Magasinet_Kano_&_Kajak_no5 2011

kano&kajak Magasinet

dansk kano & kajak forbund

Nr. 5 · oktober 2011

90 år og stadig aktiv Carl Rosenvold fra Aabenraa er i gang med sin kajaksæson nummer 81. S. x

a n m e l de l s e

k lu b

eventyr

Solar Charger

Kajakklubben Palo

Ribadesella

Magasinet Kano & Kajak har testet Solar Charger, LET-02 · s.xx

Klubben i Charlottenlund har siden 2008 tilbudt kajakroning for kræftpatienter · s.5

Når kajak pludselig er alt den første lørdag i august i spanske Ribadesella · s.xx

indhold

Vi viser dig hvad der er op og ned, når det gælder valg af kajak

Følelsen af at få sin krop igen

5

Verdensmester kastede glans over Amager

24

4

Leder

5

Følelsen af at få sin krop igen

10 Bornholm rundt – en slags anmeldelse 14 På besøg hos Havkajak Bornholm 18 90 år og still crazy med kajakker 23 Det sker...

24 Verdensmester kastede glans over

Amager Strandpark Rundt

Sundby ser fremad

28

Holdejeren fra Kolding

34

28 Sundby ser fremad 32 Kapkanoer indtog København 34 Holdejeren fra Kolding 38 Anmeldelse: Solar Charger, LET-02 40 Når kajak pludselig er alt 44 Modstandstræning i kano og kajak 48 39 kajakruter i Danmark 50 New Girl Power i Danmark 2011

Kom og prøv vores udvalg på mere end 70 forskellige modeller!

kolofonen...

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Nybrovej 370 2800 Kgs. Lyngby Tlf.: 4588 3887

w w w.ka no byg.dk Altid210% på udstyr og 5% på kanoer og kajakker til medlemmer af alle kano- og kajakklubber Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Kan ikke kombineres med andre rabatter

Magasinet kano&kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Datagraf A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljø mærkninger.

Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Datagraf arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion, ved at hver medarbejder tænker og handler miljøbevidst. Se mere på www.datagraf.dk

Oplag 17.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

3

LEDER

TEKST og foto: ann kerol

Flere medlemmer gennem udvikling

Ole Tikjøb Formand Dansk Kano og Kajak Forbund

I Danmark er der 90.000 personer, der dyrker kano- og kajak-aktiviteter, men kun 21.000 af dem er medlem af DKF. Med andre ord er der et stort potentiale for medlemsfremgang, og derfor går vi nu i gang med et stort udviklingsprojekt i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, DIF. Udviklingsprojektet løber frem til udgangen af 2013 og koster 2,4 millioner kroner, hvoraf DIF bevilger 1 million kroner. Målsætningen er, at der i projektets løbetid kommer 49 nye klubber i DKF, og at medlemstallet stiger med 4.000.

For at nå det mål, er et af hovedpunkterne i det nye udviklingsprojekt mellem DKF og DIF en systematisk etablering af nye klubber, så de kajakinteresserede kan få mulighed for at dyrke sporten.

Et af midlerne er en ændring af kontingentsystemet, så nye klubber ikke skal betale kontingent til forbundet i de første par år. Samtidig vil mindre klubber skulle betale et reduceret kontingent.

Hos DKF mærker vi i disse år en stigende interesse for at dyrke sport i naturen, herunder kajak, især i aldersgruppen 26-60 år.

Der er derfor et stort potentiale for medlemsfremgang hos DKF, samtidig med at det netop er i den aldersgruppe, DIF generelt har de største udfordringer med at rekruttere nye medlemmer. Vi vil derfor også samarbejde med en lang række klubber om at udvikle og målrette tilbuddene i klubberne til netop den store gruppe af voksenmotionister.

Stort UDSALG af tur- og kapkajakker

Kajakker til klubben eller privat Gør et kup - Spar mellem 25 og 50% Udsalget starter 24. oktober og omfatter kajakker fra: Plastex Struer Citius GBA Epic Zedtech

Besøg en af vores butikker eller check vores hjemmeside www.kajak.dk Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev Tlf.: 4441 0048 Åbningstider: Mandag til fredag 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

4

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 8989 Åbningstider: Tirsdag til fredag 10 - 18, lørdag 10 - 14 Lukket søndag og mandag

Tilbuddet gælder, så længe der er lager.

Følelsen

af at få sin

krop igen

To medlemmer af Kajakklubben Palo i Charlottenlund har siden 2008 tilbudt kajakroning for kræftpatienter – og det har givet mange kræftpatienter livsnerven tilbage og troen på, at kræften kan bekæmpes >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

5

KLUB

I dag er der fire hold tilmeldt ordningen..."

Det giver mig så ubeskriveligt meget..."

Når jeg sidder derude på Øresund og kigger over på Sverige, så får jeg følelsen af at have fået min krop igen. Jeg kan nemlig mærke en dejlig naturlig træthed i alle mine lemmer, og når jeg ror i min havkajak, så er det mig, der har kontrollen, og ikke kræften, som i lang tid har styret min krop og mit liv.

Sådan lyder det fra 51-årige Helle Knudsen fra Østerbro, der første gang blev helbredt for brystkræft i 2005, men i april i år måtte konstatere, at kræften var kommet igen. Det betød, at hun fra april og frem til nu

6

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

har gennemgået seks kemobehandlinger og nu skal fortsætte med 25 gange strålebehandling og antihormon-behandling de næste fem år.

En hård omgang for både krop og sjæl. Derfor blev Helle Knudsen også rigtig glad, da en af hendes veninder ringede til hende og fortalte, at hun i den lokale avis, Villabyerne, havde læst, at to medlemmer af Kajakklubben Palo i Charlottenlund gennem Kræftens Bekæmpelse tilbød havkajak for kræftpatienter.

- Min mand og jeg havde, før kræften meldte sig for anden gang, begyndt at tale om at ro kajak og vi havde da også meldt os til i Karrebæksminde. Så det var ikke en helt fremmed tanke for mig at tilmelde mig holdet her i Palo, fortæller hun og tilføjer, at det er en beslutning, hun aldrig har fortrudt og en aktivitet, der har givet hende så meget allerede.

- Når jeg sidder ude på Øresund i min havkajak og nyder nuet og den stille natur, så tænker jeg faktisk, at så er der da kommet noget godt ud af det her. For de følelser og den ro, der melder sig i min krop og sætter sig i mit sind, giver mig så helt ubeskriveligt meget, siger hun.

Startede som sorggruppe Ideen med at arrangere havkajak for kræftpatienter kommer fra to af Palos medlemmer, Erik Bidsted og Annie Michelsen – og det var den sørgelige hændelse, at Erik Bidsted mistede sin kone til kræften i 1996, der fik de to til at tale sammen om emnet. Erik er psykolog og Annie er Lærer og friluftsvejleder, hvilket har givet hende en stor erfaring i at arrangere kajakture og til formålet havde hun selv otte havkajakker.

- Det var også sådan, at Annie og jeg på det tidspunkt i flere år havde været kolleger på Skelgårdsskolen i Tårnby og derfor kom til at snakke sammen, da jeg havde mistet min kone. Vi kom til at tale om, hvordan man kunne lave en sorggruppe for personer der havde mistet et familiemedlem til kræften, fortæller Erik Bidsted.

De blev hurtigt enige om, at kajakroning var sagen, for kajakroning var noget de mente, ville appellere til unge mænd, som normalt ikke er gode til at finde sammen i grupper og behandle deres sorg. Så den første gruppe de to lavede i Palo var en sorggruppe stilet til unge mænd.

- Vi tog kontakt til Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Lyngby, som gerne ville bakke op om ideen og de lavede foldere, som blandt andet blev uddelt til sygehuse, fortæller Annie.

Annie og Erik oprettede således deres kajaktilbud som frivillige I Kræftens Bekæmpelse og stillede selv frit kajakker og kajakudstyr til rådighed.

Den første gruppe startede i 2008, men det var ikke unge mænd, men derimod unge kvinder, som havde tilmeldt sig holdet.

- Efter vi havde fået gang i den gruppe, begyndte vi at tale om at lave noget for kræftpatienter over 25 år, og den første hold til den målgruppe startede i 2009. Det blev en slags rehabiliterings – og støttegruppe for kræftpatienter.

Og det blev en succes, siger Erik Bidsted.

I dag er der fire hold tilmeldt ordningen – tre for kvinder og mænd samt et rent mandehold.

Snak med ligestillede Når holdene mødes ved Palos klubhus på stranden ved Charlottenlund Fort, så er det ikke kun det at komme ud i havkajakkerne, der trækker. Når turen på Øresund er færdig, så skal der drikkes kaffe og spises hjemmebagt kage, for samtalen med ligestillede er en nok så vigtig ting, fortæller Helle Knudsen.

- Det er så dejligt at mødes her med ligestillede, der ved, hvad det vil sige at være kræftpatient, og som også har været igennem mange af de samme ting under

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

7

dem var så kede af, at de ikke kunne fortsætte i grupperne om formiddagen, at vi nu har tilbudt dem at fortsætte med at mødes i en aftensgruppe, forklarer han.

Annie og Erik har også igen sat fokus på gruppen med mænd, som de oprindeligt havde i tankerne, da de begyndte.

- Nu har vi lavet en folder, der er stilet til mænd. Den kalder vi ”Vil du ud at ro med andre mænd”. Meningen er at nå mændene, som ikke er så gode til at tale om deres sorg og problemer i forbindelse med en alvorlig sygdom som kvinder. De går og putter med det på en anden måde end kvinder. Men vi vil så gerne have fat i den gruppe også, for mænd har lige så stort et behov for at være sammen med ligestillede som kvinder, forklarer Erik.

Flere klubber skal med Erik og Annie vil også gerne opfordre andre klupper til at melde sig på banen med lignende aktiviteter, der har kræftpatienter som målgruppe – for interessen og behovet har vist sig at være stort.

- Vi er nok nået dertil her i klubben, at vi dårligt kan tage flere ind på holdene eller oprette flere hold. Men vi vil så nødig afvise nogle eller lave en venteliste, for vi kan se, hvor meget det her betyder for de kræftpatienter, der deltager i grupperne nu. Derfor ville vi behandlingen som en selv. Vi kan tale sammen som ligesindede uden at ynke. Det betyder alt og meget af snakken om sygdom sker faktisk i omklædningsrummet, og når vi er ude i kajakkerne, hvor vi tager omsorg for hinanden og hjælper hinanden frem, siger Helle .

