Kano & Kajak 2022 #1

Page 45

KLUB

KOLDING TAGER ANSVAR Kolding Kajakklub har kontaktet Dansk Kano og Kajak Forbund fordi de længe har gået med tanker om, at de gerne ville åbne klubben op for folk med handicaps. Vi har taget en snak med forkvinde Anni Grøndal om motivationen bag projektet.

Anni Grøndal

T E KST: S I L A S KR AU L

F

Forkvinde Anni Grøndal fortæller at idéen opstod under en rotur på Kolding Fjord for nogle år siden. Det var en vidunderlig aften, med stille vand og klar himmel og på turen hjem blev Anni ramt af en melankolsk følelse. Det er jo ikke alle forundt at have sådanne aftener i naturen og godt selskab. Og her blev kimen sået til et projekt for mennesker med handicaps. Kolding Kajakklub kunne jo netop hjælpe dem til at få de samme gode oplevelser, som Anni og hendes klubmedlemmer sætter så stor pris på. Igennem de næste par år blev idéen mere og mere konkret, og hver gang Anni luftede idéen, var der udelukkende positive tilkendegivelser. Og til sidst var der samlet en gruppe, der delte Annis passion, og som kunne følge hendes drømme om at dele de gode oplevelser i kajakken. Med inspiration fra en workshop med Soldaterprojektet (red. der hjælper veteraner) og med en række stærke kræfter i ryggen kontaktede Anni Dansk Kano og Kajakforbund. Lysten og engagementet er i top og nu skal det praktiske bare på plads. I Kolding Kajakklub glæder de sig til at vise deres

klub frem og give deres gode oplevelser videre. Klubbens ansvar Hvad skal man være opmærksom på, som klub, når man tager personer med handicaps ind? Direktør i DKF, Christian Jacobsen forklarer: – Som klub har man ansvar for at udstyret der benyttes, lever op til en vis standard, men det vil altid vil være medlemmerne, der er ansvarlige for egen praksis. Man kan derfor sagtens have grupper med både fysiske og mentale handicaps som aktive klubmedlemmer uden at skulle frygte et retsligt efterspil, hvis der skulle ske en ulykke. Det er dog vigtigt at klubben tager stilling til sikkerheden for de specielle grupper, på samme måde som man gør med børn og unge i klubben. Det kan være en betinget frigivelse til personer, der ikke bør ro alene eller lignende. Man kan læse mere om sikkerhed på DKF's hjemmeside: www.kano-kajak.dk/ klubbensledelse/sikkerhed/ eller kontakt konsulent Silas Kraul på mail sk@kano-kajak.dk

HVORFOR KANO/KAJAK? Kajak er en god sport for mange udsatte grupper. For personer med handicaps kan det være fordel, at man i kajak sidder ned og ikke skal bære sin egen vægt. I tillæg kan man bruge toerkajakker sådan, at man kan have en passager med uden, at personen selv kan ro. Både den fysiske aktivitet og mødet med naturen har en positiv effekt på stressniveauer og den fysiske sundhed. I Dansk Kano og Kajak Forbund har vi samlet en masse viden omkring personer med handicaps. Vil I gerne i gang så kontakt sk@kano-kajak.dk

april 2022

s. 45


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.