Kanylen #14: Vi Unge

Dit mĂĽnedlige fix

Lad mig li

gge!

Der er d esvĂŚrre ikk udgaver af mig til e nok at bliv taget me d hjem! e

VI UNGE #14, marts 2017

MÅNEDENS REDAKTION

Alba Høeg Andersen

Clara Winther Ulriksen

Emmeli Rose Adler

Jeppe Marno

Johan Delfs

Laura Riis-Klinkvort

Linnea Heydenreich

Nina Buch Hesthaven Poulsen

Nora Morell Gjerløff

Peter Kristian Grauenhøj Kasahara Stinus

Signe Birkeby Jørgensen Silke Kretzschmer Berge

Victoria Magdalena Christensen

FORSIDEBILLEDE: SOPHUS WOLF LAYOUT: JOHAN DELFS

2

INDHOLD 4 6 10 14 18 22 24 27

5 8 12 16 20 23 26

LEDER Velkommen til Kanylens fjortende udgave.

MÅNDENS POPKULTURELLE FIX Denne måned anbefaler vi et album, en podcast, en koncert og månedens playliste.

ROMERRIGET GENOPSTÅR I PALINDROMERNES TEGN Find ud af, hvem PalindRomerriget er.

VALGET IKKE AT SKULLE VÆLGE Nora har skiftet sin iPhone ud med en Nokia 3310.

UNGDOMMENS UDVIKLING (ELLER MANGEL DERPÅ) Lars har perspektiver fra en anden generation.

PÅ VI UNGES FORSIDE Laura har været på Vi Unges forside! Læs hendes historie her.

OVERLEV AT VÆRE YOUNG AND BROKE 13 gode råd til bedre at overleve den fattige ungdom.

FORBANDEDE UNGDOM Som afslutning på denne udgave bringer vi et digt om ungdommen.

3

OPSLAGSTAVLE Marts måned byder på film, fest, sommertid og terminsprøver.

SKOLENS HELTE: BIBLIOTEKAR-SØREN Læs med og find ud af, hvad der gemmer sig bag manden, der bor på biblioteket.

PINLIGE HISTORIER I ægte Vi Unge-stil bringer vi denne måned ryssernes helt egne pinlige historier.

STIV&SKRIV Læs med, når Emmeli og Silke udnytter alkohol til at sige det, de virkelig mener.

UNGE I EN ANDEN VIRKELIGHED I Danmark har vi unge vores problemer.

Men i Libanon er det noget andet.

‘GIRLS’ – PROBLEMATISK, MEN VIGTIG Sjette sæson af Girls er netop begyndt, og Alba giver her sit take på den.

DET USAGTE OM VORES GENERATION Meget dårligt bliver der sagt om vores generation. Her er nogle af de gode ting.

LEDER

Urolige hjerte, hvor skyggerne gror som graner i skumrende skove vor verden er lille vor længsel er stor, vi har ikke tid til at sove Ordene kommer fra Tove Ditlevsens digtsamling ‘Lille verden’, og indrammer ganske yndefuldt, hvad det vil sige at være ung. En tid, der både kan være fucking fantastisk og fucking forbandet. Ungdommen dør aldrig, og det kan også føles som om vi unge aldrig dør.

Alle sidder vi som knopper på et træ, og venter på forårets sol og varme. Dét kan dog tage sin tid i Danmark, så mens du venter, kan du læse med, når Kanylen i forårets første måned sætter fokus på ungdommen: Vi tager et kig på ungdommens udvikling (eller mangel på samme), vi unges mange muligheder og længsler og ungdommen på tværs af landegrænser. Vi hjælper dig med overleve at være ‘young & broke’, og så har vi i sand Vi Unge-stil selvfølgelig samlet nogle pinlige historier og meget mere.

— Redaktionen

4

OPSLAGSTAVLE 8/3

26/3

KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG Overalt i byen vil der foregå forskellige begivenheder, demonstrationer, filmvisninger og alt andet, som hjertet begærer. Tag dine nærmeste under armen, og støt op om denne vigtige dag.

SOMMERTID Nok er marts måned ikke kommet bemærkelsesværdigt solrigt fra start, men sommertid betyder, at vi er på vej mod lysere tider og varmere dage.

Husk reglen: når det er sommer, stilles havemøblerne frem - derfor skal urene det samme.

16/3

31/3

PITCH & BITCH Sidder du inde med en iværksætter i maven, så mød op i Kødbyen d. 16 marts. Her kan du møde Thomas Korsgaard, Sara Mering og Tone Ottilie, alle tre unge iværksættere, som på hver sin måde har udviklet produkter, som blandt andet er til glæde for gymnasieelever som os.

SRO Når det ringer ud fra sidste modul fredag d. 31, starter 2.g’ernes kamp med SRO’en også. Glæd jer til det bliver d. 5 april. Så er I færdige og kan dermed, med god samvittighed, benytte hashtagget #SROverstået.

16-26/3

5/4

CPH:DOX I 11 dage indtager en af Europas største filmfestivaler København, der i år byder på mere end 200 film fra forskellige hjørner af verden.

SKRUNED I UKIRKE Kom i Ukirke i starten af april, og skru ned for stress, angst og pres, og op for hygge, kærlighed og glæde.

24/3

Hele marts

RYSFEST Årets sidste Rysfest (foruden galla) er lige om hjørnet, og temaet er rave.

TERMINSPRØVER FOR 2. OG 3.G’ERNE Må 1.g’erne fryde sig og 2 og 3.g’erne komme godt ud på den anden side. Vi er i samme båd.

PALINDROMERRIGET “Lej hi-fi” - den er ret tynd. Unge Degn udnytter René Dif ihjel.

5

MÅNEDENS POPKULTURELLE FIX Månedens album: Sampha - Process Anbefalet af Johan Delfs.

P

å debutalbummet Process udfolder Sampha den stemme, han længe har vist glimt af gennem features på sange med kunstnere som Solange, SBTRKT og Kanye West. Og hvilken udfoldelse! Process breder sig over catchy sange som andensinglen “Blood on Me” og til den følelsesladede, klaverbårne “(No One Knows Me) Like The Piano”. Gennemgående i

alle sangene er Sampha Sisays ekstremt karakteristiske stemme og en blanding af elektroniske rytmer og akustiske instrumenter, der tilsammen skaber et helt unikt musikalsk univers.

‘Process’ findes på diverse musiktjenester. Gå i øvrigt ikke glip af Samphas koncert i Store Vega den 16. marts.

Månedens podcast: Den Korte Radioavis Anbefalet af Johan Delfs.

D

en Korte Radioavis vender tilbage den 6. marts, og selvom vi derfor ikke kan anmelde den nye sæson, er de tidligere episoder tilstrækkeligt gode til, at vi godt kan anbefale det alligevel.

I Den Korte Radioavis gennemgår seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm dagens nyheder på en både skarp og humoristisk vis. Den satiriske vinkel lader hende gennem nyhederne gøre grin med både ideologiske

6

venner og fjender, og samtidig påpege de sandheder, som en almindelig, objektiv journalist ikke på samme måde kan tillade sig at gøre.

Den Korte Radioavis er et dagligt must-listen for enhver rysser, der vil holdes både informeret og underholdt.

‘Den Korte Radioavis’ findes i alle hverdage kl. 12.05 og som podcast i iTunes osv.

Månedens koncert: Lil Yachty Anmeldt af Jeppe Marno.

P

ublikummet til Yachtys koncert er groft sagt tredelt. Vi har halvdelen af Fundamentum, som allesammen har valgt at tage dunjakker på indenfor, hvilket resulterer i en skov af langt, fedtet og svedglinsende hår. Derefter har vi helt normale mennesker, blandt andet to fædre. Til sidst har vi nogle piger, der mildest talt ser lidt pressede ud af moshpit-situationen.

En af pigerne græder glædestårer over at se den amerikanske rapper med det ildrøde hår. Yachty er veloplagt og har udover sine venner og DJ, taget raptalentet Burberry Perry med. Det tætpakkede Rust går fuldstændig amok, da koncerten åbnes med King of the Teens.

Der synges med på omkvædet og Yachty beviser sine rap-evner. Hits som 1night, Shoot Out the Roof og Broccoli bliver udført med stor erfaring og det kan tydeligt høres, at han har spillet de her sange et par gange før. Backing-tracket bliver til tider lidt for tydeligt og musikken højere end vokalerne. Den gode stemning holder dog ved igennem hele koncerten, der lod til at blive lidt for voldsom for nogle, især følte jeg, at jeg så mange drenge iklædt dunjakker der forlod det varme lokale (forståeligt nok). Samlet set en fed koncert, med super god stemning og veludført rap. Det undrede mig ikke et sekund, at Yachty er udnævnt ”King of the Teens”.

Månedens playliste Ed Sheeran Otto Brandenburg gnash Mac Ayres Tegan and Sara HOMESHAKE The Velvet Underground, Nico Future Kodak Black Elza Soares Thundercat, Kendrick Lamar Oh Wonder Gasolin’

7

New Man Noget Om Helte lonely again Easy Closer Call Me Up Sunday Morning Mask Off Tunnel Vision A Mulher do Fim do Mundo Walk On By Lose It Masser Af Succes

Find hele månedens playliste på http://sptfy.com/kanylen

Skolens helte

BIBLIOTEKAR-SØREN Interview af Signe Birkeby Jørgensen & Alba Høeg Andersen. Billede af Alba Høeg Andersen.

Mange mennesker er involveret i at få skolen til at køre, men alt for sjældent bliver skolens sande helte og heltinder hyldet! Her får I et kig ind i maskinrummet og muligheden for at møde skolens sande livreddere.

D

er er altid hjælp at hente hos bibliotekar-Søren, som smider alt, hvad han har i hænderne for en studerende i nød. Her får du et eksklusivt kig bag facaden på manden fra hovedbygningens øverste etage, som helt sikkert har overhørt dine mest pinlige historier, som du har delt med vennerne over gruppearbejde i bibliotekets lidt for komfortable sækkepuder.

Hvad laver du på skolen?

Jeg er ansat som bibliotekar, så jeg passer biblioteket her. Så hjælper jeg elever, der har brug for materiale til forskellige opgaver - sådan nogle dagligdags informationsbehov. Til august har jeg været her 4 år.

Hvad er din bedste oplevelse på Rysensteen?

At være ude at undervise! Jeg underviser jo både 1., 2 og 3.g. Det er rigtig rart at komme ud og møde jer på den måde, så jeg ikke bare er én, der sidder ovre i krogen på biblioteket. Jeg kommer jo ud og kan slå et slag for det her informationssøgning, kildekritik, at være obs. på at noget er troværdigt osv.

Jeg synes særligt, det er spændende at komme ud og formidle licensdatabaser og online informationssøgning, det kan jeg godt lide. Jeg kan altså rigtig godt lide at besøge jer i klasselokalerne, og jeg ville ønske, at der var mere af det!

Hvilke elever kan du bedst lide?

Når elever er målrettede og interesserede, så er der god fokus. Men i det hele taget er det bare rart at være på en uddannelsesinstitution med en masse unge mennesker!

Har du en yndlingsbog?

Jeg har mange! Jeg har været glad for at læse Lykkeper, den fik jeg rigtig meget ud af. Jeg kan også rigtig godt lide Jørgen Stein af Jacob Paludan. Og alt hvad Jack London har skrevet. De første to er udviklingsromaner, hvor Nu når du sidder her i hjørnet af man følger unge mennesker. De bliver biblioteket, så må du overhøre begge rige på livet og erfaring, og så mange sjove ting fra eleverne? har samfundet omkring dem ændret Jo, det er rigtigt, især når folk fortæl- sig samtidig, det er meget spændende. ler om oplevelser i weekenden – noget festivitas, så kan jeg jo ikke undgå at Læser du mange bøger? høre det. Men jeg sidder jo ikke og lyt- Jeg har hele tiden gang i nogle bøger. ter med lange ører. I kan roligt snakke Lige nu læser jeg Charles Bukowski, løs. og han er også en rigtig rå, amerikansk eksistentialist. Så læser jeg også Hvad er dine hobbyer? faglitteratur. Men enkelte gange har Hvad sport angår, så løber og svøm- jeg ikke overskud, så ser jeg bare film mer jeg. Jeg kan godt lide at gå lange eller TV i stedet. ture med min kæreste i naturen og gerne helst i skov. Jeg kan godt lide at En god TV-serie eller god film? navigere med kort og kompas i natu- Jeg abonnerer ikke på nogen streamren. Man kan godt lidt kalde det van- ingtjenester, så moderne er jeg ikke. dring.

Jeg har bare fravalgt det – hele det kæmpe udbud, ville jeg bruge for meHvad ville du så tage med dig på get tid på. Men jeg ser faktisk Homeen øde ø? land. Jeg har også altid godt kunne Selvfølgelig min kæreste, hun skulle lide The Sheltering Sky af Bertolucci, da med. Noget at kunne lave ild med! og så har jeg også set Deliverance af Og så tror jeg også en god kniv. Det John Boorman mange gange, den er kunne jo også være en god bog, men vildt spændende! Forholdet mellem man er jo nødt til at tænke på overle- naturen og det civiliserede er fascinevelse – så praktiske ting! rende.

Hvad er dit spirit animal?

En kat, dem kan jeg rigtig godt lide. ■

8

3 GODE LIVSSTILSRÅD • Integritet • Værdighed • Rødder

9

ROMERRIGET GENOPSTÅR I PALINDROMERNES TEGN Tekst & foto af Johan Delfs. Illustration af Alba Høeg Andersen.

Romerriget grundlægges af Julius Cæsar, som blev myrdet i 44 f.Kr. Efter flere år med stridigheder overtager adoptivsønnen Octavian magten i 27 f.Kr. og får titlen Augustus. Spring frem til 2017 og Romerriget er for længst væk og borte. Men et nyt udvalg på Rysensteen tager over, hvor Romerriget slap.

Mød PalindRomerriget.

L

ighederne med det oprindelige romerrige er ikke til at overse.

“Vi har en stor leder”, fortæller Asger. “Vi fire er Cæsar”. Asger refererer udover sig selv til Frej, Felicia og Cecilie, alle fra 3.a, som tilsammen er PalindRomerrigets svar på Julius Cæsar.

PalindRomerriget er “et selvopstartet kunstprojekt, hvor det handler om, at vi siger ting forlæns og baglæns på én gang”, fortæller Frej mig. Udvalgets navn bygger nemlig på et ordspil mellem Romerriget og palindromer, altså ord eller sætninger som staves på samme måde forlæns og baglæns. Dette foregår på projektets Facebookside af samme navn, hvor du med jævnlige mellemrum kan finde palindromer til enhver lejlighed - om det så er J-dag, Kvindernes Kampdag, eller den dag hvor Holger K. Nielsen annoncerede, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

Det oplagte spørgsmål er “hvorfor?”. Dette er imidlertid ikke et svært spørgsmål for rigets grundlæggere.

Asger forklarer: “Vi syntes, der manglede sprogbaseret humor læst baglæns på nettet. Vi ville gerne give folk mulighed for også at læse det bagfra”, mens Frej tilføjer: “Medmindre de selvfølgelig er nogle trolde med lort.

Så går det ikke.”

En anden inspirationskilde var de store filosoffer, pointerer Cecilie, som ikke er bleg for at indrømme den vigtighed, hun synes, udvalget har: “Vi lever meget efter de store filosoffer som Søren Kierkegaard, som jo siger, at man skal leve livet forlæns men forstå det baglæns. Vi er ligesom den moderne Søren Kierkegaard”. Efterfølgende tilføjer hun: “Vi tager os selv meget seriøst.”

På trods af udvalgets høje ambitionsniveau er det alligevel i sit tidlige stadie. PalindRomerriget har allerede været fremhævet i et radioprogram på P1, men alligevel har Facebooksiden kun 173 likes, hvilket måske skyldes deres beskedne fremtræden på Rysensteen.

“Vi har været meget low-key, fordi vi ikke gider være i alles ansigter og skrive Lectiobeskeder og sådan noget”, forklarer Cecilie. Heller ikke til morgensamlingerne er rysserne blevet introduceret for kunstprojektet. Med en lettere ironisk distance fortæller Asger: “Vi kan godt lide det der med, at gå op til morgensamlingerne og sætte noget musik og så bare danse. Det kan vi godt lide”.“Og så også være lidt for mange til at sige lidt for lidt”, uddyber Frej.

10

Hurtigt drejer samtalen sig over på Rysensteens udvalg i almindelighed, hvoraf mange af dem har mangler, mener Frej: “I år har der været virkelig stor udbredelse af nye udvalg, og vores er så det vigtigste”. Cecilie kritiserer Bolleudvalget for kun at have 20 fastelavnsboller til rådighed men understreger, at de “er gode til at lave boller”, mens Frej mest er imponeret over pigernes personligheder: “Skud ud til Bolleudvalget for at være så søde”.

Også Mamse bliver vendt: “Altså dengang de lavede den der rodfrugtssuppe, der stank der af parmesan i hele opgangen. Så ville man gerne have været en af dem, der red med fane. Langt langt væk fra parmesanlugten”, fortæller Cecilie.

Vi vender tilbage til selve palindromerne, og hvad de egentlig kan bidrage med. Jeg spørger først, hvordan man overhovedet laver et palindrom. I kor svarer alle grundlæggerne, at det er “virkelig, virkelig, virkelig svært”. Asger forklarer teknikken: “Man starter med et ord.

Der er nogle ord, der er rigtig gode, fordi de giver et ord både forlæns og baglæns. Fx laks – det ser man i mange palindromer.” Andre eksempler på gode palindrom-ord er “den” og “ned” samt “bøvs” og “svøb”. ”Ja, og så er der også en internet-

side”, siger Frej. Men selvom det er let at finde dem på nettet, skal man også passe på, mener han: “Man skal huske at kreditere, for vi kom lidt i problemer med Liam Neeson: O Bono se en mail”. “Der er ret meget hate i palindrommiljøet. Vi får ret mange beskeder fra andre palindromsider”, uddyber Asger.

Et af Felicias yndlingspalindromer er “spansk snaps”. Men udover at kunne læses både forfra og bagfra mener Frej, at det endda kunne hjælpe med at dæmpe alkoholforbruget til Rysfesterne: “Hvis man

PALINDROMERRIGETS YNDLINGSPALINDROMER • ”Liam Neeson: O Bono, se en mail” • ”Ren vagina, Nora. Rar onani gavner” • ”ABBA” • ”Pop” • ”Du er Freud” • ”Og giver AIDS diaré, Viggo?”

• ”Spansk snaps”

nu solgte spansk snaps, så er det jo nok ikke lige så lækkert som vin og øl, så hvis man nu kun solgte spansk snaps, kunne det føre til lidt mindre drukkultur.”

Et af Frejs egne yndlingspalindromer er “Og giver AIDS diaré, Viggo?”, og Cecilie forklarer, hvordan dét kan bruges i praksis: “Hvis man kender nogen, der hedder Viggo, og man gerne vil vide det. Man sørger for, at man får et meget alvorligt emne, som man twister med en lille sjov krølle. Det letter stemningen lidt”. Og netop dét er måske en unik egenskab ved palindromerne. Derfor spørger jeg de fire kunstnere, om det er noget, vi gymnasieelever burde blive undervist mere i. Frej tøver ikke, og Cecilie tilføjer: “Skal man indføre sproglige fag på Rysensteen? Ja, min egen, i maj”.

Asger er derimod blot imponeret over mit spørgsmål: “Det var et virkelig godt spørgsmål. Tak, kat.”

stund 137 likes. Så hvordan skal de gøre deres forgængere kunsten efter og udbrede sig tilnærmelsesvist lige så meget?

“Vi har jo nogle ret gode filosofier, vi lever efter - for eksempel ‘ingen skandaler, kun sandaler’, så vi synes godt, det kunne sprede sig”, siger Asger. Frej fortsætter: “Ligesom de der sandaler har gjort. Crocs i 0’erne og Birkenstock i 10’erne, palindromer i 20’erne”. Og hvordan vil de så bære sig ad med det? “Vi går rundt og spreder det, selv når vi har sabbatår og rejser rundt i verden.

Ser nogle ting og lærer det fra os”, forklarer Frej.

Julius Cæsar grundlagde Romerriget, men da han en dag blev myrdet, var der kamp om, hvem der skulle efterfølge ham. På samme måde må PalindRomerrigets Cæsarer snart selv finde sig nogle efterfølgere: “Vi kan offentliggøre, at vi giver PalindRomerriget videre til nogen næste Man anslår, at Romerriget i år 117 år, fordi vi går ud”, fortæller Frej. havde 88 millioner indbyggere.

Men hvem, der bliver vor tids PalindRomerriget har i skrivende Augustus, må tiden vise. ■

11

Vi Unge

PINLIGE HISTORIER Samlet af Signe Birkeby Jørgensen.

Så sent som for to uger siden væltede jeg på cykel lige foran Flæske. Heldigvis uden skrammer, men med en smule røde kinder. Det var typisk, det var pinligt, det var ungdommen. For hvad karakteriserer teenageårene bedre end de historier, som udelukkende fortælles, når promillen er høj og rummet mørkt? De der historier, som flere år efter hændelsen stadig får dig til at krumme tæer. I er heldige, for i denne udgave af Kanylen kan vi glæde jer med, at ryssernes bedste (eller værste?) pinligste historier kan læses lige her. ”Jeg gik død til min gode vens fødselsdag, og jeg endte med at grave et hul i hans madras og brække mig i det.”

”Til Natværk i 1.g blev jeg så fuld, at jeg løb gennem Pusherstreet uden trøje, hvorefter jeg satte mig og snakkede med et hus, fordi jeg troede, at det var en fra min klasse.”

”Jeg tabte engang mine speedos foran 500 tilskuere til et svømmestævne for internationale skoler. Det skete, da jeg 5 minutter før start skulle tisse, men fordi jeg skulle skynde mig, fik jeg ikke bundet mine speedos ordentligt.

Dette resulterede i, at mine speedos røg ned om knæene, da jeg sprang i på hovedet. Jeg kunne mærke luften på ballerne og skyndte mig derefter op fra poolen og stormede ud i bad. Jeg stillede ikke op til næste løb og har ikke deltaget i noget svømmestævne siden.”

”Under sex sidste år kom jeg til sige min bedste venindes navn. Det blev min kæreste, som jeg går i klasse med, ikke glad for.”

”Engang, hvor jeg sov hjemme hos min ekskæreste, gik jeg - kun iført underbukser - i søvne ind og lagde mig i hans mors seng, hvor hans mor og papfar lå og sov.”

12

”Har engang gjort noget af det nok klammeste og pinligste nogensinde. Jeg havde været i byen med min kæreste, og vi havde drukket virkelig, virkelig meget rødvin. Ikke lang tid inden jeg skulle til at tage hjem, knækker jeg mig pludselig ud over det hele. Min kæreste holder mit hår og er bare mega sød, hvorefter han følger mig ned til det sted, hvor min bror vil komme og hente mig i bil. Han vælger - af en grund jeg aldrig vil forstå - at kysse mig farvel. Jeg husker præcis det øjeblik, hvor han pludselig får et meget mærkeligt udtryk i øjnene. Det viser sig, at han havde smagt smagen af bræk i min mund, og der går knap et sekund, inden jeg opfatter, at han også skal til at brække sig. Og det gør han - halvt i min mund, halvt på fortovet foran os. Jeg bliver først helt overrasket, hvorefter det synker ind, at jeg lige er blevet brækket i munden, og at min kæreste står og knækker sig foran mig, og så begynder jeg igen at knække mig. Se det for jer: et kærestepar, der bare står midt ude i byen og knækker sig ud over det hele. Historien har også en meget sød finale: vi kyssede endnu en gang farvel.”

”Jeg var på min allerførste ’rigtige’ date. Alt var hyggeligt - han var sød, sjov og flabet. Så kunne det ikke være mere perfekt. Vi var på Sticks’n’Sushi - klassisk, men det virker. Da vi så er på vej op for at betale, støder jeg mit hoved lige ind i en lille kaktus, som så sætter sig fast i mit hår. NØJ. FØJ. Puha. Han hjalp mig i min mest flove tilstand nogensinde. Men i det mindste syntes han, at det var cute.”

”Engang i foråret drak jeg mig lidt for fuld til en fredagsguld, og jeg havde ikke lige tænkt på, at jeg skulle hjem til min daværende kæreste og spise middag med hans forældre. Hans mor og jeg har altid snakket meget politik, og den aften syntes hun jo lige, at hun skulle bringe uddannelsesloftet op, og i mit desperate forsøg på at skjule hvor stiv jeg var, endte jeg med bare at sige, at uddannelse er for alle, og jeg havde jo scoret hendes søn den vej, så det var sgu nice. Tror derefter hun fangede at promillen var lidt for høj, og så small-talkede vi bare resten af den aften”

”I slutningen af mit efterskoleår fik jeg en kæreste, som også gik på skolen. Et par måneder inden havde jeg kysset med en fyr, som på efterskolen var kendt for at være mega sød, mega lækker og bare mega dejlig, men det var ikke mere end et ret godt kys. Min kæreste vidste det godt, men vi snakkede ikke rigtig om det. Til galla, hvor drengene trækker hvilken piger, som de skal have som partner, endte det så med, at ham fyren, som jeg havde kysset, trak mig. Så dér gik vi, arm i arm ind i salen, hvor min kæreste hele aftenen måtte se mig sidde og være på date med skolens lækreste fyr. Det var lidt synd”

”Går i fyma, det er pinligt i sig selv.”

13

Vi Unge

VALGET IKKE AT SKULLE VÆLGE Tekst, illustration & foto af Nora Morell Gjerløff.

J

eg har købt en Nokia 3310 på dba. Det startede med, at jeg spiste en (ikke helt god) salat med rejer i det 8. arrondissement i Paris, hvilket resulterede i, at jeg måtte kigge i en spand i en Airbnb-lejlighed det meste af min vinterferie. Med 39 grader i feber, selvmedlidenhed og kedsomhed gav jeg mig til at gense gamle, danske klassikere: Zappa og Tro, håb og kærlighed, begge instrueret af Bille August og baseret på romaner af Bjarne Reuter, samt Skønheden og udyret og Kunstskabens træ, begge skrevet og instrueret af Nils Malmros. Alle fire film foregår i 60-70-80’ernes Danmark og omhandler ungdom, familie, kærlighed og venskaber. Dét, der slog mig, da jeg for en stund levede Bjørns, Mulles, Mettes og de andre unges liv, som i filmene er jævnaldrende med mig selv, og nu har sendt mig gennem en tidsmaskine og tilbage til 00’ernes 3310, var, hvor meget digitaliseringen af verden har ændret vi unges hverdag. Og ikke bare hverdag, men liv. Jeg må indrømme, at jeg på visse punkter hellere ville være barn af deres tid end min egen. Før sociale medier. Sociale medier har givet os et væld af muligheder, men som et ungt, skrøbeligt menneske kommer jeg let til at tænke, at det eneste, der afholder mig fra at opnå mine vildeste drømme, er mine egne fejl og mangler. For os gælder det jo bare om at vælge, og derefter - som Nike

har opdraget os til - just do it. Men måske har sociale medier givet os for mange muligheder, der i sidste ende forhindrer os i at blive den ubekymrede og lykkelige ungdom, vi burde være?

det ser ikke ud til, at forbrugersamfundet bringer os nærmere en “fyldig eller rig tilstand”. Tværtimod skriver Gilbert i sin bog Stumbling on Happiness fra 2006, at vi igen og igen træffer de forkerte valg, der kommer til at stå i vejen for den lykLYKKE ER ET FLYDENDE BEGREB kefølelse, han siger, vi alle er født Gyldendals Store Danske definerer til at kunne opnå. Men hvad er det lykke som en ‘fyldig eller rig til- helt præcist, vi gør forkert? Ifølge stand, en tilværelse, der lykkes og Gilbert er det, at vi til hver en tid er præget af tilfredshed og glæde’. vælger at kunne vælge og at kunSom dansker eller blot forbruger i ne vælge om. I Bjørns og Mettes et senmoderne, vestligt velfærds- tid søgte man kærligheden blandt samfund som vores, ses frihed og de mennesker, man stødte ind i. det frie valg som et grundvilkår, og Men i dag kan man gennem medier det associeres ofte med lykke. Men som Tinder konstant - og hvor som er det frie valg blandt de mange helst - søge en partner på sin mobil muligheder, vi præsenteres for på blandt mennesker indenfor en ranettet, i virkeligheden vejen til sand dius, man selv vælger. Og jo større lykke? Jeg tvivler, og det samme gør radius jo bedre. Ikke? Dating-apps videnskaben. Psykolog Dan Gilbert har propstoppet havet med fisk, og har studeret lykkebegrebet nøje, og hvis den, man fanger ikke er den

14

helt rette, sætter men den da bare fri igen og smider krogen tilbage i vandet. Men det er paradoksalt, for antallet af valgmuligheder er vel som regel proportionalt med kriteriernes højde og imperfektionernes størrelse, hvilket højst sandsynligt gør valgene sværere? For hvorfor gå på kompromis med kvalitet OG kvantitet?

VI VÆLGER VALGET Vi vælger valget, fordi vi søger perfektion. Vi søger perfektion, fordi vi tænker, den vil bringe os et lykkeligere liv. Man taler om ‘den eneste ene’, men han eller hun eksisterer vel kun blandt dem, man vælger at vælge blandt? Og når vi i dag omsider - og efter nøje udvælgelse - vælger at slå os ned med én, ønsker vi ‘30 dages returret’ til at prøve varen af. På Tinder vælger vi at kunne vælge mellem tusindvis af mulige partnere. På Instagram og Facebook vælger vi en identitet, vi vil skabe. En persona, der ikke nødvendigvis (sjældent) stemmer overens med den, man er i virkeligheden. På Snapchat vælger vi at kunne følge med i, hvad vores omgangskreds foretager sig, eller vigtigere: at give sin omgangskreds et billede af, hvad man laver. Her menes billede også i overført betydning. Sociale medier er generelt blevet springbrættet for “succes”. Det gælder bare om at vælge at springe. De unge i Bille Augusts og Nils Malmros’ film er tydeligvis langt fra bekymringsfrie, men i det mindste stod de ikke overfor disse valg. I Tro, håb og kærlighed har Bjørn ikke en Facebook- eller Instagram-profil, som han kan afmystificere og dømme den unge og charmerende Anna udfra; i stedet må han lære hende at kende. Det er hans eneste valgmulighed. Det gør han, og de bliver meget glade for hinanden. Muligvis endda lykkelige for en stund.

der har en romantisk forestilling om tiden før internettet, men som ung i dag længes jeg efter tilfredshed, der mætter længere end et like. Jeg længes efter at opnå succes i den virkelige virkelighed og at være frigjort fra at søge den på sociale medier. Men succes og popularitet i form af likes og følgere giver næring til den identitet vi - især vi unge - må lave for overhovedet at kunne deltage i selektionen som ven, partner eller blot én, man gider at følge på Instagram. Her indrømmer jeg hudløst, at der udløses en form for kortvarig succes-følelse i mig, hver gang nogen liker mit Instagram-billede. Jeg frygter bare, at de små succeser, jeg - og andre unge - får ud af den anerkendelse, der ligger i et åndsvagt like, i sidste ende vil stå i vejen for at kunne opnå “en tilværelse, der lykkes og er præget af tilfredshed og glæde”. Jeg bliver meget fortvivlet, når det er min Instagram-profil, jeg dømmes ud fra, og bliver endnu mere fortvivlet, når jeg ikke kan leve op til de forventningsskabeloner, jeg har skabt af mig selv på sociale medier. Når den, jeg faktisk er, clasher med den, jeg ønsker at være og fremstiller mig selv som. Og når selv den, jeg ønsker at være, clasher med idealerne på sociale medier. Jeg er overbevist om, at mange andre unge kender til MEN JEG LÆNGES... og deler den følelse med mig, og jeg Det er muligt, at det bare er mig, tror, at den er hamrende skadelig

15

for vores selvværd og kan resultere i, at vores generation aldrig bliver rigtig glade og tilfredse med livet.

Måske endda ulykkelige. Vores forbrugersamfund lever af at rive vores selvtillid ned for at overbevise os om, hvad vi - kommer til at tro, at vi - mangler for at opnå tilfredshed.

Hertil tror jeg, at internettet og sociale medier er en bærende komponent i nedrivningen.

AT RIVE MÆRKET UD I NAKKEN Hvis der er noget, min mor har lært mig, så er det at rive mærket ud i nakken på tøj, jeg har købt, og dermed eliminere muligheden for at bytte eller returnere. Jeg har i løbet af mit 17 år lange liv erfaret, at det, at rive mærket ud, har fjernet min tvivl og tilmed ført større tilfredshed med skjorten eller bukserne.

Og noget siger mig, at det ikke kun gælder tøj, men alt fra valg af mobiltelefon og morgenmad til valg af partner og uddannelse. Jeg håber, at jeg med min nye, oldtudsegamle Nokia 3310 kan vælge nogle valg fra, hvile mere der, jeg er, og i den jeg er i den virkelige verden, og muligvis skabe lidt god, gammeldags mystik omkring mig, der vil nødsage folk til at lære mig at kende - og ikke min Facebook- eller Instagram-profil.

Og endelig, måske komme en lille smule tættere på den næsten uopnåelige sindstilstand: lykke. ■

Vi Unge

STIV&SKRIV Tekst af Emmeli Rose Adler & Silke Kretzschmer Berge.

Kanylen gentager vores nye koncept af i denne udgave. Det går ud på intet mindre end at se hvor ens kreativitet fører én hen, når man har fået lidt indenbords. Vi havde på forhånd fundet på nogle samtaleemner, som ellers kunne åbne diskussionen. Ps. Kanylens redaktion opfordrer naturligvis ikke til overdrevent alkoholindtag, men selvfølgelig er det fedt, hvis du lige så godt kan få nogle litterære guldklumper ud af din brandert.

N

avbet er solke og Emmeli ”KH Solke”. Vus akal lave skriv og skrib Silke: du kan ikke stave.

Emmeli: Fuck it – jeg recorder Emmeli: Okay optagelse 1 stiv og skriv vi er øhm.. Silke: du optager ikke. Emmeli: jojojo Silke: jeg bekymrer mig ikk nana jeg bekymrer mig ikke.

Dit syn på homoseksualitet?

Silke: det skal prøves! Emmeli: altså jeg elsker alle mennesker, så hvorfor ikke være homoseksuel så man kan alle mennesker Silke: hvis du vil. Konrad: Jeg har intet imod homoseksuelle. Silke: Konrad har INTET imod dem (konkluderer Silke) Hvad tænker du, når du hører ordet utroskab?

Emmeli: ikke endnu. Silke: øh ellers tak det vil jeg ikke udsættes for.

Emmeli: altså hvis nu forholdet…

Silke afbryder: vi går videre, vi går videre.

Emmeli: jeg har to øl, men du må godt drikke den ene. Hallo vi faktisk midt i en artikel.

Hvad tror du er årsagen til øget

stressniveau blandt unge?

Emmeli: jeg tror bare det deres flirt, der afviser dem.

Silke: Okay okay – men ærligt ikke, så tror jeg også, det er det der med rummet. Emmeli: rummet? uddyb. Silke: Øh… Sss.. nyopdagede stjerner. Emmeli: Jeg skal lige have noget øl. Silke: ja det skal du. Og så tror jeg faktisk også.. Emmeli: Jeg har brækket mig i en kop i dag (stolt). Silke: Og så tror jeg faktisk også det er presset over at man både skal kunne lide øl og sommersby og champagne. Og man skal også kunne lide vodka. Man skal kunne lide det hele. Emmeli: men okay sådan helt seriøst, med unge og stress og sådan noget der, man har bare så høje forventninger til os.

Elisabeth bidrager: Øhm øget stress. Hallo vent lige, jeg er i gang med at tale.

Bidrag fra mindre stiv kompagnion til stedet på baren: Forskellen på vores forældres generation. Nu er der meget mere fokus på det end der var dengang. Diversitet har vildt høje karakterkrav. Nemo: Ja... det hårdt. Vi skal arbejde meget mens vi skal have et socialt liv, Emmeli og silke i kor: Fuld betty! Hun fortsætter: Og vi har de sociale medier, hvor vi hele tiden skal vise hvor godt vi har det. Og i virkelig-

16

heden er livet ikke altid så godt...

Emmeli afbryder: Jeg synes det meget godt.

Lulu: Vi bare stressede og det går ikke. Emmeli: Tak, hvad hedder du?

Elisabeth: vi skal have nogle fu**ing høje snits og sådan noget for at komme ind på.. hvad hedder det… uddannelser.

Silke: Vi skal tisse, og vi skal tisse meget.

Er der nogen fra din klasse du godt ku?

Silke: Så det tilbage til den med homoseksualitet ikke…

Silke: EMMELI! Emmeli: jeg har den, jeg har den, jeg har den solke.

Okay vi nu på vej ind og tisse. Okay, det fordi, vi skal lige tisse. Fordi jeg har lige **** sløring.

Hvad er din største frygt?

Silke: Hvis jeg skal være helt dyb ikke, så det hajer. Emmeli: Det da kun dybt på grund af havet. Silke: Jeg frygter dem og det gør jeg.

Emmeli: Er det ikke at få dit hjerte knust. Silke: øh nej. Det har jeg aldrig prøvet *fnisen* Nej nej ærligt.

”Og til Trump, få en ny paryk og lad vær at være orange.

Ellers tak, jeg er ikke vild med dig.”

Det har jeg – men det stopper mig ikke fra at svømme med dem. Vi skal nemlig på sabbat. I kor: Phillippinerne BITCH. Emmeli: Jeg skal lige tisse, så kan du snakke færdig. Jeg har ikke shavet så godt.

Silke: det kan jeg se.

spørger hvorfor DF, og det vil jeg faktisk gerne svare på. Okay okay, jeg blev en gang slået i hovedet af en perker. Og det ord kan jeg ikke bruge, for de må kun bruge det mod hinanden. Silke: Perker perker. Emmeli: Hvor er min øl?! Men prøv at hør, jeg var uvidende om, hvad de *Starter en lang meget personlig kom fra. (Sagt med power i stemsamtale om knuste hjerter, sløret af men og dyb seriøsitet.) Jeg var uvipersonlige årsager* dende om, hvorfor de agerede som Emmeli: Min største frygt er at de var. Silke: Men vores yndlingsvære alene. Silke: Dit syn på incest? sang spiller nu. Emmeli: Jeg troede Emmeli: Ja for satan. de nassede på vores samfund, men i min tid med Rikke som lærer, har Silke: Ellers så… [Nævner navn på jeg – fuck hvor jeg elsker Rikke. Silklassekammerat] er ret lækker. Em- ke stemmer i: Jaaa vi elsker Rikke meli: Må jeg skrive det? Silke: Jaja. wuu. Emmeli: Og jeg har prøvet at miste min lærer et par gange, men Emmeli: Okay hvad tænker du om Rikke gør ekstra ked af det at stopdet der amerikanske system og... pe. Men altså pointen, jeg har indSilke afbryder: Han vil ha’ mig! set, at racisme er slet ikke vejen til Emmeli: Og mere generelt om fred. Jeg troede vitterligt de alle Trump? Silke: Herre gud, det jo sammen var teorister. Men det er herre forældet. Og til Trump, få en de ikke. Min bedste homo-ven er ny paryk og lad vær at være oran- altså pakistaner. Og han er sød. Silge. Ellers tak, jeg er ikke vild med ke: Haider Haider. Emmeli: Han dig. Emmeli: Det synes jeg er en er ikke bøsse. Emmeli: Nej nej jeg fed holdning, fordi selvom jeg er snakker om hendes kæreste. Men jævnt indvandrerkritisk, så er jeg Haider er også the fucking man. faktisk ikke god med Trump, fordi jeg er faktisk blevet et bedre men- Hvad synes vi om mamse? neske på det sidste. Jeg har mødt Silke: Mere ris end ros- pga dårlimennesker. Silke: Emmeli, Emmeli ge ris. Emmeli: Fuck det lort. Silke: du ikke racistisk, du har forbehold. Lær at kog en fucking ris og derefEmmeli: Ja, men jeg er bare blevet ter kan I lære at koge en pasta. Jeg bedre på det sidste. Mennesker skal gider ikke have min pasta serveret i bare have hjælp. Silke: Mit hår sid- en klump. Emmeli: I ser godt ud når der bedre end Trumps. i servere, resten er lort.

Emmeli: Og så er der nogle, der

17

Pinlige ryshistorier?

Emmeli: Jeg tog engang i 1.g fuld i skole og holdte oplæg. Jeg fremlagde om samfunds struk strukta struktus, strukturerings ting. Undskyld Rikke det var ikke til dig, det lover jeg. Jeg gør det aldrig igen, jeg går ikke i byen mere. Silke: På nær på torsdag, men det fordi vi har en aftale på Cava.

Emmeli: Du har drunktexted en lærer. Silke: Det har jeg, og det ikke løgn. Jeg svarede på en lectiobesked meget sent en torsdag nat og kvitterede med VH SOLKE. Og det har jaget mig lige siden. Emmeli: Det har også jaget din ***karakter – hov slet det fra protokollen. Silke: Det pinligt. Jeg startede ud med ”hej ok. Haha” Bucket list?

Censureret grundet upassende seksuelt indhold Emmeli: Nu skal vi ud tilbage på floor fordi øhm, fordi ja det skal jeg.

Silke: Ja vi har et begreb og det hedder Tour - de - savage. Emmeli: Så øhm tak for i aften tour øhm… Stiv og stiv – vi elsker jer. Silke: Og jeg er nyligt medlem. Nyligt medlem.

Emmeli: Ja tak, RYSSENSTEEN KANYLEN JAA Silke: Åh bro, var det godt? Emmeli: Jeg tror det. ■

Vi Unge

UNGDOMMENS UDVIKLING (ELLER MANGEL DERPÅ) Interview af Signe Birkeby Jørgensen

Min far, Lars Jørgensen, er født i 1966. Han er en cool fyr, som i sine 20’ere gik under navnet Lars Vegas som forsanger i et band kaldet Spædekalvene. Mine teenageår og hvordan jeg oplever mine venners, er betydeligt anderledes, end hans var. Men mener den tidligere gartner og nu selvstændige også det selv? For udover adgang til internet og sushi, hvor stor en forskel er der så egentlig på Generation X og os Millennials?

H

vor oplevede du det meste af din ungdom?

Jeg er vokset op i Stige, som er en lille by med 2000 indbyggere nord for Odense. Ingen kommer til byen, medmindre de bor der eller har et ærinde, så alle kender alle.

Enten gennem arbejde på Lindøværftet eller gennem det store foreningsliv. Det var helt almindeligt, at børn og unge gik til tre sportsgrene, og forældrene var mindst lige så aktive på enten sidelinjen eller på banerne.

Hvad kendetegner bedst Stige?

Uden tvivl øgenavnene. Det er nok typisk for mindre, arbejdsklasseprægede samfund, men alle havde øgenavne. For eksempel Blege Elvis, Guffi og Tutsi. Jeg var venner med Guffi og Tutsi gennem hele skoletiden, og jeg anede ikke, hvad deres rigtige navne var. Guffi hedder Jan, ved jeg i dag, men jeg er stadig ikke sikker på, hvad Tutsis fødenavn er.

Men sådan var det jo, for udover at venner kaldte hinanden spøjse ting, så gjorde de voksne det jo også. Gik man over til et hus og bankede på, og det var en forælder, som åbnede døren, så ville man jo bare spørge “Er Blege Elvis hjemme?”

18

Hvordan oplever du ungdommen i dag?

Jeg oplever den som generelt ansvarsfuld, enormt dygtige og meget vidende. Den samfundsviden i, som gymnasieelever, har om verden og sprog og hvad ved jeg, er helt anderledes end den, som jeg og mine kammerater havde. På en måde var vi nok mere selvstændige. I hvert fald i den form, at vi var mere overladt til os selv. Ingen mobil, intet net.

Og dér også det farlige, eftersom vi skulle tage mere vare på os selv. Vi var anderledes rustet til voksenlivet, end I er. Ikke bedre, men anderledes.

Samme udfordringer, men mere pres. Hvad betyder det for unge i dag?

I gamle dage tabte man unge mennesker på gulvet, fordi de ikke fik opmærksomhed. I dag, tænker jeg, at I tabes på gulvet, fordi I presses for meget. Hvis jeg skal give et råd, så hold fri et år når I går ud af gymnasiet. Det er det bedste, I kan gøre for jer selv.

det hele var skide skægt.

Jeg håber også, der er noget ubekymrethed hos jer. Jeg håber, at I ikke bekymrer jer på samme måde, som politikerne bekymrer sig på jeres vegne. Jeg håber, at i bekymrer jer om de ting, som man skal bekymre sig om, når man er ung; venner, kærester, den slags. Ikke alt det andet, der bliver puttet ned over hovederne på jer. Et fingerknips og så er du 50 år.

”Jeg håber også, der er noget ubekymrethed hos jer. Jeg håber, at I ikke bekymrer jer på samme måde, som politikerne bekymrer sig på jeres vegne.”

Hvad er den tydeligste for-

Hvad tror du, er det bedste ved at være ung i dag?

Det er meget muligt, at I har mobil og internet og adgang til alverdens samfundsrelevante artikler men prøv at hør: det er lige så fedt at være optaget af fodbold eller spejder, som at være optaget af religion og poI dag kritiseres ungdommen me- litik. Det ene er ikke bedre end det get i medierne, og bliver blandt andet, det er bare det at være ung. andet kaldt Generation SoMe. Så forhåbentligt er det bedste ved Hvad tænker du om det? at være ung i dag stadig følelsen af Det er jo fuldstændig rigtigt, men ubekymrethed, de gode kammeradet er ikke jeres skyld. De samme ter og de sunde værdier. mennesker som kalder jer selviske og selvfokuserede, er de samme Hvornår ville du helst have væmennesker som stiller de her uri- ret ung? melige krav til jer. Og desuden også Jeg ville helst være ung, når man er de samme mennesker, som har op- ung. For det er jo der, man er ung, draget jer. Jeg oplever, at I er gode og den tid skal ikke spildes. Man kammerater. Hele det her online-liv skal være flittig og lave sine ting, er for mig fuldstændig latterligt og men det skal gøres med måde og et uforståeligt. Men når det er sagt, så mind-set, som man kun har ganske er I gode kammerater, som tager sig få år af sit liv. Værn om det. af hinanden.

Og hold jer fra stoffer. ■

skel mellem dengang og nu?

Der bliver stillet betydeligt højere krav til jer, og der forventes uden tvivl mere af jer. Desuden er der også mere styr på jer, og I er anderledes knyttet til jeres forældre. Jeg havde frihed under ansvar. Når jeg ser det udefra i dag, ville jeg ønske, der måske havde været lidt mere kontrol.

Og så ved jeg godt, at der er nogen, som kalder jer curlingbørn og os for curlingforældre, og det er meget muligt, at det kan tage overhånd. Men det er ikke nødvendigvis dårligt med mere interesse fra forældre. Skal man brokke sig, så gør det over urimeligt høje krav i forhold til hurtig uddannelse, og det, at I skal så hurtigt gennem sy- Tror du, det er på grund af den stemet. større forældreindblanding?

Ja, det er jo en god ting ved at være Hvad er den største lighed? blevet holdt øje med. Pakket ind Det er jo de samme klassiske udfor- i vat, overladt til sig selv og så den dringer, og fokus er på kærlighed fornuftige mellemvej - det må skaog kammeratskab. Jeg kan se meget be ansvar. af mig i jer. Meget af det i går og gør, går man og griner af som voksen, Hvad var det bedste ved at være fordi man kan selv kan huske, hvor- ung dengang du var det? dan det føltes.

Altså bortset fra kærestesorg og ballade, så var det en ubekymret tid.

Dér hvor jeg voksede op, var der en generel ubekymrethed. Jeg gik jo rundt og fløjtede fra jeg var 12-25 år,

19

Vi Unge

UNGE I EN ANDEN VIRKELIGHED Tekst af Linnea Heydenreich & Nina Buch Hesthaven Poulsen.

Foto af Nina Buch Hesthaven Poulsen. Illustration af Victoria Magdalena Christensen.

Vi unge danskere har alle vores udfordringer. Men én ting er fælles for os alle. Vi kan lægge os til at sove uden at skulle spekulere over, om vi er i live næste morgen. På den anden side af middelhavet er hverdagen en helt anden. I Libanon bliver de unge dagligt konfronteret med ustabilitet, overbefolkning, religiøse og politiske spændinger, der fylder både i skoledagene, i weekenderne og hjemme over middagsbordet. I forbindelse med BIGMUN-konferencen i februar, spurgte vi de libanesiske deltagere om deres hverdag – og sammenlignet med os er deres udfordringer af en helt anden størrelsesorden.

I

begyndelsen af 70’erne var Libanons hovedstad Beirut kendt som ‘Mellemøstens Paris’. Natklubberne åbnede klokken 7 om aftenen, og folk tog først hjem næste morgen. Der var 2 timer mellem stranden og skisportsstederne i bjergene. Der var kendte restauranter, natklubsangerinder og mavedansere. Økonomien blomstrede og landet tiltrak turister i stor stil.

Libanon var i det hele taget et eksempel på et velfungerende mellemøstligt samfund, hvor maronitterne (de kristne), levede i fred med druserne, shiamuslimerne og sunnimuslimerne, og landet var et bevis på, at religiøse og etniske grupper kunne leve side om side.

Men i 1975 blev denne religiøse diversitet det, der sendte landet ud i en borgerkrig. Militser af forskellige religiøse overbevisninger bekrigede hinanden, og undervejs blev også Syrien og Israel involveret i den 15 år lange, blodige borgerkrig, der endte med at koste omkring 150.000 mennesker livet, heriblandt palæstinensiske flygtninge. Selvom borgerkrigen officielt endte i 1990, holdte israelske styrker den sydlige del af landet besat helt til 2000, og det var først i 2005 at syriske styrker trak sig ud af landet. Konflik-

ten ødelagde økonomien, infrastrukturen og det politiske system, og Libanon er endnu ikke kommet sig. I dag står landet over for endnu et problem: Libanon har modtaget over en million flygtninge, og for et land på størrelse på Fyn med befolkning på 4,5 millioner, en smadret økonomi og et ineffektivt demokrati, er dette, mildt sagt, en udfordring.

Det er denne udfordring, Libanons ungdom i dag står overfor. De unge libanesere, vi snakkede med i forbindelse med BIGMUN, er alle påvirket af situationen. For dem er det mest aktuelle problem i Libanon, at de ældre generationer ikke har taget ansvar for problemerne i landet, men i stedet skyder skylden på Israel og Syriens indblanding i konflikten. Derfor føler de nu, at de står tilbage med ansvaret for landets fremtid. Mens an-

20

dre unge har travlt med cafeaftaler og byture, bruger de deres weekender på oplysningskampagner for at afhjælpe de nuværende konflikter i landet.

Men de unge har dog en vis forståelse for den ældre generations passivitet, forklarer en ung pige: “Vores forældres generation er blevet chokerede

over Libanons pludselige tilbagegang.

Men nu er vi på vej tilbage og kan forhåbentlig genetablere vores land.”

Udover de åbenlyse problemer, som flygtningekrisen, den politiske ustabilitet og de religiøse spændinger, står de unge i Libanon også overfor et andet problem: hvordan skaber man forståelse på tværs af sociale klasser og etniske grupper, når de rige vælger at sende deres børn på dyre, private internationale skoler, mens de fattige må nøjes med offentlige libanesiske skoler? De unge libanesere, vi snakkede med, går alle på en international skole i Beirut. De fortalte, at man var nødt til at være dobbelt statsborger for at kunne tage en IB (red: international gymnasial uddannelse) i Libanon, og at mange af den grund købte sig til andet statsborgerskab – ofte i form af pas fra mindre afrikanske lande, der kan koste mellem $4,000 og $10,000. På trods af, at den libanesiske regering forsøger at udjævne de sociale forskelle ved at tilbyde næsten gratis uddannelse til alle, er man altså

nødt til at have penge på lommen for at kunne få en god uddannelse.

Det er kun et par måneder siden, at det, efter 46 mislykkede forsøg, lykkedes befolkningen at vælge en præsident. Men på trods af omstændighederne, formår de unge libanesere alligevel at bevare optimismen. Selv

tid som denne. De elsker deres land, og det er dette, der motiverer dem til at arbejde for en bedre fremtid for nationen.

Så kan det godt være, at vi som unge i Danmark kan føle et pres for at opnå succes og bidrage til samfundet, men vi har i det mindste et velfungerende samfund, at bidrage til – de libanesiske unge er nødt til først at skabe deres. ■

”Hvordan skaber man forståelse på tværs af sociale klasser og etniske grupper, når de rige vælger at sende deres børn på dyre, private internationale skoler, mens de fattige må nøjes med offentlige libanesiske skoler?” om bomberne springer den ene dag, kan de sagtens vågne op glade og positive morgenen efter – som en pige lettere ironisk sagde, er det “en måde at holde befolkningen på tæerne”.

Og dette er nok en af de kvaliteter, der gør de libanesiske unge stærke nok til at bevare roen i en så kaotisk

21

Vi Unge

PÅ VI UNGES FORSIDE Interview & foto af Nora Morell Gjerløff.

I 2014 var Laura fra 1.x model i Vi Unges maj-udgaves og i januar i deres Teenlife-udgave. Vi har adspurgt hende om hvordan, det var, og om hvad hun mener om bladet, som det er i dag.

F

ørst kan jeg spørge dig: Hører du selv til den gruppe, der har været abonnent på Vi Unge?

Yes, har skam selv abonneret på det, men har smidt min samling ud, haha.

Hvad er historien bag, at du endte i og på forsiden af Vi Unge?

For nogle år siden var jeg følgemodel hos Unique Models, og gennem det kontaktede Vi Unge mig hehe.

Det var da en sjov oplevelse og måske endnu mere relevant dengang, fordi det var den tid mine veninder og jeg læste bladet hahah.

Hvad er din holdning til Vi Unge som blad?

Jeg tror, der er mange piger i vores alder som engang har været fan af bladet, inklusiv mig selv. Det var sgu altid sjovt at læse pinlige historier og brevkassen! Det er jo egentlig et meget nyttigt blad for yngre piger. Noget af det gode ved bladet er jo, at der er mange ting, man kan relatere til som pige, når man er i start-teenageårene. Man går måske og har en masse spørgsmål om sig selv og sin krop og så videre, som man kan få svar på i bladet. Men altså det hele bliver måske lidt piget, og jeg tror færre og færre vil komme til at læse det de næste år, for næsten alt er jo digitalt i dag. ■

22

Vi Unge

’GIRLS’ - PROBLEMATISK, MEN VIGTIG Tekst af Alba Høeg Andersen. Foto af HBO.

’Girls’ er en serie, der handler om at fucke op. At søge grænser. At vokse op, vokse fra hinanden, og vokse i den helt forkerte retning. Girls er TV-serien, du ikke ønsker at kunne identificere dig med, spejlet du ikke ønsker at se ind i, for karaktererne er så lidt likeable, at du frygter at få øje på din egen indre forfængelige, snotforvirrede narcissist i de fire unge piger.

T

v-serien Girls har for nylig påbegyndt sin sjette og sidste sæson. Serien er skrevet og delvist instrueret af Lena Dunham (navnet ringer måske en klokke?), som er kendt for at smække emner på bordet som umulige kropsidealer, psykisk helbred og tabuiseringen af unge menneskers seksualitet.

Girls tvinger alt fra tåkrummende selvoptagethed til deforme bryster i ansigtet på sine seere, og selvom det er en komedie med dét formål at underholde os, så konfronterer serien altså også sine seere med lige netop det, man helst ikke vil indse om sig selv.

Serien handler om fire unge piger bosat i Brooklyn, og deres liv er alt andet end den New York-virkelighed, som man forbinder med Sex & The

City. De to serier er alt for ofte blevet sammenlignet, og ligesom Girls betragtes som vores generations Sex & The City, erklærer hovedpersonen i Girls, Hannah, med stor overbevisning sig selv for sin - altså vores - generations stemme. Et statement, der karakteriserer hende rimelig godt.

Lige så meget ros serien har modtaget, har den også mødt kritik. På trods af at serien belyser og aftabuiserer mange vigtige emner, man møder som ung, fortæller den også historien om privilegerede, hvide, veluddannede middelklassepiger og deres “first world problems”. På én og samme tid imødekommes og afkræftes stereotypen om den unge New Yorker. De er alle skamløst narcissistiske, men man ender med at holde af dem. Sikkert fordi man kan genkende en lille smule

23

af sig selv i dem.

Men selvom den konfronterer, så er det også en komedie, der tager idéerne om vores forkælede generation til det ekstreme. Man skal elske den men samtidig tage afstand fra den.

Girls er grænsesøgende med et smil på læben. Serien er i både symbolsk og bogstavelig forstand den afklædte virkelighed. Man skal se serien Girls, fordi serien er så skinbarlig ærlig, at du føler dig lidt mindre alene; fordi den er fyldt med det mest akavede, forfærdelige TV-sex, du nogensinde vil se. Fordi den er proppet med hipstere med manglende selvindsigt, der er så uperfekte, at det gør ondt. Man skal se serien, fordi den bryder grænser, og fordi den er så absurd, at man lige akkurat kan nyde det. ■

Vi Unge

OVERLEV AT VÆRE YOUNG AND BROKE Tekst af Nina Buch Hesthaven Poulsen & Clara Winther Ulriksen. Fotos af Clara Winther Ulriksen.

Har du også en følelse af, at din pung spiser dine pengesedler? Begynder du også allerede en uge inde i måneden, at medtælle konto-beløbets sidste ører? Er du nået derud, hvor du er begyndt at overveje at tjekke miljøudvalgets pant-skraldespande for at få råd til en øl til kælderguld? Og ser det sort ud for den opsparing, der skulle muliggøre alle dine jetsetter-drømme? Så er hjælpen på vej. Vi ved, at mange ryssere har det på samme måde som dig, så her er 13 gode tips, til hvordan du bedst overlever at være young and broke.

1 Go genbrug! Nyt tøj er godt - billigt tøj er bedre!

Hvis garderoben er ved at være tømt ud, og det kniber på kontoen, er genbrug vejen frem. Tag på loppemarkeder og udforsk det hav af genbrugsbutikker der findes i omegnen. Der er fedt billigt genbrugstøj, plus du kan måske endda få fat i noget, som du ellers ikke havde råd til at købe. Der er også bøger til billige priser, hvis du er til den slags.

Hvis du er helt broke, kan du også bare tjekke storskrald.

