Livsstilsmagasinet Kano & Kajak # 5

kano&kajak Magasinet

dansk kano & kajak forbund

NR. 5 · OKTOBER 2014

Tour de Gudenå i ny forklædning Læs meget mere på side 32

INTERNATIONALT

ANMELDELSE

KLUB

tour de Norge

Tesa tape

Limfjorden

Hanne Nordfalk og Stefan Hammerich har roet i vores smukke broderland · s.6

Magasinets faglige redaktør giver en guidet rundtur blandt tesa's tape· s.18

Sponsorløb giver penge til Limfjordens unge · s.26

indhold Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled

12

22

Damer i kano

4 Leder 6 Tour de Norge 12 Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled 16 Ud af komfortzonen 18 Anmeldelse: Tesa – tape til alt i kano og kajak 20 Det sker...

22 Damer i kano 26 Sponsorløb giver penge til Limfjordens unge

DM Maraton i Hvidovre 2014 FOTO: LARS BO

38

Som i de smukke gamle dage

Fra Holte til Kina

40

31 DKF portræt: John Svendsen 32 Tour de Gudenå i ny forklædning 38 Klummen: De smukke gamle dage 40 Fra Holte til Kina 44 VM viste vejen mod Rio 46 Kajaktur i Silkeborg med USA's ambassadør 48 Matchfixing og anden uetisk adfærd 51 Info: Vedrørende dit abonnement

kolofonen...

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438 Forsidefoto: Jens Thybo

Magasinet kano&kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF's sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Stibo Graphic A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljømærkninger.

Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Stibo Graphic arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion. Se alt om miljømærkningerne på www.stibographic.com

Oplag 20.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

2

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

3

LEDER

af Ole Tjikøb, formand, DKF

Wauw fordi der er så mange store resultater. 22 medaljer ved VM, EM og World Cups – og så kender vi i skrivende stund ikke resultatet fra maraton- og kajakpolo-VM. Men også wauw fordi der er så meget gang i den på alle fronter. Q-camp er igen udsolgt, M-camp er startet. DM-sprint, maraton og oceanrace havde rekord-deltagelse. Det nye Tour de Gudenå kom forrygende fra start. Alle vegne og i alle mulige kano- og kajakformer er der fuld gang i den Tid til eftertanke tager vi nu. Vi skal evaluerer alt fra TdG til sprintlandsholdets

– t id til eftertanke og forberedelse

sæson og så kører vi på igen. På samme måde som klubberne nu modvilligt, og i takt med det desværre svindende dagslys, bevæger sig mod standerstrygningen og vinteraktiviteterne. Dér skal næste år også forberedes, mens nye medlemmer og de gamle vandrotter skal holdes fast i klublivet med vinteraktiviteter og socialt samvær. Så selv om vi reflekterer over året der gik, så forbereder vi også det nye år og de andre muligheder, som en vintersæson byder på.

Det er med stor stolthed, at jeg ser tilbage på en meget travl og fantastisk sæson. Det er med en vis ydmyghed, jeg nu sammen med resten af bestyrelsen tager tid til eftertanke og former disse tanker til

en strategi for DKF frem imod 2020. Ser vi seks år tilbage, til vi sidst udarbejdede en strategi, er meget forandret. At forme en strategi som kan regulere samme mængde forandringer er ikke let. Vi gør vores bedste og glæder os over, at vi primært skal prioritere mellem masser af spændende muligheder for kano- og kajaksporten. Jeg håber, at snakken ved klubbens medlemseller bestyrelsesmøde er præget af samme optimisme og begejstring.

Hav et godt efterår og vinter. Nu holder Magasinet Kano og Kajak en pause frem til januar, hvor den nye sæson præsenteres.

7030.dk

Wauw

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 37 mail@struerkajak.com · www.struerkajak.com

Turkajakker

1

Vores tre modeller er alle vacuumstøbte og produceret i kevlar/kulfiber.

Dette gør dem stærke og robuste, men vægten ligger stadig kun på ca. 12 kg.

1

Player B: 47 cm | L: 520 cm Frit valg

2

Arrow B: 52 cm | L: 520 cm

3

Attack B: 60 cm | L: 520 cm

12.999,-

Havkajakker Hunter er vores vacuumstøbte havkajak, produceret i kevlar/kulfiber på kun 21 kg.

Køb din kajak på afbetaling

Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med “Telemarksving”, Sweapstrokes, kantning, etc. – og alt går som en leg da kajakkens reaktion er forudsigelige.

Du har mulighed at købe din kajak på afbetaling med 5% i rente, og afdrage over 12 mdr.

Husk også vores havkajak Sea Tiger.

En noget mindre havkajak end Hunter.

Læs mere på www.struerkajak.com snart...

Pris

16.999,SURFSKI 18-9.indd 1 Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

3

Læs artikler/test af alle tre modeller på www.struerkajak.com

NORDIC KAYAKS SURFSKI

4

2

18/09/14 15.14

EksEmpEl Køb af kajak til 14.000 kr.

Udbetaling: 2.800 kr.

Månedlig ydelse i 12 mdr.: 958,80 kr. slutpris: 14.305,60 kr.

Ring til os eller kom ind i butikken og hør nærmere – eller se mere på www.struerkajak.com Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

5

EVENTYR

tour de

Norge

Man behøver ikke rejse så langt for at finde kajakoplevelser i verdensklasse. De findes nemlig i stor skala i Danmarks baghave – Norge. Magasinet Kano og Kajaks udsendte rejsemedarbejdere, Hanne Nordfalk og Stefan Hammerich er netop vendt hjem fra en tur i vores smukke broderland mod nord med denne turbeskrivelse i bagagen

TEKST OG FOTO: HANNE NORDFALK OG STEFAN HAMMERICH, TISVILDELEJE OG RUNGSTED KAJAKKLUBBER

6

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Skal man absolut om på den anden side af Jorden for at få de store oplevelser i kajak?

Ikke nødvendigvis, for Norge tilbyder mange og vidt forskellige muligheder for at udfolde sig i kajak, så når det nu er muligt – hvorfor så ikke tage til Norge?

Vi har 12 dage til rådighed og har bestemt at besøge to meget forskellige steder for at ro i kajak: Geirangerfjord syd for Ålesund, og Kragerø skærgård sydvest for Larvik.

Hvorfor så lige disse to områder? Geirangerfjord betegnes som den smukkeste fjord i Norge.

Fjorden er 16 kilometer lang og én til to kilometer bred – således et godt udgangspunkt for at prøve fjordsejlads. Kragerø er Norges sydlige skærgård i Telemarken, landets sydligste punkt og et overskueligt område, når man som vi ikke er eksperter i skærgårdsroning.

Ankomst til Norge

- Geirangerfjorden.

Det er nemt at komme til Norge, enten med en af de mange færgelinjer, eller at køre med bil op gennem Sverige. Vi sparer en del benzin ved at tage DFDS båden til Oslo gennem VisitNorway.

Vi ankommer om morgenen kl. 9.45, hvilket er tilpas tidligt for dagens tur på en knap otte timers bilkørsel (460 km) til Geiranger.

I Norge er der hastighedsbegrænsning de fleste steder, og man må max køre 80 km i timen, så det tager tid at komme frem, især den sidste del af turen over bjergene. Heldigvis er vejret med os, høj sol og blå himmel.

Geirangerfjord åbner sig pludseligt fra toppen af et bjerg, og det billede mange danskere kender fra brochurer bliver pludselig utroligt levende. Det er et betagende syn.

Vi har booket os ind hos Marit på Fjeldtun Camping, som ligger cirka to kilometer fra Geiranger by.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

»

7

- Hanne nyder de flotte scenarier fra kajakken.

Fjeldtun har både pensionat med små lejligheder og campingplads. Vi betaler 850 dkr per dag for en lejlighed på cirka 50 m2 med eget køkken og bad. Det er mere end rimeligt per dag i højsæsonen! Udsigten fra lejligheden er et spektakulært 180 graders panorama ind mod Geiranger og de omgivende bjerge.

Vejret i Geiranger svinger en del mellem de forskellige vejrtyper sol og tung regn. Lige dele af hver og regnen følges næsten altid op af lavt hængende skyer. Vi tager ingen chancer og tager kun ud når sigtbarheden er i orden.

Længere fremme i fjorden dukker De Syv Søstre op på højre side...

Et syn, der helt tager pusten fra os

De Syv Søstre og deres Frier Geirangerfjorden bliver én af de store naturoplevelser for os. Højden på bjergene stiger hurtigt og fjeldsiderne når flere steder op over 1.000 meter. Meget kendetegnende er et utal af vandfald ud gennem hele fjorden. Farven på vandet

8

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

er jadegrønt, en farve som skyldes en isbræalge, som stammer fra de smeltende isbræer.

Til trods for farven er vandet fuldstændigt klart. Sært! Man skal være opmærksom på ikke at ro for tæt på vandfaldene, da der er konstant fare for stenskred Fjeltun Camping har sin egen "mini-havn", hvorfra vi sætter kajakkerne i vandet.

Efter nogle kilometer kommer vi til det første vandfald med navnet Brudesløret. Vandfaldet har sit navn fra det bløde fald ned over bjergene i flere etager, som giver et stofagtigt indtryk.

Længere fremme i fjorden dukker De Syv Søstre op på højre side. Et syn der helt tager pusten fra os. Vandet falder cirka 500 m ned over bjerget i syv klare strømme. Vi får rigtig syn for proportionerne, da en færge passerer vandfaldene.

Pludselig bliver vi meget små i vores kajakker i forhold til omgivelserne. Der er 1.000 meter til toppen og 250 meter til bunden af fjorden.

Efterfølgende får vi at vide, at man ikke skal ro ind tæt under vandfaldene, da det netop er her, sten og forskelligt materiale falder ned. Så vi var her kommet for tæt på fjeldsiden.

På den modsatte side af fjorden lige over for De Syv Søstre, møder vi vandfaldet Frieren. Det er én stor vandstrøm, som falder halvt ned af bjergsiden, hvor den så deler sig i to strømme.

Stykket mellem de to strømme har form som en flaske. Historien fortæller, at Frieren havde forsøgt at indsmigre sig hos hver af De Syv Søstre, men alle søstrene gav ham afslag, og af den grund slog han sig på flasken…

De mystiske gårde på klippesiderne Gerirangerfjorden snor sig frem efter, og hvis man ikke har fået det fortalt, så lægger man ikke mærke til de små gårde, som bønder uvist af hvilken årsag har bygget 250-400 meter oppe på små hylder i den 80 graders fjeldvæg. Vi passerer fire forskellige gårde, af hvilke vi vil fortælle om den ældste, Knivsflå.

