Kompleksitetshåndtering i praksis - U-plan 17-18

KOM KOMPLEKSITETSHÃ…NDTERING I PRAKSIS

17/18

1

KOM 17/18

FORORD Kompleksitetshåndtering i Praksis

Næppe nogensinde tidligere har de forhold, som bestemmer vores landskaber og byers udformning, ændret sig så meget og så hastigt som nu. Migrationen fra land til by, migrationerne over landegrænserne, globale udvekslinger af informationer og varer – ressourceknaphed og klimakrise. Måske er de opgaver, der findes i instituttets genstandsfelter netop nu fagets mest komplekse.

Arkitektarbejde er komplekst – i alle henseender. Hver opgave har sine egne vilkår, som må fortolkes, prioriteres og sammenfattes til helheder. Læg dertil de mange samarbejder, som opgaven byder på – også her forskellige fra gang til gang. For at kunne deltage og bidrage som arkitekt i denne skabende proces er det nødvendigt at udvikle en arkitektonisk faglig position. En position der med et kunstnerisk, vidensbaseret og intuitivt afsæt kan argumentere for en særlig formgivning eller organisering.

At kunne håndtere kompleksistet, er i vores optik en forudsætning for at kunne arbejde som arkitekt og orkestrere de møder mellem kunst, socialitet, teknologi, økonomi og livsverden som ethvert projekt og enhver byggesag inkorporerer. Arkitekturen sætter ramme omkring vores livsverden, de handlingsrum og de fællesskaber som vi deler og muliggør dermed nye måder at tænke og leve verden på. Derfor gives der ikke én facitliste, men en række problemstillinger, som det er op til arkitekten at håndtere og åbne op for gennem nye spørgsmål og praksisformer.

Komplekshåndtering i Praksis har særlig fokus på at udvikle den enkelte studerendes position i faget. Programmet tilbyder en bred vifte af tilgange til den skabende proces, så den enkelte kan finde og udvikle sin personlige tilgang. Viften spænder fra rene formøvelser og forestillinger om det ideelle til intuitivt sansede registreringer og videns baserede undersøgelser. Kompleksiteten i vejledernes baggrund og ståsted understøtter mangfoldigheden og styrker den interne diskussion på instituttet.

Vi er fast overbeviste om, at de tre års studier giver den studerende de basale værktøjer, som er nødvendige, når der skal deltages i samarbejder, stilles spørgsmål og tænkes i kunstneriske og karakterfulde løsninger.

På de følgende sider gennemgås semesterplanerne for bachelorstudiets 6 semestre på IBBL - med ugeplaner, der giver et samlet overblik over aktiviteterne. Semesterplanerne er udviklet med baggrund i U-planerne, som er godkendt af Studienævnet.

Morten Meldgaard / Peter Henning Jørgensen / Mathilde Petri

2

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

3

U PLAN

1. SEMESTER PLAN

INDHOLDSBESKRIVELSE En række formøvelser gennemføres – forskellige materialer anvendes, forskellige regelsæt følges. Sammenhænge mellem form og rum undersøges ved anvendelse af analog rumlig skitsering i 2D såvel som 3D. Resultatet af undersøgelserne formidles ved hjælp af den konstruerede tegning. Atmosfærebegrebet introduceres – afprøves ved brug af Lyslaboratoriet. Der udleveres beskrivelser af personligheder som i forestillingen flytter ind i de skitserede rum. Der udføres undersøgelser af, hvordan rum betinger livsformer og hvordan livsførelsen udvikler arkitekturen. Viden om begreber, som knytter sig til bosætning, omsættes til et enkelt arkitektonisk forslag til en serie af rum. Der arbejdes såvel individuelt som i mindre arbejdsgrupper. Færdighederne i anvendelse af analoge og digitale modelværktøjer anvendes til at udvikle og formidle forslagene.

I semesterforløbets sidste fase sættes der et særligt fokus på landskab og natursyn. I større arbejdsgrupper udvikles et forslag til placering af bebyggelser i et landskab. Der arbejdes med såvel analoge som digitale modeller.

UGE 40

Med afsæt i de rum vi bærer med os i erindringen udveksles erfaringer gennem fortællinger i tegning og ord. Introduktion til IT-formidlingsværktøjer.

UGE 43 UGE 44 UGE 45

Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / intern

LYS Gennem hele ugen arbejdes der i lyslaboratoriet. Midt i ugen afholdes en farveworkshop - farveforsøgene afprøves i Lyslaboratoriet

UGE 46

FREMKALDELSE Fotooptagelserne fra Lyslaboratoriet viderebearbejdes ved anvendelse af Photoshop - nye rum og rumligheder fremkaldes

UGE 47

PROGRAM / BOSÆTNING Vi lader en person flytte ind og bebo rummene og lader beboerne flytte sammen i en bebyggelse efter særlige regler.

UGE 48

LYD I løbet af ugen afholdes en workshop hvor der introduceres til lydes rolle som rumdannende element.

UGE 49

KONSTRUKTION I løbet af ugen afholdes en workshop af en dags varighed med fokus på betonkonstruktioner

UGE 50

PLAN SNIT OG FACADE / PLANCHEFREMSTILLING Særlig vejledning i brugen af Illustrator - tegning af plan, snit og facade samt isometriske afbildninger

UGE 51

GENNEMGANG Særlig vejledning i brugen af InDesign / grafisk produktion med det mål at fremstille en planche til gennemgang i auditoriet

UGE 1

SKETCHUP Kursus i brugen af SketchUp - de modeller, der er udviklet i løbet af efteråret modelleres

LANDSKAB Parallelt med kurset i digital 3D-modellering gennemføres et kursus der introducerer til landskabskunst og naturforståelse

17,5

PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR

RUM Fra form til rum - øvelsen består i at se det rum, som formen bærer atmosfære begrebet introduceres - rummene stemmes

UGE 2

ECTS

FORM Fokus på udvikling af formsans.

