Magasinet_Kano_&_Kajak_no2 2010

Maj 2010 · nr. 2

. . .

T S R Ø F D E T S I TH

SMS

anon Pow C .

ot D10 Sh er

DET STARTEDE MED EN...

vi teste r..

AJAK FOR SURFK G IN L E D F A MED

ILDSJÆLEN FRA LYNGBY

OG...

indhold Kajaksælger ved et tilfælde

8

CoastFighter Anmeldelse

14

4

Formanden har ordet

5

Det startede med en SMS

8

Kajaksælger ved et tilfælde

14 CoastFighter 16 Thisted først med surfkajak-afdeling 22 Kajakgaarden åbner i Århus 28 Lav din egen træningsplan 32 Skyd et billede 42 Ildsjælen fra Lyngby Kajakgaarden åbner i Århus

22

Når sprintlandsholdet forbereder sig

48 Glimt fra Copenhagen Spring Regatta

54

50 Guld og bronze ved World Cup i Vichy 52 Skwoosh 54 Når sprintlandsholdet forbereder sig 58 Kajak i det sydfynske øhav 62 Canon PowerShot D10 64 Fra årsmødet 2010 66 Holdet bag magasinet 67 Sådan får DU magasinet

kolofonen...

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Magasinet Kano & Kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion Journalist Lars Bo AL Kommunikation Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk Mediehuset Mors Elsøvej 105 7900 Nykøbing Mors www.mf.dk Oplag 20.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

3

formanden har ordet

Danmark bliver vært for VM

Ole Tikjøb Formand Dansk Kano og Kajak Forbund

4

VM i maratondistancen for kano og kajak 2013 skal afvikles på Bagsværd Sø fra den 20.-22. september 2013.

Det blev besluttet på det internationale forbunds bestyrelsesmøde i april, hvor Danmark blev foretrukket som vært foran den stærke nation Sydafrika.

At valget faldt på Danmark er vi naturligvis stolte over hos DKF, og jeg er overbevist om, at vi i samarbejde med vores stærke partnerskaber, Gladsaxe Kommune og Sport Event Denmark kan levere et VM i verdensklasse.

VM i maratondistancen for kano og kajak 2013 er endnu et skridt i vores langsigtede strategi, hvor vi har visioner om et VM på kortbane.

I 1993 var Danmark således også vært for VM kortbane for kano og kajak. Tidligere har Danmark desuden været vært for en række World Cups, også på maratondistancen, samt internationale sprint regattas.

Det bliver første gang siden 1990, at Danmark er vært ved et VM i maratondistancen for kano og kajak.

Verdens absolutte kano- og kajakelite med 500 deltagere fra 45 nationer forventes at deltage i løbene på Bagsværd Sø.

Hos DKF ser vi frem til at byde deltagerne velkommen.

artikel

Tekst: Ann Kerol / Foto: Lars Bo

»

Det startede faktisk med en SMS. Pia havde længe gået og talt om at starte en kajakklub her i Nyborg

sms

DET STARTEDE MED EN

Solen skinner, himlen er forårsblå, vinden er frisk - og ude i horisonten rejser Storebæltbroen sig majestætisk.

Vi står på stranden ved Nyborg.

På land og til vands står de eller ror de i deres havkajakker – ildsjælene bag den nystiftede Nyborg Kajakklub - der netop er vendt hjem efter den første klubtur ud til broen og tilbage igen.

Det var en frisk tur, lyder det enstemmigt og begejstret fra de otte deltagere. Her, nær Hotel Nyborg Strand, møder vi nemlig initiativtagerne til stiftelsen af Nyborgs nye kajakklub, for klubben er så ny, at den endnu ikke har et

klubhus, eget udstyr eller noget som helst andet end en flok entusiastiske medlemmer og et sæt vedtægter.

Nyborg Kajakklub så dagens lys på en stiftende generalforsamling den 12. april, hvor der var et flot fremmøde. På dagen indmeldte 25 nye medlemmer sig i klubben efter bestyrelsen var blevet valgt, og i dag står flere på venteliste til at blive meldt ind.

- Så kom vi da i gang, lyder det fra primus motoren bag etableringen af klubben, Pia Nielsen, der også er nyvalgt formand for Nyborgs første egentlige Kajakklub.

› 5

Behovet var der Pia Nielsen er drivkraften bag etableringen af klubben, men hun har en flok entusiastiske ildsjæle bag sig. En af dem er hendes egen søster, Dorte Jensen, der er kasserer i den nye klubs bestyrelse og katalysatoren, der fik sat skub i det hele: - Det startede faktisk med en SMS. Pia havde længe gået og talt om at starte en kajakklub her i Nyborg. En dag mente jeg så, at nu skulle det være, og jeg sendte hende en SMS, hvor jeg spurgte hende, om det snart blev til noget. Pia svarede hurtigt tilbage, at det blev det, og vi gik derefter i gang med at kontakte andre ildsjæle, fortæller Dorte Jensen, der har roet kajak siden 2004 sammen med sin mand. Pia Nielsen, derimod, har som medlem af Nyborg Roklub siden 1999 både prøvet at ro baglæns og siden Lige nu koncentrerer vi forlæns i kajak, som hun os primært om to ting. begyndte med i 2004.

Dels at få fat i de unge, Men det var i Nyborg Roklub hun lærte begge for ungdommen skadele: ber liv og aktiviteter i en - Jeg blev mere og klub. Og dels at få fat i mere bidt af at ro kaalle de kajakroere, der jak, og efterhånden kom der flere af min slags til i findes i området, men Nyborg Roklub. Men rosom ikke har tilknytning klubben har fokus på rotil en klub ning, og jeg mener, at vi efterhånden er blevet så mange kajakroere her i

»

6

området, at vi har brug for en specialklub for kajakentusiaster. Og de findes rundt omkring, for jeg ser jo flere og flere biler med horn på taget, og vi var da en god håndfuld i roklubben. Vi får nu et samlingssted her i Nyborg Kajakklub hvor vi er kajakroere med fokus på kajaksporten og alle kajaksportens facetter, forklarer Pia Nielsen, og hun mener bestemt, at der er plads til begge klubber i et område som Nyborg.

For bredden og de unge En anden drivende kraft bag etableringen af Nyborg Kajakklub er den nyvalgte næstformand Preben Henriksen. Sammen med den øvrige bestyrelse, som også tæller den kun 15-årige Tine Klinge-Christensen, der havde læst om den stiftende generalforsamling på Facebook, har han lagt en slagplan for, hvad der nu skal ske.

- Lige nu koncentrerer vi os primært om to ting. Dels at få fat i de unge, for ungdommen skaber liv og aktiviteter i en klub. Og dels at få fat i alle de kajakroere, der findes i området, men som ikke har tilknytning til en klub.

For vi ønsker at skabe en stor bredde i klubben, siger Preben Henriksen, der ligesom formanden og kassereren er i kategorien 45+.

Det skal blandt andet ske via en massiv markedsføring, og her får den nystiftede klub hjælp af Dansk Kano og Kajakforbund, DKF. - Vi har allerede planer om at markedsføre klubben på det lokale Pinsemarked her i Nyborg. Vi vil have en stand på pladsen, og her vil DKF hjælpe os med at sende et Kajakpolo hold, der er et godt blikfang for især de unge, forklarer Pia Nielsen.

Opbakning fra DKF DKF har i det hele taget været en god støtte lige fra starten, påpeger Pia Nielsen.

- Forbundet har hjulpet med mange praktiske ting og med rådgivning, hvor DKF’s repræsentanter har delt ud af deres store erfaring med at stifte sådan en klub som vores. For vi har jo ikke noget sted at være, intet klubhus og ingen udstyr. Så vi skal derfor have skaffet midler og fundet et sted, som vi kan kalde vores, forklarer hun.

Lige nu har klubben derfor en ansøgning inde hos Nyborg Kommune om en placering på lystbådehavnen i Nyborg.

- Til en start vil vi gerne have adgang til toiletter og badefaciliteter, Så kan vi have vores grej opmagasineret i containere tæt ved. Den løsning kan fungere i de første år, men selvfølgelig er det vores store ønske, at få et egentligt klubhus en dag, fortæller hun.

Dog kommer det med klubhus i anden række. Først koncentrerer klubben sig om at få købt noget udstyr og få uddannet nogle instruktører.

- Jeg er selv udlært instruktør, og vi har to andre i klubben, som er det. Men det er vigtigt for os at få nogle flere instruktører uddannet og få indkøbt noget udstyr, som nye medlemmer kan låne, når de deltager i vores kurser, fortæller hun.

Derfor er bestyrelsen også lige nu ved at søge midler via fonde og andre sponsorer, for lokaler kan klubben altid låne.

- Som en klub har vi adgang til at låne lokaler af kommunen, og det vil typisk være på skoler. Her kan vi være, når vi skal afvikle kurser, teoriaftener eller andre aktivite-

ter, der kræver tag over hovedet. Vi regner med at vi får etableret en kajakskole meget snart, så vi kan afvikle de første hold her i juni, siger Pia Nielsen.

Men selvfølgelig er planen at få eget klubhus, for behovet for en kajakklub i Nyborg er der, fastslår Pia Nielsen, der sammen med de øvrige entusiaster i klubben har mange planer for fremtiden.

Preben Henri ksen, Pia Nie lsen og Dorte Jensen

7

artikel

8

KAJAK

SÆLGER

VED ET TILFÆLDE

Han kunne have været ansat i landbruget.

Eller i militæret.

Eller været postbud.

Alle tre jobs prøvede Ernst Christiansen af, inden han i begyndelsen af 1970’erne blev kajaksælger.

Ved et tilfælde.

- Jeg havde nok den holdning dengang, at hvis der var noget, jeg overhovedet ikke skulle, så var det at sælge noget som helst til nogen. Folk, der solgte noget til andre, var ikke folk, jeg måske havde den store respekt for, smiler han og henter nybrygget kaffe i køkkenet.

Vi sidder i stuen i huset, kun få skridt fra Ernst Christiansens mangeårige centrum i livet, butikken Kajak Centrum i Grejs lidt udenfor Vejle.

Englænder kom forbi Vi vender tilbage til tilfældet, der gjorde Ernst Christiansen til sælger.

Med en fortid som kaproer på et plan, som førte flere ture til udlandet med sig, var Ernst Christiansen blandt andet i England tre gange i træk for at ro flodløb. Her lærte han nogle englændere at kende, som producerede og solgte kajakker.

- En af englænderne kom så til Danmark for at sælge kajakker. Han besøgte mig på hjemturen og havde en kajak med sig. Den efterlod han hos mig for at undgå told og måske en ekstra færgebillet i Esbjerg. Som han sagde til mig: Så kan du sælge den eller lade være, fortæller Ernst Christiansen.

Han valgte at blive sælger og solgte båden til sin klub. Senere hørte han om en tysker, der skulle bruge seks både.

Pludselig var interessen for at købe de engelske kajakker så stor, at han sammen med sin kone valgte at starte egen virksomhed i 1973 - Det første vi gjorde, var at købe en varebil og en trailer.

Dengang var der stort set ingen klubber, der havde en trailer.

Alt var rigtig, rigtig småt dengang. Med vores trailer kunne vi nok transportere omkring 40 kaproningsbåde, så i begyndelsen var vores virksomhed også lidt af et transportfirma. Ved siden af hentede vi både i England, som vi solgte videre, fortæller Ernst Christiansen.

