Kano & Kajak 2020 # 3

ET MAGASIN

Nr. 03 · Oktober

2020

Drømme er lavet af kajak

JUBILÆUMSNUMMER

Nu er David cheftræner i Silkeborg SIDE 20

ANMELDELSE Vindhandske fra Max-kayak SIDE 18

Camp for kanopiger blev en succes SIDE 06

14

Maria drømmer om Danmark rundt

30

Det sidste farvel til Ole Tikjøb

ÅRSMØDE ∙ KORT & GODT ∙ TRÆNING ∙ VM2021 www.kano-kajak.dk

36

Louise har en mission – og alt at vinde

Indhold

06 Camp for kanopiger blev en succes

Der er en anden dynamik på et rent pigehold, hvor det sociale spiller en stor rolle.

12 Klumme: 50 14 Maria drømmer om at ro Danmark rundt

06

18 Vindhandske fra Max-kayak – til delbare pagajer 20 Davids drømmejob i Silkeborg 28 Kom til Årsmøde i Dansk Kano og Kajak Forbund 30 Det sidste farvel til Ole Tikjøb 32 Mindeord om Ole Tikjøb 34 Forelsket i kaffe og kano- og kajaksporten 36 Louise har en mission – og alt at vinde 38 Bornholm og Christiansø rundt i kajak af Hans Ketil 41 Talent- og eliteudvikling med atleterne i centrum

ANMELDE LSE Vindhand s fra Max-k ke ayak SIDE 18

i dette

42 Fællestræning i klubregi 46 Tålmodigheden testet i 2020 50 Plakat og logo er på plads 51 VM2021 søger frivillige

38 Magasinet Kano & Kajak · Nr. 03 · oktober 2020

20

34

46

Davids drømmejob i Silkeborg Davis Rytter Larsen er ny cheftræner og kraftcentertræner i Silkeborg Kajakklub.

Forelsket i kaffe og kano- og kajaksporten Tom Bundesen Faurschou, th, er ny formand i Dansk Kano og Kajak Forbund efter afdøde Ole Tikjøb, tv.

Tålmodigheden testet i 2020 Dansk Kano og Kajak Forbunds Sportschef, Lars Robl, gør status over en anderledes sæson.

Ny bog om Bornholm og Christiansø rundt i kajak | 03-2020

3

LEDER

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 4329 1094

Kom med til Årsmøde

Åbningstid Hverdage 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk issn 0900-8438 Ansvarshavende Tom Bundesen Faurschou Formand, DKF tbf@kano-kajak.dk

Det er med stor ydmyghed, at jeg her skriver min første leder som formand for Dansk Kano og Kajak Forbund. Min forgænger Ole Tikjøb skrev i sine 16 år rigtig mange ledere, og jeg skal gøre mit for at følge efter i hans fodspor på bedste vis – også når det gælder at skrive ledere.

Jeg kunne have ønsket mig et noget andet 2020. Covid-19, aflysningen af OL og alle øvrige sprint/maraton- aktiviteter og Oles alt for tidlige død står desværre meget tydeligt i erindringen, når jeg kigger tilbage på 2020. Det er uretfærdigt for de mange ting, som vi er lykkedes med i 2020.

Det er værd at huske, at vi har gennemført eller gennemfører alle danmarksmesterskaber på nær sprint, som desværre ikke kunne gennemføres pga. Covid-19-restriktionerne.

Tak til alle, der har bidraget til, at det kunne lykkedes. Jeg ved, at vi mere end en gang har måttet rette konkurrence-koncepterne til i sidste øjeblik, så vi kunne finde vores danmarksmestre i maraton, havkajak rul, havkajak teknik, oceanrace, surfkajak og kajakpolo.

Også Tour de Gudenaa blev en god dag, hvor vi trods alt kunne mønstre 400 roere på vandet. Også her vil jeg gerne sige tak til alle jer, der bidrog til på ansvarlig vis at gøre løbet muligt.

Vi skal også glæde os over, at vi på uddannelsessiden er nået langt i år, selv om vores kurser har været hårdt ramt af aflysninger. Vi er godt i gang med at rulle uddannelseskoncepter ud, der er direkte til gavn for klubberne. Her kan jeg f.eks. nævne et nyt træner/instruktør-koncept, der giver unge roere mulighed for at udvikle og få bevis på deres kompetencer. Til gavn for dem selv og til gavn for klubberne (kompetente trænere og instruktører i klubberne).

I DKF’s bestyrelse har vi de seneste år arbejdet med at forberede et generationsskifte. Det er disse planer, vi nu aktiverer, og som en del af dem, så vil vi - bestyrelsen i DKF - rigtig gerne se dig til Årsmødet den 14. november 2020. Vi har lejet lokaler på Brøndby Stadion, men belært af dette års erfaringer, så ved vi jo, at vi kan blive nødt til at ændre på planerne undervejs. Det tager vi, som det kommer.

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf. 2081 5472 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk Journalist Ann Kerol Mobil 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: Always #LIKEAGIRL Camp Annoncer Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontakt@vendemus.dk

God læselyst.

Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 25.000 ex.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Miljø Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomstog FSC mærket trykkeri.

MG 14564

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Tom Bundesen Faurschou formand, DKF

Vi er Dansk Kano & Kajak Forbunds foretrukne rejsepartner, skal vi også blive din?

Erhvervsrejser – én konto, I vælger selv mellem personlig betjening og en on-line løsning.

Grupper & sportsrejser - hver rejse skræddersyes efter jeres ønsker og behov.

Lene Overgaard Erhvervsrejser lene@holrc.dk Tlf. 96 10 10 05

Ring og få et uforpligtende tilbud!

Mette Sørensen Grupper & Sport mette@holrc.dk Tlf. 96 10 10 57

Holstebro RejseCenter  Gartnerivej 11  7500 Holstebro  holstebrorejsecenter.dk

Maraton

KANO

Camp

for kanopiger blev en succes

6

| 03-2020

Kano

Syv kanopiger fra Vallensbæk Kano og Kajak Club meldte sig i august til Always #LIKEAGIRL Camp med base på campingpladsen i Ishøj og med pigernes klubtræner, Katja Eriksen, som initiativtager og campleder.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Jan Eriksen

Var der stor tilmelding? – ja. Blev pigerne rystet bedre sammen som gruppe? – ja. Blev pigerne bedre til at padle kano? – ja.

Sådan kan succesraten fortsætte med flueben ved "ja" for pigeholdet og træner Katja Eriksen efter en succesfuld og fire dage lang sommmercamp i starten af august på campingpladsen i Ishøj, hvor kanopigerne og holdets ene dreng fra Vallensbæk Kano og Kajak Club fik en dejlig oplevelse både socialt og sportsligt.

Always #LIKEAGIRL Camp og DIF afsatte denne sommer en pulje, som foreninger under DIF kunne søge om.

Puljen er målrettet piger, fordi foreninger rundt om i landet oplever, at teenagepiger kan være svære at motivere til at blive i foreningsidrætten. Deres interesser får mange gange et andet fokus, når de rammer teenagealderen, og for at motivere og fastholde pigerne i klubberne, søsatte Always og DIF i år dette tilbud.

Kun for piger Da Katja Eriksen så initiativet fra Always og DIF, tænkte hun straks, at det lige var noget for hendes kanopigehold i Vallensbæk. De rammer simpelthen målgruppen.

Det er piger i aldersgruppen 10-16 år.

– Faktisk kan jeg godt holde på mine piger. Men for at gøre netværket endnu stærkere blandt pigerne og for at give dem et samlet ophold med kano i fokus, så søgte jeg om 7.500 kroner, og jeg fik min camp godkendt, fortæller hun. | 03-2020

7

Kano

Hun valgte at placere campen på campingpladsen i Ishøj, som ligger kun halvanden kilometer fra Vallensbæk.

– Det her er vand, som jeg selv kender, fordi jeg somme tider ror herud på mine egne ture fra Vallensbæk. Derfor syntes jeg, at mine piger skulle have muligheden for det samme og opleve noget nyt vand på den her camp, forklarer hun.

Pigerne blev indkvarteret i et par hytter på campingpladsen, og der var en masse intensiv kanopadling hver dag på programmet. Men mere end det. For én dag blev forældrene inviteret, og det syntes pigerne var rigtig sjovt.

Et andet af formålene med at afvikle campen var jo at få flere til at interessere sig for kano – derfor fik pigerne også programsat en dag, hvor de kunne invitere deres veninder på besøg. Blandt andet skulle de lære deres veninder, hvordan man padler kano. Det blev en stor succes, siger Katja Eriksen, der i det hele taget synes, at campen gik over al forventning både på 8

| 03-2020

Det betyder faktisk en hel del at lave rene pigehold.

For piger er sammen som gruppe på en anden måde end drenge.

Katja Eriksen

Kano

det sportslige og sociale plan. På venindedagen var de 16 piger samlet på campen.

– Det betyder faktisk en hel del at lave rene pigehold. For piger er sammen som gruppe på en anden måde end drenge. Det er vigtigt at lave noget socialt med piger, for piger har brug for et stærkt sammenhold, gerne med en veninde fra deres egen klasse. Derfor prøver jeg altid at sætte nogle gode rammer for det sociale samvær i gruppen til dagligt, og det har jeg også gjort her på campen, forklarer Katja Eriksen.

løbebane i kano på et drengehold i NybroFurå Kano- og Kajakklub med Carsten Scales som instruktør. Her var hun eneste pige og blev en af drengene. Senere blev hun tilknyttet kraftcenteret i Vallensbæk, og hun har hele tiden nydt stor opbakning fra sin klub i Vallensbæk.

– Da jeg deltog i en pigecamp for kano i Frankrig for nu en del år siden, da mærkede jeg for første gang selv, hvad det vil

sige, når piger træner med piger. Der er en anden dynamik på et rent pigehold, hvor det sociale spiller en stor rolle. Og siden da har jeg arbejdet på at brede kendskabet til kano ud for især piger. For vi mangler kanopiger her i Danmark, siger Katja Eriksen.

Med denne sommercamp er hun blevet bekræftet i, at piger gerne vil padle kano, men at det går bedre, når de padler og træner sammen med andre piger.

Piger har det bedst med piger Selvom kano er en hård fysisk og teknisk krævende disciplin, så er det lykkedes Katja Eriksen at starte et pigekanohold i Vallensbæk, som i dag tæller syv piger og en enkelt dreng. Holdet startede hun for tre år siden, og tilgangen er fordoblet hvert år siden.

Men Katja Eriksen ved også, hvad det vil sige at padle kano på et rent drengehold. For da Katja som knap 16-årig byttede kajak ud med kano, startede hendes

| 03-2020 9

Kano

– Det er første gang, vi forsøger os med sådan en sommercamp, men med de gode erfaringer, som jeg tager med mig, er det ikke sidste gang. Den hjælp vi i år har fået fra Always og DIF, både økonomisk og de gode råd til, hvordan man kan arrangere en camp kun for piger, er nu blevet kickstarten til noget mere af den her slags, understreger Katja Eriksen.

ver Der hygges o morgenmaden

Vægt på det sociale Når man spørger pigerne selv, hvad de har fået ud af at deltage på campen, fremhæves det sociale med andre piger. Her er et par statements fra nogle af de deltagende piger: Karen Dahl Finne – 12 år: Det har været sygt fedt at være med på campen. Det er dejligt at padle nogle andre steder end der, hvor vi plejer at padle. Og så er det dejligt, at vi i gruppen er blevet rystet meget bedre sammen.

Anna Nørvang Qvist – 12 år: Det har været rigtig hyggeligt at deltage på campen. Det er dejligt at være sammen som gruppe, og så synes jeg også, at jeg er blevet bedre til at padle kano.

Maja Lollike – 12 år: Campen har været rigtig god og lærerig både, hvad angår min teknik i kanoen og i forhold til gruppens sammenhold. Vi har lært hinanden bedre at kende, og det er en god ting, for så er vi blevet bedre til at hjælpe hinanden. Og så er det dejligt, at vi er et rent pigehold, for så kan vi tale om alt. Det var også dejligt at have vores veninder på besøg, for her lærte jeg, at jeg faktisk kan lære fra mig, når jeg skulle vise min veninde, hvordan man gør.

Og med disse statements i bagagen er Katja Eriksen ikke i tvivl om, at det ikke er sidste gang hun tager sine piger med på en pigecamp.

– Det giver også mig en hel del at se, hvordan pigerne brænder lige så meget for det her som mig. Så dejligt at pigerne begynder at røre på sig – også når det drejer sig om kano, siger Katja Eriksen.

Siden da har jeg arbejdet på at brede kendskabet til kano ud for især piger.

For vi mangler kanopiger her i Danmark.

Katja Eriksen

10

| 03-2020

504

frej

thermoplast

Struer Boats er stolte af, at kunne præsentere den nye FREJ 504 i thermoplast – et materiale hvor styrke, finish og lav vægt går op i en højere enhed. FREJ 504 er designet af Björn Thomasson.

• Vægt: 20 kg • Længde: 504 cm • Bredde: 53 cm • Cockpit mål: 83 x 39 cm • Pris: 15.000 DKK

Struer Boats Danmark er placeret i Frederiksdal, Lyngby, direkte til Mølleåen.

Alle vores kajakker i glasfiber, støbes i Nordsjælland og færdigmonteres på værkstedet i Frederiksdal. Struer Boats er dansk håndværk, når det er bedst, og vi sætter en ære i, at sikre en høj standard i alle kajakker.

Kom ned og prøv den hos : Struer Boats Danmark - Nybrovej 520 - Frederiksdal - 2800 Lyngby Find din forhandler på www.struerboats.com

KLUMME

JUBILÆUMSNUMMER

KLUMME

50 Tekst: Anders Krintel

Tænk sig. Nu sidder vi og skal skrive til den 50. udgave af dette magasin. 50 blade har Ann, Lars Bo, DKF og jeg skrevet og sendt i trykken.

Det er endnu flere redaktionsmøder over telefonen, og det er vel over 500 artikler, anmeldelser, klummer, ledere og alt det andet, der udgør bladet. Det er mange hundrede timers korrektur (Husk at der ikke er h i maraton) og ligeså mange timers opsøgende arbejde. De tre grafikere Karin, Mette og Joan har sat bladet op, og PostNord og andre har omdelt en million blade. Skriver det lige igen: EN million!

