Magasinet_Kano_&_Kajak_no5 2010

Oktober 2010 · nr. 5

FREDERIK HAR KANO PÅ SKOLESKEMAET JYTTES

STORE DAG

VM SØLV I MARATON

indhold Ny klub i Århus er åben for alle

6

Et vendepunkt for kapkanosporten

22

4

Formanden har ordet

6

Ny klub i Århus er åben for alle

12 Frederik har kano på skoleskemaet 18 Arrow version 2.0 22 Et vendepunkt for kapkanosporten 28 Jyttes store dag på Gudenåen 36 VM sølv i maraton Kajakpolo – VM 2010

46

DM i havkajakteknik og grønlandske rul

58

38 Skyd et billede 46 Kajakpolo – VM 2010 52 Nu kan de igen være Brabrand bekendt 58 DM i havkajakteknik og grønlandske rul 62 Pulstræning – når man lytter til hjertet 66 Holdet bag magasinet 67 Sådan får DU magasinet

kolofonen...

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid: Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Magasinet Kano & Kajak

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF tikjoeb@post.tele.dk

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Layout Karin Fredsøe Tilde Grafisk Mobil: 2138 4070 karin@tildegrafisk.dk

Redaktion AL Kommunikation Journalist Lars Bo Mobil: 2123 8856 lb@alkom.dk Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Annoncer Kim Sangild Tlf. 9670 1120 ks@mf.dk Tryk Mediehuset Mors 7900 Nykøbing Mors www.mf.dk Oplag 20.000 ex.

Distribution: Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

3

AQUASYD

formanden har ordet

Vinterhi eller vintervækst

Ole Tikjøb Formand Dansk Kano og Kajak Forbund

Standeren stryges, bådhallerne lukkes af, tøjskabene tømmes, de sure neoprensko kasseres, husforvalteren skruer ned for varmen, broen tages på land og vi siger på gensyn til næste år. Sådan ser det ud i mange kano- og kajaklubber i efteråret. Heldigvis er et stigende antal klubber begyndt at strukturere vinteraktiviteter, vinterroning, løb, O-løb, bordtennis, kajakergometer, gymnastik, pilates, svømning, foredrag, førstehjælpskurser og fællesspisning. Mulighederne er mange. Uanset hvordan vinterprogrammet udformes, er det næsten garanteret, at den vinteraktive klub ser flere af dette års medlemmer i klubben igen til standerhejsning.

Ledelse, drømme, vision og langtidsplanlægning er desværre ikke en vinterdisciplin, der dyrkes så meget.

Det er en skam, for her kunne der

også vindes meget. Begynd forberedelsen nu. Hvordan ser den klub ud, der skal tage imod nye medlemmer i maj, hvordan kommer 2010’s begyndere i gang i 2011, skal vi prøve nogle af de nye discipliner eller både næste sommer? Skal der lånes bådpakker (børn, polo, surf) eller søges om projekttilskud hos DKF, kommunen, banken, Tuborgs Grønne Fond eller...

Skal vi omlægge instruktionen, hvem skal sætte det faste hold til trim? maraton? kajakpolo? Skal vi være flere medlemmer eller færre?

Hvis klubben får lyst til at begynde planerne og drømmene nu, hvor det alligevel er for mørkt til at ro om aftenen, står DKF’s udviklingskonsulenter klar til at bistå. Om planerne skal være store eller små er op til klubben, men vi deltager gerne i diskussionen og struktureringen af fremtiden.

Tørdragter til priser du ellers kun finder på udenlandske hjemmesider Nookie Assassin Drysuit Kr. 5.499,NRS Mission Drysuit Kr. 6.499,NRS Extream Drysuit kr. 4.499,-

Kajakker og udstyr til hele familien HAVKAJAKPAKKE: Tiwok Havkajak Pagaj Overtræk Kajakvest Våddragt Kajaksko

Pakke Pris kun

DKK 7.995,-

REST UDSALG Rojakker fra YAK ............. -25% Robukser fra YAK ............ -35% Tørdragter CSR ............... -25% Long John Neopren div. .... -35%

Fordele ved at handle hos Havkajakken.dk -ingen ekstra told som ved køb i udlandet

NYHED Seal Skinz, Kvalitetsprodukter til den kræsne bruger!

Huer, handsker og sokker fra SealSkinz i vindtætte, åndbare og 100% vandtæt strik

-mulighed for at prøve varerne inden du køber -24 mdr. reklamationsret -dansk betjening samt en grundig vejledning.

-butikken ligger lige ved motorvej E45 afkørsel 59

Tilbudene gælder så længe lager haves

(Lillebælt)

Havkajakken & Friluftsliv ApS

Karetmagervej 19 A / 7000 Fredericia / Tlf. 75 95 44 33

Kajak & outdoor

havkajakken@havkajakken.dk – www.havkajakken.dk

Åbningstider: Tirs. - Fre. 10:00 - 17:30 / Lørdag 10:00 - 15:00 4

Marielyst Strandvej 21 • DK-4873 Marielyst Tel. +45 5413 1360 • mail@aquasyd.dk www.aquasyd.dk

5

artikel

NY KLUB I ÅRHUS 6

...er åben fo r alle!

Tekst: Ann Kerol / Foto: Ann Kerol og Lars Bo

»

Å rhus Kano & Kajak Klub har nemlig ikke, som de andre klubber i Århus, en venteliste – alle kan komme ind fra gaden, prøve en tur og tilmelde sig

Kano og kajak for alle – canoe and kayak for everybody. Sådan lyder overskriften på Århus Kano & Kajak Klubs hjemmeside. Den engelske oversættelse understreger klart budskabet og klubbens værdisæt, der bygger på åbenhed og fri adgang for alle. Århus Kano & Kajak Klub har nemlig ikke, som de andre klubber i Århus, en venteliste – alle kan komme ind fra gaden, prøve en tur og tilmelde sig fra dag et som fuldt medlem af klubben – og det uanset alder, køn og nationalitet. Århus Kano & Kajak Klub blev stiftet den 17. marts 2009 på initiativ fra Dansk Kano og Kajak Forbund, DKF, der efter en dialog med Århus Kommune havde fået lejekontrakt på lokaler i Søsportens Hus i lystbådehavnen – centralt beliggende i Århus. Her ønskede DKF at etablere en klub, der favnede bredt med særligt fokus på børn og unge.

Så rammerne var på plads, men ildsjælene og ikke mindst medlemmerne manglede. Derfor inviterede DKF i samarbejde med Århus Roklub alle interesserede til møde i Søsportens Hus og invitationen lød: »DKF ønsker at søsætte en klub, der skaber liv og aktiviteter i lystbådehavnen med særligt fokus på børn og unge. Skæve og nytænkende tanker er velkomne.« Den invitation appellerede til den nuværende formand for Århus Kano & Kajak Klub, Claus Pape, der dengang netop var fratrådt som kasserer i bestyrelsen af Marselisborg Kajak Club.

- Jeg blev med det samme tændt, for jeg har længe ment, at en by af Århus’ størrelse mangler et centralt kraftcenter for sporten og en klub, der kan samle alle under et tag. Og så var behovet meget stort her i Århus for at få en klub, centralt placeret, med fokus på børn og unge. Så jeg mødte op på mødet, siger Claus Pape.

7

»

Århus Kano & Kajak Klub har særlig fokus på børn og unge – og igen forstået bredt

Alle bådtyper Med 13 fremmødte udviklede mødet sig den 17. marts til en stiftende generalforsamling, hvor Claus Pape efterfølgende blev valgt som formand.

- Ordet åbenhed tog jeg til mig, og vi har i klubben nu fået skabt en kultur, der er baseret på et værdisæt med fokus på åbenhed med fri adgang og plads til alle. Og vi ønsker at være åben på alle måder, siger Claus Pape. Århus Kano & Kajak Klub er åben for alle bådtyper lige fra kano til tur/havkajak og kajakpolo. Som en af de få i Danmark har klubben også meldt sig ind i Dansk Handicap Idrætsforbund, for også at vise åbenhed overfor handicappede.

- Vi har blandt andet fået støtte fra JP-Fonden, som har doneret en K2 med bagstyring, så den handicappede kan have en hjælper med i båden. Dog har søgningen fra handicappede endnu ikke været stor, men vi er klar til opgaven, og vi har blandt andet på vores hjemmeside en glimrende reportage, hvor Britt beskriver en tur, som hun har været på sammen med sin hjælper, påpeger Claus Pape.

Børn og Unge Århus Kano & Kajak Klub har særlig fokus på børn og unge – og igen forstået bredt. Ikke kun børn og unge, der lærer at ro kano og kajak – men også børn og unge, der gerne vil finde

- Bestyrelsen arbejder lige nu meget med at få lagt en god struktur omkring vores arbejde med børn og unge. For hvis en børneaktivitet skal blive stærk, så er det vigtigt, at vi har et trestrenget tilbud til denne gruppe, siger Claus Pape.

De tre strenge skal bestå af en afdeling for mindre børn, der har behov for at lege, gruppen af ældre børn og unge, der har behov for et fællesskab i en form for ungdomsklub, hvor kano og kajak er omdrejningspunktet, og så et tilbud til gruppen, som Claus Pape kalder nørderne, der går meget op i kano- og kajakroning som en sportsgren, og som har fokus på udstyr og teknikker.

- De tre grupper skal lappe over hinanden, så en ting ligger fast allerede. Vi kommer til at arbejde med lønnede trænere på børne- og ungdomsområdet fremover. For det er et stort ansvar at have med denne gruppe at gøre, og det kræver nogle pædagogisk faglige kundskaber hos træneren, forklarer Claus Pape, og peger på et social-pædagogisk initiativ, som klubben allerede har været involveret i: - I ugerne 26-31 kørte vi et forløb med en fritidsklub i Gellerup, hvor vi afviklede nogle kajak kurser for en gruppe indvandrerbørn. På den måde bruger vi kajakken som middel til at komme i kontakt med forskellige grupperinger. Og målgruppen kan også være overvægtige børn og unge eller unge med ADHD, forklarer han, og peger også på en bør-

et socialt ståsted og tilhørsforhold eller unge, der har nogle særlige behov.

neaktivitet i uge 27, hvor klubben afviklede sportsskole for børn i kajak.

8

»

En af de aktiviteter som understreger bredden i klubben er, at der netop er ved at blive etableret en bane for kajakpolo

For at understrege, at klubben har fokus på børn og unge, peger Claus Pape også på, at Århus Kano og Kajak Klub sammen med de andre Århus-klubber i år var vært for Danske Bank Cup, hvor 50 unge fra hele Jylland deltog i arrangementet, der blev afviklet på Brabrand Rostadion. Og Claus Pape arbejder ihærdigt på at Århus også får tildelt værtskabet for Danske Bank Cup næste år.

nen, hvor vi kan etablere en udendørs kajakpolobane, siger Claus Pape.

Tilladelsen til at anlægge den nye udendørs kajakpolobane har klubben fået af Kystdirektoratet, og det er sket i et samarbejde med Århus Kajakpoloklub.

Kajakpolo Men Århus Kano & Kajak Klub har selvfølgelig også fokus på aktiviteter for dem, der elsker at ro kano og kajak – enten som motion og hygge eller på det mere elitære plan. En af de aktiviteter som understreger bredden i klubben er, at der netop er ved at blive etableret en bane for kajakpolo ved siden af klubhuset på lystbådehavnen.

Glade medlemmer Siden start har Claus Pape og den øvrige bestyrelse lagt stor vægt på at skabe en værdibaseret kultur i klubben. Og det er der kommet et rigtigt godt resultat ud af, for alle i klubben tager ansvar for hinandens trivsel.

