disse bygninger fremstår generelt som hurtige og billige frem for sanselige oplevelseselementer.
Wencks tegninger til Smedie og Metalstøberi, med rundbuede åbninger i rødt murværk, tegnet 1907. Ca. 1:500 Kilde: Københavns Kommune Byggeagsarkiv
PROGRAM - DEL I - SIDE 10
Statens Værksteder for Kunst Statens Værksteder for Kunst, SVK, er en etableret kulturinstitution, der støtter professionelle kunstudøvere i udførelsen af projekter inden for billedkunst, design, kunsthåndværk og konservering. Det sker med viden og værkstedsfaciliteter, som en udøvende kunstnere typisk ikke selv råder over. SVK har værksteder for arbejder med træ, metal, ler og tekstil og mange flere, som kan anvendes ved ansøgning dertil. Ud over værkstedsfunktionen afholder SVK åbne arrangementer til fagenes fremme, blandt andet “artist talks” med erfarne kunstnere og designere. SVK ønsker også på andre måde at øge kunstproduktionens synlighed med flere publikumsorienterede arrangementer. I godt tre årtier har SVK holdt til i det store flerplanshus Gammel Dok på Christianshavn i København.
Direktør Frederik Hardvendel fortæller, at brugerne især værdsætter den centrale placering i byen og husets herlighedsværdi. Men samtidigt giver etagestukturen også besvær i flytning af værker, materialer og maskiner. Huset deles for nuværende af Dansk Arkitekturcenter, DAC. Inden for kort tid flytter DAC dog ud af huset og denne flytning medfører muligvis, at SVK virke skal fortsætte andetsteds. For SVK er det herefter altafgørende at situere sig fysisk nær andre kulturudøvere, fordi der her kan skabes en værdifudlt nabosynergi, ifølge Hardvendel. Bygningerne i vores projektområde passer praktisk og kontekstuelt godt med SVK’s behov, samtidigt med at OBV-området som hele rummer rigtigt gode potentialer som ambitiøst kulturcenter med bred attraktionsevne.
Markeringer fra venstre: Fremtidig Carlsberg station, projektbygningerne på OBV-området, Københavns Hovedbanegård, DAC’s fremtidige placering og SVK’s nuværende adresse.
PROGRAM - DEL I - SIDE 11
Intention
Program
Projektet skal lægge kimen til en revitalisering af området i samspil med den igangværende udvikling udarbejdet i lokalplanen. Målet er en begyndende udvikling af et kulturmiljø på Otto Busses Vej og et aktivt og rekreativt bindeled mellem Vesterbro og havneområderne.
Projektet iværksætter og eksemplificerer intentionen ved en relokation af Statens Værksteder for Kunst på områdets vestlige grønne del.
Relokationen af SVK skal kickstarte områdets udvikling som et kulturelt knudepunkt, der tiltrækker driftige udøvere og nysgerrige beskuere. Med udformningen af udendørsarealerne ønsker vil at indbyde til rekreative ophold for byens brugere, så området i fremtiden ikke længere er en barriere mellem Vesterbro og vandet. I stedet opfattes det som en integreret og tiltrækkende del af Vesterbro. Vores områdestrategi er et forsøg på at sikre dette. Omdannelsen af de to bygninger skal skabe inspirerende og ikke mindst brugbare rum som værksteder for skabende kunstnere. Det er i denne kontekst at kulturaktører, kunstnere og erhverv kan sparre og få inspiration, men det er også her publikum kan komme “bag om kunsten”. I første omgang ved at se værkstederne, besøge udstillingen og indtage de grønne områder.
Projektets delinger Projektet ses i tre skalaer for at besvare intentionen, hvoraf den første del ligger i programmeringsfasen: Indledende er en overordnet strategi for områdets udvikling, der skal guide både os selv og fremtidige tiltag på Otto Busses Vej (se Del II). Herefter er en etablering af et offentligt parkareal på projektområdet, der udnytter stedets nuværende birke- og frugttræslunde og græsarealer som forbindelse mellem de eksisterende ‘malerværkstedet’ og ‘trælageret’. Endeligt er omdannelse af malerværkstedet (Karens) og trælageret (Peter) til relokation af Statens Værksteder for Kunst med plads til deres samlede funktionskrav; De primære funktioner værksteder, udstilling og kontor samt de sekundære funktioner undervisning- og kantinefaciliteter. Selvom bygningerne behandles individuelt, vil de blive brugt som et hele.
PROGRAM - DEL I - SIDE 12
Afgrænsning
Metode
Områdestartegien er udarbejdet på baggrund af eksisterende lokalplaner og rapporter. Strategien udstikker et sæt overordnede kort beskrevne principper, som projektet herefter ikke tænkes at bearbejde yderligere.