Men snakken omkring kaffebordet – gerne ude i hjørnet på terrassen foran klubhuset – er en vigtig del. Her går samtalen nemlig ofte på meget andet end sygdom.

- Vi taler om, hvad der er sket ude på turen, om opskrifter på den kage vi spiser. Ja om sådan helt almindelige ting. Vi kan også tale om sygdom, men det er ikke det, som optager os mest omkring kaffebordet.

Her er vi bare sammen med ligestillede, og det giver os en vis form for værdighed at kunne være sig selv, forklarer Helle, der selv er psykiatrisk sygeplejerske og derfor kender til det med den svære samtale.

- Det er også det gode ved at komme her. Både Erik og Annie kan tale med os på et værdigt plan, hvis vi har brug for det. De kender til det at føre den svære samtale, og de er en stor hjælp for os, hvis vi har brug for at tale med en om vores sygdom og problemer, siger hun.

Helle Knudsen får også stor opbakning fra Annie og Erik omkring kajakroning – for selvfølgelig er der en

8

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Vi nyder stor opbakning til aktiviteten her i klubben..." gerne, om vi kunne henvise til andre klubber med et tilsvarende tilbud, siger Erik.

Og her bakkes han op af Annie. Blot skal man være sig bevidst hvad det er man har med at gøre.

- Det kræver selvfølgelig, at man har nogle, der forstår at tage den svære snak, og som har en forståelse for denne gruppe mennesker. Men når det er sagt, kan man altid få støtte og rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse, der gerne bakker op om initiativet, forklarer hun.

Hvis man skal søge midler til kajakker og udstyr, så kan man for eksempel søge i fonde og hos Friluftsrådet, der støtter nye tiltag i friluftslivet, peger hun på.

- Vi oplever, at det her giver så meget til en gruppe mennesker, der ikke har så mange tilbud med aktiviteter i naturen, er både Annie og Erik enige om, og de står begge gerne til rådighed, hvis der er nogle klubber, der har lyst til at høre mere om deres tilbud i Kajakklubben Palo.

del omkring sikkerhed og færdigheder i kajakroning, der skal indlæres, før man tager ud på Øresund.

- Udover, at det er sundt og godt på mange måde i forhold til min sygdom, så giver timerne her i klubben mig også mulighed for at dyrke motion igen. For efter en sej omgang med kemobehandling, så tror man faktisk, at ens krop er gået helt i stykker og ikke kan holde til noget. Men her er kajakroning en god mulighed, fordi man kan få god motion og frisk luft uden at skulle lægge hele sin krop i det. For når man først er i kajakken, så skal man jo ikke slæbe rundt med hele sin kropsvægt, forklarer Helle.

Socialt engagement Der er stor opbakning til aktiviteten blandt medlemmerne i Kajakklubben Palo, og nogle medlemmer har endda tilbudt at assistere, hvis der bliver behov for det.

- Vi nyder en stor opbakning til aktiviteten her i klubben, som finder det naturligt at gøre noget for kræftpatienter. Blandt andet har klubben i flere år nu årligt inviteret kræftsyge børn fra Rigshospitalet på besøg, for at ro kajak en dag forklarer Erik, der er ved at udvide tilbuddet.

- Vi har nu også dannet en aftensgruppe for de kræftpatienter, der er kommet så langt i deres sygdomsforløb, at de er blevet tilbudt fleksjob. Nogle af

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

9

anmeldelse

Bornholm rundt – en slags anmeldelse Øen derude i Østersøen er i høj grad et besøg værd – og husk lige at få din kajak med

TEKST og foto: anders krintel

10

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Kan man lide kajakker, smuk natur og langtursroning er det ikke til at komme uden om Bornholm, eller rettere sagt, så er det lige præcis det det er. Øen derude i Østersøen ligger bare og venter på at blive besøgt.

Turen rundt er cirka 110 kilometer lang og kan jo i princippet ordnes på en dag, men så når man med garanti heller ikke at opleve alt det, der skal opleves. Faktisk vil jeg sige, at to dage er i underkanten, for der er rigtigt mange små havne, klippeformationer og badestrande, der skal nydes. Men jeg gjorde det på to dage, og fik dog oplevelser nok til at kunne ’anmelde’ Bornholm med ’kajakøjne’.

Min rundtur gik med uret, og jeg startede på sydøen ved Boderne Strand. På dagen var der en god sydøstenvind, og jeg tænkte flere gange, at det slet ikke var dumt, at jeg havde valgt en tung plastikhavkajak (en Hasle Excursion). Ikke, at der som sådan var problemer, men når man jævnligt mister den visuelle kontakt med horisonten, fordi man ikke kan se henover bølgerne, er det trods alt rart at sidde i en bred båd. Desuden havde jeg valgt

en plastikbåd, fordi der overalt ligger store sten og klipper lige under vandoverfladen, og flere gange gik jeg på. Så slagfast plastik og klipper er en udmærket kombination.

For alvor smuk Først når man kommer forbi Rønne, bliver øen for alvor smuk. Her begynder klipperne at rejse sig, og man må konstant betragte dem.

Efter Rønne kommer man forbi de hyggelige små havne i Hasle, Teglkås, Vang og Hammerhavn. Kort efter Teglkås kan man opleve den fritstående klippe Jons Kapel og kort efter, klippen Hvidkleven, der er en 40 meter høj lodret klippevæg, som i vestenvind kan skabe nogle heftige refleksbølger.

Stednavene på øen er i øvrigt et helt kapitel for sig. Man fornemmer at hvert lille klippefremspring eller antydningen af en grotte, har fået et navn, og i flæng kan man nævne Tørre Ovn, Klømperne, Himmerigsport, Hvidhat, Kødtønden og Skidteper.

På dette tidspunkt på turen var jeg begyndt at bemærke de mange grupper af hunedderfugle med unger, der har for vane at

ruge ungerne ud på Ertholmene for derefter at opfostre dem i farvandet rundt om Bornholm. Er man heldig kan man også støde på Alk og Lomvie oppe på nordøen omkring Hammeren.

Hammeren er rundturens ’’Kap Horn’’, og i dårligt vejr kan der virkeligt være voldsomme bølger, men i tåleligt vejr er det en kæmpe oplevelse. Når man ligger i kajakken og betragter den imponerende Borgruin Hammershus, kan man næsten ikke vente med at komme rundt om øens nordspids for at se, hvad der mon møder én på den anden side.

Dog bliver man tvunget til at glo betaget på alle klippeformationerne ved hammerhovedet. Dette område er måske det smukkeste stykke Danmark, der findes.

Når man har rundet Hammerodde, kommer man straks til Sandvig og Allinge. Man bør her give sig selv den oplevelse at prøve den berømte og uovertrufne fiskebuffet på restauranten i Nordbornholms Røgeri, der ligger lige ned til vandet ved Allinge Havns sydende, for det findes næppe bedre i hele riget.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

11

← Jons Kapel > Hammersodde

> Dueodde

Gem det bedste til sidst

> Helligdomsklipper

Bornholmske links: Rønne Roklub: www.roenneroklub.dk Hammerodde Kajakklub: www.hammeroddekajakklub.dk Nexø Kajakklub: www.nexoekajakklub.dk Nordbornholms Røgeri: www.nbr.dk Sea Challenge Bornholm: www.seachallengebornholm.dk Havkajak Bornholm: www.havkajakbornholm.dk

12

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Efter førstedagens 54 kilometer fandt jeg en lille nogenlunde uforstyrret plet cirka fem kilometer nord for Helligdomsklipperne. Jeg måtte lede længe efter et bare lidt øde sted, for overalt langs kysten er der bebygget, så det var ikke nemt at finde et sted. Jeg kan jo ikke tillade mig at opfordre til, at man slår telt op, hvor det passer én, men ofte er det jo bare sådan på en langtur, at man ikke kan forvente, at der er en campingplads eller en naturlejrplads, der hvor man nu engang er træt, så jeg overnattede på en lille skøn plet i vandkanten. Mens mine mange overnatninger på campingpladser gennem tiden, fortaber sig i ligegyldige tåger, kan jeg til gengæld lysende klart huske alle de små øde steder, hvor rokammerater og jeg på langture har erobret små øde stykker Danmark.

Vækket af morgensolen var jeg klar allerede klokken 7.30 næste morgen til at ro videre, og kort efter afgang kunne jeg nyde synet af Helligdomsklipperne i

morgensolen og på den hyggelige havn i Gudhjem kunne jeg sidde og spise mysli, mens sejlere og bådsfolk fra Christiansøfærgen gik og nød en morgenstund uden alt for mange turister.

Desværre var det nu sådan, at betagelsen herefter gradvist begyndte at ebbe ud, for jo mere man nærmer sig Svaneke og Nexø, jo fladere bliver øen. Ikke, at sydøen ikke er smuk, men det ligner bare mere noget, man er vant til. Derfor vil jeg anbefale at man starter med at ro den sydlige del af øen, så man gemmer det bedste til sidst.

I Årsdale syd for Svaneke er man garanteret velkommen til at kigge indenfor hos Havkajak Bornholm og få lidt lokale tips med på vejen, hvis man da ikke ligefrem starter sin rundtur med at leje båd her.

Når man runder den ikke synderligt smukke havn ved Nexø, skifter øen totalt karakter og klipperne erstattes af flotte og indbydende hvide badestrande. Stranden ved Dueodde er, uden at overdrive, en verdensklassebadestrand, som man

bare må og skal holde en badepause ved. Østersøens saltindhold er, som nogen ved, bemærkelsesværdigt lavt, hvilket yderligere tilskynder til badning, da der næsten ikke findes brandmænd, søstjerner eller krabber i dette brakvand.

15 kilometer senere kunne jeg stoppe GPS’en og nyde fornemmelsen af at have været rundt. Lige knapt 111 kilometer på to dage og samlet 13.18 timers roning blev det til.

