Kano & Kajak # 3 2019

ET MAGASIN

Nr. 03 · August

2019

Deltagelse og præstation

LSE

ANMELDE

Mocke Racer PFD

Et skridt ad gangen

SIDE 30

SIDE 12

Otte måneder på vejen til IPP 4 SIDE 22

06

Aalborg Havkajak Klub Fokus på hygge

36

Glæden ved at sikre adgang til vandet

INSTRUKTØRSAMLING ∙ DET SKER ∙ ÅRSMØDE ∙ KORT & GODT www.kano-kajak.dk

46

Raketvidenskab for kajakroere

Indhold

Aalborg Havkajak Klub har siden start været en klub for alle, som har lyst til at indgå i et fællesskab omkring ture, motion og hygge.

06

06 Aalborg Havkajak Klub er for alle 10 Mors viste tænder…

12 Et skridt ad gangen 16 Margrete og Mini 18 Sne & Vand vil være kraftcenter for uddannelse på Sjælland 22 Otte måneder på vejen til IPP 4 28 Det sker 30 Mocke Racer PFD 33 Kursusprogram 2019 34 Instruktørsamling i Kerteminde 35 Gå ikke glip af Tour De Gudenaa 36 Glæden ved at sikre adgang til vandet i din kommune 40 Historien om en vinder/ A Winning Story 42 S amarbejde med Tryg giver unikke fordele til medlemmer

ANMELDE

LSE

Mocke Racer PFD SIDE 30

i dette

44 Flyt klubhuset til Skærbæk 46 Raketvidenskab for kajakroere 50 Er afroning nødvendigt?

40

Magasinet Kano & Kajak · Nr. 03 · August 2019

18

22

36

Sne & Vand vil være kraftcenter for uddannelse på Sjælland Rune Dahl Mortensen fortæller om sin kursusvirksomhed Sne & Vand.

Otte måneder på vejen til IPP 4 Nu kan du tage IPP 4 i havkajak som et kursusforløb over otte måneder.

Glæden ved at sikre adgang til vandet i din kommune Aktive i miljønetværket får både ny viden og mulighed for at besøge hemmelige naturperler.

Boganmeldelse

| 03-2019

3

LEDER

Udgiver Dansk Kano og Kajak Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 4329 1094

Kom og vær med

Åbningstid Hverdage 10-15 dkf@kano-kajak.dk www.kano-kajak.dk isnn 0900-8438

Vi er på vej mod efterår, men der er bestemt ingen grund til at lægge ro-tøjet væk endnu. Der er masser af nye og velkendte arrangementer på kalenderen. Mølleåens Blå Bånd, Surfsymposium i Klitmøller og Støt Brysterne. Bare for at nævne nogle stykker. Så kom og vær med.

Mange af jer kender Tour de Gudenaa-løbet den 7. september. De lange løb på 70 og 42 km er efterhånden klassikere. Men er du klar over, at der er et løb på 23 km?

Oplagt hvis man vil lære klubbens nye frigivne at pakke bådene og tage på tur. Oplagt uanset om man er til turkano eller kapkajak. Har du lyst til at prøve kræfter med slalom, så er der også mulighed for det. Læs mere om tilmelding og løb på side 35.

Nogle af jer har nok allerede datoen den 2. -3. november i kalenderen. Andre har nok ikke, for det er nyt, at vi holder Årsmøde om efteråret. Formatet er også nyt.

Traditionelt har vi på Årsmødet primært diskuteret konkrete lovforslag. Det nye format lægger blandt andet op til, at vi også drøfter retninger og intentioner – med bindende effekt for organisationen. Eller sagt på en anden måde. Det nye årsmøde er vores klubbers “folkemøde” og er en god blanding af indflydelse, aktivitet, nye idéer og fællesskab.

Vi i bestyrelsen glæder os allerede til mange gode debatter om, hvor vi skal hen med DKF, og vi håber at se rigtig mange af jer til Årsmødet. Meget gerne flere fra hver klub. Meget gerne nogle af jer, der endnu ikke har deltaget. Du kan læse mere om Årsmødet og det nye format på side 44.

Vi skal også allerede i gang med at planlægge næste år. Jeg håber, at I som sædvanligt vil bidrage. Allerede den 15. august sender vi en mail ud til alle bestyrelser, så alle har mulighed for at bidrage til vores fælles kalender, så der også næste år er masser af “kom og vær med”-aktiviteter.

Desværre er opstart af ombygningen af Danmarks Rostadion endnu en gang udskudt, mens myndighederne behandler ansøgninger. Det er derfor helt sikkert, at vi i 2021 holder VM på et festklædt Danmarks Rostadion i den nuværende udgave.

Derefter håber vi, at den også i hverdagen meget tiltrængte fornyelse går i gang.

Ansvarshavende Ole Tikjøb Formand, DKF ole.tikjoeb@kano-kajak.dk Kontaktperson DKF’s sekretariat Christian Jacobsen Direktør Tlf. 2081 5472 christian.jacobsen@kano-kajak.dk Redaktion Redaktør Lars Bo Nielsen Mobil 2123 8856 lars.bo@kano-kajak.dk redaktion@kano-kajak.dk Journalist Ann Kerol Mobil 4028 4296 ak@alkom.dk Faglig redaktør Anders Krintel Mobil 3190 0977 anders@krintel.dk Layout Mediegruppen Horsensvej 72 A 7100 Vejle Tlf. 7584 1200 www.mediegruppen.net Forsidefoto: Tue Olesen, Onadventure.dk Annoncer Vendemus ApS Frederiksgade 45, Baghuset, 1. sal 8000 Aarhus C Tlf. 7222 7080 kontakt@vendemus.dk

God læselyst og kom og vær med!

Tryk og distribution Aller Tryk Oplag 20.000 ex.

Distribution Postomdeles til klubber og medlemmer under DKF. Modtager du ikke bladet, ret henvendelse til din klub.

Miljø Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomstog FSC mærket trykkeri.

MG 13224

Tekst og fotos fra Magasinet Kano & Kajak må ikke gengives uden tilladelse fra DKF. Tips og kommentarer kan mailes til redaktion@kano-kajak.dk.

Ole Tikjøb, formand, DKF

Har du styr på din

førstehjælp?

Vi tilbyder alle typer af førstehjælpskurser inkl.

“Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport”.

Vores kursus lever op til DKF’s krav om førstehjælp til EPP 1-3 instruktører.

På vores kurser vil det altid være en fungerende ambulanceredder, der underviser.

Flere af vores instruktører har ligeledes erfaring fra kano & kajak og kan derfor planlægge kurset målrettet netop jeres behov.

Alle instruktørerne er selvfølgelig godkendte førstehjælpsinstruktører af Dansk Førstehjælpsråd.

Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport Kr. 7990,- ekskl. moms. pr. hold/ 16 prs.

For medlemsklubber og organisationer under Dansk Kano og Kajak Forbund tilbydes 10% på kursusprisen ved køb af et helt kursus med plads til 16 pers.

læs mere og bestil på

www.hjælptilliv.dk

info@hjaelptilliv.dk • tlf. 25331357 www.hjælptilliv.dk • CVR: 39012111

Maraton KLUB

AALBORG HAVKAJAK KLUB – TURE, MOTION OG HYGGE På knap fem år er Aalborg Havkajak Klub blevet en velorganiseret og populær klub for havkajakfolket i Aalborg og opland – i dag tæller klubben 150 medlemmer.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Ann Kerol

En kold februar dag i 2015 blev Aalborg Havkajak Klub etableret på en stiftende generalforsamling og startede med 40 medlemmer. Klubben havde da til huse i nogle containere placeret på en adresse tæt ved Aalborg Skudehavn, som ligger ved Limfjorden og Vestre Fjordpark.

Officielt blev klubben indviet den 18. april 2015, og siden da er det gået stærkt.

I dag er Aalborg Havkajak Klub en velorganiseret klub med omkring 150 medlemmer, som har til huse i Aalborgs nye maritime friluftsområde – Vestre Fjordpark – som blev indviet i 2017. Vestre 6

| 03-2019

Fjordpark er en renovering og udbygning af Aalborgs gamle friluftsbad.

Området er indrettet med plads til alle former for vandaktiviteter. Mellem friluftsbadet og Limfjorden er der indrettet alle former for faciliteter, så Aalborg Kommunes institutioner og foreninger har gode platforme at boltre sig på både i bassinerne på den ene side og fjorden på den anden. Og placeringen ud til Limfjorden med udsigt til øen Egholm, som ligger en kort rotur fra Vestre Fjordpark, er den helt perfekte og smukke placering for en havkajakklub.

Gode faciliteter Da Aalborg Havkajak Klub blev stiftet var projektet med Vestre Fjordpark allerede på tegnebrættet, og Aalborg Havkajak Klub var derfor ikke til at begynde med regnet med i planen. Men det fik arkitekten og tovholderne fra kommunen lavet om på.

Da Vestre Fjordpark blev indviet i 2017, var der således indrettet et depot til klubbens kajakker, som de nu benytter til opbevaring af deres grej og 18 klubkajakker samt plads til medlemmernes private kajakker. I år er klubben så gået et skridt videre.

Klub

Kajakklubberne i Aalborg Der er i alt 1033 medlemmer i de otte kajakklubber i Aalborg. Heraf er 721 medlemmer og fire kajakklubber medlem af DKF. Aalborg Havkajak Klub er en af samarbejdet i Bevæg dig for livet.

– I år har vi som et etårigt forsøg indgået en lejeaftale af områdets klubhusfaciliteter med klublokale, bad og køkken.

Lokalerne skal vi i princippet dele med alle kommunens institutioner og foreninger.

Men med den her aftale får vi nu mulighed for at lægge beslag på klubhuset i de perioder, hvor lokalerne ikke benyttes af andre, siger formand Birgitte Due Thompson.

Udover at kunne benytte de ledige stunder i klubhuset har bestyrelsen skrevet sig op som fast bruger af lokalerne hver onsdag og søndag året ud.

Det giver muligheder for bedre at kunne planlægge faste arrangementer med foredrag, hyggestunder med grill og andet socialt samvær samt ture og aktiviteter på vandet. Onsdag er fast klubdag og søndag indledes med morgenmad, hvor man kan komme og drikke kaffe, snakke og ro ture, hvis der er vejr til det.

Styr på medlemmerne Aalborg Havkajak Klub har siden start været en klub for alle, som har lyst til at indgå i et fællesskab omkring ture, motion og hygge. Klubben tager kun voksne medlemmer ind, så man skal være fyldt 17 år for at blive medlem. Derudover er det et krav, at man har gennemført IPP 2-kursus efter DKF´s standarder. Som nyt medlem kan man først ro på egen hånd, når man er friroet - 50 kilometer.

– Vi har ikke uddannet vores egne instruktører, men vi har derimod et meget tæt og godt samarbejde med OnAdventures Tue Olesen, som vi hyrer ind, når vi har brug for at uddanne vores medlemmer.

Senest har han undervist et hold som turledere, forklarer Birgitte Due Thompson.

Aalborg Havkajak Klub er en klub, der gerne vil have styr på tingene, men uden for mange regler. Dog måtte klubben sidste år sande, at de ikke bare kunne tage nye medlemmer ind, uden at have en plan.

Der kom nemlig sidste år 65 medlemmer, som ville melde sig ind hen over sommeren.

– Vi blev enige om, at det var for stort et indtag af nye medlemmer på én gang.

Det lægger for stort beslag på både vores ressourcer og tid. Derfor har vi i år indrettet det sådan, at vi kun tager nye medlemmer ind i hold – 10 ad gangen – og at vi | 03-2019

7

Klub

Vi adskiller os fra de andre to Aalborg-klubber ved, at vi er en ren havkajakklub, som ikke satser på konkurrence.

Birgitte Due Thompson

maksimalt tager 30 nye medlemmer ind om året. Dog vil vi helst ikke overskride det niveau på omkring 150 medlemmer, som vi har i dag, lyder det fra formanden.

Alle nye medlemmer skal nu gennem et intromøde, hvor de får instrukser i, hvordan de skal agere i en klub.

– Vi ønsker ikke at lave for mange regler, men vi har oplevet, at det dog er nødvendigt at have nogle få regler, som nye medlemmer blive instrueret i. Vi arbejder på frivillighed og derfor er det vigtigt, at alle lige fra starten tager sin del af arbejdet med at få klubben til at køre, forklarer Birgitte Due Thompson.

