Magasinet_Kano_&_Kajak_no1 2013 low

kano&kajak Magasinet

dansk kano & kajak forbund

NR. 1 · JANUAR 2013

Mod nye eventyr Nordjyden Jesper Sørensen har skiftet det frysende Danmark ud med tropisk klima og varme i Costa Rica. s. 33

A N M E L DE L S E

EVENTYR

K LU B

Vaaká

I vildmarken

Nordisk mester

I dette nummer anmelder vi kadencemåleren fra Insight Sport · s.20

Eventyreren Erik B. Jørgensen tog sin 3-årige datter med på ekspedition · s.26

Skovshoved Roklub blev i december nordisk mester i kajakpolo · s.44

Åbningsfest

Kajakgaarden Århus Lørdag d. 2. marts

indhold

mød os på facebook!

Lærte at ro kajak i Grønland

Udsalg af restpartier til spotpriser!

Artistic -25%

Vi udvider butikken i Århus til det dobbelte! Samme adresse og gode beliggenhed på Marselisborg Havn. Kom og indtag de nye lokaler sammen med os og bliv klar til sæsonen med vores super gode åbningstilbud.

stohlquist -50% før op til 649,-

restlager 2011 model med mindre skader.

Sokker kun 50 kr.

Undertøj m. korte ærmer/ben kun 100 kr.

Undertøj m. lange ærmer/ben kun 200 kr.

Masser af gode åbningstilbud

på kajakker og udstyr - hold øje med d. o.Ree k i H . hjemmesiden for detaljer... lm der.Pa

Thule.Snapdragon.Ka r.Epic.TNP. ja ks p o e n r e rt N RS. W

lan Tider ace.P& ness.Is r e d l i W r.

H.Ventu m.Dagge re.Tahe Mari e.Zegul.Trapper.Prijon.Miks.Ski

2

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

16

Kajakgaarden Kolding Dokvej 4 6000 Kolding Kajakgaarden Århus Marselisborg Havnevej 36 8000 Aarhus C

4

Leder

6

Lærte at ro kajak i Grønland

10 Kajakkens udvikling gennem 4.500 år 16 Havneræs er blevet en stor begivenhed i Ry Roklub 20 Anmeldelse: Vaaká kandancemåler 22 Klummen: En "rigtig" kajak?

24 Far og datter i vildmarken

Anmeldelse: Pursuit & Assault

30

Bo er ny sportchef i DKF

38

30 Anmeldelse: Pursuit & Assault 32 Mod nye eventyr 36 Kajakhuset.dk 38 Bo er ny sportschef i DKF

Kæmpe rabatter på tiderace Xplore L og X

smartWool

Kajakgaarden Kolding & Århus

6

Havneræs i Ry Roklub

42 Det sker...

44 Kun guld er godt nok for Skovshoved 48 Rulleski – supplerende træning

kolofonen...

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438 Forsidefoto: Jesper Sørensen

Magasinet kano&kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF's sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Tryk og distribution Stibo Graphic A/S

Annoncer DG Media A/S Telefon: 7027 1155 Fax: 7027 1156 epost@dgmedia.dk København Store Kongensgade 72 1264 København K

Papir Indhold: 70 g. GraphoCote. Kvaliteten kan både FSC mærkes samt opfylde div. miljømærkninger.

Omslag: 170 g. Maxi Gloss m/ gloss vandlak

Stibo Graphic arbejder aktivt for at mindste miljøbelastningen ved grafisk produktion. Se alt om miljømærkningerne på www.stibographic.com

Oplag 17.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

www.kajakgaarden.dk

Specialbutik for kajakentusiaster

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

3

LEDER Industrivej 12 · DK-7600 Struer · T (+45) 97 85 11 37 mail@struerkajak.com · www.struerkajak.com

af Ole Tikjøb Formand, Dansk Kano og Kajak Forbund

Så er der taget hul på et nyt år med alt, hvad det bringer af gode kano- og kajakoplevelser.

Der er stadig et stykke tid til, at vandet får en dejlig behagelig temperatur, men det får hverken klubber eller DKF til at stå stille. Det er perioden, hvor der bliver repareret både, trænet ihærdigt på ergometer eller i træningsrum og nydt en varm kop kakao eller kaffe.

Det er også nu, vi som forbund og klub har tid til at sætte fokus på andre ting.

En af disse ting er natur og miljø. Det kan lyde tørt, men det vedkommer mange klubber.

Både i forhold til "ret til rovand" men også mere nært, som eksempelvis økonomiske besparelser ved at spare på varmen eller badevandet.

Vi vil gerne bakke klubberne mest muligt op på natur- og miljøområdet. Derfor kan I på det årlige seminar her i vintersæsonen blive klædt på til at tackle de udfordringer eller muligheder, der måtte være på natur- og miljøområdet.

Temaet for 2013 er "Grøn klub". Profilen har DKF valgt at sætte fokus på hele vejen rundt med en ny "Grøn klub"-pris på 10.000 kr. og et grønt VM-maraton 2013.

"Grøn klub"-prisen skal være med til at bakke klubber op, der har fokus på at være natur- og miljøbevidste, og Grønt VM for at vise, at vi som forbund selv bør gøre en indsats der, hvor vi har mulighed for det. Grønt VM-maraton giver os en den mulighed, en mulighed for at vise, at vi kan noget særligt i Danmark – og udbrede dette budskab til hele verden.

7030.dk

DKF sætter FOKUS på natur og miljø

Turkajakker

1

2

3

Vores tre modeller er alle vacuumstøbte og produceret i kevlar/kulfiber.

Dette gør dem stærke og robuste, men vægten ligger stadig kun på ca. 12 kg.

Læs artikler/test af alle tre modeller på www.struerkajak.com

Foto: Rolf Hansen

1

Player B: 47 cm | L: 520 cm Frit valg

2

Arrow B: 52 cm | L: 520 cm

3

Attack B: 60 cm | L: 520 cm

12.999,-

Havkajakker Hunter er vores vacuumstøbte havkajak, produceret i kevlar/kulfiber på kun 21 kg.

Den kom første gang på vandet i 2012, og blev taget godt imod.

Tracer, Spica, Fanger, Malik Nu med det nye fodspark: EASY GRIP Se mere på www.kanobyg.dk

Annonce_B206xH140_170113_4k.indd 1

4

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

16/01/13 13.09

Kajakken er en rigtig “legekammerat” og man får straks lyst til at lege med “Telemarksving”, Sweapstrokes, kantning, etc. – og alt går som en leg da kajakkens reaktion er forudsigelige.

Vi følger op på succeseen i 2013 med vores nye havkajak Tiger.

En noget mindre havkajak end Hunter.

Læs mere på www.struerkajak.com snart...

Pris

16.999,-

Køb din kajak på afbetaling Du har mulighed at købe din kajak på afbetaling med 5% i rente, og afdrage over 12 mdr.

EksEmpEl Køb af kajak til 14.000 kr.

Udbetaling: 2.800 kr.

Månedlig ydelse i 12 mdr.: 958,80 kr. slutpris: 14.305,60 kr.

Ring til os eller kom ind i butikken og hør nærmere – eller se mere på www.struerkajak.com Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

5

PORTRÆT TEKST OG FOTO: ANN KEROL

Lærte at ro kajak i Grønland 77-årige David Biering fra Hadsund har hele sit liv været en passioneret kajakroer – og han lærte at ro kajak af en storfanger i Grønland "Kajakdavid" alias David Biering har stort set hele sit liv været fascineret af kajakker – især de grønlandske kajakker. Denne interesse har han flittigt delt med andre i form af bøger, artikler, foredrag og anmeldelser om kajakker og de mange oplevelser, han selv har haft som kajakroer og instruktør.

I dag er David Biering 77 år og bor i Hadsund – kun et kig fra Mariager Fjord, hvor han dagligt ror i sin grønlandske kajak. Han elsker at ro alene året rundt, for på den måde får han den fulde naturoplevelse, fortæller han, men som medstifter og formand af klubben "Kajaklemmerne" og kajakinstruktør deler han også gerne oplevelsen med andre.

David Biering er forfatter af den efterfølgende artikel i dette nummer af Magasinet Kano og Kajak, hvor han med en god pen og forståeligt sprog beretter om kajakkens udvikling. Artiklen var oprindeligt tænkt som et bidrag til en bog, som af forskellige årsager aldrig blev trykt – men David Bierings artikel blev færdig og kan nu for første gang læses her i magasinet.

Min bedstefar var ven med Knud Rasmussen og de mødte ofte hinanden...

Voksede op i Sydhavnen David Biering er en farverig person med en kunstnerisk åre, så han kan både skrive jazzmusiker og billedhugger på sit visitkort. Han uddannede sig til socialrådgiver 1968-71, men før det blev han uddannet indenfor shipping i Frihavnen i København. Han voksede op ved Sydhavnen i en kunstnerfamilie, så at ytre sig via kunst har altid været naturligt for ham. Men kunsten har aldrig været hans hovederhverv – selvom han bestemt sælger sine skulpturer, som man kan se i flere kommuner og institutioner blandt andet.

Det var opvæksten i Sydhavnen, der vakte hans interesse for skibe og skibsfart. Men interessen for kajakker kom et andet sted fra – nemlig fra hans bedstefar, den engang så kendte folkesanger og skuespiller Peter Jensen. Da David var dreng boede Peter Jensen i Skuespillernes Æresbolig, hvor David ofte boede, når hans far var på teaterturne.

Og der var især en ting, som fascinerede Davids lille barnesind i dette spændende kunstnerhjem, og som blev kimen til hans livslange interesse for Grønland og grønland>>> ske kajakker. Polarforskeren Knud Rasmussen.

6

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

7

roede sammen med. Han var et meget inspirerende menneske, som jeg lærte mange ting af, fortæller David.

David havde sin Anas Acuta-kajak med hjem til Danmark, men i 1966 byttede han den med en Zefyr-turkajak i maghonifinér fra Brdr. Sørensen, som var forgængerne for Struer Kajak og Struer Boats. Et bekendtskab, der siden har ført til, at David har været anmelder på flere Struer-kajakker og ligeledes af andre kendte firmaer blevet bedt om at anmelde deres kajakker.

David fortsatte nogle år med at arbejde indenfor shipping i København, efter han var vendt hjem fra Grønland, men han havde fået grønlandskuller og kunne ikke falde til ro i storbyen længere – så han flyttede sammen med sin kone og børn til Jylland i 1964, hvor han har boet lige siden.

Lærte at ro kajak Nu havde David Biering nået sin barndoms drømmemål – Grønland. Og det første han gjorde, da han kom til Uummannaq var at bestille og købe hundeslæde, hunde og en kajak.

- En af mine opgaver som havnefoged var at føre opsyn med udestederne. Og en af disse bygder var Igdlorsuit, hvor Anas Acuta-kajakken, på dansk "spidsanden", stammer fra. Det er den mest kendte gamle grønlandske kajaktype som stadig danner grundlag for byggestilen af havkajakker, forklarer han og tilføjer: - Måske blev min kajak bygget af Emanuel Korneliussen der skabte Anas Acutaen, ihvertfald lignede min grønlandske kajak Anas Acutaen, og da jeg indhandlede fangernes sælskind til Kongelig grønlandske Handel kendte jeg Emanuel Korneliussen.

Men David skulle jo også lære at ro i den og han fik en god læremester.

- Jeg var blevet ven med en grønlandsk storfanger, der efter gamle grønlandske indlæringsprincipper lærte mig at ro kajak. Og her lærte jeg en teknik, som jeg bruger den dag i dag, når jeg selv som instruktør skal undervise andre. Min kærlighed til de grønlandske kajakker blev også vakt til live i disse år, og i dag hører Anas Acutaen stadig til blandt mine favoritkajakker, forklarer han.

Det var også i disse år, at David mødte en af sine helt gode venner – OL guldvinderen i kano Helsingfors 1952, Finn Haunstoft.

- Finn var matros på et grønlænderskib som ofte lagde til i Ummannaq, hvor jeg var havnefoged i 1958.

Og her mødte jeg ham første gang. Han havde sin kajak med og vi tog på ture sammen i Uummannaqområdet og forblev venner, da vi begge to vendte tilbage til Danmark.

Tilbage i Danmark Da både Finn og David kom tilbage til Danmark i 1959 meldte de sig ind i Kajakklubben Nord.

- Her mødte vi, i mine øjne verdens bedste kajakdesigner nogen sinde, Jørgen Samson, som både Finn og jeg

8

Foto: Rolf Hansen

- Min bedstefar var ven med Knud Rasmussen og de mødte ofte hinanden, når Knud Rasmussen var i Danmark – på variéteter og teatre, min bedstefar underholdte på. Alle de spændende grønlandske ting og skrifter var jeg helt opslugt af, når jeg var i min bedstefars hjem. Og fra jeg var ganske lille, var jeg ikke i tvivl om, at jeg også skulle til Grønland og opleve nogle af alle de ting, som Knud Rasmussen berettede om, fortæller han.