- Det ligger dybt i alle medlemmerne af klubben, at vi skal tage os af hinanden. Så i dag ser vi, at de gamle medlemmer tager godt imod de nye, både på det sociale og sportslige plan. Vi tager imod nye medlemmer med åbne arme.

- Vi har arbejdet på at få kajakpolo på programmet, og vi er nu kommet så langt, at vi har fået tildelt et område på hav-

Og alle lærer fra sig, for vi har ikke haft instruktører lige fra starten, men haft den holdning, at gøre medlemmerne glade 9

»

Århus Kano & Kajak Klub har basis for at udvikle sig til at blive en rigtig stor klub.

For udover åbenhed har klubben også rigtig gode faciliteter på havneområdet i Århus

frem for at bruge al krudtet på at uddanne instruktører, siger Claus Pape.

- For os har det til at begynde med været vigtigt at gøre en masse mennesker interesseret i vores sport.

Det har vi blandt andet gjort ved at sige til nye medlemmer, at de kunne møde op i klubben og prøve en tur fra dag et – altså uden først at gennemgå et kursus og så blive frigivet, forklarer Claus Pape.

Og medlemstallet i klubben er da også steget støt på de halvandet år Århus Kano og Kajak Klub har eksisteret. Medlemstallet er i dag på omkring 202 medlemmer, og der tages nye medlemmer ind året rundt.

10

sker og behov. Så afslutter vi året rundt vores klubaftener med grill på vores terrasse. Vi har også gode træningsfaciliteter i vores klublokale, som vi også benytter, når vi har inviteret en foredragsholder, forklarer Claus Pape.

Lige nu er man kommet så langt, at klubben er begyndt at uddanne instruktører, og Claus Pape samt bestyrelsesmedlem Kenneth Knudsen har netop gennemført et træner 1-kursus.

Klubaftener godt besøgt En af de helt store succeser er klubaftener - der afvikles hver torsdag – der er så godt besøgt, at man skal tilmelde sig på klubbens hjemmeside, for der er kun plads til 26-30 på en aften.

Plads til vækst Århus Kano & Kajak Klub har basis for at udvikle sig til at blive en rigtig stor klub. For udover åbenhed har klubben også rigtig gode faciliteter på havneområdet i Århus. Udover et stort godt klubhus på 100 kvadratmeter har klubben plads til 200 kanoer og kajakker. Lige nu ejer klubben selv 58 kajakker, hvoraf næsten halvdelen er havkajakker og to kanoer. Så der er plads –

- Vi forsøger at få lidt struktur på forløbene ved at inddele i hold ud fra distancer og andre specielle øn-

også hjerterum – og potentiale til vækst i Århus Kano & Kajak Klub.

magasinet HOLDET BAG

SIGER

TAK for i år – og på GENSYN i 2011 Oktobernummeret af Magasinet Kano & Kajak bliver det sidste nummer, vi sender ud til medlemmerne af DKF i 2010.

På redaktionen vil vi gerne takke for den flotte modtagelse, magasinet har fået og for de mange henvendelser fra jer læsere med gode ideer til historier.

Selv om magasinet nu holder vinterferie, vil vi fortsat meget gerne have tips til historier, ros og ris for at leve op til vores ambition om at gøre Magasinet Kano & Kajak til det foretrukne magasin for medlemmerne af DKF. Du kan finde vores mailadresser og telefonnumre her i magasinet.

På gensyn i 2011, hvor vi glæder os til at tage hul på en ny og spændende sæson.

Vi ses! / Redaktionen

L E S R A ADV Besøger du WWW.KLUBBUTIKKEN.DK så kan du risikere at handle andet end kajakker og udstyr

N E B Å N G Ø D VI HAR WWW.KLUBBUTIKKEN.DK 11

G

artikel

ÆN

IN

E L O K S FREDERIK K I R E D E FRKAN O har kano på SKOLESKEMAET

TR

Vejle Idrætsefterskole har til skoleårets begyndelse lavet en idrætslinje for kapkajak og kapkano.

Fire elever går på det første hold.

Blandt dem kanoroeren Frederik Sørensen.

12

Tekst: Lars Bo Foto: Anders Krintel og Lars Bo

>

13

»

SKO Siden midten af august har 15-årige Frederik Sørensen fra Bagsværd haft kano på skoleskemaet på idrætsefterskolen i Vejle.

Vejle Idrætsefterskole, der i forvejen udbyder en håndfuld idrætslinjer, har i samarbejde med Kraftcenter Vejle – Vejle Kajakklub etableret en elitekajaklinje fra skoleårets begyndelse, og Frederik Sørensen er den ene af fire elever på den nye linje. De tre øvrige elever, to piger og en dreng, ror alle kajak.

- Jeg har altid trænet sammen med kajakker. Vi træner efter det samme program, så det gør ikke den store forskel, at jeg er den eneste kanoroer på linjen. Selve tekniktræningen kan jeg ikke få i Vejle, så den får jeg i stedet hjemme i klubben i weekends, siger han.

I modsætning til andre efterskoler med kajak på skoleskemaet adskiller Vejle Idrætsefterskole sig ved at være den eneste herhjemme, der tilbyder kapkajak – og med Frederik Sørensen på holdet – også kapkano på højt niveau i samarbejde med Kraftcenter Vejle – Vejle Kajakklub. Betingelsen for at blive optaget på den nye linje er, at eleverne er på niveau med ro-

»

Som flerfoldig og nykåret dansk mester i sin årgang er Frederik Sørensen et af dansk kapkanos største ungdomstalenter, og det seriøse tilbud fra idrætsefterskolen var det, som appellerede til ham

erne på kraftcentret og har en seriøs tilgang til kaproningen.

Til gengæld tilbyder efterskolen et miljø, hvor eleverne kan leve som professionelle idrætsudøvere og hvor det er tilladt at være dygtig.

Som flerfoldig og nykåret dansk mester i sin årgang er Frederik Sørensen et af dansk kapkanos største ungdomstalenter, og det seriøse tilbud fra idrætsefterskolen var det, som appellerede til ham, da han efter ottende klasse gerne ville på efterskole for at prøve noget nyt og samtidig komme lidt væk fra mor og far for at stå på egne ben.

- Men det skulle være en efterskole, hvor jeg kunne ro kano. Ellers ville jeg ikke, siger han.

Gennem træner Niels Peter Andersen i Kanoog kajakklubben 361 hørte han om det nye tilbud i Vejle, og da skolen på forældrenes forespørgsel gerne ville have en kano-dreng, tog Frederik Sørensen sammen med sin mor og far til Vejle for at kigge nærmere på forholdene og høre mere om undervisningen.

LE O N A K

Betingelsen for at blive optaget på den nye linje er, at eleverne er på niveau med roerne på kraftcenteret og har en seriøs tilgang til kaproningen

Anne Nielsen, træner

14

15

»

SKO - Det så rigtig godt ud og lød godt, så jeg var den første, der blev tilmeldt den nye linje, siger han.

Indtil videre er Frederik Sørensen forventninger til skolen og træningen også blevet mere end indfriet.

- Vi har dygtige trænere og gode muligheder for at træne, for på skolen hersker der en udbredt vindermentalitet. Vi får god mad, der tager hensyn til at vi skal præstere hårdt, og her er både en seriøs tilgang til sporten og til undervisningen i de boglige fag. Det kan jeg godt lide, siger han.

Som nævnt er den nye kajaklinje kommet op at stå i et samarbejde mellem Vejle Idrætsefterskole og Kraftcenter Vejle – Vejle Kajakklub. Kraftcentret og klubben stiller i den forbindelse træner og træningsfaciliteter til rådighed for eleverne.

Træner på linjen er landsholdsroeren Anne Nielsen. Hun har netop taget studentereksamen og havde planlagt et sabbatår.

- Kajak er det jeg brænder for til daglig, og jeg havde planlagt at bruge mit sabbatår på at give min egen karriere ekstra fokus. Derfor faldt det fint i tråd med mine planer, da jeg i løbet af foråret fik tilbud om at være træner på den nye kajaklinje, siger hun.

Medvirkende til Anne Nielsens ja var også det tætte samarbejde, hun ville få med sin storebror Christian, der er træner på kraftcentret, men selv var forhindret i at tage jobbet på efterskolen på grund af sit studie i Odense.

- Vi træner efter kraftcentrets programmer, og til fællestræningen om eftermiddagen har vi fået rykket tiden, så efterskoleeleverne kan træne sammen med de øvrige atleter på kraftcentret, siger hun.

Skemaet for eleverne byder på fire gange morgentræning på skolen, hver af halvanden times varighed og med Anne Nielsen til at forestå træningen.

Desuden er der træning tre eftermiddage, hvor eleverne er ude at ro.

16

»

Tidligere var min ambition at få en OL- eller VMmedalje. Det er det sådan set også nu. Jeg bliver bare ikke skuffet, hvis jeg ikke når det

- Her er jeg med som udøver, også for lige at holde et øje på dem, siger hun.

Samarbejdet med skolen fungerer også perfekt for Anne Nielsen, der især er glad for skolens holdning og interesse for eleverne, både nuværende og tidligere.

- Skolen har en rigtig god holdning til eliteidræt og udviser stor interesse for elevernes præstationer. Da Frederik Sørensen for nylig blev dansk mester i maraton, blev han hyldet med stående klapsalver i spisesalen.

Skolen er også god til at nævne, hvis gamle elever har gjort sig bemærket i konkurrence. Det vidner om stor seriøsitet fra skolens side, siger hun.

For Frederik Sørensen passer skolens holdning også fint med egne ambitioner. Gennem målrettet og hård træning er det hans mål at blive så god, at han kan tage en medalje ved et internationalt stævne.

- Tidligere var min ambition at få en OL- eller VM-medalje. Det er det sådan set også nu. Jeg bliver bare ikke skuffet, hvis jeg ikke når det. Kan jeg i stedet få medalje ved et internationalt stævne, vil jeg være tilfreds, siger han.

LE O N A K

Vi træner efter kraftcenterets programmer, og til fællestræningen om eftermiddagen har vi fået rykket tiden, så efterskoleeleverne kan træne sammen med de øvrige atleter på kraftcenteret

17

arrow anmeldelse

version 2.0 Struer Kajaks turbåd »Arrow« har fået et ansigtsløft, og børnesygdommene er ved at være overstået Jeg har kigget version 2.0 efter i sømmene og mener klart, at den fortjener fornyet opmærksomhed. Den første udgave af Arrow, synes jeg ikke, var noget at hejse Dannebrog over. Den var blød i bunden, tung, og man skulle vel være under omkring 165 høj for, at man kunne have sine ben i den, fordi sædet ikke kunne rykkes ret langt tilbage.

Tekst og foto: Anders Krintel

Nogle vil mene, at Arrow er den samme båd som en »Spica« (Bygget af Struer Boats som jo ikke må forveksles med Struer Kajak), men ifølge Struer Kajak foreligger der et sæt selvstændige tegninger på netop Arrow, udført af den, desværre afdøde, legendariske Jørgen Samson. Arrow’ens familiære bånd til Spica’en lader sig dog ikke skjule, og kunne man for eksempel lide det kantede forskib på Spica’en, så kan man også lide Arrow’en. Kantningen gør båden smal at se på og gør, at man kan komme langt ind ved isættet, noget jeg som kapbådsroer sætter stor pris på.

I forhold til Spica’en er den lille kantning i bunden lige omkring vandlinjen (chinen) også fjernet.

18

smagssag om man, som jeg, kan lide denne form for liv. Jeg vil personligt gerne slippe for alt for meget retningsstabilitet, og i stedet have fornemmelsen af, at kunne rykke båden på plads med rotaget ligesom man føler det i en kapbåd.