Samarbejde Et fungerende samarbejde fordrer løbende dialog og giver en umiddelbar og konstant afprøvning af idéer og forslag. Sådan ønsker vi begge at bruge projektet som et studie i de samarbejdsteknikker, som arkitektfaget rummer og kræver både internt og tværfagligt. Netop derfor rådfører vi os også med kontaktpersoner fra SVK og DSB.
Projektets konkrete udarbejdning, vores projektområde, begrænser sig til OBV vestlige del. Dette område er allerede helt funktionstømt og projektområdets to bygninger korresponderer godt til SVK’s rumbehov. Projektet vil altså ikke konkretisere løsningsforslag på andre af OBV-områdets bygninger uden for projektområdet.
Arbejdet forløber gennem analog og digital tegnings- og modelskitsering i en iterativ proces fra bygningsskala til detaljering.
Holmen Amager
OBV-området Vesterbro
Teglholmen
Projektområdet Malerværkstedet Trælageret
Luftfoto med markering af Otto Busses og den vestlige grønne del med malerværksted og trælager. 2011. Kilde: Bane Danmark
PROGRAM - DEL I - SIDE 13
Rumprogram Projektet skal kunne huse omkring 25 skiftende professionelle kunstnere ad gangen og 15 faste ansatte. Værkstederne er placeret i henholdsvis trælageret og malerværkstedet ud fra
overvejelse om lysbehov og støjudbredelse. Udspecificerede rumprogrammer for de overordnede kategorier udarbejdes i dialog med udøvende kunstnere og relevante fagpersoner.
Malerværkstedet ved Karen • Atelier til billedkunst mm. • Udstilling for publikum • Køkken og kantine/cafe • Kontorer til ansatte • Toiletter
Trælageret ved Peter • • • •
Værksteder for træ, metal mm Fotostudier og IT Undervisning, intern og ekstern Toiletter
Udearealerne, fælles • Rum til offentligt rekreativt ophold • Binding mellem trælageret og malerværkstedet
PROGRAM - DEL I - SIDE 14
Udearealer på projektområdet Ansvar: Fælles Projektområdet er det mest beplantede på OBV-området. Grønne arealer dominerer og ligger meget nær bygningerne. I især trælagerets tilfælde giver græsarealerne et indtryk af, at bygningerne står midt i det grønne, er meget nære.
en lille lund med frugttræer og græsdække og en mere intim og havelignede stemning. Det største grønne areal ligger syd for trælageret og har en skovlignende karakter med høje træer og lysninger. Øst på området er landskabet meget åbent og planterne sporadisk placeret.
Biotoper Det eksisterende grønne område består primært af græs med sæsonpræget blomsterdække som anemoner. Rundt omkring i græsset vokser forskellige træer så som birke- og æbletræer. Øst på projektområdet er landskabet mere åbent med flere buske.
Potentialer Med transformationen stræber vi efter at skabe grønne arealer, der kan rumme flere forskelligartede oplevelser; en lille fælled til forsamlinger, en park til afslappet ophold, en zone af mere privat karakter og således. Inspirator hertil er blandt andre J.C. Jakobsens Have og G.N. Brandts Have, som på mindre plads indeholder zoner, med hver deres stemning. Beplantningen må i nogle tilfælde flyttes for at skabe nye rummeligheder.
Stand Vegetationen på området bærer tydeligt præg af stedets manglende menneskelige aktivitet. Planterne vokser frit og er flere steder ved at indtage bygningernes indre. Stedets træer har vokset sig store og er med til at give stedet sin specielle skovlignende karakter med træer i en mere fri organisering, varierende tæthed og uslåede græsbede. Rumligheder Ved den nordlige indgang til området finder man i en grøn “triangel”, formet af malerværkstedet og trælageret;
På projektområdet ligger også få nyere bygninger, som muligvis fjernes for at tilgodese udeområdernes potentialer. Rundt omkring er placeret togartefakter, nogle steder en samling hjulsæt og få steder hele togvogne. Hvor det er meningsgivende kan de agerer områdeudsmykning med en industrihistorisk reference.
PROGRAM - DEL I - SIDE 15
Nord Øst Syd
Diagram over eksisterende udearealer på projektområdet (markeret med hvid streg).
PROGRAM - DEL I - SIDE 16
Malerværkstedet Ansvar: Karen Malerværkstedets eksteriør gøres af murværk i krydsforbandt, høje blåmalede trefagsvinduer og et saddeltag beklædt med tagpap, der spænder over hele bygningens 50 meters bredde. Mod øst åbnes facaden af nyere rulleporte i glasfiber mod skydebroen og tidligere togindkørsel. Indenfor møder man ét stort rum kun brudt af taktfaste træsøjler med en togvogns breddes afstand, bærende en smuk tagkonstruktion, også i træ. Dagslys strømmer ind ad vinduer i facade og tag, og i gulvet af støbt beton ligger skinnepar, hvor togene engang har kørt ind og holdt for at blive malet. Trods sin volumen tilpasset de mange togvogne lader, form, detaljering og materialer bygningen virke menneskelig i skala. Nuværende stand Efter en brand i en del af bygningen år tilbage er standen blevet gradvist forværret, og det er nødvendig med en snarlig indgriben for at i det hele taget at have noget tilbage at bevare. De bærende konstruktioner er mestendels intakte, men taget skal skiftes og vinduesskader udbedres. Bygningen er løbende blevet istandsat og ombygget med materialer af tvivlsom kvalitet.
