Opråb til politikerne

Vi appellerer til dig, der er beslutningstager, om at opprioritere og investere i civilsamfundet - fx gennem grundfinansieringer.

Lad civilsamfundet løse flere af velfærdssamfundets opgaver – det giver mening økonomisk og professionelt.

Lad os hoppe en tur i tidsmaskinen og rejse 125 år tilbage. Hvis du var fattig, hjemløs, forældreløs, ung og ugift mor, syg eller havde et handicap, var det – i modsætning til i dag – ikke det offentlige, der stod klar med hjælp. Det var civilsamfundet. Og det var helt normalt, for sådan havde det været altid. Kirken, filantroper, frivillige, hjælpekasser på arbejdspladsen, private indsamlinger og asylbevægelsen var nogle af de aktører, der tog sig af landets udsatte borgere. I slutningen af 1800-tallet indførte staten så en fattiglov, en alderdomsunderstøttelseslov og en sygekasselov, og herfra blev det i højere og højere grad det offentlige, der ydede støtte til udsatte danskere.

Civilsamfundet skal mere på banen igen

I JBF mener vi ikke, at den ene model i udgangspunktet er bedre end den anden. Men når vi kan se, at det ene ben halter, synes vi, at det er sund fornuft at bruge det andet til at støtte sig ved. Derfor mener vi, at civilsamfundet skal løse flere opgaver for velfærdsstaten, som efter vores mening har alvorligt brug for en håndsrækning lige nu. Vi civilsamfundsorganisationer står klar med både lysten og ekspertisen. Men det må ikke udnyttes til at drive rovdrift på os. Derfor er det nødvendigt med permanent, økonomisk støtte fra staten i form af grundfinansieringer. På den måde kan vi på et solidt og fair fundament vokse, hjælpe flere borgere – og udvikle gode og fremtidssikrede samarbejder med det offentlige.

Derfor er vi en god investering

Der er mange incitamenter for staten til at investere i civilsamfundsorganisationerne. Her er fire:

Vi skal have mange flere i fleksjob - fx i socialøkonomiske virksomheder.

For det første løser vi opgaverne bæredygtigt. Med den måde, som de selvejende institutioner er konstrueret på, er hele ideen, at man ikke tjener penge på institutionen, men blot får butikken til at løbe rundt. Gevinsten er menneskelig og samfundsmæssig; gode liv giver velfungerende borgere, der kræver mindre hjælp fra det offentlige.

For det andet er der en helt unik og værdifuld kultur i civilsamfundsorganisationerne: Der er tradition for tæt samarbejde mellem det professionelle og frivillige; der er sjældent langt fra ide til handling, hvilket giver en konstant udvikling; og der er ofte en høj grad af borger- og pårørendeinvolvering, der kvalificerer tilbuddet eller institutionen.

For det tredje har civilsamfundsorganisationerne en fleksibilitet og hurtighed til at oprette tilbud og institutioner for grupper af borgere, der ad hoc får behov for hjælp og/eller mangler et tilbud i det offentlige. Fx har vi i JBF i samarbejde med Thisted Kommune og en forældregruppe i år oprettet et botilbud for unge med udviklingshæmning, fordi en forældregruppe manglede sådan et tilbud i deres lokalområde.

For det fjerde bærer civilsamfundsorganisationerne ofte hovedansvaret for den umiddelbare hjælp til de allermest udsatte: Mennesker i hjemløshed, som får en seng for natten eller et måltid mad, eller mennesker i prostitution eller med et misbrug, der får støtte og ordnede forhold omkring sig. Det er tilbud, der er med til, at målgrupperne ikke får det værre. Og dermed undgår de at skulle modtage yderligere hjælp fra det offentlige.

To konkrete forslag til at investere i civilsamfundsorganisationerne

Vi har to overordnede forslag til, hvor offentlige investeringer i civilsamfundet vil give god mening:

1. Civilsamfundsorganisationerne samt tilbud drevet af frivillige skal modtage grundfinansieringer, dvs. et fast, tilbagevendende beløb, der dels sikrer tilbuddenes eksistens, dels frigiver overskud til, at de ansatte og frivillige kan koncentrere sig om at hjælpe udsatte borgere og ikke, som nu, bruge alt for meget tid på at skrive ansøgninger og lede efter sponsorer for at skaffe den nødvendige økonomi.

2. Der skal investeres i socialøkonomiske virksomheder. Lige nu går 49.000 personer med funktionsnedsættelser ledige1, der gerne vil i arbejde. Tænk, hvad det kunne betyde både økonomisk og menneskeligt, hvis vi som samfund kunne skabe jobs til dem alle. Lad os illustrere det ved at zoome ind på én af undergrupperne, nemlig de cirka 15.000 personer godkendt til fleksjob, som ikke kan finde arbejde2. Det koster staten mange millioner hver måned.

