Kvalitativ undersøgelse af arkitektonisk kvalitet_Rapport201125

OPLEVET ARKITEKTONISK KVALITET

I DET GENNEMSNITSSTORE

NYBYGGEDE PARCELHUS

OPLEVET ARKITEKTONISK KVALITET I DET GENNEMSNITSSTORE NYBYGGEDE PARCELHUS

©2025 Det Kongelige Akademi – Institut for Arkitektur og Teknologi

Dette er anden udgave udgivet marts 2026.

RAPPORTEN ER UDARBEJDET AF

Ulrik Stylsvig Madsen, Ingeborg Christiane Hau, Henriette Ejstrup, Adam Linde Nielsen, Clara Ringgaard Poulsen og Natalie Mossin

KREDITERING

Fotos er taget af Adam Linde Nielsen, plantegninger er leveret af boligernes ejere. Fotos fra symposium er taget af Fruzsina Boutros.

Tak til beboere og boligejere som har åbnet deres hjem, leveret materiale og svaret på spørgsmål.

ISBN: 978-87-7830-859-7

DEN GODE BOLIG PÅ FÆRRE M2

Denne rapport udgives som en del af forsknings- og formidlingsprojektet Den gode bolig på færre kvadratmeter, som er udviklet og udført af Det Kongelige Akademi – Institut for Arkitektur og Teknologi, CONCITO og Behave Green i 2025.

Den gode bolig på færre kvadratmeter undersøger danskernes oplevede boligkvalitet gennem antropologiske og arkitektfaglige analyser koblet til et klimafagligt perspektiv. Projektet tilvejebringer tværfaglig viden om, hvorfor danskerne bor, som de gør, hvilke funktioner og arkitektoniske kvaliteter de oplever og drømmer om, samt hvilken rolle disse spiller i deres oplevelse af den gode bolig. Hensigten er at generere en dybere forståelse for det stigende forbrug af kvadratmeter i danskernes boliger med henblik på at understøtte en udvikling mod fremtidens bæredygtige boformer.

Den gode bolig på færre kvadratmeter er støttet af Realdania.

INDHOLD

INTRODUKTION

Forord 07

Hverdagens æstetik - Oplevet arkitektonisk kvalitet som metode 08

Udvælgelse af cases 10

DEL 1: TEMATISKE ANALYSER

Den vedligeholdelsesfri bolig 16 - forskellen på forpligtigelse og fornøjelse

Den adaptive bolig 22 - behovet for rum til både hverdag og fest

Forbindelser til nabolaget 28 - værdien af kontekst og relationer

Den æstetiske bolig 34 - betydningen af ro og komfort

PERSPEKTIVERING

Undersøgelsens fire analysetemaer set i et fagligt perspektiv 43

Fremadrettede potentialer ved Oplevet arkitektonisk kvalitet 48 som metode

DEL 2: PRÆSENTATION AF CASES

Cases 1-16 53

INTRODUKTION

I dette afsnit præsenteres baggrund og bevæggrund for undersøgelsen, metoden Oplevet arkitektonisk kvalitet samt de bagvedliggende principper for udvælgelsen af cases.

FORORD

Den foretrukne boligform i Danmark er parcelhuset. Der opføres ca. 1100 nye hvert år, samtidig med at ligeså mange nedrives. Parcelhusene vokser i gennemsnitsstørrelse år for år.

I Danmark tegner byggeriet sig generelt for ca. 30% af den samlede CO2 udledning. En vigtig strategi for at nedbringe udledningen kan være at reducere antal nybyggede boligkvadratmeter, men fordrer altså, at vi danskere ændrer vores boligpræferencer.

På Det Kongelige Akademi - Institut for Arkitektur og Teknologi er vi meget optagede af arkitekturens potentiale i forhold til at understøtte en helhedsorienteret bæredygtig udvikling i samfundet og her er boligarkitektur et oplagt emne at fokusere på. I sammenhængen mellem den miljømæssige og den sociale bæredygtighed er den måde vi bor på, sammen og hver for sig, helt uomgængelig.

Derfor igangsatte vi projektet ’Den gode bolig på færre kvadratmeter’ sammen med CONCITO og Behave Green med generøs støtte fra Realdania. I projektet undersøger vi den oplevede arkitektoniske kvalitet i nybyggede, gennemsnitsstore parcelhuse i Danmark.

Bæredygtig boligudvikling har optaget arkitekter og arkitekturen som felt længe. Og i byggeriet ved vi efterhånden meget om, hvordan vi kunne bo mere bæredygtigt i Danmark. Vi kan eksempelvis bo tættere sammen, dele mere og vi kan tilpasse de kvadratmeter, vi allerede har bygget, så de kan rumme flere mennesker og flere funktioner på den samme plads. Når vi omdanner den eksisterende arkitektur til nye boliger, kan vi gøre det ved hjælp af lokale, biogene materialer eller ved at genbruge de materialer, som allerede er produceret.

Og så er der virkeligheden. Danskerne har et af verdens største antal boligkvadratmeter pr. person. Gennemsnitsstørrelsen på et nybygget parcelhus i Danmark er 213 m2 - det er dobbelt så stort som for 50 år siden. De nybyggede huse opføres ofte på bare marker i CO2-tunge materialer som beton, stål og glas. Der bor næsten 3 millioner danskere i parcelhus - altså halvdelen af vores befolkning. Og dem, der bor sådan, er rigtigt glade for det.

Der er altså en forskel mellem det, vi danskere opfatter som et godt hjem for os selv og vores familie og den bolig, som ville være i balance med vores planet, klima og fælles ressourcer.

I dette projekt arbejder vi ud fra en antagelse om, at en dybere forståelse for den oplevede arkitektoniske kvalitet i de nybyggede parcelhuse kan hjælpe de to opfattelser nærmere mod hinanden. Særligt når vi beskræftiger os med den arkitektur mange danskere drømmer om, men som er meget lidt attråværdig set fra et CO2- og ressourcebesparelsesperspektiv - og som de færreste forskere og fagfolk beskæftiger sig med fra et arkitektfagligt perspektiv. .

Undersøgelsen har kun været mulig fordi venlige, åbensindede og interesserede familier har åbnet deres hjem og privatliv for os. Det er vi dybt taknemmelige for og vi håber, projektet vil bane vejen for meget mere arkitekturforskning, som bygger bro mellem viden og virkelighed.

På redaktionens vegne

Ulrik Stylsvig Madsen og Ingeborg Christiane Hau

HVERDAGENS ÆSTETIK - OPLEVET

ARKITEKTONISK

KVALITET

SOM METODE

Hvorfor har vi valgt at studere arkitekturen i store nye parcelhuse, når vi gerne vil finde frem til attraktive løsninger på, hvordan vi kan bo på færre kvadratmeter i fremtidens byggeri? Det kan virke kontraintuitivt at studere arkitektur med et højt kvadratmeterantal per person, når vi forsøger at bidrage til udviklingen af boligarkitektur, som bygger på det modsatte.

Når vi har valgt at fokusere på de store nybyggede parcelhuse er det for at udvide vores forståelse og vidensgrundlag i udviklingen af bæredygtige boformer. Valget er truffet ud fra en antagelse om, at en dybere forståelse af hvordan arkitekturen bidrager til danskernes hverdagsliv, kan berige forskning og førende praksis med ny viden om, hvordan danskerne ønsker at bo og hvilken arkitektur, der skaber værdi i deres hjem. En sådan ny forståelse skal skabe et mere solidt grundlag for at udvikle nye attraktive bæredygtige boformer.

For at undersøge hvordan arkitekturen skaber kvalitet i folks hverdag, har vi udviklet en metode som vi kalder Oplevet arkitektonisk kvalitet. Her undersøger vi, hvordan brugeren oplever og italesætter de arkitektoniske kvaliteter, som de fysiske rammer bidrager med i hverdagen. Metoden knytter sig ikke kun til studier af boliger, men kan potentielt bruges til at skabe en dybere forståelse af alt slags arkitektur. Ved at undersøge hverdagens æstetiske oplevelser skaber vi et mere nuanceret billede af arkitekturens betydning og værdi. Metoden er udviklet ud fra en oprigtig nysgerrighed overfor oplevelser af arkitekturen, som en integreret del af brugerens dagligdag.

I undersøgelsen, som vi præsenterer i denne rapport, har vi været på besøg hos 16 danske familier og spurgt ind til oplevelsen af arkitektoniske kvaliteter i deres hjem. Som forberedelse til vores besøg har vi bedt beboerne udvælge 3-5 konkrete steder i deres bolig, som de oplever bidrager med kvalitet i deres hverdag. Besøgene tager udgangspunkt i en rundgang til de udvalgte steder og en fælles kortlægning af deres særlige kvaliteter. Derudover har vi spurgt ind til, om der er steder, som har overrasket både positivt eller negativt i forhold til den daglige brug eller som bruges anderledes end forventet. Vi har også spurgt ind til steder udenfor matriklen, i lokalmiljøet, som bidrager med kvaliteter.

Mens én forsker har gennemført besøg og interviews ude hos familierne, har et andet forskerhold set nærmere på de samme boligers planer. Alle plantegninger er rentegnede, ensrettede og informationsmængden er blevet forsimplet. Der er blevet lagt vægt på vægge, åbninger i snithøjde og fast inventar, for at gøre rumligheder og størrelser sammenlignelige. Forskerne har udelukkende fokuseret på husenes arkitektoniske forhold, disponering af rum, orientering, flow og ganglinjer.

Således har vi undersøgt, hvorvidt det er de samme arkitektoniske kvaliteter, som går igen, når henholdsvis brugere og arkitektureksperter beskriver husene. Hvilke sammenfald og forskelle er der på de kvaliteter, som beskrives af henholdsvis fagfolk og familier?

Besøgene i parcelhusene er dokumenteret gennem interviews og fotoregistrering, og materialet danner en rig samling af fortællinger om hverdagens æstetik og arkitekturens værdi for vores dagligliv.

Gennem analyser af materialet har vi analyseret os frem til en række temaer, som går på tværs af de enkelte boliger. Temaerne indeholder indsigter om, hvad de store boliger rummer af kvaliteter og muligheder for de familier, som er glade for at bo på den måde.

Helt centralt er det, at tematikkerne ikke er afhængig af boligernes størrelse. De kan derfor bidrage til udviklingen af en hvilken som helst bolig - også dem, der skal udvikles bæredygtigt i for eksempel eksisterende byggeri, på færre kvadratmeter og med en anderledes fordeling mellem fælles og privat.

Som vidensinstitution ser vi store potentialer i Oplevet arkitektonisk kvalitet som metode. Metoden skaber nye møder mellem arkitekturen som æstetisk kunstart, byggeriet som en central aktør i den grønne omstilling og boligudbuddet som en uomgængelig faktor i det gode hverdagsliv.

På den måde fremkaldes den kompleksitet, som altid er fagets præmis - at arkitektur er uendeligt vigtigt og værdifuldt - for det enkelte menneske og for vores fælles samfund.

Aalborg

Vejle

Varde

Randers

Brønderslev

Ikast-Brande

Nordfyns

Holbæk

Nyborg

Middelfart

Aabenraa

Odense

Nørre Aaby

Ringsted

UDVÆLGELSE

AF CASES

I perioden maj til september 2025 har videnskabelig assistent arkitekt Adam Linde Nielsen besøgt i alt 16 enfamiliehuse.

Husene er udvalgt gennem research og kontakt til typehusfirmaer, arkitektvirksomheder med speciale i enfamiliehuse og gennem analysevirksomheden Norstat Danmark.

De 16 huse og familier er anonymiserede og optræder derfor i denne rapport kun med navnet på den kommune, de er placeret i.

16 PARCELHUSE RUNDT OMKRING I DANMARK

• Husene er alle bygget i perioden 2016-2022

Husene ligger udenfor de store byer for at minimere investering som incitament for opførelse

• Husene er forsøgt spredt bredt udover landet

Husene er mellem 180 og 265 kvadratmeteri gennemsnit 210 kvadratmeter

Fire er arkitekttegnede, 12 er typehuse

Tårnby

TEMATISKE ANALYSER

I dette afsnit præsenteres arkitektfaglige analyser, som er foretaget på tværs af den indsamlede empiri.

Analyserne er samlet i fire temaer, som hver beskriver nogle af de væsentlige arkitektoniske kvaliteter, som brugerne oplever i nybyggede, gennemsnitsstore parcelhuse.

Hvert tema er bygget op af redaktionel tekst, som beskriver de indsigter, analyserne er nået frem til. Disse tekster understøttes af citater fra brugerne og fotos fra de besøgte huse.

I dette afsnit er citater og fotos løsrevet fra deres oprindelige hus og anvendt som eksempler på tendenser og tematikker.

DEN VEDLIGEHOLDELSESFRI BOLIG

-

forskellen på forpligtigelse og fornøjelse

Temaet Den vedligeholdelsesfri bolig dækker over beboernes forhold til den løbende vedligeholdelse af deres bolig kontra deres behov for selv at skabe egne mindre selvbyggede projekter. Her oplever mange boligejere stor usikkerhed i forhold til byggeog vedligeholdelsesprocessen, og det har afgørende betydning for de valg, som de træffer.

I analysen af de 16 interviews er der fremkommet fire centrale områder, som er væsentlige for beboernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet:

Sikkerhed og forudsigelighed

• Medbestemmelse

Vedligeholdelsesfrihed

Mulighed for selvbyggerprojekter

De fire områder efterfølges af en samlende diskussion af temaet Den vedligeholdelsesfri bolig.

Sikkerhed og forudsigelighed

Beboerne i undersøgelsen peger på sikkerhed og forudsigelighed, som en vigtig faktor i forbindelse med byggeprocessen af deres bolig.

Trygheden opstår bl.a. gennem følelsen af, at professionelle aktører håndterer projektering og byggeplads. I forlængelse heraf følger også trygheden ved, at man som ejer føler, at man har et indgående kendskab til slutproduktet typisk via egne oplevelser med produktet eller firmaet, der udbyder et typehus, i byggeriets indledende faser eller personlige relationer til og fortællinger fra andre folk, som har bygget eller bor i lignende huse. Denne tryghed er tæt kædet sammen med tiltro til de udførende parter, som skal varetage projekteringen, som beboeren her udtrykker:

“... og så blev de her grunde sat til salg, og entreprenøren kendte vi, da de også havde bygget det rækkehus, jeg boede i tidligere. Derfor valgte vi at bygge nyt...”

Hermed frigøres ejer fra administrative og planlægningsmæssige ‘tunge’ processer omkring byggeprojektet og kan koncentrere sig om at finde en grund med de ønskede herlighedsværdier samt forholde sig til husets udtryk og indretning.

Mange har overvejet at ombygge eksisterende boliger, men har en oplevelse af, at et sådant projekt hurtigt bliver for usikkert og uforudsigeligt dyrt. Forudsigeligheden omkring tid og økonomi vedrørende skitsering og projektering i forbindelse med renovering eller transformation opfattes som langt mere uklar, uoverskuelig, arbejdstung og tidskrævende, end ved at bygge nyt.

Dette ser ud til at hænge nøje sammen med, at renovering opfattes som en omfattende proces, hvor alle delelementerne i en eksisterende bygning skal bringes op til moderne standard:

“... Alle de problematikker, der var med det gamle hus, er ryddet af vejen med det nye. I det gamle hus var der flere etager, gamle installationer og gamle trælse gulve. . Det ville virkelig være gennemgribende, hvis vi skulle renovere det gamle hus...”

Det kan altså ikke alene være vanskeligt og krævende at udføre, budgettere og planlægge renovering af et eksisterende hus, det er også i sig selv udfordrende i det hele taget at få et overblik over, hvad der bør renoveres, hvordan renoveringen skal foregå og i hvilken rækkefølge.

Medbestemmelse

I selve udformningen af en fremtidig bolig ser beboerne det som en stor kvalitet, at de har indflydelse på designet og valget af løsninger.

Oplevelsen af sikkerhed og forudsigelighed ved det nybyggede hus forstærkes af, at man ofte kender andre, som har været igennem samme proces. Flere af beboerne fortæller også, at de kender entreprenøren, håndværkere eller andre involverede i selve byggeprocessen - enten fra tidligere boligprojekter, privat eller gennem lokalmiljøet.

Igennem skitseringsprocessen med det valgte firma indtager beboerne en ‘chefdesigner’ position, hvor der opstår et dybt personligt ejerskab til de rumlige og udtryksmæssige valg i bygningen.

Både historierne herom og det fysiske udtryk fungerer slutteligt som et visitkort for beboernes værdier og æstetiske præferencer.

“... Vi har fået ekstra loftshøjde i stueetagen, og det er vi simpelthen så glade for. Det giver altså en anden fornemmelse, når vi kommer ind i rummet her, og det er der mange, der kommenterer på, når de besøger os. ”Nøj, det er så luftigt.” Og det nævnte vi også over for entreprenøren, at loftshøjden ikke måtte være som i almindelige typehuse.”

Beboerne vurderer, at det er vanskeligt at få indflydelse på designprocessen i en eksisterende bolig. Dette kommer til udtryk ved, at beboeren umiddelbart ikke kan se sine etablerede ønsker og behov indfriet i de eksisterende fysiske rammer. Valget af en pakkeløsning i form af et typehus, som kan konfigureres efter individuelle behov, opleves derfor som den bedste løsning.

“... vi skulle have noget større, og så havde vi faktisk været ude at kigge rigtig mange steder, fordi vi egentlig hellere ville købe et hus, der allerede var opført ... Men vi kunne ikke finde det rigtige nogen steder. Så det var specielt de fire værelser, der gav problemer. Derfor valgte vi at bygge nyt...”