Mange aktiviteter Aalborg Havkajak Klub er en klub for turroere og motionister, der gerne vil opleve den skønne natur på Limfjorden omkring Aalborg i et fællesskab – eller deltage i ture sammen med klubkammerater. Der arrangeres løbende ture med forskellig længde og forskellige udfordringer.

– Siden start har vi abonneret på rokort. dk, hvor alle vores medlemmer bliver registreret. Det samme er alle vores kajakker.

Platformen er også så smart, at vores medlemmer her kan arrangere ture med hinanden, forklarer Birgitte Due Thomson.

8

| 03-2019

Aalborg Havkajak Klub har fået flotte rammer i Vestre Fjordpark.

Derudover arrangerer klubben faste årlige ture – blandt andet en ren hyggetur til øen Egholm, som ligger i kort roafstand fra klubben. Her spises der muslingesuppe på shelterpladsen, som et af medlemmerne har stået for gennem alle årene. Der har i år været mandetur med stegt flæsk på øens restaurant, som pendent til kvindefrokosten, der holdes samme sted. Der arrangeres også fælles ture til andre egne af landet og sågar til udlandet.

– I år skal 15 medlemmer deltage i et havkajaktræf i Uddevalla i Sverige, og vi tager også 11 personer på telttur til Fur, hvor vi ror øen rundt.

Så fra at være en klub, der skulle arbejde sig op fra bunden, er Aalborg Havkajak Klub nu en velorganiseret og populær klub for havkajakfolket i Aalborg og opland – og klubben er et godt supplement til de to kajakklubber, der i forvejen findes i Aalborg.

– Vi adskiller os fra de andre to Aalborg-klubber ved, at vi er en ren havkajakklub, som ikke satser på konkurrence. Kun ture og socialt samvær. Her har vi åbenbart ramt et behov, og vi glæder os over, at vi kan samarbejde med de to andre klubber i Aalborg, når det byder sig, konkluderer Birgitte Due Thompson.

LØRDAG D. 5. OKTOBER STØT BRYSTERNE!

KANO OG KAJAKKLUBEN NORD KANO OG KAJAKKLUBBEN GUDENAA TILMELDING: www.kanokajakkurser.dk senest søndag d.22. september 2019 Startgebyr: kr. 375,Efteranmeldelse på dagen kr. 250,- (ingen trøje)

INSPIRATION

Mors viste tænder…

Det, som skulle være en hyggetur rundt om Mors, blev for Alex, Aalborg Havkajak Klub, og Jesper fra Holstebro, en styrkeprøve mod vejr og vind samt en hård kamp mod gummiarme. Men de havde det sjovt.

Tekst: Ann Kerol | Foto: Alex Haarsløv

Alex Haarsløv fra Aalborg Havkajak Klub og Jesper Vøbbe fra Holstebro brugte mange timer sidste vinter på at planlægge den store tur Mors Rundt med start den 16. juni i år, men turen blev ikke helt som planlagt – vejrguderne ville det anderledes.

Som planlagt roede de to turkammerater ud fra Feggersund med kurs mod Ejerslev Havn.

– På den første dag kom vi forbi noget helt fantastisk kystlandskab og vejret var da også nogenlunde med os på den første dag. Så vi var trætte, men i godt humør, da vi slog teltet op den første nat. Dog skulle resten af turen vise sig at blive en tur i strid modvind og med masser af strøm, regn og rusk, fortæller han.

10

| 03-2019

Næste dag stod de op til blæsevejr og høj sø samt modvind på turen videre. Øv.

De roede 30 kilometer over Dråby Vig og det var hårdt.

– Men på et tidspunkt stødte vi ind i nogle kvindelige roere fra Nykøbing Roklub, som inviterede os med til deres klub i Nykøbing Havn. Her fik vi lidt at spise, noget kaffe og et hvil, fortæller Alex.

Men vejret var tiltagende dårligt. Det blæste op, så Alex og Jesper kom først derfra kl. 15. Da roede de til Nykøbing Tange, hvor de på en sandtange stødte på turens første – og eneste – sæl. Her ventede de på bedre vejr i fire timer og roede så over Sallingsund til en shelterplads mellem Sallingsundbroen og Sillerslev Havn, hvor de overnattede.

– Jeg havde en bekendt som boede i Villerslev, og han kom forbi med lidt whisky og noget mad, som vi spiste ved 21-tiden.

Vi kom først i seng ved et-tiden om natten.

Vi sov ikke i shelteret, men i vores telte.

For vi var ved at blive ædt op af myg. Det hjalp dog, da min ven fra Sillerslev kom, for han havde også noget effektivt myggespray med sig, fortæller Alex.

Måske på grund af lidt for meget whisky i kaffen og den hårde tur på vandet dagen i forvejen, kom de først afsted klokken 10 på den tredje dag. Da gik turen til Sillerslev Havn, hvor der skulle fyldes vand i dunkene.

– I Sillerslev havde vi det mest fantastiske vejr med roligt vand, så vi troede det blev en god dag. Men vi blev skuffet, da vi

Inspiration

kom ud fra havnen. Da stødte vi ind i stiv modvind og stærk strøm. Så vi kæmpede os ned til den sydligste spids af Mors, hvor vi spiste frokost og gjorde holdt, fortæller Alex videre: – Vejret blev bare værre og værre, så vi besluttede at liste os over dæmningen ved Agerø for at spare tid. Vi kæmpede os frem til Visby Bredning og Næssund, hvor der var et shelter vi kunne overnatte i. Der var ikke toilet på pladsen, men vi kunne låne toilettet på færgelejet lige ved siden af shelter-pladsen. Her kunne vi også købe nogle Thy-øl, som vi drak med stor fornøjelse – og dem faldt vi i søvn til.

– Da vi vågnede på fjerdedagen, var planen at ro til Vilsund, men nu var vejret da helt dårligt, og vi kunne se på vejrudsigten, at der var noget rigtigt grimt vejr på vej. Så vi besluttede at stoppe turen her og ringe til min kone, som kom og hentede os i bil. Nu skulle vi hjem, siger Alex.

Og hvad er læren så af sådan en tur med dårligt vejr, gummiarme efter at have roet 79 kilometer i strid mod- og sidevind og i farvand med strøm flere steder.

– Jo. Vi havde det skide sjovt. Vi tog det for, hvad det var. En rigtig hyggelig mande-hørmetur. Og selvom vi ikke nåede rundt om øen som planlagt, så kan jeg kun anbefale andre at tage turen. Man lærer

en masse om sin egen teknik i havkajakken, man bliver rystet godt sammen som venner – og så oplever man en masse skøn natur, hvis man prøver turen rundt om Mors. Og vejret, det er vi jo ikke herrer over, lyder anbefalingen fra Alex.

Dog havde det da været rart, hvis han hjemme i klubben kunne prale af, at de havde taget turen hele vejen rundt som planlagt – men Mors bed fra sig.

– Men hvem ved. Måske prøver vi igen næste år, og så kan vi jo se, om der er flere, der vil med, lyder opfordringen fra Alex, der nu har forsøgt at tage turen rundt om Mors hele to gange. Så måske bliver næste år lykkens tredje gang.

Jo. Vi havde det skide sjovt. Vi tog det for, hvad det var. En rigtig hyggelig mande-hørmetur. Og selvom vi ikke nåede rundt om øen som planlagt, så kan jeg kun anbefale andre at tage turen.

Alex Haarsløv

| 03-2019

11

spsykologi

SPORTSPSYKOLO

GI

Et skridt ad Som aktive kajakroere kan vi bruge mange af sportspsykologiens problemstillinger til at reflektere over, hvilke ambitioner vi selv har til vores sport.

gangen

Tekst: Lars Hector Koudal | Foto: Adobe Stock, Lars Bo og arkiv

Hvad enten det drejer sig om elite- eller breddeidræt, beskæftiger sportspsykologien sig overordnet med de psykologiske faktorer der har indvirkning på deltagelse og præstation i sporten og hvad der sker undervejs uanset hvilket niveau og hvilket resultat, der er efter udøvelsen.

Sådan definerer Nikolaj Bonde Korsgaard kort arbejdsområderne for en sportspsykolog. Jeg møder ham i hans hjem i det sydlige Aarhus.

– Især i de her år, hvor sundhedsbølgen er over os, så er det sundhedsmæssige også noget, der optager sportspsykologer foruden altså alt det fysiske, forklarer Nikolaj Korsgaard og fortsætter: 12

| 03-2019

– Mange sportspsykologer har også undervisningsopgaver, hvor vi for eksempel fokuserer på at støtte den enkeltes motivation til at komme i gang med at dyrke idræt, selvfølgelig med udgangspunkt i lyst og evner.

I den forbindelse har Nikolaj Korsgaard mange gange oplevet begejstringen hos et menneske, når pågældende pludselig mestrer en eller anden færdighed, som han ikke troede, han var i stand til at opnå.

– Det er vel det man kan kalde en “Aha-oplevelse", siger Nikolaj Korsgaard og betoner vigtigheden af, at man finder frem til en sportsaktivitet, som idrætsudøveren også synes er sjov, mens den står på.

At idræt også skal være fornøjelig er en vigtig drivkraft til at blive ved med at dyrke den, mener Nikolaj Korsgaard.

– Det er da helt i orden, at motivationen også omfatter ønsket om at blive tyndere, smukkere, stærkere eller få mere energi til hverdagen, men det må gerne være sjovt samtidig, tilføjer han.

Desværre ses det ofte, at især unge idrætsudøvere alt for hyppigt kun fokuserer på ting som status, præmier og opmærksomhed, og når så bøtten vender og de ikke længere er i “Top 10”, taber de interessen for sporten. At rykke ned i rækkerne kan for mange være en slem trussel mod det selvbillede, de har opbygget gennem årene.

Sportspsykologi

Det er træningsformer, der også giver den aktive mulighed for at slå flere fluer med et smæk, dels at få trænet og plejet kroppen dels at være med i et socialt fællesskab sammen med gode venner.

Nikolaj Korsgaard

Her kan sportspsykologen hjælpe med råd og vejledning til en fornuftig håndtering af krisen, fortæller Nikolaj Korsgaard.

Fællesskabet – Men det er måske heller ikke så mærkeligt, at nogle kommer i krise, når vi gang på gang, ikke mindst i medierne, bombarderes med præstationsmål, som netop de helt unge kan have svært ved at forholde sig kritisk til. På den måde er der en risiko for, at idrætsudøveren prøver at leve op til andres forventninger i stedet for bare at glæde sig over sportens værdi i sig selv, siger Nikolaj Korsgaard.

Heldigvis er der også andre tangenter at spille på inden for idræt, fortæller han og uddyber: – Tidligere var mange sportsgrene meget orienteret mod individuel træning og præstation, og det er der da mange som stadig er, især inden for eliteidrætten, men andre træningsformer, hvor man i højere grad er opmærksom på fællesskabet, er på vej frem.

– Det er træningsformer, der også giver den aktive mulighed for at slå flere fluer med et smæk, dels at få trænet og plejet kroppen dels at være med i et socialt fællesskab sammen med gode venner, og ofte kombineret med naturoplevelser. Det er måske netop derfor, at for eksempel havkajaksporten oplever en stor medlemsfremgang i disse år.

Løft energiniveauet Det er ikke kun det fysiske niveau, der får et løft, når du dyrker idræt, andre faktorer er også i spil, forklarer Nikolaj Korsgaard.

– Din koncentrationsevne forbedres, og så bliver du også bedre til at huske. Du får

større “internal focus of control”, altså en fornemmelse af selv at have styr på, hvad der sker. Og igen, dit humør stiger da også.

Fra talrige undersøgelser ved man tillige, at motion reducerer spændinger både fysisk og psykisk.

Som klinisk psykolog har Nikolaj Korsgaard haft mange mennesker med udbrændthed, depression og angst i behandling og har mange gange set, at de mildere former for disse lidelser kan afhjælpes ved at motivere folk til at motionere.

– Tankevækkende, når man ser på forbruget af psykofarmaka i Danmark, siger Nikolaj Korsgaard.