Importen og videresalg af både fra England var dog ikke nok til, at virksomheden kunne køre rundt. Virksomheden havde behov for flere ben at stå på, så derfor tog Ernst Christiansen i 1974-75 initiativ til en egenproduktion af turkajakker.

Lavede glasfiber i et hønsehus - Den første vi lavede, hed Zenith. Den blev til i et samarbejde med Jens Juul Therkildsen fra Tørring. Jens Juul Therkildsen fandt jeg via en avisartikel. Artiklen handlede om den her mand, der gik hjemme i sit hønsehus og byggede ting af glasfiber.

- Gennem en gammel skolekammerat havde jeg også fået fortalt, at samme Jens Juul Therkildsen havde bygget nogle legekajakker til et ungdomsskoleprojekt, hvor de unge havde bygget en kajak til at lege med i Gudenåen, fortæller Ernst Christiansen.

Ernst Christiansen tog til Tørring for at se, hvad det var, Jens Juul Therkildsen lavede i sit hønsehus. Det førte til, at Jens begyndte at reparere nogle kajakker for Kajak Centrum og lave nogle om, hvis der skulle laves ændringer på dem.

- Men vi snakkede vi os ret hurtigt ind på, at vi skulle prøve at lave en kajak, og vi blev enige om, hvordan sådan en båd skulle se ud i princippet. På samtaleniveau havde vi også snakket os frem til, hvordan den skulle se ud formmæssigt, fortæller Ernst Christiansen.

Fik lov at bygge Zenith Båden nåede dog aldrig at blive en realitet, for samme år lancerede den anden danske producent en kajak, der formmæssigt var stort set identisk med den snak, Ernst Christiansen og Jens Juul Therkildsen havde haft.

9

Ernst Christiansen med den første Coast Line, som han for journalistens skyld spuler ren for alger

»

Vi havde en Zenith i min klub, og alle medlemmerne mente, at det bare var båden, der kunne det hele. Vi fik så lov af Jørgen Samson til at bygge båden i glasfiber. Faktisk fordi, han ikke troede, vi kunne

- Det kan godt være et rygte, der er løbet rundt, men den anden producents båd lignede til forveksling den båd, jeg havde snakket med Jens om, fortæller Ernst Christiansen.

I stedet for det oprindelige udlæg, blev det i stedet en gammel kending, Ernst Christiansen og Jens Juul Therkildsen tog fat på, nemlig Zenith, som var konstrueret af den kendte designer Jørgen Samson tilbage i 1940’erne.

- Vi havde en Zenith i min klub, og alle medlemmerne mente, at det bare var båden, der kunne det hele. Vi fik så lov af Jørgen Samson til at bygge båden i glasfiber. Faktisk fordi, han ikke troede, vi kunne. Derfor mente han ikke, der skete noget ved at give os lov til at bygge den. Efter hans opfattelse var vi bare nogle fjolser, der troede, vi kunne en hel masse, fortæller Ernst Christiansen.

Kajaksensation Men Samson havde gjort regning uden vært. Båden blev bygget, en båd med to lastrum og to luger.

- Det var en sensation. Det var der ikke nogen, der havde set før. Det betød blandt andet, at du kunne tømme båden på stedet, hvis den blev fyldt med vand. Det var en af de ideer, jeg havde i hovedet, at båden ikke skulle kunne synke overhovedet. Sådan var det med alle andre kajakker. Kæntrede de, lå der vand næsten op til rælingen, fortæller Ernst Christiansen.

Båden fik navnet Zenith Explorer og kom senere i flere varianter, blandt andet til klubbrug.

Zenith Explorer blev startskuddet til en større produktion af turkajakker og ikke så lidt af en succeshistorie for både Kajak Centrum og Jens Juul Therkildsen.

- Vi byggede bådene og solgte dem, og det var totalt set lidt af en succeshistorie, bortset fra, at Jens ikke var et pro10

Tekst: Lars Bo / Foto: Lars Bo og Jens Vester

duktionsmenneske. Han ville hellere sætte produktionen ned end op. Han skar sådan set ned på succeserne. Nogle af bådbyggerierne var også lidt komplicerede, så det var nok ikke helt uretfærdigt, fortæller Ernst Christiansen, som samarbejdede med Jens Juul Therkildsen frem til 2004, hvor sidstnævnte gik på efterløn.

Coast kom til Inden da havde Ernst Christiansen indledt et samarbejde med ingeniøren Bjørn Johansen. I 1990 konstruerede Bjørn Johansen turkajakken Escape.

- Den fik vi produceret i England, hvor vi købte de andre både. Det var en så hurtig som muligt turkajak og blev lidt af en revolution, fortæller Ernst Christiansen.

Escape blev forløberen for den serie, Kajak Centrum er mest kendt for i dag, nemlig Coast-serien. Og som Ernst Christiansen blev kajaksælger ved et tilfælde, blev Coast-serien også til ved et tilfælde i 1999.

- På et vindmølleseminar mødte Bjørn Johansen vindmøllebygger Søren Olsen. I en frokostpause kom de til at snakke om kajakker, og Søren Olsen, der oprindeligt var uddannet som bådebygger, fortalte Bjørn Johansen, at han havde bygget nogle kajakker, nærmest flydepramme, fortæller Ernst Christiansen.

Sammen med Søren Olsen kastede Bjørn Johansen og Ernst Christiansen sig efterfølgende ud i projekt Coast Line, som siden har kastet tre søstre af sig, Runner, 450 og Fighter, alle bygget på Søren Olsens bådeværft i Sondrup.

Den rigtige opskrift - Den røde tråd i det projekt var min viden om og teori om, hvad båden skulle kunne. Så dengang Bjørn sagde, at han gerne ville konstruere en båd til, sagde jeg, at han skulle lave en båd til en stor, langbenet og i princippet tung, mandlig nybegynder. Men det skulle stadigvæk være en god båd.

- Resultatet blev Coast Line, og jeg tør godt stå inde for, at den opskrift holdt. Den ramte lige ind i et behov. Også historisk set i dansk kajakroning, hvor aldersbølgen er støt stigende. Da jeg var dreng var alderssammensætningen i klubberne fra 14-15 år, og indtil de fik en barnevogn. Så var de væk. I dag er det de samme mennesker, som nu har børnebørn, der kommer ind i klubberne.

- Og da vi byggede Coast Line, byggede vi en meget stabil kajak til det gennemsnitlige klubmedlem, en ordentlig spand. Og vi byggede den lige på det tidspunkt, hvor mange 11

»

Coast kajakkerne kan man kun købe hos Kajak Centrum. Kajak Centrum leverer i hele landet, og rigtigt mange af kajakkerne findes rundt om i landets klubber

af de nye ældre medlemmer havde store begynderproblemer.

Som klub skal man jo gerne give folk en succesoplevelse, inden man transporterer dem videre til næste trin, og her kom Coast Line bare ind og dækkede det behov. Virkelig massivt.

Jeg vil sige, at vi lavede en næsten uundværlig båd, fortæller Ernst Christiansen.

Svært at finde navn Mens konstruktionen og bygningen af kajakkerne havde sine overvejelser, havde Ernst Christiansen også mange overvejelser om navnet.

- Det er svært at finde et navn og sige bom, det skal den hedde. Det har kostet blod, sved og tårer. Jeg vil ikke sige, det har været det sværeste, men det er tæt på. Vi diskuterede meget indbyrdes, bådebyggerne, konstruktøren, konen og jeg selv. Og alle, der var indblandet i det, havde deres egen mere eller mindre mærkelige bud på det. Så en dag, da jeg var ude at køre tænkte jeg, hvad er det folk gør i en kajak, de ror jo typisk langs med kysten. Bom, det er jo Coast Line.

Og så var den der, den sad fast.

- Den næste Runner var mere oplagt, den var hurtigere, det vi kalder en normal kajak. Opskriften var at lave en almindelig begynder/motionsbåd, som den altid har set ud i sin moderne udformning. Så lavede vi en kort båd på 4,50 meter, den valgte vi så at kalde Coast 450, og den sidste for Coast Fighter. Sådan lidt efter først Line, så Runner lidt hurtigere og så Fighter, fortæller Ernst Christiansen.

Hjertet oppe i halsen Coast kajakkerne kan man kun købe hos Kajak Centrum. Kajak Centrum leverer i hele landet, og rigtigt mange af kajakkerne findes rundt om i landets klubber.

- Det var også ude i en klub, jeg mødte Søren Olsen første gang. Han havde ikke bygget en rigtig kajak før, så jeg fortalte ham, hvordan han skulle bygge en kajak, for jeg vidste, hvor krævende kunderne er. Jeg var faktisk ved at skide i bukserne, da han skulle støbe den første, for de skydepramme 12

»

Men set i bakspejlet er det lidt pudsigt. Vi byggede bare de her både og solgte dem, og så var der pludselig andre folk, der også ville sælge kajakker

af en kajak, han havde lavet tidligere, var ikke noget at skrive hjem om. Mit hjerte sad faktisk helt oppe i halsen, fortæller Ernst Christiansen.

Men Søren Olsen klarede opgaven, og siden er Coast Line bygget om fire gange og formen faceliftet en enkelt gang.

Coast Runner er bygget om en gang og har i øvrigt samme cockpit som i Fighter – også for at kunne bygge bådene mere rationelt.

- Der har også været slagsmål undervejs, om hvordan de skulle se ud, og hvordan de kunne se ud. Det har ikke altid været sjov at falde i søvn om aftenen og tænke på, hvordan den næste båd skulle se ud. Og, hvad kunderne ville sige til den, fortæller Ernst Christiansen.

Direkte til kunderne Fra adressen i Grejs har Ernst Christiansen solgt sine kajakker siden 1978. Både de importerede og Coast-serien. Desuden sælger Kajak Centrum kanoer og tilbehør. Alt sammen direkte til forbrugeren. Kajak Centrum samarbejder ikke med og sælger ikke til andre kajakbutikker.

- Sådan har det været siden starten. Vi køber ikke hos nogen af de andre, og vi sælger heller ikke til nogen af de andre.

Det har både været en filosofi, men også en nødvendighed.

Dengang vi startede, var vi kun to på markedet, og den anden blev rigtigt sur over, at vi startede. For at sige det mildt.

Desuden lagde vi fra starten vores priser an på, at vi skulle sælge vores produkter direkte til forbrugeren.

- Men set i bakspejlet er det lidt pudsigt. Vi byggede bare de her både og solgte dem, og så var der pludselig andre folk, der også ville sælge kajakker. Og vi har, i gåseøjne, ikke nogen fortjeneste, vi kan dele ud af. Så skulle vi sætte priserne op. Og jeg kan jo bare lægge to og to sammen.

- Jeg møder da de andre ude til stævner, og jeg snakker da også med dem, jeg samarbejder bare ikke med dem. Omvendt er der heller ikke nogen, der samarbejder med mig.

- Det er jo nok en tid, der er ved at være forbi, slutter Ernst Christiansen.

13

anmeldelse

Coast fighter

Tekst og foto: Anders Krintel

14

Sidste år lancerede Kajak Centrum den såkaldte CoastFighter, tegnet af Bjørn Johansen. Bådens »opgave« er at dække det behov der måtte være imellem de to velkendte både Coast-Runner og Escape.

Det gør den helt sikkert også, og man burde måske her have kastet sig ud i en lang sammenligningstest af de tre både, men jeg har valgt at koncentrere mig om CoastFighteren, da det er den de færreste kender.

Bådens roegenskaber forekommer mig at være lidt modsatrettede, for på den ene side virker båden faktisk temmelig »død« i optrækket, og på den anden side overraskede dens fart mig, da jeg efter en time kikkede på gps’en.

