Kano & Kajak # 4 2019

ET MAGASIN

Nr. 04 · Oktober

2019

LSE

ANMELDE

Rapido 80 SIDE 14

Klubliv ved Vejle Fjord

Brejning Kajakklub i hyggelige rammer

På stort og vildt vand i Norge

SIDE 32

SIDE 46

20

Sæt et par kryds i kalenderen

25

Beretning fra VM i surfkajak

MILJØ ∙ DET SKER ∙ KORT & GODT ∙ KAJAKPOLO www.kano-kajak.dk

34

Ingen vest giver bøder

Indhold

06 Nyborg Kajakklub rykker på surfski…

Klubben fik lidt mere tid til at satse på den nye aktivitet surfski. Klubben søgte Nordea Fonden om midler, og i år fik de 180.000 kroner til projekt surfski.

10 Et eksempel fra Bornholm 14 Rapido 80

06

18 Belfast i stedet for Dublin 20 Sæt et par kryds i kalenderen 22 Henning fra Skive ror kajak i blinde 25 En beretning fra verdensmesterskaberne i surfkajak Peru 2019 28 Det sker 30 Natur- og Miljøseminaret 31 Søges: Kvalitetstestere af kajakruter 32 Kajakklub i hyggelige rammer 34 Ingen vest giver bøder 35 Kursusprogram 2019 36 Pull ups med elastikker

ANMELDE

38 K om til klubbernes folkemøde i Skærbæk

LSE

Rapido 80 SIDE 14

i dette

42 Historisk godt år for U-landsholdene 44 Tryg oplever stor interesse for nye forsikringer 46 På stort og vildt vand i Norge

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 04 · oktober 2019

10

22

46

Kom i gang med at bygge shelters Få gode råd fra Bornholm, hvor fire kajakklubber gik sammen om at bygge kystnære shelters.

Henning fra Skive ror kajak i blinde Selv om han er blind, er Henning Myrthue blevet en del af flokken i Kajak - Skive Roklub.

På stort og vildt vand i Norge Syv fosroere tog til Norge for padle stort og vildt vand på Urula, Etna og Numedalslågan.

31 Kvalitetstestere af kajakruter søges | 04-2019

3

LEDER

Traditioner brydes – andre holdes i hævd

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 4329 1094

I skrivende stund er der et tilsyneladende permanent regnvejr og gule blade i luften og på jorden. Det er sikre tegn på, at det er efterår og på, at den traditionelle kano- og kajaksæson går på hæld. Traditioner er dog til for at blive udfordret, og aktivitetskalenderen byder stadigvæk på kurser, miljøseminar, VM maraton, Støt Brysterne kajakløb, K2 løvfaldsløb og andet spændende. Så der er masser af kanoog kajak-muligheder, også efter, vejr og vand bliver køligere. Man skal bare klæde sig på og opføre sig, så man tager hensyn til forholdene.

En tradition, der også er forandret, er DKF’s årsmøde. Det ligger nu den første weekend i november. Vi tager til Skærbæk, hvor vi opfordrer jer til at flytte klubhuset midlertidigt hen for den weekend. Vi har hytter, så man billigt kan bo mange sammen fra klubben - eller få sit eget værelse, hvis det foretrækkes. I får dog brug for at komme flere, hvis I skal nå det hele, for programmet er både bredt og dybt, og de fleste klubber vil have interesser i flere workshops og diskussioner på samme tid. Vi har nu en hel weekend til at udvikle løsninger. Nogle emner diskuteres grundigt lørdag, inden de kommer til afstemning søndag. Starter man fra Århus tager det to timer at flytte klubben, de der kommer fra Brøndby skal bruge tre timer.

En tradition, vi gerne holder i hævd, er deltagelse ved OL. Til VM i Szeged lykkedes det at få kvalificeret både Emma Aastrand Jørgensen og en dame firerkajak, så vi nu har fire pladser til det kommende OL i Tokyo i 2020. Det er en tradition, at vi er med.

Det er lykkedes hver gang, siden kano og kajak kom på programmet i 1936. Det er ikke en selvfølge at få plads i det olympiske selskab. Kun 248 kano- og kajak-atleter kommer med, mens der er plads til 878 svømmere, og atletikken topper med 1.900 atleter. Vores herrer er endnu ikke repræsenteret blandt de i alt 166 fordelte pladser, men til foråret kan vi i Danmark kæmpe om hhv. 6 og 22 pladser af to omgange. Det arbejder vi nu frem mod.

Vi holder også gerne fast i den nye tradition med at fejre vores dygtige atleters resultater fra EM og VM ved en lille samling i forbindelse med DM sprint. I år kunne 15 atleter tage mod en lille gave som påmindelse om, at de havde vundet en eller flere internationale medaljer i år. Tillykke til jer alle.

DIF har netop anerkendt havkajak som en idrætsaktivitet. Det er utraditionelt, men dejligt, med godkendelse af nye idrætsaktiviteter. Det er et eksklusivt selskab, kun ca. 80 aktiviteter er godkendt i de 62 forbund, og kun en lille del af forbundene har to eller flere aktiviteter. DKF bliver nu det 8. forbund med tre eller flere aktiviteter. Udover den øgede økonomi betyder det meget, at der nu er formel anerkendelse og forståelse for, at ikke blot de olympiske aktiviteter kano og kajak, men også en helt anden type aktivitet, havkajak, trives og udvikles i DKF. DKF satser meget på alsidighed, og det er vigtigt i de kommende år at kunne dokumentere denne alsidighed, når den skal udvikles til glæde for friluftsfolk eller entusiaster i surfkajak, SUP, oceanrace eller kajakpolo.

Slutteligt vil jeg opfordre jer til at starte en tradition: Flyt klubhuset til Skærbæk – jeg vil meget gerne bruge en weekend sammen med jer.

Åbningstid Hverdage 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk issn 0900-8438 Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf. 2081 5472 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk Journalist Ann Kerol Mobil 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: Tonni Frandsen Annoncer Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontakt@vendemus.dk Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 20.000 ex.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Miljø Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomstog FSC mærket trykkeri.

MG 13357

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Ole Tikjøb, formand, DKF

CTM BASELAYER | FALL 2019 Tailored to the exact needs of world champions. Superior aerodynamics, function and fitting as well as exceptionally light weight, distinguish these garments, which we now make available also for everyday heroes – the ones who aim for perfection in any aspect of their training and racing.

@craftsportsweardk | www.craftsportswear.com

Maraton KLUB

Nyborg Kajakklub rykker på surfski…

Nyborg Kajakklub satser i år stort på surfski, som klubben har fået på programmet samtidig med, at der er uddannet fem instruktører på området.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Lars Bo og Ann Kerol

– Er der noget, som kan få de helt store smil frem hos de unge medlemmer, så er det surfski, siger Pia Nielsen, formand for Nyborg Kajakklub, der i år af samme grund har valgt at satse stort på surfski, som klubbens nye aktivitet for unge.

Nyborg Kajakklub har siden starten i 2010 altid haft fokus på ungdommen og haft stor succes med at etablere aktiviteter, som appellerer til de unge. I 2012 fik klubben således deres kajakpolohold op at køre, og det gik fremad år for år indtil 2018, hvor klubben desværre mistede to af deres bedste spillere til landsholdet.

– Vi er selvfølgelig stolte over at kunne afgive to dygtige spillere til landsholdet.

Men det betød selvfølgelig et stort tab for os. Og det, kombineret med udfordringer med dårlig vandkvalitet og ombygning i den lokale svømmehal i 2018, tog lidt af gejsten fra holdet, forklarer formand Pia Nielsen.

Men det betød til gengæld, at klubben fik lidt mere tid til at satse på den nye aktivitet surfski. Klubben søgte Nordea Fonden om midler, og i år fik de 180.000 kroner til projekt surfski.

– I maj i år holdt vi vores første instruktørkursus i surfski, hvor Emma Broberg fra Skovshoved Roklub, Per Hansen fra Nyborg Kajakklub og Casper Licht fra 6

| 04-2019

DKF kom herover og hjalp os. Med fem uddannede instruktører kan vi nu uddanne vores medlemmer i surfski og desuden turnere med vores instruktørgruppe, så vi kan hjælpe andre klubber med at komme i gang, lyder det fra Pia Nielsen.

Flere gange i løbet af sæsonen har klubben afviklet workshops i surfski for at tiltrække interesserede. For midlerne fra Nordea Fonden har klubben tilmed indkøbt 15 Epic V5 og V7 surfski. Og planen er, at surfski på sigt skal indgå i det tætte samarbejde med kommunens skoler, som klubben har haft siden 2011.

– Vi har faktisk, siden vi blev stiftet, haft et godt samarbejde med VUC. I år har Nyborg Gymnasium haft to hold hernede, som har gennemgået tre sessioner i havkajak, og som vi samtidig har introduceret for surfski. Og vi kan se på de unge, at de synes surfski er megasjovt, fortæller Pia Nielsen, som har store forventninger til klubbens investeringer i surfski.

Klub fylder 10 år Nyborg Kajakklub er en forholdsvis ung klub. Den så dagens lys på en stiftende generalforsamling den 12. april 2010 – så næste sæson kan klubben fejre 10-årsfødselsdag. Pia Nielsen blev dengang valgt som formand og har siddet på posten siden. Klubben tæller i dag 134 medlem-

mer mod 25 medlemmer til den stiftende generalforsamling. Og der er plads til flere medlemmer, lyder det fra Pia Nielsen.

Klubbens bestyrelse har altid set det som dens primære kerneområde at uddanne instruktører og udvikle nye aktiviteter. I dag har klubben 25 instruktører, hvoraf fem er undervejs.

– En af de første ting, som bestyrelsen af den nye klub for 10 år siden tog fat på, var etableringen af Kajakskolen. I dag bliver der uddannet fire hold om året med seks personer på hvert hold. Vi har erfaret,

Klub

Vi fik vores første container til opbevaring af grej. Siden har det taget fart, og den første container har fået følgeskab.

Pia Nielsen

at det er en god størrelse, så derfor spreder vi nu holdene ud over hele sæsonen, siger Pia Nielsen.

Klubben fik herefter hurtigt anvist et sted på lystbådehavnen.

– Vi fik vores første container til opbevaring af grej. Siden har det taget fart, og den første container har fået følgeskab. I dag har vi syv 20-fods containere, en 40fods container og to skure, en skurvogn til klublokale med hjerterum, tekøkken og to kajakergometre. Desværre er vores kajakpoloafdeling placeret midt på havnen, det

giver altid lidt udfordringer med aktiviteterne placeret flere forskellige steder på havnen, fortæller Pia Nielsen.

Et godt naboskab til Nyborg Sejlklub har givet Nyborg Kajakklubs medlemmer adgang til at benytte sejlklubbens fine faciliteter så som bad, toilet og en stor sal, når der er større aktiviteter.

Nyt klubhus i Nyborg Marina Nyborg Kajakklub har altid gerne villet have et klubhus, hvor der kan ske aktiviteter både sommer og vinter. Og der kom lys i

enden af tunnelen, da Nyborg Kommune lavede en helhedsplan for Nyborg Marina i 2016, som blev vedtaget januar 2017.

– Vi har været med ved planlægningen siden starten, så vi har kunnet præge planen sammen med de øvrige vandsportsklubber – og det har været et forløb med op- og nedture. For bedst som vi troede, at der nu lå en færdig plan, hvor vi fik et klubhus og et bassin til kajakpolo med mere, så er der gået sparerunde i planen, som nu er skåret ind til benet, siger Pia Nielsen. Og det ser desværre ud til at berøre Nyborg | 04-2019

7

Klub

Er din klub også interesseret i at prøve surfski?

• DKF tilbyder udlån af surfski. Der er tre lånepakker tilgængelige, der går på skift mellem interesserede klubber. Skriv til Casper Licht på cl@kano-kajak.dk for at høre nærmere.

Kajakklub en hel del. Klubben må nu vente med at rykke ind i nye lokaler til 2021 og ikke i år, som klubben først var stillet i udsigt – og tilmed i mindre målestok end først lovet.

– Det er vi selvfølgelig noget frustrerede over. Men vi arbejder fortsat med at påvirke beslutningsprocessen i projektet og håber, at vi får flest mulige af vores ønsker opfyldt i 2021. Overordnet set bliver det jo skønt at blive en del af Nyborg Marina, som bliver et mekka for maritime aktiviteter, så det glæder vi os selvfølgelig meget til. Det betyder også at vi kan få alle vores klubaktiviteter samlet ét sted, siger Pia Nielsen.

Klub for bredden Plads har altid været en udfordring for klubben, men aldrig været en hæmsko for at udvide med nye aktiviteter. Der er klubaktiviteter næsten hver dag, og udover at være en klub, som har satset meget på ungdommen, så er grundstammen for klubben motion, ture i eget regi, workshops, kurser og sociale aktiviteter for medlemmer i alle aldre.

Klubben har blandt andet en aktiv seniorklub. I år har klubben tilmed startet et projekt for aktive ældre og folk med fysiske udfordringer på grund af sygdom.

– Med dette projekt vil vi forsøge at holde ældre i kajakken så længe som muligt, og vi vil også gerne nå ud til nye ældre medlemmer samt give folk, der er sygdomsramte, en mulighed for at komme ud og ro kajak, forklarer Pia Nielsen.

8

| 04-2019

Det nye ældreprojekt er støttet med 50.000 kroner af Veluxfonden og med 25.000 kroner fra Østifterne.

Så Nyborg Kajakklub kan næste år fejre 10- årsfødselsdag med manér. Klubben er nået langt i dens bestræbelser på at nå ud til både unge og ældre med tilbud inden for en bred vifte af kajakaktiviteter. Og i 2021 kan klubben – forhåbentligt – flytte ind i de nye rammer, som bestyrelsen så længe har arbejdet for.

• DKF tilbyder uddannelse.

Er du allerede Instruktør 2, og vil du gerne have rollen som surfskiinstruktør kan du tage en IPP3 surfskiprøve, så er du klar.

• DKF tilbyder klubkurser. Ønsker din klub en bredere introduktion til surfski, sender vi gerne en instruktør ud for at hjælpe jer i gang. Introduktionen kan sættes sammen som I vil, men det er populært at gennemgå en efteruddannelse på IPP2 niveau i surfski, så man får certifikatet med.

I 2021 håber Nyborg Kajakklub at rykke ind i nye lokaler på marinaen.

Har du styr på din

førstehjælp?

Vi tilbyder alle typer af førstehjælpskurser inkl.

“Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport”.

Vores kursus lever op til DKF’s krav om førstehjælp til EPP 1-3 instruktører.

På vores kurser vil det altid være en fungerende ambulanceredder, der underviser.