Som meditation Der kan også være stor forskel på, hvilken sportsgren folk tiltrækkes af, fortæller Nikolaj Korsgaard og giver nogle eksempler: – Tag for eksempel skydning, her kræves der jo ikke den store fysik, men derimod en stor mental styrke, altså en høj grad af koncentration modsat eksempelvis roning eller svømning, der stiller større krav til fysisk styrke, naturligvis | 03-2019 13

Sportspsykologi

afhængigt af niveau. Nogle idrætsgrene, som for eksempel kajakroning, byder også på chancen for at opleve det, man kalder “flow”. Det vil sige, at du bliver nærmest et med situationen, fordi fornemmelsen for tid og rum nedtones eller forsvinder helt.

– Især indenfor kajakroning på motionistniveau er flow-oplevelsen relativ nem at opnå. Der er ikke det samme konkurrencepres som indenfor eliten og du skal ikke, som for eksempel en fodboldsspiller, stoppe op for at tage stilling til, hvordan løser jeg nu den her situation. Har du blot erfaringen og den tekniske og fysiske side af sagen er på plads, er betingelserne for at komme i flow optimale. Du skal nemlig finde balancen mellem det niveau, du aktuelt befinder dig på og dine kompetencer og evner. Og selv om du stadig er koncentreret, så mærker du også, at nu kører det sgu på skinner. Det kan godt sammenlignes med en meditativ tilstand, fortæller Nikolaj Korsgaard.

14

| 03-2019

Stort frafald For nogle kan det imidlertid være op ad bakke at komme i gang, siger Nikolaj Korsgaard. Flere undersøgelser viser nemlig, at især folk, der ikke har dyrket motion tidligere, har en stor frafaldsprocent. Efter seks måneder er der faldet omkring 50 procent fra og først efter en periode på omkring fem år kan man se, hvem der bliver hængende ved sporten.

Det kan der være mange forklaringer på, forklarer Nikolaj Korsgaard: – Vi kalder det hængekøje-effekten. I barndommen og ungdommen er deltagelse i en idrætsudøvelse relativ høj, mange børn og unge går til en eller flere idrætter, men frafaldet begynder at indtræde, når man stifter familie og får et arbejdsliv.

Heldigvis begynder mange igen at tage idrætten op, når for eksempel småbørnsfamilie-fasen er overstået, eller arbejdslivet har ændret sig til en pensionisttilværelse.

Fakta Nikolaj Bonde Korsgaard er cand.psych. og arbejder som selvstændig klinisk- og sportspsykolog i individuelle forløb. Desuden er han ekstern konsulent i Team Danmark og laver tillige en række kurser for DGI. Han arbejder for Dansk Automobilsports Union som konsulent, er foredrageholder og er tilknyttet talentudviklingen i den aarhusianske fodboldklub AGF.

Sportspsykologi

Flere undersøgelser viser nemlig, at især folk, der ikke har dyrket motion tidligere, har en stor frafaldsprocent.

Efter seks måneder er der faldet omkring 50 procent fra.

Nikolaj Korsgaard

(Om danskernes motions- og sportsvaner, og det gennemsnitlige antal år for eksempel kano/kajakudøvere har dyrket deres aktivitet sammenholdt med andre aktivitetstyper, kan man læse meget mere om i Idrættens Analyseinstituts publikation: ”Danskernes motions- og sportsvaner” fra 2016. red.)

Lær også af eliten – Vi kan populært sige, at vi som mennesker ofte er på to kanaler samtidig, siger Nikolaj Korsgaard og fortsætter: – Vi kan på den ene kanal være oplevende, umiddelbare, handlende, legende og eksperimenterende, mens vi på den anden kan være vurderende, fortolkende, dømmende/ fordømmende, rationaliserende og analyserende. Der kan derfor let opstå en konflikt mellem de to kanaler, mellem legen og en mere formålsbestemt tilgang til sportsudøvelsen.

Her kan sportspsykologen hjælpe idrætsudøveren med at afklare, hvor det kan være mest hensigtsmæssigt at fokusere, hvad enten det drejer sig om bredde- eller eliteidræt.

– Her kan vi godt tage ved lære af eliteidrætten, som er dygtige til at bevare fokus på situationen her og nu, og som også er gode til at sætte sig overordnede mål og at nå dem via delmål. Det gælder på såvel proces- som præstationssiden. Det kan også være en god idé for motionisten. Tag et skridt ad gangen og gør dit bedste her og nu, slutter Nikolaj Bonde Korsgaard.

VI FORHANDLER Kanoer og kajakker fra Vajda Padler, pagajer og udstyr fra Braca

kajak-sport.dk facebook.com/KajakSport T +45 2142 1011 info@kajak-sport.dk

| 03-2019 15

& unge

KLUMME

KLUMME

Margrete og Mini

Tekst: Anders Krintel | Foto: Søren Manscher

Ude på Vejle Fjord ror en lille vennesæl dame rundt. Hendes rostil er svær at beskrive, så jeg vil nøjes med at kalde den løjerlig, omend den fungerer og gør, at man kan kende hende på endog meget lang afstand.

Margrete, som hun hedder, ror ret konsekvent over 5000 km om året. I al slags vejr og altid i et malende men

16

| 03-2019

lidt hektisk tråd. Man forstår, at der er noget, hun skal nå. Som en lille boksende kænguru på en blanding af økologisk rørsukker og stærk kaffe kværner hun afsted derude på fjorden.

Nuvel. Man taler ikke om en dames alder, men det er over 70 år siden, at hun kom til verden, og desto mere imponerende, synes jeg, trænings-

mængden er. Jeg havde selv engang nogle år, hvor jeg kom over 5000, så jeg ved, hvor meget vi taler om.

Sådan ca. 100 km om ugen og helst 15 om dagen. Det er meget, og det er hver dag hele året rundt – også d. 24. december.

Oftest ror Margrete alene om morgenen, hvor vejret er bedst. Det er

Klumme

Når man ror meget på det samme vand meget tit, er det som om man bliver en del af naturens gang.

Man fornemmer, at man bliver en del af vandets åndedræt.

som om sjælen lige skal morgenrenses, så hun er klar til resten af dagen, som i øvrigt ofte byder på al mulig anden sport også.

Så mødes hun med sin elskede lille juniorturbåd sådan ved 7-tiden eller måske lidt før og stævner ud.

Ud langs sydsiden af Vejle Fjord. Hun skal lige sige stille godmorgen til fjorden. Vække den forsigtigt uden at

larme for meget. Når man ror meget på det samme vand meget tit, er det som om man bliver en del af naturens gang. Man fornemmer, at man bliver en del af vandets åndedræt. Isfuglene bliver sidende længere tid på grenen inden de flyver og svanerne gider til sidst ikke flytte sig. Og når man har været en del af morgenritualet længe nok, er det nogle gange som om, mågerne eller gravænderne nærmest forventer, at man lige giver grønt lys til, at dagen kan gå i gang. Der hviler en stille fin poesi over det, som kun os kano- og kajakroere kender til. Men I ved jo garanteret nøjagtigt, hvad jeg mener.

Vores 7,5-kilometermærke er en smuk stor sten ude i vandet, der engang for mange år siden blev skyllet ned fra istidsskrænten. I perioder, og netop ofte om morgenen, ligger der en sæl og sover på den. Den hedder Mini, og den og Margrete har et eller andet særligt sammen. Jeg har ikke set dem sidde derude og snakke fornuft på sælsprog med hinanden, men hun fortæller levende og længe om, hvordan den gennem vinteren blev vant til hendes selskab og om, hvordan hun kunne komme helt tæt på. Ja, den hedder Mini fordi, der skam er flere sæler i fjorden, og denne er den lille, siger hun. Og hun taler til den. Sådan lidt beroligende som man

selvfølgelig taler til søde små sæler.

Margrete beretter om, hvordan Mini efterhånden er så tam, at den nogen gange svømmer helt hen til hendes kajak og kigger nysgerrigt på hende.

Præcis på den måde som sæler jo kigger på venlige damer i små kajakker. Ja, og flere gange har den ligefrem slået følge, og er svømmet lidt med hende på tur.

Om mange år vil jeg være ligesom Margrete. Jeg vil også ånde i takt med fjorden og vække den med lyden fra min pagaj hver eneste morgen. Jeg vil også have tid til at blive venner med en sæl. Den dag jeg begynder at snakke med en sæl, er jeg ikke blevet gak. Nej, så tror jeg, at det er fordi, der er blevet ro i mit hoved. Så er jeg blevet ét med fjordens stilhed og 5000 kilometer er blot, hvad jeg ror, når jeg bare i almindelighed skal passe min særlige plads der på vandet.

Lige for tiden er Mini vist ude at føjte, som unge sæler jo nok har for vane. Den er svømmet på et længere togt, og ligger ikke hver morgen og venter, men det stopper ikke Margrete.

Hun ror fortsat forbi hver morgen og passer SIN plads dér i fjordens morgenrutine og dens puls. En dag til efteråret, så ligger Mini der nok igen og siger hej, og så går dagligdagen videre på den helt rigtige måde ude langs sydsiden.

| 03-2019 17

VIRKSOMHED

Sne & Vand vil være kraftcenter for uddannelse på Sjælland På fem år har Sne & Vand med base ved Esrum Sø - for enden af slotsparken i Fredensborg - udviklet sig til helårlig kursusvirksomhed og registreret rejsebureau.

Tekst: Lars Bo | Foto: Sne & Vand

Et kursus i rulleski såede kimen til selvstændig kursusvirksomhed, og Sne fik tilføjet & Vand, da familien sommeren efter fik lyst til en kanotur på Esrum Sø.– Her fandt jeg ud af, at det var muligt at overtage bådhuset med kanoudlejning, forklarer Rune Dahl Mortensen om begivenheden, der for fem år siden blev 18

| 03-2019

starten på egen kursusvirksomhed, Sne & Vand, ved Esrum Sø i Fredensborg.

I kano- og kajakkredse er Rune Dahl Mortensen et kendt ansigt, ikke mindst for sit seks år lange arbejde i Dansk Kano og Kajak Forbund, hvor han var uddannelseskonsulent og projektleder i forbindelse med implementeringen af EPP og IPP i Danmark.

Men en livslang interesse og erfaring for at lave aktiviteter udendørs – i både kano, kajak og på ski – førte ham til at forlade forbundet for i stedet at udleve drømmen om egen kursusvirksomhed.

– Der kom hurtigt en masse havkajakker til i bådhuset, for min store plan er at opbygge et kraftcenter for uddannelse på

Virksomhed

Sjælland med indtil videre primært fokus på havkajak og kano. Med et kraftcenter menes, at vi udbyder alt, man kan have brug for indenfor IPP-niveauerne og instruktøruddannelserne. Derfor har vi mange nye roere på frigivelseskurser, men de senere år er vi også for alvor kommet i gang med uddannelse af instruktører.

Instruktør-kursisterne kommer fra klubberne i København og Sjælland, men vi laver også personalekurser for skolelærere og pædagoger samt for individuelle, der bare synes, det kunne være sjovt at tage et kursus. Senest er vi så småt gået i gang med SUP, siger Rune Dahl Mortensen, der har en kandidat i pædagogik og idræt og derfor tænker uddannelse og læring ind i alt, hvad Sne & Vand tilbyder.

Min store plan er at opbygge et kraftcenter for uddannelse på Sjælland med indtil videre primært fokus på havkajak og kano.

Rune Dahl Mortensen

Outdoor-univers For, som ovennævnt, var det et kursus i rulleski, der lagde fundamentet, og ski har været på programmet siden.

– Samtidig med mine første kurser i havkajak begyndte jeg at planlægge langrendsture i Norge, da jeg godt vidste, at sommeren ville slutte på et tidspunkt og pengene også, hvis jeg ikke fandt på et eller andet i vinterperioden. Så den

| 03-2019 19

Virksomhed

efterfølgende vinter lavede jeg den første langrendstur til Norge, og siden da udviklede aktiviteterne sig så meget, at min kone Tine kom med i Sne & Vand for tre år siden. Nu er vi så to fastansatte i Sne & Vand plus en lang række freelance instruktører, som vi henter ind til alle mulige opgaver, siger Rune Dahl Mortensen.

De aktiviteter, Sne & Vand udbyder, kan man følge på hjemmesiden og på Facebook. Desuden er Sne & Vand blevet et registreret rejsebureau.