CoastFighteren snød mig med andre ord, for jeg følte ikke at der rigtigt skete noget når jeg trak til, og jeg havde konstant en fornemmelse af at sidde lidt fast i vandet, men efter en time stod der 10 km på gps’en på en ud-og-hjem-tur ved roning i et nogenlunde besindigt tempo i et temmelig kraftigt blæsevejr og med en meget lav vandstand. Jeg ville overhovedet ikke ha’ kunne gætte, at det trods alt var gået så relativt hurtigt. Min topfart var bestemt ikke værd at skrive om og selvom jeg ikke er i mit livs form, så må jeg her tilskrive båden en del af skylden. Men jeg tør godt konkludere at CoastFighteren er væsentligt hurtigere end den umiddelbart føles, og givetvis ville en lidt længere tilvænning end 3 ture, klart være i bådens favør.

Herefter hører min skepsis også op, for CoastFighteren har rigtig mange andre gode egenskaber. På det romæssige plan brillerer båden ved at være overraskende god til at styre og hvis man kanter den samtidigt er den imponerende i en vending. Der er masser af kapbåde der vender bedre, men vi taler her om en turbåd med en relativt stor fast finne. Samtidigt er båden meget nem at kontrollere i bølger fra alle retninger, og man føler at det er én selv og båden, der bestemmer og ikke bølgerne.

vel nok rettes op på i produktionen hvis man synes det er vigtigt.

Konklusionen er, at CoastFighteren er en velgennemtænkt turbåd der hører hjemme i klubbådsparken. Trods dens navn er det dog ikke en fighter, og man kommer måske nok ikke til at se den som den foretrukne kapturbåd til løbene rundt omkring, men den finder med garanti vej til kajakstativerne i klubberne, hos seriøse motionister og nok også hos en hel del privatister.

Personligt ser jeg også CoastFighteren som et oplagt bud på en båd til ikke alt for ekstreme langture, og prisen på 11.000 er da også både rimelig og til at have med at gøre.

Men som med alle andre kajakker i denne verden skal den prøves, før du køber.

Læs mere på www.coastkajak.dk Fotos taget med PowerShot D10!

»Indendørs« er der et dejlig lavt sæde, der klart må gøre balancen bedre for den utrænede roer, og giver den trænede roer mulighed for at komme ned og arbejde ordentligt med vandet. Som de andre både i coastserien er den forsynet med et »klubbådsfodspark«, hvor både rorpind og fodstøtte flyttes i én bevægelse uden nogen brug af skruer eller splitter. Dette er jo unægtelig eminent for begyndere og enhver instruktører kan meget nemt justere fodsparket ude på vandet, mens begynderen er i båden. Båden er utvivlsom lavet til at fungere som klubbåd, og har derfor en endog meget stærk karm og skot med lue, der sammen med det lave sæde og fodsparket virkelig gør den til en perle af en klubbåd.

Ideen med at samle en båd af to højre-venstredele frem for af en top og en bund, fungerer godt, gør båden »hurtig« at se på, når man ror den, og dens ekstra spidse dæk (det grønne) forstærker dette indtryk. Man bliver dog ikke imponeret af samlingens finish. Den virker lidt grov, men det kunne der 15

artikel

Tekst: Lars Bo Foto: Peter Unold (DKF’s samling) og Lars Bo

THISTED FØRST med

SURFKAJAK

afdeling

16

»

Vi brænder for surfkajak, og når vi tilmed har Danmarks bedste surfspot som nabo og fjorden i baghaven, ville vi gerne have nogle flere med

Som den første klub i landet har Thisted Ro og Kajakklub oprettet en afdeling for surfkajak.

Bag initiativet står tre unge kajaksurfere, der gennem længere tid har surfet sammen med andre ligesindede i Klitmøller, Danmarks bedste surfspot – også kaldet Cold Hawaii.

- Vi brænder for surfkajak, og når vi tilmed har Danmarks bedste surfspot som nabo og fjorden i baghaven, ville vi gerne have nogle flere med. Derfor tog

vi initiativ til at starte en surfkajak afdeling, siger Casper Gyldenberg.

Sammen med de to andre ildsjæle, Jesper Tilsted og Thomas Linnemann, førte han ide til handling hen over vinteren, hvor de tre initiativtagere blandt andet lagde planer for, hvilket udstyr de gerne ville have, og hvordan de skulle køre et kursusforløb.

- I november begyndte vi så at søge en masse fonde om penge til indkøb af udstyr og kajakker. Vi fik desværre nej

fra alle bortset fra en, som støttede os med 20.000 kroner. Desuden fik vi penge fra klubbens støtteforening, siger Casper Gyldenberg.

I april var dagen så kommet, hvor de tre initiativtagerne kunne byde velkommen til de første kursister. Seks mødte frem i klubben, hvor de i bådehallen fik forklaret kursusforløbet og fik information om de tre instruktørers baggrund.

Senere kom yderligere tre-fem interesserede til.

17

Jesper Tilsted lagde ikke skjul på, at deltagerne skulle forvente mange kæntringer og efterfølgende svømmeture.

- Det er lidt som at lære at stå på ski.

Man skal falde rigtigt mange gange, før man lærer at stå op. Det samme med surfkajak. Man skal være rigtig glad for vand og glad for at svømme, for det kommer man til mange gange i starten, sagde han.

18

Efterfølgende fandt det første kursus sted i svømmehallen i den nærliggende Thy Hallen. Her lærte deltagerne rulleteknik, redninger og støttetag.

Svømmehallen vil også danne ramme om næste kursusdag, inden kursisterne for alvor skal prøve kræfter med Vesterhavets bølger.

- Kurset slutter omkring skolernes sommerferie. På det tidspunkt håber vi, at kursisterne har nået en standard der gør, at de kan surfe uden opsyn fra os instruktører.

Bagefter vil vi så evaluere det første forløb og tage stilling til, hvordan de næste kurser skal bygges op. Allerede nu kan vi godt sige, at vi er meget tilfredse med til-

slutningen til det første hold, siger Casper Gyldenberg.

Indtil videre bliver der trænet i havkajakker, indtil afdelingen får flere end den ene surfkajak, medlemmerne lige nu må deles om. På sigt er det håbet at få 6-10 surfkajakker til brug for kursister.

Har man i øvrigt lyst til at komme tættere på og måske deltage i surf, kan man møde frem i Klitmøller hver torsdag, hvor kajaksurferne mødes – altså hvis bølgerne er til det.

Efter sommerferien skal Casper Gyldenberg i øvrigt, sammen med de to andre initiativtagere, selv på EPP 3 og 4 kursus. Det finder sted i Wales og er kommet i stand med støtte fra klubben.

LÆS MERE PÅ thistedroogkajakklub.dk

19

spot

fra dkf’s surfKAJAKsamling i

20

21

artikel

KAJAKGAARDEN ÅBNER I ÅRHUS

Tekst: Ann Kerol / Fotos: Lars Bo og privatfoto

22

»

V i går hellere glip af en god handel end at sælge noget udstyr, som vi kan se ikke passer til kunden, forklarer Michael Schuh

Ved en af de smukkeste maritime omgivelser i Danmark har indehaver af Kajakgaarden i Kolding, Michael Schuh, valgt at åbne endnu en specialbutik for kajakfolket. Nemlig på Marselisborg Havn i Århus. Placeringen er ikke kun smuk og indbydende, men er også valgt ud fra praktiske hensyn. Det er nemlig nemt at komme til Århus for kajakfolk fra hele Nordjylland samtidig med, at butikken ligger tæt ved vand og havnebassiner.

Kajakgaarden i Kolding er allerede kendt over hele landet blandt kajakentusiaster, der gerne vil have noget mere end bare grej og en kajak, når de handler udstyr - og det får man også hos Kajakgaarden i Århus, der følger samme koncept som søsterbutikken i Kolding.

- For fem år siden startede vi som en ren kursusvirksomhed, og i den forbindelse blev vi ofte spurgt til råds om udstyr fra kursusdeltagerne. I 2008 tog vi så skridtet og åbnede specialbutikken Kajakgaarden, da vi fandt nogle gode lokaler til formålet i Kolding. Og vi har altid holdt fast ved vores fundament, som er god rådgivning, der bygger på vores know-how.

Vi går hellere glip af en god handel end at sælge noget udstyr, som vi kan se ikke passer til kunden, forklarer Michael Schuh.

hun allerede har set kunder i butikken helt fra Frederikshavn, Aalborg og Ringkøbing.

- Så jeg kan mærke, at der har været et behov i hele Nordjylland for en butik som vores. Og det er jo bare dejligt at møde kajakentusiaster fra det halve Jylland her i butikken, siger hun.

Butikken i Århus er noget mindre end den i Kolding, men sortimentet er det samme, og de to butikker kører med fælles hjemmeside: www.kajakgaarden.dk. De varer som ikke findes i Århus, kan hurtigt og nemt rekvireres fra Kolding, hvor der er større lagerkapacitet.

Sælger-know-how Kajakgaarden i Århus åbnede i solskinsvejr og med højt humør den 3. april, hvor butikkens nye bestyrer, Kirsten Kjer, bød velkommen i de nye lokaler på 90 kvadratmeter – og fremmødet var stort.

- Vi er blevet taget rigtigt godt imod her på Marselisborg Havn, hvor der ligger to kajakklubber i forvejen. Jeg har fået mange tilkendegivelser fra kajakfolk om, hvor dejligt det er, at der endelig er kommet en specialbutik for kajakentusiaster her i området, fortæller Kirsten Kjer, der tilmed kan oplyse, at 23

- Vi lægger stor vægt på, at vi kender vores varer. Alle de kajakker vi fører i vores butikker er af mærker, som vi selv har testet. Så vores rådgivning bygger på egne erfaringer, og det betyder meget for vores kunder, at vi selv kan stå inde for de mærker, som vi anviser, hvad enten det er kajakker eller udstyr, forklarer Michael Schuh, som til tider har afvist et mærke, fordi han ikke kan stå inde for det.

- Vores placering i Marselisborg Havn betyder også, at vi kan tilbyde vores kunder en prøvetur i en kajak. Havnen er jo lige udenfor vinduet til butikken, så det er bare at hoppe i vandet, forklarer han.

Demo-dage og kurser Placeringen med vand og havnebassiner lige udenfor døren betyder også, at Kajakgaarden Århus danner gode rammer for afvikling af kurser, hvilket Kajakgaarden i Kolding allerede er kendt for som en af de største kursusudbydere i Danmark.

Butiksbestyrer Kirsten Kjer er selv uddannet instruktør og står derfor selv for kursusarrangementerne fra Kajakgaarden Århus, men hun benytter også alle de gode instruktører, der er tilknyttet Kajakgaarden i Kolding.

- Stedet her er jo helt perfekt for kursusafvikling. Vi er også arrangører af kajakture, som man kan høre nærmere om her i butikken eller læse om på vores hjemmeside. Blandt andet har vi nogle spændende ture til Samsø, hvor vi afvikler kajakcamp, forklarer hun, men større ture til eksempelvis Grønland er også på programmet.

Michael Schuh og Kirsten Kjer vil løbende hen over sommeren afvikle demo-dage i Marselisborg Havn ved butikken. Det er et koncept, som Michael Schuh har kørt flere gange i Kolding.

