KADK - Kandidater og viden, der former fremtiden

Kandidater og viden, der former fremtiden Arkitektur, Design & Konservering KADK 2014

3

indhold Velkommen til KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

Vi fortæller her om KADK’s nye struktur efter fusionen af Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen: om vores syv nye institutter – og om de i alt 33 bachelor- og kandidatprogrammer, der udspringer af KADK’s særlige tilgang og DNA: Videnskab, Praksis og Kunst.

Vores historie strækker sig tilbage til 1754 – og langt ind i fremtiden.

Vi uddanner morgendagens arkitekter, designere og konservatorer og er med til at udforme fremtidens liv, hverdag og identitet. Fra konkrete bygninger og byrum, møbler og digitale platforme til rammer for vores adfærd, kultur og velfærdssamfund.

Vi arbejder med forskning og udvikling, der kan omsættes i praksis og produktion.

Velkommen til nye studerende, samarbejdspartnere og brugere.

Lene Dammand Lund, rektor

Kandidater og viden, der former fremtiden

5

Fakta om KADK

6

KADK-studerende fortæller

8

Interview med rektor

11

KADK's struktur

12

De kreative erhverv er jobskabere

14

Institut for Bygningskunst og Teknologi

16

Institut for Visuelt Design

20

Institut for Konservering

24

Tidligere KADK-studerende fortæller

28

Institut for Bygningskunst, By og Landskab

30

Institut for Produktdesign

34

Institut for Bygningskunst og Design

40

Institut for Bygningskunst og Kultur

44

Foto DSB: rené strandbygaard | Tak til ANNE LUND, GRY FAGER, SARAH LINDKVIST, ANITA JOHANSEN, KVISTGÅRDHUSENE og ANders højmose

Du møder KADK hele døgnet. Fra koppen du holder i hånden om morgenen, over dine børns institution, til indretningen af dit kontorlandskab. På farten, på arbejdet, på museet, i fritiden – fysisk og online. Det er KADK’s kandidater, der former dit hjem, din by, din kulturhistorie, rammerne for din velfærd og de nye måder hvorpå teknologien spiller ind i dit liv.

5

Kandidater og viden, der former fremtiden KADK uddanner fremtidens arkitekter, designere og konservatorer.

Vi underviser med afsæt i forskning – og med hænderne helt nede i materialerne. I tegninger og tekstiler, beton og bits. Samtidig arbejder vi ud fra en unik kunstnerisk og kulturel dimension. Vores grund-DNA

består af videnskab, praksis og kunst. Og arbejdet sker i laboratorier, på værksteder, ved tegneborde, i marken og i alle skærmformater.

Arkitekter, designere og konservatorer former dit liv. De former de bydele, bygninger og byrum, du færdes i, de ting du bruger og tager på, din kommunikation og din underholdning. De medvirker til at forme din forståelse af fortiden og dine visioner om fremtiden. De får dine værdier til at hænge sammen med dine handlinger og oplevelser.

Hvert år uddanner vi 250 nye kandidater inden for arkitektur, design og konservering. Vores mange specialer dækker tilsammen de fysiske rammer og objekter i det liv, du lever. Dit liv er en helhed, derfor arbejder vi også sammen på tværs af specialer. Og uddannelser.

6

vidste du at ... ... dimittender fra Konservatorskolen i gennemsnit fik 10,3 i afgangskarakter i 2013 ... modedesigner Anne Sofie Madsen, som bl.a. har arbejdet for Dior, er uddannet fra Designskolen i 2009 ... Arkitektskolen i 2013 blev kåret som Europas næstbedste arkitektskole på GraduateArchitecture.com - kun overgået af Architectural Association i London ... Arne Jacobsen er uddannet på Arkitektskolen, Hans Wegner på Designskolen, og Børge Mogensen gik på begge skoler ... det var konservatorer, der i 2011 reddede Jellingstenene efter et graffitiangreb ... Designskolen i 2010 kom på det verdenskendte livsstilsmagasin Monocles top 5 over fremtidens designskoler ... KADK i 2013 havde 2989 ansøgere til 387 pladser på bacheloruddannelserne i arkitektur, design og konservering ... i 2013 var 59 studerende på KADK i gang med en ph.d. ... en stor del af KADK's undervisere kommer direkte fra erhvervslivet og praksis. Fx har Arkitektskolen ca. 120 og Designskolen ca. 80 deltidsundervisere, der hvert semester underviser i kortere eller længere forløb, mens de arbejder i praksis og erhvervslivet ved siden af

7

Danmarks Designskole grundlægges

2010

Danmarks Designskole fusionerer med Glas- og Keramikskolen på Bornholm

2011. Designskolen flytter sit københavnske campus fra Østerbro ud på Holmen

FLYTTER

2012

2011

fivu 2011. KADK overgår fra Kulturministeriet til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser (FIVU)

Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen fusionerer til ’Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering’ (KADK) Arkitektskolen og KADK’s første Designskolen bestyrelse præsenterer for udpeges af første gang Kulturministeriet en fælles afgangsudstilling på Holmen

2012. KADK får fælles rektor og senere på året et fælles strategisk ledelsesteam

7

2013. KADK får ny faglig ledelse institutledere med og bestyrelsen vedtager en fælles vision og strategi for KADK KADK indfører ny faglig struktur med 7 nye institutter og 33 nye programmer: 12 bachelorprogrammer og 21 kandidatprogrammer

2014

fælles rektor

1973

Kunstakademiets Konservatorskole grundlægges

2011

Arkitektskolen begynder udflytning fra Kongens Nytorv til Holmen

1996

1875

1754

Det Kongelige Danske Kunstakademi, herunder Arkitektskolen, grundlægges

8

Vi er KADK - de studerende fortæller KADK uddanner fremtidens arkitekter, designere og konservatorer. Hør om deres personlige grunde til at søge ind på KADK – og om deres bedste oplevelser på studiet og drømme om fremtiden.

Astrid Tolnov Larsen, Studerende på Designskolen

”Et installationskursus på Kunsthøjskolen i Holbæk fik åbnet mine øjne for glæden ved at bygge og skabe form med historiefortællende egenskaber.

Under mit ophold på højskolen besluttede jeg mig for at søge ind på Danmarks Designskole, nu Kunstakademiets Designskole, og pludselig skulle jeg starte på den skole, jeg i dag ikke ville være foruden.

Det bedste ved at gå på KADK er, at jeg har mulighed for at arbejde med hænderne, arbejde kreativt og få lov at eksperimentere både med form og materialer. Skolen har fantastiske værksteder, hvor vi kan få lov til at realisere vores mange forskellige projekter, og undervisere og værkstedsledere står altid parat til at vejlede.