Besynderligt nok mødte jeg kun tre andre kajakker på rundturen, selvom der var et utal af andre besøgende, som kørte rundt med både på taget af bilerne.

Dog bliver øen hvert år rundet af mange kajakroere, når der i august afvikles det årlige Bornholm Rundt-løb, Sea Challenge Bornholm.

Vores lille "outsider" derude i Østersøen er i høj grad et besøg værd, og lov dig selv aldrig at tage derover uden en kajak.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

13

butik

TEKST og foto: anders krintel

På besøg hos

Havkajak Bornholm I en smuk strandvejsvilla i Årsdale syd for Svaneke har Jens Jørgensen og Cecilie Mattsson lavet en kajakshop

Da parret Jens Jørgensen og Cecilie Mattsson, tilbage i begyndelsen af 2008, skulle finde anvendelse for de erhvervslokaler, der hører til deres smukke strandvejsvilla i Årsdale lige syd for Svaneke, faldt valget på en kajakshop. Øen havde, og har, rigeligt med butikker med brugskunst, keramik eller sommertøj, men ingen kajakbutik. Jens Jørgensen har altid haft med vand, sejlads og kajakker at gøre og har selv tidligere bygget en grønlænderkajak, så netop en kajakforretning var et naturligt valg.

Havkajak Bornholm åbnede dørene i april 2008 og har siden da, roligt og sikkert, udvidet tilbudene og omsætningen.

14

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Forretningen har flere ben at stå på. Dels kan man få et fint lille udvalg at havkajakker og udstyr, men varelageret er ikke ret stort, for der er ikke så mange kajakroere på øen, at det kan holde en butik kørende.

Dog sælges der jævnligt "pakker" til øens sommerhusejere, der ofte ser det som et must at have et par kajakker i baghaven, og selvfølgeligt diverse udstyr til roerne fra øens fire klubber. Den ene er den nystartede Bornholms Kajakpoloklub.

En anden indtægt kommer fra udlejning af kajakker. Man kan ikke vandre ind fra gaden og leje en kajak. Dertil er rofarvandet for farligt. Cecilie og Jens kræver, at folk mindst har EPP2, eller hvad der svarer

til det, for at kunne drage af sted på egen hånd i Havkajak Bornholms navn.

Guidede oplevelsesture Den tredje del af virksomheden består i guidede oplevelsesture af nogle timers varighed, både for begyndere og erfarne roere. Her kommer man på tur i det smukke farvand sammen med enten de to ejere eller de to ansatte sommerhjælpere, Jeppe og Jonathan. De guidede ture kan være en rigtig god idé, da farvandet er fyldt med skærog samtidig byder på en masse små naturskønne detaljer, som kun de lokale har helt styr på. Denne del af forretningen fylder meget om sommeren, og Jens og

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · august 2011

15

Co4 Creative Agency

Nye kajakker

til fornuftige priser

Cecilie har på gode dage op mod 40 besøgende med på tur. (Her lader Cecilie det skinne igennem, at turene ved solnedgang på klare dage er det smukkeste og bedste køb). Hvis vinden ikke arter sig til begynderroning, er øen ikke større end, at man hurtigt kan flytte både og kursister til en anden side på øen, hvor der er læ.

Sidst kan man hos Havkajak Bornholm blive certificeret til EPP2 hav. Dette foregår på et intensivt kursus over to dage á hver otte timer.

Mange uerfarne kan ikke se fidusen med dette relativt grundige kursus, og mange vælger først dette efter, at de har været på en af de korte introduktionsture.

Cecilie og Jens leger med tanken om at udvide paletten med nogle længere guidede ture, kurser i kajaknavigation, et kajakværksted eller måske kajakbyggerkurser, men der er foreløbigt ingen planer om at opgive de to skolelærerjobs, for nok går forretningen den rigtige vej, men om det skal og kan blive en fuldtidsforretning, vil tiden vise.

Havkajak Bornholm samarbejder i øvrigt med Kajakkæden APS (www.kajakkaeden.dk) og benytter ofte havkajakeksperten Martin Ploug til kurser og workshops.

Så kommer du til Bornholm, så kig forbi Årsdale og oplev denne del af det, som Jens og Cecilie med et smil kalder "Vandkantsdanmark".

Player

Arrow

Player er en ny kajak for roeren der ønsker fart og stabilitet.

Arrow er udkommet i en ny og lettere version, men stadig i den kendte gode kvalitet.

Kajakken er perfekt som overgangskajak fra tur- til kapkajak.

En god turkajak både til klubber og private.

Bredde: 47 cm.

Længde: 520 cm.

Vægt: 12 kg.

Pris ....................................................

12.999,-

Attack

Pris ....................................................

12.999,-

Alt i udstyr, tilbehør

Ny turkajak med dejlig stabilitet og gode manøvreegenskaber.

Perfekt klubkajak for begyndere eller større personer.

Bredde: 60 cm.

Længde: 520 cm.

Vægt: 13 kg.

Pris ............

Bredde: 51 cm.

Længde: 520 cm.

Vægt: 12 kg.

og kajakker

Åbningstider

12.999,-

Mandag-fredag .......................................................................09.00-17.00 Lørdag ......................................................................................10.00-14.00

Læs mere på www.havkajakbornholm.dk

16

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · august 2011

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · august 2011

Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 37 · mail@struerkajak.com · www.struerkajak.com

17

portræt

TEKST: Ann kerol foto: ann kerol samt privatfoto

90 år og

Still Crazy

med kajakker

90-årige Carl Rosenvold fra Aabenra har i år snart gennemført sin kajaksæson nummer 81, og det hele startede som en drengeleg, da han med sin bror byggede sin første kajak i 1931

Da vi kørte ned til adressen i Aabenraa, hvor dette interview skulle finde sted, kom en gammel VW Golf kørende imod os. På taget var der en kajak bundet fast med kulørte, vævede bånd på et selvgjort stativ og en ældre herre sad bag rettet. Og jo, det var Carl Rosenvold, som skulle ned at købe bananer.

Dog skal siges, at han var undskyldt, for vi kom lidt for tidligt il mødet. Men billedet af den 90-årige Carl Rosenvold i sin 30 årige VW Golf med en 35 år gammel Struer Malik bundet på taget af vognen – det brændte sig fast. Og netop sådan kender alle i Aabenraa og omegn ham også – for i sommerhalvåret har han altid sin kajak med sig på bilens tagbagagebærer. Sådan lidt boheme eller hippieagtigt, selvom Carl på ingen måde ser sig selv på den måde.

- Jeg kan bare godt lide at ro kajak, for jeg er et naturmenneske, og derfor har jeg altid kajakken med mig, så jeg hurtigt kan tage en tur, hvis jeg finder et sted at ro på min vej. Og det behøver jo ikke være så kompliceret med en masse smart og dyrt udstyr, siger han.

En af de sætninger, man med det samme får ind i hovedet, når man møder Carl – en meget trimmet og rfisk 90-årig mand med vildt hår og skæg – er Paul Simons sang, Still Crazy after all these Years – og når man kommer ud i Carls baghave, så ser man da også den seneste kajak, som han selv har bygget, og den hedder - ja - ”Still Crazy” – et navn som nogle bekendte mente passede til kajakken, forklarer han.

18

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

19

I 1931 blev det til en rigtig kajak, som Holger og jeg byggede...

Startede med tømmerflåde

Det var en pagaj, som Svend Torell havde konstrueret, og den, som jeg købte til en pris af 15 kroner.

20

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Når man er 90 år står der som bekendt 1921 på ens dåbsattest, og i 1920-30'erne ferierede Carl sammen med sine fire søskende og forældre i familiens sommerhus i Hostrupskov, som munder ud til Aabenraa Fjord. Men det var især Carl og hans storebror Holger, der var glade for at lege nede ved fjorden i en tømmerflåde, som de selvhavde bygget.

- I 1931 blev det til en rigtig kajak, som Holger og jeg byggede. Vi blev bidt af det og fik fat i tegninger fra den svenske kajakbygger, Svend Torell, og ud fra hans tegninger byggede vi hver sommer en kajak, indtil vi havde fem. En til hver af vores søskende, fortæller Carl.

Men det var dog mest Holger og Carl, der gik op i det der med at bygge kajakker – endda så meget, at de selv begyndte at lave egne konstruktioner.

- For Holger var det mest en drengeleg og han endte da også med at blive arkitekt, hvorimod jeg blev hængende. Og det endte

også med, at jeg kom i lære i Helsingør, hvor jeg uddannede mig til Skibsingeniør og blev meldt ind i kajakklubben i Helsingør, Krogen, hvor jeg i 1939 fik langtursnålen i sølv, fortæller han.

I Helsingør blev det for alvor seriøst, og Carl konstruerede og byggede selv flere kajakker efter egne tegninger. Det er blevet til mange kajakker i tidens løb - også en sejlkajak med to master, som Carl byggede i 1950-51. Den var pragtfuld med god vind og søgang, husker Carl.

Så kom krigen..

Da Carl meldte sig ind i Krogen i 1938 købte han den træ-pagaj, som han har den dag i dag.

- Det var en pagaj, som Svend Torell havde konstrueret, og den, som jeg købte til en pris af 15 kroner, var hans forbedrede udgave. Den bruger jeg stadig, og det er vel nærmest blevet til en museumsgenstand, men den tjener mig fortrinligt, fastslår Carl.

I Helsingør tegnede der sig en lys fremtid for Carl som skibsingeniør og medlem af

Krogen som aktiv kajakroer. Men helt sådan kom det ikke til at gå. Det satte krigen og sygdom - Carl havde i en periode i ungdomsårene epilepsi - en stopper for.

Han var dog medlem af Krogen indtil 1941, indtil tyskerne indførte forbud mod at ro kajak i Øresund. Og alting blev jo ligesom helt anderledes i krigsårene, så Carl besluttede at flytte hjem til Aabenraa i 1943, hvor hans kæreste Helga ventede på ham. Carl og Helga blev gift i 1947, og sammen fik de et liv helt uden skibe og kajakker. For Carl begyndte i de år at arbejde i familiens sadelmager-virksomhed, som siden blev omdannet til et firma med gulv-belægningtæpper. Carl og Helga overtog efter nogle år firmaet efter Carls far, og de bosatte sig i en villa tæt ved skov og fjord.