Sådan blev det også. Seks år efter David blev færdig med sin shippinguddannelse i 1951 fik han, 21 år gammel, et job som havnefoged i den grønlandske by Pamiut og året efter i Uummmannaq i Nordgrønland.

Butik Malik Frederikssund CC Camping Odsherred

Kano og Kajakværkstedet Lyngby OKK Center Holbæk Surf & Ski Greve

Og fra jeg var ganske lille, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle til Grønland...

Han kvittede også shipping-jobbet og uddannede sig til socialrådgiver. Han har siden sin uddannelse til socialrådgiver arbejdet som forstander og inspektør for flere institutioner i Aalborg kommune og Nordjyllands Amt. Blandt andet startede han Aalborg kommunes Ungdomscenter i 1971.

Interessen for kajakker slap han aldrig, så han meldte sig ind i Aalborg Kajakklub og siden i Nibe Roklub. Men på et tidspunkt fik han nok af klublivet og stiftede derfor sin egen klub, "Kajaklemmerne", som ror året rundt i Mariagerfjord og Kattegat.

- Det er en åben klub med adgang for alle kajakroere. Der er ingen kontingent og vi mødes på den måde, at jeg eksempelvis sender en sms ud til medlemmerne om morgenen: "Stinesminde kl.10.00" og så kommer de kajakfolk, der har tid og lyst.

For knap 20 år siden skrev han en lille kajakbog "Kort fortalt om kajakken". Og den blev ret populær, så den kom ud at ligge på landets biblioteker og blev genoptrykt flere gange.

- Det var nok bogen, som blev startskuddet til, at jeg blev efterspurgt som foredragsholder og artikelskribent til Vildmarksliv, Rejsemagasinet og diverse kajakblade. Jeg begyndte også på det tidspunkt at undervise i kajakroning, hvilket jeg stadig gør. Og jeg underviser efter de gamle grønlandske principper, som jeg selv blev oplært i af min grønlandske ven tilbage i i 1958, fortæller han.

I dag er David Biering gået på pension og man kan møde ham – næsten hver dag – når han året rundt tager en rotur på Mariager Fjord eller Kattegat, hvis ikke han er på tur i Norge eller Sverige. For ud på vandet skal hen – helst hver eneste dag.

Han er også stadig flittig foredragsholder og skribent af artikler og anmelder af kajakker.

Annonce_B90xH240_170113_5k.indd 1

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

16/01/13 13.07 Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

9

TEKST: DAVID BIERING

KAJAKKENS UDVIKLING gennem 4.500 år

arrow kayaks.com

HISTORIE

var levende og havde sin egen kraft – kaldet Inua. Havets moder, som beskyttede havets dyr ville straffe dem med sult, hvis de overtrådte naturens love, idet hun ville trække sæler og hvaler til sig, så de ikke lod sig fange. Kun den stedlige Anakoq/shaman kunne få åndelig forbindelse til Havets moder og formilde hendes vrede, så dyrene igen lod sig fange. Sila – "alt uden for", var en slags guddommelig kraft, der ville straffe enhver forsømmelse mod naturens orden. På trods af alle disse umenneskelige forhindringer, som de måtte leve med i deres fangerliv rundt om nordpolen, formåede eskimoerne alligevel, gennem tusinder af år, at overleve. At det overhovedet kunne lade sig gøre, skyldes respekt for naturen, højt udviklede fangstmetoder med slæder, hunde, konebåde og kajakker og en vilje og energi, som ikke er til at fatte.

Med denne viden om deres ekstreme livsvilkår, vil jeg se på kajakken og dens udvikling gennem måske mere end 4.500 år. Af pladshensyn har jeg valgt et beskedent antal af kajaktyper fra de forskellige egne Sibirien, Alaska, Canada og Grønland.

Kajakkens udvikling

10

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

overraskelsen, da det viste sig, at de kunne forstå hinandens sprog og kendte til hinandens fangstmetoder og sagn. Rundt om "toppen" af vores klode, langs polarcirklen ligger Sibirien, Alaska, Canada og Grønland og her i jordens mest barske klima, har inuitterne formået at overleve i tusinder af år.

Om vinteren i ekstrem kulde ofte ned til minus 50 grader, med 7-8 måneders mørkeperiode, heraf de tre i total mørke. De levede i primitive snehytter om vinteren eller i telte af skind, den eneste varme og lyskilde var tran fra hvaler afbrændt i fedtstenskar.

Fangerens ansvar var 100% at forsørge sin familie, hvilket betød søvnløse nætter om vinteren på vagt ved sælernes vågehuller i ekstrem kulde, indtil fangsten lykkedes. Eller om sommeren med farlig sejlads på åbent vand i et farvand, der ofte på få minutter kan ændre sig fra roligt vejr til et stormfuldt hav.

Kvindens arbejde var at passe børn, flå sæler, hvaler, etc., urinbehandle sælskind, lave mad over åben ild, sy kamikker, anorakker, slædetøj og undertøj til børn og voksne, lave hundeskagler og holde tranlamper i gang, alt sammen i meget svag belysning samt deltage i jagter m.m.

Om sommeren, og ofte også om vinteren, var man nomader, og måtte flytte fra sted til sted for at opnå tilstrækkelig fangst.

Udover de enorme krav dagligdagen stillede til dem, var de bundet af tabuer, som de strengt måtte overholde, da naturen ellers ville straffe dem med sult, sygdom og død. De var overbeviste om, at alt i naturen

Der hersker ingen tvivl om, at kajakkens "moder" er kanoen og at kajakken, og for den skyld alle andre bådtyper, stammer fra idéen om at udhule træstammer til sejlads.

Visse ældgamle kajaktyper – især fra Beringshavets områder både på den Sibiriske kyst og Alaska-kysten, minder da også meget, hvad angår bygningsmetoder, om de kanoer vi kender. Endvidere har vi beretninger langt tilbage i tiden om, at mange af Beringshavets store, lidt kluntede kajakker blev roet med en kanopaddel og at man ofte roede disse kajakker, næsten som vi ror kapkanoer den dag i dag, nemlig ved at hvile det ene knæ på kajakkens bund og skiftevis ro i højre eller venstre side med en enbladet paddel. Der er tale om en kano med tilføjet dæk for at undgå bølgeslaget.

Disse noget voldsomt store og kluntede kajakker i Beringshavet finder man i Norton Sound, Hooper og Bristol Bay, Kodiak på Beringshavets østkyst i Alaska og i Koryak på Sibiriens vestkyst.

Bygningsteknisk har disse kajakker selvfølgelig præget udviklingen af de kajakker eskimoerne senere – eller samtidigt – byggede, men i vores opfattelse af havkajak, har de ikke den store interesse.

Målene på disse kajakker ligger typisk på fra 280 til 520 cm i længden og op til 70 cm i bredden. De er meget dybe og har ofte meget store cockpitmål – så fangeren og konen kunne sidde ryg mod ryg – og børnene kunne – sammen med diverse grej ligge nede i kajakken, når man i sommerhalvåret var på normadetur.

Play LV

begyndte at vandre nordpå, var indianere og at de formentlig har slået sig ned i Alaska og Canada for ca. 14.000 år siden. Denne viden er dokumenteret af den danske forsker Eske Willerslev, der er ekspert i DNA analyser.

Andre asiatiske stammer som evenifolket, der jagede rener, heste og mammutter, drog op gennem Mongoliet til Sibirien og spredte sig ud over det nordlige Sibirien.

Endelig var der fangere, der levede af at jage hvaler, hvalrosser, sæler og andre havpattedyr, der vandrede nordpå til det nordøstlige Sibirien, formentlig fordi de måtte følge med havpattedyrene, der på grund af klimaændringer søgte nordpå til koldere farvande. Disse fangere vandrede, som nomader, over en periode på flere tusinde år – vi ved det ikke eksakt, men ruten gik for nogle til Sibirien – andre fortsatte til Alaska, Canada og Grønland. At de var af samme sprogstamme er uomtvisteligt, da mange af dem den dag i dag i mere eller mindre grad kan kommunikere med hinanden og meget ofte bruger de samme fangstmetoder og redskaber. De delte også i stor udstrækning sagn, levevis og byggede snehytter etc.

Vores egen verdensberømte forsker Knud Rasmussen har især ved sin 5. slædeekspedition fra Grønland til Sibirien på hundeslæde indsamlet og sammenlignet såvel sagn, levevis som fangstmetoder og kunne bekræfte dette historiske fællesskab.

I 1958, hvor jeg var havnefoged i Ummannaqq i Nordgrønland, fik vi besøg af ca. 40 inuitter fra Canada og stor var

Chukchieskimoernes kajakker Chukchi er et stort område i det nordøstlige Sibirien ved Beringsstrædet og Chukchihavet.

Det er et område med et ofte oprørt hav og voldsomme strømme gennem Beringsstrædet, der har krævet ret avancerede kajakker. De kajakker man har fra dette område, er elegante kajakker, som selv i dag ikke ville vække opsigt. Eskimoerne her gik både på jagt på indlandets floder efter rensdyr og langs kysterne efter sæler etc. Kajakkerne målte f.eks. 480 x 49 cm og havde en dybde på kun 23 cm og en vægt på beskedne 12 kg. De var beklædt med rensdyrskind. Bunden var skarpt v-formet. Altså en meget hurtig og let kajak, hvilket er nødvendig til rensdyrjagt. Pagajen var helt speciel, idet den i den ene ende, i forlængelse af pagajbladet, havde en harpunspids, som blev brugt til at harpunere rensdyret med. Denne pagajtype med harpun ser man også i andre områder, hvor eskimoer jagede rener.

Play LV

Havkajakken er vores store lidenskab og en hobby, der giver os naturoplevelser og motion året rundt.

Jo mere man studerer kajakkens tusindårige historie, desto mere betaget bliver man af dette lille utroligt lette og manøvredygtige fartøj.

Indtil 1983 regnede man i Danmark med, at den grønlandske kajak måtte være op til 2000 år gammel, men et fund af et kajakspant i Diskobugten i Qeqertasussuk i Grønland viste, at den grønlandske kajak var mindst 4.400 år gammel. Dette fund bekræftede hermed en russisk forsker, Menovschikov's, udsagn, at kajakkens alder er mindst 5.000 år.

Aleutian Islands Association i den sydvestlige del af Alaska ude ved Beringshavet mener, at Aleutterne, som er en del af den eskimoiske kultur, har en historie, der går mindst 7.000 år tilbage. Om man på dette tidspunkt rådede over kajakker og konebåde, har man imidlertid ikke bevis for.

Men inden jeg kaster mig over kajakkens historiske udvikling, skal vi meget længere tilbage i historien og beskrive eskimoernes vandringer fra det sydøstlige Asien til Sibirien, Alaska, Canada og til sidst Grønland.

Ligesom vi skal se på eskimoernes levevilkår i verdens mest nådesløse klima oppe under Nordpolen.

For 20-30.000 år siden begyndte asiatiske fangere og jægere fra det sydøstlige Asien, de lande som vi i dag kalder Kina, Japan og Korea, at vandre nordpå langs Asiens østkyst. Man mener, at de første jægere, der

>>>

11

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 arrow_kanoogkajak_60x240_2013.indd 1 12-01-2013 22:21:19

østgrønlandsk kajak. En kajak af denne type ligger på Canadian Museum of Civilization, og man har en tegning af en lignende type tegnet af en John Webber fra Kaptajn Cooks ekspedition.

Kajakker i Nordalaska

Kajak i Beringshavet Eskimoerne i Sibirien, og nogle steder i Alaska, accepterer i dag den indianske betegnelse "eskimo", hvilket betyder: "den, der æder råt kød", mens andre i Alaska, Canada og Grønland ønsker at blive kaldt "inuitter" – eller "aleutter" – hvilket betyder mennesker.

Aleutternes kajakker Aleutterne var, efter den danske kaptajn Vitus Berings opdagelse af dem i 1741, stærkt domineret af russerne, som underlagde sig områder i Sibirien og Alaska. Russerne terroriserede Aleutterne og tvang dem til at jage havodder og sæler. Russerne forlangte, at de skulle bygge tre-mandskajakker, som dels kunne bruges til at sejle med de russiske kristne missionærer og ellers have større lasteevne til brug ved fangsten af de meget værdifulde havoddere.

I 1867 solgte Rusland Alaska til Amerika, hvilket absolut betød bedre livsvilkår for Aleutterne.

Aleutterne var et højt udviklet fangerfolk med en særegen kultur, og deres kajakker er kendt for deres gode egenskaber på vandet. De havde mange typer kajakker, og deres kajaktyper bliver i dag mere og mere populære især i USA og Canada, hvor de i stor stil bliver bygget af selvbyggere. Selv i Danmark kan man i dag se Aleutkajaktyper,

12

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

dog produceret i glasfiber. Deres sødygtighed er af høj karat og det hænger ganske sikkert sammen med det enormt farlige farvand ved de mindre øer midt i Beringshavet og ved øgruppen Aleutterne, der rækker ca. 2.000 km ud i Beringshavet i det sydlige Alaska.

