Alva Nylén og Emilie Møller Jensen
Om at værdisætte
fredede bygninger;
Børsen
INDLEDNING
Den 16. april 2024 udbrød en voldsom brand i Børsen i København, som på tragisk vis efterlod op mod halvdelen af bygningen som en forkullet ruin. Børsen, en af Københavns mest ikoniske og ældste bygninger, har i 400 år stået som et symbol på Danmarks stolte arv som søfarts- og handelsnation. Med sin historiske arkitektur er bygningen en uundværlig del af byens kulturarv, og branden har derfor ikke kun efterladt materielle skader, men også et følelsesmæssigt tab for København og hele Danmark. Børsen ejes af Dansk Erhverv, som har ambitioner om at genopføre bygningen og rette op på de mange skader der er sket efter branden. Bygningen er fredet og derfor foregår projektet i et samarbejde mellem Slotsog Kulturstyrelsen som fredningsmyndighed, Leif Hansen Arkitekter som rådgivende arkitekter og Dansk Erhverv som bygherre.
Afsæt
Formålet med denne opgave er at opnå en udvidet forståelse for hvilke metoder arkitekter kan bruge i arbejdet med at definere ‘værdi’ for historiske bygninger. Det empiriske grundlag bygger på eksisterende værdisætninger udarbejdet af arkitekter vedr. Børsen, samt vores eget bud på værdisætning af bygningen ud fra to forskellige anerkendte metoder inden for faget. Vores empiri afspejler en subjektiv virkelighedsopfattelse, der kan undersøges og fortolkes. Det ses ved at udfaldet af de eksisterende værdisætninger af Børsen, afhænger meget af hvilken arkitekt som har udført værdisætningen, og på hvilket tidspunkt.
Vi må erkende at vurderingen af historiske bygninger bygger på arkitektens subjektive opfattelse af det enkelte værk samt hvilke værktøjer og metoder der anvendes. For at undersøge dette, arbejder vi ud fra en tilgang til faget, der sætter fokus på den analyserende del af restaureringsarkitektens arbejde. Det ses særligt ved vores redegørelse for VAF- og KVAB-metoden, og vores efterfølgende analyse af metoderne som analyseværktøjer for arkitekter. Ved at teste to forskellige arkitektfaglige metoder, søger vi at opnå indsigt i hvilken betydning valg af metode har for udviklingen af Børsen, og om den nuværende officielle værdisætning af bygningen er fyldestgørende efter branden d. 16. april 2024.
Problemformulering
Med Børsen som case undersøges to forskellige metoder for værdisætning, samt hvilken betydning metoderne har for bevaring og udvikling af historiske bygninger.
METODER FOR VÆRDISÆTNING AF HISTORISKE BYGNINGER
For at kunne undersøge og sammenligne metoder for værdisætning, har vi analyseret Børsen ud fra to forskellige metoder, herunder VAF- og KVAB-metoden. Begge metoder gennemgår systematisk bygningen, men ud fra nogle forskellige parametre. De to metoder danner grundlag for hvordan vi i Danmark og Sverige arbejder med at vurdere fredningsværdier i vores historiske bygninger
Beskrivelse af VAF-metode: Vurdering af fredningsværdier
Metoden VAF er udviklet af Slot- og Kulturstyrelsen og bruges til at understøtte arbejdet med at vurdere og beskrive bygningers frednings- eller bevaringsværdier. SLKS udviklede metoden i arbejdet med gennemgang af alle Danmarks fredede bygninger mellem 2010 og 2016.
Metoden gør det muligt at kortlægge Børsens frednings- og bevaringsværdier, og skal understøtte arbejdet med bevaringen af bygningskulturarven. Metoden bør kunne hjælpe den som udfører vurderingen med ikke at overse nogle vigtige forhold, og giver samtidig et overblik over hvad, som er vigtigt at bevare. Dette er vigtigt i udviklingen af historiske bygninger, så alle forandringer sker i respekt for fredningsværdierne. Metoden skal altså ses som
en ‘tjekliste’ der hjælper rådgiveren med at huske alle vigtige forhold ved bygningen. Metoden er opdelt i følgende fem punkter, som gennemgås skematisk. Bilag 1 ‘VAF_Vurdering af fredningsværdier af Børsen’ er en udarbejdet vurdering af Børsen, som er udført efter VAF-metoden.
Bygningsbeskrivelse
Bygningsbeskrivelsen skal bygges op så den danner udgangspunkt for værdisætningen. Det betyder, at beskrivelsen primært indeholder det, som er væsentligt for de miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdisætninger. Bygningsbeskrivelsen indeholder en række stamoplysninger, som også gør det nemt at sammenligne rapporter mellem forskellige bygninger.
Bygningshistorie
Under afsnittet om bygningshistorie beskrives bygningens udvikling fra opførelsen til i dag, med særligt fokus på væsentlige ombygninger og udvidelser. Det er også muligt at inddrage aspekter af den kulturhistorie, der er knyttet til bygningen, men som ikke nødvendigvis er synlig i dens fysiske struktur. Det kunne f.eks. være en særlig begivenhed, der har fundet sted i bygningen.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdisætning fokuserer på den kulturmiljømæssige helhed, som Børsen er en del af, herunder adgangsforhold og visuelle sigtelinjer. Det er vigtigt at bemærke, at miljømæssig værdi kun kan tilskrives elementer, der er fysisk synlige eller kan opleves. Det vil sige at den miljømæssige værdi fokuserer for den kontekst bygningen reelt indgår i, og ikke en eventuel historiske kontekst.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningselementer, der kan ses eller opleves fysisk i bygningen. Med andre ord skal kulturhistorien kunne relateres til selve bygningen eller spor i den, før det kan betragtes som en del af fredningsværdien. Det vil sige at man kigger på bygningsarkæologiske spor eller forandringer, og lægger vægt på den fortælling bygningsdelene fortæller.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdisætning skal primært fokusere på det samlede indtryk af bygningen frem for en oplistning af specifikke bygningsdetaljer, så værdisætningen ikke bliver en opremsning af enkeltdetaljer. Kun bygningselementer, der kan ses eller opleves fysisk, kan tillægges arkitektonisk værdi. Bygningsdele, der tidligere har eksisteret, kan derfor ikke indgå i den arkitektoniske værdisætning, men bør i stedet omtales under bygningshistorie.
Bærende fredningsværdier
Endeligt kommer de bærende fredningsværdier, som udgør kernen i de miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdisætninger. Kort sagt repræsenterer de bygningens unikke og uerstattelige værdier, og danner grundlag for de anbefalinger som rapporten slutter af med.
VAF-metoden er en systematisk gennemgang, som fokuserer på de konkrete forhold ved bygningen. Metoden starter udefra og går tættere og tættere på detaljen, men hele tiden med en nøgtern tilgang. Metoden afslutter med en række konkluderende bærende fredningsværdier, og en række anbefalinger.
Beskrivelse af KVAB-metode: Kulturhistorisk värdering av bebyggelse Metoden for kulturhistorisk vurdering af bebyggelse (KVAB) er også en systematisk og struktureret proces, der anvendes til at identificere og vurdere de kulturhistoriske værdier ved en bygning eller et bygningskompleks. Den bruges af Rigsantikvaren og andre professionelle aktører til at træffe beslutninger om beskyttelse, restaurering og dokumentation af kulturhistorisk værdi i Sverige.
Formålet med metoden er at definere en bygnings specifikke kulturhistoriske værdi og anvende dette som grundlag for fremtidige pleje- og bevaringsforanstaltninger. Metoden hjælper med at klarlægge, hvad det er, der gør en bygning værdifuld, og at begrunde, hvilke dele af bygningen der er særligt beskyttelsesværdige. Gen-
nem en analyse af både historiske og æstetiske værdier skabes der et grundlag, som kan bruges til at fastsætte beskyttelsesformer og bevaringsforanstaltninger, såsom bygningsfredning eller specifikke beskyttelsesforskrifter. Bilag 2 ‘KVAB_Vurdering af fredningsværdier af Børsen’ er en udarbejdet vurdering af Børsen, som er udført efter KVAB-metoden.
Dokumentationsværdi og oplevelsesværdi
Metoden følger en tretrinsproces, der starter med at identificere de grundlæggende motiver for bevaring. Disse motiver kan opdeles i to hovedkategorier: dokumentationsværdi og oplevelsesværdi. Dokumentationsværdien fokuserer på Børsens historiske og faktabaserede egenskaber, såsom hvor godt den afspejler en bestemt tidsperiode, byggestil eller historisk kontekst, hvor bygningens alder, originalitet og funktion spiller en central rolle. Oplevelsesværdien vurderer derimod de æstetiske og følelsesmæssige aspekter, herunder bygningens arkitektoniske udformning, kunstneriske værdi og dens bidrag til omgivelserne, f.eks. gennem sin patina eller visuelle tilstedeværelse.