Flere af vores instruktører har ligeledes erfaring fra kano & kajak og kan derfor planlægge kurset målrettet netop jeres behov.

Alle instruktørerne er selvfølgelig godkendte førstehjælpsinstruktører af Dansk Førstehjælpsråd.

Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport Kr. 7990,- ekskl. moms. pr. hold/ 16 prs.

For medlemsklubber og organisationer under Dansk Kano og Kajak Forbund tilbydes 10% på kursusprisen ved køb af et helt kursus med plads til 16 pers.

læs mere og bestil på

www.hjælptilliv.dk

info@hjaelptilliv.dk • tlf. 25331357 www.hjælptilliv.dk • CVR: 39012111

Guide

Sådan går du i gang med et lokalt “byg shelters ved kysten”-projekt

Et eksempel fra

BORNHOLM Fire bornholmske kajakklubber er gået sammen om at skabe bedre vilkår for rejsende i kajak. Foreløbigt er det blevet til syv shelters. Alle beliggende få meter fra kysten.

I 2008 sad en kajakmand i Nexø Kajakklub og tænkte store tanker.

Manden hedder Hans Ketil, og han forestillede sig et Bornholm, hvor der var kort afstand mellem kystshelters.

I dag 11 år senere er Hans Ketil ikke længere alene om projektet. De seneste syv shelters er bygget i et samarbejde mellem alle fire kajakklubber på Bornholm.

Tre års arbejde Bag de syv shelters er en hårdtarbejdende gruppe. Tre ildsjæle fra Rønne Roklub, tre fra Nexø Kajakklub, en fra Bornholms Kajakklub og en fra Hammer Odde Kajakklub. Gode kræfter i kommunen, landskabsarkitekt Ilsebil Hansen og skovfoged Ole Holm Pedersen. Lokale & Anlægsfonden, Friluftsrådet og to lokale fonde, hhv.

Sparekassen Bornholms Fond og Brødrene E., S. & A. Larsens Legat, har doneret i alt 190.000 kr til projektet. Mens “Bornholm rundt i kajak” donerede penge til at udarbejde prototypen.

Flemming Petersen, der er formand for Rønne Roklub og en af ildsjælene, har været med de seneste tre år.

Han fortæller her om hele processen.

– Vi startede for tre år siden med at finde egnede steder til at placere shelters.

10

| 04-2019

Nogle af stederne var oplagte og nemme at finde. F.eks. i Boderne, hvor vi nu har to shelters placeret. Andre ligger på privat jord f.eks. Ginesminde, og der var det lidt af en detektivopgave at finde ejeren, uddyber Flemming.

Alt i alt gik de første 16 måneder med indledende øvelser. Arbejdsgruppen gennemtrawlede kysterne til lands og til vands for at finde egnede steder. Det er generelt meget svært at få tilladelse til at foretage nogen som helst ændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og når man dertil lægger et klippefyldt landskab, så er mulighederne begrænsede og afhængige af fantasi, hårdt arbejde og god vilje fra lodsejere.

Hver gang en plads var fundet overvejede gruppen dens egnethed ved at se på, om det var et følsomt naturområde, om der var fredninger, skydeterræn, fuglereservater og hvor lang afstanden var til autoriserede campingpladser. Ikke mindst så blev berørte lodsejere taget i ed og med på råd.

Udover at finde placeringerne lagde gruppen også stort arbejde i at udvikle selve shelteret.

122 x 244 prototype De syv shelters er konstrueret, så man kan bruge byggematerialerne bedst muligt.

Målene 122 og 244 går igen overalt, fordi det er standardmål.

Fra kommunens side ønskede man, at shelterne blev udformet som nogle af de bådskjul, der findes langs Bornholms kyster, dvs. bygget over en A-profil ligesom et gammeldags spejdertelt for at få et maritimt udtryk og dermed falde så naturligt og diskret som muligt ind i de kystnære omgivelser.

I arbejdsgruppen ønskede man desuden at kunne give folk, der normalt ikke overnatter i naturen en tryg og god oplevelse. Derfor er de bornholmske shelters bygget, så shelteret kan lukkes helt af med en låge i den ene side, mens der er en trekantet åbning uden låge i den anden side.

Godt og giftigt i projektet

Godt • Det er godt at kunne visualisere projektet, når I søger penge hos fonde.

• Det er godt at være flere om arbejdet.

• Det er godt at inddrage og respektere de lokales ønsker.

• Det er godt at vente med at søge penge hos fonde til alle tilladelser er på plads.

• Det er godt at have en aftale om, at kommunen efterfølgende står for vedligehold og oprydning.

Ginesminde Shelterplads - på vestsiden af Bornholm nord for Teglkås. Uanset om havet viser tænder er der en fredelig landing, mulighed for solnedgang og panoramaudsigt.

– Vi ville gerne have givet mulighed for at lukke shelteret helt af, men det er et krav fra myndighederne, at et shelter skal have en fast åbning, forklarer Flemming.

Med lidt god vilje er der plads til fire sovende og også lange mennesker på to meter.

Før man gik i gang med at søge penge, byggede gruppen en prototype i pressenning og billige materialer. Kim Tørnstrøm fra Nexø Kajakklub udfærdigede tegninger, som en rådgivende ingeniør efterfølgende gennemførte en statisk beregning på til typegodkendelse.

Alle byggeelementer fra spær til gulv er forarbejdet på værksted. Det eneste, der skal ske på stedet, er, at shelteret skal stilles op. Kommunen påtog sig at stå for punktfunderingen, gav gratis byggesagsbehandling og ibrugtagningstilladelser.

Selve shelteret koster i materialer og arbejdsløn 25.000 kr.

350 A4-sider godkendelse Shelterprototypen gav arbejdsgruppen et godt overblik over materialebehov, og det var et godt udgangspunkt for at udarbejde realistiske økonomiske beregninger.

En sidegevinst var, at det var meget nemmere at forklare projektet for fondene.

– Det var godt at have billeder af prototypen, da vi gik i gang med ansøgningsprocessen hos fondene. Vi kunne vedlægge billeder med mennesker på, så fondene kunne få et indtryk af størrelsesforhold. Jeg tror, at det var en af årsagerne til, at vi allerede det første år fik tilsagn fra fonde for 190.000 kr., siger Flemming og fortsætter:

Giftigt • Det er giftigt og tager lang tid at få tilladelse til at foretage nogen som helst ændringer inden for strandbeskyttelseslinjen.

• Det er giftigt, når tiden fra bygningen af shelter til ibrugtagningstilladelsen kan udstedes, er lang, fordi du selv står med risikoen, hvis shelteret f.eks. brænder.

• Det er giftigt, hvis der ikke er en aftale om mellemfinansiering. I dette eksempel endte Nexø Kajakklub og Rønne Roklub med at lægge ud for alle indkøb, da ingen ville mellemfinansiere projektet, selv om fonde havde givet tilsagn til den endelige finansiering.

| 04-2019

11

Fakta om de syv kystshelters (Se udinaturen.dk)

STAMMERHALLE Shelteret ligger få meter fra vandet.

HAMMER HAVN Shelteret ligger få meter fra vandet. Langgang er nem også ved kraftig vestenvind.

Allinge-Sandvig

RØDSTAD (2 stk)

Tejn

Gudhjem

Shelterne ligger få meter fra vandet. Svært at få øje på dem fra kajakken. Området er privatejet og en rigtig naturperle.

Hasle Klemensker Østerlars

GINESMINDE Shelteret ligger få meter fra vandet. Langgang er OK også ved kraftig vestenvind, da sten danner en naturlig

havn. Svært at få øje på fra kajakken.

Muleby

Listed Østermarie

Svaneke

Nyker

RØNNE

Vestermarie

Årsdale

Nylars Lobbæk

Åkirkeby Neksø

Balka Pedersker

BODERNE (2 stk) Shelterne ligger i havnen.

Gode landningsforhold.

Kystnært.

12

| 04-2019

Snogebæk

– Det viste sig, at fondsansøgningerne var en mindre del af projektet, mens myndighedsgodkendelser hos Kystdirektoratet og kommunen kom til at tage to år.

Det kom bag på projektgruppen, hvor lang tid den egentlige myndighedsbehandling tog.

I begyndelsen af maj måned 2017 indsendte Ilsebil Hansen på gruppens vegne ansøgning om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen hos Kystdirektoratet, hvilket var en forudsætning for at kunne gå videre til de øvrige myndigheder.

Der gik seks måneder, inden Kystdirektoratet tog fat på at behandle ansøgningen og yderligere fire måneder med at afklare spørgsmål omkring shelter-placering og udformning. Dernæst kom turen til at søge om tilladelser hos Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen og Fredningsnævnet. Det tog tre måneder. Herefter var der en høringsperiode på en måned for 17 høringsberettigede myndigheder og interesseorganisationer, og endelig skulle der indhentes byggetilladelser hos kommunen, hvilket tog yderligere fem måneder. Til sidst, da alle sheltere var på plads, skulle der søges om ibrugtagningstilladelser, hvilket tog yderligere to måneder. Alt i alt 1½ år, hvor arbejdsgruppen utålmodigt trillede tommelfingre.

– To gange måtte vi tilbage til fondene for at bede om udsættelse. Heldigvis fandt alle fonde en løsning. Enten ved at udbetale pengene med det samme eller udskyde udbetalingen, siger Flemming.

Tilsammen fylder alle tilladelser og dispensationer 350 A4 sider, og først i slutningen af september 2018 var arbejdsgruppen klar til det egentlige arbejde.

Mellemfinansiering en udfordring 28. september 2018 afgav arbejdsgruppen ordren på syv shelters til Årsdale byggeforretning.

Selve fremstillingen af elementerne tog kun et par måneder, hvorefter arbejdsgruppen kunne grunde og male dem.

De første to sheltere blev opstillet i Boderne havn i løbet af december måned.

De resterende fem sheltere blev opsat i løbet af januar og februar 2019.

Alle fonde havde fra begyndelsen et krav om, at de først gav penge til projektet,

Prototype af shelteret. Udviklet så fondene kan få en idé om, hvad de giver penge til.

Med mennesker ved siden af fås et godt indtryk af størelsesforhold.

når der var en ibrugtagningstilladelse for hver enkelt shelter.

Det gav nogle udfordringer om mellemfinansiering, som arbejdsgruppen løste ved at indkøbe byggematerialer og bygge shelterne for klubmidler.

Den finansieringsmetode betød også, at var et af de syv shelters brændt ned, før kommunen havde givet en ibrugtagningstilladelse, så var det klubberne selv, der havde stået med tabet.

– Det er kommet bag på os, at projektet kom til at strække sig over 3½ år. Vi kunne have valgt en lidt lettere og hurtigere løsning ved at vælge et typegodkendt shelter, men vi er til gengæld meget tilfredse med og lidt stolte af vores egen bornholmermodel, siger Hans Ketil og fortsætter: – Nu kan vi bruge modellen næste gang. Der er stadig et ret stort hul på strækningen fra Salene bugt nord for Gudhjem til Snogebæk, men det er en vanskelig strækning at finde egnede pladser på pga. klipper og forholdsvis tæt bebyggelse m.m, siger Hans Ketil.

De fire klubber har overdraget de syv shelters til Bornholms Regionskommune.

Det er derfor kommunen, der står for den fremtidige drift og vedligehold. Efterfølgende har Hasle Byting og Tejn Borgerforening vist interesse for at opsætte shelters

i bornholmermodellen i deres havneområder.

De fire kajakklubber deler gerne ud af erfaringer. Tegninger til shelteret kan erhverves for 2.000 kr. Pengene skal bruges til opførslen af nye shelters. De syv shelters er givet som gave til Bornholms Regionskommune. De kan sammen med de øvrige bornholmske shelters findes på udinaturen.dk DKF siger på vegne af hele kajakfolket tak for indsatsen.

Rentefrit lån hos DIF Ud fra de bornholmske klubbers erfaringer har DKF forelagt DIF udfordringerne vedrørende mellemfinansiering. DIF har givet tilsagn til, at man fremover kan optage et rentefrit lån hos DIF, såfremt et specialforbund kautionerer.

| 04-2019 13

ANMELDELSE

Rapido 80

Anmeldelse

Topmoderne kapkajak med klassisk look Tekst: Anders Krintel | Foto: Didier Dragonetti og Anders Krintel

Den 23. marts i år lancerede Struer og Nelo deres fælles nye båd, Rapido. Det er en kajak, der er bygget hos Nelo i Portugal, men som bærer det legendariske danske brand Struer.

Båden er kommet i to udgaver – en 80’er og en 65’er.

Rápido betyder ”hurtig” på portugisisk, og derfor valgte man dette oplagte, tidligere benyttede navn. Kendere vil vide, at Erik Hansen i 1960 vandt OL-guld i netop Struers Rapido, og det signalerer derfor 14

| 04-2019

også, at det er på podiet, denne nye racer hører til.

Da reglen om breddemål i sin tid forsvandt, nåede Struer ikke rigtigt med på vognen, endskønt de ret hurtigt lancerede modellerne Stranger og Power (og sidenhen Power X). Jeg skal ikke kloge mig på, hvorfor de to både ikke blev ’verdensstjerner’ men det har den nye Rapido i allerhøjeste grad mulighed for at blive.

Nu er det så endelig lykkedes os på magasinet at få fat i netop den testmodel,

som blev vist frem i Struer i marts. Den er simpelthen en rasende lækker båd og ud over, at den er smuk med sit klassiske struermaghoni-look, så er den fantastisk at ro.

Moderne konstruktion Rapidoen er en forklædt kulfiberbåd. Den er ganske enkelt konstrueret af kulfiber beklædt med maghonifinér. Det afslører sig kun, fordi der på netop denne testbåd er steder, hvor man kan se kulfiberen. Ellers

Anmeldelse

Rapidoen er en forklædt kulfiberbåd. Den er ganske enkelt konstrueret af kulfiber beklædt med maghonifinér.

skal man vide det, for man kan ikke hverken mærke det, høre det, eller se det. Og dog. Indvendigt i cockpittet kan man ane kulfiberens tekstur gennem fineren.

Det giver en båd, der ikke alene er smuk som en Struer, men også har en meget stiv konstruktion, der intet lader tilbage at ønske på den front.

En lille detalje, der ikke just er en struersignatur, er bådens ender. På en ”ægte” Struer, er enderne lavet af en anden slags mørkere og meget hårdt træ. På Rapidoen ser det også sådan ud, men ved nærmere eftersyn kan man se, at enderne blot er bejdset mørke. Det er dog godt lavet, og betyder ikke som sådan noget og kan formentlig tilskrives en anden byggemetode på fabrikken i Portugal i forhold til en traditionel Struer.

