Livstilsmagasinet Kano & Kajak # 5 2015

ET MAGASIN

Nr. 05 · Oktober

Vendelboløbet har aldrig været større SIDE 40

2015

ord

rrek e g a t l e D

TEST

line Slackncebala ing træn

Hun gjorde det...

SIDE 20

16

Krogen ud efter unge

30

Kuldekursus i Næstved

44

Kajaktur i Sydvestgrønland

SYDFYN · KANOSIKKERHED · SPORTSREJSER · PADDLERS BOX · KORT NYT www.kano-kajak.dk

Besøg Kano & Kajak Butikken xxxx

Alt salg samles her

Gladsaxe Vi samler alt vores salg i Gladsaxe og alle vores vandaktiviteter i Skovshoved. Det betyder, at afdelingen i Skovshoved kun er åben efter aftale for prøveture og kurser, mens afdelingen i Gladsaxe har fast åbent mandag - lørdag. Vi har 900 kvm udstilling i Gladsaxe spækket med både og udstyr, og vi har INDENDØRS TESTBASSIN så du kan teste kajakkernes stabilitet på vand.

Har du brug for en prøvetur på Øresund, så har vi fast prøvetur 2 gange om ugen fra Skovshoved og ellers efter aftale.

Har du problemer med din kajak?

Besøg vores værksted i Gladsaxe, hvor vi kan servicere og reparere alle kajakker. Vi laver både stort og småt til rimelige priser. Gode råd er gratis!

Book en prøvetur her

Vi elsker selv at ro kajak, og tester selv vores udstyr på vandet, så vi ved, hvad vi taler om.

Kano & Kajak Butikken Generatorvej 39 2860 Søborg Telefon: 4441 0048 / 3990 8989 E-mail: kano@kajak.dk Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10-17.30 Lørdag kl. 10-16| 05-2015 2

Kano & Kajak Butikken Skovshoved Havn 10A 2920 Charlottenlund Åbningstider: Kun prøveture og undervisning og kun efter aftale.

Book en prøvetur på kajak.dk

Indhold

Jeg begyndte at træne mig op lag på lag. Og i år er jeg nået så langt, at jeg kunne stille op i den lange distance.

06 Kajakeventyr i det sydfynske øhav 09 Kort & godt 10 Lokalt engagement førte til

opførsel af shelter

20

13 I nationens interesse 14 Kajaksports grønlandske åre Inuksuk 16 Krogen ud efter de unge 20 Hun gjorde det…

24 Tag sikkerheden med i din turkano 27 Kort & godt 28 Det sker 30 Kuldekursus i Næstved 34 Slackline – balancetræning

i særklasse 38 Specialist på sportsrejser 40 Vendelboløbet har aldrig

været større…

43 Guld og OL-glæde

TEST

Slackl balancine trænineg

i dette

44 Sydvestgrønland er naturoplevelser

i verdensklasse 46 Tag kontrol over din havkajak 51 Kort & godt

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 05 · Oktober 2015

46 06

24

40

Kajakeventyr i det sydfynske øhav Farvandet mellem Fyn, Langeland og Ærø rummer noget for ethvert niveau.

Tag sikkerheden med i din turkano Guide til at færdes så sikkert som muligt på vandet.

Vendelboløbet har aldrig været større…

Rekordstort deltagerantal – 91 både og 99 deltagere.

over Tag kontrol k din havkaja | 05-2105 03

LEDER

MAGASINET

xxxx

Nr. 05 · Oktober

Vendelboløbet har aldrig været større SIDE 40

2015

rrekord

Deltage

TEST

ne Slackli ebalanc g trænin

Hun gjorde det...

SIDE 20

16

Krogen ud efter unge

30

Kuldekursus i Næstved

44

Kajaktur i Sydvestgrønland

SYDFYN · KANOSIKKERHED · SPORTSREJSER · PADDLERS BOX · KORT NYT www.kano-kajak.dk

Kano & Kajak Nr. 05 · Oktober 2015

Et år med store oplevelser som fan og frivillig

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf: 4326 2094 Åbningstid Hver dag 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Når jeg kigger tilbage på året, så slår det mig, hvor mangfoldige og store oplevelser, vores sport har at byde på.

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk

Samtidig glæder det mig at høre, at mange løb oplever fremgang og sætter nye rekorder for antal deltagere. Som det eksempelvis er sket for det traditionsrige Vendelboløbet, som du kan læse mere om her i magasinet.

Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf: 4326 2099 christian.jacobsen@kano-kajak.dk

Lysten til at være med smitter af rundt om i klubberne, hvor flere og flere tager initiativ til egne løb og aktiviteter, men også byder sig til, når DKF søger medarrangører til danske mesterskaber.

Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil: 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk

I år ”debuterede” tre klubber med stor succes som DM-arrangører. Det var DM maraton med Kano og Kajakklubben Limfjorden, DM kajakpolo med Esbjerg Roklub og DM havkajak med Kastrup Kajakklub.

Journalist Ann Kerol Mobil: 4028 4296 ak@alkom.dk

Fra alle tre klubber lyder tilbagemeldingen, at DM har været medvirkende til at involvere mange medlemmer og har styrket sammenholdet i klubberne. Helt fortjent har klubberne også fået mange roser fra deltagerne for de godt tilrettelagte mesterskaber og den gode afvikling.

Faglig redaktør Anders Krintel Mobil: 3190 0977 anders@krintel.dk Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf: 7584 1200 www.mediegruppen.net

For at give flere mulighed for at styrke sammenholdet internt og glæde andre med store oplevelser, vil DKF´s bestyrelse i efteråret tage på besøg rundt om i landet. Her vil vi mødes med en gruppe klubber og en udviklingskonsulent for at tale om det, der er på hjertet og eksempelvis om, hvordan arrangementer kan styrke frivilligheden.

Annoncer Birthe Christiansen Tlf. 76 706 428 birthe@mediegruppen.net

På elitesiden vil året blive husket for vores mange medaljer ved internationale mesterskaber. Ikke mindst vores unge roere gjorde det fremragende, men også vores seniorer, hvor det lykkedes at få to både kvalificeret til næste års OL i Rio.

Tryk og distribution Aller Tryk

Med flere store oplevelser i vente, ser jeg med glæde frem til næste år.

Oplag 20.000 ex.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

God læselyst!

| 05-2015

MG 4706

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Ole Tikjøb, formand, DKF

xxxx

flydebroer til rosport træ - aluminium - beton

- stor stabilitet - lav flydehøjde - 20cm - mange moduler størrelser - komplet levering og montering

NBC Marine tlf. 49 17 00 72

-

www.nbcmarine.dk

-

| 05-2015 5 info@nbcmarine.dk

TURB xxxx

ESKRIVELSE

niveau t r e v h t e r o f Noget

Kajakeventyr i det sydfynske øhav Farvandet mellem Fyn, Langeland og Ærø rummer 55 øer og holme, der er som strøet ud af en kærlig hånd med tanke for havkajak. Her finder den eventyrlystne kajakroer unikke naturoplevelser både på stille vand og i krævende kryds.

Tekst: Ida Marie Andersen | Foto: Ida Marie Andersen, Gesa Dodt og Björn Ahrend

Dønninger slikker sandet på Skarø Rev. Det hvide skum lyser op i det gråblanke vand. Det bruser svagt. En stor og mørkebrun kæmpe med lysere hoved og gult næb letter langsomt fra sandet og forvandler sig til en havørn. To måger følger den på vej. Skræppende forsvarer de deres tilholdssted. Ørnen forsætter med rolige vingeslag og dens mørke rektangulære silhuet forsvinder i tusmørket.

Det er vigtigt for Björn og Gesa at tage sig tid til at opleve de steder, som de kommer til og ikke bare jagte kilometer. Her brostensbelagte gader i købstaden Ærøskøbing.

Jeg er på havkajaktur i det Sydfynske Øhav og ser havørnen, da jeg runder Skarø Rev. På overnatningspladsen på Skarø møder jeg Björn Ahrend (32) og Gesa Dodt (29). De er kajakroere fra Hamborg, som er på øhavstur for første gang, og de fortæller mig om deres tur.

- Det er fedt at øhoppe i kajak. Afstandene mellem øerne er korte, så der er stor fleksibilitet med hensyn til, hvor man vil ro hen. Da vi ror ud fra Svendborg, har vi planlagt at følge kysten, men det første kryds til Skarø går så godt, at vi får mod på mere og når til Ærø, siger de.

De mange muligheder, som findes i det Sydfynske Øhav bekræftes af øhavsentu-

siasten Ib Olsen, som er instruktør i Marstal Kajakklub. Han har en fortid i Klampenborg Kano- og Kajakklub, men har de sidste 13 år med udgangspunkt fra sin bopæl på Ærø udforsket det Sydfynske Øhav med tre-fem overnatningsture hver sommer.

- Da jeg roede i Klampenborg, kunne jeg vælge at ro op til Vedbæk eller ned til Skovshoved. Det var op og ned langs den samme kyst. Sådan er det mange steder, siger Ib Olsen og fortsætter: - I det Sydfynske Øhav kan du ro i alle retninger og finde en distance eller kurs, som passer til dit temperament eller vejret.

Det bliver aldrig kedeligt. Det er Danmarks bedste rovand efter min mening. Det er et beskyttet farvand, hvor du altid kan finde læ, så du har mulighed for at vælge stille vand eller et kryds fra Lyø til Ærø, hvor Lillebælt godt kan vise tænder. Der er noget for ethvert niveau.

Den vide horisont, som man oplever i øhavet, giver mulighed for at iagttage nogle fantastiske solnedgange. Her Vester Strand på Ærø, hvor Gesa og Björn overnattede den fjerde nat på campingpladsen i Ærøskøbing.

06

| 05-2015

Turbeskrivelse

Kryds fra Skarø og ind i Svendborgsund er ingen sag på stille vand.

Fakta om øhavets turmuligheder Der er blandt andet adgang til øhavet fra Tåsinge, Fåborg, Svendborg, Rudkøbing eller fra Ærø.

Der er færgefart mellem: • Svendborg – Skarø – Drejø • Svendborg – Ærøskøbing • Rudkøbing – Strynø • Fåborg – Bjørnø • Fåborg – Avernakø – Lyø • Svendborg – Hjortø Havkajakkort letter navigationen Øer og holme går i ét i en smal bræmme mellem himmelen og havet – kun en svag diset forskel i den grønne farvetone afslører, at der er tale om flere øer bag hinanden. Jeg tjekker kompasset én gang til og leder efter punkter i landskabet, som jeg kender.

Björn og Gesa erfarer også på deres tur, at det kan være svært at skelne øerne fra hinanden.

- Da vi krydser fra Skarø til Drejø, vil vi gå over Grydholm til Knappen, men efter et stykke tid går det op for os, at vi nærmer os sejlrenden med færgen, så vi havde sejlet mod Græsholm i stedet for. Vi har et Øhavskort, og vi har vænnet os til at finde kompasretninger ud fra omgivelserne og

solen, men næste gang vil vi nok tage et kompas med, siger Björn Ahrend.

- Det er også sket for mig, at jeg har taget fejl. Øerne har det med at flyde sammen, siger Ib Olsen. Der sker ikke så meget ved det i godt vejr, men det kan blive en træls tur at korrigere i hårdt vejr. Jeg anbefaler, at man har et kompas med. Der findes også et bedre kort end det gratis øhavskort: ”Havkajak – din guide til det Sydfynske Øhav” udgivet af Naturturisme.

- Det er et fremragende kort lavet specielt for kajakroerne med signaturer fra både landkort og søkort, hvor man kan se byer, veje, højdekurver, havdybder og bøjer. I den tilhørende guidebog kan man læse, hvad man kan opleve på øerne, siger Ib Olsen.

Færgerne kan benyttes med kajak. Men husk at bestille plads.

Alle øerne har primitive overnatningspladser og det er muligt at tanke vand.

Flere udbydere udlejer kajakudstyr og arrangerer ture i området.

På naturturisme.dk kan man downloade en App med kort og informationer over området, der også fungerer off-line.

| 05-2015 07

Turbeskrivelse

Det er en stor naturoplevelse at ro tæt ind under kystskrænterne. Her på Drejø.

Pakning af kajak er lidt af en kunst. Undervejs lærte Björn og Gesa sig nogle tips.

1) udnyt de smalle ender af kajakkerne til for eksempel teltstænger. 2) Brug mange små vandtætte sække i stedet for færre store.

3) Regn på hvad du får brug for af tøj og mad og medbring ikke mere end du behøver.

- Det er et trafikeret farvand, så der er god grund til at holde styr på, hvor man befinder sig. Mange steder er vandet lavt, så færgerne og lystsejlerne mellem småøerne og Fyn er koncentrerede i sejlrender, siger Ib Olsen.

Enkle forholdsregler kan forhindre, at man kommer galt afsted i sejlrenderne.

- Færgerne kommer hurtigt. Vi går bag om dem hver gang. På vores kursus hjem-

me på Alster (inddæmmet sø i Hamborg, red.) har vi lært, at vi er de mest sårbare på vandet. Det er os, der nemmest kan stoppe, så derfor holder vi tilbage som kajakroere, siger Björn Ahrend.

- Sådan er det, bekræfter Ib Olsen.

Man skal have respekt for sejlrenderne – mindst ender altid nederst.

Kryds lader sig kun gøre i roligt vejr Høstmodne marker lyser op mellem bløde silhuetter af løvtræer på Ærø. Stejle kystskrænter og "Bounty-strand" med turkisblåt vand træder frem mellem strandeng og lystbådehavn. Når man kommer tæt nok på til at se detaljerne.