Rangorden af vigtige motiver for bygningen Når de grundlæggende motiver er blevet identificeret, bliver de bearbejdet og suppleret med overordnede og forstærkende motiver. Disse omfatter faktorer som kvalitet og autenticitet – hvor godt Børsen er bevaret i sin oprindelige form – samt dens pædagogiske værdi, hvilket henviser til Børsens evne til at illustrere et historisk forløb eller en specifik teknik. Derudover spiller sjældenhed og repræsentativitet en vigtig rolle; bygninger, der er unikke eller repræsentative for en bestemt tid, sted eller funktion, kan ofte have en højere bevaringsværdi. Gennem denne bearbejdning fremkommer en rangordning eller kategorisering af Børsens værdier, hvor de mest fremtrædende egenskaber fremhæves.
Den afsluttende del af processen indebærer en afvejning af de forskellige identificerede motiver. Her har vurderingen til formål at tydeligt fastslå, hvilke aspekter der er mest afgørende for den fremtidige pleje af bygningen. Denne afvejning resulterer i en rangordning af motiverne, baseret på deres vægt og relevans for bevaringsforanstaltninger.
Anbefalinger tilpasses et ambitionsniveau fra 1 til 4 Efter denne vurdering fastlægges et ambitionsniveau for bevaring af bygningen. Fire niveauer er defineret. For det første kan bygningen bevares musealt, hvilket betyder, at den holdes så intakt som muligt med minimale indgreb, ofte gennem strenge beskyttelsesbestemmelser, såsom en bygningsfredning. Det andet niveau indebærer et højt ambitionsniveau for dokumentation og pleje, hvor de kulturhistoriske værdier styrer, men hvor der er en vis fleksibilitet til tilpasninger. Beskyttelsen kan ske gennem bygningsfredning eller andre beskyttelsesforanstaltninger. Den tredje ambitionsniveau betyder, at bygningens kulturhistoriske værdi ses som en positiv ressource, der skal plejes, men også bruges og udvikles, hvilket kan føre til anvendelse af varsomhedsbestemmelser. Endelig er der det fjerde og laveste niveau, hvor ingen specifikke beskyttelsesforanstaltninger træffes udover hensyntagen til bygningens kulturhistoriske værdier i den overordnede planlægning.
Den kulturhistoriske vurdering fungerer også som grundlag for valg af beskyttelsesinstrumenter. Når bygningens værdier er identificeret, afgøres det, hvilken beskyttelsesform der er mest passende – for eksempel om bygningen skal fredes eller beskyttes gennem kommunale planer og bestemmelser. På det højeste ambitionsniveau indebærer dette ofte en stærk statslig beskyttelse, mens lavere niveauer kan betyde mindre bindende bestemmelser.
En anden vigtig del af den kulturhistoriske vurderingsproces er dokumentationen af bygningen. Dette kan ske gennem opmålinger, fotografier, kunstneriske gengivelser og tekstbeskrivelser, der fanger bygningens vigtigste egenskaber. Dokumentationen er særlig vigtig, hvis bygningen skulle blive ødelagt eller have behov for restaurering, og den fungerer som et grundlag for pleje og forskning.
Sammenfattende er metoden for KVAB en fleksibel og grundig metode, der tager højde for både bygningens historiske og æstetiske
værdier. Ved at anvende en struktureret tretrinsproces og fastlægge forskellige ambitionsniveauer for beskyttelse sikres det, at hver bygning behandles på en måde, der respekterer dens unikke kulturhistoriske betydning. Metoden er også tilpasningsdygtig og kan bruges til både enkelte bygninger og større miljøer.
Forskellige metoder
De ambitioner og anbefalinger der formuleres på baggrund af en vurdering ud fra enten VAF- eller KVAB-metoden har en afgørende betydning for ethvert restaureringsprojekt. De formulerede bevaringsværdier fungerer nemlig som et officielt dokument med retningslinjer for hvordan arbejdet med bevaringen af bygningskulturarven skal udføres. Det er derfor relevant at se undersøge metodernes forskellige fund.
EMPIRI
Med afsæt i bilag 3 “Værdisætning og Restaureringsholdning af Børsbygningen” og bilag 4 “Fredningsbeskrivelse af Børsen” sammen med vores egen vurdering baseret på VAF- og KVAB-metoden (bilag 1 og 2), har vi kunnet analysere forskellige typer af fredningsvurderinger af Børsen. Det fire dokumenter mener vi udgør et fyldestgørende billede og gode eksempler på arkitekters analyserende arbejde i faget, her med Børsen som case.
Den eksisterende fredningsbeskrivelse af Børsen, SLKS Fredningsbeskrivelsen af Børsen, udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen, Bilaget ‘Børsgade 2, Børsen, Strand Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse’ giver en systematisk gennemgang af bygningens historie samt den miljømæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdi. Fredningsbeskrivelsen er udarbejdet af Thomas Fjelstrup Nielsen på baggrund af besigtigelse d. 1. december 2016, og udgør SLKS’s gældende, officielle værdisætning af Børsen. Da bygningen er fredet, og derfor forvaltes af SLKS, har denne værdisætning stor betydning for bevaring og udvikling af bygningen.
Dokumentet fokuserer på de konkrete forhold ved Børsen, hvilket ses ved at to tredjedele af dokumentet er beskrivende og en tredjedel er analyserende. Dokumentet fungerer derved som et slags bevis på hvordan forholdende var på dagen for besigtigelse. Dette ses særligt ved at der på første side står hvilken arkitekt der har udført analysen og på hvilken dag. Derudover er teksten fyldt med konkrete beskrivelser og kvantitative data:
“Børsen er en grundmuret bygning på 128 meters længde og 21 meters bredde, og den står i rød blankmur med kampestenssokkel og kobberlagt heltag. Den har to etager og på hver side ni høje gavlkviste med vælske, svungne gavlfelter. (...) Over midten af Børsen er et lavt tårn med spir med fire snoede dragehaler. Dragespiret er 56 meter højt og beklædt med bly” (SLKS 2016, s. 2).
Leif Hansen Arkitekters værdisætning og analyse
Bilaget ‘Værdisætning Børsen 6.juni. pdf_1307896_1_1’ beskriver Børsens værdi både fra et arkitektonisk og kulturhistorisk perspektiv, med særligt fokus på bygningens rolle som symbol for Københavns udvikling som handelsby under Christian IV’s regeringstid. Leif Hansen Arkitekter udarbejdede denne analyse d. 6. juni 2018 som rådgivende arkitekter forud for et restaureringsprojekt. På grund af bygningens fredningsstatus arbejder de rådgivende arkitekter i tæt samarbejde med SLKS som fredningsmyndighed. Dette forhold ses i teksten, ved at være meget argumenterende.
Dokumentet giver udover en historisk og miljømæssig analyse, et dybdegående indblik i Børsens tekniske tilstand gennem en analyse af alle bygningsdelene, herunder tag, spir, sokkel, murværk og sandsten. Denne tekniske vurdering bruger arkitekterne i deres argumentation for restaureringsholdningen, som indebærer at fjerne skalsten fra facaden:
“Bygningens tekniske dårlige tilstand og dens uklare narrativ/identitet hænger sammen. Børsbygningen burde, med hensyn til dens helbred og bevaring, befris fra sin tætte maske og realisere sin iboende form og konstruktion igen” (LH Arkitekter 2018, s. 17)
Kulturhistorisk värdering av bebyggelse: Børsen (KVAB)
KVAB er Rigsantikvarens metode for vurdering af historiske bygningers fredningsværdier. Metoden lægger fokus i to spor: dokumentationsværdi og oplevelsesværdi. Dette dokument er vores egen vurdering af bygningen som arkitektstuderende, på baggrund af besigtigelse, bygningsarkæologiske undersøgelser, arkivstudier og forelæsninger vedr. Børsen. KVAB-metoden beror sig på de særlige begreber som oplevelses- og pædagogisk værdi:
“Oplevelsesværdien, på trods af at den er blevet påvirket af branden d. 16. april 2024, forbliver stadig betydelig. Mange af de oprindelige detaljer, såsom sandstensfigurerne og interiørets tilstand, bevarer Børsens kulturelle og arkitektoniske værdier. Den pædagogiske værdi understreger bygningens rolle som et eksempel på byggeteknik og arkitektur fra forskellige tidsperioder, hvilket før den til et vigtigt objekt for studier inden for kulturhistorie” (Nylén og Møller Jensen (Bilag 2) 2024, s. 3)
Vurdering af fredningsværdier: Børsen (VAF)
VAF er Slots- og Kulturstyrelsens metode for vurdering af fredningsværdier. Metoden er en systematisk gennemgang, der fokuserer på de konkrete forhold ved Børsen, og desuden er det denne metode som SLKS har brugt i udarbejdelsen af bilaget ‘Børsgade 2, Børsen, Strand Kvarter, Københavns Kommune, fredningsbeskrivelse’.