– Overordnet handler det om, at vi prøver vi at skabe et outdoor-univers, hvis man godt kan lide sport og aktivitet i det fri - både i hverdagen, fritiden og på ferien, med familien eller sig selv. Om sommeren kan man komme forbi og leje en kajak, tage et kursus og få mulighed for at blive en del af vores kajakfællesskab her. Det fællesskab kan man senere tage et skridt videre med en kajakrejse til Sardinien, og når det bliver vinter tage på skitur med familien. Ud over langrend har vi fjeldskiløb, snesko og vandreture samt fra kommende vinter også alpin ski på programmet. Alle rejser og ture er for grupper, så der er fokus på det gode fællesskab og på at knytte netværk, men også på, at man kommer 20

| 03-2019

hjem med en eller anden form for læring og en fornemmelse af udvikling i den disciplin, man har tilmeldt sig, forklarer Rune Dahl Mortensen.

Hovedaktiviteten for Sne & Vand ligger dog fortsat om sommeren.

– Vores største styrke er uddannelserne indenfor kano og kajak, og med instruktøruddannelserne er vi kommet et stort skridt videre med vores målsætning om at være det kraftcenter for uddannelse, hvor klubberne på Sjælland og i København søger hen, siger Rune Dahl Mortensen.

Læs mere på sneogvand.dk

Om sommeren kan man komme forbi og leje en kajak, tage et kursus og få mulighed for at blive en del af vores kajakfællesskab her.

Rune Dahl Mortensen

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Kort & godt Vidste du at… …når nye medlemmer accepterer at være oprettet i Ipaddle, så sender vi dem et link til Årsmagasinet 2019.

Download Sejlsikkert APP’en • Tracking af din rute: Din position kan blive tracket løbende undervejs på din rotur, og indberettet til SafeTrx systemet.

• Du kan med et enkelt tryk i den nye Sejlsikkert App slå alarm i tilfælde af at du kommer i problemer på havet.

Sammen med alarmen vil redningstjenesten kunne se sporet for din rute, og derfor er chancerne for at få hjælp øget væsentligt.

• Strøm- og vindprognoser op til 48 timer frem, som er let at navigere i • Information om planlagte skydeøvelser på havet • Farvandsadvarsler • Efterretninger for søfarende Download Appen: www.respektforvand.dk/videnog-materialer/apps

Gratis søkort - hvordan finder jeg dem?

Flere har spurgt om, hvor Eniros gratis søkort er.

Du finder det på www/map.krak.dk > Vælg hybrid >søkort.

Du kan også downloade en App på www.eniro.se/mobil (vælg eniro på sjön).

NB: Geodatastyrelsen skriver: Kortløsningen må ikke bruges til navigation, men skal ses som en hjælp i forhold til planlægning af sejlads og generel orientering til søs. | 03-2019 21

KURSER

Pilotkursus

Otte måneder på vejen til IPP 4

I samarbejde med DKF har de private udbydere Sne & Vand samt OnAdventure.dk gennemført et pilotprojekt på IPP 4-niveau i havkajak.

Tekst: Lars Bo | Foto: Rune Dahl Mortensen og Tue Olesen

22

| 03-2019

Den helt traditionelle måde at gennemføre et kursus på strækker sig normalt over en weekend med efterfølgende prøve et stykke tid efter.

Derimod er et kursus med indbygget prøve over et forløb på hele otte måneder et helt nyt format, som de to Instruktør 3, Rune Dahl Mortensen fra Sne & Vand og

Tue Olesen fra OnAdventure.dk, netop har afprøvet, som et pilotprojekt på IPP 4niveau i havkajak i samarbejde med DKF. – Både Tue og jeg har mange års erfaring i at undervise på IPP 4-niveau, så derfor snakkede vi sammen om, at det kunne være sjovt at udbyde det gennem vores respektive kursusvirksomheder.

Kurser

Motivationen var i top under kurset.

Vi har taget kursisterne i hånden fra dag 1 og ført dem frem mod IPP 4-prøven – og vores oplevelse har været, at kursisterne har været glade for det nye format.

Derfor henvendte vi os til DKF med et oplæg på et pilotprojekt, siger Rune Dahl Mortensen.

Oplægget til DKF var samtidig et kursus i et helt nyt format, hvor undervisningen og prøve i forhold til normale IPP 4-kurser, var pakket ind i forskellige kursusgange fordelt over otte måneder og med indlagte opgaver mellem de forskellige kursusgange.

Kurset startede i september sidste år og sluttede med prøve i maj.

– Vi har taget kursisterne i hånden fra dag 1 og ført dem frem mod IPP 4-prøven – og vores oplevelse har været, at kursisterne har været glade for det nye format.

IPP 4-niveauet kræver, at man kommer rigtig meget ud i IPP 4-forhold og træner for at opbygge rutine med at være i bølger, lave redninger og holde overblik over gruppen. Den rutine kan være svær at få, hvis man kun har taget et weekendkursus og kommer tilbage til en klub, hvor man ikke har nogen at træne med, fordi ingen andre i klubben har samme niveau, ønsker og mål, forklarer Rune Dahl Mortensen.

Syv af 10 bestod De 10 kursister på pilotprojektet kom fra hele landet, og ud over at samles til fælles undervisning og træning hen over forløbet, lavede Rune Dahl Mortensen og Tue Olesen et forum på nettet med plads til erfaringsudveksling, spørgsmål, feedback og løbende opgaver.

– På den måde fik vi skabt et stort træningsfællesskab, hvor kursisterne selv var med til at holde hinanden til ilden for sammen at arbejde sig frem mod IPP 4-niveauet. På den måde har alle også udviklet sig på en anden måde end gennem et traditionelt kursus, siger Rune Dahl Mortensen.

I maj sluttede kurset med prøve, hvor syv af de 10 kursister bestod.

– Det er vi overordnet godt tilfredse med, siger Rune Dahl Mortensen.

Blandt kursisterne var efterskolelærer Kenneth Hald fra Struer.

– Kursets format med det lange forløb gjorde, at jeg fik mere læring på et højere niveau, end jeg havde forventet i forhold

Rune Dahl Mortensen

| 03-2019 23

Kurser

Rune og Tue er ikke bare dygtige undervisere, de er også dygtige kajakroere, så selv om man kom på kurset med en opfattelse af at kunne mange ting i kajak, og IPP 4 måske ikke var det sværeste i verden at forestille sig, så formåede de hele tiden at skrue op for niveauet.

til et almindeligt weekendkursus. Samtidig var jeg rigtig glad for den løbende feedback i hele perioden, siger han og fortsætter: – Rune og Tue er ikke bare dygtige undervisere, de er også dygtige kajakroere, så selv om man kom på kurset med en opfattelse af at kunne mange ting i kajak, og IPP 4 måske ikke var det sværeste i verden at forestille sig, så formåede de hele tiden at skrue op for niveauet, så hele kurset holdt meget højt niveau.

Efter en evaluering sammen med DKF´s uddannelseskonsulent Casper Licht og næstformand Bolette Fokdal, har forbundet nikket ja til, at Rune Dahl Mortensen og Tue Olesen prøver formatet af igen med et nyt kursus, som starter til september og har plads til 10 deltagere.

Den fælles træning betød meget for kursisterne.

24

| 03-2019

Kurser

 Erhvervsrejser  Grupperejser  Sportsrejser  Ferierejser Gartnerivej 11  7500 Holstebro  Tlf. 9740 4311  holstebrorejsecenter.dk | 03-2019 25

SF flydebroer til kano - kajak og roning - fra Svenska FlytBlock med trædæk - stor stabilitet - moduler 2.4 x 6.4m - opdrift 1500kg pr. modul - vægt 430kg pr. modul - lav flydehøjde - 20cm - tilbehør & forankring - katalog - www.nbcmarine.dk

 tlf. 49 17 00 72

-

www.nbcmarine.dk

-

info@nbcmarine.dk

EasyFloat flydebroer til kano ‐ kajak og roning

‐ fra Svenske EasyFloat i aluminium

‐ stor stabilitet ‐ modulopbygget ‐ stor opdrift ca. 145 kg pr. m² ‐ vejer halvdelen af traditionelle flydebroer ‐ lav flydehøjde ‐ 20cm ‐ tilbehør & forankring ‐ katalog ‐ www.nbcmarine.dk

NBC Marine

tlf. 49 17 00 72 ‐ www.nbcmarine.dk ‐ info@nbcmarine.dk

DET SKER

Indsendt af arrangørerne:

Det sker August 2019

Tilmelding: Tjek arrangørens eller arrangementets hjemmeside.

AUGUST UNM Dato: 10. august - 11. august Sted: Jönköbing, Sverige Arrangør: ECA WWW: jonkopingskanotklubb.se

Vordingborg Kajaktrim Dato: 18. august Sted: Vordingborg Ro- og Kajakklub WWW: vo-roklub.dk

DT4 Kajakpolo Dato: 10. august WWW: facebook.com/>Danmarksturneringenikajakpolo

VM-senior, Sprint (OL-kval) Dato: 21. august - 25. august Sted: Szeged, Ungarn Arrangør: ICF WWW: canoeicf.com

Thurø Rundt Dato: 11. august Sted: Svendborg Kajakklub WWW: svendborg-kajakklub.dk

Kanojak Trim Dato: 24. august Sted: Kajaklubben Esrum Sø WWW: kkes.dk

Kajakmand Dato: 15. august Sted: Vallensbæk Kano Kajak Club WWW: vkkc.dk

Kronborgløbet Dato: 24. august Sted: Kajak Klubben Krogen WWW: kajakklubben-krogen.dk

DM Havkajak, teknik og rul Dato: 17. - 18. august Sted: Kajakhotellet, København WWW: kano-kajak.org/ kalender-3/ Vendelboløbet 2019 Dato: 17. august Sted: Aalborg Kajak Klub WWW: aalborgkajakklub.dk

Lejre Havkajak Symposium Dato: 24. august - 25. august Sted: Lejre Kajakklub WWW: kano-kajak.org EM kajakpolo Dato: 26. august - 1. september Sted: Coimbra, Portugal Arrangør: ECA WWW: canoe-europe.org DKF Q-Camp Dato: 30. august - 1. september WWW: kano-kajak.org

28

| 03-2019

X165 ENGINEERED

X165 ENGINEERED SUMMER 2019

X165 Engineered is a lightweight and breathable multipurpose running shoe featuring X-Support System with no-sew synthetic cables that provide a perfect balance between support and flexibility for a natural stride.

Comes with woven synthetic upper in engineered mesh for enhanced breathability, flexibility and durability.

Vejl. kr. 1.300,- inkl. moms

@craftsportsweardk | www.craftsportswear.com

ANMELDELSE

Anmeldelse

Mocke Racer PFD Topklassevest fra Max-Kayak Tekst: Anders Krintel | Foto: Anders Krintel

Langsomt, men sikkert, vokser surfski-disciplinen frem, og vi har herhjemme fået vores egen surfskicup, og der er kommet surfski på listen over DM’er.

Senest deltog over 40 roere i Bellevue Ocean Race i Klampenborg, og DKF’s lånepakker er eftertragtede. Surfskironing foregår oftest langt fra land og stiller derfor endog meget store krav til sikkerhed. Dette betyder også, at der ros med vest. Normalt ror mange kajakroere kun med vest om vinteren, hvorfor der ikke altid er tænkt over, om vesten overhovedet er brugbar om sommeren. Her tænker jeg mest på, at en traditionel vest ofte er meget varm at have på.

30

| 02-2019

I Sydafrika er surfski en kæmpesport, og en af de tidligere helt store stjerner, Dawid Mocke, satte sig for år tilbage for at udvikle den perfekte vest til formålet.

Kravene var en behagelig vest, med højest mulig sikkerhed.

Høj komfort Lad os starte med pasformen. Moskevesten fås i tre størrelser (den viste er en størrelse ML med en opdrift på 60N) og den sidder aldeles fremragende. Dens justerbare skulderstropper er forsynet med polstringer, og den har to glidespænder i hver side. Nogen ville måske savne klikspænder, men jeg vænnede mig hurtigt

til, at vesten skal trækkes over hovedet og spændes og løsnes i siderne hver gang.

Jeg har prøvet andre veste, der også sidder godt, men især konstruktionen med flydeklodserne og de kanaler der derved opstår, giver en rigtig god ventilation, og så er vi tilbage ved, at vesten er egnet til roning om sommeren i varmt vejr. Samtidigt gør klodserne vesten meget smidig, så den nemt tilpasser sig ens figur. Vores klubtræner mente, at han nok ville komme til at bruge vesten med vrangen udad, fordi klodserne ligger, så det ligner en ”sixpack”. Netstoffet, som vesten er syet i, gør ikke kun vesten let, det gør også, at den er behagelig at have på imod bar

Anmeldelse

hud, da nettet giver minimal berøring og maksimal ventilation.