De havde flere typer kajakker, men ofte var de lange og smalle og de var meget hurtige, smukke og velsejlende. Nogle af disse kajakker havde en tredelt køl, så de kunne glide henover bølgetoppe med stor elegance. Mange af kajakkerne har en særpræget dobbelt bulkstævn med dyrelignende form, som tolkes som en havodder, der ligger på ryggen i vandet. Denne todelte stævn forhindrer også kajakken i at stikke ned i bølgen. Deres kajakker regnes i dag, sammen med den vestgrønlandske kajak, for noget af det ypperligste i kajakdesign.

Deres påklædning var særpræget og de bar ofte træhatte med stor skygge – bemalet med dyresymboler. Ligesom de kunne fremstille anorakker af blæreskind til brug i kajakken – som Tuiliks. Deres kajakker målte f.eks: 510 x 52 cm, dybde 22 cm, vægt 12 kg, ret flad bund, som på en moderne havkajak med "soft chine" – altså ikke knækspant som på de grønlandske kajakker.

Eller en anden type: 580 x 44 cm, dybde 21, vægt 20 kg og et meget fladt dæk, som en

Man kan næsten sige, at jo længere man kommer mod den nordlige kyst og mod øst i Alaska, Canada og Grønland desto smukkere og mere elegant bliver kajakkerne. Og det hænger vel dels sammen med inuitternes udvikling som kajakbyggere og dels med de vanskelige farvande disse kajakker skulle sejle i. Endvidere skulle disse kajakker let kunne transporteres med hundeslæder, så nomaderne hurtigt kunne skifte fangstplads. Ved Kotzebue Sound i Nordøstalaska havde man nogle særdeles smukke og karakteristiske kajakker, særligt kendetegnet ved at fordækket, som ellers var meget lavt, hen mod cockpittet buede stærkt op, så de dels var meget nemme at entre og dels, at bølgerne gled af.

Kajakkerne målte f.eks. 510 x 47 cm, med en meget lav dybde – bortset fra fordækket ved cockpittet og bunden havde softchine med spring.

Den norske forsker Helge Ingstad besøgte kort efter 2. Verdenkrig Nunamiut-eskimoerne i Nordalaska, som fortrinsvist jagede rensdyr i indlandets floder og søer. Deres kajakker lignede Kotzebue-kajakker, dog med knap så løftet et fordæk. Det var lange smukke kajakker med målet: 575 x 52 cm, lav dybde og spring.

Bunden var helt rund, da kajakkerne skulle være hurtige og let drejelige ved rensdyrfangsten.

Mackenzie-inuitterne i Nordcanada Deres kajakker var meget særprægede idet for- og agterstævn havde en ret højtragende opsats – nærmest som vikingeskibene, de har formentlig også tjent som håndtag.

Nogle grønlandske kajakker har en tilsvarende opsats i agterstævnen – som ofte bliver betegnet som en "kult", der skulle beskytte en ung kajakroer. Mere nærliggende er det måske at forestille sig, at man kunne få hjælp fra folk, der stod på kysten, ved at de i dårligt vejr, eller fra en farlig kyst, kunne holde i denne opsats, som Beringshavets kajakker, hvor det er "håndtag" i begge

ender af kajakken. Det kan være en stor hjælp ved ind- og udstigning af kajakken i klippefyldt farvand.

Kajakkernes mål: 500 x 48 cm, dybde 24 cm, vægt 16 kg. Dybden 24 cm med næsten rund bund.

Knud Rasmussen købte i 1923 en Mackenzie-kajak, da han besøgte inuitterne. Denne kajak ligger i Nationalmuseet. Den har målene: 448 x 50 cm, er 37 cm dyb på grund af det tagformede dæk.

Mackenzie-inuitterne havde deres egen kultur og jagede både på floder og søer i indlandet, som ved den barske kyst. Ved fangst af belugahvaler (hvidhvaler) var fangsten meget velorganiseret med en valgt jagtleder. Jagtlederen roede foran lige ud fra kysten – med op til 200 kajakker i lige linje bag sig. Når de traf hvidhvaler roede de i en ring rundt om hvidhvalerne og skræmte dem ind mod land, ved råb, slag og harpunstød. På denne lidt brutale måde kunne de fange en masse hvidhvaler. Hver fanger havde adskillige harpuner liggende på fordækket mellem to trælister og kunne derfor harpunere måske fem hvidhvaler.

Man kunne så efter jagten fordele fangsten efter harpunens mærker. De drev i øvrigt også jagt på bl.a. sæler og rensdyr, ligesom de fiskede med net.

En repræsentativ beskrivelse af disse kajakker i et lille kapitel om kajakkens udvikling er simpelthen umulig. Men jeg vil fremhæve tre typer kajakker, nemlig Polareskimokajakken – kaldet: Thulekajakken, den østgrønlandske kajak – kaldet Ammasalikkajakken og den verdensberømte Vestgrønlandske kajak.

Men først må jeg igen nævne Nationalmuseets fantastiske fund i Qeqertasussuk i 1983, hvor man fandt et kajakspandt, som var 4.400 år gammelt.

Thuledistriktet, som ligger tæt på det vi kalder Canada, var en naturlig indgang til Grønland for de fangere, der rejste som nomader med deres kajakker og konebåde.

Indvandringer af inuitter til Grønland er formentlig sket gennem mere end 4.500 år og man opkalder de forskellige indvandringer, opdelt i kulturperioder for: Independence I og II, Saqqaqkulturen, Dorset I og II. Den sidste "indvandring" til Grønland skete i midten af 1800-tallet, da åndemaneren og storfangeren Qillarsuaq, på grund af et mord han havde begået, stak af med hele

sit udsted på ca. 40 inuitter fra Baffin Land i Canada til Nordgrønland på hundeslæder med kajakker. Qillarsuaq og de andre fangere kom til Thuledistriktets inuitter, der i en periode på formentlig 300 år, havde mistet kendskabet til at bygge kajakker.

Qillarsuaq og en del af hans folk forlod dog igen Thule, også denne gang på grund af et mord. Efterkommere af denne indvandring lever stadig i Thuledistriktet.

Thulekajakken Thulekajakken er tydeligt i "familie" med kajakkerne bygget i Østcanada med deres lave dæk, knækspant og ofte et trekantet cockpit med en "flap" påmonteret for enden af cockpittet til støtte for åren under entring af kajakken, endvidere den meget flade, dog ofte let vinklede bund. En typisk Thulekajak kan ses på Nationalmuseet og på det Grønlandske Nationalmuseum i Nuuk. Thulekajakkerne blev dog langt senere afløst af den mere velfungerende vestgrønlandske kajak. >>>

Grønlandske kajakker Ingen kajakker er så gennemgribende beskrevet og rost gennem tiden som de grønlandske kajakker. Der er flere videnskabelige værker om disse fantastiske kajakker, som man kan se som den endelige udvikling af kajakken gennem i hvert fald 4.500 år.

Disse kajakker bliver da også fremvist på museer over hele den vestlige verden og i Rusland. Harvey Golden – den berømte forsker fra Portland, Oregon og den grønlandske forsker H. C. Petersen kommer man ikke uden om, når man taler om Polarfangernes kajakker. Harvey Golden har skrevet en murstens tyk bog på 580 sider alene om de grønlandske kajaktyper, hvoraf han gennemgår 104 kajakker, men han bygger og afprøver også selv kajakmodeller fra hele området Sibirien, Alaska, Canada og Grønland. Hvad der måtte mangle af billedmateriale i denne artikel, kan du i rigt mål finde på denne hjemmeside: http://www.traditionalkayaks. com/Kayakreplicas/KayakReplicas.html

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

13

Den vestgrønlandske kajak Med udviklingen af den vestgrønlandske kajak starter også udviklingen af det, vi i dag forstår ved en velformet og effektiv havkajak. På den store verdensudstilling i 1967 i Montreal i Canada udstillede man den forfinede og smukt designede vestgrønlandske kajak, som vakte enorm opsigt blandt kajakbyggere og kajakinteresserede.

Den vestgrønlandske kajak har typisk en ret flad eller fladvinklet bund, knækspant, lavt dæk for og bag, med mål – efter fangerens højde og ønsker – oftest fra 500 til næsten 600 cm længde, med en bredde på mellem 45 og 52 cm. Dybde 22 til 25 cm, men med lavere bagdæk ofte 17 til 22 cm. I forhold til den østgrønlandske kajak har de kortere stævn for og bag, hvorfor de, med en længere køllinje, nemmere holder kursen. Da jeg i 1958 fik "syet" min første vestgrønlandske kajak i Ummannaqq brugte fangeren, der byggede kajakken, mine kropsmål over alt, min højde, armlængde, håndbredde etc. for at designe kajakken.

Og det er stadig, i min erindring, en af de bedste kajakker, jeg har roet i. Jeg brugte den i mange år, indtil jeg byttede med Brdr. Sørensen, Struer Kajak.

De udstillede den gamle i deres forretning, og jeg fik i stedet en Zefyr-turkajak i mahognifinér.

MacGregors havkajak En skotte ved navn MacGregor roede i sin hjemmegjorte havkajak, kaldet Rob Roy, fra 1865 på floder, søer og have rundt om i Europa, Libanon, Syrien, Israel og Egypten, etc. Og overalt hvor han kom frem, var det en sensation, som satte en masse mennesker i gang med at ro kajak. Hans hjemmebyggede kajak var klinkbygget og målte: 427 x 66 x 28 cm og kunne udstyres med sejl. Bagdækket kunne løftes op, så han havde et soverum for natten. En idé som vores grønlandsfarer John Andersen brugte i en af sine ekspeditioner til Grønland i en specialfremstillet Tiki lavet af den danske kajakbygger Jens

14

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

arrow kayaks.com

I det 14. århundrede blev den østlige del af Sydgrønland befolket af Thulefolk, men kontakten til andre inuitter i Grønland stoppede i flere hundrede år. Kontakten med inuitter fra Kap Farvel ændrede deres kajakdesign og i dag er den typiske østgrønlandske kajak meget karakteristisk ved sin længde på ofte over 550 cm, bredde 46 til 50 cm og sit meget lave dæk med ekstrem lav dybde på beskedne 18 til 20 cm. Disse kajakker har meget lange for- og agterstævne og dermed en ret kort køllinje, hvorfor de er ekstrem nemme at håndtere i vandet – hvis man ellers har erfaring nok til at ro dem.

Juul Therkildsen. MacGregor demonstrerede sin kajak i Danmark, ved at ro i en brandstorm ud for Korsør. John MacGregor skrev en bog om sine rejser: "A thousand miles in the Rob Roy canoe on twenty rivers and lakes of Europa".

Kajakker af Rob Roy-modellen laves den dag i dag og er stadig overordentligt populære. Hvad den ikke havde i hurtighed, i sammenligning med vores havkajakker, havde den i brugbarhed og MacGregor roede i al slags vejr. Ingen har som MacGregor sat gang i kajakroning.

Interessen for kajakroning var enorm og en række danske kano- og kajakbyggerier f.eks. Odense Kanoklubs Værft begyndte at bygge kajakker. Udviklingen fortsatte i Danmark, hvor man op til vore dage udviklede tur- og kapkajakker, nogle blev verdensberømte – som f.eks. Jørgen Samsons kajakker.

Moderne havkajakker Taler vi om det vi i dag opfatter som moderne havkajakker, skal vi uden tvivl til udstedet Igdlorsuit i Ummannaqqdistriktet i Nordgrønland. En ung student ved navn Ken Taylor fra Skotland, tog i 1959 til Igdlorsuit ved Ummannaqq for at studere de grønlandske fangeres kultur. Her boede en dygtig fanger og kajakbygger ved navn Emanuel Korneliussen, som jeg i øvrigt kendte, da jeg arbejdede i Ummannaqq som havnefoged i 1958. Jeg husker dog ikke specielt Emanuel Korneliussen, men da jeg som ansat i Den kongelige Grønlandske Handel indhandlede sælskind af de stedlige fangere, må jeg have kendt ham.

Det var dog ikke ham, der byggede min kajak. Den unge studerende Ken Taylor bad Emanuel Korneliussen om at bygge en kajak til ham, og det blev til den senere verdensberømte Anas Acuta. Ken Taylor tog kajakken med hjem til Skotland, hvor han roede med sine kajakvenner i den lokale kajakklub: The Scottish Hostellers’ Canoe Club i Loch Lomond.

Her underviste han sine kajakvenner i grønlandsk rostil, og mange var så betaget af kajakken, at de i stor stil begyndte at bygge grønlandske kajakker efter dens mål. Og snart blev kajakken bygget som en grønlandsk kajak, overtrukket med lærred og som en træfinerkajak. Ken Taylor flyttede til USA og efterlod kajakken i Skotland, kajakken skabte i stadig større omfang opmærksomhed blandt kajakroere. En af Ken Taylors venner er en erfaren kajakmand og kajakbygger ved navn Joe Reid, han arbejdede videre med projektet, der voksede i omfang, så kajakken blev bygget af selvbyggere over hele den vestlige verden. Endelig begyndte Valley Canoe Products i 1972 at bygge Anas Acutaen i glasfiber og det er stadig en af de mest populære havkajakker. Den kendte kajakmand Duncan Winning har lavet en "stambog" på Anas Acutaen, som i dag tæller mere end 50 ændrede udgaver af den oprindelige Anas Acuta.