Jeg er stolt over at være med til dette, fordi jeg er fuldkommen overbevist om, at vores magasin er et vigtigt medikament mod potentielt manglende sammenhængskraft i et stort og bredtfavnende forbund som vores. Bredden og mangfoldigheden i sporten tiltaler mig, ja, den ligefrem fascinerer mig, og det er de to vigtigste ingredienser i et godt magasin, som vi ser det i redaktionen. Vi kan ikke lave et magasin, der kun handler om sprintkajak eller et magasin, der kun handler om ture i havkajak. Hvis vi tilsigtet lagde vægt på én af forbundets

12

| 03-2020

mange facetter, ville vi have misforstået forbundets formål: "DKF rummer alle aktiviteter, hvor udøveren ser i sejlretningen og benytter en pagaj, grønlandsåre eller paddel til at bevæge fartøjet fremad."

Naturligvis vil der være blade i arkivet, hvor der er en overvægt af en facet, men jeg vil vove den påstand, at der samlet set henover de 50 magasiner er en endog ganske fin spredning, omend der, indrømmet, sikkert godt kunne være mere polo, rul og SUP. Den redaktionelle linje har med andre ord fra starten været, at læserne helst skal præsenteres for alle tænkelige og utænkelige afkroge af vores sport. Vi vil og skal simpelthen favne det hele.

Når jeg skriver dette, kan det være en selvfølgelighed for nogen, mens andre til stadighed synes, at bladet burde bugne af turbeskrivelser eller være fyldt op med rapporter fra sprintstævner i ind- og udland.

Heldigvis er der i ny og næ læsere, der skriver mails til os med idéer og kritik. Det er skønt, for det er med til at danne et billede af, hvad læserne oplever. Ja, eller hvad de ikke oplever.

Dette giver mulighed for dialog og udvikling.

En genganger blandt udmeldingerne er spørgsmålet om, hvorfor vi ikke bare udkommer digitalt.

Naturligvis kunne man vælge at lade magasinet leve sit liv på nettet eller nøjes med hjemmeside og Facebook, men det kræver som oftest et aktivt tilvalg fra medlemmerne, og det er min uvidenskabelige påstand, at det ville decimere læserskaren betragteligt, og personligt synes jeg, at jeg glor RIGELIGT på en skærm i forvejen og holder meget af både vaskeægte aviser, min fars aflagte Illustreret Videnskab og altså også dette, dit og mit, magasin.

Det første blad udkom i marts 2010 og mange gange undervejs har vi troet, at det var det sidste, da det selvfølgelig er en tung post i budgettet. Men igen og igen har bestyrelsen prioriteret magasinet, fordi det netop er stedet, hvor vi samler alle trådene fra vores meget bredt favnende forbund.

Måske udkommer blad nr. 100 om 10-12 år. Måske ikke. Tiderne skifter jo, men foreløbig tak for tilliden med de første 50 blade.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Kort & godt søgelse

Medlemsunder

CAS-beslutning om SUP Nye aktiviteter kræver nogle gange ny organisering. I forhold til stand up paddling har det ikke givet sig selv, og efter en længere proces mellem ISA (International Surfing Association) og ICF har CAS (international sportsdomstol) truffet en beslutning. CAS tildeler både ICF og ISA ansvar/muligheder for at udvikle og drive SUP lokalt, nationalt og internationalt. Det er beslægtet med DIF’s beslutning om at tre danske forbund kan arbejde med SUP. DKF fortsætter arbejdet med græsrødderne om SUP-aktivitet og -uddannelse i klubber og hos vores partnere. Efter afgørelsen sagde ICF formand Jose Peruena: ”Vi er glade og føler os retfærdiggjort. CAS har anerkendt den vigtige rolle, som ICF har spillet i udviklingen af stand up-paddling og, at ICF fortsat kan indtage denne rolle på verdensplan”.

Players 1st

– hør, hvad jeres medlemmer tænker Nu er sæsonen ved at være slut, og derfor er det også tid til at høre, hvad jeres medlemmer tænker om forskellige dele af klubben. Bruger jeres klub værktøjet Players 1st, så er det derfor ved at være tid til at sende spørgeskema ud til jeres medlemmer.

Her evalueres de forskellige parametre, og så er det muligt for jer at se, hvor I som bestyrelse kan arbejde med udvikling i klubben.

Bruger I ikke Players 1st?

Players 1st er en medlemsundersøgelse, hvor det er muligt at se klubbens udvikling, og hvor det er muligt at sammenligne klubben med andre klubber. Det tager kun fem minutter at designe et let og tilgængeligt spørgeskema – og I kan designe det til lige præcis jeres klub.

Hvis I gerne vil høre mere, så kontakt Silas Kraul på sl@kano-kajak.dk.

VM2021 i Kano og Kajak Sprint VM2021 i Kano og Kajak Sprint på Bagsværd Sø er flyttet til den 14. - 19. september 2021, så det nu ligger efter OL. Vi glæder os til at byde verdenseliten velkommen i Danmark.

| 03-2020 13

PORTRÆT

Maria drømmer om at ro Danmark rundt 18-årige Maria Søgaard Lund fra Struer Kajakklub har de seneste par år planlagt og roet længere soloture i sin havkajak som forberedelse på sin store drøm om at ro Danmark rundt.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Maria Lund og Ann Kerol

Danmark rundt er drømmen og fremtidens mål for 18-årige Maria Søgaard Lund fra Stuer Kajakklub.

Drømmen tog hun hul på sidste år, hvor hun på tre uger forcerede 440 kilometer fra Struer til Aalborg og hjem igen. Det blev hendes store svendeprøve, som understregede, at Maria både har evnen, styrken og viljen til at ro en solotur på lange distancer. Dog måtte hun i år afbryde 14

| 03-2020

sin ”minitur” i det sydfynske øhav på grund af dårligt vejr.

Men med turen fra Struer til Aalborg og retur i rygraden, fejler Marias selvtillid ikke noget på trods af, at vejret ikke var på hendes side den uge, hun havde planlagt at ro i år.

Planlægning af Aalborg-tur Maria er en erfaren havkajakroer, som

har siddet i en kajak siden hun var ni år gammel. Hendes far er Gorm Lund, som er næstformand i Struer Kajakklub, og hendes to søskende Lærke og Christian er ligeledes entusiastiske kajakroere. I dag er Maria træner for børneholdet i klubben.

– Jeg har været på mange ture med min far og mine søskende. Men sidste år syntes jeg, at jeg var klar til at prøve en længere tur på egen hånd. Det blev til en

Portræt

vellykket tur på 440 kilometer til Aalborg og hjem igen, fortæller Maria.

Maria er vant til at ro på Limfjorden, så derfor var hun tryg ved at planlægge en tur på Limfjordens vande – om end hun ikke var helt bekendt med alle lokaliteterne på den lange vej mellem Struer og Aalborg.

– Jeg havde længe haft lyst til at udforske Limfjorden, og derfor fik jeg fat i alle de gode søkort, der er lavet for kajakroere, der vil ro ture på Limfjorden. Jeg havde nok ikke haft mod til at planlægge så lang en tur på egen hånd, hvis det eksempelvis havde været i Roskilde eller Ringkjøbing fjorde, siger hun.

Og hvad skulle hun så have med på sådan en tur? Med i kajakken kom tre sæt rotøj og et sæt landtøj. En sammenklappelig kajakvogn, en sovepose og en foliepose, et enmandstelt til brug hvis der ikke kunne findes et shelter. Og så selvfølgelig mad. Det blev til mange dåser makrel, peanutbutter og Nutella, som blev en livesaver på den sidste del af turen.

Til at slå hviletiden ihjel, pakkede hun det første bind af Game of Thrones ned i kajakken, og så havde hun to mobiltelefoner med, der primært blev benyttet til at sende sms-beskeder til far og kæreste, når hun tog afsted fra en lokalitet, og når hun ankom til en ny.

– Jeg måtte spare på batterierne, for jeg kunne ikke oplade på turen. Så derfor brugte jeg mine medbragte søkort til at navigere efter og ikke en GPS. Mine mobiltelefoner var ligesom min vigtige livsnerve til familien, forklarer Maria.

Men kortene var superfine at ro efter, forklarer hun, og især var det godt, at der var afmærkninger der, hvor hun kunne finde overnatningsplads i form af shelters eller andet.

Tre uger på vandet Turen blev afviklet i Marias sommerferie – og det blev en tur uden de store uheld og med masser af gode oplevelser – men helt alene var Maria ikke på hele turen. Første kontakt med andre blev ved Remmer Strand, hvor hun stødte til sin kæreste Kaare. Sammen roede de strækningen til Krik, som tog dem tre dage – og det blev ren hygge.

Jeg havde længe haft lyst til at udforske Limfjorden, og derfor fik jeg fat i alle de gode søkort, der er lavet for kajakroere, der vil ro ture på Limfjorden.

Maria Søgaard Lund

En del af Marias ud sty

r

| 03-2020 15

Portræt

Jeg er ikke ked af at være alene på vandet. Det er dejligt bare at glide i et med naturen og få renset sine tanker.

Maria Søgaard Lund

– Men jeg er ikke ked af at være alene på vandet. Det er dejligt bare at glide i et med naturen og få renset sine tanker. Alt er så stille ude på vandet - og især elsker jeg solnedgangene, når vandet er helt stille, og man bare sidder og nyder stilheden alene.

Efter en uge på vandet ankom Maria til Thisted, hvor hun holdt en lille pause med en overnatning hos sine bedsteforældre, der bor i Thisted.

– Det var ikke mindst rart lige at få tørret nogle ting. Og her ventede min far, som roede med mig det sidste stykke fra Thisted til Aalborg, som også viste sig at blive den hårdeste strækning, fortæller Maria.

Turen til Aalborg varede fire dage. Maria beskriver turen som en skøn strækning, hvor hun gjorde hold i Amtoft, Løgstør og til sidst Aalborg. Men på den sidste distance fra Gjøl til Aalborg mødte Maria noget andet vand med en hård modstrøm.

– Det blev den hårdeste distance, hvor vi mødte modstand både i forhold til lidt vind og så en stærkere strøm. Den dag blev derfor også lidt hårdere end forventet.

Det tog os fire-fem timer at ro de 15 kilometer fra Gjøl til Aalborg. Så det var 16

| 03-2020

godt, at min bror bor i Aalborg, så vi kunne overnatte og hvile ud hos ham, før turen gik hjemad igen, fortæller Maria.

Hjemturen gik glat Hjemturen gik uden de store strabadser, og her fik Maria selskab af to piger fra sit begynderhold, som hun er træner for i klubben. De stødte til i Løgstør og roede med et par dage.

Men dagene blev aldrig lange og kedelige, for Maria havde sin bog med til hvilestunderne på land og hun nød naturen, når hun var ude på vandet.

– Jeg ror altid så kystnært som muligt.

Dels fordi det er det sikreste, men også fordi jeg så kan nyde naturen. Blandt andet oplevede jeg sælerne ved Thyborøn, som er et smukt syn. Det er en helt unik oplevelse at se land fra vandsiden - det elsker jeg, fortæller hun.

Og så havde hun en joker, når det blev for stille, fortsætter hun: – Da sang jeg første vers af "Blæsten går frisk over Limfjordens vande”. I det hele taget tog jeg mig god tid, for det skulle være en hyggelig tur, og jeg ville ikke hænge mig i klokken.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water Portræt

Selv om der endnu er et stykke vej til at forløse den store drøm om Danmark rundt, herunder ønsket om at tage IPP4 i havkajak for at være bedst rustet til at modstå bølger og hårdt vejr på havet, føler Maria, at hun har drømmen i sigte.

– De her små ture, som jeg tager på nu, er ligesom en forberedelse på den lange tur alene. På de her ture finder jeg også ud af, hvad jeg har brug for at have med på turen - og nok mest, hvad jeg ikke har brug for. Blandt andet har jeg opdaget, at jeg faktisk ikke har brug for en hårbørste, siger hun med et glimt i øjet.

Kort & godt

Grønnere klubber:

Ikke mere pjat. Lad os nu redde verden!

Der arbejdes lokalt og nationalt med at udvikle retningslinjer og idéer til, hvordan en klub kan mindske sit forbrug, spare på ressourcer og i det hele taget udvise bæredygtig adfærd.

Sidste skud i stammen er et idékatalog til bæredygtige kajak- og roklubber, samt en guide til bedre og grønnere møder, træningssamlinger og lignende arrangementer.

Du finder informationen her: kano-kajak.dk/klubbensledelse/gron-klub/ Mere end 15 klubber samlede affald - tak for det Lidt over 15 klubber deltog i affaldsindsamlinger på vandet, med støtte fra Miljøstyrelsens strandoprydningspulje.

Klubberne fik dækket deres udgifter forbundet med dagen svarende til en værdi af 70 kr. pr. deltager. Samt relevant indsamlingsudstyr (handsker, sække, snappere og veste), som de efterfølgende kunne beholde i klubben.

Vi glæder os til endnu flere affaldsindsamlinger, som er med til at skabe synlighed for klubben og hyggelige fælles aktiviteter der gavner naturen.

For mere information kontakt sekretariatet på il@kano-kajak.dk | 03-2020 17

ANMELDELSE

Vindhandske fra Max-kayak – til delbare pagajer Tekst og foto: Anders Krintel

For et par år siden færdiggjorde Max-kayak sin særlige vindhandske til delbare pagajer. Og nej, det er ikke en nyhed, men den fortjener alligevel lige en en side her i bladet, fordi vi sætter stor pris på, at nogen gider udvikle lækkert udstyr til os allesammen. Max Jacobsens idé er en videreudvikling af hans egen vindskal, men hvor den oprindelige vindhandske eller -skal monteres på pagajen med en velcrolukning, så er denne nyere model tiltænkt delbare pagajer. Det er netop velcroen, der på en dårlig dag kan give lidt bøvl, når man er uheldig, at det sidder så det genere hænderne inde i skallen.

