kan være afrundede. Ved angivelser af bordenes tykkelser ved bordnakken anvender han dog decimaler og millimeter, der ikke er afrundet. På den baggrund vurderes det, at hans mål kan anvendes. Glendes mål anses som anvendelige for en undersøgelse af et eventuelt svind, fordi skibsdelene, som tidligere nævnt sandsynligvis ikke var svundet, da det blev udgravet på grund af det høje grundvandsspejl i højen. Skibstræet blev beskrevet som værende friskt og solidt, fordi det var iltfrit pakket ind i fugtig sandet lerjord (Brøgger & Shetelig 1950, 89‐90). Målene på landingsbredderne, der var opmålt manuelt på det udstillede skib, blev benyttet for at kunne sammenligne Glendes mål på bordbredderne (uden land) med den fulde bordbredde på de digitale bordtegninger. Den målte landingsbredde blev fratrukket bordbreddemålet på de digitale tegninger af bordene. Målene på landingsbredderne på det udstillede skib var usikre, indenfor en margen på plus/minus 1,0 cm på grund af svind og usikkerhed omkring bordets overkant på indersiden, som ikke var synlig ved målingen. Målingerne til undersøgelse af svindet på bordets oprindelige bredde har derfor en usikkerhedsmargen på 0,5 cm, muligvis op til 1,5 cm. Undersøgelsen gav derfor ikke noget præcist svar på svindet. Hvis der havde været flere huller i skibets bord, kunne det have været en god metode til at fastslå, hvor mange procent bordene var svundet i bredden, men fordi bundstokkene var surret fast til klamper og knæene klinket på med jernnagler, var der meget få trænaglehuller at måle på. Årehullerne i 11. bordgang var oprindelig runde og 10,0 x 10,0 cm i indvendig diameter, og flere af årehullerne, særlig over skibets midterste del, er i dag svagt ovale omkring 9,0 x 10,0 cm. Dette kan skyldes kollaps af bordet, fordi det står lodret, men det kan også tages som udtryk for et svind på ca. 10 %. Ud over årehullerne er der kun få øvrige huller i skibet, der kan måles. Det er hullerne i forskibet fra sejlhalsens fastgørelse. Disse huller med en diameter på ca. 22 mm er imidlertid runde, ligesom størstedelen af årehullerne i samme område. Knæene, der holder 11. bordgang og 12. bordgang, er tegnet af Glende. De viser de to øverste bordganges oprindelige bredde ved forskellige spanter. Her er Glendes mål på bordene generelt 1,5‐2,5 cm bredere, end bordene er i dag (Glende 1904, 23‐80). Enkelte steder er forskellen lokalt op til 4,0 cm større. Svindet på bordbredderne varierer altså mellem 5 og 11 %. I sin skitsebog noterede Glende breddemål på den øverste bordgang fra spant 1‐19. Ved spant 0 noterer han bredden til at være 36 cm, hvor den kun er 32 cm i det udstillede skib (Glende 1904, 43). Her er svindet altså 11 %. Bordtykkelse Enkelte steder i det udstillede skib kan det ses på de originale klinknagler, at afstanden mellem klinknaglehovedet og bordets yderside er 6,0 mm. Det indikerer, at de to bord tilsammen er svundet 6,0 mm, og at svindet på det enkelte bord derfor er ca. 3,0 mm (Finderup 2018, 33). Her kan svindet på bordenes tykkelse altså vurderes til at være omkring 10 %, hvilket stemmer godt overens med det procentmæssige svind i ror og stævne. Bordenes tykkelser i skibssiden fra 1.‐ 9. bordgang blev målt i udstillingen gennem åbne sprækker i bordene og gennem åbninger i bordgangene, hvor stykker af bordet er skåret ud til brug for dendrokronologisk undersøgelse (fig. 4.9).
62