- Vi tager en stribe kajakker med, som alle gratis og frit kan komme og afprøve. Og hvis man ønsker at købe en kajak, er vores demo-dage helt oplagte at benytte, for her får man rigtigt muligheden for at afprøve flere af vores mærker, forklarer Michael Schuh. Ønsker man at deltage i en demo-aften kan man tilmelde sig via Kajakgaardens hjemmeside, hvor det også er muligt at se Kajakgaardens tilbud af ture og kurser.

Kajakgaarden benytter nogle af Danmarks bedste havkajakinstruktører og turledere, der alle er certificeret efter både danske og internationale standarder.

- Vi kører flere kurser inddelt i sværhedsgrad for både nybegyndere og mere erfarne kajakroere. Og alle vores kurser følger EPP-systemet, forklarer Kirsten Kjer, der selv har været instruktør siden 2005.

Hun glæder sig nu til at tage imod de første deltagere på kurserne og de planlagte demo-aftener, hvor hun også får muligheden for at vise den nye butik frem, for et større publikum.

24

»

D a jeg så, at Michael Schuh søgte en bestyrer til den nye Kajakgaard i Århus, slog jeg til med det samme

Kirsten Kjer ved rorpinden Den 3. april slog Kajakgaarden Århus dørene op til deres nye butik på Marselisborg Havn. Det var med butiksbestyrer Kirsten Kjer ved rorpinden, og hun er en kompetent pige, der selv brænder for havkajak.

Fra hendes CV kan nævnes, at hun er 37 år og privat bor i Beder sammen med kæresten, geolog og havkajakroer Øystein. Hun er uddannet industriel designer og har blandt andet arbejdet som sådan hos den nordjyske møbelfabrik Cimber Scanwood.

Men Kirsten Kjer har altid haft et brændende hjerte for naturen, og hun har i en periode arbejdet som freelance turleder samt med teambuilding og events. Senest har hun været projektkoordinator for Vestas. Derudover har hun i en periode arbejdet som guide for Grønlands Rejebureau og Qompagniet, hvor hun benyttede lejligheden til privat at foretage et par fantastiske ture. I Sverige har Kirsten Kjer arrangeret en kajaktur til Orust nord for Göteborg.

Kirsten Kjer startede selv som havkajakroer for seks år siden som medlem af Århus Havkajakklub, og hun har siden 2005 instrueret i havkajak som certificeret instruktør 2.

- Da jeg så, at Michael Schuh søgte en bestyrer til den nye Kajakgaard i Århus, slog jeg til med det samme. For jeg havde længe gået og leget med tanken om at kombinere mine kompetencer som guide og som havkajakinstruktør, og her fik jeg muligheden, forklarer hun.

Jobbet som bestyrer for Kajakgaarden Århus er et fuldtidsjob, hvor hun kan kombinere sin hobby og sit job, for Kirsten Kjer er et rigtigt friluftsmenneske, og hun går meget op i, at hendes udstyr er i orden, når hun færdes i naturen.

- Jeg glæder mig til at kunne bruge mine erfaringer her i butikken og samtidig få nogle gode oplevelser med at arrangere ture og kurser, siger Kirsten Kjer.

25

spot

SJOVE OG SIKRE

KAJAKKURSER

MED KAJAKGAARDEN Når Kajakgaarden afvikler kurser, er der lagt særlig vægt på, at deltagerne skal have det sjovt. Men sikkerhed og kvalitet i undervisningen er i højsædet, og derfor benytter Kajakgaarden altid nogle af landets bedste instruktører.

Viften af kurser er bred og spænder lige fra begynderkurset til specialkurser, instruktørkurser, prøver og certifikater.

Kurserne finder sted i perfekte omgivelser ved Kajakgaarden i Kolding, ved Haderslev og nu også ved den nye butik i Århus, hvor Kajakgaarden netop har åbnet en butik på Marselisborg Havn.

Kajakgaarden er godkendt af Dansk Kano og Kajakforbund til at udbyde EPP-kurser i Danmark og man kan se mere om Kajakgaardens kurser på hjemmesiden www.kajakgaarden.dk

26

27

artikel

I første nummer af Magasinet Kano & Kajak blev det beskrevet, hvordan du kan komme i gang med træningen efter en lang vinter, og der var forslag til en 9 ugers træningsplan.

trænings

LAV DIN EGEN

PLAN

Af Helle Stuart

28

I dette nummer vil vi se lidt nærmere på, hvordan du selv kan udarbejde en træningsplan, der passer til dit niveau og dine ambitioner.

Vil du i bedre form og ro hurtigere i din kajak eller kano, er det en god ide at træne systematisk og følge et træningsprogram. Gennem systematisk træning arbejder du på at forbedre din kondition, din udholdenhed og din spurtstyrke. Du forbedrer også din evne til at kunne variere tempoet undervejs i et løb, din balance og din smidighed. Det er mange forskellige ting, som kræver varieret træning. Din træningsplan skal sikre, at alle elementer trænes over en periode, og den skal passe til dit niveau. Træningsplanen skal også passe til dit ambitionsniveau, den tid du kan afse til træningen, din generelle erfaring med systematisk træning og din aktuelle grundform. Jo mere et

træningsprogram er skræddersyet til din profil og dine behov – jo mere får du ud af træningen.

Træning i båden skal suppleres med alternativ træning Uanset om du træner få eller mange gange om ugen, er nybegynder eller garvet kaproer, er det en god ide at supplere træningen i båden med alternativ træning. Alternativ træning kan være løb, cykling, svømning, cirkeltræning eller styrketræning. Valget af den alternative træning afhænger af, hvad du har mest brug for. Cykling, svømning og løb er gode træningsformer, hvis du vil forbedre din generelle grundform (din kondition) og din udholdenhed.

Styrketræning vil forbedre dine starter, og give dig overskud til at kunne »rykke« undervejs i et løb.

Fokuspunkter og mål for henholdsvis grundtræning og konkurrencetræning

GRUNDTRÆNINGSPERiODE

KONKURRENCEPERIODE

LÆNGDE

6 måneder

1-3 måneder

FOKUSPUNKTER

· Balance · Styrketræning · Kondition

· Udholdenhed · Variere tempo · Feltroning, dvs. »hænge« og placere sig

MÅL

· At forbedre grundform · At få en lavere hvilepuls · At få en bedre tid på handicappen eller en 2000 m test på ergometer

·A t kunne ro 10 km i et stræk med en gennemsnitspuls på 80-90 % af maks. puls · At sætte en spurt ind uden »at gå død«

Kilde: Helle Stuart og Susanne Findsen

29

Tjekpunkterne for din træningsplan er: • Formuler et eller to konkrete mål med din træning • Lav en plan der er både ambitiøs, men også overkommelig •T ræningen kan bestå af både træning i kano eller kajak og alternativer hertil •S tart træningen på vandet med at følge grundtræningsprogrammer i minimum en måned •3 -4 uger før konkurrence kan du starte på konkurrenceprogrammer

Grundtræning og konkurrencetræning Et træningsforløb består af en grundtræningsperiode og en konkurrenceperiode. Der er forskellige fokuspunkter og træningsmål i de to perioder. Målet for grundtræningsperioden er en bedre grundform. Kredsløbets evne til at transportere ilt, så du bedre kan arbejde hårdt uden at producere træthedsfremmende stoffer og musklernes evne til at udnytte den tilførte energi skal forbedres. Grundtræningen skal også gøre kroppen bedre til at restituere sig efter hårdt arbejde og blive hurtig klar til mere hård træning. Træningen i grundperioden vil primært bestå af aerob træning.

Kredsløbets evne til at transportere ilt kan trænes på mange måder, du behøver ikke træne i båden. Løb, svømning, cykling o.lign. er effektive måder at forbedre kredsløbet på.

Du har derfor mulighed for at skifte et roprogram ud med et alternativt træningspas i grundtræningsperioden.

Når det handler om at forbedre musklernes evne til at udnytte den tilførte energi, så er det nødvendigt at arbejde idrætsspecifikt. Du kan altså ikke blive en god roer uden også at træne på vandet.

Hvordan sammensætter jeg mine roprogrammer?

Tabellen på næste side viser fire forskellige træningsformer, som du kan veksle imel30

lem – alt afhængig af, hvad du ønsker at forbedre. Tabellen viser hvor din arbejdspuls ca. skal være på de forskellige træningsformer, og hvilket interval du skal arbejde på og hvor lang pausen skal være. Tabellen angiver også din rofrekvens – altså antal tag pr. minut på de forskellige træningsformer.

Det ses af tabellen, at du kun skal skrue en lille smule op for frekvensen, når du ønsker at gå fra en træningsform op til niveauet højere.

F.eks. er forskellen mellem moderat intensitet og høj intensitet en øgning på 5-10 tag pr. minut. For at kunne holde frekvensen på det rigtige niveau – er det en god ide, at du øver dig på at holde øje med din frekvens. Det kan du gøre ved at tælle dine tag over et halvt minut og gange med 2. Hvis du ligger for højt i din frekvens vil du arbejde med en for høj intensitet i forhold til det, du har planlagt, og du træner noget andet end det du ønsker. Hvis du ligger meget for højt vil du have svært ved at gennemføre programmet. Hvis du modsat ror med en for lav frekvens, får du ikke så meget ud af træningen.

Det ses af tabellen at forholdet mellem interval og pause ændrer sig når intensiteten stiger. Når du træner med høj intensitet og træner evnen til at tåle træthedsstoffer skal intervallet være kort og pausen lang. Modsat når du træner udholdenhedstræning skal du ro lange intervaller med korte pauser.

Eksempler på programmer til de forskellige træningsformer: Restitution: 3 gange 20 minutter i et tempo hvor pulsen er omkring 60-70% af din maksimale puls. Det skal være i stand til at føre en længere samtale mens du ror. Du holder et minuts pause mellem hvert interval.

Lav intensitet: 5 gange 10 minutter i et tempo, hvor pulsen er omkring 70-80 % af din maksimale puls. Du vil føle dig lidt presset, og kan kun tale i korte sætninger. Du holder 2 minutters pause mellem hvert interval.

Moderat intensitet: 6 gange 5 minutter plus 4 gange 8 minutter i et tempo, hvor pulsen er omkring 80-85 % af din maksimale puls. Du vil føle dig meget presset, og kan kun sige enkelte ord. Du holder 2 minutters pause mellem hvert interval.

Høj intensitet: 3 gange 8 gange 70 sekunder med 20 sekunders pause i et tempo, hvor pulsen er omkring 85-90 % af din maksimale puls. Du hiver efter vejret, og kan kun presse et enkelte ord ud. Du holder 2 minutters pause mellem hvert af de tre sæt.

Træningsform

% af makspuls

Intervallængde

Pause varighed

Frekvens

Hensigt

Restitution

60-70

10-30 min

1-2 min

Mindre end 68

Genvinding af normalt fysisk niveau efter hård træning eller konkurrence

Lav intensitet

70-80

10-20 min

1-2 min

66-70

Vedligeholde udholdenhed

5-15 min

1-3 min

68-72

Forbedre udholdenhed

Moderat intensitet 80-85

Høj intensitet

85-95

1-12 min

30 sek til 5 min 72-78

Forbedre den maksimale iltoptagelse og evne til at arbejde hårdt i længere tid

Kilde: Cand. Scient Mads Kongsgaard

31

konkurrence

SKYD et billede . . . tusse n og vind e Interessen for at deltage i Magasinet Kano & Kajaks fotokonkurrence er overvældende.