Jeg har brugt meget tid på at eksperimentere og få kendskab til mit fag. Jeg håber, at jeg kan komme til at leve af at udforme egne funktionsdygtige møbler, men også udforme møbler, der trækker over i en kunstnerisk og mere eksperimenterende verden.”

9 Louise Lodal Askekilde, Studerende på Designskolen ”Jeg har altid tænkt: "Hvad laver jeg, når jeg er mest lykkelig?", til at finde ud af hvilken karrierevej jeg skulle gå. Det var som barn at fordybe mig i en kreativ verden, hvor jeg bl.a. brugte mange timer på at tegne og lære at layoute alt fra skoleopgaver til fødselsdagsinvitationer etc. på min fars computer. Selvom optagelsesforløbet til Designskolen virkede intimiderende, var det en spændende og fed udfordring.

Det bedste ved at studere på KADK er, at man kommer hinanden nær.

Der er en dejlig uformel stemning mellem lærere og studerende. Hvis du tager imod alle de tilbud og muligheder, der byder sig, så kommer du langt. Man lærer meget om sig selv og udvikler sig mentalt. Måske fordi der netop ikke findes en facitliste her. Jeg vil bruge min uddannelse til at blive grafisk designer. En designer, der kan skabe stærke og innovative koncepter, og ændre synet på klassisk grafisk design.”

Birk Daugaard, Studerende på Arkitektskolen

”Jeg har altid været interesseret i at formgive og ville oprindeligt søge ind på møbellinjen. Jeg endte i stedet med at beskæftige mig med større skala.

Jeg synes, at det er fedt at have en fast plads på skolen omgivet af andre studerende, også internationale. Det skaber et åbent og inspirerende arbejdsmiljø, hvor man kan samarbejde og sparre med sine medstuderende. Man er i øjenhøjde og bliver derfor hinandens bedste undervisere. Skolens forskellige afdelinger gør, at vi alle sammen kommer ud med forskellige tilgange til arkitekturen. Fælles for alle er dog, at vi lærer at løse problemer på en kreativ måde, hvilket åbner op for adskillige muligheder i forhold til jobs efterfølgende. Jeg er ret sikker på, at jeg efter min afgang skal arbejde på en tegnestue – et sted med en masse ambitioner og dynamik.”

Between architecture and poetrY Maria Sølvtofte, afgangsprojekt, 2013

11

interview med REKTOR

Lene Dammand Lund

1. Hvad er det særlige ved det nye, samlede KADK? Det nye KADK er en fusion af Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen. Vi er fælles om både at arbejde med videnskab, kunst og praksis. Vi samarbejder på tværs og tilstræber alle det højeste, internationale niveau. Det nye KADK uddanner kandidater, som sammen former den danske velfærdsmodel. Vi arbejder med at skabe en tæt forbindelse mellem de værdier, samfundet bygger på, og dets fysiske miljøer og genstande. Alt det, der omgiver os. Det kommer for eksempel til udtryk i åbne, funktionsblandende bymiljøer, hvor velbevarede historiske spor blander sig med nutidige byrum for alle. Eller i skoler, der udstråler respekt for børnene og skaber optimale rammer for de nyeste principper for undervisning.

2. Hvad kendetegner de studerende på KADK? Studerende hos os er nysgerrige, modige og ambitiøse. De vil lære nyt, skabe nyt og tænke nyt.

De vil udforske fortiden og nutiden for at forme fremtiden. De har en bred samfundsinteresse og de er løsningsorienterede. De har ingen berøringsangst og de er ufatteligt sejlivede, når det handler om at få gennemført deres ideer.

3. Hvilken rolle spiller KADK for dansk kunst og kultur?

Vi er den største kunstneriske uddannelse i Danmark – og skal derfor også bære et ansvar som kulturinstitution. Vi har et ansvar for at holde fast i homo generosus, det generøse menneske, som gennem det, man giver, skaber værdi både til fællesskabet og til sig selv.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med KADK? Det kunne være et døgn i Danmark – fordi arkitekter, designere og konservatorer er med til at skabe og definere de rammer, vi lever i. Både de konkrete byer, bygninger, rum og de genstande, vi bruger og omgiver os med. Men også viden, signalværdi og adfærd. Vi møder de resultater, KADK er med til at skabe, allerede fra morgenen i vores køkken, når vi tager tøj på og går på arbejde, alle steder i det private og offentlige erhvervsliv - og når vi holder fri - eller deltager i den offentlige debat om vores samfund. KADK er alle steder. Som i et døgn i Danmark.

12

, KADK s struktur

A Arkitektur, Rum og Tid Landskabskunst Urbanism and Societal Change

KA: Kunst og Arkitektur KA: Kulturarv,

Transformation og Restaurering KA: Politisk Arkitektur: Kritisk Bæredygtighed

KA: Tværfagligt kandidatprogram

VISIUELT DESIGN

BA: Oplevelses- og Interaktiondesign BA: Visuel Kommunikation

PRODUKTDESIGN

BYGNINGSKUNST OG TEKNOLOGI

BA: Grafisk linje BA: Kulturhistorisk linje BA: Kunstlinjen BA: Monumentalkunst BA: Naturhistorisk linje

D

BA: Arkitekturens Anatomi

og Fabrikation KA: Bosætning, Økologi og Tektonik KA: CITA studio: Computation in Architecture KA: Architecture and

Extreme Environments

KA: Bygningskunst

og Rum KA: Arkitektonisk Belysningsdesign KA: Møbeldesign KA: Tekstildesign

KONSERVERING

KA: KA: KA:

K

BA: Bygningskunst og Design - Helhed og del BA: Møbeldesign BA: Rumdesign BA: Tekstildesign

BA: Kompleksitets håndtering i Praksis

BA: Finder Sted - Taking

Place BYGNINGSKUNST OG KULTUR

AD BYGNINGSKUNST OG DESIGN

BYGNINGSKUNST, BY OG LANDSKAB

NYE INSTITUTTER OG PROGRAMMER

KA: KA: KA: KA:

Game Art, Design and Development Production Design Skrift og Wayfinding Visuel Kultur og Identitet

BA: BA:

BA:

Beklædningsdesign Industriel Design og Keramisk Form Kunsthåndværk – glas og keramik

KA: KA: KA: KA:

Fashion Design Keramisk Design Industriel Design Co-design

13 INSTITUT FOR BYGNINGSKUnst, by og landskab

INSTITUT FOR BYGNINGSKUnst og kultur

KA N

INSTITUT FOR BYGNINGSKUnst og teknologi

INSTITUT FOR BYGNINGSKUnst og design

DIDATUDDAN NELSE

HELORUDDANNELSE BAC

A K D

INSTITUT FOR KONSERVERING

INSTITUT FOR produktdesign

INSTITUT FOR visuelT design

De kreative erhverv er jobskabere

15

For mig at se, er Kunstakademiets fusion et tydeligt eksempel på at fagmiljøer, der måske tidligere var lidt lukkede om sig selv, nu åbner sig mod hinanden og mod omverdenen, så miljøerne i langt højere grad kan drage fordel af hinandens viden og ekspertise til glæde for det danske samfund. Samarbejde på tværs af uddannelser afspejler netop den virkelighed, som dimittenderne møder.

