manual

manual

manual Digital udgave 2025 Oprindeligt udgivet i trykt form i 2015 Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Nicolai Bo Andersen og Christoffer Harlang © 2015 Kunstakademiets Arkitektskole, Transformation Kandidatprogram i Kulturarv, Transformation og Restaurering Udgivet af: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ISBN 978-87-7830-911-2

manual 2. udgave, 1. oplag Redaktion og grafisk tilrettelæggelse: Nicolai Bo Andersen og Christoffer Harlang Tryk: Rosendahls A/S © 2015 Kunstakademiets Arkitektskole, Transformation Kandidatprogram i Kulturarv, Transformation og Restaurering Udgivet af: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ISBN 978-87-7830-376-9

ARKITEKTURENS BEGYNDELSE Hvornår opstod arkitekturen egentlig? Den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius der levede ca. 25 fvt. har en skildring af arkitekturens begyndelse der ikke alene hører til blandt de tidligste vi kender, men også blandt de smukkeste. Arkitekturen opstod, ifølge Vitruvius, da de tidligste mennesker i sin tid lærte at beherske ilden og da de dannede de første små samfund omkring bålet. I bjergsidernes huler og under konstruerede skjul inspireret af fuglenes reder, formede vore forfædre her de første konstruktioner, de første rum, og med de konstruktioner de skabte, sagde de noget om hvem de var, hvad de kunne og hvad de drømte om. Sådan opstod arkitekturen for mere end 10.000 år siden. Bliver vi i Vitruvius’ forestilling står al arkitektur der siden er kommet til, og som kommer til, i gæld til denne begyndelse, og den deler et bestemt grundvilkår, nemlig at skabelsen af arkitektur er uløseligt forbundet i en gensidighed mellem konstruktion og udsagn, mellem det formålsbestemte og det udtryksbærende.

Arkitekturen kaldes den tungeste af kunstarterne; det kaldes den fordi dens materialitet helt konkret er så omfattende at det tager lang tid til at opføre den og lang tid at nedbryde den. De bygværker civilisationerne har efterladt sig står derfor som de mest stabile udsagn om en given epoke. Forstår vi at aflæse de efterladte bygninger, finder vi både udsagn, der placerer værkerne i en historisk rækkefølge og – ikke mindre vigtigt – træk der levendegør dem for nutidig opmærksomhed, træk der aktualiserer dem. Arkitekturhistorien kan altså ”læses” på to måder: dels som en kronologisk fremstilling af epokernes bygningskulturelle værdiforståelse og dels som en række nedslag af fortættede arkitektoniske indsigter der taler direkte til en nutidig opmærksomhed. Betydningen, eller tyngden, af arkitekturen ses af at det er arkitekturen der skriver epokernes historie og giver dem deres navne: antikken, gotikken, renæssancen, barokken, klassicismen, modernismen.

Foto: Lars Mortensen

ARKITEKTURENS BEGYNDELSE Hvornår opstod arkitekturen egentlig? Den romerske arkitekturteoretiker Vitruvius der levede ca. 25 fvt. har en skildring af arkitekturens begyndelse der ikke alene hører til blandt de tidligste vi kender, men også blandt de smukkeste. Arkitekturen opstod, ifølge Vitruvius, da de tidligste mennesker i sin tid lærte at beherske ilden og da de dannede de første små samfund omkring bålet. I bjergsidernes huler og under konstruerede skjul inspireret af fuglenes reder, formede vore forfædre her de første konstruktioner, de første rum, og med de konstruktioner de skabte, sagde de noget om hvem de var, hvad de kunne og hvad de drømte om. Sådan opstod arkitekturen for mere end 10.000 år siden. Bliver vi i Vitruvius’ forestilling står al arkitektur der siden er kommet til, og som kommer til, i gæld til denne begyndelse, og den deler et bestemt grundvilkår, nemlig at skabelsen af arkitektur er uløseligt forbundet i en gensidighed mellem konstruktion og udsagn, mellem det formålsbestemte og det udtryksbærende.

Arkitekturen kaldes den tungeste af kunstarterne; det kaldes den fordi dens materialitet helt konkret er så omfattende at det tager lang tid til at opføre den og lang tid at nedbryde den. De bygværker civilisationerne har efterladt sig står derfor som de mest stabile udsagn om en given epoke. Forstår vi at aflæse de efterladte bygninger, finder vi både udsagn, der placerer værkerne i en historisk rækkefølge og – ikke mindre vigtigt – træk der levendegør dem for nutidig opmærksomhed, træk der aktualiserer dem. Arkitekturhistorien kan altså ”læses” på to måder: dels som en kronologisk fremstilling af epokernes bygningskulturelle værdiforståelse og dels som en række nedslag af fortættede arkitektoniske indsigter der taler direkte til en nutidig opmærksomhed. Betydningen, eller tyngden, af arkitekturen ses af at det er arkitekturen der skriver epokernes historie og giver dem deres navne: antikken, gotikken, renæssancen, barokken, klassicismen, modernismen.

Foto: Lars Mortensen

TRANSFORMATION Det der kendetegner transformationsarkitektur er, at der er noget i forvejen: Mentale strukturer - historisk, teknisk og teoretisk viden og kunnen samt konkrete, fysiske værker.

Transformation skal forstås som arkitektoniske indgreb i en bred forstand - arkitektoniske forandringer af en eksisterende situation, der både omhandler den klassiske restaureringspraksis og evnen til at bygge et helt nyt hus i en bymæssig eller landskabelig kontekst.

Subtraktion Subtraktion beskriver de strukturer, rum og bygningsdele der fjernes - enten fordi de er uoriginale eller fordi der etableres nye rumlige eller visuelle forbindelser.

Rekonstruktion Rekonstruktion er de ødelagte, udskiftede eller fjernede strukturer, rum og bygningsdele der genskabes - en tolkning af alle spor og oplysninger.

Reparation Reparation handler om de strukturer, rum og bygningsdele der vedligeholdes og repareres - som udbedring af en teknisk skade eller som synlig lapning.

Omformation Omformation er de strukturer, rum og bygningsdele, der ombygges og transformeres - ofte på grund af et nyt funktionsindhold og ønsket om at optimere energiforbruget.

Addition Addition beskriver de nye strukturer, rum og bygningsdele, der tilføjes - i en tæt dialog med den omkringliggende kontekst.

Foto: Nicolai Bo Andersen &Victor Boye Julebäk

TRANSFORMATION Det der kendetegner transformationsarkitektur er, at der er noget i forvejen: Mentale strukturer - historisk, teknisk og teoretisk viden og kunnen samt konkrete, fysiske værker.

Transformation skal forstås som arkitektoniske indgreb i en bred forstand - arkitektoniske forandringer af en eksisterende situation, der både omhandler den klassiske restaureringspraksis og evnen til at bygge et helt nyt hus i en bymæssig eller landskabelig kontekst.

Subtraktion Subtraktion beskriver de strukturer, rum og bygningsdele der fjernes - enten fordi de er uoriginale eller fordi der etableres nye rumlige eller visuelle forbindelser.

Rekonstruktion Rekonstruktion er de ødelagte, udskiftede eller fjernede strukturer, rum og bygningsdele der genskabes - en tolkning af alle spor og oplysninger.