Plads til væske Vestens lommer er blandt andet tiltænkt drikkeposer eller sugerørsflasker, og det var således helt uproblematisk at stoppe selve væskeposen fra mit platypusdrikkesystem ned i ryglommen. Hen over vestens skuldre er der i hver side tre tværgående stropper, hvor det var nemt at trække slangen gennem, og endeligt er der en velkrostrop øverst foran, hvor slangen kan fæstnes – eller hvor sugerøret kan fæstnes, i fald man benytter en flaske foran. Jeg testede med 1,5 liter vand på ryggen, og der var en lille tendens til, man følte, at vesten tiltede lidt bagud grundet vægten fra vandposen, men ikke noget problematisk.

Der er masser af kano- og kajakløb, hvor det kan være en kæmpe fordel at væsken kan være direkte i vesten. Ofte ror vi uden vest, men det er ikke svært at forestille sig vestepåbud i dårligt vejr til Amager Strandpark, Ry K2 Mix, DM Maraton eller andre større løb med overbæringer.

Det er altid en kluntet løsning med en drikkerygsæk uden på en svømmevest, og nærmest håbløst, at have sit drikkesystem liggende i båden, når der er overbæringer.

Dette løser mockevesten på glimrende vis.

eller sorte veste. Det kan kun være en fordel, at en vest lyser mest muligt op. Hen over skulderstropperne er der ydermere seks reflekser, der burde være endnu en fordel i mørke. Det er heldigvis alment, at man i surfski SKAL medbringe både mobiltelefon OG nødblus. Begge dele er der plads til i vestens forlomme – ja, og der kan garanteret også være plads til en gel eller til solbrillerne.

Sikkerheden i top Det er åbenlyst, at vestens hysteriske farve er et sikkerhedselement i sig selv. Det er i min optik direkte stupidt at lave mørkeblå, mørkegrønne

Vesten justeres med to glidespænder i hver side.

Hen over skulderstropperne er der ydermere seks reflekser, der burde være endnu en fordel i mørke.

| 03-2019 31

Anmeldelse

Dens justerbare skulder stropper er forsynet med polstringer, og den har to glidespænder i hver side.

Jeg har ikke før set, at det internationale kano- og kajakforbund, ICF, ligefrem har godkendt sikkerhedsudstyr, men denne vest er forsynet med et ”godkendt af ICF”-mærke.

En veninde påpegede dog, at vesten burde have været forsynet med en signalfløjte, hvilket jeg kun kan give hende ret i.

Jeg testede naturligvis vesten i vandet, og den er ganske fin at svømme i. MEN den er aldeles vanskelig at tage ordentligt på i vandet. Det bliver simpelthen svært både at finde, og nå glidespænderne i siden, hvilket blot understreger, at det er en vest, man skal bære og ikke have liggende bag i båden.

Det er en god idé, at prøve en vest til 950 kroner inden køb, men finder du dig til rette i Mocke Racer PFD, får du en topklassevest, der sidder fremragende, har tårnhøj sikkerhedsfaktor, og så er der intet metal nogen steder, som kan tære.

Du kan læse en masse mere om vesten på mockepaddling.com, og herhjemme fås den hos max-kayak.dk, hvor man også altid kan købe verdens bedste rohandsker, eller øvrigt fedt udstyr i Max’ eget brand, ”Padler”.

Max-kayak har i øvrigt i mange år handlet med udstyr fra netop Sydafrika, og hans Knysna-pagajer vil mange kende som prisvenlige udmærkede pagajer.

32

| 03-2019

KU

RSUS White Surfkajak Byggeri Water

Kursusprogram 2019

KURSUS

Skal du på kursus i 2019? Fandt du ikke, hvad du søgte, så er der flere kurser på kano-kajak.org/kursus

KAP/TUR/FITNESS/TOURING – KURSER & PRØVER KURSUS

START

SLUT

STED

GRUPPE

Instruktør 2 Kursus

17-08-2019

18-08-2019

Kalundborg Roklub

Tur/kap

IPP3 Kursus

17-08-2019

18-08-2019

Odense Kajakklub

Touring/tur

Instruktør 1 Kursus

24-08-2019

25-08-2019

Skanderborg Vandrehjem

Tur/kap

Instruktør 2 Kursus

24-08-2019

25-08-2019

Skanderborg Vandrehjem

Tur/kap

IPP3 Kursus

31-08-2019

01-09-2019

Hvidovre

Fitness/kap

SUP – KURSER & PRØVER KURSUS

DATO

SLUT

STED

IPP2 Kursus

10-08-2019

11-08-2019

Kolding

Suppleringskursus

17-08-2019

18-08-2019

Kalundborg Roklub

IPP2 Kursus

24-08-2019

25-08-2019

VEST

Instruktør 2 Kursus

31-08-2019

01-09-2019

Kalundborg Roklub

DATO

SLUT

STED

HAV – KURSER & PRØVER KURSUS Instruktør 2 Kursus

10-08-2019

11-08-2019

Silkeborg

Instruktør 2 Prøve

16-08-2019

16-08-2019

Aarhus

Instruktør 2 Kursus

19-08-2019

14-11-2019

Nordjylland

IPP3 Kursus

24-08-2019

25-08-2019

Kerteminde Kajakklub

| 03-2019 33

LING INSTRUKTØRSAM

Instruktørsamling i Kerteminde Tekst: Lars Bo | Foto: Lars Bo

Vejrguderne var vistnok mildere stemt søndag, da samlingen sluttede, men lørdag morgen, da magasinets udsendte dukkede op i Kerteminde for at tage temperaturen på årets DKF Instruktørsamling, sendte selvsamme guder termometeret helt i bund med sølle tre-fire plusgrader.

– Lige lovlig til den friske side, smilede uddannelseskonsulent Casper Licht, mens han hjalp de sidste surfski på vandet.

Forinden var deltagerne blevet varmet op med morgenkaffe og orientering om dagens program i kajakklubbens lokaler, og efterfølgende samledes de både inde og ude på de valgte aktiviteter eller workshops.

34

| 03-2019

Gråt skæg På marinaen stod havkajakker tålmodigt på række, mens deltagerne udvekslede viden og erfaringer om alt mellem himmel og Kerteminde.

Mange med gråt skæg og ditto hår, som var de født ind i sporten dengang, hvor kajakproducenternes salgsbrochurer var i sort-hvid.

Otte-ti år viste erfaringen sig at være for både dem med og uden gråt hår, da den unge instruktør kaldte til samling for indledningsvis at lære deltagerne lidt bedre at kende.

– Så er vi kommet ind i sporten på nogenlunde samme tidspunkt, smilede han.

Bevægede man sig rundt fik man hurtigt fornemmelsen af den mangfoldig-

hed, instruktørsamlingen rummede med workshops og morgenaktiviteter, som SUP og surfski, fitness og træning i kajakken, rulle-didaktik, natur og miljø i undervisningen, ture til Norge og censur og eksamination.

Som den lyttende flue på væggen kunne man også høre, at mange af deltagerne var gengangere ved årets instruktørsamling, som i øvrigt markerede sit 10-årsjubilæum. Første gang samlingen fandt sted, var i 2010 – og i alle år med Kerteminde Kajakklub som base.

Første år var 60 med, i år lød deltagertallet på 130, inklusive instruktører og hjælpere.

Næste år finder samlingen sted 24.-26. april.

TOUR DE GUDEN AA

Gå ikke glip af

TOUR DE GUDENAA Du kan stadig nå at forhåndstilmelde dig årets største padlefest og Danmarks mest alsidige maratonløb.

7. SEPTEMBER

Tekst: Lars Bo | Foto: Arkiv

Tilmeldingerne til årets Tour de Gudenaa lørdag den 7. september er strømmet ind, siden forhåndstilmeldingen åbnede 1. maj.

Men de mange, der allerede har tilmeldt sig årets største padlefest og Danmarks mest alsidige maratonløb for kano, kajak, surfski og SUP, vil gerne have selskab af flere. Så har du endnu ikke meldt dig til, så er tiden inde nu.

Frem til 18. august kan du tilmelde

dig til almindelig pris og samtidig nå at bestille den eftertragte tour-trøje anno 2019.

Venter du længere, stiger prisen med 100 kroner frem til 30. august, hvor forhåndstilmeldingen lukker. I samme periode vil det heller ikke være muligt at bestille tour-trøjen.

Beslutter du dig først i sidste øjeblik, er tilmelding på stedet muligt, men kun 6. september.

9

| 03-2019 35

MILJØ

Glæden ved at sikre adgang til vandet i din kommune Her kan du læse, hvad Ole Stenbakken fra Frederikshavn Kajakklub fik ud af at deltage i miljønetværket, som repræsentant for klubben og forbundet: Spændende projekter og muligheden for at besøge en af de hemmelige naturperler i landet.

Tekst: Irene Lauridsen, konsulent DKF | Foto: Arkiv

Da forbundet opfordrede Ole Stenbakken fra Frederikshavn Kajakklub til at deltage i Vandrådet var intentionen, at han skulle sikre mulighederne for at dyrke sporten i havet og i vandløb i Frederikshavn kommune. Arbejdet skulle strække sig over en fastlagt periode med møder og ikke så meget andet.

Men i dette forløb fik Ole Stenbakken værdifuld viden om de forskellige vandløb, kommunernes målsætning og ikke mindst, hvad de andre lokale organisationer mente, vandløbene skulle bruges til. Han kunne se, at det her var uhyrligt vigtigt og blev hængende i arbejdsgrupperne.

Siden har Ole Stenbakken været kajakstemmen i kommunen, når nye anlæg planlægges ved og på vandet.

36

| 03-2019

Helårssport Kajaksporten har de senere år udviklet sig i området til en helårssport. Årsagen er blandt andet, at der er kommet mange havkajakker, som man med fornuftig beklædning også kan ro i om vinteren.

Men farvandet ud for Frederikshavn kan godt være lidt barskt om efteråret og vinteren, så derfor benytter Frederikshavns Kajakklub i disse perioder Elling Å, når vejret er for dårligt.

Frederikshavn Kommune besluttede for nyligt at gennemføre en faunapassage ved Mariendal, og denne passage vil forbundet gerne have kombineret med en lille anløbsbro i hver ende af faunapassagen.

Formålet med broerne er at muliggøre en overbæring med kajakken, som vil tillade fortsat roning på Elling Å helt op til Nygårds Mølle.

Ved shelterpladsen i Elling plantage, etablerede borgerforeningen i Elling for

Miljø

Hvad med dig?

Har du et ønske om at efterlade dit mærke på kommunens vandprojekter, så mangler vi dig i vores netværk.

Forbundet søger løbende roere, som kan være forbundets repræsentanter i nationalparker, Friluftsrådets kredse og forbundenes interne miljønetværk.

Interesseret? send en e-mail til il@kano-kajak.dk og kom i gang med drømmen!

Formålet med broerne er at muliggøre en overbæring med kajakken, som vil tillade fortsat roning på Elling Å helt op til Nygårds Mølle.

nogle år siden en anløbsbro til kajakker, så man kunne komme i åen med kajakker på strækningen mellem Mariendal og Nygårds Mølle. Desværre er den anløbsbro forkert konstrueret, så den ikke kan bruges til isætning og optagning af kajakker.

Derfor tilbyder Ole Stenbakken nu at deltage i projektet med faunapassagen, således der allerede i projektfasen bliver indarbejdet et par små anløbsbroer og en stiforbindelse. | 03-2019 37

Miljø

Miljøpolitik DKF har indenfor miljø og faciliteter tre overordnede fokuspunkter:

1 DKF skal på vegne af og i samarbejde med klubberne sikre medlemmerne adgang til ”egnet rovand” og et internationalt rostadion.

2 DKF skal arbejde for, at medlemmernes bevidsthed om ansvarlig og hensynsfuld benyttelse af og færden i naturen øges.

3 DKF skal tilstræbe at gøre kano- og kajaksporten så miljøvenlig som mulig.

Ole Stenbakken håber på et godt samarbejde med Vandrådet i forbindelse med etableringen af faunapassagen, så det ikke kun er fiskene, der får mulighed for at komme længere op i vandløbssystemet.

Ole siger: – Det er ekstremt tilfredsstillende at være med til at definere projekter og komme med løsninger sammen med kommunen og andre grupper, man kan bare opleve, at ens deltagelse betyder noget for, hvor langt vi rent fysisk kan komme med vores kajakker.

