8800 kano & kajak 02 2017 web (2)

ET MAGASIN

17

Nr. 02 · Maj 20

LSE

ANMELDE

Craft og an Leatherm

TEMA

Tour de Gudenaa FRA SIDE 24

Mastertonserne inviterer alle til fælles træning SIDE 06

10

Træmanden fra Struer

30

Drømmetur på godt og ondt

EVENTYR · MILJØ · TRÆNING · SURF · POLO · KORT NYT www.kano-kajak.dk

42

Anders, kirken og kajakken

Ole Torp Dansprint ApS. Strandmarksvej 27C DK-2650 Hvidovre 2

| 02-2017

Phone: +45 44 69 88 00 Mobile: +45 20 11 88 00 Web: www.dansprint.com

www.nelo.eu nelo@nelo.eu facebook.com/nelokayaks

Indhold 06 Mastertonserne ror både for alvor og for sjov

Nogle gange er vi mange, og andre gange er vi kun en smal gruppe. Det skifter. Men gruppen er aldrig så smal, at man ikke kan finde en at ro med.

10 Træmanden fra Struer 12 Næsten forfra med para

06

14 Craft, Extreme Active 2.0 – CoolMax 16 Børnerekruttering: Fem problemer og 20 løsninger 18 Qajaasaarneq – Grønlandsk rebgymnastik 21 Kære Joan 22 Det sker 24 Holstebro-piger var dødsensrædde, tudede og havde ondt alle steder 28 Drømmetur på godt og ondt 31 VM sprint i 100-års jubilæumsgave 34 Leatherman Signal 36 Kajakpolo mangler dommere 38 Anders, kirken og kajakken

ANMELDE

LSE

Craft og Leatherm an

42 Pattedyr i saltvand 45 DM i kajakslalom i vandfaldet Silkeborg 46 På vej til VM – Surfcup 1

i dette

48 Korsør Roklub har fokus på fællesskabet 50 Fra høje bølger til højsommer …

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 02 · Maj 2017

34 18

38

46

Qajaasaarneq – Grønlandsk rebgymnastik Et udfordrende supplement til din rulletræning.

Kajakpolo mangler dommere Chefdommer HansHenrik Møller har påtaget sig opgaven med at få opkvalificeret de nuværende dommere og tiltrække nye.

Korsør Roklub har fokus på fællesskabet Klubben vil styrke fællesskabet mellem gruppen af baglænsroere og kajakroere.

jælper Din lille h n i ødemarke | 02-2017 03

LEDER

En fin forårsweekend med stor betydning

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf 4326 2094 Åbningstid Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Weekenden 24.-26. marts er en af de weekender, som bliver svær at overgå.

Først lykkedes det for os at vinde retten til at være vært for VM sprint i 2021. En kæmpe opgave, en kæmpe del af at kunne fejre DKF’s 100 år jubilæum og en kæmpe mulighed for at vise kano og kajak i hele sin mangfoldighed til danskerne.

Dernæst blev designet og det ansvarlige arkitektteam bag det nye rostadion valgt af juryen. Det forblev hemmeligt i 14 dage, at AART Architects fik opgaven, men opgaven blev vundet denne forårsweekend.

Så samledes små 50 deltagere til et B&U trænerseminar i Fredericia – det hidtil største seminar af den type i DKF. Senere på weekenden kunne det afsløres, at der er fremgang på B&U siden – 6% vækst fra 2015->2016.

Weekenden fortsatte med at markere sig. Under DKF´s temadag, lørdag, blev den nye partneraftale med Opel offentliggjort. DKF’s medlemmer kan nu billigere blive bedre kørende.

Søndag vedtog DKF’s årsmøde, at tiden var inde til at sende et klart signal om rummelighed og reviderede formålsparagraffen, så den afspejler, at kano og kajak er mangfoldigt. Årsmødet vedtog enstemmigt: “Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) er hovedorganisation for kano- og kajakidrætten i Danmark...DKF rummer alle aktiviteter, hvor udøveren ser i sejlretningen og benytter en pagaj, grønlandsåre eller paddel til at bevæge fartøjet fremad. “ligesom ændringer i konkurrenceregler f.eks. med inklusion af SUP blev vedtaget. Der blev også vedtaget ændringer i brugen af IPP-systemet, som skal sikre kvaliteten og nytten af systemet også i fremtiden.

Weekenden markerede desuden starten på en ny sæson og på en ny olympiade.

En anledning for vores bedste atleter til at overveje deres fremtid. Her skal lyde en stor tak for indsatsen til de, der har valgt at lægge pagajen til side – I har gjort meget for sporten.

De, som tager en tænkepause, håber vi at se igen i 2018.

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk Journalist Ann Kerol Mobil 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf 7584 1200 www.mediegruppen.net Annoncer Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontak@vendemus.dk

Med afsæt i en fantastisk forårsweekend er kursen sat mod fremtiden. Først venter en sæson, der byder på Tour De Gudenaa for halvtredsende gang. Så venter en fremtid, hvor DKF fortsat favner bredt, både i aktiviteter, discipliner og medlemmer. En fremtid, hvor DKF gør sig klar til at blive 100 år ung og forbereder sig på de næste 100 år.

Så kan man kun blive glad og glæde sig endnu mere over, at hovedsæsonen 2017 er begyndt.

Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 20.000 ex.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

MG 8800

Miljø Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomstog FSC mærket trykkeri.

God læselyst!

Ole Tikjøb, formand, DKF

OPEL PARTNER PROGRAM Vi ønsker Dansk Kano- og Kajakforbund velkommen til Opel Partner Program.

» Registrér dig nu på partner-program.dk og få

din personlige adgang til Opel Partner Program!

» Brug adgangskoden DKF2017

REGISTRÉR DIG PÅ WWW.PARTNER-PROGRAM.DK

TRÆNING

Mastertonserne ror både for alvor og for sjov Facebookgruppen ”Mastertonserne” mødes fast hver lørdag under den Hvide Bro ved Mølleåen, og der bliver roet og trænet sådan for alvor, men gruppen glemmer aldrig at have det sjovt og at få alle med.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Lene Thygesen og Ann Kerol

06

| 02-2017

Træning

Under den Hvide Bro ved Mølleåen samles der ikke kun en båd med to hver lørdag, men en hel flok tonsere fra gruppen ”Mastertonserne”.

Gruppen har haft deres faste mødested ved den Hvide Bro hver lørdag kl. 9.10 året rundt i de nu fire år, hvor Mastertonserne har sat hinanden stævne ved broen – primært fra de omkringliggende klubber; Gladsaxe Kano og Kajakklub, Nybro-Furå Kano og Kajakklub, Skovshoved Roklub samt 361 Kano og Kajakklub.

Hvide Bro blev udpeget som mødested, fordi der fra hver af disse klubber kun er 10 minutters roning ud til broen, hvor vandvejene fra Gladsaxe, Nybro-Furå og Radiobugten mødes – og det passer med, at man kan ro hjemmefra klokken 9.00.

Men alle er velkomne som medlemmer i gruppen uanset alder, tilhørssted, køn og færdigheder, for der stilles ingen krav til hverken alder eller kunnen for at blive medlem.

Succes fra starten Mastertonserne er vokset op som en åben facebookgruppe, der blev etableret den 4. maj 2013 af de to initiativtagere, Kristina Velser fra Skovshoved og Lene Thygesen fra Gladsaxe. I dag tæller gruppen 274 medlemmer, som kommer fra klubber over hele landet fordelt på medlemmer både over og under 35 år af begge køn – så navnet Mastertonserne er måske blevet lidt misvisende, erkender Lene Thygesen.

– Selve idéen med at stifte gruppen har altid været at skabe en platform, hvor alle, der har lyst til at træne sammen eller bare komme for at ro motion og have det sjovt med andre roere, kan mødes på et mere uformelt plan og skabe lidt fællesskab og kontakt på tværs af klubberne, siger hun.

Gruppen har været en succes lige fra starten, og det viste sig hurtigt, at det ikke kun var masterroere, der meldte sig ind, men roere i alle aldersgrupper og med forskellige baggrunde.

– Siden start har vi som regel været omkring 15 roere hver lørdag, men ikke altid de samme. For det er en åben gruppe, hvor man kan komme, når man har lyst og tid. Vi er således et uforpligtende fællesskab, siger Lene Thygesen.

Det er vigtigt for hende at understrege, at man ikke skal holde sig tilbage, selvom man ikke er den hurtigste roer. For gruppen kan rumme alle.

– Nogle gange er vi mange, og andre gange er vi kun en smal gruppe. Det skifter. Men gruppen er aldrig så smal, at man ikke kan finde en at ro med, som matcher ens eget niveau. Vi gør meget for at hjælpe hinanden og ikke lade nogen sakke bagud, siger Lene Thygesen.

Sjov og alvor For de, der har lyst til at træne og mødes oftere, er der mulighed for i gruppen på Facebook at lave aftaler på kryds og tværs af klubberne. Her kan der indgås

| 02-2017 07

Træning

Trods navnet, er Mastertonserne for alle aldre og begge køn.

aftaler om at mødes på andre ugedage end lørdage – og den mulighed benyttes flittigt.

Gruppen åbner også op for socialt samvær klubberne imellem, og ofte mødes gruppen efter træning om lørdagen i Gladsaxe, hvor der er kaffe, kage og hyggesnak.

Der arrangeres også klubbesøg og fælles weekendture. Og det får medlemmerne rigtigt meget ud af, for som Lene Thygesen siger, så er det altid sjovt at høre, hvordan de indretter sig i de andre klubber samt at møde nye ansigter. Men på vandet er vi seriøse, slår hun fast.

– Mange af os har ure med og laver intervaltræning. Det er ikke altid, at vi har tilrettelagt et program, når vi mødes, mens vi andre gange på Facebook har aftalt et program. Det har vi ikke nogen fast regel om. Men vi er seriøse, og der bliver tonset igennem, når vi er på vandet, siger Lene Thygesen, der selv er en dygtig maratonroer med flere medaljer og deltagelse ved stævner i både ind – og udland siden hun var 14 år gammel med sig i bagagen.

– Lige nu vil jeg ikke udelukke, at jeg stiller op til DM Maraton 2017. Det er det stævne, jeg så småt er begyndt at træne mig op til – og her benytter jeg flittigt Mastertonserne, som en af mine træningsplatforme, siger hun.

08

| 02-2017

Venner mødes En af de ting, som Facebook kan, er at skabe ny kontakt mellem gamle venner og bekendte. Og netop det skete for Pernille Lillelund fra Skovshoved, da hun tilmeldte sig Mastertonserne.

Hun ”genfandt” sin gamle makker Liselotte Broberg fra Nybro-Furå.

– Det var et dejligt møde. For Liselotte og jeg roede meget sammen som helt unge, da vi for 24 år siden stillede op til Maribo Maraton. Så vi fandt hurtigt sammen igen.

Lige nu træner vi sammen, når vi mødes med de andre tonsere, og så har vi selv bygget et træningsprogram op, som vi følger, siger Pernille Lillelund, der lige nu sammen med Liselotte træner til DM Maraton 2017.

Et gensyn med en god makker og veninde er dog ikke det eneste Pernille Lillelund har fået ud af at tilmelde sig Mastertonserne – hun er også blevet medlem i en ny klub.

– Jeg har i flere år været medlem i Skovshoved Roklub, men har nu også søgt om medlemskab i Gladsaxe Kano og Kajakklub, så jeg nu har dobbelt medlemskab, siger hun.

Og Pernille Lillelund er ikke det eneste nye medlem, som Gladsaxe har fået med dobbelt medlemskab.

Pernille Lillelund og Lene Thygesen.

– Vi er flere, der er blevet medlemmer, netop fordi Gladsaxe er en klub, hvor der sker en masse ting, og som på det sociale plan ofte er omdrejningspunktet for Mastertonserne. Så er det jo tilmed en rigtig hyggelig klub, der ligger perfekt tæt ved både sund, å og sø, fortæller Pernille Lillelund, der stadig er tilknyttet sin gamle klub Skovshoved Roklub.

Så på mange måder er Mastertonserne et mødested for kano – og kajakroere, hvor gamle venskaber genoptages, nye makkerskaber knyttes og medlemmer fra klubber over hele landet kan finde et rofællesskab på alle niveauer, når tiden og lysten er til det.

Gruppen er åben for alle – find dem på Facebook under Mastertonserne.

ACTIVE EXTREME 2.0

CHANGING THE GAME ONCE AGAIN Active Extreme 2.0

400,-

inkl. moms

CRAFTSPORTSWEAR.COM | 01-2017 09

BUTIK

Flemming Normann Nielsen har netop lagt sidste hånd på denne kajak.

ajak kan Din Struer k som ny blive så god

Træmanden fra Struer Hos Struer Kajak reparerer og omlakerer Flemming Normann Nielsen gamle trækajakker, og kunderne kommer fra det meste af Europa, ja fra hele verden.

Tekst: Lars Bo | Foto: Lars Bo

For et halvt år siden fik Struer Kajak en henvendelse fra en ungarer.

Han havde hørt, at Struer Kajak reparerede og omlakerede gamle trækajakker.

En sådan havde han og ville gerne køre til Struer for at få den ført tilbage til den stand, kajakken havde fra ny.

– Da jeg en uges tid senere var færdig med kajakken, ringede vi til ham. Umiddelbart efter satte han sig i bilen for at hente den, så spændt var han, og heldigvis blev han meget glad for resultatet.

Det siger Flemming Normann Nielsen, der det seneste halve år har mærket en større og større interesse fra indehavere af gamle Struer-kajakker. I det tidsrum har han repareret og omlakeret fem-seks kajakker og var ved at lægge sidste hånd på en, da magasinet kom forbi.

– Kunderne kommer fra hele Europa, ja fra hele verden. En dag fik vi en mail fra Japan med vedhæftede fotos. Den måtte

10

| 02-2017

vi desværre sig nej til, for fineren stod ud til alle sider. Men ellers kan vi reparere det meste, siger han.

Kyndige hænder Og trækajakkerne er i kyndige hænder hos Flemming. Den 54-årige lakmand kan skilte med over 30 års erfaring med Struers trækajakker.

Han begyndte under Struers storhedstid som arbejdsdreng tilbage i 1978. Dengang havde Struer nærmest monopol på konkurrencekajakker, og medarbejderne arbejdede på akkord med en årlig produktion på 400 kajakker.

