Info til forældre på afdeling e

Page 1

Skole og Undervisning Dato: 19. juni 2018 Sagsbehandler: Lars Borst Hansen E-m ail: labh@aabenraa.dk

Kære forældre og elever i afdeling E. Orientering om kommende proces Jeg vil med denne henvendelse informere om en kommende proces, som i bund og grund handler om, at vi hele tiden skal have opmærksomheden rettet mod, at netop jeres barn har det rigtige skoletilbud. Børne- og Uddannelsesudvalget besluttede i går den 19. juni, at der igangsættes en proces med mulig omvisitering af eleverne i Fjordskolens afdeling E. Baggrund I Aabenraa Kommunes Børne-, Familie- og Ungepolitik ”Sund Opvækst” og i strategien for læring og trivsel for folkeskoleområdet er tilgangen, at løsninger for de enkelte børn skal etableres så tæt på det almene miljø som muligt. Det betyder bl.a.:   

At vi som professionelle kontinuerligt og i videst muligt omfang skal arbejde på børnenes bevægelse fra noget mere indgribende til noget mindre indgribende. At der arbejdes målrettet med, at børn i kortest muligt tid er i en meget indgribende foranstaltning. At børn skal frekventere et skoletilbud, der bringer dem tættest muligt på en almen ungdomsuddannelse

Kommunens tre specialcentre Fjordskolen er kommunens mest indgribende tilbud, og med etableringen og udviklingen af kommunens tre specialcentre for elever med socio-emotionelle vanskeligheder på Lyreskovskolen, Kongehøjskolen og Hærvejsskolen er der nu reelle alternativer for nogle af eleverne i afdeling E. Fjordskolens afdeling E er et godt tilbud, men fordelen ved at være tilknyttet en specialklasse er, at der er flere muligheder for både at indgå i en almenklasse og på et særligt hold eller i en specialklasse. Vi har nogle rigtig gode specialcentre med veluddannet og engageret personale, og også her er det enkelte barns læring, udvikling og trivsel en kerneopgave. På specialcentrene er der mulighed for at se fleksibelt og differentieret på samspillet mellem almen og special, og det er i dette samspil, at der er et potentiale. Det er ud fra det perspektiv, at der nu igangsættes en proces, hvor vi undersøger, om nogle af eleverne i afdeling E med fordel kunne være elev i en specialklasse i stedet for specialskolen. Revisiteringsproces i løbet af skoleåret 2018/19: Efter sommerferien vil der blive planlagt en revisiteringsproces med inddragelse af jer som forældre, PPR, Fjordskolens ledelse og medarbejdere.

Håber på et godt samarbejde Venlig hilsen Lars Borst Hansen Skolechef


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.