Næste stop: Hirsholmene Hirsholmene er Danmarks nordligste øer og ligger cirka syv kilometer nordøst for Frederikshavn. Siden 1938 har Hirsholmene været fredet som naturvidenska38

| 03-2019

Det er ekstremt tilfredsstillende at være med til at definere projekter og komme med løsninger sammen med kommunen og andre grupper.

Ole Stenbakken

beligt reservat og der er derfor begrænset færdsel i området.

Forvaltningen af øerne varetages af Naturstyrelsen, og Ole Stenbakken vil gerne etablere et samarbejde eller deltage i brugergruppen med myndighederne med fokus på at få mere adgang for skolegrupper eller kajakroere.

Naturstyrelsen har endnu ikke sagt ja til samarbejdet, men Ole Stenbakken

har et fint arbejdsforhold til skovridderen og fik en tilladelse til at samle affald på Græsholmene i to timer i 2018. Det var en fantastisk oplevelse, ikke alene at besøge et sted, som få danskere kommer til, men også at hjælpe naturen ved at fjerne alt det affald, som driver ud til øerne fra fastlandet.

Så Ole Stenbakken er ikke i tvivl: miljøarbejdet betaler sig!

KORT & GODT

White Surfkajak Byggeri Water

Kort & godt Instruktør i surfski DKF er straks på banen med en IPP 3 i Surfski. Har du allerede en Instruktør 2 kan du søge merit som surfski-instruktør hvis du erhverver dig en IPP 3 i surfski.

Følg med på webshoppen – eller skriv direkte til sekretariatet.

Torden og lynild Er det farligt med carbon og mobiltelefon?

Mange aspekter omkring lynets fysik er ikke helt kortlagt, og derfor handler det i udpræget grad om at bruge forsigtighedsprincippet, når der er torden i luften.

Navnligt, når du befinder dig på vandet med en kulfiberpagaj og en tændt mobiltelefon.

Overordnet betragtet, så slår lynet lige så ofte ned i vand som på land. Og det er derfor i princippet hverken mere eller mindre sikkert at befinde sig i vand og på land under et tordenvejr.

Men, men, men. Vi ved jo godt, at det er mere sikkert at opholde sig inden døre end udendørs under et voldsomt tordenvejr.

Bilen er også et sikkert sted at opholde sig. Da rammen er lavet af metal, virker den som et såkaldt "Faradays bur".

På hug Skal du vælge imellem at være på stranden eller i kajakken, så er land mindre ledende end vand, og derfor er det at foretrække at sætte sig på stranden. Gerne på hug med samlede fødder

ude i det fri (ingen træer og mindst mulig jordkontakt). Så er det sværest for lynet at ramme.

Er du nødt til at være i kajakken, så gør dig så lille som mulig. Sluk for elektronisk udstyr og lad være med at bruge din carbonpagaj. Teoretisk kan der være en lille risiko forbundet med carbonpagajer, GPS’er, mobiltelefoner og lignende, fordi de kan lede elektricitet.

Hold også afstand til andre kajakker.

Sandsynligheden for at blive ramt af lyn er meget lille i Danmark. 85 procent af alle lyn rammer Danmark i sommermånederne.

Til dem der vil vide mere, så foreslår DMI at læse disse links: www.newburyportkayakreport. wordpress.com/2009/06/26/whatto-do-when-youre-in-a-kayak-duringthunder-and-lightning-in-newburyportor-elsewhere/ www.paddling.net/guidelines/showArticle.html?101

| 03-2019 39

kerhed

BOGANMELDELSE

e

Boganmeldels

Historien om en vinder/ A Winning Story En lille bog om Struer Kajaks historie af Palle Hyldahl Brændsgaard.

Tekst: Anders Krintel | Foto: Struer Kajak

Da Struer Kajak for nogle måneder siden lancerede deres nye båd, ”Rapido”, som er et samarbejde med Nelo i Portugal, udgav de samtidig denne lille fine bog, som blandt andet er tænkt til, at køberne af en Rapido skal have den med sammen med båden. Derfor er bogen også dobbelt – vender man den om, er den på engelsk.

40

| 03-2019

Bogen er i forvejen ikke så tyk, og da det kun er halvdelen, der er på dansk, skulle jeg kun gennem cirka 40 sider.

Imidlertid er det hele et ganske glimrende afkog af firmaets historie. En historie, der startede i midten af 30’erne, da de to kajakentusiastiske møbelsnedkere, Gerhard Sørensen og Svend Helge Kobberup, sagde farvel til B&O for at

Boganmeldelse

kaste sig over kajakbyggeri. Stille og roligt voksede virksomheden frem. Herefter kom roere som Karen Hoff og Erik Hansen til at gøre bådene internationalt berømte.

Dette i kombination med den uforlignelige konstruktør, Jørgen Samson, der gennem firmaets historie, designede den ene smukke båd efter den anden. I 1964 da det hele var på sit højeste, byggede man 600 kajakker bare det år, og ved VM i 1966 sad 686 ud af 700 deltagere i kajakker fra Struer, så det er ikke forkert af forfatteren at bruge ordet ”verdensdominans”. Ved VM i 1974 blev samtlige medaljer roet hjem i en struer-båd.

Herefter bliver det gradvist en historie om en ulige kamp mellem et utal af plagiater fremstillet i glasfiber, og det bliver en historie om et firma, der langsomt men sikkert tabte markedsandele. Dog klarede Struer sig stadig godt frem til midten af 90’erne, men ændrede regler om bredde på bådene og en konkurrence mod moderne stenhårde kulfiberbåde, fik langsomt æraen til at tone ud. Dog er jeg imponeret

over den faglige stolthed, der konstant har kendetegnet firmaets historie. 101 procent perfektion, HVER gang.

Selv det kolossale portugisiske firma, Nelo, har ikke siddet nær så tungt på medaljerne, som Struer engang gjorde, men Nelo er nok pt. den største, og derfor er det desto mere spændende, at de to stormestre, Nelo og Struer, har lanceret den nye Rapido. Ikke den samme båd, som Struer byggede for omtrent 60 år siden, men en ny båd, som vi lige berørte i forrige magasin, og som vi håber, at kunne kigge indgående på i næste blad.

Måske har den nye båd fået samme navn for at ære den legendariske Erik Hansen, som i 1960 vandt OL-guld i netop Struers Rapido.

Jeg havde hellere end gerne slugt 100 siders tekst mere, og også gerne krydret med yderligere 100 sider billeder, men det må blive Struers næste opgave. Som bogen ser ud nu, er den en fin lille og spændende firmapræsentation, der gør én helt stolt på Danmarks vegne.

Historien om en vinder fås hos struerkajak.com og koster 139 kr. Årets mandelgave i alle danske kano- og kajakhjem.

| 03-2019 41

PARTNERSKAB

Samarbejde med Tryg giver unikke fordele til medlemmer Tekst: Lars Bo | Foto: Tryg

k Henrik Hornbæ Hansen Medlemmer under Dansk Kano og Kajak Forbund kan nu få forsikringer, som giver en række unikke fordele. Forsikringerne er blevet til i et samarbejde mellem forbundet og forsikringsselskabet Tryg.

– Det særlige ved samarbejdsaftalen med Dansk Kano og Kajak Forbund er, at produkterne er udviklet i et tæt samarbejde, hvor forbundet har bidraget med sin viden om de særlige forhold, der kendetegner kano- og kajaksporten, mens vi har bidraget med vores viden om forsikring. Tilsammen har det udmøntet sig i forsikringsprodukter med fokus på at give medlemmer unikke fordele, som man ikke kan finde andre steder på markedet, siger partnerchef hos Tryg, Henrik Hornbæk Hansen.

Tryg har stor erfaring med skræddersyede rabatordninger til eksempelvis faglige forbund og interesseorganisationer. Derfor ser Tryg også frem til endnu et skræddersyet samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund.

– I sportens verden er der nogle særegne karakteristika, hvor rabat og priser spiller en mindre rolle i forhold til at skabe produkter, som kun medlemmer får særlige og unikke fordele af. Så da vi fik henvendelsen fra forbundet om et samarbejde, så vi det selv som en fordel at kunne udvikle produkter, der udelukkende henvendte sig med unikke fordele til

42

| 03-2019

en bestemt kundegruppe i kano- og kajaksportens verden. I den forbindelse har vi fået rigtig god sparring og feedback fra forbundets direktør Christian Jacobsen og partneransvarlige Klaus Kristiansen, siger Henrik Hornbæk Hansen om forarbejdet med at lave en ordning, som i den grad er blevet skræddersyet til Dansk Kano og Kajak Forbund og forbundets medlemmer.

Men selv om rabat og priser har spillet en mindre rolle, så er der også indbygget kontante fordele for medlemmerne. Samler man alle sine forsikringer hos Tryg, kan man opnå særlige rabatter samt få en udvidet forsikringsdækning på sin kano- og kajakforsikring.

– Aftalen med Dansk Kano og Kajak Forbund gælder både nye, men også eksisterende kunder hos Tryg. Er man eksisterende kunde, skal man bare kontakte os for at komme over på den særlige aftale med Dansk Kano og Kajak Forbund, siger Henrik Hornbæk Hansen.

For at få en gennemgang af sine forsikringer, kan man ringe til Tryg på 7033 2525. Her kan man også booke et møde med en forsikringsrådgiver, der kan guide en gennem behovet for forsikringer og dækninger.

Se mere på: tryg.dk/partner/dansk-kano-og-kajakforbund

Bestil d in rejsefor sikring på

70 33 2

5 25

Sommerferie Rejseforsikring forude?

Vælg en rejseforsikring, der passer godt på dig – uanset, hvordan du rejser.

Og med DKF’s nye samarbejde med Tryg kan du få ekstra lave priser på dine forsikringer.

Med Trygs årsrejseforsikring kan du fx få: • Mulighed for betaling på privathospital • Erstatning for ødelagte rejsedøgn, hvis du bliver syg • Dansk alarmcentral døgnet rundt • Erstatning ved forsinket bagage Læs mere på tryg.dk/partner/dansk-kano-og-kajak-forbund eller kontakt Tryg på 70 33 25 25

ÅRSMØDE

Kom til “Folkemøde for klubber”

Flyt klubhuset til Skærbæk Dansk Kano og Kajak Forbund samler klubbernes bestyrelser, udvalg og andre interesserede til Årsmøde i weekenden den 2.-3. november 2019.

Sidder du i klubbens bestyrelse eller i et af klubbens udvalg for eksempel husudvalg, aktivitetsudvalg, uddannelsesudvalg, kommunikationsudvalg eller har du interesse for DKF-klubbernes arbejde, så sæt kryds i kalenderen 2.-3. november.

Ligesom alle instruktører mødes til instruktørsamling i maj, så mødes klubbens frivillige til klubsamling i efteråret.

NATURSKØNNE OMGIVELSER I SKÆRBÆK

Vi lover, at du får: • indflydelse • aktivitet • nye ideer • fællesskab

Det hele foregår i Skærbækcentret i Sønderjylland, og vi opfordrer alle klubber til at være med. Kom gerne flere fra klubben. Hver klub har minimum to stemmeberettigede. Hver skoleforening har én stemmeberettiget. Du er også velkommen, selvom du ikke stiller op for din klub. Eneste forskel er, at du ikke kan stemme.

Du har samme mulighed for at påvirke indholdet, som alle andre, der er til stede i weekenden.

44

| 03-2019

Årsmøde

Workshops og politik hånd i hånd Vi mikser programmet, så uanset om dine interesser går i retning af arbejdet i bestyrelsen eller i et udvalg, så bliver der nok at vælge imellem og ligesindede at diskutere med hele weekenden.

Politisk tager vi de grundige forslagsdiskussioner og udarbejder eventuelle ændringsforslag lørdag.

Søndagen står i afstemningernes tegn. Der stemmes som i Folketinget – uden debat – selvfølgelig på baggrund af lørdagens debatter. Eventuelle ændringsforslag, der fremkommer under diskussionerne lørdag, bliver præsenteret for de tilmeldte inden Årsmødet.

Det er derfor væsentligt, at klubben deltager i diskussionerne lørdag.

For de, der har lyst, er der andre muligheder for workshops om f.eks. turplanlægning, klimasikring af klubhuset eller alternativ bevægelse.

