STARTSKUD SEPTEMBER 2023

KANDESTØBEREN

Redaktører

Kathrine Hede Krogh

Jens Peter Dinesen

Jens er ansvarshavende redaktør

Administrator

Niklas Bjørnkjær Jakobsen

Fællesredaktion

Anders Hoffmann Kozuch

Pernille Højgaard-Hansen

Simone Sommer Degn

Tanja Marie Hansen

David Erbo Andersen

Emma Lykke Vedstesen

Adresse

Institut for Statskundskab

Aarhus Universitet

Bartholins Allé 7 8000 Aarhus C

Kontor

Bygning 1332, lokale 020

E-mail kanden@ps.au.dk

Hjemmeside www.ps.au.dk/kanden

Oplag

600 stk.

LEDER

Kære læser...

AF KATHRINE HEDE KROGH OG JENS PETER DINESEN // kanden@ps.au.dk

Nu er sommerferien slut. Og med en afslutning kommer en start. Er du ny på Statskundskab, så vil vi gerne byde dig velkommen. Vi er Kandestøberens redaktører, Kathrine og Jens, der sammen med en engageret og skrivelysten redaktion står for Institut for Statskundskabs tidsskrift. Velkommen til universitetet, til statskundskab og til en ny tilværelse som studerende. Det skal nok blive spændende - og lærerigt! Er du ikke ny studerende, vil vi også gerne byde dig velkommen tilbage. Velkommen tilbage til universitetsparken, til forelæsninger og fester. Holdtimer og helvede. Grin og grønt græs. Nu er det igen blevet tid til at kridte skoene og stille sig i startposition. Foran ligger måske en ny tilværelse? Måske blot et nyt semester? Men uanset hvad, vil der være nye oplevelser og udfordringer i vente, der er klar til at blive taget fat på.

rerige er at møde disse spørgsmål og tage udfordringerne op. Det er dem, der udvikler dig! Så lad startskuddet brage og giv den, hvad du har. Så vil vi love det hele nok skal blive sjovt, hårdt og givende.

Johan Busch

Signe Glinvad Krogh

Jens Peter Dinesen

Isabel Rouvillain

Kathrine Hede Krogh

Oluf á Heygum Bærentsen

Johannes Haugen

Victoria Dybdal

Esther Marie Enig

Martin Qvistgaard Skov

Magnus Flensborg

Anna Astrup

Anders Kozuch

Temaet for denne måned er “Startskud”. Det har vi valgt, fordi vi gerne vil lægge vægt på værdien af en (ny) start. En ny start kan skabe nye mål og nye omgivelser. En ny start kan være stor og betyde meget, men den kan lige så vel være lille og mindre omfattende. For nogle af jer er denne nye start stor og betydningsfuld. Du starter på universitetet, noget du aldrig før har prøvet. Du starter på Statskundskab. Hvad skal det betyde? Hvordan kommer det til at blive? Kan du klare det? Der er altid spørgsmål involveret med det at udvikle sig, ændre komfortzone, ved forandring. Men det spændende og læ-

For vores vedkommende er denne nye start faktisk også ret omfattende. Vi er nye redaktører, og dette er vores første udgivelse sammen. Vi er glade og privilegerede over at have ansvaret for at føre ikke bare et traditionsrigt studieblad videre, men en platform for diskussion, et skriftligt samlingspunkt, hvor alt, stort som småt, politisk som ikke politisk får mulighed for at komme ud i livet. Hvor vi sammen kan give udtryk og komme til udtryk i vores egen lille verden, der hedder Statskundskab på Aarhus Universitet. Vi har store planer for fremtiden! Inden for vores tid som redaktører, vil vi nemlig digitalisere Kandestøberen, så det bliver et medie, som du og dine medstuderende kan tilgå når som helst. Til det kræves kapital, men ikke mindst også nye og engagerede skribenter. Hvis vi står for den første del, så håber vi, at du vil komme forbi en af vores ugentlige redaktionsmøder, hvis du synes det lyder interessant. Og tage dine (nye) venner med. Vi har åbent for alle!

I denne udgave af Septemberbladet kommer du vidt omkring. Først vil du igen - eller for første gang - blive velkomment tilbage af Institutlederen, Peter Munk, der som sædvanlig glæder

sig over, at universitetsparken fyldes med liv og gåpåmod. Men alt er ikke kun fryd og runddans, i år er der nemlig noget, der går ham på. Find ud af, hvad det er, på side 6.

Hvis du er ny studerende og har brug for håndsrækning til bedre at kunne overskue dit første semester på universitetet, så har vores skribent, Johannes, skrevet en artikel med henblik på at hjælpe dig. Studiestarten kan være hård, opslidende og nervepirrende, men med 3 råd får du opskriften på en rolig og god start på dit første semester.

I indblikssektionen af bladet bliver du taget fra den ene metropol til den anden. Vi starter i New York, hvor syv slyngveninder fra 4. semester (nu 5. semester) i maj havde muligheden for at træde ind på internationalt territorium og opleve FN indefra, både på godt og ondt. Den oplevelse fortæller de om, i et reportagelignende format, på side 10, og hvordan du måske, gennem det danske FN-forbund, kan få den samme unikke mulighed.

I denne måneds udgave af Praktikanden er vi så heldige at få hele to meget forskellige beretninger. Den første er fra Oluf, der er i praktik på den danske ambassade i London. Hvad laver man der? Og hvorfor lige London? De spørgsmål giver han svar på, samtidig med han giver dig en do’s and dont’s til din næste weekendtur til millionbyen. Anna finder vi derimod i Palæstina og Østjerusalems snørklede gader. I sin beretning tager hun os med gennem en flygtningelejr, checkpoints ved den 7 meter høje mur og det jødiske kvarter Mea She’arim. Centralt er de mennesker hun møder på sin vej og den uretfærdighed, der omslutter palæstinenserne.

Tilbage til Danmark. Her skal du møde Magnus, der som ungdomspolitiker har et vigtigt budskab til dig. Lige meget, hvem du er, hvem du sympatiserer med, hvordan du vil gøre det, hvis du har noget på hjerte, så engager dig og kom ud med det. Og fra den ene opfordring til den anden. Verden brænder, gør noget ved det. Sådan siger Anders i sit læserbrev, der mener at vi skal tage vores ansvar over for jorden alvorligt. Og du, du som statskundskabsstuderende, ansvaret er dit!

I klummesektionen bliver du trukket tilbage til bragende musik, udpinte festivaltelte og kolossale mængder alkohol, der hører sommerens festivaler til. Eller, bare lige uden det med alkohol. Vores faste skribent, Isabel, tog nemlig på Roskilde Festival med det ambitiøse mål at holde sig ædru. Læs hvordan hun klarede sig, og hvad hun lærte af prøvelsen på side 27. Derudover sikrer Johan dig og dine bøger de bedste lokationer til læsningen i sin artikel om Århus’ skjulte studieperler.

Semestrets bibel er også sikret med Esthers ABC til nye studerende om alt fra metodevagten til Århussæt. Med denne håndbog er du så godt som sikret en træfsikker start. Matricen er i denne udgave ej heller en undtagelse - Hvad er ‘prol’ og hvad er ‘art’? Hvad er galt og hvad er genialt? Alt i samme matrice… som det nye politiske landskab, bare meget federe!

Med det, vil vi bare sige tak. Tak fordi du læser med, og vi håber du nu er godt klædt på og er ved at være klar. For nu lyder startskuddet!

God læselyst.

REDAKTIONEN

Emma Vedstesen

Johan Busch

Kathrine Hede Krogh

Lærke Dahl Kirkegaard

Johannes Haugen

Mathias Würtz Kolster

Emma Pallesen Ib

Allan Salih

Anne-Sofie Laugesen

Anders Hoffmann Kozuch

Nicolai Frederik Gernyx Signe Glinvad Krogh

Julie Nue Mikkelsen

Jens Peter Dinesen Jens Yago Bundgaard-Raundal

Isabel Rouvillain

Esther Marie Enig

Måske dig?

Signe Kold Lebæk-Hansen

Velkommen og velkommen tilbage

AF PETER MUNK CHRISTIANSEN // pmc@ps.au.dk Institutleder og professor Peter Munk Christiansen byder nye såvel som gamle studerende velkommen og velkommen tilbage på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet

Hvis der er noget, der gør en universitetsunderviser glad, er det semesterstarten, hvor parken myldrer med glade og forventningsfulde studerende. Glæden er ikke mindre, når man er ansat på Institut for Statskundskab, for vi er en del af en ø midt inde i universitetsparken. Vi får derfor al aktiviteten – og larmen – fra første parket. Det er skønt. En stor og varm velkommen tilbage fra ferien til alle studerende på Institut for Statskundskab og en helt særlig velkomst til vores nye studerende i statskundskab og samfundsfag.

I er ventet af en engageret gruppe undervisere, som ser frem til at være med til at gøre jer – og os – klogere på politik og samfund. Alle instituttets undervisere er også aktive forskere inden for et eller flere af

de områder, som de underviser i. I får derfor noget nær det bedste af det bedste.