I vores egen vurdering af Børsens fredningsværdier er der ligesom i SLKS’s stort fokus på bygningens faktiske tilstand. Modstat SLKS’s vurdering er vores version skrevet efter begivenhederne d. 16. april hvor ca. 45% af bygningen gik tabt. Der ligger derfor i denne version et fokus på de bevarede dele:
“I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den oprindelige og ældre symmetriske planløsning samt rumfordeling med stueetagens funktionsprægede indretning med mindre lokaler samt førstesalens repræsentative lokaler mod Christiansborg ...” (Nylén og Møller Jensen (Bilag 1) 2024, s. 8)
Disse fire hoveddokumenter danner tilsammen vores empiri for undersøgelsen af hvilke metoder arkitekter kan bruge i arbejdet med at definere ‘værdi’ for historiske bygninger. Tilsammen udgør de et omfattende analysearbejde, hvor flere forskellige typer arkitekter repræsenteres. Det ses ved at SLKS og Leif Hansens Arkitekter er to meget forskellige afsendere, hvor Leif Hansen Arkitekter er afhængige af at SLKS godkender deres forslag. De to analyser, KVAB og VAF, er begge udarbejdet til formålet om at værdisætte Børsen, men indeholder alligevel adskillige forskellige aspekter.
TEORI
Med udgangspunkt i tre forskellige teoretikere, Alois Riegl, Laurajane Smith og Johannes Exner, introduceres en række begreber som belyser forskellige forhold vedrørende værdisætning af bygningsværker.
Alois Riegl: Den moderne monumentkult (1902) Rigel beskriver menneskets opfattelse af monumenter, og hvordan vores opfattelse af monumenter har ændret sig. Den grundlæggende definition af et monument er et menneskeskabt værk, der har til formål at holde en bestemt begivenhed eller mindet om en bestemt person nærværende i vores bevidsthed.
Tidligere blev monumenter skabt med intentionen om bevidst at bevare minder, men i takt med at samfundet har udviklet sig, har måden, hvorpå vi opfatter og forholder os til fortiden, også ændret sig. Meget af det, som nu betragtes som monumenter, var ikke ment som sådan, men får monument-status, fordi den tid og det samfund, som repræsenteres, ikke længere er. I følgende beskrives nogle af Riegls begreber med afsæt i Børsen.
Aldersværdi
’Aldersværdi’ er en af de mest centrale værdier, som Riegl identificerer. Den henviser til den særlige værdi, vi tilskriver en bygning, blot fordi den er gammel. Riegl mener, at aldersværdi opstår, når vi kan se tidens spor på et objekt, såsom slitage, erosion og forfald, hvilket giver os en følelse af autenticitet og historisk dybde. Med andre ord opfatter vi, at Børsen pga. sin patina bærer vidnesbyrd
om tidligere tider, og derfor føler vi os forbundet med historien, når vi kigger på bygningen. Ved bygningsværker udtrykker aldersværdien noget unikt, fordi den fremhæver, hvordan bygningen på sin egen måde taler om fortiden, uden nødvendigvis at skulle præsentere en bestemt stil eller æra. Det ses ved at oplevelsen af aldersværdi hænger sammen med bygningens patinering, som skaber en intuitiv forståelse af bygningens alder (Riegl 1902, s. 186)
Den historiske værdi
Mens aldersværdi handler om en følelsesmæssig reaktion på tidens spor og selve bygningens alder, handler historisk værdi om evnen til at repræsentere en bestemt historisk periode. Når noget tillægges historisk værdi, er det fordi vi opfatter det som en bevaringsværdig del af en specifik historisk kontekst (Riegl 1902, s. 191)
Med hensyn til Børsen fungerer den historiske værdi ved at anse bygningen som bevis på et tidligere stadie af Danmarks historie. Historisk værdi kræver evnen til at fortolke det værk man kigger på, og er derfor ikke lige så intuitiv som aldersværdien.
Riegl påpeger, at historisk værdi ligefrem kan være i konflikt med aldersværdi. F.eks. hvis man fokuserer på at bevare Børsens historiske autenticitet (det vil sige, hvordan den så ud på et bestemt tidspunkt), kan det medføre en restaurering, der fjerner de spor af forfald og patina, som giver Børsen sin aldersværdi. Hvis vi for eksempel restaurerer Børsen tilbage til dens ‘oprindelige’ stil, kan vi miste de slidte overflader og materialer, som har værdi i sig selv, fordi de afspejler tidens gang (Riegl 1902, s. 195)
Den intentionelle erindringsværdi Intentionel erindringsværdi opstår, når et samfund eller en kultur vælger at skabe eller bevare et monument specifikt med det formål at mindes en vigtig person eller begivenhed. Børsen vil her fungere som en aktiv påmindelse om noget, vi som fællesskab ønsker at huske (Riegl 1902, s. 198). Der er f.eks. stor erindringsværdi forbundet med Børsen i forhold til danskernes minde om Christians IV. Riegl skelner mellem intentionel og ufrivillig erindringsværdi. Mens intentionel erindringsværdi er bevidst, opstår ufrivillig erindringsværdi mere spontant. Ufrivillig erindringsværdi knytter sig til dele af Børsen, der bliver symbolske for fortiden, ikke fordi de bevidst er udvalgt til mindeformål, men fordi de over tid er kommet til at repræsentere bestemte minder (Riegl 1902, s. 199) Det kunne f.eks. være de mange sandstenshoveder på Børsen, der er klædt som søfolk og dermed minder os om Danmarks tid som slavehandlende kolonimagt.
Riegls begreber kan bruges til at belyse forskellige aspekter ved Børsen, der skaber bevaringsværdi. Sammen med de to andre teoretikere, Smith og Exner, er det interessant at se på om nogle af disse begreber kan genfindes i nutidens aktuelle metoder for værdisætning, herunder KVAB og VAF.
Exner’s fire nøglebegreber (2007) Exners fire begreber er en teoretisk model, der anvendes til at vejlede restaureringsprojekter og har haft stor indflydelse på, hvordan kulturhistoriske bygninger behandles i Danmark. Modellen bygger på fire centrale begreber, der skal hjælpe med at balancere mellem at bevare det autentiske og samtidig tillade nødvendige justeringer for at sikre bygningens langsigtede overlevelse. Disse begreber er Originalitet, Autenticitet, Identitet og Narrativitet.
Originalitet
Originalitet refererer til den grad af ægthed, en bygning besidder på et givet tidspunkt. Det vurderes i forhold til dens oprindelige tilstand, altså det øjeblik, hvor den blev skabt og var helt original. Dette begreb fokuserer på, hvor meget bygningen har ændret sig siden da, og hvordan de nuværende træk kan sammenlignes med den oprindelige design (Exner 2007)
Autenticitet
Autenticitet handler om, hvor ægte og gyldig bygningen fremstår. Det omfatter de strukturer, detaljer og overflader, der er til stede, og hvordan disse elementer viser en sammenhængende historie. Når bygningen bevarer sin autenticitet, dokumenterer den sin egen historie og udvikling over tid (Exner 2007)
Identitet
Identitet refererer til bygningens udseende, fremtoning og karakter på et bestemt tidspunkt i dens historiske udvikling. Det handler om, hvordan bygningen præsenterer sig selv og hvilke visuelle og kulturelle indtryk den giver. Identiteten formes af bygningens arkitektur, materialer og historiske kontekst (Exner 2007)
Narrativitet
Narrativitet beskriver den fortælling, bygningen bærer med sig gennem sin historie. Det handler om, hvordan bygningen rummer spor fra tidligere perioder og begivenheder, som bidrager til dens fortælling. Bygningen fungerer som en direkte og original kilde til sin egen historie, idet de bevarende elementer, bygningsdele og arkæologiske spor sammen skaber en rig narrativ (Exner 2007)
Samlet set giver disse fire begreber en klar retning for restaurering af historiske bygninger og sikrer, at arbejdet ikke kun fokuserer på bygningens ydre eller moderne funktionalitet. De hjælper med at bevare bygningens historiske værdi ved at integrere de tekniske og etiske aspekter af restaureringsprocessen. Exners model understreger, at den tekniske vedligeholdelse skal kombineres med et ansvar for at bevare bygningens autenticitet og historiske kontekst. Denne balance mellem bevaring og udvikling er afgørende for at sikre, at bygningernes kulturhistoriske værdi respekteres og opretholdes over tid.
Laurajane Smiths Authorized Heritage Discourse (2006) I Uses of Heritage (2006) introducerer Laurajane Smith konceptet Authorized Heritage Discourse (AHD), som beskriver et dominerende syn på kulturarv, ofte præget af magt og ekspertise. Ifølge Smith fokuserer AHD på store, imponerende monumenter og artefakter, som anses for at være af central betydning for nationale og kulturelle fortællinger. Disse elementer vurderes typisk som æstetisk og historisk værdifulde baseret på eksperters vurderinger. Kulturarvsobjekter og -steder i AHD ses som noget, som nutidige generationer skal beskytte og bevare for fremtiden, med det formål at styrke en fælles identitet baseret på fortiden.