Reparation Reparation handler om de strukturer, rum og bygningsdele der vedligeholdes og repareres - som udbedring af en teknisk skade eller som synlig lapning.

Omformation Omformation er de strukturer, rum og bygningsdele, der ombygges og transformeres - ofte på grund af et nyt funktionsindhold og ønsket om at optimere energiforbruget.

Addition Addition beskriver de nye strukturer, rum og bygningsdele, der tilføjes - i en tæt dialog med den omkringliggende kontekst.

Foto: Nicolai Bo Andersen &Victor Boye Julebäk

FORDRINGER 1. Vi vil forud for vort eget indgreb foretage en grundig analyse og en værdisætning af de foreliggende arkitektoniske værdier.

2. Vi vil afstå fra hittepåsomhed og forpligter os istedet til at anvende holdbare løsninger - både materialemæssigt, teknisk og æstetisk.

3. Vi udvikler nye løsninger når de eksisterende ikke slår til eller når ny viden har tilvejebragt uomtvistelige forbedringer som kan gives en arkitektonisk udformning af samme lødighed som eksisterende.

4. Vi lader ethvert nyt indgreb og alle nye bygningsdele og detaljer udtrykket sig i balance med helheden.

5. Vi udformer arkitekturen på en måde så den ikke unødigt påkalder sig en opmærksomhed, der ikke hører den til.

6. Vore arkitektoniske løsninger skal være rige i den forstand at de skal give beskueren sansebårne oplevelser der får os til at føle at vi hører til i verden, får os til at føle at vi passer til verden.

7. Vores arkitektur skal blive smukkere med årene.

8. Vores arkitektur skal materialisere en gensidighed mellem en æstetisk tænkning og en bæredygtig ansvarlighed ved at anvende holdbare og intelligente løsninger.

9. Vores arkitektur skal anerkende at vi orienterer os i verden gennem vore sanser og den skal appellere til såvel syns, høre, føle og lugtesansen.

10. Vores arkitektur skal inspirere til et værdigt og humanistisk møde mellem mennesker.

Foto: Nicolai Bo Andersen

FORDRINGER 1. Vi vil forud for vort eget indgreb foretage en grundig analyse og en værdisætning af de foreliggende arkitektoniske værdier.

2. Vi vil afstå fra hittepåsomhed og forpligter os istedet til at anvende holdbare løsninger - både materialemæssigt, teknisk og æstetisk.

3. Vi udvikler nye løsninger når de eksisterende ikke slår til eller når ny viden har tilvejebragt uomtvistelige forbedringer som kan gives en arkitektonisk udformning af samme lødighed som eksisterende.

4. Vi lader ethvert nyt indgreb og alle nye bygningsdele og detaljer udtrykket sig i balance med helheden.

5. Vi udformer arkitekturen på en måde så den ikke unødigt påkalder sig en opmærksomhed, der ikke hører den til.

6. Vore arkitektoniske løsninger skal være rige i den forstand at de skal give beskueren sansebårne oplevelser der får os til at føle at vi hører til i verden, får os til at føle at vi passer til verden.

7. Vores arkitektur skal blive smukkere med årene.

8. Vores arkitektur skal materialisere en gensidighed mellem en æstetisk tænkning og en bæredygtig ansvarlighed ved at anvende holdbare og intelligente løsninger.

9. Vores arkitektur skal anerkende at vi orienterer os i verden gennem vore sanser og den skal appellere til såvel syns, høre, føle og lugtesansen.

10. Vores arkitektur skal inspirere til et værdigt og humanistisk møde mellem mennesker.

Foto: Nicolai Bo Andersen

TEKNISK - HISTORISK - FÆNOMENOLOGISK Den teknisk-historisk-fænomenologiske metode handler om at man i alle projektets faser har kontakt til bygningen forstået både som materiale og teknik; som en del af og (med)skaber af en historisk sammenhæng samt bygningsværket som det opleves og erkendes gennem vores sanser. Målet er at lade det tekniske, det historiske og det fænomenologiske mødes i en ny helhed.

Teknisk Arkitektur er den rumlige organisering af et konkret, fysisk materiale. Materialet sættes sammen i en bestemt orden ved hjælp af en viden om hvordan delene samles - ved brug af byggeteknik.

Den tekniske vinkel bruges i første fase til at registrere husets byggetekniske tilstand. I skitserings- og projekteringsfasen udvikles projektets materialemæssige, konstruktive og byggetekniske aspekter som en integreret del af bygningens betydningsmæssige udsagn.

Historisk Arkitekturhistorien er en levende og inspirerende ressource, der virker skærpende og befordrende for en nutidig arkitektonisk formgivning.

Den historiske vinkel bruges til både at beskrive hvad som er der i forvejen - og som uudtømmelig ressource til inspiration for det som kommer.

Fænomenologisk Ordet fænomenologi kommer af det græske ord phainomenon, der betyder ”det som viser sig” og af ordet logos, der betyder ”lære”.

Den fænomenologiske registrering beskriver bygningens sansebårne kvaliteter: Farver, geometri, proportioner, stoflig karakter, lys- og skyggeforhold og rumlige atmosfære.

Den fænomenologiske vinkel tilstræber en ren oplevelsesmæssige erkendelse.

Foto: Lars Mortensen, Nicolai Bo Andersen, Victor Boye Julebäk

TEKNISK - HISTORISK - FÆNOMENOLOGISK Den teknisk-historisk-fænomenologiske metode handler om at man i alle projektets faser har kontakt til bygningen forstået både som materiale og teknik; som en del af og (med)skaber af en historisk sammenhæng samt bygningsværket som det opleves og erkendes gennem vores sanser. Målet er at lade det tekniske, det historiske og det fænomenologiske mødes i en ny helhed.

Teknisk Arkitektur er den rumlige organisering af et konkret, fysisk materiale. Materialet sættes sammen i en bestemt orden ved hjælp af en viden om hvordan delene samles - ved brug af byggeteknik.

Den tekniske vinkel bruges i første fase til at registrere husets byggetekniske tilstand. I skitserings- og projekteringsfasen udvikles projektets materialemæssige, konstruktive og byggetekniske aspekter som en integreret del af bygningens betydningsmæssige udsagn.

Historisk Arkitekturhistorien er en levende og inspirerende ressource, der virker skærpende og befordrende for en nutidig arkitektonisk formgivning.

Den historiske vinkel bruges til både at beskrive hvad som er der i forvejen - og som uudtømmelig ressource til inspiration for det som kommer.

Fænomenologisk Ordet fænomenologi kommer af det græske ord phainomenon, der betyder ”det som viser sig” og af ordet logos, der betyder ”lære”.

Den fænomenologiske registrering beskriver bygningens sansebårne kvaliteter: Farver, geometri, proportioner, stoflig karakter, lys- og skyggeforhold og rumlige atmosfære.

Den fænomenologiske vinkel tilstræber en ren oplevelsesmæssige erkendelse.

Foto: Lars Mortensen, Nicolai Bo Andersen, Victor Boye Julebäk

LANDSCAPE - STILL LIFE - PORTRAIT Vi låner begreberne landscape, still life og portrait fra maleriet til at beskrive tre forskellige skalatrin: Man kan sige, de repræsenterer tre forskellige fokusindstillinger – de adresserer tre forskellige spørgsmål.