Når rusugen har lagt sig, og hytteturen er overstået, vil I også opleve, at vi kræver meget af jer. Vi giver jer alt hvad vi har – og vi forventer til gengæld, at I er aktive, engagerede og kritiske studerende. For så lærer vi også noget af jer. Vi – underviserne – gør det ikke alene. Vi har på instituttet en række aktive foreninger af meget forskellig slags, som I hurtigt vil møde en del af. De er med til at skabe et stærkt fagligt-socialt miljø på instituttet. Det er godt for jeres sociale liv, og det understøtter engagement i undervisningen. Brug foreningerne og giv noget tilbage til dem.

I er heldige. Gratis undervisning. I tillæg det mest generøse SU-system i verden. Et

af verdens bedste statskundskabsinstitutter. Vi er faktisk nr. 10 i verden på Shanghailisten – og nr. 1 i offentlig forvaltning. Så alt er godt! Ikke helt. Regeringen har varslet, at en del af de danske kandidatuddannelser skal skæres ned til en etårig uddannelse. Det vil være noget i retning af en katastrofe for instituttet, hvis det rammer os. Vores uddannelse vil i det tilfælde næppe kunne tiltrække de superdygtige studerende, vi har i dag. Selvom reformen ikke vil ramme jer, og selvom det langt fra er sikkert, at den vil ramme os, må I gerne være med til at sikre, at den heller ikke rammer jeres kommende medstuderende. Vær aktive og kritiske studerende. God semesterstart!

3 råd – sådan overlever du første semester på Statskundskab, AU

AF JOHANNES HAUGEN // johanneshaugen00@gmail.com

Hjerteligt velkommen til livet som studerende på statskundskab! Dette er en guide til dig, der er nyudklækket studerende på instituttet og måske ovenikøbet nyudklækket aarhusianer. I studiestarten er der mange gode oplevelser, men også svære erfaringer. Hvis du er interesseret i at få et par life-hacks til at få det meste ud af din studiestart og måske også undgå nogle af de faldgruber, man nemt kan falde i, vil jeg opfordre dig til at læse videre her.

1. Giv dig selv plads til en rolig start

I RUS-tiden vil dine tutorer klæde dig godt på til livet som statskundskabsstuderende. Det gælder også gennem hele første semester, hvor du altid er velkommen til at henvende dig til dine tutorer med spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Men der er også ting, som dine tutorer trods alt ikke kan hjælpe dig med. Derfor er det første råd til at overleve dit første semester, at du bør sørge for en rolig opstart uden at have for mange bolde i luften.

Jeg flyttede selv først til Aarhus fra Aalborg den 1. september og måtte derfor være hjemløs de første 9 dage efter RUSugen i slut august. Det var en bittert lært erfaring, der som konsekvens gav mig et skyhøjt kortisolniveau, fordi jeg aldrig rigtig vidste, hvor jeg skulle sove henne næste nat – dog med undtagelse af hytteturen i RUSugen, der gav min midlertidige hjemløshed et kærkomment pust af forudsigelighed.

Jeg kan derfor på det varmeste anbefale dig ikke at jonglere med meget mere end studiestarten, indtil du finder dig godt tilpas på universitetet.

Du kan med stor økonomisk fordel også orientere dig i, hvilke bøger og programmer du skal købe i løbet af semesteret på forhånd. Ofte kan du købe studiebøger brugt af tidligere studerende væsentligt billigere og samtidigt give regnskoven en slapper. Her kan facebookgruppen Køb/Salg brugte bøger – Statskundskab AU anbefales. Hvis du er heldig kan nogle af bøgerne også findes gratis online, men det er vist lidt en gråzone.

2. Foreningerne

Som nyudklækket studerende kan det være frygtindgydende at skulle møde så mange nye mennesker. Hvad skal du sige for at virke nice? Og hvordan får du venner på universitetet? Hvordan skjuler du, at du hverken kan recitere Marx’ samlede værker i søvne, eller er et højt profileret medlem af et ungdomsparti? Det korte svar er: tag det helt med ro!

De fleste føler sig på den ene eller anden måde som en imposter, der kun kan vente på at blive opdaget og udstødt af de andre. Når den følelse trænger sig på, er det vigtigt at vide, at der ikke er noget rigtigt eller forkert svar på en statskundskabsstuderende – selve studiet er meget bredt og favner mange baggrunde og indgangsvinkler.

Du kan sagtens læse statskundskab, selvom du ikke har haft samfundsfag på A-niveau på din ungdomsuddannelse. Undertegnede havde musik A og samf. C, hvilket gav mig frygten for at være adskillige lysår bag mine medstuderende allerede fra start af. Det viste sig, til min store lettelse, ikke at være tilfældet, og jeg kom hurtigt up to speed med faget politologisk introduktionskursus. Du har derfor ingen grund til at bekymre dig om at passe ind på studiet, uanset hvad og hvor du kommer fra.

Men for at vende tilbage til det første spørgsmål – hvordan kommer man så i kontakt med nye potentielle venner på studiet?

Her er foreningerne GULD værd, når man går på første semester: AtU, Jul på IFSK, fodbold- og håndbold hold for både herrer og damer, MinoPol, GloPol, StatsRådet, PF, PB og ej at forglemme Kandestøberen. I alle disse foreninger vil du finde varme og inkluderende fællesskaber, der hungrer efter nyudklækkede 1. semesterstuderende. Du kommer til at blive introduceret for de forskellige foreninger løbende gennem semestret. Hvor mange af deres spændende, sjove og ikke mindst gratis eller billige arrangementer vil blive annonceret på Facebook og sommetider i pauserne under forelæsningerne. Du kan derfor med stor fordel orientere dig i de forskellige foreninger og prøve nogle af dem af! Det værste der kan ske er, at du får et par nye venner.

Endnu en af de store fordele ved at søge ind i foreninger-

ne er, at det tager en del af presset væk fra dine egne skuldre – i foreningerne findes der allerede etablerede og velfungerende fællesskaber, og du behøver derfor ikke at skabe noget nyt selv, men i stedet blot læne dig tilbage og få bekendtskaber helt automatisk.

Udover foreningerne findes der også et utal af andre sociale begivenheder på universitetet. Der er for eksempel fredagscaféer hver eneste fredag rundt omkring på universitetet. De er hyggelige, festlige, billige og åbne for alle. Derfor kan det også være en god og sjov måde at møde nye mennesker fra andre studier på.

3. Find en sund balance mellem det faglige og sociale

Statskundskab har ofte et ry om, at det er et af de sværeste studier på universitetet.

Det er et ry, der kan tages med et gran salt. Ganske vist kommer du ikke sovende gennem studiet, men langt de fleste tilpasser sig hurtigt. Jeg var selv skingrende usikker på det faglige i starten af første semester – uden at vide hvilke krav der overhovedet blev stillet til livet som studerende på statskundskab. Jeg sad tit oppe til sent om natten for at nærlæse, hvad der føltes som et uendeligt antal sider fagtekst i videnskabsteori. Det blev dog hurtigt bedre, og efterhånden lærte jeg, at det ikke handler om at forstå alle detaljer, men nærmere at forstå de generelle træk i teksterne.

Hvis du har tid, lyst, overskud og engagement til at læse alle tekster helt til bunds, er du mere end velkommen til at gøre det. Jeg vil dog anbefale dig at finde din egen balance mellem dit faglige studieliv og dit sociale studieliv.

Ind i FN’s maskinrum: reportage fra en studietur til New York

AF ESTHER MARIE ENIG // esthermarie@hotmail.com

MARTIN QVISTGAARD SKOV // martinskov@live.dk & VICTORIA DYBDAL // victoriadybdal2001@gmail.com

I maj måned tog vi, syv 4. semesters studerende en uge ud af kalenderen og fløj til New York, hvor vi sammen med det danske FN-forbund fik fire lærerige dage inde fra i FN’s hovedkvarter med oplæg fra ansatte, møde med ambassadører og en masse lunch på FN Headquarters rooftop.

Det danske FN-forbund beskriver sig selv som “en god, men kritisk ven af FN”. Hvilket egentlig er en rammende beskrivelse. De er en slags fanklub for FN, der holder arrangementer, politisk arbejde og oplysning omkring FN.

Vi mødte for første gang FN-forbundet, da de delte et opslag på Facebook-siden ‘Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet’. Opslaget promoverede netop studieturen til New York,

der er denne artikels omdrejningspunkt, og vakte vores opmærksomhed med et løfte om et indblik i FN’s organisation, arbejde, og Headquarters (bygningen, ikke klubben). Det faldt tilfældigvis sammen med det øjeblik, hvor en holdtime i international politik ramte nye højder af kedsomhed, hvorfor verdens mest pulserende storby pludseligt syntes rigtig interessant.

Ligesom alt andet så koster det også penge at tage til

FN’s hovedkvarter. Men som en særlig del af studieturen er der mulighed for at søge et legat målrettet unge under 30. Vi sendte derfor en fælles ansøgning af sted, og det viser sig, at frivillighed og et veludført budget virkelig kan betale sig! Vi fik et legat på 4000 kr. pr. mand, der omtrent dækker flybilletter og en delt Airbnb i Brooklyn. Selve programmet koster 2500 kr., hvilket inkluderer bl.a. eksklusiv adgang til FN’s medarbej-

derkantine og dertilhørende rooftop, hvilket, hvis vi selv skal sige det, er godt givet ud. Vi kunne altså begynde at pakke vores tasker. Nu hvor vi havde en spændende studietur i sigte, kunne vi jo ikke rigtig få nok af FN. Vi undersøgte derfor mulighederne for at blive frivillige i forbundets skoletjeneste. Her blev vi hurtigt sluset ind som frivillige og sendt ud i landet. Turen startede derfor også med en afstikker til Kolding, hvor FN-forbundet afholdt landsmøde dagen inden flyrejsen. Fra en storby til en anden, fløj vi dagen efter med fri bar mod New York City.