Samtidig er der en vis nervøsitet for, om en istandsættelse, omeller tilbygning kan stå til måls for brugen af tid og økonomi. Særligt fylder bekymringen for, hvis et sådant projekt munder ud i, at ens ønsker alligevel ikke bliver opfyldt. Den konfigurerbare pakkeløsning med nybyg fremstår som en gennemskuelig og tilgængelig måde at sikre indfrielsen af sine personlige ønsker og særlige behov.

Fælles

Børne-afdeling

Voksen-afdeling

Det kan være vanskeligt at etablere fire børneværelser i samme størrelse i et eksisterende hus, men sådan et behov kan fint indfries i et nybygget typehus som dette. Børneafdelingen ses til venstre på planen, hvor de fire værelser er hierakisk ligestillede - de er stort set samme størrelse, alle har et vindue og badeværelset er fælles.

“... i starten var vores drøm at bygge om og til, så det kunne passe til os. Men grunden var lille, så det hang ikke sammen. Og i bund og grund ville det også blive dyrere at bygge om i sådan noget [det eksisterende hus]. Og måske ville vi slet ikke få det, som vi egentlig gerne ville have – som jeg føler, vi har fået her ...”

Derudover anses den nybyggede bolig som et investeringsobjekt, der gerne skal være sikkert, hvor nye og moderne materialer fremstår som et pålideligt valg i tilfælde af videresalg. De personlige præferencer bliver derfor opvejet mod tanken om en generel tidløs præference i befolkningen.

“... Vi har taget nogle sikre valg, hvad angår materialer og overflader ... hvis vi en gang ikke gider at bo her mere, er der ikke nogen, der tænker: ”Fy for helvede” i forhold til materialevalg...”

På den måde er muligheden for de personlige valg og oplevelsen af, at ens bolig passer præcis til ens egen families behov dobbeltsidet. På den ene side fremhæver beboerne, at deres aktive rolle i udformningen af boligen har været essentiel for det endelige resultat og for at boligen lever op til deres unikke krav, på den anden side er de designbeslutninger, der tages ofte påvirket af, hvad man opfatter som tidløst og generelt attråværdigt, således at boligen nemt kan sælges videre.

Vedligeholdelsesfrihed Ønsket om et vedligeholdelsesfrit hus og materialer, der ikke kræver opmærksomhed og koster penge de første mange år, beskrives som en vigtig faktor. Generelt fylder tanker vedrørende arbejdsbyrden ved vedligehold meget i folks overvejelser om renovering versus nybyg.

“... Vi har jo taget et meget bevidst valg om, hvilke materialer der er blevet brugt. Det skal helst ikke være noget, vi skal gå og vedligeholde...”

Beboerne betragter vedligeholdelsesandelen som værende væsentlig mindre i et nybygget hus, end i et eksisterende hus, der skal eller er renoveret. Dette gør sig også gældende for den økonomiske andel af vedligehold, som også betragtes som værende mere uforudsigelig i forbindelse med et eksisterende hus, mens den i et nybygget hus vurderes som mindre, endda tæt på ikke-eksisterende de første mange år.

“... Vi valgte jo også at bygge nyt, fordi man ved, at det jo er vedligeholdsfrit de første mange år. For vi havde jo også kigget på andre store huse, men at overtage et stort gammelt hus, som skulle renoveres, det havde vi ikke lyst til...”

Rene flader i neutrale farver er både nemme at rengøre og vurderes også som sikrere investeringer ift fremtidigt videresalg, end havde man valgt udelukkende baseret på egne æstetiske præferencer.

En vigtig indsigt, som hænger nøje sammen med forudsigeligheden vedrørende processer, økonomi og boligen som et investeringsobjekt er, at boligen ikke må være et projekt, der løbende kræver, at ens egen tid og økonomi skal investeres i det i forhold til vedligehold eller håndværkerudgifter.

“... Inden vi flyttede hertil, boede vi i en murermestervilla tættere på midtbyen. Huset var 300 m² stort og strakte sig over 3 etager. Vi brugte mange år på at renovere det og ville til sidst gerne bo i noget nyt. Dette hus var ca. 4 år gammelt, da vi købte det, og der skal ikke laves noget...”

Løbende vedligehold og reperationer opleves altså som noget negativt, som koster tid og penge og er svært at forudse og planlægge efter. På den måde kan husets behov begrænse familiens muligheder også når det eksempelvis kommer til opsparing, ferie eller andre prioriteter, som også kræver tid og økonomi.

Mulighed for selvbyggerprojekter

Flere beboere peger på, at de mindre byggeprojekter, som de selv helt eller delvist har (fået) udført er noget af det der bidrager med størst arkitektonisk kvalitet. Det kan være en stor terrasse, et udhus, en ’New Yorker-væg’ eller anlæggelsen af haven.

Her bliver den nybyggede bolig anset som en ramme, der frigiver ressourcer i hverdagen til alle de sjove, selvvalgte hyggeprojekter, som man kan vælge til eller fra.

“... Hvis vi bygger eller fikser noget herhjemme, er det af lyst, ikke af nød...”

Mange vil gerne bruge tid på at bygge, nørkle og arbejde med deres hænder. Man bruger hænderne til håndarbejde, håndværk eller byggearbejde for fornøjelsens skyld, en fritidsaktivitet, og ikke til forpligtende vedligeholdelsesarbejde.

På den måde er de selvbyggede projekter med til at udbygge ejerskabet og ens tilhørsforhold til boligen, som beskrevet under medbestemmelse

”... nu er mit næste projekt at bygge en bænk ud til haven, og så har jeg gået lidt plante amok og synes det er hyggeligt ... Altså det her med at vi har nogle forskellige slags træsorter og sådan noget. Men ja, bænk. Og det næste projekt efter det er et skur...”

En vigtig forskel mellem at anvende og/eller opbygge håndværkskompetencer i løbende vedligeholdelse eller selvbyggerprojekterne er, at det sidste er lysbetonet og ufarligt i forhold til, hvis projektet skulle kuldsejle.

De glatte overflader og faste materialer gør det nemt at gøre rent i hverdagen, ligesom de mange opbevaringsmuligheder også sikrer, at boligen bliver ved med at fremstå ’ny’ - sådan som beboerne selv har været med til at beslutte, at den skal være. Materialerne patinerer ikke, som eksempelvis en træbordplade ville gøre, og de kræver heller ikke oliering, lud eller anden behandling, som et naturligt materiale har brug for. Det vurderes som attraktivt af beboerne.

Projekter, som ligger udenfor boligen såsom skure, haver og terasser har derfor ikke nogen ‘direkte’ konsekvens for boligen og den vedligeholdelsesfri daglige brug af huset - eller som langsigtet investeringsobjekt, hvis projektet skulle fejle.

“... Jeg tænker, det skal prøves af, for jeg har det sådan: ”Okay, jeg kunne finde ud af det der med at lægge belægning. Hvis jeg kan finde ud af det, så kan jeg måske også det næste”. Jeg tror, man er inspireret af, hvis andre viser, at de kan gøre det. Og det er som om, det er blevet mere og mere normalt, at man kan det, selvom man ikke er håndværker...”

De selvbyg-projekter, som beboerne udfører er altså ikke af en karakter, som gør dem nødvendige for husets brug eller som kræver, at de færdiggøres til et bestemt tidspunkt. Det gør det nemmere for beboerne at kaste sig ud i projekter, som de måske er usikre på, om de har kompetencerne til at udføre i ordentlig kvalitet eller tiden til at færdiggøre indenfor en bestemt periode.

Hvis læhegnet omkring spaen bliver forsinket eller hælder lidt til en side, er det ikke et stort problem. Det er en af grundene til, at beboerne gerne dyrker den slags selvbyg men ikke ønsker at indgå i større renoverings- eller vedligeholdelsesprojekter.

Diskussion

Temaet Den vedligeholdelsesfri bolig hænger nøje sammen med beboernes forestillinger omkring kvaliteterne i et nybygget hus kontra renovering og ombygninger i et eksisterende.

Allerede når beboerne går i gang med at lede efter en ny bolig har de nogle etablerede forestillinger om de fysiske rammer for deres fremtidige hjem. “Det blanke papir”, som det nybyggede hus repræsenterer, er nemmere for beboerne, at se deres ønsker og behov opfyldt i.

Usikkerheden ved at give sig i kast med at istandsætte en eksisterende bolig ser også ud til at hænge sammen med en forforståelse af, i hvilket omfang det er nødvendigt at renovere og hvorvidt slutresultatet kan indfri familiens behov. Denne bekymring har muligvis et udspring i en form for normativ forståelse af, at der skal en vis standard til, f.eks. at der skal et bestemt antal kvadratmeter, nogle helt særlige overfladematerialer eller et køkkenalrum til, for at en familie kan leve og fungere i et hus. Sagt på en anden måde, er den gængse opfattelse af et godt boligliv blandt beboerne det boligliv, typehusene tilbyder.

Typehusproducenternes pakkeløsninger formidler, at ejer kan forholde sig til de personlige og kreative valg, mens professionelle byggeaktører varetager alle de tekniske og lovgivningsmæssige krav og forhold, som ejer måske ikke har kendskab til eller lyst til/mod på at håndtere. Således oplever ejeren at få en væsentlig rolle i udviklingen og byggeriet af huset, uden at skulle påtage sig opgaver eller ansvar, som man ikke oplever at kunne løfte. Pakkeløsningen rummer services og rådgivning indenfor alt det, man ikke selv ønsker at forholde sig til, men skaber samtidig plads til frihed, kreativitet og oplevelsen af customized løsninger, som passer lige præcis til ens egen familie.

Modsat lader det ikke til, at folk overhovedet overvejer at søge helhedsorienteret rådgivning i de indledende faser af en ombygning eller renovering. Beboerne ser det slet ikke som en mulighed at købe en ’pakkeløsning’ i forbindelse med renovering eller omdannelse af et eksisterende hus, det er ikke en ydelse, der er kendskab til. Derfor falder valget på det nybyggede hus og ikke det eksisterende, som forbliver et stort uforudsigeligt territorium, hvor hverken muligheder eller løsninger træder tydeligt frem.

Hvis ejer ikke har eller har søgt en rådgiver med de rette kompetencer til at se mulighederne for omdannelse i et eksisterende hus, eller forstå byggeteknikken i forhold til nødvendigheden eller råderummet for istandsættelse og omdannelse af det eksisterende, er man ofte på bar bund og forståeligt nok tilbageholdende i forhold til at kaste sig ud i et stort, ombygningsprojekt.

Også udenfor boligerne prioriteres vedligeholdelsesfri løsninger ofte. Belægninger, som ikke kræver megen pleje, store græsplæner, som robotplæneklipperen kan ordne dræningssten i bede eller langs selve huset er alle løsninger, som bidrager til oplevelsen af vedligeholdelsesfrihed.

Her kunne man mene, at der er plads til en anden form for arkitekt- og byggefaglig rådgivning, hvis den eksisterende bygnings- og boligmasse skal gøres tilgængelig og attraktiv for de danske familier.

Samtidig peger undersøgelsen også på et videns- og kompetencehul ift. håndværksevner, hvilket beboerne selv giver udtryk for. De lystbetonede selvbyggerprojekter repræsenterer en autonomi i forbindelse med det nybyggede hus. På en uforpligtigende måde kan beboeren tilegne sig eller afprøve nogle af de håndværkskompetencer, som ikke er direkte nødvendige at bruge i den nybyggede bolig. Hvis det falder fra hinanden, gør det ikke så meget, der er tale om et fritidsprojekt og ikke en essentiel del af hverken familiehjem eller investeringsobjekt.

DEN ADAPTIVE BOLIG

- behovet for rum til både hverdag og fest

Temaet Den adaptive bolig dækker over de oplevede kvaliteter i boligen, som gør det muligt at differentiere rummene mellem hverdagsaktiviteterne, de aktiviteter, hvor ’bare’ er familien til stede og de mere enkeltstående begivenheder som fester, fødselsdage og højtider, hvor der ofte er gæster i boligen. Sagt med andre ord, skal boligen være i stand til at tilpasse sig forskellige behov.

I analysen af de 16 interviews er der fremkommet fire centrale områder, som er væsentlige for beboernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet:

Samlingspunkter

• Køkken-alrummet - familiens mødested

Stuen - det stille rum

Garagen - det uprogrammerede rum

De fire områder efterfølges af en samlende diskussion af temaet Den adaptive bolig.

Samlingspunkter

På tværs af undersøgelsen træder en klar tendens frem, der peger på ønsket om at boligen skal kunne rumme samlingspunkter for forskellige slags fællesskaber. Disse samlingspunkter skal kunne optage møder mellem familiens medlemmer, i og på tværs af generationer, med den udvidede familie og med udefrakommende venner. Boligen skal både skabe rammer for møder og samværd i hverdagen og ved større festlige lejligheder.

“... I og med at vi er fem i familien, så er det tit [i køkken-alrummet] vi samles og tager nogle gode snakke over bordet. Pigerne har tit venner med også, så vi er ofte en stor flok, der er samlet her...”

Beboerne har en forventning om, at samlingspunkterne i hjemmet er af forskellig karakter, som relaterer sig til de specifikke funktioner. Nogle rum kan samle alle - eksempelvis køkken-alrummet - mens andre rum knytter sig til de beboere, som bor i den ’afdeling’ altså enten de voksne eller børnene.

Beboerne ser det også som en stor kvalitet, at hjemmet både rummer tilbud at være en del af fællesskabet, men også at man kan trække sig tilbage for sig selv eller i henholdsvis børne- eller voksenafdeling, hvis det er et behov.

”... Vi kan godt lide at børnene har deres egen afdeling, hvor børneværelserne er lidt trukket tilbage, samtidigt med at de alle har egen adgang til haven. Så de kan både vælge at være sammen med os, men de kan også trække sig tilbage...”

I plantegningerne ses denne opdeling i børne- og voksenafdeling tydeligt, og den tænkes ofte ind fra begyndelsen selv blandt de familier som endnu ikke har børn eller har meget små børn. I enplanshusene er det oftest det store køkken-alrum som både samler og opdeler familien i generationer.

Køkken-alrummet - familiens mødested

Køkken-alrummet bliver generelt anset som det rum hvor familie og venner kan mødes uformelt i hverdagen. Det er også her, at der kan dækkes op til fødselsdag, uden at der nødvendigvis skal ændres på indretningen. I de fleste boliger er køkken-alrummet også langt det største rum, men også det rum, som de fleste identificerer, som deres primære opholdsrum gennem dagen.

“... Det er helt klart det her rum vi opholder os allermest i. Når jeg arbejder hjemme, er det også her jeg arbejder, og så kan min kone sidde og se tv ved siden af mig. Det er primært herinde vi er...”

Beboerne anser det også som en kvalitet, at det er nemt at have overblik og være i kontakt med alle brugerne på tværs af det store, sammenhængende opholdsrum.

“... Vi synes det er en kvalitet at køkkenalrummet og stuen er et stort rum. At man kan stå og lave mad og man kan stadig sidde i sofaen og være en del af samtalen. At det er et sammenhængende rum, og der er god plads...”

I planen her ses det tydeligt, hvordan huset er generationsopdelt i en børne/teenagerafdeling til venstre - med eget bad, toilet og indgang og en voksenafdeling til højre med større soveværelse, større bad og også udgang til egen terasse. I midten af huset er køkken-alrum og stuer placeret.

Fælles

Børneafdeling

Voksenafdeling

Køkken-alrummet beskrives ofte som husets hjerte, hvor hele familien samles i hverdagen, laver mad, spiser, spiller spil og hænger ud.

Dog kan køkken-alrummets åbne plan også være svær at håndtere, når man har gæster. Det, at rummet er stort og åbent kan være udfordrende, hvis man eksempelvis inviterer til middag med hjemmelavet mad.

En familie forklarer, hvordan de bruger viktualierummet til at lave mad og forberede serveringerne, når de har gæster, så der ikke er direkte udsyn til rodet og arbejdet i køkkenet. I sådan et eksempel opleves det store rum som vanskeligt at tilpasse en mere formel situation, som er væsensforskellig fra familiens egen typiske aftensmadsforberedelse i hverdagen. En anden familie har derfor prioriteret et anretterkøkken, som kan tages i brug ved særlige lejligheder:

”...Vi har også et anretterkøkken, men det bliver primært brugt til juleaften. Så kører vi jo to ovne, så der kan vi stå ude og traktere.”

Beboerne er overvejende glade for køkken-alrummet og dets samlende funktion i familien, men det er alligevel vanskeligt at få plads til det hele:

”...Dengang vi fik lavet vores plantegning, syntes vi, at det lignede, der var masser af plads i vores køkkenalrum. Men vores byggesagkyndige sagde, at det var ok, men det skulle ikke være mindre, og vi var sådan: ”Åh nej, det kunne vi slet ikke forstå.” Men efter det blev bygget, kan vi faktisk godt forstå, hvad han mente. Så jeg tror, hvis vi skulle gøre noget om, ville det være at få et større køkkenalrum, hvis man kunne.”

Stuen - det stille rum

Stuen opleves af mange beboere som et privat fællesrum tilhørende familien. Den bruges f.eks. til stille hverdagsaktiviteter som at se TV, læse eller anden afslapning. Stuen er derfor heller ikke nødvendigvis et rum, som hverdagens gæster inviteres indenfor i.

