Vibeke Bischoff: Rekonstruktion af Osebergskibet

Page 194

Saga Oseberg blev bygget af tilsvarende materialer og kvalitet og efter de samme principper og teknologier, som det oprindelige skib. Bordene blev lavet af spejlkløvet eg, tildannet med rekonstruktioner af økser fra vikingetiden, der matcher værktøjssporene på originalskibet (Finderup 2018, 67‐162). Spanterne blev tildannet af tømmer, der var groet i den korrekte dimension, og som blev surret til klamperne på bordene med strimler af hvalbarder. Finderups undersøgelser er publiceret i bogen Saga Oseberg, Rekonstruktion af et vikingeskib, der udkom i 2018 (Finderup 2018). Derfor skrives der ikke uddybende om bygningen af fuldskalarekonstruktionen her. Saga Oseberg blev søsat den 20. juni 2012, og rigget med mast og sejl umiddelbart efter. Den er bygget så autentisk som muligt og kan derfor anvendes til analysen af Osebergskibets sejlegenskaber i nærværende arbejde.

Fig. 9.1. Den nye fuldskalarekonstruktion af Osebergskibet, Saga Oseberg, blev søsat i 2012. Foto Thomas Finderup.

194


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.