Jeg fik en god tur i relativt store bølger fra forskellige retninger og oplevede, at jeg fuldstændigt kontrollerede båden og ikke blev drejet af.

Den nye Arrow er heller ikke, som den gamle, forsynet med fast finne, hvilket i den grad gør den til en langt mere levende og spændende oplevelse. Man oplever en noget mere »dansende« båd, hvis opførsel i vandet peger mere i retning af en kapbåd med spring, end tilbage på de meget fastliggende og retningsstabile tur- og motionsbåde.

Fraværet af den faste finne gør også, at båden vender fortræffeligt, men prisen er, at man måske nok

En anden faktor, der gør oplevelsen mere levende, er, at Arrow har fået et kapsæde af den type, der kører i skinner oven på en plade.

Resultatet er, at man sidder relativt højt, hvilket dels destabiliserer og dels gør, at jeg personligt savner at komme lidt længere ned for at kunne arbejde mere med vandet. Dog kender jeg mange, der gerne vil sidde højt, fordi man fornemmer, at det koster noget mindre arbejde med mavemusklerne at sidde lidt højere.

Sædet flyttes meget nemt med et enkelt greb i de ni trin, og gør Arrow’en velegnet til klubbåd, og det har to højdetrin. Eller rettere: meningen er, at det skal have to, men en tanketorsk hos en eller anden gør, at det ikke kan sidde i den lave position, fordi sædeskålen så kommer i vejen for den skinne, det hele skal køre i. Struer ved det og har rettet det.

Fodsparket er også nemt at flytte på. Man skubber bare på en lille split, og så kan man køre det i en skinne (Styrepinden følger ikke med). Selve fodpladen er lavet af solid støbeplade med ru overflade, der giver et godt fodfæste. Det hele er også robust nok

skal styre en anelse mere aktivt i bølger og på en hænger, end i både med fast finne. Men det er jo en

til, at jeg omgående ville montere en god fodstrop og med tiden måske en pumpe.

19

Den nye model, som i øvrigt bliver fremstillet i Polen, er vakuumstøbt epoxy i kulfiber/kevlar, og det gør den rigtig stiv og meget let. Top og bund er solidt samlet med et bånd af kulfiber.

Cirka 13,7 kg med skot og luge og 12,5 kg uden vejer modellerne. Den lette og stive konstruktion gør, at båden er nem at rykke op i fart, og man oplever ikke, at den »suger« sig fast i vandet eller »låser«, om man vil. Mange turbåde har dette tydelige punkt, hvor de bare ikke vil accelerere mere. Det oplevede

at pakrummet ikke er synderligt stort, og det afskærer Arrow fra at blive en langturskandidat, men det har nu nok heller aldrig været meningen. Men der er plads nok til en stor madpakke og en pose tørt tøj.

Der kan imidlertid være et problem med det lukkede rum i bagenden, for på den gamle Arrow i vores klub, var der trængt vand ind i dette rum, og rummet var temmelig jordslået, og man kan ikke komme derind og tørre det. Derfor er det som altid en god ide at tage dækslerne af, når båden ikke benyttes, så

jeg ikke med Arrow’en. En opfattelse jeg delte med Line (Pigen på billederne). Vi var også klart enige om bådens livlighed og begejstrede for den.

Bådens »flow« (den hastighed, hvor det bare kører, og man føler, at man kan blive ved) lå for mit vedkommende på næsten 11 km/t (mens Line lå omkring ni). Og en tempotest på 10 km viste da også 11,0 km/t i rimelig kraftig blæst. Det er faktisk ganske udmærket, og man vil kunne forvente yderligere lidt fart i modellen uden skot og luge.

eventuel fugt kan komme ud. Ellers kan man meget let fjerne det bagerste skot, og så bliver der samtidig også plads til et enmandstelt og en lille sovepose.

Både den gamle og den nye Arrow, som jeg har kigget på, var udgaverne med pakrum. Lugens åbning er dejlig stor og oval, og gummilåget virker solidt og ikke mindst vandtæt.

Skottene er lavet af et skummateriale, der minder om et kraftigt siddeunderlag. Der er to skot i, så pakrummet er lukket af ned mod roret. Dette betyder, 20

Min endelige dom er, at der her er tale om en hurtig, levende turbåd. Den er ikke for begyndere, og derfor bekymrer det mig heller ikke, at karmen måske ikke er den stærkeste i verden.

Skulle jeg ud og investere i en Arrow, ville jeg nok droppe lastrummet, for det vejer og man slipper for eventuel bøvl med vand i det ekstra rum i bagenden, men prisen er sjovt nok den samme – med eller uden lastrum.

Ellers er Arrow en rigtig lækker båd, der sagtens kan vinde løb, men også en båd der appellerer til gode motionister, der vil have noget let og lækkert med fin finish. Prisen på 12.999 for en hård kulfiberbåd er vel også som den skal være.

21

artikel

e t v en de pu nk

tf

KAPKANOSPORTEN

» or

30 mennesker samledes på Kano- og Kajakklubben 361’s terrasse i Nybro og enedes om, at de selv og ved egen kraft ville vende udviklingen for kapkanosporten

Tekst: Flemming

Søgaard Sørensen

og Lasse Foged Foto: Nicolaj Skotte

22

23

30 udøvere og venner af kapkanosporten stiftede søndag den 5. september 2010 et fællesskab for kapkanopadlere og venner som aktivt vil arbejde for at skabe vækst for sporten. Fokus vendes i første omgang væk fra det idrætspolitiske og over mod fællesskabet omkring aktiviteter, der både styrker sammenholdet og spreder kendskabet og interessen for sporten.

Den 5. september dannede en skøn sensommerdag den perfekte ramme om et nyt initiativ omkring kapkanosporten. 30 mennesker samledes på Kano- og Kajakklubben 361’s terrasse i Nybro og enedes om, at de selv og ved egen kraft ville vende udviklingen for kapkanosporten. Recepten er enkel: Deltagerne mødes til samlinger med fællestræning, møde og middag og somme tider spektakulære initiativer, hvor kunsten at padle en kapkano vises frem for et større publikum og med invitationer til relevante nyhedsmedier, både lokale og nationale.

vil sportens venner og udøvere prøve at gå en anden vej.

Det nytter ikke at sige til hinanden og til andre, at vi føler os svigtet, siger Flemming Søgaard Sørensen, der sammen med Søren Kildemoes og Lasse Foged har taget initiativet til at gå nye veje og han fortsætter:

Fra politik til aktivisme Der er længe blevet talt og skrevet en del om, at mange gjorde for lidt for at fremme kapkanosporten. Men det har ikke ændret ved det triste faktum, at sporten længe har haft og stadig har kritisk få udøvere, både i toppen og i bredden. Nu - Skal der skabes en positiv udvikling skal vi fokusere på alt det sjove og gode, vi selv kan trylle frem.

Vi skal se vores potentiale i stedet på vores egne og andres forsømmelser. Det er jo en fantastisk sport, og vi kan sagtes både fastholde dem, der i dag udøver sporten, og tiltrække nye, hvis vi styrker sammenholdet og viser os lidt mere frem.

»

Det nytter ikke at sige til hinanden og til andre, at vi føler os svigtet, siger Flemming Søgaard

En stolt tradition i Danmark Danmark var med til at danne International Canoe Federation i 1924 og dermed også med til at gøre sporten til en olympisk disciplin fra 1936. Tydeligst i folks erindring står stadig Arne Nielsson og Christian Frederiksens bedrift ved OL i 1992 hvor det blev til sølv.

Men Danmark har også tidligere også har mange andre roere med ved OL hvor det er blevet til både gulv, sølv og bronze gennem tiderne.

Derfor er det synd og skam, hvis sporten svinder ind til nogle få udøvere, der knap nok kan møde konkurrenter ved danske stævner.

Sporten har traditionelt været koncentreret i det området der udgøres af Furesøen, Lyngby Sø og Bagsværd Sø ved København. I Silkeborg, Vejle og Struer har der været enkelte, ret ensomme kapkanopadlere.

Som noget ganske nyt ser det ud til, at kapkanoen

24

25

»

Det nye fællesskab, der hedder kapkano.dk vil skabe dette fællesskab og skifte det lille vindue til omverdenen ud med et lidt større

// Faktaboks Fællesskabets hjemmeside, der er under opbygning, hedder www.kapkano.dk Følgende aktiviteter blev besluttet: Klubbesøg, hvor et mindre team af kapkanoroere besøger kanoog kajakklubber klubber rundt om i landet for at tilbyde at prøve kræfter med kapkano og hjælpe dem i gang.

Kontakt til skoler og idrætslærere samt fritidsklubber med tilbud om at prøve at padle kapkano.

Etablering af kapkanokursus som sommeraktivitetstilbud til Gladsaxe Kommune (og nabokommuner?)

Gøre en træningslejrtur til f.eks. Bochum til en tradition på linje

· · · · ·

med påsketræningslejren og skabe mere socialt liv ved samlinger med fælle stræning, møde og middag.

Fællestræning i forlængelse af Michael Nordboms eftermiddagstræning med de bedste kapkanoroere. Bob Dokkedal står for dette hver onsdag fra 17.30. Padling så længe lys og temperatur tillader det. Derefter anden træning, f.eks. løb og styrketræning.

Kanotræner ud til Vallensbæks sommer- og vintertræning

· · Christiansborg rundt lørdag den 16. oktober kl. 14.00, indledt af samling den 15. kl. 16.00 med fællestræning, møde, middag og eventuelt overnatning i 361.

er ved at etablere sig i Vallensbæk Kano og Kajakklub, hvor Christoffer Hansen på rekordtid har opnået flotte præstationer i C1/ U16.

Der er brug for et nyt fællesskab Kapkanoen er i nyere tid kun blevet promoveret i nogle af klubberne ved de omtalte søer og nu altså også i Vallensbæk. Og da det for de fleste er en meget vanskelig sport at lære, er det også kun de færreste der står læretiden igennem. Derfor kræver det noget ekstra at sikre fødekæden.

Kapkanokonkurrencer finder i dag kun sted som nogle få, spredte finaler i løbet at kajakstævner.

Der er ingen indledende heats og semifinaler. Det er der for få udøvere til. Det betyder at sportens vindue til omverdenen er ganske lille. Man skal søge kapkanoløbene for at finde dem. Det går samtidig ud over fællesskabet udøverne imellem.

Det nye fællesskab, der hedder kapkano.dk vil skabe dette fællesskab og skifte det lille vindue til omverdenen ud med et lidt større. Udøverne skal fornøje sig selv og hinanden gennem fælles aktiviteter og fornøje den undrende offentlighed ved somme tider lægge aktiviteterne, hvor der er rigtig mange, der kan se det.

Det nye fællesskab er opkaldt efter sin hjemmeside og hedder kapkano.dk. Alle, som vil prøve kræfter med sporten og alle som vil være med til 26

Coastpartner.dk Kajakker • kanoer • både og...

Velkommen indenfor

STORT SHOWROOM I TAULOV at fremme den, er mere end velkomne. Nye kapkanoroere vil blive hjulpet godt og trygt i gang.

Rekordmange kapkanoroere på én gang Efter mødet gik de fleste af deltagerne i bådene og padlede sammen rundt en lille times tid, mens fotograf Nicolai Skotte og Thomas Storch forevigede de 23 roere i 13 kanoer. Hvornår har der sidst været så mange kapkanoroere på Mølleåen på én gang?

Mødet nedsatte en aktivitetsgruppe, der består af følgende: Søren Kildemoes (Buller), Lasse Foged, Bente Hansen, Bjarke Sejersen og Flemming Søgaard Sørensen. Gruppen vil tage initiativ til samlinger, uformelle stævner og udadvendte aktiviteter.