– Da jeg blev ansat, havde produktionen rundet de 10.000 kajakker, og i min

Butik

Det er som sådan ikke noget nyt, at vi reparerer og omlakerer. Det har vi altid gjort. Det nye er, at vi nu også reparerer i glasfiber og kulfiber, det havde vi ikke førhen.

tid har jeg været med til at lakere 5.0006.000 kajakker, siger Flemming, der i alle år har været lakmand.

Den store produktion holdt til starten af 1990-erne, hvor målene for konkurrencekajakker blev lavet om og kulfiber kom frem. Andre producenter satsede på kulfiber, som var et lettere og nemmere materiale at arbejde med – og sammenholdt med interne vanskeligheder hos Struer og designeren Jørgen Samsons død, mistede den danske producent sin førerposition på markedet.

Nicheforretning I dag og et par ejerskifter senere er Flemming den eneste hos Struer Kajak, som var med i de gyldne år. Ud over en mindre produktion på op til 20 trækajakker om året, flertallet til eksport, forhandles der også havkajakker og udstyr i butikken.

Flemmings arbejdsdag er fordelt mellem værkstedet og butikken, men mere og mere på værkstedet, for reparation og omlakering er gået hen og blevet en nicheforretning.

– Det er som sådan ikke noget nyt, at vi reparerer og omlakerer. Det har vi altid gjort. Det nye er, at vi nu også reparerer i glasfiber og kulfiber, det havde vi ikke førhen. Men netop reparation af trækajakker og omlakering har fået megen opmærksomhed på det seneste. Det skyldes nok effekten fra Facebook. Her lægger vi fotos op af dem, vi har lavet, og det har en effekt, for det har fået mange med trækajakker rundt om til at få øjnene op for, at vi stadig er her, smiler Flemming.

Med småreparationer og en omlakering koster det 7.500 kroner inklusive moms at få sin trækajak som ny igen hos Struer Kajak.

| 02-2017 01-2017

11

PARA

Næsten forfra med para De krigsskadede veteraner Kasper Sønderby Thomsen og Jonas El Awsy indstillede karrieren på eliteplan efter den glippede kvalifikation til Paralympics i Rio ved VM i Milano sidste år.

Derfor står Dansk Kano og Kajak forbund lige nu uden paralandshold, men paralandstræner Christian Grau ser alligevel med fortrøstning på fremtiden.

Tekst: Lars Bo | Foto: Martin Ljungberg

– Jeg kunne desværre ikke overbevise Kasper og Jonas om, at de skulle tage fire år til. Især ikke efter, at det i virkeligheden gik op for dem, hvor mange timer de trænede. Det var den samme træningsmængde som raskatleterne, nemlig 18-20 timer om ugen, og det kunne de ikke honorere længere. De ville også have tid til deres studier, familie, bryllupper og venner.

Det siger paralandstræner Christian Grau

12

| 02-2017

om årsagerne til, at Kasper Sønderby Thomsen og Jonas El Awsy har sagt farvel til at konkurrere på eliteplan efter VM i Milano sidste år, hvor begge glippede kvalifikationen til Paralympics i Rio. Reelt betyder det, at Christian Grau lige nu står uden paralandshold.

– På para er vi næsten tilbage til nul bortset fra, at det er lykkedes at få forbundet ind over, så det nu er en anerkendt

sportsgren under DKF. Det gør, at udgangspunktet i forhold til Paralympics i Tokyo 2020 er bedre. Sådan ser jeg på det, men skal jeg være realistisk, så skal sigtet nok nærmere rettes mod 2024 medmindre, der kommer nogle roere ud af det blå med et fantastisk potentiale, siger han.

Tre klubber med para For at etablere en ny bruttotrup til para-

Para

Handicapdage skal være med til at trække nye ind i para-sporten.

Det lange seje træk er netop det, jeg godt kan lide.

Det med at starte et projekt op. Nu er det tredje gang, jeg forsøger at få samme projekt op i fart. Men det gør ikke noget, for jeg lærer noget hele tiden.

Christian Grau

landsholdet vil Christian Graus arbejde den kommende tid og de næste par år bære præg af at være opsøgende med informationer og konsulentbistand til de klubber, der viser interesse for para.

I dag er der kun et mere eller mindre etableret tilbud i Vallensbæk, det danske elitecenter og base for Christian Grau, Vejle Kajakklub og Limfjorden.

– Vejle er ret spændende, for kommunen har proklameret, at den vil være den førende kommune herhjemme indenfor para-eliteidræt. Den målsætning skal blandt andet opfyldes gennem et samarbejde med idrætshøjskolens paralinje.

I Limfjorden klør de også på for at skabe et paramiljø, men for både Vallensbæk, Vejle og Limfjorden gælder, at der er langt op for roerne til at nå et niveau, hvor de reelt set er i stand til at blive udtaget som konkurrenceroer. Der er virkelig langt, siger Christian Grau og fortsætter: – De bedste i verden ror 200 meter på lige omkring plus 40 sekunder, nogle roede 38 til VM. De roere vi lige nu har herhjemme, kan ro omkring minuttet.

Her kan man snakke om, at udviklingspotentialet er der, men der er langt endnu.

Vi kan ikke sende dem ud til de store

stævner nu. Så bliver de bare kanonføde.

De når aldrig videre fra indledende, og så tænker jeg, det bliver for surt.

Det lange seje træk Med andre ord står det lange seje træk for døren for Christian Grau med at etablere et nyt paralandshold, men det er faktisk en udfordring han ser frem til og glæder sig til.

– Det lange seje træk er netop det, jeg godt kan lide. Det med at starte et projekt op. Nu er det tredje gang, jeg forsøger at få samme projekt op i fart. Men det gør ikke noget, for jeg lærer noget hele tiden, forbundet lærer noget og de aktive lærer noget. Jeg synes, det er spændende og interessant, hvad der gør, at ting lykkes.

Det skal nok komme. Jeg har en tyrkertro på det, men ting tager tid. For mig er udfordringen at skabe glæde og få handicappede til at synes ligeså meget om kano og kajak, som jeg selv gør, siger han.

En af måderne, Christian Grau forsøger at skabe opmærksomhed omkring para er at arrangere handicapdage. Sidste år lavede Vallensbæk handicapdag, hvor klubbens kraftcenterroere hjalp til og var aktive.

Med lidt hjælp kan alle være med.

– Alle, som havde lyst til at prøve, blev sat i firerkajakker sammen med vores eliteroere.

På den måde fik de handicappede lov at mærke, hvad det vil sige at ”flyve”. Dagen var en stor succes, men selv om mange deltog, så regner jeg kun med, at en enkelt eller to vender tilbage, når vejret bliver varmere, siger han.

Kasper Sønderby Thomsen og Jonas El Awsy hjalp også til på handicapdagene, for de ror stadig i det omfang, de har lyst og tid. Begge har også tilbudt at tage med, når Christian Grau skal ud og holde oplæg i klubberne om, hvad der kræves for at komme i gang med para.

– Vi søger med lys og lygte efter flere samarbejdspartnere i klubber, som har lyst til at invitere para indenfor. Para er ikke dødt, tværtimod. Vi kommer gerne ud og holder oplæg og giver gerne gode råd om at komme i gang. I den forbindelse vil det bedste være, hvis nogle klubber gik sammen. På den måde kan de få knyttet et netværk fra starten, så det ikke bliver så sårbart at starte op, siger Christian Grau.

Vil du vide mere...

Kontakt paralandstræner Christian Grau grau.vakc@gmail.com

| 02-2017

13

ANMELDELSE

Anmeldelse

Craft, Extreme Active 2.0 – CoolMax Tekst: Anders Krintel | Foto: Anders Krintel

En af DKF’s trofaste sponsorer, Svenske Craft, har i år lanceret endnu en ny bluse. Jeg bliver altid lidt skeptisk i forhold til, om der bare er tale om markedsføring, eller om der rent faktisk er noget ny på bordet. I dette tilfælde med den såkaldte Active Extreme 2.0 overgiver jeg mig fuldstændig. Jeg har sjældent haft noget så behageligt på. Stoffet, som blusen er syet i, hedder CoolMax Air. Det er ultralet (blusen i str. L vejer 130 g. på min køkkenvægt) og så er det rart imod huden. Det er en helt særlig fornemmelse at have på. Stoffet tempererer bemærkelsesværdigt godt. Jeg besluttede mig for at have blusen på konstant i et døgn.

14

| 02-2017

Det betød, at jeg også sov med den på.

Selv under en varm dyne, var oplevelsen at den nærmest var medvirkende til, at jeg ikke ”kogte over”. Ellers skal man blot f.eks. puste på sin arm, så fornemmer man luftigheden, eller ventilationen om man vil.

Under armene hvor man har brug for at komme af med meget varme er blusen forsynet med ekstra ventilation. Især under kajaktræning er det genialt med armhuleudluftning, da vi jo løfter armene, og derfor får det optimale udbytte af denne idé. Det ligner umiddelbart et decideret net (mesh), men hullerne mellem maskerne er udfyldt med en noget endog meget

tynd vævning. Der sker således ikke det, at ens hår under armene begynder at stritte ud mellem maskerne.

Det er den samme slags stof, som er brugt i to lag på ærmemanchetterne.

Det, at der er benyttet to slags stof, har Craft brugt til at designe et par frække farvesammensætninger, som bør ses på craftsportswear.com.

Godtnok ”opfører” de to typer stof sig lidt forskelligt, hvilket giver nogle utilsigtede folder der, hvor de er syet sammen. Det er dog ikke noget man kan mærke. Blot en lille æstetisk anmærkning.

Craft er som sædvanligt detaljeorienterede, og der er f.eks. ikke noget irriterende

Anmeldelse

Se mere på craftsportswear.com Dansprint samarbejder med DKF om forhandlingen til kano- og kajakroerne.

• Vægt 130 gr. str. L. • Pris 400,• Syet i Lithauen.

• Den viste herreudgave fås i sort, rød og blå og i en sort udgave hvor det netagtige stof i armhulerne og manchetterne er i en limegrøn farve.

• Damemodellen fås i lyserød, hvid og en mørkeblå med lyseblå mesh.

vaskemærke i nakken. Logoet på blusens hals er en lille refleks – og det er Craftlogoet på indersiden i nakken sådan set også af en eller anden besynderlig grund.

Måske er bluserne en anelse store i størrelsen, for den viste størrelse L sidder ikke specielt stramt på Martin, der agerer model, og han er ellers ikke nogen lille fyr. Men stoffet er ganske elastiskt, hvilket er med til at øge komforten, og man har fremragende bevægelsesfrihed.

Jeg fornemmer egentlig ikke af svedtransporten rækker ud over, hvad jeg normalt kender fra Craft, men jeg kan konstatere, at den svedtransporterende egenskab gør, at blusen føles tør og er rar at have på under kajaktræning, hvor vi jo som bekendt ikke kun sveder, men også bliver regnet på af vores eget plaskeri.

Også under løbetræning udfylder den klart opgaven.

Jeg glæder mig til at få den prøvet af til træning i noget sommervarme. Jeg er sikker på at det bliver årets absolut foretrukne bluse.

| 02-2017

15

BØRN OG UNGE

Børnerekruttering:

Fem problemer og 20 løsninger Her finder du en liste over de fem mest udbredte problemer og de 20 bedste løsninger.

Begge vil ændres efter, hvilken type klub I er, og hvor mange børn I ønsker at tiltrække, men grundlæggende kan man erfare, at hvor der er vilje, er der en vej!

Tekst: Irene Lauridsen, konsulent DKF | Foto: DKF

PROBLEM 1: ”De andre i klubben gider ikke at have en børneafdeling” Overvejelser: Hvem er ”de andre” ? Kender de til projektet? Hvad er det, de ikke kan lide?

Løsning A: B rug bestyrelsesmøder, rengøringsdag og klubbens sociale arrangementer til at spørge de andre roere om: Hvorfor er det en dårlig idé at få børn i klubben? Det kan være, at de ikke har noget imod projektet, og så har du vundet et par hjælpere!

Løsning B: S øge støtte direkte hos bestyrelsen. Du kan præsentere idéen som et toårigt projekt. Kontakt gerne DKF, når du skal dele opgaven i mindre dele: Hvem gør hvad, og hvad koster det?

Løsning C: S kift klub! De fleste klubber vil meget gerne have børn, og de vil med glæde tage imod en frivillig med idéer, energi og tid til klubudvikling.

16

| 02-2017

Børn og Unge

PROBLEM 2: “Vi har ikke børnekajakker” Løsning A: Søg DKF´s lånepakke med seks ”huller” i form af forskellige børnekajakker og SUP-boards. Det koster ikke noget.

Løsning B: Spørg de andre DKF-klubber, om de har kajakker, som I kan låne.

Løsning C: S pørg bestyrelsen, om der kan investeres i to-tre brugte børnekajakker. De fleste klubber sætter penge til side til udstyr hvert år, så det skulle være muligt at få lidt penge derfra.

Løsning D: Søg eksterne midler: Fonde, kommunale kasser, lokale virksomheder...spørg DKF!

PROBLEM 3: “Vi har ikke frivillige/børnetrænere” Løsning A: S pørg direkte. Når du har struktureret arbejdet og delt opgaven i mindre dele, kan du spørge klubmedlemmer (især dem med børn), om de vil være med. Det er lettere at sige ja til at assistere træningen to timer hver onsdag eftermiddag, end at sige ja til at starte en børneafdeling I klubben.

Løsning B: T ilbyd de andre medlemmer at komme på kursus. Hvis I har et par unge roere, er det oplagt at tilbyde dem et trænerkursus, som giver dem kompetencer og som pynter på CV’et.

Løsning C: Start med en sommerskole, hvor DKF leverer træneren.

Løsning D: Lej en træner eller instruktør hos DKF. Du kan få 2x3 timer, så længe varen haves.

Løsning E: F å tilsendt børneaktiviteter og et træningsprogram af DKF, så alle dem, der kan læse og skrive i klubben, kan stå for træningen af børnene.

Løsning F: L av en aftale med børnenes forældre, hvor de forpligter sig til at være hjælpetrænere et par gange om måneden. Børnene elsker (i starten i det mindste) at ro sammen med deres forældre.

PROBLEM 4: “Der er ikke plads i vores klubhus til mange børneaktiviteter om vinteren” Løsning A: L av en aftale med andre foreninger, om at I kan komme på besøg en gang om ugen og være med i deres aktivitet i deres lokale.

Om sommeren kan de komme forbi jer og prøve kajak!

Løsning B: Sørg for at få tid i svømmehallen til vintermånederne.