Betragtninger om bevaringsværdier Malerværkstedet er en stor industriel bygning, der i sin oprindelige materialitet og håndværks kvalitet bidrager væsentligt til sine omgivelser. Fornemmelsen af de lange og bredde murværksfacade, der lader øjet “gå i forvejen” når man bevæger sig omkring dem, og de store, men detaljerede vinduer, der relaterer til kroppens skala, vil forsøges understøttet i bearbejdningen. Den store indre rumlighed, synlige konstruktion, lyset og gulvets karakteristiske skinneindlejringer, der fortæller om arbejdet på togvognen, er smukke og inspirerende. I det indre rum ligger store potentialer, men også udfordringer for den nye anvendelse især med tanke på temperaturer og akustik. De nyere ændringer i tag og rulleporte derimod mimer de tidligere materialers former, men frem for at styrke, modsiger de uoplagt husets materialefortælling. De forventes forandret i projektet. Omdrejningspunkt og afgrænsning I bearbejdningen vil omdrejningspunktet være rummets fænomenologi og kroppens væren i rummet, konkretiseret i lysforhold og detaljeovervejelser. Vægtningen af tekstualitet over for konstruktive overvejelser vil afspejles i model- og tegningsmaterialet.
PROGRAM - DEL I - SIDE 17
Nærmere rumprogram (ca. omfang) Værksteder til tekstil 300m2 Vævning 150m2 Konservering 150m2 Lerarbejde 150m2 Atelierer 800m2 Publikumsudstilling Kontorplads til 15 ansatte Toiletter, 50 m2 Køkken og spisefacilitet, 150 m2
Wencks tegninger til malerværkstedet 1921. På østfacaden står kun én original træport. Ca. 1:1000 Kilde: Københavns Kommune Byggesagsarkiv.
PROGRAM - DEL I - SIDE 18
Trælageret Ansvar: Peter Længst mod vest på projektområdet finder man de gamle trælagre, ni tætliggende kvadratiske bygninger. Bygningerne er er identiske og ca. 8 meter på hvert led. Bygningerne er beklædt med tjærede forskallingsbrædder i vandret forbandt i etagehøjderne og lodret over tagremmen. Bygningerne fremstår helt aflukkede uden vinduesåbninger. Hver bygning huser to kvadratiske rum – ét på hver etage. Rummene er kun brudt af to søjlerækker. Rummene er meget fleksible da de er stort set uopdelte. Nuværende er der adgang gennem en port på nederste etage med en trappeopgang til anden etage. Fra anden etage øjnes resterne af hejseværk til fragt af diverse genstande.
Betragtninger om bevaringsværdier Trælagrene er en samling simple bygninger af fin håndværksmæssig kvalitet. Selve bygningernes tilstedeværelse er en påmindelse om en tid hvor forfinede håndværkstraditioner trivedes og dermed bidrager bygningerne også i høj grad til stedets egen historie. Rummenes egen fleksibilitet rummer store potentialer, men også rummene imellem bygningerne har potentiale for forskellig aptering og in-fill. Der er dog også en række udfordringer ved nyanvendelse især med fokus på dagslys. Bygningernes placering i den skovlignende natur bidrager med en helt unik fænomenologisk oplevelse af disse bygninger - Denne kobling til naturen er også i høj grad værd at bevare.
Nuværende stand Trælagrene fremstår tydeligt forfaldne. Mange steder er tagpappen blæst op, hvilket har ladet vind og vejr tære på det underliggende trætag og -konstruktion. Det er nødvendigt snart at gribe ind med reparation og restaurering for at have noget tilbage at bevare. En udskiftning af tagrem og tagspær er nødvendig.
Omdrejningspunkt og afgrænsning Tranformationen af trælagrene vil tage udgangspunkt i bygningernes forhold til hinanden – Deres takt, mellemrum, åbninger til omgivelser og hinanden mm. Den fænomenologiske og kropslige oplevelse af rummene, manifesteres i lysforhold, facadeåbning og materialernes stoflighed.
PROGRAM - DEL I - SIDE 19
Nærmere rumprogram (ca. omfang) Værksteder for træ 200 m2 Metal 150 m2 Huggearbejde 150 m2 IT-værksted 50 m2 3D værksted 50 m2 Fotoværksted 70 m2 Mørkekammer 20 m2 Grafik 200 m2 Undervisning 100 m2 Toiletter 20 m2
Wencks tegninger til trælageret 1909. De opførte bygniner står i grupper af tre. Ca. 1:500 Kilde: Københavns Kommune Byggesagsarkiv.