Af andre nutidssvarende detaljer bør nævnes sete-roret af kulfiber. Sete er, som de fleste ved, Nelos nyeste bud på en OLbåd. Også blot kendt som Nelo 7. Det er et relativt typisk sprintror, hvor rorstammen er trukket cirka to centimeter ind, så den reagerer ekstra effektivt. Faktisk så | 04-2019 15

Anmeldelse

meget, at jeg lige måtte ned og klappe på vandet første gang, jeg skubbede rorpinden hurtigt helt til den ene side. Desværre fanger sådan et sprintror for meget søgræs på mit daglige rovand, men det er naturligvis en smagssag.

Men det er et fedt og skarpt ror, der i løbet af testperioden delte mange vandmænd på midten med rene snit.

Båden er desuden forsynet med et let 3D-printet rordæksel, der er holdt i den klassiske rhombeform, som vi kender den fra f.eks. Tiger og Cleaver.

Rapidoens cockpitkarm er udført med en fin krumning, så ens overtræk sidder godt.

Hurtig sprintkajak Det er selvsagt aldrig til at komme helt i nærheden af alle fabrikshemmelighederne, så på spørgsmålet om, hvad båden i virkeligheden er for én, lød svaret, at ”den er meget tæt på en Quattro”. Quattroen, der kom før Cincoen i nelorækkefølgen, betragtes stadig af mange som en af de absolut hurtigste sprintbåde, og den var Nelos lancering i 2011.

Jeg har desværre ikke ret megen reference til Quattroen, men Rapidoen er hurtig. Det er der INGEN tvivl om. Den er nem at holde under kontrol i en start, og den har et fantastisk glid. Det mest fantastiske er imidlertid dens ”magiske punkt”.

16

| 04-2019

Når jeg med mine cirka 80 kilos kropsvægt rammer en hastighed omkring 15 km i timen, så begynder Rapidoen nærmest at plane. Det er ekstremt tydeligt, at båden simpelthen slipper fri af noget vandmodstand lige omkring den hastighed. Jeg har prøvet mange kajakker, men aldrig oplevet dette punkt så tydeligt. Det er en helt igennem fed fornemmelse. Det leder naturligt videre til spørgsmålet om, hvordan bådens acceleration og deceleration er. Jeg synes ikke den er nævneværdigt træg at få op i fart, og den går heller ikke hurtigt i stå.

De to egenskaber vil jeg placere midt i en skala, hvis der fandtes en sådan. Det er selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at båden vil opføre sig forskelligt alt efter trim og roervægt. Blot lige for ikke at komme til at love planing for alle.

Balancemæssigt er vi i den svære enden af skalaen, eftersom Rapidoen er tænkt som en fuldblodsmedaljevinder. Den er meget sammenlignelig med min Cinco, og dermed relativt rolig. Et par klubkammerater vurderede overbevisende, at den er nemmere at sidde i end Nelos tidlige

Anmeldelse

Vil du vide mere Se mere på www.struer.eu og prøv inden du køber hos enten Dansprint eller ved Struer Kajak.

Prisen kommer til at ligge på 37.500.

Jeg har prøvet mange kajakker, men aldrig oplevet dette punkt så tydeligt. Det er en helt igennem fed fornemmelse.

Scorpion og Struers egen Power X. Man må vel således kalde Rapidoen for en nem kategori 1-båd.

Nelo- og struerinteriør Indvendigt er Rapidoen stadig en smuk træbåd. Den har træsæde og fullplate af træ. Og både sædeskinner og skinnerne i siden til fodsparket er af træ, men resten er velkendt nelostandard og er således et ualmindelig godt og velafprøvet system.

Rorpinden er en fin trærundstok, der ender ude i en meget elegantT-styrsanordning, der er fint udført i kulfiber. Rorlinerne er på bedste struervis stålwirer, der er ført igennem fine små fiskestangsøjer, ligesom nummerholderen er en klassisk struermodel, og ikke Nelos moderne ”hajfinne”.

Båden ligger på de forventelige 11.5 kilo på badevægten, hvilket lader mig tilbage med et lille ønske om en vægtskinne i bunden. Denne testmodel havde heller ikke fodstrop, hvilket jeg mener bør være standard på en moderne racer.

Rapidoen er en topmoderne og smuk kajak, som de fleste, der for alvor vil ro hurtigt, bør prøve. Der er intet, der siger

mig, at denne båd ikke hører hjemme til de allerstørste sprintmesterskaber. Prisen på 37.500,- er ganske høj og på liebhaverniveau, men båden er et skridt op på udseende i forhold til fiberbåde og et step op på konstruktionen i forhold til træbåde.

Det hele kan egentlig siges meget kort: Hvis Struer havde stået klar med denne båd den dag reglen om bredde faldt, havde kajakverdenen med garanti set meget anderledes ud. Nu skal Rapidoen bare have en chance på banerne med de rigtige roere i. | 04-2019

17

KAJAKPOLO

e De tre dansk . ld juniorlandsho

Danske polodrenge imponerede i Belfast Ved det uofficielle verdensmesterskab i kajakpolo for juniorer i Carryduff, Belfast, i august, imponerede de tre danske landshold. U18 tog sølv, U15 bronze, mens U16 nok stod for turneringens største overraskelse med en femteplads. Holdet stillede nemlig op mod de fysisk stærkere og ældre drenge i U18.

Tekst: Lars Bo | Foto: Jørn Vest Hansen

– Vi havde ikke fantasi til at forestille os, at vi ville tage en femteplads blandt 18 hold i U18-rækken. Vi skulle jo op mod nogle ældre, tungere og stærkere drenge, så realistisk set troede vi mere på en plads som nummer 15. På den baggrund havde vi ikke noget at tabe, men vi gik selvfølgelig ind til kampene for at vinde.

Det siger U16-holdets anfører Julius Werner Lyhndorf ovenpå den overraskende femteplads, hvor danskerne i den sidste

18

| 04-2019

placeringskamp præsterede et vanvittigt comeback mod spanske Athletic Burriana 1. Ved pausen førte spanierne med 4-1, men på en utrolig fight i anden halvleg fik danskerne vendt kampen på hovedet til en 5-4 sejr.

– Under hele turneringen spillede vi taktisk klogt og disciplineret. Alle gav sig 100 procent, og fra kamp til kamp blev vi bare bedre og bedre. Det gav blod på tanden, siger anføreren.

Kajakpolo

For træner Jørn Vest Hansen kom femtepladsen også som en overraskelse af de store, så efter mesterskaberne havde han kun lovord til overs for drengene.

– Takket være drengenes fremragende egenskaber som hold og med individuelle præstationer gik det langt over egne og især andres forventninger. Men drengene er de mest fantastiske i forhold til evigt godt humør, optimisme, sammenhold, disciplin og fighteregenskaber.

Vi valgte derfor at tage en kamp ad gangen og brænde totalt igennem i alle kampe, så måtte vi se, hvor langt kræfterne kunne række, siger han.

U16-drengene.

Lovende fremtid Faktisk rakte kræfterne så langt, at holdet kun var et enkelt mål fra at spille sig i semifinalen og en plads blandt de fire bedste.

– Men humøret var stadig helt i top, og kampen om femtepladsen at se frem til. Drengene var opsatte på at yde alt, hvad der var tilbage af kræfter efter 10 hårde kampe. Det viste sig hurtigt, at det spanske hold var en stor mundfuld. For første gang i turneringen fandt drengene ikke rigtigt hinanden i forsvaret i første halvleg, og i pausen måtte to udgå med smerter i skuldrene.

Med to holdkammerater ude fandt de øvrige drenge alligevel kræfter til at sige, at "nu laver vi det sygeste comeback," og det gjorde de.

Med en helt vanvittig heroisk indsats fik drengene overtaget og vandt 5 - 4. Jeg kan ikke beskrive, hvor fantastisk en præstation det var, men med de her drenge ser fremtiden lovende ud. Jeg glæder mig til at se dem stille op i turneringer mod jævnaldrende hold, siger Jørn Vest Hansen.

Drengene er de mest fantastiske i forhold til evigt godt humør, optimisme, sammenhold, disciplin og fighteregenskaber.

VI FORHANDLER Kanoer og kajakker fra Vajda Padler, pagajer og udstyr fra Braca

kajak-sport.dk facebook.com/KajakSport T +45 2142 1011 info@kajak-sport.dk

Jørn Vest Hansen

| 04-2019 19

& unge

KLUMME

KLUMME

Sæt et par kryds i kalenderen Tekst: Anders Krintel

Et par dage inden deadline på dette magasin, deltog jeg i vores lokale ”bystafet”. En af disse løbestafetter, som alle byer med respekt for sig selv arrangerer hvert år med DHL-stafetten som det mest velkendte eksempel. Disse arrangementer, hvor især virksomheder deltager med stafethold. Kæmpearrangementer hvor mange tusinde pedeller, kontordamer og mellemledere sammen tager ud en onsdag aften og hygger sig gevaldigt, griner af deres dårlige form og drikker en øl med den ene hånd, ryger en smøg med den anden, mens de powerwalker, så øjnene er ved at trille ud af ørerne.

Men de ER der, og de har en fest på breddemåden. I kano og kajak kalder vi det bare oftest trim i stedet, men bagtanken er den samme, nemlig at få alle lokket med.

Den 16. juni havde jeg glædet mig til det venskabelige møde med alle de andre masterroere til DM i sprint for selvsamme på Brabrand Sø. Ry Roklub havde dagen forinden planlagt deres Ry K2 Mix. Der var således lagt op til en fantastisk mulighed for at tage sig en kajakweekend i det jyske – forudsat, at man altså var gammel nok eller havde en K2-makker. Begge arrangementer blev aflyst pga. manglende tilmeldinger. Jeg tager min lille del af ansvaret for, at jeg ikke deltog i K2 Mix og kan kun ærgre mig. Sagen er, at jeg synes, at stævner er hyggelige og prøver også at komme afsted en gang eller to om året. Generelt står det godt til med antallet af deltagere

20

| 04-2019

ved mange af stævnerne, men jeg fornemmer desværre også, at der er et endog meget stort segment i kano og kajak, der aldrig har været med til noget som helst. En stor gruppe, der af en eller flere årsager aldrig kommer med. Og det er naturligvis ok, men tænk hvis valget ikke er kvalificeret?

At valget beror på en uunderbygget idé om, at stævner kun er for de hurtigste; At det ikke kan betale sig at rejse helt til Vendelboløbet for kun at ro 21 km.; At det er pinligt at blive den sidste.

Det ofte paradoksale er, at hovedparten af løbene netop er deciderede trimstævner, og jeg har ikke sjældent hørt udtalt beundring for dem, der er med bare for at være med. ”Det er sejt, at hun deltager – hun har kun roet i et år”.

Gåden er, hvorfor man i denne uhørt høje grad kan samle bredden til f.eks. løbestafetterne – hyggemotionisterne og til tider også deciderede antimotionister, når det til tider er så vanskeligt i kano og kajak at lokke folk uden for det daglige rovand. De fleste med et IPP1-bevis har større forudsætninger for at gennemføre Tryggevælde Å-løbet end en gennemsnitlig it-administrator fra den kommunale forvaltning har for at løbe fem kilometer på kanten af ydeevnen.

Et af de få steder, hvor bredden brænder igennem er jo heldigvis Tour de Gudenaa. Her nyder jeg at se, hvordan klubberne har formået at lave det til et ”firmaarrangement”.

Her er masser gode eksempler på,

at medlemmerne i klubberne har hanket op i hinanden og får lavet en hyggelig tur ud af det i selskab med en stor madkurv. Tænk hvis der kom 250 roere til Tryggevælde Å i stedet for 100 eller 160 i stedet for 60 til Thurø Rundt. Måske det hele ville blive meget sjovere. Og ja, man kunne også remse Guldborgsund Kajakmaraton, Kronborgløbet, Sorø Maraton eller Mølleåens Blå Bånd op. Det er alle sammen løb med muligheder for alle (og undskyld til dem, jeg måtte have glemt). Man har totalt misset pointen med kvindeløbene i Randers eller Farum på Lyserød Lørdag, hvis man ikke vil med, fordi ”sådan noget kaproning ikke er noget for mig”. Min klare fornemmelse er, at det nærmest er pinligt at ro for hurtigt her, men en sand dyd at hygge 240% – og selvfølgelig at samle mest muligt ind til Støt Brysterne.

Nå, men hvis ikke masterroerne hanker op i sig selv og kommer til DM Sprint for masters, og hvis ikke nogen finder en sød roer af modsatte køn og tager til Ry, så uddør de to stævner måske.

Til foråret, når Årsmagasinet kommer, så sæt dig ned og plot de små løb ind i kalenderen og vælg et par stykker, du vil prøve og træk et par klubkammerater med. Så garanterer jeg, at I får massevis af oplevelser, syn for sagn, et større kano-og kajaknetværk, og så får I set nyt rovand.

Hvis vi ikke er med, ja så er der jo ikke et stævne.

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Kort & godt Ungdomstrænere: Om at skabe fællesskab og dynamisk træning DKF´s årlige Trænerseminar afvikles fredag den 1. november i Skærbæk og som startskud på klubbernes Årsmøde.

Vi arbejder med tre fokusområder: • Drenge og piger: forskel i deres træning og forhold til sporten • Træningsdynamik: Erfaringer fra Danmarks Basketball Forbunds koncept "I gang hele tiden", om at minimere børnenes ventetid i træningstimerne • Stævner: nye former og baner

Klubberne ønsker at få flere børn, så seminaret vil også give muligheden for at udveksle erfaringer: Hvad gør man for at tiltrække og fastholde ungerne? Sommerskoler, facebookkampagner, ambassadører i skolen: fordele og ulemper.

Seminaret starter kl. 16, og vi slutter kl. 19, hvor der vil være middag for dem, som har lyst til at blive og hygge sig med kolleger fra andre klubber.

Info Hvis du vil høre mere om seminaret, send en e-mail til il@kano-kajak.dk

DM Ocean Race: Skovshoved-roer tog femte titel på stribe

Emma Broberg kunne fejre sit femte mesterskab på stribe.

Emma Broberg fra Skovshoved Roklub tog sit femte DM i Ocean Race på stribe i disciplinen surfski.

Det femdobbelte mesterskab roede hun hjem i Nibe, hvor årets mesterskaber for første gang fandt sted med Nibe Roklub som arrangør i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund.

Godt 22 kilometer skulle DM-deltagerne ro på Limfjorden med start og mål i havnen, og hos herrerne vekslede Ronnie Dalsgaard fra Klampenborg Kano og Kajakklub sidste års sølv med sin anden DM-titel.