KAJAKKER • JOLLER • KANOER BÅDE • UDSTYR • GREJ HØJ MARITIM KVALITET – TIL LAVE PRISER! Altid masser af gode tilbud - og så er vi selvfølgelig til at handle med...

Vores showroom ligger kun 10 minutter fra havet og vi kan derfor hurtigt demonstrere, at vores produkter holder vand - i mere end én forstand.

Egen import – ingen fordyrende mellemled

Der

KIG IN

D

! er ka ffe på www.Coastpartner.dk kande n!

Tårupvej 48 • Taulov • 7000 Fredericia

Tlf. 22 19 31 19

27

artikel

Jyttes store dag PÅ GUDENÅEN

Tekst: Ann Kerol Foto: Ann Kerol og Lars Bo

Skal vi alle give hende en stor klapsalve?

Sådan lød slutbemærkningen fra speakerboksen ved dette års Tour de Gudenå, da speakeren kommenterede hende den rødhårede, kvindelige kajakroer med nummer 826 på ryggen, der med armene højt hævet over hovedet og sejrsviljen lysende ud af øjnede netop havde passeret målstregen som deltager i Tour de Gudenå Classic – distancen på 58 kilometer.

Opfordringen fra speakerboksen lød, fordi hende den rødhårede, bedre kendt under navnet Jytte Duun, havde deltaget i Tour de Gudenå for 40. gang i streg ud af de 43 gange, som løbet har været afviklet. Og klapsalven kom da også lydhørt.

Men den lydhøre klapsalve kunne dække over mere end Jytte Duuns sportslige præstationer som kajakroer ved forskellige stævner.

28

29

»

J eg blev simpelthen smidt i baljen lige fra jeg kunne sidde oprejst

For hun er indbegrebet af en ildsjæl og et klubmenneske, der udover selv at have deltaget med fine resultater ved diverse stævner, altid har været først til at melde sig, når der har været brug for en tidtager, starter eller linjedommer.

Jytte Duun har også lagt mange år og kræfter i træning af børn, først for sin tidligere klub, Lyngby Kanoklub og senere i sin nuværende klub, Nybro-Furå Kano & Kajakklub, og ikke mindst som koordinator for forbundets orienteringsløb. Ja, Jytte Duuns to-doliste har altid været fyldt godt op, når det gælder hendes livs store passion – kano og kajak.

- Ja, tro det eller ej, men jeg var faktisk god til kuglestød, spydkast og så højdespring, siger Jytte Duun. Men det var kajakroning, der fik overtaget og ikke mindst, fordi hun havde en god lærermester – Aksel Duun.

- Far trænede både mig og min søster, Tove, fra vi var helt små, men dengang måtte børn først for alvor begynde at ro, når de var fyldt 14 år, og min far mente, at det var for tidligt at deltage i Tour de Gudenå før jeg fyldte 17 år. Det er også grunden til, at jeg kun har deltaget i 40 løb og ikke alle 43, siger Jytte Duun, med et af hendes meget karakteristiske og glade smil, der når helt op i øjnene.

Vokset op med kano og kajak Jytte Duun er i dag 57 år, og hendes kærlighed til kano- og kajaksporten går faktisk lige så mange år tilbage, for hun er vokset op med kano- og kajaksporten tæt inde på livet. Det skyldes ikke mindst hendes far, som er den kendte kanoroer, Aksel Duun, der deltog ved OL i Melbourne i 1956 – da Jytte var en lille trunte på kun tre år.

- Jeg blev simpelthen smidt i baljen lige fra jeg kunne sidde oprejst, for mine forældre tog mig og min søster med på kanoture og med i klubben, før vi overhovedet kunne tænke selv. Så kano-

På Gudenåen i både K1 og K2 Det første løb husker Jytte Duun så tydeligt. Det var i enerkajak på distancen på 57 kilometer i juniorrækken.

- Det var jo stort, for det var noget jeg havde glædet mig til i over tre år, før jeg endelig fik muligheden. Siden deltog jeg i toerkajak sammen med min partner i 70’erne Anni Lind, og flere mandlige partnere. En af dem var min mand Per Jepsen, som jeg roede mix-dobbelt med i 81-82 så vi var faktisk nogle af de første, der stillede op i en mix-dobbelt ved Tour de Gudenå. Mixdobbelt var helt nyt dengang i slutningen af 70’erne og starten af 80’erne, så vi var sådan lidt avantgarde på det plan.

Jytte Duun blev gift med sin Per i 1980. Og som med det meste i Jytte Duuns liv, så havde valget af ægtemand også noget at gøre med kano og kajak. Jytte og Per fik nemlig øje for hinanden på vandet, for på det tidspunkt roede Per baglæns i robåd, og var medlem af Lyngby Roklub. Jytte fik så siden vendt Per om, da han skiftede over til kajak ligesom Jytte.

og kajaksporten har altid været en del af mit liv, siger Jytte Duun, der dog som helt ung pige også flirtede lidt med atletik:

Ikke engang, da Jytte blev gravid med sine to børn, Christina og Casper, ville hun bryde traditionen med at stille op i Tour de

30

31

»

J ytte Duun blev gift med sin Per i 1980.

Og som med det meste i Jytte Duuns liv, så havde valget af ægtemand også noget at gøre med kano og kajak

Gudenå. I 1988, da hun var højgravid med datteren Christina, fik hun dog lidt hjælp fra makkeren Anita, som hun roede K2 med ved det løb.

- Jeg fødte Christina i december, så der var da mave på, da jeg deltog i 1988. Det var noget anderledes, da jeg fik Casper, der blev født i juni 1991, altså et par måneder før Tour de Gudenå. Nu er det jo så heldigt, at damerne på distancen skal holde en tvungen pause i 20 minutter i Langå.

Og det benyttede vi os af dengang, for Per ventede i Langå med Casper, som fik bryst i pausen, før jeg fortsatte løbet, fortæller Jytte, der dog var noget mere bekymret for sønnen Casper under dette års Tour de Gudenå.

Casper stillede nemlig op i herrer C1 – 57 kilometer, og da vejret begyndte at bide fra sig sidst på dagen, var Jytte lidt spændt på, hvordan Casper klarede sig. Han klarede sig imidlertid fint, og kom helskindet i mål som nummer seks.

Helstøbt klubmenneske Det er ikke kun i sit private liv, at Jytte Duun og hendes familie, er inkarnerede kano- og kajakroere.

Jytte er et helstøbt klubmenneske – nogle betegner hende endda som en gave for sporten, der altid stiller op, når der er brug for en hånd eller støtte ved et arrangement.

- Da mine egne børn begyndte at få interesse for sporten, så begyndte mit fokus jo at være et andet sted, og det var i børnehøjde. Jeg syntes på det tidspunkt ikke, at klubberne var gode nok til at træne børn, så jeg blev meget hurtigt i takt med, at jeg trænede mine egne børn, involveret i at instruere børn i Lyngby Kanoklub og siden i Nybro - Furå Kano & Kajak Klub, fortæller hun.

Jytte har altid kørt med og været der for sine sine egne børn, når de deltog i stævner, og det har smittet af på de andre børn og unge, som var på hold med Christina og Casper. En af de ting hun især – om end lidt ufrivillig – er blevet kendt for er: »Jytte, det er hende med bollerne«.

- Det med bollerne startede dengang mine egne børn var små, og vi skulle ud til stævne. Da begyndte jeg at bage nogle søde boller, som er gode at restituere sig på, så børnene ikke skulle bruge penge på at købe dyr mad i boderne. Og når jeg nu var i gang, så kunne jeg lige så godt bage, så der også var til de andre børn. Så jeg pakkede – og gør det stadig – en taske med omkring 100 boller, som jeg har med til stævner, fortæller Jytte, og ikke nok med, at hun er kendt som hende med bollerne. Tasken, hvor Jytte opbevarer bollerne i, er også kendt som »Jyttes ternede taske«.

32

33

2011 nye medlemmer i familien Nuka Orienteringsløb om vinteren Også i vinterhalvåret står der kano og kajak på Jyttes to-do liste. For om vinteren skal man jo holde sig i form, og det gør Jytte ved at løbe orienteringsløb i Hareskoven, hvor kredsene i København og Furesø for 50 år siden begyndte at arrangere orienteringsløb for medlemmerne om vinteren.

For 20 år siden blev Jytte Duun så involveret i den aktivitet, at hun de seneste 10 år har været tovholder på forbundets afdeling med orienteringsløb. Og der er nok at holde styr på, for deltagerne er inddelt i fem klasser fordelt på kvinder, mænd, oldboys, old ladies og par-klassen.

Det er Jytte, der står for tilmeldingen og koordineringen af holdene.

- Det, som jeg især er tiltrukket af, er livet i klubberne og så at deltage ved stævner. Det er simpelthen så hyggeligt at komme ud og møde deltagerne fra andre klubber, og så mærke den gode stemning ved stævnerne. Så jeg deltager ved så mange stævner, jeg kan få tid til, og er altid med, når mine børn stiller op til noget, siger Jytte Duun, der ikke mindst er kendt for at have et godt tag om børnene.

- Jeg har altid haft et ønske om, at det skulle være børnene, der trak forældrene med i klubben og åbnede de voksnes øjne for kajaksporten og ikke omvendt, som man mest ser.

Og derfor skal der også være nogle gode tilbud til børnene i klubberne, siger Jytte Duun, der

Nuka

Nuka

Nuka

Nuka

Nuka

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Ivalu

Play

Play

Arrow Nuka er en dansk designet performance-havkajak, udviklet specielt til leg, manøvrering og dagsture. Arrow Nuka er for den mindre roer der værdsætter en kajak der reagerer kontant på enhver bevægelse, både i bølger og på fladt vand. Det smalle skrog giver en letroet kajak der nemt kan følge med de store drenge - ikke mindst når der rulles.

Arrow Ivalu er en topmoderne udgave af den traditionelle grønlandske kajak. Smal, lav profil, lille volumen, lang og ikke mindst smuk som en drøm! Skabt til rul, leg og fart, og til at klare sig både på fladt vand og i hårdt vejr. En letroet kajak der stiller krav til roerens balance, men som samtidig giver fuld valuta for pengene i form af glid og rulleegenskaber.

Arrow Play er en dansk designet performance-havkajak, udviklet specielt til leg, manøvrering og surf. Markant knækspant og stor volumen i forskibet giver disse egenskaber. Bag det hydrodynamiske design ligger et professionelt udviklingsarbejde, udført af eksperter i design og formgivning, kombineret med en stor praktisk erfaring og viden.

altså selv har været med siden hun var barn – så om nogen, kender hun kano- og kajaksporten set fra børnehøjde.

34

Play www.arrowkayaks.com Play

35

stævne

VM SØLV

indoor-outdoor

i maraton

Viper 51 Viper 51 er den hurtigste turkajak på markedet.

En utrolig god kajak at ro for dem som har roet en del, og ønsker en båd som skal bruges føret og fremmest til træning og konkurrence i turkajak.

Viper 51 her arvet farten fra de super hurtige kapkajakker og stabiliteten og sødygtigheden fra langturskajakkerne.

Tekst: Anders Krintel Foto: Privat

Den 26. september 2010 gled Jeanette Løvborg og Birgit Pontoppidan over målstregen som nummer to ved verdensmesterskaberne i maraton i Banyoles, Spanien

Viper 55 Viper 55 er ny og fuldfører Nelos spekter af hurtige turkejakker.

Dette er kajakken til dem der startede med Viper 60 eller lignende modeller, og som har balancefærdighederne og lysten til at hurtigere.