Løsning C: Vær udendørs! Flere klubber har vinterbadning med børnene, O-løb, naturfitness mm.

PROBLEM 5: “Der kommer ingen børn til vores arrangementer” Løsning A: Start med de lavthængende frugter: Er der medlemmer i klubben, som har børn?

Løsning B: Kontakt den lokale skole og få en aftale med idrætslæreren. Ring gerne til DKF for at høre, hvordan man gør.

Løsning C: Få DKF til at lave plakater, som I kan hænge op i byen, når I tilbyder børnearrangementer.

Løsning D: Hvis I har nogle børn i klubben, så bed dem om at fortælle om kajakaktiviteter i deres netværk med andre børn.

Og husk: Der skal ALTID være én i klubben, når I har annonceret en aktivitet!

Et barn, som kigger forbi, vil ikke komme tilbage, hvis klubdøren er lukket...

| 02-2017

17

TRÆNING

Qajaasaarneq – Grønlandsk rebgymnastik Et udfordrende supplement til din rulletræning.

Tekst: Tue Olesen, OnAdventure.dk | Foto: Martin Strunge, Kanotur.nu

18

| 02-2017

Træning

På et kajak-sommertræf i 2010 blev jeg sat op på et par reb og udfordret til at dreje rundt om mig selv. Ved siden af stod Dubside som læremester i sit sædvanlige outfit: Fuldskæg, sort kedeldragt og bandana. Aftensolen varmede, myggene sværmede og sveden perlede – det var hårdt arbejde, selvom Dubside fik det til at se sååå let ud. Grinene bredte sig, mens vi udfordrede og lod os udfordre med grønlandsk rebgymnastik.

Før den eftermiddag, havde jeg ”bare” rullet på vandet. Nu var her pludselig et fedt supplement på land, som åbnede en ny dimension af muligheder, med rødder i den grønlandske kajaktradition.

Tilbage til rødderne I den grønlandske kajaktradition står træning i smidighed og kropsstyrke som vigtige forudsætninger for alle kajakroere, der historisk set har hentet mad til familien gennem havjagt i kajak. En del af overlevelsesstrategien for jægeren i kajak er at kunne rulle kajakken i enhver tænkelig kæntringssituation.

Det har været topprioritet at holde sig i god form – også til at rulle kajakken. Der kommer den grønlandske rebgymnastik i spil. Øvelserne i Qajaasaarneq – oversat: ”Som at rulle en kajak”, lægger op til at styrke kroppen, øge smidigheden og derigennem blive bedre til at rulle kajakken og ro længere distancer. Samtidig er det sjovt og udfordrende – og nemt at komme i gang med.

Low Ropes og High Ropes Idéen er at sidde/ligge/hænge i to parallelle reb, og rotere kroppen hele vejen rundt til begge sider. Udgangspositionen

| 02-2017

19

Træning

bestemmer, hvor svær øvelsen er – og der er i alt 74 øvelser. Så der er nok at gå i gang med. I dag er øvelserne en del af det grønlandske kajakmesterskab, og her er Maligiaq Padilla fra Sisimut en af de sande mestre.

Rebene hænges op på to måder: For ”Low Ropes”, en blød bue, to solide ankerpunkter i ca. 2-2½ meters højde med fem meters afstand og midterpunktet af rebene i omkring navlehøjde. Til ”High Ropes” spændes rebene stramt ud i cirka to meters højde.

Kom i gang Begyndere starter ud med Low Ropes i en blød bue, og arbejder sig op derfra. En af de første øvelser – Palluusineq – starter liggende på maven på langs af rebene, og ben/fødder snoet omkring hvert sit reb. Den ene hånd holdes under brystbenet omkring begge reb, den anden hånd holder om rebene foran hovedet. Tommelfingrene peger ud mod ankerpunktet foran hovedet. Bevægelsen er langsom, smidig og drives med et vrik med fødder, ben og dernæst hofter. Slut af med overkrop og hoved. Meget lig måden et godt rul i kajakken kan fornemmes.

Efter lidt træning kan du give dig i kast med øvelsen – Qajaasaarneq – der minder mere om at rulle en kajak, hvor man sidder mellem rebene og bevæger underkroppen og hofterne først. Bevægelsen slutter fremadlænet med hovedet ved knæene.

Qajaasaarneq er for alle. Børn, unge og voksne kan være med – og det er hurtigt og rimelig billigt at komme i gang.

Materialerne er enkle. Cirka 15 meter reb i 14-18 mm tykkelse, helst med en flettet polyesteroverflade. Til at starte med, kan man vikle et tyndt lag skum på cirka en meter omkring hvert reb, der hvor kroppen

hviler. Så undgås de værste blå mærker.

Sæt rebene et sted, hvor du kan falde rimelig blødt. Det kan være græsplæne, sand, eller et tilsvarende faldunderlag.

Sørg for altid at holde fast med hænderne, også hvis resten af kroppen falder af rebet.

Vil du vide mere...

Mere information, videoer og beskrivelser af øvelserne kan findes på qajaqusa.org/Technique/Ropes.html Hos OnAdventure byder jeg på introduktionkurser til rebøvelser.

Få inspiration på onadventure.dk/guide-til-rebovelser og læs mere om kurserne på onadventure.dk/reb

20

| 02-2017

Fakta om Tue Tue er DKF Instruktør 3 i havkajak, ACA Level 2 SUP-instruktør, BCU 5* Sea Leader.

Tue har roet havkajak siden 2004 og padlet SUP siden 2011 og underviser på alle niveauer fra begynder til EPP4 samt ACA Level 2 SUP. Se mere på onadventure.dk og kajakenergi.dk

KLU

MME White Surfkajak Byggeri Water

KLUMME

Kære Joan Tekst: Anders Krintel

Tak for din mail. Jeg er naturligvis ærgerlig over, at du melder dig ud af klubben. Jeg er ærgerlig over, at du aldrig rigtigt kom i gang og blev væk fra instruktionen hver anden gang, selvom vores instruktører troligt mødte op og brugte deres fritid på jer fantastiske begyndere. De holder af at undervise og de ser virkeligt frem til at møde jer nye klubkammerater, men de vil allerhelst selv bare ud og ro.

Jeg ærgrer mig også over, at det tog en hel sæson at erkende, at ”det ikke lige var dig”. Eller hel sæson er måske så meget sagt. 32 kilometer i protokollen fordelt på syv ganges deltagelse er måske knapt nok en sæson.

Selvfølgelig kan klubben sætte pris på dit kontingent. Det skæpper da godt til klubkassen, så vi skal ikke klage på den måde, men vi er der slet ikke af den grund. Vi er der, fordi vi nyder det og fordi, vi ER klubben. Vi tænker, at vi hver er et ud af 180 medlemmer.

Vi tænker, at vi derfor ejer 1/180-del af klubben. Ikke sådan, at vi har talt et antal klinker op i omklædningen, som vi betragter som vores eller, at vi tror, at

vi ejer en kvart Fenja hver. Det er mere sådan i ånden, jeg mener. Jeg mener, at vi ER 1/180-del af klubben. Det prøvede vi vist at forklare, da vi bød jer velkommen. Det er derfor, jeg undrer mig, når du omtaler din klub, dine instruktørerne og dine klubkammeraterne som ”jeres klub”, ”jeres hjælpere”, ”jeres andre medlemmer”.

Det er jo lidt en skam, at du nu har valgt at prøve kræfter med badminton.

Tænker du, at det så er dig? Du fortalte jo selv, at forrige år havde det været yoga og sidste år var det squash. Altså, det kan vel nok være fint at prøve lidt forskelligt af, men jeg tænker måske, at man skal give sig lidt mere?

Investere lidt mere?

Ved godt, at det lød lidt overvældende, da vi nævnte, at man skal lære at reparere kajakker, og vi har en rengøringsliste. Jeg ved godt, at man ikke gør i den slags i mange andre klubber. I badmintonklubben behøver man ikke selv skifte pærer på toilettet, når de springer. Det med pærerne er rent gætteri, men jeg ved, at medlemmerne ikke selv gør rent. Kontingentet

er bare lidt højere. Vi vil hellere gøre det selv, fordi vi som nævnt ER klubben. Vi sviner vist bare mindre, når vi betragter tingene som vores egne.

Jeg mindes, at du sagde, at du synes, det så så lækkert ud, når du så kajakkerne glide hen over vandet om morgenen. Jo, men du dukkede jo faktisk slet ikke op til den fælles morgenroning hver weekend. Det ville du have nydt.

Men jeg er virkelig glad for, at du trods alt har nydt din korte tid i klubben. Jeg skal nok give dine rosende ord videre til instruktørerne. Der var flere der sagde øv, da de hørte, at du havde meldt dig ud.

Tak for din tid i klubben og vid, at du er velkommen tilbage, hvis lysten melder sig. Men tænk over at investere en anelse mere.

Beklager, at jeg røg ud af en tangent her, men det kan dig og dit gode humør godt tilgive.

De allervenligste kajakhilsner Anders

| 02-2017

21

DET SKER

Indsendt af arrangørerne:

Det sker maj 2017 – september 2017

Tilmelding: Tjek arrangørens eller arrangementets hjemmeside.

Vi har samlet en buket af events til børn, instruktører, surfinteresserede, konkurrencefolket og motionister. De foregår alle i perioden fra maj til september. Du kan tilmelde dig allerede i dag.

Og så er det også i år, at legendariske Tour De Gudenaa fejrer 50-års jubilæum. Det er gratis at deltage for alle, der var med i 1968.

DKF Surfsamlingen Dato: 27. -28 maj Pris: 200 kr Sted: Klitmøller WWW: kano-kajak.org

Surfcup 3 Sted: Der, hvor bølgerne er Dato: 28. maj Arrangør: Surfar WWW: surfkajakcup.dk

Randers City Kajak Marathon Dato: 28. maj Sted: Randers Arrangør: Kano- og Kajakklubben Gudenaa WWW: gudenaa-kajak.dk

22

| 02-2017

Fænø Rundt Dato: 28. maj Sted: Middelfart Arrangør: Kajakklubben Strømmen WWW: kajakklubbenstrommen.dk

Ry K2 Mix Dato: 10. juni Sted: Knudhule Strand, Randersvej i Ry Arrangør: Ry Roklub WWW: facebook.com/groups/ryk2mix/www.ry-roklub.dk Tilmelding: Åbner den 1. april 2017 Sidste frist: 25. maj 2017 Pris: 300,- pr. kajak.

Tilmelding til: ryk2mix@gmail.com med navne på roere samt angivelse af klasse. Gode præmier til nr. 1, 2 og 3 i hver klasse.

Pinse-kajaktræf Bornholm Dato: 1.-5. juni Sted: Hullehavn Camping ved Svaneke Arrangør: Bornholms Kajakklub WWW: kajaktræf.dk

Bellevue Ocean Race Dato: 10. juni Sted: Klampenborg Arrangør: Klampenborg Kajak og Kanoklub WWW: klampenborg-kajak.dk/ bellevue-ocean-race

Bagsværd Regatta Dato: 2.-4. juni Sted: Bagsværd sø Arrangør: Regatta Gladsaxe WWW: regattagladsaxe.dk

Guldborgsund Kajakmaraton Dato: 11. juni Arrangør: Guldborgsund Kajak/ Havkajak Klub WWW: guldborgsundkajakklub.dk

Ungdomstræf havkajak Dato: 17.-18. juni Sted: Jordløse Boldklub, Falsled WWW: kano-kajak.org

Sorø Maraton Dato: 25. juni Arrangør: Sorø Kajakklub WWW: soroekajakklub.dk

Kajakrally Dato: 18. juni Sted: Lemvig Arrangør: Kajakrally WWW: kajakrally.dk

Tour de Gudenaa Dato: 9. september Sted: Fra Silkeborg til Randers WWW: tourdegudenaa.dk

DKF Surfsamling Surfsamlingen er for dem, som vil prøve bølgerne i Klitmøller af i havkajak og/eller surfkajak.

Ungdomstræf Havkajak på Fyn Dato: 17.-18. juni WWW: kano-kajak.dk

Der er en uformel stemning, og alle møder op for at dele deres begejstring for action og bølger. Vi arrangerer fællesspisning lørdag. Der er som altid mulighed for at låne surfkajakker. DKF Surfsamling planlægges af DKF’s surfarbejdsgruppe. Deltagerne står selv for alt det praktiske.

Jordløse Boldklub har tilbudt at være vært for det kommende U-træf for havkajak den. 17-18. juni. Vi skal overnatte på Falsled Campingplads, og vi glæder os til en weekend med workshops om rulleteknik, førstehjælp, Stand Up Paddling og meget mere. DKF vil sende en invitation til alle havkajakklubber med børn.

Hold øje med vores nyhedsbrev og facebook-side!

Dato: 27.-28. maj Pris: 200 kr.

Sted: Klitmøller Tilmelding: kano-kajak.org

| 02-2017 23

DENAA TEMA TOUR DE GU

Fra starten i Ry. Annette og Birthe ses øverst til højre på billedet.

Tour de Gud enaa 1968

Holstebro-piger var dødsensrædde, tudede og havde ondt alle steder Som 15-årig gennemførte Annette Laustsen, født Friis, det første Tour de Gudenaa i 1968 i en toerkajak sammen med sin veninde Birthe Andersen. Det første år og flere af de følgende år var løbene præget af hårdt vejr, så Tour de Gudenaa fik hurtigt ry for at være en barsk omgang.

Tekst: Lars Bo | Foto: Skanderborg Historiske Arkiv og Lars Bo

– For at sige det pænt, så var vi dødsensrædde. Vi troede ikke, at vi ville overleve.

Samtidig tudede vi, for vi havde ondt i hele kroppen. Vi var ikke mange sure sild værd.

Annette Laustsen slår et smil op, da magasinets udsendte beder hende om at kalde minder frem om det første Tour de Gudenaa for halvtreds år siden. Vi har sat hinanden stævne hos Kajakklubben Pagaj

24

| 02-2017

i Holstebro sammen med tidligere formand Hans Sørensen, der genkendte Annette på det billede, Årsmagasinet bragte sammen med en efterlysning af roerne.

For Annette er det et gensyn med den klub, hun kun var en del af i to år. Som 17-årig sagde hun farvel til sporten for at bruge sin tid på gymnasiet og et fritidsjob ved siden af.

– Jeg har faktisk ikke været her siden, selv om jeg i alle år har boet i Holstebro. Derfor er det sjovt at være tilbage og tænke tilbage på dengang for 50 år siden, siger hun.