Da vi krydser fra Avernakø til Ærø, er det et spændende eventyr. Vi er omgivet af blåt

Björn og Gesas tur dag for dag Dag 1: Start fra Svendborg til Skarø (10 km) Dag 2: Kryds fra Skarø til Avernakø – overnatning i Revkrog (9 km) Dag 3: Avernakø øst til Avernakø vest – oplevede øen (6 km) Dag 4: Kryds fra Avernakø til Søby på Ærø og videre til Borgnæs bugten lige før Ærøskøbing (25 km) Dag 5: Borgnæs til Ærøskøbing by – oplevede byen (2 km) Dag 6: Ærøskøbing via Birkholm til Skarø (23 km) Dag 7: Skarø til Svendborg – afslutning (10 km)

08

| 05-2015

og kun langsomt kommer Ærø nærmere.

Vi er spændte på om bølgerne ville blive ved med at være så små, men det går meget lettere end forventet, siger Björn Ahrend.

Björn og Gesa har i foråret taget to kurser i havkajak hjemme i Hamburg svarende til EPP 1. Før de tager afsted på tur har de to dages EPP 2 træning hos Nicus Nature i Svendborg. På turen blæser det 2-4 m/s fra syd og sydvest.

- De har været heldige med vejret. Det er ganske usædvanligt, at vi har hele uger uden vind, som regel blæser det temmelig meget hernede, siger Ib Olsen.

Data fra DMI bekræfter, at der i ugerne 32 og 33, som Björn og Gesa var afsted i, har været en middelvind på henholdsvis 2,6 m/s og 3,3 m/s i området, mod en normal middelvind for august på 4,2 m/s.

Hvis det havde blæst fra Nordvest, ville de ikke kunne have taget de kryds, som de tog med deres erfaringsniveau. De havde nok godt kunne nå til Skarø, men allerede fra Skarø til Avernakø ville det have været svært og Avernakø til Ærø ville have været umuligt.

Björn og Gesas tur slutter med overnatning på Skarø, som den startede. Friske på flere fremtidige kajakeventyr vinker de og sætter kurser mod Svendborg udover et spejlblankt Svendborgsund.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Ny version af Sejladsudsigt

16 er 0 2 e t is l s Termin ecember. d i t id m klar på Følg med .dk k kano-kaja

Kort & godt

Forsvarets Center for Operativ Oceanografi – FCOO – har i længere tid arbejdet på en ny og moderne version af sejladsudsigt.dk, der blandt andet på sigt skulle kunne bruges på både tablets og mobiltelefoner.

Den første test-version er nu klar og kan ses på app.fcoo.dk/ifm-maps/ denmark FCOO vil gerne invitere deres brugere til at prøve den nye version. Send ris, ros og forslag til info@fcoo.dk

HAVNEREGLEME NT

CPH PORT - KØB 31. JULI 2015

ENHAVNS HAVN

Nyt havnereglement i København Københavns Havn har fået et nyt havnereglement den 31. juli 2015. Bemærk blandt andet, at havnen ikke længere stiller "særlige krav" til lygteføring i kano og kajak.

Se reglementet på byoghavn.dk/cphport/lystsejlads

Gratis kurser fra Idrætsrådet Regionhovedstaden Klubber i københavnsområdet, der står og savner et gratis kursus – eksempelvis førstehjælp eller idrætsmassage – kan med fordel kigge på kaisport.dk/kurser

Når lygterne tændes Dagene bliver kortere, så tænk på din og andres sikkerhed ved roning i usigtbart vejr og i mørke. Ifølge søvejsreglerne, så skal der i ethvert fartøj under roning som minimum være en elektrisk lygte eller lanterne med hvidt lys. Lygte/lanterne skal tændes, så snart der er fare for sammenstød. Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler også, at du har en lygte i din redningsvest til at signalere med.

Der kan findes supplerende regler om lygteføring i havnereglementer og politivedtægter.

Husk ekstra batterier.

| 05-2015 09

OVE xxxx

RNATNING

Lokalt engagement førte til opførsel af shelter I løbet af foråret 2015 er der blevet bygget faciliteter for kystturister på forskellige steder rundt om i det Sydfynske Øhav. Shelteret i Skåret ved Skovby på Ærø var ikke en del af den oprindelige plan, men kom med på et afbud takket være et stort lokalt engagement og sammenhold i det lille landsbysamfund.

Tekst og foto: Ida Marie Andersen

Shelterpladsen på Skarø er den eneste, der ligger langt fra vandet (300 m), men rubuste kajakvogne gør det nemt at få kajakken med.

På pladsen er der fire to-personers shelter i modellen ”Skrubben”.

Fra strandkanten, hvor børn leger i det klare vand, skuer man ud mod Avernakø og Drejø. En mand i en rød kajak glider op på stranden. En ældre dame klæder om i læ af et skur. En fisker røgter sine garn. En pickuptruck med en border-collie og fiskeudstyr på ladet holder parkeret på pladsen. Flere sæt borde og bænke inviterer til picnic. Stedet er omkranset af en skovbevokset skrænt mod syd og det Sydfynske Øhav mod nord. En grusvej leder ud i verden. Sollyset spiller ud over vandet, mens et sort shelter, forsvinder i skyggen ind mod skrænten. Bygningen er ny. Den kom på en lastbil og blev sat af med en kran i april i år. ”Tak for velkomst. Vi har haft en skøn aften på dette dejlige sted,” står der med

10

| 05-2015

håndskrift på et ellers maskinskrevet A4ark, som hænger i shelteret med information om, hvem der har booket det denne aften.

Sedlen er hængt op af Niels-Jørgen Bech, som bor i Skovby. Han hænger en seddel op hver gang shelteret er booket.

Niels-Jørgen Bechs kones familie har boet i Skovby i flere hundrede år. Han er næstformand i Marstal Kajakklub og har været primusmotor på, at der kom et shelter til Skåret.

Da Niels-Jørgen Bech fik at vide af Jens Øyås Møller, som er forhenværende projektleder på projektet fra Naturturisme I/S, at der ikke var givet tilladelse fra Naturstyrelsen til en anden placering på Ærøs nordlige

kyst, på grund af at det var fuglebeskyttelsesområde, tog han affære. Der var i forvejen to pladser på Ærøs sydlige kyst.

- Det lå mig på sinde, at vi fik et shelter på den nordlige kyst. Jeg synes, at det sender et forkert signal om, at det er på sydsiden af øen, at det gode rovand findes, hvis der kun er shelters der. Det er ofte, at man kan få en fin tur i læ på den nordlige side af Ærø på tidspunkter, hvor det ikke kan lade sig gøre på den sydlige kyst. Der er stenet strand, stejle klinter og store bølger, siger han.

Niels-Jørgen Bech snakkede med landmanden som ejer jorden og den lokale beboer som koordinerer for vedligeholdelse af Skåret. De var begge med på ideen. Turen gik så videre til brugerne af Skåret. Sammen

Overnatning

med den beboer som koordinerer for vedligeholdelse af Skåret gik Niels-Jørgen Bech rundt og stemte dørklokker i landsbyen for at høre, hvad beboerne i Skovby syntes om ideen. Der bor 75 mennesker i Skovby, hvoraf cirka halvdelen er brugere af Skåret.

- Vi har et gammeldags landsbydemokrati, hvor vi beslutter alting i fællesskab, forklarer Niels-Jørgen Bech om den utraditionelle metode.

Alle i landsbyen var med på ideen, så nu manglede bare en tilladelse fra Naturstyrelsen. Ansøgningen gik igennem i løbet af en uge, dog med en mindre sheltermodel, end den der i første omgang var ansøgt om.

Et år senere kom shelteret.

Laug sørger for shelteret På sedlen som hænger i shelteret står der, at man kan købe vand ved at henvende sig til de lokale. Brugerne af Skåret har et fælles skur til opbevaring af grilludstyr og redningsveste mm. Her bliver der opbevaret to-liters flasker med vand, som gæster i shelteret kan købe for 10 kroner.

- Skåret er en perle og Skovby er et skoleeksempel på, hvordan lokalbefolkningen bakker op om et shelter. De vil gerne passe på det, kæler for det og yder en stor service overfor gæsterne i shelteret, siger Jens Øyås Møller, forhenværende projektleder i Naturturisme I/S. Landmanden som ejer jorden ville gerne stille sin jord til rådighed, men ville ellers ikke have noget med shelteret at gøre, så brugerne af Skåret har oprettet et shelterlaug. Idet vedligeholdelse af shelteret normalt påhviler den, der ejer jorden. Hver gang der kommer 30 kroner ind på en overnatning, går der 20 kroner til fælleskassen i Skovby. Pengene bliver brugt til borde, bænke, badebro og græsslåning.

Shelterlauget har oplevet en hurtig proces i forhold til, når de selv ansøger om tilladelse til noget og selv skal skaffe penge.

- De er stolte og glade over, at det har kunnet lade sig gøre at få en fint shelter ude fra, så hurtigt, siger Niels-Jørgen Bech.

Arkitektur bryder med traditionel bjælkehytte-stil Shelteret med sine skæve vinkler og sorttjærede cedertræsspåner falder i med skrænten. Tjære og træ sender en krydret duft ud i omgivelserne. Små runde glughuller dækket med plexiglas lader lyset slippe ind. Det indvendige er todelt med

køjepladser i to niveauer. I væggene er der luger, som kan åbnes på hasper, så lys og luft kommer ind.

- Vi har virkeligt nytænkt med dette projekt, siger forhenværende projektleder hos Naturturisme I/S Jens Øyås Møller, om det utraditionelle arkitekttegnede design.

Designet er inspireret af gammeldags ålekister, hvor kystfiskerne opbevarede deres fangst i havet indtil den skulle bruges.

Herfra stammer den tjærede overflade og glughullerne.

- Vi har ønsket at forbedre infrastrukturen for kystnær turisme og udvide sæsonen, så man også kan benytte shelterne i storm, regn og sne. I et traditionelt shelter er der en åben side ud mod vinden. Med lugerne i de nye sheltere har man mulighed for at lukke helt af om vinteren og i regnvejr og åbne mere op om sommeren, siger han.

Der er blevet taget godt i mod shelteret i Skåret af gæsterne. Der har været 120 bookninger hen over sommeren. Shelteret ligger ti meter fra vandet og 300 meter fra Øhavsstien, som er en 220 kilometer lang vandrerute.

- Vi har mest haft vandre- og cykelturister, men også enkelte kajakroere. De har været

glade for det nye design og for at kunne lukket shelteret helt, siger Niels-Jørgen Bech.

Shelterne vokser ikke ind i himlen Den positive modtagelse i Skåret både fra brugere og gæster har ikke været tilfældet alle steder.

- Vi har ønsket kystnære lokaliteter for at pladserne kunne benyttes af eksempelvis havkajakroere, men her har der været et benspænd i kraft af, at Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje dikterer, at man ikke må bygge tættere end 300 meter fra kysten, siger Jens Øyås Møller.

En ide om at have tørrehuse, som havkajakroere kunne benytte til at tørre deres tøj har måttet opgives. Brændefyret sauna har kun kunnet lade sig gøre på Millinge Klint på et areal, som er ejet af Faaborg Midtfyns Kommune og drevet af Trentemølle Naturskole, hvor der ikke er strandbeskyttelseslinje. Både tørrehuse og saunaer falder nemlig udenfor reglen om, hvad der kan etableres på simple opholds- og overnatningsfaciliteter. Naturstyrelsen har derfor ikke givet tilladelse til dette.

- Vi har også indtænkt campingpladser i den kystnære infrastruktur og undladt

De steder, som er blevet beriget med faciliteter for kystturister, er markeret på kortet med en rød prik.

Faciliterne er ikke de samme alle steder, men omfatter shelters, madpakkehuse, muldtoiletter og på to specifikke lokaliteter gæsteopbevaring af kajakker og brændefyret sauna. Redigeret efter kort fra Naturturisme I/S.

| 05-2015

11

Overnatning

Fakta om shelterprojektet

Niels-Jørgen Bech Bech ved shelteret i Skåret.

Shelteret rummer fem sovepladser og modellen hedder ”Stenbider”.

Shelteret falder naturligt ind i de maritime aktiviteter, som allerede foregår i Skåret.

at placere shelters lige op ad eksisterende campingpladser. Ligeledes har Danmarks Naturfredningsforening haft indsigelser, men i alle tilfælde har vi fået medhold. I nogle tilfælde har vi holdt fast, og i andre tilfælde er vi gået på kompromis med størrelsen af shelteret. Et sted på Langeland ville

Naturstyrelsen ikke give tilladelse, fordi området var så åbent, at shelterne ikke kunne gemmes i vegetationen og derfor var skæmmende, siger Jens Øyås Møller.

I alt er det lykkedes at få placeret faciliteter på 19 forskellige steder rundt om i det Sydfynske Øhav, som en del af projektet.

• Shelterne kan bookes på bookenshelter.dk • Projektet har taget tre til fire år. Skåret kom med et år før afslutningen, og brugerne har derfor oplevet en hurtig proces • Naturturisme I/S, som er et tværkommunalt udviklingssamarbejde mellem de sydfynske kommuner for bosætning og turismeudvikling omkring det Sydfynske Øhav, har stået for projektet • Projektet har kostet 6,9 millioner kroner • Finansieringen er kommet fra Naturturisme, de fire kommuner, Regionale grønne vækstmidler, Lokale- og anlægsfonden og Friluftsrådet

Holstebro RejseCenter er Dansk Kano & Kajak Forbunds officielle rejsepartner.

Kontakt Mette Sørensen på tlf. 96 10 10 57 for et uforpligtende tilbud næste gang din forening skal ud at rejse.