Dag 1: FN er ikke USA, og USA er ikke FN. Den første dag byder på en guidet tour af FN-bygningen, der kombineret med en pop quiz skal klæde os på til i løbet af de næste dage at blive FN-eksperter. For at komme ind i United Nations Headquarters skal man igennem en form for paskontrol og 13 mænd med geværer. Efter sikkerhedsgodkendelsen byder sig en graciøs lobby. En lobby, der i hvert fald er i top 10 over alle lobbyer i verden. FN’s hovedkvarter er spækket til med kunst og arkitekttegnede lokaler, der er gaver fra verdens lande. Et af dem er f.eks. Danmarks gave til FN, som faktisk er en hel bygning, The Trusteeship Council Chamber, eller som vi blot kalder det, Finn Juhl Salen (#danishdesign). Efter rundvisningen bevæger vi os ned til, hvad der

skal vise sig at være vores helt egen personlige bunker for ugen - et mødelokale i kælderen. Her hører vi et oplæg om “The importance of preventive diplomacy and mediation, special and personal representatives, envoys and advisers – what is it all about?”. Det er naturligvis meget spændende, men det slår ikke et spil røvhul i Bryant Park, hvilket bliver dagens eftermiddagsaktivitet.

Det sidste punkt på dagsordenen finder sted på 43. etage, hvor luften er tyndere, men snacksene er bedre. Her har vi nemlig et møde med FN-forbundets

søsterorganisation i NY. Everything’s bigger in the USA, også deres FN-forbund. Det amerikanske FN-forbund holder galla med Joe Biden & John Legend, hvor der tjenes millioner af dollars til at udbrede FN’s gode budskab. Det forbund kunne man jo overveje at melde sig ind i.

Dag 2: “We could talk about that all night”

Endnu en dag i New York venter, og vi skal naturligvis starte dagen med en introduktion til sikkerhedsrådet. Hvad er sikkerhedsrådet?

Hvordan fungerer det? Kan det leve op til vores forvent-

ninger? Spoiler alert, nej, det kan det ikke. Konklusionen er, at dagen hvor vi opløser FN, så opstår behovet for det igen dagen efter. Men problemet er, at FN er gået i hårdknude på grund af USA, Kina og Ruslands ihærdige konkurrence om at være mest besværlige.

I pauserne bliver vi beriget med Riverview Cafe, der er en af FN’s medarbejderkantiner. Her er maden både overraskende god og billig, hvilket er en lettelse efter de ellers tårnhøje priser i The Big Apple. Samtidig er der en rooftop, hvor vi kan nyde byens skyline og få noget sol. Det er et plus at vi får winget rooftop-oplevelsen af allerede her, da vi forgæves leder efter en drink på et tag resten af turen.

FN bruger rigtig meget tid og energi på at bevare fred, hvor der ikke er fred. Det må være vildt stressende. FN’s fredsmissioner arbejder for at beskytte civile, opbygge institutioner, fremme menneskerettigheder og hjælpe

lande med at gå fra krig til fred. Det er desuden noget, vores rejseleder fra FN-forbundet selv har haft erfaring med, og det er spændende at høre om, hvordan hele nationer bliver opbygget fra bunden rent praktisk. Der bliver meldt meget friskt fra en af vores rejsefæller at - “we could talk about that all night!”. Det gider vi trods alt ikke, for nu skal vi ud at se baseball i New Yorks kulde.

Dag 3: Hvad vil du være, når du bliver stor?

Torsdag indfinder der sig et af de mest spændende punkter på turen. Vi besøger Danmarks faste mission ved FN. Her møder vi Danmarks FN-ambassadør Martin Bille Hermann. I et ihærdigt forsøg på at skaffe os selv en praktikplads står vi alle sammen, og giver vores sødeste smil, da ambassadøren træder ind ad døren. Smilet motiveres af praktikanten Max, der er statskundskabsstuderende fra KU, og har en lang liste

over spændende studiejobs og vilde historier fra FN’s kerne. Han giver os efter oplægget en ‘privat’ Q&A session, hvor vi får mulighed for at få svar på alle spørgsmål om en fremtidig praktikplads i FN og det dårlige studiemiljø i Københavnnever go there!

Højt at flyve, dybt at falde. Dette gælder også de mange oplæg i FN, hvor dagens oplæg beklageligvis er turens lavpunkt. En kvinde, og ikke en pizza, ved navn Margaritha fortæller os om ‘the importance of building and sustaining peace after conflict’. Det lyder umiddelbart spændende nok, men prøv du at følge med i en tung italiensk dialekt på speeduden slides til at støtte dig op ad.

Efterfølgende hører vi om arbejdsforholdene i FN. For de interesserede kan vi berette om forhold, der minder om dit gennemsnitlige Wolt-bud. Uden faste an-

sættelser, barsel, eller fagforeninger. Til gengæld er der givetvis mere prestige forbundet med jobbet. “My wife works at the UN” kan virkelig meget, så fuck feriedage og barnets første sygedag. Og fordi det er internationalt territorium, betaler man heller ikke skat her.

Det vi tager med fra torsdagens oplæg er, at uanset hvor fedt det lyder med en prestigefuld praktikplads i FN, så kræver det en del kompromisser at få et helt arbejdsliv til at udspille sig der - kompromisser mange af os måske ville have svært ved at se os selv i på langt sigt. Til gengæld er FN-arbejdet også en unik mulighed for at få fingrene

helt ned i den multilaterale bolledej, og få udfordret og afprøvet sine faglige kompetencer som statskundskaber på en måde man ikke kan nogle andre steder.

Dag 4: Kidnapning, jordskælv og seks kander margarita

Et af turens andre højdepunkter udspiller sig på vores sidste dag i FN. Vi skal høre et oplæg om ‘The importance of humanitarian interventions, the humanitarian principles, and the role of the UN (OCHA)’, der holdes af en sand powerwoman. Hun beretter om sine hands-on erfaringer med fredsbevarende missioner, der blandt andet involverer træning i, hvordan man

skal agere, hvis man bliver kidnappet, truet, eller udsat for vold. Det lyder ikke just nemt at få koordineret alle de velgørende organisationers arbejde allerede minuttet efter jordskælvet i Haiti eller dagen efter Talibans statskup i Afghanistan. Sådan et job man nok mest af alt værdsætter, at andre vælger at påtage sig. Eller som man ville synes var fedt at se udspille sig i en tv-serie, men ikke opleve på egen krop. Som den eneste naturlige kulmination på det meget intense og inspirerende oplæg, siger vi herfra på gensyn til vores nye venner fra FN-Forbundet og forvilder os ud i New Yorks gader på egen hånd. Who gon’ stop us now?

Konklusion

Alt i alt har vores tur i høj grad været en succes. Vi oplevede at få et unikt indblik i FN’s maskinrum, og en grundig gennemgang af alle facetter af deres arbejde - på godt og ondt. Beklageligvis endte FN ikke med at være emnet til vores PI-eksamen, men måske vi en dag skal på udveksling til ambassaden, koordinere en FN mission i Afghanistan eller prøve at få indført barselsorlov til de ansatte i FN. Hvis nogen af jer, kære læsere, kunne være interesserede i en lignende forståelse eller oplevelse, skal man være velkommen til at kontakte os og høre mere om FN-forbundets arbejde - og så er der snak om at næste studietur går til FN’s afdeling i Nairobi!

Praktikanden: Den danske ambassade i Storbritannien

AF OLUF Á HEYGUM BÆRENTSEN // olufhb@gmail.com

I denne udgave af praktikanden er det Oluf, tidligere redaktør for Kandestøberen, der fortæller om den danske ambassade i Storbritannien og lukker dig ind i en hverdag som det, at være praktikant i metropolen London. Udover et indblik i ambassadens gøremål deles der også generøst ud af tips og tricks til din næste weekendtur til London. Enjoy the read!

Hvorfor ambassaden i London?

Det var ikke maden og vejret, som lokkede mig til England, men jeg havde i længere tid sat mig for, at jeg skulle bo i udlandet i løbet af min kandidat, og derfor var det oplagt at søge ambassadepraktik. Jeg har haft lidt omkring britisk politik på min kandidat, hvorfor jeg tænkte, at netop Storbritannien kunne være en spændende destination, især i

kølvandet på Brexit. Derudover var det også meget tillokkende at have en hverdag i en enorm international metropol som London, som mod forventning faktisk har god mad og fint vejr.