Landscape forholder sig til landskabet og byen, til de større sammenhænge og bymæssige relationer. I 1:500 må man forholde indgrebet til spørgsmål om facadetakt, bevægelsesforløb og bebyggelsesmønstre.

Still life har med bygningen at gøre: bygningsvoluminet, rummet og konstruktionen. I 1:50 kan man komme ret tæt på bygningens karakterbærende kvaliteter.

Portrait handler om detaljen. Materialernes stoflige egenskaber, syntaks og byggetekniske sammenhæng beskrives i 1:5.

Landscape Still Life Portrait er først og fremmest et afleveringsformat i tre skalatrin: 1:500, 1:50 og 1:5. Men måske endnu vigtigere danner de fundamentet for en arbejdsmetode, der sikrer at den arkitektoniske forslagsstillelse ikke bliver hængende i den samme mellemskala – i et enkelt, kompositorisk spørgsmål.

Mellemskalaen er god til at fokusere på bygningen som organisation.

Eller på arkitekturen som objekt, formgivet efter sit eget, indre regelsæt. Men den har svært ved at forholde sig til rummets oplevelsesmæssige karakter, de sansebårne kvaliteter ligesom mellemskalaen ikke formår at se den enkelte bygning som del af en større sammenhæng.

Sze Tsung Leong: ’From the series Horizons. Avebury III’, 2002 © Sze Tsung Leong, Courtesy Yossi Milo Gallery, New York

Ved at arbejde simultant med de tre skalatrin sikres, at der tages stilling til spørgsmålet om en større bymæssig eller landskabelig sammenhæng på samme tid som bygningen forstået som materiale og konstruktion bearbejdes. Meningen er, at de tre skalatrin skal informere hinanden og udvikles i en uadskillelig, gensidig relation.

Friederike von Rauch: ’Untitled (Misericordi 3, Venice), Sleeping Beauties’, 2012 Gerhard Richter, German, born 1932; Betty, 1988; oil on canvas; 40 1/4 x 28 1/2 inches; Saint Louis Art Museum, Funds given by Mr. and Mrs. R. Crosby Kemper Jr. through the Crosby Kemper Foundations, The Arthur and Helen Baer Charitiable Foundation, Mr. and Mrs. VanLear Black III, Anabeth Calkins and John Weil, Mr. and Mrs. Gary Wolff, the Honorable and Mrs. Thomas F. Eagleton; Museum Purchase, Dr. and Mrs. Harold J. Joseph, and Mrs. Edward Mallinckrodt, by exchange 23:1992

LANDSCAPE - STILL LIFE - PORTRAIT Vi låner begreberne landscape, still life og portrait fra maleriet til at beskrive tre forskellige skalatrin: Man kan sige, de repræsenterer tre forskellige fokusindstillinger – de adresserer tre forskellige spørgsmål.

Landscape forholder sig til landskabet og byen, til de større sammenhænge og bymæssige relationer. I 1:500 må man forholde indgrebet til spørgsmål om facadetakt, bevægelsesforløb og bebyggelsesmønstre.

Still life har med bygningen at gøre: bygningsvoluminet, rummet og konstruktionen. I 1:50 kan man komme ret tæt på bygningens karakterbærende kvaliteter.

Portrait handler om detaljen. Materialernes stoflige egenskaber, syntaks og byggetekniske sammenhæng beskrives i 1:5.

Landscape Still Life Portrait er først og fremmest et afleveringsformat i tre skalatrin: 1:500, 1:50 og 1:5. Men måske endnu vigtigere danner de fundamentet for en arbejdsmetode, der sikrer at den arkitektoniske forslagsstillelse ikke bliver hængende i den samme mellemskala – i et enkelt, kompositorisk spørgsmål.

Mellemskalaen er god til at fokusere på bygningen som organisation.

Eller på arkitekturen som objekt, formgivet efter sit eget, indre regelsæt. Men den har svært ved at forholde sig til rummets oplevelsesmæssige karakter, de sansebårne kvaliteter ligesom mellemskalaen ikke formår at se den enkelte bygning som del af en større sammenhæng.

Sze Tsung Leong: ’From the series Horizons. Avebury III’, 2002 © Sze Tsung Leong, Courtesy Yossi Milo Gallery, New York

Ved at arbejde simultant med de tre skalatrin sikres, at der tages stilling til spørgsmålet om en større bymæssig eller landskabelig sammenhæng på samme tid som bygningen forstået som materiale og konstruktion bearbejdes. Meningen er, at de tre skalatrin skal informere hinanden og udvikles i en uadskillelig, gensidig relation.

Friederike von Rauch: ’Untitled (Misericordi 3, Venice), Sleeping Beauties’, 2012 Gerhard Richter, German, born 1932; Betty, 1988; oil on canvas; 40 1/4 x 28 1/2 inches; Saint Louis Art Museum, Funds given by Mr. and Mrs. R. Crosby Kemper Jr. through the Crosby Kemper Foundations, The Arthur and Helen Baer Charitiable Foundation, Mr. and Mrs. VanLear Black III, Anabeth Calkins and John Weil, Mr. and Mrs. Gary Wolff, the Honorable and Mrs. Thomas F. Eagleton; Museum Purchase, Dr. and Mrs. Harold J. Joseph, and Mrs. Edward Mallinckrodt, by exchange 23:1992

SKIN - MEAT - BONE Skin-meat-bone handler om at forstå en bygning som hhv. facade, rum og struktur. Herudover betegner begreberne tegningsformaterne ved dobbelt retvinklet projektion: facade, plan og snit.

Skin refererer til bygningens hud - den membran, der adskiller ude fra inde. Den kan udgøre bygningens konstruktion eller den kan være en seperat, selvstændig del. Skin er den del af en bygning flest mennesker oplever og som derfor indeholder et stort udtryksmæssigt potentiale.

Skin er også facadetegningen, der beskriver husets ansigt mod verden.

Meat kan forstås både som bygningens volumen - huset forstået som klump - og den indre, rumlige organisering - bygningens indre organer. Meat handler både om husets organisering og rummenes indbyrdes forhold samt om hvert enkelt rums særlige atmosfære.

Meat er endelig plantegningen, der beskriver hvordan menneskekroppen bevæger sig rundt i rummet.

Bone handler om bygningens struktur - husets skelet. Den kan være et synligt, udtryksfuldt element eller en mere neutral del af husets opbygning. Bone er i kraft af at være bygningens konstruktion noget af det, der har længst levetid (over 100 år) og må derfor planlægges med en fleksibilitet, der tillader en fremtidig transformation. Konstruktionen kan også udgøre et væsentligt, karaktergivende element i oplevelsen af husets atmosfære.

Bone er også snittegningen, der beskriver hvordan huset overfører tyngdekraftens påvirkning af delene til jorden.

Skin-meat-bone bruges som både et analyseredskab, et afleveringsformat samt en arbejdsmetode til at udvikle bygningens betydningsbærende led.

Afgang: Even Olstad

SKIN - MEAT - BONE Skin-meat-bone handler om at forstå en bygning som hhv. facade, rum og struktur. Herudover betegner begreberne tegningsformaterne ved dobbelt retvinklet projektion: facade, plan og snit.