“... Vi var enige om, at stuen i det gamle hus var ret stor og lang. Og det er der ikke behov for. Man har behov for en hyggekrog til fjernsyn og sofa, hvor der ikke skal være særlig meget lysindfald...”

Typisk er stuen et mindre rum, der ikke er meget større end boligens øvrige værelser. Den ligger ofte i forlængelse af køkken-alrummet enten i åben forbindelse eller adskilt med en større dør, så de to rum kan lægges sammen, hvis man har mange gæster og brug for eksempelvis et længere spisebord end køkken-alrummet umiddelbart kan rumme.

De ikke-klare funktionszoner gør også, at flere beboer udtrykker, at det er en kvalitet, eller drømmer om at ændre planløsninge, så mindre, afskærmede rum opstår f.eks. til uforstyrret læsning eller computerspil.

“... Vi kalder det læsestuen eller loungen. Jeg ville rigtig gerne have en stue, hvor der ikke var et fjernsyn der tog fokus, hvor man kunne sidde og drikke en kop te eller læse en bog...”

Citatet her peger også på, hvordan mange af de besøgte boliger har meget præcist programmerede og definerede rum, som ikke opleves eller bruges fleksibelt i hverdagen. Man har i dette tilfælde behov for to minimum stuer - én til at se TV og én til at læse uden forstyrrelser.

Garagen - det uprogrammerede rum

Mange af de besøgte huse har en isoleret, ofte opvarmet dobbeltgarage i direkte forbindelse med huset gennem eksempelvis et bryggers med grovkøkken.

På den måde er det ikke ualmindeligt, at garagearealet er indtænkt i planløsningen, som et rum, der kan fungere som en forlængelse af boligens reelle opholdelsesareal. Garagen kan bruges til opbevaring, den kan fungere som en form for værksted eller arbejdsrum og så har den ofte også en funktion i forbindelse med sociale arrangementer.

Viktalierummene bidrager med ekstra opbevaringsplads i de åbne køkkenalrum og en ekstraovn kan være praktisk, når man holder middagsselskab eller ved særlige lejligheder som jul og fødselsdage.

Når stuen er meget specifikt programmeret til én funktion - her at se TV - oplever beboerne at det er svært at bruge den til andet, som eksempelvis at læse en god bog.

Garagen kan rumme mange funktioner på én gang. Her kan familierne opbevare alt muligt, de kan tørre tøj, indrette værksted, fitnees eller lignende og de kan holde fester.

Garagen kan inddrages ved særlige lejligheder eller i forbindelse med bestemte funktioner. På den måde får den samme funktion som gildesalen havde i ældre landejendomme, et uprogrammeret rum, som kan tages i brug, når man har mange gæster på besøg.

“... Min datter har holdt fødselsdag ude i garagen. I den anledning tømte vi garagen for vores biler og alle vores ting, satte en varmeblæser herud og pyntede op. Hun havde inviteret 15 gæster som alle sad herude. ..”

I nogle af de undersøgte boliger, har garagen endog aldrig været indtaget som parkeringsareal for bilerne, men udelukkende fungeret som et uformelt fællesrum.

Garagens funktionalitet er særligt interessant, fordi det er det rum som tydeligst formår at rumme både hverdag og fest, det private, det fælles og de særlige lejligheder. Her gør det ikke så meget, at tørrestativet står fremme eller julepynten stadig er oppe, når man har gæster, fordi man tydeligt kan afkode, at det er en garage - et uformelt rum - og altså ikke en del af ens ’officielle’ bolig.

På sin vis kompencerer garagen for boligens fællesarealer i stue og køkken-alrum, hvor planløsningen eller zoneinddelingerne ikke altid fungerer efter hensigten og er i stand til at løse de behov, man har i familien.

“... Ophold sker primært i vores garage fordi her har vi simpelthen alt. Vi har sofaer, fjernsyn, køleskab, alt legetøj til børnene, vasketøjet, vores garderobe. Alt er bare herude. Det er virkelig vores opholdssted. Vi bruger det til alt! Når der er gæster, og der kommer hel masse børn, så kan vi alle sammen være herinde...”

Hvor mange af boligens andre rum helt bevidst er tydeligt definerede og programmerede - eksempelvis soveværelse, walk-in closet, forældrebadeværelse - er en af de kvaliteter der træder tydeligst frem i beboernes forhold til garagen dens uprogrammerede karakter. Rummet er stort, fleksibelt og uformelt og det gør det anvendeligt i mange forskellige sammenhænge.

Diskussion

Under temaet Den adaptive bolig træder dilemmaer mellem det stramt programmerede og det løst programmerede tydeligt frem.

Beboerne vil gerne have klart funktionsprogrammerede rum og de oplever store kvaliteter ved de definerede brugssituationer, passer tydeligt til deres rum. Det kan være familiemiddagen ved det store spisebord i køkken-alrummet, som er designet præcis til den aktivitet, teenageafdelingen med egen indgang gennem haven eller at se TV hele hustanden sammen i fjernsynsstuen.

De funktionsprogrammerede rum forholder sig også direkte til de forskellige former for individuelle, fælles og kollektive behov, beboerne beskriver. Børneværelserne er store nok til at rumme eksempelvis gaming, TV eller anden fritidsaktivitet, det enkelte barn gerne dyrker alene (eller med venner) og som risikerer at forstyrre resten af familien, såfremt det skal foregå i eksempelvis stuen. Børneværelserne er ofte samlet i én fløj af huset, så fælles børneaktiviteter kan foregå der uden at karambolere med diverse voksenaktiviteter, som så på samme vis er programmeret til den modsatte fløj. I midten af huset er køkken-alrum og stue(r) ofte placeret, og det er så der, hele familien samles om måltider og fællesaktiviteter som at se TV, spille et spil eller lignende.

De meget specifikke rum resulterer ofte i større boligareal. Når hvert rum programmeres meget præcist, bliver det vanskeligt for familien at forestille sig, at de kan bruges på andre måder end de programmerede. Så bliver løsningen nemt at få et ekstra rum til det, der ikke er plads til allerede - som i eksemplet fra en familie, hvor stuen ikke både kan rumme fjernsynskigning og boglæsning, eller den generelle opskalering af eksempelvis børneværelsernes størrelse, så de både kan rumme seng, gamingstation, ophold med venner osv. - sociale funktioner som fællesarealerne ikke er programmerede til.

De præcist programmerede rum kan også være udfordrende, når familien skal have gæster eller ved særlige lejligheder, som højtider eller fejringer. Nogle rum er programmerede til specifikke sociale situationer - som en fødselsdagsmiddag ved det store spisebord i køkken-alrummet - og det opleves også som en stor kvalitet hos beboerne. Men det kan være udfordrende, når de sociale situationer karambolerer med den meget specifikke programmering. Det opleves eksempelvis ikke altid hensigtsmæssigt, at ens gæster kan følge med i de sidste stressende forberedelser af middagen i det store åbne køkken og det kan opleves som uheldigt, hvis køkkenet flyder med opvask, rester og lignende, mens maden indtages.

Dette falder sammen med ønskerne i temaet Den æstetiske bolig, hvor de store rum skal kunne etableres som fællesrum, uden at der skal ændres på indretningen. Samtidig fremstår den stigende brug af garagen og glæden ved dens fleksibilitet, som et udtryk for, at fællesarealerne ikke altid fungerer efter beboernes ønskede hensigter. Garagen er adaptiv - den kan være opbevaringsrum, motionsrum, værksted, gildesal, stue og meget mere, uden at funktionerne eller de sociale situationer karambolerer. Det er interessant at undersøge videre i hvilket omfang garagens uprogrammerede karakter kan oversættes til andre arealer i boligen, således at de i højere grad opleves som fleksible og multifunktionelle.

Selvom brugeren udtrykker ønsker om rum med fleksible funktioner og zoner, er der ikke indarbejdet en decideret adaptiv strategi i flertallet af planløsningerne.

FORBINDELSER TIL NABOLAG - værdien af kontekst og relationer

Temaet Forbindelser til nabolag knytter sig til beboernes oplevelse af deres boligs sammenhæng med den nære kontekst, som ligger ud over boligens grundareal. Temaet tager udgangspunkt i beboernes tanker om kvaliteterne forbundet med tætte relationer til naturen, andre familiemedlemmer og et nabofællesskab med jævnbyrdige i forhold til alder, arbejdsmæssige forhold og interesser.

I analysen af de 16 interviews er der fremkommet tre centrale områder, som er væsentlige for beboernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet:

• Herlighedsværdi

Samhørighed og fællesskaber

At mødes om noget

De fire områder efterfølges af en samlende diskussion af temaet Forbindelser til nabolag.

Herlighedsværdi

Byggegrunden vælges ofte på baggrund af en fornemmelse af herlighedsværdi ved førstehåndsindtrykket. Kvaliteter som landlig stemning, adgang til lokale naturoplevelser og nærheden til andre familiemedlemmer vægtes højt, når område og byggegrund skal vælges.

”... Vi boede tidligere i Odense i en murermestervilla og flyttede egentlig primært [...] på grund af naturen og familien i nærheden.”

For nogle opstår beslutningen om at flytte, fordi de oplever at have fået en unik mulighed, som kræver hurtig handling inden at den forsvinder igen. Det kan handle om en chance for at kunne bygge både nyt og stort, men det kan også være selve grunden, der tilbyder nogle sjældne muligheder. Det kan være et nyt, ubebygget areal, som sættes til salg, eller det kan være et særligt interessant og attraktivt område med eksisterende bygninger, som skal nedrives til fordel for nybyg. I alle tilfælde gælder det om at slå til, når man falder for noget - før vinduet lukker igen og mulighederne forsvinder.

“... Jeg tror heller ikke, det egentlig var tanken, at vi skulle flytte i hus sådan lige foreløbigt. Og så tror jeg tilfældigvis faldt vi over den her grund. Og så kørte vi egentlig bare forbi, og så tænkte vi – Dét var et skønt område...”

Omkringliggende natur og grønne, rekreative områder vægtes generelt meget højt og tilbyder kvaliteter af stor betydning for beboernes valg af område og bolig. Ofte er der dog diskrepans mellem den forestillede brug af områdets natur og den faktiske anvendelse, når familien er flyttet ind.

“... De grønne områder og køerne på marken bidrager i den grad til kvalitet i hverdagen. Der ligger faktisk en hundeskov lige heroppe med frugttræer – æbletræer og kirsebærtræer, som man må plukke af. Det synes jeg er ret lækkert, selvom vi nok kun lufter vores hund deroppe en gang om måneden. Men vi har masser af muligheder for at gå rundt her, men vi er ikke særlig gode til at bruge dem – vi har en lidt for travl hverdag...”

Men som citatet peger på, er den oplevede kvalitet ikke nødvendigvis afhængig af den faktiske anvendelse. Natur, grønne områder og særlige lokale tilbud kan opleves som meget værdiskabende i hverdagen uagtet om man selv benytter dem aktivt.

Herlighedsværdi handler også om ens identitet og følelsen af at bo et sted, som man ved er noget helt særligt.

En helt særlig beliggenhed og en spektakulær udsigt kan være noget af det, man forelsker sig i, når man vælger byggegrund.

“... Længere nede ad vejen er der en dal med to søer, som vi ofte bruger, når vi skal gå ture sammen. Vi synes, det er meget dejligt, at vi er så tæt på naturen, og der er masser af rådyr ovre på marken herovre. Der løber også harer rundt på marken, så det er dejligt.”

Naturen er også noget af det, man kan nyde sammen, både med ens egen familie, med naboerne eller hvis man har gæster, som man gerne stolt vil vise nærområdets herligheder. Og flere af de besøgte beboere bruger faktisk også området aktivt:

”Vi bruger skoven rigtig meget til at gå ture med vores hunde. Men der er heller ikke langt til stranden; der kan kæresten og jeg godt lide at sejle. Og en dag som i dag plejer vi at cykle ned til stranden, efter vi har spist.”

Samhørighed og fællesskaber

En oplevelse af samhørighed i nabolaget er vigtigt blandt de besøgte familier. De anser det som en stor kvalitet, at man kan spejle sig i sine naboer og deres hverdagsliv. Dette kan være, at naboerne har samme dagsrytmer som én selv, at beboerne i området svarer til ens egen alder med samme familie-, arbejdsforhold og lignende interesser.

Det kan også opleves som attraktivt at være en del af ’de første udflyttere’ i et område. Slår man til hurtigt, kan man også være med til at påvirke udviklingen af området fra dets spæde begyndelse.

”... Vi har jo blandt andet det til fælles at der ikke er særlig mange af os der arbejder her lokalt. Så vi har den samme dagsrytme mange af os. Vi tager alle sammen ud og arbejder, og kommer ’hjem’ igen til området. Det kan man godt mærke når vi henter børnene at alle ligesom henter på samme tid, direkte fra arbejde af. Det giver en form for samhørighed. ”

Samhørighed med naboerne kan også være en katalysator for andre fællesskaber, som rækker ud over nabolaget. Enten fordi, at man mødes med naboerne i andre sammenhæng baseret på fælles interesser, eller at naboerne introducerer hinanden til andre, etablerede fællesskaber andre steder end i nabolaget.

“... I byhuset var det faktisk kun vores tætte naboer, vi kendte, og her er det hele vejen. Nogle af vores naboer går jeg til gymnastik med en gang om ugen. Det er virkelig hyggeligt...”

De fleste af de besøgte boliger er placeret i områder med flere boliger af samme type og alder. Det har den naturlige konsekvens, at beboerne ofte også minder om hinanden , fordi grundene og de boliger, der bliver bygget på dem, som oftest er designet til at passe til den samme type familie, for det meste til en forholdsvis nystartet børnefamilie.

”...Vi har et godt naboskab her, sikkert fordi vi alle er alderssvarende – 30 år og lidt opefter. Her har de fleste børn i skolealderen eller lidt ældre endnu. Men vi er flere inden for samme palette; vi går alle sammen på arbejde.”

Når familierne minder om hinanden i størrelse, sammensætning, alder mm. er der god mulighed for fællesskaber i hverdagen. Det kan være blandt børnene på vejen, som kan smutte på besøg hos hinanden uden forældrene skal hente og bringe - eller blandt de voksne, som ofte også har meget at være fælles om; det kan være erfaringer med familielivet men det kan også være med udgangspunkt i boligen. Fordi boligerne også minder om hinanden kan man mødes og udveksle gode råd og læringer om eksempelvis indretning, haven eller fritidens gøremål.

Mulighed for at være med til at etablere fællesskaber i nabolaget anses som en vigtig kvalitet. Derfor bliver det også et kvalitetsparameter, om der er mange tilflyttere i området, fordi det føles nemmere at være med til at forme et nyt fællesskab, hvor alle er på lige fod i forhold til kendskab til området og hinanden i modsætning til at skulle finde sin plads i et veletableret fællesskab.

I citatet her beskrives der nærmest en Klondike stemning, hvor man er sammen om at etablere et helt nyt sted:

“... Nabolaget herude er et kæmpe tilflyttersted. Atmosfæren er, at der er mange tilflyttere, som gerne vil lære nye mennesker at kende. Jeg føler, at vi er blevet mødt af et åben samfund, da vi flyttede hertil. Det er lettere at komme ind i

nogle fællesskaber herude, fordi det ikke er så lukket om sig selv, som det godt kan være i nogle ældre landsbysamfund. Vi har meget mere med vores naboer at gøre, end da vi boede inde midt i [byen]. Og vi har også meget mere tilfælles med dem...”

De nyetablerede boligområder kan rumme virkeligt stærke, voksende fællesskaber naboerne imellem og det er en væsentlig kvalitet i hverdagen:

”Vi kan rigtig godt lide vores naboer og laver rigtig mange ting med dem. En gang om måneden spiser vi f.eks. sammen. Vi er blevet venner med naboerne, og nu er der endda flere, vi kender godt, som er i gang med at flytte hertil, hvilket er rigtig dejligt. Det er blevet et rigtig trygt sted for os at være.”

Der er dog også eksempler på, at den demografiske lighed beboerne imellem kan gøre det svært at mødes fysisk. Alle har lige travlt og alle er optagede af ikke at forpligte sig til for meget. Her er fællesskabet på sin vis i samme kategori med projekterne i boligen selv - man vil gerne være aktiv, når det er sjovt og uforpligtende, man vil nødigt, hvis det er noget, der binder en for meget (se temaet Den vedligeholdelsesfri bolig).

“... Vi har en årlig vejfest, hvor vi mødes alle sammen på hele vejen. Ellers kommunikerer vi mest på vores Facebookgruppe. Så skriver vi ud, hvis vi tager på ferie, eller hvis der sker noget. Vi er sådan nogle naboer, som er opmærksomme på hinanden og på, hvem der ellers færdes i området. Vi har ikke selv haft indbrud, men det er der flere af vores naboer, der har...”

Derfor er fællesskabet i nogle tilfælde suppleret eller manifesteret via digitale platforme, selvom man bor tæt. Her kan man kommunikere sammen og sikre sig en tryghed og fællesskab, selvom det fysiske møde ikke finder sted i hverdagen.

Det opleves som en kvalitet i nabofællesskabet at både beboere og boliger er nogenlunde lige gamle og minder om hinanden i størrelse, type mm. Det gør, at man har meget til fælles og kan udveksle erfaringer om både familie- og boligliv.

At mødes om noget

Flere folk giver udtryk for, at der er afsavn ved at flytte fra byen til mere landlige omgivelser. Eksempelvis kan fritids- og sportsaktiviteter være så langt væk, at transporten kræver en bil i stedet for en cykle- eller gåtur.