Ocean Race blev også afviklet for havkajakker, og her blev Nibe Roklubs Casper Pedersen ny mester hos herrerne. Ny mester var der også hos damerne, hvor titlen gik til Susan Lützner fra Hellerup Kajakklub.

| 04-2019 21

INSPIRATION

Henning fra Skive ror kajak i blinde Henning Myrthue har været medlem af Kajak – Skive Roklub siden 2016 og deltager i de fleste af klubbens arrangementer – og det på trods af, at han er blind.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Ann Kerol og Skive Roklub

Da den i dag 53-årige Henning Myrthue fra Skive i 2016 læste en annonce i Dansk Blindesamfunds medlemsblad fra Skive Roklubs kajakafdeling, som holdt et åbent hus-arrangement for alle med et fysisk handicap, der havde lyst til at lære at ro kajak, slog han til.

– Jeg har altid elsket outdoor-aktiviteter, selvom jeg har et synshandicap, der betyder, at jeg er totalt blind på begge øjne.

Blandt andet har jeg fisket en del, så jeg er ikke specielt bange for vand. Men her kunne jeg se en mulighed for at komme ud og få motion i naturen samtidig med, at jeg kunne blive en del af en forening og 22

| 04-2019

få et socialt netværk, fortæller Henning Myrthue.

Henning Myrthue var den eneste med et fysisk handicap, som reflekterede på annoncen, men han blev hilst velkommen i klubben, hvor især to medlemmer, Lene og Henrik Dalsgaard, tog imod.

– Vi havde forinden deltaget i en workshop i Falsled på Fyn, arrangeret af DKF, som oplærte handicapinstruktører for de klubber, der ønskede at yde en særlig indsats for at tage medlemmer med et handicap ind i klubben. Og det var således et tilfælde, at det var Henning med et synshandicap, som viste interesse,

forklarer Henrik Dalsgaard, der i dag har ansvarsområdet for klubbens handicapinstruktører.

Specialtræning af Henning Træningen af Henning blev indledt sensommeren 2016, og der blev fulgt op i løbet af vinteren og tidligt forår 2017 med øvelser i svømmehallen i Skive. De første lektioner foregik på det flade strandstykke på Strandtangen ved Skive.

Henrik Dalsgaard var både trænet til og forberedt på, at der skulle trykkes på nogle helt specielle knapper under træningen af en person med et fysisk handicap –

Inspiration

klare regler, for netop at styrke sikkerheden og trygheden omkring roningen – både for Henning og for de roere, der ror i båd med ham.

Blandt andet får Henning ikke lov at ro i enerkajak, men udelukkende i en toerkajak med en erfaren roer på bagsmækken.

I dag ror han ikke med følgebåd længere – men altså altid sammen med en anden.

En anden regel er, at Henning ikke ror ud, hvor han ikke kan bunde, hvis uheldet skulle være ude. Og altid tæt på kysten.

– Det har vi simpelthen besluttet, for at være sikre på, at vi kan håndtere enhver situation uden, at Henning eller hans makker går i panik. Derfor har vi også på hans kajak fastgjort en line. Linen kan Henning holde fast i, mens hans makker trækker kajakken ind til land, hvis kajakken skulle kæntre. Så har Henning en bedre fornemmelse af sted og retning, forklarer Henrik Dalsgaard.

Henrik Dalsgaard og Henning Myrthue gør klar til en lille tur på fjorden.

Ror ture med andre I dag er Henning Myrthue blevet en del af den faste kerne i klubben, der ikke går glip af en klubaften, hvor der er ture og socialt samvær på programmet. Han er blevet én af flokken.

men alligevel var et synshandicap noget specielt.

– Vi startede træningen med mig selv og Henning i en toerkajak samt en følgebåd. Og hurtigt blev jeg udfordret som instruktør, for jeg kunne jo ikke vise Henning, hvad han skulle gøre. For han kunne jo ikke se, hvad jeg gjorde, forklarer Henrik Dalsgaard.

Sammen med Henning selv fandt Henrik frem til, hvordan de kunne kommunikere, så Henning fik mest ud af instruktionen.

– Jeg har ikke synssansen, men har derimod skærpet mine andre sanser. I dette tilfælde var det især simple forklaringer og så føling med mine hænder, der var vejen frem. For eksempel fandt vi hurtigt ud af, at jeg skulle have en pagaj med ovalt skaft fremfor et rundt skaft, fordi jeg på den måde har en bedre føling med pagajen, forklarer Henning Myrthue.

Når Henning først er kommet ned i kajakken, så bliver han nødt til blindt

at stole på, at hans makker, som sidder bagved ham, har styr på tingene. For når først han har smidt sin stok og sat sig ned i kajakken, så mister han enhver fornemmelse af retning og sted.

Sikkerhed er vigtigt Hurtigt blev Henning fortrolig med det våde element og kajakken og i vintersæsonen 2016/2017 deltog han i flere kurser i svømmehallen i Skive, hvor han lærte om sikkerhed, og hvordan han kan redde sig op i kajakken, hvis uheldet er ude.

– Sikkerhed er vigtigt. Og det var derfor rigtig godt at træne sikkerhed og redningsøvelser i svømmehallen, hvor jeg var tryg ved at lade mig falde ud af kajakken og selv komme op i kajakken igen. Et grønlandsrul er det dog ikke blevet til, men jeg var da nede og vende med kajakken og gled ud af den under vandet, forklarer han.

Skive Roklub har også i forbindelse med blinderoning i klubben opsat nogle

Kurser for Blinde Fuglsangcenteret i Frederica tilbyder kajakkurser for blinde og svagtseende. Kurset foregår over fire dage, hvor man modtager undervisning specielt tilrettelagt for blinde og svagtseende. Kurserne arrangeres i et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund, Fuglsangcenteret, Frederica Kajakklub og DKF. Kurserne bliver udbudt i løbet af foråret og vil blive annonceret på Fuglsangscenterets hjemmeside og i Dansk Blindesamfunds og DKF´s nyhedsbreve.

| 04-2019 23

Inspiration

– Jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog skridtet og meldte mig ind i Skive Roklub i 2016. For jeg har fået så mange skønne naturoplevelser, god motion og en masse gode kammerater og socialt samvær med i bagagen. Og især er jeg glad for de mange ture, som jeg nu er blevet klar til at deltage i, fortæller Henning Myrthue, der senest var med på en tur til Mariager Fjord sammen med en gruppe fra klubben.

Det er heller ikke kun Henrik Dalsgaard, der ror med Henning. Flere og flere fra klubben er blevet fortrolige med at ro sammen med ham.

– Når Henning deltager til fællesroning om mandagen og torsdagen, så deler vi os op, og der er altid en af de erfarne roere, der melder sig på banen som Hennings hjælperoer, siger Henrik Dalsgaard.

Sidste år købte klubben tilmed en ny toerkajak til Henning, som er rigget til med det specialudstyr – blandt andet linen – som Henning har brug for. Som hjælp til finansiering har klubben søgt og fået et bidrag på 10.000 kroner fra en lokal fond.

– Jeg har faktisk fundet ud af, at der er flere blinde og svagtseende, udover mig selv, som ror kajak. Og min vision kan da være, at vi måske i regi af DKF eller Dansk Blindesamfund kan formalisere et netværk, som kan mødes i en eller anden sammenhæng. Det kunne vi få rigtigt meget ud af, lyder det fra Henning Myrthue.

Henning Myrthue kom sidste år selv på banen, da han deltog i Havkajakroernes sommertræf i Uldbjerg.

– Her var jeg med i en workshop som skulle vise forskellige muligheder med at bruge en toerkajak. Jeg deltog for at vise, at en toerkajak også kunne være en mulighed for blinde, for jeg synes, det er vigtigt at gøre opmærksom på, at man sagtens kan sætte sig ned i en kajak, selvom man er blind. Man får så meget ud af det. Frisk luft, motion, samvær med andre og så en masse skønne naturoplevelser, siger han.

Netværk af blinde roere Henning Myrthue er nu blevet så erfaren en kajakroer, at han gerne vil bidrage til, at flere blinde finder ned i de lokale kajakklubber, der er gearet til at tage en fysisk handicappet ind under vingerne.

IPP må ikke forveksles med frigivelse i en klub.

IPP er en teknisk standard, hvor der stilles specifikke tekniske krav. En blind/ svagtseende vil kunne få fx. en IPP2 licens, hvis personen lever op til det krævede tekniske niveau.

Om den blinde kan ro alene afgøres af klubbens regler for frigivelse.

Uddannelseskonsulent Casper Licht

24

| 04-2019

VM I SURFKAJAK

White Surfkajak Byggeri Water

Emil i aktion

De fem orange er det danske surflandshold.

Emil, til venstre, er Danmarks højeste og yngste deltager (16 år). Det bliver spændende at følge hans udvikling de kommende år.

En beretning fra verdensmesterskaberne i Surfkajak Peru 2019 Tekst: Emil Tranegaard | Foto: Mark Boyd og Emil Tranegaard

Så er vi kommet hjem fra verdensmesterskaberne i surfkajak Peru 2019 - og wow, sikke en tur. Det har været helt fantastisk at surfe på bølgerne, men det har også været en god oplevelse at se en anderledes kultur på land.

I "Open" kategorien kom jeg på andenpladsen i første runde, hvilket er fantastisk. Jeg gik derfor direkte videre til anden runde uden at skulle i opsamling. I anden runde klarede jeg det ikke og gik derfor ud af denne kategori.

I "Junior" var jeg ærgerlig over at være så tæt på at komme videre (0,13 point) - men sådan var det.

Det var fedt, at jeg opnåede de samme point, som de andre, og endda også højere end nogle af de gode surfere. Det gav mig god selvtillid. Jeg kan godt være med.

Der er dog tilfældigt, hvilken gruppe man kommer i, så det har også lidt at sige. Da vi var så få, var der ikke opsamling i denne gruppe.

Turen har givet mig mange gode oplevelser. Nu ved jeg, hvad jeg specielt skal træne, og hvordan professionelle dommere dømmer. For mig har hele turen været en god bekræftelse på, om det jeg gør, er rigtigt, og hvordan det hele fungerer, når det bliver hevet op på større plan.

En af de største grunde til, at konkurrencen ikke gik som ønsket for mig, var, at jeg var meget syg.

Efter buffeten til åbningsceremonien fik jeg store maveproblemer, og jeg er faktisk stadig ikke helt rask.

Nu har jeg været ved lægen, og jeg er ved at være ok igen. Jeg tror, det har været en kombination af dårlig hygiejne, mad jeg ikke er vant til og mulig forurening af havvandet. Den 36 timers lange rejsetid hjem føltes meget længere, end den egentlig var…

Tillykke til de andre fra Danmark, som også deltog.

Maja og Jesper klarede det godt, men specielt David som klarede det hele vejen til finalen. Respekt.

Jeg glæder mig helt vildt til om to år, hvor VM enten skal til Argentina eller England. De ved ikke endnu hvor, men begge destinationer lyder spændende. Jeg har fået opbygget et godt netværk, og det har været super interessant at møde de mange andre, der dyrker sporten, specielt dem på min egen alder. Alt i alt, trods diverse udfordringer, har det været en helt fantastisk oplevelse at få lov til at deltage i VM i Peru.

Mange tak til mine sponsorer og støtter. Tak til jer alle for en god opbakning.

Emil Tranegaard

| 04-2019 25

SF flydebroer til kano - kajak og roning - fra Svenska FlytBlock med trædæk - stor stabilitet - moduler 2.4 x 6.4m - opdrift 1500kg pr. modul - vægt 430kg pr. modul - lav flydehøjde - 20cm - tilbehør & forankring - katalog - www.nbcmarine.dk

 tlf. 49 17 00 72

-

www.nbcmarine.dk

-

info@nbcmarine.dk

EasyFloat flydebroer til kano ‐ kajak og roning

‐ fra Svenske EasyFloat i aluminium

‐ stor stabilitet ‐ modulopbygget ‐ stor opdrift ca. 145 kg pr. m² ‐ vejer halvdelen af traditionelle flydebroer ‐ lav flydehøjde ‐ 20cm ‐ tilbehør & forankring ‐ katalog ‐ www.nbcmarine.dk

NBC Marine

tlf. 49 17 00 72 ‐ www.nbcmarine.dk ‐ info@nbcmarine.dk

DET SKER

Indsendt af arrangørerne:

Det sker Fra oktober og året ud:

Tilmelding: Tjek arrangørens eller arrangementets hjemmeside.

OKTOBER

NOVEMBER

DECEMBER

Sorø K2 Løvfaldsløb Dato: 5. oktober Sted: Sorø Kajakklub WWW: soroekajakklub.dk

DKF Årsmøde Dato: 2. november Sted: Vest WWW: kano-kajak.org

Havneræs Dato: 1. december Sted: Ry Roklub WWW: havneraes.dk

Sorø Kajakklub har fornøjelsen af at indbyde til Sorø K2 Løvfaldsløb lørdag den 5. oktober 2019.

Løbet afholdes på Sorø sø som K2 maraton uden overbæringer.

Havneræs Dato: 3. november Sted: Horsens, Bygholm Sø Arrangør: Horsens Kajakklub WWW: havneraes.dk

Støt Brysterne Dato: 5. oktober WWW: kano-kajak.org

Havneræs i Horsens er for både nye og erfarne roere - unge såvel som ældre. Nyder du at ro om vinteren og vil du samtidig gerne "ræse" lidt sammen med dine klubkammerater og roere fra andre klubber, så er Havneræs lige noget for dig. Havneræs i Horsens er det første af vinterens 6 havneræs i Jylland/Fyn.

Havneræset er for roere i alle aldre, nye som erfarne roere. Der er for roere, som nyder at ro om vinteren, fastholde træningsniveauet og fastholde kontakten til kammeraterne i klubben. Vi kalder det et ”ræs”, for selvfølgelig gælder det om at komme først – i den gruppe man nu tilhører – og i forhold til dem, man måler sig med. Der ros 5 eller 10 km.

Vinterræs Dato: 13. oktober Sted: Lyngby sø WWW: nfkk.dk/vinterraes Master World Cup Maraton Dato: 14. oktober 15. oktober Sted: Shaoxing, Kina Arrangør: ICF WWW: canoeicf.com VM Maraton Dato: 17. oktober - 20. oktober Sted: Shaoxing, Kina Arrangør: ICF WWW: canoeicf.com Nordisk Open Surfkajak Dato: 25. oktober - 27. oktober WWW: kano-kajak.org

28

| 04-2019

Vinterræs Dato: 10. november Sted: Lyngby sø WWW: nfkk.dk/vinterraes Censorsamling Dato: 15. november - 17. november WWW: kano-kajak.org Polo Junior Camp Dato: 15. november Sted: Glamsdalen Efterskole WWW: kano-kajak.org

Vinterræs Dato: 8. december Sted: Lyngby sø WWW: nfkk.dk/vinterraes

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water Xxxxxx

Kort & godt

n blev Freja Hanse ter i ny dansk mes ncen e teknikkonkurr

Nu er havkajak godkendt som idrætsaktivitet i Danmark Danmarks Idrætsforbund har i september 2019 godkendt havkajak som en idrætsaktivitet.