Knivsflå-gården ligger på en lille klippeafsats 250 meter oppe af fjeldsiden lige ved siden af De Syv Søstre. Den eneste måde at komme op til gården er ved at bruge cirka to timer på at klatre op ad smalle stier, der er hakket ind i fjeldsiden.

Det bliver fortalt, at børnene på Knivsflå blev sikret med reb om livet for ikke at falde ud over kanten. Husdyr, som geder og køer, blev hejst op til gården fra en båd på fjorden. Knivsflå blev forladt i 1896, da kommunen mente, at der var fare for et stenskred ned over gården.

Deres nærmeste nabo er Skageflå-gården, som ligger på den modsatte side af fjorden og i samme højde. Skageflå blev forladt i 1917, men der er blevet høstet hø på afsatsen indtil 1970, hvor det høstede hø er blevet bragt ned til en båd med et tov.

Alle fire gårde på fjeldsiderne bliver vedligeholdt løbende af en fond, og kan besøges på kajakturen. Udsigten fra gårdene er selvsagt en stor oplevelse.

Fjorden har mange sving, og det er vigtigt i kajak hele tiden at holde sig orienteret om den trafik, som er omkring dig. På grund af dybden i fjorden bliver kølvands- og refleksbølger store bløde pølser, som kommer rullende uden at bryde. Hvis man ikke hele tiden holder et vågent øje med, hvad der kommer og hvorfra, så kan man blive ret overrasket.

Knivsflå-gården på klippeafsats. →

»

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

9

at vi har styr på, hvor vi er. Kajakfolk er populære i skærgården, og der bliver vinket og hilst fra mange sider.

I den yderste del af Geirangerfjord kan man besøge Matvik-gården. Navnet Matvik er relateret til den store produktion af æbler og abrikoser, som blev høstet hvert år på gården. Det specielle ved denne gård er, at man kan komme ind til den i kajak fra fjordkanten.

Generelt er der ikke mange steder at gå i land på grund af de stejle klippesider, og vi anbefaler plastkajakker, da de få steder man kan gå i land, er meget stenede, og de egner sig ikke til glasfiberkajakker.

En nat på et fyrtårn Yderst i skærgården ligger Norges sydligste punkt, øen Jomfruland. Der er 15 kilometer derud fra Kragerø, og øen er kendetegnet ved et højt hvidt kystfyrtårn, som man kan se mange kilometer væk.

Fyret er 22 meter højt og blev bygget i 1838. Hvis du er interesseret i at overnatte i et fyrtårn, kan Norge tilbyde overnatning i hele 60 historiske fyr som har fået nyt liv som overnatningssted. Du kan få mere information på VisitNorways hjemmeside, som blandt andet beskriver flere fyrtårne med overnatningsmuligheder på sydkysten.

Vi fik både prøvet fjord- og skærgårdssejlads på de 12 dage. Hjemme undrer vi os noget over, hvorfor der gik så lang tid, før vi kom i gang med Norge. Ja – der er dyrt, men undersøger man overnatningsmulighederne uden at tage det første og det dyreste og selv medbringer en stor del af maden til turen, så er Norge absolut et besøg værd.

Øjne i nakken og vand i håret I fremmed farvand er det vigtigt at have øjne i nakken. Vejret kan hurtigt ændre sig i fjorden. Lige som man løbende holder sig orienteret om bølger, skal man konstant være på vagt for ændringer i vejret. På en af vore ture startede det nærmest umærkeligt med at solen forsvandt i et let skydække.

Skydækket blev hurtigt meget tæt og utrolig mørkt. Det ser fantastisk ud med så mange blå, grå og sorte nuancer, men på kort tid kan det blive alvor. Regnen sætter pludselig ind – og der er tryk på vandslangen. Så skal der sættes fart på for at komme hjem, inden det måske også begynder at tordne.

Sceneskift med elge Efter seks dage i Geiranger er det tid til at tage sydover og besøge Norges sydligste skærgård ved Kragerø. Vi skal ud på en 650 km lang køretur, og vi har på fornemmelsen, at det ikke er som at køre samme strækning i Danmark.

Det bliver det heller ikke, vi skal over adskillige bjerge først. I stedet for de store hovedveje har vi valgt de mindre veje ned gennem Telemarken. Telemark byder på endnu et fantastisk landskab med masser af søer og mulighed for at ro kajak. Der er bare smukt!

Efter nogle timer skal vi endnu en gang over en bjergryg, og tæt ved toppen får Stefan for første gang i sit liv set en levende elg ude i naturen – endda hele tre af slagsen. Stort!

Turen på 650 km tager 11 stive timer for at komme til vores pensionat, Sportellet, og vi går lige i brædderne, da vi har slæbt vores ting ind på værelset.

10

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Skærgården som øveplads Vi bor på Sportellet – et pensionat/herberg med B&B, hvor alle typer sportsudøvere kan overnatte til 670 dkr per nat. Efter norske forhold er det meget billigt. Dobbeltværelserne er pæne med bad og toilet, men er meget enkle med køjesenge og en enkelt udtrækssofa.

Vi havde en lidt romantisk idé om, hvor fredeligt det måtte være at ro i den norske skærgård, men den blev hurtigt ændret. Ved Kragerø er man aldrig alene. Den store forskel på skærgården i Sydnorge og i Sverige er, at der i Norge gives langt flere tilladelser til at bygge på snart sagt alle skær. Der er huse over alt, hvert skær – sit hus.

Det er faktisk ret hyggeligt, hvis du ikke har noget imod at være tæt på andre mennesker, men søger du ensomhed, skal du søge et andet sted hen.

Sportellet ligger ved en marina, og få meter fra bygningen er der et kajak-isætningssted med sand. Man er hurtigt ude af marinaen, og kan sætte af ud mod de små øer, der venter lige uden for. Her er meget smukt – lige

efter bogen – men man skal hele tiden se sig godt for.

Nordmændene elsker to ting meget højt: Deres hytte i bjergene og deres motorbåd. Når det er godt vejr, skal motorbåden ud at sejle stærkt, og så bliver de store motorer luftet. Det går frem og tilbage over vandet i fuld fart og tilsyneladende ofte uden mål og med.

Man skal derfor i kajak se sig rigtig godt for, før man krydser, for motorbådene dukker hurtigt op, og når de sejler om kap, kan der godt ligge fire motorbåde side om side. Det giver bølger, der vil noget.

Vi planlægger vores ture godt og finder efter noget tid ud af, hvornår "Ola-Nordmand" spiser frokost. Da er der nemlig mere ro på motorbådsmotorvejene, så vi kan passere den del af skærgården, hvor motorbådene sejler hurtigst.

Skærgården giver mulighed for mange dages oplevelser, og vi får nogle fine ture rundt om de mange små øer og gennem smukke passager. Vi har to typer GPS med os og føler hele tiden,

Skærgårdshuse →

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

11

DE KNAP SÅ FØRLIGE

TEKST: LARS BO FOTO: JAN ARVIDSEN OG LARS BO

Ulrik og Jan flyttede grænser i Falsled Selv om man er lam fra navlen og ned, kan man godt ro som en rask roer i den svenske skærgård. Det fortalte den handicappede roer Ulrik Frandsen og hans hjælper Jan Arvidsen om på De Knap så Førliges workshop-weekend på Falsled Strand Camping i slutningen af august

For mange handicappede kajakroere er en tur på vandet ofte en tur til nærmeste pynt og tilbage igen – passet op af flere hjælpere.

Den slags ture kan være tilfredsstillende nok for mange, men ikke for Ulrik Frandsen fra Kerteminde Kajakklub, selv om han er lam fra navlen og ned efter en mountainbike-ulykke for seks år siden.

- Mit ønske med at ro kajak er at klare mig på vandet som alle andre. At opleve den samme frihed på vandet, naturen og nuet som alle andre. Opdage hvad der er på den anden side af næste hjørne, slå lejr og lave mad på primus. Sidde i teltet og se solnedgangen, siger han. Ønsket gik i opfyldelse i juni, hvor Ulrik i tre dage roede sig til uforglemmelige oplevelser i den svenske skærgård sammen med sin hjælper og kollega på Syddansk Universitet, Jan Arvidsen.

Oplevelser, som de delte ud af til deltagerne på workshoppen.

Low tech Forberedelserne til turen begyndte i vinter, hvor Ulrik kontaktede Jan med sit ønske, og Jan, der er en erfaren DKF-havakajakinstruktør, tog udfordringen op.

- Jeg fortalte Jan om mine planer om at være så selvhjulpen som muligt. Derfor handlede det for mig om at gøre turen low tech, i stedet for at Jan skulle hjælpe mig med alting.

12

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Mit ønske med at ro kajak er at klare mig på vandet som alle andre...

»

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

13

Min motivation var at kunne ro turen på samme præmisser som ham, forklarer Ulrik.

Med sit kendskab til den svenske skærgård og øerne Tjörn og Orust nordvest for Göteborg, rammede Jan en tur ind, som kunne opfylde Ulriks ønsker om at være mest muligt selvhjulpen uden, at sikkerheden kom i fare.

- For Ulrik var det nyt farvand, men for mig var det kendt område, så det var spørgsmålet om at planlægge en tur, hvor der hele tiden var overskud, også på de tidspunkter, hvor Ulrik blev træt. Derfor var min udfordring hele tiden at tænke fremad, så vi ikke kom i problemer, siger Jan. For at give Ulrik den optimale følelse af frihed, skulle Jans rolle mest være synlig på land, hvor Ulrik ville få brug for hjælp i et vist omfang.

- Men også her tænkte vi selvhjulpenhed ind. Med mit kendskab til øerne kunne jeg planlægge vores overnatning, så der kun var kort afstand mellem det sted, hvor vi gik i land, til spisepladsen og teltet. Når vi kom på land, havde jeg en måtte, som jeg trak Ulrik op med. Derefter en lille vej af liggeunderlag, som han kunne stemme sig med armene hendad til bålpladsen og teltet, siger Jan.

Ulriks udstyr

Campen på skærgårdsklipper ne.

Fantastisk tur Træning i svømmehal og tilpasning af udstyr foregik hjemme, for opgaven lød på at have så lidt udstyr med, som nødvendigt for at gøre oplevelsen på vandet så stor som muligt.