Hele 17 fotografer sendte bidrag ind til magasinet og satte dommerkomiteen på en hård prøve. Flere fotos bejlede til at blive magasinets første vinder, men efter flere gennemsyn faldt valget på billedet af piger på træningslejr i Sabaudia »skudt« af Thomas Storch.

Et feriegavekort til en værdi af 1.000 kroner er på vej til Thomas - tillykke.

Vil du også være med i vores fotokonkurrence, skal du maile dit foto til redaktion@kano-kajak.dk, skriv fotokonkurrence i emnefeltet. Et billede per fotograf... Vær opmærksom på kvaliteten – jo flere mb – jo bedre!

Til næste nummer af Magasinet Kano & Kajak, der udkommer i juli, skal vi have dit foto på mail senest fredag den 18. juni.

32

Ida Engholm Villumsen og Louise Wissing Madsen, Skovshoved, KcG’s træningslejr i Sabaudia i påsken

#1 fotograf: Thomas Storch

33

#2 fotograf: Finn Roer Jensen

34

Marlis p책 Veddelev havn i februar m책ned

Kajakklubben ÂťPagajÂŤ i Bosnien, 2010.

#3 fotograf: Casper Klejnstrup Andersen 35

fotograf: Birger Nielsen titel/motiv: Sprint-Cup 2009 i Silkeborg

fotograf: Tina Grønborg titel/motiv: Liv laver tricks pü Limfjorden

#4-17

36

fotograf: Erik Mortensen titel/motiv: DM 09

fotograf: Lykke Gadegaard titel/motiv: Mathias Gadegaard til Bl책 B책nd

#4-17

37

fotograf: Niels-Peter Andersen titel/motiv: K책re Holm Thomsen, Sabaudia, Italien

fotograf: Peter Dalsgaard titel/motiv: Begynderinstruktion i Kajakklubben Skjold

fotograf: Per Michael Jensen titel/motiv: ?

#4-17

38

fotograf: Bent Bornstein titel/motiv: Kayaking

fotograf: Tine Weis titel/motiv: Kerteminde

fotograf: Martin Hald titel/motiv: Santa Maria, Brasilien

#4-17

39

fotograf: John Carlberg titel/motiv: ?

fotograf: Morten Justesen titel/motiv: ?

#4-17

40

fotograf: Martin Rosenkilde titel/motiv: Lasse Bro Madsen i VallensbĂŚk Havn

fotograf: Kurt Larsson titel/motiv: Polo i VallensbĂŚk

#4-17

41

Tekst og foto: Lars Bo

42

artikel

Ildsjælen fra Lyngby

Når man møder ham til Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd Sø, ligner han til forveksling mange af de andre kajakentusiaster, der følger slagets gang fra sidelinjen.

Men skinnet bedrager.

Thomas Gjerlufsen er alt andet end en almindelig iagttager.

Tværtimod.

Som formand for Lyngby Kanoklub har han været med til at arrangere stævnet, som for ham nok er stort, men kun et i rækken af de stævner, han har været med til at arrangere gennem årene.

I år er det faktisk hele 52 år siden, Thomas Gjerlufsen første gang satte sig i en kano i klubben i Lyngby. Ni år senere blev han valgt til bestyrelsen og har været der lige siden. De seneste snart 28 år som formand. Indimellem blev det også til en håndfuld år som formand for forbundets idrætsudvalg.

Trænede som sindssyge Historien om Thomas Gjerlufsen og et langt liv med kano og kajak begynder i 1958, hvor han sammen med en 6-7 kammerater i 14-15 års alderen begynder at ro i Lyngby Kanoklub.

- Vi blev hurtigt bidt af kano og trænede som sindssyge.

Samtidig med, at vi alle havde lærepladser og arbejdede 48 timer om ugen ved siden af. For at kunne træne endnu mere flyttede vi så ned i vores kanoer og turkanoer, dem med over-

sejl og det hele, og så boede vi i dem fra april og til det blev frostvejr hen på efteråret, fortæller han.

Allerede dengang groede der en lyst til at blande sig i beslutningerne hos Thomas Gjerlufsen, som ofte, sammen med de øvrige drenge, var i opposition til bestyrelsen. Og Thomas var den, der råbte højest og sagde sin utvetydige mening til bestyrelsen.

- Man var vel lidt af en rebel dengang. Det, der satte os unge i opposition til bestyrelsen var, at når der kom en ny bådtype, så måtte klubben sgu bare købe sådan en båd til os. Der var kamp til stregen, for det havde bestyrelsen ikke lige tænkt sig at gøre. I bestyrelsen sad ældre mennesker, folk, der havde oplevet krigen og fattigdom og som syntes, man godt kunne bruge det, man havde, i stedet for at købe nyt, fortæller han.

Lønnet af virksomheden Oppositionen til bestyrelsen førte til, at han i 1967 blev valgt ind og som en af sine første opgaver begyndte at sælge sponsorater. På det tidspunkt var han blevet værkfører i det firma, hvor han var udlært automekaniker.

- Det første jeg gjorde, var at få ansat min makker Lennart Mathiesen i pladeafdelingen, selv om han også var udlært automekaniker. Det kunne han sgu godt finde ud af, mente jeg. Så gik jeg til ledelsen og sagde, at vi skulle have fri til at træne og deltage i konkurrencer og have gratis tøj. På den 43

»

Legene i Los Angeles blev en kæmpe

måde blev vi de første sportsfolk, som var lønnet af en virksomhed. Bagefter lavede jeg også aftaler med B.T. og Ekstra Bladet. Dem skrev jeg til, når vi roede udenbys og fik 200300 kroner for en artikel, fortæller Thomas Gjerlufsen.

Sideløbende med arbejdet for bestyrelsen, havde Thomas Gjerlufsen også sin aktive karriere, hvor han opnåede at blive dansk mester en 14-15 gange og også nordisk mester.

OL glippede – i første omgang Som aktiv var han også tæt på at komme med til et OL, nemlig OL i Mexico i 1968 sammen med makkeren Lennart Mathiesen. Den drøm bristede imidlertid i første omgang under en international regatta i den tyske by Duisburg, hvor et værtshusbesøg efterfølgende kostede en karantæne fra Olympisk Komité.

- Vi lavede ellers et flot løb i Duisburg, hvor vi blev firer i finalen. Olympisk Komité mente også, det var et flot resultat, men vi fik alligevel karantæne på grund af pressens skriverier om vores værtshusbesøg. Måske også, fordi vi var frække og åbenmundede, det vil jeg sgu godt indrømme. Og set i bagklogskabens klare lys var vi nok også for voldsomme dengang, fortæller Thomas Gjerlufsen.

Samarbejdet med Lennart Mathiesen stoppede efter VM i 1970. Sammen med en ny makker lykkedes det for Lennart at komme med til OL i München i 1972.

- Jeg kæmpede også videre, for som eliteidrætsmand skal man gå efter at opleve de Olympiske Lege. Det er præ44

oplevelse for Thomas Gjerlufsen og ikke bare sportsligt

mien over alle præmier. Derfor begyndte jeg som træner, og i 1984 lykkedes det så for mig at komme til OL. Jeg var sekundant for Henning Lynge, der vandt både sølv og bronze, i øvrigt som den første single, der tog to medaljer ved OL i over 40 år, fortæller Thomas Gjerlufsen.

Legene i Los Angeles blev en kæmpe oplevelse for Thomas Gjerlufsen og ikke bare sportsligt.

- Selv om jeg ikke har været med til andre lege, tror jeg næsten, jeg kan sige, at OL i 84 har været det største og de lege, hvor der er blevet brugt flest penge. Selv om vi kun var os to, fik vi vores egen limousine med Dannebrog på.

Ikke noget med at køre sammen med svenskerne, og sådan var det hele vejen. Siden den oplevelse, er det blevet endnu vigtigere for mig at sige, at en eliteidrætsudøver, der bruger mange år på sin sport, skal have den præmie at være med til OL – om det så »bare« er som leder. Det er så specielt. Jeg har været med til mange VM og EM, men OL er bare nummer 1, siger han.

Indførte idrætspsykolog Fem år tidligere var Thomas Gjerlufsen kommet ind i forbundets idrætsudvalg. Fordi han, som han udtrykker det, var højtråbende.

- På det tidspunkt havde Danmark ikke haft en kano eller kajak i en finale siden 1973. Vi havde ikke engang været i nærheden af en finale, før i 1981, hvor jeg trådte til som formand for idrætsudvalget. Ikke for at sige, det var

fordi jeg trådte til som formand, men jeg strammede virkelig skruen. Dengang var atleten tilfreds med bare at være med i samme indledende heat, som eksempelvis verdensmesteren. Og hvis de bare have været foran i løbet, kom de jublende ind med pagajen over hovedet og råbte, jeg var foran verdensmesteren.

- Så sagde jeg, det gider jeg ikke det der. Derfor fik jeg i 1982-83 en idrætspsykolog koblet på atleterne. Jeg kunne jo se, at det var det, de manglede, siger Thomas Gjerlufsen.

Med en idrætspsykolog tilknyttet undergik atleterne en forvandling, og i kølvandet kom de sportslige kampe, som pressen så malende beskrev som kanokrige.

Kulminationen på de »krige« fandt sted i 1985, hvor Danmark havde fire-fem roere, som alle bejlede til at komme med til VM for junior i enerkano. Blandt dem Thomas Gjerlufsens egen søn, Kenneth.

Briste eller bære - Det havde nær kostet mig formandsposten med alle de kanokrige. Og som IU-formand var det samtidig svært at have en søn, der lå med helt fremme blandt de bedste. Det var næsten synd for ham, for han skulle vinde hver gang. Han skulle faktisk være i form konstant.

- Og Kenneth sloges med Arne Nilsson og Christian Frederiksen om at være nummer 1, men netop i 1985 var Kenneth den stærkeste. Så sagde jeg til landstræneren, at vi skulle sætte Arne og Christian sammen i en toer og udtage dem til

VM. De havde ikke prøvet at ro sammen tidligere, men jeg følte, at det var den rigtige beslutning. Så måtte det briste eller bære, og jeg var villig til at sætte min plads som IU-formand ind på det, fortæller Thomas Gjerlufsen.

Eksperimentet skulle vise sig at blive en succes. Ikke mindst fordi, Thomas Gjerlufsen fik koblet idrætspsykologen Lasse Zäll på Arne og Christian, og i 1987 blev de verdensmestre første gang.

- I 1985 kunne jeg allerede se, at de ikke passede sammen mentalt. Derfor fik jeg Lasse Zäll koblet på. Var det ikke sket, er jeg ikke sikker på, at det var lykkedes med Arne og Christian, siger Thomas Gjerlufsen.

VM-succes Thomas Gjerlufsen stoppede som IU-formand i 1988 og har siden brugt sine kræfter på forenings- og formandsarbejdet i Lyngby Kanoklub.

Som et af klubbens mange højdepunkter kan nævnes VM i Maraton i 1990, hvor Lyngby Kanoklub stod som arrangør.

Klubben havde købt VM af forbundet for 65.000 kroner.

Penge, der skulle vise sig at være godt givet ud, for klubben kom ud af VM med et nettoresultat på 700.000 kroner.

- Samme år købte vi et fristed i Sverige ned til en sø. Og lavede en fond af pengene, siger Thomas Gjerlufsen.

At VM-stævnet blev en succes, skyldtes blandt andet, at Thomas Gjerlufsen trak på de »svage« medlemmer i klubben.