STEMMERET PÅ ÅRSMØDET Ifølge DKF’s love skal klubben rettidigt have betalt kontingent og rettidigt indberettet antal medlemmer for at sende klubrepræsentanter deltagere til Årsmødet. Hvor mange klubrepræsentanter en klub har, afhænger af det indberettede medlemstal (senest 31. januar 2019). Årsmødet, 2018 besluttede at give hver klub ret til mindst to repræsentanter, plus en repræsentant yderligere for hver gang klubben har 100 aktive medlemmer. Alle skoleforeninger har ret til en repræsentant.

Pris pr. person: Deltagelse hele weekenden (workshops og forplejning) 700 kr. pr. person Overnatning i hytte 895 kr. 1 person (hel hytte) 495 kr. 2 personer (eget værelse) 320 kr. 4 personer

Program, dagsorden, tilmelding og materiale Klubben kan tilmelde flere deltagere på en gang. Det er vigtigt, at vi får navn og e-mail på alle tilmeldte, så vi før samlingen kan sende flere informationer om f.eks. forberedelse til workshops. Ønsker du at tilmelde dig som deltager uden om klubben, kan det også lade sig gøre. Materiale til Årsmødet udsendes elektronisk til de tilmeldte umiddelbart efter fredag den 11. oktober. Det er også tilgængeligt på hjemmesiden kano-kajak.org

Fakta om Årsmøde “DKF’s folkemøde for klubber” §9 i DKF’s vedtægter Årsmødet er forbundets højeste myndighed. Årsmødet afholdes hvert år i oktober eller november måned og kan strække sig over to dage. Årsmødet indkaldes af bestyrelsen med mindst seks ugers varsel ved skriftlig meddelelse til klubberne.

Klubberne skal senest tre uger før årsmødet indsende en fortegnelse over deres repræsentant(er).

Indkaldelsen skal indeholde oplysning om dette samt om, hvor mange repræsentanter klubben har ret til at stille med.

Klubberne kan ved forfald sende substitut for de(n) anmeldte repræsentant(er).

Medlemmer af DKF’s bestyrelse kan ikke samtidig være klubrepræsentant. Årsmødet er beslutningsdygtigt med det antal repræsentanter, der møder frem. Årsmødet ledes af en af forsamlingen valgt dirigent. Denne afgør med bindende virkning alle spørgsmål angående behandlings- og afstemningsmåde. Årsmødet 2018 besluttede at flytte Årsmødet fra forår til efterår, så der er bedre muligheder for at få indflydelse på budgettet for det kommende år.

Samtidig er det blevet muligt for bestyrelsen at beslutte at holde Årsmødet over to dage.

Programmet og tilmelding til Årsmødet er klar 20. september.

Følg med i nyhedsbrev og Facebook

| 03-2019 45

HXED XX XXER XXKK SI

Raketvidenskab for kajakroere Mange kajakroere ror rundt med en nødraket eller et nødblus (pyroteknik) i daglugen eller anbragt i vesten. Nogle opbevarer dem ubeskyttet, andre har dem i vandtætte poser eller måske vakuumpakket. Vi har pyroteknikken med, fordi sikkerhed har høj prioritet i havkajakmiljøet og fordi det anbefales, som en del af sikkerhedsudstyret.

Tekst: Karin Levinsen, Brøndby Kajak Klub | Foto: Karin Levinsen, Brøndby Kajak Klub

I IPP-færdighedsniveauerne stilles der således på IPP 3-niveaukrav til, at personligt sikkerhedsudstyr indeholder nødblus eller andet til at signalere sin position på havet, mens nødblus er et krav på IPP 4.

Der har været diskussioner om, hvilke typer pyroteknik, der var gode til havkajakroere og hvilke, der virkede bedst. I en periode var de såkaldte elektroniske flares populære indtil Værnsfælles Forsvarskommando meldte ud, at elektroniske flares ikke kan ses af redningstjenestens udstyr. Derfor har DKF siden 2016 på deres hjemmeside anbefalet at: “man benytter pyrotekniske nødblus og raketter, indtil der er fundet en teknisk løsning på problemerne”.

Sikkerhed på havet er et must for havkajakroere. Mange træner redninger, øver 46

| 03-2019

bugsering og meget mere. Det gør de for, at rutinerne sidder, hvis de får brug for at handle i en kritisk situation. Men pyroteknik kan kun afprøves, hvis man har fået en særlig tilladelse fra myndighederne.

Så hvor tit er det lige, at havkajakroere får øvet sig i at bruge nødraketter og nødblus?

Det betyder, at selvom anbefalingerne følges og pyroteknikken medbringes, er det de færreste, der har praktisk viden og erfaring om, hvordan pyroteknik behandles og bruges. Mange har haft f.eks. raket eller nødblus liggende i kajakken i årevis, selvom pyroteknik har en udløbsdato og ifølge www.soesport.dk skal udskiftes når de udløber, fordi: ”Gamle og/eller defekte nødsignaler er upålidelige og kan være farlige”. Vi ved heller ikke rigtig, hvordan det er at fyre sådan en fætter af. Så man kan med god grund stille spørgsmål til, hvor

sikkert det er at have udstyr med, man ikke kender funktionen af, som måske er ubrugeligt eller i værste fald kan eksplodere mellem hænderne på én.

Jeg har været så heldig at få mulighed for at prøveaffyre både nødraketter og nødblus. Det gav gode erfaringer men også stof til eftertanke, som er emnet for denne artikel.

Vintercamp feb. 2018 På vintercamp i 2018 ved Kongsøre ved Isefjord havde Morten Pedersen som arrangør fået tilladelse til, at vi kunne affyre medbragt pyroteknik på land. Vi var en større gruppe, der havde medbragt egen pyroteknik, som blev affyret under supervision af Morten - en ad gangen, med sikkerhedsbriller og med behørig sikkerhedsafstand.

Sikkerhed

Der var raketter og blus af forskellige mærker og den første erfaring var, at instruktionstegningerne på pyroteknikken kan være svær at fortolke. Instruktionstegningerne er klart en udfordring, fordi de forskellige mærker skal betjenes på forskellige måder. På nogen skal man trykke på en knap, på andre trække i en snor. Så man skal helst vide, hvilken type man har med sig, inden man ligger i vandet.

Under affyringerne viste det sig, at det er forskelligt, hvor lang tid der går fra pyroteknikken udløses til den faktisk går af. I et tilfælde gik der så lang tid, at en deltager blev bange og smed en raket fra sig. Heldigvis pegede den bort fra gruppen, da den gik af og fyrede sit indhold vandret hen over jorden og langt ind i skoven. Det er altså uklart, hvad man kan forvente og hvor længe man skal vente, før man vurderer, at man sidder med en fuser. Og hvor gør man af en fuser ude på vandet? På soesport.dk kan man læse, at raketter og nødblus, der ikke går af i første forsøg, skal kastes i vandet straks og så langt væk som muligt. Der står også at mange nødblus har en indbygget forsinkelse på tre sekunder.

Men i vores test var det raketterne, der havde forskellig affyringsforsinkelse uden vi ved, om det er tilsigtet eller tilfældigt.

Deltageren smed raketten fra sig, som det anbefales af soesport.dk og så gik den alligevel af.

Jeg var på forhånd bange for braget og for rekylet (det at raketten slår tilbage ved affyring) men også for, om jeg ville blive forskrækket, eller have kræfter til at holde raketten. Hvad hvis jeg tabte den? Der er flere historier i omløb om folk, der har slået hul i kajakken på grund af rekyl. Det viste sig dog, at min store Ikaros-raket var nem at holde og affyre. Braget var heller ikke så slemt. Min udfordring var, at jeg ikke kunne få beskyttelseskapslen af og komme ind til selve affyringsmekanismen. Mine hænder var ikke stærke nok og jeg måtte have hjælp for at åbne til affyringsmekanismen.

De små pencil-raketter viste sig at give samme udfordring. Jeg kunne simpelthen ikke spænde affyringsmekanismen og måtte igen have hjælp. Da den først var spændt op, kunne jeg sagtens fyre en patron af. Udfordringen at åbne Ikaros-raketten og affyre pencil-raketten, var jeg ikke alene om.

Afprøvningen på vintercamp viste, at det er godt at kende sit udstyr i praksis.

Så ved man, hvad man kan forvente af brag, rekyl og kraften af det, der kommer ud. Når det gælder pyroteknik der udsender lys (flares) eller farvet røg, blev flere overrasket over varmeudviklingen og over, at man risikerer at få det hele i hovedet, hvis man ikke tænker på vindretningen.

Men afprøvningen viste også, at nogen af os faktisk ror rundt med udstyr, som vi slet ikke kan betjene i praksis. Det hjælper jo ikke noget at kende funktionen, hvis man ikke kan åbne ind til affyringsmekanismen.

Rednings- og pyroteknikworkshop i Brøndby Kajak Klub sept. 2018 Bjørn Thomsen fra DKF var med på vintercampen og vi talte bagefter om de udfordringer, som afprøvningen havde vist. Bjørn opfordrede mig til at ansøge DKF om støtte til en ny afprøvning af pyroteknik, idet DKF var interesserede i at indsamle reelle erfaringer om brugen af pyroteknik. Jeg fik 4000 kr. i støtte til indkøb af pyroteknik og sikkerhedsbriller til 18 deltagere og planlagde en afprøvning hjemme i Brøndby i samarbejde med vores lokale hjemmeværnskutter. Her stod kaptajn Geert Magnussen for ansøgning og tilladelse til affyring af pyroteknikken.

Idéen med arrangementet i Brøndby var, at deltagerne kunne prøve at affyre pyroteknik under realistiske forhold, dvs. fra kajakken eller liggende i vandet. Enkelte deltagere medbragte gamle raketter og nødblus. Derudover blev indkøbt følgende: • 7 stk. faldskærmsraket Solas • 15 stk. håndholdt nødblus Solas • 7 stk. håndholdt røgsignal Ikaros • 1 Penne-pistol med 10 skud.

Jeg fravalgte således de store Ikaros faldskærmsraketter, som allerede havde vist sig svære at betjene, for at prioritere afprøvning af andre typer pyroteknik.

Igen blev der gjort en række gode erfaringer med de udfordringer, der er med brug af pyroteknik. Solas faldskærmsraketterne blev uddelt til dem med de mindste hænder og det viste sig, at alle kunne åbne ind til affyringsmekanismerne og affyre raketterne. Det er altså kun Ikaros raketterne, der volder problemer mens raketter af typen Solas fungerer fint. Ikaros og Solas nødblus var begge nemme at | 03-2019 47

Sikkerhed

åbne. Vi erfarede imidlertid, at man ikke på forhånd kan vide, om ens pyroteknik er funktionsdygtig eller ej. Et gammelt nødblus, der umiddelbart så meget medtaget ud, virkede f.eks. upåklageligt, mens både et spritnyt og et gammelt velholdt nødblus begge viste sig at være fusere. En deltager, der afprøvede pencil-pistolen, beskriver den som værdiløs. Selvom han er stor og stærk, oplevede han at: “Det første skud var næsten umuligt at få ud af opmagasineringsrøret – med varme fingre - de sidste fik jeg aldrig ud”. Andre der prøvede pencil-pistolen havde lignende problemer.

Der var ingen af deltagerne, der havde lyst til at affyre pyroteknikken liggende i vandet. Pyroteknikken blev derfor kun afprøvet fra kajak og på roligt vand i Brøndby Havn. Her er kommentarer fra nogle af deltagerne Det var første gang jeg fyrede en nødraket af, så jeg foretrak at gøre det fra kajakken som de andre. Hvis jeg havde prøvet det før, ville det nok være mest relevant, om jeg havde prøvet det liggende i vandet!

Det var godt nok ikke svært at åbne nødraketten, men man skal være meget opmærksom på, at få fyret den lodret op i luften, så den hænger længst muligt i luften. Det synes jeg er en udfordring, når man gerne selv vil være sikker på ikke at

blive ramt under affyringen, og også holde fokus på lodret affyring, hvis underlaget bevæger sig en del mere, end det gjorde i sidste weekend.

Man skal virkelig være i nød – og have overskud – for at bruge nødraketter. Og jeg har endda kun fyret en af dem af siddende i kajak og ikke liggende i vandet.

Hvorfor sidde i mørke og høj sø og holde på noget, der bliver smeltevarmt og som kan brænde også under vand og sætte ild til dig, din tørdragt og din kajak?