Sikkert med et par små skavesår på ydersiden af begge tommelfingre, sad Max således en dag og klippede i en dækkeserviet for at udvikle den manchet, der i den nye model, forstærker hullet hvor pagajskaftet går igennem. Der er nemlig så mange kajakroere, der efterhånden har delbare pagajer, så det kan betale sig at udvikle den slags tilbehør. Når man får krænget handskerne ned over bøsningerne 18

| 03-2020

på pagajskaftet, så slipper man for velcro, og den plastikring, der er syet ind i åbningen hele vejen rundt i åbningen som afstivning, er nu en langt mere stabil, og ikke som på den almindelige model, gjort af to halvdele.

Manchetten, der som nævnt, blev udviklet af en dækkeserviet, er nu udskåret at et meget solidt plastmateriale indeholdende nogle stærke ripstop-fibre. Det skal nok holde til mange kilometer.

Jeg fik monteret mine handsker på et skaft med en diameter på næsten 31 mm, hvorfor jeg oplevede, at handsken sad en anelse stramt omkring skaftet i venstre side, og altså ikke var så villig til at køre med rundt, når jeg skivede. Skaftet på fx en Jantex er kun 29 mm, og det giver et langt bedre og løsere bevægelighed. Dog blev det i tilfældet med det tykke skaft bedre, da handske og skaft blev vådt. Alt i alt en veludført lille kajakgadget, der bare gør for- og efterårsroning lidt lækrere, hvis man altså har en delbar pagaj – gerne med et 29 mm-skaft.

Pris Handskerne koster kr. 200,- hos www.max-kayak.dk og fås i rød.

ACTIVE EXTREME X

THE SILENT HERO Most people don't walk around thinking about base layers all day. Nobody sits at home spontaneously googling base layers, as one might do with sneakers or new technology.

That's why we first have to raise awareness.

@craftsportsweardk | www.craftsportswear.com

PORTRÆT

DAVIDS DRØMMEJOB I SILKEBORG

20

| 03-2020

portræt

Da David Rytter Larsen blev tilbudt jobbet som cheftræner i Silkeborg Kajakklub efter Finn Pape, var det en drøm, der gik i opfyldelse.

Tekst: Lars Bo | Foto: Silkeborg Kajakklub og Lars Bo

Drømme er lavet af kajak. I hvert fald for David Rytter Larsen, der har skiftet lærerjobbet ud med jobbet som cheftræner og kraftcentertræner hos Silkeborg Kajakklub efter Finn Pape, der nu er talentchef og U-landstræner i forbundet.

– Kajakroning er den bedste sport i verden, og jeg kan ikke forestille mig nogensinde, at jeg ikke skulle være i kajaksporten.

Derfor kunne jeg ikke takke nej, da jeg blev tilbudt jobbet som cheftræner. Findes der større drøm end at arbejde med det, der er ens store passion og hobby? Ikke for mig, så det er en drøm, der er gået i opfyldelse, siger han.

En drøm, der blev sået af tre onkler hjemme i Kolding, hvor David voksede op og ofte lagde interesseret og opmærksomt øre til de levende fortællinger om deres oplevelser på vandet og i naturen.

– Mine onkler var naturmennesker og syntes, det bedste i verden var at ro kajak.

De roede turkajakker i Kolding Kajakklub og var gode til at fortælle om de oplevelser, de havde haft. En af de oplevelser, der | 03-2020 21

Portræt

fyldte meget, var deltagelsen i Tour de Gudenaa. Når man kom fra Kolding, var det løbet over dem alle og årets højdepunkt og et løb, de trænede målrettet efter hvert år, både i enerkajak og toerkajak, siger David og fortsætter: – Da jeg blev teenager og havde prøvet forskellige idrætsgrene af, så var det også naturligt at prøve kajak af, nu mine onkler talte så varmt om det, og jeg blev bare bidt af det med det samme. I første omgang den særlige frihed, det gav at være kaptajn på eget skib. Jeg kunne ro hen, hvor jeg ville og komme helt tæt på naturen og naturoplevelser.

Sammen med Torben Den lille verden omkring klubben var stor den første tid for David, men ret hurtigt rettede han kikkerten mod verdensmesterskabet, som Tour de Gudenaa havde fået status af i Kolding Kajakklub.

– Med over et tusinde deltagere var løbet verdensmesterskabet for os i Kolding, for de fleste kajakklubber i Danmark deltog. Derfor tænkte jeg ofte på løbet, når 22

| 03-2020

jeg var ude at ro og hvordan, jeg kunne komme med. Mit problem var, at der ingen træner var i klubben på det tidspunkt.

Tidligere havde der været kaproning, men det havde nærmest kørt klubben i sænk, så kaproning var noget, der blev set ilde til, og som ingen ønskede at starte op igen, fortæller han.

Davids held blev, at en anden ung og jævnaldrende kajakroer, Torben Thomsen, der i dag ror i Aarhus Å, startede på samme tidspunkt. De to fik stor glæde af at ro sammen og tog på lange ture, hvor de overnattede på strandene omkring Kolding og lavede bål.

– Dengang var der også noget, der hed langtursroning, hvor man skulle ro 10 ture på 50 kilometer eller længere for at få en sølvnål. Det gik vi efter i starten, men ret hurtigt, og alderen taget i betragtning, så kom det med at ro stærkt og presse hinanden og de andre roere i klubben. Så begyndte vi at ro om kap med alle dem, vi kunne komme i nærheden af. Og så var det egentlig Torben, der begyndte at ro kapkajak, hvor han lå og væltede rundt

hele tiden. Så tænkte jeg, hvorfor nu det.

Det går jo fint i turkajak, men det fascinerede mig alligevel at se, hvordan Torbens balancekunst blev opøvet, at han og man kunne ro i noget så svært, som en kapkajak. Så støvede vi de gamle kaproningskajakker af i klubben, og lærte at ro i dem hen over en sommer, siger David.

Den næste udfordring for de to unge roere var at finde ud af, hvordan man trænede for at gøre sig konkurrencedygtige.

Der var ikke rigtigt nogen at spørge til råds i klubben, så David cyklede hen på biblioteket for at låne bøger om træning.

Der var ikke mange om træning i kajak, så posen blev fyldt med bøger om især løbeog cykeltræning.

– Det blev så eksperimenteret med i kajakken og overført til kajaktræning. Det gik så godt, at både Torben og jeg var så heldige at vi i 1993 blev udtaget til det første kuld på talentcenteret i Silkeborg Kajakklub og med Finn Pape, som træner.

Vejen til talentcenteret og Silkeborg var igen drevet af vores indre drivkraft, for i Kolding så de lidt skævt til os. I klubben

Portræt

var de ikke synderligt interesserede i at udbrede kaproning. Derfor måtte vi eksempelvis ud at låne en toerkajak, når vi roede sammen, til hvert stævne. Den lånte vi af vores konkurrenter, så den toerkajak, vi roede indledende heat i, var sjældent den samme i finalen. Og ofte var det toerkajakker, som klubberne ikke ville have deres egne atleter til at ro i, forklarer David.

Men under Finn Pape fandt Torben og David et træningsfællesskab, hvor kajaktræningen var sat i system og suppleret med alternativ træning, som løb, styrke og den slags.

– Det var fantastisk og noget af en forløsning. Pludselig fik vi en rigtig kajaktræner, og vi fulgte begge programmet til punkt og prikke, smiler David.

Til konkurrencerne gik det også godt for de to Kolding-drenge. De lå med i toppen af deres aldersklasse i de sæsoner, hvor de roede sammen. Og når de tre måneders mellemrum mellem deres fødselsdage adskilte dem i hver sin årgang, roede David med Mads Kongsgaard og Torben med Søren Frandsen, begge fra Struer Kajakklub.

Drevet af nysgerrighed Selvtræningen og forslag til træningen med Torben for at blive den bedste version af deres makkerskab og siden også med de andre toermakkere, var også Davids første skridt ind i trænergerningen.

– Det, at jeg selv skulle finde ud af, hvordan jeg og vi trænede, gjorde mig hurtigt nysgerrig på, hvordan man bliver en dygtigere atlet, en dygtigere kajakroer.

I skolen og senere på min læreplads var det træning, jeg tænkte på, når tankerne drev væk, og for mig så jeg de enkelte træningspas i perspektiv. Hvordan ender jeg med at have den fremgang, jeg gerne vil

have for at opnå de resultater, jeg gerne vil opnå. Den nysgerrighed drev mig. Det, at jeg selv skulle reflektere og finde svarene, blev min facon, min rutine og en naturlig ting at gøre. Det fulgte med under de forskellige trænere, jeg har haft, Finn Pape og Finn Larsen. Der tænkte jeg altid over, hvorfor gør vi det, vi gør, forklarer David og fortsætter: – Her mødte jeg to forskellige trænertyper.

Finn Pape var supergod til at fortælle, hvorfor vi gjorde, hvad vi gjorde, og det passede superfint ind i den nysgerrighed, jeg havde om trænergerningen. Med Finn Larsen var der erfaringen, som var for-

Det, at jeg selv skulle finde ud af, hvordan jeg og vi trænede, gjorde mig hurtigt nysgerrig på, hvordan man bliver en dygtigere atlet, en dygtigere kajakroer.

David Rytter Larsen

| 03-2020 23

Portræt

tællingen. Han havde haft så mange roere, han havde ført frem, så der skulle man ikke diskutere, hvad der var bedst, for han vidste, hvad det var, for han havde prøvet det af. Jeg lærte meget af dem begge, og det er kommet til at kendetegne min trænerstil. Det at vide hvorfor, hvad der skal tages videre og hvad, som man ikke skal bruge tid på.

Da David selv droslede ned for konkurrenceroningen, var Mads Mikkelsen fra Kolding den første, han for alvor trænede med tæt kontakt og daglige træningsprogrammer. Mads Mikkelsen blev dansk mester på 5.000 meter i 2003.

– Mads var meget undertippet, så den følelse jeg fik ved at se ham ro først over målstregen, var bare mere brændstof på min lyst til at blive træner. Jeg tror, jeg blev mindst lige så glad for det mesterskab, som han gjorde. Mads var en ung knægt, der brændte for kajak, så at være med til at udvikle ham til at blive mere og 24

| 03-2020

mere klar til at ro mod de bedste herhjemme og bagefter være med til at hylde ham for mesterskabet, var den bedste rejse at være med på og den bedste følelse, siger David.

ITA-træner Senere flyttede han til Silkeborg for at gå på lærerseminariet og fandt det derfor naturligt at spørge daværende formand Peter Nyegaard om lov til at være træner for et ungdomshold i klubben.

Det blev et ja til et hold, som i dag består af lutter kendte landsholdsnavne i både sprint og maraton. Navne som Morten Graversen, Casper Pretzmann, Katrine Græsbøll Christensen, Mads Brandt Pedersen og Søren Maretti.

– Sideløbende tog jeg træner 1 og træner 2 i DKF, DIF´s diplomtræneruddannelse og blev U16-landstræner i sæsonen 2010-2011, hvor jeg var træner for navne som Emma Aastrand Jørgensen og Nicolai Mørcke. Deres udvikling, og de øvrige på

holdet, har jeg fulgt op gennem årgangene.

I øvrigt var Michael Fjeldvig U-landstræner og på det tidspunkt også tovholder på ATK – Aldersrelateret Trænings Koncept for kajak. Sammen med en god flok af erfarne trænere fik jeg lov at være medforfatter og lave det materiale, som stadig gælder.

Her kom vi til bunds i mange aspekter af trænergerningen og prøvede det af, siger David.

Siden slap han trænergerningen på grund af arbejde, men blev headhuntet tilbage, da Silkeborg Kajakklub skulle finde en afløser for Finn Pape.

Nu er David så cheftræner på fuld tid, men føler sig langtfra færdiguddannet.

Derfor blev han glad, da forbundets uddannelseskonsulent Casper Licht opfordrede ham til at overveje at tage ITA-elitetræneruddannelsen og samtidig fik ja fra eliteudvalget i klubben. Idrættens Træner Akademi, ITA, er den højeste træneruddannelse i dansk idræt. Den tilrettelægges

Portræt

af Danmarks Idræts Forbund og Team Danmark i samarbejde med specialforbundene.

– Det at kunne kalde sig cheftræner betyder, at kravene er endnu større til at kunne svare på spørgsmål om hvorfor og hvilke metoder, der er bedst for den enkelte atlet. Desuden fylder forældresamarbejde meget mere og samarbejde på tværs med andre interessenter, som Elite Silkeborg, kommunen, efterskolen med kajaklinje og sommerskole. Jeg kunne huske, at Finn Pape havde taget ITA og ofte glædestrålende fortalte om, hvad han havde lært på uddannelsen. Det har altid ligget i baghovedet på mig, så jeg ville blive glad for, hvis jeg en dag ude i fremtiden kunne blive så dygtig at komme med på uddannelsen. Det var så nu, muligheden opstod, med støtte fra klubben, siger David.

Klædt godt på Med sig fra uddannelsen har han fået større klarhed over, hvad der er vigtigt at vægte i kajaktræning, hvad der er hold i og hvordan, man laver systematiseret og struktureret træning, hvor man træner nok og kan være de bedste i verden på eliteniveau. Med sans for detaljen, men også de tegn hos den enkelte atlet, man skal holde øje med under træning.

– Mange gør det meget kompliceret at være træner. Her har jeg fået større klarhed over hvilke ting, der er brugbare i trænergerningen i forskellige situationer. Hvad er anvendeligt, og hvad er damebladsfilosofi.

Sidstnævnte må jeg sande er noget, som man kæmper mod som elitetræner. Mange har en mening ud fra noget, de har hørt eller læst om. Den større klarhed, jeg nu har opnået gennem uddannelsen, gør mig også i stand til at give klare svar. På mig selv kan jeg mærke, at det har givet mig mere ro, hvor jeg tidligere godt kunne vakle lidt i forhold til forventninger fra forældre og hvordan, man siger fra overfor det, siger David og fortsætter: – Noget, der fyldte meget i uddannelsen og overraskede mig, var hensynet til at passe på sig selv, som træner. Lægge mærke til de her tegn på stress eller på udbrændthed, huske at mærke sig selv i det, for det er supernemt at tage udøvernes perspektiv og blive opslugt af deres udvikling. Problemstillingen her er bare, at man nogle gange glemmer sig selv og

Noget, der fyldte meget i uddannelsen og overraskede mig, var hensynet til at passe på sig selv, som træner. Lægge mærke til de her tegn på stress eller på udbrændthed.