- Så jeg fik aldrig udnyttet min uddannelse professionelt, men kærligheden til at bygge og tegne kajakker og sejlskibe har >>> hængt ved, fortæller han.

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · august 2011

21

Det sker...

60+ projekt i din klub?

Nu indkalder DKF interesserede klubber til en fælles satsning for 60+ gruppen. Hvis I i jeres klub kan se perspektiver i at oprette særlige 60+ hold, så tag telefonen og ring til Malene på tlf. 4326 2085. Vi vil så i fællesskab forsøge at skrue et godt koncept sammen, hvor vi inddrager de lokale ældresagsafdelinger, evt. udvikler et særligt 60+ introforløb, tilbyder uddannelse til 60+ instruktører og aftaler en fælles kick-off dag, som vil blive annonceret på ældresagens hjemmeside. Der er sat en del midler af til dette projekt, så vær med fra start! Vi skal i gang allerede her i efteråret.

DKF O-løb Tiden er inde til at støve kompas og løbesko af. DKF o-løb er startet. 2. løb ud af 6 finder sted den 6. november i Rude Skov. Tilmeldingsfrist den 24. oktober. Se mere på www.dkfolob.dk

Still Crazy I 1945 byggede Carl en sejlbåd, som han skilte sig af med i 1951, og det blev også til flere sejlkajakker – otte kajakker i alt. Samtidig gjorde Carl det til sin helt store hobby at tegne skibe og kajakker.

- Jeg har altid elsket at komme ud på fjorden og nyde naturen. Derfor bosatte vi os også tæt ved fjorden, så jeg kunne komme ud på vandet, når der var vejr til det og ellers gå ture i skoven. I 38 år har hans Struer Malik været den foretrukne kajak, og den har han den dag i dag.

Men for tre år siden byggede Carl sin seneste kajak "Still Crazy" ude i skuret i den andelsbolig som han og Helga er flyttet ind i efter de solgte huset.

- Det er en bred turkajak, som jeg har en drøm om at komme på langtur med. Måske til Gudenåen. Sådan en tur under primitive forhold, for sådan kan jeg bedst lide det. Siden Helsingør har jeg aldrig været indmeldt i en kajakklub. Jeg elsker at tage rundt alene og ro en tur, der hvor jeg synes, at naturen er skøn, forklarer han.

Kajakken "Still Crazy" byggede Carl samtidig med, at han fik en hofteoperation. Det

forhindrede ham dog ikke i at ro kajak. En måned efter operationen kunne man igen se Carl Rosenvold køre rundt i sin gamle VW Golf med sin Struer Malik på taget – og måske kommer man snart til at se ham på Gudenåen i "Still Crazy" for det er en drøm, der stadig lever - efter alle disse år.

Prøv en ny kajak i vintersæsonen træningskajak

Roto Buran PE Havkajak.

Stabil kort havkajak med stort cockpit.

Meget velegnet til basin træning.

Størrelse 430 x 60 cm.

kr. 5.200,-

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

send e-mail til sn@fritidsjoller.dk

10% klub rabat eller betaling over 12 måneder.

seniorkajak

Current Design Kestrel 140 OC PE kajak.

Kestrel 140 OC er en ny kajaktype i Danmark.

Det er en meget stabil fritidskajak (Recreational kayak) med langt cockpit, der letter ind- og udstigning.

Kestrel 140 OC har multijusterbart sæde med højt ryglæn, der let kan indstilles til forskellige brugere. God klub kajak.

Størrelse: 412 x 64 cm.

Prøv en kestrel 140 oc i 2 uger send e-mail til sn@fritidsjoller.dk

kr. 7.500,-

10% klub rabat eller betaling over 12 måneder.

Albertslund Stenlille Brenderup Herning Hornsyld

Se detaljerne på www.fritidskajakker.dk Fritidskajakker_ann_A5_okt-2011.indd 1

22

Prøv en Buran weekend i 2 uger

sn@fritidsjoller.dk am@fritidsjoller.dk kim@fritidsjollerdk fm@kajaksalg.dk ksm@fritidsjoller.dk

tlf. 4343 5800 tlf. 2467 9081 tlf. 4040 3532 tlf. 2689 3300 tlf. 5126 7063

Tilbudene gælder fra 1.10.2011 til 31.3.2012, så længe lager haves.

9/29/2011 10:52:34 AM

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

23

TEKST: lars bo foto: flemmingjørgensen Oversættelse: Joy brohm

Verdensmester kastede glans over Amager Strandpark Rundt Sundby Kajakklub inviterede Ben Brown til at stille op – og verdensmesteren takkede ja

Ben Brown kom til København og vandt Amager Strandpark Rundt 2011 i overlegen stil.

24

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Den engelske verdensmester Ben Brown var det helt store trækplaster til årets udgave af Amager Strandpark Rundt.

Og ikke så lidt af et scoop for arrangøren, Sundby Kajakklub.

- Det var en helt bevidst satsning at invitere Ben Brown. Vi vil gerne give løbet en ekstra dimension ved at tiltrække de dyre atleter udefra. Det er med til at skærpe interessen for løbet for den danske elite samtidig med, at vores unge roere kan se, hvad der kræves for at komme helt til tops i sporten. I den forbindelse er Ben Brown en rollemodel, siger formanden for Sundby Kajakklub, Ulla Stuart.

Hun håber, at Ben Browns deltagelse kan bane vejen for, at andre fra verdenseliten i maraton vil stille op i Amager Strandpark Rundt.

- Vi håber helt klart på, at Ben Browns deltagelse i løbet vil inspirere andre >>> internationale stjerner til at stille op. Det vil være med til at udvikle løbet, og vi håber på, at Amager Strandpark Rundt stille og roligt også bliver en international attraktion. Vi vil gerne have flere af verdens bedste maratonroere med. Det vil være med til at udvikle vores egen elite og ungdom og samtidig være med til at promovere sporten generelt, siger Ulla Stuart.

Ben Brown viste også sit værd under besøget. Han var ikke kommet til Amager som turist, men satte den danske elite på plads og vandt løbet i overlegen stil foran sin danske ven og træningskammerat, Rene Olsen.

Efter løbet fik Magasinet Kano & Kajak en snak med den engelske verdensmester om hans deltagelse i løbet, hans træningsmetoder og plan for fremtiden.

Hvorfor valgte du at stille op i Amager Strandpark Rundt?

- Jeg var inviteret af arrangørerne af løbet. Jeg havde hørt om løbet før. Det har altid været et løb, jeg gerne ville deltage i og vinde!

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

25

Ben Brown var ikke kommet til København som turist...

Hvad syntes du om løbet?

- Vi var heldige med, at der var super forhold. Det var blæsende, og der var gang i havet. Det passer mig rigtig godt. Jeg brugte min erfaring fra surfski, så jeg kunne komme væk fra Rene Olsen! Portagen ved stranden var sjov, og Le Mans starten fik mit hjerte til at pumpe rigtig hurtigt.

Det var en rigtig god ide, at arrangørerne ændrede retningen, så løbet passede til vinden. Jeg tror flere var sunket, hvis løbet var gået den anden vej rundt.

Kunne du finde på at stille op i Amager Strandpark Rundt en anden gang?

- Jeg håber virkelig på at blive inviteret igen næste år. Jeg havde en virkelig god tur, både på vandet og på land. Mine danske venner tog sig virkelig godt af mig. Især tak til Rene Poulsen, fordi han kørte mig rundt og viste mig hans fantastiske by, København.

Du er verdensmester i maraton. Hvad skal der til for at blive verdens bedste?

- Jeg tror, at det tager en god omgang vinter med træning af 1000 meter. Det var hvad, jeg gjorde. Jeg var på 1000 meter holdet, som var seks uger i Australien, to ugers xcountry ski og fire ugers træning i Spanien.

Alle disse træningslejre gav mig god udholdenhed. Jeg kunne gøre 1000 meter på 3.33 i april. Min sprintsæson gik ikke så godt, så jeg brugte farten og trænede maraton i to måneder før verdensmesterskabet.

26

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Hvor meget træner du og hvordan?

- I løbet af sommeren træner jeg i centret tre gange om ugen, løber tre gange om ugen og roer 70-80 kilometer hver uge. Det er vigtigt for mig at være i en god træningsgruppe, da jeg ikke arbejder så effektivt, når jeg er alene og keder mig. Det meste af vores træning forgår i race tempo. Vi ror to timer om søndagen, når vi ikke er til løb. I grupper af fire skiftes vi til at føre og går så langt, vi kan. Normalt klarer vi cirka 29 kilometer. Snart kommer min gode ven Rene Olsen og træner med mig. Den gut ved VIRKELIG MEGET om træning/racing. Han træner super hårdt med mig!!! Han har lige fået rekorden i Tour de Gudenå, så jeg ved, han er hurtig lige i øjeblikket!

når det sker. Mit bedste bud for at sove… ingen TV lige inden sengetid!

Hvad spiser du?

- Jeg spiser en masse! Men jeg spiser kun gode, friske råvarer. Jeg forsøger at undgå for meget sukker, men efter en lang omgang rotræning kan jeg spise en hel kage uden problemer! En typisk omgang morgenmad består af æg, bacon, kaffe og lidt frugt. Jeg bruger rismælk, som er en god erstatning for mælk. Jeg drikker også store mængder vand. Men hvis jeg har en dårlig dag, kan jeg nøjes med en god kop te med mælk, på britisk maner.

Hvad er dine plan for fremtiden?

Min plan for fremtiden er at studere film.

Jeg vil gerne gå på en filmskole, gerne i udlandet. Jeg vil også gerne gøre mere i surfski. Jeg er ”World Champ” i maraton, men hvad kan jeg ellers blive verdens bedste i?

Jeg er meget kreativ og kan lide at lave fim.

Jeg har en videoblog (http://youtube.com/ benbrown100) ogTwitter – @ben_brownie.

Hvis jeg skulle droppe maraton nogle år, så vil jeg gerne komme tilbage og vinde igen, når ingen forventer det. Det vil gøre det endnu mere spændende!

Hvorfor er maraton en paradedisciplin for engelske kajakroere?

- Jeg tror ikke, det er så vigtigt i England p.t.