“... Det ville tage 20 minutter med bil at køre til et fitnesscenter, og det får vi ikke gjort. Så man kommer bare ikke så meget væk herfra. Hvilket jo også er dejligt, for det er også et skønt sted...”

Samtidig omtales det også som en kvalitet at være væk fra byen og folk ser manglen af fritidsaktiviteter både som et afsavn, men også som et mulighedsrum for selv at skabe deres egne aktivitetsområder, f.eks. fitness, bordtennis eller spillekonsoller, enten som et fællesskab eller indenfor egen husstand.

“... [skuret med hobbyaktiviteter] er vores legeplads. Det her sted giver virkelig meget kvalitet til vores liv, så det er allerede en fantastisk investering. Det der med at flytte på landet, der får man noget, men så opgiver man også noget. Jeg er jo vokset op i byen, så jeg er ligesom været vant til at tingene var tæt på...”

Mange haver er udstyret med trampoliner, legestativer og lignende til børnene, og de kan også mødes hos hinanden og lege på de små legepladser ved husene. Haverne kan også være indrettet til sociale aktiviteter for voksne, det kan eksempelvis være værkstedsskuret, et vildmarksbad eller den store terasse, som kan danne ramme for fælles, sociale aktiviteter.

Også her er garagen et interessant rum, fordi den også ofte lægger areal til mødet med nabolaget. Her kan man eksempelvis arbejde på et projekt med portene åbne og så kan naboerne kigge ind og enten bidrage eller få en snak. På samme måde kan garagen rumme sport eller fitness, hvor naboerne også kan mødes og dyrke motion sammen uden det skal foregå inde i selve boligen. Garagen kan på sin vis få karakter af et semi-privat rum.

Diskussion

En fremtrædende faktor på tværs af pointerne i temaet Forbindelser til nabolag er, at beboerne gerne vil være en del af fællesskaber men uden at det forpligter for meget. Det må gerne være fællesskaber både i nabolaget, men også gerne fællesskaber, som har base andre steder i nærområdet. En vis usikkerhed synes dog at være forbundet med fællesskabet og særligt dét, at træde ind i veletablerede fællesskaber uden, at der er nogen, der er det samme sted som en selv.

Som sådan er fællesskabet ikke udelukkende forbundet med det “offentlige” rum, det kan også opstå på den individuelle matrikel, hvor man f.eks. stiller sine egne træningsredskaber i garagen til rådighed for interesserede, eller digitale fællesskaber, som handler om logistik og sikkerhed.

Fællesskabet virker til at have en forbindelse til temaet Den vedligeholdelsesfri bolig, hvad angår muligheden for at skabe mindre strukturer selv – f.eks. et skur på sin grund eller en legeplads på fællesarealet, men også pointen omkring sikkerhed, hvor det kan føles usikkert og uvant at træde ind i etablerede fællesskaber.

Usikkerheden kan skyldes, at de andre allerede har etableret et fællesskab og at man derfor er ’bagud’, men det kan også skyldes, at man er nervøs for, hvad fællesskabet vil kræve af en. Som i temaet Den vedligeholdelsesfri bolig er beboerne optagede af ikke at forpligte sig til mere, end hvad man føler man kan leve op til.

Haverne rummer ofte legeredskaber, trampoliner og lignende som kan benyttes af familiens børn men også af naboernes, så haverne bliver mødesteder børnene imellem.

Garager og skure kan også ligge rum til sociale aktiviteter, som man kan mødes omkring i nabolaget. Det kan være fitness, træning el. lign.

Generelt er beboerne meget bevidste om, hvad de bruger deres tid og energi på. man vil gerne investere i fællesskabet, men man vil gerne være sikker på, at det så betaler sig. Der skal være en klar oplevelse af værdi - eksempelvis i naboorvervågningen - man bidrager selv, fordi man så også selv er sikker på, at ens naboer holder øje med huset, når man er på ferie.

Flere beboere påpeger store kvaliteter ved det at opleve en samhørighed i nabolaget. At man er samme sted i livet, har sammenlignelige hverdagsrytmer og livsstile er med til at skabe en oplevelse af samhørighed og et godt fællesskab.

Det er generelt sådan, at mennesker der minder om hinanden trives godt sammen, men det kan også være en stor værdi, hvis man lærer at skabe fællesskaber med andre, som er anderledes end en selv. Her er det dog det uforpligtende, nemme fællesskab som fremhæves som en værdi - det kræver simpelthen mindre at finde fælles fodslag med andre, hvis man i forvejen lever livet mere eller mindre i takt med hinanden.

Noget af det, der også kan knytte nabolaget godt sammen er dets særlige herlighedsværdier. Det opleves som identitetsskabende at være blandt de første, der flytter ud i et nyt område, hvor man på nærmest pionervis bosætter sig og er med til at definere, hvad det skal være for et sted. Her betyder tidsligheden også noget, fordi det kan være svært at være dem, der så kommer til senere, når identiteten er skabt og fællesskaberne etablerede.

Naturen og de omkringliggende grønne områder er ofte også en vigtig del af herligheden ved en bolig og en byggegrund og en væsensforskel fra det at bo i byen, som mange af familierne gjorde før. Selvom beboerne ikke nødvendigvis bruger naturen ligeså aktivt, som de forestillede sig, er den meget betydningsfuld for oplevelsen af kvalitet i hverdagen.

Terrasserne kan også fungere som en form for mellemting mellem det offentlige og private, her kan naboerne også mødes uformelt til en kop kaffe eller til større arrangementer som f.eks. vejfester el. lign. Det ’faste’ inventar - spisebord med seks stole - som passer til familien kan nemt suppleres med flere stole og borde.

DEN ÆSTETISKE BOLIG

- betydningen af ro og komfort

Temaet Den æstetiske bolig knytter sig til beboernes oplevelse af æstetiske kvaliteter og komfort i hverdagen. Beboernes oplevelserne bygger på deres personlige erfaringer med kropslig sansning af lys, lyd og luft i forhold til indeklimaet og på deres præferencer i forhold til indretning, funktionsopdeling og orden.

I analysen af de 16 interviews er der fremkommet fire centrale områder, som er væsentlige for beboernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet:

Lys, lyd og luft

• Fællesrum

Opbevaring

Boligens frirum

De fire områder efterfølges af en samlende diskussion af temaet Den æstetiske bolig.

Lys, lyd og luft

Overvejelser om rigeligt adgang til dagslys og minimering af lydgener har været væsentlige parameter for beboerne i næsten alle boliger. Store mængder af dagslys opleves som en vigtig arkitektonisk kvalitet, hvilket kommer særligt til udtryk i fællesrummene, som ofte er udstyret med store vinduespartier, dobbelthøjde og ofte suppleret med ovenlys.

“… Noget af det vi fandt ud af giver kvalitet i hverdagen, og som gjorde at vi valgte at bygge nyt, var øget loftshøjde for det synes vi giver en helt fantastisk rumfølelse. Det var lys, ovenlysvinduer og godt lysindfald…”

Rummenes kubikmetermæssige størrelse synes her at blive en form for katalysator for oplevelsen af lys, luft, men også plads og ro.

“... Grunden til, at vi valgte at købe huset i sin tid, er, at huset har mange store rum. Vi kan godt lide, at der er noget plads omkring os, og måske netop fordi vi er så mange i familien, må der gerne være lidt ro omkring os.”

Som begge citater afspejler, bliver rummenes størrelser og loftshøjder forbundet med en øget kvalitet af lysindfald og bedre muligheder for at finde et sted, hvor der er ro. De store, høje, lyse rum har i mange tilfælde dog den ulempe, at de i sommerhalvåret kan overophede boligen, og beboerne derfor må søge ophold i andre dele af huset. Akustikken kan også være vanskelig at styre i de store, åbne rum uden lofter.

Smukt lysindfald, loft til kip og akustiklofter er nogle af de arkitektoniske greb, beboerne fremhæver som æstetisk berigende i hverdagen.

“... noget, der har overrasket os negativt er nok, hvor varmt der blev i huset – til trods for husets store udhæng. Vi føler, at vi havde gennemtænkt det hele. Men nu har vi lige købt en udvendig screen, som vi skal have på det store stuevindue mod syd for at se, om det ikke kan tage noget af varmen...”

Udover at præferencerne i forhold til lys og lyd manifesterer sig i større rum, så bliver de også forbundet med en særlig materialeæstetik så som akustikregulerende loftsplader og betonkonstruktioner.

“... vi fik et in situ-støbt betondæk, så vi har ikke træ i konstruktionen. Det gjorde vi, fordi vi ville forbedre akustikken. Der er jo børn, der larmer ovenpå og nedenunder, og vi havde erfaring fra vores forrige hus med, at der godt måtte være lidt bedre lydisolering...”

Men dårlig akustik og lydslip er problematisk, og det er svært for beboerne at afhjælpe problemerne, hvis de først er opstået.

”...Vores voksenafdeling og tv-stuen er separeret af en meget tynd væg. Så hvis nogen af os går i seng, og den anden ser fjernsyn, er der bare meget lydt. Eller hvis drengene kommer ind og snakker i stuen, er det nærmest umuligt at være der, hvis man skal sove eller slappe af i soveværelset. Vi har overvejet, om vi burde få sat nogle akustikpaneler op, men vi er bange for, at det slet ikke er nok.”

Fællesrum

De store, lyse rum er ofte boligens fællesrum. Loft til kip, ukurante, store vinduer og dramatisk lysindfald fremhæves som kvaliteter, der gør huset til noget helt særligt og som også opleves som værdiskabende, når man har gæster - det er i sådanne spektakulære rammer, beboerne virkelig oplever at husets kvaliteter kommer til sin ret og præsenteres tydeligt for dem, man har på besøg.

Ovenlysvinduer bidrager med mere lys og en følelse af rumhøjde, som beboerne fremhæver som noget af det særligt vellykkede i deres hus.

Rummene, som giver mulighed for at samle (stor)familien med venner i hverdagssituationer opleves som meget værdiskabende blandt beboerne.

“... Jeg kan starte med at fremhæve vores store køkken-alrum. I og med at vi er fem i familien, så er det tit her vi samles og tager nogle gode snakke over bordet, og pigerne har tit venner med også, så vi er tit en stor flok, der er samlet her omkring bordet...”

Der lægges vægt på, at køkken-alrummet og stuen skal kunne fungere i hverdagssituationer, hvor der er et varierende antal deltagere i familiens fællesaktiviteter som måltider og uformelle samlinger.

Men det er også værdifuldt, hvis fællesarealerne nemt og uforpligtende kan omdannes til at huse store fællesspisninger ved jul og fødselsdage f.eks. ved at flytte enkelte møbler. Dette er der dog kun et enkelt eksempel på i undersøgelsen.

“... Køkkenalrummet her er 77 kvadratmeter, og vi kan dække op til 20 ved bare lige at skubbe til de lette møbler. Det er ikke noget problem, uden at vi skal pakke noget væk...”

Til gengæld vil de fleste gerne have mulighed for helt at lukke af i forhold til de forskellige rum i boligen, så der både er visuelle og auditive grænser mellem boligens forskellige zoner eller afdelinger.

“... Børnene har deres egen afdeling, hvor de har deres egne værelser og badeværelse; det fungerer bare vildt godt. Og vi kan ligesom lukke døren ned til dem, så vi kan få lidt fred. Så hele den del af huset fungerer virkelig godt.”

Muligheden for at differentiere fællesskaberne i husets forskellige afdelinger fremstår også som en måde at forsøge at tilbyde familiens unge en høj grad af frihed og selvstændighed på. Det kan have den ekstra fordel, at de forhåbentligt vil og kan blive boende i familien længst muligt.

“... Vi har prioriteret at lave nogle lidt store værelser, fordi vi bor tæt på gymnasiet, og vi har sådan en drøm om, at børnene bliver her i huset så længe som muligt. Der er plads til dem, hvis de vælger at blive her. Og det er sådan noget, vi skulle have i tankerne, da vi byggede, fordi vores børn var så store...”

Værelserne er store nok til at de unge også kan beværte sociale aktiviteter hos dem selv, de har måske egen indgang, seperat badeværelse og kan få masser af privatliv med vennerne i deres egen ’afdeling’ (se også temaet Den adaptive bolig).

Samtidig er der også rig plads til og mulighed for, at de kan de indgå i familiefællesskabet i de store fællesrum.

Generationsopdeling med særskilt børneafdeling og seperat badeværelse giver familierne mulighed for at tilbyde de unge medlemmer frihed og selvstændighed og giver samtidig de voksne ro.

Opbevaring

Tanker om behovet for opbevaring spiller en stor rolle i de fleste af boligerne. Behovet bliver afspejlet i reelle funktionsrum som walk-in-skabe, bryggerser og viktualierum, som er et udtalt ønske fra beboerne, når de køber eller er med til at designe deres huse.

“... I forbindelse med vores køkken kan man gå ind i viktualierummet ... det [er] dejligt, at man kan gemme ting væk derinde. Man kan lave et lille lager, hvilket er rart, så det hele ikke skal stå i skabene. Maskiner, konserves og pasta i tomatsauce står derinde...”

Særskilte rum til opbevaring, som viktualierum, er meget centrale for den æstetiske oplevelse af boligen, fordi de muliggør at resten af boligen nemt kan holdes ryddelig.

Rummene bliver anset som en afbøder for hverdagsrodet, men også som en mere uforpligtigende form for opbevaring, end hvis et skab eller en kommode skulle systematiseres og derved også begrænse omfanget af lagerplads.

“... Vores viktualierum fungerer rigtig godt for os, for vi kan gemme alt det, der roder derinde. I vores tidligere hus brugte vi nemlig bryggerset til opbevaring, og det var også vores primære indgang...”

Hjemmet skal fremstå roligt og velordnet i hverdagen, så det ikke er alle beboernes ting, som kommer til at stå i vejen for en travl og systematisk hverdag. Derfor bliver rigelig opbevaringsplads en væsentlig brik i oplevelsen af arkitektonisk kvalitet.

”… vi manglede det her rum i det gamle hus. Det at have et sted at placere alle de ting som roder. I det gamle hus havde vi jo alle vores skabe fyldt med alt det rod her. Og nu kan man ligesom komme til alle tingene…”

Der er stor værdi i at have egentlige rum til rod og opbevaring fremfor skabe og skuffer. Oplevelsen af at have rigeligt plads til den slags fylder meget, fordi det mindsker opgaven med at rydde op og sortere. I skabe og skuffer skal ting pakkes sammen og det bliver vanskeligere at få overblik over eksempelvis hvor meget hakket tomat, man har på lager.

I eksemplet med bryggerset står tingene fremme, og det kræver, at der er ryddet op og ikke for meget. I de særskilte rum kan tingene stå frit fremme uden at det hæmmer ens egen oplevelse af ro og orden - eller ens gæsters oplevelse af hjemmet, sådan som man ønsker det skal fremstå. Derfor betyder opbevaringsrummene virkelig meget for beboernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet.

Boligens frirum

I flere boliger er garagen eller skuret blevet et særligt frirum hvor familien og venner mødes på en mere uforpligtende vis, end hvis sammenkomsten foregik inde i boligen. I garagen må det gerne rode, og der er plads til legetøj kan ligge på gulvet uden at oprydning er nødvendig for at få resten af husets hverdag til at fungere.

“... Når man kigger på garagen, passer den jo ikke ind i resten af huset, så det kan godt være, at vi på sigt gerne vil gøre det lidt lækkert. Men lige nu ser jeg det som en kvalitet, at vi kan rode, og at børnene kan lege derinde.”

Det er også i garagen, at genstande, som almindeligvis ikke forbindes med en visuel æstetisk værdi, så som bordfodboldspillet eller træningsudstyret. Men det at have garagen som et ekstrarum, eller en slags uprogrammeret ‘black box’, fremstår også som et vigtigt element i at kunne realisere sine drømme, der muligvis har skiftende karakter gennem livet.

Det gør ikke noget, at der foregår mange funktioner på een gang i garagen. Her er programmeringen på en og samme tid rodet og let at afkode.

I garagen må man bygge, rode og lege uden at det skæmmer boligens æstetiske udtryk. Det er et frirum, som næsrmest intuitivt opfattes som noget andet end selve boligen.

“... mange af dem, der bor på denne vej, har en garage. Men alle bilerne holder udenfor. Så har de et ekstra opbevaringsrum eller træningsrum i garagen. Det er meget, meget typisk. Rigtig mange af dem er sådan nogle trænede typer. Du kan bare gå ned ad vejen om morgenen og der kan du se dem alle træne i garagen. ..”

Derudover er garagen også et vigtigt rum, når der skal holdes store sammenkomster, som enten springer rammerne for, hvad stue og køkken-alrum fysisk kan rumme, eller som er af mere uformel karakter og derfor ikke føles som en fest, der skal huses i de mere personlige rum i hovedhuset.

“... Vi er også sådan et hus, hvor man gerne må holde fester. Her må man altid være. Så det fungerer rigtig godt, også fordi der er direkte adgang til garagen herfra. I garagen har vi også sat LED-lys op, så drengene kan bruge det som festsal. Og så bakker vi bare bilerne ud, så sætter drengene Soundboksen til, også er der bare ‘full-party on’ . ..”

Som beskrevet i temaet Den adaptive bolig minder garagen om landejendommenes gildesal - et stort rum, som kan omdannes til festsal og hvor det ikke gør noget, at man larmer, spilder eller det der er værre.