PROGRAM - DEL I - SIDE 20
Vindue i malervĂŚrkstedet, 2015. Eget foto.
PROGRAM - DEL I - SIDE 21
Mellemrum ved trĂŚlageret, 2015. Eget foto.
PROGRAM - DEL I - SIDE 22
Vej mellem malerværkstedet (venstre) og trælageret (bagerst), 2013. Foto: Troels Thor Axelsen.
PROGRAM - DEL II - SIDE 23
Strategiernes formål Strategierne er udarbejdet i dette projekts programmeringsfase, og skaber mere konkrete visioner for OBVområdet, end den nuværende lokalplan 433-1 gør. Vores projekt er en eksemplificering af strategierne. I korte afsnit beskrives principper vedrørende overordnede intentioner for OBV, forbindelsesveje, arkitektoniske sammenhænge, klimatilpasning i samspil med den omkringliggende by, overvejelsen om bygningstransformationer og slutteligt på bud på økonomisk bæredygtighed i etableringen og efterfølgende drift. Kompleksiteten af kulturpolitiske og kulturøkonomiske spørgsmål er høj, så denne samling af principper og deres beskrivelser må ikke forstås som udtømmende, men som et forsøg på at øge forståelsen for vores tanker med dette projekt. Strategiernes langsigtede formål OBV-området har fra sin begyndelse i 1909 fungeret som et samlet arbejdspladsmiljø, et stort fagspecialiseret område centralt i København, hvori hver enkel bygning og opgave har været indfældet i en praktisk og social samhørighed.
Mere en 100 års ren industrihistorie ligger samlet her, afskåret rent praktisk af jernbane og socialt i sin arbejdspladsfunktion fra den brede offentlighed. Når den gamle jernbane-identitet har udspillet sin roller efterlades en art “funktionsvakuum”, men OBV rummer utallige potentialer, og vi ønsker derfor, at der tages stilling til den samlede udvikling. Blandt andet for at undgå at området fragmenteres arkitektonisk eller socialt, men i stedet får formet en bæredygtig samlende identitet, hvor summen bliver større end de indsatte faktorer. Nye værksteder i gamle værksteder OBV’s nye identitet som generator af kulturel aktivitet og produktion ligger i tråd med historien i de mange, gamle værksteder. Vi tror på at det sammenlignelige element, gør områdets transformation lettere på bymæssig og bygningsmæssigt niveau. Men den nye identitet adskiller sig også på væsentlige fronter: OBV skal stadig være fagsamlede, men området skal ikke isoleres som “fagnørdsterritorie”. Synligheden for fagenes virke og sociale og økonomiske bidrag skal derimod øges, og langt flere mennesker skal have gavn af det samlede område OBV.
PROGRAM - DEL II - SIDE 24
Princip I - Overordnede intentioner Det nye OBV’s identitet Et mangfoldigt kulturelt kraftcenter, der faciliterer, udvikler og synligør kunstens processer og spændvidde til både professionelle kulturaktører og det bredere samfund. Her er skabertrang, ambitioner og liv i et væld af kulturelle og beværtende tilbud til københavnere og besøgende. OBV’s nye identitet tænkes snarere som en proces frem for et endeligt produkt. Kultur, viden og læring er i centrum og området sætter muliggørende rammer for tilblivelsen af det endnu ukendte. Funktionssammensætning Det store samlede området kan med fordel rumme en blanding af funktioner, for at skabe diversitet samt aktivitet over hele døgnet og gennem alle årstider. Af tænkelige kulturaktører kan nævnes kunstværksteder, biblioteker, gallerier, teatre, danseskoler m.fl. Det er tanken af disse aktører generelt er økonomisk selvstændige og således rummer et erhvervsmæssig bæredygtige koncept, der typisk indebærer publikums-/klientorienteret funktioner. Mere traditionelle, men stadig publikumsrelevante erhvervsaktører kunne eksempelvis være beværtninger,
specialdetailforretninger eller eventfacilitering. En vis mængde af boliger eller overnatningsmuligheder kunne tænkes ind i tidligere administrationsbygninger. Diagrammets forslag på højre side skal forstås meget overordnet. Tidsperspektiv Området OBV er et stort areal på størrelse med hele indre Vesterbro. Nogle af områdets bygninger er allerede tømte og sat til salg, mens andre først forventes forladt om godt 25 år. For at kunne bære den finansielle, sociale og byggemæssige udvikling foreslås en tidsramme på 0 - 30 år. Heri kan meget nå af finde sted, indlejres, erfares eller forandres igen før alle områdets kroge er berørte. Områdets vestdel, projektområdet Nærværende projekts område, den vestlige ende, er et oplagt startområde til udviklingen af flere grunde: • Projektområdet rummer et større grønt areal, der er oplagt til etablering af et offentligt parkareal, som kan agerer umiddelbar primus motor for tiltrækning af publikum til området. • Projektområdets bygninger er allerede funktionstømte. De bygninger, der står
PROGRAM - DEL II - SIDE 25
tomme her har tilmed brug for snarlig istandsættelse, da DSB ikke bruger resurser på at vedligeholde dem. • Projektområdets bygninger korresponderer godt med SVK’s rumbehov
og ønske om mange kvadratmeter i samme niveau. • Projektområdes form og placering kampolerer ikke med DSB’s arbejdsgange, indtil disse er afviklet.
