stævne
»We were very impressed with the way Denmark play Polo«. Sådan lød det fra den franske kaptajn, Philippe, som stod og strålede om kap med den skinnende guldmedalje, han havde hængende om halsen til afslutningsfesten ved VM i kajakpolo 2010 i Milano. - Jeg ved, at han mente det. Men alligevel befandt jeg mig et sted mellem lykke og skuffelse, for den gæve franske kaptajn havde ret. Vi havde virkelig spillet rigtig flot og vist, at kajakpolo kan spilles sexet og charmerende uden, at det involverer erotik. Men typisk for os var det tilsat en al for stor portion naivitet, som i sidste ende kun rakte til en 12. plads, siger kaptajnen for det danske landshold, Jakob »Pixi« Kaad Iversen. Landsholdet var ankommet til den lille italienske by, Lerici, ti dage tidligere, hvor opvarmningsturneringen fandt sted, inden det gik løs ved VM i Milano. Dette års hold bestod af Jeppe Kaad Iversen, Jannik Kaad Iversen og Jakob »Pixi« Kaad Iversen, alle Silkeborg Kajakklub, Andreas Juhl, Silkeborg/Odense Kajakklub, Andre Korshin og Peter Sørensen, Holte Roklub, og endelig Frederik Lang, K-polo, København. Danmarks VM-gruppe bestod foruden Danmark af Chinese Taipei, England, Polen, Malaysia, som desværre aldrig mødte op, og de italienske værter. En meget svær gruppe med nummer 1 og 3 fra EM 2009 i skikkelse af Italien og England. Danmark blev spået en tredjeplads.
Tekst: Jakob »Pixi« Kaad Iversen Foto: Privatfoto
46
VM 2010 47