Holstebro RejseCenter har i mange år haft sportsrejser som ét af vore specialer, og vi samarbejder blandt andet med flg.:

12

| 05-2015

KLUMME

KLUMME

I nationens interesse Tekst: Anders Krintel

Som en del af læserne godt ved, så gik det helt galt for herrernes toerkajak ved de nyligt overståede verdensmesterskaber. De blev i al sin ubønhørlige enkelthed diskvalificeret for en tyvstart i et knapt så afgørende indledende heat. Et par tusindedele af et sekunds overspænding, og helt ufatteligt mange timers træning forekom at være spildt. Spildt fordi det var OL-pladser, der var på spil. Det er til at tude over. Ikke bare noget med at blive lidt vred på sig selv i et par timer, men stortude voldsomt og længe. Efterfølgende troede man i forbundsregi, at der ville komme en ny mulighed til næste år, men nu viser det sig, at nogle uklart formulerede regler måske betyder, at det slet ikke kan lade sig gøre. Den tyvstart må have været som at få smadret en støbejernsstegepande direkte ind i ansigtet.

Midt i den helt ubeskrivelige nedtur i toerkajakken, var der dog ét at glæde sig over, nemlig at René Poulsen lykkedes med at blive verdensmester på både 500 og 1000 meter K1 og dermed samtidigt kvalificerede sig til OL. Nogle uger efter VM tikkede der så en besked ind fra det internationale forbund, der kundgjorde, at damernes firerkajak også får lov at komme med til OL og som en konsekvens af dette, også en dametoer og for så vidt også en dame K1. I skrivende stund er følgende både altså udtaget til OL i Rio: En herre K1 på 1000-meter, en dame K2 500-meter og en dame K4-500meter. Bemærk, at jeg skriver, at det er båden, der er udtaget. Det betyder,

at pigerne, hver især, teoretisk set kan blive udskiftet med andre roere, hvis det vurderes, at en anden ville kunne udfylde pladsen bedre. Det er endda ikke engang så teoretisk, for sidst der var OL, kvalificerede én herreroer sig i herre K1 200-meter, men blev siden erstattet af en anden roer. Man har altså et hjerteløst system, hvor de enkelte roere ikke vejer tungere end ”Nationens interesse”. Disse vurderinger og idrætspolitiske overvejelser må sportschefer, direktører, Team Danmark, IOC og ICF stå inde for, men det er klart, at intet bliver besluttet uden ekstremt grundige overvejelser.

Ingen skal bankes i hovedet, for det er med tiden gået op for mig, at det simpelthen er et grundvilkår i alt, hvad eliteroerne foretager sig. Det er et grundvilkår, at OL er det, det hele handler om, og det eneste, som faktisk betyder noget sådan for alvor.

Imidlertid kan det være svært for os nogenlunde almindelige kanoog kajakroere at forstå, hvor stort et pres det er for roerne, nu hvor vi nærmer os netop OL. Forestil dig, at kajakroning er det, der fylder dit liv.

Forestil dig at skulle træne tre gange om dagen, leve med en hårdt presset privatøkonomi og 150 rejsedage om året, at hele dit liv er tilrettelagt efter de fireårsperioder, som i idrættens verden kendes som olympiader. Hvis din mor har rund fødselsdag, mens der er træningslejr, så må hun fejre sig selv.

Selv verdensmesterskaberne er hyggestævner ved siden af OL. VM er nærmest kun retningsangivende mel-

lemstationer på vej mod de forjættede Lege. Og så er de ikke engang sikre på deres sæder. Det betyder, at roerne ud over at skulle besidde et vanvittigt højt talent, en overmenneskelig fysik, en tårnhøj begavelse inden for kajak og en altoverskyggende vilje, også skal være i stand til i værste fald at blive banket fuldstændig i gulvet af nådesløse regler, benhårde kriterier og nationale idrætsinteresser, og blive hjemme ved Bagsværd Sø, mens holdkammeraterne smutter til Rio. Det er faktisk ret vildt.

Men hjælp mig med at håbe på, at herretoeren på en eller anden måde kommer med, for det har de fortjent og hjælp mig med at håbe på, at der aldrig kommer et træls opgør om pladserne i damernes mandskabsbåde.

Så må vi bare glæde os til næste års OL og håbe, at den ufatteligt store indsats fra alle roerne bærer frugt.

Midt i den helt ubeskrivelige nedtur i toerkajakken, var der dog ét at glæde sig over, nemlig at René Poulsen lykkedes med at blive verdensmester på både 500 og 1000 meter K1 og dermed samtidigt kvalificerede sig til OL.

| 05-2015 13

ANMELDELSE

Anmeldelse

Kajaksports grønlandske åre Inuksuk Det verdenskendte finske firma Kajaksport har i et samarbejde med North Shore Watersport lavet en fremragende grønlandsk åre i kulfiber, der nu kan købes hos Kano- og Kajakværkstedet i Lyngby.

Tekst: David Biering | Foto: Davod Bering

Det verdenskendte finske firma Kajaksport har i et samarbejde med North Shore Watersport lavet en fremragende grønlandsk åre i kulfiber, der nu kan købes hos Kano- og Kajakværkstedet i Lyngby.

14

| 05-2015

Kajaksport blev oprindeligt startet i 1989, da fire kajakroere besluttede at producere havkajakker, som på det tidspunkt var ved at blive populære. Firmaet producerede havkajakker af høj kvalitet – som

stadig er efterspurgte, nemlig kajakker som: Millenium Expedition, Viking, Viviane og toerkajakken Unalaska. Da de havde besvær med at skaffe standardkomponenter såsom dækfittings, luger

Anmeldelse

og cockpit’s med karme, etc. startede de også en produktion af en hel række komponenter, som i dag bruges af kendte kajakfirmaer over hele verden.

Man kan altid være sikker på, at de har lavet et produkt, der er stærkt, brugbart og flot designet og dette gælder også deres grønlandske åre Inuksuk. Navnet på åren er taget efter de oprindelige eskimoers vartegn eller varder, som de opstille for at vise vej til de gode fangststeder eller slæderuter i det nordlige Alaska, Canada og Grønland. Varder, som den dag i dag stadig er i brug for fangere, der kører i slæder eller ror i kajak.

Da der er meget stor forskel på en pagaj og en grønlandsk åre, bruger jeg konsekvent betegnelse åre, da ingen så er i tvivl om, hvad man taler om. Inuksuk er først og fremmest en smuk åre og man får omgående fornemmelse af kvalitet, når man holder den i hånden. Den ligger godt i hænderne og da den lynhurtigt kan indstilles med en smart “klemme”, på midten af åren, kan man indstille den så den ligger perfekt i hænderne.

Overgangen fra skaftet til bladet er vigtig, da bladets skuldre (overgangen fra skaftet til bladet) skal være udformet så åren er behagelig og sikker at holde på.

Man holder oftest en grønlandsk åre med “skuldre” med lille- og ringfinger på bladet og lange-, pege- og tommelfinger på skaftet. Afhængig af hvor stor man er af bygning, har man sædvanligvis behov for et skaft med en længde på fra 52 til 60 centimeter. Og da åren på få sekunder, med den smarte klemme, kan gøres kortere eller længere, kan man indstille den efter behov. Ønsker man en kort åre til almindelig roning, eller har man måske i kraftig bølgegang behov for en lidt længere åre, der tager godt fat, kan man ændre indstillingen under roningen. Herved får man også et lidt bredere greb på åren, og skal man ro langt, er det behageligt at kunne skifte skaftets længde. Åren er smukt designet med et flot afrundet åreblad – ganske tyndt med stigende volumen til et blad med “ryg”, der både gør åren stærkere, men også sørger for, at åren ikke “wobler” i vandet.

Der er ikke antydning af wobling, når man trækker/skubber åren gennem vandet. Åren kan således – efter behov – gøres kortere eller længere, nemlig fra 215 til 228 centimeter. Åren vejer kun 750 gram, den er stærkt bygget, og man mærker hurtigt med hvilken vinkel åren arbejder bedst i vandet.

Mange kajakroere ønsker at have en ekstra åre med under langture og også her er Inuksuk fortræffelig, Den kan lynhurtig skilles ad i to dele, og da skaftet indvendigt er lavet som et lukket system, risikerer man ikke at få vand ind i åren. Og den ligger så fint adskilt på fordækket.

Som andre grønlandske årer, såvel i træ som i kulfiber, har den en god opdrift i vandet, hvilket mærkes under roningen, idet man kan hvile hånden ved at lette grebet, når årebladet trækkes gennem vandet.

Endvidere kan man skubbe åren ind under fordækkets liner – eller endnu bedre skubbe dem ind under træ klemmerne på dækket, hvis man har monteret disse på sin havkajak. Jeg bruger selv – på alle mine kajakker – disse træklemmer, så jeg kan bruge dem under en” cowboyrescue” eller under leg med kajakken i balanceøvelser – eller for den sags skyld, hvis jeg skal ha’ en kop kaffe på vandet.

Inuksuk kan foreløbig købes hos Kanoog Kajakværkstedet for knapt 3.000 kroner.

Jeg kan varmt anbefale denne åre til kajakfolk, der bruger grønlandsk åre.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på david@kajakdavid.dk

Inuksuk er først og fremmest en smuk kvalitetsåre.

Den ligger godt i hænderne, og da den lynhurtigt kan indstilles med en smart “klemme”, på midten af åren, kan man indstille den, så den ligger perfekt i hænderne.

| 05-2015 15

KLUBLIV

unge Fisker efter medlemmer

Krogen d efter de unge Kajakklubben Krogen i Helsingør lavede sommerskole for at tiltrække flere unge.

Tekst og foto: Irene Lauridsen, konsulent DKF

Dagen starter med et kort møde med de unge.

Her bliver der forklaret lidt om teknik og der ”leges” lidt som opvarmning.

Så bliver gruppen delt i to.

Den ene begynder at transportere kajakker mod badebroen, den anden sidder i ergometeret.

Senere mødes alle ved vandet.

Det blæser meget!

De unge er glade og spændte, i dag skal de prøve kapkajakker.

Trænerne bliver også udfordret, og teamet emmer af energi og kammeratskab.

Red din kajakmakker hedder dagens undervisning.

Instruktøren viser bevægelserne, og før alle er på vandet, vælter vinden en af pigerne.

Hun når næsten ikke at ramme vandet, før hun har vendt kajakken, finder den gode side i læ af vinden og signalerer, at hun skal have hjælp.

16

| 05-2015

En af instruktørerne kommer, og den unge roer viser, at hun har hørt efter instruktørerne.

Hun sidder efter kort tid tilbage i sin kajak.

- Det var altså ikke med vilje, jeg væltede, jeg fik nok et chok! Det var vildt!

Stille og roligt finder de unge ud af det selv og begynder at lege med de forskellige manøvrer.

Hvem husker ikke, første gang man følte ”kan selv!” i en kajak?

Den glæde kunne Lisa, Birgit og Søren mærke igen og igen, for en træner giver en del af egne succesoplevelser videre til de unge, og genoplever derved selv successen igen og igen!

For få unge DKF er på besøg hos Kajakklubben Krogen, som ligger dejligt ved Helsingør Havn.

Klubhuset ligger ikke mere end 100 meter fra stranden og det samme til havnen.

Nærheden til havn og by har gjort, at klubben i dag har omkring 140 medlemmer, alle med vidt forskellige interesser inden

Klubliv

Formålet er at tilbyde de unge sjove og spændende udfordringer i naturen på havet omkring Helsingør.

| 05-2015

17

Klubliv

det muligt t r jo g r a h Fondsmidler t udstyr at indkøbe ny til unge t e n g e t l ie c e p s for kajaksporten. Der er motionsroere, kaproere og havkajakroere.

De fleste medlemmer er voksne, sidste år var der kun ni unge i klubben, og aktivitetstilbuddet for dem var mildt sagt ikke overvældende.

Kom der et talent på ungdomsholdet, blev det altid sendt videre til andre og større klubber.

Birgit og Lisa er de faste og engagerede ungdomstrænere i klubben. Sammen med et par forældre besluttede de sidste år at arbejde for et større ungdomshold.

Store donationer Trænerne og forældrene søgte bistand hos DKF´s konsulent og besluttede efterfølgende at investere en del af deres ferie og fritid på at holde en sommerskole.

De søgte eksterne midler og fik 21.000 kroner fra Nordeafonden og 9.000 kroner fra Trygfonden til sommerskolen og klubbens ungdomshold.

Pengene fra Nordeafonden blev anvendt i forbindelse med afvikling af

sommerskolen, herunder indkøb af pagajer, to nye kajakker specielt egnede til mindre personer og vådsko.

Trygfondens donation bestod af 10 små redningsveste samt de 9.000 kroner, der blev brugt til indkøb af våddragter til beskyttelse mod det kolde vand i Øresund.

Fire nye Krogen-medlemmer Inden sommerskolen sendte DKF t-shirts, plakater og andet markedsføringsmateriale. Herefter koordinerede de fire frivillige deres arbejdsindsats, og så gik de i gang.

De skabte opmærksomhed omkring sommerskolen ved at hænge plakater op på biblioteker, skoler, svømmehaller og med opdateringer på Facebook og hjemmesiden.

Til sommerskolen kom 10 seje unge, som udfordrede koldt vand, (stærkt) blæsevejr og pludselige byger.

Det konkrete udbytte af sommerskolen blev fire nye unge Krogen-medlemmer, som alle er dygtige og elsker at ro kajak.

Vil du vide mere…

Kontakt ungdomstræner Lisa Kjær på: lisakjaer1@gmail.com

18

| 05-2015

Fakta om Krogens ungdomshold Kajakklubben Krogen ønsker at udbygge ungdomsaktiviteterne ved at tiltrække flere unge i alderen 12-18 år til klubbens ungdomshold.

Formålet er at tilbyde de unge sjove og spændende udfordringer i naturen på havet omkring Helsingør, samt at skabe et godt miljø for kajakinteresserede unge i området.

Holdet består af både piger og drenge, som træner sammen hver uge i sommerhalvåret og deltager i DKF´s Paddle Battle turneringer hen over sæsonen.

Krogen lægger meget vægt på det sociale, og kajakroning i Krogen er for alle uanset niveau.