Og evnen til at samarbejde på tværs af fagligheder i hverdagen er en kompetence som arbejdsmarkedet efterspørger.

Arkitekter, designere og konservatorer er vigtige for vores samfund: Det er nemlig jeres viden, vi skal leve af i fremtiden. Det er jeres ideer, der skal være med til at skabe nye arbejdspladser. Danmark er allerede internationalt kendt for både design og arkitektur, og den position vil vi fra regeringens side gerne styrke.

Morten Østergaard, Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser (Rad.)

Institut for Bygningskunst og Teknologi lader arkitekturen og teknologien spille sammen i en ny generation af arkitekter. Arkitekter, som har en bred viden om teknologiens muligheder og begrænsninger – til små og store projekter.

Arkitekter, som kan bruge digitale værktøjer og udvikle bæredygtige løsninger. Arkitekter, som vil kunne bidrage til nutidens og fremtidens udfordringer på lokalt og globalt plan - for eksempel i forhold til byggerier, oversvømmelser og landudvikling på de danske kyster, der forsvinder over tid. Institut for Bygningskunst og Teknologi er tæt på praksis og tæt på forskning.

Teknologien åbner op for et nyt rumligt sprog, og dét sprog lærer de studerende på instituttet at tale.

17

INSTITUT FOR BYGNINGSKUnst og teknologi

Institutleder David Garcia

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi har et særligt forhold til teknologien, og til hvordan den i kritisk samspil med arkitekturen kan berige samfundet. Vi åbner nye døre til viden og finder nye løsninger til nationale og globale udfordringer, fx klimaforandringer, energieffektivisering og meget mere. Vi er konstant i dialog med andre relevante aktører - fra førende internationale forskningsplatforme til materialeudviklere, fra NASA til DTU.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De vil have en stemme i debatten om hvordan arkitektur forholder sig til teknologien. De er sultne efter at skabe. De stiller kritiske spørgsmål, og får adgang til netværk af viden, som de kan bruge dagligt. De lærer de teknologiske løsninger at kende, der kan åbne op for en ny æstetik og forståelse af begrebet rum.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Teknologien skal også ejes af arkitekterne, og med instituttet viser vi hvor fantastisk et felt teknologien er, når man samarbejder med eksperter. Synergien mellem arkitektur, videnskab og teknologi betyder, at vi kan udtænke løsninger, som vil komme det danske samfund til gavn.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Universitetet i Svalbard (UNIS), som er bygget med forståelse for konteksten – et arktisk klima med permafrost og sneakkumulation. Bygningen arbejder sammen med naturen og byen omkring den, og er skabt i tæt dialog med både biologer, botanikere og glaciologer, med brug af digitale simuleringsværktøjer.

Den er designet med naturen, ikke mod den.

18 BACHELORprogrammer:

1

Arkitekturens Anatomi og Fabrikation

Med afsæt i en eksperimenterende praksis lærer de studerende, at der er en direkte tektonisk relation mellem den måde et arkitekturprojekt udvikles på, den måde hvorpå det bliver bygget og dets levedygtighed.

Programmet går i dybden med at studere, dissekere og transformere arkitekturens mange bestanddele og udtryksformer – dens anatomi.

Kandidatprogrammer:

2

Bosætning, Økologi og Tektonik

Byen og bosætning er omdrejningspunkt for studiet, som tager afsæt i en bygningskunstnerisk tilgang. Projekterne stopper aldrig ved matriklen, men har øje for helheden og der stilles spørgsmål som: "Hvad giver vi tilbage til byen?". De studerende lærer at forholde sig konstruktivt og kritisk i en tid, hvor urbanisering og tilsvarende affolkning stiller krav om bæredygtige problemstillinger.

3

CITA studio: Computation in Architecture

CITA studio provides an International Masters level architectural design programme that places special focus on examining architectural issues through critically situating computation and digital technologies in the processes of thinking, forming and producing architecture. A special focus is put on the intersection between computation, fabrication, material and performance.

4

Architecture and Extreme Environments This course aims to explore the potential of architecture to be informed by cutting edge science and technology to critically enhance architectural performance and resilience in present global sites under stress, while exploring new aesthetic and spatial languages in an interdisciplinary approach. The course engages in world-wide expeditions to test its designs.

19 ”For mig repræsenterer det nye KADK et opgør med en tilgroet og i nogle tilfælde virkelighedsfjern afdelingsstruktur. Netop det nye Institut for Bygningskunst og Teknologi er i mine øjne et vigtigt element i en samtidsaktuel arkitektskole. Institut for Bygningskunst og Teknologi vil kunne producere nogle dygtige arkitekter, som branchen kan ansætte.

Derudover vil instituttet kunne inddrage omverdenen til at skærpe dialogen og samarbejdet mellem akademisk forskning og nytænkning af praksis.”

Kasper Guldager Jørgensen, direktør og partner hos 3XN

Institut for Visuelt Design arbejder med den visuelle identitet – fysisk og digitalt, universer til tv og film samt udvikling af spil og digitale produkter. Godt design er båret af den kontekst, det indgår i – af den verden, vi bevæger os i. Også visuelt design. Instituttet danner rammen for forskning og udvikling af alle former for visuelt design og den sammenhæng, som det skaber.

Instituttet undersøger begreber som identitet, oplevelser, interaktion og design til fx tv-mediet.

Nærstuderer computerspil – hvad er et godt spil, hvad er stemninger og følelser, tanker og associationer. Analyserer skrifttyper som Times New Roman, Helvetica eller Din og udvikler nye til særligt brug. Og arbejder med alt fra skærme til koncerten, skilte til gadehjørnet og spil samt kommunikation over alt i hverdagen.