Projektområdet kunstværksted, park
Midten cafeer, madtorv mm
Metro Togklargøring
Den Gule By bolig og institution
Spidsen litteratur, grafik mm
Svinget Dans og musik
Diagram over funktionssammensætning
PROGRAM - DEL II - SIDE 26
Princip II - Forbindelsesveje Kobling til byen Infrastrukturen skal ikke bare sikre trafikken i hele området, men tillige forbindelsesmulighederne fra de tætbebyggede naboområder - Vesterbro og Bavnehøjkvarteret - til havnefronten.
Synlighed Ved at sikre gode forbindelsesveje til og fra området vil man desuden øge synligheden af aktiviteterne på området og dermed også den offentlige kulturelle værdi af de forskellige udbud.
Med de mange planinitiativer i områder omkring baneterrænet er det vigtigt at have fokus på områdets sammenhænge, forbindelser og barrierer. Byen har udvidet sig gradvist med først Kalvebod Brygge-bebyggelserne langs havnefronten, siden Rigsarkivområdet på baneterrænet ved SEB-bank. Begge områder er smalle og langstrakte og har udgjort en form for barriere mellem den etablerede by og vandet.
Eksisterende forbindelser Området har adgang til det overordnede vejnet via et signalreguleret kryds fra Otto Busses Vej til Vasbygade. Fodgængere og cyklister har desuden adgang fra Enghavevej via en stitunnel.
Med Kalvebodbrygges fortsættelse mod syd og tilnærmelsesvise kontakt til Otto Busses Vej er der al mulig grund til at tænke langsigtet og sikre sig imod, at området udvikles som en række af barrierer. Det er tværtimod afgørende, at de nye områder kommer til at hænge bedst muligt sammen med hinanden og med den allerede eksisterende by. Af hensyn til bylivet og kvaliteten af byrummene skal der sikres samlende forbindelser på tværs af områderne.
Fremtidige forbindelser Lokalplanen “Otto Busses Vej”, fastlægger nye stiforbindelser tværs igennem området; En stibro fra Ingerslevgade over sporene til Otto Busses Vej, en strækning af den grønne cykelrute “Valbyruten” og stibroer mod syd over det nyetablerede Metro-veligeholdelsesanlæg som optager en del af OBVområdet. Generelt ønskes Metroveligeholdelsesanlægget og baneterrænets barriereeffekt mindsket ved fastlæggelse af veje, stier og stibroer.
PROGRAM - DEL II - SIDE 27
Cykelrute fremtidig rute fra Valby til Dybbølsbro
Vej Vasbygade og Otto Busses Vej tillader tung trafik ind og ud
Gangtunnel fra Enghavevej
Gangstier fremtidige stier
Diagram over eksisterende og fremtidige forbindelsesveje.
Vej fremtidige forlĂŚngelse af Otto Busses Vej
PROGRAM - DEL II - SIDE 28
Princip III - Indre sammenhæng Som led i forståelsen af OBV-området kan man betragte flere sammenhænge eller gentagende forekomster i typer, bevægelse og funktion. Disse forekomster er i høj grad med til at give OBV-området sin nuværende identitet og er kvaliteter, som vi ser som gode at tænke over for den fremtidige udvikling. Arkitektonisk typologi Områdets første arkitektur lægger sig i tråd med tidens opfattelse af togets potentialer og prioritering af jernbanearkitektur, og deler desuden mange træk som følge af at være tegnet af samme arkitekt, H. Wenck. Store bygninger i rødt murværk, detaljering som rundbuede vinduer og muret gesims, indvendigt store funktionsbestemte rum. I de tidligere udvidelser af værksteder ses samme sanselighed i bygningerne eksempelvis i den halvtøndeformede lyntogsløftehal lige syd for Den Gule By. Rumlige sammenhænge Fordi hele området og dets værksteder tidligere har tjent samme formål ligger veje og stier ubrudt mellem bygningerne. Dette fænomen giver en fri bevægelse og kan inspirerer til social åbenhed, når bygninger ikke indhegnes.