Gennem øvelserne udvikles desuden en opmærksomhed på begrebet Vilkår.

LÆRINGSMÅL > Udvikling af rumlig tænkning i bygningens, i bebyggelsens og i landskabets skala. > Forståelse af sammenhængen mellem den abstrakte, teoretiske tænkning og

sansningen af det tredimensionale rum. > Kendskab til arkitektens og planlæggerens rolle som medbestemmende for

livsformers udvikling. > Kompetencer i håndteringen af enkle undersøgelser, programmer og forslag i

relation til livsformers socialt rumlige behov og betingelser. > Færdigheder i tegning, notat og skitseteknik samt digitale programmer til

layout og billedbehandling, udviklet på grundlag af det basiskendskab, der er

etableret i 6-ugersblokken. > Forståelse for tegning og model, i analog såvel som digital form – anvendt som

værktøjer til erkendelse, projektudvikling og til formidling. > Skriftlig formidling af et arkitektonisk forslag i et let forståeligt sprog. > Forståelse af, hvordan valg af arkitektfaglige værktøjer er bestemmende for

udviklingen af den arkitektoniske idé. > Grundlæggende forståelse for udvikling af, billedligt talt, eget arkiv og værktøjskasse. > Evner for samarbejde i såvel mindre grupper som i større komplekse netværk.

ERINDRINGSRUM

UGE 3

LANDSKAB

UGE 4

GENNEMGANG OG BEDØMMELSE

UGE 5

VINTERFERIE

KRAV TIL AFLEVERINGER Fase 1: Fase 2:

Fase 3: fase 4:

4

model mål 1:50 / lysstudier 2 A2 ark - uge 46 plan, snit og facade mål 1:100, isometrier, rumlige skitser, modeller 1:100 + 1:50 - uge 50 tekst - 4 A4 sider + redigerede illustrationer fra fase 3 - uge 1 sketchup-model + bearbejdede renderinger - uge 3

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

5

E 17 1.SEMESTER

BOSÆTNING Form og rum Dimensioner og proportioner Atmosfærer

Komposition, landsk ab og natursyn

1. SEMESTER Semesteransvarlig: Morten Meldgaard

Studier af form og rum, dimensioner og proportioner – atmosfærer. Undersøgelser af, hvordan rum betinger livsformer og hvordan livsførelsen udvikler arkitekturen.

Semesteropgaven er i princippet meget enkel – der skal udvikles et forslag til tre rum med tre forskellige karakterer efter et enkelt givet regelsæt. I grupper à fire studerende bringes forslagene sammen til en meningsfuld helhed. I semesterforløbets sidste fase sættes der et særligt fokus på komposition, landskab og natursyn.

Hele forløbet består af en række øvelser, der er sammensat i et forløb, hvor kompleksitetsgraden vokser, og hvor de basale værktøjer introduceres et efter et – de analoge, skitsen og modellen, og de digitale, de grafiske og de tredimensionale modelleringsværktøjer. I princippet meget enkelt, men omfattende nok til at udvikle en forståelse for arkitektfagets komplekse karakter.

6 ugersblokken: I 6-ugersblokken, som indleder bachelorstudiets første semester, gives den første grundlæggende tegneundervisning. Der undervises i, hvordan såvel den analoge som den digitale tegning kan anvendes ved såvel udviklingen som formidlingen af et projekt. Ved forelæsninger og i studiekredse udvikles den grundlæggende forståelse for begrebet bosætning, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken på IBBL.

6

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

7

FORM OG RUM Illustrationerne på opslaget viser arbejder fra hele efterårets øvelsesforløb - fra de indledende formøvelser til de sammenbragte modeller hvor grupper à 4 studerende udvikler en bebyggelsesplan i fællesskab. I løbet af semesteret tilegnes en grundlæggende beherskelse af de tegneredskaber som benyttes dagligt i de kommende studieår - de analoge såvel som de digitale. Modelfotografiet øverst og plantegningen nederst er resultater fra den del af øvelsen hvor fire studerende samarbejder. Helt grundlæggende begreber omkring livsførelse, bosætning og arkitektur diskuteres.

8

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

9

Nikolina Zeljic

Tilde Thorleifsson

WORKSHOP: LYSLABORATORIET / FREMKALDELSE I en hel uge arbejdes der med analoge modeller i skolens lyslaboratorier. Gennem forsøgene udvikles en forståelse for hvordan man med dagslyset kan forme og stemme rummene. I den næstfølgende uge benyttes optagelserne fra lyslaboratoriet i et eksperimenterende forløb hvor Photoshop benyttes til at fremkalde de rum som modellerne gemmer på.

10

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

11

12

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

13

Amalie Storli Pernille Christensen Josephine Langebæk Casper Henriksen

WORKSHOP: LANDSKAB Semesteret afsluttes med et tre uger langt kursus i løbet af januar, hvor der gives en grundlæggende forståelse for landskab, landskabskunst og naturforståelse. Alle holdets 50 studerende arbejder sammen på samme projekt, som endnu engang udvikles i såvel analoge som digitale modeller. På bordet i auditoriet en analog model i mål 1:500, der repræsenterer et landskab, 800 m bredt og 4,5 km langt - og på den fælles server modelleres det samme landskab i programmet SketchUp.

Lisa Minde / Michael C Anyanwu / Mads Vagn Jacobsen

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

15

F 18 2. SEMESTER

ORGANISATION Kropslig adfærd

Byers og landområders organisering

2. SEMESTER Semesteransvarlig: Nikoline Dyrup Carlsen

Studier af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger i forhold til rummets betingelser – studier af byers og landområders organiseringer med afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklingsscenarier.