Lisa Lundø Strøander, Afgang 2013

applikationer til den næste smartphone. Visuel

21

INSTITUT FOR visuelt design

Institutleder Tine Kjølsen

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi finjusterer retningerne og leverer endnu skarpere programmer under paraplyen visuel kommunikation og cross-media. Under dén paraply skaber vi en fælles kultur og synergi for visuelt design i alle afskygninger.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De studerende er ambitiøse, arbejdsomme og nysgerrige på verden. De bliver trænet i at stille de kritiske spørgsmål og opstille designløsninger som svar. Og de bliver en del af én stor designfamilie, som trækker på et globalt netværk, men også plejer det lokale.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Vi bidrager med løsninger, som samfundet og kulturlivet måske ikke ved, at de har brug for endnu. Det kan være nye skrifttyper på vejskilte, som gør det nemmere at orientere sig. Det kan være læringsapp’s til folkeskolen.

Det kan være computerspil, som en dag kommer til at være en del af en ny dansk kulturkanon.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Kontrapunkts arbejde med DSB’s typografi er et godt eksempel på hvordan visuelt design er med til at præge vores hverdag. Selvom typografien er flere år gammel, forholder vi os alligevel til den hele tiden.

22 BACHELORprogrammer:

1

Oplevelses- og Interaktionsdesign

Undervisning og arbejde med computerspil, digital interaktion, production design og visual experience design. Også undervisning i design til visuelle medier med tilknytning til dramatisk fortællende indhold – fx computerspil, film, tv og andre digitale platforme.

2

Visuel Kommunikation

Fokus på udvikling af visuelle koncepter og løsninger. Der undervises i grafiske, billedkommunikationsmæssige discipliner. Studerende får teoretiske, kunstneriske og praktiske kompetencer til at håndtere og formidle problemstillinger og løsningsmodeller inden for visuel kommunikation.

Kandidatprogrammer:

3

Game Art, Design and Development

Design af computerspil, brætspil og cross-media til digitale platforme. Der undervises i design af interaktivt indhold samt af processer, navigation, informationsarkitektur og grafisk interface-design til web, sociale medier, mobile applikationer m.m.

4

Production Design

Har hovedvægt på metoder, redskaber og teorier, der knytter sig til design af levende billeder med et dramatisk fortællende indhold. Undervisning og arbejde med at udvikle design til visuelt fortællende billedmedier såsom film, tv og cross-media.

5

Skrift og Wayfinding

Fokus på skriftdesign og wayfinding samt visuel identitet og udstillingsdesign. Projekter med fokus på samspillet mellem grafik, rum og aptering og afsæt for samarbejde med andre kandidatprogrammer på KADK. Programmet er for designstuderende og arkitektstuderende.

6

Visuel Kultur og Identitet

Fokus på udvikling og anvendelse af koncepter og visuelle designløsninger med udgangspunkt i studier inden for visuel kommunikation, kultur og identitet. Skal styrke teoretisk og praktisk viden om billeder og det visuelle sprogs betydning i moderne kommunikation.

23 ”KADK er et frugtbart sted, der kombinerer dyb faglighed med en moderne arbejdstilgang som design thinking. Det nye Institut for Visuelt Design er et rigtig godt eksempel på dette. Her kan man både designe smukke visuelle identiteter til brands, men også udforme komplekse løsninger til den danske infrastruktur, fx vejskilte og digitale services.

I Kontrapunkt arbejder vi med integrerede designløsninger, og derfor passer det nye instituts struktur med fokus på tværfaglighed og en forståelse for konteksten, som fod i hose til vores tankegang.”

Mads Quistgaard, kreativ direktør og seniorpartner hos Kontrapunkt

Stinne Marie Wilhelmsen, Afgang 2012

Sara Lillie Gornitzka

Institut for Konservering er konservering og bevaring af kunst, kultur og natur. Af statuerne på byens torve og vægmaleriet i kirken, af mønterne på museet og uniformerne fra kongefamilien. Men også af kunstværket med halvrådne grise, af digitale computerdele og andre af samtidens værker. Konservering er som kirurgi; teoretisk viden kombineret med konkret håndværk. Indsigt i historien, materialerne og sammenhængen samt evnen til at undersøge detaljen med alt fra den lille skalpel til store, dyre mikroskoper. Institut for Konservering er forskning i fortiden og sikring af fremtiden. Historiefortælling og bevaring af historien.

25

INSTITUT FOR Konservering

Institutleder Mikkel Scharff

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi står for bevaringen af kulturarv og naturarv i Danmark – af alt fra små sølvmønter til kæmpe vægmalerier i danske kirker. Vi er med til at opklare oprindelsen af ting – eksempelvis kan vi se på vægmaleriet i en kirke i Jylland, at den blå farve stammer helt fra Afghanistan og formentlig har taget rejsen over Venedig til Danmark. Vi arbejder med teknisk kunsthistorie, der både kan sikre fremtiden og være med til at afdække fortiden.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De er interesserede i kunst og kulturhistorie og vores både teoretiske, men også praktiske tilgang, hvor studerende arbejder med genstande fra Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst og andre museer, biblioteker og arkiver. De får mulighed for at lave projekter, der har med virkelige genstande at gøre. Arbejde med både viden og håndværk.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Vi er med til at sikre bevaringen af dansk kunst og kultur. Fra oldgamle statuer, mønter eller andre historiske værker over DNA i dyr og planter til nutidige produkter som digitale fotos og materialer eller Irmas kunstposer, der måske også får en betydning i den danske kunsthistorie. Alle værker smuldrer og forsvinder, hvis der ikke bliver gjort noget for at bevare dem.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Det kan være de gamle græske statuer fra antikkens tid, hvor vi via små farvepartikler fra statuerne kan se, at statuerne engang var farvede og ikke bare hvide. Det er små flager af farve – en milliontedel af en meter - der er med til at afdække historien.

26 BACHELORprogrammer:

1

Grafisk linje

Bevaring af papir, tryk, foto, film, og andre former for grafisk materiale. Fra tegninger og plakater til farvekemi, montering af grafik og fiberlære og papirhistorie.

2

Kulturhistorisk linje

Bevaring af genstande af arkæologisk eller historisk oprindelse – som glas, metaller, keramik, skind, knogler og meget andet. Fra konservering af metal og tekstil til viden om animalske og vegetabilske materialer.

3

Kunstlinjen

Bevaring af malerier på træ, lærred og andre underlag – i stor og mindre størrelse. Fra bevaringsteknik af samtidskunst og utraditionelle materialer til indsigt i dekorationsteknik og bevaringsværdig arkitektur.