Kulturformål og fælles ejerskab I et fascineret øjeblik foranlediges man til at synes at stedets forhistorie som nervesamling under statsbanernes storhedstid, giver det en nærmest monumental nationalhistorisk værdi. Det nye værkstedsprogram i de gamle værkstedsbygninger, og metroens plads som det nye tog på samme sted, virker uforceret. Der er en kontinuitet i virke set i en tidslig optik. Vi tror, at en sammenhængskraft via fagslægtning og socialt engagement i området vil gøre området særdeles attraktivt for de, der selv indgår i sammenhængen og andre. Nedrivning og nybyggeri Som nævnt findes der på OBV også mindre interessante bygninger, og det er tænkeligt, at ikke alle bygninger er lige essentielle for områdets sammenhænge. Mange små og større bygninger er skudt frem flere årtier efter de første som behovet for dem er opstået. Disse bygninger er sjældent med de tidligere bygningers arkitektoniske kvaliteter, og står i nogle tilfælde i vejen for en klarere sammenhæng i miljøet. Samtidigt må OBV heller ikke få en museal karakter, hvor det nye ikke kan finde rum, men eventuelt nybyggeri skal respektere sammenhængene og konteksten.
PROGRAM - DEL II - SIDE 29
Note om omdannelsens udbredelse Det er en fordel for stedets oprindelige brugere, DSB, hvis udviklingen sker således, at deres arbejdsområde ikke fragmenteres af de løbende frasalg og
Diagram over de sammenbindende udeområder.
arbejdsgange derved besværliggjort. Gående og kørende trafik skal kunne følge et naturligt flow, der tager hensyn til områdets rummelige udendørs sammenhænge.
PROGRAM - DEL II - SIDE 30
Princip IV - Klimatilpasning Skybrudsplanen I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte Hovedstaden i 2011, blev store dele af byen ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af indre København, og der stod visse steder op til en halv meter vand i gaderne, og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. På bagrund af dette har Københavns Kommune startet et projekt, der undersøger og illustrerer mulige løsningsforslag for skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser som forventes tiere fremover. Der er i dag et krav om at man i fremtidige byudviklingsområder sikrer, at det givne område uafhængigt kan håndtere regnvandsafledning og forsinkelse. Områdets forbehold Det er med udgangspunkt i denne problematik og disse løsningsforslag at vi udarbejder vores klimatilpasningsplan for OBV. Terrænnet syd for Sønder Boulevard er oprindeligt den gamle kystlinje, der blev opfyldt i forbindelse med udgravning af Valby bakke i slutningen af 1800-tallet. Derfor er området også forholdsvist lavtliggende, men
samtidig også nært beliggende ved havneløbet. Dette skaber altså både potentielle problemer og potentialer. Løsninger skal opfylde kriterierne for skybrudssikring. Derudover tilstræbes at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv, og som kan bibringe området attraktive grønne og blå elementer. Krav til løsningsforslag • Håndterer skybrudsvandet på en måde, så det forvolder mindst mulig skade. • Udgør en kvalitet for byen i form af attraktive overfladiske blå/grønne løsninger, hvor det er muligt. • Kombinerer håndteringen af skybrud med løsninger, der kan medvirke til at reducere belastningen af kloaknettet under daglig regn. • Kan udarbejdes i synergi med byudviklingen i oplandet. • Er fleksible i forhold til ændringer i klimaprognoserne, således at det i forbindelse med de foreslåede løsninger er overvejet, hvilken konsekvens en potentiel overdimensionering eller underdimensionering af løsningerne vil have.
PROGRAM - DEL II - SIDE 31
Eksempler på løsningsmuligheder
Grønne områder Muligheder for central forsinkelse af regnvand og rekreativ anvendelse
Særlige steder og pladser Muligheder for central forsinkelse og afledning til rørsystemer
Grønne veje Muligheder for decentraliseret og lokal afledning af regnvand
PROGRAM - DEL II - SIDE 32
Princip V - Bygningstransformationer For at sikre områdets og bygningernes arkitektoniske og historiske kvaliteter arbejder vi ud fra en transformationsstrategi, der skal fungere både som et manifest for vores eget arbejde med bygningerne og stedet, men som også er tænkt som en drejebog for fremtidig bearbejdning af de øvrige af stedets eksisterende bygninger. Alle omdannelsesopgaver er forskellige, og det er umuligt at udskrive præcise regler, der gælder alle bygninger og i alle tider, men vi tror på, at en vis overensstemmelse i tilgangene vil øge samlingskraften for området.