- Energien skulle bruges på vandet, ikke på at pakke Ulrik ind og slæbe rundt på en masse udstyr, siger Jan. At turen lykkedes over forventning, fortalte begge om i Falsled og viste samtidig udstyr og fortalte om teknikker.

- Det var en fantastisk tur, for der var altid noget at se rundt om det næste hjørne. Samtidig var vandet fyldt med energi, når det slog mod klipper og skær og stødte sammen for enden af en ø. På den måde var det også en udfordring på teknik, smiler Ulrik, der håber, at hans oplevelser og erfaringer kan inspirere andre handicappede til at gøre ham turen efter.

14

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

15

DE KNAP SÅ FØRLIGE

Hvordan kommer man i bevægelse ud af sin komfortzone? Det er et interessant spørgsmål for alle mennesker. Jordløse Boldklubs kajakafdeling har et godt svar på dette eksistentielle spørgsmål.

Hvert år er kajakafdelingen sammen med Dansk Kano og Kajak Forbund samt Handikano med til at arrangere en weekend for os knapt så førlige, hvor de hjælper os ud på vandet. Kørestolen er ens trygge base, komfortzonen, og når den bliver en lille prik, der står inde på stranden, så har hjælperne fra Jordløse så afgjort fået sat én i bevægelse ud af ens komfortzone.

Dér sidder jeg så i en kajak, med en hjælper i hver sin kajak tæt på. Jeg bliver opmuntret og guidet, mens kajakken skyder gennem vandet. Efterhånden kan jeg slippe den voldsomme koncentration om min padling og vende hovedet og kikke ud over det smukke vand, hvor øer rejser sig længere ude.

Jeg kommer hele tiden til at tænke på Neil Armstrongs ord, da han tog et skridt oppe på månen: Det er et lille skridt for mig, men et stort skridt for menneskeheden. Ude i kajakken er vægten lagt på det skridt, som astronauten tager i ukendt terræn. Jeg er en astronaut, der tager et stort padletagsskridt for mig selv.

Første dag er således vel overstået og om aftenen – lørdag – er der middag, og gode historier. Grin og godt samvær.

TEKST: BIRGER DALGAARD FOTO: BIRGITTE LINDHART CLAUSSEN

ud af

Komfortzonen En kørestolsbrugers oplevelser under workshoppen for De Knap så Førlige

16

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

er, og om det mon ikke er en lille færge, der kommer sejlende dér længere ude. Hvor skal den mon hen, og om ikke de tror, at der er kaffe og kage inde på stranden nu og den slags.

Men jeg kan dog godt se, at jeg må til det; ikke alene komme ud af min komfortzone, men gøre noget, jeg aldrig i min vildeste fantasi har forstillet mig, at jeg kan gøre med en lam underkrop.

Så vælter jeg ud til siden. Plopper ned i vandet og efter noget "titelilut" under kajakken, kommer jeg op igen. Imens har Aleia Alijt tømt min kajak for vand og er padlet hen til mig med begge kajakker.

- Skyd dig på maven op på din kajak. Kajakken ligger stabilt for det er en flåde. Du skal alene koncentrere dig om at komme op. Du må gerne holde fast i mig, lyder det fra hende.

Og så skubber jeg mig som en anden sæl op på min kajak tæt ved hullet. I modsætning til, hvad jeg havde troet, så var det faktisk ikke svært! Et sælskub til og jeg er helt oppe, og så ruller jeg ned i kajakken.

Får benene bugseret ned i kajakken, får fat i min pagaj og SÅ ind til land til den kaffe og kage. Jeg er to meter høj og stærkere end Arnold Schwarzenegger.

Bevægelsen fortsætter Ved kagen og kaffen kan jeg desværre ikke få overbevist de andre medlemmer fra Jordløse om, at lige netop dér, hvor vi lavede makkerredningen, var bølgerne meget høje og der var hajer i vandet. Heller ikke selvom Bjarne hjælper mig med overdrivelsen.

Der behøver heller ikke overdrives, for selvom det var en makkerredning på lavt vand nærmest uden bølger, så er det fantastisk at opleve, at noget jeg ikke kunne forestille mig lå indenfor min rækkevidde, nu er blevet muligt.

Hjælperne har sat mig i bevægelse ud af min komfortzone, nu gælder det om at fastholde denne bevægelse – fortsætte den i både kajakken og på land.

Og som Marianne, min kone sagde, da hun tilfældigt så det, jeg her har skrevet: - Du kan ikke skrive dig ud af det – du må vise det i handling fremefter.

Eller med andre ord: Jeg kan ikke hvile på laurbærrene med at fortælle en god historie ( med eller uden hajer ) – altså blive i min komfortzone – nej, jeg skal fortsætte bevægelsen!

En stor tak til Jordløse Boldklubs kajakafdeling og DKF.

Vælt kajakken Søndag er det blæst op, så vi kører over til en bugt, der ligger i læ for vinden med udsigt over Fåborg. Her sejler vi så igen ud i kajakkerne. Og så sker følgende: Aleia Alijt og Bjarne, mine to skygger siger: - Læn dig ud til siden og vælt kajakken!

Jeg vidste godt, at dette stod på programmet, men havde håbet, at de havde glemt det. Men det havde de ikke.

Bjarne fortsatte: - Når du er i vandet, trækker du i den røde kugle, der holder dit mavebælte fast.

Jeg havde mavebælte på, fordi balancen ikke er noget at skrive hjem om.

- Du har 30 sekunder mindst med luft, så tag det roligt under vandet og sørg for at få benene fri, lyder det så fra min hjælper.

Jeg prøver at trække tiden ud ved at fortælle om, hvor fin udsigten over Fåborg

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

17

tesa

ANMELDELSE

Smal lærredstape

"Maratontape"

PRODUKTLISTE Tesa® 4651 Kraftig lærredstape "Maratontapen" Tesa® 55342 Smal lærredstape – Tesa Extra Power Perfect Tesa® 55731 Tæppetape

– tape til alt i kano og kajak

Tesa® 5463 MOLL E-profile (vinduesisoleringsbånd) Tesa® 55587 Skridsikker tape

fast i bunden af båden. Her skal man kunne stole 100 procent på, at tapen bliver, hvor den skal, så det ikke bliver en løs skinne, der sender én ud af løbet, ifald vandet ikke kan blive pumpet.

Tapen er også rigtig god som slagtape – beskyttelse der, hvor du rammer din båd med pagajen.

Landsholdet og mange andre bruger den desuden til at lave "halssnoren", når drikkeposerne skal gøres klar til kamp.

Tapen en nem at rive over i et fint rent "snit", og den klæber endog meget kraftigt og effektivt og fås i otte forskellige farver.

Smal lærredstape

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

Den store tapeproducent Tesa støtter vores landsholdsmaratonroere. Med tape ganske enkelt. Den støtte lyder ikke af meget, men det store forbrug maratonroerne har, er det en god hjælp på vejen mod målstregen.

Da jeg konsulterede min tapekasse i garagen, kunne jeg konstatere, at det er temmelig mange forskellige slags jeg som både kano- og kajakroer ligger inde med. Derfor har Magasinet lavet en aftale med Tesa om at kigge lidt nærmere på udvalget med kano- og kajakbriller på.

Tesa kan du få i alle byggemarkeder.

Kraftig lærredstape "Maratontapen" Dette er den tape, som Tesa forsyner landsholdet med.

Denne tape er anvendelig alle de steder, hvor man ellers ville bruge det, vi kender som gaffa. Men Tesa er mange gange mere solid, end de fleste typer på markedet. Desuden ved jeg fra mange års brug, at denne tape ikke efterlader sig trælse klisterrester, når den skal fjernes igen. I maratonbådene bruges den især til at sætte pumpens sugeskinne

18

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Dette er den smalle udgave (19 mm) af "maratontapen".

Denne smalle tape har jeg oftest benyttet til at staffere samlingen på lidt ældre både, samt til at dække limninger i pagajsamlinger. Tapen har den egenskab, at den krymper efter en tid, da det er tekstil. Det betyder at den spænder sammen om for eksempel en samling, så det bliver ekstra stramt.

Man skal dog lige lægge mærke til, at det lille lim-spor, som tapen trækker der, hvor den er krympet, gør, at man ikke kan bruge den som bevikling på paddel- eller pagajhåndtag, da det med sikkerhed vil give vabler.

Ellers har tapen samme egenskaber som den brede.

Tæppetape Den dobbeltklæbende tape – eller gulvtæppetapen som den også kaldes – bruger jeg flittigt til at sætte kanoknæklodsen fast i bunden af kapkanoen og til at sætte mit siddeunderlag fast på sædet i kajakken ved maratonløb med overbæringer, hvor der selvsagt ikke er tid til at fumle med et løst siddeunderlag. Et par mindre stykker er rigeligt, for selvom det skulle være let aftageligt, så kan det sidde lidt for godt fast på selve siddeunderlaget.

Tesas version er lærredsforstærket og umulig at rive over og kan, som deres andre produkter, fjernes fra sædet uden at efterlade klister.

MOLL E-profile Et af de lidt sjældnere produkter, som jeg har haft stor glæde af, er gummilisten MOLL. I stedet for at lægge en skummåtte under dit løse træsæde, som det bruges i for eksempel ældre Struer- og

Tesa® 57168 Pakketape Tesa® 56223 Aluminiumstape

Skridsikker tape Kirtonbåde, er dette isoleringsbånd sublimt som mellemlag, og har i høj grad bestået "tidens test" i min gamle Kirton-Tiger. Med disse baner af gummiliste, er der luft under sædet.

Og havde jeg udvist lidt større kløgt, da jeg monterede det, skulle det have vendt på den anden led, så vandet havde kunnet bevæge sig frem til en eventuel pumpe.

Stafferingstape

Aluminiumstape Tesas alutape er en tyng alufolie med klister.

Denne tape har jeg oftest brugt til at lave hurtige reparationer under vandlinjen på kajakker. Det er så tyndt, at det næsten flugter med bådens overflade og derfor giver minimal modstand. Så små huller, hvor der kan trænge vand ind, er oplagte at dække midlertidigt med alutapen.

Tesa® 4041 Tesafilm Tesa® 58000 Powerstrips Large Tesa® 56395 Extra Power Extreme Outdoor Find mere info på www.tesa.dk

Skridsikker tape En helt uundværlig tape, som jeg også forbruger i store mængder, er den såkaldte skridtape, der er sandpapir med klister. Den sidder på mine fodspark i kajakkerne, den sidder på fodpladen der, hvor jeg har forreste fod i kapkanoen, og den sidder på indersiden af karmen i maratonkajakken lige der, hvor jeg skal holde, når jeg løber med båden i overbæringerne.