4

Monumentalkunst

Bevaring af skulpturer – i metal, sten, kalk og andre materialer – vægmalerier og arkitekturoverflader. Indsigt i bjergarter, keramiske materialer, kalk, gips og cement – og alverdens andre materialer.

5

Naturhistorisk linje

Konservering af dyr, planter og fossiler. Botanik, zoologi, geologi og naturhistorisk konservering. Teoretisk læring og undervisning i felten, museer og natur.

Kandidatprogrammer:

6

Tværfagligt kandidatprogram

Kandidatprogrammet er fælles for alle studerende, der tilbydes fællesundervisning. Derudover tilbydes fagpecifik undervisning i form af seminarer.

Konservatorskolen har optag på bacheloruddannelsen hvert 3. år.

Næste gang i 2016

27 ”Med det nye KADK forventer jeg, at der bliver skabt et dynamisk og inspirerende studie- og forskningsmiljø, hvor de tre skoler vil krydsbestøve hinanden. De vil kunne stimulere sanser og finde muligheder for sparring, samtidig med at de enkelte institutter optimerer deres potentialer og profiler. Kulturgenstande, der befinder sig i museer og samlinger, har brug for discipliner, der kan tolke og agere på deres komplekse materielle skrøbelighed. Konservatorer bidrager til at afkode genstande og værkers tavse viden og nuancerede værkgenese.

Herigennem kan de bidrage til at skabe muligheder for at forlænge værkernes betydning og inspiration. Kendskab til og bevaring af kulturarven bidrager til kulturel selvbevidsthed, der er uundværlig i et multikulturelt samfund.”

Jørgen Wadum, leder af forskningscenteret CATS og professor ved Amsterdam Universitet

28

Vi var KADK – tidligere studerende fortæller En uddannelse fra KADK åbner mange døre. Læs her hvad tidligere studerende synes om deres uddannelse, og hvad de har brugt den til.

Frida Vang Petersen, arkitekt hos DOMUS, afgang 2012

”Jeg valgte at læse til arkitekt, fordi jeg synes designprocesser er spændende; at blive stillet overfor en opgave, lave research og løse problemstilling med en fysisk form. På skolen fik vi lov til at eksperimentere med at skabe. Vi fik mulighed for at have stor indflydelse på sammensætningen af uddannelsen, og frihed til at forfølge vores interesser.

Vores lærere udfordrede os, og sagde ”don’t play it safe”. Sådan lærer du at tro på dig selv, tro på at dine egne idéer er gode nok. Dét udvikler ens personlighed, og det giver selvtillid, når man efter skoletiden skal stå på egne ben.

I dag er jeg arkitekt på en tegnestue i København.

Om ti år arbejder jeg helt sikkert stadig med arkitektur, måske har jeg min egen virksomhed. Jeg kan lide at tage ansvar og få lov til at påvirke vores fysiske rum og være med til at skabe spændende steder for de mennesker der skal bo, arbejde, lege og leve i dem."

29 Cecil K. Andersen, malerikonservator ved Statens Museum for Kunst ph.d. fra Konservatorskolen 2013

”Jeg var ude efter et studium, hvor jeg kunne kombinere den håndværksmæssige dimension med teori. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg kan lide at sætte genstanden i centrum og undersøge hvad dens historie er. På studiet lærte jeg at stille spørgsmål om kultur, etik, kemi. Det hele spillede sammen. Samtidig blev jeg meget begejstret for skolens fantastiske miljø, hvor vi nærmest er en stor familie af konservatorer på tværs af årgange.

Noget af det bedste var da jeg fandt ud af, at det var muligt at forske, finde ud af hvordan jeg kan gøre noget bedre og formidle den viden videre til andre. Jeg blev ret tidligt sporet ind på at kigge nærmere på hvad fugt gør ved malerier, og det beskæftigede jeg mig også med i min ph.d. I dag har jeg specialiseret mig i metoden dublering, som går ud på at forstærke lærredet på et maleri.”

Rasmus Lund Mathisen, Visuel Kommunikation, afgang 2014 ”Jeg startede oprindeligt på Arkitektskolen i Aarhus, men kunne ikke rigtig finde mig til rette med linealer og regler. Jeg søgte derfor ind på Designskolen i København, hvor miljøet var mere åbent og passede mig bedre. Jeg troede, at jeg skulle være illustrator, men blev tændt på grafisk design. Spændet mellem kunst og design tiltalte mig. Man har et stort råderum på skolen, og der er mange muligheder for at finde sig selv som designer. Man har en høj grad af frihed, som jeg tror, er meget dansk, men man er ikke ladt alene. Og man kan altid få en snak med lærerne i værkstederne.

Skriftdesign er mit speciale, og jeg glæder mig til at bruge det ude i virkeligheden. Gerne på et designbureau, hvor man skaber visuelle identiteter. I øjeblikket har jeg en publicering i gang af gamle skrifttyper på min blog CphType. Det fascinerer mig helt vildt.”

På Institut for Bygningskunst, By og Landskab taler vi om det store skala-spænd: Fra udformning af den lokale børneinstitution til planlægning af universitetsområder i vidensbyen. Fra indretning af et udstillingssted eller grønt område til strategi for en hel landsdels oplevelsesøkonomi. Fra den enkelte ældrebolig til udviklingen af en by med store befolkningsmæssige forskelligheder. Udfordringerne er alt fra global urbanisering, klimaforandringer og ressourceknaphed til øgede krav om mobilitet og fleksibilitet. Målet er højere livskvalitet og styrkelse af byens og samfundets sammenhæng og kulturelle selvforståelse. Helhedsløsninger til samfundets store spørgsmål.

31

INSTITUT FOR bygningskunst, BY og landskab

Institutleder Katrine Lotz

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi arbejder med arkitektur og design som en del af byernes og landskabernes store skala – og dermed en afgørende del af samfundsudviklingen.

Vores kandidater skal give forslag på fremtidens velfærdssamfund – i form af alt fra boliger, sygehuse og kulturbyggerier til byer og infrastruktur. Alt sammen i unikke arkitektfaglige kompetencer.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De er nysgerrige og uforfærdede. De kan tænke analytisk og de kan slet ikke lade være med at tegne og visualisere deres tanker. De har lyst til at lære at tænke arkitektur som altafgørende for kvaliteten af de nære rum, af byens rum og af landskabernes rum. De er fulde af selvtillid og tro på, at de kan bidrage til at gøre verden til et bedre sted at være.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Vores viden om hvordan man skaber smukke, relevante og oplevelsesrige rum i alle skalaer er afgørende for den kulturelle selvforståelse, vi som samfund møder verden med. Vi bidrager til høj kvalitet i fælleskaberne og den enkeltes livskvalitet i det offentlige rum – i bygninger, byer og landskaber.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Fingerplanen fra 1949 fanger sin tids viden om byens enorme kompleksitet: grønne områder, befolkning, infrastruktur, bebyggelse - alt! Planen udgør en overskuelig, præcis og genkendelig figur, der peger fremad; dynamisk og alligevel fokuseret.