Mange af disse er meget kendte havkajakker og bestsellers og produceres i Kina, Europa, Canada og USA. Såvel Valley som North Shore og andre kendte kajakfirmaer i England begyndte at lave kajakker – ofte kopier af den vestgrønlandske kajak, men med en afrundet kant, kaldet "softchine", i stedet for det knækspant de fleste grønlandske kajakker havde. Herved udvikledes efterhånden det, man i dag forstår ved british style-kajakker, som egentlig er grønlandske kajakker med "softchine". Man skal dog huske, at inuitterne også i vid udstrækning byggede kajakker med "softchine" – eller "multichine" gennem flere tusinde år.

Der er således ingen tvivl om, at vores moderne havkajakker i allerhøjeste grad er en videreudvikling af den mere end 4.500 årige kajakhistorie skabt af eskimoer og inuitter, der levede som fangere i verdens hårdeste klima.

Vi skylder således disse fangere al mulig respekt og beundring.

NukaGT NukaGT

Den østgrønlandske kajak

15

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 arrow_kanoogkajak_60x240_2013.indd 2 12-01-2013 22:21:23

EVENT TEKST: SUSANNE DIXEN FOTO: INGER JENSEN, VAGN NIELSEN OG PER HALLUM

← Foto: Inger Jensen ← Foto: Vagn Nielsen ↓

Havneræs er blevet en stor begivenhed i Ry Roklub 162 kajakroere var på vandet ved decembers Havneræs i Ry Roklub, og så er det bare et ræs om æren Det milde efterår med stor aktivitet i kajakklubberne har helt sikkert bidraget til det høje deltagerantal i december måneds Havneræs i Ry. Der var deltagere fra store dele af Jylland og så langt væk som Rendsburg i Tyskland. De store klubber Silkeborg og Vejle stillede desuden med mange unge, som yderligere bidrog til en livlig og glad stemning dagen igennem.

Ja, i virkeligheden kunne der have været endnu flere deltagere, hvis ikke Kong Vinter i nattens løb havde sørget for mange cm sne flere steder ved de omkringliggende klubber. Og havde løbet været et par dage senere, var det blevet aflyst på grund af is.

Det jyske Havneræs er et samarbejde imellem østjyske kajakklubber, hvor der udbydes et ræs hver den første søndag i måneden – vinteren igennem. Det er for alle. Om man vil holde formen og konkurrere eller blot dele glæden ved sport og natur. Ry Roklub nåede det som sagt lige i år, inden isen lukkede for romulighederne i lokalfarvandet. En udfordring som arrangørerne naturligt nok hvert år står overfor.

Solen skinnede smukt, men vandet var koldt. Det var der også et par friske unge fyre, som måtte sande, da de forsøgte at skære et hjørne af på vej af ud af Lillesø. Det gik ikke helt så godt, så turen tilbage til klubben foregik løbende med et lille ærgerligt smil på læben. Ry Roklub har af samme grund adskillige motorbåde på vandet, da sikkerheden skal være i top. Naboklubben Ry Marina stillede igen op med en båd, og i år brugte

16

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

>>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

17

↓ Foto: Vagn Nielsen

desuden Brand og Redning ræset som øvelse.

Heldigvis forblev de arbejdsløse denne gang og måtte nøjes med at lune sig ved den varme kaffe i bådene.

- Havneræs i Ry skal være noget særligt, siger Per Hallum og Susanne Dixen, som står for arrangementet.

- Vi synes, at det er sjovt at give vores gæster en ekstra oplevelse, når det er december.

Der bliver pyntet op, nissehuerne fundet frem og serveret lidt ekstra juleguf, så julestemningen er i top. Til at varme sig på efter løbet kunne der købes hjemmelavet varm suppe og brød, kreeret af de mange frivillige klubmedlemmer, som altid er klar til at stille op ved store arrangementer i klubben. Medlemmerne sætter en ære i, at det skal være hjemmelavet, så der altid er en dejlig duft af klejner, kanelsnegle eller andet lækkert julebag serveret til kaffen.

Når man spørger de mange ventende forældre og supportere, hvorfor de kommer til Ry en kold vinterdag, så er det stemningen og

fællesskabet, som lokker. Selvom søerne godt kan vise tænder, så er farvandet med både små søer og å varieret samt velegnet til at planlægge en rute, som alle kan være med på.

En ældre herre med røde kinder og vådt tøj var ret hurtigt tilbage. Adspurgt, så havde han ikke været i vandet: - Jeg er lige startet med at ro i år, så fem km er alt rigeligt for mig!” De korte ruter på fem og 10 km er også en fin udfordring for mange nybegyndere.

Dagen sluttede traditionen tro af med udlodning af sponsorgaver – udtrukket på deltagernumrene. For nogle et højdepunkt, for andre er det ikke mindst resultatlisterne, der tæller. Resultaterne findes også efterfølgende på Havneræsklubbernes egen hjemmeside – www.havneraes.dk. Havneræsene er aktuelt et samarbejde imellem Horsens, Ry, Randers, Silkeborg og Århus Kajak Samvirke. Faste sponsorer i Ry har igennem flere år været Max-Kayak og Havkajakken.

DKF INFO MAGASINETS DEADLINES Næste nummer af Magasinet Kano & Kajak udkommer 20. marts 2013.

Deadline for materiale sendt til redaktionen er 22. februar 2013.

Deadline for indtastning af modtageradresser er 1. marts 2013.

Vi har et meget stort udvalg af tørdragter til dig, der gerne vil forlænge sæsonen. ↓ Foto: Inger Jensen

Kvalitetsdragter til priser fra

2.999 kroner

Besøg en af vores butikker for råd og vejledning eller check vores hjemmeside www.kajak.dk og se alle de forskellige modeller fra Palm, Typhoon og Ursuit.

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev Tlf.: 4441 0048 Åbningstider: Mandag til fredag 10 - 17.30 Lukket lørdag og søndag

18

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Tlf.: 3990 8989 Åbningstider: Tirsdag til fredag 10 - 18, lørdag 10 - 14 Lukket søndag og mandag

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

19

ANMELDELSE

VAAKA kadencemåler

Genialt træningsværktøj til pagajen

TEKST OG FOTO: ANDERS KRINTEL

Ikke siden gps’en har vi i kajakverdenen set noget så genialt som denne Newzealandske opfindelse.

En Vaaká er en lille dims som sættes på midten af dit pagajskaft. Herefter parrer du den med din gps, og vupti, kan du se din kadence på GPS-skærmen Alle der har trænet og har fulgt diverse træningsprogrammer, kan garanteret nikke genkendende til, at man kan blive helt træt i hovedet af, at tælle sine tag under roningen. Nu kan det simpelthen klares af en Vaaká.

20

Vaakáens eneste lille hage er måske, at den kræver netop en trænings-gps. Og det er faktisk ikke engang nok, for din gps skal kunne modtage signaler fra puls- og kadencesendere. Derfor er en Forerunner 205 eller en Edge 205 desværre ikke brugbare. Har du derimod en Garmin Forerunner 310XT eller en 305’er er der ingen problemer. Man går ind i gps’ens generelle opsætning, finder tilbehør og tilføjer så en kadencesensor. Det er nemt og ligetil, og når din gps først "kender" din Vaaká, kører det bare fremover.

Vaakáen er relativt nem at sætte på skaftet, men gør det inden dine fingre bliver kolde og våde, for det kræver lidt snilde de første par gange. Når den sidder der, sidder den godt. Man skal blot være opmærksom på at den skal sidde oven på pagajen, så den ikke hager sig fast i bådens cockpitkant.

Den virker solid, seriøs og kan naturligvis tåle vand.

Batteriskifte kræver skruetrækker, men det ene AAA-batteri skulle kunne holde et år ad gangen.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Jeg skulle lige vænne mig til at Vaakáen tæller dobbelttag.

Jeg har altid talt enkelttag under træningen, men efter et par ture tænker man ikke over det længere. Herefter bliver træningen langt mere fokuseret på stopur, teknik og tempo. Efter at have fået Vaakáen er det tydeligt, hvor meget opmærksomhed der trods alt tidligere gik tabt ved at tælle tag.

Læs f.eks. Jarl Pors Jakobsens spændende artikel i Magasinet Kano og Kajak 1/2011 om hvorfor kadence 33-34 (33-34 dobbelttag pr. minut) er optimalt i træningsintensitet E1.

Prisen i Newzealand 249 US dollars (1400 kr.), og den ender velsagtens ca. der også her i DK. Vaakáen kan snarest købes hos Dansprint (dansprint.com)

Se mere på www.insightsport.com/vaaka/ og følg med på www.facebook. com/vaakapaddlecadence

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

21

KLUMMEN

?

en "rigtig" kajak

22

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

KKLUB TEKST: LEO E. JENSEN, SKÆRBÆK KAJA

i et par nye havkajakker, var k Kajakklub skulle have investeret For nogle år siden, hvor vi i Skærbæ gik og prøvede kajakker kom Fredericia's Østerstrand. Mens vi vi til et demoarrangement nede på nde – måske ligefrem ajak. Han kiggede tydeligt misbillige en kajakroer forbi i en smal sort turk te ikke den kajak han roede. e. Nu var vi en ret ny klub, og vi kend irriteret – ind på alle havkajakkern "Det er en RIGTIG kajak", lød "Hvad er det for en kajak, du ror i?".

Derfor lød spørgsmålet naturligt re. svaret kort. Og så roede han vide at bemærke det kultursammenjo som ny klub ikke kunnet undgå Det grinede vi lidt af, for vi havde le kajakklubber. Det oplever vi ajakker, der var i fuld gang i de gam stød mellem havkajakker og turk bemærker man stadig. Som når dtere i dag, men lidt rester af det DKF er kommet langt med at hån bare er en turkajak, med minaugust plæderer for at en havkajak f.eks. Tim Mathiasen i Klummen i at slå knuder på sig selv for at eller når Anders Krintel forsøger dre det er en decideret "rullekajak", bog "Havkajakroer". eldelse af Jørgen Skovmands nye lave en neutral og fordomsfri anm kajak var for én. For det var aldrig fandt ud af hvad den "rigtige" Selv var jeg lidt ærgerlig over, at vi ede også at snakke med Jørgen te hvad en "rigtig" kajak er. Vi prøv da rart at kunne sige, at man vids "selv foretrækker jeg…, men , og men da fik man bare et svar som Skovmand om alle hans kajakker eret i, hvad han kunne få rigtige". Han var nok mere interess til dig vil jeg tro den eller den er den så kunne gå og fundere til at hænge i luften, som noget vi mig til at købe. Så spørgsmålet kom videre over. elle grønlandske kajakker. k har jeg læst en del om de tradition I min søgen efter den "rigtige" kaja ister, en kølliste og to kantden er bygget af to stærke rælingsl Sådan én har det karakteristika, at e været bygget i det arktiske . Sådan har kajakker tilsyneladend lister, og så beklædt med sælskind ser den "rigtige" så ud. Hvis det så en "rigtig" kajak? Og hvordan område i mere end 5000 år. Men er cis beskrivelse, og man kunne kajakbygning, får man en ret præ man læser H.C Petersens bog om r f.eks. Harvey Goldens studier Men studerer man videre og læse forledes til at tro, at det var svaret. tes en myriade af forskelkker, så finder man ud af at der fand af de Grønlandske eller Arktiske kaja emt heller ikke entydig. definition af en "rigtig" kajak er best lige design og typer. Så en sådan historie, så er en af de få ting, der Ja, kigger man på hele kajakkens Men hvad er så en "rigtig" kajak? at man ror forlæns), at de er har været bygget i 5000 år (ud over er fælles for alle de kajakker, der me, og ved anvendelse af ifikke ønsker, behov og måske drøm bygget til at opfylde en brugers spec mennesker er forskellige i konstruktøren sad inde med. Og ford den bedste viden om kajakker som kellige. fors drømme, så vil kajakker også blive og har forskellige ønsker, behov og agasin, så er det tydeligt, at DKF Kajak, og ikke mindst DKF's årsm Når man læser Magasinet Kano & en et overflødighedshorn af ligner det. Årsmagasinet er simpelth i dag har en definition, der meget aldrig i kajakkens 5000 årige kaktiviteter. Det er her tydeligt, at tilbud på alle mulige former for kaja der for kajakaktiviteter. Og haft så mange forskellige mulighe historie har de samme mennesker k Kajakklub, efter et par års t fald en af grundene til at Skærbæ er det ikke fantastisk! Det er i hver e frem. . Vi glæder os til samarbejdet i åren pause, igen er blevet en del af DKF

Foto: Bent Hjarbo

RullesKi og RullesKØJTeR

Jagtvej 195 2100 København Ø Telefon 58 22 60 62

Webshop

www.nordic-sport.dk

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

23

EVENTYR

TEKST: LARS BO FOTO: ERIK B. JØRGENSEN

FAR OG DATTER I

vildmarken 3-årige Karen var i sommer på ekspedition i Finland og Norge sammen med sin far, eventyreren Erik B. Jørgensen

>>>

24

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

25

>>>

Vi havde tidligere været på tur med Karen i 14 dage hele familien...