Pakketape Det er et meget godt trick at benytte almindeligt brunt pakketape til at vikle om enden af skaftet, når man skal prøvesamle sin nye pagaj.

Den er meget tynd, hvilket betyder, at man ret præcist kan tilpasse skaftet, så det passer perfekt ned i muffen. Det betyder, at du kan lave en holdbar samling og prøve din pagaj ordentlig af, inden du limer.

Tesafilm I den lidt mere useriøse ende, har jeg benyttet denne smalle stafferingstape, til at pynte lidt med hist og pist. Den er let arbejde med og holder fint på kajakken.

Powerstrips Large Powerstrips er kraftige dobbeltklæbende puder, som i mit tilfælde bliver benyttet til de små holdere til mit GoPro-kamera. De sidder godt fast, og er nemme at afmontere efter brug.

Extra Power Extreme Outdoor Extra Power en stærk transparent tape, der er forstærket med væv. Den kan bruges til hurtige reparationer på båden, men er også den, jeg ville vælge ved en revne i cockpitovertrækket eller – hvor vi startede – til at sætte pumpen fast i bunden af båden med.

Gummilisten Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

19

09.10.14 – 31.01.15

KØBENHAVN Kalveboderne Rundt Dato: Oktober Arrangør: Hvidovre Kajakklub Hvem/hvad: Maraton Hjemmeside: hvidovrekajakklub.dk ØST FOR STOREBÆLT CUP 4: Surfkajak Dato: 2. november Læs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook

SLOVENIEN Benchmark i Slovenien Dato: 10.-12. oktober Arrangør: Det slovenske kajakforbund Hvem/hvad: Der benchmarkes på EPP niveau 3 i disciplinerne havkajak, tur/kap (flatwater) og whitewater. DK stiller med to repræsentanter. Mandag d. 13. oktober afholdes EPP core group møde – også i Slovenien. DKF (i form af direktøren) har formandsposten i gruppen KARPENHØJ Censorsamling Dato: 31. oktober- 2. november Arrangør: En arbejdsgruppe under DKF Hvem/hvad: Alle instruktør 3+'ere er inviteret til at deltage i denne samling, hvor der er fokus på censorgerningen og hvordan vi vurderer EPP- og instruktørniveauerne. Der er tilmelding via DKF's webshop. Det er gratis at deltage

20

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

AMAGER STRANDPARK Vinterræs, Kajakklubben Neptun Dato: 12. oktober Arrangør: Kajakklubben Neptun Hvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejlads Afstand: Der ros 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/ vinterraes/

ROSKILDE DKF-OLØB - Boserup Skov Dato: 2. november Arrangør: Jytte Duun Hvem/hvad: medlem af en kano/kajakklub under DKF Løbslængder: Herrer: 8-9 km i fugleflugt med ca. 15-18 poster.

Old-boys: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-14 poster Damer, drenge, piger, og old-ladies: 6-6,5 km i fugleflugt, med ca. 10-13 poster Parløb: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-13 poster Hjemmeside: dkfolob.dk

VEST FOR STOREBÆLT CUP 5 Surfkajak Finale Dato: 15.- 16. november Læs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook GENTOFTE DKF-OLØB - Charlottenlund Skov Dato: 7. december Arrangør: Jytte Duun Hvem/hvad: medlem af en kano/kajakklub under DKF. Løbslængder: Herrer: 8-9 km i fugleflugt med ca. 15-18 poster Old-boys: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-14 poster Damer, drenge, piger, og old-ladies: 6-6,5 km i fugleflugt, med ca. 10-13 poster Parløb: 6-6,5 km i fugleflugt med ca. 10-13 poster Hjemmeside: dkfolob.dk AMAGER STRANDPARK. Vinterræs, Kajakklubben Neptun Dato: 14. december Arrangør: Kajakklubben Neptun Hvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejlads Afstand: Der roes 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/vinterraes/

AMAGER STRANDPARK Vinterræs, Kajakklubben Neptun Dato: 9. november Arrangør: Kajakklubben Neptun Hvem/hvad: Alle, der er friroet til vintersejlads Afstand: Der roes 8 eller 12 km Hjemmeside: kajakklubbenneptun.dk/ vinterraes/

ØST FOR STOREBÆLT CUP 3: Surfkajak Dato: 18. Oktober Læs mere på surfkajakcup.dk eller på facebook KØBENHAVN Den Store Københavnertur Dato: Oktober Arrangør: Kayak Republic Læs mere på: kayakrepublic.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

21

FOKUS

damer i kano - Liv Obel →

Kvindekano er i fremgang. En masse ihærdige kræfter arbejder for at komme med til OL i 2020

22

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

TEKST: ANDERS KRINTEL FOTO: SØREN MADS KILDEMOES OG BALINT VEKASSY

Har du nogensinde hørt om Laurence Vincent Lapointe eller måske makkerparet Zsanett Lakatos/Kincsö Takács? Nej, det har du formentlig ikke, medmindre du er en virkelig kender.

Men canadieren Laurence Vincent Lapointe er lige blevet verdensmester i enerkano over 200m (hendes ottende VM-titel), og Zsanett Lakatos/Kincsö Takács er blevet det på 500-meteren i toerkano.

Det forholder sig nemlig således, at det først er de seneste fire-fem år, at kvindelige kanoroer er begyndt at gøre væsen af sig internationalt, og disciplinen figurerer overhovedet ikke på det olympiske program, hvilket meget få overhovedet har opdaget.

Vrøvl og myter Det har gennem tiden været forbundet med en masse vrøvl og myter om, at kvinder ikke har deltaget i kapkanoroning, og den nok mest sejlivede er nok, at det skulle være hårdt for kvindernes underliv at padle kapkano, og dermed risikabelt for deres forplantningsevne.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod. Det skulle ligefrem være sundt og styrke hele bækkenbundsmuskulaturen. Ligeledes er der gennem tiden gået "hønen eller ægget" i argumentationen, så man har ment, at der ikke har været kvinder, der ville padle. Det har de for så vidt altid gerne villet, men der har ikke været så meget at ro for, da disciplinen har været ikke eksisterende på internationalt stævneplan.

Hvad grunden end er til udelukkelsen af kvinderne, så er disciplinen i fremgang. Der er en masse ihærdige kræfter,

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

»

23

Laurence Vincent Lapointe →

som arbejder for at få det til at blomstre med deltagelse til OL i 2020 som det ultimative mål.

Og anstrengelserne bærer frugt. Til junior- og U23-verdensmesterkaberne i Ungarn tilbage i juli havde hele 29 nationer kvindelige kanoroere med fordelt i de to aldersgrupper. Ved senior-VM i august var der tre indledende heats på C1 200m – samlet hele 20 damepadlere og intet mindre end 12 mandskaber i C2 500m.

Eksperiment

> Mie Madsen

Da jeg for fire-fem år siden så nogle optagelser fra et worldcup, hvor disciplinen vist var med på eksperimentbasis, var det mildt sagt en tvivlsom begivenhed. Mange af roerne kæmpede med balancen og teknikken, og det skortede ikke på hovedrysten og trækken på smilebåndet.

Men nu, hvor kvinderne rent faktisk har forfinet teknikken, og hvor der begynder at komme en reel konkurrence, er det ved at blive både gedigent og smukt at se på. Kvindelig kanoroning er efter min mening ved at være på højde med de mange andre og mere etablerede discipliner.

Dronningen af kano I adskillige år har Lapointe siddet tungt på tronen som den forgyldte dronning, men det er slut med at tage sejrene for givet. Ved VM blev Lapointe presset til det yderste af roere som Bulgarske Staniliya Stamenova og Valdenice Conceicao do Nascimento fra Brasilien, og der blev for første gang præsenteret tider på 200-meteren, der nærmede sig 46 sekunder, og for første gang blev Lapointe og hendes makker henvist helt ned til en fjerdeplads i C2 500-meterfinalen.

Indtil videre bliver der kun konkurreret i C1 200m og C2 500m. Det er nemlig ikke uden omkostninger at klemme flere discipliner ind i for eksempel et OL-program. Så er der nemlig noget andet, der må ud. Alle disse politiske disputter må jeg hellere holde mig fra, og henvise til organisationen med det fikse navn WomenCAN International (womencanintl.com). Her kan man fordybe sig i deres utrættelige arbejde for at få lige vilkår – både i kapkano og slalom.

Mens kanoer med knælende kvinder vokser stødt frem internationalt, er der kun meget få

piger i Danmark, der mestrer kunsten, men jeg kan frit fra hukommelsen nævne navne som Helle Fanø, Mie Madsen, Liv Obel og Christina Duun – kvinder, der på et eller andet tidspunkt har taget udfordringen op i den klassiske bådtype. Ved DM i august deltog de to førstnævnte, og der blev ligefrem oprettet en dame senior C1 200-meter-klasse.

Det er jo et noget snævert felt, ligesom det ofte før har været , men man kan håbe, at det er en fremadrettet tendens, og at der måske er ved at vokse noget frem på dansk grund og ikke kun internationalt.

Gå i dybden og følg med på facebooksiden "Vote YES for Women's Canoe – C1 & C2" og hjemmesiden womencanintl.com

Bracsa har gjort det igen ved VM i Moskva 2014. Alle roerne markeret med gult brugte Bracsa pagaj eller paddel. En fantastisk bedrift baseret på konstant udvikling og optimering af kvalitet.

Kajak: Over 70% af medaljetagerne brugte Bracsa Kano: Over 89% af medaljetagerne brugte Bracsa

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev Tlf.: 4441 0048 Åbningstider: Man. til fre. 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

24

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 8989 Åbningstider: Tirs. til fre. 11 - 17.30, lør. 10 - 16 Lukket søndag og mandag

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

25

KLUB

TEKST: LARS BO FOTO: ANNE KVIST OG LARS BO

Sponsorløb giver penge til

Limfjordens unge

<A nne Ladefoged,

- Dan Jørgensen er

medarrangør i løbet,

første omgangstæl-

bager brød til de aktive

ler i silende regn

roere

Landsholdsroeren Amalie Thomsen var inspirationen til at lave klubbens 24-timers løb om til et sponsorløb – og det med stor succes

- Det var Amalie, men også klubbens andre unge, der inspirerede mig. Jeg var imponeret over det store træningsarbejde og de flotte resultater, de lavede. For Amalies vedkommende var det ikke bare det store træningsarbejde, men også, at hun ved siden af skulle passe sin skole på HF og sit fritidsjob.