Semesteropgavens titel er Den delte Bolig – en helårsbolig/fritidsbolig, eller en bolig, som deles af flere eller en bolig med flere funktioner.

Værktøjerne tegning og model benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret, men i et sammenhængende kontinuerligt forløb hvor projektforslaget fremkaldes gennem fortsat udvikling af egne regelsæt. Gennem diagrammets tematik introduceres der til at navigere mellem indhentet data, registrering, notationer, form og komposition. ,

6 ugersblokken:

I 6-ugersblokken, som indleder semesteret, studeres byens rum og byens organisering gennem registrering, tegning, opmåling og analyse. Gennem studierne af byens organisering udvikles der en grundlæggende forståelse for begrebet organisering, som videreudvikles i løbet af 12-ugersblokken.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS [KIP]

17

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE Organiseringen af kropslig adfærd, dagligdags rutiner og rituelle handlinger undersøges i forhold til rummets betingelser. I løbet af semesteret udvikles et forslag til arkitektonisk udsagn på en delt boform. Værktøjerne tegning og model benyttes i forskellige praksisser i løbet af hele semesteret. Gennem diagrammets tematik introduceres der til at navigere mellem indhentet data, registreringer, notationer og form og komposition. Teksten benyttes som selvstændig disciplin i projektudviklingen. Den tætte by/den delte bolig er semesterets særlige fokus, som undersøges bredt. Gennem øvelsen diskuteres byers og landområders organiseringer med afsæt i aktuelle problemstillinger og udviklingsscenarier. Temaer som den fleksible bolig, den adfærdsrelaterede arkitektur, det tilpasningsdygtige, det mangfoldige introduceres. Udvalgte bykvarterer registreres og analyseres ved anvendelse af de forslag, der er udviklet på tegnesalen. På ekskursioner til tilfældigt valgte landskaber undersøges ved tegning forskellige landskabstyper. På workshops sættes særligt fokus på udvikling af arbejdsmetoder.

2. SEMESTER PLAN UGE 11

UGE 12

Kendskab til og forståelse af arkitekturens rolle i udformningen og den rumlige organisering af det sociale livs processer og kontekst.

Kendskab til urbanitet, landskab og natur som begreb og som tilstand.

Forståelse for sammenhængene mellem ovenstående.

Færdigheder i fremstilling og formidling af enkle arkitektoniske objekter og rum i tegningsarterne projektion, aksonometri og perspektiv.

Kompetencer i håndteringen af enkle undersøgelser og forslag til formgivning og rumlig organisering af et begrænset arkitektonisk program.

Kompetencer i enkle analyser af et givet sted og dets kontekst – i alle betydninger: socialt, kulturelt, morfologisk, topografisk, klimatisk.

Etablering af en grundlæggende forståelse for udvikling af en for projektet egen grammatik samt udvikling af selvstændig arbejdsmetode.

ECTS 17,5

PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / Karakter efter 7-skalaen / EKSTERN

KROP OG RUM / TEGNING OG KONSTRUKTION Der arbejdes videre med produceret materiale som sættes op som serie, kategoriseres i en form som danner grundlaget for en kontinuerligt udviklende og konstant spørgende proces.

UGE 13

PÅSKEFERIE

UGE 14

VÆRKSTED: MODEL / KOMPONENT På værkstedet bygges en ’egenskabsmodel’, en rumlig knude.

Modellen skabes med inspiration, mere eller mindre direkte, fra tegningskonstruktionerne.

LÆRINGSMÅL > o > > >

>

>

>

KROP OG RUM / REGISTRERING OG REFLEKTION Relationen mellem krop og rum studeres med fokus på komposition, konstruktion og dimension.Der arbejdes registrerende, reflekterende og eksperimenterende med forskellige skitseringsteknikker.

UGE 15 - 17

DEN DELTE BOLIG / PROGRAM Programmeringsøvelse med studier af boformer og bostrukturer danner grundlaget for udvikling ef forslag til typologi for den delte bolig.

Adfærdsrelateret arkitektur, tilflytning til byer – tætte byer vs åbent land.

UGE 18

STEDSFORSTÅELSE Med det særlige blik som er udviklet gennem arbejdet med den delte bolig afsøges byen for mulige byggefelter.

UGE 19 - 21

DEN DELTE BOLIG I KONTEKST De kontekstuelle forhold og relationer møder de etablerede forestillinger om rumlige situationer. Nye rumlige forestillinger finder fortælling og form.

UGE 22

AUTOCAD

UGE 23

PROJEKTBEARBEJDNING

UGE 24

VÆRKSTED / FÆLLES MODELLER

I semesterets anden værkste

I semesterets anden værkstedsøvelse bygges udsnitsmodeller af projektforslaget. Arbejdet udvides til at omfatte gruppen og modellerne sammenstilles i nye kompositioner.

KRAV TIL AFLEVERINGER Modeller 1:10/1:500 . Grafisk repræsentation: Research materiale præsenteret i diagramform. Den delte bolig præsenteret i plan, snit, opstalt, rumlig fremstilling, digitale modeller, renderinger, m.m. Diagram af relation til bolig 1:5 (over døgnet, adfærdsrelateret design) og 1:500(boligens relation til byen/landets organisering) Tekst: 2 A4-sider.

dsøvelse bygges

UGE 25

GENNEMGANG / BEDØMMELSE / UDSTILLING I

UGE 26

STUDIEREJSE JAPAN Se side 72

18

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

19

EGENSKABER

Pernille Christensen

20

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

21

Nikolina Zeljic

22

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

23

Astrid Frischknecht Ansbjerg 24

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

25

Lisa Minde

26

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

27

Michael C Anyanwu

28

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

29

Stefan Nielsen

Thomas Esteves Lau 30

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Astrid Frischknecht Ansbjerg BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

31

E 17 3.SEMESTER

MATERIALER 1:1 kant, flade og åbning At føje til

3. SEMESTER Semesteransvarlig: Michael Cederfeld Studier af sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, sted og atmosfære.