David Rytter Larsen

glemmer at holde sig selv i form. Derfor skal man huske at sætte tid af til sin egen sundhed også. Det har jeg selv sandet på den hårde måde ved at gå fra at være aktiv atlet og til at være træner. Dels på vægten, dels på andre tegn fra kroppen om, at man en gang imellem skal tage den lidt med ro – og netop få de naturoplevelser med, som startede interessen for kajak. Derfor er jeg i langt højere grad også begyndt at sætte pris på, at jeg har Danmarks smukkeste arbejdsplads, når jeg sejler afsted i motorbåden.

Det, der desuden fascinerede David ved ITA var, at det er en elitetræneruddannelse, hvor han blev opdateret på den nyeste forskning af de bedste undervisere på hver deres felt og det netværk, han fik med andre elitetrænere, men også underviserne, som han kan henvende sig til og stille konkrete spørgsmål til om en given situation.

– Jeg synes, jeg er blevet klædt meget godt på til alle aspekter af det at være elitetræner. At kunne stille skarpt på perspektivet. Hvad er det vigtige? Det er nemt at blive reduceret til breddetræner, når man har mange udøvere, som her i Silkeborg

og favne begge dele uden at såre nogen eller få nogen til at miste interessen for at ro kajak. Hvis jeg slukkede drømmene eller glæden hos nogen ved at ro kajak, ville det være det værste, der kunne ske. Jeg kan godt mærke, at det at have ambitioner på udøvernes vegne, nogle gange kommer til at overskygge udøvernes egne ambitioner.

At jeg nogle gange vil det mere, end de vil. Her skal jeg lære at stoppe op og sige hey. Det skal være udøvernes egen indre drivkraft, der driver værket, ikke mine ambitioner. Det kan jeg have svært ved.

Nogle gange har jeg lyst til selv at tage pagajen og vise, at det er sådan her, vi skal gøre. Eller det er den her tid, du skal bruge på det. Her er jeg blevet mere kynisk med årene. Dem, der vil kajaksporten, dem vil jeg gøre alt for, men jeg accepterer også, når en atlet kommer for at melde fra til et mesterskab for i stedet at deltage i en konfirmation. For atleten er det et tilvalg, og kajaksporten render ingen vegne. Og jeg vil hellere have, de bliver ved og finder samme glæde i kajaksporten, som jeg selv har fået, end at skræmme dem væk, ved at stille krav om enten eller, siger David. | 03-2020 25

SF flydebroer til kano - kajak og roning - fra Svenska FlytBlock med trædæk - stor stabilitet - moduler 2.4 x 6.4m - opdrift 1500kg pr. modul - vægt 430kg pr. modul - lav flydehøjde - 20cm - tilbehør & forankring - katalog - www.nbcmarine.dk

 tlf. 49 17 00 72

-

www.nbcmarine.dk

-

info@nbcmarine.dk

EasyFloat flydebroer til kano ‐ kajak og roning

‐ fra Svenske EasyFloat i aluminium

‐ stor stabilitet ‐ modulopbygget ‐ stor opdrift ca. 145 kg pr. m² ‐ vejer halvdelen af traditionelle flydebroer ‐ lav flydehøjde ‐ 20cm ‐ tilbehør & forankring ‐ katalog ‐ www.nbcmarine.dk

NBC Marine

tlf. 49 17 00 72 ‐ www.nbcmarine.dk ‐ info@nbcmarine.dk

ÅRSMØDE

DKF inviterer til Årsmøde 2020

Kom til Årsmøde i Dansk Kano og Kajak Forbund Lørdag den 14. november samler Dansk Kano og Kajak Forbund klubberne til Årsmøde på Brøndby Stadion. Årsmødet er Dansk Kano og Kajak Forbunds (DKF’s) generalforsamling.

Det er her, du skal deltage, hvis du ønsker indflydelse. Årsmødet blev for to år siden flyttet, så det afholdes i efteråret i stedet for i foråret. Det har blandt andet den fordel, at Årsmødet lige kan nå at sætte sit aftryk på budgettet for det kommende år.

28

| 03-2020

Kun en dag i 2020 Flytningen af Årsmødet fra forår til efterår er ikke det eneste tiltag DKF har sat i søen i de seneste år for at sikre medlemmerne mere indflydelse. Både i 2018 og 2019 har DKF afholdt Årsmødet over to dage. Lørdag er blevet brugt til at kvalificere de lov- og beslutningsforslag, som bestyrelse og medlemmer har sat til diskussion. På den måde er lørdagen blevet den lange dag og søndagen den helt korte dag, hvor der blot stemmes om de kvalificerede forslag.

Det er planen, at vi i 2021 igen er tilbage til den normale afvikling af Årsmødet, hvor vi igen holder Årsmødet over to dage.

Årsmøde

På grund af covid-19-situationen, så har bestyrelsen desværre været nødt til at beslutte, at Årsmødet i år kun holdes én dag. Årsmødet kommer derfor til i højere grad at ligne en traditionel generalforsamling. Og desværre bliver der på den måde mindre tid til at kvalificere fremkomne forslag. Det er planen, at vi i 2021 igen er tilbage til den normale afvikling af Årsmødet, hvor vi igen holder Årsmødet over to dage.

ENERGIZER MIDT PÅ DAGEN Selv om der således i år er meget kortere tid til at afholde Årsmødet, så har vi alligevel valgt at give Årsmødet et “frikvarter” midt på dagen, hvor vi suspenderer Årsmødet en times tid, så vi kan få ny energi til et i øvrigt meget stramt program. Vil du gerne vide, hvad du kan opleve her, så er du nødt til selv at dukke op.

Tilmelding Sidste frist for tilmelding med stemmeret er 11. oktober Du kan allerede nu downloade årsmødematerialet på kano-kajak.dk Det er gratis at deltage.

På det ordinære årsmøde skal mindst foretages: A. Valg af dirigent.

B. Valg af stemmeudvalg.

C. Bestyrelsen aflægger beretning i henhold til §18, og denne sættes til afstemning.

D. Bestyrelsen aflægger regnskab for det senest afsluttede regnskabsår og fremlægger aktuel balance for indeværende år.

E. Forbundets planer præsenteres.

F. Indkomne forslag diskuteres og eventuelle ændringsforslag udformes. Forslag sættes til afstemning.

Hellerup Kajakklub sætter her et forslag om at ændre DKF vedtægter §9 til afstemning. Hellerup Kajakklub ønsker, at alle skal kunne komme direkte til Årsmødet og stemme uden at indsende en fortegnelse over klubbens repræsentanter tre uger før.

G. Bestyrelsen præsenterer det kommende års budgetforslag.

H. Vedtagelse af klubbernes kontingent for det følgende år, i henhold til budgetforslag.

I. Valg i henhold til §13.

Under dette punkt skal vi blandt andet vælge formand, 2. næstformand/økonomiansvarlig, bestyrelsesmedlemmer for landshold og elite og for klubaktiviteter og motion.

J. Eventuelt.

Bestyrelsen kan som et led i Årsmødet før afstemning iværksætte en mere dybdegående bearbejdning af punkterne C-H, eventuelt i åbne fora. Dagsordenen kan suppleres med andet indhold, der ikke forudsættes behandlet af Årsmødet.

Vidste du at… …Årsmødet har besluttet at give hver klub ret til mindst to repræsentanter, plus en repræsentant yderligere for hver gang klubben har 100 aktive medlemmer? Alle skoleforeninger har ret til en repræsentant.

| 03-2020 29

FARVEL

Det sidste farvel til Ole Tikjøb Tekst og foto: Lars Bo

Omkranset af sin familie og nærmeste pårørende samt et stort fremmøde af kolleger, venner og samarbejdspartnere i kano- og kajaksporten og idrætten generelt, blev Dansk Kano og Kajak Forbunds mangeårige formand, Ole Tikjøb, stedt til hvile i Balle ved Silkeborg torsdag den 13. august.

Sognepræst Lars Kirkeby fra Balle Kirke forestod ceremonien, der nærmest symbolsk – og af hensyn til coronapandemiens forsamlingsregler – foregik under den blå himmel, hvor Ole Tikjøb tilbragte mange af sit 74-årige livs timer i selskab med familien på blandt andet campingferier i ind- og udland og med atleter, trænere, ledere og frivillige i den sport, han elskede.

30

| 03-2020

Både nationalt og internationalt var Ole Tikjøb kendt, anerkendt og respekteret som den engagerede og glødende ildsjæl, der var mere til praktik end politik i sine bestræbelser for at udvikle og fremme kano- og kajaksporten.

Det fremhævede flere af talerne, da følget efter begravelsen fortsatte til Søsportens Hus i Silkeborg, hvor Dansk Kano og Kajak Forbund arrangerede mindehøjtidelighed.

Aktiv til det sidste Ole Tikjøb var også en visionær leder, der gennem sine 16 år i spidsen for forbundet, arbejdede utrætteligt for at føre sporten frem på højeste internationale niveau, og han var stolt over at vise det frem for omverdenen til de store interna-

tionale mesterskaber, han var med til at skaffe til Danmark.

Trods terminalt syg af kræft, var Ole Tikjøb aktiv til det sidste. Han var ikke parat til at forlade livet og sin sport, hvor han havde set frem til at følge atleterne, hvis vilkår han altid satte højest, til OL i Tokyo og markeringen af forbundets 100-årsjubilæum næste år med VM i sprint på hjemmebane i København og EM og VM i maraton i Silkeborg og Jels i 2022 og 2023.

Det nåede han ikke, men som talerne under mindehøjtideligheden fremhævede, så vil han helt sikkert følge med fra ”himlen” og glæde sig over den arv, han har efterladt med atleter i verdensklasse og et forbund i topform.

Farvel

og Lau Larsen Jan Darfelt

Elskede sporten Blandt talerne var tidligere bestyrelsesmedlem Jan Darfelt og nuværende bestyrelsesmedlem Lau Larsen, der i rørende taler med en tåre på stemmebåndene mindedes en god ven og samarbejdspartner i over en halv menneskealder og en af nyere tids største personligheder i kano- og kajaksporten.

– Ole elskede den her sport så meget, at det smittede af på hans omgivelser.

Ikke bare på mig, men på alle, han kom i nærheden af og samarbejdede med.

Sporten gik ham så meget i blodet, at han var spændt som en fjeder og meget nervøs, når vi var ude til stævner. Han ville så gerne have, at vores atleter vandt, og når de gjorde det, blev han

bare så stolt på deres vegne og stolt over at kunne fortælle det til DIF, når vi kom hjem. At være sammen med sådan et menneske, som Ole var, satte også sit præg på mig, ellers skulle jeg have været lavet af sten, sagde Jan Darfelt efter mindehøjtideligheden og Lau Larsen supplerede: – For Ole betød de aktive alt. Derfor var han den første på stadion og den sidste, der gik hjem. Om morgenen skulle han lige ned og røre bådene, snakke med atleterne og ønske dem god tur. Han var også gerne den, der tørrede bådene af og efterpolerede dem. Det var på stadion og til stævnerne, han følte sig hjemme.

Værdier som "arbejdsbi", stort engagement og vildt ambitiøs, kendetegnede også Ole Tikjøb, mindedes begge.

– Oles betydning for sporten og forbundet kan næsten ikke overvurderes.

Han var vildt ambitiøs og ønskede fremgang for sporten og forbundet på alle parametre. De ambitioner drev ham, og den fremgang der fulgte med, både sportsligt og organisatorisk, begejstrede ham. Nu er han her så ikke mere, men i himlen må han glæde sig over, at han efterlader et stort og stærkt forbund med en professionel organisation og en god bestyrelse.

| 03-2020 31

MINDEORD

MINDEORD

OM OLE TIKJØB 28 04 1946

28 07 2020

Ole Tikjøb var ikke selvskreven til at blive personificeringen af Dansk Kano og Kajak Forbund.

I ungdomsårene var det på badmintonbanen, han gjorde sig gældende.

Efter eget udsagn på et flot niveau.

Senere kom kajaksporten til. Først som udøver og senere som træner, leder, stævnearrangør og formand.

Ledergerningen førte Ole vidt omkring i sporten, og gennem årene blev der samlet mange minder.

Et af de vigtigste minder må nok være fra tiden sammen med vennen Erik Hansen, den olympiske guldvinder i 1.000 meter enerkajak fra 1960 i Rom og kano- og kajaksportens hidtil eneste medlem af Sportens Hall of Fame.

32

| 03-2020

Organisatorisk startede ledergerningen i Jyllandskredsen, hvor Ole besad mange poster, herunder sportsformand og kredsformand.

Det var dog ikke nogen nem start.

Jyllandskredsens ledelse var oprindeligt forbeholdt ledere fra klubberne i Aarhus, så Ole måtte kæmpe for at være med.

Når man var bosat i Holstebro, var det desuden en tidskrævende opgave at deltage i møderne de første år. Det blev ikke mindre tidskrævende af, at møderne først kunne indledes, når de obligatoriske runder kortspil var overstået.

Ole var bosiddende i Holstebro i sine ungdomsår, og det var i Kajakklubben Pagaj, at han slog sine folder, blev ven med Erik Hansen og etablerede Holstebro Regattaen.

I 60’erne, hvor internationalt arbejde ikke var det letteste, var Ole styrmanden, der etablerede anerkendte internationale regattaer, der trak de stærke lande bag Jerntæppet til Vandkraftsøen i Holstebro.

Det var en anden tid, hvor kommunikation under stævner skete med hjælp fra militærets udlånte signalfolk.

Signalfolkene hjalp nøglepersoner med radiokommunikation. Priser blev forhandlet med vodka som tolk. Det var her, Ole første gang fik anerkendelse for arrangørhåndværket.