Det siger Anne Kvist fra Kano- og Kajakklubben Limfjorden om det 24 timers sponsorløb, hun tog initiativ til at søsætte for to år siden for

at række de unge roere i klubben en hjælpende hånd økonomisk til deltagelse i træningslejre og stævner.

- Det syntes jeg, de fortjente, og da jeg til daglig arbejder med marketing, lavede jeg et sponsorkoncept, som jeg kendte det fra min spejdertid. For mig var det oplagt, for klubben havde i forvejen sit 24-timers løb, som bliver afviklet hvert andet år, smiler hun. »

<M agnus Boye, U14, roede i alt 31 km

> Starten går

→ Jeppe Kristensen, tv. og Magnus Hald Jensen, U14, giver den gas på vandet og roede begge i alt 50 km

26

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

27

<D icte og Dan Jørgensen tæller antal roede kilometer

Fra skepsis til succes

- Kasper Nielsen efter endnu en omgang

> Amalie Thomsen og Anne Kvist

Den oplagte idé blev dog mødt af nogen skepsis i bestyrelsen op til løbet i 2012, men Anne fik et ja og håbede selv på at få 15.000-20.000 kroner hjem til ungdoms- og elitefonden, bestyrelsen satte forventningerne lidt lavere, nemlig 5.000 kroner.

- Jeg præsenterede mit koncept lige op til løbet i 2012, så vi havde kun en måneds tid til at forberede det. Derfor var bestyrelsens skepsis og forventning forståelig, men jeg troede på min idé, og mit håb blev mere end indfriet. Vi fik 22 roere med, der tilsammen roede 1.500 kilometer og indsamlede 20.000 kroner, siger hun.

Med det facit var al skepsis ryddet af vejen, og op til sommerens løb blev Anne spurgt, om hun ville være med i en arbejdsgruppe, der foruden hende selv kom til at bestå af bestyrelsesmedlem Flemming Jensen, Nete Rosenkilde Pleidrup og Anne Ladefoged.

- Vi satte os sammen allerede i december sidste år, så det gav os god tid til planlægning, siger hun.

Målet for 2014-udgaven blev at ro 2.500 kilometer og indsamle 40.000 kroner. 43 roere tilmeldte sig udfordringen, heraf 12 ungdomsroere.

Målet blev nået, for selv om det "kun" blev til 2.114 kilometer, blev der indsamlet 39.752 kroner – plus deltagergebyrer.

Det skal her tilføjes, at starten på løbet blev noget af en våd omgang. Efter få minutter væltede regnen ned i lårtykke stråler efterfulgt af en haglbyge. Det fik mange af roerne på land igen for at blive tørret, men de var hurtigt tilbage i bådene igen og tog den voldsomme start med højt humør.

- Det var især sjovt at følge vores unge roere. Om natten sov nogle kun i to timer, så stod de op igen og ville på vandet, fortæller Anne.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Flemming Jensen og medarrangør ved løbet Nete Rosenkilde Pleidrup

Stor støtte fra sponsorerne De unge og alle de andre roere havde også brugt mange kræfter på at få sponsorer med.

- Vores roere oplevede en stor støtte, når de søgte sponsorer i deres netværk. Rekorden på indsamlede kroner per kilometer blev endda sat af en nyudklækket roer i klubben, der med 71,5 kroner per kilometer nåede at indsamle 1.716 kroner på 24 kilometer – en virkelig flot indsats, siger Flemming Jensen, der ud over at være medarrangør også var på vandet i den gode sags tjeneste.

- Udover de personlige sponsorer, lykkedes det os desuden at få stort set al forplejning til roerne dækket med en masse råvarer fra forskellige supermarkeder i området. Derfor besluttede klubben, at deltagergebyrerne, som ellers skulle dække den slags udgifter, ubeskåret skulle gå til vores ungdoms- og elitefond, siger han.

28

> Bestyrelsesmedlem

og medarrangør ved løbet

»

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

29

DKF INFO

Hvem skal du snakke med i forbundet?

I de kommende numre af magasinet sætter vi fokus på de ansatte i forbundet og deres primære arbejdsområder

- Roerne er på vej ud på første omgang

→ Frans Hansen vinder først til 100 km Ud over den økonomiske gevinst til ungdomsarbejdet, får Limfjorden mange sidegevinster på sponsorløbet.

- Sammenholdet og det sociale fællesskab før, under og efter løbet, er mindst ligeså vigtigt. Vi forsøger at inddrage hele klubben og samtidig gøre det til et tilløbsstykke for vores naboer, som vi prøver at få med til løbet for at heppe på roerne. Det er med til at skabe en fantastisk stemning, både for roerne på vandet, men også for de mange frivillige på land, smiler Anne.

Enkel og funktionel kajakopbevaring

- Tina Grønborg holder en ultra kort pause i sin kamp om først til 100 km

Som U23-landstræner har John Svendsen en lang række opgaver. Det er John, der er talentspejder og således også med til at udtage holdet.

En anden vigtig opgave er at stå for træningen af holdet og at planlægge rejser til stævner og mesterskaber.

John står også for pakning af grej på udturen og udpakning, når holdet vender hjem. Altså et miks mellem helt lavpraktiske opgaver og hovedansvaret for træningen. John Svendsen står ligeledes for kontakten til pressen ved stævner og mesterskaber.

Både hjemme og ude er det John, der sørger for, at roerne har det godt. Både at de får den rigtige kost, får massage og i det hele taget har de ting, som skal til, for at de kan præstere og ikke behøve at koncentrere sig om andet end deres træning og præstationer.

Det er vigtigt for John at understrege, at han ser på de unge roere som hele mennesker, der skal trives hele vejen rundt. Derfor tager han også gerne en snak med roerne om deres uddannelse og andre forhold, som kan hjælpe dem til at få en helstøbt og sammenhængende hverdag og tilværelse.

B oo E W - en verden bukket i træ……..

www.bewoo.dk Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

John Svendsen har to hovedopgaver – assisterende landstræner og U23-landstræner. Som assisterende landstræner hjælper han landstræner, Zoltan Bako, med stort set alle former for praktisk arbejde på Elitecentret.

Det kan være helt lavpraktiske opgaver, som at pakke de rigtige ting med i bagagen og i traileren op til et stævne, tage tider samt følge træningen. John er med til alle stævner, hvor det er ham, man skal gå til med alle former for praktiske spørgsmål, der drejer sig om alt lige fra forplejning, indkvartering, materiel etc.

Opgaven som assisterende landstræner er en flydende størrelse, hvor John Svendsen i dagligdagen danner trekløver med både landstræner Zoltan Bako og sportschef Bo Vestergaard. Hans arbejdsopgaver befinder sig et sted mellem de to, og hvor hans primære opgave er at træde til, de steder, der er brug for bistand og udførelsen af en praktisk opgave for både Zoltan og Bo.

U23

B oo E W - en verden bukket i træ……..

30

JOHN SVENDSEN

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

Fakta om John John er 52 år og bor sammen med Trine. Han er papfar til Trines barn, og er selv biologisk far til Silas på 10 år og Mette på 16 år.

John er idrætsuddannet inden for Forsvaret og er derudover uddannet gymnastiklærer.

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · juli 2014

31

EVENT

TEKST: ANN KEROL FOTO: JENS THYBO OG ANN KEROL

< Jan Darfelt

Tour de

Gudenå i ny forklædning

32

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

13. september lød startskuddet for Tour de Gudenå Maraton 2014 og formanden for det nye Tour de Gudenå udvalg, Jan Darfelt, er tilfreds med dagen, som blev en god sportslig begivenhed med deltagelse af omkring 415 kajakog kanoroere fra både ind- og udland samt den spektakulære event for både deltagerne og værtsbyerne Silkeborg og Randers, der var lagt op til

Genoplivningen af den gamle klassiker Tour de Gudenå er gået i gang. Mere præcist lød startskuddet for nyskabelsen Tour de Gudenå Maraton 2014 lørdag den 13. september, hvor omkring 415 kajak- og kanoroere fra Danmark, Tyskland, Norge, Tjekkiet og Holland samt en enkelt deltager fra Australien havde taget udfordringen op.

Startskuddet lød i Silkeborg, hvor der var fælles start klokken 10 på det nye endags løb med en strækning på 73 kilometer for alle klasser. For de unge deltagere mellem 12 og 16 år samt tur- og kapkanoer lød startskuddet fra Tange Sø ved Ans til en strækning på 42 kilometer.

En flot start Selv om tågen fra morgenstunden lå ret så tungt over Silkeborg Langsø, så lettede tågen op ad formiddagen – netop som løbet blev skudt i gang – og det skulle vise sig at blive et godt varsel om, at nyskabelsen af det gamle, kære Tour de Gudenå blev en succes.

For en succes blev det overordnet set, siger formanden for den nye Tour de Gudenå komité,

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

»

33

- Stemningsbilleder fra Tour de Gudenå

Jan Darfelt, uden tøven. Ikke mindst nyskabelsen med at lade deltagerne ro en to kilometer rundstrækning på Silkeborg Langsø blev spektakulær. Rundstrækningen på søen blev nemlig en flot og seværdig start, før deltagerne begav sig ud på resten af den 73 kilometer lange rute fra Silkeborg til Randers over Ans med en enkelt overbæring i Tange inden Langå og mål i Randers.

- Rundstrækningen fungerede rigtig godt. Publikum fik noget flot at se på, men også lidt drama, da et par af kajakkerne væltede. For hvor ærgerligt det end lyder, så er det sådanne ting publikum kommer for at se. Ligesom når der er Hubertusjagt i København. Da tager en masse mennesker ud i Dyrehavsbakken for at kigge på de flotte heste og ryttere, men også og ikke mindst for at se, om der er nogle, der falder i vandgraven, siger han.

Konceptet Tour de Gudenå Maraton skal nemlig gøres mere folkeligt og publikumvenligt end det gamle løb var, lyder det fra udvalgsformanden.

- Det er vigtigt, at vi fænger værtsbyernes interesse, så de har lyst til at tage ejerskab af løbet og se Tour de Gudenå Maraton, som en god event for deres byer. For vi skal have værtsbyerne med som samarbejdspartnere på eventen, hvis løbet skal have en chance for at overleve. Vi skal derfor have så bred en markedsføring af løbet som overhovedet muligt, siger Jan Darfelt.