Diskussion

Under temaet Den æstetiske bolig går idealet om det uforpligtigende igen. Dette afspejler sig både i planløsningerne, hvor der er stærke ønsker om at have fællesskaber, men at disse skal kunne etableres relativt nemt udenom den eksisterende indretning, så det ikke kræver for mange ressourcer at arrangere større sammenkomster. På samme måde kan den afdelingsopdelte planløsning ses, som et udtryk for det uforpligtigende. Her vil man gerne tilbyde fællesskab, men ikke påtvinge familiens medlemmer et sådan. De skal kunne vælge, om de vil deltage, eller trække sig tilbage.

Garagearealet er som sådan blevet den ultimative katalysator herfor. Her kan de mere uformelle møder etableres, hvor hverdagsboligen ikke behøver at komme i spil. Det skyldes, at der hersker andre, mere afslappede sociale og kulturelle spilleregler, som det private hovedhus ikke kan leve op til.

De æstetiske præferencer peger overvejende i en enkel, moderne skandinavisk retning, hvor lys og luft er prioriteret, hvor fladerne er rene, ensfarvede og pudsede eller blanke. Beboerne fremhæver, at det er en kvalitet at der er god plads og at overflader er nemme at rengøre og ikke kræver vedligehold. Flere peger også på, at den slags materialer og overflader er særligt gode ift indeklima, lys og akustik.

Materialerne som anvendes til at sikre adskillelsen af de forskellige zoner opfattes som en selvfølgelighed. Dvs., at det typisk også er de samme løsninger som beton og perforerede loftsplader, der bliver anvendt samt adskillelse af funktionerne ved at lægge ekstra funktioner imellem – f.eks. viktualierum og walkin-skabe. Akustiske løsningerne kunne sagtens findes i andre materialegrupper eller via en hensynsmæssig formgivning af fællesrum og privaterum.

De nye, ekstra funktionsrum fremstår som relativ ufleksible, da de ofte ikke har dagslys tilknyttet eller ligger som en ‘buffetzone’ mellem to afdelinger. Rummene i sig selv er ikke udstyrede med opbevaringsløsninger og de synes derfor at have en varierende kvalitet hos beboerne alt afhængig af, hvor gode opbevaringsløsninger, som de selv har fået installeret.

Før i tiden var disse rum i stedet et indbygget skab eller skuffesystemer, som ud over at være funktionelle også var et visuelt bidrag til et rum og i deres udformning og akustisk regulerende i forhold til deres materialer og placeringer.

Store, spektakulære vinduer giver godt med dagslys og bidrager til en oplevelse af

at gøre huset til ’noget særligt’ i beboernes øjne.

husene som lyse, rummelige og æstetisk vellykkede. De særlige vinduespartier kan være problematiske ift overophedning af husene, men de er også med til

PERSPEKTIVERING

I november 2025 inviterede CONCITO, Behave Green og Det Kongelige Akademi til symposium for fagfolk og forskere indenfor bæredygtig boligudvikling. Formålet med arrangementet var at dele projektets resultater og få disse kvalificeret og nuanceret af professionelle aktører.

I dette afsnit sammenholdes indsigterne fra den tematiske analyser med de perspektiver, det professionelle lag bidrog med på symposiet og generelt gennem projektets forløb.

Endeligt afrundes afsnittet med overvejelser om, hvordan metoden Oplevet arkitektonisk kvalitet kan bidrage yderligere til forskning indenfor bæredygtig boligudvikling fremadrettet.

UNDERSØGELSENS FIRE ANALYSETEMAER

SET I ET FAGLIGT PERSPEKTIV

Udgangspunktet for undersøgelsen af brugernes oplevede arkitektoniske kvaliteter i det nyopførte gennemsnitsstore parcelhus har været at rette fokus på, hvordan arkitektur opleves som en integreret del af hverdagslivet.

Derfor er de fire temaer, som danner rammen om analyserne af materialet fra de 16 casestudier, fundet gennem en gennemgang og kodning på tværs af det indsamlede datamateriale. Sagt med andre ord vokser temaerne ud af en dybere forståelse af sammenhængen mellem arkitekturen og hverdagen. Temaerne er udtryk for tendenser på tværs af materialet, der bygger bro til en mere generel diskussion af undersøgelsens resultater.

For at sikre en kvalificeret diskussion og perspektivering af undersøgelsens resultater afholdt projektet et symposium i november 2025, hvor vi inviterede en bred vifte af aktører fra både forskning, rådgiverpraksis, interesseorganisationer og de kommunale forvaltninger til at diskutere de fire analytiske temaer med os.

Indenfor hvert tema havde vi med udgangspunkt i analyserne opstillet en række dilemmaer, som dannede rammen om diskussioner i mindre grupper. Her blev det tydeligt, at materialet fra de fire analyser peger direkte ind i en de igangværende diskussioner indenfor byggeriet omkring barriererne for en mere bæredygtig bygge- og boligkultur.

Vi vil her søge at opsummere de væsentligste punkter fra diskussionerne for derigennem at udpege nogle af de problematikker, som kan danne grundlaget for en mere bæredygtig udvikling af enfamiliehuset fremadrettet.

Den vedligeholdelsesfri bolig

I diskussionen af beboernes præference for en vedligeholdelsesfri bolig, hvor de ikke er bundet af forpligtelser om løbende vedligeholdelse, men derimod kan bruge tiden på eksempelvis selvvalgte, mindre byggeprojekter, kom følgende problematikker frem:

Nye forretningsmodeller i renovering Mange fravælger at kaste sig ud i en renovering og eventuelt ombygning af et ældre hus og vælger i stedet at rive det eksisterende hus ned og få bygget et nyt parcelhus. Dette sker

SYMPOSIET ’DEN GODE BOLIG PÅ FÆRRE KVADRATMETER’

Det Kongelige Akademi, CONCITO og Behave Green afholdt 20. november 2025 symposium i akademiets lokaler på Holmen, København.

Deltagerne var inviterede interessenter og aktører som i hvert deres virke arbejder med bæredygtig boligudvikling, ca. 80 personer deltog.

De tre projektpartnere præsenterede hver deres rapport, hvorefter deltagerne deltog i otte mindre gruppeworkshops (ca. 10 personer i hver gruppe) om centrale emner særligt relevant for projektets undersøgelser.

For undersøgelsen ’Oplevet arkitektonisk kvalitet i nybyggede, gennemsnitsstore parcelhuse’ blev deltagerne bedt om at bidrage til de fire temaer Den vedligeholdelsesfri bolig, Den adaptive bolig, Forbindelser til nabolaget og Den æstetiske bolig.

både fordi folk ikke kan overskue kompleksiteten og uforudsigeligheden i et renoveringsprojekt og fordi de oplever, at de kan få større medbestemmelse i udformningen af et nyt hus. Denne problematik peger på behovet for udviklingen af nye forretningsmodeller indenfor byggebranchen, der har særligt fokus på renoveringen af eksisterende enfamiliehuse.

Hvis brugeren kunne gå til en aktør, der både kunne tilbyde rådgivning i forhold til en renovering og ombygning af en eksisterende bolig ud fra brugerens ønsker og samtidig kunne stå for udførelsen af arbejdet til en fastlagt pris, ville det pludselig være et stærkt alternativ til nedrivning og nybyggeri.

Det kalder derfor på nye sammenstillinger af rådgivnings- og entreprenørvirksomheder indenfor branchen.

Manglende kompetencer til vedligehold

En anden vigtig faktor i valget af en vedligeholdelsesfri løsning er beboerens oplevelse af manglende kompetencer i forhold til selv at stå for den løbende vedligeholdelse af deres bolig. Det har stor betydning i forholdet til valget af bæredygtige løsnin-

ger, da mange biogene materialer stiller krav om løbende vedligeholdelse. Problematikken peger på et behov for både at styrke beboerens egne kompetencer og at se den løbende vedligeholdelse af private boliger som et forretningsområde.

Dette kalder på en ny form for dannelsesproces, hvor forståelsen for håndværk og materialer kommer til at fylde mere. Det kan være i ungdomsuddannelserne eller i folkeoplysningen, hvor man kunne ”gå til hus”. I forhold til byggebranchen kunne der være potentialer i at tænke vedligehold af enfamiliehuse, som noget der kunne tegnes en form for abonnement på, så de løbende udgifter bliver fordelt og overskuelige for den enkelte husejer.

Et andet forhold til tid

Den sidste problematik, som blev vendt i diskussionerne med de faglige aktører, var den manglende tålmodighed som både husejeren og byggeriets aktører lider under. Det at arbejde både med renovering og ombygning af eksisterende enfamiliehuse og med udvikling af nybyggede boliger, som kan imødekomme brugernes forskellige behov, kræver tid.

De timer, som investeres i at kortlægge potentialerne i en eksisterende bygning og en dybere forståelse af en families ønsker og behov, er givet godt ud på den lange bane. Dette kan skabe grundlaget både for bevaring af flere af de enfamiliehuse, som i dag rives ned, og for en arkitektur, der endnu stærkere møder brugerens behov og ønsker.

En sådan omlægning kræver både udvikling af nye eksempler på vellykkede projekter og en ændring af politikken og rammeværket ude hos kommunerne, så nedrivninger gøres til den sidste absolut sidste udvej i forhold til udviklingen af ønskeboligen.

Enighed om udfordringerne

Både beboerne i undersøgelsen og de faglige aktører anerkender vedligehold som et centralt tema, når der skal vælges bolig. Og begge grupper er enige om, at det er dobbeltsidet. Beboerne er nervøse for, at vedligehold eller renovering bliver meget tidskrævende, og det skyldes i høj grad, at de ikke føler sig sikre på at de selv har (eller har adgang til) de kompetencer eller fagforståelser, der er nødvendige for at kunne overskue et sådant projekt.

Beboerne fremhæver det forudsigelige som attraktivt i valget af den nybyggede bolig og her påpeger de faglige aktører, at man med fordel kunne udvikle nye modeller for rådgivning og entreprise i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri. At gøre renovering og/eller omdannelsesprojekter mere overskuelige, forudsigelige og mindre tidskrævende for brugerne er altså et potentiale, som man med fordel kan arbejde videre med.

Den adaptive bolig Udgangspunktet for diskussionerne indenfor dette tema har været boligens evne til at kunne tilpasse sig forskellige behov og funktioner over tid. Hvordan skabes der plads til både det daglige familieliv og sociale begivenhder, hvor familie og venner besøger hjemmet. Diskussionerne har kredset om følgende problematikker.

Behov for fleksibilitet

De 16 cases i undersøgelsen tegner en tendens, hvor den gennemsnitsstore nybyggede enfamiliebolig består af en serie af rum med klart definerede funktioner. Her savnes større og mere adaptive rum, der kan indeholde både flere funktioner samtidig i hverdagen og som kan danne rammen om fester og højtider.

I den forbindelse træder garagen frem som et rum, der skaber stor handlefrihed for fælles aktiviteter. I udviklingen af fremtidens mindre og mere bæredygtige boliger kalder denne problematik på et større fokus på boligens fælles uprogrammerede og adaptive rums potentiale, både som et mødested i hverdagen og som en måde at minimere brugen af kvadratmeter på.

Diskussionerne blandt de faglige aktører pegede også på en gentænkning af parcelhuskvarteret som en vigtig faktor. Her kunne fælles rum, der deles af kvarterers beboere, skabe rammerne for mange af de sociale aktiviteter, som der ikke vil være plads til i en mindre bolig.

Et bredere boligudbud

En anden vigtig faktor, som indgik i diskussionerne, var det manglende udbud af alternativer og nye boligtyper på markedet for enfamiliehuse. Her er udbuddet domineret af typehusfirmaer, der tilbyder forholdsvis ensartede løsninger og de ’bæredygtige’ løsninger, som tilbydes, har primært fokus på brugen af mere biogene materialer og ikke i så høj grad antallet af kvadratmeter.

På boligmarkedet er man begyndt at se enkle nye byudviklingsprojekter, som har fokus på helt minimale boliger, de såkaldte Tiny houses. Derudover ses der også et udbud af boligfællesskaber bestående af rækkehuse med attraktive fælleshuse samt en øget interesse for økolandsbyer.

Der ligger et stort potentiale i at fokusere på området mellem de store parcelhuse og de økologiske bofællesskaber. Her er der behov for at udvikle nye boligtyper, som kan rumme kvaliteterne fra det fritliggende enfamiliehus på langt færre kvadratmeter, hvilket kan opstå i tæt samspil med tilbud i nærområdet så som fælleshus med fællesrum og f.eks. gæsteværelser.

Forestillingen om det fælles vs drømmen om det private Undersøgelsens beboere drømmer om mere fleksibilitet i deres boligers rum, så de kan tilpasses flere situationer og sammenhænge - i stedet har de fået flere, større rum, som primært er programmeret til én funktion. Den problemstilling kalder på stærkere rådgivning, når boligerne udvikles, hvor de faglige aktører peger på, at der er store potentialer i at tænke i mere fleksible rum - inspireret af beboernes glæde ved garagen - og i flere, bedre fælles rum i nabolagene, som kan kompensere for de mange private kvadratmeter.

Her bør man dog påpege, at der kan spores en smule diskrepans mellem det, de professionelle forestiller sig som løsning og det, beboerne fremhæver som værdiskabende. Det at ’have sit eget’ kan i beboernes optik ikke umiddelbart erstattes af et fælles festlokale, det er også en del af boligens kernefunktion, at man har plads til og mulighed for at invitere venner og familie hjem til sig selv.

Det vil være interessant at se nærmere på, hvor meget udbuddet af forskellige boligtyper betyder og om hvorvidt en større tilgængelighed af eksempelvis mindre enfamiliehuse, rækkehuse eller lignende hybrider mellem parcelhuset og bofællesskabet vil udgøre reelle attraktive alternativer til de store, nybyggede parcelhuse.

Forbindelser til nabolag

Hvordan bidrager omgivelserne til oplevelsen af kvalitet i hverdagen for eksempel gennem nærheden til natur eller gode nabofællesskaber? Dette har været omdrejningspunktet i diskussionerne under dette tema. Her pegede gruppen af fagprofiler på følgende problematikker:

Fra bar mark til levende landskab

En af de kvaliteter, som undersøgelser har peget på i forhold til omgivelserne, er en større tilknytning og nærhed til naturen. Oftest udvikles nye parcelhusområder som større udstykninger på bar mark i udkanten af byerne. Det vil sige, at ikke bare boligerne, men også landskabet er noget, der kunstig bygges op.

Undersøgelsen peger på anlæggelsen af haven og grunden omkring huset, som en vigtig kvalitet for nogle beboere. Her har man mulighed for at skabe et haverum på den måde, som man altid har ønsket sig.

Når man ser på nyanlagte parcelhuskvarterer er der dog en ret stor tendens til anlæggelsen af haverum, hvor fokus er på løsninger, der kræver minimal pleje så som græsplæner og stenbelagte arealer. De fleste haver lukker sig også om sig selv med høje hække eller hegn.

Diskussionerne i gruppen af fagfolk pegede derfor på muligheden for at gentænke parcelhuskvarteret, så det snarere blev en bosættelse i et landskab. Her kunne lokalhåndteringen af regnvand med eksempelvis anlæggelse af vandafledningskanaler og nedsivningsområder være med til at forme landskabet.

Denne tilgang ville skabe mulighed for mindre, private opholdsarealer omkring hver bolig og et fælles område mellem husene. Dette kunne suppleres med fælles areal til boldspil og legepladser. På den måde vil man både opnå større nærhed til omgivelserne og styrke muligheden for nabofællesskaber.

Fællesskabet har brug for rammer En kvalitet, som flere i undersøgelsen peger på, er at bo sammen med folk, der ligner en selv. Det vil for de fleste nybyggede parcelhusområder sige yngre familier med børn. En sådan homogen sammensætning skaber ifølge beboerne muligheden for at opbygge sociale relationer og en tryg base for børnene at vokse op i.

Dette blev i diskussionerne blandt fagfolk problematiseret, da det ligger langt fra idéen om den mere blandede by. Her blev det påpeget, at selvom arkitekter og rådgivere ikke nødvendigvis kan designe selve fællesskabet, kan arkitekturen, planlægningen og udviklingsprocessen være med til at skabe rammerne for, at det kan opstå.

I mange parcelhuskvarterer er der ikke tænkt fællesarealer og fælleshuse ind i bebyggelsen. Det vil sige, at fællesskabet mellem beboerne får sværere og sværere forhold i takt med, at hækkene mellem boligerne vokser sig høje. Dette mener de professionelle aktører kan imødekommes ved at tænke rum til fælles aktiviteter ind i både planlægningen af nye udstykninger og transformationen af eksisterende parcelhusområder. Her peges der på et stort potentiale for en mere divers sammensætning af beboere ved at udvikle ældre parcelhuskvarterer og tilføje nye funktioner.

Forskelligheder stiller krav til forståelse Områderne mellem parcelhusene og de omgivelser, bebyggelserne placeres i er vigtige for beboerne i undersøgelsen. Det gælder, hvad end de bruger dem aktivt eller ej - uanset om man selv går tur i skoven, er det en værdi, at den er der. Det er noget af det, der skaber herlighedsværdi og gør ens bolig til noget særligt. Det tyder også på, at det de faglige aktører peger på, potentialerne i et mere dynamisk, levende landskab, kan være relevant og værdiskabende i beboernes hverdag.

Et mere vildt, biodiverst og ukontrolleret naturlandskab kan også harmonere fint med beboernes ønske om vedligeholdelsesfri bolig og have. Dog vil et sådant naturlandskab fordrer ændringer i beboernes æstetiske referenceramme, men også her kan arkitektfaget og øvrige rådgivningsdiscipliner med fordel indtage en mere aktiv rolle.