Det er forholdsvist sjældent, at DIF godkender nye aktiviteter. Det er en længere proces, hvor DIF vurderer følgende tre kriterier: Aktiviteten må ikke ligne andre aktiviteter, der er godkendt af DIF Aktiviteten skal have minimum 1.000 medlemmer, der er fordelt på minimum 10 klubber Der skal være etableret uddannelse i aktiviteten.

Dansk Kano og Kajak Forbund har arbejdet struktureret med aktiviteten havkajak de seneste 17 år og afholdt DM i Havkajak teknik og rul siden 2008.

Anerkendelsen betyder, at DIF fra 2020 vil understøtte aktiviteten økonomisk.

Beløbets størrelse afgøres fra år til år, men vil formentlig ligge på et niveau omkring 100.000 kr. Det er DKF´s bestyrelse, der under den samlede budgetlægning, hvor blandt andet Årsmødet høres, beslutter, hvad pengene skal bruges til.

Havkajak teknik og rul:

Tæt kamp om DM-titlerne på Amager De danske mesterskaber i havkajak teknik og rul bød på tæt kamp om titlerne i begge discipliner hos damerne.

I damernes rullekonkurrence lå fire roere side om side i kampen om medaljerne, men efter sidste rul var det Københavns Kajakklubs Ida Nielsen, der med et perfekt program henviste den forsvarende mester Maja Andrea Holmsted fra Kajakhotellet til andenpladsen.

Astrid Korsholm fra Kajakklubben Esrum Sø stillede for første gang op i seniorklassen og tog bronzen.

I herrernes konkurrence vekslede den flerfoldige danske mester David Tetszchner fra Kajakhotellet sidste års sølv til endnu et DM-guld, mens Anders Krag, der var med for første gang, imponerede ved at tage sølv. Rune Mikkelsen fra Kastrup Kajakklub vandt bronze.

I teknikkonkurrencen måtte Maja Andrea Holmsted også afgive det mesterskab, hun havde vundet fire år i træk, og træde ned på podiets næstøverste trin. Over to tætte runder på handlingsbanen vandt sidste års sølvvinder, Freja Hansen fra Brøndby Kajakklub. Den nye danmarksmester udnyttede en lille fejl af den forsvarende mester til at tage titlen hjem med en margin på blot fire sekunder.

Tredjepladsen tog Jeanette Berg fra KSI (Københavns Universitets Studenteridræt).

Hos herrerne forsvarede Sune Møller Petersen fra KSI sidste års guld foran klubkammeraten Jacob Jensen og med Rune Mikkelsen fra Kastrup Kajakklub på tredjepladsen.

| 04-2019 29

MILJØ

Natur- og Miljøseminaret

Alt det praktiske

En oplevelse for alle dem, som vil naturen i kroppen og i klubben.

Tilmeldingsfrist: søndag d. 13. oktober

Tekst: Irene Lauridsen, konsulent DKF | Foto: DKF

Hvorfor et seminar og natur- og (vand)miljø?

Kajakroerne er en af de grupper, som er mest i naturens favn. Alle roerne har brug for vand, vind og kroppens balance og bevægelser.

Desuden er der mange, som vælger sporten, fordi de elsker at opleve naturen: en fugl, en plante, insekterne, hvor det hele starter.

Og i denne gruppe er der en undergruppe, som vil bruge tid på ikke alene at nyde naturen, men også at give den noget tilbage ved at starte små projekter, der gavner dyr og planter tæt på vandet og klubhuset.Så hvor er du på listen?

Indhold: noget for alle grupper Uanset, om du er inkarneret naturmenneske med masser af projekter omkring naturformidling og planlægning af turen, eller om du bare vil lære mere om, hvad naturen gør for din krop og sind, vil der være noget at tage med hjem fra DKF´s seminar den 26. oktober.

30

| 02-2019

Sted og tidspunkt: Lyngby Kanoklub lørdag den 26. oktober fra kl. 10.00 til kl. 17.00.

Forbundet ønsker at give alle roere det værktøj, de skal bruge, for at opnå deres egne mål med sporten og klubbens fællesskab!

Du kan vælge en to timers workshop om formiddagen: • Udendørsterapi: Udendørsterapi beskriver blandt andet, hvordan naturen og friluftslivet kan have en positiv indflydelse på menneskets mentale sundhed.

Vi vil lave naturterapeutisk inspirerede aktiviteter udendørs, som I kan anvende som del af jeres roning.

• Naturformidling: Bliv den bedste naturformidler i klubben og giv andre roere lyst til at vide mere om den natur, de oplever. Praktiske øvelser i personlig formidling og to workshops på en time om eftermiddagen: • Det naturvenlige klubhus: Et oplæg og workshop om, hvordan man hjælper naturen i (klub)huset: Plant "de rigtige"

Yderligere information fås hos: Irene Lauridsen il@kano-kajak.dk Tlf. 43 26 20 93

planter, som hjælper bierne, giv plads til fuglene, saml affald, spar på plastik.

Viden til handling derhjemme.

• Fundraising til din idé: Har du en god idé til gode naturoplevelser? Kom og hør, om de forskellige puljer, der støtter naturaktiviteter og få hjælp med din ansøgning.

• Planlægning af længere ture i kajak og robåde: Sikkerhed, udstyr, vejr og færdigheder: Hvor starter jeg? Praktisk gennemgang af organisering af turen.

Miljø

n.dk

re Udinatu

SØGES:

Kvalitetstestere af kajakruter Tekst: Irene Lauridsen, konsulent DKF

Vidste du, at der er registreret næsten 100 kajakruter på forskellige kort, som især begynderroere bruger til at komme ud på vandet?

Mange af disse ruter blev dog defineret for flere år siden, og det er tid til eftersyn.

DKF vil gerne bede alle roere om hjælp til at tjekke ruternes tilstand og sikkerhed.

Hvorfor er kajakruterne vigtige, og hvorfor skal vi tjekke dem?

En tur i kajakken giver dig mulighed for at se masser af natur langs Danmarks kyster eller søer. For at få en god kajaktur, er det vigtigt at gøre lidt forarbejde: at finde et godt kort over området, med faciliteter til at sætte i, holde pauser og måske overnatte.

Man skal også planlægge sikkerheden: Hvor lang er strækningen, hvilke steder skal man undgå?

Derfor er mange (nye) roere afhængige af de kajakruter, som andre har tegnet på landkortet. Der er cirka 100 “officielle” kajakruter, som man blandt andet kan

finde på Udinaturen.dk, Naturstyrelsens database.

Disse ruter er kommet med på kortet ad forskellige veje, og mange af dem har eksisteret i mange år. Men kysten, vandløb og adgangsret ændrer sig jo over tid, og det gør det nødvendigt at tjekke, at man stadig kan ro ruten gennem.

De eneste, som kan gøre det, er kajakroerne, for ingen kan ellers vurdere sværhedsgraden på vandet, adgang til igangsættelsesteder eller kvaliteten af naturoplevelsen fra vandsiden.

Derfor vil DKF gerne bede alle roere om at tjekke den nærmeste kajakrute, som står beskrevet på Udinaturen.dk og fortælle os, om virkelighed passer med den beskrivelse, der findes på hjemmesiden.

Hvad skal man bruge viden om min lokale kajakrute til?

information ved vandet, parkeringsplads m.m.

Og hvis I mener, at jeres sædvanlige kajaktur bør komme med på landkortet, vil forbundet gerne være med til at formidle ruten over til Naturstyrelsen eller andre relevante organisationer.

Hvis du har spørgsmål, kan du sende en e-mail til Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk.

Husk at ved at kombinere turen med en affaldsindsamling, kan klubben få forbundets støtte til forplejning på dagen.

Informationen kan forbundet bruge til at opfordre jeres kommune til at udvikle bedre faciliteter til kajakker, herunder shelters, | 04-2019 31

KLUB

Kajakklub i hyggelige rammer Siden forsorgen fandt andre veje og steder til behandling af udviklingshæmmede, blev der banet vej for en lystbådehavn med 200 bådpladser i Brejning ved indsejlingen til Vejle Fjord.

I de hyggelige maritime rammer holder kajakklubben under Brejning Båd Klub til.

Tekst: Lars Bo | Foto: Lars Bo

Kom en tirsdag aften, hvor vi har klubaften og aktiviteter på vandet, lød opfordringen fra bådklubbens nyvalgte formand og roer fra kajakafdelingen, Jackie Olsen, da denne artikels forfatter bad om forslag til en god dag at besøge klubben.

Så en sommermild tirsdag i august snoede jeg mig vej mellem majestætiske bygninger fra forsorgens dage – i dag rummer de blandt andet Comwell Hotel, Brejning Efterskole og ejerboliger – og ned

32

| 04-2019

mod vandet til en lille lystbådehavn med en postkortsmuk beliggenhed.

For enden af eksklusive ejerboliger bor Brejning Båd Klub i første parket til vandet og med kajakklubben, som en af flere aktiviteter under samme paraply.

I aften skal en lille gruppe af medlemmer fra Brejning og Vejle Å på vandet, som en del af et kursus i surfski, hvor instruktør Per Hansen fra Nyborg Kajakklub kommer forbi. Kursisterne kan vælge mellem 11

forskellige surfski, udlånt af Kajakcentrum, KKVÅ og Fredericia Kajakklub.

Den lille klub med godt 110 medlemmer er bygget på et fundament af havkajak og turkajak, men følger med tiden og nye muligheder for at have det sjovt sammen på vandet.

– Er der interesse for det hos medlemmerne, og kan vi finde en instruktør, der vil komme til Brejning, så kaster vi os gerne ud i at prøve noget nyt, smiler Jackie Olsen under kaffen på klubhusets terrasse.

Klub

Vil du vide mere Brejning Båd Klub Kajakafdeling Brejning Strand 11 7080 Børkop kajak@bbk-brejning.dk www.brejninghavn.dk

Per Hansen instruerer.

Svømmehal om vinteren Det er fællesskabet på vandet og socialt samvær i og udenfor klubhuset, medlemmerne kommer for i den kajakklub, der så dagens lys tilbage i starten af 00´erne.

– Faktisk på opfordring fra to af bådklubbens medlemmer, Erik Adriansen og Torben Nielsen, der gik til bestyrelsen og fik ja til at føje en kajakafdeling til bådklubbens aktiviteter. De to stiftere er i dag kendte navne i kajaksporten, Erik som indehaver af Kajakcentrum i Vejle og Torben fra Kajaksmeden i Brejning, forklarer Jackie Olsen og fortsætter: – I dag er vi en klub med mange underafdelinger, men med udgangspunkt fra samme klubhus. Ud over 15 havkajakker i god plastkvalitet og tre turkajakker, har vi fem inriggere, fem SUP-boards og en enkelt surfski. Desuden har vi alt i redningsveste, svømmeveste, pagajer, grønlandsårer og meget andet grej, som medlemmerne frit kan benytte sig af. Det dækker samtidig vores behov for både og grej til vores introkurser, hvor vi forrige år havde 25 gennem forløbet, forklarer Jackie Olsen.

Kursisterne bliver introduceret til sporten og klubben under en introaften om vinteren. Herefter får de lov at prøve sig af i trygge rammer i svømmehallen i nærliggende Børkop.

– Her har vi kajak og SUP om vinteren.

Så kan de prøve sig af i svømmehallen, og i det tidlige forår kan de så træne videre i rigtigt vand på vores introkursus, siger Jackie Olsen.

Surfski-kursisterne tog en aftentur på Vejle Fjord.

Valgte DKF til Ud over at ro sammen og hver for sig og deltage på kurser, er de så vilde med vand i Brejning, at de fem år i træk har inviteret alle vandglade på besøg til Havnens Dag med tilbud om at prøve alt, der kan flyde, som Jackie Olsen udtrykker det.

– Vi går meget op i glæden og fællesskabet ved sporten. Desuden vægter vi de sociale arrangementer højt. Hen over vinteren har vi været sammen til yoga-aften, salsa-aften og vores populære julefrokost med et tomandsorkester. Desuden har vi vores sommerfest, som vi slår sammen med at byde de nye medlemmer velkommen i klubben, siger Jackie Olsen.

Og alle de nye har bestået IPP2-prøven.

Klubben valgte nemlig at melde sig ind i DKF og følge DKF´s standarder på et tidspunkt, hvor klubben ikke havde plads til alle dem, der søgte medlemskab.

– Her valgte vi DKF for at få en fælles standard for nye medlemmer. Samtidig har medlemskabet givet os mulighed for at trække på DKF´s kursustilbud og instruktører. Men vi er også medlem af DGI og sejlunionen, for vi favner bredt og trækker derfor på alle de fordele, de forskellige medlemskaber giver, siger Jackie Olsen.

Til de fordele hører, at niveauet i klubben de senere år er blevet løftet på flere planer gennem samarbejde med konsulenter fra DKF og DGI. Blandt andet har Bjørn Thomsen fra Bevæg Dig For Livet – Kano og Kajak sammen med konsulent Preben Egeskov fra DGI lavet klubtuning for hele bådklubben.

– Lige nu er vi så ved at få uddannet flere instruktører i havkajak på to kurser, som DGI-instruktører Ulrik Schou står i spidsen for, og midt i september havde vi besøg af DKF-instruktør Per Rolmar og DGI-konsulent Chresten Krogh til kurset SUP1 med 16 deltagere. Vi har også haft havkajakroere på kurset BCU4 i England og IPP3 i Orust nord for Gøteborg gennem Trekantenskajakskole.dk, og i sensommeren arrangerede DGI tre kurser med base i Brejning Lystbådehavn. DKF´s uddannelseskonsulent Casper Licht har også været forbi med to surfski til vores intro og træning i svømmehallen. De to surfski var med til at inspirere os til kurset med Per Hansen, siger Jackie Olsen, inden han slutter sig til de øvrige surfski-kursister og en aften på vandet.

| 04-2019 33

kerhed

SIKKERHED

Alle roere skal medbringe en CE-mærket (typegodkendt) svømme- eller redningsvest.

Finn Pape

Ingen vest giver

BØDER

Vi har hørt om flere, der har undret sig over at få en bøde på 1.500 kr. for IKKE at have vest med ud. Så lad os slå fast: Vesten skal med ud.

Tekst: Lisbet Praëm, jurist og sekretariatsleder i DKF

I sekretariatet kan vi bekræfte, at det fuldt ud er korrekt, at man skal medbringe vest. Her har du forklaringen.