Der er kommet rigtig mange penge i sprint og masser af unge bliver fortalt, at de bliver den nye Tim Brabants, på grund af London 2012. Så de unge koncentrerer sig om sprint, selv i alderen 15 år. Klubsystemet lider i England i øjeblikket. Marathon National Championships er ikke så vigtige, som for 10 år siden. Dog er der stadig håb, der er nogle virkeligt dygtige roere i England. De skal bare kunne se, hvor sjovt maraton er og at man kan klare sig rigtig godt.

Hvor meget sover du?

- Jeg forsøger at få mindst otte timer.Jeg falder ofte i søvn om eftermiddagen, så jeg skal være sikker på, at jeg ikke er bag rattet,

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

27

Klub

TEKST og foto: lars bo

Sundby ser fremad Ulla Stuart og Sundby Kajakklub har taget fat på at indfri et mangeårigt ønske om et nyt klubhus.

Det sociale liv i Sundby Kajakklub skal styrkes ved at bygge et nyt, moderne og funktionelt klubhus På anløbsbroen foran klubhuset sidder Sundby Kajakklubs formand Ulla Stuart og forestiller sig, at hun kigger på den vindmølle, hun håberbliver klubbens nye vartegn.

Vindmøllen skal lave energi fra vindene, der blæser omkring det fantastiske rovand omkring Amager Strandpark og være med til at forsyne klubbens nye klubhus med en CO2-neutral energiforsyning.

28

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Endnu er det nye klubhus og vindmøllen kun at se på den tegning, som arkitektfirmaet og byplankonsulenterne Hasløv & Kjærsgaard har lavet som led i den fundraising, en gruppe engagerede og entusiastiske medlemmer har kastet sig ud i.

Men går det, som fundraising-gruppen og Ulla Stuart håber, får Sundby Kajakklub i nær fremtid et moderne og funktionelt lavenergi klubhus i takt med tiden.

Det gamle klubhus er fra 1930'erne. En sensommerdag i september, hvor Ulla giver en rundvisning, afslører med al tydelighed, at det er sjovere at være udenfor – på vandet og i haven. Indenfor er badeafdelingen

to brusere at fælles om, et køkken og en stue. Luften er indeklemt, væggene trækker fugt om vinteren og taget har svært ved at holde stand overfor en regnbyge.

- Klubhuset er en stor del af vores fælles identitet. Det er medlemmerne selv, der har bygget det, og det er her, vi lever en stor del af vores sociale liv. Men klubhuset er i en forfatning, hvor det sociale liv rammes. Selv om det kan have sin charme at have et gammelt klubhus, der emmer af gode historier og fælles oplevelser, så kan det også være surt, når regnen trænger gennem taget eller

væggene og når man skal stå balle mod balle for at få et bad, siger Ulla.

Det er derfor også et mangeårigt ønske om at få et klubhus i takt med tiden, der nu får Sundby til at se fremad. Ikke mindst fordi, det sociale liv spiller en vigtig rolle i klubben. Og det sociale liv vil få langt bedre kår med moderne og funktionelle faciliteter.

- Det sociale liv har altid spillet en stor rolle for Sundby Kajakklub. På vandet er vi de ensomme ulve, der dyrker vores sport, men før og efter træning og løb er vores

klubhus det samlende sted, hvor vi deler vores oplevelser med hinanden, hjælper hinanden med vores aktiviteter, snakker med hinanden om stort og småt og fester med hinanden. Samtidig er klubhuset et sted, der skal kunne rumme og tilbyde rammer, hvor det sociale liv kan leves af forskellige generationer, på tværs af unge og ældre, men også sammen i et fællesskab, siger Ulla.

Blikket vendt udaf Selv blev Ulla medlem af klubben som

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

>>>

29

I dag har vi en god og velfungerende ungdomsafdeling..."

↑ Sundby Kajakklub har en god og velfungerende ungdomsafdeling.

Læs mere om Sundby Kajkklubs klubhusplaner på www.sundbykajak.dk C Sundby Kajakklubs klubhus er fra 1930'erne.

30

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

13-årig. I dag er hun 50 og har siddet som formand de seneste 18-19 år.

Sundby Kajakklub har til huse ved Amager Strand mellem Sundby Sejlforening og nordenden af den nye Amager Strandpark.

Klubben blev stiftet i 1927 har i dag cirka 150 medlemmer, både unge, seniorer og ældre, motionister og eliteroere.

Klubben har tur- og kapkajak på alle niveauer.

- Vi har ikke havkajak. Det føler vi ikke, vi kan spænde over. Til gengæld har vi en klub, hvor det er tilladt at koncentere sig og fordybe sig i det, man gerne vil. Har man lyst til kun at komme for at blive god til at ro hurtigt, må man gerne det. Man må også gerne være motionist. Indenfor tur- og kapkajak vil vi gerne spænde bredt. Vi vil gerne have de unge, motionisterne og dem, der dyrker kapsporten på højt niveau. Hos os behøver man ikke at skulle zappe rundt.

Her kan man komme og gøre det, man selv har lyst til at koncentere sig om og fordybe sig i, siger Ulla.

For Sundby Kajakklub er aktiviteter og fælles oplevelser ligeledes en vigtig del af kulturen. Både for klubbens egne medlemmer, men også for at fremme kajaksporten generelt.

- Vi ser det som vigtigt for klubbens udvikling, at vi ikke lever vores liv som på en øde ø, men har blikket vendt udaf, hvor de store oplevelser er. Ikke mindst synes vi, det er vigtigt, at vores unge roere kommer rundt i Danmark og skaber netværk til andre unge og klubber og sammen med dem får fælles oplevelser på andre vande. Vi deltager også i konkurrencer og arrangerer vores eget Amager Strandpark Rundt som et vigtigt led i at være med til at fremme kajaksporten i Danmark, siger Ulla.

For at skabe endnu bedre rammer om den positive udvikling i klubben, er turen nu kommet til klubhuset. Ønsket om at få et nyt klubhus blev bragt frem i forbindelse med et visions-seminar tilbage i år 2005. Et seminar, hvor alle medlemmer var inviteret til at give bud på det gode foreningsliv.

Efter seminaret blev der lavet en prioritering, hvor ønsket om at skabe en god ungdomsafdeling stod først. Derefter blev der udviklet et koncept til fastholdelse af medlemmer.

- I dag har vi en god og velfungerende ungdomsafdeling. Konceptet med at fastholde medlemmer, som også gør, at vi løbende har hænder til vores aktiviteter, er vi også lykkedes med. Derfor tør vi nu kaste os over ønsket om at få et nyt klubhus, siger Ulla.

Et klubhus, som både peger fremad for medlemmerne, men også for formanden.

- Jeg er glad for at være formand for en klub, der rummer så mange gode kræfter, som vil den her klub. Ikke mindst de mange gode kræfter, som lige nu arbejder med at skaffe finansiering til vores nye klubhus.

Derfor er jeg en formand, der ser med stor optimisme på fremtiden, siger hun.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

31

Event

TEKST og foto: kapkano.dk

kapkanoer

indtog København

En lørdag i slutningen af maj indtog ni medlemmer af kapkano.dk København fra vandsiden. Kapkanoroerne roede Christiansborg rundt på kanalerne. De gjorde det for oplevelsens skyld og for at vise sporten frem for københavnere og turister.

En ny tradition

Lørdag eftermiddag den 28. maj søsatte kapkano.dk to C2’er og 5 C1’er fra de historiske kanonbådshaller på Holmen, som nu huser Københavns Kajakklub.

Før turen havde der blandt roerne været en vis bekymring for bølgegangen i kanalerne efter bådfarter og havnebusser mv.

Ikke mindst refleksbølger vakte nervøsitet.

Men det gik over al forventning. Såvel ræs og hård træning i Christianshavns Kanal som turen tværs over den store havnekanal og turen ad Frederiksholm Kanal rundt om Christiansborg forløb uden de store vanskeligheder.

32

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Niels Jørgen ”Overskæg” Bak Nielsen, som var med til at arrangere turen, var mere end tilfreds med arrangementet: - Det gik over al forventning, meget bedre end jeg troede. Nu fik vi det prøvet af og tør godt gøre det igen i større format med endnu flere deltagere og mere PR. Københavns Kajakklub, der generøst stillede deres faciliteter til rådighed, har tilbudt kapkano.dk at komme igen. Det var første gang, klubben og kapkanoroerne hilste på hinanden, men mon ikke der her er blevet grundlagt en tradition.

Kapkano.dk har to formål: At styrke fællesskabet mellem kapkanoroerne og at øge kendskabet til sporten. Christiansborg rundt tjente begge formål på bedste vis.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

33

TEKST: lars bo foto: jane lauridsen, zymbolik.dk og lars bo

Paw Kristensen eksponerer sin transport- og logistikvirksomhed 3p logistics gennem kajaksporten.

Holdejeren fra Kolding Paw Kristensen står bag Eliteteam – Danmarks første professionelle kajakhold

34

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

- Roerne kalder mig holdejer. Det er ikke en titel, jeg selv bruger, men når jeg tænker over det, så er det jo sandt.

Paw Kristensen smiler og byder på kaffe i frokoststuen i det nænsomt restaurerede byhus fra midten af 1800-tallet, smukt beliggende ned til Kolding Å.

Fra byhuset driver Paw Kristensen sin internationale transport- og logistikvirksomhed 3p logistics og eksponerer den gennem eliteoverbygningen i Kolding Kajakklub – kaldet Eliteteam.

- Eliteteam er enestående i Danmark.

Det er et professionelt kajakhold, som især satser på maraton-distancerne, og er en overbygning på Kolding Kajakklub, men en uafhængig overbygning på klubben.

Dybest set fungerer det som et professionelt cykelhold, hvor jeg forsøger at skaffe sponsorater til roerne, så de kan komme

ud i verden og få afprøvet deres talent og blive udviklet som elite idrætsfolk, siger han.

Eliteteam har vist sig at være en kæmpe succes. Både for Kolding Kajakklub, men også for Paw Kristensen. Både byen og hans virksomhed er blevet eksponeret gennem de resultater, roerne på Eliteteam har opnået.