Idealet om en blandet by, hvor forskellige mennesker og familieformer blandes på kryds og tværs lader til primært at herske i de faglige miljøer. Blandt beboerne er det langt overvejende positivt, at ens naboer minder om en selv. Det betyder, at børnene kan lege sammen, at ens livsstil matcher og at man har meget til fælles.

Hvis de to differentierende opfattelser af et godt nabolag skal mødes, kræver det uden tvivl, som faggruppen påpeger, nogle gode og gennemtænkte rammer, hvor møder kan foregå eller undgås. Her kan man tilføje, at udviklingen af sådanne rammer formentlig også vil kræve indgående dialog med brugerne om respektive behov hos de grupper, man ønsker skal bo tæt på hinanden i en form for harmoni.

Den æstetiske bolig

Sidst med ikke mindst blev der på symposiet diskuteret æstetik og komfort, som en væsentlig del af beboernes oplevelse af arkitektonisk kvalitet i hverdagen. Hvordan sikrer man både ro og orden samtidig med, at familiens dagligdag kan udfolde sig. Her pegede gruppen af fagprofiler på følgende problematikker:

Tid til andre idealer

I flere af undersøgelsens cases fremhæves muligheden for at rydde op og holde orden i boligen som en meget væsentlig kvalitet. Dette spejler et æstetisk ideal, hvor boligen altid fremstår velordnet og ryddeligt, hvilket kan være svært at opretholde især for en børnefamilie.

Dette skabte i flere tilfælde en kontrast mellem dele af huset, hvor man ikke måtte rode og andre dele, hvor man gerne måtte rode. Her blev navnligt den indbyggede garage et frirum uden regler og begrænsninger.

Her peger diskussionerne på symposiet på et behov for en gentænkning af ideen om det pæne hjem. Hvis disse ideer fører til et hjem, hvor hverdagslivet har svært ved at udfolde sig, kalder det på nye æstetiske idealer, hvor det levede liv er i centrum.

Dette kunne blandt andet understøttes af en anden og mere ærlig måde at gengive boliger på i magasiner og via sociale medier. Her kunne fortællinger om hjemmet, som der hvor hverdagen kan udfolde sig, dyrkes i modsætning til boligen som en kulisse for en kunstig selviscenesættelse.

Fra stort rum til tilpasset skab Behovet for at skabe entvelordnet og opryddeligt hjem, har ført til et stort kvadratmeterforbrug i de nye gennemsnitsstore parcelhuse. Her har rum som walk-in-closets, viktualierum og store bryggerser gjort deres indtog. Disse rum italesættes som en stor kvalitet af beboerne, der har et behov for at kunne opbevare deres ofte mange ting. Denne nye type af rum primært til opbevaring repræsenterer en ny tendens i bolig, som står i kontrast til tidligere tiders parcelhuse, hvor opbevaringen var i indbyggede skabe i hvert rum.

Set i et bæredygtighedsperspektiv, er disse rum problematiske, da de mangedobler pladsen til opbevaring. Der er derfor her et stort potentiale for at gentænke vores æstetiske idealer omkring opbevaring. Kunne man genindføre de specifikt tilpassede opbevaringsløsninger, det indbyggede skab, som et lige så attraktiv valg?

Køkkenet som et arbejdsrum

En anden problematik, som de faglige aktører tog op, var køkkenets anvendelsesmuligheder. i de besøgte huse er køkkenet en integritet del af spiseområdet. Dette skaber behovet for et bryggers eller et viktualierum, hvor man gerne må rode, når man skal lave mad til gæster. Kunne køkkenet her gentænkes som et arbejdsrum, hvor man kunne lukke af i forhold til gæster?

Der ligger i gentænkningen og arbejdet med opbevaring og forholdet mellem arbejdsområder og opholdsarealer store potentialer for at reducere antallet af kvadratmeter uden nødvendigvis af reducere kvaliteten i oplevelsen af den arkitektoniske kvalitet i hverdagen.

Behov for forsider og bagsider i hjemmet

Idéen om, hvordan ens bolig skal fremstå fylder meget for beboerne i de 16 cases. De har fået det hjem, de drømte om, mange af dem har endda selv en oplevelse af, at de har været aktive i designet af boligen. Derfor betyder det også noget, hvordan hjemmet opleves i hverdagen og måske særligt, når venner og familie er på besøg.

Den store glæde ved rigelig opbevaringsplads og muligheden for nemt at gemme rodet ad vejen understøtter et ideal om et repræsentativt hjem. Hjemmet har et æstetisk udtryk udadtil, som gæsterne oplever og nyder, og så rummer det praktiske funktioner indadtil, som familien kan benytte. Her er beboere og fagfolk enige om, at de store, og åbne køkken-alrummene, kan være problematiske.

Selvom de åbne køkkener vanskeliggør idealet om at holde de repræsentationsorienterede situationer fri for det praktiske, er de også højt skattede for beboerne, fordi det ofte er her der er indtænkt særlige arkitektoniske virkemidler.

Det kan være dobbelthøje rum, særligt store vinduespartier, den bedste udsigt eller andre greb, som gør rummene til husets kerne.

På den måde kan det være svært at ’gå tilbage’ til de lukkede køkkenrum, som måske nok muliggjorde at adskille forside og bagside i middagsselskaberne, men som også begrænsede sammenhængen mellem køkken og spisestue i hverdagen.

Det er interessant at undersøge videre, hvordan behovet for at adskille de praktiske funktioner fra de sociale kan indfries på mindre pladskrævende vis. De professionelle aktører henviser til indbyggede skabe og opbevaringsløsninger, som er skabt til det specifikke hus.

Dette potentiale kan ses i sammenhæng med udfordringen i, at beboerne forklarer, at de har vanskeligt ved at overskue planlægning og investering i eksempelvis renoveringer eller tilpasninger. På samme vis kan det at entrere med en snedker opleves som meget usikkert og omkostningstungt, mens det at tilføje et ekstra rum til grundplanen på ens byggeprojekt virker som en god investering.

Også her lader det til at rådgivning fra håndværkere, arkitekter o. lign. opleves som utilgængeligt for brugerne. I dialogen med de professionelle anses disse behov som forholdsvis nemme at kunne indfri på mindre plads og med færre ressourcer - mens det hos beboerne end ikke ses som en mulighed.

Her er der bestemt et potentiale i i højere grad at synliggøre og tilgængeliggøre tilpassede og håndlavede løsninger som et reelt alternativ til de ekstra rum kun til opbevaring.

FREMADRETTEDE POTENTIALER VED

OPLEVET ARKITEKTONISK KVALITET

SOM METODE

I perspektiveringen er resultaterne fra undersøgelsen af den oplevede arkitektoniske kvalitet i gennemsnitsstore nybyggede parcelhuse diskuteret med udgangspunkt i samtaler med en bredt udvalg af faglige aktører indenfor byggeriet.

Indenfor hver af de fire analysetemaer har dette tilvejebragt en række problematikker, som peger på en mere bæredygtig udvikling af enfamiliehuset fremadrettet. Denne liste er dog ikke udtømt og der er stadig pointer i det indsamlede materiale, som kan udfoldes yderligere, ligesom der er væsentlige modsætninger og dilemmaer mellem det, beboerne fremhæver og det, de professionelle ser som bæredygtige alternativer.

Netop rigdommen og mangfoldigheden i det indsamlede materiale, er en af de kvaliteter, som arbejdet med metoden har vist, og man kan med fordel diskutere, hvordan Oplevet arkitektonisk kvalitet som begreb og metode kan udvikles i nye projekter fremadrettet.

Fremadrettede potentialer i Oplevet arkitektonisk kvalitet Da vi igangsatte arbejdet med udviklingen af begrebet oplevet arkitektonisk kvalitet, var det med et stort ønske om at få en dybere forståelse af, hvordan arkitekturen påvirker oplevelsen af hverdagens situationer.

Det seneste års arbejde med indsamling og analyse af data, har vist os de stærke potentialer ved at rette fokus på brugerens daglige interaktion med de fysiske rammer. Især i forhold til arbejdet med at forstå de arkitektoniske kvaliteter i det helt almindelige nybyggede parcelhus, har metoden vist sig meget frugtbar. Den har peget på aspekter af hverdagens arkitektur, som en traditionel arkitektonisk analyse ikke har kunnet fange.

Vi ser derfor mange muligheder for både at arbejde videre med dette emnefelt og for at forberede og udvikle begrebet og analysemetoden.

Behov for et stærkere, fælles ordforråd

En af de ting, som blev meget tydelige i dialogen med beboerne i de 16 cases omkring deres oplevelse af de fysiske rammer i forhold til deres hverdagsliv, var en mangel på ord, som kunne beskrive arkitekturen og dens betydning. Dette førte os til at ændre vores spørgeguide, så ordet arkitektur ikke indgik.

Det var som om brugen af ordet arkitektur gjorde folk nervøse i forhold til samtalen med en arkitekt. Her oplevede vi en stor forskel mellem de fire arkitekttegnede huse i undersøgelsen og de 12 typehuse. Det var tydeligt, at dialogen med en arkitekt omkring udformningen af ens bolig, havde skabt et helt andet ordforråd i forhold til beskrivelsen af mere klassiske arkitektoniske kvalitet så som rumforløb, overgange mellem inde og ude samt materialevalg. I denne dialog var det dog svært at vurdere i hvor høj grad beboerne gengav arkitektens beskrivelse af rummenes kvaliteter eller i hvor høj grad det byggede på deres egne oplevelser.

I dialogen med beboerne af typehusene var fokus for samtalen oftest elementer af dagligdagen, hvor de fysiske rammer gjorde en forskel. Det skabte et fokus på en række nye og overraskende kvaliteter, som man normalt ikke har fokus på i en arkitektonisk analyse. Disse observationer peger på flere interessante aspekter i forhold til en forståelse af arkitektonisk kvalitet. Dels savner mange mennesker et ordforråd i forhold til diskussionen af kvaliteter i hverdagens arkitektur. Dette kunne styrkes gennem et større fokus i den offentlige samtale og debat omkring disse kvaliteter og hvordan de opleves og italesættes. Men den manglende forståelse går også den anden vej.

Nødvendigt med en dybere forståelse

Analysen har vist, at det er vigtigt for arkitekter at forstå de kvaliteter, som beboeren oplever i sin hverdag, da de er væsentlige både for det at skabe gode boliger og for det at skulle foreslå ændringer af eller påvirke folks præferencer.

I en dybere forståelse af de oplevede arkitektoniske kvaliteter ligger en række muligheder for at skabe nye løsninger, som bygger bro mellem folks ønsker og behov og en mere ressourceansvarlig boform. Hvis vi ikke kan forstå de kvaliteter, som et flertal af danskerne drømmer om og værdsætter i deres hverdag, bliver det vanskeligt at påvirke deres adfærd i en mere bæredygtig retning. Her rummer arbejdet med undersøgelsens begreber og undersøgelsesdesign efter vores vurdering store potentialer fremadrettet.

I det fremadrettede arbejde med oplevede arkitektonisk kvalitet som en metode til indsamling og analyse af data til forståelsen af brugerens oplevelse af arkitektur, kunne undersøgelsesdesignet udvikles yderligere. Her kunne arbejdet med at dokumentere de kvaliteter, som brugeren peger på, for eksempel styrkes. Dette kunne være gennem opgaver, hvor brugeren skal fotodokumentere sine oplevelser over en længere periode, gennem en grundigere undersøgelse af arkitekturens sanselige påvirkning på brugeren eller gennem arbejdet med rumlige tegninger sammen med brugeren. Der er et stort uudforsket potentiale her, som også kan tilpasses andre former for arkitektur end boligen.

Menneskers oplevelse af arkitektur knytter sig altid til konkrete situationer og derfor vil vores oplevelse ogaå altid været farvet af disse. En dybere forståelse af den oplevede arkitektoniske kvalitet, er derfor en vigtig nøgle til at se alle typer af arkitektur som en integreret del af hverdagens liv.

PRÆSENTATION AF CASES

I dette afsnit præsenteres de 16 parcelhuse, som danner grundlag for rapportens indsigter.

Hvert hus beskrives med fakta, fotos og citater fra besøget samt grundplan, som suppleres af en arkitektfaglig beskrivelse.

CASE 01: RINGSTED

Opførelsesår: 2017

Bygningsareal: 233 m2

Boligareal: 185 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Husets facader åbner sig op mod syd og øst, hvor der forekommer flere vinduer og døre, som skaber forbindelse og delvist orienterer sig mod et haveanlæg.

Ankomsten er ligestillet mellem offentlig og privat via den samme entrédør med adgang gennem bryggerset. Planen er udført som et ’generationshus’, hvor børneafdelingen ligger mod øst og forælderafdelingen mod vest. Det er muligt at lukke af mod de forskellige funktioner og derved begrænse akustiske gener imellem funktionerne.

Stue og køkken-alrum er ligestillet mht. størrelser, mens alle værelser også ser ud til at have lige store arealer. Dog adskiller forældresoveværelset sig ved at have passage gennem et walk-in skab uden adgang til naturligt lys. Værelset har også eget badeværelse. Køkkenets elementer ser ud til at være opstillet med en meget stor afstand mellem hinanden.

Alrummet fungerer som ’transitrum’ for alle værelserne og der er dermed risiko for meget aktivitet. Det er formentlig her, der spises, mens stuen bruges mere til ophold og uprogrammerede begivenheder.

”Da vi kiggede på huset, inden vi købte det, tænkte vi egentlig at køkkenet havde rigeligt med skabsplads. Men efter vi flyttede herind, og eftersom vi er så mange mennesker der bor her, så er det nok gået op for os at vi mangler plads. Skufferne er proppede! Vi handler både stort ind og vi har mange ting.”

"Jeg vil især fremhæve vores store køkken-alrum. Med fem i familien – og ofte venner på besøg – er det her, vi samles og får nogle gode snakke, især omkring aftensmaden. Om morgenen er vi mere spredt og bruger rummet på forskellige måder, men om aftenen samler det hele sig omkring bordet.”

”Vi elsker vores stue, fordi den er stor og rummelig. Efter vi har spist i køkkenet, slapper vi ofte af i sofaen med en serie eller film. I hverdagen er det mest min mand og jeg, men i weekenderne bruger pigerne stuen, og så hygger vi os sammen på forskellige måder – ser film eller laver andre hyggelige ting."

”Det betyder rigtig meget, at vi ikke hele tiden skal gå og reparere ting. Det giver en ro i hverdagen, at vedligeholdelsen er så overskuelig.”

”Det har været en stor kvalitet, at vi har kunnet sætte vores eget præg på haven. Den blanke start gav os helt nye ideer, som vi nok ikke ville have fået i en gammel have.”

CASE 02: IKAST-BRANDE

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 248 m2

Boligareal: 180 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage, viktualierum

Beboere: 2 voksne + børn

Husets udgange fra alrum mod øst og vest er prioriteret i forhold til facadens åbninger. Ankomsten er klassisk funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Planløsningen er arrangeret som et generationshus med børneafdeling mod vest og forælderafdeling mod øst. Funktionerne er adskilt af fælles arealer.

Adgangsvejen for gæster til det ’offentlige’ område kan kun ske gennem børneafdelingen. Køkken-alrummet og stuen ligger som ét samlet, udstrakt gennemgående rum, hvor der ser ud til at være et ovenlys i midten. Lys- og lydgener kan være problematiske i dette område. Ganglinjen fra entréen til forældersektionen er lagt som en tværgående akse af fællesarealet og gør det nemt at fordele sig mellem funktionerne.

Alrummet optræder med en del uprogrammeret plads, som kan være problematisk at aktivere i indretningen.

”Entreprenørerne hjalp os med at få tegnet huset, så vi kunne få det lige, som vi gerne ville have det. Vores genbo arbejder for firmaet, og det var faktisk ham, der hjalp os i gang. Han kom med gode råd til de praktiske ting – som hvor vinduerne og vandhanerne skulle sidde – og det var virkelig rart at have en rådgiver så tæt på. Han kunne bare lige stikke hovedet ind og hjælpe, når der opstod spørgsmål.”

”Vi synes, det er en stor kvalitet, at køkken-alrummet og stuen hænger sammen som ét stort rum. Man kan stå og lave mad, mens andre sidder i sofaen, og stadig være en del af fællesskabet. Det er her, vi opholder os mest – også når jeg arbejder hjemme, og min kone sidder og ser tv ved siden af.”

”Vi bruger ofte viktualierummet, når vi laver mad, der fylder eller roder – især når vi får gæster. Lige nu sker det ikke så tit, fordi min kone er gravid, men før kom naboer og venner tit forbi. Og så er det bare mega fedt at kunne gemme alt rodet væk derude og holde køkkenet pænt og hyggeligt.”

”Garagen er faktisk noget, der virkelig giver os kvalitet i hverdagen. Vi valgte at få lavet en dobbeltgarage med ekstra længde, fordi vi droppede to skure, der ellers ville have delt rummet op. Nu har vi endelig plads – både til en stor bil og til at stille alle de ting derud, som ellers hurtigt fylder op indenfor. Det gør en kæmpe forskel i hverdagen.”

CASE 03: VEJLE

Opførelsesår: 2021

Bygningsareal: 159 m2

Boligareal: 203 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, multirum

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage

Beboere: 2 voksne og 3 børn

Huset ligger ved foden af et faldende terræn. Facaderne åbner sig mod nord og vest med store, gående vinduespartier, der lukker rigelige mængder af indirekte lys ind og rammesætter udvalgte kig mod eftermiddags- og aftenlyset. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Planløsningen er arrangeret som et generationshus, opdelt horisontalt med en forælderafdeling nederst og børneværelser og børnefællesareal på første sal. De fælles opholdsrum er også hierarkisk adskilt mellem voksen og mere offentlig karakter nederst og børn med mere privat karakter øverst. Der er auditiv forbindelse i alle fællesarealer.