I vildmarken i det nordlige Finland og Norge lever bjørne, ulve og los.

I 45 dage i sommer fik de selskab af jægersoldaten og eventyreren Erik B. Jørgensen og hans blot tre-årige datter Karen.

- Jeg havde håbet på, at jeg kunne vise Karen de vilde dyr i deres rette element, men vi så desværre ikke nogen på vores ekspedition.

Det skyldtes nok, at vi larmede for meget og skræmte dem langt væk, smiler Erik B. Jørgensen.

I tidligere numre har vi skrevet om hans fantastiske ekspeditioner i kajak-Danmark og Skandinavien rundt.

Ekspeditioner hvor han alene oplevede uforglemmelige møder med naturen i sin rå voldsomhed og stille skønhed.

Oplevelser som Karen kun kender fra Eriks genfortællinger.

Nu kan hun fortælle sine egne.

Ikke en hindring Idéen til turen med sin datter havde Erik puslet med længe. Før han fik sin datter slugte han bøgerne om de fantastiske oplevelser, "Familien på farten" fik med deres børn på ekspeditioner rundt om i verden.

- De fortællinger, som jeg læste i min ungdom, fortalte mig, at børn ikke er en hindring på ekspeditioner. Det kan lade sig gøre at have dem med, hvis man forbereder turen på barnets præmisser, siger han.

At det blev nu, Karen kom med skyldtes, at han fik en opfordring fra en tidligere kammerat fra Sirius patruljen om at lave en sommerferietur på tre uger i kano. En hyggelig familietur.

- Vi havde tidligere været på tur med Karen i 14 dage hele familien. Så tænkte jeg, at hun nu var parat til en tur med mig alene. At

26

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

hun var i stand til at undvære sin mor på en længere tur, fortæller han.

Med mor Kirstens accept af planerne, begyndte Erik at forberede ekspeditionen i vildmarken. Ganske vist syntes Kirsten, at 45 dage var længe at undvære Karen, men Erik ville have en længde på ekspeditionen, der ville bringe Karen ud over opfattelsen af hverdag og almindelig ferie.

Selve planlægningen af ekspeditionen begyndte i januar-februar, hvor Erik sideløbende tog kurser i kano. Hans erfaring med kano var fra skoleture, så det var nødvendigt at få trænet teknik under forhold, der mindede om dem, der ventede forude. Træningen foregik derfor både på Silkeborgsøerne og på et foskursus i Sverige.

- Jeg ville gerne have en så realistisk forberedelse så muligt, så jeg vidste, hvordan en kano reagerede under forskellige strømforhold, forklarer han.

For at forberede Karen var det også hans plan at tage hende med på korte ture herhjemme med overnatning, men på den første tur var vejret så voldsomt, at det blev en dårlig oplevelse for både far og datter.

- Jeg havde aldrig prøvet at være alene med min datter i over 24 timer, så det var vigtigt for mig, at Karen følte sig tryg ved situationen. Derfor valgte jeg at droppe de korte ture og i stedet fortælle Karen om ekspeditionen, hver gang jeg fik nyt grej og mad hjem. Så fik hun at vide, hvad de forskellige ting skulle bruges til, og på den måde blev hun med små skridt klædt på til vores far-datter-ekspedition. Løbende blev hendes forventninger større og større, især den dag, kanoen kom hjem, fortæller han.

Dino med Da sommeren kom, kørte en kamerat Karen og Erik til det nordlige Finland, hvor ekspeditionen havde sit udgangpunkt. Med sig havde de familiens hund, Dino, en karelsk bjørnehund på to år. Både som selskab for Karen, men også som en årvågen vagt i tilfælde af møder med vilde dyr.

Med sine erfaringer fra tidligere ekspeditioner havde Erik planlagt alt til sidste detalje for at sikre, at ekspeditionen blev så børnevenlig, som muligt. Derfor undgik han bevidst for store fald på floderne, og med sig i kanoen havde de både børnemedicin i >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

27

Vi havde også slik med, så Karen fik en godtepose hver dag...

tilfælde af myggeangreb og underholdning til Karen i form af bøger og hendes iPad. - Vi havde også slik med, så Karen fik en godtepose hver dag, smiler Erik.

Efter en overnatning på en campingplads tog far og datter hul på ekspeditionen i bidende koldt vejr. Det brød Karen sig bestemt ikke om, så allerede efter en halv time, måtte Erik finde et sted at slå lejr.

På land lavede de bål og fiskede sammen. Det tøede Karen op, så Erik var fortrøstningsfuld trods den alt andet end forventede start.

- Men dagen efter var det stadig bidende koldt, så koldt, at Karen begyndte at brokke sig allerede efter 20 minutter, og da hun på et tidspunkt kastede op af ren arrigskab, måtte vi igen stoppe op og slå lejr. På det tidspunkt tænkte jeg, at det godt kunne gå hen og blive en meget lang tur for os begge, smiler han.

Men på tredjedagen var vejret endelig med far og datter. Det klarede op, så temperaturen steg til femseks grader. Og derfra blev der padlet fire-fem timer hver dag.

- Langsomt fandt vi ind i en rutine, hvor vi efter morgenmad og toilette, pakkede sammen og padlede en time. Så holdt vi hvil fem-10 minutter, hvor Karen Kunne finde sten til at kaste i vandet, eller vi stoppede op ved en sandbanke, hvor hun kunne lege i sandet. Så gik vi i kanoen igen og padlede fire-fem timer derudaf, forklarer Erik.

Når de slog lejr, hyggede de sig med at sætte lejren op, fiske, lave bål, gå ture og snakke om de

28

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

naturoplevelser, de havde sammen. Om fuglene og planterne og alle de andre indtryk, de fik.

- Ellers gik tiden med at lege med Dino, og hun hyggede sig også med at tegne, lege gemmeleg og spille spil på sin iPad. Hun blev hurtig god til at tilpasse sig omgivelserne og finde en rutine i hverdagen, siger Erik.

Foredrag Faktisk gik det så godt, at Karen ikke en eneste gang på ekspeditionen bad om at komme hjem til mor. Ikke mindst til stor lettelse for Kirsten, der alene hjemme på Fyn skrev om sine oplevelser ved at undvære Karen og Erik på barningenhindring.dk.

- Det var heller ikke en hindring at have Karen med.

Ekspeditionen forløb 10 gange nemmere, end jeg selv havde forventet. Selvfølgelig havde vi kontroverser undervejs, men i det store hele havde vi en fantastisk tur, hvor vi kom rigtig tæt på hinanden og nød de naturoplevelser, vi delte sammen. Det var først, da vi var ved at nå målet i Norge, at Karen begyndte at snakke om, at hun savnede sin mor, forklarer Erik.

Under ekspeditionen tog Erik mange fotos og lavede mange videoklip. Dem har han sidenhen sat sammen i et foredrag, som han nu tilbyder til alle, der gerne vil se og høre mere om ekspeditionen.

Man kan læse mere om "Far og datter i vildmarken" på Eriks hjemmeside komud.dk.

Scan for nærmeste forhandler eller ring på 7027 1393.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 29

&

Pursuit Assault

ANMELDELSE

INFO

Jakken fås i størrelse S til XXL Bukserne kun i S til XL (Jeg måler 182 cm og passer str. XL perfekt i længden på begge ) Se mere på www.yak-paddling.com Forhandles bl.a. af Kano-og Kajakværkstedet, www.kanobyg.dk samt Havkajakken & Friluftsliv, www.havkajakken.dk Pro-safe.dk oplyser nærmeste forhandler på tlf. 3295 2878.

- nye modeller fra engelske YAK

30

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Pursuit-jakken er fremstillet i vindtæt men åndbart materiale, såkaldt DX10K, som er et 2,5 lags ripstopmateriale, der kan klare et vandsøjletryk på 5000 mm.

Materialet virker rigtig solidt og syningerne er grundigt tapede. Jakken har en god pasform og har let bøjede ærmer, og man kan bevæge sig frit. Ved håndledene er der både almindelig velcrolukning yderst og latex manchetter inderst. Jeg har lige skulle vænne mig til de sidstnævnte, men det er rart at have på her i de kolde måneder. Pursuit er en varm jakke, og den gør sig nok bedst fra 5-8 grader og nedefter. Jeg roede en træningstur i minus fire grader og her var to lag svedundertøj rigeligt at have under.

Jakken har tre lommer. En lille over højre bryst, en på venstre skulder og en stor på maven. I den store er der en nøglering, men pas på med at opbevare dyre elektroniske bilnøgler eller telefoner, for lommerne er ikke til ting som virkelig ikke kan tåle vand, og de har endda små fine drænhuller, så evt. indtrængende vand kan løbe ud, hvis man f.eks. laver rulninger.

Den viste model er jo både orange af sikkerhedshensyn, og det der på billederne ligner hvide stafferinger er reflekser. Jeg synes, det er vigtigt at være synlig på vandet og sorte rojakker er ikke noget klogt valg.

Om livet har Pursuit et inderskørt med en kraftig elastik. Udover dette kan man så tage sit cockpitovertræk eller kajakbukser, og så lukke godt af med jakkens yderste velcrojusterede neoprenbælte. Så er man godt lukket inde. Har man brug for det, er der rullet en lækker hætte ind i kraven, som kan tages frem med én hånd, hvilket er vigtigt, når man sidder i en kapkajak eller en kapkano for den sags skyld. En sådan hætte har jeg tit ønsket mig, når der under træningen er kommet sne og hagl. Ved halsen

er der både en indre tætsiddende gummiagtig krave med velcrolukning samt en almindeligt krave yderst med lynlås.

Det er svært at vurdere om moderne funktionel beklædning rent faktisk er åndbart, men fornemmelsen i YAK-tøjet er at man faktisk kan ånde i det, og selv da jeg roede hård intervaltræning, var jeg ikke ved at koge over.

Skal jeg stille kritiske spørgsmål til noget, bliver det ved metallynlåsene.

Dem er der fem af, og de holder ikke i længden, medmindre du husker at skylle dem fri for salt jævnligt og smøre dem med silikone, når jakken lægges væk til foråret. Lynlåsen på den vest fra Baltic som vi testede i Magasinet 3/2011, som producenten kaldet saltvandstestet, er tæret og færdig som lynlås efter halvandet år, så man slipper ikke for lidt vedligehold.

Som så mange andre vil jeg egentlig helst ro uden cockpitovertræk, fordi man jeg ikke føler mig så indelukket. Derfor er det lækkert at iføre sig et par kajakbukser, når det bliver koldt i stedet for et overtræk. Kano- /kajakbukserne Assault er ligesom Pursuit lækkert udført i samme materiale.

Ved anklerne er der latexmanchetter inderst, men der er af en eller anden grund ikke velcrolukning i buksebenene. I livet er der både en forhøjet "elastikmanchet" inderst og et bred neoprenbælte med bredt velcobånd yderst, og kombineret med jakkens to "skørter" bliver der lukket godt af.

På bagdelen er der forstærket med et ekstra lag stof og det samme på knæene. Knæene er syet så de faconbøjer buksebenet en anelse.

Om man vil ro med kajakbukser eller overtræk (eller begge dele) i kajakken er naturligvis en smagssag, men til kapkanoroning hvor man sidder helt "ude i det fri", er bukserne simpelthen perfekte og kombineret med et par gode neoprenstøvler, er man godt rustet til vintertræning.

TEKST: ANDERS KRINTEL FOTO: YAK, GOPRO OG INGOLF PEDERSEN

Flere kano- og kajakbutikker her i landet er begyndt at forhandle rotøj fra det engelske firma YAK. Vi har fået lov at teste to af de nye 2013-modeller, nemlig jakken Pursuit og bukserne Assault.

Det kan måske synes af meget at give kr. 1895 for en jakke og kr. 995 for et par bukser, men der er god balance mellem pris og kvalitet. Pursuit og Assault er lækkert udført, og det er rotøj, man føler sig velkommen i.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

31

EVENTYR

← Brandseth, Norge

mod nye

EVENTYR

TEKST OG FOTO: JESPER SØRENSEN

Nordjyden Jesper Sørensen er grebet af whitewater-kajak og arbejder som raftingguide og instruktør

32

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Jeg startede med at ro kajak i Kano og Kajakklubben Limfjorden tilbage i år 2002.

Dengang var jeg lige fyldt 12 år. 11 år senere ror jeg endnu, men Limfjordens vande er byttet ud med vilde strømninger i Norge, Uganda og Nepal. En udvikling jeg på ingen måde har planlagt eller set undervejs. Det hele startede i en kapkajak med træning og deltagelse i diverse stævner. I år 2005 blev jeg første gang inviteret med på Pagaj’s sommertur til Norge, hvilket var min første oplevelse med whitewater. Et frygtelig nervøst møde med det brusende vilde vand, men også en stor fascination af elvens kræfter til følge. I de følgende år tog jeg oftere og oftere til Klitmøller, også kendt som "Cold Hawaii", for at kajaksurfe på Vesterhavets bølger. Min interesse for surf- og whitewaterkajak er sidenhen blevet større og større.