Smith argumenterer for, at AHD giver en særlig magt til dem, der anses som “eksperter” i kulturarv, eftersom de bestemmer, hvad der er værd at bevare. Dette fører til uligheder, da det begrænser, hvilke fortællinger og grupper der anerkendes som en del af kulturarven. Smith bruger her Michel Foucaults begreb om magt/viden til at vise, hvordan ekspertrollen giver autoritet over kulturarven – dem, der besidder viden, har også magten til at definere, hvad der anses som betydningsfuldt, og hvad der ignoreres.
Efter Smiths introduktion af AHD er begrebet blevet centralt i kulturarvsstudier. Kritiske bevægelser, som f.eks. Association of Critical Heritage Studies, blev etableret for at udfordre AHD og fremme en mere inkluderende tilgang til kulturarv. Kritikerne af AHD peger på, at denne tilgang primært bevarer vestlige, nationale og elitære perspektiver. Deres mål er i stedet at skabe en kulturarvsforståelse, hvor flere stemmer og perspektiver får plads og anerkendelse (Smith 2006).
I analysen af VAF og KVAB vil vi bruge Authorized Heritage Discourse (AHD) som en teoretisk ramme til at undersøge, hvordan hver tilgang vurderer og repræsenterer kulturarv. Gennem denne optik kan vi analysere, hvordan VAF og KVAB hver især understøtter eller udfordrer AHD i deres vurdering af Børsens værdi. Ved at anvende AHD som teoretisk ramme kan vi derfor afdække, hvordan de to rapporter hver især forholder sig til kulturarv og vurdere, om de bidrager til en mere inkluderende eller en mere ekskluderende forståelse af, hvad der anses som værdifuld kulturarv.
ANALYSE
I denne analyse vil vi sammenligne vurderingerne af Børsen i Vurdering af fredningsværdier (VAF) og Kulturhistorisk värdering af Børsen (KVAB) med særligt fokus på, hvordan disse behandler bygningens kulturhistoriske værdi. Derudover sammenholder vi analyserne med Leif Hansens værdisætning og SLKS’s gældende fredningsbeskrivelse, som er beskrevet i empiri-afsnittet. For at uddybe vores analyse vil vi anvende følgende teorier:
– Alois Riegls kulturarvsteori, som fremhæver, hvordan bygninger tildeles værdi ud fra deres betydning i både fortid og nutid, med særlig fokus på mindeværdier.
– Exners fire centrale begreber: Originalitet, Autenticitet, Identitet og Narrativitet.
– Authorized Heritage Discourse (AHD): Laurajane Smiths teori om, hvordan dominerende diskurser skaber en autoriseret fortælling centreret omkring national, æstetisk og monumentalt fokuseret kulturarv.
Sammenligning mellem VAF og KVAB
De to analyserende metoder af Børsen, VAF og KVAB, ligner hinanden til en vis grad, men adskiller sig både i tilgange og fokus, hvilket påvirker vurderingen af bygningens værdi på forskellige måder. Vi vil nu redegøre for de væsentligste forskelle og ligheder mellem disse to metoder.
VAF følger Slots- og Kulturstyrelsens specifikke metodik for vurdering af fredningsværdier. Denne analyse fokuserer primært på bygningens arkitektoniske og fysiske tilstand, en detaljeret beskrivelse af byggedelementer, bygningens historie samt fredningsværdier og anbefalinger i forhold til bevaringsstatus og beskyttelsesforanstaltninger. VAF-analysens fokus på bevaringsværdig og fysiske fredningskriterier fremhæver Børsen som et konkret arkitektonisk og kulturhistorisk objekt.
KVAB anvender derimod et bredt kulturhistorisk perspektiv baseret på en metode udviklet af Riksantikvarieämbetet. Denne metode betoner bygningens dokumentationsværdi, oplevelsesværdi og særegenhed samt dens symbolik og historiske betydning i en bred kulturel kontekst. Dette gør, at KVAB kulturhistoriske perspektiv lægger større vægt på bygningens rolle i en bredere historisk og samfundsmæssig kontekst.
“Børsen er en bygning med højt kulturhistorisk værdi, både som et unikt eksempel på dansk-nederlandsk renæssancearkitektur og som en central del af Københavns udvikling som handelscentrum. Dens dokumentationsværdi er af stor betydning, da bygningens arkitektoniske og funktionelle forandringer gennem flere århundreder afspejler en lang historie” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 2, 2024, s. 5).
Denne nuancerede vurdering af flere forskellige værdier giver mulighed for at tilpasse klare strategier for fremtiden. Begge analyser støtter en høj bevaringsværdi for Børsen, men KVAB skaber en mere narrativ og oplevelsesbaseret vurdering, mens VAF-analysen er fokuseret på præcise fredningsmæssige kriterier og bygningens materielle bevaring.
Sammenligning med fokus på Exners fire nøglebegreber Ved at analysere KVAB-metoden ud fra Exners fire nøglebegreber –Originalitet, Autenticitet, Identitet og Narrativitet – og sammenligne disse med VAF-metoden får vi en dybere forståelse af, hvordan de to forskellige metoder vurderer Børsens kulturarvsværdi, samt hvilke anbefalinger de giver for bevarelse.
Originalitet
KVAB-analysen lægger stor vægt på bygningens historiske udvikling og den kontekst, hvori den blev skabt. Originalitet vurderes i forhold til, hvordan bygningens forskellige lag af historie og ændringer bidrager til dens samlede fortælling. I denne metode anerkendes, at bygningen har gennemgået mange restaureringer siden dens oprindelse, og at hver restaurering eller ændring er en del af dens identitet. KVAB-analysen argumenterer for, at selvom bygningen ikke nødvendigvis bevarer sin oprindelige tilstand, kan den stadig være autentisk, hvis den bevarer sine centrale karakteristika og historiske betydning. Den omfattende dokumentation af bygningens tilstand gennem årene gør det muligt at forstå, hvad der er originalt, og hvad der er blevet tilføjet eller ændret.
I VAF-analysen er originaliteten også et centralt tema, hvor hver oprindelig bygningsdel kortlægges. Især interessant er, hvordan de forskellige tidslag behandles – fra murværk og tagkonstruktioner fra 1620’erne til senere århundreders tilføjelser og ændringer. Ligesom KVAB-analysen beskriver VAF-analysen, hvordan branden
har påvirket mange originale element, da næsten halvdelen af bygningen nu er gået tabt.
“I murværket og i tagkonstruktionen findes original bygningssubstans fra opførselstidspunktet, herunder tømrekonstruktioner, forskellige stenformater, murankre” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024, s. 8)
Autenticitet
Autenticitet omhandler bygningens oprindelighed og ægthed i forhold til dens materialer, udseende og historiske kontekst. KVAB-analysen fremhæver Børsens renæssancekarakter og de oprindelige detaljer, som symboliserer bygningens autenticitet, f.eks. dragespirret og sandstensskulpturerne, som blev skabt i den nederlandske renæssancestil. Autenticiteten er dog blevet udfordret af de mange ombygninger og især branden i 2024, som ødelagde vigtige elementer. KVAB-analysen vurderer, at selv om bygningen er blevet ændret flere gange gennem historien, bidrager hver restaurering til Børsens samlede fortælling. KVAB-analysen foreslår, at den høje dokumentationsværdi, herunder arkitektoniske tegninger og fotografier, kan understøtte en autentisk restaurering, så bygningen bevarer sin oprindelige karakter og historiske autenticitet.
“Det er dog vigtigt at reflektere over, hvad der menes med ’oprindeligt udtryk’ i en bygning som Børsen, der spejler flere tidsperioder. Mange af de restaureringer, der blev udført i 1600-, 1700- og 1800-tallet, ses nu som en del af bygningens ’oprindelse’, mens andre dele har ændret sig over tid. Disse forandringer bidrager til Børsens status som en historisk betydningsfuld bygning, hvor hver restaurering er en del af dens arkitektoniske fortælling” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 2, 2024, s. 4).
VAF-analysen beskriver, ligesom KVAB-analysen, bygningens autenticitet grundigt ved at redegøre for både Børsens historie og kulturhistoriske betydning, samtidig med at VAF-analysen faktabaseret dokumenterer alle restaureringer. Derfor giver VAF-analysen et tydeligt billede af Børsens ægthed i forhold til dens materialer, udseende og historiske kontekst.
“Ejendommens kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et af de få bevarede handelsorienterede bygningsværker fra renæssancen” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024, s. 6)
Identitet
Identitet handler om, hvordan bygningen præsenterer sig selv og hvilke visuelle og kulturelle indtryk den giver. KVAB-analysen ser Børsen som en arkitektonisk helhed, hvor både oprindelige og senere tilføjede elementer bidrager til bygningens æstetiske og funktionelle udtryk. På trods af de mange ændringer, særligt gennem materialudskiftninger, mener KVAB-analysen, at Børsen bevarer sin strukturelle og visuelle identitet som et eksempel på dansk renæssancearkitektur. Identitet blev dog stærkt påvirket af branden, da flere arkitektoniske detaljer blev ødelagt. På trods af branden styrkes Børsens identitet dog gennem endnu en fortælling om bygningen.