45

- Vi har en klub, der favner alle. Hos os er der plads til skæverter, til alkoholikere og dem, der ikke har fundet det rigtige ben at stå på i samfundet. De skæverter trak jeg utrolig meget på til VM. Det er de mest stabile mennesker, hvis de får en opgave. Selv alkoholikerne bliver tørlagte, når de får en opgave. Men, når det så bliver hverdag igen, har de også en stemme på generalforsamlingen, og så valgte jeg at låse pengene i en fond. Og bestyrelsen i den er arrangementskomitéen fra 1990, siger Thomas Gjerlufsen.

Har det med at provokere Hans utraditionelle måde at gribe tingene an på og hans altid krystalklare mening, der ofte går mod strømmen, har været med til at skabe et billede af ham som speciel og ikke så lidt af en provokatør. Thomas Gjerlufsen indrømmer da også gerne, at han har det med at provokere, hvis han bliver mødt med traditionelle og gammeldags holdninger.

- Jeg er nok lidt speciel. Det gør, at man ikke får mange venner, man får fjender, fjender og fjender, men det har jeg rystet af mig, lært at leve med, siger han.

Det store arbejde, han har gjort for sin sport og sin klub har nu også betydet, at han har fået mange hæderspriser, senest udnævnt som æresmedlem af DKF for sit mangeårige og utrættelige virke for sporten.

Af andre priser kan nævnes Nordeas Initiativpris og BG Banks humørpris for sit arbejde for Lyngby Kanoklub og lokalområdet.

46

»

V i har en klub, der favner alle. Hos os er der plads til skæverter, til alkoholikere og dem, der ikke har fundet det rigtige ben at stå på i samfundet

Blandt initiativer, Thomas Gjerlufsen har stået bag, kan nævnes et kursus for tykke familier med indbygget foredrag af fitness-guruen Chris MacDonald og et kursus for psykisk syge, hvor journalist Paula Larrain holdt et indlæg.

- Kommunen forventer, at vi som klub påtager os et socialt ansvar, og det prøver vi at leve op til, siger Thomas Gjerlufsen.

Han har i øvrigt ikke tænkt sig at gå på pension foreløbig, også selv om dåbsattesten fortæller, at den nærmer sig.

- Lyngby Kanoklub har altid været mit andet hjem. Og så længe jeg har den der indre vilje til at gøre en forskel, fortsætter jeg, siger han.

Kapkano mangler

mentorer!

Til Lyngby Kanoklubs Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd Sø sidst i april skulle man have en lup frem for at finde bare et enkelt kanoløb under det to dage lange stævne.

Den aktuelle status for kapkano er da også helt til rotterne, mener Lyngby Kanoklubs formand, Thomas Gjerlufsen.

- Dansk kapkano har aldrig stået ringere end den gør i dag, siger han.

At kapkano er milevidt fra de store år i 1980’erne og halvfemserne skyldes ifølge Thomas Gjerlufsen, at toproerne fra dengang ikke er synlige ude i klubberne.

- Klubberne mangler de gamle toproere. De er væk fra klubberne. De har været mættet af deres egen karriere og har tilsyneladende glemt, hvordan de selv kom frem. Og glemt, hvordan de selv blev lært op, siger Thomas Gjerlufsen.

I modsætning til kajak, er det sværere at lære unge at ro kano, siger Thomas Gjerlufsen. Det kræver ildsjæle, der har prøvet det på egen krop. Gamle toproere, som vender tilbage til klubberne for at blive mentorer for unge roere.

- Da du var lille lærte du at sidde på din numse, så derfor er det sgu let nok at sætte sig ned i en kajak. Der er tyngdepunktet et andet. Men kano, det kræver meget, for det er jo en fuldstændig akavet stilling. Det kræver, at der er en mentor i klubben, der kan sætte dig ind i det og lære dig det, siger han.

Håbet er der Trods den aktuelle situation har Thomas Gjerlufsen ikke helt opgivet håbet om, at dansk kapkano kan komme tilbage og nå samme højder som dengang, navne som Arne Nilsson og Christian Frederiksen var på alles læber.

- Jeg tror stadigvæk, at ledelsen i de gamle klubber, der havde kano på højt plan, er der. Bådene er der også og også pengene. Det eneste, der mangler, er de gamle koryfæer. De mentorer, der skal lære de unge op. Kommer de mentorer tilbage i klubberne, kommer fremtiden for kapkano tilbage. Sker det ikke, er der lang, lang vej for dem, der nu er på vej. Så bliver dansk kapkano kun spredt fægtning, siger han.

Ungarn viser vej På vejen mod bedre tider mener Thomas Gjerlufsen, at dansk kapkano kan lære af lande som Tyskland og Ungarn.

- I Tyskland og Ungarn er der tusindvis af unge mennesker, som ror kano. Især i Ungarn. Det skyldes, at Ungarn har stolte traditioner med en medaljevinder i kano år efter år. I Ungarn har de forstået at få de gamle toproere tilbage i klubberne for at lære nye op. Det har vi ikke været gode nok til i Danmark, siger han.

Foto: Nicolaj Skotte

47

spot

glimt fra

copenhagen Lyngby Kanoklub arrangerede i weekenden 24.25. april Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd Sø. Magasinet Kano og Kajak kiggede forbi på førstedagen, og vi bringer her glimt fra det stærkt besatte stævne, hvor de danske roere var oppe mod eliten fra både Sverige og Norge.

I alt 72 klubber og cirka 250 roere deltog i sæsonens første styrkeprøve. Det var andet år i træk, Lyngby Kanoklub stod som arrangør af Copenhagen Spring Regatta.

48

spring

regatta

Tekst og foto: Lars Bo

regatta

49

stævne Af sportschef Mikkel von Seelen

bronze & Guld ved World Cup i Vichy

Med guld på K1 500 meter, bronze på K2 200 meter og sammelagt seks A-finaler fik det danske sprintlandshold en rigtig god international sæsondebut ved årets første World Cup i franske Vichy.

Kasper Bleibach stod for stævnets højdepunkt med sin første WC-sejr på K1 500 meter. Han vandt i et superstærkt felt med verdensmesteren på andenpladsen og europamesteren på tredjepladsen. Kasper nåede desuden A-finalen på K1 200 meter, hvor han blev nummer 6.

Lasse og Casper Nielsen snuppede bronzen på K2 200 meter og sørgede for en perfekt afslutning på stævnet for den danske delegation.

Det var Caspers eneste start, mens Lasse også roede K1 500 meter, hvor han kom til B-finalen.

Henriette Engel Hansen kom i to A-finaler. På K1 200 meter blev det til en ottendeplads, på K1 500 meter en placering bedre med en syvendeplads.

René Holten Poulsen deltog kun på K1 1.000 meter, hvor han sluttede på en flot fjerdeplads.

Emil Stær roede ligeledes »blot« K1 1000 meter. Han havde en god indledende, men ramte den ikke rigtigt i semien og røg i C-finalen, hvor han endte som treer.

Esben Trabjerg og Lars Damgaard var en del af den firer, der var tilmeldt World Cup, men som efterfølgende måtte trækkes på grund af en skade. I stedet roede de K2 500 og 1.000 meter uden den store forberedelse. De havde nogle fine starter med en 5. plads i C-finalen på 500 meteren som bedste resultat.

50

Kasper Bleibach p책 podiet

51

anmeldelse

Skwoosh!

52

Tekst og foto: Anders Krintel, Powershot D10

Skwoosh!

For en del år siden eksperimenterede jeg med at sidde på en godt én cm tyk gelépude af den slags man bruger medicinsk for at undgå liggesår. Geléen var af den type vi f.eks. kender fra cykelsadler. Ideen viste sig at være rigtig dårlig, for man mistede fuldkommen fornemmelsen af at have kontakt til båden. Derfor fangede det min opmærksomhed at man hos Struer Kajak kan købe gelépuder der bære det sære navn »Skwoosh«, der unægteligt får en til at tænke på appelsinvand.

Jeg var faktisk ret sikker på at jeg ville få samme oplevelse som tidligere, men »Skwoosh« er en helt anden oplevelse.

Geléen, hvis man overhovedet kan kalde det det, er let, fast og opfører sig mere som fugtig kartoffelmel eller modellervoks, end som egentlig gelé. Puden vejer kun 204 g på køkkenvægten. »Skwoosh« har en meget skridsikker underside, der gør at det ligger rigtig godt fast. Overfladen man sidder på, er af nylon og præcis så glat at man godt kan bevæge sig, men ikke glider rundt, nærmest at sammenligne med et bart sæde.

Resultatet er at man faktisk sidder ganske glimrende. Jeg oplevede ikke at jeg kunne sidde længere tid uden at blive øm, men man har en glimrende kontakt til båden, dels pga. pudens overflader, og dels fordi puden former sig efter roeren, og giver en fornemmelse af at sidde på et formstøbt sæde.

Den model jeg testede er ikke ret tyk, ca. én cm, og det vil være dén kaproerne ville elske, for de benytter oftest bare udskårne stykker af liggeunderlag.

Langtursfolket skal nok gå efter den model, der er dobbelt så tyk, fordi man her formentlig får en del mere tid i kajakken, inden man skal strække ben.

Prisen på kr. 299 for den tynde og kr. 379 for den tykke, kan afskrække mange, men det ændrer ikke på, at man sidder rigtig godt, og vil man ikke selv investere, så er det en sikker gave til kajakroeren, der har alt.

Skwoosh!

Fakta | Geleen fungerer ved alle temperaturer | Skridsikker bagside | Kan foldes sammen | Kan flyde | Suger ikke vand

Læs mere på www.struerkajak.com | Kun 200 g

53

artikel Tekst og foto: Lars Bo

N책r

sprint Tekst: Mikkel von Seelen Foto: Privatfoto

54

landsholdet forbereder sig!

Henriette får lov at ro 2’er.

Pigerne er Flankeret af René

Hvert år i februar og marts drager det danske sprintlandshold til Florida for at optimere forberedelserne til den forestående sæson. 2010 var ingen undtagelse, og 10 roere var afsted mellem 3 og 10 uger.

Ferieresortet »Florida Pines« i den lille by Indian Harbour Beach omdannes hvert forår til en mærkværdig blanding af toptrænede kajakroere og lettere overvægtige amerikanske pensionister, der fordriver tiden med præcisionskast af hestesko. Dette beskedne og lidt nedslidte feriested har henover årene udviklet sig til at være verdens kajak-mekka i årets tidligste måneder. Adskillige europæiske landshold og klubhold fra både Nordamerika og Europa holder til side om side, og der opholder sig mange internationale medaljevindere på stedet.

Godt vand Stedets popularitet skyldes beliggenheden. Der er næsten altid »godt vand« i de omkringliggende kanaler, og temperaturen i Florida i februar er bare lidt sjovere at ro i end dansk vintervejr. Dansk Kano og Kajak Forbund har taget konsekvensen af dette og anskaffet kajakker, som ligger på stedet, så vi hvert år kan vende tilbage og komme i gang med træningen med det samme.

Roerne er indkvarteret i lejligheder, hvor de bor 3-4 personer i hver. Hver lejlighed sørger selv for indkøb, madlavning og rengøring (de yngste drenges indsats i forhold til sidstnævnte var yderst tvivlsom). Det er ikke luksuriøse forhold, men der er hvad der skal være af vand, kajakker, træningsfaciliteter, mad og senge. Så har man, hvad man behøver for at forberede sig godt til sæsonen.

I år var syv af elitecentrets ni roere med på lejr. De to tilbageblevne var Esben Østergaard, som blev i Danmark for at komme helt over en skade, og netop tilbagevendte Kim Wraae, som på grund af uddannelse måtte fravælge lejren.