“Vi bevarer ikke bygningerne for bygningernes skyld, men for vores egen. Det funktionstømte må finde nye formål, gerne “hverdagsfunktioner”, ellers er der jo ikke nogen, der lever med, og oplever et måske nok så fantastiske rum.” Sophie Hviid i Arkitekten nov. 2011 Vi arbejder med tre overordnede betragtninger i omdannelsen af de eksisterende bygninger, som skal anvendes på OBV: Værdisætning Ved projektets begyndelse skal de eksisterende bygningers bevarings- og
Eksempel på “istandsættende” instaurering af San Cataldo nonnekloster, nu refugium, på Amalfikysten, af arkitekt Bente Lange. Kilde: www.bentelange.dk/san-cataldo.html
PROGRAM - DEL II - SIDE 33
restaurationsværdi vurderes ud fra et historisk, arkitektonisk og fænomenologisk afsæt, hvor det er vigtigt at bevare stedets ånd, ‘genius loci’, både for bygningen og dens omgivelser. Konkret kan det for eksempel betyde, at en bygning i høj grad dikterer dens fremtidige brug; at en funktion eller fremmed poesi ikke forceres ind med dertil nødvendiggørelse af forringende ændringer af det, der netop gør bygningen interessant. Transformatoren Den transformerende arkitekt spiller en ligeså betydningsfuld rolle som den eksisterende bygnings arkitekt(er). At omdanne noget givent og føre det fra ét stadie til et nyt kræver samme omhu, som den oprindelige arkitekts, mens det vurderes ligeværdigt med det eksisterende.
Funktions- og levetidsnedsættende slitage bør udbedres for at gøre bygningerne brugbare i mange år. Bygningerne restaureres i et brugsperspektiv, hvorfor der også tillades ændringer i for eksempel facadeåbninger for at muliggøre ny anvendelse af bygningen. Grundet mange af bygningernes forholdsvis store rum kan det være nødvendigt i forbindelse med nyanvendelse at introducere nye elementer så som dæk, in-fills, vægge i de eksisterende bygningsvolumener med mere.
Instaurering Begrebet instaurering er afledet af latin og betyder både istandsættelse og fornyelse eller introduktion af noget nyt. Vi anvender begrebet således: Bygninger der vurderes bevaringsværdige restaureres til brugsstand, men karaktergivende slitage kan bevares, da dette også beretter om stedets historiske betydning.
Eksempel på instaurering af Castel Vecchio slot, nu museum, i Verona, af arkitekt Carlo Scarpa. Kilde: www.disegnodaily.com/article/carlo-scarpa-sarchitecture-of-experience
PROGRAM - DEL II - SIDE 34
Princip VI - Økonomisk bæredygtighed Det følgende er indledende tanke om et mangefacetteret spørgsmål; den finansielle realisering af OBV-området. Dette korte afsnit er inspireret af rapporter omkring lignende projekter: Godsbanen i Århus (2005) og Copenhagen Dock i København (2013). Omdannelsen af OBV rummer store finansielle udfordringer, fordi mange af bygningerne har brug for markante istandsættelser eller ændringer i større eller mindre grad for at kunne rumme deres nye programmer. Det økonomiske aspekt er altså også en årsag, ud over den arkitektoniske, til bevidst at overveje en bygnings potentialer og begrænsninger, når den nye anvendelse skal findes. Tilblivelsesproces Det store projekt og tidsrammen kræver en tidligt samlet interessantorganisation eller fast projektgruppe til at svare på intentionen om OBV’s identitet. Det må udarbejdes et klart procesdesign og i denne ramme opsøges al (på dette ridspunkt) tænkelig relevant viden fra mulige brugere for at afdække projektets muligheder bedst muligt. Det klare procesdesign og et eventuelt forpligtende samarbejder kan øge en ejerskabsfølelse og tilliden til projektet. Nogle aktører føler sig måske veleta-
blerede i deres nuværende situationer hvorfor det er nødvendigt med tillid til projektet - tillid til den fremtidige identitet som magnet for kulturudøvere og -aftagere og ikke mindst til synergien i de fagbeslægtede samarbejder. (Dette er én mulig tilgang. I en længere diskussion kunne også analyseres eksempelvis mere autonome dynamikker.) Ejerforhold Som førnævnt er det intentionen at OBV skal rumme et bredt spektrum af kunst- og kulturarter og aktører med et stærkt ønske om at engagere sig socialt i området. Det er en mulighed at ejendomskøb, transformationerne og leje finansielt varetages i en kombination af private parter (erhverv og fonde) og offentlige aktører (specielt i forbindelse med etablering af de offentlige områder). Kulturaktørerne vil således leje deres arealer af den erhvervsdrivende fond, der igennem kunststøtte kan tilbyde en leje, som kunstaktørerne kan imødekomme. For at sikre projektets kulturelle intention udarbejdes en bevidst profil for udlejningspraksissen. Kreativ økonomi, daglig drift De er tanken at de lejende aktørerne i store træk rummer en vis omsætningsevne eller støtteindtægter, der dækker
PROGRAM - DEL II - SIDE 35
kulturaktører
projektets kulturelle intention
viden og læring kulturpolitik
kommune bygningsejere
kulturaftagere
Interessantanalyse i en netværksopfattelse, hvor alle interesserer i princippet er indbyrdes påvirkelige og foranderlige. I nærværende projekt koncentrer vi os om forbindelsen mellem kulturaktører og -aftagere.