I den første øvelse er det primære fokus materialet træ. Gennem den to uger lange øvelse, som er en 1:1 opgave, udvikles gennem en kropslig erfaring en grundlæggende forståelse for trædimensioner og for træets konstruktive egenskaber.

Stedet er afgørende for et forslags tilblivelse og muligheder. Semesterets næste øvelse handler om at sanse og fortolke et givent sted gennem opmåling, sanselige notationer og rumlige øvelser. Overgange, grænser, kanter og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Øvelsen er delt i to: i første uge arbejdes der uden kendskab til den anvendelse, som semesteropgaven beskriver - i den følgende uge udleveres byggeprogrammet som herefter bliver regulerende for stedsregistreringen.

Resultatet er udgangspunkt for den individuelle detailprogrammering af semesteropgaven, som består i et forslag til et mindre bygningsanlæg. I arbejdet med opgaven lægges vægt på at udvikle fysiske rammer efter meget en meget specifik funktionsbeskrivelse samtidigt med at der fastholdes det fokus på sanselig oplevelse og atmosfære som er grundlagt på studiets første studieår. I hele semesterforløbet vil der være særligt fokus på udvikling af forståelse for byggematerialets vilkår og muligheder.

Rumlig organisering, bevægelse, flow og funktioner knyttes til og medvirker i udviklingen af projektforslaget. Studier af lys og skygge som rumdannende og stemningsmættede virkemidler får særligt fokus.

6 ugersblokken: Et bygningsværk studeres med fokus på sammenhængen mellem den arkitektoniske ide og bygningens fysiske udformning. Udvalgte steder studeres og materialer gengives. Der arbejdes i aksonometrier samt i planog facadeudsnit 1:5 og 1:50. Forelæsninger og workshops.

32

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Tidlige konceptskitser A. Konstruktionen syr sig sig ind i det fastsatte. Konstruktionsplantegninger.

En lavere sekundær trækonstruktion bliver et udslag fra den regelmæssige bærende konstruktion.

Ved sine forskellige anslag indrammes mindre rumdannelser i et ellers stort og åbent halrum.

B. Konstruktion-strukturen er en procesfortælling. Konstruktionssnittegning.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

33

U PLAN

3. SEMESTER PLAN

INDHOLDSBESKRIVELSE

UGE 41

Studier af sammenhænge mellem arkitektonisk udtryk over tid med fokus på materialer, sted og atmosfære. Semestrets første øvelse handler om at forstå et givent sted gennem opmåling, analyse, indhentning af fakta, sanselige notationer og rumlige. Overgange, kanter, og sammenhæng med omverdenen afprøves og illustreres, og stemninger præciseres. Øvelsen er én ud af flere tilgange til, hvordan en skabende proces kan igangsættes. Resultatet er udgangspunkt for semesteropgavens programmering af et mindre bygningsanlæg med fokus på såvel funktionalitet som sanselig tilstedeværelse.

Et særligt materiale vælges ud og konstruktioner og egenskaber studeres. Rumlig organisation, flow og funktioner medvirker i udviklingen af projektforslaget. Lys og skygge som rumdannende og stemningsbærende virkemidler får særligt fokus.

I løbet af den to uger lange workshop studeres materialet træ. I ugen før efterårsferien udvikles et forslag til en installation i tegning og skalamodeller.

UGE 42

EFTERÅRSFERIE

UGE 43

MATERIALET II Workshoppen fortsættes - installationen bygges i 1:1 i området omkring instituttets bygning.

UGE 44

STEDET Registrering, analyse og fortolkning af et givent sted.

Studiet spænder ud mellem analyser af stedets tilblivelse og subjektive sansninger af stedets rumlige og stoflige karakter.

LÆRINGSMÅL > Viden om og forståelse for kontekstens indflydelse på et projekts tilblivelse. > Særligt fokus på forståelsen af sammenhængene mellem stedets store og lille skala. > Viden om og forståelse af bygningers statik, struktur og fysiske fremtræden. > Færdigheder i at gengive og formidle rums karakter med fokus på sanselig

tilstedeværelse og atmosfære. > Færdigheder i fremstilling og formidling af bygningsstrukturer, deres materialer

og konstruktion i tegning, model og diagram. > Kompetencer i håndtering, udvikling og formidling af rumlige forestillinger i

tegning, model, diagram og tekst. > Kompetencer i håndteringen og udviklingen af tektoniske undersøgelser,

programmer og forslag i relation til helheden af bygningsstrukturer. > I forhold til det arbejdsmetodiske lægges særlig vægt på evnen til at fastholde

overblikket over en længerevarende projektudviklingsproces.

MATERIALET I

UGE 45

STEDET + PROGRAM Det specificerede byggeprogram for semesterets øvelsesopgave udleveres og studiet af stedet fortsættes på grundlag af den nye viden om de særlige krav, som stilles til bygningsanlægget.

UGE 46

PROJEKTUDVIKLING Forslaget til bygningsanlægget udvikles. Rummenes karakter og funktioner afsøges i modelforsøg og tegning. Forelæsninger og workshop.

UGE 48-49

DETALJERING I denne fase fortsættes udviklingen af bygningen med en særlig opmærksomhed på den bygningsmæssige detalje.

UGE 50

MODELARBEJDE / GENNEMGANGE I sidste arbejdsuge før juleferien tegnes forslaget i planer, snit og facader og der bygges analoge modeller i forskellige skalaforhold.