Den 7. januar skiftede jeg det frysende Danmark ud med tropisk klima og varme i Costa Rica. Med på turen medbragte jeg min whitewater-kajak, som har været min tro følgesvend siden foråret 2010. Et forår hvor jeg drog til Norge for at gennemføre et kursus som raftingguide, med ønsket om at gøre det jeg havde allermest lyst til; at være i nærheden af whitewater og derfor være i stand til at ro så meget whitewaterkajak som muligt.

Tog til Norge På det tidspunkt var jeg lige blevet færdig med gymnasiet. Jeg var, ligesom alle andre studenter, nået til det punkt i mit liv, hvor jeg for første gang for alvor skulle tage stilling. Tage stilling til hvad jeg ville, og hvor jeg ville hen. For mig var det ganske simpelt. Jeg ville gøre det, jeg havde allermest lyst til. Så jeg tog til Norge. Her boede og arbejdede jeg med folk fra hele verden, såsom Indien, Nepal, Zimbabwe, Australien og England for bare at nævne nogle af de forskellige nationaliteter. Det gjorde et stort >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

33

Viper 51 Viper 51 er den hurtigste turkajak på markedet.

En utrolig god kajak at ro for dem som har roet en del, og ønsker en båd som skal bruges først og fremmest til træning og konkurrence i turkajak.

Viper 51 har arvet farten fra de super hurtige kapkajakker og stabiliteten og sødygtigheden fra langturskajakkerne.

Viper 55 Viper 55 er ny og fuldfører Nelos spekter af hurtige turkajakker.

Dette er kajakken til dem der startede med Viper 60 eller lignende modeller, og som har balancefærdighederne og lysten til at ro hurtigere.

Det er også båden til dem, der ror Viper 51, og føler at lidt mere stabilitet er det, der skal til for at forbedre præstationen.

↑ Itanda Falls, Uganda

←N ile Special bølge, Uganda

Viper 60

indtryk på mig at møde disse mennesker – alle vidt forskellige. Nogle af dem levede et liv, som var meget anderledes end, hvad jeg hidtil havde kendt til og oplevet fra Danmark. Et liv hvor penge ikke er noget mål men et middel til at dække næste rejse og kajakmission.

Disse mennesker var en stor inspiration, og de gav mig troen på at det var muligt at forfølge sine drømme og gøre sin passion til sin levevej. Siden det forår har jeg kunnet leve af at arbejde som raftingguide og whitewater-kajakinstruktør. Det har indtil videre medført tre sæsoner i Norge, to i Uganda og en enkelt i Nepal. Steder, der er meget forskellige på mange punkter men, som alle har været ramme om nogle fantastiske oplevelser. Fra Norges fjelde med ufattelige mange elve, til Uganda og Nilen med enorme mængder vand, kæmpe strømninger og bølger til følge, til et whitewater-mekka i Nepal, hvor Mount Everest og resten af verdens højeste tinder er scenen.

Næste stop er Costa Rica. Her mødes jeg med en ven fra England, hvor formålet er at ro så meget whitewaterkajak og forskellige floder som muligt og ellers se, hvad dagene bringer. Derefter går det mod Californien, hvor jeg skal arbejde som raftingguide over sommeren i Coloma Valley tæt på Sacramento i det nordlige Californien.

Alle Viper modellerne leveres som standard med samme fodspark og sædesystem som Nelo Vanquish-konkurrencekajakker.

Kan på bestilling leveres med traditionelt turbådssæde samt vandtæt skot og Kajaksport-luge på bagdækket.

>>> 4469 8800 Dansprint ApS Tel. Tel. +45+45 4469 8800 Dansprint ApS Mobil +45 2011 8800 Strandmarksvej 27C

34

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Viper 60 er kajakken som alle kan ro i under rolige forhold og hurtigt lære at ro under dårlige.

Dette er kajakken som passer alle uanset højde og vægt.

En hurtig og meget stabil kajak. Anbefales til begyndere og dem der ønsker en båd at udvikle sig i.

Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre

Mobil 2011 8800 Fax +45+45 4469 8880

DK-2650 Hvidovre

Fax

+45 4469 8880

mail@dansprint.com www.dansprint.com

mail@dansprint.com www.dansprint.com

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

35

indoor-outdoor

BUTIK

KajakHuset.dk

TEKST OG FOTO: ANN KEROL

– mere end en netbutik

Siden 2008 har Kajakhuset.dk haft en fysisk butik i Egå, hvor man kan få gode råd og vejledning

Selvom navnet Kajakhuset.dk indikerer, at KajakHuset er en netbutik, findes der faktisk også en stor fysisk butik på Gåseagervej 12 i Egå, hvor de to kajakspecialister Ole Røn Hansen og Trine Holm Andersen sælger kajakker og alle former for udstyr og tilbehør. Og mere end det. De giver også god rådgivning og vejledning.

KajakHuset blev i 2008 overtaget af de to indehavere af Surfline, der er Danmarks største specialist indenfor alle former for vandsport, og blev da lanceret som Surflines kajakbutik på nettet.

- Men vi har altså også en stor fysisk butik, hvor vi er blevet en del af Surflines butik, der også sælger udstyr til ski, surf og andet vandsportsudstyr. Og det er faktisk et rigtig godt mix, for det giver os mulighed for at fundere bredere indenfor eksempelvis tøj, forklarer Ole Røn Hansen.

KajakHuset fører et bredt udvalg af mærker og har kontakt til mange af de gode leverandører af kajakker og udstyr over hele verdenen. Samtidig holder Ole og Trine sig løbende ajour med de ting, der rører sig indenfor sporten.

- Blandt andet tager vi med på kajakmessen i Nürnberg hvert år, så vi kan følge med i tidens trends indenfor beklædning, der jo her følger moden ligesom alt andet beklædning. Men vi kan også følge med i udviklingen indenfor kajakker. Og det vi ser lige nu er, at flere gerne vil have nye kajakting, som kan bruges til leg i bølgerne. De nyeste på den front er nok playboards og kajaksurf, forklarer Ole.

Kajak til surfleg Om sommeren afvikler KajakHuset demodag blandt andet i Aarhus Nord, hvor de inviterer instruktører og leverandører til at komme og demonstrere deres kajakker og udstyr. Alle demodage og arrangementer bliver annonceret på KajakHuset.dk og via deres nyhedsbrev.

36

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

- Vores demodage er altid godt besøgt, men vi arrangerer også gerne demodage i samarbejde med klubber, hvis der er interesse for det, fortæller Ole. Udover demodage afvikler KajakHuset hver sommer special-arrangementer. Og i år går turen til surferparadiset Cold Hawaii i Klitmøller, hvor vi planlægger et arrangement under temaet Kajak til Surf-leg, fortæller han.

Området omkring Klitmøller er kendt for at være Europas bedste surfer-lokalitet og Cold Hawaii er et navn, som er vokset op i surfermiljøet, der de seneste to årtier er valfartet til Klitmøller fra hele verdenen. I dag er Cold Hawaii navnet på den surfer-forening i Klitmøller, der blandt andet står bag World Cups, der transmitteres til hele verden.

- Vi er kommet i kontakt med surfermiljøet i Klitmøller og glæder os til at afvikle et arrangement i de meget berømte surfer-bølger i området. Blandt andet findes der også en surfer-kajakklub i Klitmøller, som vi også vil samarbejde med omkring arrangementet, forklarer Ole, og tilføjer at datoen for arrangementet, bliver annonceret på hjemmesiden, og at alle bare kan møde frem.

Råd og vejledning Ole og Trine er butikkens specialister indenfor kajak og det er en betegnelse begge tager seriøst, for begge lægger de stor vægt på at give god rådgivning og vejledning samt hjælpe med praktiske ting.

- Vi har jo et stort netværk af leverandører og aktører indenfor kajaksporten. Så har man et problem eller leder man efter en helt speciel ting til sit udstyr eller kajak, så kan vi mange gange hjælpe – også hvis man skal have konstrueret en bestemt ting på sin kajak, forklarer Ole og tilføjer, at KajakHuset også afviklet intro-kurser og kajakkurser.

Så udover at besøge KajakHuset på nettet – hvor man kan bestille et stort udvalg af kajakker og udstyr – så har man altså også muligheden for at besøge butikken fysisk og få en mere direkte betjening.

- Vi vil selvfølgelig gerne have så mange til at besøge os i butikken som muligt, for vi har det motto, at det vi ikke lige har på lager og de ting, som vi ikke lige har lagt ud i vores netbutik, dem kan vi skaffe hjem. Og så vil vi jo gerne have den direkte kontakt for at kunne give den bedste service og vejledning som muligt, understreger Ole.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

37

PORTRÆT

Målsætningen er to medaljer ved OL i Rio...

Onsdag den 2. januar ti ltrådte den 47-årige Bo Vestergaard som ny sportschef i DKF. Han har tidligere roet letvæ gtsotter med styrmand på det danske landshold og været land stræner på elitecenteret – DRC. På en af sine første arb ejdsdage mødte Magas inet Kano og Kajak Bo DKF's målsætning om Vestergaard i Bagsværd at få medaljer ved OL i til en snak om jobbet og Rio i 2016.

Hvad er det for et arbejd e, du skal udføre som spo rtschef?

- Jeg har i samarbejde med Team Danmark ans var et for, at de strategier og opfyldt. Helt lavprakti målsætninger, vi i DKF sk betyder det, at mit sætter os, bliver pri mæ re arbejde bliver at få elit kommunikation med Tea ecenteret til at køre. Jeg m Danmark, sender ans står for al øgninger, følger op og mange af. Under elietec laver andre diverse sm enteret hører også org åop gav er, som der er anisering af rejser, båd mandskabsledelse til transporter, flybilletter mesterskaber, regattaer , ho tel ler . Jeg har også og World Cups.

BO

er ny sportschef i DKF

38

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

- På det sportslige områd e skal jeg stå for hele tes tmiljøet i forhold til roe Bagsværd, men også på rne og optimering af der deres studier og deres es hverdag på arb ejde. Her skal jeg prøve landstrænerne. Dem har at løse de udfordringe jeg under mig. Min opgav r, der er. Så er der e her går ud på at skabe alle de små detaljer, så et udviklende miljø for marginalerne kommer dem . Kigge på over på vores side. For kraftcentrene. Her har håbentlig. Desuden er jeg ansvaret for, at de der talentarbejdet og str ate gie r, vi har strategien om Alderesre meldt ud fra DKF også bliver fulgt. Det er bla lateret Træningskoncep ndt andet t, ATK, hvor jeg skal føl som er i gang med at cer ge op på ATK-konsulen tificere og implemente t Martin Rosenkilde, re det i klubberne.

Har du dit eget budget?

- Ja det har jeg. Det er ogs å en del af aftalen med Team Danmark og DKF og dem skal jeg så stå i elitecenteret. Vi får mi til mål for i forhold til dler fra begge parter, vores fire-årige maste rplan.

Hvilken målsætning arb ejder du efter?

- I DKF har vi allerede me ldt ud, at målsætninge n er to medaljer ved OL ber på, heller ikke om i Rio. Der er ikke sat båd det er på herresiden elle typer eller mandskar damesiden. Men under tættere og tættere på vej s, hvor vi også har sat bådtyper og mandska os delmål, kommer vi ber.

Er det realistisk at løfte den målsætning?