Uudnyttet potentiale - Da jeg kom til Kolding fra Esbjerg og kom ned i kajakklubben så jeg et uudnyttet potentiale for at eksponere min virksomhed gennem kajaksporten. Konkurrenceroningen var på det tidspunkt sygnet hen i klubben, hvor der kun var et par enkelte roere, der dyrkede sporten på nationalt niveau.

Så tog jeg fat i Peter Jensen, som var en af roerne, og satte skub på mine sponsorater

af elieteroerne. Sidenhen udviklede vi så den vinkel, at vi skulle lave et fællesskab, hvor klub og køn var af mindre betydning, men hvor det i stedet handlede om at støtte nogle mennesker, der kæmpede ekstremt hårdt for at nå deres resultater og drømme. Det blev til Eliteteam, hvor jeg spyttede nogle kroner i kassen, fik skabt noget awareness om holdet ved at lave en hjemmeside og fik roerne sendt på træningslejre i Spanien og andre steder i verden, siger Paw Kristensen.

Elite fællesskabet viste sig hurtigt at blive en succes. Resultaterne kom i en lind strøm, og i september i år blev Eliteteam den nye spydspids i dansk kajaksport ved at vinde Danmarkspokalen, både individuelt og for hold.

- Maribo Kajakklub har i mange år været den altoverskyggende magtfaktor i dansk

kajaksport. Dem væltede vi af pinden i år.

Det var rigtig, rigtig fedt. For mig var det et stort mål at nå, at jeg gennem Eliteteam har været med til at gøre Kolding til Danmarks mest vindende klub. Men vi skal ikke stoppe her. Vi skal sætte os nye mål.

Det næste må så være at blive Skandinaviens bedste klub og derefter måske Europas bedste. Det vil også være med til at eksponere Kolding yderligere. I dag spiller vi allerede en stor rolle, for vi har skabt masser af positiv omtale af Kolding. Vi er også begyndt at spille en samfundsøkonomisk rolle for byen, for gennem Eliteteam har vi været med til at få roere udefra til at bosætte sig i Kolding. Det har vi fået stor anerkendelse for af kommunen og borgmesteren. Som professionelle idrætsudøvere er vi gået fra at være nederst på stigen for anerkendelse til at være lige så anerkendte

i byen som håndboldklubben og fodboldklubben, siger Paw Kristensen.

Elieteam har også skabt store resultater på den internationale scene i World Cup og ved EM og VM. Målsætningen for de kommende år er da også at udvikle teamet til at blive det bærende herhjemme og skabe OL-deltagere.

- At skabe OL-deltagere er det ultimative mål. Det er jeg overbevist om, at det nok skal lykkes, siger Paw Kristensen.

Opråb til virksomheder For at nå det mål vil det imidlertid kræve større økonomisk opbakning til kajaksporten og Eliteteam. På det område arbejder Paw Kristensen hårdt på at få andre med.

- Kajaksporten herhjemme er i rivende udvikling, og der er et kæmpe potentiale for at eksponere sin virksomhed gennem >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

35

sporten. En kajakroer er en god respræsentant og eksponant for en virksomhed. Kajaksporten rummer både sundhed, styrke og fysisk aktivitet. Det er tre værdier, som man kan bruge i sin professionelle virksomhed og som jeg selv eksponerer min egen virksomhed på. Set i det lys vil jeg gerne komme med et opråb til virksomhederne om at komme ud og støtte op om kajaksporten.

De må også gerne være med til at støtte Eliteteam. Men virksomhederne skal have hjertet med. Har de det, garanterer jeg, at roerne vil betale tilbage med at hjælpe virksomheden i at udvikle dens medarbejdere. Roerne deltager gerne i teambuliding for medarbejdere. Det kan være gennem foredrag eller andre aktiviteter for medarbejderudvikling, siger Paw Kristensen.

At Paw Kristensen valgte eliteidræt til at eksponere sin egen virksomhed skyldes, at han selv har været med til at eksponere andre virksomheder gennem eliteidræt som fodboldspiller i Esbjerg Boldklub.

Kajakelite er da også kun en af flere sportsgrene under Eliteteam konceptet.

I princippet kan mange sportsgrene komme med ind under. Grundforudsætningen er den samme, som for elitekajak. Det handler om at ville dyrke sin sport på seriøst og højt niveau, men mangler den økonomiske formåen og støtte.

- Eliteteam er ikke en badeklub, selv om der også er et socialt netværk, så er det resultater, jeg måler tingene på. Er der ingen resultater, så får jeg heller ingen eksponering, siger Paw Kristensen, der selv er meget inde over, hvilke roere, der kommer med på holdet.

- Jeg er selv, sammen med de ledende typer på holdet, med til at udvælge de roere, der kommer på holdet. For at komme i betragtning, skal roeren som minimum være på et niveau, hvor hun eller han tilhører den danske elite.

Desuden er det vigtigt, at roeren har en god personlighed. Hvis roeren har en dårlig personlighed, kan det splitte teamet ad. Den kombination kan godt være svær at finde, for elietidrætsudøvere er per definition meget egocentrede og har svært ved at se ud over egen næsetip. Det skal de hos os, for de skal også kunne hjælpe holdet og støtte op om de unge roere. Derfor går vi efter et homogent hold, som hjælper og støtter hinanden, også udenfor vandet. Det mener jeg skaber de gode resultater, siger Paw Kristensen.

Helt konkret støtter Eliteam roerne med støtte til udstyr og træningslejre.

Desuden hjælper Paw Kristensen til som rådgiver og coach. Holdet har også haft eksterne mental coahes tilknyttet i perioder, blandt andre den dobbelte ironman verdensmester og treer på Hawaii, Thorbjørn Sindballe.

- Kajaksporten er kendetegnet ved hård træning. Derfor har det været godt, at have en Thorbjørn Sindballe med ind over som mental coach for roerne.

Thorbjørn ved om nogen, hvordan det er at træne hårdt og både blive skuffet og glad over egne resultater, siger Paw Kristensen.

I dag er Paw Kristensen selv trådt ud af rampelyset og spiller i stedet med på sidelinjen ved at bringe andre, seriøse idrætsudøvere frem til at nå deres resultater og drømme. Men aktiv sport kan han ikke holde sig fra. Han elsker at dyrke sport og holder sin form ved lige ved at løbe, styrketræne og spille lidt old boys fodbold, men også ved at ro kajak i Kolding Kajakklub.

- Jeg ror turbåd og er rigtig glad for at være en del af Kolding kajakklub. Det er en god klub med sunde værdier, siger han.

Læs mere om Eliteteam på www.eliteteam.nu

>>>

36

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

37

Anmeldelse

TEKST og foto: anders krintel

Solcelleoplader til langturen

Solar Charger, LET-02 På hjemmesiden coolstuff.dk kan man få alverdens nyttige og unyttige ting. Alt tænkeligt sjov som ure af træ, selvlysende snørebånd, badeænder med radio, vækkeure der stikker af når de ringer, tulipanhavelamper, automatiske sovsepiskere og alverdens andre sjove ting. Men der er også mere nyttige ting.

Det var nemlig en søgen efter en solcelleoplader til mobiltelefoner der bragte redaktionen frem til denne hjemmeside.

Når man skal på langtur i kanoen eller kajakken er det af sikkerhedsmæssige grunde vigtigt at ens mobiltelefon fungerer. Desuden er der rigtigt mange der naturligvis medbringer GPS på langture for at holde lidt styr på turen, og så er det ualmindeligt smart at have sit eget lille elværk med.

Med den forældede telefon jeg har, er det nemt bare at have et par ekstra batterier med, men man kan ikke skifte batteri i nogen af mine GPS’er og heller ikke i f.eks. en iPhone.

LET-02 kommer med 10 forskellige adaptere, og jeg har i løbet af testperioden haft held med at oplade min gamle Sony Ericsson, en ældre Nokia, en LG 540, en iPhone 3GS, og af GPS’er: En Forerunner 305, 310xt samt en Edge 205. I alle tilfælde fungerede det bare. På coolstuff.dk er det nærmere beskrevet, hvilke telefoner der er stik til. Især giver usb-stikket mange muligheder og vil være det, der skal benyttes til Garmin-gps’erne.

Solcelleladeren kan desuden tankes op med strøm via computerens usb-stik. Og selvom dette ikke er kerneideen her, er det praktisk når man lige skal have noget ekstra power med på weekend og ikke lige har husket at lægge opladeren i vindueskarmen. For den kan ikke nøjes med at ligge en kort stund. Den skal have meget sol i lang tid. Producenten skriver op til 14 timer i solen for at være fuld og op til 6 timer i usb-porten.

Derfor er det nok nødvendigt, at kano- og kajakfolket tænker på at få opladeren anbragt i en vandtæt pose oven på båden i dagtimerne, hvor man ror – og ikke i mørket under dækket. I de godt 14 dage jeg testede, stod den stort set konstant i vindueskarmen. På langturen og træningslejren bør man nok huske især sin gps-oplader, for jeg kan ikke garantere, at man kan nå udelukkende at fodre disse forslugne apparater med solstrøm. Og uden at det skal forvirre, så kunne jeg oplade solcelleopladeren med opladeren til min Forerunner 205. Man kan således tanke lidt ekstra strøm, hvis man overnatter steder, hvor der er en stikkontakt.

Designet på Solar Charger LET-02 er elegant, om end chassiset er lidt plastikagtigt, men det står fint mål med prisen på 249 kr.

Læs mere på www.coolstuff.dk

38

Magasinet kano&kajak · nr. 4 · august 2011

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

39

nedenstående har modtaget s Redaktionen g fra en af DK’ untre beretnin levende og m atonroere. bedste K2 mar Glesner fra makker Jepper ns ha og en ns eget Peter Je august i det m lding deltog i .

Eliteteam i Ko i Ribadelsella anske kajakløb sp e ig sr on iti trad

TEKST: peter jensen foto: jane lauridsen, zymbolik.dk

Når kajak pludselig er

alt

Sådan kan det i hvert fald føles første lørdag i august i spanske Ribadesella Efter års snak og tanker om deltagelse i kajakløbet Descenso Internacional Sella (nok bedre kendt som Ribadelsella), lykkedes det at få stykket en sommerferie sammen som blandt andet gik forbi den nordspanske region Asturias – nu skulle det prøves.