Socialøkonomiske virksomheder er mestre i at skabe jobs til mennesker, der har svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet – vi ser, hvordan det lykkes på Finderiet, Havredal og Elmelund, der alle er tilknyttet JBF og arbejder med socialøkonomi. Men samtidig ved vi, at mange socialøkonomiske virksomheder mangler økonomien til i længden at blive en bæredygtig forretning.

Derfor foreslår vi, at staten overfører 1.000 - 2.000 kr. om måneden per fleksjobber til de socialøkonomiske virksomheder (med det forbehold, at en virksomhed kun må have et bestemt antal fleksjobbere per ordinær ansat, så man undgår, at private virksomheder spekulerer i at oprette sig som socialøkonomisk virksomhed for pengenes skyld). For mange socialøkonomiske virksomheder vil det beløb være nok til både at sikre det økonomiske grundlag for virksomheden og til at vokse af, så de kan ansætte endnu flere fleksjobbere.

Hvad gør vi selv i JBF?

Vi forsøger at gøre vores indflydelse på landspolitikerne gældende gennem vores medlemmer i hhv. Frivilligrådet og Børnerådet. Læs mere om dét arbejde i boksen til højre.

Og så opretter vi nye institutioner og understøtter konstant udviklingen på de eksisterende – altid gennem samarbejde med landets kommuner og andre dele af civilsamfundet. Med andre ord forsøger vi at udbrede vores arbejde til gavn for hele samfundet.

Vi vil gerne vise dig hvordan:

• Vi drømmer om at skabe endnu flere ”hjemlige” opholdssteder, der giver anbragte børn en tryg barndom (læs om Fjorden på side 12). • Vi danner netværk, der hjælper anbragte unge godt ind i overgangen til voksenlivet (læs om Borgmesterbakkens projekt på side 14). • Vi åbner institutionsmiljøerne op for lokalmiljøet, så man løfter i flok (læs om Stenhøj THY på side 16). • Vi styrker pårørendeinddragelse for at undgå forråelse og sikre kvalitet (læs om Birkebakken på side 17). • Vi tænker i socialøkonomi, så flere på kanten af arbejdsmarkedet inkluderes i arbejdsfællesskabet (læs om Elmelund på side 18). • Vi skaber stærke, frivillige fællesskaber, som bl.a. hjælper unge ud af ensomhed (læs om HUSRUM Danmark og Fællesskabet Glad på side 20).

Kære beslutningstager – hvad end du sidder på Christiansborg, i en kommune eller region. Vi håber, at artiklerne vil give dig lyst til at indgå i dialog, sparring eller samarbejde med os – vi glæder os til at tale med dig.

Vi arbejder for at give mennesker gode liv uanset baggrund.

Sådan forsøger vi at påvirke politikerne gennem rådsarbejde

Poul Erik Clausen,

generalsekretær i JBF og medlem af Frivilligrådet

– Cirka 40 procent af befolkningen laver frivilligt arbejde3 . Det er i min verden alt for få. Der er eksempler på, at bureaukratiske rammer og regler for frivillige skræmmer dem væk. Jeg håber derfor, at vi i Frivilligrådet kan hjælpe ministeren med at lave bedre overordnede rammer for, at vi kan aktivere civilsamfundet mere og bedre.

Jeg har også en tro på, at vi får kørt en grundfinansiering af det frivillige sociale område i mål i løbet af den næste rådsperiode på fire år.

Jeg håber samtidig, at vi kan få det professionelle og frivillige til at arbejde bedre sammen, herunder få motiveret virksomheder til bedre at understøtte frivillighed – det kan være økonomisk støtte eller gennem lavpraktik som fx at udlåne lokaler, printere eller maskiner til lokale frivillige.

Rasmus Ladefoged

Dinnesen, forstander på Holmstrupgård og medlem af Børnerådet

– Jeg håber, at Børnerådet kan være med til at præge diskursen for drøftelse og diskussioner og både uformelt og formelt præge og påvirke børnenes ret og tarv i positiv retning. Det kan blive gennem direkte indflydelse på formel lovgivning, høringssvar som part i en sag, i læserbreve eller med stemmeret i en sag.

Jeg håber, at jeg kan få indflydelse på, at vi bliver bedre til at give tidligere indsatser.

Vi skal også være langt hurtigere og mere generøse med vores velfærdsydelser, for ellers bliver det for dyrt på den lange bane, og vi betaler med gode børneliv.

Og så skal vi gøre noget mere for overgangen fra børne- til voksenliv, enten lovgivningsmæssigt eller ved den måde, vi forvalter den nuværende lov på. Jeg oplever nærmest ingen unge længere, der får tilbudt efterværn, og mange ender med at må flytte hjem til forældrene igen i stedet for at tage hul på et selvstændigt liv.