Lidt om ambassaden

Vi har en stor ambassade i Storbritannien med ca. 65 ansatte og derfor også nogle ret store afdelinger, som dækker handel, politik og borgerservice. Ambassaden ligger i Belgravia, som

er et meget velhavende og lidt absurd område mellem Chelsea og Mayfair, hvor jeg efterhånden ikke længere spærrer øjnene op når jeg ser en krystalbelagt Lamborghini. Vores naboer tæller 5 stjernede hoteller, Chanelbutikker og mangemillionærenes pendant til magasin, Harrods. Der er ikke alverden at give sig til med et SU-budget i Belgravia, men til gengæld er der en masse store og pæne parker, som selvsagt er pri-

vate (og oftest tomme). Men eftersom ambassaden ligger i området, har vi adgang til disse parker, og vigtigst af alt deres tennisbaner, som vi bruger en del tid på. Mine arbejdsopgaver Jeg sidder i fødevareteamet på Ambassaden, hvor jeg er tilknyttet både den politiske afdeling og handelskontoret. Eftersom jeg arbejder for to afdelinger, har jeg en relativt forskelligartet opgaveportefølje. Det seneste halve år har været begivenhedsrigt på den politiske front i Storbritannien. Særligt på fødevareområdet, hvor grænsekontrol efter brexit og Nordirlandsprotokollen har fyldt meget. Som praktikant har jeg f.eks. skulle lave en række indberetninger herom, som sendes hjem til Danmark. Det politiske arbejde på ambassaden indebærer, for mit vedkommende, også delegationsbesøg fra Danmark og møder med fødevareattachéerne fra de andre EU-lande. I handelskontoret arbejder vi med at hjælpe små og mellemstore danske fødevarevirksomheder med at udvide eller etablere sig på det britiske marked. I det handelsrelaterede arbejde, har jeg både skulle lave konsulentarbejde for enkelte virksomheder, hvor jeg har hjulpet dem med at finde og skabe kontakt til potentielle partnere, købere eller distributører. Men jeg har også været en del af større projekter såsom fødevaremesser (som typisk har mange spændende smagsprøver), masterclasses og andre typer eksportfrem-

stød.

Boligsituationen som studerende i London

Eftersom London ruller med nogle af kontinentets højeste lejepriser, så har jeg valgt at bo på dansk KFUK i Hampstead. Det er et stort hus hvor danskere kan bo som turister eller faste beboere for et beløb som er til at betale. Ulempen er, at man sover i en køjeseng på et værelse med 3 andre og ikke har adgang til et køkken. Det har dog været fedt at bo et sted, hvor jeg har mødt andre unge danskere, og så er Hampstead et fantastisk hyggeligt område,

som er en kort tur i Tuben fra ambassaden og centrum. Hvad laver man i London? Nok om ambassaden, for når jeg nu fortæller dig, at du kan flyve tur-retur til London fra Århus for under 200 kr., så tænker jeg, at det er mere interessant med en række anbefalinger til en forlænget weekend. Som i de fleste europæiske storbyer, kan det også i London betale sig at bruge det meste af tiden uden for centrum, som er præget af uendelige menneskemængder, kæmpe Zara og Primark butikker og instagram-reels mad. Men der er dog nogle

gode museer at tjekke ud, og så har områderne Marylebone og Farringdon også en del gode butikker og spisesteder. Når du har set det du skal i centrum, så vil jeg anbefale dig at holde dig fra de ellers ikoniske områder Camden og Notting Hill, som efterhånden er lige så turistede som Westminster og du finder derfor en overload af souvenirbutikker, franchise caféer og markeder hvor alle boder sælger de samme ”vintage”-varer. Tag i stedet en dag ned gennem de knap så polerede, men meget fede områder, Hackney og Shoreditch. Her finder du en masse gode restauranter, barer, markeder og en generelt

god stemning. Hvis du vil opleve det mere idylliske “hygge” England, med gamle pubs og smukke grønne områder, så tag i stedet til Hampstead eller Richmond. I Hampstead ligger fantastiske Hampstead Heath, som er en gigantisk og kuperet blanding af park, sø og skov, hvor man også kan få et godt glimt af byens skyline fra dens mange bakker. Hvis du tager til Richmond, kan du passende smutte forbi Chiswick High Street på vej hjem. Her er proppet med vintagebutikker hvor den posh lokalbefolkning donerer deres knap så budgetvenlige tøj og accessories som kan købes til yderst fordelagtige

priser. Brixton, Maida Vale, Stoke Newington og Dalston er andre områder som jeg varmt kan anbefale at besøge.

England er ikke ligefrem kendt for deres køkken, jeg vil dog alligevel mene at man bør prøve nogle af de klassiske retter, såsom fish & chips og steak & ale pie, mens man er her. Heldigvis er London en international storby, som er proppet med lækre restauranter som laver god mad fra hele verden. Hvis du bestiller bord et par dage i forvejen, så kan du få en rigtig lækker frokost på St John i Smithfields, prøv deres knoglemarv og persillesalat på brød, de har i øvrigt også fantastisk vin. Tag på Bistrotheque i Hackney, hvor smagfulde nytolkninger af det franske køkken går hånd i hånd med god stemning og lækre drinks. Tag herefter langs kanalen til slut aftenen af på en pub på Broadway Market eller i parken London Fields. Når det kommer til nattelivet, er London lidt spøjs. Stort set alle barer lukker mellem 23 og 01, herefter er der kun nogle enkelte klubber som holder åbent. Byen er proppet med gode pubs, Spaniards Inn, Cat & Mutton og Paxtons Head er nogle af mine favoritter. Jeg har ikke været så god til at ramme klubben, men når jeg har, så er Moth Club i Hackney altid et hit, særligt om lørdagen hvor de spiller 00’er popmusik hele aftenen.

God tur, cheers.

Læserbrev: Ansvaret er dit!

AF ANDERS HOFFMANN KOZUCH // anders@kozuch.dk

Kære nye statskundskabsstuderende. Hjerteligt tillykke og velkommen til hvad, der formentlig bliver nogle af de fedeste år som ung voksen i dit liv. Du kom igennem nåleøjet og fortjener et klap på skulderen! Det får du herfra. Det er nok ikke gået hen over hovedet på dig, at du sidder med et eksemplar af Kandestøberen i hånden, instituttets helt eget blad drevet af studerende med noget på hjerte og et behov for at udtrykke det. I skrivende stund har jeg noget på hjerte, der vedrører dig og dine nye medstuderende. Det handler om håb. Om mod. Og om at være sin valgte sti bevidst. Du er netop trådt ind på et af verdens fineste steder for politisk videnskab, og du kommer heraf også til at modtage en af de bedste og mest kompetencegivende uddannelser inden for statskundskab man kan få. Dig og dine kammerater vil om fem års tid være toptunet til

at træde ind i udvikling, drift og ledelse af en vifte af organisationstyper så bred, at ingen rigtig gider bruge andet ord for os end ’generalister’. Du kommer til at være en Schweizisk lommekniv; i stand til at løse utallige typer af opgaver, men ikke mindst lige så vigtigt, i stand til at indgå i fremmede situationer og bruge kreativ politisk problemløsning til at finde kompromisser og acceptable udfald. Det er en gave og et utroligt privilegium, hvilket vi bedst kan være taknemmelige for ved at gøre vores bedste. Det jeg har på hjerte er imidlertid den fremtid som du, dine medstuderende og alle os andre ser ind i. Det liv, der venter os, på

den anden side af universitetsparkens trygge mure, når vi engang er færdige. Biodiversitetskrise. Forsuring af havene. Udpining af landbrugsjorden. Ferskvandsmangel. Økosystemkollaps. CO2-skabte klimaforandringer. Ekstrem hede og tørke om sommeren, og altødelæggende kulde om vinteren. Stagnation i befolkningstilvækst. Nulvækst i højindkomstlande. Og jeg er ikke engang nået til de samfundsmæssige konsekvenser af ovenstående. Klimaflygtninge i tocifrede milliontal til lande mindre påvirkede af klimaforandringerne (læs: Vesten, EU og Danmark). Uoverskuelige sociale og økonomiske konsekvenser for modtager-

landene af disse flygtninge. Krige over essentielle ressourcer som vand og brugbar landbrugsjord. Hungersnød. Ulighed som aldrig før. Instabilitet, og en eksistentiel trussel mod demokratiet som vi kender det. Det samfund du er i nu, er ikke det som du kommer til at være i senere. Og det ved jeg, at du har hørt før. Det kan der ikke være nogen tvivl om. Men én ting har ændret sig nu, hvor du er her. Du har fået et ansvar. Og jeg vil gerne bede dig om at mærke det ansvar lidt. Lige sidde et øjeblik med det. For ansvaret sneg sig nemlig ind ad døren, det øjeblik du åbnede dit optagelsesbrev hertil. Det øjeblik blev det klart, at du skulle få lov til

at modtage netop denne uddannelse, med netop disse karrieremuligheder. Det samme med mig. Og det samme med dine kammerater. Jeg siger det på denne måde, for at understrege, at vi, som den nye tids statskundskabere, nu har en pligt. Og denne pligt opstår i kølvandet af den netop så privilegerede adgang til beslutningsprocesser og indflydelse, som du med en vis (ukendt) sandsynlighed vil få. Vores pligt er at efterlade en bedre klode. En bedre klode end den vi arvede. Det gamle mantra, der har bragt verden til hvor den er nu, har været: ’En økonomi skal vækste uanset om mennesker trives. Væksten vil rette op på det hele.’