Skin refererer til bygningens hud - den membran, der adskiller ude fra inde. Den kan udgøre bygningens konstruktion eller den kan være en seperat, selvstændig del. Skin er den del af en bygning flest mennesker oplever og som derfor indeholder et stort udtryksmæssigt potentiale.

Skin er også facadetegningen, der beskriver husets ansigt mod verden.

Meat kan forstås både som bygningens volumen - huset forstået som klump - og den indre, rumlige organisering - bygningens indre organer. Meat handler både om husets organisering og rummenes indbyrdes forhold samt om hvert enkelt rums særlige atmosfære.

Meat er endelig plantegningen, der beskriver hvordan menneskekroppen bevæger sig rundt i rummet.

Bone handler om bygningens struktur - husets skelet. Den kan være et synligt, udtryksfuldt element eller en mere neutral del af husets opbygning. Bone er i kraft af at være bygningens konstruktion noget af det, der har længst levetid (over 100 år) og må derfor planlægges med en fleksibilitet, der tillader en fremtidig transformation. Konstruktionen kan også udgøre et væsentligt, karaktergivende element i oplevelsen af husets atmosfære.

Bone er også snittegningen, der beskriver hvordan huset overfører tyngdekraftens påvirkning af delene til jorden.

Skin-meat-bone bruges som både et analyseredskab, et afleveringsformat samt en arbejdsmetode til at udvikle bygningens betydningsbærende led.

Afgang: Even Olstad

BLIK - KAST - PROJEKT Arkitektens arbejde er inddelt i forskellige faser, som hver har sit eget fokus.

Blik Første fase kaldes Blik og handler om registrering, analyse og værdisætning. Et landskab, en by eller en bygning undersøges i forhold til de tekniske, de historiske og de fænomenologiske egenskaber – i byens, bygningens og detaljens skala.

Registreringen inkluderer opmåling, arkivstudier og fotoregistreringer og skal sikre at alt væsentligt materiale er tilgængeligt. Dernæst er det analysens formål at sortere de mange informationer.

Endelig skal værdisætningen på baggrund af de to første udpege hvad der har kvalitet og hvad der ikke har. Hvad kan vi arbejde videre med, hvad er mindre vigtigt og hvad skal bevares?

Kast Anden fase hedder Kast og handler om et kort øjeblik at glemme det hele igen. Vel vidende at alle intentioner aldrig kan opfyldes i første forsøg er udkastet den eneste mulighed for alligevel at gøre et forsøg på at syntetisere de tekniske, de historiske og de fænomenologiske intentioner i et nyt, meningsfuldt og sammenhængende greb.

Landscape, Still Life, Portrait sikrer, at grebet forholder sig til alle skalatrin samt at det hele ikke afhænger af en enkelt tegning.

Meningen er at spænde projektet ud i et arbejdsfelt, hvori de enkelte skalatrin interagerer.

Projekt Tredje fase hedder Projekt og handler om at udvikle projektet, præcisere intentionerne og skærpe virkningerne i et sammenhængende arkitektonisk forslag bearbejdet i 1:500, 1:50 og 1:5.

Afgang: Nanna Snog

BLIK - KAST - PROJEKT Arkitektens arbejde er inddelt i forskellige faser, som hver har sit eget fokus.

Blik Første fase kaldes Blik og handler om registrering, analyse og værdisætning. Et landskab, en by eller en bygning undersøges i forhold til de tekniske, de historiske og de fænomenologiske egenskaber – i byens, bygningens og detaljens skala.

Registreringen inkluderer opmåling, arkivstudier og fotoregistreringer og skal sikre at alt væsentligt materiale er tilgængeligt. Dernæst er det analysens formål at sortere de mange informationer.

Endelig skal værdisætningen på baggrund af de to første udpege hvad der har kvalitet og hvad der ikke har. Hvad kan vi arbejde videre med, hvad er mindre vigtigt og hvad skal bevares?

Kast Anden fase hedder Kast og handler om et kort øjeblik at glemme det hele igen. Vel vidende at alle intentioner aldrig kan opfyldes i første forsøg er udkastet den eneste mulighed for alligevel at gøre et forsøg på at syntetisere de tekniske, de historiske og de fænomenologiske intentioner i et nyt, meningsfuldt og sammenhængende greb.

Landscape, Still Life, Portrait sikrer, at grebet forholder sig til alle skalatrin samt at det hele ikke afhænger af en enkelt tegning.

Meningen er at spænde projektet ud i et arbejdsfelt, hvori de enkelte skalatrin interagerer.

Projekt Tredje fase hedder Projekt og handler om at udvikle projektet, præcisere intentionerne og skærpe virkningerne i et sammenhængende arkitektonisk forslag bearbejdet i 1:500, 1:50 og 1:5.

Afgang: Nanna Snog

REGISTRERING I første fase - blik - foretages en registrering, analyse og værdisætning hvor registreringen indeholder: 1. Identifikation. Dato, registrator(er). Matr. nr, BBR-nr, Adresse, ejer, opførelsesår, arkitekt, anvendelse. Bevaringsstatus (evt. SAVEværdi). Planmæssige forhold. Arkivalier.

2. Overordnet analyse/beskrivelse af bygningen, bebyggelsen eller byen i sammenhæng med omgivelserne.

3. Arkivgennemgang/undersøgelse (bl.a. eksisterende tegninger, planmæssige forhold).

4. Opmåling. Omfang og detaljeringsgrad bestemmes efter formålet.

Hvis opgaven omfatter hele byer, bydele, bebyggelser, havne, landsbyer eller byrum m.m., benyttes de særligt udviklede analyse- og værdisætningsmetoder.

Foto: Allan Taylor

REGISTRERING I første fase - blik - foretages en registrering, analyse og værdisætning hvor registreringen indeholder: 1. Identifikation. Dato, registrator(er). Matr. nr, BBR-nr, Adresse, ejer, opførelsesår, arkitekt, anvendelse. Bevaringsstatus (evt. SAVEværdi). Planmæssige forhold. Arkivalier.

2. Overordnet analyse/beskrivelse af bygningen, bebyggelsen eller byen i sammenhæng med omgivelserne.

3. Arkivgennemgang/undersøgelse (bl.a. eksisterende tegninger, planmæssige forhold).

4. Opmåling. Omfang og detaljeringsgrad bestemmes efter formålet.

Hvis opgaven omfatter hele byer, bydele, bebyggelser, havne, landsbyer eller byrum m.m., benyttes de særligt udviklede analyse- og værdisætningsmetoder.

Foto: Allan Taylor

ANALYSE Bygningsanalysen deles op i en historisk, en teknisk og en arkitektonisk analyse og indeholder: Historisk analyse 1. Kulturhistorie Husets oprindelige formål – og senere anvendelser, samt spor i bygningen efter disse.

2. Bygningshistorie Diverse bygningsændringer i tidens løb i facader, planløsning og detaljer. Endvidere bygningshistoriske spor, farver og farvespor, stilarter m.m. Vinduer, døre, vægge, lofter og gulve systematiseres ud fra alder og stil. Illustreres med gamle billeder, ældre bygningstegninger og nye, aktuelle opmålinger samt rekonstruktionstegninger.