Klubben var ungdomsklub Annette Laustsen var lige blevet konfirmeret, da hun sammen med den jævnaldrende veninde Birthe Andersen blev medlem af

TEMA: Tour de Gudenaa

Pagaj. De to veninder gik i samme klasse og blev formentlig trukket til af et Åbent hus-arrangement.

– Sådan husker jeg det. Jeg boede kun tre hundrede meter fra klubben, og Pagaj var på alles læber dengang. Det var jo Erik Hansens klub. I Holstebro kendte alle til Erik og hans OL-guld i Rom. Som bysbørn var vi meget stolte af ham, så det var nok også på grund af Erik, at vi valgte at melde os ind i Pagaj, siger Annette.

Ud over at ro sammen brugte de unge også klubhuset som en ungdomsklub. Hver eneste aften ugen lang sad de og hyggede med hinanden indtil et af de voksne klubmedlemmer med nøgle lukkede for klubben.

De unge måtte ikke selv have en nøgle, for der skulle være en voksen til stede for at give dem lov til at tage ud at ro.

– Når vi blev sendt hjem om aftenen, tog vi tit hjem til min mor og far bagefter. Jeg kan huske, at min mor mange år efter sagde, at vi kom en flok på 15-20 unger. Hun var glad for, at mine gæster var tilfredse med at få rugbrødsmadder og te, fortæller Annette.

Stiktosset formand Det var i ungdomsklubben, at talen en dag faldt på det nye Tour de Gudenaa-løb. Med forbillede i cykelløbet Tour de France var det Erik Wilche fra Hellerup Kajakklub, der fik idéen til at lave et kajakmaratonløb fordelt over flere dage og etaper.

Annette og Birthe var nybegyndere, havde vel sammenlagt og sammen roet 400 kilometer, alle på den korte tur fra klubhuset og hen til broen og tilbage igen. En tur på fem kilometer.

Alligevel valgte de to unge piger at stille op til Tour de Gudenaa sammen med fire andre unge fra klubben, og alle seks gennemførte.

– Da vores daværende formand og medlem af løbets præsidium, Ole Tikjøb hørte, at vi stillede op, blev han stiktosset.

Han fandt det direkte uansvarligt og mente ikke, at vi med vores beskedne erfaring havde en chance for at gennemføre så langt og hårdt et løb, siger Annette.

Set i bakspejlet medgiver Annette, at de burde have lyttet til Ole Tikjøb.

Men dengang havde de ungdommens vovemod og stod som alle unge op mod forbud og autoriteter. Derfor kunne fotografen fra den lokale avis i Silkeborg forevige dem ved starten i Ry, som var løbets anden etape.

De voksne var startet tidligere på dagen i Skanderborg.

– Det var så også den eneste gang, Birthe og jeg var med helt fremme i løbet.

Kort tid efter blev vi roet langt agterud, og

Hans Sørensen og Annette Laustsen.

Storå Kanoudlejning

75 km rå natur i Midt- og Vestjylland.

Du må benytte Storå til sejlads mellem den 1. juni og 31. oktober.

Lej kano eller køb Gæstemærker til Storå på bookingsiden.

Butik / Værksted / Udlejning Prins Buris Vej 41A, Mejdal, 7500 Holstebro | 02-2017 25

TEMA: Tour de Gudenaa

da vi kom ud på en sø, jeg husker ikke hvilken, så begyndte det at storme og store bølger slog ind over vores kajak.

Mens kajakken blev fyldt med vand, kiggede vi efter en følgebåd, men vi kunne ikke få øje på andet end bølger og vand. Pludselig opdagede vi en lillebitte ø foran os. Måske var det bare noget siv med aflejringer på, men det var nok til, at vi kunne komme op og få tømt kajakken for vand. Hvordan vi kom videre og til Silkeborg, som var målet for første etape, husker jeg ikke. Men, der var nok ikke andet at gøre, selvom vi var dødsensrædde og tudede over, at det gjorde ondt i hele kroppen, husker Anette og fortsætter: – Hvis det var i dag, ville jeg ikke lade mine børn ro under de betingelser.

Vi havde jo heller ikke redningsvest på.

Det havde man kun fra oktober til maj.

Samtidig kunne vi ikke få øje på følgebåden, men det er ikke sikkert, at den var beregnet til os outsidere.

Store skibe og landskamp I Silkeborg fik de drivvåde piger tørt tøj på og en god nattesøvn inden etaperne fra Tange til Randers med stop i Langå.

– Jeg kan ikke komme i tanker om, hvordan det lykkedes for os at overtale hinanden til at fortsætte ovenpå de skrækkelige oplevelser, vi havde fra Ry til Silkeborg. Måske hænger det sammen med, at vi dengang stolede på hinanden og støttede hinanden på en anden måde, end man kender det i dag. Dengang var en aftale en aftale, man kunne stole på. Og havde vi aftalt med hinanden, at vi ville gennemføre, så holdt vi sikkert hinanden op på det og støttede hinanden. Samtidig var vi

sikkert opsatte på at bevise overfor Ole Tikjøb, at vi kunne gennemføre, smiler Annette.

Etaperne til Randers blev også anderledes udramatisk for de to piger. På åen var der medstrøm og læ for vinden, så det var først i målområdet i havnen i Randers, at adrenalinen igen begyndte at pumpe.

– I Randers blev vi overraskede over de kæmpestore skibe, der lå til kaj. Det var simpelthen uhyggeligt at ro forbi dem. Vi var bange for, at de skulle sejle ud og ikke fik øje på os. Vi følte os meget små i vores kajak, siger Annette.

Men skibene blev, hvor de var og Annette og Birthe kom på land og fik overrakt et diplom for at have gennemført løbet, et diplom hun stadig har…et eller andet sted i gemmerne.

– Tour de Gudenaa blev en engangsforestiling, som jeg aldrig vil glemme.

Jeg vil heller ikke glemme året efter, hvor vi var så heldige og dygtige at blive udtaget til ungdomslandsholdet til landskampe mod Norge og Sverige. Det var den eneste gang, vi blev udtaget, og så blev løbene roet i havnen i Struer.

Helt ærligt. Den eneste gang, man får lov at repræsentere sit land, så finder det sted hele 16 kilometer hjemmefra, smiler Annette, inden vi tager afsked med hinanden.

Forinden nåde hun også at fortælle, at hendes lillesøster og lillebror meldte sig ind i Pagaj. Lillebroderen gjorde sig i øvrigt bemærket ved senere at blive en sensationel danmarksmester i 10.000 meter enerkano. Det var på det tidspunkt, hvor københavner-klubberne var altdominerende, men det er en helt anden historie.

Fakta om Tour de Gudenaa før og nu Fedtemadder, fem etaper og hårdt vejr.

Tour de Gudenaa anno 1968 var for de særligt hårdføre.

Løbet startede i Skanderborg, og første etape gik fra Skanderborg over Mossø til Ry. Anden etape gik fra Ry over Julsø til Silkeborg. Her ”overnattede” løbet.

Næste dag startede 3. etape så på Silkeborg Langsø og fortsatte til Tange.

4. etape gik fra Tange til Langå, mens sidste etape startede i Langå og sluttede i Randers. I alt 120 km kajakløb. Ungdommen roede tre etaper, i alt 57 km.

Ry for at være en barsk omgang I løbets første år havde løbet 100-200 deltagere. Flere af løbene var præget af hårdt vejr, så Tour de Gudenaa fik hurtigt ry for at være en barsk omgang. Stille og roligt fik løbet flere og flere deltagere, og også roere fra andre lande fandt løbet interessant.

Deltagere fra 12-13 nationer I nogle år havde løbet deltagere fra 12-13 nationer. Flere lande sendte hele landshold, og kendte kortbaneroere med internationale topplaceringer som Einar Rasmussen, Olav Søjland og Eirik Veraas Larsen fra Norge, samt Allan Williams, England, Stefan Gustafsson, Sverige og vor egen Thor Nielsen deltog. I enkelte år var der flere end 1.000 deltagere.

Genfødt i 2014 Men det var dengang. I 2014 besluttede løbsledelsen at ændre løbet til et en-dages løb. I dag er Tour de Gudenaa løbet, der forener supermotionisten med eliteudøveren, naturelskeren og eventyreren.

Alt efter ambitioner og lyst kan du i dag vælge mellem to distancer. 73 km med en enkelt overbæring på ca. 200 m ved Tangeværket med start i Silkeborg og mål i Randers. Eller 42 km fra byen Ans ved Tange Sø og mål i Randers.

26

| 02-2017

TEMA: TOUR DE GUDENAA

White Surfkajak Byggeri Water

Gi’ os et like!

Følg med på Facebook Du kan følge med på Facebook – Tour de Gudenaa – gå ind og giv siden et like. Her kan du også tilmelde dig Tour de Gudenaa-nyhedsbrevet.

Var du med i 1968, er det gratis i år I anledning af jubilæumsåret har vi gjort deltagelse gratis for alle, der var på vandet under løbet i 1968.

Motionsløb eller blandt de bedste?

Langt de fleste deltager for at gennemføre. Du vælger selv udfordringerne. Skal det være den hårde på 73 km eller den smukke på 42 km ned ad strømmen.

Kort & godt Husk en smartphone Tour de Gudenaa bruger et trackingsystem, så tag en smartphone med i vandtæt pose. Så kan tilskuerne følge med i, hvor du er under løbet.

Priserne

Du slutter i Randers Uanset om du vælger den korte (42 km) eller lange rute (73 km), så slutter turen i Randers, hvor du får en medalje om halsen. Den lange rute begynder i Silkeborg og den korte i Ans. Men alt det kan du læse mere om på tourdegudenaa.dk

Indtil 1. august koster det 500 kr. Herefter 600 kr.

For U14 og U16 er prisen 300 kr.

Bestil flere plakater JUBIL ÆUM

TOUR DE GUDENAA BER 9. SEPTEM NAA.DK

Du kan bestille flere plakater – Tour de Gudenaa 2017 hos lp@kano-kajak.dk

WWW.TOURDEGUDE

| 02-2017 27

EVENTYR

Skotsk eventyr

Drømmetur på godt og ondt Selvom turen ikke blev, som han havde håbet og forventet, har Christian Wiegand fra Nordsjælland været på en drømmetur i havkajak ved Isle of Skye i Skotland. Her er hans beretning fra turen.

Tekst: Christian Wiegand | Foto: Christian Wiegand

Barometeret faldt i løbet af aftenen og natten fra 1023 hPa og ned til 990 hPa, mens vinden blæste 28-33-ms. Situationen var som den var, og det måtte jeg så bare forholde mig til.

Dag 2 Om morgenen gik jeg på vandet i regnvejr.

Planen var at ro forbi Portree, men vejr-

udsigten forudsagde imidlertid, at jeg ville være blæst inde de næste to dage.

Jeg tjekkede mit barometer, som faldt mere end jeg brød mig om, samtidig med, at kraftige vindstød blæste vand af vandoverfladen, godt fulgt af nogle heftige regnbyger.

Jeg har aldrig været så glad for en hætte som på det tidspunkt.

Efter et mindre møde med mig selv, besluttede jeg mig for at ro mod Portree.

En lille bugt med sandstrand og græsområde, cirka tre kilometer fra havnen. Det skulle være mit hjem for den kommende nat.

Barometeret fortsatte med at falde, og vinden tog til, så jeg havde problemer med at få teltet slået op. Jeg havde en fornemmelse af, at den kommende nat ville være en, som jeg ikke ville glemme foreløbig.

Stack of Skudiburs.

Eilean Flodigarry.

Beareraig Bay.

Da jeg indledte min drømmetur, så jeg frem til at komme på vandet uden tanke for andet.

Derfor var det mit håb, at der ville være lejrpladser tæt på vandet først på turen, så kajakken ikke skulle slæbes alt for langt for at komme over højvandepunktet.

Jeg havde bevidst valgt at begynde med en kort dag, så jeg kunne ændre pakningen af kajakken uden brug af pandelygte, hvis jeg fik brug for det. Så jeg lynede teltet sydvest for Isle of Scalpay med en god fornemmelse af endelig at være kommet afsted.

28

| 02-2017

Dag 3 En nat som den, jeg lige havde haft, havde jeg ikke brug for at prøve flere af.

Om morgenen kontaktede jeg kystvagten i Stornoway, og fortalte dem, at jeg ville være i Portree et døgns tid.

Dag 4 Kajakken gled stille ud på vandet tidlig morgen. Romantikken var tilbage og ikke mindst vejrudsigten med lovning på sol hele dagen. Jo længere mod nord jeg kom, jo

Eventyr

Jeg tjekkede mit barometer, som faldt mere end jeg brød mig om, samtidig med, at kraftige vindstød blæste vand af vandoverfladen, godt fulgt af nogle heftige regnbyger.

smukkere blev det, og flere steder var der både små og store grotter.

En hvidhalet havørn lettede fra en af de små øer. Med et stort smil på læben og en varm følelse i kroppen, nød jeg synet af den store fugl.

På trods af de fantastiske oplevelser med havørnen og senere havoddere, sæler og den smukke kystlinje, spekulerede jeg forsat på vejrudsigten to til fem dage frem.

Sydlig vind på 8-19 m/s, vind og modstrøm med risiko for at blæse inde på vestkysten i op til tre dage. Hvordan ville vejret blive? Hvor store ændringer i vejrudsigten kunne der være? Hvis den var korrekt, hvordan ville forholdene så være? Hvor stor en sikkerhedsmargin ville jeg så have – ville der være nogen overhovedet? Ville det være muligt at sætte turen på pause?

Jeg roede forbi det meget smukke vandfald ved Klit Rock og sad nu med vand i øjenkrogene.

Jeg tror, jeg hele tiden havde vidst, hvad der ville være det rigtige at gøre, og jeg havde muligheden for at ”stå af” i Staffin Bay. Jeg fik min kajak op til parkeringspladsen, gal, sur, bitter, ked af det, og bestemt ikke særlig venlig af sind. Idéen om en drømmetur var nu brast, en dum og ikke berettiget følelse af total fiasko løb frit og helt ude af kontrol. At se muligheder glemte jeg fuldstændig i situationen.

Jeg tog bussen tilbage til min base, Skyakadventure, og hentede min bil, kørte tilbage for at hente kajakken i Staffin, og kørte herfra til Kyleakin, hvor jeg havde fået mulighed for at overnatte hos en ven.