VAF-analysen analyserer arkitektoniske detaljer, såsom facader og materialevalg, som bidrager til bygningens identitet. Metoden anerkender, at denne identitet formes af dens historiske og kulturelle kontekst og fokuserer på at bevare originale elementer og autentiske materialer. VAF-analysen tager også hensyn til, hvordan bygningen præsenterer sig selv i omgivelserne og påvirker det visuelle landskab. Desuden anerkender metoden, at bygninger har symbolske værdier som kulturelle eller historiske landmærker.
“Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition med klare inddelinger i fag og stokværk” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024, s. 7)
Narrativitet
Narrativitet handler om, hvordan bygningen rummer spor fra tidligere perioder og begivenheder, som bidrager til dens fortælling.
KVAB-analysen fokuserer på at analysere bygningens forskellige historiske perioder og begivenheder for at forstå dens udvikling over tid. Ved at studere bevarede bygningsdele og arkitektoniske
fungerer som nøgler til dens identitet og kulturelle betydning. Metoden understreger bygningens placering i en større kulturel og social kontekst, hvilket giver en dybere forståelse for dens rolle i samfundet. Desuden understreger KVAB-analysen vigtigheden af at bevare og restaurere de elementer, der bidrager til denne fortælling, for at sikre at bygningens historie bevares for fremtidige generationer.
“Den kulturhistoriske vurderingsproces for Børsen har tydeligt belyst bygningens betydning som et unikt og centralt eksempel på dansk-nederlandsk renæssancearkitektur” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 2, 2024)
VAF-analysen fokuserer på at bevare historiske spor i bygninger, som repræsenterer forskellige tidsperioder og begivenheder, hvilket gør det muligt for bygningen at fortsætte med at fortælle sin historie. Den analyserer også bygningens kulturhistoriske værdi og dens funktion i samfundet gennem tiderne, hvilket giver indsigt i dens tilpasning og forandring. Arkitektoniske detaljer og interiører bærer på fortællinger om stilidealer og æstetiske præferencer, og disse fungerer som fysiske beviser på bygningens historie. Metoden understreger vigtigheden af at se bygningen i en større sammenhæng, inklusive dens relation til omgivelserne og andre bygninger.
“Selvom gavlkvistene mod Slotsholmsgade ikke er oprindelige, viser de senere tiders måde at forholde sig til den historiske og stilistiske markør, som Børsbygningen er” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024)
Sammenfatning
Sammenfattende viser analysen af KVAB og VAF ud fra Exners fire nøglebegreber, at begge metoder anerkender, at Børsen har en høj kulturarvsværdi, og begge beskriver bygningens historiske betydning samt påvirkning af ændringer og restaureringer. KVAB-analysen giver dog et mere nuanceret billede af, hvordan ændringer har påvirket bygningens helhedsudtryk og autenticitet, mens VAF-analysen fokuserer på de faktuelle forhold, både gennem faktabaserede observationer men også den samlede æstetiske og arkitektoniske
teori kan have påvirket udviklingen af begge metoder, da de i høj grad følger hans principper. Ligeledes finder vi Exners begreber i Leif Hansens værdisætning (Leif Hansen Arkitekter. 2018. S. 22), hvor de altså også har haft indflydelse.
Sammenligning med fokus på Riegls værdisætninger I følgende analyseres VAF- og KVAB-analysen med afsæt i Alois Riegl værdisætningsbegreber, med formålet at undersøge om teoriens begreber kan give os en udvidet forståelse for metoderne bag VAF- og KVAB-analysen.
Ifølge Riegl er aldersværdi en central værdi, når vi værdisætter monumenter. Aldersværdien opleves intuitivt, f.eks. gennem en patineret overflade, og som beskuer behøver du ikke historisk indsigt for at værdsætte aldersværdien ved en bygning.
I KVAB-analysen introduceres begrebet oplevelsesværdi, og netop dette begreb indeholder nogle af de samme aspekter som Riegls aldersværdi.
“Oplevelsesværdien vurderer derimod de æstetiske og følelsesmæssige aspekter, herunder bygningens arkitektoniske udformning, kunstneriske værdi og dens bidrag til omgivelserne, f.eks. gennem sin patina eller visuelle tilstedeværelse” (Riksantikvarieämbetet. 2012).
Her beskrives patina, der er en del af oplevelsesværdien, som værende et følelsesmæssigt aspekt vi oplever ved bygningen. Denne oplevelse må dermed indeholde Riegls beskrivelse af aldersværdien som den intuitive oplevelse af bygningen, der følelsesmæssigt knytter os til fortiden.
Til sammenligning finder vi i VAF-analysen ikke begrebet patina, eller andre begreber der beskriver værdien ved selve oplevelsen af bygningen. VAF-analysen fremstår derimod mere beskrivende og faktuel, men udtrykker til gengæld stor værdi ved elementer, som repræsenterer en særlig tid. Dette aspekt kan knyttes til Riegls historiske værdi. F.eks. knyttets den overordnede formgivning af Børsen til Danmarks forståelse af sig selv for perioden for opførslen:
“Børsen er formgivet som magasin, og det ses tydeligt ved bygningskroppens overordnede formgivning. Danmark ser, i perioden for bygningens opførsel, sig selv som stormagt og handelsnation, og derfor bliver bygningen klædt som et slot. Dette siger noget om den oversøiske handel som værende vigtig og magtfuld for landet, og netop dette afspejler arkitekturen” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024)
Når noget tillægges historisk værdi, er det i følge Riegl fordi vi opfatter det som en bevaringsværdig del af en specifik historisk kontekst. I VAF-analysen bliver den historiske værdi beskrevet som en af de bærende fredningsværdier både for det indre og det ydre. Særligt i VAF-analysen, som grundigt beskriver hvordan de mange detaljer fra forskellige perioder tager sig ud, lægges der vægt på værdien af, at mange stilperioder repræsenteres.
“De historicistiske interiører viser tidens forsøg på at skabe repræsentative og særegne lokaler med historisk tyngde, der passede sig for børsbygningen” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024)
I KVAB-analysen finder vi begrebet dokumentationsværdi, som kan knyttes op på Riegl historiske værdi. I KVAB-analysen beskrives dokumentationsværdien som noget der styrkes af bygningens udvikling gennem århundrederne. Bygningens omfattende og dokumenterede forandringer fra de oprindelige detaljer til de senere ombygninger, gør bygningen veldokumenteret og det giver os dermed indblik i vores egen historie.
“Sammenfattende har Børsen en stor dokumentationsværdi som en af Danmarks mest velbevarede og betydningsfulde renæssancebygninger, både hvad angår den arkitektur og dens kulturelle og sociale betydning gennem historien” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 2, 2024)
Dermed finder vi værdisætninger, der kan knyttes op på Riegls historiske værdi i både VAF- og KVAB-analysen.
I begge analyser er der fokus på erindringsværdien ved Børsen, nemlig at den står som minde om en tid, hvor Danmark så sig selv som stormagt og stræbte efter internationale strømninger gennem sine nederlandske arkitektoniske referencer. Særligt VAF-analysen kommer ind på en specifik, unik detalje ved Børsen, som må siges at være knyttet til stor erindringsværdi:
“... Alligevel røber endegavlenes portaler deres slægtskab med Konstantinbuen i Rom gennem deres proportioner og elementer: Den trebuede komposition med fremskudte søjler, forhøjede søjlebaser, frise, forkrøpninger og inskriptionsfelt. (...) Herigennem iscenesætter portalerne Kong Christian den 4. som arvtager efter Kejser Konstantin, hvorved kongen placerer sig som den nordlige kristenheds beskytter” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024)
Herved fremhæver VAF-analysen bygningens vestlige endegavl som noget særligt og tillægger den erindringsværdi ved at tilskrive de arkitektoniske elementer formålet at mindes en vigtig person eller begivenhed.
Samlet vurdering
Selvom Riegls synspunkter er formuleret for 122 år siden, er de stadig relevante. Det ses ved at vi kan genfinde hans synspunkter for værdisætning i to forskellige analyser af Børsen. Med afsæt i Riegls teori kan vi sammenligne de to analyser, KVAB- og VAF-analysen, og konstatere, at analyserne adskiller sig på nogle punkter. Selvom de begge tilskriver Børsen høj værdi på mange forskellige parametre, viser det sig at KVAB-analysen er styret af aspekter der knytter sig til både Riegls aldersværdi, historiske værdi og erindringsværdi. Til sammenligning viser det sig at VAF-analysen er styret overvejende af historisk værdi og erindringsværdi, men ikke værdisætte aldersværdien som opleves gennem patina og slid.