Det er også båden til dem der ror Viper 51, og føler at lidt mere stabilitet er det der skal til for at forbedre præstationen.

RESULTATERNE i øvrigt kan ses på www.banyoles2010.cat

Danmark har i de foregående fire år kunnet hjembringe guldet i netop damernes toerkajak, men i år var det lidt anderledes. For selvom selve båden, som pigerne roede i, har vundet titlen før, så var roerne nye. Hverken Mette Barfod, Anne Lolk eller Henriette Engel er at finde på maratonstartlisterne længere, så det er blevet makkerparret Jeanette Løvborg fra Silkeborg og Birgit Pontoppidan fra Gladsaxe, der nu med overbevisning løfter arven.

Jeanette og Birgit tog godt nok til Spanien som forsvarende Europamestre fra 2009, men sidste års 8. plads til VM havde justeret dette års ambitioner ind på en top 5 placering, og det selvom de faktisk i år har vundet de to forudgående World Cups.

ende af Norge og Sydafrika. I næstsidste overbæring havde de danske piger dog lidt problemer, og ungarerne lykkedes med at komme alene fri, skabe et forspring på godt 20 sekunder og holde den hjem.

Danskerne holdt imidlertid også skansen overfor Norge og Sydafrika, og kunne krydse målstregen som meget glade sølvmedaljevindere efter knapt 26 kilometers roning i tiden 1.57.51 - kun sølle 22 sekunder efter Ungarn. I den ungarske båd sad i øvrigt den nyslåede verdensmester i K1, Renáta Csay.

Dramatisk start Efter en dramatisk start, hvor Sverige, Danmark, Norge, Ungarn og Sydafrika var med fremme, passerede svenskerne forkert om en bøje og blev derfor sat af. Ret hurtigt derefter fik danskerne sammen med ungarerne skabt et hul – ikke

Verdensmester slået Hos herrerne måtte den mangedobbelte og forsvarende verdensmester, Manuel Busto, se sig sat til vægs den ekstremt godt roende britte Ben Brown, mens danske René Olsen til alles store fortrydelse måtte se på fra sidelinjen på grund af sygdom.

Det danske hold, der i øvrigt sluttede på en samlet 10. plads på point, præsterede i øvrigt rigtig godt og stabilt, og

mindst på grund af gode overbæringer. Derefter var det Danmark og Ungarn, der lå i front med en forfølgergruppe bestå-

der er meget at se frem til i de kommende år i dansk maratonroning.

36

Viper 60

Alle Viper modellerne leveres som standard med samme fodspark og sæde system som Nelo Vanquish konkurrence kajakker.

Kan på bestilling leveres med traditionelt turbåds sæde samt vandtæt skot og Kajaksport luge på bagdækket.

Dansprint ApS Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre

Tel. Mobil Fax

+45 4469 8800 +45 2011 8800 +45 4469 8880

mail@dansprint.com www.dansprint.com

Viper 60 er kajakken som alle kan ro i under rolige forhold og hurtigt lære at ro under dårlige.

Dette er kajakken som passer alle uanset højde og vægt.

En hurtig og meget stabil kajak. Anbefales til begyndere og dem der ønsker en båd at udvikle sig.

Dansprint ApS supplier of Kayak/Canoe Ergometers to the 2008 Beijing Olympic Games

37

konkurrence

SKYD et billede . . .

E S S U T n og vind e Vinderfotoet i årets sidste Skyd et billede konkurrence blev taget af Gorm Jensen i forbindelse med DM i maraton.

Et gavekort er på vej til vinderen.

Som i tidligere numre af Magasinet Kano & Kajak blev redaktionen stillet på hård prøve i udvælgelsen af vinderbilledet blandt de 20 fotografer, der havde sendt fotos ind til konkurrencen.

Vi takker for de mange indsendte fotos i årets løb og vender tilbage i 2011.

Hilsen redaktionen

#1 DM Maraton

38

fotograf: Gorm Jensen

39

#2 fotograf: Rikke Nielsen

40

Jesper Møller i sin greenlander

#3 John Pedersen træner rul.

fotograf: Birgitte Schäfer

41

fotograf: Peter Laugesen titel/motiv: ?

fotograf: Sanne Bekker titel/motiv: Startkaos – Amager Strandpark Rundt 2010

fotograf: Michael Cederqvist titel/motiv: VM Verde

fotograf: Kim Thomsen titel/motiv: K4 træning

fotograf: Michael Bech titel/motiv: Kajakferie i det sydfynske øhav

fotograf: Lone Grube Hansen titel/motiv: Aftensol, Bogense Ro- og Kajakklub

fotograf: Johnny Hedemann Ryser titel/motiv: Stuer Power – en blikstille morgen

fotograf: Per Dalbro titel/motiv: DM Maraton i Viborg Kajakklub

fotograf: Flemming Cold titel/motiv: ?

#4-20

42

fotograf: Henrik Rudkjøbing titel/motiv: Søndagsmorgen stemning på Gudenåen

fotograf: Dorte Sorgenfri titel/motiv: Vandfald, Lysefjorden, Norge

#4-20

43

fotograf: Hanne Eilhardt Pedersen titel/motiv: Sankt Hans fejring i Gilleleje Ro- og Kajakklub 2010

fotograf: Tine Weis titel/motiv: ?

fotograf: Henning Simonsen titel/motiv: Møde mellem kajak og sæl i Lysefjorden

Nybrovej 370 · 2800 Kgs. Lyngby · Tlf.: 4588 3887 · www.kanobyg.dk · info@kanobyg.dk

fotograf: Tobias Stidsen titel/motiv: Theis Holm Nielsen på Limfjorden

SeaBird Expedition XP 507 kr. 10.900,-

SeaBird SPORT600 kr. 10.900,-

SEA PEARL Den nye grønlænderkajak fra SeaBird Designs er nu på hylden – kom og prøv vidunderet!

Design: Björn Thomasson Pris: kr. 10.900,- Vægt: 18 kg

fotograf: Jesper Helbo Knudsen titel/motiv: Kanobivu

#4-20

44

fotograf: Knud Erik Pedersen titel/motiv: Dion og Jon viser rul i en TaheMarine K2

TILBUD

TØRDRAGTER

REPARATIONER

Havkajak i plast, 8.800,-

Tørdragter fra kun 2.499,-

Inkl. pagaj, kajakvest, cockpitovertræk, lænsepumpe, pagajsikring, pagajflyder og EPP1 kursus. SPAR 3.000,-

· 2-lags tørdragt til 2.499,m/latexmanchetter · 3-lags tørdragt til 2.999,m/neoprenmanchetter

Har din kano el. kajak fået skrammer?

Vælg mellem 3 modeller.

Vi tilpasser manchetstørrelser

Vi udfører alle former for reparationer i: · plast · træ, · glas- og kulfiber

45

stævne

»We were very impressed with the way Denmark play Polo«.

Sådan lød det fra den franske kaptajn, Philippe, som stod og strålede om kap med den skinnende guldmedalje, han havde hængende om halsen til afslutningsfesten ved VM i kajakpolo 2010 i Milano.

- Jeg ved, at han mente det. Men alligevel befandt jeg mig et sted mellem lykke og skuffelse, for den gæve franske kaptajn havde ret. Vi havde virkelig spillet rigtig flot og vist, at kajakpolo kan spilles sexet og charmerende uden, at det involverer erotik. Men typisk for os var det tilsat en al for stor portion naivitet, som i sidste ende kun rakte til en 12. plads, siger kaptajnen for det danske landshold, Jakob »Pixi« Kaad Iversen.

Landsholdet var ankommet til den lille italienske by, Lerici, ti dage tidligere, hvor opvarmningsturneringen fandt sted, inden det gik løs ved VM i Milano.

Dette års hold bestod af Jeppe Kaad Iversen, Jannik Kaad Iversen og Jakob »Pixi« Kaad Iversen, alle Silkeborg Kajakklub, Andreas Juhl, Silkeborg/Odense Kajakklub, Andre Korshin og Peter Sørensen, Holte Roklub, og endelig Frederik Lang, K-polo, København.

Danmarks VM-gruppe bestod foruden Danmark af Chinese Taipei, England, Polen, Malaysia, som desværre aldrig mødte op, og de italienske værter.

En meget svær gruppe med nummer 1 og 3 fra EM 2009 i skikkelse af Italien og England. Danmark blev spået en tredjeplads.

Tekst: Jakob »Pixi« Kaad Iversen Foto: Privatfoto

46

VM 2010 47

- Vi var helt euforiske. Vi slog en af de største drenge i sporten med offensivt og opportunistisk spil og vi fik dermed den perfekte start på turneringen. Jannik og Andreas satte de to forløsende kasser, som sendte chokbølger gennem de italienske tifosier, forklarer Jakob og tilføjer at sejeren skabte jubelscener af olympiske dimensioner hos de 25 trofaste danske tilskuere, som gjorde alt, hvad de kunne, for at byde de mange italienere trods.

Det danske landshold sluttede som nummer et i deres gruppe efter en 13-0 sejr over Chinese Taipei, 4-4 med polen og 2-2 mod England. Nok til en førsteplads. Næste gruppe, som danskerne kom i selskab med blev Frankrig, der var favoritter til at tage titlen, Italien , New Zealand, Australien og Sverige, siger Jakob.

Lektion af Australien - Vi åbnede op med en nervøs 0-0 mod Sverige fulgt op af en herrefight mod New Zealand som sluttede 3-3, hvor sejren er blevet tyvstjålet fra os af to pivringe dommere. Men vi var stadig med, og nu skulle vi bare slå Australien og så afgøre det mod Italien, fortæller Jakob.

Men sådan kom det ikke til at gå. Australien sørgede for, at danskernes spinkle håb om ædelt metal kun blev ved drømmene.

- Vi var i højt humør og alle i rigtig god form efter mange måneders hård træning, diverse turneringer og grundig forberedelse. Det gode humør blev kun forstærket af de ekstraordinært smukke omgivelser, som vi pludselig befandt os i, beskriver Jakob det første indtryk.

Turneringen var stærkt besat og det danske landshold sluttede turneringen på en godkendt 4. plads, hvor de blandt andet slog sidste VMs nummer 4, Australien med 2-1, men også inkasserede et sviende 4-1-nederlag til New Zealand.

- Der var gode ting at tage med til Milano, men bestemt også ting, der skulle forbedres, hvis vi ville indfri vores målsætning med en top 8 placering. Vi sluttede vores ophold i Lerici af med, at leje to potente speedbåde og cruise op og ned af kysten, hvor vi fandt tid til udspring fra klipper og bodysurfing spændt efter reb – en intens oplevelse, fortæller Jakob.

God åbningskamp Det blev 2-1 til Danmark mod de italienske europamestre i åbningskampen.

48

49

- Vi begik alle de fejl, vi ikke måtte begå, og australierne straffede os gang på gang, og efterlod os med en lektion i form af et nederlag på 6-3 og dermed forsvandt en semifinaleplads definitivt.

Vi sluttede turneringen med to nederlag til Italien og Frankrig på 1-0 og 2-1, konstaterer Jakob og må skuffet erkende, at træerne ikke vokser ikke ind i himlen.

- Kvalitet fornægter sig ikke. De store hold leverer resultaterne, når de skal, og det gør vi bare ikke endnu. Ikke kontinuerligt i hvert fald. Men jeg håber en dag at se Danmark øverst på podiet. Nu skal vi bygge et nyt hold op da bærende spillere på holdet takker af. Heldigvis har vi en masse dygtige unge seriøse spillere, som er parat til at træde til og kæmpe om de ledige pladser så det bliver rigtig spændende, siger Jakob og afslutter med at rette en tak til de medrejsende danske tilskuere.