Ferien startede med fuld oppakket fransk ingeniørkunst (Peugeot 307, havde lige læst i et bilblad, at det er et af de mest pålidelige køretøjer, heldigt nok!) fra Kolding 20. juli, næste stop Frankrig – der var et EM-maraton, der skulle ”kajakkes”.

EM-maraton kan der skrives mange lange historie om, for der var nogle fantastiske resultater blandt de danske deltagere, blandt andet en etter, en toer og en firer som allerede er beskrevet i sidste nummer af nærværende magasin. For min egen lille besætning i herrer-K2 Jeppe Glesner/ Peter Jensen kan det siges ultrakort: Løbet sluttede efter 10 kilometer med en defekt båd. Dybt skuffende! Men ”the show must go on”, og en lang sommerferie lå jo og ventede. Jeppe skulle lige hjem og vende i Danmark, inden han med familie ville støde til igen i Nordspanien.

Min kone, Jane, og jeg selv fortsatte mandag syd over. Der var nu knap 14 dage til starten på Ribadesella – god tid til at tilbagelægge yderligere cirka 1.500 kilometer med diverse stop/afstikkere undervejs.

Løbet, Ribadesella er 20 kilometer medstrøm med start i Arriondas og mål i Ribadesella, starten er en såkaldt ”Le mans”-start (en start, hvor man skal løbe hen til sin kajak og videre til

40

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

41

Det er nogle "giftige" herrer der stiller start..." vandet. red.) med pagajerne låst fast i et stålstativ. Startpositionerne trækkes der lod om torsdagen før løbet. Med tilmelding gennem DKF og fremsendt kajak-CV, var det lykkes at komme ind i selskabet, som skulle trækkes blandt de 40 første, vi blev trukket som nr. 19.

Stærk strøm Strømmen i Rio Sella er meget stærk og der er flere mindre strømfald undervejs, og vipperor er absolut nødvendigt på grund af lavvande og sten mv. Kajakken kan forventes at være mere eller mindre skadet efter løbet. Rekorden for løbet i K2 er lige godt en time, hvilket fortæller hvor stærk strømmen er, men også, at det er nogle ”giftige” herrer, der stiller til start.

Herre K2 er ”hovedløbet”, men vinderen i K1 og dame K1+K2 får også en del opmærksomhed, og med en præmiesum på 1.250 euro per mand/dame, er der også lidt at ro om ud over ud over æren.

Da vi ankom torsdag i Arriondas, var der allerede mange mennesker i den forholdsvis lille by. Der blev kigget lidt på omgivelserne, startstativet, bundforholdene og det tog cirka fem sekunder at vedtage en investering i et par surfsko med lidt bund i. Der var nemlig stort set ingen vand, men til gengæld knytnævestore sten der, hvor starten skulle gå!

Da min makker endnu ikke var er ankommet, kørte Jane og jeg mod Ribadesella. Floden løber langs vejen så vi kunne foretage en inspektion. I Ribadesella var der godt pakket med kajak-festivalgæster, og vi fik set kajak-statuetten og triumfator-pladen over tidligere vindere ved flodbredden. Seks danske sejre i herre K2 fra 1961-71 vidner om, at Danmark faktisk er den stærkeste nation gennem tiderne, bortset fra spanierne selv.

Fredag ankom Jeppe med familie, og nu skulle ruten testes og ikke mindst vores medbragte båd med ”selvgjort” vipperor. Vi øvede starten et par gange og besluttede, at det nok blev trængslen, der blev det store problem og ikke det at ramme cockpittet.

Vi begav os ned ad floden, og der gik vel 300 meter inden vi kunne konstatere, at ”selvgjort” ikke nødvendigvis er velgjort. Det at styre i den megen strøm var ikke nemt med vores ror. Vi fik prøvet ruten og godt for det, for der var flere steder, hvor forholdene var noget vanskeligere end Kolding Å – selv efter skybrud.

Vi kom tilbage til i Ribadesella og mente blot, at vi manglede en elastik til roret, så skulle vi være kampklare. Vi fandt noget elastik, fik modificeret roret og var enige om, at det ikke kunne gå galt mere.

Nu manglede vi kun mad og søvn, og det var da til at finde ud af.

Lørdag den 6. august skulle den 75. udgave af løbet prøves. Vi kørte til start et par timer før, og til trods for mange mennesker gik det faktisk fint med at komme til en P-plads. Vi gjorde klar og trak nummer 19 på brystet, hvilket fik nogle unge mænd til at se potentialet. De fik taget foto med os, så var den kajakkarrieres højdepunktet ligesom reddet.

42

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Adrenalinen pumpede Vi gik til startstedet og fik linet op. Man har ca. 0,5 meter permandskab og ikke alle er en størrelse small, som jeg selv. 15 minutter til start og pagajerne var låst fast, stemningen var intens, adrenalinen pumpede fornuftigt. Der var dog lige den specielle situation, at asken, fra den i ugen op til løbet afdøde og dermed tidligere præsident for løbet, skulle drysses i floden, og der blev vist forsøgt at afholde et minuts stilhed, inden starten kunne gå! Alt sammen noget, jeg har tydet i aviserne dagen efter!

Herefter startede en sang. Jeg vil ikke gætte på antallet af mennesker der var mødt frem, men det var vildt. Rigtig vildt. Helikopteren, der tv-transmitterede hamrede løs over os, og da sangen begyndte at få ende, skiftede lysene der var ophængt fra rød til grøn.

Jeg husker ikke klikket fra pagajerne, der blev sluppet løs, men afsted kom vi. Min eneste tanke var nu bare at få nu fat i cockpitkarmen og så bare løbe.

Vi kom fint af sted, trods en mindre obstruktion på Jeppe, og da den ikke blev dømt, var det bare med at komme videre. Det var super fedt. Kajakkerne hamrede af sted – bortset fra vores. Vi blev stort set kun overhalet og endte som nr. 38!

Igen havde vi materiel skade, men denne gang knap så uventet.

Men med de forhold der roes under, er man ikke overrasket, så til trods for, at det selvfølgelig også er sjovt at lave et godt resultat, var det en fantastisk oplevelse at prøve løbet.

Dagen efter stod den på kajak igen, 10 kilometer ræs i 10-foldige maratonverdensmester Manuel Bustos hjemby: 45-50 stk herre K2'er var til start. Vi roede i en lånt kajak efter havariet dagen før, og det lykkes at blive nummer 10 – rart at få fornemmelse af, at man stadig kan ro.

Ribadesella blev i Herre K2 vundet af VM-maratonmestrene fra 2010, dagen efter blev de nummer to, det fortæller lidt om niveauet.

Danmark var yderligere repræsenteret i Ribadesella ved Rikke Larsen, som blev en flot nummer fire i dame K1, til trods for styrt i starten. Anders Jønsson blev ganske imponerende nummmer 14 i herre K1, kun knap to minutter fra at være hurtigste danske båd på ruten.

Jeg kan kun anbefale at prøve løbet, en ting er selve løbet, men omgivelserne det afholdes i er storslåede – ganske enkelt. Hverken Jeppe eller jeg har roet det for sidste gang!

Overvej at se nogle videoer på nettet. Det kan give et indtryk af startsuset! Søg ”Descenso Sella” på youtube. Så er der utallige videoer.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

43

Træning

Modstandstræning i kano og kajak Ved at træne med modstand på kajaken, belaster man musklerne og nervesystemet mere end ved normal træning

Det er en alment kendt, at jeg er en stor fan af modstandstræning, og mange af de aktive udøvere, som jeg har trænet gennem min tid som træner, vil automatisk tænke på et specifikt program: ”30 minutter i Helvede”, som på mange punkter er et af de hårdeste programmer, jeg nogensinde er kommet op med.

Jeg vil nu prøve at give en kort indførsel i principperne omkring modstandstræning, og jeg har med vilje valgt ikke at gå i nørde-mode – fordi jeg mener, at simple ting ikke behøver en lang videnskabelig forklaring.

gUga. Ipit pel maximodis excerferis endi bearionectas por a dem enda corrum cone sequatem restrumque possimintium aut fuga.

Ut adi accumet quatur? Quisquat ducitat repercia quiatia eati ant.

Hvad er modstandstræning Modstandstræning er en metode, hvor man ændrer kajakkens modstand i vandet ved at binde en snor eller andet rundt om båden, for at gøre det sværere for én at trække båden igennem vandet. Det er, hvad man kalder for funktionel styrketræning, da man samtidig med at man træner kajakspecifikt, belaster de muskler, man bruger i kajakroning, mere, end hvis man blot trænede uden modstand.

Når man træner på den måde, belaster man derved nervesystemet mere, end man ville ved normal træning, hvilket igen gør, at der bliver sendt stærkere impulser ud til muskelfibrene, så de trækker sig hårdere sammen, flere motorenheder (MU) bliver aktiveret ved lavere intensiteter.

Uden at blive for langhåret kan man sige, at menneskets krop er doven. Skal man samle noget op, eller tage et kajak/kano-tag i en given intensitet, vurderer kroppen, hvor mange motorenheder og muskelfibre i den givne muskel, der skal aktiveres, for at bevægelsen kan udføres.

Derefter vil hverken mere eller mindre vil blive aktiveret af nervesystemets impulser – resten af muskelfibrene, er derfor ikke med i sammentrækningen. De følger blot med uden at lave noget – ergo er kroppen doven.

44

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

TEKST: christian grau foto: anders krintel

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

45

Træningsbillede fra Krintel...

↑ g Uga. Ipit pel maximodis excerferis endi bearionectas por a dem enda corrum cone sequatem restrumque possimintium aut fuga. Ut adi accumet quatur? Quisquat ducitat repercia quiatia eati ant.

Når man træner med modstand, tvinger man derved kroppens nervesystem til at sende kraftigere impulser ud, så flere MU’er bliver aktiveret – en egenskab som er god, da flere fibre derfor er sammen om at trække det samme læs – og derved vil man opleve, at man får et større overskud. Altså er det lige så meget nervesystemet man træner, som det er en egentlig styrkelse af musklerne i kroppen – dobbelt effekt.