Afprøvningen og kommentarerne viser, at det kan være ganske udfordrende at affyre raketter og nødblus, især hvis man er psykisk presset og kold. Den slags udfordringer kan bedst overvindes med masser af praktisk øvelse. Men træning i brug af pyroteknik kræver som tidligere nævnt tilladelse, og det er også ganske omkostningstungt. Raketterne koster mellem 250 og 300 kr. pr. stk. og nødblus fra 90 til 150 kr. pr. stk.

under realistiske forhold. Campen foregik ved Kongsøre i Isefjorden og vi roede omk. 500 m fra kysten. Det blæste 5-6 m/s fra NØ, hvilket gav lidt bevægelse i vandet. Deltagerne foretrak at blive i kajakken og fik affyret hhv. raketter og nødblus. Erfaringen fra denne afprøvning bekræftede bekymringen fra deltagerne i Brøndby, nemlig at man risikerer at blive ramt af varme dele fra pyroteknikken - her nødblus – i en realistisk situation. Det viste sig nemlig, at de 5-6 m/s var tilstrækkeligt til, at deltagernes kajakker hurtigt drejede op i vinden, mens de åbnede og udløste pyroteknikken. Det er svært at rette en kajak op, mens man sidder og fumler med en nødraket eller et nødblus. Her var det mig som instruktør, der drejede flåden i forhold til vinden, så indholdet af nødblusset ikke ramte deltageren. Det er altså en reel risiko, at man kan brænde sig på pyroteknikken, men det er selvfølgelig bedre end at drukne.

Vintercamp feb. 2019 I februar 2019 fik jeg mulighed for at stå for en pyroteknisk workshop på årets vintercamp. Her skulle man selv medbringe pyroteknik og sikkerhedsbriller. Der var fem deltagere i workshoppen. Igen var idéen, at deltagerne kunne få mulighed for at prøve at affyre nødraketter og nødblus

Hvad vi lærte af tre afprøvninger med pyroteknik i kajak Afprøvningerne viste, at faldskærmsraketter af mærket Ikaros kan være udfordrende eller umulige at betjene for kajakroere. For mange er de svære at åbne, et problem der må forventes at blive større, når man ligger i rørte vande med kolde fingre. Pencil-

Det var første gang jeg fyrede en nødraket af, så jeg foretrak at gøre det fra kajakken som de andre.

48

| 03-2019

Sikkerhed

pistolen er så svær at betjene, at man bør overveje at fraråde den.

Deltagerne i første og andet forsøg erfarede, at der kan være forsinkelser på affyringen og at der ikke nødvendigvis var et mønster i hvilke typer pyroteknik, der var forsinket og hvor lang tid forsinkelsen varede. Tilsvarende erfarede de, at det kan være svært at skelne, om der er tale om en forsinkelse eller om en fuser. På vintercamp 2018 smed en deltager en raket fra sig, som det anbefales og så gik den af alligevel. Den hændelse foregik på land og under rolige forhold. Hvad hvis man ligger i vandet og er kold og bange? Kan man vurdere, om der er gået ”lang tid”? Hvor langt magter man egentlig at kaste fuseren væk under sådanne forhold? Hvad hvis den så alligevel ikke er en fuser og går af?

Det kan skabe en virkelig kritisk situation og kan give grund til at overveje, om havkajakroere er bedre tjent med andre løsninger, som en af deltagerne i testen i Brøndby (En rutineret IPP4-roer) var inde på i sin feedback.

Af andre udfordringer peger forsøgene på, at det kan være svært at sigte lige op med en raket, så den får mest mulig højde og tid i luften. De fleste var tilbøjelige til at affyre raketten væk fra sig selv, for ikke at blive ramt. Raketten affyres dermed ret skråt, hvilket betyder at den flyver i en lavere bane og i kortere tid, end den er tænkt til fra producentens side. Man kan også risikere at brænde sig på nødblus, dels fordi vinden kan sende flammen og varmen mod en selv, dels fordi der falder varme stykker af blusset, efterhånden som det brænder ned.

Røgsignaler er nok dem, der er nemmest at benytte, uden at man selv risikerer at komme til skade. De kan også fås i flydende versioner, så man har sine hænder fri til andre formål, når først signalet er udløst. De har dog den begrænsning, at de kun kan bruges om dagen.

På soesport.dk findes information om alle typer af pyroteknik. Hvordan de forskellige typer fungerer, bruges, opbevares, samt hvordan man skaffer sig af med defekt pyroteknik.

foreslår f.eks.: ”Noget, der afgiver lys, varme, røg etc. og som evt. er i en beholder og som kan udløses kontrolleret med forsinkelse og derefter bare kan smides i vandet”.

Formålet med al nødteknologi er at informere redningsfolkene om, hvor man befinder sig, så man er til at finde ude på vandet. De relevante organisationer og myndigheder, der formulerer anbefalingerne og krav til havkajakroere, kan lære af vores afprøvninger og bruge dem som input til at gennemtænke forskellige løsninger, der egner sig til forskellige formål, f.eks.: Om man ror kortere eller længere ture, alene eller sammen med andre, forholdsvis kystnært eller lange kryds, i dagslys eller mørkeroning.

Af alternativer til pyroteknik kan man som roer overveje 112-appen til smartphones, der automatisk sender GPS-positionen til alarmcentralen, når der kaldes op via appen. Her er det igen vigtigt, at man prøver i praksis og under realistiske forhold, hvordan det er at betjene en smartphone i vandtæt pose på eller i vandet, iført handsker eller kolde våde fingre. Et dyrere alternativ er VHF-radio, som nu fås med en funktion, der automatisk sender GPS til redningstjenesten. VHF kræver imidlertid, at man har gennemgået og

bestået et VHF-kursus og erhvervet et VHF-certifikat. Et andet, forholdsvis dyrt, alternativ er den såkaldte EPIRB (Emergency Position Indicating Radio Beacon), der kan sende nødsignal via et satellitsystem. Fordelen ved EPIRB er, at den virker overalt og ikke kræver uddannelse. Den skal blot registreres hos Søfartsstyrelsen sammen med skibstypen, så redningsfolkene ved, at de leder efter en kajak og ikke en færge. Morten Petersen har skrevet en god artikel om EPIRB, om hvordan den fungerer og hvad der skal til, for at man kan bruge den. Artiklen kan findes på Mortens hjemmeside, kajakguide.dk.

Info Læs mere om 112-appen på 112app.dk Læs mere om VHF på soesport.dk

Hvad nu?

De tre afprøvninger peger på, at de officielle anbefalinger om brug af pyroteknik til havkajakroning har brug for at blive gentænkt. En deltager fra testen i Brøndby | 03-2019 49

TRÆNING

Referencer (1) Hooren, B., & Peake, J. (2018). Do We Need a Cool-Down After Exercise? A Narrative Review of the Psychophysiological Effects and the Effects on Performance, Injuries and the Long-Term Adaptive Response. Sports Medicine, 48(7), 1575-1595.

Er afroning nødvendigt?

Tekst: Kent Klitgaard | Foto: Anders Krintel

I flere klubber er det god kutyme, at man efter dagens træning tager alt fra 500-2000 m afroning. Dette gøres ud fra en anekdotisk holdning om, at man reducerer ømhed og øger restitution med let bevægelse efter træning. Men hvordan ser det egentlig ud i forhold til videnskabelig evidens og afroning - eller ”activ cooldown” som det kaldes i litteraturen.

Rationalet af aktiv cooldown har været, at lav til moderat intensitet efter en given højintens-aktivitet hjælper med at øge blodcirkulationen og dermed en øget reduktion af forskellige affaldsstoffer.(1-2) 50

| 03-2019

Der findes ikke nogle studier, der har udført dette på kajak, men vi kan kigge til nogle af de større sportsgrene, hvor det er blevet undersøgt.

Et review-studie fra 2018 af Hooren & Peake viste, at der er mange potentielle fordele ved at lave cooldown efter en aktivitet. Studierne er lavet på tværs af flere sportsgrene; cykling, løb, svømning, vægtløftning og fodbold.(1) Studiet konkluderer, at der ikke er megen evidens, der understøtter aktiv cooldown. For at give et overblik over evidensen har de lavet figuren på modstående side:

(2) Proia P, di Liegro CM, Schiera G, Fricano A, Di Liegro I. Lactate as a metabolite and a regulator in the central nervous system.

Int J Mol Sci. 2016;17(9). doi:10.3390/ijms17091450 (3) Halliwill JR, Sieck DC, Romero SA, Buck TM, Ely MR. NIH Public Access. 2015;114(3):561-578. doi:10.1007/s00421-0132761-1.Blood (4) Takahashi T, Hayano J, Okada A, Saitoh T, Kamiya A. Effects of the muscle pump and body posture on cardiovascular responses during recovery from cycle exercise. Eur J Appl Physiol.

2005;94(5-6):576-583. doi:10.1007/s00421-0051369-5

Træning

Physiological effects Blood lactate

>18

1

1

Muscle tissue lactate

2

1

1

Delayed onset muscle soreness

2

14

Indirect markers of muscle damage

2

6

Neuromuscular function and contractile properties

3

Stiffness and range of motion

7

Muscle glycogen resynthesis

3

Immune system

2

2

Cardiovascular and respiratory system

5

2

Sweat rate and thermoregulation

6

Hormone concentrations

4

5

2

Psychological effects Mood state, self-perception and sleep

12

1

Sports performance Same day performance

4

Next day performance

14

Long-term effects Injury prevention

1

Adaptive response

1

6

Figur 1: Overblik over litteraturen i forbindelse med aktiv cooldown. Numrene i højre side angiver antallet af studier: Grøn; demonsterer significant fordelagtigt, blå; demonstrer ufyldestgørende evidens, Rød; Negativ effekt. (1)

Som det kan ses i figur 1, er der i litteraturen ikke fundet evidens for langt størstedelen af de påståede aktiv-cooldown-effekter. Der er dog to variabler, som ser ud til at have noget på sig; reducering af laktat i blodet og en hurtigere restitution af det kardiovaskulære system og respirationssystemet. Blodlaktat mangler dog praksis relevans, da der ikke er tale om laktat i musklen, og at der i nyere tid er sået tvivl om laktat er ene og alene skyld i metabolisk forsuring. Tidligere troede man, at laktat var bagmanden bag muskel-fatique.

Men nu ses laktat mere som en vigtig metabolisk faktor i forbindelse med brændstof til forskellige celler.(2) I forhold til det kardiovaskulære system og respirationssystemet, er der tvivl om, hvad dette betyder. Betyder dette, at man kan undgå at besvime, hyperventilere eller

andre kardiovaskulære komplikationer?

Det skal dog nævnes, at de fleste studier er udført på utrænede, hvilket betyder, at disse resultater derfor ikke nødvendigvis kan overføres til trænede atleter.(1) Der hvor der dog kan være en god grund til aktiv cooldown er i forbindelse med minimering at venøs blood-pooling.

Under høj-intens cykling eksempelvis tilløber der meget blod til aktive muskler i blodet, samtidig med at den vaskulære konduktans øges grundet den høj intensitet. Blodet kan blive akkumuleret i blodkarrene i de arbejdende muskler, og vil forblive der i et forlænget stykke tid, hvis aktiviteten afsluttes brat. Dette kan føre til lavt blodtryk, svimmelhed og i værste fald besvimelse. Hvis man laver let cykling efter aktivitet, vil blodet føres tilbage til hjertet, og man vil undgå de

førnævnte komplikationer.(3-4) Man kan spekulere på, om de samme mekanismer gør sig gældende i kajak.

Interview med atleter viser, at de føler sig trygge ved at lave en aktiv cooldown, og at det er en del af deres konkurrenceritualer(1). Cooldown kan derfor have en psykologisk effekt og bør derfor individualiseres. Det kan derfor ikke afvises, at cooldown er effektiv for nogle atleter og ineffektiv for andre. Så hvad betyder alt dette så for den enkelte; gør som du vil.

Hvis det giver dig ekstra tryghed at ro af efter træning og konkurrence så gør det, ellers så bare ro ind med god samvittighed, eller se det som en mulighed for at arbejde med teknikken i lav intensitet efter din træning.

| 03-2019 51

LANGRENDSREJSER FOR FAMILIER OG VOKSNE Vi laver ture for begyndere og øvede, familier og voksne. Vi kan også skræddersy en tur til din klub.

TLF.: 20 33 00 33 • LÆS MERE PÅ SNEOGVAND.DK