Værelserne har små vinduer, der primært er orienteret mod syd, hvilket kan få dem til at forekomme kontrastfulde i lysindfaldet. I stueetagen findes et stort køkken-alrum, som alligevel forekommer funktionsopdelt med en adskillende murvinger og køkkenskabsareal der opdeler rummets funktion.

”Det her spot i køkkenalrummet er virkelig fantastisk. Man kan stå ved køkkenbordet eller sidde ved spisebordet og kigge ud. Udsigten forandrer sig hele tiden, og det gør oplevelsen endnu bedre.”

”Jeg er 45 år, og vi oplevede nok en 40-års krise med tre børn. Selvom vi var glade for vores gamle hus, skulle der ske noget nyt. Vi kiggede lidt rundt i Odense, men så dukkede denne mulighed op, og vi vidste med det samme, at det var det rigtige. Beliggenheden er fuldstændig unik, så der var ikke meget at overveje.”

”Nabolaget herude er et rigtigt tilflyttersted, og det kan man mærke. Stemningen er åben, og folk vil gerne lære hinanden at kende. Det har gjort det nemt at falde til og blive en del af fællesskabet. Vi har meget mere med vores naboer at gøre, end da vi boede i Odense – og vi har også mere tilfælles med dem.”

”Når vi holder familiefødselsdage, flytter vi sofaen i stuen, så vi alle kan være samlet i ét rum. På den måde behøver nogle ikke sidde i køkkenet og andre i stuen – det hele hænger sammen. Selvom stuen ikke er superstor, får vi et stort, samlet rum, når køkken og stue integreres til fest.”

”Indkørslen betyder faktisk meget for os i hverdagen. Vi elsker udtrykket – de skarpe linjer, murstenene og de lyse fuger, der næsten forsvinder. Det passer så godt sammen med cedertræslisterne omkring vinduerne. Det er en stor fornøjelse at komme hjem og køre ind ad indkørslen, især nu hvor det hele er sprunget ud.”

CASE 04: HOLBÆK

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 101 m2

Boligareal: 187 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Alrum, stue, loftstue / repos, udhus

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe, carport

Beboere: 2 voksne og 1 barn

Husets facader er ikke udpræget orienteret i en bestemt retning, men adgang til udearealer er vægtet mod syd. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør og en’privat og praktisk’ bagdør hvorfra man kan komme videre ind til køkkenet.

Huset er hierarkisk opdelt horisontalt med en fælles stueetage og en privat 1. sal, hvor børneværelser, forælderværelse, bad samt et fordelingsrum med fællesareal findes. Stueetagen domineres af et køkken-alrum og stue i et rum, med store, sydvendte vinduespartier, der kan skabe problemer med overophedning.

Akustiske gener kan også være et problem i rummet, da der ikke er nogle vinkler eller flader til at bryde lyden. Alrummet fremstår med en del uprogrammeret plads, som kan være problematisk at aktivere i indretningen.

1. sal

stueplan

”Jeg har nok en skabertrang. Jeg elsker at bygge ting, have projekter og følge med i, hvordan de udvikler sig. Haven er et fantastisk projekt – jeg laver nye sektioner hvert år og kan se, hvordan det hele vokser og forandrer sig. Det tilfredsstiller virkelig den der lyst til at skabe noget. Det kunne jeg ikke have gjort på en lille parcelgrund, og faktisk måtte haven godt være lidt større – jeg er allerede ved at løbe tør for plads til mine projekter.”

”Det her sted er vores legeplads, og det giver virkelig meget kvalitet til vores liv – det føles allerede som en fantastisk investering. Når man flytter på landet, får man noget, men man giver også noget op. Jeg er vokset op i byen og var vant til, at alt lå tæt på –klatrehallen, fitnesscentret. Det var nok det sværeste ved at flytte herud, at de ting ikke længere var lige om hjørnet.”

”Vi ville gerne have et stort rum, hvor man kunne mærke åbenheden og højden til loftet. Når vi kigger ud, er der himmel hele vejen rundt, og vi føler os ikke klemt her. Vi opholder os næsten kun i dette rum – vi sover selvfølgelig ovenpå, men ellers har vi alt, hvad vi skal bruge hernede. Vi går ikke så meget op i madlavning, så køkkenet skulle være simpelt og fylde så lidt som muligt. De kunne slet ikke forstå, at vi ikke ville have en køkkenø.”

”Vi bruger faktisk meget lidt af den plads, vi har. Overetagen bruger vi kun til at sove i, og jeg havde nok ikke tænkt over, at det er en masse kvadratmeter, vi slet ikke bruger. Vi har endda ikke rigtig fået det møbleret deroppe.”

”Jeg har altid forestillet mig at bo i en murmestervilla, men jeg troede ikke, det var realistisk – det plejer jo kun at være noget, man gør, hvis man har mange penge og bor tættere på byen. Men herude var det muligt, fordi grundene er billigere. Så vi byggede vores egen murmestervilla, og nu har vi boet her i lidt over tre år.”

”Vi bygger jo helt vildt stort i Danmark – af en eller anden grund kan det ikke blive stort nok. Nogle gange undrer jeg mig over, hvordan folk før i tiden kunne bo i små lejligheder, men det gjorde man jo bare. Jeg synes, det er dejligt med meget plads, men indimellem virker det lidt overflødigt.”

CASE 05: RANDERS

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 246 m2

Boligareal: 186 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, overdækket terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, depot, bryggers, walk-in garderobe, car-port, redskabsrum

Beboere: 2 voksne og 1 barn

Husets facader åbner sig med store vinduespartier mod en have. Ankomsten sker via carport og bryggers. Der er en ekstra dør ved køkkenet, men den fungerer ikke som egentlig hoveddør og indeholder ingen entréfunktioner eller opbevaring.

Der er ingen tydelig hierarkisk opdeling i planløsningen, hvor de private værelser ligger spredt blandt de fælles funktioner. Værelserne ser lige store ud arealmæssigt med undtagelse af planens nord-vestlige værelse, der har tilknyttet eget walk-in skab og toilet. Flere af de øvrige værelser har forskydninger i væggene for at skabe plads til ’indbygget’ skabe. Køkken-alrum og stue står i åben forbindelse med hinanden, hvilket kan give akustiske udfordringer. Ligeledes kan de store vinduer eventuelt give lys- og varmegener.

Ganglinjerne i rummene med de fælles funktioner ligger forskudt, hvilket skaber en del uprogrammeret arealer, som kan være svære at indrette og aktivere.

”Jeg legede lidt murer, da jeg skulle lappe vores ikke så pæne halvmur og skraldeskjulet, fordi et tegl faldt af. Det var faktisk en god læring – man lærer virkelig meget undervejs.”

”Jeg har fundet ud af, at det er virkelig godt for mig at have projekter – selvom jeg nogle gange har lidt for mange i gang. Lige nu er mit næste projekt at bygge en bænk i haven, og så har jeg også været lidt ‘plante-amok’, hvilket både er hyggeligt for os og for vores datter. Bænken bliver færdig, og næste projekt bliver et skur.”

”Da min mor blev opereret i maven, var det rigtig rart at kunne tilbyde hende dette værelse, på et tidspunkt hvor hun ikke kunne så meget. At kunne have hende boende hos os i en uge har haft stor betydning for os, og nu tænker jeg ofte tilbage på værelset af den grund.”

”Vi vidste, at mange vælger at lave et stort bryggers, men vi slog det sammen med entreen. Vi synes ikke, det gør noget med en vask, når man kommer ind. Valget handlede om at kunne bygge et ekstra værelse, som nu fungerer som fitnessrum. På sigt kan det dog laves om til et ekstra kontor eller et walk-in closet, når vores barn bliver teenager.”

CASE 06: AALBORG

Opførelsesår: 2023

Bygningsareal: 289 m2

Boligareal: 217 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, viktualierum, bryggers, walk-in garderobe, garage, værksted

Beboere: 2 voksne

Husets facadeåbninger er orienteret mod syd, hvor store vinduespartier dominerer. Ankomsten til huset sker fra vest i forbindelse med vejen.

Entréen er ikke opdelt i offentlig og privat, men der er dog en direkte adgang fra garagen ind i entréarealet, som kan betragtes, som en bagdør og derved mere privat og funktionelt orienteret, end hoveddøren.

Huset er generationsopdelt med en børneafdeling mod vest og en voksenafdeling mod øst. De to afdelinger er adskilt af køkken-alrum og stue, som ligger i åben forbindelse med hinanden.

Der er store afstande mellem funktionsdelene og en del uprogrammeret plads mellem køkken og stue, som giver funktionerne mulighed for at udvide sig på tværs. Dog kan vinduesplaceringen være i vejen herfor. Der er risiko for overophedning, i værelserne og dertil også eventuelle lys- og lydgener i køkken-alrum og stue.

”Vi havde egentlig ikke tænkt, at vi skulle flytte i hus lige foreløbigt, men tilfældigt faldt vi over denne grund. Vi kørte forbi og tænkte, at det var et skønt område. Samtidig havde vi gået lidt med tanken om at bygge nyt, så vi kunne få huset, som vi gerne ville have det – med højt til loftet, god akustik og de rammer, der ikke fandtes andre steder.”

”Det har været et strengt krav for os at have god lydisolering i huset. Jeg har oplevet for mange gange, at opholdsrum havde dårlig akustik – og det kan jeg slet ikke holde til. Derfor har vi valgt Troldtekt herinde og dobbeltmure mellem værelserne.”

”Vi holdt en fest sidste efterår, og vejret var fantastisk, så vi åbnede helt op. Folk gik ind og ud og havde gode snakke ude på terrassen. En gæst tog et bord med ud, og så satte vi os alle sammen derude – man kan virkelig sige, at vi bare kan forlænge køkkenalrummet uden at tænke over det.”

”Vi er blevet rigtig glade for vores gang. Den er lidt bredere end normalt, og der er et stort vindue for enden. Vi ser det slet ikke som spildplads, selvom vi var i tvivl, da vi så plantegningen. Jeg går tit ned og står bare og kigger ud – der er gule mælkebøtter og heste, der løber vildt, og det er det helt rigtige tidspunkt at nyde udsigten.”

CASE 07: NØRRE AABY

Opførelsesår: 2023

Bygningsareal: 232 m2

Boligareal: 183 m2

Antal værelser: 3 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage, depot, vinrum

Beboere: 2 voksne

Husets orienterer sig mod syd og vest, hvor facaderne åbner sig med store vinduespartier. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med en ’offentlig’ hoveddør mod nord med adgang til entré og en ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset. Den offentlige vej ligger mod vest.

Planløsningen er generationsopdelt med en børneafdeling mod øst og en forælderafdeling mod syd. De private værelser er adskilt af fælles funktionerne; køkken-alrum og stue, men ligger i åben forbindelse med hinanden uden mulighed for at lukke af i mindre afsnit og bryde akustikken. I forældreværelset er der gjort plads til en delvist indbygget opbevaringsmulighed og der er her adgang til eget badeværelse.

Ganglinjerne i køkken og stuearealet ligger i en lige akse, men med store afstande, som får arealet til at fremstå med en del uprogrammet plads.

”Man køber jo bare det nyeste, man kan få, fordi man ved, det skal holde i mange år.”

”Vi har boet her siden 1995 og nærmer os pensionsalderen. Da vores børn flyttede tilbage hertil med børnebørnene, kunne vi jo ikke forestille os at flytte væk. Vi ville gerne have en tryg og sorgløs alderdom i et hus, der er i orden. Vores gamle hus var skønt – et lækkert, gammelt hus med snedkerkøkken –men vi vidste, at der gemte sig mange ting, der trængte til renovering. Og da vi begyndte at se på det, gik det op for os, hvor dyrt det egentlig ville blive.”

Jeg parkerer herinde i garagen, og så har min mand roderi ovre på hans side.

”Vi har tænkt meget over, at huset skal være nemt at blive gammel i. Vi valgte ekstra brede døre fra garagen og hele vejen gennem huset, så man kan komme rundt med rollator eller kørestol. Der er også plads til en lift i soveværelset og god plads på badeværelset, så vi kan få hjælp, hvis det bliver nødvendigt. Det er helt niveaufrit – vi kan køre direkte ind i garagen og videre ind i huset uden trin.”

CASE 08: KØGE

Opførelsesår: 2017

Bygningsareal: 260 m2

Boligareal: 205 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, walk-in garderobe, garage

Beboere: 2 voksne og 2 børn

Husets facader er ikke orienteret mod en bestemt retning. Garagen ligger mod vest, hvor vejanlægget også befinder sig, mens hovedankomsten til huset sker ned langs nordfacaden, hvor der er to ’klassisk’ funktionsopdelte indgangspartier med en privat og funktionel bagdør gennem garage og bryggers og en offentlig hoveddør mod nord med direkte adgang til entréen.

Huset er ikke klart opdelt som et generationshus med børneaddeling mod vest og forælderafdeling mod øst, da et ekstraværelse også er beliggende i forælderafdelingen. Ved gangen til børneafdelingen er der isat en dør, som kan lukkes og skærme for støjgener. Udover at forældersoveværelset har egen stor garderobe og toilet, er der ikke noget tydelig hierarki i de private værelser.

Afdelingerne er adskilt af fællesfunktionerne; gang, køkken-alrum, som også er et gennemgangsrum, og en stue, der er arrangeret i forlængelse heraf med en mindre åbning rummene imellem. Fra fællesfunktionerne formidler to større, gående vinduespartier mod syd og vest adgang til et haveanlæg.

Den åbne forbindelse mellem køkken-alrum og stue kan skabe akustiske problemer, mens de store vinduespartier mod syd kan give overophedning i spisekrogen. Stuen og alrum ser ud til at være ligeligt vægtet i forhold til størrelse.

“Vi så det som en stor mulighed at kunne bygge så stort som muligt. Måske er huset egentlig for stort til os – der er mange rum at holde. Men vi tænkte, at når vi engang sælger, får vi næppe mulighed for at bygge så stort igen med de priser, der er nu.”

”Alt vores ophold sker primært i garagen. Her har vi sofaer, fjernsyn, køleskab, legetøj og garderobe – alt samlet ét sted. Når vi har gæster med mange børn, kan vi alle være herinde.”

”Det bliver meget varmt i hovedhuset om sommeren på grund af de mange store vinduer. Selv med åbne loftsvinduer og terrassedøre hjælper det ikke, så vi opholder os ofte i garagen, hvor det er køligere.”

”Er der noget, jeg ville lave om? Ja, sikkert – man siger jo, man skal bygge hus tre gange, før det er perfekt. Men jeg vil stadig have et stort køkken, loft til kip og en stor garage.”

”Garagen kan noget helt specielt. Her behøver vi ikke rydde op eller fjerne legetøj på samme måde som i huset. Det kan stå rodet, og det gør ikke noget – det er bare en garage.”

CASE 09: NYBORG

Opførelsesår: 2016

Bygningsareal: 255 m2

Boligareal: 208 m2

Antal værelser: 3 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, garage, depot

Beboere: 2 voksne

Huset orienterer sig mod øst med ankomst via opdelt for- og bagdør. Mod vest er der placeret store, gående glaspartier, der åbner facaderne op mod udsigt og have. Via hoveddøren er der adgang til en entré, mens bagdøren, der findes gennem garagen, giver adgang til bryggerset.

Planløsningen er udført som en generationsplan, hvor forælderafdelingen befinder sig mod nord, mens børneafdelingen befinder sig mod syd. De to afdelinger er adskilt via fællesfunktioner. I forældreafdelingen er der tilknyttet eget toilet til soveværelset, som der er adgang til gennem et ikke-naturligt belyst walk-in skab.

De forskellige funktioner er adskilt med døre, så det er muligt at begrænse akustiske gener. Dørene er placeret således at store dele af fællesfunktionerne bliver ganglinjer, hvilket kan besværliggøre indretningen af rummene. Der er åbent til kip i de fælles funktioner, hvilket kan give lydgener.

”De tidligere ejere brugte det som garage, men da vi flyttede ind, satte vi køkkenskabe, køleskabe, projekter og varmepumpe herude og isolerede rummet. Når vi har flere gæster, end køkkenet kan rumme, sidder vi her.”

”Vi holder juleaften herude, og juletræet står også her. Vi bruger garagen mere end stuen, og eftersom vi går igennem den flere gange dagligt, ser vi træet oftere. Garagen er også vores primære indgang.”

”Når vi har været flest, har vi været omkring 25 personer herinde, og de unge kan sagtens være flere. Min datter har holdt studentergilder her, efter de startede i haven. Vi holder mange fester herude og ser også håndbold på projektoren. Før i tiden ville man have lavet en kælder som gildesal – i dag får man bare bygget en garage.”

CASE 10: AABENRAA

Opførelsesår: 2023

Bygningsareal: 226 m2

Boligareal: 184 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, depot, bryggers, carport, redskabsrum

Beboere: 2 voksne, 2 børn fast og 2 børn hver anden uge

CASE 10: HUSETS GRUNDPLAN

Huset orienterer sig mod vest og syd hvor store, gående vinduespartier åbner op mod haven og udsigt. Ankomst til huset sker fra nord, hvor det offentlige vejanlæg ligger. Ankomsten er klassisk funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem carporten og ind i bryggerset.