Modstandstræning foregår på den måde, at man ved at binde en snor, en elastik – med eller uden tennisbolde, golfbolde, hockeybolde, træningsgolfbolde – eller andet rundt om kajakken for at øge modstanden, når båden skal trækkes igennem vandet. Båden bliver derved tungere, og man skal trække hårdere for at opretholde den samme fart, og intensiteten stiger derfor: Man arbejder hårdere og bruger flere kræfter.

Hvordan og hvor meget Jeg skelner mellem flere forskellige former for modstandstræning. Først teknisk modstand, der oftest består af en meget tynd elastik. En cargo-elastik, som kan købes i metermål hos enhver Silvan.

Den første form indebærer, at modstanden ikke skal være for stor, da det primære mål ikke er gøre båden så tung, at man styrketræner, men til at gøre båden så tilpas tung, at man som aktiv hele tiden kan mærke, om man får trukket rigtigt, og om teknikken er på plads.

På den måde enerverer man bredt og med højere impulsstyrke, end man vanligt ville. Typisk har alle mine aktive altid en elastik i båden, som sidder neden under sædet, så den er nem at komme til. Varighed af træningen: 60’/10 km med fokus på teknikken – og ikke farten.

En anden form er enervering/hastighedstræning. Her gælder det om at kroppen skal levere sin maksimale styrke/impuls i hvert enkelt tag. Fokus i træningen er ikke at der skal høj frekvens på, men at man i hvert tag trækker med maksimal kraft, og ikke med fokus på frekvens overhovedet. Varighed af træningen: 40’ i intervaller fra ca. fem til 20 sekunder af gangen med rigelig pause, hvor man kan samle tankerne til det næste interval.

46

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Antal af bolde/størrelse af modstand: 1-3 tennisbolde – eller andet, ud fra en individuel vurdering af hvad den enkelte aktive, kan kapere.

En tredje form er maksimal udholdenhed/syretræning: Under dette punkt er der ingen regler: Der skal fyres på alle mu’er. Her handler det om at udmatte og belaste hele kroppen maksimalt!

Dog skal der altid være fokus på at man ror med den ”rette” teknik, så man ikke tillærer sig forkerte bevægelsesmønstre i kajakken ”bare” fordi man har modstand på.

Varighed af træningen: 40-90’ i intervaller fra ca 45-70’’ ad gangen. Det er under punkt tre, at 30 minutter i helvede, hører ind. Programmet er supersimpelt: Man kører tre serier á ét minut max, med to minutters pause imellem hver, og 10-15 minutters pause imellem de tre serier.

Man starter med den hårdest mulige modstand i første serie og tager så en smule af i anden runde, og kører den sidste serie med meget lidt eller ingen modstand... Syren vil springe af panden på jer, og folk er set kaste op undervejs...

Modstandstræning og skader Jeg følger med i debatten på nettet, på det britiske kajakforbunds trænerforum (BCU), hvor de er meget opmærksomme på om modstandstræning giver skader. Det, de er kommet frem til, er at de ikke har fundet nogen sammenhæng mellem det at træne med modstand og øget risiko for skader.

Dog skal man være opmærksom på, at et program som ”30 minutter i Helvede” ikke er et modstandsprogram for begyndere. Man skal være en dreven modstandstræner i kajakken, for at have kræfter nok til at kunne fokusere på teknikken hele vejen igennem.

BCU anbefaler, at man begynder at træne med modstand helt ned til 10-års alderen, for at forøge den aktives fokus på enervering og sekvensforløb i kajaktaget. Det siger forhåbentlig sig selv, at man ikke udsætter en 10-årig for tung modstandstræning, men for en modstand der passer til den tekniske træning!

I mine egne oplæg, træner mine aktive med modstand i perioder op til fire gange om ugen, både teknisk og med fokus på maksimal enervering i sæsonen. Udenfor sæsonen er der lidt længere imellem modstandstræningen.

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

47

TEKST og foto: naturstyrelsen.dk

39 I samarbejde med Naturstyrelsen og en række lokale klubber har DKF beskrevet kajakruter ved både hav, fjord, søer og åer

kajakruter i Danmark

Nu er det blevet nemmere for kajakroere at komme ud og opleve noget andet end det lokale rofarvand. For sammen med Naturstyrelsen har Dansk Kano- og Kajak Forbund netop beskrevet 39 kajakruter, fordelt over hele Danmark.

Miljøminister Karen Elleman indviede den 29. juli 2011 de 39 kajakruter med en kajaktur langs kysten ved Lynæs Havn, hvor hun gennemførte en del af ruten ”Kulhuse til Kikhavn”.

- Når man padler gennem vandet, er det en anderledes måde at opleve naturen på, der er helt unik, og samtidig får man god motion. I Miljøministeriet har vi som mål at give befolkningen flere og gode friluftsmuligheder, og det er oplagt, at vi i højere grad bruger vores lange, smukke kyststrækninger til at skabe mere friluftsliv, sagde tidligere miljøminister Karen Ellemann efter turen.

Kajakruterne indeholder masser af nyttig information om alt fra parkering, isætning, indkøbsmuligheder, overnatningsmuligheder, toiletter, kulturlandskaber, dyreliv, fredninger samt anbefalet EPP-niveau.

Lokaliteterne er udvalgt i samarbejde med en række lokale klubber, som har leveret input, der er blevet samlet på en let overskuelig hjemmeside hos Naturstyrelsen.dk. Ruterne er i første omgang udvalgt, så de repræsenterer et bredt udsnit af Danmarks mange muligheder for at komme på vandet. Derfor er der beskrevet ruter ved både hav, fjord, søer og åer.

Derudover dækker nogle af beskrivelserne meget specielle områder som vadehavet, Skagens Gren, Møns Klint og andre steder, hvor store naturoplevelser kan forventes i stilhed eller i selskab med nysgerrige sæler eller tusindvis af vadefugle.

Ruterne kan findes på Kajakruterne kan findes på Ud-i-naturen-kortet på Naturstyrelsens hjemmeside.

48

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

49

Stævne

TEKST: finn larsen, kc-træner lolland-falster foto: jens thybo

new

Girl Power

Denmark 2011

Danmarks Pige U16 landshold viste ved nordiske mesterskaber i Jønkøping Sverige 13. -14. august, at de har Power.

Ikke alene tog de sig af alle ni løb ved NM ved at vinde guld, men også sølv. Og, hvor Danmark kunne stille med flere roere, blev det til bronze. Eksempelvis 2500 meter K2 kunne der stilles med fem K2, og her tog Danmark de fem første pladser.

Hele truppen er så stærk, at de næste år, med den rette træning, vil kunne begå sig til EM og VM for juniorer og frem mod OL i 2016 i Rio. Der er ingen tvivl om, at det er i Kraftcentrene, at der er ydet en flot indsats, når det er hele truppen, der er så stærk. Flere af roerne er 14 og 15 år og kan derfor ro U16 de næste sæsoner.

Det skal fremhæves, at Emma Jørgensen tog sig af ni guld i de ni løb, der er ved NM..

Medaljerne 15 år 16 år 16 år 16 år 14 år 15 år 15 år 16 år 16 år 14 år

Emma Jørgensen, Maribo Kajakklub Emilie A. Petersen, Maribo Kajakklub Rikke Jørgensen, Maribo Kajakklub Louise W. Madsen, Skovshoved Roklub Natasja Justesen, Maribo Kajakklub Katrine G. Christensen, Silkeborg Kajakklub Nanna Aagaard, Silkeborg Kajakklub Maria Joost, Nybro-Furå kano og kajakklub Lotte Bruun Nielsen, Sorø Kano og Kajakklub Anne Sofie Winther, Silkeborg Kajakklub

EmpowerLangtur Arrow Empower. Langturskajak Empower der kan mere end blot ro ligeud: stor manøvreevne, let roet og stor Empowersødygtighed.

Empower Empower Empower

9 guld 6 guld, 2 sølv 3 guld, 2 sølv 3 guld, 1 bronze 5 sølv 3 sølv, 1 bronze 3 sølv 3 sølv 1 sølv, 1 bronze 1 sølv

Fås i flere farver

Manøvredygtighed Arrow Play og Arrow Nuka er ægte performance-kajakker. Udviklet til bølger, leg, manøvrering og kortere ture.

Emma Jørgensen var helt suveræn ved NM i Sverige.

Fås i flere farver

Rul

Nuka

Nuka

Play

Nuka Play

Nuka Nuka

Play

Nuka Play

Arrow Ivalu forener smukke grønlandske linjer med effektive rulleegenskaber, fart og manøvrering.

50

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Ivalu www.arrowkayaks.com Jylland: Struer Kajak. Fyn: Nicus Nature. Sjælland: Kano & Kajakværkstedet.

Fås i flere farver

Magasinet kano&kajak · nr. 5 · oktober 2011

51

AL HENVENDELSE TIL: DANSK KANO OG KAJAK FORBUND, IDRÆTTENS HUS, BRØNDBY STADION 20, 2605 BRØNDBY, TLF. 4326 2094 – MMP +ID-NR. 42771

Kom og sejl kajak med os

Okk Center arrangerer kajakkurser for alle.

Vi uddanner på alle niveauer. Meld dig ind i vores kajakklub - der er plads til alle! Kom og lad dig inspirerer i kajak/outdoor burtikken med alle de kendte mærker.

Start dit kajakeventyr her...

Gratis prøvetur i kajakkerne Vores kajak/outdoor butik har et stort udvalg af kajak, kano, klatre-og friluftsudstyr. Vi fører alle de kendte mærker. Kom og kig! Ved køb af kajak: Kom og få en gratis prøvetur i vores sø, og find den kajak, der passer lige til dig!

Kajak oplevelser med naturen i højsæde Er du vild med at ro kajak? Eller har du lyst til at lære at ro kajak? Vi tilbyder kajakoplevelser med fantastiske naturoplevelser i Danmark, Sverige og Norge...for hele familien! Oplev solnedgangstur i havkajak, råhygge over lejrbål, overnatning i det fri, fantastisk fiskeri fra havkajak og kajakweekend på Langeland og så meget mere...

TILMELDING Kajakkurser, kajakture og lignende Carsten på 23 45 15 29.

Mellem 12.00-16.00.

www.55north.eu

www.okkcenter.dk

Hjulmagervej 1 • 4300 Holbæk • Tlf.: 23 45 15 29