Desuden var der indbudt yderligere tre roere, nemlig Jimmy Bojsen fra Struer, Andreas Stig Henriksen fra Maribo og Lars Damgaard fra Silkeborg.

En god homogen flok dog med en væsentlig skævvridning, da Henriette Engel Hansen var eneste kvinde. Det skal dog siges, at hun primært trænede med Jenny fra Finland og desuden fik besøg af en veninde mod lejrens slutning, så hun blev aflastet lidt fra mandehørmen.

Mere overskud Fordelen ved at være på træningslejr er ikke udelukkende de ting man gør, men i lige så høj grad de ting man ikke gør. Det skal forstås på den måde, at man ikke skal trækkes med mange af dagligdagens pligter og gøremål. Det drejer sig udelukkende om hvile, spise og frem for alt træning. Roerne har simpelthen mere overskud til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til kost og restitution, når de ikke har så meget andet at tænke på. Derved bliver det muligt at træne mere eller hårdere, end tilfældet havde været i den daglige trummerum.

En af sprinterne, Kasper Bleibach, som var afsted i næsten 11 uger udtrykte det på følgende måde: 55

»

Når man er afsted så længe, så er det anderledes end en kort to ugers lejr. Man laver jo en slags hverdag herovre. Det er bare en hverdag med færre distraktioner

- Når man er afsted så længe, så er det anderledes end en kort to ugers lejr. Man laver jo en slags hverdag herovre. Det er bare en hverdag med færre distraktioner.

Det er i høj grad det, en lejr bør afstedkomme: Muligheden for at fokusere på det sportslige.

På landsholdets lejre er programmet ofte forholdsvist tætpakket. De fleste dage er der tre træningspas. Hver anden dag er de alle tre på vandet, og hver anden dag er et af dem i styrketræningslokalet. Normalt er der en ugentlig fridag, hvor roerne får en mulighed for at komme lidt til hægterne igen.

Dog bliver roerne tydeligvis mere og mere slidte henover en lejr, og det er en hårfin balance for landstræner Thor Nielsen at få presset den mest optimale træning ud af roerne uden at få dem i overtræning. Lige netop derfor ligger lejrens eneste længere afbræk ca. 2/3 dele inde i lejren, hvor roerne får tre dages fri til at komme ovenpå og gøre klar til lejrens sidste hårde par uger.

To grupper Grundlæggende er landsholdet på en sæsonforberedelseslejr som denne delt op i to grupper. En sprintgruppe og en 1000-meter gruppe. Især efter 200-meteren er blevet en olympisk disciplin, er en øget specialisering blevet nødvendig. De to grupper har nogle fællespas, men størstedelen af træningen foregår med markante forskelle mellem de to grupper. Heldigvis var det danske landshold lige mange i hver gruppe, så vi ikke mistede den gruppesynergi i nogen af grupperne som er vigtig for at holde motivationen og intensiteten oppe på en lang lejr.

I forhold til den kommende sæson bruges lejren ikke blot til den fysiologiske forberedelse, men også til arbejde med mandskabsbådene. I år var vi i en lidt speciel situation, da vi 56

i Kim Wraae har fået en verdensklasseroer tilbage på holdet, men han var som tidligere nævnt ikke med på denne lejr. På trods af dette blev der arbejdet godt med de forskellige mulige konstellationer, og der blev gjort nyttige erfaringer i forhold til hvilke både, der skal sættes sammen i satsningen mod VM og selvfølgelig mod OL i London 2012. Selv Henriette fik på et par pas en sjælden mulighed for at ro i 2´er da vi lånte finske Jenny Mikkonen og begge piger fik lidt træningsafveksling.

Udover træningen af kroppen havde vi i år besluttet, at mentaltræningen også skulle indgå som en central del af lejren. Landsholdets idrætspsykologiske konsulent fra Team Danmark, Louise Schjellerup, kom over den sidste uges tid og arbejdede med at gøre det mentale basiskursus som roerne gennemgik i 2009 håndgribeligt og give roerne nogle anvendelige værktøjer at arbejde med til den daglige træning og til de kommende konkurrencer.

Golf og shopping På landsholdet, som på de fleste andre hold, har mange brugt rigtig meget tid på at træne kroppen, mens hovedet ikke er blevet trænet med samme iver. Dette er nok et sted, mange udøvere har lagt til overlæggeren, og det skal naturligvis udnyttes bedre. Vi vil i 2010 få tilknyttet Louise på mere fast basis og hun vil være med på træningslejren op mod årets vigtigste topning, nemlig VM. På trods af at den største del af energien fyres af i kajakken, bliver der dog plads til lidt rekreative aktiviteter. Den store plæne midt på ferieresortet egner sig fint til et slag golf, hvilket drengene ofte gjorde brug af. Generelt må man dog nok erkende, at den nye Thomas Bjørn ikke skal findes blandt vores roere. De ældste drenge har gennem årene fået samlet sig en ganske imponerende »legekasse«. De har specielt en forkærlighed for alt, hvad der er fjernstyret, men de går heller ikke af vejen for lidt badminton eller fodbold. Den lave dollar gjorde også shopping til en yndet fritidsbeskæftigelse, ikke overraskende med Henriette som den mest engagerede på den front. Dog var det oftest en bog, en film eller bare sengen, der virkede mest tillokkende på roerne mellem de hårde træningspas.

Hjem via Barcelona Om nogle år vil 2010 lejren til Florida nok især huskes for en ting: En horribel hjemrejse. Roerne var nogle af de mange mennesker, der strandede i lufthavnen i Atlanta grundet vulkanskyen fra Island. Det kostede 4 ekstra overnatninger og en flyvetur til Barcelona frem for København. Der skal lyde en stor tak til Claus Jørgensen, Maribo, som tog turen i bus til Spanien for at hente vores landshold. Det var naturligvis frustrerende for roerne at få den hjemtur i ugen op til sæsonens første stævne. De tog det dog i stiv arm og da Copenhagen Spring Regatta kom, virkede de ikke rystede af rejsen og de præsterede generelt meget tilfredsstillende.

Drengene gør klar til træning

»

I forhold til den kommende sæson bruges lejren ikke blot til den fysiologiske forberedelse, men også til arbejde med mandskabsbådene

Træningen tegner bare lidt bedre end den ville gøre på Bagsværd i marts.

57

58

artikel Tekst: Hanne Bourgeat Foto: Knud Mortensen og Geir Haukursson

Kajak i

Det sydfynske Øhav Mød en lokal roer, der er mere end almindeligt passioneret af sporten og sæt et stort kryds i kalenderen 5.- 6. juni, hvor kajakforhandlere fra hele landet samles i den sydfynske hovedstad Svendborg.

Bidt af bølgerne Karen Lykke Jacobsen fra Svendborg begyndte at ro kajak som 50-årig. I dag er hun så bidt af legen i bølgerne, at hun har hele tre havkajakker. To på Sydfyn og en i New Zealand, hvor hun tilbringer fire måneder hver vinter.

Hvilke kajakker har du?

En Anas Acuta og en Tahe Marine Greenlander, der begge ligger i Svendborg Kajakklub. I New Zealand har jeg en Qaarsut 505. Alle tre er inspireret af de originale grønlandske kajakker.

Hvor tit er du ude at ro?

To til tre gange om ugen i al slag vejr. Om vinteren har jeg tørdragt på og tager ud, selv om det er frostvejr. Jeg har boet i Nordnorge i en del år, og for mig er kajakken mit vildmarksliv i Danmark. Når jeg tager af sted på tur med telt og mad til flere dage pakket i kajakken, er det ligesom at vandre på fjeldet, hvor jeg slår telt op og finder vand, hvor jeg kommer frem. I kajakken roer jeg fra ø til ø og camperer på de mange primitive lejrpladser hernede.

Hvad er din bedste kajakoplevelse?

Hvorfor har du valgt netop dem?

De er sjove at lege med i bølgerne. Jeg er mere til bølger og dønninger end til det stille vand, og mine kajakker er gode at manøvrere i. Jeg er vild med det tekniske i kajaksporten, med at surfe og rulle og udvikle mine færdigheder. For eksempel bruger jeg meget tid på at rulle rundt og vælte ud af min kajak, så jeg kan redde mig op i den igen.

På New Zealand og i Norge har jeg set mange storslåede steder, hvor naturen er fuldstændig fantastisk. Men sådan en stille sommeraften på Hjortø, Drejø eller Korshavn, hvor vi lige har trukket kajakkerne op på stranden… Der er helt stille, og pludselig kommer et af de gamle træskibe forbi med sejlene sat. Det står mål med alt, hvad jeg har set ude i verden.

59

Kajak- og bådmesse i Svendborg Maritimt Center i Svendborg har taget konsekvensen af, at det sydfynske farvand er ideelt til kajakroning.

For fjerde år i træk arrangerer de en kajakmesse på havnekajen, der tiltrækker forhandlere fra hele landet.

Danmarks første havkajakguide - en guide til Det sydfynske Øhav Bogen indeholder forslag til ture, seværdigheder og beskrivelser af de enestående naturområder syd for Fyn. Kortene er vandafvisende, så de kan ligge fremme i kajakken, og bogen koster 250 kroner. Den udgives på dansk, tysk og engelsk og kan bestilles hos din boghandler.

60

I år er kajakmessen slået sammen med bådmessen Fyn til Søs, der afholdes 5. og 6. juni. For symbolske 20 kroner i entre har du altså mulighed for at snuse til både sejlerlivets glæder og alt det nye indenfor kajakker og udstyr.

- Vi synes, det er naturligt at slå båd- og kajakmessen sammen. På den måde samler vi en masse mennesker, der alle trives med at være på vandet, siger arrangør Martin Stockholm, der er leder af Maritimt Center Danmark.

Han oplever, at flere og flere bådfolk supplerer deres sejlads med kajaksporten.

- Mange af dem har plads til en kajak om bord på deres båd, og de nyder at kunne ro ud, når de har kastet anker. Med en kajak kan de ro helt ind under kysten, og de kommer meget tættere på dyrelivet end de gør fra sejlbåden. I det hele taget er oplevelsen på vandet en helt anden, siger han.

Kajak- og bådmessen Fyn til Søs afholdes på Svendborg Havn 5. og 6. juni fra klokken 10 til 16. Det koster 20 kroner at komme ind.

Hvis du ikke har mulighed for at tage til Svendborg i de dage, er nogle af kajakforhandlerne tilbage på havnen 7. august. Her udstiller de i målområdet for Sea Challenge Fyn, den 300 kilometer lange kaproning rundt om Fyn.

Udstilling på kajkanten En af udstillerne på messen i Svendborg er Jan Møller Jørgensen. Han ejer Havkajakken og Friluftsliv i Fredericia, og er en af landets mest erfarne forhandlere af havkajakker.

- Jeg tager et bredt udvalg af vores 50 forskellige typer havkajakker med, blandt andet svenske Trapper, engelske Valley og tyske Prion, siger Jan Møller Jørgensen og tilføjer, at kajakkerne gerne må blive våde. Med andre ord er gæsterne på messen i Svendborg velkomne til tage en prøvetur i havnebassinet.

- Vi udstiller jo helt nede på kajen, så hvorfor ikke benytte sig af, at vandet ligger lige for fødderne af os? opfordrer Jan Møller Jørgensen, der også tager udstyr og beklædning med på messen, blandt andet det amerikanske mærke NRS, der ifølge ham har lanceret nogle virkelig gode våddragter.