3. Antikvarisk analyse Originale, bevarede strukturer eller elementer fra husets opførelse og senere perioder.

Teknisk analyse 4. Teknisk tilstand Teknisk gennemgang af husets konstruktive og byggetekniske tilstand, herunder 5. Fugtproblemer og indeklimaforhold 6. Energiforhold Arkitektonisk analyse 7. Udvendigt Bygningskroppen, facadeudtrykket, facadedetaljer, vinduer og døre.

8. Husets interiører Indretning og funktion.

9. Husets omgivelser Arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/ helheden.

Afgang: Mette Johanne Hübschmann

ANALYSE Bygningsanalysen deles op i en historisk, en teknisk og en arkitektonisk analyse og indeholder: Historisk analyse 1. Kulturhistorie Husets oprindelige formål – og senere anvendelser, samt spor i bygningen efter disse.

2. Bygningshistorie Diverse bygningsændringer i tidens løb i facader, planløsning og detaljer. Endvidere bygningshistoriske spor, farver og farvespor, stilarter m.m. Vinduer, døre, vægge, lofter og gulve systematiseres ud fra alder og stil. Illustreres med gamle billeder, ældre bygningstegninger og nye, aktuelle opmålinger samt rekonstruktionstegninger.

3. Antikvarisk analyse Originale, bevarede strukturer eller elementer fra husets opførelse og senere perioder.

Teknisk analyse 4. Teknisk tilstand Teknisk gennemgang af husets konstruktive og byggetekniske tilstand, herunder 5. Fugtproblemer og indeklimaforhold 6. Energiforhold Arkitektonisk analyse 7. Udvendigt Bygningskroppen, facadeudtrykket, facadedetaljer, vinduer og døre.

8. Husets interiører Indretning og funktion.

9. Husets omgivelser Arkitektoniske tilpasning til landskabet eller bygningsmiljøet/ helheden.

Afgang: Mette Johanne Hübschmann

VÆRDISÆTNING Værdisætningen er en (foreløbig) konklusion - en beskrivelse af de bærende bevaringsværdier. Den beskriver de dominerende arkitektoniske og historiske træk, herunder særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold.

Anbefalinger/indgreb a. Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der skal vedligeholdes og repareres. b. Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der bør rekonstrueres. c. Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der bør fjernes. d. Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres. e. Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes.

Med udgangspunkt i værdisætningen formuleres en restaureringseller transformationsholdning, der beskriver karakteren af det forventede indgreb.

Værdisætningen og anbefalingerne formuleres ideel og fordomsfrit i denne fase, vel vidende at de senere eventuelt vil blive ændret, på grund af forskellige praktiske forhold.

Foto: Nicolai Bo Andersen

VÆRDISÆTNING Værdisætningen er en (foreløbig) konklusion - en beskrivelse af de bærende bevaringsværdier. Den beskriver de dominerende arkitektoniske og historiske træk, herunder særlige konstruktioner, byggetekniske eller funktionelle forhold.

Anbefalinger/indgreb a. Umistelige strukturer, rum og bygningsdele, der skal vedligeholdes og repareres. b. Fjernede eller udskiftede strukturer, rum og bygningsdele, der bør rekonstrueres. c. Skæmmende strukturer, rum og bygningsdele, der bør fjernes. d. Strukturer, rum og bygningsdele, der kan ombygges og transformeres. e. Nye strukturer, rum og bygningsdele, der kan tilføjes.

Med udgangspunkt i værdisætningen formuleres en restaureringseller transformationsholdning, der beskriver karakteren af det forventede indgreb.

Værdisætningen og anbefalingerne formuleres ideel og fordomsfrit i denne fase, vel vidende at de senere eventuelt vil blive ændret, på grund af forskellige praktiske forhold.

Foto: Nicolai Bo Andersen

ATMOSFÆRE En bygning er til stede på en særlig måde ved at være artikuleret fysisk. Den gør sin tilstedeværelse opfattelig gennem kroppens sensoriske system. Et steds atmosfære er knyttet til ikke blot bygningen som objekt eller til beskueren, men til den uhåndgribelig størrelse imellem - i den forstand hører begrebet atmosfære til mellemrummet. Den afhænger af interaktionen mellem det artikulerede objekt og den sansende menneskelige krop. Atmosfæren registreres gennem kroppens nervesystem og påvirker beskueren på en særlig måde den sætter mennesket i en særlig stemning.

Spørgsmålet er: Hvordan kan vi som arkitekter indfange og fastholde et steds eller en bygnings atmosfære? Hvordan kan vi arbejde med arkitekturens stemningsmæssige kvaliteter på en mere kvalificeret måde? Hvordan kan vi gøre begrebet atmosfære operationel i den fremtidige transformation af vore byer og bygninger?

Arkitekten sætter en række forskellige materialer sammen for at opnå en særlig virkning. En bygnings plastiske egenskaber kan give indtryk af tyngde eller lethed. De geometriske relationer kan fremkalde en oplevelse af bevægelse eller balance. Gentagelsen af et enkelt element kan give indtryk af ro, mens en geometrisk forskydning virker dynamisk. En sekvens af bygninger eller en enkelt facade kan opleves som rytmisk. En bygnings kontur kan via erindringen have en stærk associativ kraft.

Album og Rids er to tegningsformater, der arbejder med begrebet atmosfære. Ridset udpeger og gentegner et karakteristisk sted i bygningen. Tegningen er udover at være en registrering også en skitseringsmetode der arbejder med atmosfæren som arkitekturens centrale genstandsfelt. Intentionen er at lade bygningen indgå i en større, bymæssig dialog - og i en mindre, menneskelig skala ved at trække på arkitekturens emotionelle kvaliteter.

VærkSted: Anders Suhr Laustsen

ATMOSFÆRE En bygning er til stede på en særlig måde ved at være artikuleret fysisk. Den gør sin tilstedeværelse opfattelig gennem kroppens sensoriske system. Et steds atmosfære er knyttet til ikke blot bygningen som objekt eller til beskueren, men til den uhåndgribelig størrelse imellem - i den forstand hører begrebet atmosfære til mellemrummet. Den afhænger af interaktionen mellem det artikulerede objekt og den sansende menneskelige krop. Atmosfæren registreres gennem kroppens nervesystem og påvirker beskueren på en særlig måde den sætter mennesket i en særlig stemning.

Spørgsmålet er: Hvordan kan vi som arkitekter indfange og fastholde et steds eller en bygnings atmosfære? Hvordan kan vi arbejde med arkitekturens stemningsmæssige kvaliteter på en mere kvalificeret måde? Hvordan kan vi gøre begrebet atmosfære operationel i den fremtidige transformation af vore byer og bygninger?

Arkitekten sætter en række forskellige materialer sammen for at opnå en særlig virkning. En bygnings plastiske egenskaber kan give indtryk af tyngde eller lethed. De geometriske relationer kan fremkalde en oplevelse af bevægelse eller balance. Gentagelsen af et enkelt element kan give indtryk af ro, mens en geometrisk forskydning virker dynamisk. En sekvens af bygninger eller en enkelt facade kan opleves som rytmisk. En bygnings kontur kan via erindringen have en stærk associativ kraft.