Et par dage senere Min ven Morag ville gerne ud og ro en tur fra Kyleakin. Vi holdt kaffepause ved den lille færge, der sejler mellem Kylerhea og Glenelg. Næste pause holdt vi på Sandaig Island.

Jeg havde en fantastisk dag, dejligt at have en dag, der kunne hjælpe mig ”op på hesten” igen. Følesen af fiasko, skuffelse, bitterhed, arrighed osv. fortog sig i løbet af dagen.

Hvordan kunne jeg være så dum at glemme at se mulighederne, der stadig var, i stedet for kun at se, hvad der ikke var muligt – ”Plan your paddle, but don´t paddle your plan.”

Tilbage i Staffin kontaktede jeg kystvagten i Stornoway, fik bekræftet vejrudsigten, og gav dem min turplan.

Nu var jeg klar til at runde nordspidsen af Isle of Skye. Samtidig med, at jeg nærmede mig øen Eilean Flodigarry, brød solen igennem og åbenbarede et utal af grotter inde på Isle of Skye, som var det perler på en snor. Sceneriet var meget afvekslende på turen til Uig. Det her var det gode liv.

| 02-2017 29

Eventyr

Det viste sig dog at blive sidste dag på vandet, inden jeg løb tør for tid.

Hjemme igen, tror jeg først det gik op for mig, hvor meget jeg gerne ville den tur. En af de ting, som jeg lærte, er at holde fokus på alle de ting, der er mulige, fremfor at fokusere på det, der ikke er muligt.

Selv om min drømmetur blev noget helt andet end planlagt og forventet, er det dog mit håb, at min historie kan være til inspiration og være med til at skabe drømme hos andre.

DKF anbefaler...

Den fulde beretning og flere billeder ligger under tidligere ture på havkajakoplevelser.dk Turen blev til med støtte fra: www.kokatat.com www.kajakkaeden.dk www.skyakadventures.com www.expeditionfoods.com www.seakayakoban.com Så langt nåede Christian Wiegand på sin tur rundt om Isle of Skye.

Holstebro RejseCenter er Dansk Kano & Kajak Forbunds officielle rejsepartner.

Kontakt Mette Sørensen på tlf. 96 10 10 57 for et uforpligtende tilbud næste gang din forening skal ud at rejse.

Holstebro RejseCenter har i mange år haft sportsrejser som ét af vore specialer, og vi samarbejder blandt andet med flg.:

30

| 02-2017

MESTERSKAB

White Surfkajak Byggeri Water

VM sprint i 100-års jubilæumsgave I 2021 skal Danmark være vært for VM i sprint i kano og kajak.

Tekst: Eline Andersen, Sport Event Denmark og Lars Bo | Foto: DKF

I 2021 fylder Dansk Kano og Kajak Forbund 100 år og fik en tidlig jubilæumsgave, da bestyrelsen for det internationale kano- og kajakforbund, ICF, på sit møde i Manchester i marts besluttede, at Danmark kom med det bedste bud på at arrangere VM sprint i kano og kajak det år i kamp mod stærke nationer som Canada, Polen og Rumænien.

– Vi er super glade for og stolte af at kunne kalde os VM-værter i 2021. Sammen med Sport Event Denmark, København, Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk kommuner skal vi nu til at trække i arbejdstøjet for alvor, siger forbundsformand Ole Tikjøb, som sammen med forbundets direktør, Christian Jacobsen og OL-sølvvinder Emma Aastrand Jørgensen præsenterede Danmarks bud sammen med repræsentanter fra Sport Event Denmark og Københavns Kommune.

Tallet 100 var et af budskaberne i det danske vinderbud. Danmark lægger op til, at mesterskaberne i 2021 skal række ud til 100 nationer i et forsøg på at udbrede kendskabet til kano- og kajaksporten samt dele erfaringer i sporten internationalt.

Præsterede på dagen – Det var ikke nogen hemmelighed, at specielt Canada var storfavorit til at løbe med værtskabet for VM 2021. Men som i al sport handler det om både at gøre sine forberedelser og ikke mindst præstere på dagen. Det gjorde vi. Danmark havde en meget overbevisende præsentation, som på én gang både byggede på 100-års jubilæet og på vores forslag om et 100nationers outreach-program, fortæller Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark,

som har været den drivende kraft i udformningen af det danske bud.

Også fra Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune er der stor glæde over at have vundet VMværtskabet: – Det er fantastisk, at vi får VM i kano- og kajaksprint til københavnsområdet i 2021. Vi er en nation med tætte bånd til vandet, og Danmark er med helt i front, når der padles om medaljer – og derfor er det storartet, at vi har halet værtskabet i land. Med verdensmesterskabet tilføjer vi endnu en stor, international sportsevent i vores kalender, siger Carl Christian Ebbesen, kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Kommuner begejstrede VM skal afvikles på det på det tidspunkt nyrenoverede rostadion på Bagsværd Sø, og i Gladsaxe Kommune og LyngbyTaarbæk Kommune ser borgmestrene frem til at kunne byde de mange deltagere og internationale gæster velkommen.

– Det er dejligt, at vi igen formår at tiltrække en stor international begivenhed til Danmarks Rostadion i vores naturskønne omgivelser på Bagsværd Sø, og vi ser frem til at tage i mod VM-deltagerne på et topmoderne og nyrenoveret anlæg, siger Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe.

Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Sofia Osmani siger:

Den danske delegation i Manchester.

– Det bliver dejligt med et nyrenoveret anlæg, hvor der er optimale muligheder for både professionelle og motionister. Vi glæder os til at kunne tage det i brug og vise det frem til lokale og internationale kano- og kajakentusiaster.

Fakta om VM • Fem dage i september 2021 • Sted: Bagsværd Sø – nyt anlæg, som forventes færdigt i foråret 2020 • Antal deltagere: 1.400 • Antal nationer: 100 • Nationer, der bød på VM: Canada, Polen, Rumænien, Danmark. Stemmerne blev 15-4 til Danmark over Canada

| 02-2017

31

LANDSHOLD & EL

ITE

Finns fotos fra Florida Dansk Kano og Kajaks Forbunds Elitecenter har været på seks ugers sæsonforberedende træningslejr i Florida USA, fra den 1. marts til den 15. april.

Elitecenterets sæsonforberedende træningslejr var i år henlagt til Clermont cirka 40 km vest for Orlando i det centrale Florida. På træningslejren er kajaktræningen gradvis trappet op gennem de seks uger. Desuden havde træningen stort fokus på K2 og K4 for både dame- og herre-mandskabsgrupperne. Den supplerende fysiske træning, i form af løb og styrketræning, blev vedligeholdt på et lidt lavere niveau end gennem vinterhalvåret for at lægge fokus over på kajaktræningen.

På træningslejren deltog 15 af sportens bedste eliteatleter bestående af otte herrer og syv damer. Landstræner

Herre K2 træning i let modlys. Der fokuseres på teknik.

32

| 02-2017

Zoltan Bako planlagde og styrede træningen gennem hele træningslejren, og havde i kortere perioder af træningslejren hjælp af talentchef og assisterende landstræner Finn Pape samt sportschef Bo Vestergaard. Også Dansk Kano og Kajak Forbunds Team Danmark-konsulent Hanne Pedersen var, i nogle dage, på besøg i træningslejren for at indsamle viden og indtryk fra arbejdet med at udvikle det danske seniorlandshold frem mod sæsonen 2017.

Talentchef og U-landstræner Finn Pape har fanget atleterne i den danske sprint-landsholdsgruppe på seks fotos fra Florida.

​Fælles billede foran kajakkerne.

Landshold & Elite

Trænerne sætter motorbåden i vandet for at følge roerne.

Trænere og aktive studerer menukortene på ”Lillys by the lake”.

​Rene Poulsen lægger fra land og gør klar til træning.

Dame K4-træning, med fokus på at finde sammen i en fælles rytme.

| 02-2017 33

ANMELDELSE

Leatherman Signal Anmeldelse I samarbejde med Leatherman Danmark har vi kigget på det relativt nye outdoor-multiværktøj fra Leatherman, nemlig den såkaldte Signal.

Tekst: Anders Krintel | Foto: Anders Krintel

Signal er designet til friluftsfolket og ikke nok med det, så er den også skabt til situationer i vildmarken, hvor det ikke er for sjov længere. Den er nemlig udstyret med både en signalfløjte (deraf navnet) og ildstål til at lave bål med, når du virkelig er på spanden i ødemarken.

For en gangs skyld har der været rigtig god tid til at få testet. I skrivende stund

34

| 02-2017

har min Signal siddet i bæltet hver dag i fire måneder, og den er blevet flittigt benyttet. Min reference er egentlig den legendariske Wave, der ellers har hængt på pladsen i 15 år, så jeg kan med sindsro hævde, at Leathermans multiværktøjer er tæt på at være uopslidelige. Når man først har vænnet sig til at have sådan en lille værktøjskasse ved hånden, så bliver den

efterhånden brugt adskillige gange om dagen.

Lad os begynde med Signals konventionelle indhold. Kniven er kraftig, og den inderste del af bladet er ruflet, så man nemt kan komme igennem f.eks. fiskeben eller kraftigt tovværk. Bladet har en rille, der gør, at man med tommelfingeren kan åbne bladet kun med en hånd. Dette, at den er

Anmeldelse

Signal er designet til friluftsfolket. Den er nemlig udstyret med både en signalfløjte (deraf navnet) og ildstål til at lave bål med, når du virkelig er på spanden i ødemarken.

enhåndsbetjent, har tidligere været ulovligt, men den nye knivlov udspecificerer, at det er springknive og butterflyknive, som man mener. Altså er et multitool som dette (samt hobbyknive) ikke længere ulovlige. Dette er meget godt, for det er ofte en stor hjælp ikke at skulle bruge begge hænder. Kniven er i øvrigt uhyggeligt skarp, og det er tanken fra Leathermans side, at det skal den gerne blive ved med at være. Derfor er den ene af de små gule dimser faktisk et aftageligt diamantstrygestål, så du altid kan holde dit blad skarpt som en skalpel.

Saven er også solid og effektiv. 26 sekunder tog det mig at save et kosteskaft over. Signal har desuden en dåseåbner, der også er en effektiv øloplukker. Ydermere har dåseåbneren en lille skarp udskæring til at afisolere ledninger med. Er man meget tørstig, så er der også øloplukker i hammeren.

Tilbage, inde i håndtaget, er der en syl og ikke mindst en bitholder. Leatherman har, for at spare plads velsagtens, udviklet et system med nogle særlige flade bits. Signal er født med en dobbeltbit, der i den ene ende er en stjerneskruetrækker og i den anden en almindelig lige kærv. Dette betyder, at man måske skal have forsynet sig med lidt ekstra Leathermanbits, hvis man bruger den slags meget. Men jeg vil klart foretrække at forsyne mig med en ”Leatherman Bit Driver Extender”. Så kan du bruge alle tænkelige standardbits, og du behøver ikke have et særligt leatherman-udvalg,

der med al respekt, alligevel aldrig helt kan måle sig med et bredt sortiment fra dit lokale byggemarked. Jeg havde i øvrigt en aha-oplevelse, da jeg opdagede, at min gamle bitholder fra min Wave passer perfekt på Signal. Denne type bitholder har jeg forgæves ledt på nettet efter for at kunne henvise. Som en yderligere udvej, er der i hammerhovedet en bitholder, men så skal hele dit multiværktøj ned og ligge, hvilket ikke er særlig brugervenligt, men det kan lade sig gøre. Det fungerer bedst med torx- eller unbrakobits.

Kniv, sav og øvrigt værktøj bliver låst, når det bliver foldet ud, så du ikke få kniven ned over knoerne, hvis du er uheldig.

Når man folder begge håndtag ud, bliver Signal til en kraftig tang med behagelige afrundede håndtag. Med denne kan du holde godt fat i det meste og resten kan du knuse.

Inderst i ”næbet” er den forsynet med en skævbider/wire-klipper med udskiftelige kæber, og det er uproblematisk at bide selv kraftigt ståltråd eller ledninger over.

Besynderligt nok har det været Signals hammer, som jeg har været mest begejstret for. Det er et utal af små trælse søm, som er blevet klasket på plads på fodlister og andet i mit gamle hus. Men til større hamreopgaver skal man finde en rigtig hammer frem.

Rammer man en anelse forbi et lidt længere søm eller en teltpløk, er det hånden, der tager fra. Men til alt der lige skal have et gok, er den simpelthen fantastisk.

For at være sikker på, at det ikke skal være bøvlet at tage sin Signal med sig, er den udstyret både med en karabin i hammeren til at hænge den f.eks. på en rygsæk; en clips på siden, så den kan sidde i en lommekant, og så er der naturligvis et etui til bæltet.

Signal har som nævnt sit navn efter fløjten, der sammen med ildstålet, udgør den anden gule dims. Fløjten klikker man ud via en lille tap inde i det ene håndtag. Jeg testede den med min decibelmåler og ramte op på 107 decibel på en meters afstand. Det er en utålelig kraftig lyd, som garanteret kan fungere som et tydeligt signal. Til sammenligning kunne jeg præstere et pift på 101 db., hvilket er probert, men slet ikke ligeså effektivt og skingert.

Den sidste feature er ildstålet. Jeg har ikke tidligere prøvet at lave ild med et sådant, men efter lidt øvelse, brændte der en fin lille ild på min terrasse. Der er massevis af små fine film på Youtube, der viser hvordan man laver bål med ildstål.

Jeg kan desværre ikke finde noget skeptisk at sige om min Leatherman Signal.

Det er et gennemført og overbevisende solidt multiværktøj til outdoorfolket. End ikke prisen på ca. 1.400 kr. skræmmer mig.

Vil du vide mere...

Pris ca. 1.400 kr.

Besøg leatherman.dk for meget mere info og for oplysninger om nærmeste forhandler

| 02-2017 35

KAJAKPOLO

Kajakpolo mangler dommere Chefdommer Hans-Henrik Møller har påtaget sig opgaven med at få opkvalificeret de nuværende dommere og tiltrække nye til sporten.

Tekst: Lars Bo | Foto: Lars Bo m.fl.

Det er en chefdommer med store udfordringer, der har sat sig i stolen hos Dansk Kano og Kajak Forbund for at få lavet en plan for uddannelse og opkvalificering af de nuværende dommere i kajakpolo-sporten og få tiltrukket nye.

Men, det er en udfordring og en opgave, som den internationale ICF-dommer Hans-Henrik Møller fra Skovshoved Roklub har sagt ja til at påtage sig.