Målet er 500-1000 deltagere En af de absolutte betingelser for at tiltrække mange publikummer i startbyen Silkeborg og målbyen Randers, er, at løbet igen begynder at trække hundredvis – ja faktisk omkring 1000 deltagere – og gerne med stor tilmelding fra udlandet.

Det er jo kajak- og kanoroerne, der selvfølgelig bærer løbet, og som publikum kommer for at se. Men mere end det. Der skal også lidt sjov i gaden og underholdning til – især i målbyen Randers, hvor der er et tidsmæssigt spænd på fem timer mellem den første deltager kommer i mål til den sidste ankommer omkring klokken 20.00. »

34

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

→ De unges start

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

35

Nicolaj Blach, en af løbets vindere > mindst hyggeligt løb, hvor vi som deltagere har haft en god dag. Og vi vil alle så absolut anbefale vores klubmedlemmer og landsmænd i Norge, at deltage i løbet næste år, sagde Knut Øvergaard, efter han var ankommet til Randers.

Massiv markedsføring Dette års Tour de Gudenå Maraton var en slags prøveballon, og det første skridt på vejen til at finde det rette koncept for de fremtidige løb, lyder det fra Jan Darfelt.

- Vi skal nu tage erfaringerne fra dette løb med os, og drøfte både de gode og dårlige ting fra i år på et evalueringsmøde. Så bliver der selvfølgelig rettet lidt ind hist og her samt sat nye tiltag i gang til næste år. Ikke mindst en massiv markedsføring, siger han.

Han opfordrer blandt andet alle de danske klubber til at bide til bollen og hjælpe til med at udbrede kendskabet til Tour de Gudenå Maraton – både i de danske klubber og i udlandet.

- Det kommer noget bag på mig, at der faktisk er danske kajak- og kanoroere, der ikke kender løbet. Så her skal vi have sat ind med en massiv markedsføring for at få udbredt kendskabet og vakt interessen i de danske klubber. Og så skal vi have koordineret markedsføringen med de to værtskommuner. Så der er nok at tage fat på, og der er således også lang vej igen, før vi har fundet det rette koncept for løbet, siger Jan Darfelt.

Vil du vide mere om Tour de Gudenå Maraton kan du finde mere info på løbets hjemmeside tourdegudenaa.dk , hvor du også kan finde resultatlister fra dette års løb.

...the water is our playground

- Fem timer er lang tid for publikum at holde interessen. Derfor skal der lidt underholdning til. I år havde Randers Kom- Stemningsbilleder fra mune stillet en scene op, hvor der var lidt Tour de Gudenå musikalsk underholdning samt en ølbod, men næste år skal der nok lidt mere til, siger Jan Darfelt.

Tilfredse deltagere Rent sportsligt har Tour de Gudenå også fået en saltvandsindsprøjtning. En af de helt store fornyelser er, at løbet er skåret ned til kun at strække sig over en dag – nemlig lørdag.

- To dage har de seneste år vist sig at være for meget. Så nu skærer vi det ned

36

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

til en dag, men bliver så ved til klokken 20.

Det giver os så en udfordring i forhold til, hvornår vi placerer løbet. For det skal være i perioden med lyse aftener. Det bliver en af de udfordringer, vi skal kigge på næste år, påpeger Jan Darfelt.

De deltagere, som Magasinets medarbejder talte med efter løbet, var meget tilfredse med hele arrangementet. Alle syntes, at løbet havde en god sportslig værdi, men også og ikke mindst, at det var et hyggeligt løb. Blandt andre Knut Øvergaard fra Norge.

- Vi er en lille gruppe, som deltager fra Norge, og vi synes alle, at Tour de Gudenå Maraton 2014 har været et godt og ikke

Salg af kajak og udstyr Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

37

KLUMMEN

De smukke

gamle dage

Jeg er sådan en sand gammel masterroer. Sådan en masterroer, der stadig træner og træner uden at blive bedre, og vel at mærke gør det i en gammel båd, der har det der knæk lige bag ved cockpittet.

Der var jo engang, hvor en kajak skulle være 51 cm bred. Der var nogle snedige folk på et eller andet kontor, der syntes, at den regel sikrede en vis lighed mellem bådene, og dermed en retfærdig konkurrence. Tænkte de, at bådene ellers ville blive uendeligt smalle? At dem med de smalleste hofteskåle ville kunne ro i de smalleste både, og dermed have en fordel?

Faktisk er konstruktionen med knækket endda en omgang med reglerne. Før den berømte designer Jørgen Samson konstruerede "Hunteren" i 1965, hvor der vist for første gang var et tydeligt knæk, var formerne mere afrundede. Men knækket blev godkendt, og så var det sådan, bådene så ud de næste godt 30 år.

Pludselig var der nogen, der opdagede et hul eller en uklarhed i reglerne, og så begyndte producenterne at bygge nogle sære futuristiske både med vinger. Eller, jeg ved ikke, om de mere lignede strittende skulderblade på en udsultet ko.

38

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Men idéen var, at man kunne omgås breddereglerne, hvis bare de der kaninører nåede ud i 51 cm bredde. Og den gik – til trods for at reglerne vist foreskrev noget om, at båden skulle have harmoniske og ubrudte linjer.

Noget at det første og sidste man så til de bevingede gespenster, var da Knut Holman i 2000 vandt dobbelt OL-guld i en Orca fra Hody-Sport.

Struer nåede i øvrigt lige at konstruere kanoen Armangeddon med vinger.

Umiddelbart herefter gjorde ICF så op med reglen, og lod bådene blive så smalle, som det var ønskeligt. Og vi panikkede. Vi, der havde investeret i klassiske kajakker som Cleaver og Tiger, så vores både tabe voldsomt i værdi hen over en nat. Ingen ville længere have kajakker med knæk eller vinger, for de nye smalle modeller måtte jo være hurtigere. Hvorfor havde reglen ellers været der? Lige inden regelændringen havde Struer bygget den uendeligt smukke "Cleaver-X Millenium", der var en Cleaver med indskæring foran ved isættet. Efter min mening den smukkeste båd, der nogensinde er skabt.

De, der nåede at få sådan et vidunder, gav en formue for den, og med ét skulle de være heldige, hvis de overhovedet kunne sælge båden igen.

Men sagen er jo blot den, at alt, hvad der er over vandlinjen, er ret ligegyldigt for bådens fart, så fjernelsen af reglen gjorde næppe meget ved den side af sagen. Godt nok er bådenes egenskaber forskellige i bølger, om de har meget volumen bagtil eller ej, men det er en smagssag og næppe en fart-ting.

TEKST: ANDERS KRINTEL FOTO: BRIAN KJÆR, NICOLAJ SKOTTE OG ANDERS KRINTEL

Det besynderlige er, at vi syntes, at de nye smalle kajakker var ufatteligt grimme. Vi var jo vant til den der ruderform, og så lignede bådene pludselig nedløbsrør. Det var voldsomt.

Nu vendte verdensbilledet, og de ellers så uendeligt feterede danske trækanoer og -kajakker fra det legendariske kano- og kajakbyggeri i Struer, blev hurtigt fortrængt fra robanerne af især Nelo og Plastex.

Struer nåede simpelthen ikke med på vognen i tide. Sådan kan det desværre gå, men tilbage er der at konstatere, at hvis man nu kan komme over, at de gamle både med bredde i moderne øjne ser lidt spøjse ud, så kan man få endog rigtig meget god brugt båd for få tusinde kroner.

Der ligger massevis af "knækbåde" i klubberne og samler støv. Da vi for knapt tre år siden stiftede Kano- og Kajakklubben Vejle Å, fik vi otte gamle kapbåde smidt i nakken af klubber, som bare skulle af med dem. Og tak for det!

Når de unge håbefulde talenter får dyre nye både, der snildt koster 26.000 kroner. Ja, så er det måske værd at overveje, om det er en tvivlsom investering. De gamle både er formentlig ikke meget langsommere end de nye, hvis der overhovedet er forskel.

En af verdens absolut hurtigste tider på en 1000-meter nogensinde blev roet i en danskproduceret træ-Cleaver ved OL i Atlanta 1996 af norske Knut Holmann. 3.25,785 minutter. Det vil jeg minde mig selv om, hver gang jeg sætter mig ned i min ufatteligt smukke træ-Tiger, som jeg for et par år siden investerede svimlende 3000 kroner i.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

39

PORTRÆT

fra Holte

til Kina Sammen med 14 andre danske idrætstalenter og cirka 3.500 atleter fra hele verden i alderen 15-18 år deltog Bolette Nyvang fra Holte Roklub sammen med U-landstræner John Svendsen i IOC's ungdoms-OL i kinesiske Nanjing fra 16. til 28. august

TEKST: LARS BO FOTO: PRIVAT OG ANN KEROL

40

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

- Det var rigtig fedt og en kæmpe oplevelse!

17-årige Bolette Nyvang smiler, mens hun sidder på en bænk foran klubhuset i Holte og genkalder sig oplevelserne fra 12 begivenhedsrige dage ved ungdoms-OL i Nanjing i Kina.

Størrelsen på sportseventen og den anderledes kultur gjorde mest indtryk, men også konkurrencerne, hvor Bolette skulle prøve kræfter med to nye discipliner, head-to-head sprint på en S-formet bane og slalom med start fra en slidske.

Den anderledes kultur mødte Bolette allerede i terminalen i lufthavnen i Nanjing. Her myldrede det frem med kinesiske voluntører, som rigtigt gerne ville hjælpe atleterne med at bære bagagen og hvad, de ellers måtte have behov for. På en rasteplads på vej til den olympiske by, stod de hjælpsomme kinesere også i kø

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

41

»

Det viste sig, at kajakken var lettere og derfor nemmere at manøvrere med end en polokajak...

Det var helt uvirkeligt.

Jeg blev helt målløs...

42

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

for at holde paraplyer over danskerne – for det regnede en smule.

- Det var næsten for meget af det gode, så det skulle man lige vænne sig til, for det var helt anderledes, end det vi kender herhjemme, smiler Bolette.

Smagsprøve på det rigtige OL Tanken bag ungdoms-OL er at give de unge talenter en smagsprøve på det set-up, der kendetegner det rigtige OL. Derfor blev atleterne indlogeret i en nybygget olympisk by af en størrelse, Bolette næsten havde svært ved at fatte – og legene blev naturligvis skudt i gang med den velkendte åbningsceremoni.