ECTS

UGE 1 - 2

17,5

LYS OG MATERIALER I DEN DIGITALE MODEL Kursus i visualiserieng ved anvendelse af IT-værktøjet 3D StudioMax. Forslag gengives og udvikles i løbet af kurset.

PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / intern censur

KRAV TIL AFLEVERINGER

UGE 3

Modeller 1:500 og 1:50 Planer, snit of opstalter i 1:500 og 1:50, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger og materialegengivelser.

PROJEKTREVISION Forslagene revideres på grundlag af den nye viden, som er udviklet i løbet af kurset.

UGE 4

GENNEMGANG OG BEDØMMELSER Forslagene præsenteres ved en fælles gennemgang før den individuelle bedømmelse.

UGE 5 34

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

VINTERFERIE BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

35

Rebekka Pettersen

36

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

37

Thomas Mellergaard

38

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

39

Johannes Bonde

40

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

41

F 18 4.SEMESTER

ÆSTETIK Bebyggelsesplan Boformer Utopi

4. SEMESTER

Semesteransvarlig: Knud Kappel

Studier af emnerne strategi, planlægning og bosætning - og dermed udvekslingen mellem forskellige skalabetragtninger for det levede liv.

I det fjerde semester ‘Æstetik’ undersøger vi, gennem en bosætningsopgave, skalabegrebet som æstetiske forhold mellem krop og verden. Mere detalteret beskrevet består semesteropgaven i at udvikle et forslag til en bebyggelsesplan med et overskueligt antal boenheder (50-100) i en konkret kontekst tæt på skolen, som gør det muligt at foretage grundige undersøgelser af stedet, ikke kun i starten, men også i løbet af processen. Forslaget udvikles fra helhed til detalje. Der gives forslag til mindst én boligenhed og der studeres og udvikles i alla skalaer.

Under det fælles tema ‘Mellem Jeg og Vi’, overvejer vi forskellige forhold mellem det offentlige og det private. I løbet af hele semesteret arbejdes med tekster der introducerer til teorier og anskuelses-former, som kan medvirke til at etablere et fælles reflektions-rum for arbejdet med de forskellige skalatrin. Onsdage er aftat til teori, hvor der i studiekredse arbejdes med såvel de tekster, der knytter sig til semesteropgaven som de tekster, der knytter sig til fællesundervisning i arkitekturteori og arkitekturhistorie (Onsdagsrækken). Projektforløbets skalaskift ledsages herudover af forelæsninger og ekskursion, hvor vi vil undersøge specifikke eksempler fra arkitekturens praksis.

6 ugersblokken: En gennemgående opgave som afsluttes med aflevering af en digitalt

produceret publikation. Enkeltkurser, forelæsninger, workshops etc.

Med udgangspunkt i den klassiske vestlige æstetik, fokuserer kurset på skønhedsbegrebets relativering og udviklingen af æstetikker og æstetiske virkemidler knyttet til fx særlige epoker og kulturelle strømninger, herunder såkaldt normative æstetikker.

42

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

43

U PLAN INDHOLDSBESKRIVELSE Det fælles tema for semesteret er Bebyggelsesplanen og Boformer og den æstetiske fordring etableret som kropslige erfaringer af den oplevede verden.

Gennem studie af stedlige kvaliteter, eksisterende boformer og typiske såvel som utopiske eksempler på disse, udarbejdes en programmatisk hensigt der, ud over stedslige anskuelser, indeholder æstetiske overvejelser om beboelse som skalabestemt kunstform, med udgangspunkt i møder mellem kroppens skala og andre relevante skalaer.

Gennem skriveøvelser videreudvikles skriften som disciplin, udtryksform og værk.

Tekstøvelser ledsages af repræsentationer som objekt, billede eller tegning.

Tekstens stof står således altid i forhold til rummets og stedets stof. Studierne sammenfattes i et forslag (værk) til en bebyggelsesplan for et boligområde i en kompleks urban kontekst. Der redegøres for bebyggelsens relationer til konteksten, for relationerne mellem bebyggelsesplanens elementer og for udvalgte elementers (boligers) organisering. På workshops sættes særligt fokus på udvikling af arbejdsmetoder.

4. SEMESTER PLAN UGE 11

Gennem en undersøgelse af egen bolig gennem kameraet, afdækkes boligens karakter, brug og rum. Der fokuseres på private sfærer og mødet mellem mennesker og kontekst. Med afsæt i det private velkendte, formuleres drømme om det at bo, samt hvordan det private og offentlige mødes.

UGE 12-14

UGE 15

HVERDAGENS POETIK Gennem studier af forskellige personlige tidsligheder og ritualer i mødet med byens, udfoldes en æstetisk tilgang til og blik på hverdagens fantastiske begivenheder.

UGE 16

STEDETS POETISKE POTENTIALER På felttur til et udvalgt sted, afdækkes stedets potentialer. Der anvendes forskellige teknikker til notationer om stedet. Stedet vil udgøre en fælles geografisk samme for resten af semestret.

Materialet samles i en fælles kortbog.

UGE 17

DET TÆTTE OG DET ÅBNE Gennem modelstudier undersøges forholdet mellem kultur og natur og hvordan forskellige tætheder i det bebyggede og ubebyggede genererer forskellige kvaliteter, steder og begivenheder.

UGE 18

PROGRAMSKRIVNING Gennem en sammenfatning af forudgående studier, formuleres et personligt program. Med afsæt i overskriften “Mellem Jeg og Vi” beskrives en særlig personlig tilgang til boligen, byen og mødet mellem forskellige kulturer.

Programmet illustreres og udvikles i et fælles format. Programmet vil danne afsæt for den endelige aflevering.