Album og Rids er to tegningsformater, der arbejder med begrebet atmosfære. Ridset udpeger og gentegner et karakteristisk sted i bygningen. Tegningen er udover at være en registrering også en skitseringsmetode der arbejder med atmosfæren som arkitekturens centrale genstandsfelt. Intentionen er at lade bygningen indgå i en større, bymæssig dialog - og i en mindre, menneskelig skala ved at trække på arkitekturens emotionelle kvaliteter.

VærkSted: Anders Suhr Laustsen

FÆNOMENOLOGISK REGISTRERING Den fænomenologiske registrering forsøger at fastholde en by eller en bygnings mere subjektive, sansebårne kvaliteter: Farver, geometri, proportioner, stoflig karakter, lys- og skyggeforhold og rumlige atmosfære. Den fænomenologiske vinkel tilstræber en ren oplevelsesmæssig erkendelse.

Ved at fotografere forskellige karakteristiske bygningselementer kan der udpeges en række egenskaber der er karaktergivende for byen.

Egenskaberne ordnes i et 3x3 album - et fænomenologisk felt af egenskaber. Registreringen er ikke nødvendigvis historisk korrekt eller teknisk udtømmende men afhænger af hvert enkelt elements evne til at indgå i beskrivelsen af byen eller bygningens samlede karakter.

Kontur - tagets svage kontur markerer hver enkelt bygnings individualitet.

Forskydning - gesimsens forskydning etablerer en dynamisk overgang mellem to bygninger.

Palet - den hvide kalk og de sarte jordfarver giver byen en særlig stille stemning.

Profil - gesimsens profil markerer en præcis overgang mellem gadens rum og huset.

Relief - det subtile relief skaber en nuanceret komposition af lys og skygge.

Plastik - gadens umærkelige knæk og husenes afskårne hjørner artikulerer byens plastiske kvaliteter.

Rytme - vinduernes repetitive komposition giver en rytmisk fornemmelse.

Ramme - vinduernes ramme markerer overgangen mellem inde og ude.

Mønster - basens delikate mønster giver huset en særlig taktil kvalitet.

Foto: Nicolai Bo Andersen

FÆNOMENOLOGISK REGISTRERING Den fænomenologiske registrering forsøger at fastholde en by eller en bygnings mere subjektive, sansebårne kvaliteter: Farver, geometri, proportioner, stoflig karakter, lys- og skyggeforhold og rumlige atmosfære. Den fænomenologiske vinkel tilstræber en ren oplevelsesmæssig erkendelse.

Ved at fotografere forskellige karakteristiske bygningselementer kan der udpeges en række egenskaber der er karaktergivende for byen.

Egenskaberne ordnes i et 3x3 album - et fænomenologisk felt af egenskaber. Registreringen er ikke nødvendigvis historisk korrekt eller teknisk udtømmende men afhænger af hvert enkelt elements evne til at indgå i beskrivelsen af byen eller bygningens samlede karakter.

Kontur - tagets svage kontur markerer hver enkelt bygnings individualitet.

Forskydning - gesimsens forskydning etablerer en dynamisk overgang mellem to bygninger.

Palet - den hvide kalk og de sarte jordfarver giver byen en særlig stille stemning.

Profil - gesimsens profil markerer en præcis overgang mellem gadens rum og huset.

Relief - det subtile relief skaber en nuanceret komposition af lys og skygge.

Plastik - gadens umærkelige knæk og husenes afskårne hjørner artikulerer byens plastiske kvaliteter.

Rytme - vinduernes repetitive komposition giver en rytmisk fornemmelse.

Ramme - vinduernes ramme markerer overgangen mellem inde og ude.

Mønster - basens delikate mønster giver huset en særlig taktil kvalitet.

Foto: Nicolai Bo Andersen

AT SE Opmåling er et spørgsmål om at lære at se. At betragte verden og dens fænomener grundigt. At granske menneskets frembringelser. At studere historiens spor. Langsomt.

Når man opmåler ser man ikke kun med øjnene, men med hele kroppen. Opmåling er et spørgsmål om at sætte sig selv, sin egen krop i relation med det øjnene ser, i forbindelse med verden.

I de traditionelle målesystemer udgør kroppen skalaen: Fod, favne og tommer. Det var kroppen, der skridtede terrænet op, målte verden op. Som en direkte, sansebåret erfaring.

I uddannelsen af arkitekter er opmålingen en helt grundlæggende disciplin. En opmåling etablerer en præcis defineret, kropslig erfaret, forbindelse mellem verden og dens repræsentation, tegningen. Hvor langt er en meter egentlig? Tre meter? Tredive?

Verden er ikke generel, den er specifik. Mere nuanceret, end man umiddelbart skulle tro. En opmåling træner forståelsen af størrelser, proportioner og skala. Og giver en forståelse af at verden langt fra altid overholder idealet. Man må træne evnen til – ikke at se det man tror, man ser, men til at se det, der rent faktisk er. Man må træne evnen til at se verden – hver gang på ny.

En opmåling er et studie i arkitekturhistorie. Bosætning i landskabet, bymæssige sammenhænge. Det enkelte værk. Sammenføjningens principper. Det er et spørgsmål om at lære at se grundigt efter. At aflokke viden fra det man ser.

Det handler om at fintune sit sanseapparat. At opnå en kort afstand mellem øje og pen, en direkte forbindelse mellem intentionen og cursoren på skærmen. Det handler om at lære at se.

Foto: Nicolai Bo Andersen

AT SE Opmåling er et spørgsmål om at lære at se. At betragte verden og dens fænomener grundigt. At granske menneskets frembringelser. At studere historiens spor. Langsomt.

Når man opmåler ser man ikke kun med øjnene, men med hele kroppen. Opmåling er et spørgsmål om at sætte sig selv, sin egen krop i relation med det øjnene ser, i forbindelse med verden.

I de traditionelle målesystemer udgør kroppen skalaen: Fod, favne og tommer. Det var kroppen, der skridtede terrænet op, målte verden op. Som en direkte, sansebåret erfaring.

I uddannelsen af arkitekter er opmålingen en helt grundlæggende disciplin. En opmåling etablerer en præcis defineret, kropslig erfaret, forbindelse mellem verden og dens repræsentation, tegningen. Hvor langt er en meter egentlig? Tre meter? Tredive?

Verden er ikke generel, den er specifik. Mere nuanceret, end man umiddelbart skulle tro. En opmåling træner forståelsen af størrelser, proportioner og skala. Og giver en forståelse af at verden langt fra altid overholder idealet. Man må træne evnen til – ikke at se det man tror, man ser, men til at se det, der rent faktisk er. Man må træne evnen til at se verden – hver gang på ny.

En opmåling er et studie i arkitekturhistorie. Bosætning i landskabet, bymæssige sammenhænge. Det enkelte værk. Sammenføjningens principper. Det er et spørgsmål om at lære at se grundigt efter. At aflokke viden fra det man ser.

Det handler om at fintune sit sanseapparat. At opnå en kort afstand mellem øje og pen, en direkte forbindelse mellem intentionen og cursoren på skærmen. Det handler om at lære at se.

Foto: Nicolai Bo Andersen

OPMÅLINGSTEKNIKKER Bygningsopmåling foretages ved hjælp af de klassiske opmålingsteknikker samt rumlige rekonstruktionstegninger.