- Det var helt uvirkeligt. Jeg blev helt målløs. Både over størrelsen på Youth Olympic Village, som var nybyggede lejligheder i kæmpe højhuse, men også åbningsceremonien, hvor der var 60.000 tilskuere på stadion, siger hun.

Selve konkurrencerne var lidt af en udfordring for Bolette, som aldrig havde prøvet andet end at ro ligeud i sprint. Nu skulle hun ro på en helt andet måde og bruge en anden teknik, end den hun var vant til.

- Head-to-head var det, der mindede mest om sprint, her var min største udfordring i vendingerne, hvor jeg skulle bruge en anden teknik for at dreje rundt om bøjerne. Det var teknisk svært, men ret sjovt at prøve, for jeg skulle både have fart i båden og passe på, at jeg ikke tog tag ind i bøjerne i vendingerne, siger hun.

I head-to-head blev det til en kvartfinale og sjettebedste tid, mens det i slalom blev til en 11. plads. I sidstnævnte disciplin var Bolette på mere end en måde på udebane, selv om hun havde øvet sig en smule hjemmefra i en polokajak sammen med klubbens polotræner.

- Det viste sig, at kajakken var lettere og derfor nemmere at manøvrere med end en polokajak. Men det er ikke min spidskompetence, så jeg var noget nervøs. Heldigivis gik det meget godt, men generelt synes jeg nok, at der mere var tale om show end seriøs sport. På den måde gik der lidt af det sportslige, og det synes jeg var synd med det kæmpe set-up, kineserne havde lavet, siger hun.

Næste mål er junior-EM og VM Hjemme igen er Bolette begyndt i 1.G. på Team Danmark-linjen på Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Ambitionerne i kajak er ikke blevet mindre efter oplevelsen i Kina.

- Kina har da givet mig smag på at komme med til det rigtige OL. Men jeg tager en sæson ad gangen. I den her sæson var jeg med til junior-EM i Paris, og mit næste mål var at komme med til EM Maraton. I stedet blev jeg udtaget til ungdoms-OL, så det her år har bare været helt fantastisk for mig. Næste år må mine mål være at komme med til junior-EM og VM, hvor jeg fortsat er U-18 roer, smiler hun.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

43

ELITE

VM VISTE VEJEN

mod Rio En historisk flot sprintsæson giver løfter for næste års OL-kvalifikation

> Sportschef Bo Vestergaard - Når jeg ser tilbage på sæsonen, så fyldes jeg med stolthed og glæde over de mange flotte resultater.

Det siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef Bo Vestergaard efter en historisk sprintsæson, hvor de danske landsholdsroere roede 16 medaljer hjem ved EM og VM for ungdom og senior.

Kulminationen kom ved senior-VM i Moskva i august, hvor landsholdet leverede det bedste resultat siden 1993 med to guld og en bronze.

Set i OL-perspektiv viste René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub med en bronze på den olympiske 1.000 meter enerkajak og en guld på 500-meter, at han er en potentiel medaljetager i Rio. Det samme må siges om erfarne Henriette Engel Hansen fra 361 Kano- og Kajakklub og juniorverdensmester Emma Jørgensen, der overraskede alt og alle ved at vinde VM-guld på den ikke olympiske 1.000 meter toerkajak.

vi en stor bredde af talenter, der presser på og har viljen til at yde, det der skal til. Om det bliver det ene eller det andet, vi satser på, vil blive afgjort i løbet af efteråret, siger sportschefen.

Lyse udsigter for damerne På damesiden ser det noget lysere ud. Her er målsætningen ligeledes at få en enerkajak og en firerkajak med.

- Henriette og Emmas VM-guld i toerkajak var en præstation, som var bedre, end jeg på forhånd havde turdet håbe på. Men deres samarbejde kørte rigtig godt, og nu kommer begge til at indgå i vores firerkajak på samme vilkår som de øvrige roere. Her presser mange på for en plads, for både vores U-18 og U-23-roere kom i finalen ved U-EM og U-VM, som det i øvrigt også var tilfældet for vores firerkajak hos drengene. Det vigtigste for træner-teamet bliver nu at finde frem til den sammensætning, som realistisk set har mulighed for OL-kvalifikation og også en medaljemulighed, siger Bo Vestergaard.

Han ser frem til at følge de kommende måneders arbejde med roerne, som han i øvrigt er kommet meget tæt på med fast kontor og kontortider på elitecenteret i Bagsværd.

- Jeg er på kontoret fire dage om ugen, mandag, tirsdag, torsdag og fredag. På den måde er jeg hele tiden tæt på roerne og trænerteamet. Det er en klar fordel for både dem og mig, siger han.

René Holten Poulsen -

Udfordring for firerkajak - Moskva viste, at vi gjorde mange ting rigtige i løbet af sæsonen, men også, at vi står overfor udfordringer i forhold til næste års OLkvalifikation, siger Bo Vestergaard.

Udfordringen er i første række herrernes firerkajak, der skuffede med en samlet 18. plads i Moskva.

- Vores målsætning er at få en enerkajak og en firerkajak kvalificeret til Rio. Til EM og VM forsøgte vi med en kombination af erfarne roere og unge roere. Den kombination kom aldrig til at fungere, så nu er spørgsmålet, om vi skal køre videre ad den vej eller alene give vores unge talenter chancen. På ungdomssiden har < Henriette Engel og

TEKST: LARS BO FOTO: CHRISTIAN JACOBSEN OG ANN KEROL

Emma Jørgensen lykønskes af formand Ole Tikjøb

44

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

45

BESØG

kajaktur i Silkeborg med USA's ambassadør

Den amerikanske ambassadør i Danmark J. Rufus Gifford, er glad for at ro kajak. Det har han netop bevist under et besøg i Silkeborg den 10. september

Jeg voksede op på vandet med kajak, kitesurfing, vandski – hvad som helst...

46

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

TEKST OG FOTO: PETER NYEGAARD JENSEN OG ANN KEROL

USA's nye ambassadør i Danmark, J. Rufus Gifford, som tiltrådte i efteråret 2013, er glad for vand og ikke mindst kajakroning. I nogle af de første interviews til pressen, har han fortalt, at Danmark med den korte afstand til vand alle steder, minder ham om barndommen omkring Boston. Og han har tidligere til pressen sagt: "Jeg voksede op på vandet med kajak, kite surfing, vandski – hvad som helst, og tænk jeg har hørt, at ingen i Danmark har længere end 50 km til vandet. Det er fantastisk."

Den udmelding i pressen greb Dansk Kano og Kajak Forbunds næstformand, Peter Nyegaard Jensen, naturligvis og kontaktede straks ambassaden med en invitation.

- Jeg har altid undret mig over, at det var forbeholdt golf-sporten at arrangere erhvervsnetværk, så med ambassadørens udmelding, så jeg naturligvis en mulighed for, at bruge kajakroningen som indgangsvinkel til en anderledes erhvervsmiddag i Silkeborg Kommune, hvor Peter Nyegaard Jensen er medlem af kommunalbestyrelsen.

Kajaktur ved Løndal Gods

Skøn tur på søen

Til besøget blev der sammensat et program for en kajaktur, og en efterfølgende middag med repræsentanter for de større lokale erhvervsvirksomheder, erhverv-, turist-, og eksportsorganisationer med Silkeborgs borgmester, Steen Vindum, som vært.

Da først programmet var under udarbejdelse opstod der mange spændende muligheder: En invitation til at afholde erhvervsmiddagen på Løndal Gods og en mulighed for at ro på en ellers totalt afsondret lokal sø.

Tirsdag den 10. september løb programmet af stablen.

Efter en mindre forsinkelse på grund af en punktering af ambassadens limousine ankom kortegen med ambassadens medarbejdere, sikkerhedsfolk og et tv-hold til godset. En hurtig omklædning og af sted til vandet.

Ved søen stod Niklas M. Hansen fra Silkeborg Kajakklub klar med at bredt udsnit af de forskellige kajaktyper – alle grundigt rengjorte i klorin, for at hindre spredningen af vandremusling. En invasiv amerikansk art, som det naturligvis blev meddelt ambassadøren. Og med et grin var isen således brudt, og en fantastisk tur på søen sat i gang.

Hvad der først så ud til at blive en blæsende og halv-våd eftermiddag, viste sig fra naturens bedste side. lnden selskabet havde rundet den første pynt, kom store flokke af gæs og skarver på vingerne.

- Og så pludseligt ... wauw ... ørnen. I lyset så det grangiveligt ud, som var det den amerikanske nationalfugl der hævede sig over os, men uden at være ornitolog gætter jeg dog på, at det nok var havørnen, siger Peter Nyegaard Jensen.

På hjemturen viste også isfuglen sig i et kort glimt.

- Sikke en isbrydende oplevelse inden vi ilede til erhvervsmiddag på godset. For der var ingen tvivl om, at ambassadøren sent om aftenen tog hjem med en anderledes oplevelse, som han vil huske på. Det blev ikke "yet another boring day at the office", men en oplevelse for livet, siger Peter Nyegaard Jensen Ud over ambassadøren, DKF's næstformand Peter Nyegaard Jensen, Peters kæreste Trine Thrane og Niklas M. Hansen deltog også den lokale turistchef Lise-Lotte Nim-Hanssen og en sikkerhedsansvarlig på kajakturen på søen ved Løndal Gods.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

47

DKF

Matchfixing

og anden uetisk adfærd TEKST: TOM FAUERSKOU, ELITEANSVARLIG, DKF FOTO: SHUTTERSTOCK

OL 2012: En badmintonhal fuld af kinesere, som forsøger at TABE en kamp. Håndbold slutspil i 2014: Der tilbydes – måske – kontant bidrag til et hold for at gøre sig umage for at VINDE. I sommeren 2014: Politiet afhører medlemmer af en matchfixing-ring. Hen over sommeren trak det store overskrifter, at fodboldspillere måske havde fikset kampe for at tjene penge. Håndbold drøftede om bødekasser blev brugt til at motiverer andre klubbers spillere.

Problemstillinger, som måske kan virke fjerne for kano og kajak. DKF indførte imidlertid en lovændring af DKF's love i marts 2014, således at også DKF's medlemmer er underlagt regler, hvor den måske mindre eksponerede "..og anden uetisk adfærd" spiller en vigtig rolle..