- Jeg synes, det er fantastisk, at I gider og jeres støtte betyder mere end I aner. Tak skal I ha', lyder det fra den danske kaptajn efter han er kommet vel hjem fra VM og har slikket sårene.

EFTERÅRSGREJ TIL KAJAKKEN Kayacam™

Tørdragt

Kayalite™

Smart måde at montere et kompakt digitalkamera, videokamera eller andet på din kajak.

Forlæng kajaksæsonen og øg komforten med vores kvalitetstørdragter fra Sandiline.

Vær sikker i natten og efteråret med Kayalite™ - et højt synligt LED agter lys, dækslys eller lignende.

499,-

fra

3795,- 399,-

Kullinggade 29 · Svendborg · tlf. 4041 8982

www.kajakeventyr.dk

50

51

artikel artikel

artikel

»

O mklædningen i klubhuset foregik også i en fart, for det var bare om at komme væk fra huset og ud at ro

Tekst og foto: Lars Bo

Nu kan de igen være

BRABRAND

BEKENDT 52

- Noget gammelt, gammelt lort. Uhumsk og ulækkert.

- Lækkert, lækkert hus. Nu bliver det sjovere at komme her. Nu kommer der varmt vand ud af bruseren, og man bliver glad og motiveret til at passe på huset i fællesskab.

Ovenstående er to forskellige udsagn om klubhuset på Brabrand Rostadion, Brabrand Sø og kommer fra de tre brugere og klubkammerater fra Marselisborg Kajak Club, Thorbjørn Jensen, Klaus Thomsen og Jeppe Glesner.

Det første udsagn handler om det gamle klubhus. Det andet om det nye.

Efter årelangt misligehold og flere oversvømmelser var det gamle klubhus plaget af pilrådne omklædningsrum, angrebet af svamp og uhumske toiletter.

- Man kunne næsten ikke være bekendt at arrangere stævner på Brabrand Rostadion, og jeg kan godt forstå, at kajakroere udefra græmmede sig, når de skulle stille op til et DM-stævne her i stedet for de flotte forhold i Holstebro og på Bagsværd. Omklædningen i klubhuset foregik også i en fart, for det var bare om at komme væk fra huset og ud at ro, siger Thorbjørn Jensen.

Han har roet på søen i mange år, og sammen med klubkammeraterne Klaus Thomsen og Jeppe Glesner har han været vidne til husets forvandling fra slum til slot.

Brabrand Rostadion, også kaldet Århus Rostadion, blev etableret i 1944. Foruden en kaproningsbane bestod stadion af et bådehus, en gammel tysk barak opstillet på pæle og godt gemt i sivskoven. Huset blev kaldt Villa Svajryg, for det var både utæt og faldefærdigt.

53

I 1953 blev Villa Svajryg erstattet af et nyt, stort og velindrettet bådehus. Bådehuset gennemgik sammen med baneanlægget en gennemgribende renovering i midten af 1970'erne.

Siden tog årene og naturen stille, men sikkert livet af klubhuset, og for tre år si-

»

N år huset først er blevet indrettet, bliver det et rigtig attraktivt sted at komme. Jeg er også sikker på, at forholdet mellem forlæns og baglæns roere vil blive langt bedre

den besluttede Århus Kommune at klubhuset skulle rives ned for at bygge et nyt og fremtidssikret.

Det nye klubhus, der blev indviet i september, er dobbelt så stort som det gamle og opført som energiklassehus.

Det er stort set selvforsynende med energi fra solfangere til brugsvand, solceller til el samt jordvarme.

Det nye klubhus, der er tegnet af C. F. Møllers Tegnestue, er bygget på pæle for at undgå fremtidige oversvømmelser.

Gulvet i huset ligger en meter højere end den højest målte vandstand. En terrasse rundt om huset dækker pælene ind, så de ikke er synlige.

Ud over et nyt klubhus, er der også kommet nyt dommertårn og nyt baneanlæg.

Hele herligheden har kostet kommunen godt ni millioner, og selv om huset endnu ikke var færdigindrettet, da Magasinet Kano & Kajak kiggede forbi nogle dage før den officielle indvielse, var det med begejstring, Thorbjørn Jensen, Klaus Thomsen og Jeppe Glesner viste rundt i

54

55

ODL.DK jak ka i f t r a und o r s on ark p S nm Da

de faciliteter, som kajakroere og roere bliver fælles om.

- Når huset først er blevet indrettet, bliver det et rigtig attraktivt sted at komme. Jeg er også sikker på, at forholdet mellem forlæns- og baglænsroere vil blive langt bedre, så der bliver nok ikke slagsmål om rengøringen i det nye hus.

Det vil vi passe på i fællesskab, siger Thorbjørn Jensen.

»

N u håber vi, at det nye klubhus og anlæg kan være med til at trække flere unge til

Med de nye forhold, der ud over nyt baneanlæg og dommertårn, byder på indendørs forhold som badefaciliteter med sauna, træningsrum, opholdsstue og moderne køkken, håber Thorbjørn Jensen også, at det vil lykkes at trække flere unge til Brabrand Sø.

- Tidligere havde vi ikke forhold, vi kunne være bekendt at tilbyde de unge.

Derfor har der også kun været ganske få unge, der benyttede sig af anlægget. Nu håber vi, at det nye klubhus og anlæg kan være med til at trække flere unge til. Med det nye klubhus og anlæg kan vi også være bekendt at invitere gæster, så mon ikke Århus igen er vært for et DM indenfor de næste to-tre år, siger han.

56

Alle Kajakklubber får 15% rabat hos Outdoor Living, jeres leverandør af top outdoorgrej og tøj til bundpriser.

Skriv til os på: kundeservice.odl@gmail.com og få din rabatkode.

57

stævne

Tekst: Morten Sylvest Olsen og Bjørn Ole Ejlersen Foto: Bo Leihof / Tomas Kolbe

DM I

HAVKAJAKTEKNIK OG

G R Ø NLAN

DS

KE

RU L

58

Skovshoved Roklub har netop været vært for nogle af de bedste havkajakroere i Danmark, da Dansk Kano og Kajakforbund, afviklede DM i Havkajak Teknik og Grønlandske Rul 2010 i weekenden den 4.-5. september.

Vejrguderne var fra morgenstunden om lørdagen ikke helt med deltagerne, og en frisk østenvind gjorde banen noget sværere end beregnet. Det betød, at mange deltagere i den første runde valgte at tage 360 graders vendinger som alternativ til de sværeste øvelser. Senere på dagen fik de i alt 16 mænd og fire kvinder bedre mulighed for at demonstrere deres færdigheder, efter vinden havde lagt sig til runde to.

I de to indledende runder startede deltagerne to og to, og der var tætte opgør helt frem til de sidste øvelser. Finalerne var enkeltstarter med seks deltagere i herreklassen og tre deltagere i dameklassen. I finalerunderne var det på herresiden Sune Møller Petersen

var DKF-medaljer og sponsorgaver fra Kano og Kajakbutikken samt Kajakbasen.dk til vinderne. Dagen blev afsluttet med en DM-fest i Skovshoved Roklubs nye klubhus.

Konkurrencen i teknik foregik på tid som »match-race« på en bane der skulle belønne manøvredygtighed, balance og teknisk dygtighed. Øvelserne var blandt andet slalom forlæns og baglæns, roning på bagdækket og med hænderne, roning kun i en side og rul til højre og venstre samt håndrul. Disciplinen stå op i kajak var – til stor glæde for publikum – også med i år. Og som noget nyt var en øvelse med at passere et reb med roeren over og kajakken under.

fra Skovshoved, som på hjemmebane tog førstepladsen, mens Pernille Svendsen fra Nova var hurtigste dame. Der

fældigt forbipasserende, der alle fik en opvisning i rulning for feinschmeckere.

Første DM i grønlandsk rul Søndagen var helliget konkurrencen i grønlandske rul, der samtidig også var det første DM i Rul. Mange tilskuere fandt vej til kajkanten, både garvede havkajakroere og til-

59

»

B anen og de rul der indgik i konkurrencen samt resultaterne fremgår af DMhjemmesiden, hvor der også er billeder fra stævnet

Konkurrencen var tilrettelagt efter regler, der svarer til de grønlandske mesterskaber. Hver deltager fik hver 30 minutter til hver til at gennemføre op til 34 forskellige rul eller øvelser, hvoraf de fleste også kunne være til både højre og venstre side.

Deltagerne fik point for, hvor mange rul de kunne udføre korrekt afhængig af sværhedsgrad. Det almindelige rul, som de fleste havkajakroere nok kender til, er i denne sammenhæng et af de simple. Af de mere avancerede er rul med kastetræ, albuerul med hånden bag nakken og en hel række af forskellige håndrul, hvoraf de sværeste skal udføres med en fire kg tung sten i den ene hånd.

Ikke alle, der prøvede kræfter med sidstnævnte rul, lykkedes, og der blev god brug for ekstra sten til erstatning for dem, der endte på bunden af havnebassinet. En, der ikke tabte nogen sten, var David Tetzschner fra Kajakhotellet, som i flot stil tog guldet.

Ny havkajaknål Der var DKF-medaljer og gaver fra sponsor Butik Malik-Frederikssund til vinderne og desuden en rulle-relevant lodtrækningspræmie – en grønlandsk pagaj. I pauserne mellem konkurrencerne lørdag og søndag var der mulighed for at erhverve DKF's nye havkajaknål. For at erhverve nålen skal man kunne udføre de nævnte øvelser: BRONZE: 10 rul til valgfri side. SØLV: 10 rul til hver side + re-entry & roll. GULD: 10 håndrul til hver side. Der var stor interesse for nålene, og der var ca. 15 roere, der erhvervede dem. Nålene vil fremover kunne erhverves gennem de enkelte klubber, der kan rekvirere nåle via DKF's hjemmeside.

DM 2011 vil blive afholdt i Svendborg den 27.-29. august 2011, husk at reservere datoen.

Banen og de rul der indgik i konkurrencen samt resultaterne fremgår af DM-hjemmesiden, hvor der også er billeder fra stævnet.

60

Citius Hurtige turkajakker Høj kvalitet Lav pris Nem indstilling af Fodspark og sæde. Ingen skruer og møtrikker der bliver væk.

Alle modellerne er udstyret med lavt kapsæde og fodstrop.

På 55 cm modellen kan man vælge skot og luge.

60 cm modellen er altid med skot og luge.

Specifikationer: Længde: 520 cm Bredde: 51, 55, 60 cm Vægt (ca): 12, 14, 15 kg Glasfiber-epoxy Materiale: sandwich, vacuum

Pris: 9.999,- Kr. 10.999,- Kr. m/luge Besøg vores butikker: Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2730 Herlev 4441 0048

eller Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund 3990 8989

eller Check vores hjemmeside: www.kajak.dk

61

Z S L O Z S U L U P PP PU LSZ UL SZ O

N O

artikel

N

E

O E Z N S LLSZO U U P PULSZONE pulstræning PP PU LSZ - når man lytter tilU hjertet LS O N ZO E N E

E

E N E ZO N LS Z O U LS PPPULSZONE P PUU L U L SZO N S E Z O N

E ON SZ E UULLSZON PP P P U L S U Z O N L E S Z O

Af Martin Hald, Cand. Scient. Human Fysiologi

Det kan ikke overraske nogen, at jo hårdere vi arbejder, desto hårdere og hurtigere slår hjertet.

Kroppen skal bruge ilt og rigtig meget ilt under træning.