1. Skridtopmåling 2. Relativ opmåling/skitseopmåling (ud fra bygningen selv) - bygning - detalje 3. Opmåling efter målesystem - snoresystem - totalstation Opmålingstegninger tegnes som udgangspunkt i 0,05 mm streg med skravering af snitflader, der beskriver hvilke materialer forskellige dele af bygningen består af.

Streg 0,05 mm, sort.

Stibling Skjult: 2,5 mm streg 0,5 mm luft; bagved-’set med nakken’: 1,5 mm streg 0,5 mm luft; sikker rekonstruktion: 1 mm streg 1 mm luft; usikker rekonstruktion: 1 mm streg 3 mm luft.

Skravering Teglsten (brændt): 1 mm skråskravering; natursten: 1 mm krydsskravering; beton: 1,5 mm krydsskravering; fyrretræ: 0,5 mm skråskravering; hårdt træ: 0,5 mm krydsskravering; snit i tømmer: kryds; stål: 0,5/1 mm skråskravering (Acad: steel).

Ved grafiske visualiseringer kan man bruge varierende stregtykkelser og stregfarver samt toner: Snitflade: 0,25 mm; kant: 0,15 mm; opstalt, skravering, stibling: 0,05 mm.

Studierejse, Cartiera dei Milano

OPMÅLINGSTEKNIKKER Bygningsopmåling foretages ved hjælp af de klassiske opmålingsteknikker samt rumlige rekonstruktionstegninger.

1. Skridtopmåling 2. Relativ opmåling/skitseopmåling (ud fra bygningen selv) - bygning - detalje 3. Opmåling efter målesystem - snoresystem - totalstation Opmålingstegninger tegnes som udgangspunkt i 0,05 mm streg med skravering af snitflader, der beskriver hvilke materialer forskellige dele af bygningen består af.

Streg 0,05 mm, sort.

Stibling Skjult: 2,5 mm streg 0,5 mm luft; bagved-’set med nakken’: 1,5 mm streg 0,5 mm luft; sikker rekonstruktion: 1 mm streg 1 mm luft; usikker rekonstruktion: 1 mm streg 3 mm luft.

Skravering Teglsten (brændt): 1 mm skråskravering; natursten: 1 mm krydsskravering; beton: 1,5 mm krydsskravering; fyrretræ: 0,5 mm skråskravering; hårdt træ: 0,5 mm krydsskravering; snit i tømmer: kryds; stål: 0,5/1 mm skråskravering (Acad: steel).

Ved grafiske visualiseringer kan man bruge varierende stregtykkelser og stregfarver samt toner: Snitflade: 0,25 mm; kant: 0,15 mm; opstalt, skravering, stibling: 0,05 mm.

Studierejse, Cartiera dei Milano

MÅLE- OG TEGNEUDSTYR Grundlæggende måleudstyr: Tommestok. Målebånd (Talstabil, professionel 3,1m).

Målebånd 20 og 30m med ophæng.

Vatterpas, skydelære, vinkel. Måleståltrådskrog, plastelina.

Lasermåler.

Grundlæggende tegneudstyr: Lineal, Linex 1420M. Knobtrekant.

2 mm blyant, HB og 6H stifter. Caran d´Ache 77.

Blyantsspidser til 2 mm stifter.

Tegnebræt, ølkasser, tegnebord. Viskeblyant, viskeskjold.

Notepapir (kvadreret A4 blok).

Tegnepapir, blankt A4 og A3, målfast blåt millimeterfolie.

Elefanthud.

Måleudstyr ved større ”kniv/gaffel” opmåling: Vinkelprisme.

Fiskestang. Snore, lodder, vandslange.

Hammer, universaltang, sav, vinkel, tømrervinkel, kniv.

Søm, skruer, kroge, lægtestumper. Skruetvinge.

Boremaskine, bor. Søm, skruer/kroge, lægtestumper.

Måleudstyr ved større opmåling med totalstation: Totalstation Memory kort Stativ Prismeholdere Evt. batteriladere Diverse: Lommelygte Arbejdstøj, kasket

Foto: Søren Vadstrup

MÅLE- OG TEGNEUDSTYR Grundlæggende måleudstyr: Tommestok. Målebånd (Talstabil, professionel 3,1m).

Målebånd 20 og 30m med ophæng.

Vatterpas, skydelære, vinkel. Måleståltrådskrog, plastelina.

Lasermåler.

Grundlæggende tegneudstyr: Lineal, Linex 1420M. Knobtrekant.

2 mm blyant, HB og 6H stifter. Caran d´Ache 77.

Blyantsspidser til 2 mm stifter.

Tegnebræt, ølkasser, tegnebord. Viskeblyant, viskeskjold.

Notepapir (kvadreret A4 blok).

Tegnepapir, blankt A4 og A3, målfast blåt millimeterfolie.

Elefanthud.

Måleudstyr ved større ”kniv/gaffel” opmåling: Vinkelprisme.

Fiskestang. Snore, lodder, vandslange.

Hammer, universaltang, sav, vinkel, tømrervinkel, kniv.

Søm, skruer, kroge, lægtestumper. Skruetvinge.

Boremaskine, bor. Søm, skruer/kroge, lægtestumper.

Måleudstyr ved større opmåling med totalstation: Totalstation Memory kort Stativ Prismeholdere Evt. batteriladere Diverse: Lommelygte Arbejdstøj, kasket

Foto: Søren Vadstrup

AFLEVERINGSFORMATER Tegning Opmålings- skitse og projekttegninger i tre skalatrin; LANDSCAPE, STILL LIFE OG PORTRAIT, dvs. det samlede anlæg i 1:500, bygninger og rum i 1:50 og detaljer i 1:5. (Ved opmåling 1:10 og 1:1).

Skitse Frihåndstegninger: planer, snit, opstalter, detaljer, perspektiver, aksonometrier, etc.

Album 3x3 fotos opsat i Transformations layout, der forholder sig til SKIN, MEAT, BONE og LANDSCAPE, STILL LIFE, PORTRAIT. Rids En visualisering af projektets sansebårne kvaliteter: Farver, geometri, proportioner, stoflig karakter, lys- og skyggeforhold og rumlige atmosfære.

Model En model og/eller et modelfoto.

Katalog Samling af fotografier, frihåndstegninger, akvareller, lokalfarver, skitser, tekster, noter og referencer.

Notat En kort tekst der beskriver en personlig, arkitektonisk oplevelse.

Analyse og værdisætning En analyse af bygningens og dens omgivelsers historiske, tekniske og arkitektoniske tilstand – baseret på en grundig gennemgang på stedet og ud fra et udarbejdet værdisætnings-skema.

VærkSted: Julie Wendt

AFLEVERINGSFORMATER Tegning Opmålings- skitse og projekttegninger i tre skalatrin; LANDSCAPE, STILL LIFE OG PORTRAIT, dvs. det samlede anlæg i 1:500, bygninger og rum i 1:50 og detaljer i 1:5. (Ved opmåling 1:10 og 1:1).

Skitse Frihåndstegninger: planer, snit, opstalter, detaljer, perspektiver, aksonometrier, etc.