UGE 19 - 24 ECTS

BEBYGGELSESPLAN - PROJEKTUDVIKLING / FREMSTILLING Semesterprojektet udvikles ved tegnebordene og i kritikergrupper, hvor fokus er på materialets skalamæssige repræsentationer samt formidling af projektets særlige æstetiske blik. I uge 20 afholdes kursus i IT-autocad. I uge 22 afholdes kursus i IT-visualisering, hvor der arbejdes med konkrete nedslag i projektet.

17,5

PRØVEFORM / BEDØMMELSE / CENSUR Mundtlig prøve på 20 minutter / karakter efter 7-skalaen / ekstern

KRAV TIL AFLEVERINGER Modeller 1:50, 1:200 Planer, snit og opstalter, rumlige skitser, digitale modeller, renderinger.

Tekst: 10 A4-sider: idéskitse/program/procesredegørelse/projektformidling/ analytisk essay

RHEINO / ITERATION / HVERDAGEN POETIK Gennem studier af en eksisterende bolig, bruger vi Rhino som værktøj til at manipulere boligens geometrier i nye modeller, der undersøger og fremkalder kvaliteter. Vi læser udsagn om boligen og formulerer et personligt illustreret manifest. I uge 12 afholdes kursus i IT-Rhino.

LÆRINGSMÅL > Viden om og forståelse af æstetiske paradigmers betydning og

udvikling i arkitekturens historie, teori og praksis udvikles med et særligt

fokus på forståelsen af sammenhængene mellem den store og den lille

skala – fra byens og landskabets rum til boligens. > Viden om det æstetiske og sansemæssige som udgangspunkt for erkendelse. > Der lægges særlig vægt på aktuelle diskussioner omkring udvikling af

forståelse af sammenhængen mellem begreberne natur og kultur. > Færdigheder i analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys

samt analog og digital 3D modulering. > Kompetencer i håndteringen af æstetiske undersøgelser, programmer

og forslag i relation til arkitektonisk værkproduktion. I forhold til det

arbejdsmetodiske lægges særlig vægt på evnen til at kunne være i flere

læringsrum på samme tid. > Endvidere at udvikle en forståelse for sin arbejdsmetode.

BILLEDDAGBOG & UTOPI

UGE 25

GENNEMGANGE / BEDØMMELSE / UDSTILLING

UGE 26

STUDIEREJSE JAPAN Se side 72

44

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

45

Anna Wahlén Kristin Stokland

46

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

47

Signe Clevin Sibina Ross

48

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

49

Olivia Thomsen Nina Christine Hansen Benjamin Mosgaard

50

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

51

TREDIE STUDIEÅR Siden revideringen af studieordningen i 2014 har det været muligt at tage i praktik eller på udveksling på tredje studieår i enten 5. eller 6. semester. For de studerende, der påbegynder uddannelsen september 2017 vil praktik i 6. semester være obligatorisk. På IBBL har flertallet af de studerende valgt at benytte muligheden for i praktik i 6. semester og i det kommende studieår har alle valgt at lave bachelorprojekt i efterårssemesteret og efterfølgende tage i praktik i forårssemesteret. Det vil fremover fortsat være muligt at tage på udveksling i 6. semester. På de følgende sider beskrives de to semestre.

I 5. semester gennemføres begge blokke i instituttets regi.

Laura Julie Brage

52

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

53

U PLAN

5. SEMESTER/1 PLAN Semesteransvarlig: Knud Kappel

INDHOLDSBESKRIVELSE Under overskrifterne: registrering af byen / mapping af byen / byens struktur / byens rum / byens vision / byens bebyggelsesplan - arbejdes der med byen i et bredt introducerende forløb. Der arbejdes konkret og abstrakt med byen gennem pendling mellem skalaer fra 1:1 til 1:10.000. Byen analyseres og studeres gennem undersøgende nedslag og skitserende forslagsstillelse. Der introduceres til historiske og aktuelle urbane udviklingsstrategier. Der udvikles nye overordnede visioner for en kommende transformation af byen samt lokale visioner for den/de optimale by- og bylandskabelige rum, bolig- og arbejdssituation. Visionerne omsættes til konkrete realistiske såvel som utopiske forslag til en helhedsplan for et byudviklingsområde. Undersøgelser, analyser, visioner og forslag udvikles aktivt og selvstændigt i skiftende komplekse netværker.

Gennem hele forløbet inddrages, på skift, repræsentanter fra instituttets, meget forskellige, faglige positioner.

6 UGER - URBANITET Overskriften for blokken er URBANITET, og i løbet af de 6 uger gives der, i et meget intenst forløb, en bred introduktion til arbejdet med byen i alle skalaer. Der arbejdes med regionsplanens store skala, hvor der er fokus på infrastrukturelle og demografiske problemstillinger - på udvikling af den bæredygtige by - og der arbejdes med den lille/nære skala hvor der udvikles en forståelse for byrummets skala og materialitet. Der arbejdes indenfor en fast geografisk ramme gennem alle 6 uger. I studieåret 17/18 er det Kulbane-kvarteret i Valby, der danner ramme. I løbet af de 6 uger udvikles et bredt kendskab til byens komplekse processer på flere niveauer hvor en pendling mellem forskellige skalaer kvalificerer et arkitektonisk udsagn.

UGE 36

Forløbet starter med en række feltstudier, hvor der anvendes forskellige registreringsmetoder - i spændet fra den præcise, objektive og opmålende registrering over den mere subjektive sansning, og oplevelse afkodes byområdets kvarterer, steder og elementer. Forståelsen for det særlige og det generelle og evnen til at formidle begge tydeliggøres.

LÆRINGSMÅL >

> > > >

>

>

>

Viden om byens elementer og rumtyper – deres betydning, dimensionering, materialer, udtryk og atmosfære.