Bundet til de røde blodlegemer transporteres ilten fra lungerne af kroppens centralpumpe, hjertet, og ud til de arbejdende muskler. Af samme årsag er det vigtigt at lytte til dit hårdt arbejdende hjerte under din træning, hvis du vil være sikker på at nå dine mål.

For nogen er pulsmåleren en naturlig del af træningen, mens det for andre er en umiddelbar ubrugelig gadget. Træning med pulsmåling har mange fordele, og også nogle ulemper afhængig af ens formål med træningen. Artiklen vil forsøge at komme omkring pulsmåleren som et værktøj, der kan forbedre DIN træningsoplevelse og præstation i kajakken eller kanoen.

Pulsmåleren kan en helt afgørende ting – fortælle dig tilnærmelsesvis, hvilken intensitet du træner med. Og netop intensiteten er en essentiel del af traditionelle træningsanbefalinger for kredsløbstræning. Den optimale træningsplan for såvel konkurrenceroere, som motionsglade roere er en hårfin balance imellem træningsfrekvens, intensitet og varigheden af træningspasset. Intensiteten er interessant, fordi den har afgørende betydning for succes uanset ambitioner. Hvis man træner ved en for lav intensitet, udebliver resultaterne. Og hvis man træner ved en for høj intensitet, kan resultaterne ligeledes også udeblive, samt at skadesrisikoen øges.

Reguleringen af den fysiske intensitet kan gøres på flere

mærke, hvornår det bliver hårdt. Men træner man bare en smule struktureret og jævnligt eller vil ro længere løb som Tour de Gudenå, er en form for intensitetsstyring en klar fordel.

I kano- og kajakroning har vi haft en tradition for, af naturlige årsager, at styre vores træningsintensitet via antallet af pagajtag per minut, GPS eller via speedcoach, som vi læste om i forrige udgave af Magasinet Kano & Kajak. Et mål for din rofrekvens eller hastighed, siger i mindre grad noget om, hvor hårdt kroppen arbejder, men er et upræcist mål for træningsintensitet sammenlignet med pulsuret.

Pulsuret kan bruges med fordel af alle kano- og kajakroere, fra motionisten til den målrettede eliteudøver. For den ambitiøse motionist foregår træningen tit sådan, at man brænder alt krudtet af med det samme og kun får trænet 20 minutter med kvalitet i træningen, og må bruge 2-3 dages restitution før man er frisk til træning igen. Benytter man sig derimod af et pulsur, vil man kunne kontrollere sin indsats således, at man kan holde intensiteten lav nok til, at man ikke når sin »mælkesyregrænse«. Således vil du kunne træne mere stabilt og med kortere mellemrum. For nybegynderen vil pulsuret omvendt kunne være med til at motivere til at holde intensiteten oppe. Eliteudøverne, der træner i deres smalle, hurtige kapkajakker 10-12 gange om ugen, burde især kunne have gavn af at monitorere deres puls under træning. Netop for at undgå, at intensiteten bliver højere eller lavere end det, træneren anviser og dermed kan følge hele

Pulsuret giver dig direkte feedback på din træning, mens du træner. Men før man begynder at træne efter sin puls, er det en god idé at have en smule teoretisk forståelse af hjertets funktion, når vi ror kano eller kajak og er generelt fysisk aktive. Som nævnt i indledningen er hjertets helt basale funktion at transportere ilt og næringsstoffer bundet og opløst i blodet rundt i kroppen. Hjerterytmen styres af nervesystemet og i hvile af det, der kaldes det parasympatiske nervesystem – dette sikrer, at hjertet hos almindelige mennesker ikke slår mere end 50-80 gange/min når vi slapper af. Hvilepulsen er trænérbar således, at desto bedre kondition, desto lavere hvilepuls. Når man er fysisk aktiv signalerer en anden del af nervesystemet, kaldet det sympatiske nervesystem til hjertet, at det skal slå kraftigere og hurtigere for at øge blodtilførelsen til de arbejdende muskler. Der er et lineært forhold imellem iltoptagelsen og hjerteslag pr/min (McArdle W., 2001) og netop af denne grund kan pulsmålere bruges til at måle intensiteten af din kredsløbstræning. Den maksimal hjertefrekvens kan variere og er i modsætning til hvilepulsen ikke trænérbar og falder med alderen.

Energifordeling i forskellige intensiteter Og hvordan kan man så bruge sin puls til at træne efter? I forskellige intensiteter træner vi forskellige fysiske parametre. Derfor er det godt som kano- eller kajakroer at have et mål om, hvilken del af din fysik du gerne vil forbedre. Ønsker du at maksimere din præstation? Ønsker du at minimere din

Der findes overordnet set tre energikilder i kosten, som din krop kan omsætte til fysisk energi – kulhydrat, fedt og protein. Under normale omstændigheder er det kun fedt og kulhydrat i en vekselvirkning, der forbrændes. Det der afgør, hvilken energikilde vi forbrænder, er intensiteten. Som det kan ses i figur 1, så er det primært fedt, (plasma FFA) der forbrændes under hvile. Som intensiteten stiger, så stiger den totale energiomsætning samtidig med, at andelen af kulhydrat (plasma glucose + plasma glycogen) stiger. Som det

måder. Nogen vil måske allerede sidde og trække på smilebåndet og mene, at de ikke behøves en pulsmåler for at

træningsplanen frem imod VM og OL uden at komme i overtræning på de forkerte tidspunkter.

risiko for livsstilssygdomme? Ønsker du at gennemføre Tour de Gudenå? Ønsker du at tabe dig?

også ses, så er den største totale fedtforbrænding omkring 55-60% af din intensitet. Men at sige, at det er ved denne

N E

62

Der findes til stadighed mange træningsdogmer – såsom »fedtforbrændingszoner«, »Jo mere, Jo bedre« og »Jo hårdere træning, desto bedre«. Lad mig prøve at simplificere det uden at gå på kompromis med det, videnskaben ved.

Figur 1 – Energifordelingen under stigende intensitet - Van Loon et al 2001

63

McArdle W., K. F. (2001). Exercise Physiology 5. edition. Lippincott, Williams & Williams.

Luc J. C. Van Loon, Paul L. Greenhaff, D. Constantin-Teodosiu, Wim H. M. Saris and Anton J. M. Wagenmakers, The Effects of Increasing Intensity on Muscle Fuel Utilisation in Humans, Journal of Physiology 536.1 pp. 295-304, 2001 intensitet du taber dig mest, er en sandhed med modifikationer. For som figuren også viser, så stiger den totale energiomsætning ved stadig højere og højere intensitet og vil således efter træning give en større efterforbrænding end ved den lavere intensitet. Det der tæller i sidste ende, er den totale mængde energi, du forbrænder – og ved en lavere intensitet (60% af max) er du oftest i stand til at træne længere tid ad gangen end ved højere intensiteter (f.eks. 80% af max). Ønsker man at træne i kanoen eller kajakken ud fra et sundhedsmæssigt perspektiv, så er det ikke nødvendigt at ro ved intensiteter over 60% og sikkert også svært at motivere sig selv til. Ved denne intensitet har videnskaben vist, at man hurtigt nedsætter sin risiko for at udvikle type 2 diabetes (sukkersyge), nedsætter forhøjet blodtryk, forbedre blodets fedtsyrersammensætning og derved mindsker risikoen for hjerte-karsygdomme og åreforkalkning. Derimod er det vigtigt, at man fastholder at holde intensiteten i længere tid ad gangen for at få en sundhedsmæssig effekt af det. Man skal dog samtidig ikke være bange for at presse hjertet eller sig selv. Med mindre man har konstateret hjerteproblemer, så er hjertet kroppens mest pålidelige muskel, der har godt af at blive »rørt.« For motionisten, der ønsker at gennemfører en Tour de Gudenå eller bare holde sig i god form, er en intensitet på 5060% restitutionstræning, der kan bruges på lette dage til hurtigere at komme sig fra de lidt hårde træningsdage. Ønsker man at forbedre sin kondition, skal man op og presse kroppen over en intensitet på 70%. Det kan anbefales at udføre den form for træning som intervaller. Under længere maratonløb lægger mange af os hårdere ud, end vi kan holde det hele vejen til mål. Når du har trænet med pulsuret i noget tid, lærer du dig selv at kende, og vil kunne finde din grænse for, hvilken puls du kan arbejde med i længere tid uden at »gå kold«.

På den måde kan du optimere din præstationer.

Eliteudøveren, der allerede træner så meget, må presse kroppen helt ud til sin maksimale ydeevne flere gange om ugen for fortsat at kunne flytte sit fysiske niveau. Det der er vigtigt for denne gruppe kano- og kajakroere og som pulsmåleren er ideel til er at sikre, er at den anviste maksimale træning også bliver en maksimal udfoldelse, der stimulere kroppen til yderligere forbedringer. Kan udøveren ikke ramme sit normale makspuls, kan det være tegn på overtræning. Ligeledes er pulsmåleren vigtig under restitutionstræning, til at sikre at eliteroerne holder intensiteten nede, så de er klar til næste høj intense træningspas.

64

Pagajens betydning for pulstræning Kano- og kajakroning er en fascinerende sport på den måde, at den kombinerer store krav til overkropsstyrken samtidig med, at det er en konditions- og udholdenhedssport med store krav til roerens iltoptagelse. Dette er unikt sammenlignet med mange andre sportsgrene. Padlen eller pagajen har en vigtig betydning for effekten af pulstræning. Længden og størrelsen har betydning for din evne til at arbejde i forskellige pulszoner. Pagajen eller padlens størrelse afgør hvilket »gear« vi ror i – bliver gearet for tungt, når vi aldrig op i den pulszone, vi gerne vil træne i, før vi bliver trætte i armene.

Fysiologisk sker der det, at hvert rotag bliver så tungt, at musklen spænder så hårdt, at du afklemmer blodtilførelsen til de steder, der faktisk har brug for ilt. Rigtig mange ror med for store og for lange pagajer/padler, der begrænser dem i at kunne blive rigtig forpustede og få gavn af den kredsløbstræning, roningen også kan give. Heller ro med lidt mindre blad, der både mindsker risikoen for skader samt gøre det nemmere at holde en høj kadence over længere tid.

Hvordan kommer jeg i gang med pulstræning?

En accepteret udregning til at estimere sin makspuls er at trække din alder fra 220 slag/min. Den bedste måde at finde makspulsen er at lave en makstest og registrere den maksimale puls opnået. I figur 2 ses en oversigt over de forskellige pulszoner. For at finde det pulsinterval, der passer til den pulszone du skal træne, skal du lave følgende udregning. De fleste pulsure kan gøre det meste automatisk, hvis du blot kender din makspuls og hvilepuls.

Beregning af din effektive træningspuls For at kunne beregne din effektive træningspuls skal »pulsreserven« først beregnes. Pulsreserven er forskellen mellem din maksimale puls og hvilepulsen. Med andre ord er den et udtryk for det antal pulsslag, du har til »rådighed«.

Maksimalpuls (MHR) – Hvilepulsen (RHR) = Effektiv træningspuls Senere skal den effektive træningspuls bruges til beregning af din effektive træningszone.

Når du har valgt dit personlige træningsområde, kan din personlige træningszone udregnes. Beregn din øvre og nedre pulsgrænse for din effektive træningszone ved at gange de tilhørende procenttal med din pulsreserve.

(Pulsreserven x pulszonens højeste procent) + hvilepuls = Øvre grænse (Pulsreserven x pulszonens laveste procent ) + hvilepuls = Nedre grænse Den øvre og nedre grænse er de værdier du skal træne indenfor for at træne i din effektive træningszone.