Det er indlysende, at dette mantra ganske enkelt ikke er sandt. Vi opdager i disse år netop nu konsekvenserne af den gamle tids samfundsmodel. Og man troede, at den var god nok. Det var det ikke. Og pligten, som deles af dig, mig og dine medstuderende, består i at gentænke denne samfundsmodel og samfundsøkonomi. Gentænke vores verdenssyn og vores natursyn. Ja snart sagt nærmest det hele. Så vi ikke ender med at save den gren af, som vi sidder på. Vi får ikke en chance til. Velkommen til statskundskab. Verden brænder og det er os, der skal slukke ilden. Ansvaret er dit!

Mit praktikophold i Palæstina: Et Gudsforladt Helligt Land?

AF ANNA ASTRUP //

Anna har været i praktik hos Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina. De arbejder med palæstinenseres rettigheder i en kontekst hvor israelske bosættelser og israelsk militærkontrol gør en almindelig hverdag til en uopnåelig drøm for palæstinensere der bor i Gaza, på Vestbredden og i Østjerusalem. Nedenfor fortæller hun om sin oplevelse med at bo og arbejde i Palæstina

En morgen sidder jeg i sporvognen på vej på arbejde. Foran mig, på klapsæderne, sidder en lille dreng med sirlige slangekrøller foran ørerne, en kalot på hovedet og snore fra et bedetæppe, der stikker ud under hans lille skjorte. Det er den ultraortodokse jødes uniform, han bærer. Hans ben er så korte, at de ikke når gulvet under ham, og han sidder og dingler dem frem og tilbage, mens han kigger rundt. Han ser fornøjet ud på trods af, at hans søster ved siden af

ham ser lettere irritabel ud. Hun er iklædt kvindernes tilsvarende uniform: en lang sort nederdel, nylonstrømper, bluse og cardigan.

Jeg har allerede nået at scanne alle folk i min vogn, for det gør man, når man bor i Jerusalem. Det gør jeg i hvert fald, for jeg skal vide, hvem der er på hvilken side. Lidt ligesom hvis man er på britisk pub for at se fodboldkamp, og man spejder rundt for at se, hvem der holder med hvem - så man

ikke kommer de værste hooligans på tværs. Og den lille dreng fanger mit blik, fordi de ultraortodokse jøder tror på, at hele historisk Palæstina tilhører dem. Det står i Toraen.

Den lille dreng dingler med benene, kigger rundt og møder mit blik. Han er en charmerende en af slagsen, men når jeg ser på ham, ser jeg kun en ultraortodoks jøde. Så jeg stirrer tilbage på ham, stirrer længe nok til, at man kan se, at der er fjendtlighed

i mit blik. Jeg stirrer, indtil absurditeten i at nedstirre en lille uskyldig dreng slår mig. Og så sender jeg ham et smil, der får ham til at kigge ned i gulvet og fnise. Han når lige at skæve op mod mig med et smil på læben, inden hans søster trækker ham ud af sporvognen, og jeg smiler tilbage til ham længe efter, han har forladt vognen.

Jeg er steget ind i sporvognen fra Damascus Gate. Det er en af indgangene til Jerusalems gamle bydel, og den hedder sådan, fordi den peger mod Damaskus i Syrien. Sporvognen kører videre fra stoppet og længere ind i Østjerusalem, forbi

det hebraiske universitet, og op mod Shu’afat-kvarteret, hvor Folkekirkens Nødhjælp har deres lokale kontor i Palæstina. Det er her, jeg har en praktikplads i maj og juni.

Da jeg så den lille dreng i sporvognen, havde jeg boet i Østjerusalem i halvanden måned. Først i den palæstinensiske landsby Abu Dis og dernæst i det muslimske kvarter i den gamle by i Jerusalem. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvordan jeg endte dér. Hvordan jeg endte med at sidde og nedstirre en lille dreng i sporvognen på vej på arbejde.

Det kunne være en tur gennem det ultraortodokse kvarter, Mea She’arim, hvor en lille dreng afbrød sin deltagelse i en demonstration imod internettet for at løbe op bag mig og spytte efter mig. Men det er ikke den oplevelse. Det er alle de ting jeg har set i Østjerusalem og på Vestbredden i den tid jeg boede der. Alle de oplevelser som jeg har haft hver for sig, men som jeg ved, tæller i det større regnskab. I det store billede. For det er det større billede, der skræmmer mig. Det at vide at der er mennesker med magtfulde poster, endeløse ressourcer og indflydelsesrige bekendtskaber som arbejder mod en anden fremtid. Det er de højreeks-

treme zionister der arbejder mod en fremtid hvor palæstinensere ikke har deres eget land. Både de zionister der sidder i regeringen og parlamentet, dem der arbejder for at overtage land og ejendom fra palæstinensere i Østjerusalem og på Vestbredden, og dem der mobiliserer sig i grupper og opfører bosættelser. Det var tydeligt, da soldaterne ved det checkpoint jeg krydsede hver morgen, så på palæstinenserne, som om de alle udgjorde en terrortrussel, selvom mange af dem bare var børn på vej i skole. Da jeg en morgen så soldaterne tvinge en gammel svagt gående dame ud af bussen og ind til os andre

i det lille bur, vi stod i kø i. Hun vaklede først og støttede sig til bussen. Så bevægede hun sig ud på den korte gang fra bussen mod det lille kø-bur. Hun vaklede endnu engang, og selvom soldaterne stod tæt nok på til at nå hende, rørte de hende ikke. De ville hellere se hende falde til asfalten for øjnene af sig end at hjælpe hende. Jeg stod magtesløst bag metaltremmerne som en indsat, der kigger ud i en verden, hun ikke kan nå. Jeg så det i Abu Dis, hvor jeg hver fredag hørte demonstrationerne nede foran den mur, som har delt byen i to siden 2004. Da jeg boede der, var Israel ved at godkende opførelsen af

endnu en bosættelse på den vestlige side af den syv meter høje mur, og det fik unge palæstinensiske mænd i balaclavaer til at brænde dæk af og tænde kanonslag ved muren. En nat brød det israelske militær ind i mit nabolag omkring kl 02.30 for at anholde palæstinensere og sprede frygt med lydbomber. Lysglimtene nåede mit vindue, lydene skar sig ind i knoglerne på mig. Folk skreg og råbte, mens jeg slukkede lyset og gik væk fra vinduerne.

Det var da jeg besøgte flygtningelejren Aida Camp udenfor Betlehem, og de fortalte at deres vandtanke på tagene var lavet af plastik, fordi det var nemmere at reparere når de israelske soldater skød huller i dem for sjov. Da vi blev vist rundt og ikke kunne runde et hjørne uden at stå et sted hvor børn var blevet beskudt, tåregas var kastet uprovokeret og mennesker havde mistet livet.

Det var da jeg lavede feltarbejde og interviewede kvinder i en lille landsby tæt på en bosættelse, og de fortalte at deres børn ikke kunne gå sikkert i skole fordi vejen derhen blev brugt af israelere fra den nærliggende bosættelse. Da en mor fortalte, at hendes søn havde modtaget en dødstrussel efter at have taget deres geder ud på græs, på en mark som bosætterne kunne se. Da de fortalte at den vold og chikane de og deres børn blev udsat for, ikke havde nogen konsekvenser for de bosættere der udførte det.

Jeg så det da jeg var ved at

blive fanget i afspærringerne i Østjerusalem på Jerusalem Day, fordi højreekstreme grupper, og medlemmer af den israelske regering, ville marchere gennem Det Muslimske Kvarter og ubeskrivelige mængder politi og militær var sat til at beskytte dem. De ville markere årsdagen for et voldeligt opgør mellem Jordan og Israel, hvor israelerne overtog kontrollen med det palæstinensiske Østjerusalem. De højreekstreme mænd og kvinder, der marcherede gennem den gamle bys gader og råbte racistiske ting af palæstinensere i deres eget hjem, blev ikke dømt for at opildne til og udøve

grov vold. Selvom der findes videoer af dem, der sparker til palæstinensere, som ligger ned. Den israelske regering vil have os til at tro på narrativet om, at det, der foregår i Israel og Palæstina, er en uløselig konflikt mellem to ligestillede parter, der er lige gode om det. At der intet kan gøres, så længe det palæstinensiske folk er splittede og ikke har en velfungerende stat. Men det, jeg har lært i mine to måneder i Palæstina, er, at vi ikke kan tænke sådan. Vi må ikke tænke sådan. Der foregår dagligt voldelige sammenstød mellem en toporganiseret, veludstyret

militær-magt, der modtager milliarder i støtte af den amerikanske stat på den ene side, og et folk, der er fragmenteret og økonomisk udmagret på den anden. Det er ikke en lige kamp. Og selvom der måske ikke er udsigt til fred i Palæstina lige foreløbig, så bør det internationale system ikke se passivt til, mens menneskerettigheder systematisk overskrides. Bosættelserne bliver flere, og volden øges, mens den danske stat køber militærsystemer fra Israel og pumper milliarder ind i et system, der undertrykker en hel befolkning. Det kan vi forandre, hvis vi holder vores politikere ansvarlige.

Statskundskabsstuderende, foren jer!