DIALOG

DKF-klubber møder bestyrelsen I oktober og november holder DKF’s bestyrelse fem dialogmøder rundt om i landet, hvor DKF’s klubber kan møde DKF’s bestyrelse og få en snak med hinanden. Runden fortsætter i 2016, så alle klubber får tilbuddet.

Datoer 21. oktober – Middelfart 28. oktober – Haderslev 28. oktober – ?

11. november – Silkeborg

Der udsendes invitation til alle formænd, men du behøver ikke være formand for at deltage.

18. november – Skovshoved, København

Vi glæder os til at se dig.

På mødet er der mulighed for at ‘drømme højt’, tale om udfordringer og drøfte relevante emner på kryds og tværs.

Da vi ønsker, at møderne i meget høj grad skal afspejle de deltagende klubbers interesseområder, kan dagsordenen variere en smule fra møde til møde, fra region til region.

Nedenstående emner er til inspiration, men vi taler om det, som I gerne vil tale om, så kom med forslag, når I melder jer til – eller tag dem med på mødet: • Prioriteringsdebat – miljø, uddannelse, landshold, selvorganiserede. Hvordan skal DKF prioritere i fremtiden?

• Hvilke aktiviteter skal sættes i gang? Eksempler kunne være: Kajakpolo, Kaproning for børn, voksne, master, Havkajak for børn & unge eller Uddannelse.

• Støttemuligheder / samarbejde klub-forbund og klub-klub, netværk.

• Hvad ønsker klubberne fra forbund / Hvad savner I, at DKF gør for jer?

Vi forestiller os, at hver klub sender to repræsentanter. Dette behøver ikke nødvendigvis være personer fra bestyrelsen/ledelsen.

Vi ses. | 05-2015 19

AA TOUR DE GUDEN

Jeg begyndte at træne mig op lag på lag. Og i år er jeg nået så langt, at jeg kunne stille op i den lange distance på 73 kilometer i min kapkajak.

20

| 05-2015

Tour de Gudenaa

Hun gjorde det…

På trods af lægernes dom om, at Heidi Mikkelsen fra Kano og Kajakklubben Gudenaa aldrig kom ned i en kajak igen efter en operation i nakken, så kom hun ind på andenpladsen i damesenior enerkajak ved dette års Tour de Gudenaa.

Tekst og foto: Ann Kreol

Yes, jeg gjorde det!

Sådan lød 44-årige Heidi Mikkelsens første udbrud, da hun roede under mål-banneret i Randers ved dette års Tour de Gudenaa. For ikke nok med, at hun roede ind i flot stil på andenplad-

sen i klassen for damesenior i enerkajak, så havde hun også vundet over sig selv, sin egen krop og lægernes dom i 2010, hvor den lægefaglige dom betød, at hun var færdig med at ro kajak efter en operation for en diskusprolaps i nakken.

Men Heidi ville noget andet.

- Det skulle blive løgn, tænkte jeg.

Derfor begyndte jeg at træne mig op lag på lag. Og i år er jeg nået så langt, at jeg kunne stille op i den lange distance på 73 kilometer i min kapkajak, siger Heidi Mikkelsen, der således efter

| 05-2015 21

Tour de Gudenaa

Jeg vil derfor gerne opfordre andre, som kommer i en situation ligesom min, om ikke at give op. Heller ikke selvom lægerne eller andre dømmer en ude.

12 års pause fra Tour de Gudenaa gjorde et flot comeback i år.

Flot comeback Heidi har tidligere deltaget i Tour de Gudenaa i årene 1997-98-99 samt i 2002, hvor en fødsel af tvillinger satte det første punktum for deltagelse, og derefter blev hun i 2010 tvunget ud i endnu en pause efter operationen i nakken.

Men i år var hun kommet så langt, at hun besluttede sig for at deltage i Tour de Gudenaa, der så længe har været hendes mål. Denne sæson har derfor stået på indædt træning for Heidi, så hun kunne blive klar til den lange distance på 73 kilometer.

Udover hård træning har Heidi i år også deltaget ved flere maratonstævner – blandt

22

| 05-2015

andet Paradisløbet og Randers City Kajak Marathon – for at få så mange kilometer i armene som muligt før Tour de Gudenaa.

Hendes mål ved dette års Tour de Gudenaa var at fuldføre løbet, så hun blev noget overrasket over at blive kaldt til podiet ved præmieoverrækkelsen, hvor hun modtog 1.000 kroner som anden bedste i sin klasse.

Det er jeg da vildt stolt over, for jeg var sikker på, at min værste modstander i år skulle blive mig selv. Men jeg fik også god support på ruten af min gamle veninde og ro-partner fra Helsingør, Gitte Dalsgaard, som jeg fulgtes med de første 53 kilometer. Og det gjorde strabadserne lidt nemmere, så det er jeg hende meget taknemmelig for, siger hun.

Fortsætter træningen Selvom Heidi Mikkelsen nu har nået sit mål, så stopper hun ikke træningen tre gange om ugen året rundt. For hun elsker at ro kajak og formen skal holdes ved lige.

- Jeg har ikke et mål med træningen – endnu – men nu må vi se. For i den kommende tid er det min familie, som trænger til lidt fokus, efter jeg denne sæson har brugt rigtigt meget tid på at træne mig op til Tour de Gudenaa, siger Heidi Mikkelsen.

En anden ting – og måske den allervigtigste – som Heidi har fået ud af sin flotte præstation, er, at hun er blevet bekræftet i, at man kan, hvad man vil.

- Jeg vil derfor gerne opfordre andre, som kommer i en situation ligesom min, om ikke at give op. Heller ikke selvom lægerne eller andre dømmer en ude. For det kan lade sig gøre at træne sig op. Man skal bare klø på og holde ud. Bare man har viljen. Og det er en skøn fornemmelse at komme hertil, siger hun.

Tour de Gudenaa

Godt koncept i år Heidi Mikkelsen mener, at man nu har fundet en god form på Tour de Gudenaa, efter det blev lavet om til et endagsløb sidste år og i år fået tilføjet en kortere distance på 42 kilometer samt muligheden for, at to deltagere kan dele den lange distance mellem sig og ro en halvdel hver.

- Jeg tror, at vi med det nye koncept når ud til en god skare af motionsroere og i det hele taget et bredere deltagerfelt nu, hvor løbet kun strækker sig over en dag, og hvor man kan vælge mellem både en lang og en kort distance. Og så er det en super ide, at to deltagere kan dele et startnummer mellem sig, siger hun.

Heidi Mikkelsen vil da bestemt heller ikke udelukke, at man kan finde hende på deltagerlisten igen næste år – for når hun lige har sundet sig over dette års strabadser, er hun klar til at klø på igen, lyder det fra en stolt Heidi Mikkelsen – der gjorde det i år!

Fakta Tour de Gudenaa 2015 havde cirka 450 deltagere, heraf 20 fra udlandet.

Læs mere om løbet og se resultater på www.tourdegudenaa.dk

| 05-2015 23

TURKANO

tyr Det rette uds

Tag sikkerheden med i din turkano Der er rigtig mange ting at skrive om sikkerhed, så man kunne nemt fylde en hel bog.

Vi har udvalgt nogle ting i denne artikel som vi mener er vigtige.

Tekst: Martin Strunge og Maria Laurberg Danielsen, kanotur.nu | Foto: Mads Wiesbjerg Rasmussen og Martin Strunge

Der findes sikkert mange andre måder at prioritere på, men en ting er sikkert, vi er selv ansvarlige for, hvad vi fortager os, og når man vælger at lave aktiviteter i naturen er der faktorer, vi ikke kan styre. Men vi kan styre, hvor godt vi er forberedt. Man skal kende sine grænser og bør ikke søge dem med mindre, man er i et miljø, der tillader det, eller er sammen med instruktører, som er vant til at færdes i de mere krævende miljøer. Vi vil i denne artikel komme ind

24

| 05-2015

på, hvordan man kan forberede sig selv og sit grej, så man kan færdes så sikkert som muligt på vandet.

Egen sikkerhed Vi vil ikke bruge meget tid på at snakke om påklædning, da I som læsere sikkert har mange erfaringer på netop dette område.

Tanker om at påklæde sig i lag og om man skal bruge uld eller syntetisk materiale, vil

vi lade være op til den enkelte. Det er med turkano som med alt andet: Det handler om at påklæde sig efter forholdene. En ting vi ikke kommer udenom, hvad enten det er vinter eller sommer, blæser eller er vindstille, og det er, at en form for opdriftsmiddel på kroppen er et must. Selv foretrækker vi

Turkano

en svømmevest, da den giver en frihed til at bevæge sig, når man padler, og kan man svømme bør det være tilstrækkeligt .

Lige meget om man bruger svømmevest eller redningsvest er der nogle ting, man bør overveje: Vestens farve, nogen kan godt lide at falde i med naturen og have en vest i en neutral farve såsom sort eller grøn. Som vi ser det, er den primære grund til at have en vest på, at man skal kunne redde sig selv eller blive reddet af andre. Derfor er det praktisk med en vest i mere iøjefaldende farver, for eksempel gul eller rød.

Derudover bør vesten have reflekser, som sidder synligt, hvis man skal findes i vandet. På de viste veste sidder reflekserne omkring skulderstropperne.

I vesten kan man have følgende: • En fløjte.

• Noget hurtigt energi.

• Mobil, pakket vandtæt.

• Eventuelt en kniv.

Skal man padle i forhold, hvor der er stor risiko for at ryge i vandet, eller er det meget koldt, kan det også være en fordel at bruge en tørdragt for at undgå underafkøling. Her findes igen mange muligheder.

Kanoens sikkerhed Der findes mange forskellige kanoer, men der er nogle generelle ting, man bør have med i kanoen, når man går på vandet.

Nogle vil måske være overflødige, når man tager en kort tur på åen i rolige omgivelser.

Men som vi ser det, kan man lige så godt vænne sig til at tage det samme sikker-

hedsgrej med, om man tager en kort eller en længere tur.

Kanoen bør som minimum være udstyret med: • En ekstra paddel • Flydeline i begge ender. Længden kan variere, men vær opmærksom på, at lange liner giver risiko for at blive filtret ind i dem.

• En øse til at tømme kanoen for vand efter kæntring, eller ved bølger eller fos.

Her kan en svamp også være anvendelig.

• En vandtæt taske/pose indeholdende førstehjælpsgrej, varmetæppe/bivuaksæk, varmt og koldt at drikke, ekstra energi, tørt tøj, en hue og et par handsker.

Opdrift i kanoen Pakker man i tønder eller drybags, kan disse bruges som opdrift i kanoen, men kun hvis de er bundet ordenligt fast, så de ikke falder ud ved kæntring.

Langt de fleste moderne kanoer er synkefri på den ene eller anden måde. Enten er materialet ”flydende” i sig selv (RoyalEx og polyethylen) ellers er der monteret en form for opdrift i enderne (aluminium, kevlar, glasfiber, som ellers ville synke!). Man opdager dog hurtigt, at det eneste kanoen holder flydende er sig selv, hvilket gælder både RoyalEx-, polyethylen- og alle andre kanoer. Derfor kan det være rigtig fornuftigt at montere ekstra opdrift i sin kano. Mere om selvredning med ekstra opdrift i kanoen senere i artiklen.

Det er nemt og billigt at øge sikkerheden i sin kano med hjælp fra ekstra opdrift, se

mere om hvordan man monterer opdriftsposer på www.kanotur.nu

Når uheldet er ude Øvelse gør mester, og det gælder især, når det kommer til, hvordan man handler i en presset situation. Oftest sker en kæntring lige netop, når vi mindst venter det, eller når vi kommer ud i et miljø, vi ikke er vant til at færdes i. Derfor er det vigtigt, at man har øvet, hvad man vil gøre i en sådan situation. Man skal ofte tage beslutninger inden for meget kort tid, men vurder så snart du er røget i vandet, hvordan den specifikke situation skal håndteres. Husk her, at det primært gælder din egen og andre personers sikkerhed. Gør det til en øvelse at tænke redningsscenarier igennem undervejs på turen. På den måde kan man bedre komme med hurtige løsninger, når der opstår en kritisk situation. I denne artikel vil vi kigge på de muligheder, vi har for at redde os selv, når vi har valgt at have opdrift i kanoen.

Hvorfor ekstra opdrift i kanoen?

Ekstra opdrift i kanoen giver os en større sikkerhed, da kanoen ligger højere på vandet, og med øvelse kan man således tømme den selv. Kanoen vil også være nemmere at redde i en makkerredning, da der skal bruges færre kræfter for at løfte den ud af vandet. Igen er der flere forskellige teknikker, og det handler bare om at få dem prøvet af i sikre forhold, så man kan finde den/de teknikker, der fungerer bedst for en selv og øve dem ofte.

En anden fordel ved opdrift er, at man kan vende kanoen og sætte sig op i den,

| 05-2015 25

Turkano

mens den er fyldt med vand. Den vil stadig flyde, så når man er kommet op i kanoen, er der mulighed for at tømme den med en øse, eller man kan vælge at padle kanoen ind til land. Kanoen vil selvfølgelig være tung at padle, men det er en mulighed.

Tre vigtige pinde Heldigvis er der gode muligheder for at uddanne sig inden for friluftsliv herhjemme,

og kanokurser kommer der også flere og flere af. Alle kan padle kano, men ikke alle kan padle sikkert i en kano, og derfor er det ligesom alt andet en god ide at øve sig, hvis man skulle komme ud i en situation, hvor vejret pludselig slår om eller andet går galt.

Vi vil afslutte med de tre pinde vi synes er vigtigst i forhold til sikkerhed på vandet.

1. FORBEREDELSE, hav det rigtige grej og øv redningsteknikker og tjek vejrudsigten.

2. INFORMATION, fortæl altid til nogen, hvor du tager hen og tag gerne af sted med andre.

3. KEND DINE GRÆNSER og lad dem kun blive udfordret under sikre forhold. Det er vigtigt at turde sige fra.

Pas på jer selv, vi ses på vandet.