Det var også i Holstebro, at kajakinstruktøren Ole hjalp den unge Lissi i gang med sporten. Hendes træning med pagaj blev dog ikke så langvarig. Til gengæld kunne Ole og Lissi fejre guldbryllup i foråret 2020 under coronaens skygge.

Mindeord

Lissis korte kajakkarriere førte siden også til datteren Lotte og sønnen Jacob og fem børnebørn.

Med Ole som far blev Lotte og Jacob født ind i sporten og til at være officials i Tour de Gudenaa-løbet, TdG, et maratonløb, som Ole sammen med en række gode folk i regi af Jyllandskredsen tog initiativ til og som i 1968 blev afviklet for første gang.

Løbet findes stadig som et dagsarrangement. TdG er også et af eksemplerne på Oles arrangørtalent på den nationale scene, hvor der også står arrangør af talløse DM’er i Kajakklubben Pagaj på CV’et.

Internationalt var Ole flere gange involveret i mesterskaber og stod bl.a. ved roret sammen med Jørn Cronberg i 1993 ved et legendarisk VM Sprint på Bagsværd Sø. De seneste år blev det til World Cup Maraton 2007, 2009, 2012, VM Maraton 2013 og World Cup Sprint 2015. Frem til sin død var Ole engageret i forberedelsen af VM Sprint 2021, EM Maraton 2022 og VM Maraton 2023.

Erhvervsmæssigt var Ole en “træmand” og var frem til sin pension i 2013 afdelingsleder i Nykøbing Mors’ største byggemarked og tømmerhandel.

Pensionen blev naturligvis timet, så der var tid til at engagere sig fuldt ud i VM maraton 2013.

Det var også i 2013, at Ole startede sin karriere på sociale medier. Tidligere Mabel-trommeslager og pr-mand, Christian Have, udfordrede Ole under eventmanager-uddannelsen: “Vi er vel alle på Facebook”, sagde Have.

Ugen efter var Ole på Facebook, og de seneste år har han flittigt opdateret sine mange følgere om sit arbejde og oplevelser i Dansk Kano og Kajak Forbund.

Som nævnt besad Ole mange poster i DKF’s Jyllandskreds, ligesom han har haft flere poster i DKF’s bestyrelse.

I de tidlige år, var det en logistisk udfordring, når Ole var bosiddende i Holstebro.

Nattog og natfærge spillede en rolle for at få det hele til at gå op.

Mest berømmet er dog nok den feltseng og sovepose, som forbundets bestyrelse bevilligede Ole. Udstyret med dette kunne Ole overnatte på forbundets kontor i det centrale København. På særlige gunstige dage kunne det også lade sig gøre at snige sig til et bad i det gamle Forum. Det var også i 70’erne og 80’erne, at Ole sad i DIF’s bestyrelse og var formand for DIF’s amtsudvalg Kano og kajak førte Ole vidt omkring, fra Mexico, til Canada, Rusland, Kina, Brasilien og masser af stævner og kongresser i Europa. Som noget særligt stod OL, som Ole satte utroligt højt og som han fulgte live hvert fjerde år, første gang som træner for Erik Hansen.

Beijing, London og Rio fulgte han i rollen som formand for DKF. Uanset hvilke valgte roller Ole besad, var han altid atleternes repræsentant. Få ting kunne genere Ole så meget, som manglende hensyn til atleterne.

Da arrangørerne til EM i kajakpolo i 2017 havde sendt for lille en bil til den to-tre timer lange køretur til Saint Omer i Frankrig, var der ingen tvivl i Oles sind.

Afsted med spillerne – så måtte vi ledere finde en anden løsning.

Det var også med et knivskarpt fokus på atleternes behov, at Ole utrætteligt kæmpede en kamp for et nyt, moderne Rostadion i Bagsværd. Mange grundlæggende elementer har Ole fået arbejdet på plads, desværre ser han ikke det færdige resultat.

Idrætslederne skulle arbejde for atleterne, det var ud over enhver tvivl.

De mange, der gjorde det, blev husket.

I de mange år som formand har Ole været meget dygtig til at huske at aner-

kende de frivillige lederes indsats. Altid med overblik over, hvem der nu burde huskes til et diplom, et ærestegn eller en hædrende omtale på rette sted. År og dage efter en anerkendelser var aftalt, kunne Ole arbejde for at finde rette lejlighed, så modtageren fik den største mulige anerkendelse blandt sine egne.

Ole blev i 2004 valgt som formand for DKF. Det skulle være en overgang, mens en yngre kandidat blev fundet.

Overgangen blev, heldigvis for Dansk Kano og Kajak Forbund, lang.

I den periode blev det store netværk, som blev opbygget fra 60’erne og fremad, yderligere styrket, så DKF i Ole havde en formand med stærke forbindelser til de danske kano- og kajakklubber, tætte bånd til DIF, Team Danmark, Sport Event Denmark, de øvrige specialforbunds formænd samt ECA og ICF. Rejsen har været lang i tid og i indhold.

Fra en tid med “blot” to bådtyper, til en tid med en opvoksende underskov af kano- og kajaktyper og aktiviteter.

Fra en organisation uden ansatte, til en mindre organisation med fire medarbejdere, som Ole satte sig i spidsen for i 2004, til 16 medarbejdere i dag og millionomsætning.

Fra militære signalfolk, til Facebook.

Fra fire mandswhist, til onlinemøder. Fra kajakinstruktør, til formand.

Tak Ole, for din utrættelige og uforlignelige indsats. Æret være Oles minde Christian Jacobsen Direktør, Dansk Kano og Kajak Forbund

| 03-2020 33

PORTRÆT

Ole Tikjøb og Tom Bundesen Faurschou til VM i Portugal

Forelsket i kaffe og kano- og kajaksporten Tekst: Lars Bo | Foto: DKF

Alle, der har mødt Dansk Kano og Kajak Forbunds nye formand efter afdøde Ole Tikjøb, den 52-årige Tom Bundesen Faurschou fra Silkeborg ved, at han brænder lige så passioneret for kaffe, som han gør for kano- og kajaksporten.

Lavazza hedder det italienske kaffemærke, han er salgsdirektør for og markedsfører med samme begejstring, engagement og ildhu, som han gør med kano- og kajaksporten. ”Lige meget hvor du er, og hvordan du drikker din kaffe, så kan du finde en kaffe fra Lavazza at blive forelsket i”, lyder et af firmaets slogans.

For Tom kan det slogan nemt oversættes til kano- og kajaksporten.

Selv blev han forelsket i kajak hjemme i Middelfart. Storebror roede i den lokale kajakklub Strømmen og fortalte levende om sine oplevelser til lillebror.

– Så ville jeg også gerne prøve at ro kajak, men jeg måtte ikke for min mor.

34

| 03-2020

Dengang lå klubben i Gammel Havn med megen strøm i vandet, og det var først senere, da klubben flyttede ind i marinaen, hun sagde ja, fortæller Tom. Tolv, måske tretten var han, da han tog sine første tag og umiddelbart følte, at han var havnet i sit rette element og en sport, han har dannet et tæt parløb med siden.

– Der var et fantastisk miljø i Strømmen med mange unge og et godt fællesskab.

Jeg faldt hurtigt til og derfra gik det slag i slag med træning, deltagelse i regattaer, instruktør – og trænerkurser og som 16årig kom jeg ind i klubbens bestyrelse med ansvar for eliten sammen med Lau Larsen, der dengang var formand i klubben og i dag er bestyrelsesmedlem i forbundet, siger han.

Flyttede til Silkeborg Strømmen forblev Toms klub frem til 1989, hvor han trak kajakken op og flyttede til Silkeborg, hvor der ventede et

nyt job, en ny klub og nye rokammerater, blandt andre forbundets nuværende U-landstræner og talentchef og Silkeborg Kajakklubs tidligere cheftræner, Finn Pape.

Tre år yderligere blev det til som konkurrenceroer, inden han stoppede efter DM i Holstebro i 1992 for derefter at købe en gård sammen med hustruen Eva for at avle heste.

De næste otte år var han væk fra sporten og roede kun sporadisk, men en dag kom sønnen Frederik og ville prøve den sport, hans far dyrkede og var så begejstret for. Siden kom datteren Caroline også med.

– Så var jeg tilbage i sporten og sammen med en anden forælder, Marianne Hansen, fik jeg en snak om at sætte mere fokus på børn i klubben og starte et børnehold op. Det lykkedes så godt, at det udviklede sig over år fra 12-14 børn til 90 børn og unge, fra de mindste, til U-landsholdsroere. Mange af dem ror stadig på

Portræt

Vi havde mange gode oplevelser og snakke sammen, og de snakke betød, at jeg begyndte at interessere mig mere for udvikling af sporten og forbundet.

Tom Bundesen Faurschou

højt niveau, så for mig giver det stor glæde og tilfredshed at se tilbage på den tid, siger han.

Den tid omfattede også bestyrelsesarbejde, hvor det ene hurtigt førte det andet med sig i en periode frem til 2014, hvor han blev valgt til forbundets bestyrelse med ansvar for landshold og elite.

– I min tid i bestyrelsen i Silkeborg Kajakklub havde jeg blandt andet ansvar for vores kraftcenter, men var også involveret i udvidelsen af klubhuset og sammen med andre i bestyrelsen, blandt dem forbundets tidligere næstformand og formand for Silkeborg Kajakklub, Peter Nyegaard, så vi muligheder i havkajak. Gennem støtteprojekter fik vi fem havkajakker og opbygget et 60+ havkajakmiljø, som i dag har vokset sig stor til glæde for alle, siger han.

For at undgå en interessekonflikt trak han sig fra bestyrelsesarbejdet i Silkeborg året efter, han fik ansvaret for landshold og elite i forbundet, herunder udvikling af de nye grene i sporten.

– Da jeg begyndte i sporten, var der kun kano og kajak. Siden er der sket en rivende udvikling, bare i mine seks år med ansvar for landshold og elite. Kun polo var med for seks år siden, nu er der også landshold for surfkajak og surfski samtidig med, at andre bådtyper udvikler sig hastigt. Jeg er begejstret over at have været med og følge den udvikling i diversiteten af bådtyper samtidig med, at det har været sjovt at udvikle nye grene af sporten. Det kræver at kunne favne forskellighed og rumme dem i forbundet, men det synes jeg, vi er lykkedes godt med, siger han.

God tid til formandsskifte Veje at gå for udvikling af sporten og forbundet var også ofte på tale, når Ole og Tom var på rejser sammen til de store mesterskaber og udvekslede tanker og synspunkter om den retning, en øget medlemstilgang gennem især havkajak, men også udvikling af nye bådtyper, krævede af forbundet.

– Vi havde mange gode oplevelser og snakke sammen, og de snakke betød, at jeg begyndte at interessere mig mere for udvikling af sporten og forbundet. På et tidspunkt spurgte Ole mig så, om jeg kunne tænke mig at blive formand efter ham, forklarer Tom. Planen var, at Ole ville trække sig tilbage efter det VM i sprint i 2021, som han selv havde arbejdet hårdt for at få til Danmark og Bagsværd i anledningen af forbundets 100-årsjubilæum.

– På den måde fik vi god tid til at forberede formandsskiftet, og vi tog fat på forberedelsen på et bestyrelsesseminar i Holbæk i januar i år. Her kortlagde vi bestyrelsens arbejdsopgaver og blev enige om en anden fordeling af opgaverne, når skiftet kom. Ole udførte et stort arbejde og varetog mange opgaver, ja faktisk så mange, at jeg ofte sagde til ham, at han var fuldtidsansat, bare uden at få løn for det. Min situation er en anden, hvor der også skal være tid til at rumme fuldtidsarbejde og familieliv ved siden af det frivillige arbejde i forbundet. Efter seminaret og enigheden om en anden fordeling af opgaverne, takkede jeg så ja til at tage over efter Ole, men jeg havde et krav om, at det skulle ske i samarbejde med Ole i overgangsfasen. Ole havde et stort netværk i DIF, Team Danmark, Sport Event Denmark og interesseorganisationer, som var vigtige kontakter og indgange at få overdraget til mig. Derfor arbejdede vi tæt sammen til den dag, vi fik den triste besked om hans død. Personligt var det også et hårdt slag at miste en god ven, men det gode var, at planen var lagt på skinner og arbejdsopgaverne i store træk fordelt mellem bestyrelse og ansatte i administrationen, siger Tom. På et tidligt tidspunkt tog Ole og Tom desuden snakken om, hvem der skulle

tage over i bestyrelsen på landshold og elite, og ud fra en liste med mange gode navne, valgte begge at pege på Rolf Martin Sørensen fra Hellerup Kajakklub.

– Det var Rolf frisk på, så den kommende tid skal jeg køre parløb med ham om overdragelsen af det område og med forbundets direktør Christian Jacobsen om, hvordan opgaverne skal detailfordeles mellem administration og den øvrige bestyrelse, siger Tom. Som ny formand er han ydmyg overfor opgaven med at tegne sporten og forbundet.

– Ole nåede at sætte sit store aftryk lige til at arbejde videre med. Men jeg kommer naturligvis også til at sætte mit aftryk, og noget, der optager mig meget, er at rumme og favne forskelligheden i sporten, et forbund for alle, hvor man føler sig godt modtaget og kan få en uddannelse og oplevelser i sin primære bådtype. Lige nu arbejder vi med vores 2024-strategi og prøver også at se lidt fremad mod 2028. Her arbejder vi meget med struktur, udvikling og forventninger, både på elite og talentudvikling, men også på at inkludere de nye bådtyper i fællesskabet, fra den første intro i klubben, til at guide dem på vej til oplevelser på beskrevne ture i naturen. Miljø og bæredygtighed er andre strategielementer, vi diskuterer og skal have beskrevet. Det samme med at sikre adgang til vandet, for har vi ikke den adgang, kan det være svært at dyrke den sport, vi elsker. Som Grønt Forbund under DIF har vi været på forkant og vil være på forkant for både at sikre adgang, men også at passe på den natur, vi alle færdes i. Vi arbejder også for at sætte vores fingeraftryk på den kommende eliteidrætslov for både at skabe et trygt elitemiljø, men også trygge rammer for vores ansatte trænere og ledere. Kommunikation er også et spørgsmål, der optager os strategisk.