AF MAGNUS FLENSBORG // muf@sfu.dk

Du er startet på statskundskab. Du er træt af, at din onkel spørger dig, om du skal være statsminister. Selvfølgelig skal du nok ikke det. Men hey, du er samfundsinteresseret og i hvert fald i gang med at blive samfundsvidende – dette er min opfordring til dig om at melde dig ind, være frivillig, skrive et debatindlæg – engagér dig!

at mine Stata-færdigheder begyndte at halte lidt. Men jeg havde ikke byttet det for noget.

Det var nemlig hverken Clement eller min samfundsfagslærer, der ledte mig hen på statskundskab. Det var SF Ungdom. Efter et højskoleophold i efteråret 21 fik jeg lysten til at gøre mit ellers passive medlemskab af SF´s ungdomsorganisation til en seriøs forpligtelse. Det har både været som initiativtager i en mini-afdeling i Vejle, økonomiansvarlig for Aarhus-afdelingen, frivillig og koordinator for folketingsvalgkampen i 2022 - og nu som Europaparlamentskandidat til valget i 2024.

Før PF´s halloweenfest i slutningen af oktober trådte jeg ind i et fællesrum på et nærtliggende kollegie. Den stod på forfest med mit hold. Da jeg gik ind ad døren, var der en der udbrød: ”Gud, Magnus, jeg troede, at du var droppet ud” - og den tanke kom ikke helt ud af ingenting. Jeg havde nemlig brugt det meste af min tid den måned på at føre

valgkamp for Sofie Lippert, folketingskandidat for SF. Den havde stået på uddelinger med kaffe og flyers tidligt om morgenen før (og i stedet for) forelæsninger; at hjælpe til ved debatter på gymnasier og i forsamlingshuse, plakatophængning i lygtepæle og den slags. Jeg blev et sjældnere syn ved fredagsbarerne i den tid, og jeg kunne godt mærke,

Jeg har meget svært ved at holde politik på et hobbyplan. Selvom analyser af kommentatorer som Lars Trier Mogensen og Noa Reddington kan være nok så skarpe og spændende, så synes jeg ikke bare, man kan koge valg, udspil og meningsmålinger ned til vindere og tabere. Det er det for vigtigt til.

Politik er ikke bare at skrive, hvad Rawls har sagt, ned i OneNote. Det er en del af det. Men politik er også mødet med andre mennesker, det er aktivisme og debatter. Det er levende, det er udmattende og frustrerende, og så er det enormt meningsfuldt. At være politisk aktiv og statskundskabsstuderende giver ens forståelse af politik to ben at gå på. Et praktisk og et teoretisk. Man kan læse de største teoretikere og forskeres bedste bud på hvorfor mennesker sætter deres kryds, som de gør og diskuterer de bud med sit hold og instruktorer. Man kan få et indblik i, hvordan de store institutionelle tandhjul fungerer og former vores hverdag, og man kan sætte kausalsammenhænge op om, hvordan bagvedliggende faktorer kommer til udtryk i stemmeafgivelsen.

Men når man står på strøget, og en forbipasserende spørger, om man mener andet, end det der med minimumsnormeringer, så sætter det ens teoretiske forforståelse i perspektiv. For her møder man mennesker, der rent faktisk gerne vil tage en snak om, hvad der fylder for dem og blive klogere på, hvad man selv står for. Og en sjælden gang imellem lader de sig overbevise af et argument, man kommer med, hvad der står i flyeren eller bare det faktum, at man er sikker nok i sin sag til at ville stå derude på gaden i silende regn om morgenen med flyers. Det kan virkeligt rykke noget at engagere

sig - især som ung. For en af de tektoniske plader i vores samfund er ved at rykke på sig, og med den: magtbalancen. Det er den alders-demografiske udvikling.

I 2060 vil halvdelen af den danske vælgerbase være udgjort af mennesker over 50, ifølge fremskrivninger fra DST - og når vælgerbasen flytter sig, så følger partierne trop. Derefter gør medierne og debatspalterne dem kunsten efter, og til sidst sidder vi tilbage med en generation, der får mindre og mindre indflydelse på den fremtid, som vi skal leve iog den generation er vores.

Man kan og bør ændre på de politiske strukturer såsom at ændre valgretsalderen for at imødekomme det her problem. Men det kan hverken psykiatrien, boligmarkedet eller klimaet vente påm at vi får overbevist politikerne om. De største udfordringer, vi står overfor, kan hurtigt udvikle sig til generationskampe, og det er en kamp, vi allerede er bagud på point i, når vi snakker størrelse - og det må vi ikke lade ske. Hvis man er politisk bevidst og har muligheden for at sætte handling bag ved de forandringer, man ønsker, så forpligter det i min optik. Især hvis man er statskundskabsstuderende - og hvordan står det til her?

Den første dag i rusugen havde vores tutorer arrangeret en leg. Vi stillede os i en rundkreds, med en person stående i midten. Så råbte personen i midten

f.eks. “alle der er fra Fyn”, og hvis man så var fra Fyn, skulle man forlade sin plads i rundkredsen, løbe ind i cirklen og finde en ny. Der var så en, der råbte, ”alle dem der er medlem af et parti”, og vi var kun to, der løb ud. Burde vi have været flere, der løb der? Partimedlemskab er slet ikke den eneste måde, hvorpå man kan skabe forandring på og engagere sig. Jeg kender f.eks. en masse seje typer, der kæmper for det, de synes er vigtigt i Den Grønne Ungdomsbevægelse og i Red Barnet Ungdom, skriver debatindlæg og tager til demonstrationer - men jeg kender mindst lige så mange, der har stærke holdninger, der ikke deltager, selvom de har alle tænkelige forudsætninger for det.

Vi lever i en tid hvor abortog LGBTQ+-rettigheder tilbagerulles på vores kontinent, uligheden spæner derudaf mod usete højder, og hvor vi står overfor den største eksistentielle trussel, menneskeheden nogensinde har stået overfor: klimaforandringerne. Den tid, vi lever i, kalder på forandring - og det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at vores generation kan være med til at skabe. Tiden kalder på folk som os, med en uddannelse i samfundsvidenskab, der har en indsigt i, hvordan vi bedst løser de største udfordringer, vi står over - men den kalder også på folk, der er villige til at gå ud og føre den forandring ud i livet.

Kan man være ædru på Roskilde Festival?

AF ISABEL ROUVILLAIN // isabelbak@gmail.com

Jeg tog til Roskilde Festival med en ambition om at være ædru. Det kunne jeg ikke, og det er ikke min skyld!

Planen var at holde mig ædru på Roskilde Festival 2023. Den plan slog fejl allerede første aften. Det er ikke fordi, jeg har let til de våde varer som sådan, men hvad hulen skulle jeg ellers give mig til? Da jeg indlemmede venner og bekendte med mine planer, måtte jeg forsvare mig mod påstanden om, at jeg var kedelig. Jeg var måske ikke kedelig på

festivalen, men jeg kedede mig. Derfor takkede jeg ja til to styks Tuborg Grøn allerede første aften.

Lørdag formiddag d. 24. juni, på store-Roskilde-rejsedag, traskede jeg ned af trappen for at hente dagens avis. Da jeg åbnede den, erfarede jeg, at Politiken kørte et heftigt tema om alkoholkulturen på Roskilde

Festival. Dertil prydede et interview med den 19-årige Isabella forsiden. Isabella skulle på festival, og drikke alkohol skulle hun bestemt ikke. Nå, tænkte jeg. Der er nogen, der har stjålet min historie og tilnærmelsesvist også mit navn. Hele min identitet, om man vil. Det var tyveri ved højlys dag!

Dengang jeg var 19 år, var

jeg også på Roskilde Festival. Det var sammen med fire andre veninder, hvor vi arbejdede for at få armbånd. Jeg fik brutto halvanden øl, og vil selv mene, at jeg var ædru under hele festivalen. Og det var det fedeste nogensinde! Jeg fik nye venner, sov dejligt om natten og slog mig løs til koncerterne. Jeg valgte the natural high og kunne virkelig mærke the orange feeling. Hvorfor skulle det så ikke kunne lykkes denne gang?

Jo, for det første var jeg kun af sted med én veninde. Jovist, vi kendte mange forskellige venner, der også var på festivalen, men det var kun os to i teltet. Det gav nogle udfordringer. Især hvis jeg havde brug for at trække mig, og hun havde brug for at hakke øl. Så opstod der et mismatch i prioriteterne.

For det andet var jeg ikke frivillig denne gang. I dagene op til onsdag, hvor musikken starter, har de fleste festivaldeltagere et enkelt formål med dagen: at buldre og brage igennem. Når man hverken buldrer eller brager, så føler man sig malplaceret.

