1
Begravelsestale ved Natasha Torres Esquivels bisættelse Fredens Kirke Torsdag, den 19. juni 2014, klokken 14.00 Vi er samlet her i Fredens Kirke for at afrunde Natashas tilværelse her på jorden. Et liv, der blev alt for kort. For Natasha blev jo brat revet ud ad livet på en smuk sommeraften i sidste uge. Vi har jo talt sammen af flere omgange inden bisættelsen, og I fortalte, at Natasha var midt i en dejlig tid: Skolen, veninderne og kammeraterne fyldte meget – på en god måde - og Natasha var nært knyttet til sin store familie. Om tirsdagen hyggede hun sig med dig (storesøster, red.), ude i haven. I nød solen og ind imellem blev der også tid til at læse lektier og forberede sig til eksamen. Og om aftenen så I film – vist til langt over sengetid.
2
Næste dag fik Natasha herlige timer på stranden med (moster og kusine, red.). Det var sommer og sol. Og Natasha var glad for den dag og hun var glad for sin tilværelse. Fremtiden tegnede lys, og hun var en meget afholdt pige med et varmt hjerte og et kærligt blik – sådan beskrev I hende. Og det var meget vigtigt for hende, at I andre havde det godt. Hun havde en fin evne til at vise hensyn, give plads og hun fornemmede hurtigt, hvad der kunne glæde andre. Og I fortalte mig en meget sød historie, som giver et fint eksempel på Natashas personlighed: Nemlig, da hun som en lille pige lige så stille gik over og byttede is med en lidt større fætter eller kusine. For det andet barn var ked af at have fået en mindre is, da der var uddeling til familiens mange unger.
3
Den lille historie var karakteristisk for Natashas evne til at vise kærlighed og omsorg. Og der er blevet udvekslet mange knus, når hun var i nærheden. Og Natashas hilsen til dig, (mor, red.) var: ”Jeg elsker dig, mor”, når I skulle hver til sit. Og kærligheden og glæden var med til at gøre Natasha til den harmoniske 13 årige pige, hun var. Og vi må tro, at kærligheden bar hende, da livet sluttede så brat og meningsløst for hende sidste onsdag aften ude i krydset ved Hunderupvej. Lige før trafikuheldet har hun sikkert glædet sig til sommeren, for i dag skulle hun have været rejst på ferie til USA. Det var en konfirmationsgave fra dig, (far, red.). Og I skulle blandt andet besøge Seawold i San Diego, hvor Natasha glædede sig til at se spækhuggerene og de andre havdyr.
4
Og lidt senere på sommeren skulle hun med jer, (mor og stedfar, red.), til Thailand, hvor elefanterne ventede på hende. Så nogle af hendes store ønsker skulle gå i opfyldelse her i sommer. For dyr var én af Natashas helt store interesse. Og I fortalte at hun på trods af sin meget unge alder arbejdede flittigt hen imod at uddanne sig til dyrlæge. Så de lyse fremtidsplaner og kærligheden til jer, har alt sammen gjort Natasha til en glad og tænksom pige. Men med ét blev alting stille for hende. For familiens bil blev den onsdag aften påkørt med en voldsom fart og helt uden forvarsel. Og I har fået at vide fra sygehuset, at alt gik så hurtigt og med så stor en kraft, at Natasha ikke nåede at blive bange og hun følte ikke smerte. Hendes sidste dag her på jorden var tværtimod fyldt med sand mellem tæerne, frisk luft i håret, hyggelig snak og godt selskab. …
5
Og I er rigtig mange, som har været med til at give Natasha et fint liv. I haft Natasha med i jeres tilværelse: I gav hende livets smukke gave, at hun havde en stor plads i jeres tanker og i jeres hjerte. --Men hvad nu, skal Natasha være alene, når I siger farvel i dag? Nej, vi må tro på, at Gud holder en stærk og kærlig arm omkring hende, og at Natasha har fået det godt igen. Jeg vil gerne læse nogle vers op fra en sang, som musikeren Klaus Kjellerup har skrevet: Den hedder: ”Er der nogen i himlen”. Det var meget imod din vilje alligevel fik du ram på mig det er værst at være den efterladte når nogen rejser deres vej Og selv om du er væk for altid så vil jeg ikke græde mere
6
jeg vil lade som om du lever og har det godt nok der hvor du er Er der nogen i himlen der kan elske dig? ligeså meget som jeg gjorde nogen der får dig til grine, ligeså meget som jeg ? Jeg håber bare, du har det godt deroppe og at de andre kan se, hvor dejlig du er håber bare, at du når alt det, du ikke nåede her Har du fået dine vinger sidder de nu godt nok? og kan du flyve rundt i luften med de andre i din flok? Og jeg ved, at du er optaget i det store englekor og at du synger endnu smukkere end vi har hørt her på vores jord ……….. Er der nogen i himlen, der kan elske dig, Natasha!
7
Det tror vi, at der er. For da Natasha blev døbt, lovede Gud, at han ville være hos hende hver eneste dag – endda til evig tid. Og den tro må vi støtte os til – også i dag: Vi må tro, at selv når vi kommer helt ud over vores tids grænse – når vi dør – da lever dåbens løfte stadig ”Og ved tidens grænse lever fortsat dine løfte ord ved døbefonten, Dåbens lys er tændt, når livet slukkes.” - sådan lyder det i én af vores dåbssalmer: Og i dåbens milde lys – det lys, som kommer fra Gud selv - der er Natasha nu – i Guds hænder og med Guds milde stemme i ørene. Vi må også stole på, at Gud er hos jer, når savnet, sorgen og meningsløsheden slår benene væk under jer.
8
Da vil Gud give jer troen på, at kærligheden er stærkere end døden, og at I derfor stadig er nært knyttet til Natasha. For kærligheden mellem jer, lever på trods af ulykken og på trods af alt det, der gør så ondt både på sjæl og krop. Og den tro og det håb må give jer kræfter til at holde fast i lyset, fælleskabet og glæden. Give jer mod til at mindes alle de mange sjove og gode timer, I har delt med Natasha: Timerne, hvor der er blevet leget med Build a bear sammen med dig, (lillebror, red.) eller udvekslet gode råd med dig, (storesøster, red.): Råd om tøj, sminke og måske også lidt om drenge. I må mindes Natashas humor og kærlige sind. Mindes hendes fightervilje og store forkærlighed for is, smil-chokolade, Justin Bieber og ikke mindst kærligheden til dyrene. Og I må glæde jer over, at Natasha har haft en tryg og god plads i jeres store familie.
9
Hun var ikke alene. Og når I nu må give slip, må I stole på, at Gud tager over på jeres vegne. Nu er det Ham, der bærer og får Natasha til at le. Nu er Natasha der, hvor opstandelsen og lyset har sejret over mørket, ulykken og døden. Vi ved ikke, hvordan det ser ud, der hvor Natasha er nu. Men vi må forestille os, at hun sidder og smiler sammen med englene og måske passer hun på nogle af de mange dyr, der lever side om side i Guds smukke rige. Og vi må tro, at I en dag må mødes med hende igen ude på den anden side af livets grænse. Amen!