- Ja, det er det. Men en målsætning kan altid revurderes, hvis der er målsætningen om to me belæg for det. Men um daljer er realistisk. De iddelbart vil jeg mene, t synes roerne også og at med, at de etablerede er med på. Vi har en god landsholdsroere fortsæ talentmasse samtidig tter. Det er kun Kim Wr andre i firerkjakken for aae, som er stoppet eft tsætter. Det er rigtig god er OL i London, så de tre t set i forhold til at ska for nu er der mange, der be den elitekultur, der kan bære den kultur vid skal til for at nå målet ere til talentmassen. Vi , ter med til storsamling har allerede inviteret no er. På den måde komme gle af de unge talenr de ind i vores miljø på får de mulighed for at et tidligere tidspunkt, afprøve en eliteroers hve end de ellers ville. Her rdag. De får også muligh er et menneske som alle ed for at se landstræner andre. en og mærke, at han >>>

TEKST OG FOTO: LARS BO Magasinet kano&kajak · nr. 1 · janaur 2013

39

rænerne? jet sammen med landst samme igen, Nu skal du så i arbejdstø er og spørger mig om det ned må tre om age tilb du r me mit arbejde at gå ind - Det skal jeg, og kom aljer. Lige nu og her er det re fle gt lan d me e chefer de seneste par så vil jeg kunne bidrag som vikarierende sports et ger fun har De ne. træningslejr i Florida. og aflaste landstræner dsholdets kommende lan e ser gni ora er t tte må de forretningsgange, der måneder og har selv at sætte mig ind i alle på tid ste før n mi ge Desuden skal jeg bru i virksomheden DKF. sprintlandsholdet? gevarende møde med læn ste før dit a rid Flo i haft, inden jeg Bliver træningslejren samlinger, roerne har e været til nogle af de elægge min træning, ett tilr - Både og. Jeg har allered sværd og har kunnet Bag på v sel å ogs og ner lighed for at møde dem tiltrådte i DKF. Jeg træ . Det har givet mig mu nes oer akr kaj l d ska me n Nu . vi været igennem så den passer samme hej til hinanden, den har t sag få at d Ved me . ger del ikker, de bru hilse på dem. Så den de ud af, hvilke metod ne bedre at kende og fin med rådgivning, ind gå jeg så lære landstræner og del af landsholdet en som g mi e føl komjeg ligdagsspørgsmål, der at finde ud af det, kan til mange af de små dag ld ho for i dem d me vejleding og sparre bberne. mer fra roerne og fra klu ftcentrene? r kraftcentermøde, hvo Skal du også besøge kra har været til det første Jeg . hen tid kke en vej sty et - Ja, når vi kommer Nogen kendte jeg i for ed for at se "giraffen". ligh mu fik n og ige de ste hej ldet. Så det var stort set alle var til tid var på kajaklandsho me sam på de r der hvo , ken , for mange fra min landsholdstid lle er gået lidt hurtigere også sige, at det forme for en hel del. Man kan . og landstræner tid som landsholdsroer mig i forvejen fra min din primære vare? at sprintlandsholdet er , om vl tvi e ikk der r flest penge. Det stiller Men nu og her herske -disciplinerne, som får OL det er så er, det det kun DKF. Derfor bliver - For at sige det som det i alle forbund, ikke er an Såd . om v cent kra pro å n tid. De sidste 20 Team Danmark ogs at fylde 80 procent af mi til r me kom s vel ma som Tho illige trænere, sprintlandsholdet, i dialog med vores to friv l ska jeg r hvo , en å on rat ogs Og så kommer jeg skal jeg bruge på ma d VM på hjemmebane. me år i r isæ , iid Spl am Christiansen og Ad akpololandsholdet. lille smule ind over kaj

Nu skal jeg så lære landstrænerne bedre at kende og finde ud af, hvilke metodikker, de bruger...

40

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Jeg træner også selv på Bagsværd og har kunnet tilrettelægge min træning, så den passer med kajakroernes...

FAKTA → Bo Vestergaard → 47 år r i dag i gå- og cykelafStammer fra Maribo, bo på Bagsværd Sø. stand fra elitecenteret struktør.

Uddannet bygningskon b. træner i Maribo Roklu Faderen var formand og 16-årig. Har også Startede med roning som ket old, badminton og dyr spillet fodbold, håndb gymnastik. til København for at Som 22-årig flyttede han oldet. etablere sig på landsh eren og var med til at Kom med på letvægtsott et af syv år, to guld, fire vinde syv medaljer i løb sølv og en bronze. over "guldfireren" og var Var i starten med inde tson, hvor han mod slu fast mand i trekvart sæ den Victor Feddersen om ningen kæmpede med af. sidste plads og blev sat 4 6 og var det frem til 200 Blev landstræner i 199 fche som år sidste fire for forskellige hold, de med flere medaljer og e ern ero træner for dam ge.

OL-kvalifikation til føl rtslig leder under Team Siden 2008 træner og spo b", for roerne. Et "fritidsjo Danmarks kraftcenter som bet eløbende med job han fortsætter med sid sportschef i DKF. F. eder og sportschef i DK Fra 2. januar 2013 teaml

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · janaur 2013

41

nyt FrA poInt 65°n på vej til butikkerne…

+ VIL DU UDVIKLE DINE EVNER SOM TRÆNER I KAJAKPOLO? + 2.-3. marts 2013 Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg introducerer kursus til kajakpolotræner! Dette kursus er det første af sin art og det første led på vejen til at blive certificeret diplomtræner i kajakpolo. Det er ikke en forudsætning at have egen-færdigheder i spillet, men en nødvendighed hvis man ønsker at deltage i den praktiske del af kurset.

! nyt fra point 65°n Det bliver et fedt kajak-forår! Der er nemlig flere nye og spændende modeller på vej fra Point 65°N – og flere klassikere som opdateres. Der er også en helt ny samle-kajak, Mercury Solo, som du kan have bag i bilen - se filmen om Mercury via QR-koden herunder! En anden spændende nyhed er Freya, en ren Ferrari indenfor kajakker: En sublim 18–fods ekspeditionskajak specialdesignet til eventyreren Freya Hoffmeister – den første kvinde - og den hurtigst overhovedet som har sejlet rundt om Australien. Freya er så speciel, at vi ikke engang kan vise dig et billede endnu. Men alle kajakkerne er på vej til butikkerne. Kontakt Eventyrsport Silkeborg for priser og levering på: Tlf.: 86 68 18 71 eller mail: silkeborg@eventyrsport.dk. Vi ses på vandet.

Scan koden og se mere:

+ KURSUS

+ PRØVE

+ 25.-26. marts 2013

+ 27.-28. marts 2013

+ EPP4 surfkajakkursus

+ EPP4 surfkajak

Kurset afholdes af tidligere verdensmester Simon Hammond i samarbejde med DKF, og afholdes som et BCU4 kursus. Der indgår ikke registrering hos BCU i kurset.

Der indgår IKKE kajakudstyr, overnatning og forplejning, men Simon Hammond kan evt. være behjælpelig med dette.

Kurset skal bookes og betales direkte hos Simon Hammond via email: info@shorelineactivities.co.uk

Prøven afholdes af tidligere verdensmester Simon Hammond i samarbejde med DKF, og afholdes som en BCU4 prøve. Der indgår ikke registrering hos BCU i kurset.

Der indgår IKKE kajakudstyr, overnatning og forplejning, men Simon Hammond kan evt. være behjælpelig med dette.

Kurset skal bookes og betales direkte hos Simon Hammond via email: info@shorelineactivities.co.uk

Tilmeldingsfrist: 18/02-2013 Kursussted: Bude, Cornwall – UK Kursuspris: £ 200.

Tilmeldingsfrist: 18/02-2013 Kursussted: Bude, Cornwall – UK Kursuspris: £ 200.

ny! Mercury Solo

opdAteret! Sea Cruiser

! oM point 65°n

+ KURSUS + 30.-31. marts 2013 + Instruktør 3 surfkajak Instruktørkurset afholdes af tidligere verdensmester Simon Hammond i samarbejde med DKF. Kurset er et pilotprojekt. Der indgår ikke registrering hos BCU i kurset.

Der indgår IKKE kajakudstyr, overnatning og forplejning, men Simon Hammond kan evt. være behjælpelig med dette. Kurset skal bookes og betales direkte hos Simon Hammond via email: info@shorelineactivities.co.uk Tilmeldingsfrist: 18/02-2013 Kursussted: Bude, Cornwall – UK Kursuspris: £ 200.

Krav for deltagelse: Bestået Instruktør 2 – Havkajak. Bestået EPP4 SURF-prøve + gyldigt førstehjælpsbevis.

42

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

+ OFFICIEL GODKENDELSE TIL ATK

Point 65°N er en svensk producent af innovative kvalitetskajakker til konkurrencedygtige priser. Med hjælp fra kajak-legenden Nigel Foster præsenterer firmaet løbende nyskabende designs. Her går en utrolig høj kvalitet og funktionelle detaljer op i en højere enhed med den lækre finish og de fantastiske manøvreegenskaber.

ny! Xo 13 Gte

+ 27. januar 2013 + Hellerup Kajakklub Husk at du kan følge os på Facebook

AALBorG C Budolfi Plads 1 9000 Aalborg Tlf: 9878 0960

kØBenHAvn Nr. Voldgade 9 1358 København K. Tlf: 3393 6621

AArHUs - FjäLLräven Østergade 27-29 8000 Aarhus C Tlf. 8618 2871

AALBorG s KAJAK Nibevej 22C 9200 Aalborg SV Tlf: 9878 0965

roskILde Algade 34 4000 Roskilde Tlf: 3221 6621

AArHUs KAJAK Østergade 8 8000 Aarhus C Tlf. 8618 1871

HILLerØd Helsingørsgade 26 3400 Hillerød Tlf: 3393 6622

sILkeBorG KAJAK Viborgvej 19 B 8600 Silkeborg Tlf. 8668 1871

AArHUs - HAGLöFs store Guldsmedgade 33 8000 Aarhus C. Tlf: 8618 7071

opdAteret! Whiskey 16

Horsens KAJAK Ove Jensens Alle 2 8700 Horsens Tlf: 3218 7071

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

43

www.eventyrsport.dk

KLUB

KUN

er godt nok for SKOVSHOVED

TEKST: JACOB STEGLICH-ANDERSEN FOTO: ERNST LAURSEN

44

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

Maj 2011: Skovshoved Roklubs ligahold i kajakpolo er på vej til første afdeling af i alt fem af Danmarks Turneringen i kajakpolo.

Efter holdet de sidste år har ligget i midten af ligaen, er der nu blevet udskiftet spillere og strammet op på træningen, forventningerne er derfor høje.

Skovshoved Roklub har vundet flere Danmarksmesterskaber end nogen anden klub.

Fra 2000-2006 var de stort set ustoppelige. I 2007 rykkede flere ungdomstalenter op på ligaholdet og placeringerne blev ikke som tidligere.

Dette nye hold bestående af Jacob Steglich-Andersen, Jacob Juell, Frederik Hallengren, Hans-Henrik Møller, Peter Filholm og Bertram Storr-Poulsen havde igen forventningerne sat højt. Målet var klart: efter flere år uden metal skulle Skovshoved Roklub igen være blandt de bedste, og en bronzemedalje var målet! Året bød derfor på mange turneringer i både ind- og udland. Det hele kulminerede i september, hvor målet blev indfriet efter en hæsblæsende kamp om bronze, der måtte afgøres i straffekast før, vinderen blev fundet: Skovshoved Roklub var igen blandt de bedste kajakpolohold i Danmark, og det var bronzemedaljen et bevis på.

Ind kom Martin Dagnæs Sæsonen sluttede i midt september, og vintersæsonen med indendørsroning startede.

Efterhånden som 2011 forsvandt og 2012 begyndte, startede tankerne på sæsonen 2012 også.

Hvad var næste års mål? Hvordan så holdet ud, og hvem ville træne den store mængde, det nu engang kræver at være eliteudøver?

Ind fra højre kom Martin Dagnæs, mange årig kajakpolo- og håndboldspiller, og tilbød sig som træner. Martin har stor erfaring med at træne kajakpolo, da han i mange år fungerede som landstræner for damelandsholdet. Træningen fik struktur, og de individuelle spillersamtaler gav folk klare instrukser for, hvad deres rolle på holdet var, og målet for sæsonen 2012 blev sat – kun guld til Danmarksmesterskabet var godt nok for Skovshoved Roklub i 2012!

Holdet blev i marts forstærket af Jonas Arnkjær, der skiftede fra K-Polo. Jonas har mange års erfaring fra både U21-landshold og A-landshold og blev hurtigt en uundværlig del af Skovshoved Roklubs ligahold.

Start i Stettin Sæsonen startede så småt i april 2012 med

Polens største indendørsturning, Stettin Open. Her måtte et relativt nyt Skovshoved hold se sig slået af Polens mesterhold i finalen.

Men formen blev finpudset, og da Danmaks Turneringen startede i maj, gik et Skovshovedhold på vandet med store forventninger! Dog måtte de efter første afdeling se sig henvist til en fjerdeplads. Undervurdering af modstanderne kombineret med at være vært ved årets første stævne, blev for meget for holdet.

De skulle dog hurtigt komme sig, og allerede efter tredje afdeling af turneringen lå Skovshoved nummer et i Danmark!

Optimismen fik et ordentligt nøk i vejret, da holdet slog deres største konkurrenter til DM-titlen i semifinalen til Skovshoved Canoepolo Open i juli – her havde Neptun endda fået forstærkning af landsholdspilleren Mikkel Fredholm. Efter en smule sommerferiepause var sejren til SCO derfor en god motivation til at få knald på træningen igen. Fjerde og næstsidste afdeling af Danmarksmesterskaberne fandt sted ved WaterFront i Hellerup i august.

Her formåede Skovshoved at forsvare deres første plads og kunne med bare to sejre mere være sikre på en finaleplads. >>>

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

45

Mesterskab i Odense Weekenden den 1.-2. december var Odense Universistets Svømmehal fyldt med kajakker, og stemningen var høj. Skovshoved ankom tidligt lørdag morgen og kom hurtigt på vandet for at vænne sig til banen. Der var ankommet fem mesterhold, to fra Danmark, to fra Sverige og ét fra Finland. Programmet var derfor sådan, at alle spillede mod alle, og det hold med flest point søndag eftermiddag blev kåret til nordisk mester.

Første Skovshoved-kamp var mod de finske mestre. Finland har ikke den store kajakpolotradition og derfor var det en let sag for Skovshoved at hive alle tre point hjem. Det er altid rart for et hold at starte med en let kamp, når det er på ukendte forhold. Efterhånden som dagen skred frem, blev niveauet også sat, men det var ingen sag for drengene fra Skovshoved, der hen på eftermiddagen var ubesejret efter de første tre kampe.