PULSZONE

BELASTNING

UDBYTTE

TRÆNINGSKATEGORI

BESKRIVELSE

1

50-60%

Aktiv restitution

Restitutionstræning

Joggetur (op til 2 timer)

2

60-70%

Udholdenhed

Udholdenhedstræning

Lang tur (1-3 timer)

3

70-80%

Aerob kapacitet

Mælkesyretærskeltræning

Tempotur (20-40 min)

4

80-90%

Anaerob Tærskel

Mælkesyretærskeltræning

Lange intervaller (5-15 min)

5

90-100%

Aerob effekt

Træning af VO2max

Korte intervaller (1-4 min)

Figur 2 - Oversigt over pulszoner

Eksempel: 40-årig mand med en hvilepuls på 65 Træningsmål: At ligge i pulszone 3, 70% - 80% af maksimalpuls.

Beregnede maksimalpuls: - Maksimalpuls = (220 – alder) - Maksimalpuls = (220 – 40) = 180 slag pr. minut Beregnede pulsreserve: - Pulsreserve = (Maksimalpuls – hvilepuls) Beregnede nedre og øvre grænser: - Nedre = (Pulsreserve x valgte nedre procentsats) + hvilepuls - Nedre = (115 x 0.70) +65 = 145 (afrundet) - Øvre = (Pulsreserve x valgte øvre procentsats) + hvilepuls - Øvre = (115 x 0.80) +65 = 157(afrundet) Nu er den personlige træningszone beregnet. I eksemplet skal personen træne imellem 145 og 157 i puls for at træne optimalt.

PULSZONE P PU U LSZ LS ON ZO E N E

CITEREDE VÆRKER

GPS'er For at trække en parallel til de sidste par numre af Magasinet Kano & Kajak, så kan GPS’er fortælle noget om din præstation(fart) på vandet, mens pulsmåleren kan fortælle dig om du reelt får noget ud af din træning, altså belaster dit kredsløb. Og i dag kan man få pulsuret med GPS-funktion og omvendt, således at endnu flere informationer kan inddrages i den seriøse kajakroers træningsprogram. Pulstræningen kan for nogen virke uoverskueligt eller unødvendigt, men man lærer hurtigt sit nye træningsværktøj at kende og vil få stor glæde og gavn af hele tiden at kunne se, hvad man får ud af træningen.

PULSZONE 1 Ved aktiv restitution er der ingen eller meget lille træningseffekt. Det er dog i mange tilfælde bedre at ro en tur i pulszone 1 fremfor helt at holde pause, da musklerne genopbygges hurtigere under aktivt hvile. Ture på 20-30 minutter vil være tilstrækkeligt i denne zone.

PULSZONE 2 Udholdenhed giver evnen til at ro langt og er oblikatorisk som træning til maratonløb som Tour de Gudenå. Ro dine langture i dette interval. Belastningen er ikke højere, end du har overskud til at tale eller blot nyde naturen.

E N

PULSZONE 3 Aerob kapacitet er hjerte- og kredsløbstræning og styrker din grundform. Træning indenfor denne zone er hård, men ikke hårdere, end du føler et vist flow i din roning. Træningen udføres normalt som tempoture eller fartleg 1-2 gange om ugen og af optil 40 minutters varighed.

O Z S E N L O Z S U L U PP

PULSZONE 4 Anaerob tærskel giver evnen til at ro hurtigt over længere tid f.eks. 2000m og op til 10 km. Der bør ikke ros mere end 1-2 gange om ugen i denne pulszone, da belastningen er temmelig hård. Der kan trænes som korte tempoture på optil 20 minutters varighed eller som lang intervaltræning dvs. intervaller på 5-10 minutters varighed.

PULSZONE 5 Aerob effekt forbedrer konditallet. Træningen er meget hård og bør ikke udføres mere end 1-2 gange om ugen.

Træningen udføres som kort intervaltræning dvs. i intervaller på 1-4 minutters varighed. For veltrænede kano-/ kajakroere er det en god ide at løbe mindst 1 gang om ugen i denne pulszone for at blive hurtigere.

65

magasinet HOLDET BAG

Sådan får DU

Magasinet Kano & Kajak Juli 2010 · nr. 3

Redaktionen på Magasinet Kano & Kajak består af en faglig redaktør, to freelance journalister og en freelance grafiker.

MØD DEN DOBBELTE DANSKE MESTER I

HAVKAJAK

TEKNIK

den sund

ARE OU REAY DY 10180 K&K·3·

2010.indd

Magasin og tilsendelse er gratis for både klub og medlem. Til styring af modtagerlisterne benyttes det samme system, som til registreringer af EPPlicenser. Det er således ikke nødvendigt at skulle vedligeholde yderligere systemer.

ANDERS KRINTEL

LARS BO og ANN KEROL

KARIN FREDSØE

fra Vejle er den faglige redaktør. Han er en kendt kano- og kajakentusiast og er ham, der har fingeren på pulsen indenfor sportens mange forskellige grene. Desuden laver han anmeldelser af udstyr og tilbehør.

De to freelance journalister Ann Kerol og Lars Bo skriver artikler og fotograferer til magasinet – det er også dem, du møder ude i marken.

Sammen er de indehavere af kommunikationsbureauet AL Kommunikation i Thisted med speciale i tekst, foto og formidling. De deler kontorfællesskab med Tilde Grafisk i Thisteds midtby.

er magasinets layouter og ansvarlig for magasinets færdige udseende. Hun har mange års erfaring med opsætning af bøger og magasiner. Karin Fredsøe bor i Thisted, hvor hun driver det grafiske bureau Tilde Grafisk.

kkedunk dri «

vi test er

e

» ...

MARTIN S DRØM MEREJSE

OG...

1

06/07/10

10.42

Medlemmer, der allerede har EPP-licenser, skal kun aktiveres, så får de magasinet. Systemet er tilpasset sådan, at hver enkelt registrerede person selv kan vedligeholde postadresse og e-mail. Klubben skal således kun oprette medlemmerne – den efterfølgende vedligeholdelse kan overlades til medlemmet.

Klubben har fået tilsendt information om, hvordan medlemmerne kan registreres, så de kan få magasinet sendt direkte hjem i postkassen. Denne information kan også findes på hjemmesiden.

Hvis man er medlem af en kano- og kajakklub og ikke modtager magasinet, skal man kontakte klubben, som står for den første oprettelse/aktivering.

Redaktionen modtager gerne tips og kommentarer fra læserne.

Har du noget på hjerte, Redaktionen så sendmodtager os en mail. gerne Du tips kan og finde kommentarer vores mailadresser fra læserne. i kolofonen på side 3.

Har du noget på hjerte, så send os en mail. Du kan finde vores mailadresser i kolofonen på side 3.

66

67

Jeg Jeg er er den den lille lille ny ny ii Coastfamilien Coastfamilien – – de de har har kaldt kaldt mig mig COAST COAST 450 450 -- jeg jeg vil vil gerne gerne ii kontakt kontakt med med DIG...

DIG...

Men først lidt om mig selv: En der hedder Ernst fortalte hvad jeg skulle kunne og en der hedder Men lidtfor omatmig En der Ernstderfortalte skullemig kunne ogkom en der Bjørnførst sørgede jeg selv: så kunne det.hedder En anden hedderhvad Sørenjeglavede så jeg på hedder vandet.

Bjørn sørgede for at jeg så kunne det. En anden der hedder Søren lavede mig så jeg kom på vandet.

Nu er jeg her og jeg søger partnere, faktisk mange, for ham Søren kloner mig hele tiden så vi bliver Nu er jeg her og jeg søger partnere, faktisk mange, for ham Søren kloner mig hele tiden så vi bliver mange 450`ere. mange 450`ere.

Jeg er en stabil forbindelse. Alle kan gøre med mig næsten hvad de vil, jeg svigter ikke.

Jeg er en Allepartner. kan gøreIkke medformig hvad vil, jeg ikke.at jeg er Måske er stabil jeg tilforbindelse. den lidt ældre stor,næsten men 85 kg de klarer jeg svigter også. Ikke Måske er jeg til den lidt ældre partner.

Ikke for stor, men 85 kg klarer jeg også.

Ikke at jeg er kostforagter,men du må gerne være en yngre sag. kostforagter,men du må gerne være en yngre sag.

Dem på over 185 cm og med laaange ben og 100 kg, dem henviser jeg til min storebror.

Dem over 185detcmkan og han med klare laaange ben og 100tilkg,det! dem henviser jeg til min storebror.

Ham på Coastline, og han er god Ham Coastline, det kan han klare og han er god til det!

Alle jer andre der vil have en let og handy sag skal tage mig. Jeg er til frisk luft og let at løfte Alle andre –derca.vil15have en 4,5 let og mig. op Jegogerned til frisk luft og let at løfte op påjerbiltaget kg og m handy lang – sag migskal får tage du nemt på vandet... op på biltaget – ca. 15 kg og 4,5 m lang – mig får du nemt op og ned på vandet...

Så skal vi ud at ro kajak sammen - Jeg ÆLSKER bølger – forfra, bagfra og fra siden, de kan Så vi udan at –roalle kajak sammen bareskal komme sammen – vi- Jeg skalÆLSKER nok klarebølger dem. – forfra, bagfra og fra siden, de kan bare komme an – alle sammen – vi skal nok klare dem.

Og jeg sørger for at bølgerne ikke kommer ind til dig. Jeg er så tør. De der store bølge-ting på Og jeg sørger at bølgerne kommer til dig.

Jeg erindenbords. så tør. De der store bølge-ting på en halv meter,fordem kløver jegikke bare.

Ikke etind sprøjt kommer en halv meter, dem kløver jeg bare. Ikke et sprøjt kommer indenbords.

Surfing-surfing kommer de bagfra. Du skal nok lære det jeg kan, vi skal bare lære at gøre det Surfing-surfing sammen, så går kommer det deruddeaf.bagfra. Du skal nok lære det jeg kan, vi skal bare lære at gøre det sammen, så går det derud af.

Sved på panden fuld speed, jeg giver ikke op. Nogen tror at kort er langsomt, men vi kan godt Sved på over panden fuldtempoet. speed, jegSiddestilling giver ikke op. langsomt, kan godt komme jogging og Nogen roglædetror det at er kort mig –erups – os! Demen dervi”havfætre” komme tempoet. og roglæde det er mig – ups – os! De der ”havfætre” opdager over ikke jogging hvad der sker nårSiddestilling vi overhaler. opdager ikke hvad der sker når vi overhaler.

Søger DU kontakt med en lille fiks sag med papirerne i orden, så er jeg 100% skabt og bygget i Søger DU kontakt en lille sag med papirerne i orden, er jeg 100% Danmark.

Du kanmed kontakte enfiks af mine fædre – ham Ernst – såsågaranterer vi etskabt langtogogbygget varmti Danmark.

Du kan kontakte en af mine fædre – ham Ernst – så garanterer vi et langt og varmt forhold. Du glemmer mig ikke. forhold. Du glemmer mig ikke.

Hilsen din Coast 450 Hilsen din Coast 450 PS: Du skal også lige have mine pragtfulde mål: Længde; 4,5 m, bredde; 60 cm og så vejer jeg kun ±15 kg.

PS: Du skal også lige have mine pragtfulde mål: Længde; 4,5 m, bredde; 60 cm og så vejer jeg kun ±15 kg.

68

Nørre Bygade 8 • Grejs, 7100 Vejle • Tlf. 75 85 36 36 • Fax 75 85 32 53 Nørre Bygade 8 • Grejs, 7100 Vejle •• mail@kajakcentrum.dk Tlf. 75 85 36 36 • Fax 75 85 32 53 www.kajakcentrum.dk www.kajakcentrum.dk • mail@kajakcentrum.dk