36

| 02-2017

– Da jeg tog over for et år siden måtte jeg desværre konstatere, at dommerområdet havde stået stille i et par år eller tre. Uden at ”disse” nogen, kunne jeg se, at området krævede og kræver seriøs oprydning. Jeg blev nødt til at sætte mig ned og tænke nogen dybe tanker. Hvordan skal det her komme til at fungere. Hvordan kan vi få lavet noget levedygtigt på den lange bane, siger han.

Stort, sort hul For Hans-Henrik Møller og kajakpolo-sporten er problemets kerne for få dommere og for mange dommere, der mangler opkvalificering.

– Der har desværre ikke rigtigt har været en kultur omkring at vedligeholde en dommeruddannelse. Derfor arbejder vi lige nu med en stor mængde dommere, der skal opkvalificeres for bare at få dem på et

Kajakpolo

niveau, der giver mening i forhold til deres licens og det niveau, som det rent faktisk kræver at kunne dømme nogle gode kampe, siger han og fortsætter: – Vi kan ikke fikse det problem på et år eller to. Nu arbejder jeg med en treårs-plan, hvor jeg brugte sidste år til at få styr på det mest kritiske for at få det til at fungere.

For få dommere og for få dygtige dommere er nemlig kun den ene del af Hans-Henrik Møllers problem og udfordring. Den anden del er en geografisk skævvridning.

– De dygtigste og højest kvalificerede dommere bor rent geografisk i København.

Vest for Storebælt har vi desværre et stort, sort hul. Det arbejder jeg på at adressere og finde en løsning på, så vi kan få toget sat på skinner. Jeg ser gerne, at vi over de næste år kan komme til at oparbejde en ekspertise vest for Storebælt også, siger han.

Gode og aktive dommere For at løse udfordringen og opgaven arbejder Hans-Henrik Møller med at inddele dommeruddannelsen i grene. Den ene skal være en uddannelsesgren med den teoretiske uddannelse. Her bliver Hans-Henrik Møller hovedansvarlig med to uddannelseskonsulenter til at hjælpe sig for henholdsvis øst og vest. En anden gren bliver den operative, som skal stå for praktiske test af dommeraspiranterne.

– Den operative gren står for dommerpåsætningen til danmarksturneringen (DT) og større stævner. Her er kravet, at dommerne skal bestå tre ud af fem evalueringer. Når de når tre godkendte evalueringer, så kan de komme i gang med at dømme og få en masse erfaring, siger Hans-Henrik Møller og fortsætter: – Den operative gren står også for reevalueringer, som jeg introducerede sidste år, hvor jeg lavede et nyt sæt af krav til, hvordan vi forvalter uddannelsen. Den røde tråd er, at vi vil have gode dommere og aktive dommere. Er dommeren ikke aktiv, tager jeg licensen fra ham på det tidspunkt, jeg føler, at han har været inaktiv for længe. Hvis licensen ikke er brugt gennem tre år, så er dommeren for rusten. Det kan jeg ikke bruge.

Et reelt billede af dommerne Det at kunne fratage en dommer licensen, er et paradigmeskifte i forhold til tidligere,

hvor dommeren havde sin licens for livet.

Den går ikke længere for Hans-Henrik Møller.

– Så kan der komme en dommer på banen, der ikke har dømt i 10 år og derfor gør et forfærdeligt stykke arbejde. Reglerne bliver typisk revideret hvert andet år, så i løbet af 10 år er reglerne blevet revideret fem gange, som dommeren ikke er blevet bekendt med. Det dur bare ikke. Det gode er, at dommerne har opdaget, at der sker noget. Der er kommet ny chefdommer, der forventer noget af dem. Man kan ikke bare glide igennem længere. Sidste sæson dumpede vi to allerede licenserede dommere på deres reevaluering, og de har som krav til DT 1 i år at levere en godkendt indsats, ellers bliver de degraderet. Det ved de godt, og det hele er simpelthen et led i at få ryddet op, så vi kan anvende dommere, hvor deres licenser giver et reelt billede af deres færdigheder. Kun på den måde kan vi sætte de rigtige dommere på til kampene, siger han og fortsætter: – Vi gør også det her for at motivere dommerne, for vil de gerne have en vis status, så skal de også være i stand til at levere hver gang. Nu stiller vi krav om en reevaluering minimum hvert tredje år, så vi hele tiden har fat i dommerne. Det skal ikke forstås sådan, at vi kommer for at kontrollere. Det skal forstås sådan, at reevaluering er et værktøj, som vi vil bruge til hele tiden at skubbe udviklingen af dommerne i den rigtige retning, så vi får flere og flere dygtige dommere ud i den anden ende.

Med fremme internationalt Og når alt kommer til alt, så hænger nødvendigheden af at uddanne dommere og dygtige dommere sammen med, at Danmark på landsholdsplan er blevet mere og mere aktive i de store turneringer. Det stiller samtidig øgede krav til dansk deltagelse med dommere.

– Typisk er vi tre landshold ude til de store turneringer, så derfor skal vi også stille med tre certificerede ICF-dommere.

Lige nu råder vi over fire, hvor de to bor i Egypten. Det hænger ikke rigtigt sammen, vi har for få internationale dommere. Og selv om de to ikke boede i Egypten, så har vi stadig udfordringen, for det er ikke alle dommere, der råber ”yes” og bruger tre weekender og en uges ferie om året for at dømme internationalt. Vi får ikke en krone for at dømme, vi får kun rejseomkostninger

De dygtigste og højest kvalificerede dommere bor rent geografisk i København. Vest for Storebælt har vi desværre et stort, sort hul. Det arbejder jeg på at adressere og finde en løsning på, så vi kan få toget sat på skinner. betalt. I år kan jeg selv tage to ud af tre weekender og er heldig, at den ene er på hjemmebane med ECA Cup i Skovshoved i juni. Til gengæld skal jeg bruge en god uges ferie på at dømme EM Frankrig. Det er ikke alle dommere, der kan få arbejde og ferier til at hænge sammen på den måde.

Derfor er det et stort problem, at vi mangler dommere og dygtige dommere.

For Hans-Henrik Møller har dommergerningen været en naturlig forlængelse af hans egen aktive karriere.

– Selv synes jeg, at det er en fed måde at være del af sporten på det højeste plan.

Samtidig var jeg med til at skrive historie sidste år ved VM på Sicilien, hvor min meddommer Asger Søndberg og jeg blev belønnet for vores præstationer ved at blive det første rene nationale par, som dømte en betydende kamp med herre U21-finalen. Normalt kommer de to dommere fra forskellige nationer, men vi havde gjort det så godt under mesterskaberne, at ICF ville prøve med et rent nationalt par. Asger har jeg spillet sammen med som aktiv og dømt med i mange år. Vi snakker samme sprog, også polosprog, så det var en stor oplevelse at få lov til at dømme finalen sammen, siger han.

| 02-2017 37

EVENTYR

Anders Thygesen med en af sine pagajer.

38

| 02-2017

Eventyr

Anders, kirken og kajakken – Eller historien om en dansker og hans kajakbyggeri i en nedlagt norsk kirke.

Tekst: Hanne Nordalk og Stefan Hammerich, Tisvildeleje og Rungsted kajakklubber Foto: Hanne Nordfalk og Stefan Hammerich

Jeg indrømmer på stedet, at Hanne og jeg har en speciel forkærlighed for "Doers & Dreamers". Mennesker, som får et ”kald” til at gøre en speciel ting – og så gør det, uanset hvor håbløst det ser ud.

Turen til Vestfossen starter fredag den 16. september 2016. DFDS står for transporten til og fra Oslo, og vi har i alt cirka fem timer fra vi kører i land i Oslo, til vi skal være tilbage igen ved færgen.

Det tager præcist en time at køre fra Oslo til Vestfossen, cirka 60 kilometer vest for hovedstaden. Der er tilfældigvis maraton i Oslos gader, så vi ”snor” os ud af byen. Vejene er fine, og vi når frem til aftalt tid. Anders tager imod os uden for kirken og viser os indenfor.

Kirken er ved at blive malet indvendig.

Kirkeskibet bliver brugt til byggelokale, alter og kor er lavet om til kaffestue og

sakrestiet er blevet til toilet. Man skal lige vænne sig til omgivelserne.

Når kajak blive et kald Først lidt om Anders Thygesen. Anders gik på Folkehøjskolen ”Seljord” i et år og blev opmærksom på naturvejlederuddannelsen i Bø. Studiet i Bø omfattede blandt andet ski, vandring og kajak.

Den første kajak Anders prøvede, var en grønlandsk kajak i lærred. Det var kærlighed ved første blik og følelsen at sidde i kajakken i et hele med naturen var betagende for ham.

Var det noget med en kirke..?

Anders startede i et lejet værksted i byen. Hans gode ven, præsten i Vestfossen, vidste, at han var ude efter at få sit eget værksted og tog ham med til kirken, som han fortalte skulle afvikles.

Først forkastede Anders tanken, men

Kirken er sat i stand udvendig med blandt andet ny maling.

da menighedsrådet henvendte sig til ham med et tilbud på ”kun” 300.000 norske kroner, så syntes han alligevel, at det var så billigt, at han slog til. Det varede dog ikke længe, før han fandt ud af, hvorfor det var så billigt. Det kostede nemlig kassen at lave det om fra en offentlig institution til en privat bygning…og fire års hårdt slid!

Bomuld & lokalt grantræ Anders bygger traditionelle inuit-kajakker, hvilket giver mulighed for at bygge individuelt, så man får et fleksibelt fartøj. Vægten er totalt 15-19 kilo, hvoraf træskelettet vejer de 12 kilo. Det er vigtigt, at der benyttes lokalt, knastfrit gran på grund af vægten. Træet, som er skåret ud i lister, bøjes over damp.

Dampen får Anders fra så enkle kilder som en kedel, en tapetfjerner eller

Mange typer håndlavede pagajer. | 02-2017 39

Eventyr

Anders Thygesen kalder sit trælager for ”guld”.

Skelettet betrækkes med bomuldsdug.

Kirkeskibet er omdannet til byggelokale.

et ombygget afløbsrør. Det behøver ikke at være så avanceret, for at være effektivt.

Kajak-skelettet betrækkes med en bomuldsdug. I gamle dage benyttede man hamp eller hør, som egnede sig godt til formålet, men den kvalitet man i dag kan få i bomuld, gør bomulden til det naturlige valg. Der anvendes hørgarn til syning. Denne type kajak er mere levende, men ikke hurtigere end ”traditionelle” kajakker. Kajakkerne kan tilpasses i alle retninger, så hvis man har svært ved at komme ned i en kajak, kan bordet gøres højere. Det tager tid at lære, men når det sidder i hænderne, er det ikke svært at ændre mønsteret. Anders finder det en fascinerende måde at arbejde på, som ikke er trættende.

Var det noget med en personlig ”paddleåre”?

Anders satser løbende produktudvikling.

Han har over de seneste 20 år udviklet og produceret sin egen type grønlandspagaj, som han kalder en ”paddleåre”. Paddleåren laves inviduelt til den enkelte roer, når det drejer sig om materiale, længde, vægt og finish. Hanne og jeg bestiller en enkel paddleåre i gran behandlet med olie. Da paddleåren laves individuelt, kan den produceres i et væld af trætyper, med eller uden fiberkerne og med alle typer finish. Priserne ligger fra cirka 1.500 danske kroner. Anders markedsfører sin padlelåre under mærket ”Norwegian Wood”, som bliver brændt ind i træet.

Alle kan lære at bygge en kajak Byggeperioden strækker sig over et par uger, hvilket skyldes, at der skal males, pudses mm. Anders tager hold at ”byggeaspiranter” på otte personer ind. Et kursus koster cirka 10.000 danske kroner. Under kurset bor kursusdeltagerne i telt eller på et lejet værelse i byen.

Småt er godt Anders arbejder alene uden ansatte. På den måde er han ikke afhængig af en stor omsætning, for som han siger: ”bare der er balance i tingene”.

Der arbejdes med mange forskellige typer kajakker. For tiden reparerer han en kajak til Jon David Jensen, som er nykåret

40

| 02-2017

verdensmester i rul, men han laver også kajakker, der kan tages med på en rejse.

Disse kajakker bliver bygget i tre dele, samles med dyvler og sys og males bagefter.

Det er absolut ikke en standard.

Anders har et meget ydmygt mål: ”Hold dig selv i live, og tilføj andre noget livskvalitet.”

Kan det blive finere, spørger vi?

Fakta Anders Thygesen Fossgata 12 3320 Vestfossen, Norge www.kajakkspesialisten.no e-mail: anders.thygesen@ kajakkspesialisten.no

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Tag på tur

Affaldsindsamling Vi samles to gange i år til at rengøre vores havne, søer og kanaler i København. Har I lyst til at planlægge en affaldsindsamling fra kajakken i dit område, kontakt DKF på il@kano-kajak.dk

Kort & godt Sommerskole for børn Ønsker klubben at få flere børn? Skriv til os og få instruktører, aktivitetsplaner og T-shirts!

Kontakt Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk Læs mere på kano-kajak.org/born-unge/sommerskoler

Bededag, Kr. Himmelfartsdag, Pinsedag…de kommende måneder byder på lange weekender og muligheder for at planlægge en god kajaktur med overnatning i det fri.

Find Inspiration til en ny rute på udinaturen.dk

Bestil en instruktør Mangler I inspiration til sjove dage mede jeres børn og unge i klubben? Bestil en instruktør hos DKF ved at skrive til il@kano-kajak.dk Læs mere på kano-kajak.org/born-unge/traener-og-instruktoerpulje/

Forårstjek vesten Her et par råd om svømme- og redningsveste fra Søsportens Sikkerhedsråd.

• Regn med, at 10 år gamle veste bør udskiftes. Fastveste baseret på skum mister 6-8% af deres opdrift hvert år, og bliver de brugt som hynder – eller trædes der på dem – forringes opdriften endnu hurtigere!

• Regn med, at 10 år gamle veste bør udskiftes, og test selv opdriften ved at hoppe i vandet med vest på.

• Opbevar altid vesten så tørt som muligt, når de ikke bruges. Husk efter brug i saltvand at skylle vesten i ferskvand inden tørring.

• Har klubben brug for nye veste, så prøv om Trygfonden vil støtte indkøbet.

• Har du brug for ekstra sikkerhed. F.eks. ved kryds over åbent vand. Så overvej en oppustelig vest.