For det tredje var jeg til eksamen i ‘Kvantitativ Metode’ to dage forinden festivalens start, så jeg følte mig sådan set ikke som et rigtigt menneske. Efter knap en måned med oplæsning, der sluttede af med en mundtlig eksamen, havde jeg svært ved at skelne op og ned, højre og venstre, koldt og varmt. Med andre ord; min hjerne

var overkogt som bare fanden! Når en sådan overkogt hjerne så præsenteres for et landskab bestående af Soundbokse, pangfarvede telte og mennesker overalt, sker der en kemisk reaktion, der resulterer i en mindre nedsmeltning… det var, hvad der skete for mig på festivalens anden dag. Jeg var mildest talt overstimuleret. Og her kunne to-tre øl hjælpe mig lidt af med denne følelse…

Problemet med en festivalplads er, at der intet helt fredeligt sted findes. Hvor går man hen, når man har brug for at græde ud? Et lille tip fra mig til jer, der vil på Roskilde næste år: Bag silent and clean findes en badesø og en fiskesø. Ved fiskesøen kan du græde. Her ser kun ca. 10 mennesker dig. Det er det perfekte sted under disse omstændigheder.

Nu skal jeg ikke tegne et billede af, at jeg har haft en forfærdelig oplevelse. Det er ikke hele sandheden. For da musikken gik i gang, og festivalpladsen åbnede, begyndte jeg så småt at forstå, hvorfor jeg havde holdt ud så længe. Nu begyndte konceptet festival at give mening for mig. Mit bedrende humør blev også suppleret af en enkelt øl eller to nogle dage – andre dage slet ingen! Jo mere jeg kunne forlade campingområdet til fordel for scenerne, jo gladere og tilfreds blev jeg med min festival-tilværelse.

Men hvad ser (nogenlunde) ædru øjne, som fulde øjne

ikke ser? Skrald og forfald. Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen og hold kælderdøren lukket for en svinesti. Måske er det the orange feeling og the natural high, der bevirker, at man gør, hvad man har lyst til. Og de fleste har åbenbart lyst til at efterlade telte, stole, madrester, dåser og ikke mindst ansvaret! Roskilde Festival oplyser selv på deres hjemmeside, at omtrent 2000 frivillige hjælper til med oprydningen. Samlet set tager det en til to uger at fjerne de helt store bunker af efterladenskaber, men oprydningen kommer typisk til at strække sig helt ind i oktober måned. Nå, jo, hovsa. Det koster også i omegnen af otte til elleve millioner kroner at rydde op og renovere pladsen.

Nu skal det jo ikke lyde som en afledningsmanøvre fra min side af. Jeg kunne ikke selv holde fingrene fra kagedåsen, derfor kan jeg ikke pege fingre ad mine kammerater, der ikke tog deres telt med hjem fra festival. Men her er altså et opgør, der for alvor skal tages! Ædru eller ej, så håber jeg ikke, at jeg er den eneste, der blev forbavset over mængden af skrald.

Vi kender alle følelsen af, at vores syn bliver sløret, når vi drikker. Måske er det derfor, vi ikke ser, hvordan vi har formået at gennemtæve Dyrskuepladsen og lade ansvaret ligge i affaldsbjerget. I sidste ende er det måske derfor, vi drikker så meget?

ABC til nye studerende

AF ESTHER MARIE ENIG // esthermarie@hotmail.com

Velkommen til Institut for Statskundskab, og de næste 1-2-3-4-5 eller måske endda 6 år af dit liv. For at byde dig ordentligt velkommen har undertegnede skribent sammensat en lille liste med de, i min ydmyge mening, absolut mest essentielle fænomener, steder og begreber at kende til som ny studerende på IFSK - alfabetiseret, for overskuelighedens skyld.

A for Akademisk kvarter

Det lyder som en løgn ældre studerende forsøger at binde dig på ærmet for at se dig tumle forvirret og blåøjet rundt på campus de første par uger af dit studieliv. Men nej - konceptet akademisk kvarter foreskriver at al undervisning først starter 15 minutter efter det starttidspunkt der står på dit skema - det stammer efter sigende fra dengang det ikke var almindeligt at bære armbåndsure, så de studerende kunne gå hjemmefra når de hørte kirkeklokkerne ringe; uanset om det passer eller ej falder det ud til vores fordel i dag.

B for (P)B

Politologisk Bogformidling,

også kendt som PB, holder til i lokale 016 på Foreningsgangen. De har alt hvad du har brug for af pensum, notesbøger og overstregningstusser - desuden er der altid gratis kaffe på kanden mellem klokken 12 og 13, hvilket er svært at sige nej til når SU’en strammer til. Foreningen er non-profit, og drevet af frivillige ’aktivister’, og de er med til at drive priserne på bogmarkedet nedad, hvilket de fortjener et klap på ryggen for. De har desuden et brugtbogsmarked hvor man kan købe og sælge brugte studiebøger.

D for Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Bibliotek er sandsynligvis det bibliotek du kommer til at benytte mest i din studietid - det lig-

ger i det yderste hjørne af Universitetsparken, op mod Ringgaden, og har en fremragende kantine, gode læsesale, samt anstændig kaffe til billige penge. Det andet primære bibliotek for os hedder noget så internationalt som AU Library, og ligger i hjørnet af den såkaldte Juragård, overfor Samfundsfaglig kantine. Det er også et meget fint sted, men kaffen er dyrere, da den er fra Espresso House. Et lille tip er at en stor sort kaffe passer perfekt i to små kopper, så man kan dele med en ven til en mere fornuftig pris.

E for Eduroam

Eduroam er internettet på universitetet, der meget sjældent virker når man

har allermest brug for det. Til gengæld giver det dig også gratis internet andre steder i byen, blandt andet på Dokk1, hvilket selvfølgelig er en bonus.

F for Foreningsgangen

Kælderen i Bygning 1332 er kendt som foreningsgangen af den simple årsag, at det er her alle foreningerne har deres lokaler.

H for Harry Potter

Den store læsesal på Det Kgl. Bibliotek bliver i folkemunde kaldet ”Harry Potter”, fordi den er som taget direkte ud af Hogwarts. Kommer man tidligt kan man være heldig at få en vinduesplads med et hæve-sænke-bord, men i læseferien handler det primært om at komme tidligt nok til overhovedet at få en pladskøen kan snildt sno sig ud ad døren ved åbningstid.

I for Instruktor

Men ikke for instruktør - det er en ret essentiel forskel. Instruktorer er ældre studerende der underviser dine holdtimer - det foregår ca. på samme måde som klasseundervisning i gymnasiet, bortset fra at der er markant lavere risiko for at rende ind i dine gymnasielærere til fredagsbar.

J for Juledag

Juledagen er en årligt tilbagevendende dag på IFSK, der af mange, inklusiv undertegnede, betragtes som en største fest på instituttet - måske med undtagelse af kapsejladsen. Juledagen falder altid på

den 1. fredag i december, og er bygget op omkring et par centrale delelementer; juletalen, temabarerne, julerevyen og julefesten. Temabarerne består i, at hver forening og fag har en bar nede på Foreningsgangen – glæd dig til at få serveret shots af dine forelæsere. Dagen arrangeres af foreningen Jul på IFSK, og plejer at være rigtig sjov. Der er altid rift om billetterne til julefesten om aftenen, selvom mange giver den så meget gas til temabarerne, at de slet ikke holder så længe.

K for Kapsejlads

De af jer der kommer fra Århus og omegn har uden tvivl hørt om, og måske endda deltaget i, den årlige kapsejlads. Nordeuropas største studenterarrangement er i korte træk en form for ølstafet, hvor hvert studie stiller et hold der dyster i at sejle over Unisøen og bunde øl på tid, alt sammen for at vinde det såkaldte ’gyldne bækken’. Det er uden tvivl Aarhus Universitets mest stolte tradition, der tiltrækker tusindvis af tilskuere årligt. Sidst Statskundskab vandt var i 2014, da legenden Christian Sommer bar os til sejren, hvilket har givet ham en plads i IFSK-historien. I år kom Statskundskab ind på en flot 2. plads.

L for Lokaler

De fleste undervisningstimer der ikke er forelæsninger, foregår i bygning 1325, der ligger i hjørnet af Uniparken, op mod No-

belparken. Det er også her i nærheden de forskellige instruktorer har kontorer, så hvis man har et spørgsmål, kan man altid svinge forbi i deres kontortider. Instruktorkontorerne er i bygning 1323, i lokalerne 218 til 230. Generelt kan du se hvilket lokale du skal være i på dit skema på ’Mit studie’, men en gang i mellem virker det ikke, og så kan du også logge ind på Timetable.au.dk. Et lille tip er, at det første tal i et lokales nummer er hvilken etage, det ligger på – lokale 128 ligger fx på første sal. Desuden kan du med appen ’AU Find’ finde alle universitetets bygninger på et kort, hvilket også er meget praktisk.

M for Metodevagten

Metodevagten er et af de førnævnte instruktorkontorer, hvor du kan få hjælp til alt metode-relateret. Her sidder der ældre studerende ansat specifikt til at hjælpe med Stata-problemer (et statistikprogram som du nok snart skal lære at kende) eller andre faglige spørgsmål, og det kan aldrig skade at svinge forbi for at få lidt assistance.

N for Nøgle

Eller for nøglekort, eller for studiekort - uanset hvad man kalder det, er moralen, at du skal huske at få aktiveret dit studiekort. Det fungerer som dit adgangskort til alle bygninger på universitetet. Du kan aktivere det online, og du ved aldrig hvornår du kommer til

at have brug for at åbne en låst dør for at komme ind på et bibliotek eller et badeværelse uden for universitetets åbningstid.