Selvredning med opdrift 1. Læg dig midt for kanoen og få fat i bæreåget (tværtræet i midten af kanoen).

2. + 3. Pres kanoen ud af vandet, vha. en balancegang mellem tempo og kræft. Det skal gøres i en glidende bevægelse som tømmer og vender kanoen samtidig, øvelse gør mester.

4. + 5. Få overkroppen op i kanoen i en eksplosiv bevægelse, hvor man trækker med armene i rælingerne af kanoen, mens man laver kraftige benspark.

6. Hold overkroppen lavt mens benene føres ind i kanoen.

7. Dan et overblik og søg mod roligt vand.

5 26

| 05-2015

1

2

3

4

6

7

KORT & GODT

xxxx

Handicappede i kano og kajak Også dette års weekend for De Knap så Førlige på Falsled Strandcamping blev – ved mange frivilliges hjælp – en lærerig og hyggelig oplevelse. Vi regner med at gentage successen i 2016.

Derudover er en ’taskforce’ nu klar til at rykke ud på klubbesøg. Hvis I derfor i din klub står og mangler sparring for at kunne tilbyde aktiviteter til en eller flere roere med særlige udfordringer, så ring og beskriv udfordringen eller projektet, så laver vi en aftale.

ine fund d e l e d t a k Hus rald på kajaksk

Kort & godt

Del dine fund på facebooksiden kajakskrald og vær med til at påvirke andre til at gøre det samme.

Højt niveau under DM Havkajak – Teknik og Rul

Vind 100.000 kr. til en klubtur Frem til den 25. oktober 2015 kan du indstille din bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år til Fidusbamsen, som uddeles på DR´s gallashow i Boxen i Herning den 9. januar 2016.

Årets bedste holdkammerat vinder ikke alene et smukt eksemplar af Fidusbamsen. Prisen ledsages også af 100.000 kroner til vinderen til en rejse for hele holdet/træningsgruppen.

For at nominere årets bedste holdkammerat mellem 12 og 19 år, skal man besøge www.fidusbamsen.dk, uploade et billede af personen og svare på et par spørgsmål.

Kastrup Kajakklub holdt DM i Havkajak – Teknik og Rul i weekenden 29. - 30. august. Niveauet blandt kajakroerne var endnu højere end tidligere år, og der sneg sig flere nye ansigter ind blandt medaljemodtagerne. Se fotos, resultater mm. fra dagen på dmhavkajak.dk.

På med vesten Siden 1. oktober er det jvf. DKF’s sikkerhedsregler igen obligatorisk for alle kano- og kajakroere i dansk farvand at tage vest på.

Tjek også klubbens sikkerhedsregler.

Er du frigivet til at ro alene om vinteren? Stiller klubben krav til beklædning?

| 05-2015 27

DET SKER

Det sker Oktober 2015 – marts 2016

28

| 05-2015

ØST FOR STOREBÆLT

AMAGER

AMAGER

Vinterturnering i Polo

Vinterræs, Kajakklubben Neptun

Vinterræs, Kajakklubben Neptun

Hvornår: 25. oktober Hvornår: 14. nove,ber Igen i år afholdes Øst-turneringen for polohold. Tilmelding via flexbillet.dk/dansk-kano-og-kajakforbund

ØST FOR STOREBÆLT Surfkajak Cup, Øst Hvornår: 25. oktober

VÆRLØSE O-løb i Lille Hareskov Hvornår: 1. november Læs mere her: www.dkfolob.dk

HORSENS Havneræs, Horsens Læs mere her: www.havneraes.dk

Hvornår: 8. november Læs mere her: www.neptunvinterraes.dk/vinterraes/invitation.pdf

KLITMØLLER Surfcupfinale og SURFest, Vest

Hvornår: 14.- 15. november Læs mere her: www.surfkajakcup.dk/

VALLENSBÆK O-løb, Vestskoven Hvornår: 6. december Læs mere her: www.dkfolob.dk/

SILKEBORG Havneræs, Ry

Hvornår: 6. december Læs mere her: www.havneraes.dk/

Hvornår: 13. december Læs mere her: www.neptunvinterraes.dk/vinterraes/invitation.pdf

RANDERS

Havneræs, Randers Hvornår: 3. januar www.havneraes.dk/

HELSINGØR O-løb, Helsingør Hvornår: 10. januar Læs mere her: www.dkfolob.dk/

AMAGER Vinterræs, Kajakklubben Neptun

Hvornår: 3. januar Hvornår: 14. februar Hvornår: 13. marts 6 Læs mere her: www.neptunvinterraes.dk/vinterraes/invitation.pdf

Polospille rne er i a året rund ktion t

lt selv. a r e r y t s e n r Kajaksurfe jansen Også dommert | 05-2015 29

KULDEKURSUS

Kuldekursus i Næstved Tidligere på året havde NKC, Næstved Kajak-og Canoe Klub igen besøg af læge Christian Lund Hansen, der underviste os i kuldekursus. Christian er tidligere medlem af NKC, nu er han aktiv i Qajak København, og udover at være læge på Køge sygehus er han instruktør 2 i havkajak, PADI divemaster og meget mere...

Tekst og foto: Tomas Kolbe, instruktør NKC og ”Far Out”

NKC startede i sin tid med det første kuldekursus for præcis 10 år siden, hvor DKFs egen instruktør Jan Hingeberg Fisker kom til Næstved til et kuldekursus primært for instruktører. De færreste havde tørdragter dengang, så maj måneds ni grader kolde vand gav en oplevelse for livet i nogle benhårde cases.

Vi gentog succesen året efter med Jan, der havde erfaring fra søværnet som militærpolitibetjent og dykkerinstruktør.

Derefter lavede vi vores egne kuldekurser i en årrække, som mest bestod af praktiske øvelser i vandet med skarpt opsyn. Et år fik vi Næstved Brandvæsen til at komme med deres redningsbåd og vise bjærgningsteknikker.

Men da vi fik Christian til NKC, kom der en stor del lægevidenskabelig teori med, og kurset gav mere mening.

De fleste vælger det kolde gys Det er efterhånden femte gang, at vi har Christian på besøg og absolut ikke sidste

30

| 05-2015

gang. Hver gang kommer nye på kurset, og tidligere deltagere høster ekstra erfaringer eller bryder nye grænser. Der deltager cirka 15-18 på kurset, som både er nye medlemmer samt erfarne roere og instruktører.

De fleste er aktive i vandet senere, men det er frivilligt, om man kun er til teorien eller også det kolde gys. Langt de fleste hopper i hver gang – naturligvis, man er vel kajakroer.

Langt de fleste er havkajakroere, men kurset henvender sig til alle typer af kajakroere, der ror i koldt vand. Christian har også undervist kanofolk – og visse af teknikkerne, for eksempel redning med stigbøjle og paddlefloat – er vist med turkajak. Alle, der har færdsel på koldt vand, kan have gavn af kurset.

Konceptet på kurset er groft delt op i en intro og teori om formiddagen med en undervisning i forståelse for, hvordan kroppen – og psyken – reagerer, når man møder koldt vand. Mange videoer, undersøgelser og erfaringer fra flere lande inklusiv Dan-

Kuldekursus

En lang rohandske til kolde farvande.

Konceptet på kurset er groft delt op i en intro og teori om formiddagen med en undervisning i forståelse for hvordan kroppen – og psyken – reagerer når man møder koldt vand.

Tomas Kolbe med røgsignal.

mark bliver gennemgået, vi kigger på grej, som diverse luffer, tørdragter, håndvarmere og uldtøj.

Midt på dagen kører den praktiske del, deltagerne skal simpelthen i vandet – i kanalen i Næstved, marts måned, vandet er plus-minus fem grader. I første omgang skal folk prøve at få kontrol over deres åndedræt, først med fødderne i det kolde vand – derefter med hele kroppen i vandet i et minut, og til sidst svømmes der cirka 2030 meter langs kanten af kanalen. Alt dette gøres i almindeligt badetøj, og stemningen er nærmest euroforisk, deltagerne synes det er herligt at prøve grænser af! Da den iskolde oplevelse er overstået, skynder folk sig op i et hurtigt, varmt bad, for derefter at træne koldtvandsteknikker i det rotøj, de selv bruger i marts måned. For manges vedkommende tørdragt, men også våddragter, rojakker og tørbukser afprøves.

| 05-2015 31

Kuldekursus

Christian lund hansen i kajak.

Hansen i d n u L n ia t Chris med en r e h , t e l a k o il teor good-grip d e m e k s d n a fiskerh Tørdragter hitter, er der ingen tvivl om, og samtidig kan man afprøve, hvordan man med kolde fingre – eller fingre inde i luffer – fungerer i stressede situationer når man skal ringe med en mobil i et vandtæt hylster – smartphones kan give visse problemer, hvorimod gammeldags tastaturmobiler fungerer bedre hvordan man puster en paddlefloat op, bruger en stigbøjle, finde en nødfløjte eller signalblus frem af vestens lommer og besværlige lynlåse...

Sikkerheden er i top, safety kajakker er klar i vandet og der er stor focus på, hvad der foregår.

Prøvede nødblus af Lige inden folk hoppede i vandet, afprøvede vi nogle nødblus. Efter klar aftale med det lokale brandvæsen og politi afprøvede vi følgende: To håndblus (flair), et nyt og et fugtigt og over dato, to røgblus, ligeledes

32

| 05-2015

et gammelt og et nyt, samt en ”personal signal launcher”, en slags stift, der affyrer et magasin på ni skud, venligst doneret af Søren fra Næstveds eneste kajakbutik, ”Kajak Shop”.

Det håndblus, der var for gammelt og havde ligget fugtigt, fungerede ret dårligt.

Håndblusset gav et kort hvæs, hvorimod et nyt, der havde ligget tørt, lyste kraftigt op.

Bagdelen er, at det er farligt at tabe håndblusset i kajakken. Det giver et minuts ren svejseflamme, der æder sig gennem alt, kajak og kajakroer. Desuden virker det kun en gang, og kan ikke afprøves. Røgblusset er også en engangshandling, men knapt så farligt. Håndflair bruges bedst i mørke, røg bedst om dagen. Begge fylder en del i forhold til, at de kun kan bruges en gang.

I Magasinet Kano og Kajak marts 2015 side 40 er der beskrevet et batteridrevet

nødhåndflair. Jeg er sikker på, at det vil afløse de gamle dyre og farlige engangs håndflair, og jeg glæder mig til at høre erfaringer fra folk.

Signal launcher er lille og handy, har ni skud, hvilket øger muligheden for at man bliver opdaget. Det ses bedst i mørke og kan også høres. Desværre går lyskuglen ikke særlig langt op og lyser kun i kort tid.

Vær super opmærksom på at skyde lodret op i luften med vinden i ryggen, ellers kan man forårsage alvorlig skade på sine omgivelser.

Heidi laver suppe Kuldekurset fortsætter i klubbens pejseopvarmede stue – Heidi laver sin vidunderlige kyllingesuppe, hun har prøvet det kolde vand og laver kun suppe for at slippe for endnu en vandtur... snakken kører lystigt, folk har hver gang en herlig, gysende op-

Kuldekursus

levelse med det. Teoriundervisningen går videre med det, vi oplevede – både som udsatte kun iført badetøj og med vores rotøj – og med evaluering af redningsøvelser og motorik i det kolde vand. Vi gennemgår førstehjælp, lærer at pakke folk ind i tæpper, hvordan man med enkle midler, kajakremme, små presenninger og tæpper, transporterer nedkølede personer. Vi lærer, at hvis man er vinterbader – bare en lille smule – klarer man sig markant bedre i koldt vand end folk, der aldrig har været i koldt vand før.

Vi kommer hver gang til at gennemgå elementer fra dragebådsulykken på Præstø Fjord i februar 2011 – en frygtelig ulykke, som vi alle må og skal lære af. Den bør aldrig glemmes og bør være et eksempel på, hvordan ulykker kan undgås.

Af de mange andre ting, som vi diskuterede i teoridelen, er der en ting, jeg selv finder interessant. De sidste 100 år har man målt gennemsnitstemperaturen i Øresund og lavet grafer. Det viser sig, at temperaturen

kun kommer over 15 grader celcius i juli og august. Det er tankevækkende, at DKF´s regler – og dermed mange kajakklubbers – siger, at man gerne må ro uden svømmevest fra den 1. maj til 1. oktober – forudsat, at den befinder sig i kajakken. I starten af maj er vandet maksimalt syv-ni grader varmt. En SOK undersøgelse viste for nogle år siden antallet af dødsfald over en periode på 16 år indenfor vandaktivitet; sejllads, fiskeri, dykning, kajak, kano, surf, både fritid- og erhvervsulykker.

Der var 573 dødsfald i den periode på 16 år i Danmark. De 572 bar IKKE svømmevest.

Har DU trænet i at få svømmevest på i koldt vand? Eller hvor i kajakken ligger den

ellers? Har du påklædning, der kan redde dig? Har du nogensinde været/svømmet i koldt vand?

Hvis ikke, så er det på tide at komme på et kuldekursus! Det er heller ikke nok bare at være iført en svømmevest – fornuftig påklædning i forhold til vandets temperatur, reservetøj, anvendelig mobil, ens egen træning, fysiske tilstand og færdigheder, hvor man har lagt sin rorute, ror man sammen med andre eller har man klare aftaler?

Stof til eftertanke – og efterprøvning...

Kurset afsluttes, en masse NKC-kajakfolk har fået en god oplevelse med sig hjem, en masse stof til eftertanke.

Så kom igang med kuldekurser!

Vil du vide mere .....