Læs mere i Søsportens Sikkerhedsråds pjece om redningsveste og svømmeveste på kano-kajak.dk.

Værd at vide om rednings- og svømmeve ste PERSONLIG SIKK ERHED TIL SØS

WWW.SOESP

| 02-2017

O R T. D K

41

NATUROPLEVELSE

R

Spættet sæl.

Pattedyr i saltvand Sommeren nærmer sig, og det er nu, der er de største chancer for at se havpattedyr som hvaler og sæler i vore farvande. Først og fremmest marsvinet og den spættede sæl, men mere sjældne strejfere kommer også forbi en gang imellem.

Tekst: Lars Hector Koudal | Foto: Anders Lund-Hansen, Jørgen Dam og Casper Tybjerg

Den danske delfin Marsvinet eller ”tumleren”, som det også kaldes, kan i naturen blive op til 25 år gammel, og det svømmer med en hastighed på op mod 17 km i timen. Marsvinet vejer mellem 55 og 65 kg som voksen og er mellem 150 og 180 cm langt. Det føder hvert år en unge, som også kaldes en ”kalv”, mellem slutningen af juni og to uger ind i juli, der vejer omkring 5 kg og har en længde på 65 til 85 cm. Ungen dier i fem til otte måneder en mælk med en fedtprocent på omkring de 50 og efter et år måler den 120 cm.

42

| 02-2017

Marsvinet er totalfredet, og så er det en nær slægtning til delfinen.

I de indre danske farvande forekommer marsvinet hyppigst langs den jyske østkyst fra Djursland til den tyske grænse, omkring Fyn og med en særlig stor forekomst i Lillebælt og det Sydfynske Øhav. Men også i Storebæltsregionen og langs dele af Nordøstsjællands kyst og i Issefjorden ses ofte marsvin. I Limfjorden, Øresund og omkring Bornholm er marsvinet derimod en sjælden gæst.

Marsvinet kan, som nævnt, svømme med en hastighed på omkring 17 kilometer

i timen eller ca. 9 knob. På et minut vil den derfor være i stand til at flytte sig ca.

300 meter, så det er ikke underligt, at det kan være svær at følge i længere tid fra kajakken. Får man ikke umiddelbart øje på marsvinet, kan man på stille dage ofte høre dyrets udåndingslyd, dens ”blåst”, der på den måde giver et vink om, hvor marsvinet befinder sig. Hardcore hvalspecialister kan også kende en hvalart alene på blåsten.

Satellitsporing og tatovering Vores viden om den lille hval er efterhånden ganske god, ikke mindst takket være

Naturoplevelser

moderne udstyr, der har gjort det muligt, at undersøge marsvinenes færden ved hjælp af satellitteknologi. I Danmark er det DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), som arbejder med at sætte de små satellitsendere på marsvinene, og på den måde har man efterhånden fået et ret præcist billede af, hvor langt omkring marsvinene svømmer, og hvor dybt de dykker. Senderen skader ikke dyret, og den falder af efter 12 -14 måneder.

De samme marsvin frysemærkes også med et tal lige foran rygfinnen, der kan sammenlignes med en tatovering. Ser man et marsvin med sådan en tal-tatovering, er DMU meget interesseret i at få oplysninger tilsendt om, hvor dyret blev observeret samt dato og tidspunkt.

Fra satellitprogrammet ved forskerne nu, at marsvinet hyppigst dykker i et til to minutter, men dyk i 10 minutter forekommer også. Dybden af dykket ligger i de fleste målinger mellem 20 og 40 meter, men dyk på 200 meter er målt.

Marsvinet kan holde vejret betydeligt længere end et menneske, fordi det har et højere indhold af de røde blodlegemer i blodet og musklerne. Blodlegemerne fanger ilten og lagrer den, indtil den skal bruges. Marsvinet får heller ikke dykkersyge, da dens lunger klappes sammen før neddykningen og derved tømmes for luft.

På den måde undgår dyret, at der udløses kvælstof i blodbanerne.

Som ubåde På Fjord- og Bæltcenteret i Kerteminde undersøger man blandt andet marsvinets lydsystem, der er en slags sonar eller ekkolokalisering, som også kendes fra ubåde, og som hvalen bruger til at kommunikere med sine artsfæller og til jagt på byttedyr.

Byttet rammes af marsvinets lydstråle, som den sender frem foran sig, og på den måde dannes et billede af byttets størrelse og afstanden til det.

Selv om marsvinet har et udmærket syn, hjælper ekkolokaliseringen også dyret, når det jager om natten eller svømmer i uklart vand.

Flere marsvin, som regel dyr fra den samme familie, slår sig ofte sammen for at jage for eksempel en sildestime, et fænomen, man af og til kan opleve i smalle fjorde og bælter. Men familien kan også hjælpe sårede eller truede artsfæller, hvis spækhuggeren eller ”dræberhvalen”,

der er marsvinets største, naturlige fjende, angriber flokken.

Spermkonkurrence Marsvinet er polygam, og hannen vil forsøge at parre sig med så mange hunner som muligt. I forbindelse med parringen gør hanmarsvinet brug af en ”teknik”, som hvalforskerne kalder ”sperm-konkurrence”.

I al sin enkelhed går denne konkurrence ud på, at den ene han forsøger at skylle forgængerens sperm ud af hunnen, så det er ham, der kommer til at befrugte hendes æg.

For at kunne mestre denne strategi kræves en meget stor spermproduktion, og hanmarsvinet har da også særdeles veludviklede testikler i forhold til kropsvægten – 4%, hvor menneskets testikler til sammenligning udgør mindre end en halv promille af kropsvægten.

Marsvin drukner Desværre er marsvinet ikke så god til at undgå fiskernes faststående redskaber som delfinerne, og marsvinet drukner derfor, når det ikke kan komme fri af garnet. Utilsigtet fanges der hvert år adskillige tusinde marsvin i forskellige typer garn. (Kinze, Dansk Pattedyratlas 2007, red.)

DTU-Aqua har siden 2008 kørt et projekt, hvor man på udvalgte fiskefartøjer i de indre danske farvande foretager videooptagelser af fangsten, herunder også den utilsigtede bifangst af marsvin. Projektet, der forventes afsluttet ved udgangen af 2017, sker i et samarbejde med ICES (International Council for the Exploration of the Sea, se litteraturliste).

Pinger For at nedbringe antallet af druknede marsvin i de faststående fiskeriredskaber vedtog EU en forordning i 2004, hvor redskaberne i henhold til nærmere definerede krav skal forsynes med akustiske alarmer, de såkaldte ”pinger”, der udsender skræmmelyde som marsvin kan lokalisere. (EU-rådets forordning nr. 812, se litteraturliste) Forordningen gælder imidlertid kun for fiskefartøjer med en længde over 12 m og omfatter derfor ikke det store antal fartøjer under denne længde, der især driver fiskeri i de indre danske farvande!

Marsvinejagt Fra den sene middelalder og til slutningen af 1800-tallet har man drevet marsvinejagt i de

indre, danske farvande især i Gamborg Fjord på Vestfyn, i Kolding Fjord og i Isefjorden på Sjælland. Inderst i Gamborg Fjord røber stednavnet ”Svinø”, at lokaliteten har haft en central betydning for marsvinefangsten.

Udbyttet af fangsten kunne variere meget fra år til år. I de bedste sæsoner blev der fanget næsten 2.000 marsvin, i de dårligste 500-600. Hovedproduktet var først og fremmest tran, som blev brugt til tranlamper til såvel hjemmebrug som til gadelamper, men tranen kunne også anvendes til imprægnering af tovværk og tøj – olietøj. De afkogte skeletter blev solgt som gødning.

Strejfere og highlights Mange af dette blads læsere har sikkert set et marsvin og hver gang glædet sig over synet af det smukke dyr. Og forhåbentlig bliver det ved med at være sådan, men hvor mange har set en spækhugger, en kaskelot, en hvidskævning, en grindehval, en stribet delfin, en vågehval, en pukkelhval eller en finhval? Alle disse hvaler er observeret i de danske farvande inden for de sidste 15 år, med spækhuggeren som den hyppigste strejfer, og med den grundstødte finhval fra Vejle Fjord, som årets absolutte hvalhighlight i 2010.

Den gamle kæmpe på et godt stykke over de hundrede år og med et hjerte på 200 kg har tidligere været udstillet på Vejle Kunstmuseum i sin fulde længde på 18,5 meter.

Finhvalen fra Vejle Fjord er ”Danekræ”, og som sådan tilhører den automatisk den danske stat. Finder du en død hval, vil Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og Naturhistorisk Museum i Århus meget gerne høre om det. Du kan også indberette din observation til hvaler.dk, som er en spændende

Vidensteder om havpattedyr: • Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg • Fjord & Bælt, Kerteminde • Kattegatcentret, Grenå • Vadehavscentret, Ribe • Nordsøen Oceanarium, Hirtshals

| 02-2017 43

Naturoplevelser hjemmeside med en mængde informationer om hvaler og sæler i Danmark og i resten af verden.

Som et kuriosum kan det nævnes, at den strandede finhval i Vejle Fjord blev opdaget og indberettet af en kajakroer, og at en anden roer, ligeledes i kajak, fik en bøde for at overtræde ”berøringsforbuddet”. Han klappede hvalen.

I februar 2016 strandede endnu en finhval i dansk farvand. Det skete ved Blokhus.

Den 25 tons tunge og 17 m lange hval er efter skelettering og konservering nu udstillet på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals.

Den spættede sæl Spættet sæl er langt den mest almindelige sæl i de danske farvande. De seneste sæltællinger, som er fra 2006 og foretaget af DMU, regner med en bestand på 12.000 spættede sæler i dansk farvand.

Spættet sæl er som regel kun neddykket i 5-6 minutter, men kan være det i over 20, og den er i stand til at dykke til 15-20 meter.

Den kan blive 30 år gammel, og hannen har som udvokset en længde på omkring 170 cm og kan veje op til 120 kg. Hunnen er knap så lang, 155 cm med en vægt på omkring 90 kg. Den voksne sæl svømmer med en gennemsnitshastighed på 15 km i timen.

Føden består af fisk og alle slags krebsdyr.

Som hos marsvinet er sælblod også i stand til at binde en stor mængde ilt i for eksempler musklerne på grund af det iltbindende stof myoglobin. Alt i alt kan en sæl opmagasinere fem gange så meget ilt som et landpattedyr af tilsvarende størrelse.

Hunnen føder i juni og juli en unge pr. år, i sjældne tilfælde tvillinger. Ungen vejer ved fødslen 10-12 kg og den dier en mælk med en fedtprocent på 45, til den er fire uger gammel og vejer omkring 30 kg. Efter dieperiodens ophør må ungen selv ud at skaffe føden.

Spættet sæl har samme kropstemperatur som marsvinet – og mennesket – 37 ºC. Skal på land Den spættede sæl er helt afhængig af at kunne komme på land dels for at føde sin unge og til diegivning af den dels for at kunne hvile sig. Forstyrres en hunsæl med unge, vil hun typisk søge til havs og lade ungen ligge tilbage. Varer forstyrrelsen for længe, risikerer ungen at dø, fordi den ikke får næring nok. Støder man derfor på en unge, skal man lade den i fred og hurtigt fjerne sig, da moren, som ofte ligger i vandet

44

| 02-2017

Gammel hangråsæl.

Finhval.

tæt på ungen, så hurtigt kommer tilbage.

Moderen finder sin unge på afstand ved hjælp lyden af ungens kalden, og tæt på ved hjælp af lugten fra ungen.

Omkommer sælmoren, dør ungen af sult. I en sælernes verden findes ingen plejemødre.

holder til ved, eller som tidligere har rummet en bestand af sæler. Her skal kun nævnes et lille udvalg: Sælvig ved Samsø, Sæløer Rev og Sælstenen i Bøgestrømmen mellem Sjælland og Møn, Sælstenen i Lejre Vig, som er en del af Roskilde Fjord og Sælhundeholm Løb i Limfjorden ved Thyborøn.

Reservater Spættet sæl findes i Vadehavet, Skagerrak, Kattegat, Limfjorden, Øresund og i Østersøen.

Desværre er der ikke mange lokaliteter langs vore kyster, hvor sælerne kan være i fred for menneskelige aktiviteter, staten har derfor oprettet en række reservater med delvis eller permanent adgangsforbud. På Naturstyrelsens hjemmeside findes en fortegnelse over disse reservater samt deres beliggenhed. I alt er der pt. 12 reservater for sæler i Danmark. Det ældste blev oprettet i 1951 på Hesselø i Kattegat, det seneste på Saltholm i Øresund i 1983.

En sjælden sæl Gråsælen er en sjælden gæst i de danske farvande, man regner med, at der kun er omkring 50 individer. For et halvhundrede år siden var den betydeligt mere udbredt, men en intensiv jagt udryddede arten helt. Som spættet sæl er også gråsælen totalfredet.

Gråsælen er betragteligt større end den spættede sæl, en han kan blive op til 2 m lang og veje 300 kg. Føden er den samme som den spættede sæls, og en gråsæl kan blive op til 50 år gammel.

Skulle man være så heldig at observere en gråsæl, så kom ikke for nær, da især hannen har ry for at være en aggressiv herre.

Søkortene fortæller Søkortene rummer mange stednavne, der vidner om lokaliteter, som sæler enten

Litteratur • ”Hvaler” – Af Carl Christian Kinze, Natur og Museum, 36. årg. nr.3, 1997 • ”Sæler” – Af Anders Holm Joensen, Natur og Museum, 30. årg. nr. 4, 1991 • ”Sælernes univers” – Af Lasse Fast Jensen, Fiskeri- og Søfartsmuseet, 2011 • ”Arter 2014” – Videnskabelig rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 168, 2015, Aarhus Universitet • ”Overvågning af arter 2014: Pattedyr” • ”Dansk Pattedyr Atlas” – Red. Hans J. Baagøe og Thomas Secher Jensen, Gyldendal 2007 • ”Beredskabsplan for Havpattedyr” – Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2012 • ”Pattedyr” – Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen, http://svana. dk/natur/artsleksikon/pattedyr/ • ”Marsvinet og marsvinefangst i Middelfart” – Af Søren Hechmann Andersen og Harriet M. Hansen, Middelfart Sparekasse, 2005 Hæftet er ikke genoptrykt, men kan muligvis lånes på biblioteket • ”ICES report 2016 ICES Advisory Committee” • ”Working Group on Bycatch of Protected Species” – 1–5 February 2016 ICES HQ, Copenhagen, Denmark • ”EU-Rådets forordning nr. 812/2004 af 26. april 2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri”

TEMA: TOUR DE GUDENAA

White Surfkajak Byggeri Water

DM i kajakslalom i vandfaldet Silkeborg Bestyrelsen i Dansk Kano og Kajak Forbund, DKF, har besluttet, at det første officielle DM i kajakslalom skal afvikles i vandfaldet ved papirfabrikken i Silkeborg fredag den 8. september 2017.