Album 3x3 fotos opsat i Transformations layout, der forholder sig til SKIN, MEAT, BONE og LANDSCAPE, STILL LIFE, PORTRAIT. Rids En visualisering af projektets sansebårne kvaliteter: Farver, geometri, proportioner, stoflig karakter, lys- og skyggeforhold og rumlige atmosfære.

Model En model og/eller et modelfoto.

Katalog Samling af fotografier, frihåndstegninger, akvareller, lokalfarver, skitser, tekster, noter og referencer.

Notat En kort tekst der beskriver en personlig, arkitektonisk oplevelse.

Analyse og værdisætning En analyse af bygningens og dens omgivelsers historiske, tekniske og arkitektoniske tilstand – baseret på en grundig gennemgang på stedet og ud fra et udarbejdet værdisætnings-skema.

VærkSted: Julie Wendt

PROGRAM Et program er først og fremmest et arbejdsredskab, der skal hjælpe til opgavens løsning. Dernæst et grundlag for det man ønsker at blive bedømt på.

Et godt program giver læseren en tydelig fornemmelse af forfatterens intention.

Et program for en opgave bør som minimum indeholde: 1. Indledning Præsentation af opgaven.

2. En problemformulering.

Afgrænsning af opgaven. Hvad og hvor?

3. En arkitektonisk intention for opgavens løsning.

Opgavens sigte. Hvad handler det om, hvorfor?

4. Arbejdsproces, beskrivelse af metode.

En arbejdsplan, herunder registrering og særlige studier. Hvordan?

5. Grundlag for løsningen af opgaven.

Baggrundsmateriale, litteraturhenvisninger og referencer.

6. Afleveringsform Medier, skalaforhold.

7. Navn, dato, afdeling og vejleder.

Foto: Nicolai Bo Andersen

PROGRAM Et program er først og fremmest et arbejdsredskab, der skal hjælpe til opgavens løsning. Dernæst et grundlag for det man ønsker at blive bedømt på.

Et godt program giver læseren en tydelig fornemmelse af forfatterens intention.

Et program for en opgave bør som minimum indeholde: 1. Indledning Præsentation af opgaven.

2. En problemformulering.

Afgrænsning af opgaven. Hvad og hvor?

3. En arkitektonisk intention for opgavens løsning.

Opgavens sigte. Hvad handler det om, hvorfor?

4. Arbejdsproces, beskrivelse af metode.

En arbejdsplan, herunder registrering og særlige studier. Hvordan?

5. Grundlag for løsningen af opgaven.

Baggrundsmateriale, litteraturhenvisninger og referencer.

6. Afleveringsform Medier, skalaforhold.

7. Navn, dato, afdeling og vejleder.

Foto: Nicolai Bo Andersen

AFLEVERING En aflevering består først og fremmest af tegningsmaterialet som ideelt bør kunne tale for sig selv. Herudover kommer en skriftlig fremstilling der indeholder en analyse og værdisætning samt en mundtlig fremlæggelse. Afleveringen kan eventuelt suppleres med visning af slides.

Alle faser af opgaven - blik, kast, projekt - skal være en del af den endelige præsentation ligesom alle tegningsformater - tegning, skitse, album, rids, model, katalog og notat - er med til at fuldende ophængningen.

Tegningsmaterialet skal for at være komplet inkludere et tegningshoved, der angiver titel på projektet, adresse, tegningsart, emne, mål, dato og forfatter; let læselige tekster, der angiver de forskellige rum, typer af indgreb, bygningsdele, materialer, mv. samt nordpil, snitpile og målkæde.

Den skriftlige aflevering skal være en klar og forståelig fremstilling i tekst, der dokumenterer beherskelse af analyse- og værdisætningsmetoden. Opgaven skal være på 10-20 sider (ca. 35.000 - 70.000 anslag).

Ofte vil den skriftlige aflevering være understøttet af nye og historiske fotografier, opmålingstegninger, analytiske tegninger, frihåndstegninger, mv. Den skriftlige opgave kan afleveres på dansk, svensk, norsk eller engelsk.

Den skriftlige opgave skal bygge på et pensum på ca. 200 sider, der bl.a. omfatter grundbogen ’Om Bygningskulturens Transformation’.

Det er valgfrit hvilke af de tre skriftlige analyse- og værdisætninger, der udføres i løbet af kandidatprogrammet, der fremlægges til bedømmelse på 3. semester.

Foto: Jakob Jakobsen

AFLEVERING En aflevering består først og fremmest af tegningsmaterialet som ideelt bør kunne tale for sig selv. Herudover kommer en skriftlig fremstilling der indeholder en analyse og værdisætning samt en mundtlig fremlæggelse. Afleveringen kan eventuelt suppleres med visning af slides.

Alle faser af opgaven - blik, kast, projekt - skal være en del af den endelige præsentation ligesom alle tegningsformater - tegning, skitse, album, rids, model, katalog og notat - er med til at fuldende ophængningen.

Tegningsmaterialet skal for at være komplet inkludere et tegningshoved, der angiver titel på projektet, adresse, tegningsart, emne, mål, dato og forfatter; let læselige tekster, der angiver de forskellige rum, typer af indgreb, bygningsdele, materialer, mv. samt nordpil, snitpile og målkæde.

Den skriftlige aflevering skal være en klar og forståelig fremstilling i tekst, der dokumenterer beherskelse af analyse- og værdisætningsmetoden. Opgaven skal være på 10-20 sider (ca. 35.000 - 70.000 anslag).

Ofte vil den skriftlige aflevering være understøttet af nye og historiske fotografier, opmålingstegninger, analytiske tegninger, frihåndstegninger, mv. Den skriftlige opgave kan afleveres på dansk, svensk, norsk eller engelsk.

Den skriftlige opgave skal bygge på et pensum på ca. 200 sider, der bl.a. omfatter grundbogen ’Om Bygningskulturens Transformation’.

Det er valgfrit hvilke af de tre skriftlige analyse- og værdisætninger, der udføres i løbet af kandidatprogrammet, der fremlægges til bedømmelse på 3. semester.

Foto: Jakob Jakobsen

TEKSTERNE Arkitekturens Begyndelse af Christoffer Harlang Transformation af Nicolai Bo Andersen Fordringer af Christoffer Harlang Teknisk – Historisk – Fænomenologisk af Nicolai Bo Andersen Landscape – Still Life – Portrait af Nicolai Bo Andersen Skin – Meat – Bone af Nicolai Bo Andersen Blik – Kast – Projekt af Nicolai Bo Andersen Registrering af Søren Vadstrup Analyse af Søren Vadstrup Værdisætning af Søren Vadstrup Atmosfære af Nicolai Bo Andersen Fænomenologisk Registrering af Nicolai Bo Andersen At Se af Nicolai Bo Andersen Opmålingsteknikker af Thomas Kampmann Måle- og tegneudstyr af Thomas Kampmann Afleveringsformater af Nicolai Bo Andersen Program af Nicolai Bo Andersen Aflevering af Nicolai Bo Andersen og Søren Vadstrup

Redaktionen har forsøgt at finde alle rettighedshavere i forbindelse med de viste illustrationer. Skulle enkelte mangle, vil de ved henvendelse til forlaget blive honoreret, som om aftale var indgået på forhånd.

Transformation