32 BACHELORprogrammer:

1

Kompleksitetshåndtering i Praksis

De studerende lærer at se og forstå komplekse situationer, udvikle en plan og give form til samfundets fysiske rammer. På programmet arbejder man med alle skalaer i rummet og med planer for både bygningen, byen og landskabet. Nøgleordet er arkitektonisk helhedstænkning.

Kandidatprogrammer:

2

Arkitektur, Rum og Tid

Videregående studier med udgangspunkt i en forståelse for urbaniteten som ramme for udformning af den ideelle måde at stille forslag på. De studerende øger deres indsigt i æstetisk teori og i at udvikle en arkitektonik for at styrke den kunstneriske håndtering. Studiet er rettet mod bygningskunsten og formidler viden om en åben værkforståelse med fokus på topologi, morfologi, program og handlingsrum, urbanitet samt kartografi.

3

Landskabskunst

Her lærer de studerende om Danmark som et urbaniseret proceslandskab, hvor klare skel og grænser er nødvendige. Udgangspunktet for undervisningen er at infrastruktur, land- og skovbrug skal omlægges radikalt som følge af globaliseringen og ændringer i miljø og klima. De studerende udvikler kompetencer til at forvandle problemstillinger til tekniske, sociale og kunstneriske strategier og løsninger.

4

Urbanism and Societal Change

The program focuses on immersing the urban project in the conditions of our contemporary society. Students’ competencies are developed through the entwinement of research and design applied to concrete sites within the project process. A prominent international network of collaborators will support parallel studios, seminars and workshops.

33 ”Det er i mine øjne vigtigt, at KADK’s nye Institut for Bygningskunst, By & Landskab holder fast i og videreudvikler den holistiske tilgang til dét at forme vores omgivelser. Det handler om at skabe stimulerende rum for liv og øge vores tilknytning til vores omgivelser med et skarpt blik på nutidens udfordringer. Det nye institut kan samle disse dele og gøre dem til mere end hele summen – og gøre det forunderligt og meningsfuldt.

Derfor glæder jeg mig over det nye institut, hvor den holistiske, arkitektfaglige tilgang kan udvikles på en måde, hvor det i sig selv er og respekteres som et ’speciale’ og bliver underbygget med relevant forskning.”

Ellen Braae, professor, landskabsarkitekt KU Science

Institut for Produktdesign tager designbegrebets bredde på sig. Og spænder det helt ud. Design er andet end pæne ting på din hylde derhjemme.

Det skal ramme hjertet. Det skal ramme dagligdagen. Det er tekander og togvogne. Kvindeundertøj og kuvøser. Design skal skabe nye løsninger for offentlig transport. Nye muligheder i hospitalsvæsenet. For miljøet. Og have med opbevaring af alt fra grøntsager og pålæg til store containere at gøre. Design skal skabe et bedre møde mellem den enkelte borger og det offentlige. Give forbrugeren bedre service og lyst til at prøve nye ting. Og tage højde for ønsker og adfærd, vi slet ikke kender. Institut for Produktdesign favner forskelligheden. Udvikler designbegrebet og sætter det ind i nye sammenhænge.

Mika Ishii, Afgang 2014

Uden kunstneriske skyklapper på.

35

INSTITUT FOR produktdesign

Institutleder Troels Degn Johansson

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi viser hvordan design og formgivning mødes. Det rationelle og det pragmatiske fra de polytekniske læreanstalter forenes med sensibiliteten og indlevelsen i det kunstneriske. Vi sætter en bevægelse i gang og lader fx keramikken udfolde sig i flere skalaer – fra bordet til bygningen og ude i byen.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De vil dygtiggøre sig inden for begge verdener. Mestre det kunstneriske og blive præcise og have forståelse for kontekst på samme tid. Leve sig ind i begge verdener, men også åbne sig mod andre. De er ikke bange for at udvikle hverken sig selv, deres idéer eller de sammenhænge, de indgår i.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Vi ønsker at gentænke og forandre kulturarven. Vi laver produkter, som fortolker traditionen og bringer os et nyt sted hen. Produkter og løsninger i danskernes hverdag, som får vores øjne til at spærre sig op og tænke: Det havde jeg ikke tænkt på; det troede jeg ikke, man kunne!

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Først og fremmest værkstederne inden for beklædning, keramik og glas, hvor studerende og ansatte mødes omkring materialet. Og vores inspirerende seminarer, hvor studerende frit udveksler tanker og ideer med forskere, kunstnere og samarbejdspartnere fra erhvervet.

36 BACHELORprogrammer:

1

Beklædning sdesign

Programmet har bredt fokus på beklædning og mode - fra mode som kulturelt fænomen til beklædning som kommunikation af identitet og tilhørsforhold; fra det overordnede koncept til den konkrete udvikling af form.

De studerende arbejder med fagområdets mange facetter og mekanismer og får derved et klart fagligt, teoretisk og kunstnerisk fundament. Omdrejningspunktet på beklædningsdesign er beklædningsstudiets værksteder: ”Fashion Form Lab”.

2

Industriel Design og Keramisk Form

Baseret på et samarbejde mellem programområderne industriel og keramisk design, består fælleselementerne først og fremmest af 3Dformgivning gennem modellering og visualisering. De studerende får også styrket deres viden med hensyn til applikationsfelter, f.eks. sanitet, tableware, og industriel produktionsteknik, aptering, beslag og bygningsdetaljer mv. samt viden om industriel produktion.

3

Kunsthåndværk - glas og keramik

Et program, som har særligt fokus på glas og keramik på et kunstnerisk grundlag. På baggrund af et omfattende håndværksmæssigt kendskab til arbejdet med teknik og materialer udvikler de studerende kvalifikationer til at udforme og udvikle kunsthåndværket på et højt kunstnerisk niveau.

Kandidatprogrammer:

4

Co-design

Co-design er en tilgang til designarbejdet, der samler en række metodiske greb i en sammenhængende professionel profil med forventet voksende udbredelse indenfor designfeltet. Tilgangen karakteriseres ved tre orienteringer: 1) design som en måde at stille forslag på i et bredt netværk af aktører, som designeren faciliterer; 2) at skabe formater for designeren som fremmer udveksling og dialog i dette netværk; 3) nyskabelse og innovation som et kritisk engagement.