Tekst: DKF | Foto: Jens Thybo

I forbindelse med kajakkernes store festdag, Tour de Gudenaa, afviklede DKF og Silkeborg Kajakklub i efteråret 2016 for første gang kajakslalom på dansk jord.

Arrangementet havde deltagere fra hele landet, og mange tilskuere nød roernes strabadser i det skummende vandfald ved papirfabrikken i Silkeborg.

Derfor har bestyrelsen i DKF besluttet, at arrangementet i 2017 får status som et egentligt dansk mesterskab.

– Efter sidste års succes drøfter vi, om arrangementet skal udvides til et såkaldt symposium over hele weekenden, men selve DM-arrangementet gennemføres i lighed med sidste års debut med kvalifikationsløb og efterfølgende finale, hvor de 10 hurtigste fra kvalifikationen dyster om ære, podiepladser, præmier og nu DM-medaljer, siger den stævneansvarlige, Frank Haupt Hansen.

Banen opsættes igen i år med inspiration fra de store internationale stævner med ophængte porte i vandfaldet, hvor deltagerne efter lodtrækning sendes gennem banen enkeltvis.

Helt i overensstemmelse med de internationale regler, skal deltagerne på halsbrækkende vis passere banens porte, nedstrøms, opstrøms, forlæns og baglæns.

– Vi glæder os rigtigt meget til sammen med Silkeborg Kajakklub at invitere til DM i denne yderst publikumsvenlige variant af kajaksporten. Selvom vandfaldet i Silkeborg sammenlignet med de internationale baner mangler lidt i sværhedsgrad og længde, så er det rigtigt svært og arrangementet bliver garanteret underholdende også for publikum, siger Peter Nyegaard Jensen, som er næstformand i DKF. Slalombanen i Silkeborg åbnes for træning og indledende heats klokken 17.

Finalerne afvikles fra klokken 19. Alle er naturligvis velkommen til at overvære vovehalsenes strabadser i vandfaldet.

| 02-2017 45

SURFCUP

Matti Anderson kæmper for at komme videre til næste heat.

På vej til VM – Surfcup 1 Et sted ude i horisonten lurer VM. Det meste af VM holdet er udtaget, men der er stadig ledige pladser tilbage at kæmpe om.

Tekst: Silas Kraul | Foto: Emil Tranegaard og Silas Kraul

Dagens spot er ved Agger cirka 40 km syd for Klitmøller. Bølgeudsigter er dog akkurat lige så uforudsigelige som almindelige vejrudsigter, så vi var, som altid, spændte,

da vi nærmede os stranden. Men bølger var der.

Der er i alt 19 deltagere, heraf 2 juniorer, hvilket er ny rekord for Surfcup 1. Men her er

jo også meget på spil. I år, hvor der er VM, er Surfcup 1 og 2 med til udtage de sidste pladser til VM-truppen, der rejser til Nordirland i slutningen af oktober.

Andreas Neubauer og Tue Olesen gør klar til dagens finale-heat.

Tue Olesen viser hvordan det skal gøres.

David Tetschzner arbejder for at udnytte bølgernes fulde potentiale.

Som deltager i surfcuppen skal man også være dommer.

46

| 02-2017

!!

D E YH

N

KAJAK KAJ

Lad dine drømme begynde på kajakkaj.dk Køb og salg af brugte kajakker

Forum med kajak-snak

Del dit ”hemmelige” sted på ’Spots’

Opret events for dig selv… eller din klub

Artikler med kajak-info skrevet af Kajakkaj’s brugere

Vi støtter de danske kajakklubber via ”Kajakkaj-puljen” Opret en profil allerede i dag på www.kajakkaj.dk | 02-2017 47

KLUBLIV

Korsør Roklub har fokus på fællesskabet Korsør Roklub har i dag stort fokus på at forene fællesskabet mellem gruppen af baglænsroere og kajakroere samt skærpet fokus på udvikling af ungdomsafdelingen af kajakroere.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Ann Kerol

Den 26. marts var der standerhejsning i Korsør Roblub, som på trods af navnet i dag har en overvægt af kajakroere blandt klubbens 160 medlemmer – totredjedele af medlemsskaren er i dag kajakroere.

Sådan har det ikke altid været. Klubben blev stiftet i 1910 af baglænsroerne, der i mange år holdt fanen højt og udviklede klubben med nyt klubhus og udbygning af bådhallen på den adresse, som klubben har i dag.

Men for 20 år siden skulle der ske noget, for klubbens medlemmer var begyndt at falde til krisepunktet, siger den 85-årige tidligere formand Tage Olsen, som var

48

| 02-2017

baglænsroer og formand i klubben fra 1960-1985. Redningen blev kajakroerne, som dengang var begyndt at melde sig på banen rundt omkring i hele landet.

– Det var simpelthen os gamle roere, der inviterede kajakkerne indenfor i klubben. Havde vi ikke gjort det, så havde vi ganske enkelt ikke en klub her i dag. For på et tidspunkt var vi nede på 30-40 medlemmer, og der blev stadig færre, siger Tage Olsen og han fortætter: – Derfor skulle der til at ske noget nyt.

Så vi hilser kun kajakkerne velkomne, og vi er glade for kombinationen i dag, selvom der selvfølgelg var lidt modstand fra de

gamle roere til at begynde med, da kajakkerne begyndte at fylde op. Men vi havde jo gode faciliteter og plads til kajakkerne.

Tage Olsen er i dag æresmedlem i klubben og kommer stadig i klubhuset for at give en hånd og især et godt råd med på vejen.

Fælles aktiviteter I dag hedder formanden Gitte Gjedsted, og hun er, som så mange af de øvrige medlemmer i klubben, både forlænsog baglænsroer.

– Vi gør meget for at skabe fællesskab mellem de to grupper i klubben, og derfor har flere af os et ben i begge

Klubliv

Vi gør meget for at skabe fællesskab mellem de to grupper i klubben, og derfor har flere af os et ben i begge lejre.

Gitte Gjedsted

Årets leder

lejre. Vi ror gerne ud sammen og derfor er det praktisk, at man kan sidde i begge bådtyper. For når vi ror ud sammen, er vi gerne samlet 15-20 stykker, og går det ikke lige op med antallet af vores robåde, så kan en af os jo snuppe en kajak. Så på den måde nyder vi godt af fællesskabet, siger hun.

På kajaksiden har klubben i dag en velfungerende ungdsomsafdeling.

– Det er vores næstformand Jacob Tranegaard gennem fem år, der er en af de stærke drivkrafter, som holder gang i ungdomsafdelingen, der i dag tæller omkring 14 medlemmer, med gode aktiviteter, der appelerer til de unge, siger Gitte Gjedsted.

Men først og fremmest er Korsør Roklub en motionsklub, som tilbyder mange gode sociale aktiviteter for medlemmerne.

Klubben tæller mange 60+ere – omkring 37 stykker – der dagligt har sin gang i klubben, og som benytter lokalerne til sociale aktiviteter og vandet til fællesroning.

– Om vinteren mødes denne gruppe fast én gang om ugen til en gåtur og hyg-

gesnak over en kop kaffe. Det er ligeledes 60+erne, der vedligeholder vores lokaler og klubbåde og som således lægger mange frivillige timer her i klubben, siger Gitte Gjedsted.

Kurser og instruktører Uddannelse og udvikling af klubbens aktiviteter er i høj kurs i Korsør Roklub, som derfor flere gange om året tilbyder IPP2-kurser for klubbens kajakmedlemmer.

– Vi uddanner selv instruktører i klubben, og vi gør således et stort stykke arbejde for at bevare kompetencerne i klubben, så sikkerheden altid kan være i top. I år udbyder vi for første gang undervisning på IPP3-niveau, siger Gitte Gjedsted.

Så Korsør Roblub er således den gode historie om en klub, der rummer både forlæns- og baglænsroere under samme tag, og som har lært af hinanden, og hvor klubbens medlemmer på kryds og tværs af bådtyper og alder nyder godt af hinandens styrker.

Jacob Tranegaard modtog 25. april prisen som årets leder ved den årlige prisuddeling, Slagelse Guld.

Prisen tildeles en frivillig leder i en forening, som i en kortere eller længere periode har vist særligt gode lederevner.

Jacob var i 2016 arrangør af Ungdomstræf i havkajak som tiltrak aktive unge fra hele Sjælland.

Jacob har desuden udarbejdet en målsætning for Korsør Roklub indeholdende en fire-årig udviklingsplan, der har løftet niveauet i klubben.

Jacob er uddannet DKF Instruktør 3 Hav.

| 02-2017 49

STÆVNE

Ry K2 Mix

Fra høje bølger til højsommer …

Første udgave af Ry K2 Mix bød på stor dramatik og ekstremt hårdt arbejde med vind og dejlige bølger. Ved den anden udgave af stævnet var varmen til gengæld kommet til Danmark på besøg.

Tekst: Susanne Dixen | Foto: Privat

Arrangørerne var selvfølgelig lykkelige for varmen, som både gav flere tilskuere og de optimale rammer for afviklingen af dagen. Men der var også lærdom at hente, for start og slut ligger ved siden af Knudhules badebro! Det samme gælder overbæringen ved det andet populære badested ved Ry. Det kræver lidt ekstra mandskab en kortere stund at holde de glade, plaskende børn væk fra begivenhedernes centrum. Heldigvis gik alt godt, måske lige bortset fra våde bukser hos et par officials.

50

| 02-2017

Stævnet blev sidste år afviklet med 24 deltagende kajakker. Målet var at nå op på 25 kajakker, så arrangørerne var godt tilfredse med deltagelsen. Ved en uformel rundspørge blandt klubberne, forlyder det, at ikke nær alle klubber har ret mange K2-kajakker.

Og slet ikke tradition for at ro så meget mix.

Ry vil gerne slå et slag for at komme i gang med at ro sammen. Det er sjovt året rundt at ro sammen, og det giver mange kombinationsmuligheder, når der skal trænes fart. Flere kan hurtigere være med.

Ry har derfor ved det kommende stævne i år indført en ”åben klasse” på den halve distance, så også mere uøvede kajakroere kan stille op for bare at være med og prøve at ro et maraton i K2-kajak.

Ry K2 Mix, Danish Open afvikles den 10. juni, 2017.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

AART Architects har tegnet det nye rostadion AART Architects vandt sammen med Elkiær + Ebbeskov Arkitekter, LIW Planning og Viggo Madsen Rådgivende Ingeniører arkitektkonkurrencen om at tegne Danmarks nye, nationale rostadion ved Bagsværd Sø.

Vinderprojeket omfatter forslag til udformning af et nyt rocenter, nyt dommertårn med multifunktionel stueetage og tribune samt nyt start- og målområde.

Samtidig bliver det et rostadion, der på en ny og inspirerende måde skaber et grønt kvalitetsløft i respekt for områdets smukke natur til glæde og gavn for motionister og den almindelige borger, som færdes i det fredede naturområde omkring Bagsværd Sø. Det nye rostadion, som koster 100 mio. kr. forventes færdigt i 2020.

Kort & godt

Søg penge til en god idé DKF’s klubber kan i 2017 søge penge i DKF’s puljer til projekter, der understøtter DKF’s strategi. Vi støtter som regel med mellem 5.000 og 25.000 kr. Dog aldrig mere end 50% af projektets samlede budget.

1) Hvem kan søge?

DKF’s klubber.

2) Hvor mange penge kan et projekt få?

Almindeligvis støttes et projekt med mellem 5.000-25.000 kr. Dog aldrig med mere end 50% af den samlede udgift til projektet. Aktiviteter, der i forvejen støttes af DKF kan ikke få del i puljemidlerne.

3) Hvad skal vi lægge vægt på?

Puljemidlerne bliver uddelt ud fra en vurdering af, om projektet vil give varige aktiviteter eller resultater. Vi giver sjældent puljemidler til både og udstyr.

Internationalt stævne i Skovshoved har brug for din hjælp

4) Hvad kræves af os, hvis vi får del i puljemidlerne?

Ansøger skal aflevere et projektregnskab og levere dokumentation i form af tekst og fotos eller video. Dokumentation formidles i Årsmagasin, på kano-kajak.dk og i nyhedsbrev.

Vi skal bruge hjælp til at facilitere de mange internationale gæster der kommer, men også de mange tilskuere, som vil blive tiltrukket til Skovshoved Havn. Opgaverne er mange og alsidige og al hjælp er velkommen.

5) Hvornår skal vi søge?

Ansøgningerne behandles løbende. Bevilgede puljemidler skal afregnes senest 1. november 2017. Med mindre andet er aftalt.

ECA i Skovshoved Roklub afholdes 10.-11. juni 2017.

Hvis det har interesse, så skriv til os på eca@skovshoved.dk , eller tilmeld dig som frivillig her: http://eepurl.com/ch3-kn Læs mere om stævnet på eca.canoepolo.dk/volunteers/

6) Hvor søger vi? kano-kajak.dk > soeg-penge-til-en-god-ide.

| 02-2017

51

Få markedets bedste dækninger til kano og kajak Få helt særlige kano- og kajakfordele med Gjensidiges indboforsikring, som er udviklet i tæt samarbejde mellem DKF og Gjensidige.

Gratis kvalitetsredningsvest fra Nelo til de første 200 kunder

Få et godt og uforpligtende tilbud på gjensidige.dk/DKF

Masser af gode fordele – kun for DKF-medlemmer • Fast forsikringssum for småbåde, kanoer og kajakker på op til 45.000 kr., som kan udvides med op til 90.000 kr. eller 135.000 kr.

• Kano og kajak og tilbehør må opbevares permanent i klublokaler. Ved tyveri fra klublokale fraviges Gjensidiges normale krav om fastlåsning til et fast punkt samt synligt tegn på opbrud • Kaskodækning, som dækker skader på kano/kajak, pagaj/paddel, redningsveste, tør- og våddragt, oversejl til turkanoer, overtræk til kano/kajak samt GPS udstyr i forbindelse med roning.

Se endnu flere fordele og læs mere om samarbejdet på gjensidige.dk/DKF