Fællesfunktionerne; entré, køkken-alrum og stue ligger i direkte forbindelse til hinanden, hvor ganglinjen er lagt fra entréen, gennem køkkenelementerne og ind i stuearealet. De private funktioner er knyttet hertil uden tydelig hierarkisk opdeling.

Mod syd befinder der sig et soveværelse med egen udgang og nem adgang til et toilet, som er tænkt som forældersoveværelse. Værelset og toilettet er adskilt af en mindre fordelingsgang, som gør det muligt for gæster eller øvrige familiemedlemmer også at anvende toilettet.

Ganglinjerne i huset gør, at meget areal i rummene er svært at programmere og indrette. De ikke-adskilte fællesfunktioner, kan udgøre et akustisk problem, herunder loft til kip i køkken-alrum. Ligeledes kan vinduesåbningerne mod vest være problematiske for overophedning og lysgener.

”Der er egentlig ikke nok opbevaringsplads – men det er der vel aldrig. Mange af dem, der bor på vejen, har en garage, men alligevel holder bilerne udenfor, så garagerne bliver brugt som opbevarings- eller træningsrum. Det er meget typisk her – går man ned ad vejen om morgenen, kan man se folk træne i garagerne.”

”Jeg har selv lagt nogle af fliserne på terrassen og fortsætter med det. Nu hvor jeg har fundet ud af, hvordan det skal gøres, irriterer det mig lidt at lade andre gøre det – mit arbejde er mindst lige så godt som deres.”

”Jeg har store forventninger til haven, når den bliver anlagt – med hæk, terrasse og en lille frugtplantage. Vi vil lave et shelter i baghaven med bålplads omgivet af træer og buske. Grunden er enorm, så der er plads til at lege med det. Målet er en have, man kan blive væk i –men den kræver også pasning.”

”Det var virkelig sjovt at bygge nyt og selv bestemme, hvordan huset skulle se ud. Selvom det er et almindeligt standardhus uden arkitektoniske finurligheder, var det sjovt at vælge, hvordan rummene skulle indrettes og vende.”

CASE 11: MIDDELFART

Opførelsesår: 2021

Bygningsareal: 214 m2

Boligareal: 214 m2

Antal værelser: 7 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, læsestue

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, walk-in garderobe, bryggers

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Huset har store vinduespartier mod øst og vest. Mod øst er der en udsigt, der knytter sig til vejanlægget, mens der mod vest er udgang til haveanlæg. Ankomst til huset sker fra øst gennem en ikke-hierarkisk opdelt dør. Fra entréen er der adgang til et bryggers og husets fordelingsgang.

Planløsningen er tegnet som et generationshus, hvor der i den nordlige ende er fire børneværelser samt et toilet og i den sydlige ende er forælderafdeling. Funktionerne er adskilt af fællesarealerne; køkken-alrum og stue. Alle fællesarealer ligger i åben forbindelse til hinanden, hvilket kan skabe akustiske problemer, hertil kommer loft til kip i køkkenet.

De store vinduespartier i køkken-alrum og stue giver mulighed for morgen- og aftenlys, men kan også skabe visuelle gener i forbindelse med forskellene mellem kraftig belysning og skygge.

Alle gangarealer ligger centralt i huset, men ikke i en lige akse. De er udstyret med ovenlysvinduer, men ingen facadevinduer og kan derfor muligvis forekomme noget tillukket og mørke.

Alle private værelser er lige store og fremstår ikke med nogen synlig differentiering i indretning eller størrelse med undtagelse af forældersoveværelset, der også har tilknyttet et walk-in skab uden dagslys. Herfra er der også forbindelse til toilet.

”Vi ville gerne have et rum kun for os forældre. Når man har tre børn, skal man huske at holde ægteskabet og intimiteten ved lige. Vi har været gift i 11 år og har snart kobberbryllup –det er vigtigt at passe på det.”

”Nogle gange ser vi film sammen, også med vores søn med ADHD. Han sidder ofte med sin iPad i hjørnet, så han stadig er med. Vi overvejer at lave et spillerum til deres PlayStation, de fik i julegave.”

”På plantegningen hedder det ‘gang’, men vi kalder det læsestuen eller loungen. Jeg ville gerne have et rum uden fjernsyn, hvor man kan sidde med en kop te eller læse. Jeg elsker at læse her om sommeren – der kommer lys og lidt vind ind fra ovenlysvinduerne, og katten løber ikke ud.”

“Vi har prioriteret biodiversitet. Vi vil gerne have jordbær, grøntsager og blomster, som bier og sommerfugle elsker. Det må gerne være lidt vildt med vilje.”

CASE 12: BRØNDERSLEV

Opførelsesår: 2022

Bygningsareal: 180 m2

Boligareal: 180 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, udestue

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe, depot

Beboere: 2 voksne og 2 børn

CASE

Huset orienterer sig mod nord og vest, mens det offentlige vejanlæg ligger mod syd. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem carporten og ind i bryggerset.

Planen er opdelt med private funktioner beliggende mod øst og fællesfunktioner mod vest.

Planen er tegnet som et generationshus med en børneafdeling mod syd og en forælder afdeling mod nord. I forælderafdelingen er der adgang til soveværelse og toilet gennem et ikke-naturligt belyst walk-in skab.

Alle fællesfunktioner ligger i åben forbindelse med hinanden. De åbne forbindelser kan skabe akustiske problemer, mens de store vinduespartier mod vest kan give lysgener og overophedning i køkkenet om eftermiddagen.

”Vi byggede huset, fordi vi var trætte af at passe og pleje det gamle. Det var et pudset hus, så der var meget vedligehold. Vi ville gerne have noget nyt og lækkert – noget, der var nemt at have og vedligeholde, så vi kunne bruge tiden på andre ting.”

”Hvis man skal sige én ting, der overrasker, så er det, at der aldrig er noget, der er helt vedligeholdelsesfrit – heller ikke et nyt hus. Man tror, man bare kan sætte sig og hygge sig, men der er altid noget, der skal passes og plejes.”

”Vi blev lidt misundelige på naboernes udestue løsning med glas, så vi lavede det også. Nu kan vi sidde i den overdækkede terrasse næsten hele året – fra april til oktober. Det føles som et ekstra rum, hvor man stadig sidder behageligt, selv når det blæser.”

”Badeværelset er det allerhelligste rum for os. Det har en dobbelt bruser, og vi har lagt stor vægt på fald og afløb, så det fungerer optimalt – det er virkelig dejligt.”

”Vi er glade for at bo tæt på markedspladsen og have nem adgang til den. Første weekend i juni, når der er loppemarked, samles vi ofte 30 mennesker her. Hvis vi mangler stole, går vi bare rundt til naboerne og låner.”

CASE 13: NORDFYNS

Opførelsesår: 2024

Bygningsareal: 250 m2

Boligareal: 196 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasser

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, walk-in garderobe, skur

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Huset er orienteret mod syd og øst med store, gående vinduespartier og lukker sig mod ankomstvejen mod nord, hvor højt placeret, smalle vinduer sikrer dagslys i rummene.

Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entré og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Vinkel-planen er funktionsopdelt med en offentlig og en privat ’længe’. Der er mulighed for at lukke til de forskellige afdelinger, og derved begrænse akustiske gener mellem funktionerne. Værelserne ser ud til at være ligeligt fordelt kvadratmetermæssigt. Fra forældernes soveværelse er der adgang til eget toilet gennem et naturligt belyst walk-in skab, som gør at dette rum arealmæssigt råder over flere kvadratmeter, end de øvrige værelser.

Værelserne og stuen har rigeligt med direkte sydlys, hvilket skaber risiko for overbelysning, selvom der er et stort tagudhæng. Ganglinjerne er placeret, så de mindst muligt vil forstyrre funktionernes indretning.

”Vi valgte den gule genbrugstegl, fordi vi var bevidste om, at vi byggede nyt, men ikke ønskede, at huset skulle se nyt ud. Det skulle ligne alt andet end et nybyggeri – man skulle kunne mærke, at der var sjæl i det. Selvfølgelig er der også et bæredygtigt element i at bruge genbrugsmaterialer, men for os handlede det mest om strukturen og varmen i overfladen. Murstenene har så meget spil og karakter, som giver huset liv.”

”Vi har også prioriteret, at der hvor der er mursten, hænger vi ikke stor kunst, fordi væggen i sig selv er et kunstværk. Det er enormt charmerende, at man på nogle af stenene kan se det trykte produktionssted – det fortæller en lille historie om materialet. Vi kan godt lide at gå og finde de sten på facaden, det gør huset mere levende og personligt.”

”Vi kan rigtig godt lide, at børnene har deres egen afdeling, hvor værelserne ligger lidt trukket tilbage fra resten af huset. Samtidig har de alle direkte adgang til haven, så de kan vælge at være sammen med os, men også trække sig tilbage, når de har brug for ro eller tid for sig selv. Det giver en god balance mellem fællesskab og privatliv.”

”Vi bruger virkelig meget tid herinde i køkken-alrummet. Når børnene kommer hjem fra skole, er de sultne, så de spiser her, og kort tid efter begynder vi at lave aftensmad. Samtidig kan man være sammen med familien, mens man forbereder maden, og børnene kan lege eller spille, så man både kan følge med og være en del af aktiviteterne i køkkenet.”

”Alle værelserne er på 11 kvadratmeter, hvilket jo egentlig ikke er særlig meget, men de føles meget større, fordi vinduerne er så store. Man får så meget lys og grønt udefra ind i rummene, at de virker mere åbne og behagelige at opholde sig i.”

CASE 14: ODENSE

Opførelsesår: 2017

Bygningsareal: 266 m2

Boligareal: 180 m2

Antal værelser: 4 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, depot, carport, skur, erhverv

Beboere: 2 voksne og 2 børn

Husets facader er orienteret mod øst og syd. Ankomsten er ligestillet gennem den samme entrédør via carporten. Fra entréen er der adgang til et bryggers.

Planen er tydelig hierarkisk opdelt med offentlige funktioner fordelt i stueetagen og private funktioner på første sal. Planens ganglinjer er placeret således, at de tager mindst muligt plads fra funktionernes indretning. Alle værelser er arealmæssigt ligestillet med undtagelse af det sydlige værelse, som er større og har egen dør ud til forhaven.

Ved overgangen mellem køkken og alrum er der et uprogrammeret areal som gør, at køkken-alrummet har mulighed for at udvide sig ind i stuen ved særlige lejligheder. Udsigten mod syd og øst er dominerende både i stuen og på første sal, hvor store vinduesåbninger er placeret. Trappeopgangen til første salen er ligeledes udstyret med et stort østvendt vindue, der orienterer sig mod en særlig udsigt. De store vinduer mod syd udgør en risiko for overophedning og lysgener.

stueplan

1. sal

”Jeg tror, det blev meget vores mission at finde ud af, hvordan vi kunne gøre et nybygget hus hyggeligt og varmt – ikke sådan lidt sterilt, som man ofte forbinder nybyg med.”

”Jeg elsker, hvordan det flyder sammen mellem inde og ude. Om sommeren står dørene åbne, og haven bliver en forlængelse af huset. Når vi holder fødselsdage eller jul, fungerer det bare – folk kan bevæge sig frit mellem rummene, og alligevel hænger det hele sammen.”

”Jeg var faktisk lidt skeptisk over at flytte herud – jeg syntes, det lå for langt fra byen. Men nu elsker jeg cykelturen langs stien ind til centrum og roen herude. Børnene kan cykle frit til skole, og vi kender vores naboer – det føles som sådan en rigtig villavej fra ens egen barndom.”

”Jeg elsker, når solen bevæger sig gennem huset – hvordan skyggerne glider ned ad væggene. Nogle aftener rammer solnedgangen lige gennem vinduet i gangen, og det er så smukt, at jeg tit prøver at fange det på billeder. Det er sådan noget, der gør huset levende.”

”Noget af det, der betyder mest, er, hvordan lyset bevæger sig rundt i huset. Om morgenen står solen ind på badeværelset, og det gør bare, at man vågner på en rar måde. Om aftenen kan vi se solnedgangen fra sofaen. Det er sådan noget, man mærker hver dag, og det giver bare glæde.”

”Vi har været glade for, at vi turde vælge materialer, der kræver lidt vedligeholdelse. Mange gik efter de vedligeholdelsesfrie løsninger, men vi ville hellere have noget, der ældes med værdighed. Når vi olierer træet, står det bare flot igen – det føles rigtigt, fordi huset får mere karakter med tiden.”

CASE 15: TÅRNBY

Opførelsesår: 2021

Bygningsareal: 220 m2

Boligareal: 220 m2

Antal værelser: 6 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, bryggers, carport, depot

Beboere: 2 voksne og 4 børn

CASE

Husets facader er udført uden nogen tydelig retningsorientering med undtagelse af hoveddøren mod syd, hvor vejanlægget ligger og et gående dørparti mod nord, som fører ud til haven.

Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til køkken-alrum og en ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker ind i bryggerset hvorfra der er adgang til køkken-alrummet.

Den direkte entré ind i køkkenet fra hoveddøren kan give problemer i forhold til varmetab. Husets planløsning er generationsopdelt med en børneafdeling mod nord og en forælderafdeling mod øst i forbindelse med fællesfunktionerne.

Gang, køkken-alrum og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, hvilket kan skabe lydgener.

Stuen har et mindre areal til fordel for kvadratmetre i køkken, entré og gang, hvor ganglinjerne fylder meget. Indretningen af stueafdelingen er ikke særlig fleksibel pga. ganglinjer, døråbning og vinduesplacering

”Vi valgte også at bygge nyt, fordi man ved, at det er vedligeholdelsesfrit de første mange år. Vi havde jo også kigget på andre, større huse, men tanken om at overtage et gammelt hus, der skulle renoveres, tiltalte os ikke.”

”Noget af det, vi fandt ud af, giver kvalitet i hverdagen ved at bygge nyt, var blandt andet den øgede lofthøjde – det giver en helt fantastisk rumfornemmelse. Vi prioriterede også godt lys, ovenlysvinduer og et generøst lysindfald. Derudover syntes vi, at en alkove kunne noget særligt – det ville være sjovt at få med. Jeg ønskede mig et indbygget vinkøleskab, og det skulle der selvfølgelig være plads til. Og så ville vi gerne have et depot, som var lidt større end gennemsnittet.”

”Vi var enige om, at stuen i det gamle hus var stor og lang, hvilket vi ikke havde behov for. I stedet ønskede vi en hyggekrog til fjernsyn og sofa med begrænset lysindfald.”

CASE 16: VARDE

Opførelsesår: 2024

Bygningsareal: 263 m2

Boligareal: 207 m2

Antal værelser: 5 soveværelser

Opholdsrum: Stue, alrum, terrasse

Funktionsrum: 2 badeværelser, køkken, walk-in garderobe, garage, bryggers, depot

Beboere: 2 voksne og 3 børn

CASE

Planen orienterer sig mod vest mod have og udsigt, mens ankomsten sker fra øst, hvor vejanlægget ligger. Ankomsten er ’klassisk’ funktionsopdelt med ’offentlig’ hoveddør med direkte adgang til entre og ’privat og praktisk’ bagdør, hvor adgangen sker gennem garagen og ind i bryggerset.

Planen er til dels tegnet som generationshus med en forælderafdeling, som også har tilnyttet et gæsteværelse eller kontor mod nord og en børneafdeling mød syd. Afdelingerne er adskilt af fællesfunktionen køkken-alrum, hvorfra der også er adgang til stuen, der ligger mere isoleret.

Køkken-alrum, gang og stue ligger i åben forbindelse med hinanden, mens der til fordelingsgangen ind til børneafdelingen er isat en dør, der kan begrænse støjgener. Dog er der risiko for akustiske problemer i de åbne fællesarealer.

Alle værelser er arealmæssigt vægtet ligeligt med undtagelse af forældersoveværelset, der har tilknyttet eget toilet og walk-in skab og egen udgang mod haven i nord.

Ganglinjerne i fællesarealerne gør, at de forstyrrer funktionernes indretningsmuligheder og efterlader planen med en del uprogrammeret gulvplads.

Bryggerset er et relativt simpelt rum, men vi bruger det rigtig meget, fordi drengene primært kommer ind her via garagen. Det er her, de kan rode med sko og overtøj, også når de har venner på besøg. Der ligger ofte sko, tasker og jakker – det eksploderer fuldstændig! Det er bare rart, at man kan lukke døren til alt rodet, og vi kan også have vores vasketøj herude.

Bryggerset bliver også brugt som et ‘kysserum’, når der er fester i garagen. I det hjørne der har der været kysset rigtig meget. Mange unge mennesker har siddet herude og kysset, og pigerne sidder altid oppe på bordet.

Der er lidt strukturelt rod, og det føles næsten pinligt at vise frem, men vi manglede dette rum i det gamle hus. Her kan vi samle alt det, der roder, og få adgang til det. Vi handler sjældent stort, mest vores to store drenge i sommerferien, men ellers bruges rummet primært til opbevaring af maskiner, som før stod bagerst i skabene.

Vores bryggers og garage hænger sammen, og det fungerer virkelig godt. Da vi flyttede hertil, besluttede vi, at vi ville have en stor lukket garage, hvilket betyder, at vi ofte kan holde fester.

Vi er sådan et hus, hvor man gerne må holde fester. Her må man altid være, og det fungerer rigtig godt, fordi der er direkte adgang til garagen. I garagen har vi sat LED-lys op, så drengene kan bruge den som festsal. Vi bakker bilerne ud, sætter Soundboksen til, og så er der bare fuld fest.