Fjerde kamp stod mod de danske sølvvindere fra Odense Kajakklub. Efter en tæt

46

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

arrow kayaks.com

kamp om Danmarksmesterskabet i september kunne Skovshoveds ligahold ikke vide sig sikker på en sejr. Holdet gik på banen 100 procent tændte og kunne holde pause med en 2-0 føring mod Odense.

Desværre kom Odense ud fra pausen og overraskede Skovshoved ved at kører et aktivt og aggressivt 2-2 forsvar, hvilket kostede Skovserne sejren og kampen endte uafgjort 2-2.

Næste kamp var mod de svenske mestre fra Linköping.

På trods af at Skovshoved havde slået dem 6-3 tidligere på dagen, måtte drengene se sig overmandet af et Linköping-hold, der tydeligvis havde lært af sine fejl og Skovshoved tabte 6-8.

Bøf, øl og en NM-titel Efter to skuffende kampe tog drengene ud og sundede sig med en god bøf og en øl, så de var klar til søndagens kampe, hvor det virkelig var afgørende.

På trods af en uafgjort og et nederlag var Skovshoved stadig nummer 1 i puljen og lå derfor bedst til at vinde de nordiske mesterskaber.

Søndagens første kamp var mod Odense, og derfor blev taktikkerne gennemgået til punkt og prikke til morgenmaden søndag morgen.

Det viste sig at være den helt rigtige idé, Skovshoved sad på kampen fra start til slut, og det endte med en sejr på 5-2 til et overlegent Skovshoved hold, som igen beviste, at de er Danmarks bedste kajakpolo hold.

Sidste og afgørende kamp var mod sølvvinderne fra Sverige: Isbrytarna. Skovshoved skulle enten vinde eller få uafgjort for, at guldet ikke skulle gå videre til Sverige og Linköping.

Derfor blev der brugt ekstra lang tid på forberedelsen og opvarmning. Det viste sig at give pote, og Skovshoved vandt overbevisende 5-1 samtidig med, at de var ansvarlige for alle mål.

Skovshoved Roklub kunne i bilen på vej hjem fra Odense se tilbage på et år, hvor de var gået fra fjerdepladsen til førstepladsen i Danmarks Turneringen, og nu var de også nordiske mestre.

Play MV

Den store finale til Danmarksmesterskaberne fandt sted på Amager. Efter en hel dags kampe var Skovshoved for første gang siden 2006 i finalen ved Danmarksmesterskaberne!

Kampen blev spillet mod den store overraskelser dét år, Odense Kajakklub.

Efter at havde været foran med to i første halvvej, var holdet ved at sætte det hele over styr, da Odense kom på 2-2, men efter et mål af Jacob Juell med 20 sekunder igen af kampen, kunne Skovshoved igen kalde sig Danmarks bedste kajakpolohold. Efter flotte resultater i hele 2012 kunne holdet tage en fortjent pause i oktober. Men så kom invitationen til de Nordiske Mesterskaber 2012, der skulle afholdes den første weekend i december.

Holdet besluttede sig for at tage et velfortjent hvil i oktober måned, hvorefter træningen til nordiske mesterskaber skulle starte i november. Efter lidt over en måneds mere eller mindre pause fra den daglige træning, glædede holdet sig til at starte igen. Taktikkerne blev genopfrisket, og holdet fandt hurtigt hinanden igen.

Igen var kun guld godt nok for Skovshoved Roklub.

Play MV

Finale på Amager

Et rigtig godt 2012 for Skovshoved Roklub og en god udsigt til 2013!

47

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013 arrow_kanoogkajak_60x240_2013.indd 3 12-01-2013 22:27:14

rulleski

TRÆNING

TEKST: JAKOB LUND STAUN , CAND. SCIENT I IDRÆT OG SUNDHED FOTO: MIKA LUND STAUN

– supplerende træning til kano- og kajakroere

Rulleski er glimrende som konditionstræning og træning af kroppens balance og koordineringsevne Klik – klik – klik – klik lyder det, når man stager sig af sted på cykelstien med pulsen i vejret. Man vækker opsigt og de forbipasserende motionsløbere og cyklister kigger sig over skulderen for at få et ekstra glimt af det sælsomme syn af en skiløber på tør asfalt.

Synet af rulleskiløbere på træningstur er dog blevet mere og mere almindeligt i de senere år. Antallet af danskere, der deltager i de traditionsrige langrendsløb Birkebeinerløbet og Vasaloppet i henholdsvis Norge og Sverige stiger år for år.

I alt 434 danskere gennemførte 2012-udgaven af det 90 km lange og traditionsrige Vasaloppet ud af i alt 15.000 deltagere. Ifølge Nordic Sport på Jagtvej i København, der har specialiseret sig i langrendsudstyr, er der sket et boom i salget af rulleski. Alene i 2012 har de langet 500 par rulleski over disken – og samtidig melder Dansk Skiforbund om et støt stigende aktivitetsniveau, når det gælder rulleskitræning i de danske skiklubber.

I rulleskitræning benyttes samme bevægelsesmønster som i langrend, der er anerkendt som én af de mest alsidige former for konditionstræning. Alle de store muskelgrupper bidrager i et komplekst samspil til fremdriften af skiene – nøjagtig som det er tilfældet for kano- og kajakroere. I og med at det er krævende ’helkropsarbejde’ er træningsformen særdeles velegnet som aerob træning. Samtidig er rulleski mere skånsomt ved kroppen end f.eks. løb, der dyrkes af tusindvis af danskere. Rulleskitræningen belaster ikke ankler

48

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

og knæ i samme udstrækning som løb, hvor bentøjet i hver eneste landing belastes med flere gange kroppens vægt. Derfor benyttes rulleskitræning også af flere elitesportsudøvere, som en sjov og alternativ "off-season" træningsform – og som vedligeholdelsestræning af løbere med små skavanker og overbelastningsskader.

Foruden den gode konditionsmæssige effekt (høj puls qua store muskelgruppers dynamiske arbejde) er der flere elementer fra rulleskitræningen, der kan supplere kano-/kajakroeres generelle træning.

Det stiller store krav til teknik og balance at mestre rulleskiene – såvel op ad bakke som i fart ned ad bakke. Den præcise timing af vægtoverførslen fra den ene ski til den anden og koordinationen af denne vægtoverførsel med stavisættet, har stor betydning for fremdriften og effekten af muskelarbejdet.

Den brede rygmuskel (M. Latissimus Dorsi) er særdeles aktiv i stavisættet i både diagonalgang og især i dobbelt stavtag (se kort om teknik senere) – i samarbejde med bl.a. triceps samt både de lige og skrå mavemuskler. Muskler der ligeledes i høj grad benyttes af kano-/kajakroere.

Rulleskitræningen er således glimrende som konditionstræning, træning af kroppens balance og koordineringsevne samt dynamisk muskelarbejde for en lang række af overkroppens muskler, der ligeledes benyttes af kano- og kajakroere på vandet eller i ergometer. >>>

Rulleski er 70-80 cm i længden og således væsentligt kortere end langrendsski. Der findes både klassiske rulleski og særlige skøjterulleski. Den primære forskel er, at baghjulet på klassiske rulleski har en indbygget spærremekanisme, der blokerer ved fraspark, så man "undgår bagglid".

Skistøvlerne er de samme typer, som bruges til langrend.

Ved langrend/rulleski er det blot støvlesnuden, der er fæstnet i bindingen, mens hælen er fri.

Skistavene er ligeledes almindelige skistave, som der benyttes til langrend. Der skal blot monteres særlige hærdede spidser, så de kan holde til at blive brugt på den hårde asfalt.

Hjelm er absolut nødvendigt. Øvede skiløbere kan ned ad bakke nå op på hastigheder over 30 km/t.

Handsker anbefales.

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

49

magasinet Teknik – klassisk langrend

Teknikken, der benyttes for at skabe fremdrift i skiene, bestemmes hovedsageligt af terrænet. I fladt terræn eller i modbakke benyttes primært diagonalgang – mens der benyttes dobbelt stavtag når det går nedad bakke eller i fladt terræn, når man har opnået en vis fart.

Diagonalgang

I diagonalgang forskydes vægten hele tiden fra det ene ben til det andet. Fremdriften kommer primært fra et kraftigt fraspark med det vægtbærende ben, hvormed vægten forskydes til det modsatte ben, der bliver standben i en kort glidefase, inden næste fraspark. Armene arbejder diagonalt af benene (deraf navnet) og hjælper med at opretholde balancen samt bidrager til fremdriften via stavisættet, der koordineres med benets fraspark. Terrænet og farten bestemmer glidefasen imellem frasparkene.

Dobbelt stavtag Når farten øges vil det falde mere naturligt at benytte dobbelt

Følgende udstyr er stillet til rådighed af Nordic Sport: Ski: Swenor Finstep (m. Rottefella Classic binding) Støvler: Madshus – Hyper RPC Stave: Swix – Alu 155 Pris for standardudstyr: Prisen for et par rulleski starter ved 1.600-1.700 kroner. Hertil kommer bindinger til 450 kroner. Har man støvler og stave i forvejen, kan man nøjes med at købe hærdede spidser til brug på asfalten til 110 kroner. Samlede pakker med både ski, bindinger, stave og støvler starter ved 3.000 kroner.

Nordic Sport, Jagtvej 195, 2100 København Ø info@nordic-sport.dk, Tlf.: 58 22 60 62 Nordic Sport arrangerer rulleskitræning for begyndere og let øvede hver onsdag fra marts-november, med mulighed for at låne udstyr i en prøveperiode.

På Danmarks Skiforbunds hjemmeside – www.skiforbund.dk – kan man finde links til de danske skiklubber, og læse om deres rulleskiaktiviteter.

50

Magasinet kano&kajak · nr. 1 · januar 2013

stavtag. Fremdriften skabes af et fraspark med begge ben efterfulgt af et dobbelt stavtag. Frasparket indledes samtidig med at hænderne passerer hofterne på vej fremad mod næste stavisæt. Armene føres frem til vandret stilling samtidig med at hoften skydes frem og kroppen strækkes ud. I frasparket forskydes vægten frem over tåspidserne, således af man næsten falder frem og derved automatisk løfter hælene og sparker fra samtidig med begge ben. Med kropstyngden godt overført til stavene gennemføres armtaget/stavisættet. Hænderne passerer under knæene i trækfasen og bevægelsen afsluttes med en udstrækning af arme og håndled. Ønsker man stor træningseffekt af overkroppen (Lattissimus dorsi, triceps + stabiliserende skuldermuskler) kan man med fordel benytte dobbelt stavtag på flade strækninger og i let modbakke.

Bremse Det er naturligvis nødvendigt at kunne bremse i forhold til andre trafikanter og ikke mindst i forhold til at begrænse farten ned ad bakke. Den mest benyttede bremseteknik er – som på langrendsski – plovbremsen, hvor man presser hælene hårdt udad og langt bort fra hinanden, mens knæene drejes let indad.

Rulleskiene danner således et omvendt V, uden at skiene dog er i kontakt med hinanden.

En sværere bremseteknik – inspireret fra inliners (rulleskøjter) – er T-bremsen, hvor man lader den ene rulleski glide vinkelret ind bag den anden.

Bremseteknikken er det sværeste på rulleski, hvorfor man som begynder bør tænke sig godt om før man begiver sig af sted i bakket terræn. Man bør ligeledes have de øvrige trafikanter i baghovedet hele tiden – og kan med fordel træne på cykelstier mv. Sidste bremseudvej er at lade sig falde til siden. Lær fra begyndelsen at falde så skånsomt som muligt, så du ved, hvad du skal gøre, når alle andre udveje synes udtømte.

Der er ingen specifik højre og venstre ski. Det anbefales således at bytte om på rulleskiene, når man er halvvejs gennem sit træningspas. Så undgår man at slide hjulene skævt, og de holder længere.

Aktiv ferie

Vandring l Kano l Tømmerflåde

Hvordan kommer du i gang Har du erfaring med langrend er det let at komme i gang. Den største udfordring er som nævnt bremseteknikken, men den kommer man hurtigt efter. Er man helt nybegynder anbefales det at starte på en flad strækning og lege med balancen og vægtoverførslen. Det er en god idé at benytte knæ- og albuebeskyttere i indlæringsfasen. Uanset niveau får man hurtigt pulsen i vejret og en god effekt af træningen.

Man kan med fordel træne varieret, uanset om rulleski er et supplement eller din primære motionsform. Sørg for at inddrage udholdenhed, kondition, styrke, balance og teknik i dit program. Bliver man "fanget" af sporten – og det er der stor risiko for – så er der tilbud om fællestræning med instruktion i en lang række af landets skiklubber samt ved Nordic Sport på Jagtvej i København (se faktaboks).

Bestil katalog www.vagabondtours.dk eller tlf. 33 33 00 40.

Magasinet Magasinetkano&kajak kano&kajak· nr. · nr.11· februar · januar 2012 2013

51