Sammenligning med fokus på AHD og ekspertvurdering
Laurajane Smiths koncept Authorized Heritage Discourse (AHD) beskriver en dominerende syn på kulturarv, ofte præget af magt og ekspertise, som kan begrænse muligheden for et bredere perspektiv og inklusion af forskellige værdier. Vi analyserer derfor VAF- og KVAB-analysen, deres forhold til bygningens kulturhistoriske vær-
di og deres tilknytning til AHD’s kritiske syn på ekspertisens og institutionernes påvirkning.
I VAF-analysen bliver det tydeligt, hvordan en striks vurdering af arkitektoniske aspekter, hvor bygningens materialitet og bevaringsforhold styrer analysen, klart afspejler et AHD-påvirket perspektiv. Dette perspektiv, som følger AHD-principperne, placerer institutionelle og ekspertbaserede prioriteringer i centrum, hvor detaljer som dragespir og bygningens symmetri tildeles en høj værdi for at opretholde et “national arv. ”
“Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den udpræget symmetriske facadekomposition med klare inddelinger i fag og stokværk... Børsen, på trods af sin overdådige udsmykning, fremstår som en helstøbt bygning” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 1, 2024).
KVAB fokuserer derimod mere på det kulturhistoriske aspekt, hvor bygningens betydning sættes i relation til dens symbolik og historiske kontekst. Oplevelsesværdi og pædagogisk værdi gives en central plads i analysen, og dragespirrets betydning for byens historie og atmosfære fremhæves. Dette fokus kan ses som et forsøg på at modvirke AHD’s begrænsninger.
“Bygningens omfattende og dokumenterede forandringer gennem årene – fra de oprindelige renæssancedetaljer, de senere ombygninger i 1800- og 1900-tallet, til de moderne restaureringer – giver et rigt materiale til bygningshistoriske og kulturhistoriske studier” (Nylén og Møller Jensen, Bilag 2, 2024)
Sammenfattende identificerer Smiths AHD en tendens til at prioritere fysiske aspekter over oplevelsesbaserede værdier, hvor symboliske og abstrakte betydninger ofte efterlades udenfor. VAF-analysen betoner bygningens arkitektoniske detaljeniveau, men giver mindre opmærksomhed til dens oplevelsesmæssige egenskaber og symbolske tab, f.eks. branden i 2024. Dette kan føre til en restaurering, som primært bevarer bygningens visuelle identitet, men som risikerer at ignorere dens symbolske aspekter.
KVAB-analysen, på den anden side, nuancerer analysen ved at fremhæve oplevelses- og pædagogiske værdier, hvilket tilslutter sig Smiths kritik af AHD. Her åbnes muligheden for en restaureringsstrategi, der fokuserer på at genskabe tabte dele for at bevare bygningens historiske identitet, selvom disse elementer ikke længere findes i deres oprindelige tilstand.
Samlet vurdering
Ved at sammenligne KVAB- og VAF-analysen med afsæt i de tre teoretikere, viser det sig at de to metoder for værdisætning, altså metoderne bag KVAB- og VAF-analyserne, alligevel indeholder forskellige værdidomme på nogle punkter.
Ud fra Exners begreber ser vi at begge analyser anerkender, at Børsen har en høj kulturarvsværdi, og begge beskriver bygningens historiske betydning samt påvirkning af ændringer og restaureringer. KVAB-analysen lægger dog et særligt fokus på Børsens autenticitet og dennes påvirkning af de mange restaureringer, hvor VAF-analysen, udover analysedelen, også indeholder mange faktuelle forhold såsom højde, bredde og antal fag i bygningen
Med afsæt i Riegls teori ser vi igen at KVAB-analysen opnår en mere nuanceret værdisætning, hvor vi finder direkte paralleller til alle Riegls begreber. I VAF-analysen finder vi ikke eksempler på Riegls aldersværdi, som i KVAB-analysen optræder som oplevelsesværdi. Dette tyder igen på at VAF-analysen værdisætter de faktuelle forhold højt, herunder materialesammensætningen som til gengæld tilskrives erindringsværdi.
Med afsæt i Smiths kritik af eksperters påvirkning af kulturhistorisk værdi, viser det sig begge analyser overvejende fokuserer på fysiske aspekter over oplevelsesmæssige værdier.
Kortfattet kan vi slutte at gennem analyse af KVAB- og VAF-analyserne, må vi erkende at metoderne for værdisætning, der ligger bag KVAB- og VAF-analyserne, og som er beskrevet i metodeafsnittet,
altså har en betydning for værdisætningen og dermed forvaltningen af Børsen. Det viser sig af KVAB-metoden generelt opnår en mere nuanceret værdisætning end VAF-metoden, og det ses f.eks. ved den førstnævnte metodes begreb oplevelsesværdi.
DISKUSSION OG OPFORDRING
Efter at have gennemgået teorierne fra Riegl, Smith og Exner og sammenholdt dem med vores egne vurderinger af Børsen, er vi blevet mere opmærksomme på, hvordan vores metodevalg påvirker forståelsen og udviklingen af bygningen. I vores analyse har vi set nærmere på KVAB- og VAF-metoderne, som blev udviklet i henholdsvis 2012 og 2011. Dette rejser spørgsmålet, om metoderne stadig er tilstrækkeligt tidssvarende og relevante i forhold til nutidens arbejdsformer. En kritik kunne være, at metodernes alder muligvis begrænser deres evne til at indfange de nyeste perspektiver.
Forfatternes bud på en vigtig værdidom Vi må erkende, at ingen af de anvendte metoder og teorier inkluderer en vurdering af bygningens klimaaftryk. Dette rejser en vigtig kritik af KVAB- og VAF-metoderne, idet de begge mangler en miljømæssig dimension og derfor ikke er tilstrækkelige, hvis vi vil reducere byggesektorens klimapåvirkning. Kulturarvsfeltet bidrager naturligvis ikke til klimabelastningen i samme grad som nybyggeri, men i tilfældet med Børsen indebærer en restaurering af Kong Christian IV’s mesterværk, at op mod halvdelen af bygningen vil blive betragtet som nybyggeri. Her vil klimahensyn derfor være relevante.
På den baggrund vil vi gerne opfordre både Slots- og Kulturstyrelsen i Danmark og Riksantikvarieämbetet i Sverige til at revidere de gældende metoder for kulturarvsvurdering, så de også omfatter en vurdering af bygningers CO2-aftryk. For eksempel kunne man tildele en “CO2-værdi” til fredede bygninger, der afspejler de samlede klimamæssige omkostninger, forbundet med at bevare eller ændre på bygningsmassen. En fredet betonbygning kunne således få en høj “CO2-værdi” for sin hovedkonstruktion, hvilket ville sætte fokus på at bevare de dele af bygningsmassen, som har et betydeligt klimaaftryk, og på den måde bidrage en mere bæredygtig kulturarvspraksis.
“Kulturminister vil have mindre bøvl”
Den 24. oktober i år udgav Byrummonitor en artikel i anledning af at Kulturministeriet har nedsat en ekspertgruppe, som skal vurdere, hvordan den nuværende beskyttelse af fredede bygninger kan lempes og eventuelt inddeles i kategorier.
““I dag er der kun én form for fredning: En totalfredning. Der er brug for en frisættelse og effektivisering af bygningsfredningsområdet, der tager højde for, at nogle fredede bygninger er særligt ikoniske, mens andre bygninger ikke kræver en helt så restriktiv fredning” siger vikarierende kulturminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet” (Kraul, 2014)
Det er vanskeligt at forestille sig, at en mere lempelig tilgang til forvaltningen af fredede bygninger vil føre til bedre resultater. Med lidt over 7.000 meget forskellige fredede bygninger i Danmark kræves en varieret og situationsbestemt sagsbehandling.
Omvendt må vi erkende, at vores analyse af KVAB-metoden viser, at en mere nuanceret tilgang fører til en mere præcis og målrettet værdisætning, hvilket sandsynligvis også vil påvirke forvaltningen af den pågældende bygning positivt. KVAB-metodens rangorden af værdier gør det nemlig muligt at prioritere visse aspekter højere end andre. Hvis man ikke på forhånd har fastlagt, hvad der er vigtigst ved en fredet bygning, risikerer man at træffe beslutninger, der kan være uhensigtsmæssige, fordi vi ved at alle restaureringsprojekter afhængige af et budget og en bygherre.
Ved at anvende KVAB-metoden i den danske bygningsforvaltning kunne man prioritere og rangordne dele af et fredet bygningskompleks, hvilket ville gøre det muligt kun at frede de mest betydningsfulde elementer. Men denne tilgang rummer en risiko for, at den arkitektoniske helhed går tabt, hvilket kan svække den kulturhistoriske fortælling, der ofte netop ligger i bygningernes samlede udtryk. Ph.d. og arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen
uddyber denne bekymring i samme artikel, hvor hun advarer om, at en reduceret fredning kan føre til et tab af helhedsforståelse for både de arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdier:
“I princippet kunne man frede ét højhus på Bellahøj og rive resten ned, og så forsvinder fortællingen om Bellahøjhusene jo” (Kraul, 2014).