Hvordan skal vi kommunikere i fremtiden, skal det i højere grad være på de sociale medier, og skal vi forsætte med at udgive et trykt magasin til medlemmerne? De nævnte og mange andre strategipunkter ser jeg frem til gode diskussioner om den kommende tid, siger Tom.

| 03-2020 35

KLUB

Flydende foreningshus Nordhavn.

Louise har en mission – og alt at vinde Byg et flydende foreningshus i Fredens Havn, lyder opfordringen fra landsholdsspilleren i kajakpolo og medlem af Københavns Kajakpoloklub.

Tekst og foto: Lars Bo og Louise Busk Nielsen

Det er bedre at lugte af hest end af hash. Erhard Jacobsens berømte citat fra borgmestertiden i Gladsaxe rinder mig i hu, da jeg en varm sensommerdag går sammen med landsholdsspilleren i kajakpolo og medlem af Københavns Kajakpoloklub, Louise Busk Nielsen, langs kanalen i Christianias baghave og ud mod Fredens Havn i Erdkehlgraven.

Undervejs går vi forbi de containere, der udgør ”klubhuset”, gemt lidt af vejen under trækroner, containere, der rummer både og grej. Omklædning til træning foregår hjemmefra eller inde i de fugtige og kolde containere. Toilet er i det fri, bag containerne, hvor man tisser om nødvendigt.

– Det er ikke ligefrem de fedeste faciliteter og forhold, vi har. Vi kan dårligt nok byde voksne, at de skal klæde om og tisse bag en container, hvor de samtidig risikerer 36

| 03-2020

at træde i narkomaners brugte kanyler og indimellem også må træne under en dyne af hashrøg fra Christiania, forklarer hun, mens vi nærmer os det ”Christiania på vand”, som hun ser som løsningen på ikke bare kajakpoloklubbens dårlige forhold, men også de dårlige forhold, andre foreninger i området har.

– Det er her, jeg forestiller mig, at der skal bygges et flydende foreningshus, som samler vandsport og andre aktiviteter for alle aldre og alle foreninger i områder, peger hun ud over vandet i graven ud for Holmen.

Fredens Havn hedder det, en ulovlig bosættelse på vand, som Københavns Kommune og staten er ved at rydde, de fleste ad frivillighedens vej, mens en håndfuld har nægtet og afventer udfaldet af anlagte retssager.

Inspireret ved et tilfælde Inspirationen til et flydende foreningshus, fik Louise ved et tilfælde, da hun så en husbåd i Sydhavnen og tænkte, det var den perfekte løsning for kajakpoloklubben og andre foreninger i området.

– Jeg har en stor passion for min sport, og som landsholdsspiller føler jeg mig også forpligtet til at gøre en indsats for at trække unge til den sport, jeg brænder for.

Det er bare svært med de rammer, vi har nu. Da jeg var yngre, spillede jeg tennis og dyrkede gymnastisk. Begge var sportsgrene med fine faciliteter i form af trygge rammer. Muligheden for omklædning, borde og bænke med tag over hovedet, et køkken til kaffe og tryg opbevaring af sit udstyr. På netop disse bænke har mine forældre også brugt mange timer på sidelinjen, siger hun og fortsætter:

Klub

Området, vi ligger i nu, er alt for utrygt, hvis jeg ser tilbage på Louise 10 år, der skal starte til en sportsgren. Her er langt til nærmeste toilet, hvor man på vejen kan møde ubehagelige typer, der passerer en næsten zombieficeret, og en klam lugt af en blanding af urin, hash og afføring. Det kan man ikke byde hverken børnene eller de forældre, der møder op og afleverer dem. Som senior går det bedre. Første skridt ville være et toilet i nærheden, hernæst et omklædningsrum, så en opholdsstue og dernæst en sauna til gus og hygge med øl. Et foreningshus behøver jo ikke kun at være for de aktive udøvere i kajaksportens verden. Man kunne jo sagtens lave aftaler med fritidsklubber, skoler, vinterbadere og andre lokale københavnere med interesse i vand, sport og hygge.

Tankerne og idéerne har hun puslet med i et stykke tid og også snakket med klubkammerater og andre foreninger i området om. Der var bred enighed, området kan udnyttes bedre, også nu, hvor vandsportsaktiviteter er i fremgang.

– Jeg kendte til nogle af de danske projekter, der er rundt omkring i landet, men efter en kort google-søgning fandt jeg frem til andre potentielle salgsargumenter, jeg kunne bruge overfor blandt andre Københavns overborgmester. Især var jeg inspireret af Det flydende foreningshus Nordhavn samt Vejle Kajakklub, Den flydende kajakklub, siger hun.

til anvendelse af foreningshuset under overskriften ”Skab et uderum for sportsklubber og byens borgere” og mailede dem til Københavns overborgmester Frank Jensen, miljøminister Lea Wermelin, By og Havn, Lokale og Anlægsfonden og en række andre interessenter, herunder Dansk Kano og Kajak Forbund.

– Fra alle har jeg fået positive reaktioner på mit forslag, siger hun og henviser blandt andet til det mailsvar, hun fik fra Frank Jensen.

Her skriver han blandt andet ”… Det er dejligt at høre, at du sætter pris på de naturkvaliteter, der er i området. Netop disse kvaliteter er en af årsagerne til, at Københavns Kommune har besluttet at medvirke til statens oprydning af ulovlige skibe og vrag i området. Jeg er enig med dig i, at området rummer et stort rekreativt potentiale, som skal komme så mange mennesker som muligt til gavn. Derfor arbejder vi sideløbende med rydningen med at afdække modeller for den fremtidige anvendelse af området. Ansvaret for Erdkehlgraven ligger i dag under staten og administreres af Miljø- og Fødevareministeriet. Derfor er det dem, der sidder for bordenden af arbejdet. Men jeg vil sørge for, at dit input bliver løftet ind i arbejdet.”

Svaret fortæller Louise, at hendes mission kan have lidt lange udsigter for at

lykkes, men nu har hun taget første skridt og ser positivt på fremtiden.

– Som min mor altid plejer at sige til mig: Louise, du har alt at vinde, intet at tabe, smiler hun, inden hun cykler hjem til Rødovre.

Det er bedre at lugte af hest end af hash.

Var Erhard Jacobsens svar på, erindrer jeg fra hukommelsen, at kommunen gav støtte til ungdomsarbejdet i en rideklub.

Måske, der venter støtte til Louise og hendes mission fra kommune og stat i nær fremtid.

kHer bor kaja ag d poloklubben i

Positivt svar fra overborgmester Midt under eksamenslæsningen og studiejobbet i almen praksis følte den medicinstuderende Louise ikke, at hun kunne trække den længere. I en overspringshandling fra eksamenslæsningen samlede hun alle sine tanker, argumenter og forslag

Som landsholdsspiller føler jeg mig også forpligtet til at gøre en indsats for at trække unge til den sport, jeg brænder for.

Louise Busk Nielsen

| 03-2020 37

ANMELDELSE

e

Boganmeldels

Ny bog

Bornholm og Christiansø rundt i kajak af Hans Ketil Tekst: Anders Krintel | Foto: Hans Ketil

I Magasinet fra oktober sidste år, kunne man læse om kajakentusiasten Hans Ketil fra Bornholm, der har været initiativtager til, at der hele vejen rundt langs Bornholms kyst, er blevet bygget shelters, så man nu kan ro øen rundt og undervejs sove i disse syv fine små bygninger. Hans Ketil har styr på Bornholm og Christiansø. Ikke bare lige sådan lidt overbliksagtigt, men som var kysterne omkring de to øer, hans egen bukselomme. Nu har Hans Ketil taget konsekvensen af sin egen entusiasme og skrevet en fantastisk bog om turen Bornholm og Christiansø rundt i kajak.

Og ja, den ligner i den grad et stykke snævert litteratur for kajaknørder, og umiddelbart skulle man tro, at det var som at skrive en hel kogebog om boller i karry, men nej. Denne fine bog på godt 160 sider er den nye bibel for enhver kajakroer, der vil have sat kryds på listen ved Bornholm.

Helt tilbage i 2011 blev min egen tur rundt om Bornholm til en artikel her i Magasinet, men havde jeg dengang haft Hans Ketils bog, ville oplevelsen have været endnu 38

| 03-2020

større. Måske ikke så meget på grund af de detaljerede og meget anvendelige beskrivelser af parkerings- og toiletforhold i de mange små havne, men snarere på grund af de mange guides til at finde frem

til store og små seværdigheder. Især de mange ubeskriveligt smukke klippeformationer man møder undervejs. Jeg høvlede eksempelvis bare forbi Randkløveskåret uden at ænse noget som helst.

Anmeldelse

Efter bogens knap 100 siders minutiøse gennemgang af turen rundt, følger 20 sider med praktisk gennemgang af 16 overnatningsmuligheder.

”Når du kommer nordfra, kan du godt ro forbi det uden at få øje på det, for skåret ligger nogenlunde parallelt med kysten og ses tydeligst, når du går ind i den lille vig lige syd for skåret”. s. 71 Hans Ketil har inddelt turen i otte etaper, hvoraf den ene er en afstikker til Ertholmene (Christiansø og Frederiksø). Turen rundt om selve Bornholm er godt 110 km og etaperne er mest tænkt som en inddeling af bogen og ikke en opskrift på hvordan man skal tilrettelægge sin tur. Dog tager bogen os med rundt i urets retning, og det giver mest mening at følge dette. Ellers tror jeg,

at man bliver lettere forvirret undervejs.

Krydset til Ertholmene er en specialistting på 18 km og forfatteren lægger betryggende megen vægt på sikkerheden i den forbindelse. Syv sider fylder Ertholmene i bogen, historie og beskrivelser, og det er rigeligt til, at jeg ærgrer mig gul og blå over, at jeg ikke selv fik denne del af turen med i sin tid. Jeg var i øvrigt heller ikke klar over, at der nu findes en kajakklub på Christiansø. Der er således nu hele fem kajakklubber derude på øerne i Østersøen.

Når det på nogen måde er muligt, får hans Ketil flettet en masse lokalhistorie ind og de fineste beskrivelser af, hvorfor

Bornholm og Christiansø rundt i kajak Forfatter: Hans Ketil Udgiver: Books on Demand Sælges: www.bod.dk Paperback, 166 sider Pris: 239 kr.

Ebog (ePub-format): 119 kr.

Udkom: 25.06.2020

| 03-2020 39

Anmeldelse

alle stederne undervejs hedder, som de gør. Det er så grundigt gennemarbejdet, at man som læser sidder tilbage med fornemmelsen af, at alt er kommet med.

Hver eneste store og lille havn er nøje beskrevet, hvert fyrtårn, hvert stenbrud, hvert røgeri, hver lejrplads, hvert rev. Besynderligt nok bliver det ikke kedeligt, men det skyldes formentlig den uhørte entusiasme, som det hele er skrevet med.

Efter bogens knap 100 siders minutiøse gennemgang af turen rundt, følger 20 sider med praktisk gennemgang af 16 overnatningsmuligheder. Derpå kommer

et værd at vide-afsnit, hvor Hans Ketil lige nedfælder alt det, der endnu ikke var kommet med andre steder. Lidt om fugle, lidt om vejret, lidt om friluftsliv, lidt om sproget, lidt om tang og lidt om snaps.

Det skal lige nævnes, at bogen også vil kunne egne sig som guide i fald man fx vil vandre langs kysten rundt.

Bogen rundes af med en separat og fascinerende historie om to polakker, der i 1954 flygtede fra Polen til Bornholm – 100 km i kajak. En fantastisk historie at få med, men den må du selv læse … og lad så det være klippehængeren indtil du selv får bestilt bogen.

40

| 03-2020

EL ITE White Surfkajak Byggeri Water Portræt

Talent- og eliteudvikling med atleterne i centrum

Rolf (hvid er kasket) træn ungdom i Hellerup Kajakklub

50-årige Rolf Martin Sørensen fra Hellerup Kajakklub er forbundets nye elitechef efter Tom Bundesen Faurschou.

Tekst: Lars Bo | Foto: Hellerup Kajakklub

– Jeg kan godt lide at arbejde med ""udvikling af mennesker”, og der skal ikke herske tvivl om, at min vision bliver at videreudvikle og skabe det bedste træningsmiljø. Det gælder både i forhold til at skabe resultater, men også et elitemiljø, der sikrer vores atleter gode rammer for at kunne præstere bedst muligt.

Det siger forbundets nye elitechef, Rolf Martin Sørensen, der de seneste otte-ni år har arbejdet med udvikling af elite og talenter i Hellerup Kajakklub og Talentcenter Hovedstaden, TCH. Han er jyde, født og opvokset i Holstebro, hvor han blev uddannet tømrer.

Videregående studier til først bygningskonstruktør og herefter arkitekt trak ham derefter til hovedstaden i slutningen af firserne. I dag bor han i Gentofte, driver egen arkitektvirksomhed og er gift med virksomhedskonsulent Arlette Gravlund med hvem, han har de 20-årige tvillingesønner William og Bernhart.

Frivilligt arbejde fylder Som det har været tilfældet for mange andre forældre, var det sønnerne, der trak ham ind i sporten og Hellerup Kajakklub, hvor Jacob Helly Juell-Hansen opfordrede ham til selv at begynde at ro og blive hjælper.

– Så blev jeg uddannet instruktør og træner og har siden været en del af

Hellerup Kajakklub. I dag træner jeg vores Kap U12, U14 og U16 med fast træning på Bagsværd Sø hver torsdag og i weekenden. Mine to sønner er også aktive. William ror kap på TCH og studerer under Team Danmark-ordningen, mens Bernhart har skiftet kap ud med trænergerningen. I dag er han frivillig træner for klubbens ungdomskaproere.

Selv er jeg også aktiv roer i klubben.

Min kone ror af og til, men hun bruger mere af sin fritid på langdistanceløb og triathlon, siger Rolf Martin Sørensen.