deres driftsomkostninger. Nabonærheden gør at det for mange mindre virksomheder kunne være formålstjenligt sammen at danne og drive støttefunktioner, eksempelvis en butik, og generelt betragte alle deres aktiver (personel, bygnings-m2, maskiner mm.) i et forretningsperspektiv. Generelt betragter vi det som positivt hvis dette kulturkraftcenter er med til at styrke opfattelsen af at design, kunst og kultur er god forretning i sig selv og ikke kun er “good for business” som et appendiks til andre kerneaktiviteter. OBV’s udendørsområder Vi tænker, at de fleste udendørsområder omdannes og styres som offentlig park, da etablering af de grønne områder vil indgå som et væsentligt bidrag til grønne arealer til københavnerne og til
gavn for byens klimatilpasningen. Støtte hertil kunne falde inden for kommunalt budget, hvis det meste af de udendørs arealer på projektområdet betragtedes som offentligt. Når vi siger “det meste” er det fordi vi forestiller os, at det er en stor fordel for aktørerne at have blot et lille udeområde omkring bygningerne til deres rådighed. Om Statens Værksteder for Kunst Med flytningen af SVK kræver transformationerne af trælageret og malerværkstedet en del støtte og velvilje. Hertil forventes en del ekstern finansiering i form af fondsbidrag (til fremme for kultur, uddannelse og byudvikling). SVK’s daglige omsætning kommer fra publikumsfunktioner, udlejning til begivenheder og statsstøtte.
PROGRAM - DEL III - SIDE 36
Karen Rathje 2013-2015
Kandidat Spatial Design, Perception & Detail Vejleder: Merete Ahnfeldt-Mollerup
2014
Kursus: Forretning bag talentet Center for Anvendt Kunst og Innovation
2014
Praktik Republikken, prototypeværksted
2011-2013
Arbejde Freelance grafiske arbejder og digital prototypebygning
2012
Praktik OK Design
2009-2012
Bachelor Afd. 11 - Arkitektur, Design og Industriel form Vejledere: Tom Mose, Karina Mose og Merete Ahnfeldt-Mollerup
2007-2009 2010, 2012
Erhvervsøkonomiske bachelorstudier International Business and Politics (to ud af tre år) på CBS, samt marketingstudier på International Summer University, CBS
PROGRAM - DEL III - SIDE 37
Peter Villemoes 2012-2015
Kandidat Spatial Design, Perception & Detail Vejleder: Merete Ahnfeldt-Mollerup
2015
Kursus: Forretning bag talentet Center for Anvendt Kunst og Innovation
2014
Arbejde Modelbygger hos 3XN
2013-2014
Praktik GXN
2012
Snedkeruddannelsens grundforløb Københavns Tekniske Skole
2010-2011
Arbejde MONSTRUM
2008-2012
Bachelor Afd. 11 - Arkitektur, Design og Industriel form Vejledere: Tom Mose og Merete AhnfeldtMollerup
PROGRAM - DEL III - SIDE 38
Kildehenvisninger Københavns Kommune lokalplaner
Bøger og artikler
202 “Fisketorvet” Bekendtgjort den 9. januar 2014 310 “Teglværkshavnen”, tillæg 4-5 Bekendtgjort den 9. oktober 2014 433-1 “Otto Busses Vej” Bekendtgjort den 18. april 2012 485 “Kalvebod Brygge Vest” Bekendtgjort den 9. december 2012
Bjerring, Sophie Udfordr fredningens værdiggrundlag!, Interview med MAA Sophie Hviid Arkitekten 11, Vol. 116, 2014, s. 20-25
Rapporter og forretningsplan Konkretisering af skybrudsplanerne, Ladegårdså, Frederiksberg Øst og Vesterbro oplande Maj 2013 Udarbejdet af Rambøll Projekt Århus K - Kulturelt produktionsog formidlingscenter Godsbanen Maj 2005 Udarbejdet af Søren Friis Møller. Forretningsplan for Copenhagen Dock SVK m.fl., december 2013 Møder med interessanter Jesper Olsen, DBS Ejendomme Foretaget på site d. 29. januar 2015 Frederik Hardvendel, Statens Værksteder For Kunst Foretaget hos SVK d. 22. januar 2015
Frandsen, Lise Astrup Af banen! : DSBs Centralværksted i København - fra statslig arbejdsplads til privat virksomhed Københavns Bymuseum, 2008 Keiding, Martin (red.) Transformation, 22 nye danske projekter, 22 New Danish Projects Arkitektens Forlag, 2011 Lange, Benter Carlo Scarpa Arkitekten nr. 11, 1986, s. 233-243 Miljøministeriet Planstyrelsen Bydelsatlas Vesterbro : Bevaringsværdier i bydel og bygninger 1991 Miljøministeriet Planstyrelsen, 1991 Miljøministeriet Planstyrelsen Bydelsatlas Enghave : Bevaringsværdier i bydel og bygninger 1993 Miljøministeriet Planstyrelsen, 1993
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering