Magasinet_Kano_&_Kajak_no3 2010 by Dansk Kano og Kajak Forbund

Juli 2010 · nr. 3

OBBELTE MØD DEN D ESTER I DANSKE M

.»

den sunde edunk« ikk dr

vi teste r..

HAVK AJAK

TEKNIK

MARTINS DRØMMEREJSE

ARE YOU READY

OG...

Foto: Nicolaj Skotte

indhold I Københavns Kajakklub er alle lige

Kapkano for dummies Klumme

Redaktionen har ordet

Are you ready – go to Freddy

14 Brynjetøj 16 I Københavns Kajakklub er alle lige 20 EPP-kurser skaffer medlemmer og indtægter 22 Kronborgløbet i en ny udgave 26 Kapkano for dummies 30 Lars Berlau brænder for havkajakteknik 34 Tossede med havkajak 36 Skyd et billede Instruktørsamling 2010

Struer Kajak åbner butik i Greve

44 Din wingpagaj 46 Instruktørsamling 2010 50 DKF inspirationsdag 52 Martins drømmerejse til Brasilien 60 Den sunde drikkedunk 62 16 medaljer ved NM i maraton 63 Europamesterskaber 64 Struer Kajak åbner butik i Greve 66 Holdet bag magasinet 67 Sådan får DU magasinet

kolofonen... Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Magasinet Kano & Kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion Journalist Lars Bo AL Kommunikation Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk Mediehuset Mors Elsøvej 105 7900 Nykøbing Mors www.mf.dk Oplag 20.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub. Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

redaktionen har ordet

Du sidder nu med det 3. nummer...

Anders Krintel Faglig redaktør Magasinet Kano og Kajak

af Magasinet Kano & Kajak, og det er redaktionens store håb, at du også i dette nummer finder en række artikler, der interesserer netop dig. Vores helt faste udgangspunkt er nemlig at skrive et blad, der rammer bredest muligt og fortæller alle de gode historier der findes rundt om i kano- og kajak-Danmark. Informationsstrømmen om vores sport er overvældende, og man kan som kano- eller kajakroer med fordel benytte forbundets hjemmeside, Facebook og årsmagasinet til at holde sig øjeblikkeligt og generelt orienteret. Magasinet Kano & Kajak må derimod ikke opfattes som et nyhedsmedie, og hvert nummer må gerne kunne læses om et år og stadig være god, spændende og vedkommende læsning.

At dømme efter den megen feedback vi løbende har fået, så er der grund til at være stolte. Vi føler klart, at vi er på det rette spor og overalt, hvor vi kommer frem eller henvender os, bliver vi godt og positivt modtaget. Vi vil gerne takke de mange, der kommer med ideer, giver ris og ros, skriver indlæg og de mange, der har deltaget i vores online-læserundersøgelse. Vi håber også, at de klubber der endnu ikke har tilmeldt deres medlemmer, vil gøre det sådan, at så mange som muligt kan få glæde af Magasinet Kano & Kajak.

Skænk en kop kaffe, smæk benene op og slap af med Magasinet nummer tre.

proff-art.dk · 1820

Vi åbner ny butik i Greve læs mere på www.struerkajak.com

Nookie Assassin Drysuit Kr. 4.999,NRS Mission Drysuit Kr. 5.999,-

Åbningstilbud

NRS Extream Drysuit kr. 3.999,-

Køb en havkajak og få et gratis weekendkursus Ved køb af en glasfiber havkajak får du et gratis weekendkursus / EPP 2 med i købet (værdi kr. 1.995,-) Fx en North Shore Sea Kayak som er af høj kvalitet og med fortræffelige egenskaber.

Tørdragter til priser du ellers kun finder på udenlandske hjemmesider Fordele ved at handle hos Havkajakken.dk -ingen ekstra told som ved køb i udlandet -mulighed for at prøve varerne inden du køber -24 mdr. reklamationsret -dansk betjening samt en grundig vejledning. -butikken ligger lige ved motorvej E45 afkørsel 59

Læs mere om de enkelte modeller på www.struerkajak.com

(Lillebælt)

Havkajakken & Friluftsliv ApS Tilbuddet er gældende t.o.m. 31. juli 2010

Karetmagervej 19 A / 7000 Fredericia / Tlf. 75 95 44 33 havkajakken@havkajakken.dk – www.havkajakken.dk

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · Tlf. 97 85 11 37 · www.struerkajak.com

StruerKajak_Greve_165x110_TRYK.indd 1

Åbningstider: Tirs. - Fre. 10:00 - 17:30 / Lørdag 10:00 - 14:00 18/06/10 11.52

artikel

are you ready –

Tekst: Lars Bo / Foto: Ann Kerol

- Det var Jørgen Samson, der lavede mit slogan. Are you ready – Go to Freddy. 71-årige Freddy Riisgaard Jørgensen, bedre kendt under kælenavnet Kano-Freddy, griner højlydt og gentager de seks små ord. - Are you ready – Go to Freddy. Ja, det var tider, smiler han og byder på kaffe på den interimistiske terrasse i tilknytning til »Dukkehuset« på Nybrovej i Lyngby. Dukkehuset har været Freddys hjem i over 40 år, 48 kvadratmeter i to plan med stue, køkken og toilet i stueplan og soveværelse på førstesalen. Indtil for tre år siden boede han til leje hos kommunen, men i dag er det hos sønnen Kim, der har købt Dukkehuset og grunden, som huser Freddys livsværk, Kano- og Kajakværkstedet, som er Danmarks eneste kanobyggeri. Ud over værkstedet, en del af det allerførste inklusive, har Kano- og Kajakværkstedet flere små »huse« på grunden, der rummer salgsudstillingen af kanoer og kajakker, padler og pagajer og

GO TO FREDDY

alt andet tænkeligt udstyr, der kan købes på stedet. Kanoerne og kajakkerne er også udstillet på grunden og ud til Nybrovej på rækværket i forhaven, hvor de mange farver og former passer flot til beliggenheden lige der, hvor Bagsværd sø, Lyngby sø og Mølleåen mødes og indbyder til friluftsaktiviteter. I dag er det Kim, der alene driver Kano- og Kajakværkstedet. Kim, der er uddannet civilingeniør, har overtaget stedet som led i et generationsskifte, og han har løbende været med til at udbygge Kano- og Kajakværkstedet, så han i dag sælger flere end 60 forskellige hav- og turkajakker. Foruden kanoer og den legendariske Furesøkano. Kim sælger også kajakkurser, og mange slår vejen forbi Nybrovej for et godt råd om vedligeholdelse, ombygning eller reparation af egne kajakker. - Kim er faktisk så »udlært«, at jeg mest kommer med gode råd og nyder tilværelsen. Jeg er jo pensionist, som Freddy udtrykker det. Varme himmelstrøg Mit ærinde hos Freddy er at få en snak om den kano, som har været med til at give ham kælenavnet, nemlig Furesøkanoen, men også hans passion for trækajakker fra Struer Kajak. Men inden vi når så langt, falder snakken på Freddys anden store passion i livet, rejserne i vinterhalvåret, som han har været på hvert år i 25 år og som går til varme

Det var Jørgen Samson, der lavede mit

slogan. Are you ready – Go to Freddy. 71-årige Freddy Riisgaard Jørgensen, bedre kendt under kælenavnet KanoFreddy, griner højlydt og gentager de seks små ord.

himmelstrøg som Tonga eller Touamuto i Stillehavet. Her bor han hos de lokale og arbejder sig til kost og logi ved at udføre håndværksarbejde på bedste navervis. - Det eneste, jeg har med mig, er lidt værktøj. Ellers er resten en tur ud i det ukendte og nyt land for mig hver eneste gang, jeg stiger ud af flyvemaskinen, siger Freddy. På en af de seneste rejser var Freddy på Bali, hvor han oplevede skyggevirkningerne for de lokale landsbyboere oppe i bjergene efter terrorbomben i 2002. - Landsbyboerne lever primært af at lave træskærerarbejder som bliver solgt til turisterne. Men efter terrorbombninger er der ikke så mange turister, som tidligere, så nu har de det hårdt, siger Freddy og viser et træskærerarbejde, han selv købte og tog med sig hjem. Træskærerarbejdet, der forestiller det balinesiske svar på Romeo og Julie, er udskåret med en detaljerigdom, som næsten tager vejret fra en. - Er det ikke flot, spørger Freddy og jeg nikker anerkendende. Træskærerarbejdet er blot et af mange memorabilier, Freddy har i sin stue, hvor blandt andet loftet er undersænket med kajakker fra Struer og en halv snes havfiskestænger. - Det må vist være Danmarks dyreste undersænkede loft, smiler han med henvisning til kajakkerne. Også udenfor hænger der struerkajakker overalt, på siden af de små huse og indenfor på værkstedet.

At komme fra en baggård på Amager til Furesøen var som at slæbe en ko på græs efter en lang vinter i stalden

Opvokset på Amager At Freddy skulle få et liv med kano og kajak lå ikke i kortene fra fødslen. Opvokset på Amager i en karré med baggård og med Helgoland, Kastrupfortet og skibsværftet B&W som naturen udenfor den mørke og indeklemte baggård, var det ikke just kano og kajak, der lå lige for. Han faldt først i vandet og blev bidt af det, da han som udlært bådebygger fra B&W og efter endt militærtjeneste cyklede en tur til Furesøen. Her meldte han sig ind i kanoklubben

»Mufty« og købte sin første kano »Bundproppen« for den beskedne sum af 200 kroner, som han skaffede ved sælge sin knallert og ved at låne 100 kroner af sin farmor. - At komme fra en baggård på Amager til Furesøen var som at slæbe en ko på græs efter en lang vinter i stalden. Jeg blev vildt forelsket i stedet og flyttede permanent derud og boede nærmest i min kano nat og dag i to år, siger Freddy. I 1958 blev Mufty lagt sammen med Nybro-Furå og Freddy flyttede med. - Og så har jeg været her lige siden, smiler han. I Nybro-Furå begyndte Freddy at ro for alvor. I starten i toerkano, men Freddy var ikke tilfreds med sin makker og skiftede derfor til enerkajak og blev faktisk så god, at han kom på landsholdet og blev udtaget til at repræsentere de danske farver ved OL i Tokyo i 1964. Drømmerejsen til Japan blev imidlertid ved drømmen, for op til OL blev Freddy ramt af betændelse i hjertemusklen og måtte melde fra. Sygdommen tvang Freddy væk fra eliteroningen, og han fik også andet at tænke på kun få måneder efter OL. Faktisk nytårsaften, hvor han til en fest mødte en pige, og kort tid kom den første søn til verden. Med en familie at tænke på skiftede Freddy spor og åbnede i foråret 1967 et lille værksted og lavede reparationer og andet håndværkerarbejde, kun et par husnumre væk fra, hvor Kano- og Kajakværkstedet i dag har til huse. Dukkehuset var ishus En af de nærmeste naboer var Dukkehuset, som dengang var et lille ishus af den slags, hvor fru Gerlev solgte is, sodavand og ladycake ud af køkkenvinduet. Freddy blev hurtigt gode venner med fru Gerlev, til dels på grund af den velsmagende ladycake, og da fru Gerlev på et tidspunkt blev ramt af en terminal sygdom, tilbød hun Freddy at købe Dukkehuset for 100.000 kroner. - Jeg ejede ikke en krone, så 100.000 kroner var et beløb, som jeg ikke havde et forhold til. Som nyudlært bådebygger havde jeg en ugeløn på 150 kroner, så det sætter købssummen lidt i perspektiv, siger Freddy. Det endte med, at kommunen købte hus og grund og Freddy fik en 10 års lejekontrakt og flyttede sit værksted hen på grunden. Andre var nu også interesserede i at få fingre i Dukkehuset, så Freddy måtte senere igennem både byret og landsret for at gøre sin lejekontrakt gældende. Da Kim overtog forretningen, købte han hus og grund af kommunen i offentligt udbud og kan nu i fred og ro drive Kano- og Kajakværkstedet videre i den større version, det er i dag. - Så i stedet for at sidde til leje hos kommunen, sidder jeg nu til leje hos min søn. Og det er heldigvis for livstid, siger Freddy. Furesøkanoen Tilbage til Furesøkanoen. Freddys vej ind i bådebyggeriet begyndte i ungdomsklubben i Husum i 1961-62.

Den skulle bygges i glasfiber af tre grunde. Glasfiber er stærkere, det er vedligeholdelsesfrit og så er den altid tæt

Ungdomsklubben holdt dengang et kursus i at lave en afstøbning af enerkanoen Manitou, og Freddy meldte sig til sammen med 11 andre unge. Som kurset skred frem, sprang flere og flere fra, men Freddy og et par andre holdt ved hele vejen. - Og den kano jeg lavede dengang, har jeg endnu, siger Freddy. På det tidspunkt var Silkeborgkanoen Neptun det helt store hit i kanokredse, og det var med Neptun som inspiration, Freddy begyndte at lave tegninger og skitser til en model og form for en kano, som siden blev til Furesøkanoen, da han begyndte som selvstændig i 1967. Og en kano bygget i glasfiber. - Den skulle bygges i glasfiber af tre grunde. Glasfiber er stærkere, det er vedligeholdelsesfrit og så er den altid tæt, siger Freddy. Siden den første Furesøkano så dagens lys, har den kun gennemgået få ændringer og er kun kommet i et par varianter til udlejningsbrug. Og så har Furesøkanoen vist sig at være alle pengene værd for køberne. - De gule kanoer, som er her i Nybro Kanoudlejning, lavede jeg for 40 år siden og de holder endnu. Alle de kanoer og kajakker, som vi selv producerer, giver vi også livstidsgaranti på, siger Freddy. Det første år med Furesøkanoen solgte Freddy 150 til udlejerne i Silkeborg. Et par år senere steg det tal til 350. - Her i området er der 3.500 kanoer i 30 klubber. De 2.500 kanoer har jeg lavet. Både Furesøkanoer, Pinara og Beaver, de to sidstnævnte tegnet til mig af Jørgen Samson, siger Freddy. De tre kanoer er kendt for at være meget smukke i designet og også særligt anvendelige, fordi de har meget store cockpit. Kanoerne anvendes og sælges ofte med oversejl og hynder, og mange mennesker anvender dem til at sove i – gerne over hele sommeren. Når man sejler en tur ned ad Mølleåen, ser man mange kvinder slænge sig mageligt i hynderne i de pågældende typer kanoer, mens deres tilkomne sidder bagerst og padler hende fremad – nærmest som i de venetianske gondoler. Dette syn er Kano- og Kajakværkstedets varemærke. 10

Kajak på 490 centimeter Freddys mangeårige venskab med den verdenskendte og nu afdøde konstruktør Jørgen Samson begyndte i slutningen af 1970-erne og førte ikke bare Pinara og Beaver med sig, men også i 1990-erne turkajakken Manta Ray. Til Manta Ray hører den særlige historie, at den »kun« er 490 centimeter lang, og den blev sammen med Samson tegnet som en lillesøster til den populære Malik fra Struer. - Tidligere lavede man kajakker på 5,20 meter, for det passede med længden på en godsvogn, når kajakkerne skulle transporteres og var et mål, det internationale kajakforbund havde besluttet skulle gælde for kaproningskajakker. Men de kunder, der kom og købte, brokkede sig mange gange over længden, for 5,20 meter var for lang en kajak til at kunne have den hjemme i garagen. Så snakkede jeg med Jørgen Samson om at gøre den mindre, og bæreevnen blev kun formindsket ubetydeligt, siger Freddy om Manta Ray. Kajakkerne i dag Ud over at sælge sin egen Furesøkano, solgte Freddy fra begyndelsen også kanoer og kajakker fra Struer Kajak. I løbet af årene har han renoveret et utal af kajakker fra alle firmaer og reddet dem fra undergang, og især mange kajakker fra Struer, hvilket har resulteret i en imponerende og nu helt komplet samling. Flere har været brugt til OL og til verdensmesterskaber. Kajakkerne er ikke til salg, men Freddy fortæller gerne interesserede om kajakkernes historie og egenskaber. - Det er også min drøm en dag at udstille alle kajakkerne og give folk mulighed for at se dem og høre deres historie, siger Freddy. Freddy blev i øvrigt tilbudt 70.000 engelske pund for samlingen af en engelsk samler – dengang da samlingen kun var på 12-15 stykker mod de nuværende 25. - Jeg forklarede ham, at samlingen ikke var til salg. Det forstod han umiddelbart ikke. Så pegede jeg på Kim og spurgte ham, hvor mange penge han ville give for min søn. Så forstod han endelig, at det ikke er alt her i livet, der kan gøres op i penge, siger Freddy, der undervejs også nåede at fortælle mig, hvordan han holdt op med at ryge og om de 11 år, hvor han restaurerede en skonnert, som han havde købt som skrog i Sæby. Men det er helt andre historier, som Freddy gerne fortæller, hvis man kigger forbi Dukkehuset. For som Freddy selv siger: - Are you ready – Go to Freddy!

anmeldelse

Brynjetøj Tekst og foto: Anders Krintel

Læs mere på www.brynje.no 14

Det norske firma Brynje, har i rigtig mange år produceret deres ganske særlige svedundertøj, og de fleste Tour De Gudenå-deltagere har garanteret lagt mærke til, at de norske deltagere bærer tøj der er netstrikket. Underligt nok er det sjældent at se de danske roere i denne beklædning. Brynjes banale og geniale idé er at sælge »varm luft«. Tøjets netstrikning har to formål. For det første er berøringsfladen mellem huden og tøjet minimal. For os kano- og kajakroere betyder det, at man ikke føler at tøjet er vådt under træningen. For det andet er isoleringsevnen tårnhøj, fordi netop luftlommerne mellem maskerne i netstrikningen isolerer. I det meste beklædning er det jo luften man varmer op, og Brynjes idé er altså, at hvis luft er godt, så er meget luft meget godt. Og det virker. Ved træning i blæst og kulde er et lag Brynje og noget vindtæt udenover simpelthen en super kombination men så varm, at det hører til i de koldere måneder eller på de koldeste og mest blæsende sommerdage. Mere kompliceret bliver det hvis man vælger kun at bære for eksempel en Brynjebluse. Da opstår der nemlig en anden faktor. For når luften står nogenlunde stille henover netstrikningen er isolationen uovertruffen, men ved blæst, er det lige modsat. Her er varmetabet stort. MEN dette har bestemt sine fordele, for mens man træner (og bevæger sig forstås) og skal af med en masse overskudsvarme, så køler netstrikningen, og når man ligger stille i båden, og ikke skal nedkøles så meget, så isolerer den igen. Dette er rigtig rart i for- og sensommer, men det kræver lidt fornemmelse for tøjets egenskaber, at

vælge Brynje på varme dage. Om sommeren er der simpelthen Brynjedage og dage, hvor en enkelt Craft eller Vangárd bare er mere komfortabelt. Brynjes tøj fås i alle tænkelige modeller fra heldragt, over langærmet med høj hals og til undertrøje uden ærmer. Selv netstrømper kan man få. Brynje er en anelse dyrere end så meget andet svedundertøj, men det er til at leve med, for det er ekstremt lækkert at ha’ på og træne i, og jeg vil altid vælge at have Brynje med på langtur, fordi det fylder meget lidt i forhold til hvor meget det varmer, og fordi det er nemt at vride og tørre.

artikel

Tekst og foto: Ann Kerol

Flemming Schlütter ›››

Jeg var blevet træt af de store sammenspiste klubber, hvor der er dannet kliker og grupper, som er svære at komme ind i

B U L K K A J A K S N I KØBENHAV ER ALLE !

LIGE

I de smukke omgivelser på Holmen ud til Erdkehlgraven finder vi Københavns Kajakklub, og man kan rigtigt fornemme det historiske vingesus, når man besøger stedet. For klubben har til huse i et af de gamle kanonbådsskure, der blev bygget af den kongelige Danske Marine på Flådestation Holmen i 1830 som en del af det danske forsvarsvæsen. Helt frem til 1970 blev skurene benyttet til maritim materielopbevaring. Siden har »Kanonbådsfonden 3« opkøbt, istandsat og solgt fem af de seks fredede skure, som i dag anvendes til liberalt erhverv, kontor og showroom. Kanonbådsfonden 3 ejer stadig det skur, der er klubhus for tre kajakklubber. En af de kajakklubber er den nyetablerede Københavns Kajakklub, som blev stiftet i 2007, og de deler faciliteterne med Holmens Ro og Kajakklub og USG Kajak. Planen er, at også det skur skal restaureres med tiden. En af initiativtagerne til stiftelsen af Københavns Kajakklub er klubbens nuværende formand, Jan Munkholm, og han fortæller, at klubben oprindeligt blev stiftet som en forening under Pan Idræt, som en sportsforening for bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle, men siden er blevet en selvstændig klub under DKF, hvor alle er velkomne.

Formålet med klubben er at skabe et fællesskab omkring brugen af hav-, tur- og kapkajakker, men på sigt ønsker man også at føje kano, polo, whitewater og slalomkajakker til udbuddet af aktiviteter. Ingen klikedannelse Et af de medlemmer, der har været med fra starten, er Flemming Schlütter, og han skiftede til den lille Københavnerklub på Holmen, der i dag tæller omkring 125 medlemmer, fra en stor klub med over 1.000 medlemmer. - Jeg valgte simpelthen at melde mig ind i klubben, fordi jeg var blevet træt af de store sammenspiste klubber, hvor der er dannet kliker og grupper, som er svære at komme ind i, hvis man er ny. Sådan har vi det ikke her i klubben, for vi lægger stor vægt på, at vi alle er lige, forklarer han, og tilføjer, at i Københavns Kajakklub har man vedtaget, at alle arrangementer, der laves i klubbens regi, skal have fri adgang for alle i klubben. - Det har vi for at undgå klikedannelser, hvor en lille gruppe går sammen om at arrangere en privat tur. Når vi har ture eller andre aktiviteter, skal alle i klubben inviteres, og man kan ikke arrangere en privat tur i klubbens materiel, understreger Flem17

Og så bliver man ganske enkelt en bedre roer ved at lære af – og snakke med andre medlemmer i klubben

ming Schlütter, der selv er medlem af bestyrelsen og står for opdateringen af klubbens hjemmeside og kalender. Udover bestyrelsen er der en række udvalg: Et turudvalg, et sponsorudvalg, et fest- og arrangementsudvalg og en materialeansvarlig. Klubben har selv købt en del udstyr – 25 havkajakker og 22 turkajakker og nogle kapkajakker, som de stiller til rådighed for klubbens medlemmer. Turudvalget arrangerer jævnligt fællesture, som eksempelvis en tur til skærgården nord for Göteborg, der sidste år blev arrangeret sammen med naboklubben Palo. Pionerånden lever stadig i den nye klub på Holmen, og det har både sine fordele, men også sine bagdele, påpeger Flemming Schlütter. - Som en ny klub har vi endnu ikke eltiteroere og de helt inkarnerede roere, som altid er gode at have som medlemmer for en klub, for de kan lære fra sig og være nogle gode forbilleder. Men det regner vi da med kommer, efterhånden som vi bliver mere og mere etableret, og får mere at byde på som klub, siger han. Lige nu har klubben heller ikke en ungdomsafdeling, fordi forholdene i det gamle skur, hvor hyg18

geligt det end måtte være, ikke kan tilbydes børn. For klubhuset er meget faldefærdigt. Toilettet er et »festivalstoilet«, og omklædningsrummet er et afskærmet hjørne af den store bådehal med huller i taget. Men når klubhuset bliver renoveret, vil der blive satset mere på ungdommen. - Lige nu har vi tre tilbud til medlemmer om ugen. Det er hver mandag, onsdag og torsdag, hvor der er en instruktør til stede i klubhuset. De låser op og hjælper de mindre rutinerede roere, som endnu ikke er blevet friroet, forklarer Flemming Schlütter. Kurser og instruktører Alle medlemmer i Københavns Kajakklub skal som udgangspunkt på eget initiativ gennemgå en DKFgrundinstruktion og et frironingsprogram. Og man

bliver først fuldgyldigt medlem af klubben, når man har afleveret en svømmeprøve og et EPP-nummer. Er disse ting ikke på plads, kan man ikke deltage i fællesroningen. - Det er netop en af fordelene ved at være medlem af en klub, at man bliver tilbudt kurser og lærer teknik samt regler af andre medlemmer i klubben, påpeger Per Gøse, der har været medlem af Københavns Kajakklub i tre sæsoner. - En anden vigtig ting, som man lærer som medlem af en klub, er sikkerhed, som man ikke kan få for meget om, især når man ror her i København, hvor der er en række helt specielle regler for, hvordan man skal færdes i rovandet omkring København med mange færger og turistbusser, forklarer Per Gøse, der selv ror havkajak. - Og så bliver man ganske enkelt en bedre roer ved at lære af – og snakke med andre medlemmer i klubben, tilføjer han. Københavns Kajakklub er ved at oplære egne instruktører, og derfor er der nedsat en instruktørgruppe, som Per Gøse er en del af. - Vi har fået stillet to instruktører til rådighed af Kano og Kajakforbundet, der kommer og oplærer

os ti medlemmer, der har tilmeldt os instruktørgruppen. Vores forudsætninger er meget spredt på forskellige niveauer, så derfor starter vi alle sammen helt fra bunden i oplæringen, så vi alle føler os lige, forklarer han. Per Gøse trives godt i klubben, ikke mindst på grund af klubbens smukke placering på Holmen. - Men jeg kan også godt lide, at vi alle føler os lige i klubben, hvor vi har en god klubånd. Og så er der stadig en pionerånd, som jeg godt kan lide, siger han, men tilføjer, at det er aktiviteterne på vandet og de skønne omgivelser ved det gamle kanonbådsskure på Holmen, han faldt pladask for, da han valgte klubben. Alt det andet skal nok komme med tiden, er han sikker på.

››› Per Gøse

EPP

- kurser

SKAFFER MEDLEMMER & INDTÆGTER

Jan Munkholm ›››

Billederne viser et EPP-kursus afviklet af Holmens Kajakklub, som Københavns Kajakklub deler lokaler med på Holmen.

Københavns Kajakklub har med stor succes samarbejdet med DKF om at udbyde EPPkurser. For klubben har det tre klare fordele. For det første skaffer kurserne en kontinuerlig tilgang af medlemmer. For det andet får klubben en indtægt, som den er afhængig af, ved at udleje udstyret til DKF i forbindelse med kurserne. Og for det tredje får klubben udlært egne instruktører i forbindelse med kurserne. - EPP-kurserne er vores rekruteringsbase. Næsten alle, der tager et EPP-kursus her hos os, bliver også medlemmer her. Havde vi ikke haft et samarbejde med DKF om EPP-kurserne, var vi ikke kommet så langt, som vi er i dag, siger formanden for Københavns Kajakklub, Jan Munkholm.

Så langt er ikke kun det faktum, at Københavns Kajakklub siden starten i 2007 og til i dag er nået op på 125 medlemmer. Så langt er også, at klubben gennem samarbejdet med DKF har fået en fast og nødvendig indtægt og oveni har fået uddannet fire instruktører og har yderligere 12 under uddannelse. - Vores samarbejde med DKF betyder, at vi får nogle superdygtige og motiverede instruktører fra forbundet til vores EPP-kurser. Samtidig får vores egne instruktører under uddannelse lov til at være med som føl, så EPPkurserne bliver en del af deres instruktøruddannelse, siger Jan Munkholm. Københavns Kajakklub har siden starten ikke alene haft fokus på at skaffe medlemmer,

men også efterfølgende at få dem ud at ro, ro og ro gennem faste tilbud alle dage. Som frigivelsesniveau bruger klubben EPP 2, en aflagt svømmeprøve, indmeldelse og betaling af kontingent. - Er de forhold bragt i orden, kan man starte dagen efter med at ro her hos os, siger Jan Munkholm. EPP 2-kurset kan man naturligvis også have taget hos en privat udbyder, og Københavns Kajakklub har et glimrende samarbejde med de private udbydere og har også fået medlemmer ad den vej. - Vi får bare flere medlemmer gennem de kurser, som arrangeres af DKF og afholdes af os. Når kursisterne kommer til DKF’s kurser i vores klub, lærer de klubben og vores miljø at

kende i løbet af kurset. På den måde ved de, hvad de går ind til ved at melde sig ind i klubben, siger Jan Munkholm. Københavns Kajakklub har både tur- og havkajak på programmet, og de faste tilbud om at komme ud at ro, er at ro sammen med andre i et fællesskab efter EPP-niveauinddeling. Eksempelvis kan man om tirsdagen komme ud at ro turkajak på EPP 3-niveau. Og til alle faste medlemstilbud, er klubbens instruktører med på vandet - Vi er her for at give medlemmerne mulighed for at komme på vandet og ro med andre i et fællesskab. Det er her, vi skal bruge vores egne instruktører. EPP-kurserne kører vi videre i vores gode samarbejde med forbundet, siger Jan Munkholm.

Tekst: Lars Bo Foto: Ann Kerol

artikel

LØBET i en ny udgave

E n anden nyhed er, at løbet nu er med to distancer; 18 km og 36 km distancer med start og mål ved Helsingør Nordhavn på nordre mole

Tekst: Peter Bo Larsen / Fotos: Privatfoto 22

Kronborgløbet, der er et af Danmarks hårdeste løb på åbent hav, kommer i år i en helt ny indpakning. Det er Kajakklubben Krogen, der byder velkommen til Kronborgløbet 2010 og startskuddet lyder den 21. august. Som noget nyt har man i år valgt at lade ruten gå nordpå langs den smukke kyst nord for Helsingør, i modsætning til de 55 foregående løb, hvor der er blevet roet langs sydkysten. En anden nyhed er, at løbet nu er med to distancer; 18 km og 36 km distancer med start og mål ved Helsingør Nordhavn på Nordre Mole – lige neden for klubhuset. På den lange strækning bliver der halvvejs indlagt en overbæring. Løbet er åbent for alle DKF-klasser, og for første gang i Danmark startes der i en surfski-klasse. I årenes løb har der i klubben været mange diskussioner om, hvorvidt der var flere gode rodage sydpå end nordpå. Men de fleste kan dog ikke være uenige i, at der er mere naturskønt nordover med

forlovelse med prinsesse Dagmar på toppen af Julebækshøjen lige bag skovløberhuset. Turen går videre forbi Ålsgårde, der i historiebøgerne i 1774 blev beskrevet som en gård og 27 huse. Derefter begynder Hornbæk plantage og her føles naturen rigtig nær og ægte; ingen huse på kysten og på styrbord side har man Øresunds munding mod Kattegat med Kullen som baggrund i det svenske.

Kronborg i ryggen, forbi Julebæk, hvor den russiske tronfølger Alexander i sommeren 1866 fejrede sin

på 46 km, og der berettes om 200 tilskuere. Den daværende næstformand i DKF, Ejnar J. Nielsen

Lang historie Kronborgløbet har en lang historie. Kajakklubben Krogen i Helsingør skød det første løb i gang den 5. september 1937, lige efter klubben var blevet grundlagt. Flere af klubberne langs kysten var involveret fra begyndelsen og her kan blandt andre nævnes John Ludwig, E. Bisgård, H. K. og Egon Andersen. Med 19 deltagere gik starten fra Kalkbrænderihavnen i København og med mållinje ved Nordhavnen i Helsingør. Det var et løb

I 2009 gennemførte Anders Frejbjerg fra Nova løbet for 40. gang, hvilket er en imponerende præstation

sagde dengang om løbet: »... adskillige kaldte det galmandsværk, men optimisterne sejrede og løbet blev en realitet..« De første løb blev ledet af en masterbåd, som roerne skulle holde sig bag indtil de nåede Humlebæk, hvorefter jagten på Kronborgpokalen for alvor gik i gang. Som optakt til løbet blev der afholdt flere møder med Helsingørs daværende borgmester »Kong Peder« eller Peder Christensen og det endte med, at byen udsatte vandrepokalen med betegnelsen Kronborgpokalen – og den første vinder af pokalen blev Harald Kristensen fra Triton. I 2009 gennemførte Anders Frejbjerg fra Nova løbet for 40. gang, hvilket er en imponerende præstation. En af vores egne fra Krogen, Tommy Hald har gennemført løbet 25 gange og flere roere har gennemført det krævende løb mange gange – ja, listen er lang. Pause i krigsårene Efter det første løb lå løbet stille i en periode og krigsårene umuliggjorde afholdelsen af løbet, der først blev genoptaget i 1955. Frem til 1966 blev der kun afviklet en klasse, nemlig K1 kap. Derefter blev det udvidet med K1 tur og igen fra 1970, hvor de nuværende klasser blev indført. Den oprindelige distance blev kortet ned og det blev vurderet for risikofyldt at ro forbi færgehavnen med den livlige trafik af færger mellem Helsingør og Helsingborg. Start blev herefter Helle-

rup Kajakklub, som har bistået med stor velvilje i alle årene siden og mål udfor Helsingør Roklub lige syd for Statshavnen. Det er nu blevet til 55 løb, som alle er blevet roet på sydkysten, så mange nyere roere har aldrig set Krogens hyggelige lokaler eller roet på nordsiden af Kronborg. Mange tidligere deltagere vil nikke genkendende til Nivå-bugten, hvor mange viljer er blevet sat på prøve i årenes løb. Ny udgave af løbet Derfor er det med store forhåbninger at Kajakklubben Krogen nu indbyder til det nye Kronborgløb med en rute langs den nordlige kyst, og i Krogen håber vi at se rigtig mange roere på dagen. Der vil i begrænset omfang være mulighed for at slå telt op til overnatning, og Helsingør Vandrehjem ligger kun 10 minutters gang fra Krogen. Der vil blive arrangeret en lille fest efter løbet, som vil blive holdt i en uformel og afslappet stemning. Du kan læse mere om det nye Kronborgløb og Kajakklubben Krogen på www.kajakklubben-krogen.dk, der løbende vil blive opdateret i takt med planlægningen af løbet. Vi vil gerne takke alle klubber og hjælpere, der gennem årene har gjort det muligt at holde liv i en gammel tradition. Og især tak til Hellerup og Helsingør roklub for lån af lokaler gennem årene.

Der vil blive arrangeret en lille fest efter løbet, som vil blive holdt i en uformel og afslappet stemning

klumme

KAPKANO for dummies...

Tekst: Anders Krintel Fodnoter: Bob Dokkedal Foto: Anne Louise Krogh

Inden jeg glemmer hvor mange udfordringer jeg har og har haft, må jeg hellere nedfælde dem, så andre måske kan bruge det til et eller andet, og måske ligefrem få lyst til at prøve kræfter med kanoroningens ædle kunst. Prøv engang at tænke tilbage på den første gang du sad i en kajak. Hvad var det, der var spændende? Det var vel det med at skulle holde balancen og det med at få roningen til at fungere. 26

Hele samspillet mellem ben, bagdel, balance, pagaj, kraftoverføring og alt det andet. Senere bliver det måske spændende at ro langt eller hurtigt, men det kommer først senere. I starten er det balance og teknik. Efter mange kilometer i kajakken er adrenalinen væk og man lærer ikke konstant noget nyt. Derfor havde jeg for godt halvandet år siden lyst til at prøve noget nyt, og slæbte derfor, sammen med en klubkammerat,

en af Vejle Kajakklubs gamle kanoer frem. Jeg lover for at vi var ude at bade den aften. Scenariet svarede til at sætte en kajakbegynder ned i en OL-båd fra Nelo. Vi nåede 2-3 paddeltag, hvorefter vi på skift faldt i fjordens brakvand. Som aftenen skred frem, kunne vi dog komme lidt ud fra broen og måske nå 10 tag, inden vi måtte svømme. Selvom opgaven virkede totalt uoverkommelig, var reaktionen heldigvis en fornemmelse af at det skulle være løgn. Det her skulle læres. Da vi efter et par aftner kunne blive et stykke tid i båden, måtte vi erkende at det ikke var nok. Man skal også kunne ro ligeud. Sagen er, at der jo ikke er noget ror i en kano, og begyndere mestrer ikke fra naturens hånd det altafgørende ædle styretag, og for at kompensere fandt vi ud af at vi kunne lægge båden i en bestemt vinkel for enden af broen når vi skulle starte, og så ville vores cirkulære forsøg på roning bringe os nogenlunde tilbage til broen. Gradvist begyndte vi dog at få noget af styretaget til at fungere og kunne derefter begynde selv at bestemme hvor turen skulle gå hen. Hvis man padler i højre side vil båden jo styre til venstre, altså væk fra padlesiden, og derfor afslutter man sit tag et sted ud for hoften, med at vride padlen væk fra kanoen, så bevægelsen så at sige danner et J. Denne bevægelse drejer eller trækker således kanoen på plads igen. Langsomt begynder man så at kunne ro lige ud, og jublen er uendelig den første gang man ror i en cirkel, hvor padlen er på indersiden. Man kan i øvrigt med fordel træne styretaget i en turkano for ikke at skulle kæmpe med balancen samtidigt. Et af de spørgsmål jeg bliver stillet konstant er om man ror i den samme side altid, og det gør man. Jeg tror ikke det findes mange kanoroere der mestrer at ro i begge sider. Man har ganske enkelt bare en side, der er den rigtige.

Folk vil også altid gerne vide om det ikke er hård for knæet. Og jo, det er det, men ikke mere end det er hårdt for ens bagdel at ro kajak. Man udskærer sig en knæklods af noget tykt skummateriale, for eksempel af den type man kender fra kajaksiddeunderlag eller svømmeplader. Det tager noget tid at ramme den helt rigtige pasform til knæet, men når fordybningen passer, så er det en rar og behagelig fornemmelse at hvile knæet i. Jeg kan nemt sidde i kanoen i 1,5 time, før jeg trænger til en pause. Alle mennesker har også en teori om, at man må blive vind og skæv af at ro kano. Jeg skal da ikke kunne sige om mange års hård træning kan gøre en roer en anelse asymmetrisk, men der er faktisk tale om en udmærket arbejdsstilling og man går ikke hjem fra træning med en følelse af, at man kun er blevet motioneret i den ene side af kroppen. Væsentligste skævhed består vist i, at man kun bliver solbrændt på det ene knæ. Dog er det jo et faktum at bevægelsen er ensidig, men dette kan vendes til en fordel for kajakroere der for eksempel har problemer med den ene skulder eller albue. Find ud af hvilken side du kan padle kano i uden at belaste skaden, og gå så bare i gang med en ny karriere. Nu er det jo ikke sikkert at alle bliver ligeså bidt af at padle, som jeg er blevet det, men jeg mener jo at alle burde have fornøjelsen af at prøve og dermed give kanoen en fair chance. 27

Kajakferie

Tværtimod vil kvinder styrke deres bækken og musklerne omkring bækkenet, fordi de hele tiden spænder og slapper af i muskulaturen. Ved isætning strækkes muskulaturen og ved afslutning slappes af. En anden fordel for både mænd og kvinder ved at ro kano er, at man ved isætning trækker langs rygsøjlen, mens det i kajakken foregår på tværs af rygsøjlen, hvilket giver kajakroere en stor momentpåvirkning i lænden, hvorimod kanoroere lægger al deres kropsvægt over i padlen og ligesom hænger i padlen og får strukket rygsøjlen (som at hænge i en rippe). Kanoroning for kvinder er for første gang på VM-programmet i 2010 (C1-200m). Så det ville jo være et godt signal, hvis DKF også prøvede at udvikle sig på dette område.

(Min makker fra de indledende øvelser gad for eksempel ikke blive ved, men han gjorde et hæderligt forsøg). I flere lande er der kvinder som er begyndt at ro kano, så det udelukker dig altså ikke at være af hunkøn selvom det, på konkurrenceplan, kun er for mænd i Danmark. Man har vist tidligere troet at kvindebækkener ikke kunne tåle den lidt specielle siddestilling1. Men fælles for hovedparten af alle læsere til dette er, at I er kajakroere og derfor har et stort forspring i forhold alle andre, eftersom kajakroere har en del balance og en god fornemmelse for vand. Og så er der jo i øvrigt ikke nogen der siger at man skal droppe kajakken bare fordi man begynder i kano. Udfordringerne er stadig mange. Jeg skal op i kadence og få mere fart i båden. Lige nu ligger jeg

I mandskabsbåde er styringen minimal og derfor kan man koncentrere sig om lange kraftfulde tag. Toer- og firekanoer kan få et utroligt langt glid og en utrolig acceleration, så det føles som at køre i rutsjebane.

Spar

Kajakferie på Malta

Introduktionstilbud

Kom rundt om Malta i kajak og oplev øen på en helt ny måde. I moderne og superstabile havkajakker stikker vi til søs med professionelle kajakguider. I ugens løb besøger vi bugter og grotter og kommer tæt på den imponerende natur. Turen byder ligeledes på de smukke byer Mosta og Mdina - og giver lejlighed for at udforske det lokale liv på egen hånd mellem kajakturene.

kun med en gennemsnitsfart på omkring 9 km/t. Det er ikke kræfterne der mangler, men teknikken. Jeg trækker alt for langt tilbage, og jeg har svært ved ikke lige at skulle skodde en lille smule i fremføringen, og der er meget at hente ved at komme længere frem i isættet. Jeg skal også have lært at lave en start og jeg har til gode at prøve en mandskabsbåd2. Balancen er heller ikke helt god endnu og vintertræningen foregår med våddragt, og jeg afskyr bølger og for meget vind, men stabiliteten kommer lidt efter lidt, og jeg går aldrig hjem fra en træningstur uden en fornemmelse af at være blevet lidt bedre. Det har været temmelig bemærkelsesværdigt at opleve, hvor ukendt et fænomen kapkano er. Én undrede sig over hvorfor jeg stod op i min kajak. En anden mente en dag at have set mig være ude og stage mig af sted. Dog dæmrer det ofte for folk, når man spørger dem, om de ikke kan huske Arne Nielsson og Christian Frederiksen. Nåh jo, siger de så, og ser faktisk ud som om at det passer.

950,-

Priser fra 7.949,- kr. inkl. fly, transfer, overnatning, udstyr, vinsmagning, flere måltider m.m. jævnfør program.

Skotte Foto: Nicolaj

Læs dagsprogrammet på www.folkeferie.dk/kajaktur eller ring på 70 13 33 44

Læs mere på facebook under Kano Danmark

80x225_Annonce_Kano & Kajak magainet.indd 1

25/06/10 29 11.59

Tekst: Lars Bo / Foto: Privatfoto

L ars

balan

ce...

havkaj aktekn ik

Berlau

brĂŚnder

for

balance. . .

Når DKF den 4.-5. september arrangerer DM i havkajakteknik, er en af deltagerne den dobbelte danske mester Lars Berlau, medindehaver af Kajakbasen.dk på Amager. Lars Berlau brænder nemlig for havkajakteknik. - Jeg vil hellere ligge en time på vandet og lave teknik end at ro en time, siger Lars Berlau. Hans inspiration til at ro kajak ligger simpelthen i at få kajakken til at dreje på mange forskellige måder, så enkelt som overhovedet muligt. - Jeg synes, det er fantastisk bare at kunne ligge i sin kajak og stikke pagajen ned stille og roligt, uden at opleve voldsom modstand fra bladet og uden at bruge mange kræfter at få min kajak til at dreje eller rulle, som jeg gerne vil. Jeg har hele tiden den her tanke i mit hoved, at less is more. Altså, at jo færre kræfter, jeg skal bruge på at styre min kajak, jo mere får jeg ud af det, siger Lars Berlau. Lars Berlau bruger mange timer på at øve teknik, men han kan også godt lide at ro i sin havkajak. - Jeg synes også det er sjovt en gang imellem at tage til nordkysten og ligge og surfe i bølger og bruge kræfter i bølgerne. Men det, der inspirerer mig allermest, det er at ligge og nørkle med noget teknik, hvor jeg kan prøve en masse forskellige sjove ting af. Det kræver heller ikke så megen plads. Jeg skal groft sagt bare bruge 10x10 meter på vandet, siger Lars Berlau. Han oplever, at flere og flere er begyndt at interessere sig for teknik og have det som fokus, hvor havkajak tidligere meget handlede om at få den pakket og tage på lange ture.

- Jeg synes også, det er hyggeligt at tage på ture, men det er ikke noget, der inspirerer mig på samme måde som med teknik. Jeg synes ikke, det er fedt at skulle ro 20 kilometer. I stedet tænker jeg, at det godt nok er langt at ro for at nå sit mål, siger Lars Berlau, der mere er til turene for det sociale element. Fascinationen af teknik hænger for Lars Berlau sammen med, at han føler, at han hele tiden kan udfordre sig selv og hele tiden finde på nye måder at få sin kajak til at dreje eller rulle på. - Mange gange bliver man bedre til at ro sin kajak ved at gøre nogle ting, som synes fuldstændigt umuligt, som eksempelvis at krydse hænderne på pagajen og se, hvad jeg så kan gøre, eksempelvis ved at bruge mine styretag til at ro baglæns og se, hvad der så sker. Prøve at presse sig selv til hele tiden at gøre tingene på en anden måde og opleve, hvad der så sker, siger Lars Berlau. Når Lars Berlau stiller op til DM, spiller konkurrenceelementet naturlig en stor rolle og han vil da også gøre alt for at hente den tredje titel i streg hjem til Amager. Men ud over konkurrencen betyder fællesskabet omkring teknik nærmest lige så meget for Lars Berlau. - Under DM er der erfaringsudveksling mellem deltagerne. Måske ikke lige under selve konkurrencen, men så bagefter. Os, der har den her passion for teknik, deler gerne erfaringer med hinanden og fortæller, hvordan vi gør forskellige ting. Her holder vi ikke noget skjult for hinanden, og det kan jeg godt lide, siger han.

s j o v. . .

‹‹‹

Ralf Jensen

. . . rul

flyd . . . 32

Tossede med

havkajak »Vi er tossede med havkajak«, står der på Kajakbasen.dk’s visitkort, og det er ikke bare for sjov. Kajakbasen.dk blev grundlagt tilbage i 2006, i starten primært som kursusvirksomhed. Meget hurtigt kom der dog andre produkter til, og i dag forhandler de slet og ret alt i havkajak og udstyr. 1. april åbnede Kajakbasen.dk en spritny kajakbutik, som er et kapitel for sig og absolut et besøg værd – her kan man i fred og ro kigge, mærke og prøve, mens man nyder en kop kaffe eller the. Og har man brug for hjælp, står Kajakbasen.dk’s meget vidende personale klar med gode råd og seriøs vejledning på alle niveauer. Engagement og godt humør Til daglig er det som regel Ralf Jensen, der står bag disken i butikken, når han altså ikke lige er ude ved kajakcontainerne for at vise kajakker frem eller sende kursister af sted på vandet med en af basens erfarne instruktører. Men hvad enten du møder Ralf, Lars Berlau eller en de andre medarbejdere, er engagementet og humøret ikke til at tage fejl af – og det smitter. Kajakbasen.dk ligger lige ved Amager Strand og er derfor det perfekte udgangspunkt for kursister samt kunder, der har egen kajak i opbevaring, låner en kajak på delekajakordning eller blot lejer en kajak i et par timer. Efterhånden er basen da også blevet lidt af et træfpunkt for kajakentusiaster, der bare må en tur på vandet, eller lige skal have lidt mere til udstyrspakken.

Foto: Privatfoto

Ralf Jensen (tv.) og Lars Berlau

Kajak for alle Begynderne har også fundet vej til Kajakbasen.dk, for her er et rigtig godt udvalg af intro- og begynderkurser med mange datoer i sæsonen fra april til og med oktober. Og eftersom pædagogikken og sikkerheden er i højsædet, får alle en god og tryg oplevelse på vandet. Samtidig er der i butikken et godt udvalg af kvalitetsudstyr til begyndere. Er man øvet eller ligefrem kajak-haj går man heller ikke forgæves. Butikken bugner af det seneste nye udstyr.

konkurrence

SKYD et billede . . . tusse n og vind e I julis konkurrence om at skyde det bedste billede, blev dommerkomiteen igen sat på en hård prøve med at udpege en vinder bland de indsendte bidrag. Hele 15 fotos modtog redaktionen, blandt dem flere oplagte vinderbilleder. Men, som i enhver anden konkurrence, kan der kun være en, der løber med førstepræmien – og efter både semifinale og finale faldt valget på Kurt Larssons billede med titlen »Svenskerne er midlertidigt ovenpå...« Et feriegavekort til en værdi af 1.000 kroner er på vej til Kurt Larsson. Vil du også være med i vores fotokonkurrence, skal du maile dit foto til redaktion@kano-kajak.dk, skriv fotokonkurrence i emnefeltet. Et billede per fotograf... Vær opmærksom på kvaliteten – jo flere mb – jo bedre! Til næste nummer af Magasinet Kano & Kajak, der udkommer i juli, skal vi have dit foto på mail senest fredag den 30. juli.

#1 Svenskerne er midlertidigt ovenpå...

fotograf: Kurt Larsson

#2 fotograf: JĂ¸rgen Jensen

Vi samler altid gerne en blaffer op!

BagsvĂŚrd Regatta 2010 Pige U16 K1 2500 m

#3 fotograf: Kim Thomsen

fotograf: Morten Justesen titel/motiv: Hjejleræs

fotograf: Villy Poulsen titel/motiv: Esben Trabjerg og Lars Damgård, fyrer en vild start af på 500 m til World Cup stævnet i Vichy 2010

fotograf: Peter Voigt titel/motiv: Le Mans-start ved Amager Strandpark Rundt 2008

fotograf: Hanne Fogh Sørensen titel/motiv: Mark Mølgård i Diskobugten ved Qeqertarsuaq i Grønland

fotograf: Birger Nielsen titel/motiv: Hundeluftning på åen

#4-15

fotograf: Jens Bastrup titel/motiv: På tur i Alaska

#4-15

fotograf: Sanne Larsen titel/motiv: Peter Larsen til rundbaneløb i Sorø Kajakklub

fotograf: Leif Juhl Jensen titel/motiv: Østkysten på Grønland, Tasiilaq

fotograf: Else Mikkelsen titel/motiv: Andreas Kihl på Bagsværd Sø

fotograf: Tine Weis titel/motiv: Frigivelseshold

fotograf: Jens Thybo titel/motiv: Jeg er færdig, hvad med dig? fotograf: Maibrit Vesterborg Larsen titel/motiv: Viktoria (6 mdr.) har fået smag for kano & kajak sammen med sin far

#4-15

tips & tricks

Her er en kort liste over, hvad du skal bruge før du går i gang med at samle din nye pagaj:

Din

wingpagaj

I denne tid, hvor især mange begyndere skal ud og købe pagaj, har Stig H. Christensen sendt dette indlæg til Magasinet Kano & Kajak, som kan lette dit indkøb og den efterfølgende samling af blade og skaft.

Vil man i snak med en kajakroer, er der er to ting, man med sikkerhed kan spørge til. Vejret eller pagajen. Det er nemlig ikke tilfældigt at blandt andet pagajen er udgangspunkt for mange diskussioner. Sammen med en effektiv teknik er den med til at give fart og stabilitet i båden. Pagajen er kajakroerens vigtigste redskab. Man ser ofte kajakroere som har en forkert længde eller indstilling af pagajen.

Det bidrager til en uhensigtsmæssig rostil, som i yderste konsekvens kan føre til overbelastning af muskler og sener. Skivning af pagajen er med til at reducere vindmodstanden og letter den naturlige rotation under udførelse af rotaget. Almindeligvis skives pagajer ca. 60-65° (højre). I dag er det muligt at købe pagajer med trinløs justering af skivningen (justerbart skaft). Har pagajen samtidig gradinddeling på skaftet, er

Vejledende tabel er gældende for wing-pagajer: Herre Højde (cm)

Dame Højde (cm)

205

Bladets størrelse

Længde (cm)

Fitness Sprint

Sprint

221

200

205

220

195

200

219

190

195

218

185

190

217

180

185

216

175

180

215

170

175

214

165

170

212

160

165

210

155

160

207

Ung

150

155

204

Ung

145

150

201

Ung

140

Pagaj

145

198

Ung

140

195

Ung

›› Pagajskivningsapparat

›› Sandpapir

›› Gearingssav eller skærekasse

›› Tape (isolering)

›› Målebånd (3 mtr)

›› Middel til affedtning

›› Limpistol + lim

›› Varmepistol

›› Ca ½ - 1 times fred og ro

det let at se, hvor meget den er skivet. Er pagajen derimod uden mulighed for justering, skal vinklen ofte måles. Det gøres lettest i et pagajskivning’s apparat, og sådan et har de fleste klubber. Nogle klubber har påført skivning samt længde på klubpagajerne, hvilket er en god ide. Tabellen, på foregående side, er en guideline, altså ikke en facitliste, som kan hjælpe dig lidt på vej med længden samt bladets størrelse. Længden relaterer hovedsageligt til roerens højde, hvorimod bladets størrelse og skaftets stivhed i højere grad afhænger af roerens styrke samt disciplin. Ud over længden, bladets størrelse og skivningen er det ligeledes vigtigt, at man holder rigtigt på skaftet.

(f.eks. Acetone eller fortynder)

En metode til at finde afstand mellem hænder og bladene er at holde pagajen over hovedet. Her skal albuernes vinkel være mellem ca. 80 og 90°. Når hændernes position er fundet, kan man afmærke med vandfast tape, og her virker isoleringstape fint. Skal du samle en ny pagaj er det vigtigt at være omhyggelig med skivning samt længde. Du kan undgå at vinkel eller længde ændrer sig, selv på en varm sommerdag, ved at bruge varmelin, eksempelvis Bosch med et højt smeltepunkt. Du kan naturligvis også få din forhandler til levere pagajen samlet på mål, hvilket klart må anbefales såfremt man ikke har det fornødne udstyr eller håndelag.

artikel

Instruktørsamling 2010 Tekst: Rune Dahl Mortensen / Foto: Privatfoto

‹‹‹ Kim Wraae

Den 4-6. juni 2010 løb den første samling for instruktører under Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) af stablen i Kerteminde. Samlingen blev afholdt i samarbejde med Kerteminde Kajakklub og 30 instruktører fra 20 forskellige klubber og skoler deltog i samlingen. Målet var at give de instruktører, der til dagligt udfører et stort stykke arbejde med at frigive roere ude i klubberne, en mulighed for at komme og få inspiration, erfaringsudveksle og møde andre med interesse i kano- og kajakundervisning. Samlingen bød på mange spændende oplæg om undervisning, pædagogik, børn & unge (ATK), samt disciplinspecifikke workshops i turkajak, kapkajak, havkajak, kajakpolo og kano. Fredagen Fredag aften der fortalte den erfarne ekspedtionsroer Alon Ohad, om sit forsøg på at ro rundt om Svalbard. En tur der bød på mange udfordringer både i planlægning og forberedelsen på den norske base, hvor den ene kajak viste sig at være blevet skadet under transporten. De var på tur nogle uger indtil de måtte måtte afbryde på grund af drivende pakis fra en dyb fjord på 100 km på nordsiden af øgruppen. De var på et langt åbent kryds, da de mødte pakisen og måtte undsættes af en helikopter på isen.

Lørdagen Lørdag formiddag var der fokus på undervisning, leg og læring. Der blev arbejdet med forskellige måder at undervise begyndere på, og lagt stor vægt udveksling af ideer til lege og øvelser i både turkajak og havkajak. Disse workshops blev ledet af Ene Lindhart fra Nybro Furå Kano- og Kajakklub og Rune Dahl Mortensen, udviklingskonsulent i DKF. Om formiddagen/eftermiddagen fik vi besøg af den pædagogiske konsulent Svend Erik Schmidt, der introducerede til begrebet læringsstile. Kort fortalt handler det om, hvordan man kan tilrettelægge undervisning ud fra den måde, som eleven/kursisten lærer bedst på. Et rigtig spændende oplæg, der gav masser af stof til eftertanke. Vi blev alle mere bevidst om vores egen læringsstil – om vi var hørebørn, rørebørn, sebørn, gørebørn… Lørdag eftermiddag afholdte Michael Jakobson fra Odense Kajakklub en kajakpoloworkshop, hvor deltagerne blev instrueret i grundlæggende teknikker, indført poloreglerne og fik tid til at spille. Denne workshop gav mange positive tilråb og kommentarer fra folk på molen, der fulgte slagets gang.

‹‹‹

Alon Ohad ›››

Instruktørerne havde også fornøjelsen af K2 OL-sølvmedaljevinder Kim Wraae, der kiggede deres teknik efter i sømmene i forbindelse med 4 workshops fordelt ud over weekenden. Her blev der roet en del runder i Kerteminde Marina, taget video og fejlrettet.

Svend Erik Schmidt

Søndagen Søndag formiddag holdt Rune Dahl Mortensen en workshop om havkajakteknik - faktisk sneg der sig også en turkano med. Der var blandt andet pagajgeometri på skemaet – tegning af figurer i vandet med bladet – med fokus på at udvikle deltagernes fornemmelse for og kontrol med pagajbladet. Hele dagen var der en lille gruppe der, under David Tetzschners kyndige vejledning, arbejdede med det at undervise andre i at rulle. Hvem ved, måske fører dette til en rulleinstruktøruddannelse i DKF?

Samlingen var på mange måder et vellykket arrangement, hvor der var mulighed for at blive udfordret i sin primære disciplin og mulighed for at udvide horisonten i forhold til andre bådtyper. DKF Instruktørsamling 2011 afholdes d. 3.-5. juni i Kerteminde i Kerteminde Kajakklubs nye lokaler i det Søsportscenter som klubben bygger i efteråret 2010 sammen med Kerteminde Sejlklub. Hvis du vil have besked når tilmeldingen for 2011 åbner, skal du sende en mail til udviklingskonsulent i DKF, Rune Dahl Mortensen, rdm@kano-kajak.dk

DKF inspirationsdag for skolelærere og pædagoger

Som et led i strategien om at tiltrække flere børn og unge til kano- og kajaksporten, afholdte DKF den 4. juni 2010 en inspirationsdag for skolelærere og pædagoger. Arrangementet blev afholdt i Kerteminde i samarbejde med Kerteminde Kajakklub. Rammerne var intet mindre end perfekte. Høj sol, vindstille og 12 veloplagte lærere fra fem forskellige skoler. I løbet af dagen blev lærerne præsenteret for kano- og kajaksporten. Således blev der både spillet kajakpolo, padlet kano, roet havkajak, turkajak og sit-on-top – og mulighederne i forhold til børn og unge i de forskellige discipliner blev diskuteret. Målet med inspirationsdagen var at øge lærernes bevidsthed om det pædagogiske potentiale i kano50

og kajaksporten, skabe netværk blandt lærere og pædagoger der arbejder med (eller gerne vil i gang med) kano- og kajak i idræts/friluftslivsundervisningen. Et andet mål var at etablere kontakter mellem skoler og klubber i skolens nærområde. Inspirationsdagen var så vellykket, at der nu arbejdes på at afholde tre tilsvarende arrangementer i foråret 2011 forskellige steder i landet – Jylland, Fyn og Sjælland. Hvis du er lærer/pædagog og gerne vil vide mere om inspirationsdagene i 2011 kan du sende en mail til udviklingskonsulent i DKF, Rune Dahl Mortensen, rune.mortensen@kano-kajak.dk 51

spot

martins drømmerejse til

brasilien - På trods af store udfordringer undervejs endte rejsen med at blive, som jeg havde drømt om, inden jeg tog af sted. Rejsen blev også en øjenåbner for mig og for en ny måde at prioritere og leve sit eget liv på. Brasilien kom ind under huden på mig. Rejsen var fantastisk og gjorde mig stærkere og åbnede mine øjne for vigtigheden af taknemmelighed, for den håbløse uretfærdighed og for den ubetingede storhed, det er at åbne sit hjem og varme for en fremmed, når man i forvejen har så minimalt at give af. Det var et gennemgående træk på min syv måneder lange rejse i Brasilien, at uanset hvor jeg kom frem og uanset hvor fattige folk var, så var jeg altid velkommen.

Tekst: Lars Bo / Foto: Privatfoto

Martin Hald, 26-årige eliteroer fra Gladsaxe Kano & Kajakklub, sidder i klubhuset hjemme i Danmark og genkalder sig oplevelser fra det syv måneder lange træningsophold, han havde i Brasilien i efteråret 2008 og foråret 2009. Rejsen til Brasilien var en mangeårig drøm siden gymnasietiden, der gik i opfyldelse for Martin Hald, der gerne ville tilbage til det land, hvor han som ganske lille boede sammen med sine forældre – og som han kun havde genoplevet sidenhen som 14-årig på en kortvarig ferierejse. - Mens mange andre eliteroere vælger at tage til USA eller Australien, hvor der er perfekte træningsforhold, valgte jeg at tage til Brasilien. Jeg vidste godt, at det var et sats i forhold til min rokarriere, men jeg havde lyst til at opleve noget helt andet, et andet land og en anden kultur – og et ophold, som ikke kun handlede om at træne kajak, siger han. Bliv hellere hjemme Forbindelsen til Brasilien og den brasilianske landstræner Akos Angyal havde Martin Hald fået skabt gennem den tidligere danske landstræner, ungareren Peter Martinek, og gennem korrespondancer på mail hen over sommeren, havde Martin Hald fået landstrænerens accept på at komme og træne med det brasilianske landshold. Dagen før Martin Hald skulle af sted, fik han imidlertid en besked fra Akos Angyal om, at det nok var bedst, at han ikke kom som planlagt, da det brasilianske forbund havde økonomiske problemer og fremtiden for landsholdet derfor var uvis. - På det tidspunkt havde jeg købt billet og pakket, så jeg valgte at tage af sted alligevel, ligegyldigt hvad, og så se, hvad der skete, siger han. Akos Angyal fik besked om Martin Halds beslutning og om, hvornår danskeren vil lande i Sao Paulo og derfra tage bussen til havnebyen Santos ved Atlanterhavet, hvor landsholdet trænede. - Det eneste jeg havde med var to pagajer og ellers havde jeg ikke garanti for noget, siger han.

Det var ude i et meget fattigt kvarter i en slumby. Her lå en samling misligholdte Nelo kajakker, som jeg fik lov at træne i

Efter 28 timers flyvetur og en længere busrejse ankom Martin Hald til busstationen i Santos for blot at konstatere, at der ikke var nogen til at tage imod ham. Minutterne gik, og da ventetiden begyndte at nærme sig en time, blev han lidt nervøs. - Det var lidt en underlig følelse. På den ene side var det spændende, på den anden side blev jeg lidt nervøs, siger han. Efter en time dukkede landstræneren så op, og Martin Hald blev indkvarteret i det hus, landsholdet brugte under træningssamlingen. - Men, der var ganske rigtigt ikke noget landshold, siger han. Opsamlingen på busstationen var Martin Halds første møde med en anden kultur, hvor spontanitet er mere fremherskende end planlægning og aftaler. En anden kulturforskel og af sportslig karakter mødte ham dagen efter, hvor han steg på en lokal bus for at køre ud til det sted, hvor forbundet havde sine kajakker liggende. Flotte omgivelser - Det var ude i et meget fattigt kvarter i en slumby. Her lå en samling misligholdte Nelo kajakker, som jeg fik lov at træne i. Senere dukkede der så flere kanoroere op og en enkelt kajakroer, der havde hørt, at en hvid mand var dukket op for at træne der. Så ville de også træne med, selv om der ikke var noget struktureret landshold, siger han.

Var kvarteret fattigt og kajakkerne misligholdte, var omgivelserne til gengæld noget af det smukkeste, Martin Hald nogensinde havde set. Slumbyen lå ud til et stort floddelta, og når han roede væk derfra var området omringet af små kanaler, der filtrede sig gennem mangroveskov. - Og så var der en stor flod, der løb op gennem bjergene, 1000 meter høje bjerge, der var beklædt med regnskov. Det var meget intenst og lækkert at træne i så vild en natur. Ud over, at det oplevelsesmæssigt var en kæmpe oplevelse, blev det også en stor øjenåbner for mig rent kajakmæssigt, siger han. Øjenåbneren var, at landstræneren, som var tidligere juniorverdensmester for Ungarn, vægtede andre ting i træningen end det, Martin Hald var vant til hjemmefra. Hver morgen var der således en times teknisk træning på land, hvor der blev øvet delelementer af kajakbevægelsen og det var med til at udvikle Martin Halds teknik betydeligt. - Og selv om der reelt ikke var noget landshold og landstræneren derfor også var arbejdsløs, gik han alligevel ind og på det nærmeste fungerede som en personlig træner for mig. Det var jeg meget beæret over. Også med tanke på, at landstræneren gennemgik en svær periode, for i Brasilien får man ikke understøttelse, når man bliver arbejdsløs, så derfor havde han reelt ingen penge at leve for. Alligevel udviste han et stort overskud og hjalp mig utrolig meget, siger han.

Kanoløb på Atlanterhavet I løbet af efteråret fik Martin Hald også mulighed for at prøve kræfter med Hawaiian Canoe, som er en outrigger-kano. Hawaiian Canoe er vældig populært i Brasilien, men har ikke meget med kajakroning at gøre. Martin Hald ville dog gerne prøve noget nyt og begyndte derfor at ro både seksmands og toerkano i Atlanterhavet. - Vi roede nogle helt fantastiske løb ude på havet, hvor vi roede 10 kilometer ud og omkring en ø, og så 10 kilometer hjem igen i fire-fem meter høje bølger og i 30 graders varme. Det var rigtig, rigtig god træning og meget anderledes end det, jeg var vant til, så det var en kæmpe motivationsfaktor, siger Martin Hald, der skiftevis trænede kajak og kano hele efteråret. Kort inden jul blev han inviteret til Rio af outrigger-kanoklubben for at deltage i et seksmandskanoløb, Rio Va’a, et 30 kilometer langt løb langs de kendte badestrande Ipanema og Copacabana og transmitteret live på landsdækkende tv. I løbet var der deltagere fra Hawaii, Påskeøerne, Tahiti, Frankrig, Argentina, Chile og Brasilien. - De kom fra hele verden for at være med. Det var en kæmpe oplevelse at være med til, for brasilianerne går rigtig meget op i det løb, siger Martin Hald og indrømmer, at han ikke blev inviteret med for at gøre sig gældende i løbet, 55

men fik lov at springe med i en båd, der manglede en mand. - Det gjorde ikke oplevelsen mindre, men de andre i båden var ikke specielt veltrænede, så det var lidt op ad bakke, siger han. Efter oplevelsen i Rio kom en ven på besøg hos Martin Hald og sammen holdt de ferie i to uger for at opleve landet som turister. Da vennen var rejst igen og Martin Hald klar til at genoptage træningen i kajakken, fik han besked på, at landsholdet definitivt var lukket ned og han derfor heller ikke længere kunne bo i det hus, han havde boet i frem til jul. - På det tidspunkt havde jeg lært et par drenge at kende i forbindelse med et stævne. De kom fra det sydlige Brasilien, hvor damelandsholdet trænede. Drengene var tidligere landsholdsroere i kajak, og de havde fået lov til at træne sammen med damelandsholdet. Jeg skrev så til dem, om jeg måtte komme ned og besøge dem et par dage, for jeg havde jo ikke noget sted at bo, og det sagde de ja til, siger han.

Grænseoverskridende oplevelse Han sprang på bussen i Sao Paulo, og efter en køretur på 18 timer, stod han næste morgen på busstationen og blev mødt af de to drenge. Vil du ikke med på en lille tur, et lille eventyr? spurgte de Martin Hald som det første. 56

- Det var jeg selvfølgelig frisk på, uden at vide, hvad jeg gik ind til. Derefter kørte vi ned og hentede otte kajakker størrelse dame på 60 kilo med 17 huller i hver, siger han. Udstyret gjorde ham betænkelig, så han spurgte, hvad planen var, og fik at vide, at de skulle køre langt op i bjergene og derfra ro ud til Atlanterhavet – en tur på 200-300 kilometer over tre dage. - Uden kort eller mobiltelefon kastede vi os så ned ad floden sammen med det her holds træner, og første dag roede vi 110 kilometer ned over brusende vandfald, hvor alle mand måtte i flere gange. Det var vildt, for vandfaldende var af en type, som man normalt skulle bruge en foskajak til at forcere og så ville de alligevel være svære. Dem valgte vi at tage ned over i en kortbanekajak, siger Martin Hald. Efter en god nats søvn i en klub i en landsby langs floden oprandt den dag, som nok var den største, mest ubehagelige og mest grænseoverskridende oplevelse for Martin Hald i hele hans liv og rokarriere. Med kun et stykke daggammelt rugbrød som morgenmad og kun en liter vand og en müslibar med sig, roede han og en af de andre på holdet ud fra morgenstunden på en tur, som han af træneren havde fået at vide, kun var på 20 kilometer. Herefter ville der være frokost ved en dæmning. - Vi lagde solidt fra land og roede derudaf i højt tempo gennem junglen. Da vi kom til dæmningen, var der ingen veje ned til den, så det eneste vi kunne gøre, var at bære ka-

jakken over dæmningen og fortsætte på den anden side. Den dag var der 38 grader og skyfri himmel, og det endte med, at vi roede 110 kilometer på et stykke af floden, hvor der absolut ingen medstrøm var og samtidig var der modvind, siger Martin Hald. Han roede i 11-12 timer i streg, de fleste timer uden vand og hele tiden på grænsen til dehydrering. Desuden havde han ikke fået noget at spise siden morgenmaden. - Jeg var flere gange ved at gå sukkerkold og sejlede ind til bredden og sagde til de andre, at nu kunne jeg ikke mere, siger Martin Hald. Den første danske macho Men han kom ned ad floden, for i de kritiske situationer oplevede han et fantastisk sammenhold og fællesskab mellem drengene på holdet. Et par af dem, med indianske rødder, 57

Efter turen ned ad floden flyttede Martin Hald ind hos drengene på holdet. Siden kom flere af roerne fra Sao Paulotiden til og de sidste tre måneder af turen gik med træning i det sydlige Brasilien. Tv-stjerne på O Globo Her var forholdene radikalt anderledes end i Sao Paulo. Dameholdets træner havde med hjælp fra sponsorer sørget for, at roerne både kunne studere på universitetet og samtidig træne under optimale forhold med gratis kajakker til alle. - Landstræneren havde sat et system op, der gjorde, at træningen var ligeså god som på ethvert velfungerende landshold i Europa med træning tre gange om dagen, per-

Jeg var fuldstændig dehydreret og tabte vel fem-seks kilo den dag

løb ind i junglen og kom tilbage med en rodbede, de havde hevet op af jorden og gav den til Martin Hald. - Så kan du klare 10 kilometer til, sagde de, og på den måde hjalp holdet hinanden til at gennemføre, siger han. Martin Hald fandt senere ud af, at den region han var kommet til oversat til dansk var cowboy-land, hvor macho-kulturen var en kultur man dyrkede og så op til. Så da han også gennemførte tredje etape af turen, mente de lokale »cowboy-drenge«, at de havde gjort ham til den første danske macho. - I det område sætter man macho-værdierne højt, så det med at sætte sig ned og klynke, det gør man bare ikke i det område, siger Martin Hald, der fik drengene til at skraldgrine, da han fortalte dem om de stærke danske kvinder, der både kunne være direktører og passe børn samtidigt. - Det syntes de godt nok var underligt. I Brasilien er det mændene, der skal være stærke, siger Martin Hald, som i bakspejlet synes, at turen ned ad floden var lige lovlig macho. - Det var en helt surrealistisk oplevelse. Og specielt andendagen. Den var på grænsen til det livsfarlige. Jeg var fuldstændig dehydreret og tabte vel fem-seks kilo den dag. Heldigvis lærte jeg af den erfaring, så på tredjedagen var min kajak fyldt med vand og sukker, siger han.

fekte vægttræningsfaciliteter og perfekt kostplan med kosttilskud. Derfor kom jeg også i mit livs bedste form i de sidste tre måneder af mit ophold i Brasilien, siger Martin Hald, der var glad for, at landstræneren for damerne også tog drengene, som var kommet derned, under sine vinger. Han opnåede i øvrigt også at blive tv-stjerne i løbet af foråret på den landsdækkende tv-kanal O Globo som deltager i programmet Spektakulær Sport. Programmet kører, når fodbolden ligger stille, og deltagerne er de bedste kajakroere, de bedste løbere og de bedste mountainbikeryttere fra hele Sydamerika. Atleterne deltager i en stafet, og Martin Hald blev inviteret til at være med og blev parret med to argentinere. - O Globo transmitterer til 200 millioner sydamerikanere, og tv-programmet var sat vanvittigt stort op. Vi blev fløjet gratis til Sao Paulo og indkvarteret på et firestjernet hotel. På løbsdagen fulgte tv-hold fra helikoptere og motorcykler løbet, siger han.

FAKTA Martin Hald Født: 15. maj 1984 Disciplin: Kortbane 500 m og 1000 m Klub: Gladsaxe Kano & Kajakklub Uddannelse: Studerer Human Fysiologi på Københavns Universitet Højde/Vægt: 182 cm / 86 kg Kajaktype: Nelo Vanquish i str. Large Pagajtype: Jantex Beta Large

Ugen op til løbet blev Martin Hald også interviewet på tv om sit ophold i Brasilien og sine forventninger til løbet. - Den tv-optræden gjorde, at jeg med et blev et landskendt ansigt og blev genkendt på gaden, og når jeg tog en taxa fik jeg rabat. Det var noget af en oplevelse, siger han. Hjemme i Danmark igen har Martin Hald haft et stykke tid til at fordøje alle sine oplevelser, og skal han gøre en slags status over, hvad der gjorde størst indtryk på ham som sportsmand, var det de forhold drengene trænede under i det fattige kvarter. - Når jeg tænker på dem, så får jeg så meget respekt for, hvor dedikerede de er. De havde dårligt nok et par sandaler og et par badeshorts, men alligevel var de i den grad dedikerede til deres træning og sport. Hvis jeg sammenlignede mig selv og mine forhold i Danmark med deres forhold, kunne det kun vække min dybeste beundring, siger han.

anmeldelse

Den sunde

drikkedunk

I min konstante søgen efter gadgets der kan gøre livet lidt mere behageligt for kano- og kajakroere, har jeg nu fundet drikkedunken over dem alle. Der går stort set ikke en dag, hvor jeg ikke bruger en drikkedunk. Den er altid med i båden, i styrketræningen, eller den står klar efter løb, og derfor kan det måske godt betale sig at bruge en dunk, der ikke afgiver diverse phthalater, tungmetaller, bisphenoler eller andet farligt, som kan true den næste generation af kano- og kajakroere. Trods det lidt frelste navn, »Den Sunde Drikkedunk«, så har firmaet FreeWater fat i noget af det rigtige. De har fremstillet en dunk, der er testet fri for en lang række af disse farlige stoffer, som desværre ofte bruges i plastvarer. En ugiftig drikkedunk er, trods al rimelig logik, åbenbart så speciel, at FreeWaters udgave ligefrem er patenteret. At dunken også er lugt og smagsneutral lader til at holde stik. Jeg har ikke oplevet den ellers velkendte smag af plastik, som ellers hurtigt opstår i en almindelig flaske.

Flasken har en smart gummitud, der er let at åbne med tænderne og som kan låses, så man ikke risikerer sportsdrik ud i sportstasken. Når den skal låses, skal tuden af en eller anden grund, drejes modsatte vej af alle andre gevind i dette land, hvilket faktisk irriterer, og så kan man smile lidt af, at firmaet på hjemmesiden anfører, at »Den Sunde Drikkedunk« er 100% vandtæt! Indtil videre mangler der en 1-litersdunk, men mon ikke en sådan er eller bliver så efterspurgt, at den kommer? Dommen er, at »Den Sunde Drikkedunk« er den bedste jeg har ejet, også selvom en 0,7-litersdunk render op i næsten 100 kr. Læs mere på www.freewater.dk

| Læs mere på www.freewater.dk Tekst og foto: Anders Krintel

16 medaljer til danskerne ved

NM i maraton

Europamesterskaber Bronze til René Holten Poulsen, Maribo på K1 1000 m ved EM i Trasona, Spanien.

››› Her ses Sofie Jørgensen, der blev klar vinder af K1, U18

Ved de Nordiske Mesterskaber i Maraton 2010, som blev afviklet den 30.-31. maj i Finspång i Sverige, blev det til i alt 16 danske medaljer – otte af guld, fem af sølv og tre af bronze. 225 roere var tilmeldt start, og heraf kom de 18 fra Danmark. Den store vinder blev Sofie Jørgensen fra Maribo, da hun blev en klar vinder i K1 foran Julie Stensils fra Sverige og Karolinde Kvande fra Norge.

Tekst: Finn Larsen Foto: Lotta Andersson

I K2 roede Sofie Jørgensen sammen med Lisa Stuart fra Hvidovre, der var debutant på maratondistancen. Til løbet havde de lånt den maraton K2, som Anne Lolk og Henriette E. Hansen i 2009 blev verdensmestre i. Pigerne roede et kanonflot løb og kom i mål i et spurtopgør med seniorroerne Michaele og Ilona Johnson, der begge befinder sig i verdenseliten i maraton. Det danske par blev i en tæt slutspurt kun knebent slået af seniorparret og de blev dermed klart nordiske mestre i U18. Et resultat, der lover godt forud for VM-maraton i Barcelona i september. René Olsen fra Maribo blev en klar vinder af senior K1, og han har således vundet tre af de seneste fire Nordiske Mesterskaber. Under dette års løb blev de 30 kilometer roet med seks kilometers runder, og der var en overbæring ved start og mål. René Olsen vandt i tiden to timer og 20 minutter i en slutspurt med Jacob Holst fra Sverige og Morten Minde fra Norge.

Det danske kano- og kajaklandshold leverede glimrende resultater ved EM i Trasona, Spanien d. 2.-4. juli. Holdet præsterede på et meget højt niveau, idet holdet roede 9 A-finaler af 10 mulige. Vi skal mange år tilbage for at finde et dansk landshold, hvor alle præsterer på så højt et niveau. Bedst gik det René H. Poulsen, som roede en meget fin 1000 m finale og var med til at præge løbet frem til de sidste 100 m, hvor han ikke længere kunne følge storfavoritten, Max Hoff, Tyskland som vandt løbet. En flot bronzeplacering fik René – og et stor tillykke med det. Næsten lige så godt gik det brødrene Casper og Lasse Nielsen, Gladsaxe som på spurtdistancen K2 200 m fik en flot, men også lidt irriterende, 4. plads på den nye OL-distance. Det er samlet blevet til to 3. pladser og en 4. plads i deres tre internationale starter her i 2010 – super! Den nye konstellation med tilbagevendte Kim Wraae, ARK og Emil Stær, Silkeborg lagde ud fredag med en overbevisende indsats og roede sig direkte i finalen på K2 1000m. Senere på fredagen kvalificerede de sig også til finalen i K2 500 m via semifinale. Fornem start for den nye båd. Desværre fik Emil vrøvl med maven i løbet af fredagen og det var en svækket Emil som roede finale lørdag. Det blev da også kun til en 9. og sidsteplads i finalen og de valgte da også senere at melde helt fra til søndagens finale på 500 m. Det positive er imidlertid det gode indledende løb, som lover godt for de kommende starter, ikke mindst VM i Polen i august. Kasper Bleibach, Maribo roede overbevisende både i 200 m og 500 m indledende og gik direkte til finalerne. Her blev det til to gode, men nok også lidt skuffende, 7. pladser. Både Kasper og vi andre havde nok sat næsen op efter lidt mere oven på de stærke indledende løb. Henriette Engel Hansen, 361 nåede ikke finalen i K1 200 m, hvilket ikke var helt uventet. Henriette nåede til gengæld finalen i K1 500 m via semifinalen og efter forårets fine resultater med en 2. plads ved seneste World Cup i Duisburg, håbede vi nok på endnu en topplacering, men Henriette må notere en lille formnedgang og sluttede som nr. 7. EM bød også på 5000 m løb. Henriette opnåede en god 5. plads i K1 efter hård fight i frontgruppen under hele løbet. Jan Darfelt, Eliteansvarlig

Læs alle resultater på www.kano-kajak.dk 62

Tekst og foto: Ann Kerol

artikel

Nu behøver sjællænderne ikke længere køre langt for at kunne se en ægte Struer Kajak i et showroom, for indehaveren af Struer Kajak, Jesper Larsen, åbner nu en afdeling i Greve

åbner butik i Greve

Lige nu er den nye butik med et stort showroom ved at blive indrettet med kajakker og udstyr. - Vi åbner afdelingen i Greve, fordi vi har fået mange henvendelser fra sjællændere, der gerne vil have en afdeling af vores butik på Sjælland. Og det har vi nu efterlevet, fortæller han. Og nu er han på udkig efter en bestyrer, der kan passe butikken. - Men indtil vi finder den rette person, holder vi kun åbent efter aftale. Man kan henvende sig til os i butikken i Struer, og så vil vi sørge for, at der vil være en i butikken i Greve til at tage imod, forklarer han, men peger samtidigt på, at han hellere vil vente lidt med at åbne butikken alle dage til han

finder den rette person til jobbet som butiksbestyrer: - For det er vigtigt, at det er en person, der har specialviden og forstand på roning og kajakker, understreger Jesper Larsen. Planen er, at butikken i Greve skal udstyres med stort set det samme varesortiment som butikken i Struer, og det er selvfølgelig modeller af den klassiske Struer Kajak i mahogni, men også hav- og turkajakker i glasfiber samt tilbehør, som pagajer og dragter. - Vi glæder os til at få rigtig gang i butikken, som er indrettet i en helt ny bygning i industriområdet Greve Main. Her håber vi sjællænderne vil tage godt imod den nye butik, som vi løbende vil udvikle, tilføjer Jesper Larsen.

magasinet Holdet bag

Sådan får du

Magasinet Kano & Kajak Maj 201 0 · nr. 2

Redaktionen på Magasinet Kano & Kajak består af en faglig redaktør, en freelance journalist og en freelance grafiker.

THISTED FØRST... MED AFDELING FOR SURFKAJA K

DET STAR MED ENTEDE ...

anon Po

Shot D10 er

OG...

vi test er

C ...

SMS

ILDSJÆLE N FRA LY NGBY

Magasin og tilsendelse er gratis for både klub og medlem. Til styring af modtagerlisterne benyttes det samme system, som til registreringer af EPPlicenser. Det er således ikke nødvendigt at skulle vedligeholde yderligere systemer.

Anders Krintel

Lars Bo

Karin Fredsøe

fra Vejle er den faglige redaktør. Han er en kendt kano- og kajakentusiast og er ham, der har fingeren på pulsen indenfor sportens mange forskellige grene. Desuden laver han anmeldelser af udstyr og tilbehør.

er freelance journalist og manden »i marken«. Han skriver og fotograferer til magasinet. Sammen med sin partner Ann Kerol driver han kommunikationsbureauet AL Kommunikation i Thisted.

er magasinets layouter og ansvarlig for magasinets færdige udseende. Hun har mange års erfaring med opsætning af bøger og magasiner. Karin Fredsøe bor i Thisted, hvor hun driver det grafiske bureau Tilde Grafisk, i øvrigt i kontorfællesskab med AL Kommunikation.

Medlemmer, der allerede har EPP-licenser, skal kun aktiveres, så får de magasinet. Systemet er tilpasset sådan, at hver enkelt registrerede person selv kan vedligeholde postadresse og e-mail. Klubben skal således kun oprette medlemmerne – den efterfølgende vedligeholdelse kan overlades til medlemmet. Klubben har fået tilsendt information om, hvordan medlemmerne kan registreres, så de kan få magasinet sendt direkte hjem i postkassen. Denne information kan også findes på hjemmesiden. Hvis man er medlem af en kano- og kajakklub og ikke modtager magasinet, skal man kontakte klubben, som står for den første oprettelse/aktivering.

Redaktionen modtager gerne tips og kommentarer fra læserne. Har du noget på hjerte, Redaktionen så sendmodtager os en mail. gerne Du tips kan og finde kommentarer vores mailadresser fra læserne. i kolofonen på side 3. Har du noget på hjerte, så send os en mail. Du kan finde vores mailadresser i kolofonen på side 3.

Kano eller kajak? – vi har det du mangler !

Besøg vore leverandørers hjemmesider og læs mere om vore produkter: www.coastkajak.dk • [ kajakker fra DK ] www.arnehasle.no • [ havkajakker i plast ] www.kajaksport.com • [ havkajakker i glasfiber ] www.willyneumann.com • [ div. kajakker i alle materialer ] www.linder.se • [ alukanoer / inkas ] www.ainsworthpaddles.co.uk • [ pagajer / padler ] www.palmequipmenteurope.com • [ div. ro-udstyr, tøj o.lign. ] 68