Med denne pointe understreger Bendsen, at en fragmenteret fredning kan medføre en forenklet forståelse af kulturarven. I tilfælde som Bellahøj vil helheden af de forskellige bygningselementer tilsammen skabe en unik arkitektonisk og kulturhistorisk kontekst.
Denne problematik illustrerer en central risiko ved at anvende KVAB-metoden, hvor en selektiv fredning kan medføre tab af arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng. Omvendt rummer VAF-metoden sine egne udfordringer, idet den kan føre til en unuanceret fredning, hvor alle dele af en bygning tillægges lige høj bevaringsværdi. En sådan tilgang kan resultere i urimelige krav for bygherren, som måske skal bevare elementer, der ikke har væsentlig kulturhistorisk betydning.
Der opstår derfor et dilemma: Mens KVAB-metoden risikerer at fragmentere og forsimple en bygnings helhedsudtryk, kan VAF-metoden føre til en rigid tilgang, hvor bevaringskravene bliver for omfattende. Dette rejser spørgsmålet om behovet for en balanceret tilgang, der både respekterer helheden og samtidig tillader fleksibilitet i forhold til moderne anvendelse og klimaaftryk.
KONKLUSION
Ved at anvende og sammenligne VAF- og KVAB-metoderne i forbindelse med Børsen har vi opnået en dybere forståelse for, hvordan disse værdisætningsmetoder påvirker beslutninger om bevaring og restaurering. Både VAF-analysen og KVAB-analysen anerkender bygningens høje kulturhistoriske værdi, men de anvender forskellige perspektiver. VAF-analysen fokuserer på konkrete bevaringselementer og bygningens arkitektoniske og materielle aspekter, mens KVAB-analysen lægger større vægt på oplevelses- og dokumentationsværdier samt bygningens kulturelle kontekst.
Med afsæt i Riegls og Exners teorier viser vores analyse, at metodernes forskellighed har en direkte indflydelse på bevarings- og udviklingsstrategierne for Børsen. KVAB-analysen tilbyder en mere nuanceret vurdering, som understreger bygningens oplevelsesmæssige og symbolske betydning, hvilket kan være særligt relevant efter en omfattende skade som branden. Med afsæt i Smiths kritiske syn på myndigheders ekspertvurdering, må vi erkende at både KVAB- og VAF-analyserne er eksempler for netop dette, og derfor kan det relevant at undersøge en bredere værdisætning, der strækker sig udover de fysiske aspekter.
Endelig har vi vurderet at der opstår et dilemma mellem de to metoder. VAF-metodens rigide tilgang sikrer fra fredningstidspunktet alle bygningsdele uanset deres originalitet, men dette kan føre til urimelige krav til forvaltningen. Omvendt tilbyder KVAB-metoden med sin nuancerede vurdering, at man i forvaltningen kan prioritere bygningsdele, men dette kan i værste fald føre til at man mister helhedsforståelsen.
Ingen af de anvendte metoder vurderer Børsens klimaaftryk, hvilket fremhæver en mangel i både KVAB- og VAF-metoderne, da de mangler en miljødimension. Ved restaurering og transformation af Børsen, hvor op til halvdelen kan betragtes som nybyggeri når det genopføres, er klimahensyn relevante. Derfor bør kulturarvsinstitutioner som Slots- og Kulturstyrelsen og Riksantikvarieämbetet overveje at inkludere en “CO2-værdi” i deres vurderinger, som afspejler bygningers samlede klimapåvirkning og bidrager til en mere bæredygtig kulturarvsforvaltning.
KILDER
Exner, Johannes. 2007. Den historiske bygnings væren på liv og død. København: Arkitektskolens Forlag.
Kraul, Marie. 2024. “Kultruminister vil have mindre bøvl. Bygningsfredning skal frisættes og forenkles”. Byrummonitor. https://byrummonitor.dk/Nyheder/art10129336/Bygningsfredningskal-%C2%BBfris%C3%A6ttes-og-forenkles%C2%AB
Leif Hansen Arkitekter. 2018. Værdisætning og Restaureringsholdning af Børsbygningen. København: LHA.
Nylén, Alva, og Møller Jensen, Emilie. 2024. Kulturhistorisk vurdering af Børsen (KVAB). Bilag 02.
Nylén, Alva, og Møller Jensen, Emilie. 2024. Vurdering af fredningsværdier (VAF). Bilag 01.
Riegl, Alois. 1902. Den moderne monumentkult.
Århus: Passepartout. (Oversættelse v. Inge Lise Mogensen Bech. 2011) Riksantikvarieämbetet. 2012. Kulturhistorisk Värdering av Bebyggelse. Senest hentet d. 29.10.2024. https://www.raa.se
Slots- og Kulturstyrelsen. 2016. Børsgade 2, Børsen, Strand Kvarter, Københavns Kommune. Senest hentet d. 29.10.2024. https://www. kulturarv.dk/fbb/index.htm
Slots- og Kulturstyrelsen. u.å. Vejledning til vurdering af fredningsværdier (VAF). Senest hentet d. 29.10.2024. https://www. slks.dk
Smith, Laurajane. 2006. Uses of Heritage. New York: Routledge.
Fotografier af Lars Rolfsted Mortensen.
Vederlagssten
Opførsel, nyhuggede gotlandske sandsten
Maleri: Sandsten bemalede grå nuancer; blyhvidt, perlegrå og engelsk hvidt. Registrerede skader, pga. fugt og salt
Gotlandske sandsten udbedres og præpareres med olie
Rorschachersandsten
Obenkkirchernersandsten
Muligvis uoriginal gotlandsk sandsten
Kunststensreparationsmørtel
Bremersten
Afskalelt område
Område sort pga. forurening
Omårde afrenset med laser
Sten smuldrer
Sandsten restaureres Reparation af facader og sten
Slemt forfald pga. fugt
Stor restaurering: Reperation af en stor andel sandsten, nogle få nyhugges. Alle sten olieprapæreres og bemales. Nye sandsten er gotlandske
Restaurering: enkelte stenog facadereparationer. Stenkit og enkelte fyringer.
Borthugning og opsætning af skalsten. Udskiftning af kayratider og hoveder, nyhugning gotlandsk sandsten. Linoliemaling fjernes fra stenene med saltsyre som med tiden opløser den kalkbundne sten.
Sten har det dårligt, har stået uden præparering. Dårlige sandsten udskiftes til bremersten Fluatering m. magnesium.