Viden om byens strukturer.

Viden om konsekvensen af forskellige tætheder.

Færdigheder i valg af strukturformer.

Færdigheder i fortolkning og konkretisering af abstrakte byrepræsentationer og opstilling af programmer for den sansede by.

Metodiske erfaringer og færdigheder mht. oversættelse af koncept og vision til et konkret sted og en konkret kontekst.

Kompetence i selvstændig, aktiv og professionel deltagelse i fagligt og tværfagligt samarbejde.

Kompetencer for identificering af egne læringsbehov samt strukturering af egen læring i forskellige miljøer.

REGISTRERING

UGE 37

MAPPING Her afdækkes nye lag og sammenhænge i byområdet. Gennem studier af kortmateriale, luftfoto og udtræk af temakort som supplement til feltstudier opbygges et kendskab til de større overordnede sammenhænge koblet til mere lokale tilstande.

Materialet giver et samlet overblik over kendte og nye betydninger i byområdet.

UGE 38

STRUKTUR Gennem studier af eksisterende bystrukturer og samplinger heraf skabes grundlag for ideudvikling. Der opstår nye verdener og det velkendte opleves på ny. Strukturerne omsættes til 3D modeller hvor der tages stilling til skala, tæthed, volumen i en pendling mellem et smukt grafisk udsagn, en abstraktion og en konkret forståelse. Forløbet rejser en række spørgsmål til, hvordan en stuktur kan tolkes.

UGE 39

BYENS RUM Med afsæt i en eller flere strukturer med et særligt rumligt potentiale, undersøges de forskellige typer af rum gennem en udmåling, indramning og programmering med fokus på hverdagsrum, trafikrum, mødesteder og formelle/uformelle rum. Rummets/ rummenes karakter/er og gestaltning studeres og fremkaldes gennem en involvering.

ECTS

UGE 40

PRØVEFORM Aktiv deltagelse

BEDØMMELSE Bestået / ikke-bestået

KRAV TIL AFLEVERINGER Rumlige illustrationer – analoge skitser og renderinger. Skalamodeller.

54

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BYENS PLAN Der introduceres til byplanlægningsværktøjer - visions, helheds- og lokalplaner.

Med afsæt i en fælles forståelse for byområdet udvikles en (ny) vision der peger udviklingen i en særlig retning. Visionen konkretiseree gennem en række arkitektoniske medier og formidles indenfor et idékonkurrenceformat. Materiale vurderes og gennemgås af et panel og der debatteres virkemidler og greb med henblik på formidling uden tilstedeværelse.

10

UGE 41

BEBYGGELSESPLAN Med beggrund i forrige uges workshop arbejdes på en fælles bebyggelsesplan for et givent område. Planen konkretiserer en overordnet vision og skaber et fælles udgangspunkt for hvordan hverdagsrum, mødesteder, boliger og arbejdspladser mv. indpasses i en kendt kontekst med et visionært udgangspunkt og potentiale til at sætte en udvikling i gang.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

55

Uge 1

URBANITET Illustrationerne er hentet fra tidligere års studier og viser resultaterne fra kursets uge 2, mapping. Østamager danne den fysiske ramme for opgaven dette år og opslagene viser planer over området set gennem forskellige filtre.

56

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

57

5. SEMESTER/2 PLAN Semesteransvarlig: Knud Kappel

BACHELORPROJEKT

AGGER

MAPUTO

Overskriften til opgaveformuleringen for bacheloropgaven har i de seneste tre år været den samme - et hus til kropskultur i bymæssig kontekst. Oftest har der været givet en konkret fysisk ramme, men opgaven har været formuleret strategisk - som en del af besvarelsen har hver enkelt studerende skullet foretage sin egen detailprogrammering. Forrige studieår blev rammerne, de fysiske såvel som de programmatiske, udvidet. For første gang gav vi mulighed for at arbejde med opgaven udenfor de kendte rammer. Alternativet til Københavns Nordvestkvartér var et slumkvartér i Maputo hvor problemkomplekset var så anderledes, at de opstillede programmatiske rammer måtte udvides.

I efterårssemesteret kan de studerende vælge mellem tre sites: Agger i Sydthy, Honjima, som er en ø i det japanske indhav og en forstad, Bairroen i Maputo, hovedstaden i Mozambique.

Omend meget forskellige har de tre områder fælles træk. I alle tre områder finder vi en spredt bebyggelse i én etage. Tæthederne er forskellige, antallet af beboere er forskellige, men det, man betragter som de væsentligste problemstillinger er endog meget forskellige. I løbet af semesteret vil der blive holdt gennemgang hvor der udveksles erfaringer fra de tre områder.

Bachelorprojektet sammenfatter to og et havlt års læring. Læringsmålene er ens for alle institutter, men toningen er forskellig. På IBBL skriver vi, at der gennem arbejdet med bacheloropgaven udvikles den særlige arkitektfaglige kompetencerne: at forstå en kompleks problemstilling, sammenfatte forståelsen i et program, opstille en arkitektonisk strategi og grammatik, der udvikle et arkitektonisk forslag og formidle det i tegning, model og tekst.

HONJIMA 58

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

Ved besvarelsen af den afsluttende opgave gives den studerende således mulighed for at markere sit faglige ståsted.

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

59

BYSTUDIER Som en del af arbejdet med bacheloropgaven registreres de bymæssige kontekster, der arbejdes i. Byernes strukturer registeres gennem opmålinger, byens liv gennem iagttagelser og interviews. I mindre grupper opmåles private boliger. I løbet af de tre ugers feltarbejde udvikles der en forståelse for den livsførelse som praktiseres på stedet og hermed, grundlaget for programmeringen af den bygning, der skal udvikles hjemme på tegnesalen.