Loven: Vesten skal med I Bekendtgørelse om redningsveste i mindre fartøjer, står i § 2, at alle fartøjer, der ikke er fortøjet i havn, skal medføre redningsveste eller svømmeveste til alle personer om bord. Og da Søfartsstyrelsen definerer kajakker, kanoer og paddleboards som fartøjer og ikke som badeudstyr, så skal vesten med ud.

Det står også i bekendtgørelsen, at kapronings- og motionsroningsfartøjer i stedet for at medbringe veste kan følge Dansk Forening for Rosports eller Dansk Kano og Kajak Forbunds sikkerhedsbestemmelser.

Strengere regler i DKF Vi har i vores sikkerhedsbestemmelser § 4 besluttet, at

34

| 04-2019

Vesten skal bæres af: • børn og unge under 14 år hele året • ikke-frigivne roere hele året • alle roere i vinterhalvåret, det vil sige fra 1. oktober til og med 30. april.

Det er derfor relevant at spørge, om man kan få en bøde for ikke at have vest på om vinteren, når man er med i en klub, der følger DKF's sikkerhedsbestemmelser. Det teoretiske svar er, at vinterroning uden vest kan udløse en bøde. Men det er ikke sket i praksis endnu.

Der sondres i øvrigt ikke imellem, om roningen foregår på hav, sø, eller å.

Selv om brug af vest ikke er et krav ifølge loven, så kan din klub have nogle "straffe" , hvis du f.eks. ror om vinteren uden at have vest på. Her må du spørge din klub, hvordan den stiller sig, hvis du ror uden vest.

Dyrt at opføre sig uansvarligt Hvis du falder i vandet uden at have vesten med, og du får brug for hjælp til at redde dig selv, så kan du under alle omstændigheder risikere en bøde for ikke at have udvist godt sømandsskab. Du kan også risikere at skulle betale de udgifter, der er afholdt i forbindelse med din redning, hvis det skønnes, at du har opført dig uansvarligt.

Den sidste krølle Der er dog nogle tilfælde, hvor du ikke behøver at have vesten med.

Det står nemlig i vores sikkerhedsbestemmelser § 1, at “Disse regler (vores sikkerhedsbestemmelser) kan fraviges under løb, stævner og andre arrangementer, som er omfattet af en sikkerhedsforskrift, der er godkendt af DKF’s bestyrelse”.

KU

RSUS White Surfkajak Byggeri Water

Kursusprogram 2019

KURSUS

For tilmelding til kursus, brug link: kano-kajak.org/kursus Der kan ske ændringer og aflysninger af kurser.

KAP/TUR/FITNESS/TOURING – KURSER & PRØVER KURSUS

START

SLUT

STED

GRUPPE

Instruktør 2 Prøve

20-10-2019

20-10-2019

VEST

Tur/kap

Træner 1 Kursus

26-10-2019

26-10-2019

Idrættens hus

Fitness/kap

Træner 2 Kursus

09-11-2019

10-11-2019

Odense

Fitness/kap

Træner 3 Kursus

23-11-2019

24-11-2019

Odense (Hotel)

Fitness/kap

HAV – KURSER & PRØVER KURSUS

DATO

SLUT

STED

IPP4 Kursus

04-10-2019

06-10-2019

Esbjerg Roklub

Rullekursus

05-10-2019

05-10-2019

VEST

IPP4 Prøve

18-10-2019

20-10-2019

Esbjerg Roklub

IPP4 Prøve

01-11-2019

03-11-2019

Esbjerg Roklub

Instruktør 3 Prøve

09-11-2019

10-11-2019

Fredensborg

Hypotermikursus Sted: ØST Dato: 16-11-2019 Alle bådtyper

| 04-2019 35

TRÆNING

Træning

PULL UPS

med elastikker cPro9 Crossfit PowerBands Tekst: Anders Krintel | Foto: Anders Krintel

En af de absolutte grundøvelser for kano- og kajakroere i styrketræningslokalet, er den såkaldte pull up-øvelse, hvor man løfter sig selv op i en stang.

I forrige nummer kiggede vi på en vægtvest, hvilket sådan set ikke vedrører dem, der endnu ikke kan tage en pull up uden ekstra vægt.

Derfor har vi nu kigget lidt på en løsning med et sæt cPro9 Crossfit PowerBand træningselastikker fra Apuls.dk, og så kan 36

| 04-2019

alle være med til denne basale øvelse ved at lade elastikken hjælpe til.

Den type krophævning, hvor man med hænderne holder ved stangen med underhåndsgreb, kaldes ”chin ups” – hagen skal op til stangen og gerne over.

Den lignende øvelse, som Sara laver på billederne, kaldes ”pull ups”. Her ligner drejningen af hænder, i forhold til underarmen, mest den måde, vi holder på, når vi trækker i en pagaj eller paddel, så det er

den, der mest bliver praktiseret rundt om i klubberne. Den ene øvelse er ikke bedre end den anden, men hvor chins ups, eller blot ”chins” koncentrerer sig meget om armens bícepsmuskel, så rammer pull ups-øvelsen nok armene, men i højere grad også ryggens store vingemuskel. Når det så er sagt, er begge øvelser rigtig gode for HELE overkroppen. En rigtig ”kongeøvelse” for både kano-og kajakroere og for crossfit’erne.

Som det ses på billederne, hængte jeg de farvekodede elastikker op i hver deres store solide sjækkel (17 kr. i Harald Nyborg nr. 4123) og på den måde kan man nemt ”bladre” gennem eleastikkerne og hurtigt skifte styrke.

Når jeg gerne nemt vil kunne skifte mellem styrkerne, er det fordi, det giver mulighed for at lave øvelsen i f.eks. en form for pyramide. Tag eksempelvis 15 gentagelser med grøn (hård) hvor du får mest hjælp. Tag så 10 med den sorte (let).

Dernæst 5 uden elastikhjælp, og derefter tilbage igen.

Træning

cPro9-elastikkerne er lavet at noget solidt gummi og kan formentlig holde endog meget længe. Og så er de nuværende tilbudspriser i høj grad værd at skrive hjem om.

Mit eneste obs-punkt er, at sådanne elastikker er skåret som skiver ud af et meget stort gummirør, og de kirurgiske rene snitflader levner en kant, som man faktisk godt kan skære sig lidt på, hvis elastikken kører hurtigt gennem en håndflade f.eks. svarende til, at man kan skære sig på et stykke papir. Det er ikke et større problem end, at det ikke sker, når man bare lige er opmærksom.

Elastikkerne indbyder naturligvis til andet end pull ups. Der er et uudtømmeligt antal muligheder for bokseøvelser, skulderpres, squat, sidende roning og en masse andet.

Scan QR-koden og se en inspirerende video. Og så er det bare at komme i gang med vintertræningen.

I fald man hænger elastikkerne op ved at trække dem gennem sig selv rundt om stangen, bliver de så opkortede, at nogen vælger at støtte knæet i elastikken i stedet for foden, som på billedet.

Alene tanken om at elastikken skulle smutte for én gør i øvrigt, at jeg anbefaler, at man ”låser” den med den frie fod, som Sara gør på billedet.

Elastikkerne giver også en enestående mulighed for at have overskud til at lave øvelsen helt stilrent. Stilrent i den forstand, at kroppen ikke må svinge frem og tilbage eller, at man spræller med benene for at komme op. Lav din øvelse besindigt og kontrolleret. Træning med powerbands gør i øvrigt, at øvelsen bliver mere skånsom for skuldrene i den fase, hvor kroppen er nede og udstrakt.

cPro9 Crossfit PowerBand Elastikkerne er 4,5-5mm i tykkelsen og 208 i omkreds X-light: Light: Medium: Hard: X-hard:

Rød 13 mm bred Sort 22 mm Lilla 32mm bred Grøn 45 mm bred Blå: 64 mm bred

99 kr. (tilbudspris) 118 kr. (tilbudspris) 39 kr. (tilbudspris) 159 kr. (tilbudspris) 199 kr. (tilbudspris)

Se meget mere på www.apuls.dk

| 04-2019 37

ÅRSMØDE

Målret din kommunikation

r til DKF invitere 9 Årsmøde 201

Kom til klubbernes folkemøde i Skærbæk Lørdag og søndag den 2.-3. november samler Dansk Kano og Kajak Forbund klubberne til en weekend i Skærbæk med fokus på fællesskab, nye idéer, aktivitet og indflydelse.

Endnu flere deltagere, et bedre medlemsdemokrati og et stærkere fællesskab. Det var nogle af de idéer, der lå bag, da DKF’s Årsmøde sidste år besluttede at ændre format fra et formelt Årsmøde med behandling af lovforslag og afstemninger i plenum til et åbent og imødekommende folkemøde, hvor deltagerne selv vælger, hvordan de vil sammensætte deres årsmøde. Vi tog så småt hul på forandringerne i 2018, og det virkede:

90 % af sidste års deltagere oplevede, at de fik udbygget deres kontaktnet til andre klubber, sekretariat og bestyrelse. 93 % oplevede fællesskab involvering og medbestemmelse.

Kom flere fra hver klub Det er op til dig og din klub at vælge, hvilke workshops du vil være en del af. Det er derfor en kæmpe fordel, hvis hver klub sender flere, så I kan deltage i flere forskellige workshops. Så får klubben maksimal indflydelse og udbytte.

Hele Årsmødet kommer i år til at foregå på Skærbækcentret i Jylland.

38

| 04-2019

3 timers kørsel fra København og Aarhus.

Vi opfordrer alle klubber til at komme og være med. Stedet er valgt, fordi vi gerne vil have flere til at deltage og samtidig holde overnatningspriserne på et rimeligt niveau.

Helt op til seks personer kan sove i hver hytte. Men du kan også vælge at betragte hytterne som hotelværelser og booke værelser til hver deltager.

Sæt dit eget program På årsmødet kan du være med til at diskutere DKF’s fremtid, du kan komme i tæt dialog med bestyrelsen og du kan arbejde med de temaer, der interesserer dig.

Klubhus, uddannelse, klubture, kommunikation eller kraftcentre. Ind i mellem får du god mad, god underholdning og møder nye mennesker med interesse for vand, kajak, kano og SUP. Lørdag kan du være med til at diskutere og eventuel forbedre de beslutnings- og lovforslag, der stemmes om om søndagen.

Da alt er diskuteret godt igennem lørdag, så vil der være stærkt begrænsede muligheder for at genåbne diskutionerne i afstemningsmodulet om søndagen.

Klubberne skal derfor deltage i debatterne lørdag, hvis de vil fordybe sig og eventuelt stille ændringsforslag.

HUSK - at det er helt op til dig og din klub at blande et meningsfuldt program!

Du skal bruge tre frivillige til et event på lørdag. Hvad gør du? Ringer til dine tre nærmeste venner? Slår op på klubbens facebookgruppe eller skriver det på klubbens hjemmeside, hvor man skal logge ind for at se opslaget?

Vi får besøg af kommunikationschef i Sydslesvisk Forening, der fortæller om, hvordan han vejleder foreninger uden mange ansatte og uden en stor økonomi i at arbejde målrettet med kommunikation.

Workshop, hvor du kan arbejde med, hvordan du vil indrette kommunikationsarbejdet i din klub.

Bedre elitestruktur Lars Robl og Finn Pape inviterer til diskussioner om, hvordan DKF får en bedre og mere professionel og sammenhængende elitestruktur?

Kom og vær med til at diskutere, hvordan vi forbedrer Elitecenter, Kraftcentre og talentudvikling i Danmark.

Struktur & strategioplæg for 2020 fremlægges og diskuteres.

Pris pr. person:

Deltagelse hele weekenden (workshops + forplejning): 700 kr. pr. person

Overnatning i hytte

895 1 person (hel hytte) Enkeltværelse (2 i en hytte) 495 kr. pr person eller fyld hele hytten (4 i en hytte) 320 kr.

Tilmelding og flere informationer kano-kajak.dk

Årsmøde

Vi arbejder stadig på at slå knuder på de allersidste tråde i programmet, men her kan du læse om nogle af de mange workshops.

Fremtidens instruktøruddannelse Kom og vær med til at afgøre retningen for instruktøruddannelsen. Workshoppen starter med inspiration udefra, hvor Jonas Forsmark fra Sverige kommer og fortæller om det svenske system. På baggrund af de indtryk skal vi diskutere to forslag,som vi har fået.

Skal vi holde op med at stille krav 1 om, at DKF’s instruktører har en førstehjælpsuddannelse?

Skal vi kunne give en tidsbegrænset dispensation til klubber, der uddanner IPP 2 uden at have en instruktør 2.

2

POLO | Danmarksturneringen Udvikling 2022 | Elite Uddannelse Vi har planlagt et program for hele lørdagen, med overskriften Kajakpolo. Vi kommer forbi den helt konkret planlægning af Danmarks Turneringen 2020. Vi arbejder med udviklingspunkter for de kommende år frem til 2020. Vi taler om organisering af udviklingshold, U-landshold, landshold, og hvordan vi sikrer et sammenspil mellem holdene.

Taktisk, strategisk og praktisk.

Vi får besøg af Silkeborg Kajakklub, der deler ud af deres erfaringer om, hvordan man kan lykkes med at starte et ungdomshold op.

Få gang i turkanoen!

Kom og lad dig inspirere til flere kano-aktiviteter i 2020.

Bjørn og Thomas deler ud af deres erfaringer og mange vinkler på kano: friluftsliv, den kommercielle del, klubberne og en masse muligheder for nye aktiviteter.

Vi ser blandt andet på kanoens dag, uddannelse, samarbejde med kanosamrådet og kanoen som friluftsinstrument.

Kom også gerne selv med idéer eller spørgsmål til, hvordan du kan få gang i turkano i din klub.

Workshop med mulighed for at stille alternative forslag og få svar på spørgsmål om det danske uddannelsessystem.

Kom og hør

Hvor er din klub om 5 år?

Har I en drøm, I gerne vil have ført ud i livet, eller har I ikke lagt jer helt fast på retningen for klubbens fremtid.

På workshoppen taler vi om, hvordan man kan arbejde med strategisk planlægning, klubtuning, fastholdelse og vækst.

Vi præsenterer eksempler på, hvad der har virket i andre klubber. Mød Vasant Kotak og få hjælp til at tage de første skridt i klubbens fremtidige strategiske udvikling.

Vidste du at… …årsmødet sidste år besluttede at give hver klub ret til mindst to repræsentanter, plus en repræsentant yderligere for hver gang klubben har 100 aktive medlemmer? Alle skoleforeninger har ret til en repræsentant.

• Bestyrelsens mundtlige beretning • Ole Tikjøb orienterer om forbundets planer for det kommende år 2020 • Bowl med bestyrelsen – Hvem er de største kegler?