5

Industriel Design

De studerende får styrket deres kompetencer gennem viden om nye materialer, produktionsprocesser og research inden for et specifikt designrelevant område. Der samarbejdes med virksomheder og institutioner om at udarbejde koncepter og designforslag til produkter og om at udvikle kandidaternes forståelse af at arbejde i en organisation som industriel designer.

37 ”Jeg hilser sammenlægningen af de tre skoler meget velkommen.

Sammenlægningen kan løfte kvaliteten af uddannelserne endnu mere, og jeg tror, at alle tre parter kan hente noget rigtig godt hos hinanden.

Det er stort skridt i den rigtige retning. Institut for Produktdesign vil både kunne skabe nogle interessante udviklinger af designbegrebet og nogle attraktive kandidater, som har nydt godt af den synergi, som de nye tværfaglige miljøer vil medføre.”

Mads Nørgaard, designer, Mads Nørgaard Copenhagen

Martin Kaldahl

Mads Wind Leihøj, Afgang 2012

6

Keramisk Design

Keramisk Design er en specialisering og overbygning på bachelorprogrammet i Design med fokus på plastiske silikater, altså materialer som indeholder keramik, beton, gips og glas. Uddannelsen sker i tæt dialog med relevante virksomheder og andre fagområder for at udvikle det keramiske felt.

7

Fashion Design

Kandidatstudiet i Beklædningsdesign er internationalt orienteret, men tager udgangspunkt i danske designtraditioner med fokus på æstetisk værdi kombineret med tilgængelighed, kvalitet, funktionalitet, etik og bæredygtighed. Studiemiljøet er baseret på udøvelse af forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed med en materialenær, eksperimentel tilgang. Mange opgaver udføres på "Fashion Form Lab".

38

39

Institut for Bygningskunst og Design er optaget af det nære liv. Belysning. Tekstiler. Møblering.

Kvaliteten i et byggeri. Skønheden findes i detaljen, men også i det store billede. Hvad vores samfund har behov for. Instituttet er tæt på sundhed, skoler og sygehuse. For dér foregår det nære liv også. Overordnet set handler det om at bringe design og arkitektur sammen. Hvor en arkitekt begynder med apteringen af et rum, vil en møbeldesigner tænke på menneskets behov først.

Instituttet samler begge i ét fælles rum og lader dem finde hinanden. Til gavn i både den lille og den store sammenhæng.

41

INSTITUT FOR BYGNINGSKUnst og design

Institutleder Mathilde Aggebo

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi er hullet i hækken mellem to fag og to skoler – arkitektur og design.

Vi skærper de faglige specialer og får de to uddannelser til at mødes i et tværgående undervisningsmiljø. Vi er et krydsfelt mellem to historisk set meget forskellige fag – et krydsfelt, der rummer et stort potentiale for at udvikle nye tanker og metoder.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De er interesserede i deres omverden og vil udfordre den måde vi bor og lever på. De vil sætte en dagsorden og er ikke er bange for at få hænderne op af lommen og tage fat. I materialer, fænomener og metoder. De vælger instituttet, fordi de har lyst til at formgive rammerne for vores samfund.

Vores hjem. Vores liv.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Vores opgave er at nedbryde de vante forestillinger om grænsen mellem design og arkitektur og hvad fagene kan tilsammen – i den helt nære, i den helt store skala og i helheden. Det handler om at gentænke interiør-design, opfinde møbler lavet af nedbrydelige materialer eller bygge skoler, der passer til den pædagogik vi har om 50 år.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Herlev Hospital. Det er helhedstænkning i et byggeri, så det vil noget. Fra detalje til helhed er Herlev Hospital udformet for at møde mennesker i øjenhøjde og tage vare på os. Her spiller kunsten aktivt med.

42 BACHELORprogrammer:

1

Bygningskunst og Design - helhed og del

Arbejder med bygningen og dens arkitektoniske gennemarbejdning, detaljering og projektering – i overflader, materialer og konstruktioner.

Bachelorprogrammet udvikler krydsfeltet mellem arkitektur og design - og introducerer gennem øvelsesforløbet fagområderne møbelformgivning, rumdesign, bygningstekstil og belysningsdesign. Programmet er for arkitektstuderende.

2

Møbeldesign

Tager afsæt i dansk designtradition og falder i to spor. Det ene kredser om samspillet mellem mennesket, møblet og rummet. Det andet fokuserer på møblets fremstilling, håndværksmæssigt og industrielt, og tilstræber, at møblets produktion afspejles selvfølgeligt og aflæseligt helt ned i detaljen. Programmet er for designstuderende.

3

Rumdesign

Her lærer de studerende at udforme rum, rumforløb og rumkomponenter til helheder, der formidler kunstnerisk kvalitet og brugsværdi. De lærer om rummets funktion og indretning, møblering, materialevalg samt farvesætning og samspil mellem dagslys- og kunstlysforhold. Programmet er for designstuderende.

4

Tekstildesign

Styrker de studerende til at arbejde med designmæssige problemstillinger, som er knyttet til udvikling af tekstiler til beklædning, interiør og andre arkitektoniske sammenhænge. Her ses nærmere på farve, taktilitet og mønsterdannelse. Studiet er tæt knyttet til TexLab, som er studiets kerne og center for viden. Programmet er for designstuderende.

Kandidatprogrammer:

5

Bygningskunst og Rum

Her uddannes kandidater, der behersker formgivningen af rum i 1:1. Der vil være opgaver, hvor eksisterende rum og bygninger bliver omdannet, og opgaver, hvor bygninger og byrum bliver planlagt fra grunden og gennemarbejdet til et niveau, hvor den sanselige oplevelse er klart beskrevet. Programmet er for arkitektstuderende og designstuderende.

43 ”Noget af det som Danmark er kendt for, når der tales arkitektur såvel som design, er detaljen. Det, vi forventer os af Institut for Bygningskunst og Design, er et sted hvor der arbejdes mere i dybden med projekterne, og at der på den måde er grundlag for en vis kvalitet i de produkter, som bliver gennemført. Vores håb er, at Institut for Bygningskunst og Design, kan skabe debat og en god dialog mellem arkitekter og designere, men i det hele taget håber vi også på, at det kan blive endnu et godt eksempel på at tværfaglighed er vigtig, når det drejer sig om at finde nye og bedre løsninger til et samfund i udvikling.”