O for Online

Unis svar på Lectio hedder ’Mit studie’, og her finder du alt hvad hjertet kan begære af skemaer, e-mails og praktisk info. Langt det meste du nogensinde kunne få brug for at vide om dit studieliv er samlet derinde. Faglige materialer og informationer ligger på Brightspace, der også bliver brugt til at aflevere diverse skriveøvelser og lignende.

P for PF

Politologisk Forening er IFSK’s festforening - de står for fredagsbarer og fester, men også studieture og faglige arrangementer, som fx Faglig Dag, der er en årligt tilbagevendende dag med spændende foredrag og oplæg. PF repræsenterer desuden studiet til den årlige kapsejlads. De står også for en af mine personlige yndlingstraditioner på universitetet - den årlige kapsejladssang, der er en form for hypesang i forbindelse med, ja, kapsejladsen. Årets sang hedder ’Teknokratisk Techoparty’, og kan findes på Spotify og Youtube, hvor videoen også er et kig værd. Du kan finde informationer om fester og andre relevante begivenheder på deres Facebook-side, hvor banneret opdateres jævnligt med vigtige datoer.

R for Rune Stubager-listen

Stubagerlisten, også kendt som metodelisten, er ifølge legenden en ”hemmelig liste” for de indviede få der får over 10 i enten både Metode I og Metode II, og ikke under 4 i det andet. Den er dog ikke specielt hemmelig, da alle modtager en invitation. Listen er en mailingliste med metodeorienterede jobopslag, og virkeligt ikke noget at stresse over om man kan komme på eller ej. S for Søauditorierne Søauditorierne er den store gule murstensbygning i den ende af Uniparken der er tættest på byen. Det største auditorie hedder Per Kirkeby, og ligger på første sal –det er her du skal indfinde dig når der står forelæsning på skemaet.

T for Tour-de-fredagsbar

Universitetslivets måske mest geniale koncept indebærer stort set bare at man tager fra fredagsbar til fredagsbar pubcrawl-style. De fleste studier har fredagsbarer der er åbne hver fredag, men man kan med fordel følge @fredagsbar_guiden på Instagram, der hver uge poster en oversigt over hvilke fredagsbarer der er åbne, deres åbningstider, og diverse temaer og tilbud. Jeg anbefaler selv at starte i Nobelparken, hvor humanisterne mange steder serverer øl til en flad femmer. Vores egen fredagsbar hedder Samfundsfaglig Fredagsbar, og er ikke åben hver uge - på Facebook kan man se hvornår der er hhv. kort og lang fredagsbar, hvor de lange mere er en fest end en bar.

U for Underviser

Eller forelæser - men aldrig nogensinde lærer. Lærere hører folkeskolen og gymnasiet til, på Uni har du forelæsere, undervisere, og instruktorer.

W for Wiseflow

Det er i Wiseflow at alle dine eksamener foregårher kan du se information om start- og sluttidspunkter når du bliver tilmeldt eksamen, samt eventuelle lokaler og eksaminatorer. Det er desuden her du afleverer skriftlige eksamener.

X for E(x)ams

Som hovedregel har du tre eksamensforsøg pr. eksamen, og du skal til eksamen i dine fag ved hver semesterafslutning, dvs. to gange om året. Hvis du dumper dit første forsøg, skal du tilmelde dig reeksamen, og så har du mulighed for at prøve igen. Det samme gælder hvis du dumper 2. eksamensforsøg. På bacheloren er de fleste af dine eksamener skriftlige, men du kan altid finde information omkring eksamen i studieportalen for Statskundskab.

Å for Århus-sæt

Et

Århus-sæt er ikke rigtigt

unikt for Universitetet, men for alle jer der ikke kommer fra byen, er det et koncept der er rart at kende til. Et Århus-sæt består af en Ceres Top og et shot Arnbitter. En rigtig delikatesse!

Guide til studiesteder i Århus

AF JOHAN BUSCH // johan07@live.dk

Der er mange muligheder, når det kommer til at vælge et sted at slå sig ned for at studere med læsegruppen. I følgende artikel følger en guide til nogle af de mest populære studiesteder. Særligt rettet mod dig der netop er påbegyndt 1. semester på statskundskab.

Dokk1

Dokk1 skiller sig ud med den måske bedste udsigt af alle studiesteder i Århus. Problemet ved Dokk1 er, at arkitekterne, der står bag bygningen, har valgt at placere studieområdet ved siden af det interaktive område for børn i alderen 1 måned til 5 år. Hovedtelefoner kan derfor stærkt anbefales, hvis man begiver sig derned. Hvis man derimod skal være ultra seriøs, f.eks. når man engang skal bruge kontinuerlige 5 dage på Metode I, så kan man på Dokk1 finde Aarhus’ mest intense læsesal. Fyldt med jura- og medicinstuderende bliver du her tysset på, hvis du spiser peanuts, eller har haft frækheden til at have erhvervet dig en slem hoste.

Samfundsfaglig Kantine

Samfundsfaglig Kantine er

det sted, man først stifter bekendtskab med som statskundskabsstuderende. Man vil dog hurtigt opdage, at det måske ikke er det mest oplagte sted at lave læsegruppearbejde. For det første er kaffen dyr. For det andet er bordene, gulvet, stolene og loftet fedtet efter fredagsbaren. For det tredje bliver der ofte snakket højlydt, typisk om den netop overståede eller forestående fredagsbar. På trods af ovenstående har Samf den enorme fordel, at den ofte ligger tættest på, hvad end man nu lavede før eller skal lave efter.

Lynfabrikken

I en baggård på Vestergade er der en trappe, der fører op til caféen Lynfabrikken. På Lynfabrikken finder man et studieområde, og den måske hyggeligste rooftop i

Århus. Det er et oplagt sted at mødes, hvis der er lagt op til en uformel øl bagefter læsegruppearbejdet. Udfordringen ved Lynfabrikken er, at mange siddepladser ikke tilbyder rygstøtte. Hvis ens ryg ikke er trænet til dette, er det måske ikke her man skal give sig i kast med udregningen af mandatfordelingen.

Det kongelige bibliotek

Efter Samfundsfaglig Kantine, er Det Kongelige Bibliotek, nok det næste sted på universitetet der dukker op på radaren. Fordelene ved at spadsere herover, er en billig kantine og en lang række af alsidige arbejdsrum. Der er grupperum såvel som stillerum samt (gratis) massagestole i kælderen, der godt nok ikke forstår dansk. Og hvis man lige skal have

rystet kroppen fri fra stata-traumer, kan man også spille bordtennis (!!). Obs man skal dog anlægge en mødetid enten før 11 eller efter 13 for at være sikker på at få plads – det er et eftertragtet sted.

Plukk

Lokaliseret i Æggepakkeriet ved Godsbanen, ligger plantecaféen Plukk. Her kan man som så mange andre steder studere og drikke kaffe. Men modsat mange andre steder, kan du her finde inspiration til hvad din næste stueplante skal være, mens du læser.

På trods af stedets enormt kedelige navn, er der her alt, hvad dit studie-læse-hjerte begærer. I stueetagen finder du et utal af gruppeborde; nogle af dem har udsigt til gården, hvor man kan være så heldig at se en professor, andre borde har tilkoblet faldskærme. Hvis du føler dig meget inspireret, kan du også låne en bog her. På Libbens første sal finder du grinderne, her sidder man i komplet stilhed og piner sig igennem sine lidelser. Frokost spiser man nedenunder.Hvis man skal have et afbræk, kan man gå ned i kælderen på opdagelse, eller

købe en kop espresso house kaffe fra maskinen, hvis den altså ikke er løbet tør for hverken kaffe eller mælk.

Ubåden

Ud af de mange seriøse og intense studiesteder, scorer ubåden nok en førsteplads. Hvis du altså kan finde op til Ubåden, og kan komme dig over stedets nu lettere makabre navn, finder du lydbølgernes sorte hul. Så hvis du bliver træt af dårlige pointer fra dine læsegruppemakkere, og du nu bare skal sidde og pine dig igennem en oldengelsk primærtekst – så er dette stedet.

AU Library

BLIV EN DEL AF

KANDESTØBEREN

BLIV EN DEL AF VORES

FACEBOOKGRUPPE

“KANDESTØBERENS SKRIBENTER”

SÅ KAN DU SE MØDETIDSPUNKT FOR DETTE SEMESTER!

Har du lyst til at være foreningsaktiv, møde en masse søde mennesker på tværs af studiet og udfolde dine kreative evner?

Alle er velkomne!

På møderne diskuterer vi blandt andet tema- og artikelidéer, hygger en masse og snakker om det der rør sig - både på instituttet, i samfundet og i vores egen hverdag. Vi kan altid bruge skribenter, arrangører af sociale arrangementer og alle, der har gode ideer til foreningen!

skriv til os på kanden@ps.au.dk hvis du har nogen spørgsmål, eller kom forbi til det ugentlige redaktionsmøde på foreningsgangen i lokale 020

MÅNEDENS MATRICE

AF JOHAN BUSCH // johan07@live.dk

Startskuddet er nu ikke mere end en svag hyletone i det fjerne, og du er nået til vejs ende i dette semesters første udgave af Kandestøberen. En sådan bedrift skal selvfølgelig belønnes - og hvilken bedre måde, end med et slag velfortjent matrice? Tak fordi du læste med!