De viste illutrationer på opslaget er fra forrige års bystudier i Maputo og på de førlgende tre opslag vises illustrationer fra tre bachelorprojekter samme sted. På opslaget side 6869 vises illustrationer fra et bachelorprojekt i Københavns Nordvestkvartér.

60

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

61

Lauge Floris Larsen

24

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

63

Amalie Holm Pedersen

64

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

65

Trine Sørensen

66

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

67

axonometri 1:500

Laura Julie Brage

optegning af tandhjul og møtrikker / undersøgelse af form og mekanikker

første plan 1:500 / definering af byggebrikker

PROCES

68

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

PLAN

PLAN

1:500 1:500 I PRAKSIS BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING

69

F 18 6.SEMESTER

PRAKTIK

F 18 6. SE

For de studerende, der påbegynder studiet 2017 bliver praktik i 6. semester obligatorisk. Som forberedelse til den nye ordning gennemføres der på IBBL pilotprojekter på den nye praksis som herefter følges. Som en del af praktiksemesteret gives der teoretisk undervisning hvor der etableres viden om arkitektfagets praksisformer. I løbet af semesteret arbejdes der med en case, som findes på praktikstedet og arbejdet afsluttes med skrivning af praktikopgaven.

I løbet af de kommende studieår vil der blive udviklet tættere samarbejde med praktikstederne.

Målet med øvelsen er helt grundlæggende at sikre, at de studerende efter endt uddannelse kommer hurtigt i arbejde, og på det rigtige arbejdssted. Gennem praktikopholdet og en arbejdsperiode i studiepausen kvalificeres valget af kandidatstudie og der etableres et netværk, som giver de bedste muligheder for at komme i gang med en professionel karriere efter endt uddannelse.

I løbet af efterårssemesteret afholdes der informationsmøder hvor der gives mulighed for at orienteres sig i arbejdsmarkedet generelt og hvor de praktiksteder, som er særligt knyttede til IBBL præsenterer sig. Første informations afholdes i starten af oktober, andet møde i januar 2018.

70

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

71

STUDIEREJSEN JUNI 2018 Studierejsen foråret 2018 går til Japan sådan som det har været tilfældet hvert andet år siden 2010. En af grundene til, at studieturen er blevet en tilbagevendende begivenhed skyldes den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi, som siden 2011 har været tilknyttet Kunstakademiets Arkitektskolen som adjungeret professor. Baggrunden for udnævnelsen var, at Sambuichi havde vist nye veje for, hvordan begrebet bæredygtig arkitektur skal forstås og udvikles. På studierejserne har en workshop under Sambuichis ledelse været fast programpunkt - således også i 2018.

På studierejsen ses og studeres såvel klassisk som ny japansk arkitektur.

72

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

73

UNDERVISERE Morten Meldgaard, programansvarlig Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole 1997 Filminstruktør, Den Danske filmskole, 2003, Ph.d., KADK, 2009 Ansat på KADK som Lektor. Arbejde som filminstruktør på Barok film, Nordisk. Forskningsleder på Den Danske Filmskole.

Underviser på KADK siden 2009 Mathilde Petri Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, 1985 Lektor, Selvstændig praksis Postgraduate grad i History og Theory, Architectural Association, London, AA.Grad.dipl. 1988-89. Medansvarlig KIP, BA IBBL samt forskning, Underviser på KADK siden 1990

Nikoline Dyrup Carlsten Arkitekt, KADK i 2006, Studieadjunkt, semesteransvarlig 2. semester Selvstændig praksis Spacon & X, Medstifter af ANARK Tidligere Praksis: Henning Larsens Tegnestue, Johnny Svendborg Architects Underviser på KADK siden 2006.

Michael Cederfeld de Simonsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 1988 Studielektor, semesteransvarkig 3. semester Ansat hos Rambøll.

Tidligere erfaring b.la C.F Møller, Domus, Gottlieb & Paludan.

Underviser på KADK siden 1992 Anne Mette Frandsen Arkitekt, Kunstakademiets Arkitektskole, København, 2006 Studielektor, semesteransvarlig 4. semester. Egen kunstnerisk praksis.

Praktisk erfaring fra Domus arkitekter 2006-2012, en lang række tværfaglige samarbejder, samt gæsteunderviser på andre kunstskoler, tilknyttet 6 ugers blokkene æstetik og materialer på KA. - orlov i studieåret 17/18 Knud Kappel Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole 2001 Studielektor, semesteransvarlig 5. semester + 4. semester i studieåret 17/18 Selvstændig praksis. Tidligere praksis: Tegnestuen Vandkunsten, Gottlieb Paludan Architects og Juul Frost Arkitekter.

Underviser på KADK siden 2010

Staben af faste undervisere på IBBL`s bachelorprogram tæller ca 25 medarbejdere hvoraf de fleste har deres faglige baggrund i praksis. Der er ved sammensætningen af vejlederne på hver enkelt årgang lagt vægt på at forskellige faglige positioner mødes samtidigt med, at de specialer, som knytter sig til semestrene, er til stede. Der er organiseret efter et matrixprincip.

Hver enkelt semester ledes af en semesteransvarlig, som skriver opgaverne og lægger semesterplanen. Til hver årgang er knyttet at antal lærerne, som følger gruppen fra første til tredie studieår.

Peter Henning Jørgensen Arkitekt, Kunstakademiets arkitektskole, 1980 Studielektor, Semesteransvarlig 6. semester Tidligere egen praksis JJW arkitekter, Tidligere praksis: J.O. von Sprechelsens tegnestue. Henning Larsens tegnestue Underviser på KADK siden 1999

74

KADK · INSTITUT FOR BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB [IBBL]

BACHELOR: KOMPLEKSITETSHÅNDTERING I PRAKSIS

75