Den enkle glæde ved at ro En anden udstiller er Ernst Christiansen. Han grundlagde Kajak Centrum i Vejle helt tilbage i 1973 og regnes som turkajakkens grand old man herhjemme.

Gennem årene har han udviklet sin egen serie tur-

kajakker, Coast-kajakkerne, som han selvfølgelig har med i Svendborg. Han har været med som udstiller fra første år, og han har et helt særligt forhold til Det sydfynske Øhav.

- Det er et af de mest attraktive farvande for kajakroere herhjemme. For nybegynderen er det betryggende at vide, at der altid er en lille ø i nærheden, hvor du kan søge læ, hvis det bliver dårligt vejr. For den rutineret roer er det til gengæld fascinerende, at du overalt har mulighed for at ro ud den ene vej og komme hjem ad en helt anden vej, fordi du kan ro rundt om en eller flere af de små sydfynske øer. Det er ikke som hjemme i Vejle, hvor jeg ror ud af fjorden, og når jeg skal hjem igen, ror jeg samme vej tilbage, siger Ernst Christiansen, der har et klart budskab med på messen i Svendborg: - I dag er der en tendens til at tro, at du skal købe udstyr, som om du skal til Svalbard, for at kunne ro i kajak. Det synes jeg er en misforståelse. Du behøver heller ikke klatreøkse og pigsko for at gå en tur op ad Himmelbjerget. Jeg vil gerne have folk til at opdage eller genopdage - den enkle glæde ved at ro.

61

anmeldelse Tekst og foto: Anders Krintel

Canon PowerShot D10 Hvorfor nu en anmeldelse af et kamera i Magasinet Kano & Kajak?

Jo, Canons lille Power Shot D10 er vandtæt til 10 meters dybde, hvilket selvsagt gør det til et oplagt kamera at have med i kajakken eller kanoen. Før de såkaldte ekstremkameraer kom på markedet, måtte man enten have et vandtæt engangskamera med sig, eller også måtte man anskaffe sig et dyrt undervandshus. D10 opfylder i hvert fald mere end rigeligt behovet for en kano- eller kajakroer når det kommer til at kunne tåle vand, og ejer man et D10, har man et ganske udmærket kompaktkamera, som hele familien kan more sig med og som sagtens kan tåle at blive overladt til ungerne 62

både ved stranden og i badekaret. Kameraet kan nemlig også klare et fald fra godt en meters højde og det kan tåle, hvad vi måtte udsætte det for af støv og sand og fungere ned til minus 10 graders frost.

D10 har en opløsning på 12,1 megapixels, hvilket også er ønskeligt, når det samtidigt kun har 3 x zoom (35-105mm), og ingen af os kan forvente at komme særlig tæt på hverken sæler eller marsvin.

Canon valgte at sende mig en godt brugt testmodel. Dette var imidlertid godt, for det afslørede desværre en anelse rust omkring skruerne, og det afslørede, at den aluminium der er i fatningerne til stroppen og til stativ var en anelse anløbent.

Det er dog næppe noget der kommer til at give problemer, men det er ikke forventeligt at et ekstremkamera til 3200 kr. i vejledende (dog set til 1980 på nettet). Til prisen skal man i øvrigt lægge prisen på et SD-hukommelseskort.

D10’s buttede form giver kameraet et godt robust look, men kræver en del tilvænning at holde ved, og dets on/off knap sidder for mit vedkommende der hvor mine hænde synes at udløseren burde sidde, hvilket flere gange resulterede i at jeg med mine kolde våde fingre, slukkede for kameraet i stedet for at tage et billede. Knapperne kunne også godt have været større hvis man skal kunne betjene det med f.eks. dykkerhandsker, og en tydeligt rillet overflade på udløseren ville gøre det nemmere at føle sig frem til knappen.

Kameraets strop er nærmest et kapitel for sig. Den er lang, kraftig og let elastisk og forsynet med en dobbeltkarabinhage der gør den nem at sætte fast i enten stroppen på svømmevesten eller nede i rorlinen. Og her må det bemærkes at kameraet SKAL hæftes fast på kano- eller kajakturen, for det kan ikke flyde. Der er en fatning til stroppen i alle kameraets 4 hjørner, så man kan placere den efter ønske.

D10 har ingen optisk søger, men til gengæld er skærmen skarp og lysstærk, og der er heller ikke noget bevægeligt dæksel foran objektivet hvor sand og skidt kan samle sig.

Canon sendte ikke nogen manual med testmodellen, hvilket dog ikke gav de store problemer, da D10 er ganske intuitivt at betjene. Jeg måtte dog rode noget rundt for at finde frem til kameraets mange optageprogrammer.

Det starter ekstremt hurtigt op, og ens finger kan faktisk vandre direkte fra on/off-knappen og over på udløseren.

Plusser Vandtæt Meget robust God og forventelig billedkvalitet Nemt at indstille Lyn hurtig opstart Super makro Sjovt design

Og så kan PowerShot D10 naturligvis tage billeder. Ikke noget der imponerer undertegnede, for jeg føler mig bedre vant med et af Canons digitale spejlreflekskameraer, men billedkvaliteten er i orden, og kameraets mange programmer, (under vand, makro, sne, børn mm.) gør det nemt at opnå gode resultater. Specielt makrofunktionen imponerede, og med undervandsindstillingen tog D10 udmærkede billeder af muslingerne på bunden af Vejle Fjord, da jeg stak en hånd ned.

Jeg kan ikke påvise at D10 tager bedre eller dårligere billeder end den fleste andre kompaktkameraer af denne type og i denne prisklasse, men med D10 er der lagt op til masser af timer i kanoen eller kajakken, på stranden eller i vandet med snorkel.

Minusser Dårlig ergonomi Glat power- og udløserknap Ingen optisk søger Kan ikke flyde Kun 3x zoom Metallet i chassiset anløber.

63

årsmødet 2010

Af Peter Unold, børne- og breddeudvalget

d n å b r e t Kilome & havkajaknål Årsmødet 2010 resulterede i syv lovændringer vedrørende forbundets mærker, nåle og diplomer.

Beslutningerne fremgår naturligvis af årsmødereferatet men her skal beskrives to ændringer, som i særlig grad er tænkt til at være aktivitetsskabende i klubberne.

langtursnåle. Til gengæld gøres der i det nye system ikke længere forskel på kvinder og mænd.

Lovforslaget beskriver endvidere, at de farvede bånd skal kunne monteres på paddel eller pagaj. Løsningen af denne ingeniøropgave arbejdes der på i skrivende stund.

Kilometerbåndet* er DKF’s nye udmærkelse for klubbernes mange kilometerslugere. Båndene tildeles efter et eksponentielt system, hvor antallet af kilometer mellem hvert trin fordobles op igennem systemet. Følgende tabel giver en oversigt over kilometerkravene for de forskellige trin og bånd: Bemærk at kilometerkravene går på det samlede antal kilometer en roer har akkumuleret gennem sin karriere som roer. Det er m.a.o. underordnet om disse kilometer er opnået gennem få eller mange sæsoner.

Som det fremgår, er kilometerkravene for kanoroerne det halve af kravene til kajakroerne. Denne forskel mellem disciplinerne fandtes ligeledes i det nu udfasede system med

Havkajaknålen** I den allermest våde del af vores sport blev reglerne for havkajaknålen (tidligere Eskimonålen) revideret. Der indføres således tre grader af nålen gradueret efter kravene til færdigheder i rul (grønlændervendinger): Kravet for den gamle eskimonål svarer til kravet for havkajaknålen i sølv. Den nye bronzenål kan være en overkommelig indgang til systemet mens guldnålen er henvendt til specialisterne.

For begge udmærkelser gælder, at klubberne står for både kontrol og tildeling. Bestillingen af udmærkelserne sker gennem DKF’s netbutik.

64

Veteraner bliver til masters * Samlet antal km i kano

Samlet antal km i kajak

500 km

1.000 km

Grøn

1.500 km

3.000 km

Blå

3.500 km

7.000 km

Rød

7.500 km

15.000 km

Sort

15.500 km

31.000 km

Farve bånd Gul

** Grad af havkajaknål

Krav

Bronze

10 rul til valgfri side

Sølv

10 rul til hver side + reentry & roll

Guld

10 håndrul til hver side

I forbindelse med Årsmødet vedtog forsamlingen en række ændringer af reglerne i forbindelse med afviklingen af DM på maraton og kortbane.

De væsentligste ændringer er, at årgangsløbene for veteraner og turbådsklasserne bliver samlet i mastersklasser og afviklet efter det internationale forbunds regler.

- Turbåde er efterhånden kun et dansk fænomen. Derfor bliver de i fremtiden samlet i masters-klasserne, hvor man kan stille op i hvilken som helst bådtype. Her bliver inddelingen kun efter årgange, siger formanden for DKF’s kaproningsudvalg, Lau Larsen.

Ved DM bliver disciplinerne også tilrettet, så de fremover bliver afviklet efter reglerne for VM og EM. Man kan læse mere om regelændringerne på forbundets hjemmeside.

65

magasinet Holdet bag

Redaktionen på Magasinet Kano & Kajak består af en faglig redaktør, en freelance journalist og en freelance grafiker.

Anders Krintel

Lars Bo

Karin Fredsøe

fra Vejle er den faglige redaktør. Han er en kendt kano- og kajakentusiast og er ham, der har fingeren på pulsen indenfor sportens mange forskellige grene. Desuden laver han anmeldelser af udstyr og tilbehør.

er freelance journalist og manden »i marken«. Han skriver og fotograferer til magasinet. Sammen med sin partner Ann Kerol driver han kommunikationsbureauet AL Kommunikation i Thisted.

er magasinets layouter og ansvarlig for magasinets færdige udseende.

Hun har mange års erfaring med opsætning af bøger og magasiner. Karin Fredsøe bor i Thisted, hvor hun driver det grafiske bureau Tilde Grafisk, i øvrigt i kontorfællesskab med AL Kommunikation.

Redaktionen modtager gerne tips og kommentarer fra læserne.

Har du noget på hjerte, så sendmodtager os en mail.

Du tips kan og finde vores mailadresser i kolofonen på side 3.

Redaktionen gerne kommentarer fra læserne.

Har du noget på hjerte, så send os en mail. Du kan finde vores mailadresser i kolofonen på side 3.

66

Sådan får du

Magasinet Kano & Kajak Marts 201 0 · nr. 1

DUBAI

Adam Sp liid en nk

OG...

å skoleb

æ

–p

SET FRA SURFSK EN I

TALENT

ET ANNE MIA

NÅR DA NMARK VISER TÆ NDER – DANM ARK RUND T I HAVK AJAK

Magasin og tilsendelse er gratis for både klub og medlem. Til styring af modtagerlisterne benyttes det samme system, som til registreringer af EPPlicenser. Det er således ikke nødvendigt at skulle vedligeholde yderligere systemer.

Medlemmer, der allerede har EPP-licenser, skal kun aktiveres, så får de magasinet. Systemet er tilpasset sådan, at hver enkelt registrerede person selv kan vedligeholde postadresse og e-mail. Klubben skal således kun oprette medlemmerne – den efterfølgende vedligeholdelse kan overlades til medlemmet.

Klubben har fået tilsendt information om, hvordan medlemmerne kan registreres, så de kan få magasinet sendt direkte hjem i postkassen. Denne information kan også findes på hjemmesiden.

Hvis man er medlem af en kano- og kajakklub og ikke modtager magasinet, skal man kontakte klubben, som står for den første oprettelse/aktivering.

67

68