Christian Lund Hansen kan kontaktes på ”kuldekursus@gmail.com”.

| 05-2015 33

ANM xxxx

ELDELSE

Anmeldelse

Slackline – balancetræning i særklasse Sjældent har jeg haft så stor en aha-oplevelse i forhold til ideer til dette magasin, som da jeg blev præsenteret for en slackline. Så uhyre simpelt og sjovt. Ydermere er det rasende god balancetræning, der næsten kan projiceres direkte over i båden. Der er lagt op til massevis af timers leg i klubberne og i baghaverne fremover, især når blæst eller is gør, at vil ikke kan komme på vandet.

Tekst og foto: Anders Krintel og Anne Steffensen

34

| 05-2015

Anmeldelse

| 05-2015 35

Anmeldelse

Når din line er spændt op, er det bare om at komme i gang med at træne. I vores klub har det vist sig, at et kosteskaft er en god makker at støtte sig til de første mange gange. Ellers skal man selvfølgelig have en anden person til at gå ved siden af.

En slackline – en slap line – er en flad gjord, som man spænder op mellem to træer eller pæle, og den skal ikke være strammere, end man sagtens kan spænde den med håndkraft.

Vi kontaktede firmaet Slackline.dk og de anbefalede os denne ”SlackLite 15” fra producenten Free Feet. En lille let udgave med 15 meter blød nylonline. En 15-meterline kan nå et spænd omkring 12 meter, da noget af linen skal bruges til opspændingen. I kassen er der desuden en linelås (en metalring, som bruges til at afmåle linens længde), tre kraftige selvlåsende aluminiumskarabiner og to meget solide slynger.

Udstyret er solidt og ser ud til at kunne holde i rigtigt mange år frem.

36

| 05-2015

I fald man mister dele, kan hver enkelt del fås separat ved slackline.dk.

Før SlackLite, havde jeg set et par modeller med kraftige skraller til at spænde op med, der mest af alt mindede om noget til at spænde presenninger fast på lastbiler med. Man kan da måske oven i købet nok lave noget der virker, netop ved at bruge sådanne bagageremme, men det bliver bare aldrig ligeså elegant, let og lækkert.

Især vil jeg sige, at den måde hvorpå man spænder SlackLite 15 op på, nærmest er genial. Linen bliver kørt et par gange rund og under sig selv i et par løkker og vupti, så kan man trække det hele sammen, så linen strammer op. Linens egen friktion gør, at det holder, fuldstændig

uden knuder eller låse af nogen art. Man er virkelig benovet over hvor genialt det er, første gang man trækker linen op.

Når din line er spændt op, er det bare om at komme i gang med at træne. I vores klub har det vist sig, at et kosteskaft er en god makker at støtte sig til de første mange gange. Ellers skal man selvfølgelig have en anden person til at gå ved siden af. De kyndige anbefaler bare tæer, selvom jeg personligt synes, at det er rarest med sko.

Det er oplagt at starte med at gå på linen, og på slackline.dk (og på Youtube) findes masser af gode råd og videoer. Det koster ikke ret mange timers træning, før man kan gå uden hjælp.

Anmeldelse

Kano- og kajakstillinger Vi har prøvet at få det til at fungere med at sidde i kapkanostilling ved hjælp af en kanoknæklods, men det virkede ikke rigtigt.

Klodsen tiltede for os. I stedet lykkedes det, at sidde på knæ/skinneben uden, hvilket var ligeså godt i en kort stund. Men det med knæklodsen er ikke opgivet, for man kan ikke sidde ret længe uden, uden at få ondt i knæet, og jeg vil rigtig gerne træne mig op til at kunne sidde længe og ubesværet i kapkanoposition.

Anderledes nemmere var det med kajaksiddestillingen. Enhver kan næsten fornemme at man ikke har lyst til at sidde direkte ned på linen med bagdelen, men vi lykkedes med at sidde på en lille træplade.

Det fungerer rigtig godt, og man kan virkelig opnå noget helt unik træning i forhold til kajakbalance med denne metode – igen med et kosteskaft eller en makker som hjælp i begyndelsen.

Godt nok er en slackline et stykke legetøj, men det er bestemt ikke ufarligt.

Du behøver ikke ret meget afstand ned til jorden. Jeg vil gætte på, at der engang imellem ryger et håndled, når nogen skal spille smarte. Sørg for, at der er et ordentligt faldunderlag, sand, blød skovbund eller græs. Når man falder går det stærkt, og så skal der ikke være trægulv eller asfalt neden under.

Ellers vil jeg give slackline.dk ret i, at slackline er for alle. Som et eksperiment havde jeg en flok af mine handikappede elever oppe på den. Det var helt fantastisk, som de klarede det, og alle de børn, der indtil videre har leget med, har nydt det.

I vores klub er der også efterhånden mange i alle højder og drøjde, der har moret sig på linen. En slackline er simpelthen et fantastiskt redskab til balancetræning.

Desuden er der masser af stabiliserende muskler i hele kroppen, der kommer på arbejde. Og skulle man mod forventning ikke synes, at man kan overføre træningen til balancen på vandet, så er det stadig vildt sjovt at lege på slackline.

Den eneste ærgrelse er, at det ikke er altid, at man lige har et par kraftige træer til at spænde op imellem, men i værste fald kan man få nogle rammer/stativer, der kan løse opgaven.

Prisen på 699,- er helt rimelig for dette topkvalitetsudstyr – og så er det i virkeligheden kun 629,- for slackline.dk giver læserne 10% rabat, når du bruger rabatkoden ”kanokajak”.

Folkene bag firmaet arrangerer ligefrem slackline-events i klubber og på skoler.

Samtidig er det erfarne ejere, der har haft firmaet siden 2005 og de har selv været med til at udvikle det udstyr, de sælger.

Sørg for, at der er et ordentligt faldunderlag, sand, blød skovbund eller græs. Når man falder går det stærkt, og så skal der ikke være trægulv eller asfalt neden under.

Fakta • Den viste model: SlackLite 15 • Længde 15 meter • 25 mm • Pris 699,- (629,- med rabatkoden ”kanokajak”) • Vægt ca. 1400 g.

Se meget mere på www.slackline.dk hvor du også kan få råd og vejledning.

| 05-2015 37

SER TEMA SPORTSREJ

aring f r e s r å 0 2 Mere end

Specialist på sportsrejser Holstebro RejseCenter er specialist på sportsrejser og har i 20 år plus været officiel rejsepartner for Dansk Kano og Kajak Forbund.

Tekst og foto: Lars Bo

Står klubben foran en træningslejr eller anden grupperejse, så er Holstebro RejseCenter førende indenfor sportsrejser til kano og kajak.

Faktisk har rejsecenteret over 20 års erfaring på området som officiel rejsepartner for Dansk Kano og Kajak Forbund.

Og så elsker rejesecenteret at arrangere sportsrejser.

- Det er sjovt at arrangere sportsrejser, for det er så forskelligt fra vores andre aktiviteter med erhvervsrejser og individuelle private rejser. Mens erhvervsrejser og private rejser meget er standard, åbner der sig en helt anden verden for os, når vi arrangerer sportsrejser, for sportsrejser er forskellige afhængig af, om det er en træningslejr eller deltagelse ved et stort mesterskab. Samtidig kan man ikke undgå at komme tæt på atleterne og følge med i deres præstationer. Går det godt, føler vi jo lidt, at vi er en del af det som rejsearrangør, smiler indehaver Peter Kjærgaard.

Skræddersyr rejsen Som specialist i at skræddersy grupperejser trækker rejsecenteret også på alle oplevelser og erfaringer gennem årene.

38

| 05-2015

- Typisk er der jo tale om andre bagagestørrelser indenfor sportens verden, tag bare kajakker. Men også hos de syv-otte andre idrætsforbund, som vi samarbejder med. Jeg husker engang, hvor vi skulle lave en rejse for bowlingspillere til VM. Dengang tænkte jeg, at de skulle have plads til en bowlingkugle hver, ja nærmest som håndbagage i flyet. Ude i lufthavnen mødte de så frem med syv-otte kugler hver, så det blev lige pludselig en helt anden størrelse opgave, men vi klarede det, smiler han.

Skærper og udvikler På sportsrejser er det også ofte andre kriterier, der spiller ind.

- Nogle sportsgrene kigger på pengesiden, andre mere på bekvemmelighed og andre igen på flyskift. Det giver os udfordringer, men samtidig er det også erfaringer som er med til at skærpe os på udviklingen af vores erhvervsrejser og private rejser. Derfor er sportsrejser rigtigt vigtige for os, siger Peter Kjærgaard.

Tema sportsrejser

Holstebro Rejsecenter har fire rejsekonsulenter på grupperejser. De er med hele vejen, fra første opkald, til I er hjemme igen. Ethvert gruppearrangement sin egen dedikerede og erfarne medarbejder, som gør rejseplaner til virkelighed – uanset om I er 10 eller 200 og uanset, om turen går til København eller Kina.

Læs mere på www. holstebrorejsecenter.dk

Holstebro RejseCenters indehaver Peter Kjærgaard.

| 05-2015 39

KLASSIKER

Vendelboløbet har aldrig været større…

Med 91 både og 99 deltagere tilmeldt i år til det legendariske ”Vendelboløbet” i Aalborg har interessen for løbet aldrig været større, lyder det fra koordinator på Vendelboløbet, Helle Skals, fra værtsklubben, Aalborg Kajakklub. Næste år kan Vendelboløbet således fejre 40-års jubilæum.

Tekst: Ann Kerol Foto: Ann Kerol og Aalborg Kajakklub

40

| 05-2015

”Tour de Ryå: Langdistancekaproning i kajakker har fået et vældigt opsving i de senere år, og nu er Aalborg Kajakklub stået på vognen” Sådan kunne man læse i Aalborg Stiftstidende den 10. september 1977 – året efter Aalborg Kajakklub søsatte det nu så legendariske løb, der næste år kan fejre 40-års jubilæum.

Oprindeligt blev løbet, som dengang hed Tour de Ryå, startet i 1976, som en slags prøveløb mellem de to klubber i Frederikshavn og Aalborg, der havde en tradition for at arrangere bykampe. Og i førnævnte artikel fra 1977 blev den daværende formand, Christian Kristensen, citeret for denne kommentar: ”Vi prøvekørte løbet i fjor med deltagelse fra Frederikshavn og Aalborg Kajaklubber.

Da gik det udmærket, og i år har vi derfor sendt indbydelser ud til samtlige landets klubber.”

Han var tilmed godt tilfreds med tilmel-

dingerne. Der var i 1977 tilmeldt 54 roere fra otte klubber: Hvidovre, Frederikshavn, Gudenå Randers, Hellerup, Viking Århus, Dragør, Maribo og Aalborg. Og således blev løbet, der nu har bestået i fire årtier, søsat – og bare vokset sig større og større.

- Da vi opfandt løbet i 1976, var det som en pendant til Tour de Gudenå, der dengang var det helt store og nye løb, som vi allesammen ville deltage i. Og som man kan se på navnet fra dengang, var vi også stærkt inspireret af Tour de Gudenå. Faktisk var vores løb tænkt som en ideel træning op til Tour de Gudenå, siger Christian Kristensen i dag, når han kigger tilbage på dengang det hele startede med ham selv og en håndfuld ildsjæle fra klubben som initiativtagere – ikke mindst bestyrelsens daværende kasserer Henrik Vibing.

Rute på å og fjord Vendelboløbet var dengang og i dag kende-

Klassiker

Fakta om Vendelboløbet: Vendelboløbet er Aalborg Kajakklubs årlige maratonløb for alle kajakroere, motionister som kaproere.

Løbets i alt 21 kilometer afvikles på en smuk og afvekslende rute fra Åbybro til Aalborg.

tegnet som et varieret løb med mange forskellige udfordringer undervejs. Halvdelen af løbet foregår på Ryå, der munder ud i Limfjorden, hvorfra den sidste halvdel af løbet fortsætter på fjorden – det første stykke på meget lavt vand – men når man har passeret øen Egholm, så er der tre hårde kilometer på åben fjord til endemålet, der er Aalborg Kajakklub.

I dag er det en rute på 21 kilometer for alle roere, motionister og kaproere, hvor der udskrives løb i fire aldersklasser samt K2 og havkajak. Men da det hele begyndte i 1976 var distancen noget længere – nemlig 36 kilometer.

- Da startede ruten længere oppe ved Manna og Thise. Vi lavede samtidig en aftale med en landmand om at kunne benytte hans jord til at opmagasinere vores grej på.

Og derfra gik turen så direkte ud i åen.

Således var turen ned ad åen dengang en del længere, forklarer Henrik Vibing.

Men allerede i 1979 lavede man om på løbet – både hvad angår navn og længde.

- Vi ændrede navnet fra Tour de Ryå til Vendelboløbet, fordi der havde været noget snak om, at navnet lå for tæt op ad Tour de Gudenå. Det var også besværligt at ro på den første smalle del af åen på grund af meget søgræs. Så vi besluttede at lave flere ændringer i 1979, hvor vi reducerede ruten til 21 kilometer, således at vi kun roede på åens brede del, og vi fik tilmed lavet en børnedistance på 10 kilometer, fortæller Christian Kristensen.

Nyt koncept i 1979 Så da startskuddet i 1979 for første gang lød til det Vendelboløb, som vi kender i dag, gik turen ned ad Ryås slyngede løb med start fra Mejeriet ved Åbybro til udløbet i Limfjorden og så derfra ud på fjorden, som skal krydses på åben fjord for at nå Aalborg.

Løbets start går ved det gamle mejeri nordvest for Åbybro. Der roes herfra 12 kilometer i meget smuk natur nedstrøms ad den brede Ryå til Limfjorden.

Der er ingen overbæringer på ruten. Fra Ryås udmunding roes først seks kilometer nord om øen Egholm. Ved åens munding roes et kortere stykke på meget lavt vand.