Kasper Salto og Thomas Sigsgaard, ejere af Salto&Sigsgaard

6

Arkitektonisk Belysningsdesign

Programmet tager udgangspunkt i både praktiske og teoretiske discipliner inden for arkitektonisk belysning, belysningsdesign og belysningsteknologi. Der vil blive arbejdet med både dagslys og kunstlys i produkt, rum, bygning og landskab. Programmet er for arkitektstuderende og designstuderende.

7

Møbeldesign

Forskning og praksis møder hinanden i arbejdet med solitære møbler og møbelarkitektur i en bred forståelse. Programmet beskæftiger sig med møblets nære problemstillinger: viden om materialer, produktionsprocesser, form og tektonik. Samtidig undervises de studerende i møblets dialog med omverden: brugen, aktiviteten, rummet og samfundet - herunder politiske, sociale, økonomiske forhold samt bæredygtighedsproblematikker. Programmet er for arkitektstuderende og designstuderende.

8

Tekstildesign

Her er elementer af både praksis, forskning og kunstnerisk udviklingsvirksomhed. Kandidater løser problemer, eksperimenterer og produktudvikler med udgangspunkt i anvendelse, funktion, relation og kontekst. Det handler om at kunne sætte dagsordenen for fremtidens tekstilfaglige områder og spørgsmål. Programmet er for designstuderende.

Institut for Bygningskunst og Kultur arbejder med arkitektur som et kulturelt fænomen med sociale, ideologiske, politiske, historiske og æstetiske aspekter. Det kobler kontekster – både historiske og nutidige, ideologiske og æstetiske, konkrete og abstrakte.

Vi arbejder med tegning og teori, med historisk og nutidig arkitektur, med teknologi og filosofi, med træmodeller og tankemodeller, med dørkarme og byplaner.

Institut for Bygningskunst og Kultur står for en arkitektur, hvor den lille detalje hænger sammen med det store samfundsprojekt.

45

INSTITUT FOR Bygningskunst og Kultur

Institutleder Peter Thule Kristensen

1. Hvad er det særlige ved jeres institut?

Vi er optaget af forholdet mellem arkitektur og det underlige sammensurium, der udgør en kultur. Interessen for det historiske er central og fremadrettet. Eksempelvis undersøger vi, hvordan eksisterende arkitektur kan omformes til nye behov.

2. Hvad kendetegner de studerende på jeres institut?

De er nysgerrige og interesserede i at sætte sig ind i andre fagområders tankesæt. De ser arkitektur som noget, der griber fat i vores fælles erindring og spiller på hele vores sanseapparat. De har lyst til både at skrive og læse og til at tegne og bygge.

3. Hvilken rolle spiller jeres institut for dansk kunst og kultur?

Vi viser, at arkitektur betyder noget – at et værk ikke bare er et produkt af et bestemt program eller en tidstypisk teknologi. Vi er dér, hvor arkitektur handler om kommunikation og ideologi og derfor også kan ændre vores syn på verden.

4. Hvilket værk/produkt eller sted forbinder du med instituttet?

Thorvaldsens Museum fra 1848 er et godt eksempel. Det er på sin egen måde en rodebutik af alverdens stilarter og har et væld af betydninger, som arkitekten har formået at flette sammen til en helhed. Det rækker langt tilbage i historien og er samtidig et pionérarbejde. Et paradoksalt værk – klogt og fabulerende.

46 BACHELORprogrammer:

1

Finder Sted - Taking Place

Tager udgangspunkt i arkitekturens uadskillelige forhold til sin kontekst - både fysiske, klimamæssige, sociale, kulturelle, historiske og politiske forhold. Kunstnerisk udviklingsarbejde, kulturarv og historisk forståelse er en naturlig del af studieforløbet. Programmet er optaget af de studerendes studiekultur og at opbygge forståelse for begrebet ’projekt’, som noget der ikke eksisterer endnu.

Kandidatprogrammer:

2

Kunst og Arkitektur

Her lærer de studerende at udvikle arkitektur gennem kritisk refleksion. Udgangspunktet er en grundstruktur, der skelner mellem tre typer af projekter: imaginære projekter, projektforslag og 1:1-projekter. Det imaginære kredser om en fiktiv, abstrakt lokalitet, mens projektforslaget arbejder ud fra et specifikt sted, og 1:1-projekter realiseres. I alle projekter er den refleksive praksis den røde tråd.

3

Kulturarv, Transformation og Restaurering

Arkitekturens transformation og restaurering er i højsædet her, hvor de studerende undervises med fokus på historisk forståelse, teknisk indsigt og analytisk kompetence. Kandidatprogrammet udbyder to linjer, hhv.

KTR/Transformation og KTR/Restaurering, som har individuelle vægtninger af kompetencer inden for bygningskultur, restaurering, transformationsarkitektur og arkitekturteori.

4

Politisk Arkitektur: Kritisk Bæredygtighed

Skabelsen af arkitektonisk relevans med afsæt i begrebet kritisk bæredygtighed er i fokus her. De studerende arbejder med bæredygtighed som videnskabeligt objekt, arkitektonisk målsætning, almen hverdagsudfordring, journalistisk agenda, finansiel strategi, politisk mærkesag og samfundskritik. Og de lærer hvordan de kan finde arkitektoniske løsninger inden for disse områder.

47 ”På tegnestuen Praksis arbejder vi primært med tilføjelser til og transformering af en eksisterende bygningsmasse. Forståelsen for steders betydning, arkitekturens historie og kendskabet til materialers muligheder er essentiel, og derfor vil det nye Institut for Bygningskunst og Kultur også bidrage positivt til at vi får uddannet arkitekter, som har netop disse færdigheder. De studerende fra det nye institut vil kunne arbejde med komplekse problemstillinger og have en endnu større forståelse for den kulturelle kontekst, som de skaber i. For vores tegnestue vil det betyde en frugtbar vidensdeling fra både praktikanter og i sidste ende dygtige arkitekter, som vi får mulighed for at ansætte.”

Mads Bjørn Hansen, arkitekt MAA og indehaver af Praksis Arkitekter

Udgivet februar 2014 | Foto: Magnus Stig Mikkelsen m.fl | Studie- og afgangsprojekter: FRA KADK | Tryk og produktion: PRINFO | Tekst og idé: LEAD

+45 4170 1500 INFO@KADK.DK WWW.KADK.DK

|

PHILIP DE LANGES ALLÉ 10 1435 KØBENHAVN DANMARK

Redaktion: KADK

DET KONGELIGE DANSKE KUNSTAKADEMIS SKOLER FOR ARKITEKTUR, DESIGN OG KONSERVERING