Frivilligt arbejde og samarbejde med frivillige har altid fyldt meget i Rolf Martin Sørensens liv, blandt andet samarbejdet med frivillige i den 13-årige periode, hvor han var leder af bygningsog beredskabssektionen hos Dansk Røde Kors, så TCH henvendte sig ikke forgæves, da han for fem år siden blev budt indenfor i ledelsen.

Passede på profilen – Som en del af TCH har jeg brugt megen tid på udvikling og organisering af det træningsmiljø, vi har på TCH for at skabe de bedste rammer og muligheder for atleterne. Rent praktisk har det blandt andet udmøntet sig i, at jeg de seneste fire år har været med på den årlige træningslejr i påsken og kørt bådtrailere til både Sevilla og Syditalien, siger han.

Forhandlinger og dialog med forbundets daværende elitechef og nuværende formand, Tom Bundesen Faurschou, har også været en del af hans arbejde hos TCH gennem flere år, herunder forbundets arbejde med landshold og elite, så derfor valgte han at sige ja tak, da Tom Bundesen Faurschou så sin afløser i ham.

– Tom mente, at jeg passede på den profil, forbundet søgte. Det snakkede vi så om, og da mine ønsker til struktur og udvikling kunne kombineres, valgte jeg at sige ja tak. Jeg kan godt lide at arbejde med udvikling, målsætninger og skabe struktur for udvikling af de bedst mulige rammer for sporten, og gennem mit arbejde som klubtræner og leder i TCH har jeg fået erfaring for at skabe et godt træningsmiljø som sikrer, at atleterne er i centrum og oplever deres behov blive varetaget i forhold til deres samlede ungdoms- og voksenliv. At få balancen mellem studie, karriere, træning og fritid til at hænge sammen. Men jeg er også bevidst om at være med til at skabe et elitemiljø, hvor vi er der for at blive de bedste, ikke de næstbedste.

Derfor skal vi også turde tage de rigtige beslutninger, der er nødvendige for at opnå målet som de bedste.

| 03-2020 41

TRÆNING

piration

Træning/Ins

Fællestræning i klubregi Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

42

| 03-2020

Træning

Det er oplagt, at man typisk træner sammen med folk med hvem, man passer godt sammen i tempo. Er det nødvendigt at justere lidt kan man benytte sig af mandskabsbåde eller nogen kan tage lidt af farten ved at binde en snor omkring båden. Er man imidlertid meget forskellige, kan man her lade sig inspirere af vores koncept i Kano- & Kajakklubben Vejle Å.

Her har vi haft succes med en struktureret fællestræning, hvor det eneste krav for deltagelse har været, at man skulle have et ur på båden. Dette ikke for at tage tid, men for fx at kunne tælle tag pr. minut.

Vores rekord er 14 MEGET blandede deltagere, men der kan sagtens være flere med.

Konceptet er enkelt. Vi har nogle markeringer på åen og/eller lægger nogle bøjer ud. Kl. 7.00 søndag morgen starter programmet, og så må folk selv finde ud af, om de vil gå lige på eller varme op inden.

Herefter er der tilrettelagt et program således at ingen bliver sat af. Sagt på en anden måde, så er det svært at blive sat på en 100-meter. Ja, et meget simpelt program kunne netop være fx 10 x 100 meter.

Men det er oftest slet ikke tempo det handler om. Det er snarere teknik og kontrol over kadence og balance. Derfor lyder en typisk del af et program fx, at man skal ro 500 meter med 66 tag i minuttet. Så ror folk så teknisk korrekt som muligt, mens de tæller 11 tag pr. 10 sekunder. Ofte er opgaven fx at ro en distance med fokus på benarbejdet i kajakken, fokus på isættet, optaget eller rotationen. Imens retter vi lystigt på hinanden, så alle forhåbentligt bliver teknisk bedre af træningen.

Hos os deler folk sig nærmest automatisk op i grupper. Har vi været 12 roere, har folk delt sig i tre grupper af fire. Når vandet har lagt sig efter de første og langsomste, starter anden gruppe og så fremdeles.

Det lille tegn ~ (en tilde) bruges til at angive kadencer, antal tag i minuttet.

e være:

Et par eksempler kunn

300-meterfestival Hovedoverskriften er her 10 x 300 meter.

• 2 x 300m Teknik med 1 sekunds tøvning* • 2 x 300m Kontrolleret med ~72 (tæl 12 tag pr 10sek) Fokus på ben!

• 2 x 300m Ros som 100-100-100 (opdelt ~66 – Fuld skrue - ~66) • 2 x 300m Kontrolleret med ~72 (tæl 12 tag pr 10sek) • 2 x 300m Teknik med 1 sekunds tøvning

* (Man skal holde bladet ét sekund lige over vandoverfladen inden hvert isæt. Det er sværere end det lyder til. For optimering af isættet).

| 03-2020 43

Træning

Noget med 400 m og fire 100-metere TO gange gennemføres: 4 x 400 m som: 1. ~66 med fokus på isæt og øverste hånd 2. ~66 med fokus på trækarm (albue) og optag 3. ~66 med fokus på benarbejde og rotation 4. ~66 med fokus på det hele 4 x 100 m.

12-dobbelttagsstart for fuld hammer og derefter kontrolleret

Men det er oftest slet ikke tempo det handler om.

Det er snarere teknik og kontrol over kadence og balance.

Pinsepinsler

• 500 m ~30 Tøv med pagajen ét sekund lige over vandoverfladen.

Træning af isæt.

• 500 m ~80 Tæl 10 dobbelttag på 15 sek.

• 1000 m ~78 (tæl 13 tag pr 10 sek) • 100 m fuld hammer • 1000 m ~72 (tæl 12 tag pr 10 sek) • 100 m fuld hammer • 1000 m ~66 (tæl 11 tag pr 10 sek) • 100 m fuld hammer • 1000 m ~60 (tæl 10 tag pr 10 sek) • 100 m fuld hammer

• 500 m ~48 Fokus på glidefase og højt tryk. Tæl 8 tag på 10 sek • 500 m ~80 Tæl 10 dobbelttag på 15 sek

1000-meterne ros med fuld fokus på teknik.

• 500 m ~60 Højt tryk og fokus på ben og rotation • 500 m ~80 Tæl 10 dobbelttag på 15 sek.

100-meterne ros midtvejs på tilbagevejen.

500-meterfest

• 500 m ~48 Fokus på glidefase og højt tryk. Tæl 8 tag på 10 sek.

• 500 m ~80 Tæl 10 dobbelttag på 15 sek.

• 500 m ~30 Tøv med pagajen ét sekund lige over vandoverfladen. træning af isæt.

• 500 m ~80 Tæl 10 dobbelttag på 15 sek.

De fem 500-metere ~80 startes med tre tag baglæns, inden der ros en start på 12 dobbelttag

44

| 03-2020

Nå, men det er vel kun fantasien hos initiativtageren/træneren, der sætter grænser. Du/I er velkomne til at få tilsendt en flok programmer til inspiration. Mail til anders@krintel.dk. Eller også er alle naturligvis velkomne på Vejle Å søndag morgen.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Kort & godt

Orienteringsruter på vandet – 5.000 kr. til “kom og prøv” arrangører DKF er gået sammen med Dansk Orienterings-Forbund og har oprettet nye orienteringsruter med naturformidling på vandet.

Du finder ruterne med hjælp af app’en “ TravelTales”. TravelTales findes til iPhone og Android.

Ruterne er udviklet i tæt samarbejde med diverse kajakklubber, naturvejledere og naturcentre fra hele landet. Vi ønsker at takke Friluftsrådet for støtten til udvikling af ruterne.

Indtil videre er der orienteringsruter på vandet ved Silkeborgsøerne, Naturpark Lillebælt, Mols Bjerge, Nationalparken Skjoldungernes Land og Maribosøerne.

Der er 5.000 kr til de klubber, som ønsker at stå for en “kom og prøv rutenaktivitet" de steder, hvor ruterne er tegnet.

Inspiration til vinteren Mange kajakklubber rykker ind i svømmehallen over vinteren. Her er det muligt at gennemgå færdigheder og øve diverse redninger. Mangler du lidt inspiration til øvelser, som du kan bruge over vinteren, så er der masser af inspiration på www.dgi.dk/traenerguiden

Uddannelse Vi følger op på forårets mange velbesøgte digitale møder: Efteråret byder på mulighed for • onlinekurser på idrættens e-læring • videomøder om jubilæum Arbejdet med en fælles instruktøruddannelse for touring/tur, fitness/kap og surfski skrider frem. Vi arbejder på at teste den nye uddannelse i foråret 2021.

Pilotprojekt i 361: IPP- og træneruddannelse for tidligere og nuværende kraftcenterroere: Få dit IPP-bevis og bliv træner og instruktør.

Vintertræning til årets frigivne? Husk, at det er nu, man skal forberede sig til vinteren: Test jeres redningsprocedurer, regler for frigivelse og hjælp dine klubkammerater til også at ro sikkert om vinteren. Vandet er dejlig varmt, så skal man prøve tingene af, er det nu! | 03-2020 45

ELITE

TÅLMODIGHEDEN TESTET I 2020 En nærmest aflyst landsholdssæson fik sit foreløbige punktum med sprintlandsholdets udtagelsesstævne på Bagsværd Sø den første weekend i september.

Tekst og foto: Lars Bo

Billedet på en anderledes og helt uforudsigelig sæson præget af Covid19 blev taget på Bagsværd Sø den første weekend i september, hvor René Holten Poulsen i enerkajak samt Morten Graversen og Simon Schuldt-Jensen i toerkajak vandt det første af to udtagelsesstævner i den interne kamp om at få mulighed for at kvalificere de to bådtyper til OL ved kvalifikationsstævnet i Duisburg til maj næste år.

Det første udtagelsesstævne var oprindeligt programsat til Spring Regatta tilbage i april, men som mange andre nationale og internationale stævner samt mesterskaber, spændte corona ben for afviklingen. Således også for det DM, som var søsat nævnte weekend, men i stedet blev til et mindre sjællandsk mesterskab med mulighed for at give ungdomsroerne tiltrængt konkurrenceaktivitet og plads til sprintlandsholdets interne udtagelse.

Efter udtagelsesstævnet mødte magasinets udsendte sportschef Lars Robl for at gøre status på 2020-sæsonen indtil videre.

– Den her sæson har stillet store udfordringer til atleternes tålmodighed og målrettethed, men så sandelig også til 46

| 03-2020

Lars Robl

deres fleksibilitet og vedholdenhed. I den forbindelse har nogen haft nemmere ved det end andre. Line Langelund Eriksen, som desværre stoppede karrieren under pandemien, er nok det tydeligste eksempel, men helt generelt har det været en udfordring for atleterne – i varierende grad – at holde motivation og fokus. Det skyldes, at stævnerne gang på gang er blevet aflyst, og når en aflysning rammer, så bliver det sværere og sværere at tro på, at det næste stævne eller mesterskab bliver til noget, forklarer han.

For atleterne på Elitecenteret ”imploderede” den planlagte sæson under træningslejren i Florida tilbage i marts, hvor USA lukkede eget luftrum ned for flytrafik udefra, så landsholdet måtte tage ”flugten” over Canada og med 48 timers forsinkelse kom hjem til en dansk hverdag med corona-restriktioner.

Ros til atleterne – For at afspejle restriktionerne i det omkringliggende samfund for at mindske smittespredning og bryde smittekæder, men for at kunne fortsætte træningen, indførte vi selv skarpe restriktioner i den daglige træning, såvel i bådhallen

som styrketræningslokalet. I starten var styrketræningslokalet lukket ned i en lang periode, og atleterne måtte træne på alternativ vis derhjemme. Det satte nogen begrænsninger i forhold til det, vi kendte til, men atleterne håndterede situationen på bedste vis med stor disciplin og målrettethed og med stor støtte fra Team Danmarks eksperter. På den måde er det lykkedes for os at komme godt gennem en svær tid, og det fortjener atleterne al mulig ros for, siger Lars Robl og fortsætter: – Det betyder, at vi på nuværende tidspunkt har opbygget et momentum i forhold til det, vi hører om hos nogle af vores konkurrenter. Et momentum, som jeg synes, vi skal passe på, når vi går ind i sidste del af 2020 og det nye OL-år 2021.

Derfor har vi alle – trænerstab og atleter – været meget bevidste om de risici vi tager ved deltagelse i de få aktiviteter, der ikke er blevet aflyst.

Set i bakspejlet havde han gerne set, at hensynet til atleterne var trådt tydeligere frem hos det internationale forbund, der i stedet for tidligt at lukke sæsonen ned, forsøgte at se tiden an med mange aflyste stævner og mesterskaber til følge.

Elite

– Jeg ved fra andre atleter og forbund, som jeg kender udenfor vores sport, at de har grebet det forskelligt an. Blandt dem det internationale fægteforbund, der tidligt tog beslutningen om at lukke ned for alle internationale konkurrencer, regionale mesterskaber og World Cups i 2020 for at give atleterne og organisationerne rundt om atleterne ro til at forberede sig til det OL, der kommer næste år. Hvis jeg var vores internationale forbund og med de aflysninger, vi har set komme gang på gang, så ville jeg nok tidligere være kommet til den erkendelse, at sæsonen for internationale konkurrencer var for håbefuld.

Det er klart, at man bør gå efter at afvikle de konkurrencer, som atleterne lever og ånder for, men det skal vejes op mod den ulempe det er, at atleter og organisationer holdes i ”et højt beredskab" til at være klar over længere tid. Det slider i længden. Så havde det været bedre at lukke tidligt ned for at give atleterne ro til at udvikle sig og forberede sig på næste sæson, siger Lars Robl.

Næste sæson bliver vanvittig lang og spændende, blandt andet på grund af vores eget VM sprint i København kort tid efter OL i Tokyo.

Lars Robl

Pandemiens udvikling internationalt har forbundet monitoreret kontinuerligt for at afveje den sportslige relevans og udbytte op mod sundhedsrisici for de stævner og mesterskaber, som kunne blive afviklet.

Derfor måtte forbundet se sig nødsaget til at aflyse dansk deltagelse i september og oktobers Olympic Hopes Regatta, World Cup sprint og EM maraton.