Rutens sidste tre kilometer fra Egholm til Aalborg Kajakklub foregår på åben fjord. Der er mål ved Aalborg Kajakklub, hvor der efter løbet er præmieoverrækkelser og hyggeligt samvær ved det gamle, hyggelige klubhus i Aalborg.

| 05-2015 41

Klassiker

- Turen over Limfjorden, når vi har passeret Egholm, er en hård passage. Især når det blæser, hvilket det ofte gør på det stykke af Limfjorden, hvor der også er nogle udfordrende strømforhold. Så vi har da oplevet, at nogle deltagere vælger at krydse fjorden med Egholm Færgen, for at komme sikkert over, siger Henrik Vibing, som selv valgte den løsning i 2011: - Vi kom ind i noget forfærdeligt vejr, da vi kom øst om Egholm til det sted, som vi kalder trekanten. Da måtte jeg give op og tage færgen over på den anden side, velvidende, at det jo tog lidt tid. Men jeg var jo bare glad for bare at komme helskindet i mål, siger han.

God størrelse Det koncept, som man indførte i 1979 har så fået lov til at bestå indtil i dag, hvor årets Vendelboløb blev afviklet – i solskinsvejr – den 22. august med rekordhøjt deltagelse.

- I år nåede vi op på 99 tilmeldinger, og det er et deltagerfelt, som vi er rigtig glade for. Faktisk mener vi nu, at Vendelboløbet har den størrelse, som det kan bære med deltagelse fra det meste af Jylland, siger koordinator på Vendelboløbet 2015, Helle Skals.

På deltagerlisten var der i år tilmeldt roere fra klubberne: Ebeltoft, Skanderborg, Kolding, Gudenå, Frederikshavn, Horsens, Hobro, Sæby og Egå.

- Vi arrangerer stadig vores løb før Tour de Gudenå, men vores maratonløb i det nordjyske er i dag ikke på samme måde en træning til Tour de Gudenå, som da vi startede i 1976. Mange af os, som deltager i Vendelboløbet, er begyndt at droppe Tour de Gudenå, selvom Aalborg Kajakklub stadig stiller med et stort hold. Men vi opfatter os ikke længere som en lillebror til Tour de Gudenå. Vi er blevet en stort selvstændig årlig event, som vi er stolte af her i det nord-

Mere info: Vendelboløbet er for alle roere, og der udskrives løb i fire aldersgrupper samt K2 og havkajak. Der uddeles medaljer i samtlige løbsklasser.

Vil du se, hvem der vandt årets Vendelboløb, kan du gå ind på Aalborg Kajakklubs hjemmeside og se resultatlisten: www.aalborgkajakklub.dk

42

| 05-2015

jyske, siger de to gamle klubkammerater og initiativtagere til Vendelboløbet, Christian Kristensen og Henrik Vibing.

- Næste år bliver jo noget helt særligt, når løbet kan fejre 40- års jubilæum, lyder det enstemmigt fra dem begge, og Henrik Vibing udelukker bestemt ikke, at han selv vil deltage som aktiv roer i løbet næste år – og ikke som i år, som medhjælper i en hjælpebåd.

a diplom Tour de Rya 6 anno 197

MESTERSKABER

White Surfkajak Byggeri Water xxxx

Guld og OL-glæde 2015 vil gå over i historien som et af de bedste medalje-år i Dansk Kano og Kajak Forbunds historie.

Tekst: Lars Bo | Foto: Jens Thybo og Søren Nielsen

Dansk Kano og Kajak Forbunds historie blev adskillige sider længere i den mesterskabssæson, som netop er afsluttet.

Det skyldes, at de danske landshold tog godt for sig af medaljerne ved internationale mesterskaber for både ungdom og senior.

Vi har ikke plads til at opremse samtlige medaljer – de er alle tidligere blevet beskrevet på både vores hjemmeside og Facebook – men vil her kort beskrive nogle af højdepunkterne.

Sprint Ved VM i Italien blev René Holten Poulsen fra Maribo dobbelt verdensmester i 500 og 1.000 meter enerkajak.

Det var første gang, en dansker tog guld på begge distancer ved et VM, og præstationen sikrede René Holten Poulsen en

billet til OL i Rio. Efter VM blev damernes firerkajak desuden udtaget til Rio på en kvoteplads.

Mette Gravesen, Silkeborg, Cathrine Rask, Silkeborg, Pernille Knudsen, Maribo og Julie Frølund, Vallensbæk blev verdensmestre i Ungarn i damejunior firerkajak – det har ingen danskere præsteret før dem. Og ved EM i Rumænien gjorde Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo comeback i enerkajak i U23 klassen på de olympiske 200 og 500 meter distancer – og føjede to guldmedaljer til de fire, hun fik som junior.

Ungdommen sejrede også stort i Sverige ved de nordiske ungdomsmesterskaber, hvor danskerne tog guld i 45 af 58 løb.

Maraton Juniorroeren Cathrine Rask fra Silkeborg

blev den store danske medaljesluger ved både EM i Slovenien og VM i Ungarn.

Verdensmesteren i sprint i firerkajakken kan også på maratondistancen, hvor hun imponerede med et dobbelt europamesterskab og to bronzemedaljer ved VM. Kajakpolo Efter VM-sølv året forinden fulgte de danske U21 herrer op med endnu en medalje af sølv ved EM i Tyskland. Her blev det også til en historisk fjerdeplads til herreholdet.

| 05-2015 43

EVENTYR

Sydvestgrønland er naturoplevelser i verdensklasse ”Om tyve år vil du være mere skuffet over de ting, du ikke gjorde, end over dem du gjorde. Så kast fortøjningerne. Sejl væk fra den sikre havn.

Fang vinden i dine sejl. Udforsk. Drøm. Opdag”.

(Citat: Mark Twain i det 18. århundrede) Tekst og foto: Hanne Falk og Stefan Hammerich

44

| 05-2015

Eventyr

Kun fire timer og 40 minutter fra Kastrup venter kajakoplevelser i verdensklasse med en natur, der er så stor og overvældende, at man bliver meget lille og ydmyg over for naturens storhed.

Denne artikel er primært tilegnet de mange kajakroere, som altid har drømt om den oplevelse at ro i Grønland, men som af en eller anden årsag endnu ikke har fået del i de store oplevelser, som kajakkens hjemland kan byde på.

tvivl om din egen formåen, så er det vores opfattelse, at du har det der skal til... god fornøjelse.

Mødet med Sydvestgrønland Vi har aldrig før vidst så lidt om, hvor vi skulle ro kajak. Hvilken natur lå foran os?

Hvordan ville vejret arte sig? Hvilket tøj ville vi have brug for? Hvilke oplevelser vil området byde på?

Da flyet er landet og døren til flyet åbnes, får vi den første overraskelse: Der er varmere end det Danmark, vi forlod og Hvorfor kommer vi først vi bliver mødt med en mild brise. Her er til Grønland nu? grønt med træer og mos. Det er ikke nogen Nu hvor vi er kommet hjem, har vi talt om, dårlig begyndelse. Efter at have fået vores hvorfor det skulle tage så lang til, før vi kom til Grønland. bagage, går vi til event-bureauets skranke,

og her får vi at vide, hvor vi skal indkvarte Et eventbureau har stået for en del af res. planlægningen, og set til, at alt klappede Efter at være blevet indkvarteret, begiver for os. vi os først til eventbureauets kontor i Blue Vi tog afsted først i juli, og var meget Ice Café, hvor vi sammen planlægger det spændte på vejret, men det viste sig nærmere program for vores ophold. at ligge tæt på en dansk sommer med solskin og 20 grader. Vandet er koldt og fire Stor natur og myggeplage grader plus. Det springende punkt er ofte, Vi møder op næste morgen, motiverede og om man selv har kvalifikationen til at ro i klar til at gå i kajakkerne. Udstyret beståGrønland. Her er det bedste, du kan gøre ende af sprayskirt, vest, pagaj og pumpe. at spørge dem, der har været der om deres Men hvor er paddle-floaten ? Tja – den er erfaringer eller læse noget af det omfatnok ikke kommet til Narsarsuaq endnu, så tende litteratur, der findes. En garvet dansk husk at tage den med hjemmefra. Vi har Grønlands-roer har udtalt, at ”det vigtigste taget vores egne tørdragter og støvler med, er at kunne ro en kajak sikkert under alle men det kan også lejes ved eventbureauet. tænkelige vejrforhold.” Hvis du tillige ror Vi henter vores kajakker fra et gammelt hele året (er vinterfrigivet), har roet i flere lager på havnen, og bærer dem ned til år, og er i stand til at sige fra, hvis du er i

Pludselig lyder der et ordentligt knald bag ved mig, og isbjerget flækker i to. Jeg når at dreje mig rundt for at konstatere at det er brækket i 2 dele og er ved at finde et nyt balancepunkt, hvilket gjorde at klumpen begyndte at rulle efter mig i et astadigt tempo.

| 05-2015 45

Eventyr

vandet. Vi får to ret nye Prijon Seayak 500 LV med ror. Mens vi pakker kajakkerne, bliver vi angrebet af en store sværm af myg.

Myg er en historie for sig. De lokale siger, at ”turister og myg kommer på samme årstid og forsvinder igen på samme tid” Der er milliarder af dem, og særlig mange ved havnen. Et myggenet og ”Grønlandsparfume” (myggeolie) er blandt det vigtigste i rejsetasken.

ENDELIG ! Vi går ud fra havnen i Narsarsuaq. Den er ikke ret stor, men det hindrer ikke anløb af store forsyningsskibe, lokale fiskerkuttere, lystfartøjer og…vandflyvere.

De første tag med pagajen spreder en lykkefølelse i kroppen, og det er en fantastisk oplevelse at glide ud af den lille havn.

Der er ikke en lyd. Endelig er drømmen om at ro i Grønland gået i opfyldelse. Ude på fjorden flyder enkelte store isbjerge langsomt med strømmen, og vi føler os draget hen mod disse langsomme kæmper.

Vi har hørt at man skal passe særlig meget på de høje isbjerge, da de kan flække og bevæge sig rundt i vandet, til de har fundet et nyt tyngdepunkt. Det finder vi selv ud af senere…

Første rotur går nordpå op mod bunden af fjorden. Jo længere vi kommer nordpå,

Myg er en historie for sig. De lokale siger at ”turister og myg kommer på samme årstid og forsvinder igen på samme tid”.

Der er milliarder af dem, og særlig mange ved havnen.

46

| 05-2015

desto færre isbjerge møder vi. Vi passerer Brathalid, hvor Erik Den Rødes store boplads ligger. Naturen er fantastisk og alting står stille. Det er lige som, vi har drømt, det skulle være.

Anden tur går sydpå og holder os kystnært. Der er ikke andre kajakroere at se. Vi finder hurtigt ud af, at den store sigtbarhed og lyset gør, at 10 kilometer virker utrolig kort. Det kan være rigtig farligt, hvis du skal lave kryds, hvor du ikke er sikker på afstanden. Bjergene er sneklædte på en helt speciel måde. Sneen ligger enten i lange ”tunger” sidelæns på bjergsiden, eller dækker bjerget i små ”klatter”. Vi glider roligt afsted og undrer os over den ugennemsigtige grønne farve, vandet har.

Det kribler lidt i os for at komme tættere på isbjergene, men vi holder os 20-30 meter fra de største. De høje klippesider har dybe sprækker og små huler, som dog er for små at gå ind i.

Eventyr

200.000 tons blå is...i døgnet !

Alle de små og store isbjerge, vi passerer i Fakta kajakkerne, kommer fra den samme isbræ.

Isbræen ligger i bunden af en fjord et par • Flybillet t/r til Narsarsuaq timers sejlads fra Narsarsuaq og er en af på tilbud: Ca. 4.500 kr.

Grønlands mest produktive bræer. Bræen • Vores kontakt i Narsarafstøder cirka 200.000 tons blå is i døgnet, suaq: Blue Ice Explorer/ som i alle størrelser og former driver forbi os.

BANG!.. og isbjerget bag mig flækkede blueice.gl Men hvorfra får isen sin fantastiske blå Der er noget at tage billeder af 360 grader • Blue Ice’s priser: Kajak/ farve? Fra en af de lokale får vi at vide, at rundt. Her er så smukt, og kameraet er ofte single: 1 dag: 400 kr. de ”luftbobler”, som findes i almindelig fremme, når naturen er så fantastisk.

1 uge 2.000 kr. is, er relativt mange. Lyset spredes derfor Hanne vil gerne tage et foto af mig i • Vandrehjem i Narsarsuaq: tæt på overfladen, og øjet vil opfatte farven kajakken cirka 20 meter fra et mindre isVoksen 280 kr. pr dag som hvid. I den is, som har ligget under bjerg. Jeg får lagt kajakken i den rette • H otel i Narsarsuaq: vinkel, og Hanne får sit foto. stort pres, vil isen indeholde få luftbobler Dobbeltværelse fra 750 . og lyset vil kunne komme langt ind i isen, Pludselig lyder der et ordentligt knald bag Enkeltværelse: 520 kr. før det spredes. Derfor vil farven opfattes ved mig, og isbjerget flækker i to. Jeg når • Mountainbike: ½ dag som blå. at dreje mig rundt for at konstatere, at det 75 kr., hel dag 100 kr.

Vi skal ikke forsøge at kante os helt ind er brækket i to dele og er ved at finde et nyt • Isfjorden i kutter: 550 kr. til bunden af fjorden med kajakkerne, og vi balancepunkt, hvilket gjorde, at klumpen ser de høje, blå isbjerge glide tæt forbi Blue begyndte at rulle efter mig i et astadigt per person Ice -kutteren ”Puttut”. Mon ikke den har tempo. Det afstedkom ikke de store bølger, • Igaliku i kutter: 700 kr. per heddet noget andet, da den blev bygget i men der blev sat turbo på pagajen. Det person Holbæk i 1958? varede ikke længe, før vi kunne konstatere, at isklumpen havde lagt sig til rette i en ny stilling og skvulpede fredsommeligt frem og En kort sammenfatning tilbage. Så lærte vi det.