4 Tag billeder uden for fitnesscenteret, så det ligner du er i fitten, selvom du jo egentlig ikke rigtig har 75 kr til det om måneden. Så tror dine insta-følgere, at du er fit.

2 Lån tøj af dine venner. Dine venner har sikkert en hel masse fedt tøj, du nogle gange går og kigger på. Men hvorfor så ikke bytte? For de har det helt sikkert på samme måde som dig. Så får I begge følelsen af at udvide jeres klædeskab uden at skulle bruge en krone på det.

3 Lær at elske dp. Sjatterne bliver samlet fra mange forskellige bryggerier, så du kan nemt blive overrasket af nye, spændende smagsvarianter.

5 Hvorfor købe fash mad i frikvar, når Aldi har de bedste cupnoodles? De fås i mange lækre smagsvarianter, og så er 3 kr altså bare lidt mere overskueligt end 80.

24

6 Sy fancy mærker på dit tøj. Ja, der er fancy trøjer i Acne. Men der er også mange flotte trøjer i Føtex. Så i stedet for at gå ud og investere en halv månedslån i en sort trøje, kan du gå i Føtex, købe en trøje og en synål, og så selv sy et Acne-mærke på (så kan du også altid skifte mærket ud, når moden skifter).

9 Hvis du af uforklarlige årsager ikke gider at købe Aldis lækre cupnoodles, er der stadig hjælp at hente! Vi kan godt forstå, hvis du ikke lige kan overskue en lunken leverdreng, men hvis du har maddag, bor alene eller bare har søde forældre, kan du jo lave en ekstra portion aftensmad, som du kan tage med næste morgen! Der er mikrobølgeovne på skolen, så det er no problemo. Undgå dog at opvarme spinat og salat, da vi må konstatere, at det grænser til det ulækre.

7 Hvis du ikke har råd til fancy kaffe, men stadig gerne vil have cool Starbucks-billeder på din insta, så frygt ej. Der er ofte kunder, der glemmer at tage deres kopper, så hvorfor ikke udnytte det? Skriv evt dit navn på, men husk at skrive det forkert – så er det mere overbevisende!

10 Del dine streaming-hjemmeside-accounts.

Hvorfor bruge flere hundrede kroner om måneden på Netflix, HBO og Viaplay, når du lige så godt kan dele en account med dine venner? Hvis man køber en familiepakke, kan man sagtens være flere om at se film på samme tid, og det er jo meget federe med en billigere pris! Husk dog, at du så også skal være overbærende, hvis din makker er for broke til abonnementet og må trække sig.

11 Det er dyrt at leve jetsetter-livet, så lav en ekstra bankkonto, hvor du sparer op til alle dine gcp-eventyr. Sæt den gerne som en boligopsparing eller andet, for så får du både bedre renter + den er ikke så let tilgængelig, så det sværere liige at overføre til check-in-kontoen.

12 Få dine venner til at klippe dit hår. Frisører er dyre, og det er ofte bare spidser, du skal have klippet. Derfor er det meget smart at klippe på hinanden, plus man undgår frisør-smalltalk og dårlige dameblade. - Og det er altså overraskende nemt at klippe spidser.

8 Køb mad lige før udløbsdato. Der er ofte temmeligt store rabatter, så det skal du selvfølgelig udnytte. Hvis maden lugter mærkeligt eller har et grønligt skær, skal du dog overveje at smide det ud...

13 Begynd at elske ananas, baked beans og tun på dåse.

25

Vi Unge

DET USAGTE OM VORES GENERATION Tekst af Laura Riis-Klinkvort.

G

eneration Z, Generation Facebook, Generation SoMe, Digital Natives, Generation Dum, Generation Fucked Up. Blot nogen af de mange navne som skal beskrive vores generation – de unge, født fra 1995 og frem. Nogle mere flatterende end andre. Tydeligt er det, at mange er kritiske over for den nye generation – vi er blevet asociale, egocentriske sociale medier junkies som ikke kan finde ud af hvad vi vil. Men sandheden er at vi alle dage har været meget optagede af ungdommen og dens adfærd, og ikke mindst kritiske: ”Dagens unge elsker luksus. De opfører sig dårligt, foragter autoriteter, har ingen respekt for ældre mennesker og taler i stedet for at arbejde. De unge rejser sig ikke op, når ældre kommer ind. De modsiger deres forældre, de praler, de spiser grådigt, og de terroriserer deres lærere.”

– Sokrates (470-399 f. Kr.) Lyder det bekendt? Selv for mere end 2400 år siden foragtede man ungdommen. Men er der nu virkelig noget om det?

Her er nogle facts du måske ikke vidste om vores generation, der viser det modsatte.

1 Unge i dag drikker mindre, tager færre stoffer og spiser sundere end tidligere 2 Vores generation har mindre sex end ældre generationer, på trods af Tinder-fænomenet 3 Vores generation er mere selvstændige og føler i højere grad ansvar for egen lykke og succes i livet 4 Vores generation har mere tro på at fremtiden bringer noget positivt end førhen 5 Vores generation er mindre fællesskabs- og samfundsorienteret end de tidligere, men i stedet fokuserer vi på at opbygge tættere og dybere relationer til få gode venner og familie 6 76% af unge adspurgt i en undersøgelse bekymrer sig om menneskets (negative) indflydelse på vores planet 7 Selvom man af og til ikke skulle tro det, siger størstedelen af unge at de foretrækker at kommunikere face-to-face 8 60% af unge adspurgte ønsker at gøre en forskel i verden gennem deres arbejde (sammenlignet med 39% af den tidligere generation) 9 Vores generation er mere mangfoldig og accepterende end tidligere: undersøgelser viser at vi generelt går mindre op i at følge traditionelle køns- og seksualitetsnormer og er generelt mere ligeglade med folks nationaliteter

KILDER • Arthur, Rachel, 2016 ” Generation Z: 10 Stats From SXSW You Need To Know”, Forbes Magazine • Schawbel, Dan, 2014 “66 Of The Most Interesting Facts About Generation Z” • SFI, “Børn og unge i Danmark – Velfærd og Trivsel 2014”

26

Vi Unge

FORBANDEDE UNGDOM Digt af Emmeli Rose Adler.

Forbandede ungdom Hvorfor skal du altid fremhæve mine mangler Alt det jeg længes efter men ikke har alt det jeg siger jeg aldrig får, men så inderligt ønsker at få Disse stjerneglimt, der gør mig høj, skæv og forvirret Inderligt glad, så pisse lykkelig at det er svært ikke at smile Og ned igen, ned på asfalten med mine beskidte næver og ben, der ikke kan gå Men når det er væk så er jeg så satans glad Forbandede ungdom

27

En tankerod af Jens, 1.u Jeg er en granitblok af ARROGANCE; umuligt at bære længere, end ens rygsøjle tillader det.

Min sociale kompetencer hallucinerer i overfladen, af ørkenens evige sandbanker.

Fatamorganaet opstår af spejlbillederne om et overlykkeligt selskabs lokomotiv, hvori skinnerne er flækket på tværs af lynnedslagene fra pandelapperne.

Jeg er et nøgent menneske Sammenkrympet

og forduftet i andres lasersigte, gennemskudt af regnens hagl.

De giver fyld til en hverdag, som ellers synes at være så mangelværende.

Man ser langsomt hvorledes vi sygner hen.

Vi forrådnes.

Når træet engang vælger at lade os falde, ved vi knap nok at vi er. Vi er gærdet til en substans af giftig polemik.

Hiver efter bladende, men skulle være gået efter grenene.

Vi drøner ned, før vi ved af det.

Her fanges vi.

I øjeblikket vi falder, synes alt et sekund at gå i glædes hopperi.

Bump.

Mærker hvordan vinden føles let og elegant over det gigantiske øksehoved der svæver let over eksistensen, som et 3-dimensionelt pendul.

Vi er beruset på kærlighed til livet, så vi ikke opfatter de blåmærker, som skabes af de vedvarende spring fra potentiel til kinetisk energi.

Mærker hvordan hjertet slår i nøjagtigt den samme rytme, som lyden af kanonbragende langt borte i Syrien.

Som lykkerusen falder, og når vi ser os selv i spejlet, finder vi et monster af opgivenhed.

Her forsvinder vi.

Jeg er et forvirret menneske. Et menneske, uden noget egentligt formål.

Det forsvinder i de tunge fuldkornskerner, vi tygger med bedste lyst.

Her lader vi os hvile.

Her dør vi, Hvis vi da nogensinde har levet.

Hver måned lader vi en ny rysser dele sin kunst på Kanylens bagside.

Kontakt os, hvis du vil have din kunst bag på næste måneds udgave.