Man skal spille for at vinde, det er en grundregel i sport og i DIF's regelsæt. Men superlativerne står i kø, når en hjælperytter på et bjerg heroisk trækker sin holdkaptajn op igennem feltet, for så selv at "dø" og ende bagerst i feltet.

En håndboldtræner er en taktisk begavelse, når han skåner sin A-kæde, vinder en mindre sejr og gemmer spillerne til senere i slutrunden. Kineserne ved OL i 2012 blev straffet af dommeren, men nogen mente, at de bare var ofre for en dårlig turneringsstruktur.

Sager om uetisk adfærd I DIF har man set en række konkrete anmeldelser af uetisk adfærd og drøftet en række grænsetilfælde med specialforbundene. DIF's leder af matchfixing-sekretariatet Jesper Frigast Larsen fortæller, at han oplever, at netop på grund af regulativet kommer der mere fokus på uetisk adfærd.

Der er langt imellem matchfixing-sagerne, og i langt fra alle de potentielle sager, er der tale om uetisk adfærd. Det nye regelsæt har imidlertid givet mulighed for at drøfte disse problemstillinger og få dem frem i lyset. Det ser Jesper som en stor fordel.

I kano og kajak er det almindeligt at skåne sig, hvis man for eksempel skal ro en B-finale før en Afinale. Men så ror man jo ikke for at vinde. Det er alment acceptabelt og kan jo sidestilles lidt med håndboldeksemplet.

I maratonfelter er der ofte diskussioner om, hvem der skal trække, og nogle får måske lov at blive i førerfeltet, hvis de lover ikke at spurte efter førstepladsen. Fænomenet hjælperoere er imidlertid dukket op i de store løb med samlet start, hvor ICF-maratonregler om kun at hænge på egen aldersgruppe/klasse af naturlige årsager ikke gælder.

48

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

»

49

DKF INFO

Vores sport – vi bestemmer

DIF indførte i 2013 "Lovregulativ VIII: Matchfixinglovregulativet" dette regulativ er DKF underlagt, hvilke blev synliggjort i en lovændring af DKF's love i marts 2014. Dette regulativ dækker ikke alene over decideret matchfixing, men også over "anden uetisk adfærd". Regulativet forpligter alle i den organiserede idræt til bl.a. at skulle underrette DIF's matchfixing-sekretariat, såfremt man måtte blive bekendt med forhold der er dækket af regulativ VIII. http://www.dif.dk/~/media/foreningsliv/pdf-filer/ endeligt_lovregulativ_matchfixing.pdf

DIF har udviklet en hjemmeside der giver et indblik i udfordringerne med matchfixing og uetisk adfærd og på en underholdende måde giver brugeren viden om feltet. https://www.spilspillet.dk/

50

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

Er vi så lige så begejstret som Jørgen Leth? Svaret findes ikke i regelbøgerne. Måske findes svaret i løbsreglementet, og måske skal svaret skabes gennem debat, der så forankres i reglerne. Det er vores sport – vi bestemmer.

Banefordel er et ord, der jævnligt dukker op til sprintmesterskaber. Er det så i orden at tilpasse indsatsen, så en selv eller en ven/veninde får en bedre placering eller bane i semifinalen? I badminton er det ikke – skal det være acceptabelt i kano og kajak? Nej vil være mit bud på et svar.

Jesper Frigast Larsen forklarer det således: - I forhold til DIF's matchfixing-regler er "forsætlig underpræstation" omfattet af definitionen på matchfixing.

Man skal som udgangspunkt altid gøre sit bedste i enhver konkurrence, og gør man det ikke, så snyder man. Men reglerne er indført med respekt for den alment anerkendte kultur i den enkelte idrætsgren. En roer, der sparer sig lidt i en B-finale for at have kræfter til at give den fuld gas i en efterfølgende A-finale, vil således ikke få en sag på nakken af DIF, siger Jesper Frigast Larsen og fortsætter: – Når det gælder matchfixing-reglernes begreb "tilsvarende uetisk adfærd", er følgende omfattet: Misbrug af intern viden i forbindelse med betting, spil på egen konkurrence, hvad enten man spiller på egen sejr eller nederlag, og at give eller modtage gaver, der ikke har nogen naturlig tilknytning til konkurrencen.

DKF skal tage problemet alvorligt Problemets omfang i sporten som sådan er DIF ved at danne sig et overblik over. I kano og kajak er vi ved at danne os en forståelse for problemets art. Der er ingen tvivl om at det skal tages alvorligt. Der er behov for klare regler for alle konkurrencer. Der er behov for, at trænere, ledere og roere er opmærksomme på kommunikation om og holdninger til den gode sportsånd.

Vi må ikke negligere problemet, bare fordi spil på kano og kajak ikke er udbredt herhjemme. Internettet gør, at selv i fjerne lande kan et dansk mesterskab følges – og udnyttes som spilobjekt. Vi må heller ikke negligere problemet, fordi vi ikke selv synes, det er vigtigt.

Feltet er dækket af fælles regler med skrappe sanktionsmuligheder. Der kan være tale om udelukkelse fra sporten i lighed med det, man kender fra dopingstraffe. Tænk, hvor tragisk det ville være, hvis man blev lidt for smart, og en ung roer pludselig står med en udelukkelsesdom fra DIF's matchfixing-nævn.

På samme måde, som vi råder vores roere til at holde sig fra doping og usikre kosttilskud, skal vi også råde dem til at holde sig fra usikre etiske forhold.

VEDRØRENDE DIT ABONNEMENT DKF's EPP-database og magasinets adressedatabase er, som mange ved, kørt sammen. Derfor er dit EPP-nummer (licens) og dit abonnementsnummer det samme. Det består af din fødselsdato og år samt de to første bogstaver i dit for- og efternavn. Nummeret står bag på dit blad, og dette nummer er vigtigt for DKFsekretariatet at få oplyst, når du henvender dig angående bladet. Uden nummeret, (alternativt din fødselsdato), kan man ikke finde dig i databasen.

1

MEN ændring af adresse, mailadresse og telefonnummer, er noget du enten selv, eller din klub skal vedligeholde. Klubberne skal holde databasen ajour med deres medlemmer og disses oplysninger, men du kan også selv logge ind i systemet.

1. Dette gøres ved, at du går til vores hjemmeside www.kano-kajak.dk Dernæst scroller man ned til punktet "GÅ TIL…" ude i højre side. Derefter klikker man på "Ret din blad-/EPP-adresse".

2. Der vil nu komme et login-vindue. Der taster du din mailadresse, (den som du har opgivet til din klub, og som du derfor er oprettet i systemet med). Hvis ikke du har været logget ind før, så kan du bede om at få tilsendt et nyt password, som derefter kan ændres når du er logget ind. (Hvis ikke din mailadresse eksisterer i systemet, så er det klubben man skal tage fat i).

3. Når du er logget ind, kan du ændre din adresse, mailadresse og telefonnummer.

Det er dig selv og klubberne der skal holde databasen ajour. I klubben er det ofte kassereren der sidder med opgaven. Der er ca. 18.000 adresser i databasen, så det ville være uoverkommeligt at folkene på sekretariatet skulle sidde med det.

2

MEN har du ændringer til dit navn, eller er din fødselsdato eller år tastet forkert, så er det sekretariatet man skal have fat i.

På redaktionen kan vi ikke rette i adresser eller gøre noget ved udeblevne blade, og det er spildt arbejde at sende os mails om det.

MANGLENDE MAGASIN? Udebliver dit blad, må du til gengæld meget gerne henvende dig til sekretariatet.

Vi betaler en klækkelig sum for, at alle medlemmer skal have Magasinet Kano & Kajak leveret, så vi vil gerne, via distributionsselskabet, kunne gøre noget ved det, når bladet ikke ender hos dig. Dette skal ske indenfor 2-3 uger efter seneste bladudgivelse. Send en mail til dkf@kano-kajak.dk, med navn, adresse og licensnummer, så opretter vi en reklamation, og du får bladet eftersendt, hvis altså din adresse i systemet er vedligeholdt.

3

MAGASINETS DEADLINES

. & Kajak udkommer fra: 28. januar 2015 Næste nummer af Magasinet Kano ktionen er: 9. januar 2015.

Deadline for materiale sendt til reda radresser er: 28. januar 2015.

Deadline for indtastning af modtage

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2014

51

HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND,IDRÆTTENS IDRÆTTENSHUS, HUS,BRØNDBY BRØNDBYSTADION STADION20, 20,2605 2605BRØNDBY, BRØNDBY,TLF. TLF.4326 43262094 2094 –– MMP MMP+ID-NR. +ID-NR. 42771 42771 ALAL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND,

Jantex professional paddles

René Holten Poulsen Beta Large, 221 cm

er fremstillet af 100% carbon

Kim Wraa, Beta Large, 219 cm

af det bedste composit materiale på markedet i en nøje kontrolleret

Kasper Bleibach Alpha Large plus, 219,5 cm

højteknologisk produktion.

Emil Stær Gamma Large, 221,5 cm Lasse Nielsen Gamma Large plus, 215 cm

Rio Ny model

Casper Nielsen Beta Large plus, 215 cm Jimmy Bøjesen Beta Large, 218 cm Henriette Engel Hansen Gamma Medium, 214,5 cm

Foto: Jens Thybo

JaNtEx BEta RIO

JaNtEx Gamma RIO

Stadig den mest anvendte Jantex pagaj. Rigtigt godt catch, god trækfase med et godt exit. Rigtig god til sprint og lange distancer.

Den mest anvendte pagaj i dame-klasserne ved de internationale regattaer i 2012. Blandt mange andre: Lisa Carrington (NZ) OL & VM Guldvinder K1 200 m. Godt catch med en rigtig god trækfase og et fantastisk godt exit væk fra kajakken.

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 215g

Vægt: 228g

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

SmaLL

LxB: 480x158 mm

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

BaBY

LxB: 470x155 mm

Vægt: 200g

Areal: 740 cm

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Areal: 720 cm2 NY StR.

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

Areal: 700 cm2

SmaLL

LxB: 480x158 mm

Areal: 680 cm NY StR.

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

2

2

Vægt: 190g

Areal: 740 cm2 Areal: 720 cm2 NY StR.

Vægt: 240g

Areal: 700 cm2 Areal: 680 cm2 NY StR.

Areal: 600 cm2

Dansprint apS

Tel.

+45 4469 8800

mail@dansprint.com

Strandmarksvej 27C

Mobil

+45 2011 8800

www.dansprint.com

DK-2650 Hvidovre

Fax

+45 4469 8880

indoor-outdoor