– Det var en beslutning, som den sportslige ledelse traf sammen med det politiske lag i forbundet, og jeg mener, at det var den rigtige beslutning. Holdningen fra bestyrelsen og resten af organisationen

er utvetydig. Der må og skal ikke være tvivl om, at folkesundheden er vigtigere end sporten. At vores primære fokus er på det sundhedsmæssige aspekt for atleterne, de ansatte, de pårørende og det omgivende samfund. Og blot to dage efter, vi traf beslutningen, steg smittetallene i landene omkring værtslandet Ungarn, der som konsekvens lukkede for sine grænser, forklarer Lars Robl.

Lang og spændende sæson Han ser nu frem til den nye sæson, som er planlagt i forhold til træningslejre og deltagelse i stævner og mesterskaber.

– Næste sæson bliver vanvittig lang og spændende, blandt andet på grund af vores eget VM sprint i København kort tid efter OL i Tokyo. Ved begge stævner vil vi gerne og skal levere fra øverste hylde, men det betyder samtidig, at vi skal passe på atleterne i den proces. Det styrende mål for 2021 er og bliver OL, og vi har senest hørt, at IOC træffer beslutning om OL´s skæbne omkring årsskiftet. Med | 03-2020 47

Elite

Vi har et godt potentiale hele vejen ned, så det, der ligger mig på sinde, er at få synergien frem.

Lars Robl

de scenarier og data, som er kendte nu, håber og tror IOC, at OL bliver afviklet i en eller anden form. Kommer der en vaccine, som bliver tilgængelig forinden, bliver der ingen problemer. Ellers kan det blive et OL med restriktioner på tilskuersiden og stram styring af atleterne. Under alle omstændigheder tror jeg selv på, at hvis der er ét sted i verden, hvor OL kan gennemføres under den fornødne styring, så er det i Japan, hvor disciplin og struktur er grundlæggende i kulturen og samfundet, siger Lars Robl.

Givet er det så, at damernes firerkajak, der har kvalificeret sig, kommer med, men Lars Robl håber og tror også, at herrerne kommer med gennem kvalifikationen i maj.

Og efter OL venter så VM på hjemmebane.

– Til VM håber jeg, at vi kan stille en stor og bred trup for også at demonstrere, hvad vi kan på hjemmebane og udnytte den fordel, der ligger i at være i kendte rammer. Og jeg forventer ikke at få problemer med at sætte atleterne op. Med et OL og VM samme år giver det de allerbedste atleter en unik mulighed for at ro sig til medaljer ved de to største internationale mesterskaber i en og samme sæson, siger Lars Robl.

Men et er, at sæsonen bliver lang på grund af OL og VM, noget andet er, at sigtet på Elitecenteret allerede nu også er rettet mod OL i Paris i 2024.

– Et udskudt OL i Tokyo betyder, at der kun er tre år til Paris. Det perspektiv har vi allerede nu, hvor vi står overfor at øge indtaget på Elitecenteret. Her er det ikke nok at sikre tilstrækkelig kvalitet og redundans i forhold til indsatsen i Tokyo, men også i forberedelserne frem mod Paris. Her har vi heldigvis mange unge og lovende talenter på vej, om end der endnu er et stykke vej op til det internationale niveau. Men vi har potentialet takket være det store og 48

| 03-2020

kontinuerlige arbejde, der er gjort i vores klubber og kraftcentre landet over, og det skal vi sørge for at videreudvikle fra, siger Lars Robl og fortsætter: Window of opportunity – De senere år har vi arbejdet på at skabe en tydeligere struktur i vores elitearbejde – såvel organisation, som procedurer, men det kan og skal vi blive bedre til. I den forbindelse har vi taget hul på strategi 2028 med mellemfaldende mål i 2024.

For 2028 tager vi udgangspunkt i det ”end-state”, vi gerne vil opnå i 2028.

Hvordan skal DKF´s elitestruktur og elitearbejde se ud i 2028? Hvad er det denne struktur og dette arbejde skal kunne levere – både resultater og proces? Det omfatter både sprint, maraton og polo. Når vi først har defineret ”end-state”, så kan vi begynde at bryde dette ned i konkrete procesmål eller indsatsområder samlet i en strategi, der er sekvenseret i tid og rum. Der er mange udfordringer, men de kan og skal løses. På sprint er vi blandt andet udfordret af, at vi har vores Elitecenter ved Bagsværd Sø, hvor det altid har ligget, men vi har jo også et rigtig godt potentiale i Jylland langt fra Elitecenteret.

Afstanden og geografien repræsenterer en udfordring, som man endnu ikke har fundet en løsning på. Dem skal vi prøve at løse. Det kan være et nationalt Elitecenter et sted og nogle subelitecentre andre steder, det kan være et på Sjælland og et i Jylland. Det må vi prøve at finde ud af. Det handler om at få endnu mere kvalitet og fokus i bestræbelserne på at bringe vores talentmasse frem til højeste internationale niveau, så vi kontinuerligt kan levere på højeste niveau.

En strategi for det langsigtede perspektiv giver ifølge Lars Robl også god mening i den forstand, at Team Danmark er begyndt at arbejde med masterplaner i et otteårsperspektiv i stedet for de nuværende fire.

– Team Danmarks skifte har åbnet et window of opportunity, som vi skal udnytte.

Både for sprint, men også for polo og maraton. Vi har lige lavet disciplinanalyse for polo og en revideret for maraton til erstatning for en tidligere. Polo rummer stort potentiale, og maraton har de senere år skabt en fantastisk fremgang, der har givet

genlyd hos Team Danmark og rundt omkring. Den opmærksomhed skal vi udnytte til at skabe bedre forhold for maraton, så både maraton og polo er procedurebeskrevet i den strategiproces, bestyrelsen skal behandle og Team Danmark skal koble sig på og understøtte, siger han.

Generelt føler Lars Robl, at forbundet og sporten står et godt sted for det videre arbejde.

– Vi har et godt potentiale hele vejen ned, så det, der ligger mig på sinde, er at få synergien frem. Få endnu mere sammenhængskraft i organisationen.

En sammenhængskraft, der bygger på klarhed, gennemskuelighed, gennemsigtighed og selvfølgelig tillid. Den sammenhængskraft skal vi have skabt og udviklet.

Men der er også noget vi – som samlet organisation - skal være opmærksomme på. Der er rigtig meget hjerteblod, energi og engagement i Dansk Kano og Kajak Forbund. Det gælder både vores atleter, vores dygtige trænere og atleternes forældre. Men der er et behov for at denne energi og engagement bliver styret, så det får den rette effekt. Det er min oplevelse – på baggrund af mine to og et halvt år i stillingen – at vi har en kultur, hvor vi ikke rigtig bruger den organisation, vi sammen har skabt og udviklet. Der er en tendens til, at såfremt man er uenig i de beslutninger, der bliver truffet af organisationen, så er det legalt at ”kortslutte” kommunikationsvejene i bestræbelserne på at blive hørt eller føre sit budskab frem. Vi må for alt i verden ikke ødelægge engagementet og energien, og vi skal kunne rumme og tåle at være uenige. Det gælder alle niveauer i organisationen, for det er i uenigheden, at det nye opstår. Men... jeg vil appellere til, at vi alle bruger den organisation, vi i fællesskab har skabt over de 100 år, DKF har eksisteret. Den organisation og struktur så jeg gerne brugt, så forældre kontakter klubber eller kraftcentre, hvis der er noget, de er utilfredse med. Herfra kan klubber og kraftcentre så tage den videre til den sportslige ledelse, der kan tage den til det politiske niveau. Med lidt mere disciplin og større gennemsigtighed og klarhed i procedurerne, så kan vi sammen overkomme den udfordring og få den løst. Det skal nok gå, vi står et godt sted, så jeg er meget fortrøstningsfuld, siger han.

DKF og Tryg Et stærkt samarbejde til glæde for dig med kano og kajak DKF har indgået en aftale med Tryg om forsikringer, der er tilpasset kano- og kajakentusiaster. Samler du dine forsikringer gennem aftalen, får du fx 40 % rabat på din kano- eller kajakforsikring.

Vil du vide mere Du kan læse mere om vores samarbejde på https://tryg.dk/partner/dansk-kano-og-kajak-forbund

Ring ti 44 20 l os på 23 32

Elite

PLAKAT OG LOGO ER PÅ PLADS Det lækre plakatdesign og logo er på plads for VM2021. Der er udarbejdet to plakater: en med kano og en med kajak. Logoet forestiller Danmarks stolte nationalfugl, svanen, som en stærk, omfavnende figur for mesterskaberne.

Tekst: Ulla Pedersen, Event Manager | Illustrator: Lasse Bekker Weinreich

Inspirationsmøderne i januar/februar gav VM2021 og jubilæumsteamet masser af fantastiske idéer. En af idéerne var svanen, som maskot for VM2021.

Det omsatte vi til, at svanen også skulle være en del af VM-logoet.

Svanen skal visuelt være lig med stolthed, styrke og Danmark. I Dansk Kano og Kajak Forbund er vi stolte over at være værter for VM2021 i vores 100-årsjubilæumsår. Svanen er den flotteste vandfugl og den ypperste, ligesom VM i Sprint er det største indenfor kano og kajak. I sit udtryk viser den råstyrke, når de bedste mænd og kvinder konkurrerer om VM-medaljer. Dansk Kano og Kajak Forbund omfavner mange discipliner og events i det store vingefang – og strækker hals for at få det hele med, når det går løs på Bagsværd Sø!

ikke mindst, så hører svanen jo også til i vandet og omkring vandet i samspil med kano- og kajakroerne. Med et vingefangsafstand til hinanden i øjeblikket er vi sikre på, at der også er nogle sjove historier om dit møde med svanen rundt om i Danmark.

Vi har startet en samling af sjove, skræmmende, grinende, gruopvækkende svanehistorier fra livet som padler. Hvad skete der de(n) gang(e), du har mødt en svane i kajakken eller kanoen eller på SUP-boardet? Send gerne din historie og/eller billede til os: Event Manager Ulla Pedersen: unp@kano-kajak.dk eller via facebook-gruppen: “Os der glæder os til VM 2021 på Bagsværd Sø”. Du bestemmer selv, hvor mange ord du vil bruge på det. Vi trækker lod om VMplakater m.m. til de bedste historier/ billeder d. 1. december 2020.

Præmier til de bedste svane-historier Den hvide svane signalerer også bæredygtighed og økologi. Sidst men

Det er Lasse Bekker Weinreich, som har tegnet og illustreret VM plakaten og logoet.

Se mere om Lasse på hans hjemmeside blaekr.com

Plakaten Plakaten kan bestilles fra d. 1. oktober 2020, som julegave sammen med andre lækre produkter fra Dansk Kano og Kajak Forbund. Køb plakaten og andre produkter i webshoppen på kano-kajak.dk.

50

| 03-2020

Elite

Det tilbyder vi dig som frivillig Udover en fantastisk oplevelse til det ypperste kanoog kajakevent, vi kan afholde på dansk jord, så tilbyder vi alle frivillige en tøjpakke og forplejning. Tøjpakken vil afhænge af antallet af dage, du bruger på eventet.

VM2021

søger frivillige VM2021 på Bagsværd Sø søger frivillige til ledende poster, som har mulighed for både at give en hånd med i planlægningen og til selve eventen.

Tilmelding Tilmeld dig på vores nye frivilligsystem, som du finder via Dansk Kano og Kajak Forbunds hjemmeside: kano-kajak.dk.

Tekst: Ulla Pedersen | Foto: Nikolaj Skotte

Er du eksempelvis vores nye frivilligansvarlig eller app content manager eller sikkerhedsansvarlige eller noget fjerde.

Eller vil du være med til at designe din helt egen stilling med det indhold, som gør, at både du og VM får merværdi?

– Vi tager en personlig snak med dem, som melder sig til de ledende poster, så vi er helt sikre på et godt match, siger VM Event Manager Ulla Pedersen.

– Til world cuppen i 2015 var der nogle frivillige, som havde alt for meget arbejde. Til VM2021 er planen at lave små lederteams på to-tre personer, så der både er en at dele opgaverne med, så man ikke skal være til stede 24-7, men også er en at sparre med, når der er udfordringer, der skal løses.

Hvis du ikke tænker dig selv på en af de ledende poster, men gerne vil være med på stadion, når det går løs, så kan du

også allerede nu indikere din interesse på kano-kajak.dk. Her sender vi information ud til de interesserede efterhånden, som milepælene og “jobopslagene" bliver defineret.

Hvorfor være frivillig?

Som alting her i livet, så er frivilligt arbejde en prioritering.

– Jeg er selv frivillig træner i en forening, fordi min søn er udøver, og der manglede en træner, siger Ulla Pedersen.

– Min hjælpetræner er en dreng fra 8. klasse, som synes, det er sjovt at hjælpe til, men helt sikkert også føler sig betydningsfuld.

Undersøgelser viser, at de fleste er frivillige for at hjælpe andre og gøre en forskel. Men også fællesskab og socialt netværk har en stor betydning. Og sidst men ikke mindst, så skal det være sjovt.

– World cuppen i 2015 var hårdt arbejde for rigtig mange af de frivillige, men der var god humor undervejs, hvilket gav en rigtig god fællesskabsfølelse, siger Ulla Pedersen og tilføjer: - Opgaverne blev løst med et smil på læben, og alle var gode til at hjælpe hinanden, hvilket helt sikkert var med til, at det internationale forbund trygt tildelte Danmark VM2021.

For mange af de unge frivillige, så kan frivilligt arbejde give dem en stor fordel, når der skal søges lønnet arbejde sidenhen.

– Til world cup i 2015 skrev jeg flere anbefalinger til flere af de centrale unge frivillige, og jeg blev efterfølgende ringet op af et firma, som ville høre nærmere om en jobkandidat, som de påtænkte at ansætte, fortæller Ulla Pedersen.

| 03-2020 51

To world champions and everyday heroes.

In times as rough as these, exercise might not be top of mind.

But it should at least be up there, close to the peak.

Because exercise improves your physical and mental health.

And right now you really need both.

@craftsportsweardk | www.craftsportswear.com