• Forstå regnskabet – og diskuter budgettet • Integrer nye aktiviteter/gør din klub robust i forhold til fremtiden SUP, surfski, tur, polo, børn, 60+ i din klub • Sådan klimasikrer du klubhuset. Energioptimering og finansiering • Hædringer • Fitness/Træning for motionister på land og til vands • Klimasikring, finansiering & energioptimering • Help Desk: Kom og få hjælp til iPaddle, Memberlink, sponsoransøgninger, førstehjælp og sikkerhed eller kom i gang med klubbens nyhedsbrev og andre spørgsmål du måtte ligge inde med • Bowling • Bar • Midnight Polo

| 04-2019 39

Årsmøde DKF inviterer

Flyt klubhuset til skærbæk

2.-3. November 2019

Klubbernes folkemøde Indflydelse Aktivitet Nye ideer Fællesskab

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Kort & godt Turkajakker i konkurrence om DM-titler De danske mesterskaber i turkajak fandt sted i forbindelse med Kronborgløbet, arrangeret af Kajakklubben Krogen i Helsingør.

Efter 22 kilometer på Øresunds bølger kunne Jette Bælum fra Kajakklubben Strømmen og Mogens Jarlak fra værtsklubben Krogen lade sig hylde som danske mestre i enerkajak. Hos damerne tog Dorte Marnø fra Kajakklubben Nova sølv, mens bronzen gik til Susan Lützner fra Hellerup Kajakklub. Andenpladsen hos herrerne tilfaldt Keld Pilegaard fra Hellerup Kajakklub og tredjepladsen Flemming Thelin fra værtsklubben.

I toerkajak tog Brian Henningsen og Ole Larsen fra Kajakklubben Strømmen DM-titlen hos herrerne, mens den i mix gik til Johanna Åkerman Nielsen og Henning Christoffersen fra Hvidovre Kajakklub. I mix blev der også uddelt en sølvmedalje til Bettina Skytte og Karl-Otto Markussen fra Kajakklubben Nova.

I mix turkajak gik DM-titlen til Johanna Åkerman Nielsen og Henning Christoffersen fra Hvidovre Kajakklub.

En skypumpeoplevelse Min vildeste naturoplevelse meget længe: I eftermiddag (8. august 2019) var min dreng Magnus og jeg på besøg hos livredderkollega John Mogensen på Hornbæk Strand. Magnus og jeg fik mulighed for at tage en smuttur med båd ud og se på en flok marsvin, der boltrede sig nogle hundrede meter ud for Hornbæk. Det var sjovt, og indimellem kom disse små hvaler tæt på os, ca 25 m. Så tæt at vi kunne høre dem trække vejret.

Kort efter trak en kraftig byge sammen, og en skypumpe rakte sin lange roterende støvsugerslangeagtige arm ned til overfladen af havet. Magnus sagde: Det er virkelig som at være i naturens teater.

Til at starte med var området, hvor armen nåede vandet ca en km væk. Det var meget tydeligt, hvordan mængder af vand blev slynget roterende rundt, hele vejen fra havet og op til skyen. Det så helt surrealistisk ud, og vi snakkede om, at det lignede noget fra Harry Potterfilmene.

Men vi besluttede at sejle jetbåden tættere på. Sikke en vild oplevelse. På 50 meters afstand var der ikke nogen

særlig blæst eller vind. Helt tydeligt kunne man høre den vilde brusen af vand og blæst fra skypumpens "munding". Selve diameteren ved mødet med havoverfladen var på dette tidspunkt ca 15 meter, og ca 5 meter op var der tydeligvis særlig meget vand, der blev kastet rundt. Det var spændende at sejle rundt og opleve helt tæt på. Jeg oplevede, at området bevægede sig jævnt afsted med en hastighed på 10-20 km/t. Jeg vurderede, at det var forsvarligt, og at vi ville kunne sejle hurtigt væk, hvis det blev nødvendigt.

Efter ca 20 minutter blev skypumpens diameter mindre, og kraften ikke så vild. Vi besluttede at sejle tæt på, for at opleve det. Først sejlede vi igennem cirklens periferi, og oplevede et inferno af vind og vanddråber. Anden gang besluttede vi at sejle lige igennem cirklen, da den nu blot havde en diameter på 5 meter. Det var sjovt at mærke kontrasten, fra udenfor cirklen, til vi gennembrød "søjlen af vind og vand" der piskede fra den ene side da vi kom ind, og fra den anden side, da vi havde passeret centrum. Det var en vild oplevelse. | 04-2019 41

ELITE

Vi har siden 2012 taget medaljer til alle mesterskaber og præsterer konsistent på et meget højt niveau.

Finn Pape

Historisk godt år for U-landsholdene Til både EM, VM og nordiske ungdomsmesterskaber lavede de danske kajaktalenter historiske resultater Tekst: Lars Bo | Foto: Nina Jelenc og Lars Robl

I skrivende stund mangler punktummet for sæsonen, men selv om dette magasin går i trykken før Olympic Hopes Regatta i Slovakiet midt i september, så kan Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner Finn Pape allerede nu se tilbage på et historisk godt år.

Et historisk godt år, som fik det bedst mulige afsæt ved EM i Tjekkiet midt i juli, hvor juniorroeren Magnus Sibbersen fra Hvidovre Kajakklub skrev det første kapitel ved at forsvare det dobbelte europamesterskab over 1.000 og 500 meter enerkajak, som Lyngby Kanoklubs Rasmus Knudsen tog sidste år.

Men ikke nok med det. Mesterskabet over 1.000 meter var Danmarks fjerde på stribe.

42

| 04-2019

I Tjekkiet blev det samlet til 16 A-finaler og tre B-finaler, og oveni de to guldmedaljer kom to sølvmedaljer til Mathilde Roed fra Køge Kajakklub over 1.000 meter enerkajak og til Katrine Jensen fra Maribo Kajakklub og Sara Milthers fra Hellerup Kajakklub over 500 meter toerkajak.

Begge i juniorrækken.

Ved EM var podiet kun lige ved og næsten for U23-roerne, men revanchen ventede lige om hjørnet i starten af august til VM i Rumænien. Og hvilken revanche.

Hele fire medaljer, to af sølv og to af bronze, kunne skrives i historiebogen.

Sidst Danmark fik en U23-medalje til et VM var i Canada i 2013 med bronze til damernes firerkajak.

De to bronzemedaljer i Rumænien roede Bolette Nyvang Iversen fra Hellerup Kajakklub hjem til Danmark i 200 og 500 meter enerkajak, mens Lyngby Kanoklubs Rasmus Knudsen tog sølv i 500 meter enerkajak og 500 meter firerkajak sammen med klubkammeraterne Simon Schuldt-Jensen og Victor Gairy Aasmul samt Rasmus Alsbæk fra Maribo Kajakklub.

Samlet kom Danmark i otte A-finaler og seks B-finaler.

Kun en uge efter VM gjaldt det så de nordiske ungdomsmesterskaber i Sverige og et nyt og gyldent kapitel til historieskrivningen. Her lykkedes det nemlig for kajaktalenterne i U16, U18 og U21 at vinde helt vanvittige 58 guld ud af 59 mulige.

Kun Norge fik lov at tage et enkelt mester-

Elite

skab. Desuden kunne danskerne tage 44 sølv og 14 bronzemedaljer med hjem fra mesterskaberne.

– Resultaterne så langt i sæsonen afspejler, at vores talentudvikling stabilt hører til blandt de store nationer i sporten.

Vi har siden 2012 taget medaljer til alle mesterskaber og præsterer konsistent på et meget højt niveau, siger Finn Pape og fortsætter: – At vi har etableret en stabil talentudvikling med stort potentiale for yderligere udvikling, kan vi takke det gode samarbejde med klubber og kraftcentre for. I den forbindelse og i det samarbejde har vi samtidig fokus på udvikling af både piger og drenge i alle årgange og i både ener-, toer- og firerkajak. De seneste år har vi desuden haft kano med, for også her udføres et stort og målrettet arbejde med at udvikle talenter. Indtil videre er det blevet til finaler ved EM og VM, og fortsætter den positive udvikling, så er det kun et spørgsmål om tid, før vi får mesterskabsmedaljer i den disciplin.

Bolette Nyvang Iversen.

 Erhvervsrejser  Grupperejser  Sportsrejser  Ferierejser Gartnerivej 11  7500 Holstebro  Tlf. 9740 4311  holstebrorejsecenter.dk | 04-2019 43

PARTNERSKAB

DKF-medlemstilbud:

Tryg oplever stor interesse for nye forsikringer Tekst: Lars Bo | Foto: DKF

DKF´s medlemmer har ikke været sene til at forhøre sig om de unikke fordele, forsikringsselskabet Tryg tilbyder på nye produkter henvendt til kano og kajak og udviklet i et tæt samarbejde med forbundet.

Både hos Tryg, men også gennem henvendelser til forbundet, har medlemmer med stor interesse forhørt sig om det nye forsikringstilbud og de unikke fordele, der følger med.

De nye forsikringsprodukter er da også skræddersyede til medlemmer af DKF, der desuden kan opnå særlige rabatter samt en udvidet dækning på sin kano-kajakforsikring ved at samle alle sine forsikringer hos Tryg.

– Under hele forarbejdet har det været afgørende for Tryg og forbundet at skræddersy forsikringsprodukter, som

vores medlemmer ikke kan finde andre steder på markedet. Vi har billedligt talt vendt hver en kano og kajak og hver en paddel og pagaj for at skabe de her helt unikke forsikringsprodukter med unikke medlemsfordele. At behovet for den slags skræddersyede forsikringsprodukter er til stede, understøttes af den store interesse fra medlemmerne. Det er både Tryg og vi naturligvis glade for, siger DKF´s partneransvarlige, Klaus Kristiansen.

De forskellige forsikringer har gode grunddækninger og mange tilvalgsdækninger. Og som medlem af DKF får man ekstra fordele.

Hvis man samler alle sine forsikringer under Trygs aftale med DKF, sparer man 40 procent på sin kano- eller kajak-bådforsikring samt 30 procent på alle øvrige forsikringer.

Den skræddersyede dækning på kanoeller kajak-bådforsikringen indebærer: • Skader på pagaj/paddel, redningsveste, oversejl til turkanoer, overtræk til kano/ kajak samt, tør- og våddragt samt GPS-udstyr i forbindelse ved f.eks. synkning. (udstyr, der ikke er beregnet til roning, vil ikke være omfattet) • Tagbøjler, der beskadiges ved anvendelse af transport af kano eller kajak.

Pludselig skade på din kano eller kajak under transport i hele Europa.

• Tyveri fra klublokale, hvor der ikke fastlåsning til et fast punkt samt synligt tegn på opbrud. Er gældende for kano/kajak og tilbehør omfattet bådforsikringen.

Et overblik Et overblik på hele samarbejdsaftalen mellem Tryg og DKF kan man få på tryg.dk/partner/dansk-kano-og-kajak-forbund, men man er også meget velkommen til at ringe til Trygs forsikringsrådgivere på tlf. 7033 2525 for at høre mere om aftalen og få en gennemgang af ens nuværende forsikringer. Her kan man også booke et møde med en forsikringsrådgiver, der kan guide en gennem behovet for forsikringer og dækninger.

44

| 04-2019

Kunne du tænke dig at blive belønnet, når du bruger dit Dankort?

Som medlem af Dansk Kano og Kajak Forbund får du særlige fordele og attraktive priser på forsikringer hos Tryg. Og som noget helt nyt kan du nu tilmelde dig Tryg Overskud.

Spar op, når du handler

Betal forsikring eller støt et godt formål

Kom i gang med at spare op

Med Tryg Overskud sparer du automatisk op, når du bruger dit Dankort hos vores partnere. Dit Dankort er dit medlemskort, og hver gang du bruger det i de butikker, der er tilmeldt Tryg Overskud, bliver der sat mellem 1-15 % af det beløb, du har købt for, ind på din opsparing.

Du kan bruge din opsparing til at betale dine forsikringer hos Tryg. Eller til at skabe tryghed for andre ved at støtte et godt formål. Du kan også gøre begge dele.

Tilmeld dig Tryg Overskud.

Hent appen eller gå på trygoverskud.dk.

EVENTYR

Tonni Frandsen med fuld koncentration og lavt støttetag gennem fossen.

46

| 04-2019

Eventyr

På stort og vildt vand i Norge Tidligere på året tog fosroere fra Radiobugtens Kano og Kajakklub på eventyr i Norge for at padle Urula, Etna og Numedalslågan.

Tekst: Tonni Frandsen | Foto: Tonni Frandsen

I bilerne sidder syv af klubbens forventningsfulde og entusiastiske fosroere. Christian Seidel og Rune Hansen, begge medlemmer af bestyrelsen. Peter Mærsk, som indkøber vores foskanoer og som styrer logistikken. Martin Jensen, som elsker at stå for madlavningen, Jakob Synnestvedt, vores nye medlem, som skal padle stort vand for første gang, Niels Askov, som er bosat i Norge og til dagligt flyver helikopter og jeg selv, Tonni Frandsen, der har undervist i kano og kajak i en menneskealder.

Efter 10 timers kørsel er vi ved floden Urula i Telemarken. Det er solskin, og det larmer fra fosserne ude i floden. Mens Martin tilbereder morgenmad, nyder vi den storslåede natur og får nogle gode snakke om erfaringer og udfordringer i livet. Baconen syder, blandes med løg og flere slags bønner. Der øses op og toppes med et spejlæg.

Så er der energi til en strabadserende kanotur.

Urula Urula flyder med cirka ni kubikmeter/sek.

Fosserne varierer dog, nogle gange med meget større vandføring. Vi skal padle | 04-2019 47

Eventyr

klasse 3- og 4-fosser (klasse 5 og 6 er længere og mere vedvarende og kræver et endnu større sikkerhedssetup.

Christian har padlet her mange gange.

Vi er midt i en canyon, hvor vandet presses sammen og hastigheden stiger og der er høstakke, huller og bagvand over det hele og ind imellem drops på op til to meter. Han placerer sig i venstre side, for der er en stor sten til højre, inden droppet på to meter. Han rammer en anden sten og kastes rundt.

Kalkuleret vælger han at skubbe sig ud af kanoen, det er for farligt at forsøge at rulle lige før et drop. Kano og Christian vælter ud over droppet. Kanoen fanges i et bagvand. Christian trækkes ned i mørket.

Han føler, der er meget dybt, han mangler luft, og endelig kommer han op til overfladen, hoster og gylper vand op. Det lykkes ham at holde sin paddel og griber kanoen og får den op på en klippe, hvor han kan tømme den for vand. Han smiler til os. Alt er godt.