Omfattende stenrestaurering. Rep. m. decocit, og præparering med Kiselsyre ester som dog senere medfører afskalling pga. indespæret fugt
Restaurering: Enkelte nyhugninger bremersandsten, afrensning. Brand
Transformation KA3 Børsen - RIDS KTR - E24 Alva Nylén og Emilie Møller Jensen
Registration of sandstone ornaments
Photographic survey
1619-1624
Lorenz og Hans II van Steenwinckel
Børsen opføres med børshallen på hele første etage
1624-1696
Ludvig Heidtrider
Dragespir tilføjes sammen med vælske gavle på nordfacaden, samt den vestog østlige prydgavl og udvendig trappe i øst
1740-1777
Eigtved og C.F. Harsdorff
Dragespir fornyes og rampe ombygges
1816-1830
C. B. Hornbech og J. H. Koch
Ny børssal. Udvendig trappe nedlægges og ny indvendig trappeforbindelse etableres
1857
Harald Stilling
Ny indretning i historicistisk stil af første sal står færdig, tilføjelse af ny børssal og central trappeforbindelse
Børsen
Building chronology
Axonometric drawings
After: Transformation 2024,
1878-1883
Ferdinand Meldahl og Ludvig Fenger
Nyhugne sandsten og udskiftning tilmaskinproducerede mursten i facaden, restaurering af historicistisk interiør og tilføjelse af gavle på facaden mod syd
1942-1943
Kaj Gottlob
Istandsættelse af den centrale hovedtrappe, børsgangen og flere rum istandsættes funktionalistisk stil bla. komitésalen
1980-1990
Gehrdt Bornebusch
Kontorer etableres øst for dragespiret
2019-2024
Leif Hansen Arkitekter
Restaurering og istandsættelse af tag, sandsten og murværk - planlagt til at stå færdig i 2024
2024
Børsen efter branden den 16. april
13. Tidslinje over bygningsændringer
Building survey, west facade
Drawing 1:100 [originally 1:50]
Transformation 2024, Mathilde von Schoubye and Sebastian Grif
Existing conditions
Axonometric drawing
Børsen Registration
Scans
Børsen Registration Historic Paint Analysis Institute of Conservation 2025
Børsen
Building survey, door Elevations, section and plan 1:20 [originally 1:10]
Transformation 2024, Anna Schønning Sture and Ebba Schröder
Børsen Transformation Visualisations
Maria Åberg and Selma Lindstedt 2025
Transformation of Børssalen Visualisation
Alva Nylén and Emilie Møller Jensen 2025
Børsen Wallpaper
Elevation 1:3
Transformation
Sections 1:20 [cropped, originally 1:10]
Børsen Transformation
Elevations 1:100 [originally 1:50]
Bertil Torp Hjorth Frandsen 2025
Registration
UNDERSØGELSE: FORENKLING AF SØJLE OG VÆGMODUL
UNDERSØGELSE: FORENKLING AF SØJLE OG VÆGMODUL
Børsen Transformation Sketches
Alberte Marie Koefoed and Sofie Binderup Lundø 2025 UNDERSØGELSE: FORENKLING AF SØJLE
Building survey drawing, komitésalen Plan and elevetations 1:100 [originally 1:50]
Agnes Ryberg Stærke and Lasse Brix Arge Malmberg 2024
Børsen Transformation
Visualisation
Ebba Schröder, Gry Jespersen and Sidse Thorup 2025
Børsen Transformation
Site plan 1:1500 [originally 1:500]
Frede Grepstad, Herman Røyset Ingebrethsen and Rasmus Mohr Nielsen 2025
Børsen Transformation
Section 1:100 [cropped, originally 1:50]
Anna Schønning Sture and Tone Karlsen 2025
Visualisation
Børsen Transformation Visualisation
Anders Rovsing, Anna Matilda Stenberg, Lise Hybertz Andersen and Nynne Schønfeldt
Børsen Registration
Elevation and section
Christian Lavik and Trygg Hamar 2024
Transformation
Axonometric drawing 1:100 [originally 1:20]
Lisa Stoltze Westander and Julius Haussmann 2025
Visualisation
3. Vindspærre
4. Træfiberisolering, 200mm
5. Løskant kobber
6. Plankegulv fyr, 22mm
7. Træfiberisolering, 100mm
8. Smedet murebinder/anker
9. Nyhugget sandstensgesims 10. Loftsbrædder fyr, 18mm 11.Afsluftningsbræt 12. Spærkonstruktion fyr, 220x220mm 13. Murpap 14. Genopbygget murfragment standartformat 15. Rekonstruerede Vibnduer m. forsatsruder 16. Thomas Kampmann 17. Stålgelænder 18. Plankegulv fyr, 22mm 19. Spær fyr, 45x125mm 20. Rem fyr, 75x225 mm 21. Stålbolte, 15mm 22. Afstivende stålvire 23. Nye facadesten, rød tegl, 50x113x225mm 24. Stolper fyr,
100mm
Lekanødder 400mm
Afretningslag Sand, 100-200mm
Børsen
Transformation
Visualisation
Ellen Kirstine Nørgaard Hansen and Lisa Helena Laursen 2025
Børsen Registration
Axonometric drawing
Børsen Transformation Plan 1:100 [originally 1:50]
Anders Rovsing Kristiansen 2025
Børsen Transformation
Visualisation
Alberte Marie Koefoed and Sofie Binderup Lundø 2025
Gul maskinsten 1898 22,8 x 10,8 x 5,4
Renæssancestensformat II 1621 24-24,5 x 11,5-12 x 5-6,5 Rød håndstrøget sten
Renæssancestensformat III 1621 23-25 x 11-12 x 4,5-5 Gul/rødflammet, håndstrøget sten
Rids
Murstenstyper og mørtel i den originale tværvæg
Børsen Registration of brick types Plan
Elisabeth Friis Torp and Lisa Helena Laursen 2024
Børsen Transformation [graduate project]
Visualisations
Lousie Noes Kolding and Sigrid
Børsen Transformation [graduate project]
Plan 1:10 [cropped, originally 1:5]
Lousie Noes Kolding and Sigrid Friis Christiansen 2025
Transformation
Visualisation
Carolina Jernberg, Kristine Nissen and Samuel Scott Rees 2025
Transformation
Section 1:50 [cropped]
Carolina Jernberg, Kristine Nissen and Samuel Scott Rees 2025
Børsen Analysis Historical development of brick facade Herman Røyset Ingebrethsen 2024
Renessansemursten fra oppføringen av Børsen: 230 250 x 110 - 120 x 45 50 mm
Nedbanking av mursten, klargjøres for ny fasadebekledning
Nye skallstens iser innsettes fasaden: 210 x 20 x 5 mm
Nedbanking tilrettelegges etter de nye murstensformater.
Nye håndstrøgne murstensformater innsettes i de øvrige stokverk: 240 250 x 115 - 120 x 45 50 mm
Nederste stokverk blir andvendt med trådbinde-
Transformation
Visualisation
Anna Schønning Sture and Tone Karlsen 2025
Elevation
Børsen, Copenhagen 2024–2025
Students, Royal Danish Academy – Institute of Architecture and Culture, master’s programme in Cultural Heritage, Transformation and Conservation: Agnes Ryberg Stærke, Agnethe Greve, Aksel Leer, Albert Rygg Karberg, Alberte Marie Koefoed, Alice Maria Lindström, Alva Nylén, Anders Normann, Anders Rovsing Kristiansen, Anna Matilda Stenberg, Anna Schønning Sture, Annemette Sebbelin Juel Jensen, Bertil Torp Hjorth Frandsen, Carolina Jernberg, Christian Lavik, Christine Dellgren Geneser, Daniel Winther Lundsgaard, Daniella Meinert Høiberg, David Peter Tækker Levin, Ebba Schröder, Elen Mogstad Finstad, Elisabeth Friis Torp, Ellen Kirstine Nørgaard Hansen, Emilie Møller Jensen, Emma Nell Zinck Petersen, Frede Grepstad, Gry Jespersen, Herman Røyset Ingebrethsen, Høgni Jákupsson, Johanne Just Lorenzen, Josephine Isbrand, Julie Hansen Abrahamsen, Julie Wiberg Johansen, Julius Haussmann, Kaya Frydenlund Rose, Klaramaria Plunger, Kristine Nissen, Lasse Brix Arge Malmberg, Lasse Hedevang Nielsen, Lea Holtoug, Lisa Helena Laursen, Lisa Stoltze Westander, Louise Noes Kolding, Lucia Rosa Thorup Harder, Mads Christian Rosenvinge Falkbøll, Maja Cecilia Holm, Maja Stausbøll Pedersen, Mari Reme Sagedal, Maria Åberg, Mathilde von Schoubye, Matilde Bustgaard, Rasmus Mohr Nielsen, Samuel Scott Rees, Sarah Aarhus Burgdorf Pedersen, Sebastian Førum, Sebastian Rueskov Grif, Selma Ida Lovisa Lindstedt, Sidse Thorup Poulsen, Sigrid Friis Christiansen, Sofie Binderup Lundø, Synne Einevoll Heggernæs, Tone Karlsen, Trygg Sigbjørn Østhagen Hamar.
Teachers, Royal Danish Academy – Institute of Architecture and Culture, master’s programme in Cultural Heritage, Transformation and Conservation: Alberte Hyttel Reddersen, Caspar Wissing, Charlie Steenberg, Charlotte Felding, Christoffer Harlang, Jens Kvorning, Katja Nicoline Meyer, Lars Rolfsted Mortensen, Linda Thi, Mathias Rasmus Bayer, Morten Birk Jørgensen, Morten Gehl, Nicolai Bo Andersen, Pia Dyrendahl Staven, Thomas Kampmann, Victor Boye Julebæk, Yngvild Wormdal Lund as well as Anne Sofie Buchbjerg Kroghsbo and Villads Høgsbro Nederby.
Students, Royal Danish Academy – Institute of Conservation: Anna Carolina Clement, Camilla Grønbæk Frandsen, Caroline Holmriis Steffansen, Celine Nielsen, Cornelius Gydelund Møller, Ida Myllerup Mikkelsen, Julie Nybro Bonnichsen, Katrine Rose Friberg Hostrup Pedersen, Kristine Goul, Lærke Viktoria Klarup Voetmann, Lise Hybertz Andersen, Lucia Lund Christensen, Nynne Schønfeldt, Oscar Sakuya Ebata Tougaard Holm and Sabrina Lis Kjærgaard Winther.
Teachers, Royal Danish Academy – Institute of Conservation: Johanne Bornemann Mogensen, Line Bregnhøi and Mikkel Scharff.
In collaboration with Dansk Erhverv and Leif Hansen Arkitekter.
Digital edition 2026
First published in print in 2025 by Royal Danish Academy – Architecture, Design, Conservation
Master’s Programme for Cultural Heritage, Transformation and Conservation Centre for Sustainable Building Culture, Institute of Architecture and Culture
Editors: Victor Boye Julebæk and Yngvild Wormdal Lund
Layout: Yngvild Wormdal Lund
ISBN: 978-87-7830-854-2
Typeface: Mercure
© 2025 The Royal Danish Academy – Cultural Heritage, Transformation and Conservation / Centre for Sustainable Building Culture