Narsarsuaq ligger på højde med Oslo.

Fjorden giver mulighed for fine ture både Området byder på varmt, stabilt sommermod nord og syd. Vinden måler vi hver morvejr, smuk og frodig natur og spændende gen med vores Vaavud-måler til smartphoruiner fra fortiden. Ud over at ro kajak kan nen. Det er en god ting med en vindmåler, man vandre, køre mountainbike, fiske og og ved vandet kommer vi kun over 4 sek/m sejle med kutter på udflugter og fisketure. ved kraftige vindstød. Ellers blæser der hver Gennemsnitstemperaturen for juli er 10,2 dag en let vind fra syd gennem fjorden. Man grader, men vi havde ikke under 17. kan foretage et kryds på fire kilometer til

byen Quassiarsuk (Brathalid) på den anden Der er højt til loftet og mange muligheder side af fjorden, hvis man da ikke tager kuttefor at få en oplevelse for livet. ren derover.

Efter nogle timer gør Hanne pludselig tegn til at se op. Et stykke oppe over hovedet på os svæver en havørn. Rovfuglen står knivskarpt på baggrunden af den blå himmel.

Det er et flot syn, og det bliver ikke sidste gang, vi kommer til at hilse på de lokale havørne.

| 05-2015 47

PADDLER’S BOX

Havkajakken – din arbejdshest på vandet

Tag kontrol over din havkajak DEL 3

”Paddler’s box" Fire værktøjstemaer til bedre havkajakroning Tekst: Tue Olesen, OnAdventure | Foto: Martin Strunge, Best-Production.com

Sidste Paddler’s Box artikel (Magasinet Kano og Kajak, august 2015) handlede om hvordan du med kantkontrol og trim kan få kajakken væk fra flad bund og gøre manøvreringen mere effektiv.

Nu er vi klar til at kigge nærmere på kajakken – eller rettere, valget af kajak. Igen og igen kommer der spørgsmål som ”Jeg har kig på kajak model X – tænker på at købe den. Nogen der har erfaringer?”. Eller ”Kigger efter ny kajak. Budgettet er max. kr.

Y, hvilken kajak kan I anbefale?”

Svarene er mange, der bliver ofte skrevet og diskuteret, og det kan groft sagt puttes i tre kasser:

48

| 05-2015

1. Prædikanten: ”Jeg har en kajak model X, den virker fantastisk. Køb den så bliver du en glad kajakroer.”

2. Ingeniøren: ”Gå efter noget der er mindst/ højest længde og bredde X, og en specifik bundprofil. Med sænkekøl eller ror. I plastik eller glasfiber”.

3. Pragmatikeren: ”Hvad vil du bruge den til – det meste af tiden? Hvor tung er du?

Hvad for en type vand skal du ro i? Hvad har du erfaringer med? Hvor garvet kajakroer er du? ...og så videre.

Tendensen er tydelig: Jo større erfaring med forskellige kajaktyper de har, desto mere spørgende svar vil du høre. For de ved, at der ikke er én perfekt kajak. De har sikkert allerede to-tre stykker på lager.

Hvorfor er grej så vigtigt?

Min påstand er at dine færdigheder, din træning, omtanke og påklædning er langt mere afgørende for succes, end hvilken kajak du sidder i – så længe kajakken passer nogenlunde og der er tale om ikke-ekstreme aktiviteter som roning i meget vildt vand, eller meget krævende distancer/tempo.

Når spørgsmålet om valg af kajak alligevel stilles igen og igen, er det jo et

Paddler’s box

Minimalistens grej:

Udstyrsfanatikeren / Instruktørens grej:

• En kajak der dækker 80% af aktivitetsbehovet • To pagajer – med forskellige egenskaber. Mindst en splitpagaj som reserve på fordækket • Pumpe og paddlefloat.

• Vandtæt indpakning til mobiltelefonen • Vest: Synlige farver og gode lommer til telefon, snacks, kamera mv.

• Påklædning efter vandtemperaturen • Støvler, huer, kasket, solbriller og måske handsker.

• 10 meter flydesnor (som bugserline, tørresnor og meget andet)

• To-tre kajakker, der tilgodeser egenskaber som fart, manøvrering, surf og rulleegenskaber • Tre-fire pagajer: Langtur, teknik, surf, rul (plus kastetræ og andre rulle gimmicks) • Vest til tur og instruktion • Vest til surf og måske en tuiliq til rul • Hoftemonteret bugsersystem med quickrelease.

• Sandaler, korte neoprenstøvler og lange neoprenstøvler • Tørdragt og indertøj (til den kolde del af året) • Helkropsvåddragt (til surf og rul) • Longjohn-våddragt og rojakke (til den varme del af året) • Forskellige handsker/luffer alt efter vand- og lufttemperatur • Solhat, solbriller • Førstehjælpsgrej og reparationsgrej • Drikkesystem og termokande • Proviant og reserveproviant • Groupshelter eller en tarp • Vandtæt pakket mobiltelefon, eventuelt suppleret med en VHF eller en PLB/SPOT-tracker • Håndholdt kompas samt dæksmonteret kompas

| 05-2015 49

Paddler’s box

tegn på at det er vigtigt. Det er komplekst, og beslutningen om at skulle investere i en kajak er for mange, forbundet med timers – hvis ikke dages, overvejelser, velmente råd fra ro-makkere og instruktører, prøveture hos forhandlere og så videre.

Og når beslutnigen er truffet, du sætter dig i kajakken på vandet, og ror afsted, sætter mavefornemmelsen om din beslutning hele stemningen for roturen. Var det nu det rigtige valg? Usikkerheden er som sommerfugle i maven de første ture, og du skal overbevise dig selv om, at investeringen svarer til forventningerne.

Men husk: Det er ikke en definitiv beslutning. Du kan gøre den om – og kommer sikkert til det!

Kend din type For nogle er en funklende flot kajak vigtig, og den skal helst behandles, som var den lavet af guld. Brugsridser er noget fanden har skabt, og der er stærkt fokus på kajakkens tekniske konstruktion og prisskiltet.

Om Tue DKF Instruktør 3, BCU 5* Sea Leader og har roet havkajak siden 2004.

Tue står bag OnAdventure, og underviser på alle niveauer fra begynder til EPP4.

For dig der gerne vil udvikle din havkajakteknik, tilbyder Tue online teknikkurser via medlemssiden ”Klub Kajakenergi”.

Se mere på: www.onadventure.dk og www.kajakenergi.dk I næste udgave af magasinet kano og Kajak kan du glæde dig til artikel 4 i ”Paddler’s Box” serien – om sikkerhed: Rul, redninger og påklædning, der redder dagen.

50

| 05-2015

Andre bruger kajakken som et middel til målet – at komme væk fra landlivets trummerum, ud og skaffe sig oplevelser på vandet.

Brugsridser er ”fun marks”, trofæer på oplevelser, og på et tidspunkt er de sikkert i færd med at lappe skrammerne sammen og blive klar til den næste kajaktur.

Vi tager beslutninger på forskellige måder: Nogle er hurtige på aftrækkeren og vil hellere træffe valget i går end i dag. Andre overvejer længe, vejer fordele mod ulemper, indhenter erfaringer og holder alle døre åbne til sidste øjeblik.

Hvordan traf du valget, sidst du skulle købe en kajak? ny cykel? bil? fjernsyn eller computer? Hvor længe inden selve købet fandt du det, du endte med at vælge? Hvor meget gik du op i de tekniske detaljer, og hvor meget fokuserede du på helheden?

Stol på din intuition Hvad nu hvis du kunne lukke al salgsgas ude, og stole på din intuition om den kajak, du har i kikkerten? Køb den, kom ud og gør dig erfaringer, og sælg den igen hvis ikke det var noget.

Stol på intuitionen, og tillad dig selv at lave fejl. Variation er godt for dine færdigheder – det er et tegn på udvikling at du skifter kajak. I det lange løb sparer du din og andres tid – og opbygger samtidig erfaringer til at træffe den næste beslutning.

Guide: Hold det simpelt Gør det nemt for dig selv: Det handler det

om at finde færre løsninger, så behøver det ikke tage måneder at vælge en kajak.

Brug disse trin til at skabe overblik og træffe valget: 1. Plast eller glasfiber?

2. Sænkekøl eller ror?

3. Stabil eller livlig?

4. Manøvredygtig eller hurtig?

5. Beskriv det du vil gøre 80% af tiden i din kajak og udvælg en kategori af kajakker, der passer til det – og hvor bæreevnen matcher din personvægt.

6. Prøv en håndfuld af disse kajakker på vandet.

Er du stadig i tvivl? Gå efter den mest alsidige af dine mulige løsninger.

Kajakker kan sælges igen. Accepter, at din første kajak ikke bliver den sidste.

Følg din intuition – go for it! Kom ud på vandet og opbyg erfaringer Kajakken er din arbejdshest Har du allerede valgt kajak? Så husk at skylle den jævnligt i saltvand, så den ikke ligger og samler støv. Det hører med til kajakkens røgt og pleje. Vær ikke bange for at bygge om med skum, flytte knuder, og tilpasse den, så den virker bedst muligt. Overvind kajakkens svagheder – deri ligger en del af potentialet for din personlige udvikling.

Og husk: Erfaring trumfer udstyr!

God tur på vandet!

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water xxxx

Kort & godt

ogik, leg g a d æ p å p Fokus der og færdighe

Få overblik over klubbernes sikkerhedsbestemmelser På kano-kajak.dk kan du nederst på forsiden finde et link til “Sikkerhedsbestemmelser i klubberne.” Her kan du se et kort over de klubber, som har sendt et link til deres sikkerhedsbestemmelser ind til sekretariatet. Hvis din klub mangler – kan du sende en mail med linket til Lisbet Praëm – lp@kano-kajak.dk.

Skal du igang med at udarbejde sikkerhedsbestemmelser i klubben, så finder du en vejledning til, hvordan man kan gøre det på kano-kajak.dk > Klubbens Ledelse >Sikkerhed.

DKF Instruktørsamling 2016 Tid: 20-22. maj 2016 Sted: Kerteminde Endnu en gang tilbyder vi en weekend i maj en række spændende workshops med fokus på pædagogik, leg og færdigheder. Sæt deltagelse på budgettet allerede nu og tag dine instruktørkolleger under armen! Programmet henvender sig til alle, der, på ene eller anden måde, arbejder med undervisning i kano og kajak.

Bemærk at datoen på grund af helligdage i maj er en anden end først udmeldt.

Censorsamling Havkajak Tid: 20.-22. november 2015 Sted: Valdemar Slot på Tåsinge

Er du Havkajak Instruktør 3 i DKF? Så er årets censorsamling weekend et must for dig! Kom og bliv skarpere på din instruktør 3 rolle og tag hjem med ny inspiration til dit instruktørarbejde.

Vi sætter i år fokus på EPP 3, med en stor benchmarking workshop, der gør dig og resten af deltagerne klogere på, hvordan EPP 3 niveauet defineres og evalueres. Derudover får du nyt fra DKF samt viden om nye trends og tendenser indenfor dansk havkajakroning.

Det er gratis at deltage og inkluderer indendørs overnatning samt forplejning fra lørdag morgen til søndag frokost. Du står selv for transporten, samt forplejning fredag aften.

Tilmelding via DKF’s webshop.

Kaniner til havkajakcensorsamling søges Tid: Lørdag d. 21. november Sted: Valdemar Slot på Tåsinge

Vil du stille dig selv til rådighed for DKF’s instruktører en lørdag i november og samtidig få en lærerig dag på vandet, så meld dig som kanin til en EPP 3 benchmark session. Du kan have et egenfærdighedsniveau, der svarer til EPP 3 eller være på vej dertil eller måske på vej mod EPP 4.

Få flere oplysninger og meld dig til ved henvendelse til mh@kano-kajak.dk

| 05-2015 51

Jantex professional paddles er fremstillet af 100% carbon af det bedste composit materiale på markedet i en nøje kontrolleret højteknologisk produktion.

Foto: Jens Thybo

JaNtEx BEta RIO

JaNtEx Gamma RIO

Stadig den mest anvendte Jantex pagaj. Rigtigt godt catch, god trækfase med et godt exit. Rigtig god til sprint og lange distancer.

Den mest anvendte pagaj i dame-klasserne ved de internationale regattaer. Godt catch med en rigtig god trækfase og et fantastisk godt exit væk fra kajakken.

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

LaRGE PLUS

LxB: 515x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 840 cm2

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

LaRGE

LxB: 510x178 mm

Vægt: 260g

Areal: 820 cm2

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm

LaRGE mINUS

LxB: 505x178 mm

Vægt: 255g

Areal: 800 cm2

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

mEDIUm PLUS

LxB: 500x166 mm

Vægt: 250g

Areal: 780 cm2

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 215g

Areal: 740 cm

mEDIUm

LxB: 495x166 mm

Vægt: 240g

Areal: 760 cm2 NY StR.

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

Areal: 720 cm2 NY StR.

mEDIUm mINUS

LxB: 490x166 mm

Vægt: 228g

Areal: 740 cm2

SmaLL

LxB: 480x158 mm

Areal: 700 cm

SmaLL PLUS

LxB: 485x158 mm

Areal: 680 cm NY StR.

SmaLL

LxB: 480x158 mm

Areal: 600 cm2

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

SmaLL mINUS

LxB: 475x158 mm

BaBY

LxB: 470x155 mm

Vægt: 200g

2

2

2 2

Vægt: 190g

Dansprint apS

Tel.

+45 4469 8800

mail@dansprint.com

Strandmarksvej 27C

Mobil

+45 2011 8800

www.dansprint.com

DK-2650 Hvidovre

Fax

+45 4469 8880

Areal: 720 cm2 NY StR. Vægt: 240g

Areal: 700 cm2 Areal: 680 cm2 NY StR.

indoor-outdoor