Senere padler vi gennem en bouldersektion med små drops. Vi har mange påsejlinger på sten og klipper, hvor der hele tiden er brug for hurtige manøvrer og støttetag. Vi nærmer os et af de større drops på over to meter.

Historien gentager sig. Jeg får ikke boffet nok ud over faldet, det vil sige taget et kraftigt padletag og presset lårene hårdt op mod fossædet, så fronten løftes, og kanoen undgår at dykke. Jeg kommer fint ud over droppet, men dykker lodret ned i stopbølgen, så kanoen bliver skudt op i luften.

Jeg har ok balance, men har ikke fart fremad, og derfor bliver jeg suget baglæns ind i bølgen. Bagenden suges ned, og kanoen vender sig. Det er nytteløst at rulle, så jeg skubber mig ud.

Alt er hvidt, jeg rives rundt og ved ikke, hvad der er op og ned. Jeg holder på vejret og venter på, at jeg kommer op til overfladen. Jeg når at tænke, bare jeg ikke bliver trukket ind i bølgen igen. Jeg slår låret på en klippe, og der går et jag gen-

nem kroppen. Samtidig kommer jeg op til overfladen, hvor kasteliner flyver om ørene på mig. Jeg bliver trukket ind i et bagvand, hvor jeg må hvile.

Er lidt i chok på grund af smerterne fra låret. Efter lidt tid lykkedes det dog at få tømt kanoen. Jeg sidder helt udmattet

Min ringfinger på venstre hånd bukker 90 grader ud til siden. Jeg når at tænke, at den er brækket!

Tonni Frandsen

med min kano og forsøger at nedkøle min lårmuskel. Det sidste stræk på Urula er heldigvis overskueligt, det er bare at glide med strømmen. Lave lidt bagfærger og placere sig i hovedstrømmene, finde strømkilerne mellem klipper og sten.

Endelig er vi fremme. Bålet bliver tændt og Niels laver burgere til os med hjemmerørt mayonnaise og avocado.

Christian Seidel initierer et krydstag for at lave et bagvandsindsving til højre.

Fingeren sættes på plads.

48

| 04-2019

Eventyr

Jakob Synnestvedt i fuld kontrol.

Jakob Synnestvedt forsøger at holde balancen i den kraftige strøm.

Hygge og gode snakke om de større ting i livet.

Vi får også planlagt næste dags roning på floden Etna, hvor skal vi lægge i og tage op m.m. Peter og Christian styrer logistikken.

De har nærmest fotografisk hukommelse.

Kan huske de enkelte fosser, stier og små grusveje fra tidligere ture. Selv om jeg har været her før, synes jeg, at jeg oplever det hele for første gang, hver gang.

Vi kører af private skov- og bjergveje.

Flere steder er der bomme, der opkræver kontanter.

Etna Så er vi i Opdal nord for Telemarken. Vi er omgivet af fjelde, og vi stopper ved floden Etna. Luftpuderne bliver pustet op, kasteliner spændt fast. Ekstra padler og diverse udstyr tjekkes.

På med tørdragter, redningsveste og hjelm. Så er vi klar.

Vi kan høre den næste fos, og går hen for at scoute. Der er et slide på fem meter med hvidt skum og bølger, den blankslebne klippe kan skimtes lige under. Fra et andet løb kommer der en kraftig strøm, vandet blander sig, og det hele ender i halvanden meter drop.

Martin er første mand. Først et skarpt højre sving med god fart i kanoen. Han glider kontrolleret ned af slidet og kommer flot ud over droppet. Med armene hævet skriger han sin glæde ud.

Så er det mig. Jeg kigger på forløbet endnu en gang. Jeg vælger samme rute

Christian Seidel er kæntret men reddes i land med kasteline.

Radiobugtens Kano og Kajakklub som Martin. Jeg er altid meget spændt inden en stor fos. Jeg dypper hænderne i det kolde vand for at få optimalt greb i padlen. Færger ud i hovedstrømmen.

Jeg accelererer for at få mere fart i kanoen så den er nemmere at styre. Jeg kommer rundt om klippen og holder til højre. Jeg er nervøs for at ryge ud over klipperne til venstre.

Kanoen accelererer, jeg trækker den mere til højre, men rammer en klippe og kanoen kastes til min offside. Jeg rammer vandet og klipperne med hele min og kanoens vægt. Der går et jag af smerte gennem kroppen, og så mister jeg følesansen.

Mens kanoen og jeg glider ned af slidet, ser jeg gennem skumsprøjt, at min ringfinger på venstre hånd bukker 90 grader ud til siden. Jeg når at tænke, at den er brækket!

Så vælter jeg ud over droppet. Martin samler min kano op og får fat i min paddel. Han er mundlam, da han ser min finger. Det lykkes mig dog at klatre op ad klipperne, hvor jeg kalder på Niels. – Vil du trække fingeren på plads?

Ved Bagsværd Sø ligger Radiobugtens Kano og Kajakklub. Her er 110 medlemmer, primært turroere, der padler med madrasser og oversejl.

De sidste par år er der kommet en del nye, unge medlemmer til, som også træner kapkano og fospadling. De fleste medlemmer har egne foskanoer, men klubben disponerer også over et større antal.

Vi tager ofte til Sverige og ror på Emåen, Mørrumsåen, Helgeå og Krokåen.

Et par gange om året tager vi til Norge og padler rigtig stort vand.

| 04-2019 49

Eventyr

Om Tonni Frandsen Tonni Frandsen har været på adskillige kanoekspeditioner i det nordlige Canada, roet kajak i Grønland og Nordvestpassagen. Gået på ski over indlandsisen og meget mere.

Han har uddannet kano- og kajakinstruktører på Universitetets og Paul Petersens idrætsinstituts friluftsvejlederuddannelser. Han er medlem af Eventyrernes Klub og har skrevet Kanohåndbogen.

Christian har tømt kanoen for vand og holder en pause.

– Jeg har ikke prøvet det før, men jeg ved, hvad jeg skal gøre, siger han kontrolleret.

Niels har en lang karriere som helikopterpilot i militæret. Var blandt andet med til at samle to af børnene op fra Præstøulykken.

Jeg sætter mig på hug og støtter min arm. Niels tager fat om fingeren og trækker den bestemt ud, den falder nærmest på plads i ledet af sig selv. Jeg mærker en stor omsorg fra alle og bliver helt rørt.

Yngste manden Jakob lægger en flot forbinding. Jeg vælger ikke at padle mere i dag og får hjælp til at trække kanoen op til vejen. Jeg sidder over mens gutterne padler videre.

50

| 04-2019

I aften skal jeg lave mad, og det har jeg glædet mig til. Jeg har glædet mig til at overraske gutterne, som ellers er vant til store bøffer, bacon, flæsk og pølser. Man kan roligt sige en proteinrig kost.

Det muntre køkken I aften skal vi have Ceviche. Fra køletasken tager jeg otte torskefileter og skærer dem i terninger. Lægger dem i en boks i en lage af citron, lime og finskåret chili. Her skal de ligge og fermentere i halvanden time.

Så skæres der tern af avocado, agurk og mango. Et helt granatæble åbnes og blandes med finskåret rødløg. Efter halvanden time blandes det hele og rejer tilsættes. Det smager himmelsk.

Til dessert er der fyldte chokolader, og Peter deler ud af både portvin og rom. Vi hygger om bålet med gode snakke og godt kammeratskab.

Ansvar og roller Rune og jeg havde en spændende snak om ansvar og roller. I vores gruppe er der ingen klart definerede roller, man byder mere eller mindre ind til fællesskabet.

Nogen har maddag, nogen hjælper med eller tager opvasken, andre kløver brænde eller passer bålet. Alle initiativer imødekommes.

Der er nogen, der har holdninger til, hvilke floder og strækninger vi skal padle og andre, der bare giver sit besyv med.

Det er fællesskab, det er det enkle liv, og det er nemt at overskue.

Nedre Etna Put out starter med et 25 meter nærmest lodret stykke ned gennem skov, klipper og krat. Nedre Etna er præget af mange stopbølger, ledges og små drops op til to meter.

Ved et af faldene står Peter klar for at filme med sit GoPro- kamera. Pludselig mister han fodfæstet og glider ned i hullet ved stopbølgen. Han bliver suget ned og er under vandet 15 -20 sekunder.

Jeg kommer i kano ud over droppet samtidig med, at Peter kommer op af vandet. Han hoster og harker efter luft.

Jeg får fat i hans hjelm. Peter ser chokeret ud, og han har også slået foden.

Han kommer sig dog hurtigt og vi padler videre.

Optur i Opdal Jeg har optur over et forløb med flere små drops. Der er hvidt skum over det hele. Jeg kommer gennem et smalt stræk og laver et bagvandsindsving til højre.

Kanoen svinger om padlen, og jeg ligger med front op mod strømmen. Laver en opstrømsfærge til modsatte side, svinger rundt til højre for så at accelerere og boffe ud over et drop og så svinge ind til venstre, hvor de andre venter.

Det er fedt, når alt går op i en højere enhed. Når ens kompetencer, teknik og styrke passer til fossens udfordringer.

Så kommer man i flow. Det er den følelse, man hele tiden jagter, det er i de følelser, man finder motivationen og glæden.

Det er som at være barn igen, hvor man leger og glemmer sig selv og tid og sted.

Jeg får fat i hans hjelm.

Peter ser chokeret ud og han har også slået foden.

Tonni Frandsen

I en anden sektion, der afsluttes med et halvanden meter drop med et kraftigt tilbagesug, er alle samlede. Kun Jakob mangler.

Han har padlet superflot teknisk, og hans råstyrke har hjulpet ham mange gange med gode støttetag.

Vi kan se, han er kæntret længere oppe. Han ligger rigtigt bag kanoen, og det er godt, så han ikke kommer i klemme mellem klipper og kano.

Kanoen kommer flyvende ud over droppet og bliver suget ind i bølgen.

Kanoen laver vejrmøller, men holdes fast i bølgen.

Jakob kommer også flyvende med sin paddel i hånden. Han ryger lige gennem bølgen, og flere kasteliner flyver gennem luften.

Jakob er ok, vi sidder og venter 10 minutter og håber, kanoen pludselig kommer fri, men det sker ikke. Rune ror over på den anden bred. Han kaster sin kasteline til Martin og Cristian. De forsøger ad flere omgange at få rebet ned mellem bølge og kano og så trække kanoen fri. Det lykkes.

Jakob, som har et reb i redningsvesten, kaster sig i vandet og får fat i sin kano og bliver så trukket ind i et bagvand.

Eventyr

Nu går turen til Numedallågan. Vi skal op over fjeldene og ned til Telemarken igen.

Hvorfor sanke småt brænde i skovbunden, når man kan fælde et helt træ?

Peter har medbragt sin egen motorsav.

Bilerne er lige stoppet ved Dagali. Vi er ved at løsne remme på traileren, og så kommer Peter gående målbevidst ned mod skoven med blikket rettet mod trætoppene.

Det skal være et dødt træ på fod, endelig ikke fyr, det soder, men gran.

Så hører vi motorsaven og sekunder efter, et 15 meter højt træ, der falder. Få minutter efter er stammen fra top til bund renset for smågrene og skåret ud i brændestykker.

Her er nok brænde til en uge. Der er folk efter os, der vil sætte pris på Peters arbejde.

Status på helbredet Peter humper rundt på en dårlig fod, Christian er øm i hele kroppen, og jeg selv har en fiberskade i låret, trykkede ribben og en finger, der har været gået helt af led.

Vi har heldigvis masser af Ipren og Panodil med.

Jeg har spist så mange smertestillende piller, at jeg næsten ikke kan mærke min krop.

Kæntring

Vi er nu ved Dagali i 1.100 meters højde. Træerne er små, og vi er omgivet af fjelde.

Vi skal padle Numedalslågan, det tredje længste vandløb i Norge. Det udspringer i Haddangerviddar og løber ud ved Larvik.

Her er frådende fosser, og vi skal padle en strækning med flere klasse 4-fosser.

Her er cirka 50 kubikmeter vand/sek. Så det er store kræfter, vi skal padle i.

Peter og Martin glæder sig helt vildt, vi andre er meget spændte.

Numedallågan Bare det at komme gennem flodens høstakke (bølgetype) er en udfordring, man kastes hid og did, så man er hele tiden klar med støttetag og forsøger at styre så lige på bølgerne, som muligt.

Man ender dog ofte med dyk i bølgedalen, hvor vandet så vælter ind over rælingen og kanoen bliver mere og mere fyldt og derved mere vanskelig at manøvrere.

Når det er muligt, stopper vi ved bredden og tømmer kanoerne.

Så når vi en af de store klasse 4-fosser.

Kun Peter og Martin ror. De mangler kun de sidste to drops.

Det første drop går godt, men så kæntrer Martin. Der er ikke tid til at rulle, så en svømmende Martin og kano med bunden i vejret, vælter ud over det sidst drop, mens Peter kontrolleret ror gennem og får fat i Martins kano.

Numedalslågan er bred. Vi har to kanoer i venstre side og fire i højre side af floden. Nu er det vildt.

Fosserne i højre side er for voldsomme, Martin trækker forbi. Rune og jeg vælger at færge til modsatte side. Peter kommer flot gennem fossen og venter, klar med kasteline.

Rune færger mod den anden bred. Jeg synes ikke, han bruger energi nok, men så ser jeg hans plan.

Han vil ind i et bagvand midt i løbet og så færge videre derfra. Rune har undervurderet vandets kraft og hamrer ind i stenen.

Han vælter i den rivende strøm, og kanoen høvler gennem fosserne.

Rune får reddet sig i land med sin paddel.

Han står og spejder efter kanoen og begynder så at gå langs den klippefyldte bred.

Klog af skade giver jeg den fuld gas i min færge og kommer over floden. Alle samles ved Rune længere nede ad floden.

Endelig fremme. Det har været en dag fuld af spænding, nervøsitet og på grænsen af vores kompetencer. Godt man er en gruppe med så erfarne folk, tænker jeg.

Christian udbryder” hold kæft, hvor er jeg glad for, jeg padlede med i dag.”

Jeg selv er fuldstændig smadret og kan dårligt trække min kano op til traileren.

Men det har været det hele værd.

Kæmpe udfordringer, exceptionel mad, gode, opbyggelige samtaler og fantastisk kammeratskab og adventure for alle pengene.

Christian Seidel accelererer gennem fossen med kraftfulde powertag.

| 04-2019 51

LANGRENDSREJSER FOR FAMILIER OG VOKSNE Vi laver ture for begyndere og øvede, familier og voksne. Vi kan også skræddersy en tur til din klub.

TLF.: 20 33 00 33 • LÆS MERE PÅ SNEOGVAND.DK